Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 104

Forslag til Teaterlov

Fremsat af kulturministeren (Ole Vig Jensen) Ændringsforslag stillet den 16. maj

den 7. december 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 22. maj 1990

Lov nr. 408 af 13/06/1990

Den fulde tekst

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme teaterkunst og teaterkultur i Danmark.

Kapitel 2

Det Kongelige Teater

§ 2. Det Kongelige Teater er Danmarks nationalteater. Teatret, hvis virke omfatter hele landet, skal uden ensidighed opføre forestillinger af høj kvalitet baseret på nye og klassiske værker inden for ballet, opera og skuespil med særlig hensyntagen til danske ophavsmænd. Det Kongelige Teater skal som led i sin virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.

Stk. 2. Det Kongelige Kapels virke omfatter ud over virksomhed som opera- og balletkapel afholdelse af koncerter af høj kvalitet.

Stk. 3. Teatret kan drive uddannelsesvirksomhed inden for sit arbejdsområde.

§ 3. Teatret drives som en statsvirksomhed under Kulturministeriet.

§ 4. Teatrets øverste ledelse varetages af en teaterchef, der udnævnes af kongen.

Stk. 2. Teaterchefen udnævner de kunstneriske chefer.

Stk. 3. Kulturministeren udfærdiger efter indstilling fra teaterchefen et reglement for de ved teatret ansatte.

Kapitel 3

Den Jyske Opera og Det Danske Teater

§ 5. De selvejende institutioner Den Jyske Opera og Det Danske Teater skal bidrage til at dække behovet for teater- og musikdramatiske forestillinger i hele landet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere og komponister m.v. Den Jyske Opera og Det Danske Teater skal som led i deres virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.

Stk. 2. Institutionernes vedtægter skal godkendes af Amtsrådsforeningen i Danmark og kulturministeren.

§ 6. Den Jyske Opera og Det Danske Teater drives med tilskud fra samtlige amtskommuner og staten. Statens tilskud fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Tilskuddene til Den Jyske Opera og Det Danske Teater udbetales forskudsvis i henhold til budgetter, der er godkendt af amtsrådene. Efter regnskabsårets afslutning indsendes regnskaber til de tilskudsgivende myndigheder.

Stk. 3. Ud over det tilskud, der er nævnt i stk. 1, yder staten efter ansøgning og efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet støtte til Den Jyske Opera og Det Danske Teater til turnerende eller opsøgende børneteatervirksomhed. Statens tilskud hertil fastsættes på de årlige finanslove.

§ 7. Nærmere regler om Den Jyske Opera og Det Danske Teater fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark.

Kapitel 4

Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater

§ 8. Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater er en selvejende institution bestående af et antal børneteatre og opsøgende teatre, der tilknyttes institutionen for perioder af 1-3 år.

Stk. 2. Institutionen skal bidrage til dækning af behovet for rejsende børneteater og opsøgende teater i hele landet.

Stk. 3. Institutionens vedtægter skal godkendes af Amtsrådsforeningen i Danmark og kulturministeren.

Stk. 4. Institutionens styrelse består af højst 24 medlemmer, hvoraf over halvdelen repræsenterer amtskommunerne.

§ 9. Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater drives med tilskud fra amtskommuner og staten. Statens tilskud fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Styrelsen træffer efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet beslutning om anvendelse af de bevilgede midler.

Stk. 3. Statens tilskud udbetales forskudsvis i henhold til det budget, der er godkendt af styrelsen. Efter regnskabsårets afslutning indsendes det af styrelsen godkendte regnskab til de tilskudsgivende myndigheder.

Stk. 4. Ud over tilskuddet efter stk. 1 kan staten yde en særlig støtte til dækning af rejseudgifter for de teatre, der støttes af den selvejende institution.

§ 10. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark nærmere regler om støtteordningen og administrationen af denne.

Kapitel 5

Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg

§ 11. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg skal bidrage til at dække teaterbehovet i landsdelen ved opførelse af et alsidigt repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere. Landsdelsscenerne skal som et led i deres virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer. Når det er påkrævet af hensyn til dækning af landsdelens behov for musikdramatiske opførelser, skal landsdelsscenerne give plads for opera- og balletforestillinger, der gennemføres i samarbejde med andre teatre eller institutioner.

§ 12. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg drives med tilskud fra amtskommunerne og staten.

Stk. 2. Statens tilskud til landsdelsscenerne fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Tilskuddene til landsdelsscenerne udbetales forskudsvis i henhold til budgetter, der er godkendt af amtsrådene i henholdsvis Århus, Fyns og Nordjyllands Amtskommuner. Efter regnskabsårets afslutning indsender ovennævnte amtsråd de godkendte regnskaber til de øvrige tilskudsgivende myndigheder.

§ 13. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg drives som selskaber eller selvejende institutioner.

Kapitel 6

Den storkøbenhavnske teaterstøtteordning

§ 14. Staten yder sammen med Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner støtte til driften af et antal teatre i hovedstadsområdet, der skal bidrage til at dække teaterbehovet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere. Teatrene skal som led i deres virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.

Stk. 2. Statens tilskud ydes til en af Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner oprettet tværkommunal organisation, der fordeler den samlede bevilling mellem de teatre, der indgår i støtteordningen. Statens tilskud fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. De nærmere regler om støtteordningen fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Kapitel 7

Egnsteatre

§ 15. Staten yder delvis refusion af kommunernes og amtskommunernes udgifter til driften af egnsteatre.

Stk. 2. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på finansloven fastsatte bevilling og de samlede offentlige tilskud.

Stk. 3. Kommunerne og amterne kan maksimalt få refunderet i alt 75 pct. af deres tilskud til egnsteatervirksomhed.

Stk. 4. Statsrefusion af udgifter til det enkelte egnsteater ydes inden for et maksimum, der angives i finansloven.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner nærmere regler for refusionsordningen.

§ 16. Kommuners og amtskommuners udgifter, der berettiger til refusion i henhold til § 15, beregnes på grundlag af budgetter, der er godkendt af vedkommende kommunalbestyrelser eller amtsråd. Refusion udbetales forskudsvis i løbet af teatersæsonen.

Stk. 2. Endelig beregning af refusionen i henhold til § 15 finder sted på grundlag af regnskaber for teatervirksomhederne, der er godkendt af de i stk. 1 nævnte budgetgodkendende myndigheder.

Kapitel 8

Teaterrådet

§ 17. Teaterrådet skal rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager angående teaterforhold. Rådet kan på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende dansk teaterliv og fremsætte udtalelser herom.

§ 18. Teaterrådet kan inden for en på de årlige finanslove fastsat beløbsramme yde støtte til:

1) Stationær og turnerende samt opsøgende teatervirksomhed bortset fra de i kapitel 2, 3, 5 og 6 nævnte teatre,

2) fremme af ny dansk dramatik,

3) anskaffelse af teknisk udstyr m.v. samt i særlige tilfælde indretning af lokaler til teaterformål og

4) andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.

Stk. 2. Ved fordeling af støtte efter stk. 1 skal Teaterrådet søge at tilgodese alle genrer inden for det professionelle teater, herunder det musikdramatiske område. Der skal lægges vægt på at fremme udviklingen af nye teaterformer og anden eksperimenterende virksomhed, og den geografiske spredning af aktiviteterne skal søges fremmet. En væsentlig del af støtten skal anvendes til støtte af teatervirksomhed, der henvender sig til børn og unge.

Stk. 3. Støtten kan ydes til løbende teaterdrift eller til enkeltstående projekter. Støtten ydes som tilskud, garanti eller lån.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbagebetaling af tilskud ydet til anskaffelse af teknisk udstyr m.v.

§ 19. Teaterrådet har den endelige administrative afgørelse med hensyn til fordeling af de midler, der på de årlige finanslove bevilges til rådets virksomhed.

§ 20. Teaterrådet består af 5 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren for en periode af 4 år. 2 af medlemmerne udpeges af kontaktudvalget, og 3 af medlemmerne udpeges af kulturministeren. Medlemmerne må i funktionstiden ikke være knyttet til noget teater eller beklæde teaterfaglige tillidsposter. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse. Medlemmerne kan ikke genbeskikkes.

Stk. 2. Til Teaterrådet knyttes et sekretariat.

§ 21. Der nedsættes et kontaktudvalg til at følge Teaterrådets virksomhed, drøfte dansk teaters situation og afgive udtalelser om principielle forhold til kulturministeren.

Stk. 2. Kontaktudvalget består af indtil tyve medlemmer, som beskikkes af kulturministeren for fire år efter forslag fra de betydende institutioner, organisationer og interessegrupper inden for dansk teater. Kontaktudvalget vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.

Stk. 3. Udvalget forelægger ministeren den fra Teaterrådet modtagne beretning med de bemærkninger, som udvalget ønsker at knytte hertil.

§ 22. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra henholdsvis Teaterrådet og kontaktudvalget forretningsorden for de pågældende organer.

§ 23. Kulturministeren kan bestemme, at beføjelser, der i henhold til denne lov tilkommer Teaterrådet, udøves af ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan give Teaterrådet instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til Teaterrådet.

Kapitel 9

Teaterabonnementsordningen

§ 24. Amtskommunerne yder tilskud til nedbringelse af prisen på teaterbilletter, der sælges i eller i forbindelse med abonnement eller med ungdomsrabat. Herudover kan der ydes tilskud til andre billetkøbsordninger samt til administration af ordningerne. I hovedstadsområdet ydes tilskuddene af Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 2. Staten yder amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner et tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, til finansiering af de ordninger, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt. Statens tilskud ydes med faste kronebeløb pr. billet solgt henholdsvis i eller i forbindelse med abonnement eller med ungdomsrabat. De faste kronebeløb fastsættes af kulturministeren forud for hver sæson.

Stk. 3. Regler for tilskud til abonnement, ungdomsrabat og andre billetkøbsordninger fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 4. Staten kan yde tilskud til centrale organisationer af teaterpublikum.

Kapitel 10

Særlige bestemmelser om børneteater og opsøgende teater

§ 25. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner nærmere regler for refusionsordningen.

§ 26. Kulturministeren nedsætter et udvalg for børneteater og opsøgende teater m.v. Udvalget består af 3 medlemmer, der udpeges efter indstilling af Børneteatersammenslutningen, Foreningen af små Teatre og Danmarks Teaterforeninger, hvis medlem repræsenterer forbrugerne.

Stk. 2. Vedtægter for udvalget godkendes af kulturministeren.

Stk. 3. Der kan ydes tilskud til udvalgets virksomhed.

Kapitel 11

Amatørteatre

§ 27. Der kan ydes støtte til kunstnerisk arbejdende amatørsceners virksomhed og til amatørscenernes centrale organisationer.

Kapitel 12

Teateruddannelse

§ 28. Statens Teaterskole er en statsinstitution, der har til opgave at uddanne skuespillere, instruktører og scenografer. Kulturministeren kan bestemme, at der etableres uddannelser i andre fag inden for teaterområdet.

Stk. 2. Herudover kan skolen meddele videregående uddannelse til alle, der er beskæftiget med teatervirksomhed.

Stk. 3. Skolen ledes af en rektor, der ansættes af kulturministeren.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Statens Teaterskoles virksomhed.

§ 29. Der kan ydes støtte til anden teateruddannelsesvirksomhed.

Stk. 2. Støtten kan ydes som årlige driftstilskud eller som engangstilskud til kurser, seminarer og lignende.

Kapitel 13

Generelle vilkår for støtte efter kapitel 3-8

§ 30. Drives teatervirksomhed af et selskab, en forening eller en selvejende institution eller som kommunal institution, skal selskabets, foreningens eller institutionens vedtægter godkendes af den offentlige hovedtilskudsyder.

Stk. 2. Det påhviler den i stk. 1 nævnte tilskudsyder at påse, at vedtægter for en selvejende institution enten indeholder bestemmelser, der opfylder kravene i lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om fonde og visse foreninger, eller bestemmelser, der kan danne grundlag for undtagelse fra denne lovgivning.

§ 31. Den offentlige hovedtilskudsyder skal godkende ansættelser af teaterledelse og de vilkår, der gælder for ansættelsen.

Stk. 2. Der må ikke uden kulturministerens godkendelse gøres indskrænkninger i teaterledelsens ret til frit og uafhængigt at træffe bestemmelse om repertoire, engagement og øvrige kunstneriske spørgsmål.

Kapitel 14

Ikrafttrædelse

§ 32. Loven træder i kraft den 1. januar 1991 med undtagelse af §§ 5-24, der først træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. §§ 1-10, §§ 16 d og e, §§ 20-21, § 26, § 30 og §§ 34-38 i lov om teatervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 15. december 1986, ophæves den 1. januar 1991. §§ 11-16 c, §§ 17-19, §§ 22-25, §§ 27-29 og §§ 31-33 i samme lov ophæves den 1. juli 1991. §§ 1-6 i lov om Det kongelige Teater og om oprettelsen af en kulturel fond, jf. lovbekendtgørelse nr. 898 af 15. december 1986, ophæves den 1. januar 1991.

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme teaterkunst og teaterkultur i Danmark.

Kapitel 2

Det Kongelige Teater

§ 2. Det Kongelige Teater er Danmarks nationalteater. Teatret, hvis virke omfatter hele landet, skal uden ensidighed opføre forestillinger af høj kvalitet baseret på nye og klassiske værker inden for ballet, opera og skuespil med særlig hensyntagen til danske ophavsmænd. Det Kongelige Teater skal som led i sin virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.

Stk. 2. Det Kongelige Kapels virke omfatter udover virksomhed som opera- og balletkapel afholdelse af koncerter af høj kvalitet.

Stk. 3. Teatret kan drive uddannelsesvirksomhed inden for sit arbejdsområde.

§ 3. Teatret drives som en statsvirksomhed under Kulturministeriet.

§ 4. Teatrets øverste ledelse varetages af en teaterchef, der udnævnes af Kongen.

Stk. 2. Teaterchefen udnævner de kunstneriske chefer.

Stk. 3. Kulturministeren udfærdiger efter indstilling fra teaterchefen et reglement for de ved teatret ansatte.

Kapitel 3

Den jyske Opera og Det Danske Teater

§ 5. De selvejende institutioner Den jyske Opera og Det Danske Teater skal bidrage til at dække behovet for teater- og musikdramatiske forestillinger i hele landet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere og komponister m.v. Den jyske Opera og Det Danske Teater skal som led i deres virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.

Stk. 2. Institutionernes vedtægter skal godkendes af Amtsrådsforeningen i Danmark og kulturministeren.

§ 6. Den jyske Opera og Det Danske Teater drives med tilskud fra samtlige amtskommuner og staten. Statens tilskud fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Tilskuddene til Den jyske Opera og Det Danske Teater udbetales forskudsvis i henhold til budgetter, der er godkendt af amtsrådene. Efter regnskabsårets afslutning indsendes regnskaber til de tilskudsgivende myndigheder.

§ 7. Nærmere regler om Den jyske Opera og Det Danske Teater fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark.

Kapitel 4

Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater

§ 8. Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater er en selvejende institution, bestående af et antal børneteatre og opsøgende teatre, der tilknyttes institutionen for perioder af 1-3 år.

Stk. 2. Institutionen skal bidrage til dækning af behovet for rejsende børneteater og opsøgende teater i hele landet.

Stk. 3. Institutionens vedtægter skal godkendes af Amtsrådsforeningen i Danmark og kulturministeren.

Stk. 4. Institutionens styrelse består af højst 24 medlemmer, hvoraf over halvdelen repræsenterer amtskommunerne.

§ 9. Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater drives med tilskud fra amtskommuner samt staten. Statens tilskud fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Styrelsen træffer efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet beslutning om anvendelse af de bevilgede midler.

Stk. 3. Statens tilskud udbetales forskudsvis i henhold til det budget, der er godkendt af styrelsen. Efter regnskabsårets afslutning indsendes det af styrelsen godkendte regnskab til de tilskudsgivende myndigheder.

Stk. 4. Udover tilskuddet efter stk. 1 kan staten yde en særlig støtte til dækning af rejseudgifter for de teatre, der støttes af den selvejende institution.

§ 10. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark nærmere regler om støtteordningen og administrationen af denne.

Kapitel 5

Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg

§ 11. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg skal bidrage til at dække teaterbehovet i landsdelen ved opførelse af et alsidigt repertoire, bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere. Landsdelsscenerne skal som et led i deres virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer. Når det er påkrævet af hensyn til dækning af landsdelens behov for musikdramatiske opførelser, skal landsdelsscenerne give plads for opera- og balletforestillinger, der gennemføres i samarbejde med andre teatre eller institutioner.

§ 12. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg drives med tilskud fra amtskommunerne og staten.

Stk. 2. Statens tilskud til landsdelsscenerne fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Tilskuddene til landsdelsscenerne udbetales forskudsvis i henhold til budgetter, der er godkendt af amtsrådene i henholdsvis Århus, Fyns og Nordjyllands amtskommuner. Efter regnskabsårets afslutning indsender ovennævnte amtsråd de godkendte regnskaber til de øvrige tilskudsgivende myndigheder.

§ 13. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg drives som selskaber eller selvejende institutioner.

Kapitel 6

Den storkøbenhavnske teaterstøtteordning

§ 14. Staten yder sammen med Københavns, Roskilde og Frederiksborg amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg kommuner støtte til driften af et antal teatre i hovedstadsområdet, der skal bidrage til at dække teaterbehovet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere. Teatrene skal som led i deres virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.

Stk. 2. Statens tilskud ydes til en af Københavns, Roskilde og Frederiksborg amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg kommuner oprettet tværkommunal organisation, der fordeler den samlede bevilling mellem de teatre, der indgår i støtteordningen. Statens tilskud fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. De nærmere regler om støtteordningen fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Københavns, Roskilde og Frederiksborg amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg kommuner.

Kapitel 7

Egnsteatre

§ 15. Staten yder delvis refusion af kommunernes og amtskommunernes udgifter til driften af egnsteatre.

Stk. 2. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på finansloven fastsatte bevilling, fratrukket et beløb på 20 pct., og de samlede offentlige tilskud.

Stk. 3. De resterende 20 pct. af den statslige bevilling fordeles af Teaterrådet i henhold til § 18.

Stk. 4. Kommunerne og amterne kan maksimalt få refunderet i alt 75 pct. af deres tilskud til egnsteatervirksomhed.

Stk. 5. Statsrefusion af udgifter til det enkelte egnsteater ydes inden for et maksimum, der angives i finansloven.

Stk. 6. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner nærmere regler for refusionsordningen.

§ 16. Kommuners og amtskommuners udgifter, der berettiger til refusion i henhold til § 15, beregnes på grundlag af budgetter, der er godkendt af vedkommende kommunalbestyrelser eller amtsråd. Refusion udbetales forskudsvis i løbet af teatersæsonen.

Stk. 2. Endelig beregning af refusionen i henhold til § 15 finder sted på grundlag af regnskaber for teatervirksomhederne, der er godkendt af de i stk. 1 nævnte budgetgodkendende myndigheder.

Kapitel 8

Teaterrådet

§ 17. Teaterrådet skal rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager angående teaterforhold. Rådet kan på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende dansk teaterliv og fremsætte udtalelser herom.

§ 18. Teaterrådet kan yde supplerende refusion af kommunernes og amtskommunernes tilskud til driften af egnsteatre, jf. § 15, stk. 3.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke kriterier Teaterrådet kan lægge til grund ved fordelingen af den supplerende refusion.

§ 19. Teaterrådet kan inden for en på de årlige finanslove fastsat beløbsramme yde støtte til:

1) Stationær og turnerende samt opsøgende teatervirksomhed, bortset fra de i kapitel 2, 3, 5 og 6 nævnte teatre,

2) fremme af ny dansk dramatik,

3) anskaffelse af teknisk udstyr m.v. samt i særlige tilfælde indretning af lokaler til teaterformål, og

4) andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.

Stk. 2. Ved fordeling af støtte efter stk. 1 skal Teaterrådet søge at tilgodese alle genrer inden for det professionelle teater, herunder det musikdramatiske område. Der skal lægges vægt på at fremme udviklingen af nye teaterformer og anden eksperimenterende virksomhed, og den geografiske spredning af aktiviteterne skal søges fremmet. En væsentlig del af støtten skal anvendes til støtte af teatervirksomhed, der henvender sig til børn og unge.

Stk. 3. Støtten kan ydes til løbende teaterdrift eller til enkeltstående projekter. Støtten ydes som tilskud, garanti eller lån.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbagebetaling af tilskud ydet til anskaffelse af teknisk udstyr m.v.

§ 20. Teaterrådet har den endelige administrative afgørelse med hensyn til fordeling af de midler, der på de årlige finanslove bevilges til rådets virksomhed.

§ 21. Teaterrådet består af 5 alment sagkyndige medlemmer, der beskikkes af kulturministeren for en periode af 4 år. Medlemmerne må i funktionstiden ikke være knyttet til noget teater eller beklæde teaterfaglige tillidsposter. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse. Medlemmerne kan ikke genbeskikkes.

Stk. 2. Til Teaterrådet knyttes et sekretariat.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra Teaterrådet en forretningsorden for rådet.

§ 22. Kulturministeren kan bestemme, at beføjelser, der i henhold til denne lov tilkommer Teaterrådet, udøves af ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan give Teaterrådet instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til Teaterrådet.

Kapitel 9

Teaterabonnementsordningen

§ 23. Amtskommunerne yder tilskud til nedbringelse af prisen på teaterbilletter, der sælges i abonnement eller med ungdomsrabat. Herudover kan der ydes tilskud til andre billetkøbsordninger samt til administration af ordningerne. I hovedstadsområdet ydes tilskuddene af Københavns amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 2. Staten yder amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner et tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, til finansiering af de ordninger, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt. Statens tilskud ydes med faste kronebeløb pr. billet solgt i henholdsvis abonnement eller med ungdomsrabat. De faste kronebeløb fastsættes af kulturministeren forud for hver sæson.

Stk. 3. Regler for tilskud til abonnement, ungdomsrabat og andre billetkøbsordninger fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 4. Staten kan yde tilskud til centrale organisationer af teaterpublikum.

Kapitel 10

Særlige bestemmelser om børneteater og opsøgende teater

§ 24. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner nærmere regler for refusionsordningen.

§ 25. Kulturministeren nedsætter et udvalg for børneteater og opsøgende teater m.v. Udvalget består af 3 medlemmer, der udpeges efter indstilling af Børneteatersammenslutningen, Foreningen af små Teatre og Danmarks Teaterforeninger, hvis medlem repræsenterer forbrugerne.

Stk. 2. Vedtægter for udvalget godkendes af kulturministeren.

Stk. 3. Der kan ydes tilskud til udvalgets virksomhed.

Kapitel 11

Amatørteatre

§ 26. Der kan ydes støtte til kunstnerisk arbejdende amatørsceners virksomhed og til amatørscenernes centrale organisationer.

Kapitel 12

Teateruddannelse

§ 27. Statens Teaterskole er en statsinstitution, der har til opgave at uddanne skuespillere, instruktører og scenografer. Kulturministeren kan bestemme, at der etableres uddannelser i andre fag inden for teaterområdet.

Stk. 2. Herudover kan skolen meddele videregående uddannelse til alle, der er beskæftiget med teatervirksomhed.

Stk. 3. Skolen ledes af en rektor, der ansættes af kulturministeren.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Statens Teaterskoles virksomhed.

§ 28. Der kan ydes støtte til anden teateruddannelsesvirksomhed.

Stk. 2. Støtten kan ydes som årlige driftstilskud eller som eengangstilskud til kurser, seminarer og lignende.

Kapitel 13

Generelle vilkår for støtte efter kapitel 3-8

§ 29. Drives teatervirksomhed af et selskab, en forening eller en selvejende institution eller som kommunal institution, skal selskabets, foreningens eller institutionens vedtægter godkendes af den offentlige hovedtilskudsyder.

Stk. 2. Det påhviler den i stk. 1 nævnte tilskudsyder at påse, at vedtægter for en selvejende institution enten indeholder bestemmelser, der opfylder kravene i lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om fonde og visse foreninger, eller bestemmelser, der kan danne grundlag for undtagelse fra denne lovgivning.

§ 30. Den offentlige hovedtilskudsyder skal godkende ansættelser af teaterledelse og de vilkår, der gælder for ansættelsen.

Stk. 2. Der må ikke uden kulturministerens godkendelse gøres indskrænkninger i teaterledelsens ret til frit og uafhængigt at træffe bestemmelse om repertoire, engagement og øvrige kunstneriske spørgsmål.

Kapitel 14

Ikrafttrædelse

§ 31. Loven træder i kraft den 1. januar 1991 med undtagelse af §§ 5-23, der først træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. §§ 1-10, §§ 16 d og e, §§ 20-21, § 26, § 30 og §§ 34-38 i lov om teatervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 15. december 1986, ophæves den 1. januar 1991. §§ 11-16 c, §§ 17-19, §§ 22-25, §§ 27-29 og §§ 31-33 i samme lov ophæves den 1. juli 1991. §§ 1-6 i lov om Det kongelige Teater og om oprettelsen af en kulturel fond, jf. lovbekendtgørelse nr. 898 af 15. december 1986, ophæves den 1. januar 1991.

§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 241 af 4. juni 1970 om teatervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 15. december 1986 (vedlagt som bilag 4) indeholder en række bestemmelser om opførelse af offentlige teaterforestillinger og danner grundlag for en væsentlig del af den støtte, der fra statslig og kommunal side ydes til teateraktiviteter.

Om behandlingen af L 292 af 6. juni 1984 henvises til Folketingstidende 1983-84, 2. samling, Forhandlingerne sp. 941, 1581, 6823, 6979, Tillæg A, sp. 1675, Tillæg B, sp. 531, 1119, Tillæg C, sp. 499.

Om behandlingen af L 591 af 19. december 1985, der delegerede kompetence til at træffe endelig afgørelse på en række støtteområder til Teaterrådet, henvises til Folketingstidende 1985-86, Forhandlingerne sp. 829, 1510, 4304, 4664, Tillæg A, sp. 1077, Tillæg B, sp. 203, Tillæg C, sp. 163.

Forslag til teaterlov blev fremsat i februar 1989, men blev ikke færdigbehandlet. Om behandlingen af L 198/1988-89 henvises til Folketingstidende 1988-89, 1. samling, sp. 6044, 6699, Tillæg A. sp. 4623.

Kulturministeren nedsatte i januar 1985 et udvalg, der fik til opgave at forberede en samlet revision af teaterloven.

Teaterlovrevisionsudvalget afgav betænkning i begyndelsen af 1988 (betænkning nr. 1132/1988).

Ministeriet er enig med lovrevisionsudvalget i en række af de principper, der er lagt til grund for udvalgets overvejelser og forslag. Det gælder således målsætningen om at fremme et teaterudbud præget af kvalitet, mangfoldighed og udvikling, ønsket om at sikre en større geografisk spredning af teateraktiviteterne samt nødvendigheden af at sikre et væsentligt udbud af teater for børn og unge.

Ministeriet kan ligeledes tilslutte sig lovrevisionsudvalgets betragtning om nødvendigheden af en udbygning af uddannelsesmulighederne og ønsket om at fremme udviklingen inden for ny dansk dramatik og den moderne dans samt inden for amatørteatret.

Med hensyn til teaterstøttens opbygning er det ministeriets udgangspunkt, at der må tilstræbes en forenkling af den offentlige administration, en decentralisering af en række beslutningsprocesser og en afskaffelse af overflødig regulering.

Lovrevisionsudvalget har stillet forslag om en væsentlig bevillingsmæssig styrkelse på en række af lovens støtteområder, dog uden at prioritere mellem de enkelte forslag.

Ministeriet må imidlertid konstatere, at der i den nuværende økonomiske situation ikke er basis for at fremlægge forslag, der tilfører det samlede teaterområde øgede bevillinger.

I forbindelse med lovforslaget søges derfor gennem en omprioritering tilvejebragt økonomisk mulighed for en styrkelse af de områder, hvor ministeriet i den givne situation må anse behovet for at være størst.

Det drejer sig om en forøgelse af bevillingerne til det rejsende teater, herunder danseteatret, bevillinger til igangsætning af forsøg med nye uddannelser inden for teaterområdet samt en forbedring af støtten til ny dansk dramatik og til amatørteatret.

En omprioritering til fordel for disse områder modsvares af en begrænsning i statens udgifter til teaterabonnementsordningen og til landsdelsscenerne, Det Kongelige Teater og egnsteatrene.

Den gældende teaterlovs tilskudsordninger er i vidt omfang bevillingsmæssigt lovbundne udgifter. Med det eksisterende totalrammebevillingssystem og en økonomisk politik, der ikke tillader stigning i det offentlige forbrug, er det imidlertid ikke rimeligt at opretholde sådanne ordninger, der gør det umuligt for staten af varetage generelle kulturpolitiske hensyn.

Derfor foreslås en række af de nuværende tilskudsordninger med automatisk lovbundne tilskud omlagt, således at en økonomisk styring fra statens side bliver mulig.

Ministeriet vil i samråd med de tilskudsgivende kommunale myndigheder søge tilskudsordningerne tilrettelagt således, at teatrenes, herunder landsdelsscenernes muligheder for en rimelig planlægning af aktiviteterne ikke forringes.

Desuden foreslås som princip indført, at amtskommunale tilskud ydes i forhold til deres indbyggeres køb af billetter (forbrugsprincippet).

Idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser skal om lovforslaget særligt bemærkes:

I den gældende lovs kapitel 1 findes regler om tilladelsessystemet for offentlig opførelse af teaterforestillinger. Foranlediget af Finansministeriets initiativ vedrørende regelsanering er spørgsmålet om ophævelse af tilladelsessystemet blevet rejst af Kulturministeriet overfor Justitsministeriet. Justitsministeriet har efter høring af Politimesterforeningen meddelt, at man ikke har bemærkninger til en ophævelse af systemet, idet hensynet til færdselsloven m.v. kan sikres ved en mindre udvidelse af området for normalpolitivedtægtens § 49.

I det foreliggende lovforslag er kapitlet om tilladelser til offentlig opførelse af teaterforestillinger derfor udeladt.

Bestemmelser om Det Kongelige Teater er som et særligt kapitel indarbejdet i lovforslaget, der hermed kommer til at omfatte det samlede teaterliv i Danmark.

Efter lovforslaget skal der ikke længere ydes tilskud til Det rejsende Landsteater. I stedet yder amterne og staten tilskud direkte til Den jyske Opera og Det danske »Teater. Statens tilskud kan som hidtil ikke overstige 50 pct. af det samlede offentlige tilskud.

De amtslige tilskud til Den jyske Opera og Det Danske Teater forudsættes opretholdt på det niveau, der hidtil har været gældende i relation til Det rejsende Landsteater og forudsættes ydet efter forbrugsprincippet. Institutionernes vedtægter skal godkendes af Amtsrådsforeningen i Danmark og kulturministeren. Det er en forudsætning for kulturministerens godkendelse af vedtægterne, at der i bestyrelserne er repræsentation for brugerne f.eks. teaterforeningerne og oplysningsforbundene.

Da amtskommunerne efter forslaget ikke længere skal bidrage til andre teatre end Den jyske Opera og Det Danske Teater, bliver der inden for en uændret amtskommunal bevillingsramme mulighed for at forøge bevillingerne til Den jyske Opera og Det Danske Teater, jf.bemærkningerne til lovforslagets §§ 5 og 6 samt bilag 2.

Det nye danseteater, som der blev stillet forslag om i L 198/1988-89, forudsættes i nærværende forslag administreret af Teaterrådet, jf. bemærkningerne til § 19 samt bilag 2.

Den selvejende institution, der ifølge den gældende lovs § 16 a, administrerer støtte til rejsende teatre, der udøver virksomhed som børneteatre og opsøgende teatre, foreslås opretholdt, jf. bemærkningerne til kapitel 4.

Tilskudsordningen for landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg foreslås ændret fra en ordning med automatisk underskudsdækning til en ordning med faste tilskud fra staten og amtskommunen. De amtslige tilskud foreslås ydet efter forbrugsprincippet.

Efter lovforslaget skal der ikke længere ydes støtte til Den storkøbenhavnske Landsdelsscene. I stedet foreslås etableret en storkøbenhavnsk teaterstøtteordning, hvorefter der agtes ydet faste tilskud til et nærmere aftalt antal teatre i hovedstadsområdet.

Den nugældende støtteordning for egnsteatre, hvorefter staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter til driften, foreslås ændret til en styrbar ordning med et fast statstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Af bevillingen afsættes 20 procent til en særlig pulje, der fordeles af Teaterrådet på grundlag af retningslinjer fastlagt af kulturministeren, ifølge hvilke der ved fordelingen bl.a. kan lægges vægt på geografisk beliggenhed, kvalitet, samt om teatret er nystartet. Den resterende del af bevillingen fordeles forholdsmæssigt blandt de indkomne refusionsansøgninger fra kommuner og amter.

Lovforslaget indebærer samtidig en omlægning og smidiggørelse af bestemmelserne om den støtte, der i øvrigt administreres af Teaterrådet. I stedet for den eksisterende opdeling af Teaterrådets bevilling på en række enkeltbestemmelser foreslås fastsat en samlet bevilling til Teaterrådet med angivelse af, hvilke hensyn rådet skal iagttage ved administrationen.

Bestemmelsen om teaterabonnementsordningen er foreslået ændret, således at en styring af de statslige udgifter til formålet sikres. Der lægges samtidig op til en mindre nedsættelse af abonnementsrabatten og en øget decentralisering af beslutningerne på området.

Den gældende lovs § 16 d om statsrefusion af kommunernes og amtskommunernes udgifter til køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater foreslås opretholdt uændret.

Der foreslås optaget en særlig bestemmelse i lovforslaget om Statens Teaterskole. Samtidig foreslås der igangsat forsøgsordninger med uddannelse for teaterteknikere, dansere og dramatikere.

Dansens Hus foreslås opretholdt som et træningscenter for det professionelle alternative danseteater.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Formål

Til § 1

Målsætningen for teaterloven er at skabe grundlag for en fortsat udvikling af dansk teaterkunst og teaterkultur. Loven skal således fremme et teaterudbud, der er præget af kvalitet, mangfoldighed og udvikling. Forskellige publikumsgruppers behov skal søges dækket, og der skal sikres en geografisk spredning af teateraktiviteterne. Loven skal også skabe grundlag for aktiviteter som f.eks. amatørteater, der spiller en vigtig rolle for udviklingen af dansk teater i bredere forstand. Loven skal endvidere med henblik på at sikre den kvalitative udvikling af dansk teater danne grundlag for etablering og udbygning af teateruddannelserne.

Til kapitel 2

Det Kongelige Teater

Til § 2

I bestemmelsen fastlægges teatrets opgave som landets nationalscene. Der er ved formuleringen lagt vægt på at fremhæve, at teatrets formål er at producere forestillinger af høj kvalitet, mens tyngden i den gældende formulering går på bedste dramatiske værker.

Det fastslås i stk. 2, at opgaven for så vidt angår Det Kongelige Kapel også omfatter koncertvirksomhed, hvilket svarer til gældende praksis.

Bestemmelsen om teatrets uddannelsessituation er omformuleret, således at teatret kan gennemføre den undervisningsvirksomhed, som der måtte vise sig behov for.

Baggrunden herfor er, som allerede anført i Betænkning 872/1979 fra Udvalget om Det Kongelige Teaters målsætning, jf. kap. VI B, at hele Det Kongelige Teaters omfattende virksomhed hviler på den forudsætning, at teatret råder over et personale, der blandt andet har de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger. Kan den pågældende uddannelse ikke finde sted på anden måde, må teatret have ret og pligt til selv at etablere de fornødne uddannelsesmuligheder, hvadenten det er egentlig grunduddannelse eller efter- og videreuddannelse.

Uddannelserne på Det Kongelige Teater omfatter i dag udover uddannelserne af operasangere og balletdansere uddannelse af teaterskræddere. Som en forsøgsordning er der endvidere pr. 1. august 1987 i samarbejde med Det Kongelige Danske Kunstakademi etableret en 4-årig teatermaleruddannelse. Med nærværende lovforslag tilsigtes ikke at optage undervisning af anden art, således heller ikke af en skuespilleruddannelse på teatret, men alene i loven at åbne mulighed for, at teatret i givet fald kan optage den undervisningsvirksomhed, der måtte opstå behov for.

Til § 3

Bestemmelsen fastslår Det Kongelige Teaters bevillingsmæssige status som statsvirksomhed under Kulturministeriet.

Med Det Kongelige Teaters overgang i 1987 til status som statsvirksomhed er der tilvejebragt et formelt grundlag for en mere fleksibel udfyldelse af de økonomiske rammer og en højere grad af selvstyring. Der sigtes herved imod at øge mulighederne for at lægge forretningsmæssige principper til grund og mod at give ledelsen og virksomheden en sådan dispositionsfrihed, at teatret kan drives rationelt og effektivt.

I hovedtræk indebærer Det Kongelige Teaters status som statsvirksomhed følgende:

Teatret er forpligtet til at overholde det på de årlige finanslove anførte nettotal. Indtægter og udgifter kan forøges eller reduceres med bibeholdelse af nettotallet.

Eventuelle udsving i forhold til nettotallet kan inden for den for det enkelte finansår fastsatte beløbsstørrelse (i 1989 6,7 mio. kr.) umiddelbart overføres til følgende finansår, ved overskud som genbevilling og ved underskud som krav om kompensation.

Fordelingen inden for de enkelte drifts- og indtægtskonti er af orienterende karakter og ikke bindende for teatret.

Teatret kan ændre størrelsen og sammensætningen af personalet. Stillinger i lønramme 36 og opefter skal dog godkendes særskilt.

Teatret kan udover at spille forestillinger på nationalscenens faste scener - i dag Gamle Scene, Nye Scene og Gråbrødrescenen - opføre forestillinger på andre scener og lokaliteter.

Det Kongelige Teaters status som statsvirksomhed forudsætter således, at teatrets ledelse, inden for de rammer, der findes i lovgivningen herunder med overholdelse af den for det enkelte år fastsatte nettobevilling, har ansvaret for teatrets daglige drift.

Til § 4

Bestemmelsen fastslår, at det er teaterchefen, der alene har ansvaret for, at driften af teatret gennemføres inden for de rammer, der findes i lovgivningen. Det er herved forudsat, at 1935-lovens ordning med et af Folketinget udpeget tilsynsråd ikke videreføres.

Formålet med tilsynsrådet var i princippet at skabe lejlighed for Folketinget til at følge og kontrollere teatrets drift. Dette formål tilgodeses i dag dels gennem Folketingets behandling af de årlige bevillingslove og den eksisterende bevillingskontrol og dels gennem Folketingets kulturudvalgs generelle adgang til at drøfte kulturpolitiske spørgsmål og herunder stille spørgsmål og anmode om orientering om bl.a. udviklingen og den aktuelle situation på statsinstitutioner og -virksomheder.

Opretholdelse af tilsynsrådet vil iøvrigt ikke harmonere med teatrets ændrede status som statsvirksomhed og næppe kunne indpasses på meningsfuld måde i den organisations- og ledelsesstruktur, der overvejes gennemført, jf. forslagene i Rapport om Det Kongelige Teaters organisatoriske og økonomiske forhold afgivet til kulturministeren den 8. juni 1988 om bl.a. en præcisering af ledelsesopgaverne og en klarere opgavefordeling mellem afdelingerne og ledelsen.

Det fastslås endvidere, at det er teaterchefen, der udnævner de kunstneriske chefer. Det er teaterchefens ansvar gennem valget af de kunstneriske chefer at sikre et højt kunstnerisk niveau.

Det bemærkes herved, at der i forhold til i dag vil blive gennemført en styrkelse af de kunstneriske afdelinger, således at de enkelte afdelinger i højere grad bliver selvstændige beslutnings-, dispositions- og ansvarsområder.

Der vil blive iværksat en analyse af fordele og ulemper ved, at Det Kongelige Teater omfatter 3 (4) kunstarter samt af det hensigtsmæssige i en eventuel adskillelse af skuespillet fra Det Kongelige Teater.

Til kapitel 3

Den jyske Opera og Det Danske Teater

Turneteatervirksomheden varetages i dag for den største dels vedkommende af de to selvejende institutioner Det rejsende Landsteater og Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater.

Det rejsende Landsteater blev etableret i 1977 med to faste teatre, Det Danske Teater og Den jyske Opera samt et antal turnerende (voksen)teatre, der knyttes til landsteatret som udgangspunkt for 3-årige perioder efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet.

Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater blev oprettet i 1980 med det formål at bidrage til at dække behovet for rejsende børneteater og opsøgende teater i hele landet. Institutionen optager en række børneteatre og opsøgende teatre for 1 år ad gangen efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet.

De to selvejende institutioner ledes af hver sin styrelse på 24 medlemmer, og i begge styrelser udgør repræsentanter for amtskommunerne flertallet.

For Det rejsende Landsteater dækkes driftsunderskuddet efter den gældende lov med 50 pct. af staten og 50 pct. af de amtskommuner, der ikke yder tilskud til landsdelsscenedrift. Til Den jyske Opera ydes dog de amtskommunale tilskud af samtlige amtskommuner. Ved en revision af teaterloven i 1984 blev der fastlagt regler om ydelse af særlige statsbevillinger til Det rejsende Landsteater til dækning af rejseudgifter samt til eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer inden for landsteatret.

For Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater gælder i dag den ordning, at staten refunderer 50 pct. af udgifter, som amtskommunerne afholder til institutionen.

Ved lovrevisionen i 1984 blev der indført en ordning med særlig statsstøtte til dækning af rejseudgifterne for de teatre, der deltager i ordningen.

Lovrevisionsudvalget har i sin betænkning anbefalet, at Det rejsende Landsteater gøres til en statsinstitution, bestående af 3 faste medlemmer, Det Danske Teater, Den jyske Opera og et danseteater. Herved mener udvalget, at der kan sikres et stabilt og kontinuerligt udbud af kvalitetsforestillinger inden for de tre kunstarter på turneområdet.

Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater er af lovrevisionsudvalget foreslået nedlagt og bevillingen overført til Teaterrådet til produktionsstøtte for børneteatre og opsøgende teatre. Baggrunden for dette forslag er bl.a., at der efter udvalgets mening kan sættes spørgsmålstegn ved det rationelle i at arbejde med en kompliceret organisation til administration af en relativt begrænset bevilling til et formål, som også støttes på anden måde.

En gennemførelse af lovrevisionsudvalgets forslag vil ganske vist betyde en forenkling af de nuværende støttesystemer, men indebærer samtidig en kraftig centralisering af beslutningskompetencen på turneteaterområdet, som ikke forekommer ønskelig.

Ministeriet foreslår i stedet, at det offentlige ikke længere yder tilskud til Det rejsende Landsteater, men at der derimod ydes støtte direkte til Den jyske Opera og Det Danske Teater. De to sidstnævnte teaterinstitutioner ledes af bestyrelser, hvis sammensætning fastsættes i vedtægterne. Da amtskommunerne i følge forslaget ikke længere skal bidrage til driften af såkaldt løst optagne teatre, herunder danseteatre, der overgår til rent statslig finansiering, vil det inden for uændrede amtskommunale udgiftsrammer være muligt at skabe forbedrede bevillingsforhold for Den jyske Opera og Det Danske Teater, jf. bilag 2.

Desuden foreslås Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater opretholdt.

Til §§ 5 og 6

Bestemmelserne indebærer, at amterne og staten fremover yder tilskud direkte til Den jyske Opera og Det Danske Teater, mens tilskuddet til Det rejsende Landsteater bortfalder.

Statens tilskud, der bevilges på de årlige finanslove, vil som hidtil blive fastsat således, at de ikke overstiger 50 pct. af det samlede offentlige tilskud.

Da statens tilskud ifølge lovforslaget ikke længere skal have sammenhæng med institutionernes driftsunderskud, er den nugældende bestemmelse om ministeriets budget- og regnskabsgodkendende kompetence ikke gentaget i lovforslagets § 6, stk. 2.

Sammensætningen af de to institutioners bestyrelser fastsættes i vedtægterne, der godkendes af Amtsrådsforeningen i Danmark og kulturministeren. Det er en forudsætning for kulturministerens godkendelse af vedtægterne, at der i bestyrelserne er repræsentation for brugerne f.eks. teaterforeningerne og oplysningsforbundene.

Dette forslag skal ses i sammenhæng med de i bemærkningerne til § 19 nærmere omtalte forslag, der indebærer, at Teaterrådet inden for en rent statslig bevillingsramme efter eget skøn skal kunne støtte turnevirksomhed, herunder danseteatervirksomhed.

Bag disse forslag ligger følgende principielle overvejelser og vurderinger.

Efter den gældende teaterlov skal både beslutninger om optagelse af teatre under Det rejsende Landsteater og beslutninger vedrørende budgetgodkendelser, der er truffet af styrelsen for landsteatret, godkendes af ministeren. For så vidt angår optagelse af teatre er det i loven foreskrevet, at der skal indhentes udtalelse fra Teaterrådet, hvis sagkyndige vurdering ministeren må tillægge megen vægt, og disse udtalelser får indirekte betydning også for ministerens overvejelser med hensyn til budgetgodkendelse.

I de senere år har der markeret sig en væsentlig forskel i de vurderinger, der anlægges af styrelsen for Det rejsende Landsteater og de, der anlægges af Teaterrådet, hvilket har givet anledning til en række uoverensstemmelser, der er søgt bilagt gennem ikke altid helt tilfredsstillende kompromisløsninger.

Ministeriet er derfor i sine overvejelser nået til det resultat, at ordninger, hvor beslutningskompetencen er klart opdelt, er at foretrække.

Med de forslag, der er indeholdt i §§ 5-7 og 19, stk. 1, tilvejebringes der en ordning, hvor amterne træffer beslutning om godkendelse af budgetterne og regnskaberne for Den jyske Opera og Det Danske Teater, samtidig med at staten yder tilskud til institutionernes drift. Parallelt hermed træffer Teaterrådet som statsligt organ beslutning om støtte til turnerende danseteatervirksomhed og støtte til anden turneeteatervirksomhed. Der foreslås ingen amtskommunal støtte til disse af Teaterrådet administrerede områder.

Amtskommunerne fritages fremtidig for afholdelse af udgifter til såkaldt løst optagne teatre, hvilket vil muliggøre blandt andet øget egenproduktion for Det Danske Teater samt en udvidelse af dette teaters hidtidige virke til også at omfatte de yngre og yngste aldersklasser. Bevillingerne til Den jyske Opera og Det Danske Teater har hidtil været af samme størrelse, men under hensyn til Det Danske Teaters kommende udvidede forpligtelser lægges der op til en vis skævdeling.

I FL 1990-niveau yder amtskommunerne ca. 16,1 mio. kr. til Det rejsende Landsteater, hvilket beløb fremtidig forudsættes delt mellem Den jyske Opera og Det Danske Teater. Staten yder i FL 1990-niveau ca. 18,2 mio. kr. til Det rejsende Landsteater og ca. 0,8 mio. kr. (via Teaterrådet) til anden turnerende teatervirksomhed, i alt ca. 19,0 mio. kr., hvilket beløb i forbindelse med nærværende lovforslag tænkes forøget med ca. 7,0 mio. kr.

Der forudsættes således til den her omhandlede turnevirksomhed at være i alt 42,1 mio. kr. til rådighed, hvoraf 16,1 mio. kr. hidrører fra amtskommunerne og 26,0 mio. kr. fra staten.

Der henvises til den som bilag 2 vedlagte skitse til fremtidige budgetter for den samlede turneeteatervirksomhed.

Til § 7

På grundlag af forhandlinger med Amtsrådsforeningen i Danmark vil kulturministeren udfærdige bekendtgørelse om Den jyske Opera og Det Danske Teater, hvori vil indgå regler for bestyrelsernes sammensætning, valgperioder samt vedtagelse af og kontrol med budgetter.

Til kapitel 4

Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater

Den selvejende institution Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater (RBOT) foreslås opretholdt.

Der stilles forslag om en række ændringer i forhold til den nugældende støtteordning, hvoraf den væsentligste er, at staten fremover yder et fast tilskud til institutionen i modsætning til i dag, hvor den statslige bevilling er lovbunden.

Til § 9

Til stk. 1

Statens tilskud vil som hidtil blive fastsat således, at dette ikke overstiger 50 pct. af det samlede offentlige tilskud.

I øjeblikket er det kun eet amt, som ikke er tilsluttet RBOT, men fra og med sæson 1990-91 har yderligere to amter udmeldt sig. Det er ministeriets erklærede hensigt, at det nuværende fifty-fifty princip også fremover skal gælde i videst muligt omfang, således at når eller hvis de nævnte tre amter måtte beslutte sig for påny at indtræde i støtteordningen, vil staten søge at forhøje sin bevilling i fornødent omfang.

Bestemmelsen om et maksimumbeløb for statens støtte til det enkelte teater foreslås ikke opretholdt, dels fordi bestemmelsen ikke har været anvendt i de 10 år, RBOT har eksisteret, dels fordi statens tilskud til RBOT ændres fra en lovbunden bevilling til et fikseret tilskud.

Som det indirekte fremgår af ovenstående vil det fortsat være op til amterne selv at afgøre, om de ønsker at være tilsluttet RBOT. Ordningen er altså frivillig i modsætning til amternes deltagelse i Det Danske Teater og Den jyske Opera.

Til stk. 2

Det foreslås, at Teaterrådet ligesom efter den nuværende ordning skal afgive indstilling om, hvilke teatre der skal optages i RBOT.

Til stk. 4

Den særlige statsbevilling til dækning af rejseudgifter for de teatre, der støttes af RBOT, opretholdes.

Til kapitel 5

Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg

Teaterlovens bestemmelser om landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg hidrører fra lov nr. 241 af 4. juni 1970 om teatervirksomhed med den ændring, der gennemførtes ved lov nr. 333 af 26. juni 1975.

Efter den gældende lov dækkes underskuddet ved driften af de tre landsdelsscener med 50 pct. af staten og 50 pct. af vedkommende amtskommune.

De lokale myndigheder fastsætter ifølge den gældende lov tilskudsniveauet for landsdelsscenerne og træffer dermed beslutning om størrelsen af de statslige tilskud til de tre landsdelsscener.

De samlede statstilskud til landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg andrager ifølge regnskaberne for sæson 1987/88:

 

 Århus Teater      21.954.000 kr.  

 Odense Teater     14.537.000 kr.  

 Aalborg Teater    12.009.000 kr.  

Lovrevisionsudvalget har ingen forslag til ændring af den bestående tilskudsordning, som efter udvalgets opfattelse har givet et godt grundlag for de pågældende scener.

Ministeriet er for så vidt enig med udvalget i dette synspunkt, men anser det for nødvendigt at fremsætte forslag, der giver staten mulighed for fremover at styre sine udgifter til de tre landsdelsscener.

Man finder det desuden rimeligt, at i princippet alle amter bidrager til driften af de tre landsdelsscener, da brugere af disse forestillingstilbud også kommer fra andre amtskommuner end de tre landsdelssceneamter.

Det foreslås derfor, at den eksisterende ordning med automatisk underskudsdækning ophæves og erstattes af en ordning, hvorefter de tre scener drives med tilskud fra amterne og staten. Statens tilskud fastsættes på de årlige finanslove, og statens tilskud vil som hidtil blive fastsat således, at dette ikke overstiger 50 pct. af det samlede offentlige tilskud til den enkelte landsdelsscene. Amternes tilskud ydes efter forbrugsprincippet. Det skal fortsat være henholdsvis Århus, Fyns og Nordjyllands amtskommuner, som er bestemmende i relation til de tre landsdelsscener.

Til § 11

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 12, stk. 1 og 2, med den ændring, at det udtrykkelig fastslås, at det er et naturligt led i landsdelsscenernes virksomhed, at de gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer skal medvirke til at udvikle teaterkunsten. I konsekvens heraf er bestemmelsen i den gældende teaterlovs § 11, stk. 3, hvorefter der kan ydes særlig statsstøtte til en landsdelsscene til fremme af den eksperimenterende virksomhed eller særlige initiativer, ikke medtaget i lovforslaget.

Til § 12

Til stk. 1

Bestemmelsen indebærer, at landsdelsscenernes tilskudsordning ændres fra at være en ordning med automatisk underskudsdækning til en fast tilskudsordning. Hensigten hermed er at give de offentlige myndigheder en bedre mulighed for styring af udgifterne. Endvidere opnås, at der åbnes mulighed for større dispositionsfrihed for den enkelte landsdelsscene, idet f.eks. driftsoverskud som følge af en særlig vellykket sæson eller som følge af opnåede besparelser i driftsudgifterne med den foreslåede ordning vil kunne overføres til næstfølgende sæson til imødegåelse af eventuelle driftsunderskud eller til f.eks. opsætning af særlige udgiftskrævende forestillinger.

De amtskommunale tilskud ydes af de enkelte amter i forhold til omfanget af deres indbyggeres benyttelse af den enkelte landsdelsscenes forestillingstilbud. Det forudsættes dog, at der er tale om et ikke uvæsentligt forbrug. Forbrugsomfanget må forventes at variere fra år til år, og det vil derfor være nødvendigt at justere fordelingsgrundlaget med jævne mellemrum, eksempelvis hvert 3. eller hvert 5. år.

Som målestok for indbyggernes benyttelse af forestillingstilbud vil blive anvendt den registrering, som allerede sker via abonnementsordningen.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastslår, at staten i forbindelse med den almindelige budgetlægning fastlægger det tilskud, der skal ydes til landsdelsscenerne.

Den hidtidige fordeling af støtten til landsdelsscenerne med 50 pct. fra amtskommunerne og 50 pct. fra staten opgives.

Det forudsættes dog, at statens procentvise andel af det samlede offentlige tilskud til den enkelte scene ikke kan udvides i forhold til den nuværende. Det må fortsat være således, at det er den lokale interesse i og vilje til at støtte en landsdelsscene, der danner grundlag for det statslige tilskud.

Til stk. 3

Ifølge bestemmelsen er det fortsat Århus, Fyns og Nordjyllands amtskommuner, der er budget- og regnskabsgodkendende myndighed i forhold til den enkelte landsdelsscene.

Til § 13

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13, stk. 1, bortset fra at reglen om kompetence til vedtægtsgodkendelse er flyttet til § 29, stk. 1.

Til kapitel 6

Den storkøbenhavnske Teaterstøtteordning

Til § 14

En væsentlig del af teatrene i hovedstadsområdet - i alt 10 teatre - modtager driftsstøtte som medlemmer af Den storkøbenhavnske Landsdelsscene. Ordningen, der blev etableret ved lov af 26. juni 1975, bygger på en økonomisk solidaritet landsdelsscenens teatre imellem, og på, at underskud ved driften af landsdelsscenen dækkes med 40 pct. af staten og 60 pct. af Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner. De lokale myndigheder fastsætter ifølge den gældende lov tilskudsniveauet for Den storkøbenhavnske Landsdelsscene og træffer dermed beslutning om størrelsen af de statslige tilskud til landsdelsscenen.

Udviklingen inden for landsdelsscenens teatre i de seneste år såvel kunstnerisk som økonomisk har gjort det klart, at en opretholdelse af den nuværende ordning med underskudsdækning og indbyrdes solidaritet ikke længere er hensigtsmæssig. Der har bl.a. været tale om et fortsat fald i billetsalget siden 1981-82.

Ministeriet har indgået aftale med Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner om en ændret tilskudsordning. Det er herved forudsat, at Frederiksborg og Roskilde amter bidrager med tilskud i forhold til deres indbyggeres køb af billetter til de teatre, der modtager produktionsstøtte i henhold til ordningen.

For så vidt angår de enkelte teatre forudsættes det, at de drives som selvstændige enheder uden ret til fra tilskudsyderne at opnå dækning af eventuelle underskud. Bevillingsniveauet for det enkelte teater forudsættes normalt fastsat for en periode på 4 år.

Det fastslås, ligesom det blandt andet er tilfældet for landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg, at der i de støttede teatres udbud af forestillinger, som et naturligt led indgår eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.

Statens tilskud fikseres, således at der bliver tale om et fast årligt tilskud.

Til kapitel 7

Egnsteatre

Til § 15

Teaterlovens bestemmelser om egnsteaterstøtte, §§ 16 og 16 b, hidrører fra lov nr. 211 af 23. maj 1979 med en senere ændring ved lov nr. 292 af 6. juni 1984.

Bestemmelserne, der trådte i kraft den 1. januar 1980, indebærer, at der ydes 50 pct. statsrefusion af de udgifter, som kommuner og amtskommuner afholder til drift af egnsteatre, der udøver virksomhed som børneteater og opsøgende teater.

Lovbestemmelserne om egnsteater havde det hovedsigte at stimulere de decentrale tendenser, der op gennem 70'erne var blevet tydelige inden for gruppeteatret, og som betød en prioritering af geografisk tilknytning til en bestemt egn og dens befolkning. Samtidig ønskede man at animere de kommunale og amtskommunale myndigheder til et øget engagement på dette område.

Der er i de forløbne år oprettet en lang række egnsteatre. Pr. 1. januar 1989 udbetales således statsrefusion til 30 egnsteatre.

Der er i de sidste 3 år afholdt følgende statslige udgifter til egnsteaterrefusion:

 

 1986   22.054.000 kr.  

 1987   22.962.000 kr.  

 1988   25.564.000 kr.  

Det foreslås, at den hidtidige ordning for statstilskuddet til egnsteatrene ændres fra en ordning med automatisk refusion af amternes og kommunernes udgifter til egnsteatrene til en styrbar ordning med en fast statslig bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove.

Da man i forbindelse med ydelse af refusion for de enkelte egnsteatre ønsker at sikre kvalitet og nye initiativer inden for området samt endelig at egnsteatrene spredes mere jævnt over hele landet, foreslås det, at der af finanslovbevillingen til egnsteatre afsættes en særlig pulje på 20 pct., som på grundlag af visse nærmere af ministeren fastlagte kriterier såsom kvalitet, beliggenhed, hvor nyt teatret er osv., fordeles af Teaterrådet.

Den resterende del af bevillingen fordeles forholdsmæssigt blandt de indkomne refusionsansøgninger fra kommunerne og amterne.

Statsrefusionen til egnsteatrene ydes fortsat inden for et maksimum, der fastsættes på finansloven. For 1989 er maksimumbeløbet, hvoraf der ydes statsrefusion, på 3.610.000 kr.

Såfremt en kommune eller et amt yder et tilskud, som er højere end budgetteret, vil den del af tilskuddet, der ligger ud over det i budgettet angivne, blive medtaget ved beregningen af den gennemsnitlige refusionsprocent for det følgende år, og den yderligere refusion vil blive udbetalt i dette (efterfølgende) finansår.

Bestemmelsen i den gældende lov, hvorefter det er en betingelse for statsrefusion, at der er tale om et egnsteater, der udøver virksomhed som børneteater og opsøgende teater, er ikke medtaget i lovforslaget. Stedfundne undersøgelser viser, at en række af de teatre, der støttes som egnsteatre efter den gældende ordning, ikke har børneteater og opsøgende teater som hovedbestanddel af deres repertoire. Ministeriet er af den opfattelse, at et egnsteater fremover må defineres som et teater for en hel egns befolkning, og ikke kun for en bestemt aldersgruppe, og at den væsentligste del af teatervirksomheden bør ligge inden for egnen eller lokalområdet. Egnsteatrene vil således kunne varetage opgaver som opsøgende teater, teater for børn og unge, voksenteatervirksomhed, samarbejde med amatører, egnsspil og deltagelse i dramapædagogisk arbejde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 18.

Til kapitel 8

Teaterrådet

Til § 17

Bestemmelsen fastslår, at Teaterrådet som hidtil skal være et rådgivende organ såvel for Kulturministeriet som for andre offentlige myndigheder i sager om teaterforhold.

Rådet skal fortsat af egen drift kunne tage teaterspørgsmål op til behandling og udtale sig herom.

Efter lovforslaget skal Teaterrådet fortsat afgive indstilling til styrelsen for Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater vedrørende optagelse af børneteatre og opsøgende teatre, jf. lovforslagets § 9, stk. 2. Derimod skal rådet ikke længere afgive indstilling til styrelsen for Det rejsende Landsteater, allerede fordi ministeriet foreslår, at der ikke længere skal ydes tilskud til denne institution. Endelig bortfalder rådets opgaver vedrørende fordelingen af de hidtidige særlige statsbevillinger til eksperimenterende virksomhed, da disse bevillinger ikke agtes opretholdt.

Til § 18

Bestemmelsen skal læses i sammenhæng med § 15 og heri specielt stk. 3.

I forbindelse med oprettelsen af den særlige pulje på 20 pct. af statens bevilling til støtte af egnsteatervirksomhed skabes der mulighed for, at staten udover den automatiske gennemsnitlige refusion via Teaterrådet kan yde en særlig støtte til egnsteatre,

a) som har et højt kvalitativt niveau,

b) udøver eksperimenterende virksomhed eller tager særlige initiativer,

c) er beliggende i egne af landet, som i øvrigt kun har få teatertilbud, eller

d) er nystartet.

Den særlige støtte ydes også som refusion, da ministeriet fortsat er af den opfattelse, at det væsentlige element i egnsteaterordningen er det lokale initiativ og den lokale medvirken.

Teaterrådet skal kunne give flerårige tilsagn om refusion.

Kommuner og amter vil i det enkelte år maksimalt kunne modtage op til 75 pct. i refusion fra staten. Ved beregningen af, om de 75 pct. er nået, skal den »almindelige« refusion i henhold til den gennemsnitlige refusionsprocent og den »særlige« refusion fra Teaterrådet lægges sammen.

Til § 19

Bestemmelsen er ny og indebærer en sammenfatning af bestemmelserne i den gældende lov om Teaterrådets støtteområder.

Teaterrådet fordeler i dag støtte til turneteatervirksomhed uden for Det rejsende Landsteater (§ 15), støtte til børneteater og opsøgende teater (§ 16 c), opera- og balletvirksomhed uden for Det Kongelige Teater og Den jyske Opera (§ 17), anden teatervirksomhed (§ 18) og eksperimenterende virksomhed (§ 19). Desuden administrerer rådet lånebevillingen i henhold til §§ 22 og 23 og fordeler stipendier i henhold til lovens § 31.

Til hvert af disse støtteområder er der knyttet en bestemt bevilling, hvoraf nogle i selve loven er fastlagt til at skulle udgøre en bestemt procentdel af bevillingen i det enkelte finansår til Det Kongelige Teater (§§ 16 c og 19).

Lovrevisionsudvalget har i sin betænkning peget på, at den stærke udspecificering af bevillingerne giver en uheldig låsning til bestemte definitioner, der er upraktisk for teatrets og den enkelte teatervirksomheds udvikling.

Dette medfører for det første en uklar situation for ansøgerne, der ofte må sammenstykke deres budgetter via parallelle eller supplerende ansøgninger til flere bestemmelser inden for bevillingsområdet.

For det andet medfører det for Teaterrådet en kompliceret administration og begrænser navnlig rådets muligheder for at anlægge en helhedsvurdering på området.

Bestemmelsen er derfor udformet således, at det alene fastlægges, hvilke formål der skal tilgodeses ved Teaterrådets støttevirksomhed, men uden at støtten til de enkelte formål nærmere dimensioneres. Herved opnås en smidiggørelse af reglerne således, at Teaterrådets administration kan gøres mere fleksibel i forhold til den kunstneriske udvikling.

Til stk. 1, nr. 1

I bestemmelsen fastslås det, at Teaterrådet kan støtte stationær, turnerende og opsøgende teatervirksomhed uden for Det kongelige Teater, Den jyske Opera, Det Danske Teater, landsdelsscenerne samt Den storkøbenhavnske Teaterstøtteordning.

Herved understreges, at det fortsat må være Teaterrådets hovedopgave, at yde støtte til det ikke-etablerede teater. Af Teaterrådets samlede bevilling på 34,5 mio. kr. forudsættes omkring 4 mio. kr. anvendt til støtte af et nyt turnerende danseteater. Specielt i en overgangsperiode vil Teaterrådet kunne træffe bestemmelse om, at forpligtelsen til at drive turnerende virksomhed som danseteater skal varetages ikke af eet bestemt dansekompagni, men eventuelt af to eller flere kompagnier.

Til nr. 2

Som noget nyt foreslås det i bestemmelsen, at Teaterrådet skal yde støtte til fremme af ny dansk dramatik.

Efter den gældende lovs § 28 kan der ydes støtte til fremme af dansk dramatik. Til denne bestemmelse er knyttet en finanslovbevilling, der på FL 1989 udgør 573.400 kr. Denne bevilling anvendes i dag udelukkende til de såkaldte »antagelseshonorarer« til dramatikere, der har fået et værk antaget ved et af de teatre, hvor honoraraftalerne i dag ikke anses for tilfredsstillende.

Bevillingen fordeles af Kulturministeriet efter indstilling fra Danske Dramatikeres forbund, og der ydes 15.000 kr. for et helaftenskuespil og 7.500 kr. for et mindre værk.

Lovrevisionsudvalget finder det principielt uheldigt, at der således gennem lovgivningens støtteordning efterfølgende gribes ind på et område, der bør reguleres på aftalemæssig basis mellem de berørte parter, og hvor udgifterne må indgå i de enkelte teatres budgetter.

Man vil derfor finde det mere rimeligt, om de bevillinger, som kan tilvejebringes til formålet, rettes mod at stimulere skabelsen og produktionen af forestillinger med ny dansk dramatik, for også på dette område at fremme en kvalitativ udvikling.

På denne baggrund foreslås det, at den gældende ordning med de nævnte »antagelseshonorarer« ophæves, og at der i stedet gives Teaterrådet mulighed for at yde støtte til særlige initiativer, der kan virke til fremme af ny dansk dramatik.

Der tænkes herved navnlig på støtte til etablering af husdramatikerordninger inden for de forskellige teaterformer eller gennemførelse af dramatisk »laboratorie«-virksomhed i tilknytning til en teatervirksomheds daglige arbejde.

Til nr. 3

Efter den gældende lovs § 22 kan Teaterrådet yde lån til indretning og forbedring af bestående bygninger eller lokaler, der anvendes til teaterformål.

Lånene ydes mod sikkerhed i den faste ejendom eller anden passende sikkerhed. I den gældende lovs § 23 er der desuden hjemmel til, at Teaterrådet kan yde lån til anskaffelse og modernisering af teknisk udstyr. Disse lån ydes mod pantesikkerhed i løsøret.

Det tekniske udstyr - typisk lys- og lydudstyr og biler - overgår til ministeriet mod kvittering af pantebrevet, såfremt låntageren ophører med teatervirksomhed.

Lånene er rente- og afdragsfri. Lånevilkårene tages op til overvejelse hvert 5. år. Lånene nedskrives, således at der fortsat er overenstemmelse mellem lånebeløbets størrelse og værdien af det udstyr, der er anskaffet for lånet. Pantebrevet kvitteres uden modydelse, når det pågældende løsøre er nedslidt.

Teaterrådet skal efter lovforslagets bestemmelse fortsat kunne yde lån til indretning af bygninger til teaterformål på de hidtidige vilkår. Der skønnes ikke på nuværende tidspunkt at kunne afsættes midler til etablering af den af lovrevisionsudvalget foreslåede konsulentordning for teaterbygningers indretning, men en sådan ordning vil eventuelt senere kunne etableres.

Med hensyn til støtte til anskaffelse af teknisk materiel bemærkes, at den gældende låneordning med tinglyst pantesikkerhed er en ordning, der for låntagerne er forbundet med ikke ubetydelige udgifter til lysning af pantebrevene og ofte også til advokatbistand.

For staten er ordningen forbundet med en omfattende admininistration, dels i Teaterrådet og dels i Hypotekbanken som administrator af statens lån.

Den gældende låneordning må ses som udtryk for et ønske om at søge at sikre, at det pågældende materiel ved en teatervirksomheds ophør kan overføres til brug for anden teatervirksomhed.

Fordelene ved låneordningen må imidlertid anses for begrænsede i forhold til de ulemper og udgifter ordningen indebærer.

Det foreslås derfor i overensstemmelse med lovrevisionsudvalgets indstilling at støtte til anskaffelse af teknisk materiel for fremtiden i de tilfælde, hvor der er tale om større anskaffelser, ydes som ekstraordinært tilskud i anskaffelsesåret, og at driftstilskuddene i øvrigt ydes med sådanne beløb, at det er muligt for det enkelte teater løbende at forny og udskifte nedslidt udstyr. Tilskud til disse formål skal dog under visse omstændigheder kunne kræves tilbagebetalt helt eller delvist, jf. bestemmelsen i stk. 4.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 21 om ydelse af lån til opførelse eller erhvervelse af bygninger til teaterformål og til arealerhvervelser i forbindelse hermed foreslås ikke opretholdt. Der har i årenes løb været stillet meget få midler til rådighed efter denne bestemmelse, og ansvaret for tilvejebringelse af den ydre ramme for teaterbygninger bør i fremtiden ligge hos de lokale myndigheder.

Heller ikke bestemmelsen i den gældende lovs § 23, stk. 2, der giver hjemmel til at oprette en maskinstation for teaterteknisk udstyr er medtaget i lovforslaget.

Erfaringerne har vist, at der ikke er basis for oprettelse af en sådan maskinpark, bl.a. fordi teatrenes behov for at råde over teknisk materiel er koncentreret om de samme perioder.

Til nr. 4

Bestemmelsen giver Teaterrådet hjemmel til også at yde støtte til andre formål end de, der er angivet i nr. 1-4, hvis rådet finder, at disse formål kan fremme det generelle sigte med teaterloven.

Som eksempler på sådanne formål kan nævnes stipendier til kunstnerisk og anden videreuddannelse inden for teaterområdet samt støtte til publikationsvirksomhed, herunder udgivelse af teatertidsskrifter og støtte til planlægning og forberedelse af udenlandske gæstespil.

Kulturministeriet har hidtil støttet enkelte bogudgivelser i henhold til den gældende lovs § 29, der giver hjemmel til at yde støtte til formål, der kan fremme teaterinteressen. Herudover er der som et led i ministeriets generelle støtte over tipsmidlerne til udgivelse af tidsskrifter ydet støtte til udgivelse af teatertidsskriftet »Teater 89«. Dette støtteområde foreslås nu henlagt til Teaterrådet.

Rådet bør også i et vist begrænset omfang kunne yde en støtte, der gør det muligt at arbejde på lidt længere sigt med forberedelse af festivalaktiviteter og gæstespil fra udlandet. Selve finansieringen af konkrete gæstespil må derimod fortsat ske ved særlige tilskud fra ministeriets internationale bevillinger, fra lokal side eller ved sponsorstøtte.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny og fastslår, at Teaterrådet skal varetage sin opgave med fordeling af støtte til de formål, der er nævnt i stk. 1, uden ensidighed og herunder være opmærksom på det musikdramatiske område, der også rummer danseområdet. Rådet skal i øvrigt varetage følgende hensyn:

I dag administrerer Teaterrådet en bevilling på godt 20 mio. kr., og heraf anvendes ca. 8 mio. kr. til teater for børn og unge. Det forudsættes, at rådet også fremover anvender en væsentlig del af sine midler til støtte af børneteatret og det opsøgende teater. Ved fastsættelsen af gruppeteatrenes andel bør rådet være opmærksom på, at børnene og de unge udgør omkring 25 pct. af den samlede befolkning, og at de etablerede teatre, der vil modtage støtte efter andre bestemmelser i lovorslaget, spiller et repertoire, som først og fremmest henvender sig til det voksne teaterpublikum.

Der skal lægges vægt på at fremme en bred geografisk spredning af aktiviteterne.

Der skal lægges vægt på at fremme udvikling af nye teaterformer og anden eksperimenterende virksomhed.

Til stk. 3

I bestemmelsen fastslås det, at Teaterrådet skal kunne støtte både løbende teaterdrift og enkeltprojekter. Teaterrådet kan yde sin støtte enten i form af tilskud eller som en garantisum til dækning af et eventuelt underskud ved et arrangement. Til indretning af lokaler til teaterformål kan der fortsat ydes lån, jf. bemærkningerne til stk. 1.

Teaterrådet bør tilstræbe en ændring af den hidtidige bevillingspraksis, således at teatervirksomheder med en vis regelmæssig drift får mulighed for at arbejde på basis af flerårige budgetter. En sådan ordning vil forbedre teatrenes planlægning og forenkle administrationen.

Til stk. 4

Med forslaget ønskes der skabt mulighed for, at et teater, der har modtaget tilskud til anskaffelse af teknisk udstyr m.v., men opgiver teaterdriften inden for et kortere åremål, f.eks. 5 år, skal kunne forpligtes til enten at tilbagebetale lånet helt eller delvis eller at aflevere det for tilskuddet indkøbte udstyr til Teaterrådet. Også andre ændringer i forudsætningerne for tilskudsydelsen, f.eks. salg af det for tilskuddet indkøbte udstyr, skal kunne udløse tilbagebetalingspligt.

Til § 20

Bestemmelsen fastslår, at det er Teaterrådet, der har den endelige administrative afgørelse vedrørende fordelingen af de midler, som på de årlige finanslove bliver afsat til rådets støttevirksomhed.

Teaterrådet var indtil 1984 alene et rådgivende organ for kulturministeren vedrørende fordeling af teaterstøtte.

Ved en ændring af teaterloven i 1984 fik rådet imidlertid tillagt kompetencen til at træffe endelig afgørelse om fordeling af støtte i henhold til en række bestemmelser i teaterloven. Denne delegation af beslutningskompetencen på en række nærmere angivne områder til Teaterrådet foreslås opretholdt ved lovforslaget, jf. dog lovforslagets § 22.

Til § 21

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 32 og indebærer, at Teaterrådet uændret skal bestå af 5 personer valgt af kulturministeren for en periode af 4 år uden mulighed for genbeskikkelse.

Lovrevisionsudvalget havde i sin betænkning stillet forslag om etablering af et kontaktudvalg i tilknytning til Teaterrådet beskikket af ministeren efter forslag fra de betydende organisationer, institutioner og interessegrupper inden for dansk teater.

Ministeriet er imidlertid af den opfattelse, at hensynet til den igangværende afbureaukratisering gør det mindre hensigtsmæssigt at oprette nye større tilsynsorganer inden for den offentlige sektor.

Der vil ved sammensætningen af rådet som hidtil blive lagt vægt på, at medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel, teatermæssig og administrativ indsigt. Men der tilsigtes ikke en udpegning af rådets medlemmer som repræsentanter for forskellige dele af dansk teaterliv.

Af hensyn til kontinuiteten af Teaterrådets arbejde har det været overvejet tidsmæssigt af forskyde de enkelte rådsmedlemmers afgang. Dette skønnes dog ikke hensigtsmæssigt, men det må til gengæld tilstræbes, at et nyt råd udpeges i hvert fald et halvt år førend det gamle råd skal fratræde.

Til stk. 2 og 3

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 33, stk. 3 og 4.

Til § 22

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 15 i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 505 af 22. juli 1987, og skal modvirke eventuelle tendenser hos Teaterrådet til i længere eller kortere perioder at nedprioritere enkelte teaterområder, der har bred folkelig og politisk opbakning.

Til kapitel 9

Teaterabonnementsordningen m.v.

Den gældende abonnementsordning

Grundlaget for den landsdækkende teaterabonnementsordning er den gældende lovs § 27, hvorefter staten og amtskommunerne yder tilskud til godkendte publikumsorganisationer til nedsættelse af billetpriserne i forbindelse med faste teaterabonnementer samt til organisationernes administration af sådanne ordninger. Teaterabonnement kan tegnes af enhver, der er tilmeldt et folkeregister i Danmark. Publikumsorganisationerne skal godkendes af amtsrådet. Endvidere er der hjemmel til at yde statstilskud til centrale organisationer af teaterpublikum.

De nærmere regler om abonnementsordningen findes i ministeriets bekendtgørelse nr. 478 af 12. november 1985 om den landsdækkende teaterabonnementsordning.

I henhold til § 27, stk. 3, er der i 1989, uafhængig af teaterabonnementsordningen og dennes administration, ydet statstilskud til følgende organisationer m.v.:

 

 Danmarks Teaterforeninger    290.400 kr.  

 Teatercentrum i Danmark    1.267.600 kr.  

 Sydslesvigsk Forening        410.000 kr.  

Statens samlede udgift i 1989 i henhold til teaterlovens § 27, herunder til publikumsorganisationer forventes at udgøre 28,6 mill. kr.

Lovrevisionsudvalgets forslag

Udvalget har stillet forslag om, at amtskommunerne helt skal overtage finansieringen af abonnementsordningen, mens staten alene betaler tilskuddene til dækning af de turnerende teatres produktions- og administrationsudgifter. Udvalget finder det imidlertid samtidig vigtigt at fastholde abonnementsordningen som en landsdækkende ordning. Der må derfor fastsættes visse rammer for ordningens indhold, herunder bestemmelser om dens obligatoriske dele. Såvel for at lette administrationen som for at gøre det enkelt for borgerne, bør rabatsatserne være så få som mulige.

Udvalget foreslår, at teaterabonnementsordningen over alt i landet skal omfatte

1. En abonnementsordning, der skal omfatte mindst 3 forestillinger.

2. En ungdomsrabatordning, der giver unge adgang til at købe billetter med rabat uden at have tegnet abonnement.

Udover disse obligatoriske ordninger kan der lokalt i de enkelte amtsråd træffes beslutning om etablering af supplerende ordninger, hvorved der kan varetages særlige sociale og kulturpolitiske hensyn.

Efter lovrevisionsudvalgets opfattelse bør publikum desuden have adgang til Det Kongelige Teaters forestillinger i København på samme vilkår som til de teaterforestillinger, der i øvrigt indgår i den landsdækkende teaterabonnementsordning.

Forslag til ændret abonnementsordning

Ministeriet er enig med lovrevisionsudvalget i, at en forenkling af abonnementsordningen må anses for ønskelig. Samtidig kan man dog tilslutte sig udvalgets forslag om, at ordningen fortsat bør være landsdækkende og omfatte visse obligatoriske minimumsbestemmelser.

Udvalgets forslag om, at abonnementsordningen helt overgår til amtslig finansiering, skulle ses i sammenhæng med forslaget om, at staten fuldt ud overtog udgifterne til den turnerende teaterinstitution. Da dette forslag ikke gennemføres, vil det ikke være muligt uden kompensation at pålægge amterne alene at opretholde abonnementsordningen.

Da staten samtidig anser det for nødvendigt at få mulighed for at styre sine udgifter til abonnementsordningen, er lovforslaget delvist udformet i overensstemmelse med det herom i 1984 fremsatte forslag, der dog ikke blev gennemført.

Lovforslaget har til formål at give såvel staten som den enkelte amtskommune mulighed for at styre de med abonnementsordningen forbundne udgifter. Samtidig tilsigtes en forenkling af administrationen af ordningen, idet det overlades til amtskommunerne - indenfor nærmere fastsatte rammer - at træffe beslutning om indholdet og omfanget af de tilbud, der skal gives borgerne.

Der er ikke på nuværende tidspunkt økonomisk mulighed for at udvide abonnementsordningen til også at omfatte Det Kongelige Teater.

Til § 23

Til stk. 1

Efter denne bestemmelse er det amtskommunerne - i hovedstadsområdet Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner - der yder tilskud til abonnementsordningen. Der skal ydes tilskud til nedsættelse af billetprisen ved tegning af abonnement, og endvidere skal der ydes rabat til unges køb af teaterbilletter.

Disse to rabatformer er de eneste obligatoriske. De enkelte amtskommuner kan herudover beslutte at supplere disse ordninger med andre billetkøbsordninger, så som anvendelse af rabatkuponer, grupperabat m.v.

Herudover kan amtskommunerne beslutte at yde administrationstilskud til publikumsorganisationerne og i givet fald i hvilken form. Det hidtil anvendte centralt fastsatte tilskud pr. administreret billet opgives.

Til stk. 2 og 3

Statens bidrag til finansiering af ordningen ydes som et på de årlige finanslove fastsat tilskud til amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner. Det foreslås, at den hidtidige ordning, som har hvilet på en procentrabat i forhold til billetprisen, afløses af en ordning med et fast kronetilskud pr. billet, uanset om der er tale om en dyr eller billig billet.

Fastsættelsen af den statslige andel i kroner pr. billet af abonnementsrabatten og ungdomsrabatten forudsættes at ske hvert år i december/januar måned på basis af oplysninger om udviklingen i antallet af solgte billetter med rabat og den skete pris- og lønudvikling.

Ved nyordningens ikrafttræden forudsættes de faste kronebeløb fastsat således, at de svarer til hvad rabatten ville være, gennemsnitligt ved rabat på 331/3 pct. ved billetter solgt i abonnement og på 50 pct. ved billetter solgt med ungdomsrabat.

Statens tilskud til den enkelte amtskommune kan højst andrage 50 pct. af de tilskud amtskommunen har ydet til nedbringelse af billetprisen for billetter solgt i abonnement eller med ungdomsrabat.

Rabatten ved eventuel anvendelse af andre billetkøbsordninger fastsættes af amtskommunerne.

Det er således den enkelte amtskommune, der kan beslutte hvorledes man iøvrigt vil imødekomme lokale behov.

Af den statslige bevilling til abonnementsordningen vil der hvert år blive tilbageholdt en mindre del som reserve til imødegåelse af eventuelle ekstra udgifter som følge af, at salget af billetter i abonnement og med ungdomsrabat måtte blive større end forventet.

De nærmere regler for abonnementsordningen fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner.

Salg af teaterbilletter med rabat i henhold til abonnementsordningen tænkes fortsat varetaget af teaterforeningerne. Stationære teatre vil dog som hidtil selv kunne udbyde deres forestillinger indenfor abonnementsordningen.

Administration af abonnementsordningen for de københavnske teatre tænkes fremover varetaget af den tværkommunale organisation, som er nævnt i § 14.

De lokale myndigheder tager i forbindelse med godkendelsen af budgetter for publikumsorganisationerne m.v. stilling til billetpriserne.

Til stk. 4

I henhold til denne bestemmelse skal der fortsat kunne ydes statstilskud til centrale publikumsorganisationer. Tilskuddet til Teatercentrum i Danmark vil fremover blive ydet i henhold til bestemmelsen i lovforslagets § 25, stk. 3.

Til kapitel 10

Særlige bestemmelser om børneteater og opsøgende teater

Til § 24

Til stk. 1

Bestemmelsen i stk. 1 opretholder ordningen i den gældende lovs § 16 d, hvorefter staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater.

Til stk. 2

Stk. 2 indeholder en ny bestemmelse om, at kulturministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner fastsætter nærmere regler for refusionsordningen. Ved disse forhandlinger vil Kulturministeriet som udgangspunkt have et ønske om at sikre, at ordningen bringes til at fungere på en sådan måde, at de enkelte købere af forestillingerne - eksempelvis skoler, biblioteker etc. - umiddelbart nyder godt af, at de har købt en refusionsberettiget teaterforestilling.

Til § 25

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 16 e.

Det må anses for hensigtsmæssigt, at den generelle information om børneteater - herunder udsendelse af sæsonbrochure med børneteatrenes repertoire, udgivelsen af Børneteateravisen samt arrangement af den årlige Børneteaterfestival m.v. - fortsat varetages af udvalget for Børneteater og opsøgende Teater og dettes sekretariat, Teatercentrum i Danmark.

Til kapitel 11

Amatørteatre

Det danske amatørteater er inde i en meget positiv udvikling. I de seneste år har der således været en kraftig forøgelse af aktiviteterne både i antal og omfang, ligesom der er sket en forbedring af det kvalitative niveau.

Herom vidner bl.a. de mange egns- og lokalspil, der i 1988 i forbindelse med 200 års dagen for stavnsbåndets ophævelse blev opført landet over. Langt over 100 lokalspil med ca. 9.000 deltagende amatører samlede således omkring 170.000 tilskuere.

Af afgørende betydning for denne udvikling har været amatørscenernes centrale organisation, Dansk Amatør Teater Samvirke (DATS).

DATS varetager kursusvirksomhed og informations- og sekretariatsarbejde samt rådgivende virksomhed dels via samvirkets ansatte konsulenter, dels via de ulønnede kredskonsulenter (erfarne teateramatører). DATS har endvidere oprettet det nu selvstændige teaterforlag DRAMA samt ydet støtte ved etablering af den selvejende institution Theatre Traffic of Scandinavia.

For så vidt angår økonomisk støtte til amatørteaterområdet har der udviklet sig en opgavefordeling, der indebærer, at staten yder støtte til DATS og initiativer herfra, mens amtskommuner og primærkommuner støtter henholdsvis det amtslige og lokale amatørteaterarbejde.

Den statslige bevilling til amatørteater efter teaterlovens § 26 udbetaler ministeriet således direkte til DATS. Denne bevilling udgør for 1989 1.722.500 kr. svarende til 0,85 pct. af bevillingen i samme år til Det Kongelige Teater.

Fra staten modtager samvirket herudover støtte i henhold til fritidsloven og af tipsmidlerne. Tilskuddet efter fritidsloven går til delvis dækning af lønudgifterne for de ansatte konsulenter samt til afholdelse af kurser med henblik på uddannelse af lærere og ledere i fritidsundervisning.

Siden starten af 1980-erne har DATS sammen med Danske Dramatikeres Forbund administreret en forsøgsbevilling fra tipsmidlerne på 250.000 kr. om året til samarbejde mellem på den ene side amatørscener, foreninger og skoler og på den anden side danske dramatikere med henblik på at fremme ny dansk dramatik på dette område. Denne bevilling har i betydelig grad medvirket til at stimulere fremkomsten af nye egns- og lokalspil.

Gennem en årrække er der af tipsmidlerne desuden ydet støtte til DATS til aflønning af konsulent m.v. til samvirkets internationale samarbejde i tilknytning til Theatre Traffic of Scandinavia. Denne institution har siden 1975 formidlet udenlandske gæstespil i Danmark og i et vist omfang i det øvrige Norden. Gæstespillene er formidlet med vægt på kunstnerisk kvalitet og har i en række tilfælde været kombineret med pædagogisk virksomhed, kurser o.l.

Lovrevisionsudvalget har foreslået, at amatørteatret styrkes bevillingsmæssigt for at fremme en fortsat kvalitativ udvikling på området.

For så vidt angår den statslige støtte i henhold til teaterloven finder udvalget, at der navnlig bør lægges vægt på en udbygning af konsulentfunktionen samt på mulighederne for at støtte projekter, der indebærer et samarbejde med professionelle teaterkunstnere.

Det vil også være ønskeligt, at der tilvejebringes bevilling til udbygning af den kursusvirksomhed, som DATS forestår, herunder kurser til videreuddannelse af landsorganisationens kredskonsulenter.

Udvalget anbefaler, at den årlige bevilling fastsættes på grundlag af et budgetforslag fra DATS, idet udvalget er af den opfattelse, at støttens omfang må fastsættes efter en konkret vurdering af de foreslåede aktiviteter, og således ikke sættes i et procentuelt forhold til bevillingen til Det Kongelige Teater.

Kulturministeriet er enig i disse synspunkter, og det foreslås, at støtten til amatørteater forøges med 500.000 kr. årlig, jf. bilag 1.

Til § 26

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 26 bortset fra, at den nye bestemmelse ikke indeholder en regel om, at støtten skal fastsættes til 0,85 pct. af den bevilling, der i samme finansår ydes til Det Kongelige Teater.

Til kapitel 12

Teateruddannelse

Til § 27

Bestemmelsen er ny.

Statens Teaterskole har hidtil været drevet i henhold til den gældende teaterlovs § 30. Da skolen er en statsinstitution, finder man det rigtigst at give skolen selvstændig status i teaterloven.

Statens Teaterskole blev oprettet i 1968 som statslig institution under Kulturministeriet. Skolen varetager grunduddannelse af skuespillere, instruktører og scenografer.

Instruktør- og scenografuddannelsen er 4-årige uddannelser. Fra undervisningsåret 1986-87 ændredes skuespilleruddannelsen fra at være en 3-årig uddannelse til en 4-årig uddannelse.

Teaterskolens samlede antal elever vil, når skuespilleruddannelsen er fuldt udbygget, udgøre ca. 50 elever.

Statens Teaterskole ledes af en rektor, der samarbejder med Skolerådet om skolens forvaltning.

Forslaget tilsigter ikke ændringer i teaterskolens hidtidige stilling og opgaver. Samtidig er lovforslaget dog udformet således, at kulturministeren kan beslutte, at skolen kan varetage uddannelse inden for andre fagområder end de nuværende, jf. bemærkningerne til § 28.

Til § 28

Bestemmelsen svarer stort set til den hidtidige lovs § 30, der giver hjemmel for kulturministeren til at yde støtte til teateruddannelsesvirksomhed uden for de statslige institutioner.

Støtte i henhold til bestemmelsen har hidtil været ydet til skuespillerskolerne i Odense og Århus, Odin Teatret og Tukak Teatret samt til efter- og videreuddannelser.

Skuespillerskolerne i Odense og Århus

Da Statens Teaterskole blev oprettet i 1968 besluttedes det samtidigt at videreføre skuespillerskolerne ved landsdelsscenerne i Odense og Århus. Det forudsattes, at disse skoler alene skulle varetage skuespilleruddannelse, og at denne uddannelse skulle være på niveau med den skuespilleruddannelse, der blev etableret ved Statens Teaterskole. Dette omtaltes i bemærkningerne til den hidtil gældende teaterlovs § 30.

Staten har i overensstemmelse hermed i en lang årrække ydet tilskud til driften af de 2 skuespillerskoler, der tillige modtager tilskud fra Fyens amtsråd og Århus amtsråd. Det statslige tilskud har udgjort 75 pct. af de samlede driftsudgifter under forudsætning af, at de resterende 25 pct. blev ydet af vedkommende amtsråd. Denne udgiftsfordeling forudsættes opretholdt.

Tilskuddene ydes i henhold til budgetter, der er godkendt af de tilskudsgivende myndigheder.

Statens tilskud androg i 1989 3,0 mio. kr. til Skuespillerskolen i Odense og 2,3 mio. kr. til Skuespillerskolen i Århus.

Det samlede elevtal andrager ca. 25 ved hver af skolerne.

I skuespillerskolernes vedtægter fastsættes de nærmere regler om skolernes uddannelse og drift. Vedtægterne godkendes af de tilskudsgivende myndigheder. Skuespilleruddannelsen ved skolerne i Odense og Århus er ændret fra at være en 3-årig uddannelse til en 4-årig uddannelse, således at disse uddannelser er på niveau med skuspilleruddannelsen på Statens Teaterskole.

Lovrevisionsudvalget går i sin betænkning ud fra, at de to skuespillerskoler videreføres og finder generelt, at de bør arbejde efter samme overordnede principper som Statens Teaterskole.

Ministeriets forslag er på linje med denne opfattelse.

Alternative uddannelser

Staten har gennem en årrække ydet støtte til den alternative uddannelse, der finder sted på Nordisk Teaterlaboratorium/Odin Teatret og på Tukak Teatret.

Uddannelse på Odin Teatret, der dels omfatter træning og uddannelse af egne skuespillere og dels en bredere pædagogisk virksomhed for interesserede fra hele verden ved afholdelse af seminarer, udgivelse af publikationer m.v., har siden 1970/71 været støttet efter teaterlovens § 30. Tilskuddet i 1989 andrager 970.000 kr.

Uddannelsen, der er 4-årig, sigter imod at uddanne en teatermedarbejder, der både kan fungere som skuespiller, som pædagog eller som leder af en teatergruppe. Odin teatret har siden 1967 uddannet 31 teatermedarbejdere.

Tukak Teatrets elevskole blev godkendt i 1975 som uddannelsessted for grønlandske skuespillere. Teatret har udover en 3-årig uddannelse gennemført en kursus- og seminarievirksomhed, som har været åben for deltagelse af teaterarbejdere og skuespillere fra hele verden.

Uddannelsesvirksomheden støttes efter teaterlovens § 30, i 1989 med 450.000 kr. Der ydes endvidere støtte af Grønlands Hjemmestyre.

Elevskolen har siden 1975 uddannet 38 skuespillere, 1 teaterleder og 2 teknikere.

Ministeriet er enig med lovrevisionsudvalget, der har peget på, at det er vigtigt, at der fortsat er mulighed for at yde støtte til forskellige former for alternativ uddannelse og forskning i teatrets udtryk.

Efter- og videreuddannelseskurser

Støtten har været ydet til efter- og uddannelseskurser, arrrangeret af Dansk Skuespillerforbund, Sammenslutningen af Scenografer, Instruktører og Filmarbejdere, Teaterteknikerforbundet og Danske Dramatikeres Forbund. Endvidere har der været ydet støtte til gennemførelsen af det balletseminar, der arrangeres hver sommer af International Ballet Seminar.

Den samlede støtte til efter- og videreuddannelsesvirksomhed andrager i 1989 ca. 800.000 kr.

Lovrevisionsudvalget har påpeget, at der er tale om en uddannelsesaktivitet, som er af stor betydning for opretholdelsen af og fremme af dansk teaters kvalitative niveau. Der vil også i de kommende år, uanset der jf. nedenfor som forsøg gennemføres grunduddannelser på nogle af disse områder, fortsat være et behov for efter- og videreuddannelseskurser.

Etablering af nye uddannelser

Teaterlovrevisionsudvalget anfører, at en styrkelse af uddannelsesaktiviteterne på en række områder vil være et af de væsentligste midler til at fremme teatrets kvalitative udvikling. Udvalget fremhæver behovet for, at der etableres en teaterteknikeruddannelse, en grunduddannelse inden for »moderne dans« og andre ikke klassiske danseformer samt en dramatikeruddannelse.

Teaterteknikeruddannelsen

Der har ikke hidtil eksisteret en almen, organiseret uddannelse af teaterteknikere.

Teaterlovrevisionsudvalget har fundet det meget væsentligt, at der etableres en egentlig uddannelse for teaterteknikere. På baggrund af de betydelige investeringer i teaterteknik, der er foretaget de senere år, er der et påtrængende behov for uddannede teknikere, og udvalget foreslår, at der påbegyndes en uddannelse for 3 teknikere på Statens Teaterskole med en undervisningsplan på 3-4 år over en 2-3 års forsøgsperiode.

Ministeriet er enig i disse overvejelser. Ministeriet er derfor indstillet på at skabe økonomisk grundlag for at iværksætte en 4-årig forsøgsuddannelse for teaterteknikere ved Statens Teaterskole. En uddannelse for 3 elever vil kunne påbegyndes i 1991 og tænkes opbygget af en bred basisdel, korte praktikperioder og en specialisering inden for regissørområdet og lys- og lydteknik. Forsøgsuddannelsen vil efter en periode blive taget op til vurdering. Udgifterne til forsøgsuddannelsen vil, når den er fuldt udbygget, blive ca. 1,2 mio. kr. årligt. Herudover vil der det første år blive en investeringsudgift til udstyr på ca. 0,5 mio. kr.

Danseuddannelse uden for Det Kongelige Teater

Lovrevisionsudvalget påpeger, at det gennem en årrække har været erkendt, at der er et stort behov for uddannelser i dans uden for Det Kongelige Teaters undervisning. Man finder, at der ved etablering af en alternativ danseuddannelse primært må satses på den moderne dans, hvor der i dag ikke er uddannelsesmuligheder i Danmark. Udvalget er inde på, at der kan være kulturpolitiske fordele forbundet med en placering af en sådan ny aktivitet uden for København og peger derfor på muligheden af, at en uddannelse i moderne dans placeres i Århus i tilknytning til et hjemsted for et nyt fast dansekompagni.

Ministeriet er indstillet på at afsætte midler med henblik på etablering - som en forsøgsordning - af en uddannelse i moderne dans. Ministeriet agter at nedsætte et udvalg med repræsentanter for det pågældende dansemiljø, der inden for en nærmere fastsat økonomisk ramme skal fremlægge forslag til det konkrete indhold af en sådan uddannelse.

Der er ikke herved taget stilling til den geografiske placering, men uddannelsen kan efter ministeriets opfattelse allerede af pladsmæssige årsager ikke tænkes placeret på Statens Teaterskole, hvorimod en placering i tilknytning til Dansens Hus kunne være en mulighed.

Dansens Hus

Dansens Hus har siden 1985 fungeret som et forsøgsprojekt med det primære formål at gennemføre træning for professionelle dansere og stille prøvefaciliteter til rådighed for dansere og dansegrupper inden for det professionelle alternative danseteater. Forsøgsprojektet har været finansieret ved en kombination af støtte fra Kulturministeriets tipsmidler og Teaterrådet. For sæsonen 1988-89 har Dansens Hus modtaget en samlet støtte på 550.000 kr.

Det er ministeriets opfattelse at den forløbne forsøgsperiode med Dansens Hus har bekræftet behovet for et sådant træningscenter for den moderne professionelle dans i Danmark.

Ministeriet agter derfor inden for rammerne af de beløb, der i henhold til lovforslaget stilles til rådighed for teateruddannelsesformål m.v. at afsætte en bevilling på 500.000 kr. til videreførelse af Dansens Hus på det hidtidige grundlag. Den hidtidige støtte fra tipsmidlerne forudsættes opretholdt.

Dramatikeruddannelse

Teaterlovrevisionsudvalget har overvejet forskellige muligheder for at stimulere produktionen og kvaliteten af ny dansk dramatik og har i denne forbindelse peget på, at der eventuelt sideløbende med et egentligt uddannelsesforløb på Statens Teaterskole bør etableres en værkstedsordning for dramatikere på teaterskolen som en selvstyrende afdeling.

Ministeriet finder bl.a. under hensyn til dramtikernes meget forskellige baggrund, at det vil være rimeligt at afprøve et sådant kortere og mere målrettet uddannelsesforløb, inden der eventuelt tages stilling til en egentlig grunduddannelse for dramatikere.

Ministeriet er derfor indstillet på at afsætte midler til gennemførelse af et 2-årigt forsøg med en værkstedsordning (drama - workshop).

Lederen, der udpeges af en bestyrelse med repræsentanter for de berørte organisationer m.v., skal være en instruktør eller dramaturg med interesse for at udvikle ny dansk dramatik, og den pågældende skal i givet fald kunne være den, der er ansvarlig for dramatikeruddannelsens forløb.

Projekterne forudsættes ført frem til en reading, med professionelle skuespillere og scenografer, for forfatteren og et inviteret professionelt publikum.

Ministeriet anser det ikke for muligt bl.a. af lokalemæssige årsager at etablere en sådan værkstedsordning som en selvstyrende afdeling på Statens Teaterskole, men vil overveje en anden lokalemæssig løsning. Den løbende administration af ordningen tænkes varetaget af Danske Dramatikeres forbund. Om den i øvrigt foreslåede støtte til fremme af ny dansk dramatik henvises til bemærkningerne til § 19.

Til kapitel 13

Generelle vilkår for støtte efter kapitel 3-8

Den gældende lovs § 7 og § 8, stk. 2, hvori der er opstillet krav om, at en person, der driver teatervirksomhed, skal have de fornødne teatermæssige og administrative forudsætninger herfor, og at et selskab, en forening eller en selvejende eller kommunal institution, der driver teatervirksomhed, skal have det nødvendige økonomiske grundlag for sin virksomhed, foreslås ophævet. Det må forudsættes, at offentlige tilskudsydere også uden lovkrav herom vil forvisse sig om tilstedeværelsen af disse forudsætninger, forinden der gives tilskudstilsagn.

Også den gældende lovs § 10 om teaterlederens pligt til at give oplysninger om teatervirksomhedens økonomi m.v. foreslås ophævet, idet tilskudsyderen også uden lovmæssigt grundlag må antages at kunne opnå sådanne oplysninger.

Til § 29

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8, stk. 1, dog med den ændring, at kompetencen til godkendelse af vedtægter, der hidtil i alle tilfælde har ligget hos kulturministeren, nu foreslås tillagt den offentlige hovedtilskudsyder. Ydes der lige store tilskud fra flere offentlige tilskudsydere, skal den af disse, der har den regnskabsgodkendende kompetence, godkende vedtægterne. Styrelsen for Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater og styrelsen for Den storkøbenhavnske Teaterstøtteordning betragtes i denne sammenhæng som hovedtilskudsydere.

Dette indebærer, at vedtægterne for instituttioner, der oppebærer støtte efter kapitel 4, skal have godkendt deres vedtægter af Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater, at institutioner, der støttes efter kapitel 5, skal have deres vedtægter godkendt af henholdsvis Aarhus, Fyns og Nordjyllands amtskommuner, at institutioner, der støttes efter kapitel 6 skal have godkendt deres vedtægter af styrelsen for Den storkøbenhavnske Teaterstøtteordning, og at institutioner, der støttes efter kapitel 7, skal have deres vedtægter godkendt af den amts- eller primærkommune, der er hovedtilskudsyder. Institutioner, der modtager støtte efter kapitel 8, skal have deres vedtægter godkendt af Teaterrådet, medmindre det drejer sig om egnsteatre, hvis vedtægter godkendes af den amts- eller primærkommune, der er hovedtilskudsyder.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny og nødvendiggjort af hensyn til opfyldelse af eller undtagelse fra reglerne i fondslovgivningen. Denne lovgivnings krav om tilvejebringelse af en kapital på 200.000 - 300.000 kr. som forudsætning for den registrering af selvejende institutioner, der bl.a. fritager de i en selvejende institutions drift implicerede - ofte ulønnede - personer for personlig hæftelse, indebærer en alvorlig indskrænkning af mange selvejende teaterinstitutioners funktionsmuligheder.

For institutioner, der er omfattet af fondsloven, gælder kapitalkravet alene, hvis de er oprettet efter 1. januar 1985, medens alle institutioner, der er omfattet af erhvervsfondsloven, har skullet opfylde denne lovs kapitalkrav senest ved udgangen af 1987.

De vedtægtsbestemmelser, der kan danne grundlag for undtagelse fra fondslovgivningen, omhandler krav om, at regnskaber skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, at vedtægtsændringer med Justitsministeriets samtykke skal godkendes af den offentlige hovedtilskudsyder, der tillige skal godkende bestyrelsens sammensætning samt budgetter og regnskaber, at institutionens ledelse er forpligtet til at give tilskudsyderne enhver oplysning om institutionens økonomi, som måtte blive forlangt, og at tilskudsyderen skal godkende beslutning om opløsning af institutionen.

Det forudsættes, at den hidtidige praksis opretholdes med hensyn til undtagelse fra fondslovene for allerede eksisterende selvejende institutioner, med hvilke offentlig myndighed indgår aftale om kontrol og tilsyn.

Vedtægtsændringer skal fortsat godkendes af Justitsministeriet, selv om en selvejende institution er undtaget fra fondslovgivningen.

Til § 30

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8, stk. 3, men er justeret, således at den også dækker kollektiv ledelse. Kompetencen til ledergodkendelse m.v. foreslås tillagt den offentlige hovedtilskudsyder, jf. bemærkningerne til § 29, stk. 1.

Til stk. 2

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 9. Den ændrede formulering skyldes ophævelse af tilladelsessystemet samt den omstændighed, at mange selvejende institutioner nu ledes kollektivt.

Til kapitel 14

Ikrafttrædelse

Til § 31

Til stk. 1

En omstillingsperiode på fra et halvt til et helt år fra lovforslagets forventede vedtagelse indtil 1. januar 1991 er nødvendig og tilstrækkelig for en del af lovens områder, medens det for andre områder, særlig de hvis støtteområder er relateret til sæsoner (1. juli-30. juni) anses for hensigtsmæssigt først at lade loven få virkning fra begyndelsen af sæsonen 1991-92.

Til stk. 2

Ud over den nugældende teaterlov foreslås de bestemmelser i lov om Det Kongelige Teater og om oprettelsen af en kulturel fond, der vedrører Det Kongelige Teater, ophævet. Herved ophæves sidstnævnte lov i sin helhed, idet dens øvrige bestemmelser - §§ 7-9 - foreslås ophævet i § 5 i det samtidig fremsatte forslag til lov om Den kulturelle Fond og om visse bevillinger på ophavsretsområder.

Til § 32

Bestemmelsen fastslår i modsætning til den gældende teaterlov, at loven ikke kan sættes i kraft for Grønland, da teaterområdet må betragtes som overgået til det grønlandske hjemmestyre i lighed med de øvrige kulturelle områder ved hjemmestyrelovens ikrafttræden i 1979.

Bilag 1.

Oversigt over de bevillingsmæssige ændringer som følge af lovforslaget.

Lovforslaget medfører ikke bevillingsmæssige merudgifter, men der er gennem besparelser på visse områder tilvejebragt mulighed for at tilgodese særlige formål inden for andre af teaterlovens områder.

Nuværende finanslovkonto FL 1990 FL 1991 FL 1992

§ 21.05.02. Tilskud.

51.01. Landsdelsscener 74.279.600 73,0 71,8

51.02. Refusion af kommunale og amtskommunale udgifter til egnsteatre 25.960.000 24,5 23,0

51.03. Refusion af amtskommunale udgifter til rejsende børneteatre og opsøgende teatre 4.707.000 5,1 5,5

51.04. Refusion af kommunale og amtskommunale udgifter til køb af forestillinger 10.883.000 10,9 10,9

52.01. Det rejsende Landsteater 18.170.000 (* 1) 9,1 -

52.02. Anden rejsende teatervirksomhed 814.900 0,4 -

52.03. Børneteater og opsøgende teater 8.905.800 4,5 -

52.04. Opera- og balletvirksomhed 1.531.800 0,8 -

52.05. Anden teatervirksomhed 3.263.300 1,6 -

52.06. Amatørteatervirksomhed 1.722.500 2,0 2,3

52.07. Billetkøbssordninger og publikumsorganisationer 29.097.500 (* 2) 26,8 24,6

52.08. Støtte til fremme af nutidig dansk dramatik 566.300 0,3 -

52.09. Andre støtteforanstaltninger 165.500 0,1 -

52.10. Teateruddannelser 8.103.900 10,4 12,6

52.11. Stipendier til videreuddannelse 300.400 0,2 -

52.12. Landelsscener, særstatsstøtte 1.013.200 0,5 -

52.13. Eksperimenterende virksomhed 5.066.200 2,5 -

Ny konto: Den Jyske Opera og Det Danske Teater - 6,4 12,8 Teaterrådet til støtte i henhold til lovforslagets § 19 - 17,2 34,5

I alt 194.550.900 196,3 198,0

§ 21.20.05. Teatre

Udlån

74.01. Lån. 3.537.900 2,4 1,2

I alt 198.088.800 198,7 199,2

§ 21.31.

Det Kongelige Teater 206.930.300 206,2 205,8

I alt 405.019.100 404,9 405,0

(* 1) Beløbet er 0,3 mio. kr. højere end på FL 1990. Forhøjelsen skyldes en teknisk korrektion i forhold til konto 52.07.

(* 2) Beløbet er 0,3 mio. kr. lavere end på FL 1990. Nedsættelsen skyldes en teknisk korrektion i forhold til konto 52.01.

Bilag 2

Skitse til fremtidige budgetter for den samlede ammtskommunalt og statsstøttede turneeteatervirksomhed m.v.

Som det fremgår af bemærkningerne til §§ 5-6 skal amtskommunerne, der hidtil har ydet støtte både til driften af Den jyske Opera, Det Danske Teater og forskellige såkaldt løst optagne teatre, herunder danseteater, fremtidig udelukkende yde støtte til driften af Den jyske Opera og Det Danske Teater. Disse to institutioner har hidtil gennem Det rejsende Landsteater oppebåret lige store offentlige tilskud, men der bør fremtidig ske en vis skævdeling til fordel for Det Danske Teater, der efter lovforslaget forudsættes at udvide sit hidtidige virke til også at omfatte forestillinger for de yngre og yngste aldersklasser.

Den turneeteaterstøtte, der for tiden administreres af Teaterrådet, andrager i FL 1990-niveau ca. 0,8 mio. kr., hvilket beløb agtes forøget med 8,4 mio. kr. til 9,2 mio. kr. Endvidere agtes de af rådet administrerede bevillinger forøget med et beløb på 4,0 mio. kr., der i følge lovbemærkningerne som minimum skal anvendes årlig til danseteatervirksomhed. Af den samlede bevillingsforøgelse til Teaterrådet på 12,4 mio. kr. til disse formål agtes 5,4 mio. kr. dækket gennem reduktion af de hidtil til Det Rejsende Landsteater ydede statstilskud, der fremtidig som nævnt kun skal komme Den Jyske Opera og Det Danske Teater til gode, medens 7,0 mio. kr. er tilvejebragt ved besparelser inden for andre områder.

I FL 1990-niveau ser de nuværende turnevirksomhedsbudgetter omtrent således ud:

 

 ---------------------------------------------------------------------  

                                   Staten     Amtskommunerne     I alt  

                                   -----------------------------------  

                                   Mio. kr.   Mio. kr.        Mio. kr.  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Det Rejsende Landsteater, § 14  

 Fællesudgifter inkl. et  

 rådighedsbeløb på ca. 0,2 mio. kr. 0,3       0,3              0,6  

 Det Danske Teater                  6,0       6,0             12,0  

 Den jyske Opera                    6,0       6,0             12,0  

 Øvrige teatre, herunder  

 danseteater                        3,8       3,8              7,6  

 Eksperimenterende virksomhed       1,0       0,0              1,0  

 Rejseomkostninger                  1,1       0,0              1,1  

 Teaterrådet, § 15  

 Turneeteaterstøtte uden for  

 Det Rejsende Landsteater           0,8       0,0              0,8  

 ---------------------------------------------------------------------  

 I alt                             19,0      16,1             35,1  

 ---------------------------------------------------------------------  

Kommentar:

Da kulturministeren har budgetgodkendende myndighed i relation til Det Rejsende Landsteater, og da Folketinget bestemmer størrelsen af § 15-bevillingen, har staten i realiteten indflydelse på anvendelsen af samtlige 35,1 mio. kr., skønt staten kun yder 19,0 mio. kr., medens amtskommunerne, der yder 16,1 mio. kr., ikke har ret til på egen hånd at træffe beslutning om anvendelsen af nogen del af de samlede bevillinger.

I FL 1990-niveau kunne de kommende turnevirksomhedsbudgetter i følge lovforslaget komme til at se ud omtrent som følger:

 

 ---------------------------------------------------------------------  

                                    Staten    Amtskommunerne     I alt  

                                    ----------------------------------  

                                    Mio. kr.  Mio. kr.        Mio. kr.  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Rent amtskommunal kompetence  

 Det Danske Teater                  6,6       8,2             14,8  

 Den jyske Opera                    6,2       7,9             14,1  

 Rent statslig kompetence  

 Danseteatervirksomhed              4,0       0,0             4,0  

 Anden turnevirksomhed  

 end danseteater                    9,2       0,0             9,2  

 ---------------------------------------------------------------------  

 I alt                             26,0      16,1            42,1  

 ---------------------------------------------------------------------  

Kommentar:

Her har staten kun indflydelse på anvendelsen af 13,2 mio. kr., medens der ydes 26,0 mio. kr. i statstilskud. Amtskommunerne yder 16,1 mio. kr., men kan råde over 28,9 mio. kr.

På denne baggrund må det også for amtskommunerne være acceptabelt, at statens tilskud til Det Danske Teater og Den Jyske Opera indtil videre kun andrager ca. 44,3 pct. af det samlede offentlige tilskud til disse institutioner, således at den i bemærkningerne til §§ 5 og 6 forudsatte limitering af statstilskuddet til 50 pct. ikke for tiden er aktuel.

Bilag 3

Oversigt over hvorledes Teaterrådets nye bevilling på 34,5 mio. kr. i henhold til lovforslagets § 19 er sammensat

Efter lovforslagets § 19 skal Teaterrådet fremover varetage en række nye opgaver. Rådets bevilling bliver samtidig forhøjet med 13,1 mio. kr. Nedenstående oversigt skal vise, hvorledes forbindelsen er mellem rådets nye samlede bevilling på 34,5 mio. kr. og de nugældende bevillinger efter teaterloven.

a. Opgaver, der allerede i dag henhører under Teaterrådets administration

§ 21.05.02. Tilskud

 

 52.02. Anden rejsende teatervirksomhed,  

        § 15                              814.900 kr.  

 52.03. Børneteater og opsøgende teater,  

        § 16 c                          8.105.800 kr.  

 52.04. Opera- og balletvirksomhed,  

        § 17                            1.531.800 kr.  

 52.05. Anden teatervirksomhed,  

        § 18                            3.263.300 kr.  

 52.11. Stipendier, § 31                  300.400 kr.  

 52.13. Eksperimenterende  

        virksomhed m.v., § 19           5.066.200 kr.  

 § 21.20.05. Teatre  

 Udlån  

 74.01. Lån                             2.337.900 kr.   21.420.300 kr.  

                                        -------------  

 b. Opgaver, der fremover foreslås varetaget af Teaterrådet  

 § 21.05.02. Tilskud  

 52.01. Det rejsende Landsteater  

        (løst optagne teatre)           5.370.000 kr.  

 52.08. Støtte til fremme af  

        ny dansk dramatik, § 28           566.300 kr.  

 52.09. Andre støtteforanstaltninger,  

        § 29                              165.500 kr.    6.101.800 kr.  

                                        -------------  

 c. Egentlig forhøjelse af  

    Teaterrådets bevilling                               7.000.000 kr.  

                                                         -------------  

 I alt                                                  34.522.100 kr.  

                                                        --------------  

Alle beløb er i FL 1990 - niveau.

Bilag 4

Ministeriet for Kulturelle Anliggenders bekendtgørelse nr. 900 af 15. december 1986

Efter 2. behandling den 17. maj 1990

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme teaterkunst og teaterkultur i Danmark.

Kapitel 2

Det Kongelige Teater

§ 2. Det Kongelige Teater er Danmarks nationalteater. Teatret, hvis virke omfatter hele landet, skal uden ensidighed opføre forestillinger af høj kvalitet baseret på nye og klassiske værker inden for ballet, opera og skuespil med særlig hensyntagen til danske ophavsmænd. Det Kongelige Teater skal som led i sin virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.

Stk. 2. Det Kongelige Kapels virke omfatter ud over virksomhed som opera- og balletkapel afholdelse af koncerter af høj kvalitet.

Stk. 3. Teatret kan drive uddannelsesvirksomhed inden for sit arbejdsområde.

§ 3. Teatret drives som en statsvirksomhed under Kulturministeriet.

§ 4. Teatrets øverste ledelse varetages af en teaterchef, der udnævnes af kongen.

Stk. 2. Teaterchefen udnævner de kunstneriske chefer.

Stk. 3. Kulturministeren udfærdiger efter indstilling fra teaterchefen et reglement for de ved teatret ansatte.

Kapitel 3

Den Jyske Opera og Det Danske Teater

§ 5. De selvejende institutioner Den Jyske Opera og Det Danske Teater skal bidrage til at dække behovet for teater- og musikdramatiske forestillinger i hele landet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere og komponister m.v. Den Jyske Opera og Det Danske Teater skal som led i deres virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.

Stk. 2. Institutionernes vedtægter skal godkendes af Amtsrådsforeningen i Danmark og kulturministeren.

§ 6. Den Jyske Opera og Det Danske Teater drives med tilskud fra samtlige amtskommuner og staten. Statens tilskud fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Tilskuddene til Den Jyske Opera og Det Danske Teater udbetales forskudsvis i henhold til budgetter, der er godkendt af amtsrådene. Efter regnskabsårets afslutning indsendes regnskaber til de tilskudsgivende myndigheder.

Stk. 3. Ud over det tilskud, der er nævnt i stk. 1, yder staten efter ansøgning og efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet støtte til Den Jyske Opera og Det Danske Teater til turnerende eller opsøgende børneteatervirksomhed. Statens tilskud hertil fastsættes på de årlige finanslove.

§ 7. Nærmere regler om Den Jyske Opera og Det Danske Teater fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark.

Kapitel 4

Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater

§ 8. Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater er en selvejende institution bestående af et antal børneteatre og opsøgende teatre, der tilknyttes institutionen for perioder af 1-3 år.

Stk. 2. Institutionen skal bidrage til dækning af behovet for rejsende børneteater og opsøgende teater i hele landet.

Stk. 3. Institutionens vedtægter skal godkendes af Amtsrådsforeningen i Danmark og kulturministeren.

Stk. 4. Institutionens styrelse består af højst 24 medlemmer, hvoraf over halvdelen repræsenterer amtskommunerne.

§ 9. Det Rejsende Børneteater og Opsøgende Teater drives med tilskud fra amtskommuner og staten. Statens tilskud fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Styrelsen træffer efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet beslutning om anvendelse af de bevilgede midler.

Stk. 3. Statens tilskud udbetales forskudsvis i henhold til det budget, der er godkendt af styrelsen. Efter regnskabsårets afslutning indsendes det af styrelsen godkendte regnskab til de tilskudsgivende myndigheder.

Stk. 4. Ud over tilskuddet efter stk. 1 kan staten yde en særlig støtte til dækning af rejseudgifter for de teatre, der støttes af den selvejende institution.

§ 10. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark nærmere regler om støtteordningen og administrationen af denne.

Kapitel 5

Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg

§ 11. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg skal bidrage til at dække teaterbehovet i landsdelen ved opførelse af et alsidigt repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere. Landsdelsscenerne skal som et led i deres virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer. Når det er påkrævet af hensyn til dækning af landsdelens behov for musikdramatiske opførelser, skal landsdelsscenerne give plads for opera- og balletforestillinger, der gennemføres i samarbejde med andre teatre eller institutioner.

§ 12. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg drives med tilskud fra amtskommunerne og staten.

Stk. 2. Statens tilskud til landsdelsscenerne fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Tilskuddene til landsdelsscenerne udbetales forskudsvis i henhold til budgetter, der er godkendt af amtsrådene i henholdsvis Århus, Fyns og Nordjyllands Amtskommuner. Efter regnskabsårets afslutning indsender ovennævnte amtsråd de godkendte regnskaber til de øvrige tilskudsgivende myndigheder.

§ 13. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg drives som selskaber eller selvejende institutioner.

Kapitel 6

Den storkøbenhavnske teaterstøtteordning

§ 14. Staten yder sammen med Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner støtte til driften af et antal teatre i hovedstadsområdet, der skal bidrage til at dække teaterbehovet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere. Teatrene skal som led i deres virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.

Stk. 2. Statens tilskud ydes til en af Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner oprettet tværkommunal organisation, der fordeler den samlede bevilling mellem de teatre, der indgår i støtteordningen. Statens tilskud fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. De nærmere regler om støtteordningen fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Kapitel 7

Egnsteatre

§ 15. Staten yder delvis refusion af kommunernes og amtskommunernes udgifter til driften af egnsteatre.

Stk. 2. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på finansloven fastsatte bevilling og de samlede offentlige tilskud.

Stk. 3. Kommunerne og amterne kan maksimalt få refunderet i alt 75 pct. af deres tilskud til egnsteatervirksomhed.

Stk. 4. Statsrefusion af udgifter til det enkelte egnsteater ydes inden for et maksimum, der angives i finansloven.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner nærmere regler for refusionsordningen.

§ 16. Kommuners og amtskommuners udgifter, der berettiger til refusion i henhold til § 15, beregnes på grundlag af budgetter, der er godkendt af vedkommende kommunalbestyrelser eller amtsråd. Refusion udbetales forskudsvis i løbet af teatersæsonen.

Stk. 2. Endelig beregning af refusionen i henhold til § 15 finder sted på grundlag af regnskaber for teatervirksomhederne, der er godkendt af de i stk. 1 nævnte budgetgodkendende myndigheder.

Kapitel 8

Teaterrådet

§ 17. Teaterrådet skal rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager angående teaterforhold. Rådet kan på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende dansk teaterliv og fremsætte udtalelser herom.

§ 18. Teaterrådet kan inden for en på de årlige finanslove fastsat beløbsramme yde støtte til:

1) Stationær og turnerende samt opsøgende teatervirksomhed bortset fra de i kapitel 2, 3, 5 og 6 nævnte teatre,

2) fremme af ny dansk dramatik,

3) anskaffelse af teknisk udstyr m.v. samt i særlige tilfælde indretning af lokaler til teaterformål og

4) andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.

Stk. 2. Ved fordeling af støtte efter stk. 1 skal Teaterrådet søge at tilgodese alle genrer inden for det professionelle teater, herunder det musikdramatiske område. Der skal lægges vægt på at fremme udviklingen af nye teaterformer og anden eksperimenterende virksomhed, og den geografiske spredning af aktiviteterne skal søges fremmet. En væsentlig del af støtten skal anvendes til støtte af teatervirksomhed, der henvender sig til børn og unge.

Stk. 3. Støtten kan ydes til løbende teaterdrift eller til enkeltstående projekter. Støtten ydes som tilskud, garanti eller lån.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbagebetaling af tilskud ydet til anskaffelse af teknisk udstyr m.v.

§ 19. Teaterrådet har den endelige administrative afgørelse med hensyn til fordeling af de midler, der på de årlige finanslove bevilges til rådets virksomhed.

§ 20. Teaterrådet består af 5 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren for en periode af 4 år. 2 af medlemmerne udpeges af kontaktudvalget, og 3 af medlemmerne udpeges af kulturministeren. Medlemmerne må i funktionstiden ikke være knyttet til noget teater eller beklæde teaterfaglige tillidsposter. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse. Medlemmerne kan ikke genbeskikkes.

Stk. 2. Til Teaterrådet knyttes et sekretariat.

§ 21. Der nedsættes et kontaktudvalg til at følge Teaterrådets virksomhed, drøfte dansk teaters situation og afgive udtalelser om principielle forhold til kulturministeren.

Stk. 2. Kontaktudvalget består af indtil tyve medlemmer, som beskikkes af kulturministeren for fire år efter forslag fra de betydende institutioner, organisationer og interessegrupper inden for dansk teater. Kontaktudvalget vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.

Stk. 3. Udvalget forelægger ministeren den fra Teaterrådet modtagne beretning med de bemærkninger, som udvalget ønsker at knytte hertil.

§ 22. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra henholdsvis Teaterrådet og kontaktudvalget forretningsorden for de pågældende organer.

§ 23. Kulturministeren kan bestemme, at beføjelser, der i henhold til denne lov tilkommer Teaterrådet, udøves af ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan give Teaterrådet instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til Teaterrådet.

Kapitel 9

Teaterabonnementsordningen

§ 24. Amtskommunerne yder tilskud til nedbringelse af prisen på teaterbilletter, der sælges i eller i forbindelse med abonnement eller med ungdomsrabat. Herudover kan der ydes tilskud til andre billetkøbsordninger samt til administration af ordningerne. I hovedstadsområdet ydes tilskuddene af Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 2. Staten yder amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner et tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, til finansiering af de ordninger, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt. Statens tilskud ydes med faste kronebeløb pr. billet solgt henholdsvis i eller i forbindelse med abonnement eller med ungdomsrabat. De faste kronebeløb fastsættes af kulturministeren forud for hver sæson.

Stk. 3. Regler for tilskud til abonnement, ungdomsrabat og andre billetkøbsordninger fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 4. Staten kan yde tilskud til centrale organisationer af teaterpublikum.

Kapitel 10

Særlige bestemmelser om børneteater og opsøgende teater

§ 25. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner nærmere regler for refusionsordningen.

§ 26. Kulturministeren nedsætter et udvalg for børneteater og opsøgende teater m.v. Udvalget består af 3 medlemmer, der udpeges efter indstilling af Børneteatersammenslutningen, Foreningen af små Teatre og Danmarks Teaterforeninger, hvis medlem repræsenterer forbrugerne.

Stk. 2. Vedtægter for udvalget godkendes af kulturministeren.

Stk. 3. Der kan ydes tilskud til udvalgets virksomhed.

Kapitel 11

Amatørteatre

§ 27. Der kan ydes støtte til kunstnerisk arbejdende amatørsceners virksomhed og til amatørscenernes centrale organisationer.

Kapitel 12

Teateruddannelse

§ 28. Statens Teaterskole er en statsinstitution, der har til opgave at uddanne skuespillere, instruktører og scenografer. Kulturministeren kan bestemme, at der etableres uddannelser i andre fag inden for teaterområdet.

Stk. 2. Herudover kan skolen meddele videregående uddannelse til alle, der er beskæftiget med teatervirksomhed.

Stk. 3. Skolen ledes af en rektor, der ansættes af kulturministeren.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Statens Teaterskoles virksomhed.

§ 29. Der kan ydes støtte til anden teateruddannelsesvirksomhed.

Stk. 2. Støtten kan ydes som årlige driftstilskud eller som engangstilskud til kurser, seminarer og lignende.

Kapitel 13

Generelle vilkår for støtte efter kapitel 3-8

§ 30. Drives teatervirksomhed af et selskab, en forening eller en selvejende institution eller som kommunal institution, skal selskabets, foreningens eller institutionens vedtægter godkendes af den offentlige hovedtilskudsyder.

Stk. 2. Det påhviler den i stk. 1 nævnte tilskudsyder at påse, at vedtægter for en selvejende institution enten indeholder bestemmelser, der opfylder kravene i lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om fonde og visse foreninger, eller bestemmelser, der kan danne grundlag for undtagelse fra denne lovgivning.

§ 31. Den offentlige hovedtilskudsyder skal godkende ansættelser af teaterledelse og de vilkår, der gælder for ansættelsen.

Stk. 2. Der må ikke uden kulturministerens godkendelse gøres indskrænkninger i teaterledelsens ret til frit og uafhængigt at træffe bestemmelse om repertoire, engagement og øvrige kunstneriske spørgsmål.

Kapitel 14

Ikrafttrædelse

§ 32. Loven træder i kraft den 1. januar 1991 med undtagelse af §§ 5-24, der først træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. §§ 1-10, §§ 16 d og e, §§ 20-21, § 26, § 30 og §§ 34-38 i lov om teatervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 15. december 1986, ophæves den 1. januar 1991. §§ 11-16 c, §§ 17-19, §§ 22-25, §§ 27-29 og §§ 31-33 i samme lov ophæves den 1. juli 1991. §§ 1-6 i lov om Det kongelige Teater og om oprettelsen af en kulturel fond, jf. lovbekendtgørelse nr. 898 af 15. december 1986, ophæves den 1. januar 1991.

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ændringsforslag til 2. behandling den 16. maj 1990

Af kulturministeren:

Til § 23

7) I stk. 1 affattes 1. pkt. således:

»Amtskommunerne yder tilskud til nedbringelse af prisen på teaterbilletter, der sælges i eller i forbindelse med abonnement eller med ungdomsrabat.«

8) I stk. 2 affattes 2. pkt. således:

»Statens tilskud ydes med faste kronebeløb pr. billet solgt henholdsvis i eller i forbindelse med abonnement eller med ungdomsrabat.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Som anført i den af Kulturudvalget den 15. maj 1990 afgivne betænkning har kulturministeren besluttet at stille forslag om, at staten fortsat skal yde tilskud til køb af billetter til andre teaterforestillinger end dem, der indgår i det tegnede abonnement (rabatkuponer). Ved nærværende ændringsforslag skabes der hjemmel for et sådant tilskud. Som for billetter købt i abonnement og med ungdomsrabat ydes tilskuddet med et fast kronebeløb pr. billet, der ved nyordningens ikrafttræden vil blive fastsat således, at det gennemsnitligt svarer til, hvad rabatten ville være ved et tilskud på 25 pct. af billetprisen.

Officielle noter

Ingen