Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klage over sundhedssygeplejerskes indgivelse af en bekymringsskrivelse om et barn på et halvt år i henhold til servicelovens § 35 uden forinden at have forsøgt at få moderens samtykke hertil, samt klage over utilstrækkelig journalføring af sundhedssygeplejerskens bekymringer i ”Barnets bog”.

Ved en sundhedsplejerskes første hjemmebesøg hos et nybagt forældrepar fandt hun, at det 11 dage gamle barn trivedes. Da barnet var 6 måneder gammel, var sundhedsplejersken atter på besøg, og hun observerede en glad og livlig pige. Det havde dog været en svær tid for forældrene. Sundhedsplejersken blev efterfølgende telefonisk kontaktet af faderen, der oplyste, at moderen havde ændret sig efter fødselen, og at han var bekymret for sin datter. Efterfølgende underrettede sundhedsplejersken den pågældende kommune om, at hun på grund af moderens psykiske tilstand var bekymret for barnets udvikling på længere sigt.

Sundhedsstyrelsen indberettede sundhedsplejersken til Patientklagenævnet med henblik på stillingtagen til, hvorvidt sundhedssygeplejersken ikke tydeligt nok havde dokumenteret sin bekymring for barnets tilstand i journalen i form af ”Barnets Bog”, og om sundhedsplejerske forud for bekymringsskrivelsen til kommunen skulle have forsøgt at indhente samtykke fra moderen.

Den fulde tekst

Klage over sundhedssygeplejerskes indgivelse af en bekymringsskrivelse om et barn på et halvt år i henhold til servicelovens § 35 uden forinden at have forsøgt at få moderens samtykke hertil, samt klage over utilstrækkelig journalføring af sundhedssygeplejerske

 

Nævnet fandt grundlag for kritik af sundhedssygeplejerskens videregivelse af oplysninger om barnet til kommunen.

Nævnet oplyste, at følger af § 26, stk. 2, nr. 1, at der kan ske videregivelse uden forældremyndighedsindehaverens samtykke, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.

Nævnet oplyste videre, at selv om underretningen blev givet i henhold til servicelovens § 35, som indebærer en udvidet underretningspligt for offentligt ansatte, når der er formodning for, at et barn har behov for særlig støtte, så fremgår af pkt. 5.2 i Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det forudsættes, at en sundhedsperson i almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde, forinden en videregivelse finder sted, forsøger at indhente forældremyndighedsindehaverens samtykke. Baggrunden herfor er, at videregivelsen finder sted til andre formål end behandling.

Det var nævnets opfattelse, at sundhedsplejersken, inden hun videregav oplysningerne til kommunen, burde have forsøgt at indhente samtykke til at videregive oplysningerne fra barnets moder.

Nævnet lagde vægt på, at der herved kunne være opstået mulighed for en ny dialog med barnets moder, inden sundhedsplejerske besluttede at videregive oplysninger til kommunen.

Nævnet lagde desuden vægt på, at der ikke var optegnelser i journalmaterialet, der tydede på, at inddragelse af barnets moder inden videregivelsen af oplysninger til kommunen, kunne have skadet barnet eller hendes forældre, og at sundhedsplejersken alene var bekymret for barnets udvikling på længere sigt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere sundhedsplejerskens journalføring i Barnets Bog af sine observationer og refleksioner om barnets trivsel.

Det var nævnets opfattelse, at Barnets Bog er beregnet til korte beskrivelser og stikord vedrørende barnets udvikling og de anbefalinger og vejledninger, der er givet under besøget. Sundhedsplejersken vil her sædvanligvis ikke gøre notater om mor/barn samspillet eller om konflikter mellem forældrene eller moderens psykiske tilstand, da den - som navnet antyder - vedrører barnets tilstand. Derimod er sundhedsplejerskens egen journal det arbejdsredskab, som bør anvendes til notater om forholdet til forældrene mv.