Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 27

Forslag til Lov om miljøafgift på biltrafik i byer

Fremsat af Margrete Auken (SF) Agerschou (SF) Birgitte Husmark (SF) Ingerlise Koefoed (SF) Bjørn Poulsen (SF) Riishøj (SF) Ebba Strange (SF)

den 24. oktober 1989

Den fulde tekst

§ 1. Lovens formål er at give kommunalbestyrelser hjemmel til,

gennem en afgift på bilkørsel, at nedbringe luftforurening og støj i

byerne og at forbedre den kollektive trafik.

§ 2. En kommunalbestyrelse kan vedtage at opkræve en afgift for passage af en nærmere fastlagt betalingsring omkring centrale byområder.

Stk. 2. Afgiften opkræves af alle motorkøretøjer i et nærmere fastlagt tidsrum. Kommunalbestyrelsen kan dog undtage visse motorkøretøjer herfra.

Stk. 3. Opkrævningsmåden bør indrettes, så køretøjerne ikke tvinges til at standse ved passage.

§ 3. Afgiftens størrelse fastlægges af kommunalbestyrelsen og skal være af en sådan størrelse, at det i § 1 nævnte formål kan opnås. Afgiften kan forhøjes for køretøjer over en bestemt størrelse.

§ 4. Provenuet af afgiften indgår i en kommunal trafikfond, jf. § 7.

§ 5. Gennemskærer eller omslutter betalingsringen andre kommuner, forudsættes enighed med de berørte kommunalbestyrelser.

§ 6. Trafikministeriet, berørte kommuner og amtskommuner underrettes om kommunalbestyrelsens beslutning og om den nærmere udformning af betalingsringen.

Stk. 2. Beslutningen træder i kraft, medmindre de i stk. 1 nævnte myndigheder gør indsigelse inden for 3 måneder efter meddelelsestidspunktet.

Stk. 3. Såfremt der gøres indsigelse, kan kommunalbestyrelsens beslutning først træde i kraft, efter at der er opnået enighed mellem parterne.

Stk. 4. Vedvarende uoverensstemmelser afgøres af trafikministeren under hensyntagen til lovens formål. Tidsrammen for det samlede hørings- og forhandlingsforløb bør ikke overskride 6 måneder.

§ 7. Hvor miljøafgiften indføres, oprettes en lokal kommunal trafikfond med deltagelse af de berørte kommuner og amtskommuner med det formål at anvende afgiftsprovenuet til kvalitative forbedringer af den kollektive trafik, i begrænset omfang til afhjælpning af trafikkens forurenings- og støjgener samt til færdselssikkerhedsfremmende foranstaltninger.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter reglerne for fondenes ledelse og administration.

§ 8. Betalingsringen kan ophæves af trafikministeren, såfremt dette indstilles i enighed af kommunalbestyrelsen og de berørte kommuner og amtskommuner og det kan godtgøres, at betalingsringen ikke længere tjener lovens formål.

§ 9. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

En hovedårsag til byernes miljøproblermer er bilismen. Luftforurening og støj er åbenbare skadevirkninger - derudover præges hele byens liv negativt, hvis bilismen dominerer trafikken. Andre trafikantgrupper tvinges til at indrette deres færden efter bilismen - ofte med store omkostninger for deres tryghed, sikkerhed og fremkommelighed. Får bilismen lov til at fortsætte uhæmmet, vil disse skadevirkninger tage til, og dette vil sandsynligvis ske, hvis man ikke gør et eller andet effektivt og målrettet for at gribe ind. SF hverken kan eller vil forbyde bilkørsel i byerne, men vi vil prøve at begrænse den til de trafikantopgaver, der vanskeligt lader sig klare på anden vis.

Oplysninger og anbefalinger har hidtil været de eneste virkemidler, der har været forsøgt ud over traditionelle trafikreguleringer. Eksempelvis har man i hovedstaden indført smogalarmen. Men hvor sigtet kunne have været en opfordring til folk om ikke at benytte bil, når smogkoncentrationen var høj, er realiteten, at udsatte grupper opfordres til at blive hjemme. Kun de er nemlig klar over, hvilke uhyrligheder der gemmer sig bag »over middel«. Den øvrige del af befolkningen lever ( og dør) med den stigende luftforurening. Når virkningen af forureningen tydeligt ses på bygningsværker og planter, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan mennesker kommer til at se ud indeni. Trafikstøj er en alt for ofte overset plage - selv om de alvorlige skadevirkninger heraf er kendte. Men fordi bilismen i høj grad er blevet forbundet med vores forestillinger om vækst og driftighed, kommer vi til at affinde os med alle skadevirkningerne, som om de var uomgængelige nødvendigheder.

At det ikke behøver at være sådan, er imidlertid gået op for flere og flere. Rundt om i verden har man forsøgt sig med forskellige indgreb, hvoraf indførelsen af en såkaldt betalingsring, hvor man ved indkørselsvejene til storbyernes centrum opstiller porte, der i bestemte tidsrum kun kan passeres, hvis man betaler en afgift (registrering kan ske elektronisk, så bilen ikke behøver at standse), har vist sig at være et af de mest virkningsfulde.

Det bedst kendte eksempel er betalingsringen omkring Singapore, der blev etableret allerede i 1975. Virkningen af dette tiltag har været genstand for en række undersøgelser, bl.a. fra Verdensbankens side. Resultatet af disse viser, at der er generel enighed om, at Singapore er blevet en bedre by at færdes i. Enigheden omfatter også de bilister, der nu er ramt af afgiften.

I øvrigt konkluderer rapporten følgende:

- prisen bør hellere sættes for højt end for lavt af hensyn til chokeffekten, der får folk til at overveje deres rejsevaner,

- der bør vælges et simpelt prissystem,

- der må ligge en samlet planlægnig til grund for systemet, og systemet må drives effektivt,

- der må være klare regler for kontrol, og

- der må være god/udvidet adgang til kollektiv trafik.

Betalingsringen kendes også i Bergen. Her har formålet primært været at skaffe penge til vejbyggeriet, hvorfor betalingen er sat lavt, så den ingen begrænsende virkning har. Imidlertid arbejder man nu andre steder i Norge (f.eks. Oslo) med en betalingsring, der ud over den fiskale effekt også skal have en begrænsende virkning.

Hensigten med det forslag, SF her fremsætter, er primært at begrænse biltrafikken til bycentrene. Derfor skal de afgifter, der opkræves, have denne virkning og provenuet bruges til at forbedre den kollektive trafik. Endemålet er, at betalingsringen overflødiggør sig selv.

Lovforslaget er i øvrigt en genfremsættelse af et tilsvarende lovforslag fremsat af SF i folketingsåret 1988-89, jf. Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne sp. 6247 og sp. 7726 samt tillæg A sp. 4771.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Da der ifølge Justitsministeriet i dag ikke findes hjemmel for kommunalbestyrelserne til at opkræve miljøafgift på bilkørsel til bycentre, er det hensigten med denne lov at skabe den nødvendige hjemmel, jf. i øvrigt de generelle bemærkninger.

Til § 2

I det omfang betalingsringen ikke gennemskærer andre kommuner, fastlægges placeringen og tidsrummet alene af den pågældende bys kommunalbestyrelse, jf. dog § 6.

De enkelte kommunalbestyrelser kan dog undtage forskellige grupper af biltransporter fra afgiften, f.eks. busser i rute, hyrevogne, handicapkøretøjer, redningskøretøjer m.v.

Det i stk. 2 omtalte tidsrum kan afgrænses til myldretidstrafik, f.eks. kl. 6-10 eller 6-15 mandag til fredag.

Ad stk. 3. Der forudsættes etableret et elektronisk kontrolsystem, således at betalingsringen ikke virker hæmmende for trafikafviklingen.

Til § 3

Afgiftens størrelse skal indrettes, så det sikres, at det f.eks. koster mindst det samme, som det typisk koster at anvende den kollektive trafik. Prisen for et evt. månedskort til betalingsringen bør således ikke være mindre end prisen for et netkort til det pågældende områdes trafikselskab.

Til § 4

En adskillelse af trafikfonden og kommunens øvrige økonomi, herunder driften af den kollektive trafik, skal sikres for at fremme formålet med trafikfonden, jf. § 7.

Til § 5

Da de trafiktætte områder ikke altid er begrænset til een kommune og det derfor kan være hensigtsmæssigt at lade ringen gennemskære flere kommuner, åbnes der hermed mulighed for fælles beslutning herom mellem flere kommuner.

Til § 6

De kommuner og amtskommuner, hvis borgere i større omfang skal passere betalingsringen, betragtes som berørte. De bør derfor have mulighed for at få indflydelse på den nærmere udformning af betalingsringen. Hvis den i stk. 2 nævnte indsigelse fremkommer og uenigheden ikke kan afklares gennem forhandling mellem parterne, afgøres sagen af trafikministeren med henblik på at fremme lovens formål.

Til § 7

Trafikfondenes midler forudsættes primært anvendt til kvalitative forbedringer af den kollektive trafik i området, f.eks. til investeringer i ny infrastruktur og nyt materiel til den kollektive trafik. Midlerne skal således ikke anvendes til almindelig drift og vedligeholdelse. En mindre del af midlerne kan anvendes til afhjælpning af f.eks. støjgener. Dog må det understreges, at dette ikke berører statens og kommunens eksisterende forpligtelser på dette område.

Officielle noter

Ingen