Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé
En 52-årig mand fik i januar måned 2003 påvist en typisk kræftsvulst, som sad 8-10 cm oppe i endetarmen. Patienten fik fjernet kræftsvulsten sammen med en del af tarmen. Mikroskopisvaret bekræftede, at der var tale om en kræftsvulst, som også viste spredning til lymfeknuder i omkredsen af svulsten. Senere udviklede der sig forsnævring af endetarmen ved sammensyningen, og vævsprøver herfra viste kræftceller. Ved CT-skanning blev der påvist 2 små forandringer i leveren, som kunne være udsæd af kræftceller. Der blev derfor aftalt henvisning til kirurgisk afdeling.

Der blev klaget over, at der ikke blev givet strålebehandling, inden der på kirurgisk afdeling blev fjernet en svulst 9 cm oppe i endetarmen.

Den fulde tekst

Klage over manglende strålebehandling inden operation af en kræftsvulst, der sad mindre end 10 cm fra endetarmsåbningen

 

 

Patientklagenævnet fandt grundlag for kritik af overlægens information af patienten. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af overlægens behandling af patienten.

Nævnet lagde vægt, på at overlægen fjernede kræftsvulsten sammen med en del af tarmen ovenfor og nedenfor svulsten, og at der blev foretaget sammensyning, som kom til at ligge 5 cm ovenfor endetarmsåbningen.

Det fremgik af retningslinierne, at strålebehandling bør tilbydes patienter med kræft i endetarmen, hvis svulsten er lokaliseret mindre end 10 cm fra endetarmen, og hvor undersøgelser viser, at svulsten er vokset igennem endetarmens væg.

I januar 2003 var mulighederne for at foretage en nøjagtig stadieinddeling før operationen samt den nødvendige kapacitet til at foretage strålebehandlingen endnu ikke fuldt udbygget i det danske sygehusvæsen.

Det fremgik af overlægens udtalelse til sagen, at han var bekendt med de anbefalede retningslinier, som var udsendt i august 2002. Han anførte, at det røntgenudstyr, der var nødvendigt for at afgøre kræftsvulstens udbredning, var til stede, men at kapaciteten ikke tillod at undersøge patienter med svulster i endetarmen.

Det var Patientklagenævnets vurdering, at patienten burde have været informeret om dette, således at han havde haft mulighed for at vælge et andet sygehus vel vidende, at det dermed kunne have medført en udsættelse af såvel strålebehandling som kirurgisk behandling.