Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BTL 109

Betænkning over Forslag til lov om affaldsdepoter
Nr L 109 1989-90, 1. samling

Afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget

Afgivet: 19900516

Den fulde tekst

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til miljøministeren, som denne har besvaret såvel

skriftligt som i samråd.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra:

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Beboere i Mundelstrup Stationsby,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, overborgmesterens kontor, Magistratens 5. afdeling og

Miljøkontrollen, Københavns Kommune.

Udvalget har navnlig drøftet problemstillingerne vedrørende de kommunale gasværksgrunde, værdiforringelsen af ejendomme med beboelse, der er registreret som depot, og i forbindelse hermed den konkrete sag Mundelstrup Stationsby.

For så vidt angår den første problemstilling om de kommunale gasværksgrunde har miljøministeren oplyst, at det er en følge af det generelle princip om, at forureneren betaler, at depoter efter offentlig drevet virksomhed, herunder kommunale gasværker, må behandles på samme måde som depoter efter privat virksomhed, hvilket svarer til, at det offentlige som virksomhedsejer eller driftsherre m.v. er nøjagtig lige så forpligtet efter miljølovgivningen som private. Undtaget herfra er i depotloven alene ældre kommunale lossepladser og fyldpladser, idet kommunerne her har udført en samfundsmæssig forpligtelse til at bortskaffe affald.

Kommunale gasværksgrunde er imidlertid omfattet af såvel lovforslagets som den gældende kemikalieaffaldsdepotlovs bestemmelser om registrering, og de er derfor allerede registreret som depoter.

For de kommunale gasværksgrunde gælder det samme som for andre depoter, hvor forureneren er kendt. I de tilfælde, hvor forureneren stadig råder over ejendommen, kan en oprensning enten ske ved, at forureneren frivilligt iværksætter undersøgelser og oprensning, eller ved at tilsynsmyndigheden efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven meddeler forureneren påbud om oprensning.

Såfremt forureneren ikke længere råder over ejendommen, kan der, hvis forureningen indebærer fare for miljøet eller menneskers sundhed, iværksættes oprensning efter depotloven. Er forureneren kendt, vil myndighederne efterfølgende kunne søge det udlagte tilbage fra forureneren.

Kommunerne har allerede i en række tilfælde gennemført frivillige oprensninger af gasværksgrunde. Miljøministeren har understreget, at afværgeforanstaltninger vil blive gennemført med depotlovens midler, såfremt en eventuel nødvendig, hurtig indgriben mod forventning ikke foranstaltes af kommunerne selv eller af den pågældende grundejer.

Lovforslaget sikrer således sammen med den øvrige miljøbeskyttelseslovgivning, at der i alle tilfælde opnås de nødvendige miljømæssigt forsvarlige løsninger.

Miljøministeren har endvidere oplyst, at Miljøministeriet sammen med Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner vil sætte konkrete oprensningsforsøg i gang på gasværksgrunde. Ministeriet vil også efterfølgende vejlede om bl.a. oprensning på gasværksgrunde, således at indsatsen over for disse kan blive så effektiv og billig som muligt.

For så vidt angår den anden problemstilling om værdiforringelse af ejendomme med beboelse, der er registreret som depot, har ministeren som udgangspunkt henvist til, at lovforslaget går ud på at løse miljømæssige og sundhedsmæssige problemer. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skal loven administreres af Miljøministeriet og amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Det er aftalt, at der over 4 år skal anvendes 570 mio. kr., der i første række skal gå til undersøgelser og oprensning på depoter, der miljø- og sundhedsmæssigt udgør den største fare.

Miljøministeren er imidlertid opmærksom på, at selve registreringen af en ejendom som et depot, også inden det ved undersøgelser er godtgjort, i hvilket omfang rensning er nødvendig, kan få privatøkonomiske følger for ejere af f.eks. parcelhusejendomme, der uden viden har erhvervet en ejendom med et affaldsdepot. Registreringen kan således bl.a. give sig udslag i, at ejendommen falder i handelsværdi, hvilket også vil kunne forringe mulighederne for at optage yderligere lån i ejendommen, f.eks. til påbudte foranstaltninger såsom fjernvarme. Allerede foreløbige vurderinger af ejendomme med henblik på, om der overhovedet skal ske en registrering, kan have samme effekt.

Ministeren vil derfor ved fornøden vejledning m.v. bidrage til, at registrering af en ejendom som depot med dertil hørende tinglysning ikke sker i ubegrundet omfang ud over, hvad miljø- og sundhedsmæssige risici tilsiger. Ministeren vil ligeledes kontakte kreditforeningerne for nærmere at drøfte forholdet mellem depotloven og kreditforeningernes dispositioner med henblik på, at de berørte ejere ikke stilles ringere end, hvad der normalt vil være tilfældet.

Problemet vedrørende en eventuel værdiforringelse af individuelle beboelsesejendomme kan fortsat eksistere også i tilfælde, hvor der er gennemført en oprensning.

Baggrunden herfor er, at en oprensning efter lovforslaget og praksis også efter den gældende depotlov vil resultere i, enten at beboelsesejendommen afmeldes som depot, eller at ejendommen frigives til den pågældende anvendelse. At en ejendom afmeldes som depot, betyder, at ejendommen vil blive slettet af tingbogen som depot, fordi der er sket en total oprensning. At en ejendom frigives, betyder at der er renset op i et sådant omfang, at en restforurening ikke udgør noget miljø- eller sundhedsmæssigt problem i forhold til den fortsatte anvendelse som beboelse. Frigivelsen vil blive tinglyst, men netop fordi der i disse tilfælde er en restforurening, kan ejendommen ikke fuldstændig slettes af tingbogen som depot.

Dette betyder, at der stadig kan være tale om en værdiforringelse af ejendommen, og ministeren anser dette problem for at være et samfundsproblem, som må løses i sammenhæng med prioriteringen af de øvrige miljø- og samfundsopgaver.

Ministeren vil derfor, så hurtigt det kan lade sig gøre, over for udvalget vende tilbage til spørgsmålet om, hvad der bør foretages i disse tilfælde, og til spørgsmålet om belåning fra kreditforeningerne.

Ministeren har understreget, at baggrunden for bestemmelsen om frigivelse er at sikre, at der ikke anvendes ressourcer til oprensning, ud over hvad der er begrundet i hensyn til miljø og sundhed.

I forbindelse med den konkrete depotsag i Mundelstrup Stationsby har ministeren i et svar til udvalget, som er optrykt som bilag til denne betænkning, bl.a. oplyst, at Århus Amtskommune i et brev af 6. april 1990 har indstillet over for Miljøstyrelsen, at der nu frigives midler til en afværgestrategi, der i hovedprincippet betyder en oprensning af det forurenede område, dog således at der er mulighed for andre fleksible løsninger, f.eks. ved at den nuværende arealanvendelse overgår til en anden anvendelse.

Ministeren er indstillet på at medvirke til en løsning af sagen som foreslået af amtskommunen. Ministeren vil således også medvirke til en kombination af, at ejendomme med beboelse som hovedregel renses totalt, så de kan afmeldes som depot, mens nogle ejendomme kan købes op for efter en vis rensning at overgå til den omtalte mere hensigtsmæssige arealanvendelse, hvor miljøkravene ikke vurderes at være så høje. Ministeren henviser til, at amtskommunen i sit brev af 6. april 1990 også opstiller en model, hvor beboelse overtages og overgår til erhvervsformål, hvilket netto koster de samme 25 mio. kr. som en ren oprensningsløsning til eksisterende anvendelse.

Ministeren vil om nødvendigt søge Finansudvalgets tilslutning til gennemførelse af amtskommunens konkrete forslag.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforlaget til vedtagelse med de af mindretallet og de af minsteren stillede ændringsforslag samt det af Socialistisk Folkeparti under nr. 6 stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder, at de kommunalt drevne gasværker må betragtes som almindelige offentlige forsyningsvirksomheder, der i forskellig udstrækning har leveret gas til forbrugerne ud over ejerkommunens grænser. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at det skal være den nuværende beliggenhedskommunes borgere, der skal bære omkostningerne ved oprydning. Mindretallet finder, at den almindelige tredeling af udgifterne til afværgeforanstaltninger skal anvendes.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan tiltræde de stillede ændringsforslag, men vil i øvrigt redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Mindretallet finder, at ministerens holdning til problemerne med de gamle kommunale gasværksgrunde er præget af tilfældige begrundelser og er udtryk for et økonomisk betinget standpunkt, der er i klar modstrid med lovforslagets hensigt; men selv om en gennemførelse af princippet om, at forureneren betaler, lægges til grund, vil oprensning og afværgeforanstaltninger med henblik på fjernelse af forureningen i visse tilfælde medføre så store omkostninger, at anvendelsen af dette princip i disse situationer kan indebære en udskydelse af arealernes rensning.

Regeringen har tidligere fraveget princippet om, at forureneren betaler, i situationer, hvor den økonomiske belastning er forekommet politisk uacceptabel. Mindretallet henviser her til den økonomiske støtte til NPO-foranstaltningerne og gennemførelsen af vandmiljøplanens landbrugsdel.

Når det videre lægges til grund, at gasproduktionen har påhvilet kommunerne som offentlig myndighed på linje med andre forsyningsforpligtelser, kan det synspunkt, at ansvaret for gasværksgrundene i lovforslaget skal sidestilles med et privat driftsherreansvar, ikke opretholdes, og disse må herefter betragtes på linje med ældre kommunale lossepladser og fyldpladser.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) er enig i, at de i lovforslaget omhandlede miljøproblemer godt kan være alvorlige i visse situationer på en sådan måde, at man ikke helt kan udelukke, at der efter grundige undersøgelser og vurderinger i hvert enkelt tilfælde muligvis bør gribes ind med en eller anden form for miljørensning.

Set i relation til miljøministerens foreslåede beløbsramme på 570 mio. kr. over fire år vil mindretallet gerne understrege, at det har den principielle grundholdning, at det er forureneren, der skal betale, hvis en sådan findes.

Fremskridtspartiet havde da også helst set, at loven var blevet udformet således, at den var bygget op omkring nævnte beløbsramme på 570 mio. kr., og at det derefter var overladt til Finansudvalget i lighed med behandlingen af f.eks. ulandsbistandsprojekter, privatiseringer osv. at give samtykke til ansøgte beløb i konkrete tilfælde.

Fremskridtspartiet er enig i, at der eventuelt bør ske en registrering af de grundvandsforureningsfarlige affaldsdepoter, men Fremskridtspartiet vil dog samtidig gøre opmærksom på en eventuel tiltagende registreringsfare og dermed risiko for ejendomsforringelse af private ejendomme uden egentlig bevisførelse ud over en summarisk registrering.

Fremskridtspartiet vil heller ikke afvise, at kommunalt anlagte gasværksgrunde i København kan give visse oprensningsudgifter for forureneren, dvs. Københavns Kommune.

Fremskridtspartiet vil i øvrigt redegøre for sin holdning til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et femte mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag og det af Socialistisk Folkeparti under nr. 6 stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):

1) I stk. 1 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) kommunale gasværksgrunde.«

Ny paragraf

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP):

2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. I Københavns og Frederiksberg Kommuner udøver kommunalbestyrelsen de opgaver, som loven henlægger til amtsrådene, eller som henlægges til amtsrådene i henhold til regler udstedt efter loven.«

Til § 2

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF):

3) I stk. 1, 2. pkt., ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1-4«.

Til § 8

Af et mindretal (SF):

4) I stk. 2 udgår sidste pkt.

Til § 22

Af miljøministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP):

5) Efter ordet »vandforsyningsloven« indsættes: », vandløbsloven,».

Til § 23

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S og KRF):

6) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvar er 5 år for overtrædelser m.v., som er omhandlet i stk. 1.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3

Forslagsstillerne finder det rimeligt og hensigtsmæssigt at lade lov om affaldsdepoter og finansieringen af afværgeforanstaltninger i henhold til denne lov omfatte grunde, hvor der har været placeret kommunale gasværker.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1 og 2, ønsker man at udelukke fortolkningstvivl vedrørende omfanget af de kommunalt ejede grunde, der falder ind under lovens dækningsområde, det vil sige, at man ikke ønsker at udskille kommunal gasværksdrift fra privat forsyningsvirksomhed.

Imidlertid finder forslagsstillerne, at der eksisterer en klart afgrænset gruppe af grunde, hvor der er stor risiko for forurening og dermed store udgifter forbundet med oprensningen. Dette gælder i særlig grad gasværksgrunde.

Det vil være samfundsmæssigt hensigtsmæssigt at sikre oprensning af disse grunde, der godt kan medføre fare for forurening af grundvandet. Da kommunerne ikke kan forventes at have egen økonomi til dette, finder forslagsstillerne, at den almindelige tredeling af udgifterne til afværgeforanstaltninger bør anvendes.

Til nr. 2

Bestemmelsen indsættes efter indstilling fra Justitsministeriet med den begrundelse, at bestemmelsen i § 3 i den kommunale styrelseslov vil kunne give anledning til tvivl. hvis det ikke som i anden lovgivning udtrykkeligt er anført, at bestemmelsen om amtskommunernes opgaver tillige finder anvendelse for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Til nr. 4

En bemyndigelse til at lade kommuner eller amtskommuner udføre opgaver efter loven vil kunne være en hensigtsmæssig foranstaltning. Såfremt bemyndigelsen udnyttes og de omkostninger, der hidtil har været statslige, overvæltes på amtskommunerne, vil der opstå en skævvridning af den økonomiske balance i lovforslaget.

Til nr. 5

Ved en fejltagelse er vandløbsloven ikke nævnt i lovforslagets § 22. Ændringsforslaget sigter på at korrigere dette forhold.

Til nr. 6

Af hensyn til en effektiv retshåndhævelse vil en forældelsesregel af det foreslåede indhold være at foretrække frem for straffelovens forældelsesbestemmelser.

Ahlmann-Ohlsen (KF) fmd. Ole Bernt Henriksen (KF) Rønholt (KF) Svend Erik Hovmand (V) Hanne Severinsen (V) Knud Lind (FP) Marianne Jelved (RV) Duetoft (CD) Glønborg (KRF) Helen Beim (S) Dorte Bennedsen (S) Erik Holst (S) Løvig Simonsen (S) Henning Nielsen (S) Trøjborg (S) Margrete Auken (SF) nfmd. Leif Hermann (SF)

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til miljøministeren og dennes besvarelse heraf:

Spørgsmål 14:

Ministeren bedes redegøre for sagsforløbet i forureningssagen vedrørende Mundelstrup Stationsby.

Svar:

På baggrund af beretningen af 31. maj 1989 fra udvalget om forureningssagen i Mundelstrup Stationsby overvejede regeringen at indsætte en generel bestemmelse i lovforslaget om, at staten i visse tilfælde overtager kemikalieforurenede ejendomme. En sådan ordning vil imidlertid kunne medføre en merudgift for det offentlige i størrelsesordenen 2-4 mia. kr. og dermed kunne forringe mulighederne for at løse andre væsentlige miljøopgaver. Da bestemmelsen i øvrigt ikke har noget miljø- eller sundhedsmæssigt sigte, fandt regeringen ikke grundlag for at foreslå en sådan ordning indført. I Miljøministeriets notat af 29. november 1989, som den 14. december 1989 blev sendt til udvalget, er der nærmere redegjort for konsekvenserne af en generel overtagelsesbestemmelse.

Derimod tilkendegav jeg i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget, at jeg ville medvirke til en konkret løsning af sagen i Mundelstrup Stationsby. Århus Amtskommune har skitseret en alternativ løsningsmodel, som er nærmere beskrevet i udvalgets beretning af 31. maj 1989.

Løsningsmodellen forudsatte, at det offentlige til ekspropriationspris opkøber det forurenede område, og at arealet herefter overgår til erhvervsformål, der kræver en mindre intensiv oprydning. Løsningsmodellen har, som det fremgår af beretningen, som udgangspunkt, at udgifterne for staten til ekspropriationserstatninger og oprensning efter fradrag af den forventede gensalgspris bliver 25 mio. kr., og at der er en aktuel køber (transportvirksomhed). Dette svarer til udgifterne til den nødvendige miljømæssigt forsvarlige løsning efter den gældende kemikalieaffaldsdepotlov, hvorefter den forurenede jord fjernes og erstattes med ny og ren jord, samtidig med at den eksisterende anvendelse opretholdes.

Under behandlingen af lovforslaget har jeg afholdt møde med repræsentanter fra Århus Kommune og Århus Amtskommune, hvor det er kommet frem, at nogle af erhvervsgrundejerne i det forurenede område ikke ønsker at afhænde deres ejendom. Det er efter Planstyrelsens opfattelse tvivlsomt, om der i den foreliggende sag er hjemmel i kommuneplanloven til ekspropriation med henblik på, at det samlede areal udlægges til transportvirksomhed.

Desuden vil den foreslåede model efter amtskommunens nye skøn nu forventes at betyde en samlet nettoudgift for staten på ca. 37 mio. kr. og ikke som først antaget ca. 25 mio. kr. Århus Amtskommune har på baggrund heraf i et brev af 6. april 1990 indstillet til Miljøstyrelsen, at der nu frigives midler til en afværgestrategi, svarende til den nævnte miljømæssigt forsvarlige løsning. Dog mener amtskommunen, at der efter konkrete miljømæssige og økonomiske vurderinger bør være mulighed for inddragelse af (andre) fleksible løsningsmuligheder, f.eks. en ændring af den nuværende arealanvendelse til en mere hensigtsmæssig arealanvendelse. Amtskommunens forslag vil blive gennemført i samråd med beboerne i området.

Officielle noter

Ingen