Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé
En 29-årig kvinde var førstegangsgravid og gravid i uge 39 + 2 dage, da hun den 20. februar 2001 kl. 0.15 henvendte sig på fødegangen med vandafgang. Fødslen skred herefter planmæssigt frem, og kl. 2.30 fik patienten pressetrang. Kl. 3.40 var veerne aftagende i styrke og hyppighed. Hjertelyden faldt lidt, og der blev givet ilt samt påsat elektrode til registrering af barnets hjertefrekvens på barnets hoved. Hjertelyden rettede sig herefter.

Kl. 4.05 konstaterede en jordemoder, at hjertefrekvensen hos fosteret faldt under veerne. Overlæge 1 blev tilkaldt, og der blev ordineret vestimulerende drop kl. 4.10, og ti minutter senere blev det konstateret, at fosterets hjertefrekvens stadig faldt under veerne. Patienten blev af overlæge 1 opfordret til at presse mere effektivt og kl. 4.46 blev en velskabt dreng født. Det vestimulerende drop blev øget med henblik på sammentrækning af livmoderen, og kl. 4.52 konstaterede jordemoderen en dyb bristning i bagerste del af skeden, og overlæge 1 blev tilkaldt. Hun fandt kl. 5.10 en dyb bristning i skedens højre side og næsten total bristning af endetarmens muskulatur og en lille bristning af endetarmens slimhinde. Der blev forsøgt syning i lokalbedøvelse, men uden held. Herefter ordinerede overlæge 1 syning i fuld bedøvelse på operationsgangen, hvortil patienten blev kørt kl. 6.10, men operationen måtte udsættes på grund af et andet akut kejsersnit. Patienten blev herefter kørt tilbage til fødegangen for at afvente operation. Her blev hun tilset kl. 6.30, kl. 6.40 og kl. 7.00. Der blev først konstateret normalt blodtryk, men samtidig blev det noteret, at patienten havde haft et blodtab på 600 ml + 400 ml. Der blev opsat saltvandsdrop, og kl. 7.15 var patientens blodtryk faldende, og hendes puls var stigende, og hun havde yderligere en blødning på 300 ml. Kl. 7.30 blev patienten opereret for sin bristning af overlæge 1.

Patienten havde efterfølgende vanskeligheder med ufrivillig afgang af luft, afføring og urin.

Der blev klaget over, at patienten ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med fødslen, herunder at hun ikke fik foretaget kejsersnit. Der blev videre klaget over behandlingen i perioden efter fødslen og inden, hun blev opereret kl. 7.30, idet hun lå uden at blive tilset. Endelig blev der klaget over, at hendes anmodning om aktindsigt i journal i form af udlevering af kopi heraf ikke blev imødekommet.

Den fulde tekst

Klage over fødselsforløb, herunder manglende ordination af kejsersnit samt manglende aktindsigt

 

 

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere jordemoderen, afdelingsjordemoderen eller overlæge 1 for deres behandling af patienten.

Det var nævnets opfattelse, at den samlede vurdering af CTG-registreringen ikke gav mistanke om truende iltmangel hos barnet under fødslen, og da der efter vestimulationen var pæn fremgang i fødslen, var der efter nævnets opfattelse på intet tidspunkt indikation for kejsersnit.

Nævnet oplyste, at en ruptur af grad IV, som patienten pådrog sig under fødslen, er en sjældent forekommende komplikation i forbindelse med spontan vaginal fødsel. Komplikationen kan opstå, selv om fødslen er ledet i overensstemmelse med almindeligt anerkendte principper, og må efter nævnets opfattelse betragtes som en hændelig komplikation.

Nævnet oplyste videre, at en jordemoder har pligt til at tilkalde læge ved store eller uoverskuelige bristninger med henblik på vurdering af, om lægen skal sy bristningen.

Det var nævnets opfattelse, at jordemoderen skrev fyldestgørende observationer i journalen, og at hun observerede patienten relevant i forløbet. Da blødningen vedvarede, orienterede hun ligeledes overlæge 1.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere den ledende overlæge for udfærdigelsen af instruks vedrørende anmodning om aktindsigt, idet denne instruks medførte, at der i patientens tilfælde reelt blev fremsat et krav om skriftlig anmodning.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlæge 2 for hendes håndtering i november 2002 af patientens anmodning om aktindsigt i sin journal.

Ifølge klagen afviste overlæge 2s sekretær i november 2002 at udlevere patientens journal med mindre, patienten sendte en skriftlig anmodning. Den skriftlige anmodning blev sendt den 30. november 2002, og patienten rykkede i begyndelsen af 2003 mundtligt for journalen, dog uden resultat.

Ifølge overlæge 2s udtalelse til sagen blev hun den 3. eller den 4. februar 2003 telefonisk kontaktet af patienten, som anmodede om en kopi af alt journalmateriale fra sin første graviditet i 2000-2001. Kopi af journalen blev sendt den 5. februar 2003. Ifølge overlæge 2 fortalte patienten, at hun havde fremsendt skriftlig anmodning om journalkopi den 30. november 2002, men intet havde modtaget. Ifølge udtalelsen havde overlæge 2 ingen forklaring på dette, men oplyste, at afdelingens procedure er, at alle kvinder, som føder på afdelingen får tilbudt kopi af journalen inden udskrivelsen, og det fremgår af journalen af den 22. januar 2001, at patienten fik udleveret en sådan kopi. Ifølge overlæge 2s udtalelse har afdelingen den regel, at der skal fremsættes en skriftlig anmodning med navn og cpr. nr. for at undgå forveksling af identitet, hvis ønsket om kopi af journalen fremsættes efter udskrivelsen

Nævnet lagde vægt på, at det af sundhedsministeriets vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger fremgår, at der ikke stilles formkrav i forbindelse med anmodning om aktindsigt. Anmodningen kan fremsættes mundtligt eller skriftligt over for den pågældende sundhedsperson eller på det pågældende sygehus m.v. Den, der anmoder om aktindsigt, skal dog afkræves legitimation, medmindre sundhedspersonen eller sygehuset m.v. på forhånd kender den pågældende.

Det var nævnets opfattelse, at såfremt journalen sendes til patientens folkeregisteradresse, vil man ikke kunne stille krav om legitimation, idet man på den måde må kunne påregne, at journalen kommer den rette person i hænde.

Det var videre nævnets opfattelse, at kravet om legitimation gælder i den situation, hvor man er usikker på, om man udleverer journalmaterialet til den rette person.

Nævnet lagde til grund, at overlæge 2 ikke besvarede patientens telefoniske anmodning om aktindsigt i november 2003, men at det var en sekretær på afdelingen, der besvarede anmodningen. Det har endvidere ikke været muligt at fastslå, hvad der er sket med den skriftlige anmodning, som patienten sendte den 30. november 2002.