Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En 14 ½-årig dreng blev i juni 1999 undersøgt i den kommunale tandpleje, hvor man fandt udtalt slid og syreætsning af fortænderne i overkæben samt kindtænderne. Drengen fik besked om, at han skulle bede sine forældre om at kontakte den kommunale tandpleje telefonisk, hvilket ikke skete. I marts 2000 kontaktede en klinikassistent drengens moder, og i maj 2000 blev drengen på ny undersøgt i den kommunale tandpleje. I januar 2001 flyttede drengen til en anden kommune.

I december 2002 blev det ved undersøgelse konstateret, at han havde voldsomme syre- og slidskader.

Der blev klaget over, at drengen ikke havde modtaget en korrekt behandling i den kommunale tandpleje, idet man overså eller undlod at informere ham om hans erosionssygdom.

Den fulde tekst

Klage over mangelfuld behandling af syreætsninger i den kommunale tandpleje

 

 

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af den af overtandlægen udarbejdede procedure. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overtandlægen havde etableret et system, der i højere grad sikrede, at forældrene blev kontaktet, hvis de ikke selv henvendte sig efter anmodning herom.

Nævnet oplyste, at det følger af lov om patienters retsstilling § 8, jf. § 6, at patienter der er fyldt 15 år, som udgangspunkt selv kan give informeret samtykke til behandling. Normalt skal forældrene også informeres. Såfremt der er tale om en patient under 15 år, skal patienten informeres og medinddrages i drøftelserne af behandlingen i det omfang, patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan være til skade for patienten. Forældremyndighedens indehaver skal derudover informeres.

Nævnet fandt, at den information som drengen modtog af tandlægen den 14. juni 1999 ikke kunne stå alene, hvorfor det var relevant, at drengen fik besked om, at han skulle bede sine forældre om telefonisk at kontakte den kommunale tandpleje.

Nævnet lagde vægt på, at overtandlægen oplyste, at den klinikkens procedure vedrørende kontakt til forældre ikke var blevet fulgt i sagen.

Nævnet oplyste, at der ved caries sker en kemisk opløsning af tandsubstans af syrer produceret af plakkens bakterier (bakteriebelægninger i mundhulen) ved deres nedbrydning af kostens kulhydrater. Ved syreætsninger (erosioner) sker der kemisk opløsning af tandsubstans forårsaget af syrer af al anden herkomst.

Nævnet oplyste endvidere, at syreætsninger i de seneste år har tiltrukket sig en del interesse blandt andet på grund af et øget forbrug af sure læskedrikke. En række undersøgelser har således sat syreætsninger i forbindelse med indtag af sure læskedrikke, idet jo surere en drik er (angivet i pH), og jo mere syre den indeholder, jo mere eroderende er den. Cola har en pH værdi på 2,5 og er stærkt eroderende.

Videre oplyste nævnet, at der er glidende overgang mellem sund emalje og eroderet emalje, hvorfor syreætsninger i mundhulen kan være umiddelbart svære at diagnosticere, idet der ikke findes et naturligt diagnostisk ”cut-off-point”. Den eneste reelle mulighed for forebyggelse mod videre udvikling af syreætsninger ligger i at ændre drikke- og kostvaner hen imod mindre syrlige fødemidler.

Det er nævnets vurdering, at der i den periode, hvor drengen blev behandlet i den kommunale tandpleje, ikke var andre behandlingsmuligheder af det konstaterede udtalte slid og syreætsninger af fortænder og kindtænder, end at opfordre drengen til reducere indtaget af syreholdige læskedrikke.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den information og behandling som drengen i perioden fra den 14. juni 1999 til den 1. januar 2001 modtog i den kommunale tandpleje.