Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé
I 1999 blev en 46-årig kvinde henvist af en neurolog til en neuropsykologisk undersøgelse. I sammenfatningen i den neuropsykologiske undersøgelse, dateret 5. juli 1999, blev det beskrevet, at en Rorschachtest viste, at patienten havde en kronisk og alvorlig affektiv forstyrrelse. Den angivne affektive forstyrrelse blev ikke yderligere specificeret i den neuropsykologiske sammenfatning.

Neuropsykologen foretog ikke forud for undersøgelsen et diagnostisk interview eller en psykologisk uddybning af sygehistorien, men anvendte Rorschachtesten med brug af Exners computerbaserede system som den eneste test. Neuropsykologen har i sin udtalelse til sagen anført, at der i neurologisk afdelings journal forelå tidligere undersøgelsesresultater og interviews samt kognitive prøver.

Der blev blandt andet klaget over, at neuropsykologen ikke var tilstrækkelig omhyggelig, herunder at hun overskred sin faglige kompetence samt at den udstedte erklæring ikke var udfærdiget korrekt. Der blev endvidere klaget over, at patienten ikke blev informeret om formålet med undersøgelsen.

Den fulde tekst

Klage over neuropsykologisk vurdering samt information

 

 

Nævnet fandt grundlag for at kritisere neuropsykologen, idet hun udformede konklusionens berøring af diagnosespørgsmålet således, at den fik et objektivt præg, herunder ved at anvende diagnosebetegnelsen uden noget forbehold, og idet hun i mindre grad burde havde taget sammenhængen mellem de somatiske symptomer og den påståede psykiske forstyrrelse for givet og i stedet argumenteret for sit synspunkt.

Efter nævnets opfattelse hørte det til både kliniske psykologers og neuropsykologers arbejde at gøre sig overvejelser om diagnoser bl.a. i forbindelse med differentialdiagnostiske problemstillinger.

Det var på denne baggrund nævnets vurdering, at neuropsykologen ikke overskred sin kompetence, da hun sammenkædede patientens somatiske symptomer med den påståede psykiske forstyrrelse

Nævnet fandt endvidere grundlag for at kritisere neuropsykologen for hendes udførelse af testrapporten, herunder at hun alene gennemførte undersøgelsen på baggrund af Rorschachtesten og ved sin anvendelse af depressionsindekset i computerprogrammet Exner og ved udformningen af korrektionen den 1. november 1999. Det havde endvidere været hensigtsmæssigt, om neuropsykologen havde formuleret testrapporten mindre stikordspræget og i højre grad havde afgrænset indholdet.

Nævnet fandt ikke, at tidligere noterede oplysninger om patienten i hendes journal kunne overflødiggøre de selvstændige undersøgelser neuropsykologen burde have suppleret med, og det var nævnets opfattelse, at det ikke kan anses for muligt at stille en sikker psykiatrisk diagnose ud fra en enkelt test eller et enkelt spørgeskema.

Nævnet fandt, at testrapporten var en del af journalen og ikke en erklæring. Nævnet bemærkede, at også journalmateriale mv. kan blive brugt i et retsforhold, og at dette ikke i sig selv er ensbetydende med, at der er tale om en erklæring. Nævnet fandt, at testrapporten blev udfærdiget som led i et udredningsforløb, hvilket var dens primære formål. Det var nævnets vurdering, at testrapporten således efter sit indhold ikke primært var bestemt til at finde anvendelse i et retsforhold.

Nævnet fandt endvidere anledning til at kritisere neuropsykologen, idet hun burde have indkaldt patienten til en samtale med henblik på at redegøre for sin undersøgelse og testresultatet.

Nævnet fandt ikke anledning til at kritisere, at neuropsykologen ikke havde foranlediget , at patienten blev vurderet i psykiatrisk regi. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om psykologen i sin konklusion havde lagt op til, at patienten blev henvist til en nærmere psykiatrisk vurdering og eventuel behandling.

Endelig fandt nævnet anledning til at kritisere neuropsykologen for hendes information af patienten forud for udredningen.

I en situation som den foreliggende, hvor en neuropsykologisk undersøgelse suppleres med en personlighedsprøve, burde patienten efter nævnets opfattelse informeres om, at formålet er at undersøge, om patientens symptomer kan forstås i lyset af personlighedsmæssige/psykiatriske forhold.

På baggrund af alle sagens oplysninger, var det samlet set nævnets vurdering, at det skulle indskærpes overfor neuropsykologen, at hun udviste større omhu i sit fremtidige virke.