Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé
En 51-årig mand fik konstateret genopstået kuskefingre (Dupuytrens kontraktur) svarende til lillefingeren (5. finger) og pegefingeren (2. finger) på venstre hånd, hvilket der blev fundet indikation for at genoperere. På grund af besvær med at få frilagt to nerver, måtte overlægen lade noget af arvævet forblive i relation til operationen på 5. finger.

To uger senere kunne man konstatere, at der var tilkommet smerter og rødme i basis af lillefingeren. Da der var mistanke om infektion ordinerede overlægen antibiotika samt daglig sæbebadning.

To måneder efter indgrebet blev patienten i ergoterapien igen undersøgt af overlægen. Der var 90 graders sammentrækning/bøjning (kontraktur) svarende til mellemledet (PIP-leddet) af venstre lillefinger. Overlægen informerede om muligheden for amputation svarende til lillefingerens mellemled og /eller stivgørelse af leddet i en mere funktionsduelig stilling.

Ved ny 3-måneders kontrol var der opstået yderligere sammentrækning til 100 grader svarende til mellemleddet på venstre lillefinger. Patienten besluttede sig for at få foretaget amputation af venstre lillefinger svarende til mellemleddet (eksartikulation i PIP-leddet).

Der blev klaget over, at patienten ikke blev tilstrækkeligt informeret om risici og komplikationer, inden indgrebet blev foretaget i venstre lillefinger og at, patienten ikke blev korrekt opereret.

Den fulde tekst

Klage over operativ behandling af kuskefingre (Dupuytrens kontraktur) og utilstrækkelig information om risici og komplikationer ved et sådant indgreb

 

 

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægen for hans behandling af patienten. Nævnet lagde vægt på, at overlægen anvendte en velkendt operativ metode, og at det var udtryk for omhu og samvittighedsfuldhed, at han undlod at fjerne visse vævsforandringer, som nogle af fingernerverne var indlejrede i, eftersom der ellers var risiko for at beskadige nerverne.

Nævnet oplyste desuden, at en mulig medvirkende årsag til, at det kan vise sig vanskeligt at frilægge fingernerver, kan være, at der som i patientens tilfælde var opereret i området før. Arvæv kan derfor delvist være operationsfølger og ikke som et led i selve kuskefingerlidelsen.

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere overlægens information af patienten forud for indgrebet.

Nævnet lagde vægt på, at overlægen inden indgrebet mundtligt informerede patienten om, at der var risiko for nervebeskadigelse, infektion og at man ved operationen ikke kunne opnå fuldstændig udretning af fingeren (stivhed af fingerled). Der blev ligeledes informeret om, at problemerne kunne vende tilbage igen (recidiv) på trods af ny operation.

Det var nævnets opfattelse, at det, selv om et sådant hurtigt tilbagefald må anses for en alvorlig komplikation, ikke er kritisabelt, at overlægen ikke informerede patienten om risikoen herfor, idet lidelsen ubehandlet har karakter af tiltagende krumning af de berørte fingre, og at komplikationen kun forekommer sjældent.

Nævnet oplyste, at det fremgår af sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at såfremt der er tale om alvorlige og ofte forekommende komplikationer skal altid informeres herom, mens der i forhold til en alvorlig, men sjældent forekommende komplikation ofte skal informeres herom. Ved bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer skal der ligeledes ofte informeres herom. Der skal som udgangspunkt ikke informeres om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer. Det er et sundhedsfagligt skøn i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.

Det fremgår af vejledningen, at de nævnte tilfælde indeholder en række mellemstadier, hvor det vil være overladt til det sundhedsfaglige skøn, i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægens manglende journalføring af sin information om risici og komplikationer ved indgrebet. Nævnet oplyste, at det af Sundhedsstyrelsens cirkulære af nr. 235 af 19. december 1996 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) § 6 blandt andet fremgår, at journalen skal indeholde hvilken information, der er givet patienten, og patientens tilkendegivelser på baggrund af den givne information.