Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 115

Forslag til Lov om støtte til folkeoplysning

Fremsat af kulturministeren (Ole Vig Jensen)

den 11. januar 1990

Vedtaget ved tredjebehandling den 1. juni 1990

Lov nr. 410 af 13/06/1990

Den fulde tekst

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1. Loven skal sikre offentlige tilskud og lokaler til den frie folkeoplysende virksomhed med respekt for initiativtagernes egenart og egen forvaltning.

Kapitel 2

Generelle regler

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i folkeoplysende virksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens forpligtelse i henhold til stk. 1 opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen yder tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne, jf. kapitel 4, yder tilskud til aktiviteter for børn og unge og eventuelt til aktiviteter for voksne, jf. kapitel 5, samt stiller lokaler m.v. til rådighed for folkeoplysende virksomhed og yder tilskud til driftsudgifter til private lokaler m.v. til sådan virksomhed, jf. kapitel 6.

§ 3. Tilskud og lokaleanvisning til aktiviteter for børn og unge samt tilskud og lokaleanvisning til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne efter denne lov skal med de begrænsninger, der følger af loven, ydes efter følgende kriterier:

1) Enhver kreds af personer, der tilbyder denne virksomhed, er med de begrænsninger, der følger af denne lov, tilskudsberettigetog har adgang til lokaler m.v. Den enkelte kreds' idepolitiske grundlag, organisatoriske struktur, frie emnevalg, frie valg af tilrettelæggelsesform og frie dispositionsret skal respekteres.

2) Støtte til virksomheden ydes efter objektive kriterier, der sikrer lige tilskudsvilkår for virksomhed med samme funktion og indhold. Der skal dog tages særlige hensyn til aktiviteter for børn og unge og til undervisning m.v. for voksne med særlige behov i relation til undervisningens tilrettelæggelse.

3) Aktiviteter for børn og unge af idebestemt, politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om tilskud til virksomhed inden for lovens område og om anvisning af offentlige lokaler og udendørsanlæg.

Stk. 3. Ved en kreds forstås i denne lov et antal personer, blandt hvilke een er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for anvendelsen af modtagne tilskud og anviste lokaler m.v. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til en tilskudsberettiget kreds, herunder om deltager- eller medlemsindflydelse og om udelukkelse af virksomhed, hvis overskud tilfalder enkeltpersoner.

Kapitel 3

Fordeling af tilskud

§ 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter årligt en beløbsramme for tilskud til det samlede område, jf. § 2.

Stk. 2. Til nye initiativer, til udviklingsarbejde, til samlingssteder med folkeoplysning som hovedformål og til virksomhed af tværgående karakter afsættes mindst 5 pct. af den i stk. 1 nævnte beløbsramme bortset fra den del, der påregnes anvendt til tilskud til private lokaler og lejrpladser.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fordeler den resterende beløbsramme på 2 hovedområder:

1) Oplysningsforbund og andre kredse, hvis virksomhed hovedsagelig omfatter undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne.

2) Foreninger samt fritids- og ungdomsklubber m.v.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af beløbsrammerne skal anvendes til nærmere angivne formål.

Stk. 5. I det omfang det i stk. 2 nævnte beløb ikke kan anvendes til de der anførte formål, overføres beløbet efter kommunalbestyrelsens bestemmelse til fordeling inden for de i stk. 3 angivne hovedområder.

Stk. 6. Tilskud efter stk. 2 kan ydes til såvel enkeltpersoner som kredse. Tilskud efter stk. 3 kan kun ydes til de i § 3 nævnte kredse.

Kapitel 4

Tilskud til undervisning m.v.

§ 5. Der ydes tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed samt aktiviteter i tilknytning hertil, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Tilskuddet ydes til aflønning m.v. af lærere og ledere. Aflønning m.v. skal være i overensstemmelse med de regler, der udarbejdes efter § 44.

Stk. 3. Virksomheden skal stå åben for alle, men hvor særlige forhold gør sig gældende, vil virksomheden af folkeoplysningsudvalget kunne godkendes for en bestemt afgrænset deltagerkreds.

Stk. 4. Der kan ikke ydes tilskud til formelt kompetencegivende undervisning.

§ 6. Ansøgning om tilskud efter § 5 indgives til folkeoplysningsudvalget inden en af udvalget fastsat frist. I forbindelse med ansøgningen gives oplysning om det budgetterede deltagertimetal ved undervisning m.v., herunder det budgetterede deltagertimetal ved undervisning af deltagere med handicap i relation til et konkret emne og deltagere i instrumentalundervisning. Endvidere gives oplysning om det seneste års deltagertimetal. Folkeoplysningsudvalget kan nedsætte det budgetterede deltagertimetal.

§ 7. Den beløbsramme, der er til rådighed til tilskud til undervisning m.v., fordeles som tilskudstilsagn forholdsmæssigt mellem de ansøgende kredse på grundlag af de af folkeoplysningsudvalget godkendte budgetterede deltagertimetal.

Stk. 2. Ved fordelingen efter stk. 1 tæller timetallet for deltagere i instrumentalundervisning og deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne tredobbelt.

Stk. 3. Tilskud udbetales ratevis forud.

§ 8. Den enkelte kreds træffer beslutning om deltagerbetalingen, om ansættelse og afskedigelse af ledere, lærere og andre medarbejdere, om valg af emner og tilrettelæggelsesform, om kursuslængde og om antallet af deltagere på det enkelte hold, jf. dog § 14.

§ 9. Det samlede tilskud til undervisning m.v. kan ikke overstige 2/3 af kredsens samlede udgifter til aflønning, jf. dog § 7, stk. 2, § 10 og § 11, og kan ikke overstige det beløb, om hvilket der er givet tilsagn, jf. § 7, stk. 1.

§ 10. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper.

§ 11. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes forhøjet tilskud til undervisning m.v., der forudsætter små hold.

§ 12. Tilskudsmodtageren aflægger regnskab for anvendelsen af tilskuddet, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling.

Stk. 2. Beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med de i loven samt de af kommunalbestyrelsen i henhold til § 3 fastsatte regler, skal tilbagebetales.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse m.v.

§ 13. I det omfang et modtaget tilskud til undervisning m.v efter dette kapitel anvendes til aktiviteter, der ikke er knyttet til undervisning m.v., jf. § 5, stk. 1, skal dette ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 om tilskud til aktiviteter.

§ 14. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed, herunder om gennemsnitligt deltagerantal og om afgrænsning af de emner, hvortil der kan ydes tilskud.

Kapitel 5

Tilskud til aktiviteter

§ 15. Der ydes tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år.

§ 16. Ansøgning om tilskud efter § 15 indgives til folkeoplysningsudvalget inden en af udvalget fastsat frist.

Stk. 2. Tilskudstilsagn beregnes på grundlag af ansøgningen sammenholdt med de seneste regnskabstal eller anden dokumentation for hidtidig virksomhed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal ydes forhøjet tilskud til f.eks. særlige aktivitetsformer og personer med særlige behov.

Stk. 4. Tilskud udbetales ratevis forud.

§ 17. Den enkelte kreds træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af leder, instruktører og andre medarbejdere samt om anvendelsen af tilskuddet.

§ 18. Tilskudsmodtageren aflægger regnskab for anvendelsen af tilskuddet, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling.

Stk. 2. Det endelige tilskud beregnes ud fra den faktiske, dokumenterede virksomhed, dog inden for tilsagnsrammen, jf. § 16.

Stk. 3. Beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med de i § 3 nævnte regler samt de forudsætninger om virksomhedens omfang, der har været lagt til grund ved beregningen af tilskudstilsagnet, skal tilbagebetales.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse m.v.

§ 19. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes tilskud til aktiviteter for personer over 25 år.

§ 20. I det omfang et modtaget tilskud til aktivitet efter dette kapitel anvendes til undervisning m.v., skal dette ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 om tilskud til undervisning m.v.

§ 21. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til aktiviteter, herunder om afgrænsning af de aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud.

Kapitel 6

Lokaler og udendørsanlæg

Anvisning

§ 22. Ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg, der tilhører kommunen, eller som tilhører amtskommunen eller staten og er beliggende i kommunen, skal anvises til virksomhed inden for denne lovs område.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte lokaler og udendørsanlæg skal kun stilles til rådighed i det omfang, de findes egnede til det anviste formål.

Stk. 3. Ved anvisning af lokaler og udendørsanlæg har aktiviteter for børn og unge normalt fortrinsstilling, og anvisning til undervisning m.v. for voksne skal ske før anvisning til aktiviteter for voksne.

§ 23. De i § 22, stk. 1, nævnte lokaler og udendørsanlæg stilles vederlagsfrit til rådighed med lys, varme, rengøring og fornødent udstyr.

Stk. 2. Kommunen afholder eventuelle udgifter til lys, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af lokaler m.v., der tilhører amtskommunen eller staten.

Stk. 3. Lokaler og udendørsanlæg, der stilles til rådighed, skal kunne fungere på samme måde, som når de i øvrigt anvendes.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at der skal opkræves gebyr for brug af de anviste lokaler og udendørsanlæg. Gebyret anvendes inden for hvert af de i § 4, stk. 3, angivne hovedområder til nedbringelse af driftsudgifterne ved brug af egne og lejede private lokaler.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om anvisning af lokaler m.v.

Tilskud

§ 24. Der ydes tilskud til driftsudgifter til idrætshaller og andre haller samt andre lokaler og lejrpladser, der ejes eller lejes af kredse til brug for aktiviteter for børn og unge under 25 år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 1 træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til nye haller, herunder til nye lejemål vedrørende haller eller til væsentlige udvidelser af tilskudsgrundlaget vedrørende haller.

§ 25. De i § 24 nævnte haller, andre lokaler og lejrpladser skal være privatejede og beliggende inden for landets grænser eller i Sydslesvig.

§ 26. Tilskud i henhold til § 24 ydes med mindst 75 pct. af driftsudgifterne.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til driftsudgifter til haller, andre lokaler og lejrpladser og kan herunder fastsætte et maksimum for de driftsudgifter, til hvilke kommunalbestyrelsen er forpligtet at yde tilskud.

Stk. 3. Omfatter aktiviteterne deltagere over 25 år, nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt svarende til disse deltageres andel af det samlede antal deltagere. Nedsættelse foretages dog kun, hvis denne udgør mindst 10 pct. af tilskuddet.

§ 27. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, nedsætte tilskuddet, hvis udgiften ikke står i et rimeligt forhold til antallet af deltagere eller til hallens, lokalets eller lejrpladsens anvendelse i øvrigt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte driftsudgifterne til et anslået beløb, der svarer til det normale niveau for en til formålet passende hal, lokale eller lejrplads på egnen.

§ 28. Tilskud til driftsudgifter til private haller og andre private lokaler, der ejes eller lejes af kredse til undervisning m.v., ydes efter regler fastsat af kommunalbestyrelsen. Tilskuddet kan gøres betinget af, at egnede offentlige lokaler ikke kan anvises.

§ 29. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om tilskud til driftsudgifter til private lokaler m.v. til aktiviteter for personer over 25 år.

§ 30. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte frister for ansøgning om tilskud.

Kapitel 7

Administration

§ 31. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om alle forhold vedrørende virksomhed efter denne lov, der ikke er henlagt til anden myndighed.

Stk. 2. Alle sager, der er henlagt til folkeoplysningsudvalget, skal forelægges kommunalbestyrelsen til afgørelse, såfremt de medfører forøgede udgifter for kommunen.

§ 32. Kommunalbestyrelsen nedsætter et folkeoplysningsudvalg med mellem 9 og 15 medlemmer, bestående af et flertal, som udgør en bredt sammensat repræsentation for de i § 4, stk. 3, nævnte hovedområder, samt et mindretal valgt af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. En repræsentant for ungdomsskolebestyrelserne deltager i udvalgets møder uden stemmeret.

Stk. 2. I større kommuner kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at folkeoplysningsudvalget skal have flere end 15 medlemmer.

§ 33. Folkeoplysningsudvalget afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om udkast til regler for tilskud m.v., jf. § 3.

Stk. 2. Folkeoplysningsudvalget afgiver forslag til kommunalbestyrelsen om den samlede beløbsramme til området, om rammens fordeling mellem hovedområderne samt om anvendelsen af beløbsrammer til særlige formål.

Stk. 3. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om afgrænsningen af de i § 4, stk. 3, anførte hovedområder samt om afgrænsning af de områder, hvortil der kan ydes tilskud af den i § 4, stk. 2, nævnte beløbsramme.

Stk. 4. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om tilskudsberettiget virksomhed i henhold til kapitel 4 og 5.

Stk. 5. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om godkendelse af virksomhed for en bestemt afgrænset deltagerkreds, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 6. Folkeoplysningsudvalget afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om eventuelt gebyr i henhold til § 23, stk. 4.

Stk. 7. Folkeoplysningsudvalget afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om nedsættelse af lokaletilskud i henhold til § 27.

Stk. 8. Folkeoplysningsudvalget påser, at tilskud ydet efter denne lov er anvendt i overensstemmelse med de fastsatte regler.

§ 34. Folkeoplysningsudvalget anviser lokaler m.v. og fordeler tilskud til de enkelte ansøgere, jf. § 4, stk. 2 og 3, efter de af kommunalbestyrelsen fastsatte regler, jf. § 3.

Stk. 2. Folkeoplysningsudvalget har ansvaret for information om mulighederne for at opnå tilskud m.v. til folkeoplysende virksomhed i kommunen, herunder for udarbejdelse af oversigter over offentlige lokaler m.v. samt for rådgivning, vejledning og administrativ hjælp til mindre og nye initiativtagere samt til andre grupper med behov herfor.

Stk. 3. Folkeoplysningsudvalget skal støtte og fremkalde private bestræbelser på at tilrettelægge og gennemføre folkeoplysende virksomhed. Såfremt der ikke ad privat vej kan tilbydes sådan virksomhed for børn og unge i tilstrækkeligt omfang, skal udvalget indstille til kommunalbestyrelsen, at der fremsættes kommunale tilbud i fornødent omfang, eventuelt i samarbejde med andre sektorer eller kommuner.

Stk. 4. Folkeoplysningsudvalget kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om de spørgsmål, der vedrører virksomhed efter kapitel 1-7. Folkeoplysningsudvalget skal afgive erklæring i alle sager om de nævnte spørgsmål, der forelægges det af kommunalbestyrelsen.

§ 35. Folkeoplysningsudvalget kan stille forslag til kommunalbestyrelsen om, at der nedsættes underudvalg. Folkeoplysningsudvalget kan overlade en del af sine beføjelser til disse. Medlemmer af underudvalg kan udpeges uden for folkeoplysningsudvalgets medlemskreds.

§ 36. Kulturministeren kan fastsætte regler om folkeoplysningsudvalgets sammensætning og beføjelser og om valg af udvalgets medlemmer. Personer, der har bopæl i kommunen, har pligt til at modtage valg.

Stk. 2. Udgifterne ved folkeoplysningsudvalgets virksomhed afholdes af kommunen, der stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

Stk. 3. For deltagelse i møder i folkeoplysningsudvalget eller dets underudvalg kan der ydes medlemmerne diæter og befordringsgodtgørelse i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse.

§ 37. Kommunen varetager administrationen i forbindelse med aflønning m.v. af ledere og lærere ved virksomhed efter kapitel 4 for de kredse, der ønsker det, og som ikke er tilknyttet en landsdækkende organisation, der modtager statstilskud i henhold til § 45, 3. pkt.

§ 38. Klage over folkeoplysningsudvalgets afgørelser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen af de personer, kredse eller myndigheder, som afgørelsen angår.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at visse af kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for ministeren.

Kapitel 8

Amtskommunale opgaver

§ 39. Amtsrådet anviser lokaler og udendørsanlæg og yder lokaletilskud til foreningsarbejde på amtsplan for børn og unge efter reglerne i §§ 22-30. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 9

Folkeuniversitetsvirksomhed

§ 40. Ved folkeuniversitetsvirksomhed forstås den undervisnings- og foredragsvirksomhed, som udbreder kendskabet til forskningens metoder og resultater under ansvar over for Folkeuniversitetsudvalget.

§ 41. Kulturministeren yder inden for et beløb, der fastsættes på finansloven, tilskud til udgifter til aflønning m.v. af forelæsere og lærere, rejsegodtgørelse og administration ved folkeuniversitetsvirksomheden.

Stk. 2. Den samlede deltagerbetaling skal mindst udgøre 1/4 af udgifterne til aflønning m.v. af lærere og 1/3 af udgifterne til aflønning af forelæsere.

§ 42. Folkeuniversitetsudvalget har det overordnede økonomiske og faglige ansvar for den samlede folkeuniversitetsvirksomhed. Folkeuniversitetsudvalgets sammensætning og vedtægter fastsættes af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan træffe beslutning om, at der ansættes en studierektor ved den samlede folkeuniversitetsvirksomhed.

§ 43. Universiteterne og de øvrige højere læreanstalter stiller lokaler med fornødent udstyr til rådighed for folkeuniversitetsvirksomheden. Udgifterne herved afholdes af de pågældende læreanstalter.

Stk. 2. Såfremt der ikke i henhold til stk. 1 kan tilvejebringes de fornødne lokaler til folkeuniversitetsvirksomheden, skal kommunen anvise lokaler efter reglerne i § 22 og § 23, stk. 1-3.

Kapitel 10

Løn

§ 44. Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere, lærere og andre medarbejdere, jf. kapitel 4, 5 og 9.

Kapitel 11

Statstilskud

§ 45. Kulturministeren yder inden for et beløb, der fastsættes på finansloven, tilskud til landsdækkende folkeoplysende organisationer og andre folkeoplysende organisationer til brug for konsulentvirksomhed, medarbejderuddannelse samt udviklingsarbejde. Tilskud kan også ydes til kurser på voksenpædagogiske centre. Kulturministeren yder inden for et beløb, der fastsættes på finansloven, tilskud til administrationsudgifter til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl.

§ 46. Kulturministeren yder inden for et beløb, der fastsættes på finansloven, tilskud til udviklingsarbejde m. m.

Kapitel 12

Andre bestemmelser

§ 47. Deltagelse i undervisning og aktivitet efter denne lov er ikke betinget af bopæl i den kommune, i hvilken undervisningen eller aktiviteten finder sted. Kommunen kan dog kræve godtgørelse for udgifter i forbindelse med undervisning fra deltagerens hjemstedskommune. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse forlange oplysning fra de tilskudsmodtagende kredse om navn og fødselsdato for deltagere i undervisning. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. En deltager anses for hjemmehørende i den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregistret.

Stk. 3. Kommunen kan dog kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning af personer, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

§ 48. Overholder en kreds ikke de i denne lov eller de af kommunalbestyrelsen i henhold til § 3, stk. 2, fastsatte regler om tilskud, herunder regnskabsaflæggelse, kan kommunalbestyrelsen beslutte at udsætte eller afslå at yde tilskud for en nærmere angiven periode.

§ 49. Henlægger kulturministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter denne lov eller efter bestemmelser fastsat i henhold til denne lov til et af ministeriets direktorater, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 50. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige reglerne i denne lov i forbindelse med udviklingsarbejde.

Kapitel 13

Ikrafttræden m.v.

§ 51. Loven træder i kraft den 1. januar 1991. Folkeoplysningsudvalget, jf. § 32, nedsættes dog snarest muligt efter den 1. oktober 1990.

Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1994-95.

§ 52. Lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 24. april 1987, ophæves.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 ydes tilskud efter bestemmelserne i lov om fritidsundervisning m.v., kapitel III, til fritidsundervisning for voksne, som er påbegyndt inden den 1. januar 1991, og som afsluttes senest den 31. maj 1991.

Stk. 3. Kulturministeren kan bestemme, at afregning af statens tilskud i henhold til lov om fritidsundervisning m.v. skal være afsluttet inden en nærmere fastsat frist.

§ 53. De kommunale aftenskoler, der hidtil har tilbudt fritidsundervisning for voksne, kan overdrages vederlagsfrit til private kredse.

§ 54. I lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 1-3 og 5 ophæves.

2. §§ 34, 39 og 43-49 ophæves.

3. § 57 affattes således:

» § 57. Ved hver kommunal eller amtskommunal gymnasieskole eller anden undervisningsinstitution med flere fast ansatte lærere ansættes en leder.

Stk. 2. Lederen af en gymnasieskole og et kursus til højere forberedelseseksamen benævnes rektor.

Stk. 3. Lederen har såvel den administrative som den pædagogiske ledelse af vedkommende skoles eller institutions virksomhed.«

4. § 65, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

5. I § 65, stk. 2, der bliver stk. 1, udgår »i øvrigt«.

6. § 66, stk. 1-3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 1.

7. § 67, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

8. I § 67, stk. 2, der bliver stk. 1, udgår »og ved kommunale ungdomsskoler«.

9. Overskriften »Ungdomsskolenævnet, fritidsnævnet og voksenundervisningsnævnet« udgår.

10. §§ 75, 76 a og 77 ophæves.

11. I § 76, stk. 1, 1. og 2. pkt. udgår »ungdomsskolenævnet, fritidsnævnet eller voksenundervisningsnævnet«.

12. I § 76, stk. 2, udgår »af ungdomsskolenævnet, fritidsnævnet, voksenundervisningsnævnet eller medlemmer«.

13. I § 76, stk. 3, udgår »eller vedkommende nævn«.

14. § 76, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Når et af de i § 72 a, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte medlemmer af et skoleråd har forfald i mindst 1 måned, indkalder formanden for rådet stedfortræderen til midlertidigt at tage sæde i rådet.«

15. I § 80 b udgår »hver kommunal ungdomsskole og ved«.

§ 55. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, som senest ændret ved lov nr. 58 af 7. februar 1990, ophæves §§ 46 og 46 a.

§ 56. De fritidsnævn og voksenundervisningsnævn, som er valgt i henhold til skolestyrelsesloven, fungerer indtil udgangen af den måned, hvori valg til folkeoplysningsudvalg finder sted.

§ 57. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1. Loven skal sikre offentlige tilskud og lokaler til den frie folkeoplysende virksomhed med respekt for initiativtagernes egenart og egen forvaltning.

Kapitel 2

Generelle regler

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i folkeoplysende virksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens forpligtelse i henhold til stk. 1 opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen yder tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne, jf. kapitel 4, yder tilskud til aktiviteter for børn og unge og eventuelt til aktiviteter for voksne, jf. kapitel 5, samt stiller lokaler m.v. til rådighed for folkeoplysende virksomhed og yder tilskud til driftsudgifter til private lokaler m.v. til sådan virksomhed, jf. kapitel 6.

§ 3. Tilskud og lokaleanvisning til aktiviteter for børn og unge samt tilskud og lokaleanvisning til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne efter denne lov skal med de begrænsninger, der følger af loven, ydes efter følgende kriterier:

1) Enhver kreds af personer, der tilbyder denne virksomhed, er med de begrænsninger, der følger af denne lov, tilskudsberettigetog har adgang til lokaler m.v. Den enkelte kreds' idepolitiske grundlag, organisatoriske struktur, frie emnevalg, frie valg af tilrettelæggelsesform og frie dispositionsret skal respekteres.

2) Støtte til virksomheden ydes efter objektive kriterier, der sikrer lige tilskudsvilkår for virksomhed med samme funktion og indhold. Der skal dog tages særlige hensyn til aktiviteter for børn og unge og til undervisning m.v. for voksne med særlige behov i relation til undervisningens tilrettelæggelse.

3) Aktiviteter for børn og unge af idebestemt, politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om tilskud til virksomhed inden for lovens område og om anvisning af offentlige lokaler og udendørs anlæg.

Stk. 3. Ved en kreds forstås i denne lov et antal personer, blandt hvilke een er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for anvendelsen af modtagne tilskud og anviste lokaler m.v. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til en tilskudsberettiget kreds, herunder om deltager- eller medlemsindflydelse og om udelukkelse af virksomhed, hvis overskud tilfalder enkeltpersoner.

Kapitel 3

Fordeling af tilskud

§ 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter årligt en beløbsramme for tilskud til det samlede område, jf. § 2.

Stk. 2. Til nye initiativer, til udviklingsarbejde, til samlingssteder med folkeoplysning som hovedformål og til virksomhed af tværgående karakter afsættes mindst 5 pct. af den i stk. 1 nævnte beløbsramme bortset fra den del, der påregnes anvendt til tilskud til private lokaler og lejrpladser.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fordeler den resterende beløbsramme på 2 hovedområder:

1) Oplysningsforbund og andre kredse, hvis virksomhed hovedsagelig omfatter undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne.

2) Foreninger samt fritids- og ungdomsklubber m.v.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af beløbsrammerne skal anvendes til nærmere angivne formål.

Stk. 5. I det omfang det i stk. 2 nævnte beløb ikke kan anvendes til de der anførte formål, overføres beløbet efter kommunalbestyrelsens bestemmelse til fordeling inden for de i stk. 3 angivne hovedområder.

Stk. 6. Tilskud efter stk. 2 kan ydes til såvel enkeltpersoner som kredse. Tilskud efter stk. 3 kan kun ydes til de i § 3 nævnte kredse.

Kapitel 4

Tilskud til undervisning m.v.

§ 5. Der ydes tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for personer over 18 år, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Tilskuddet ydes til aflønning m.v. af lærere og ledere. Aflønning m.v. skal være i overensstemmelse med de regler, der udarbejdes efter § 42.

Stk. 3. Tilskud til aktiviteter i tilknytning til undervisning m.v. ydes efter regler fastsat af kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Der kan ikke ydes tilskud til formelt kompetencegivende undervisning.

§ 6. Ansøgning om tilskud efter § 5 indgives til folkeoplysningsudvalget inden en af udvalget fastsat frist. I forbindelse med ansøgningen gives oplysning om det budgetterede deltagertimetal ved undervisning m.v., herunder det budgetterede deltagertimetal ved undervisning af deltagere med handicap i relation til et konkret emne. Endvidere gives oplysning om det seneste års deltagertimetal. Folkeoplysningsudvalget kan nedsætte det budgetterede deltagertimetal.

§ 7. Den beløbsramme, der er til rådighed til tilskud til undervisning m.v., fordeles som tilskudstilsagn forholdsmæssigt mellem de ansøgende kredse på grundlag af de af folkeoplysningsudvalget godkendte budgetterede deltagertimetal.

Stk. 2. Ved fordelingen efter stk. 1 tæller timetallet for deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne tredobbelt.

Stk. 3. Tilskud udbetales ratevis forud.

§ 8. Den enkelte kreds træffer beslutning om deltagerbetalingen, om ansættelse og afskedigelse af ledere, lærere og andre medarbejdere, om valg af emner og tilrettelæggelsesform, om kursuslængde og om antallet af deltagere på det enkelte hold, jf. dog § 13.

§ 9. Det samlede tilskud til undervisning m.v. kan ikke overstige 2/3 af kredsens samlede udgifter til aflønning, jf. dog § 7, stk. 2, § 10 og § 11, og kan ikke overstige det beløb, om hvilket der er givet tilsagn, jf. § 7, stk. 1.

§ 10. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper.

§ 11. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes forhøjet tilskud til undervisning m.v., der forudsætter små hold.

§ 12. Tilskudsmodtageren aflægger regnskab for anvendelsen af tilskuddet, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling.

Stk. 2. Beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med de i loven samt de af kommunalbestyrelsen i henhold til § 3 fastsatte regler, skal tilbagebetales.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse m.v.

§ 13. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed herunder om gennemsnitligt deltagerantal og om afgrænsning af de emner, hvortil der kan ydes tilskud.

Kapitel 5

Tilskud til aktiviteter

§ 14. Der ydes tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år.

§ 15. Ansøgning om tilskud efter § 14 indgives til folkeoplysningsudvalget inden en af udvalget fastsat frist.

Stk. 2. Tilskudstilsagn beregnes på grundlag af ansøgningen sammenholdt med de seneste regnskabstal eller anden dokumentation for hidtidig virksomhed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal ydes forhøjet tilskud til f.eks. særlige aktivitetsformer og personer med særlige behov.

Stk. 4. Tilskud udbetales ratevis forud.

§ 16. Den enkelte kreds træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af leder, instruktører og andre medarbejdere samt om anvendelsen af tilskuddet.

§ 17. Tilskudsmodtageren aflægger regnskab for anvendelsen af tilskuddet, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling.

Stk. 2. Det endelige tilskud beregnes ud fra den faktiske, dokumenterede virksomhed, dog inden for tilsagnsrammen, jf. § 15.

Stk. 3. Beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med de i § 3 nævnte regler samt de forudsætninger om virksomhedens omfang, der har været lagt til grund ved beregningen af tilskudstilsagnet, skal tilbagebetales.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse m.v.

§ 18. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes tilskud til aktiviteter for personer over 25 år.

§ 19. I det omfang et modtaget tilskud til aktivitet efter dette kapitel anvendes til undervisning m.v. af personer over 18 år, skal dette ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 om tilskud til undervisning m.v.

§ 20. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til aktiviteter, herunder om afgrænsning af de aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud.

Kapitel 6

Lokaler og udendørs anlæg

Anvisning

§ 21. Ledige offentlige lokaler og udendørs anlæg, der tilhører kommunen, eller som tilhører amtskommunen eller staten og er beliggende i kommunen, skal anvises til virksomhed inden for denne lovs område.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte lokaler og udendørs anlæg skal kun stilles til rådighed i det omfang, de findes egnede til det anviste formål.

Stk. 3. Ved anvisning af lokaler og udendørs anlæg har aktiviteter for børn og unge normalt fortrinsstilling, og anvisning til undervisning m.v. for voksne skal ske før anvisning til aktiviteter for voksne.

§ 22. De i § 21, stk. 1, nævnte lokaler og udendørs anlæg stilles vederlagsfrit til rådighed med lys, varme, rengøring og fornødent udstyr.

Stk. 2. Kommunen afholder eventuelle udgifter til lys, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af lokaler m.v., der tilhører amtskommunen eller staten.

Stk. 3. Lokaler og udendørs anlæg, der stilles til rådighed, skal kunne fungere på samme måde, som når de i øvrigt anvendes.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at der skal opkræves gebyr for brug af de anviste lokaler og udendørs anlæg. Gebyret anvendes inden for hvert af de i § 4, stk. 3, angivne hovedområder til nedbringelse af driftsudgifterne ved brug af egne og lejede private lokaler.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om anvisning af lokaler m.v.

Tilskud

§ 23. Der ydes tilskud til driftsudgifter til idrætshaller og andre haller samt andre lokaler og lejrpladser, der ejes eller lejes af kredse til brug for aktiviteter for børn og unge under 25 år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 1 træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til nye haller, herunder til nye lejemål vedrørende haller eller til væsentlige udvidelser af tilskudsgrundlaget vedrørende haller.

§ 24. De i § 23 nævnte haller, andre lokaler og lejrpladser skal være privatejede og beliggende inden for landets grænser eller i Sydslesvig.

§ 25. Tilskud i henhold til § 23 ydes med mindst 75 pct. af driftsudgifterne.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte et maksimum for de driftsudgifter, til hvilke kommunalbestyrelsen er forpligtet at yde tilskud.

Stk. 3. Omfatter aktiviteterne deltagere over 25 år, nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt svarende til disse deltageres andel af det samlede antal deltagere. Nedsættelse foretages dog kun, hvis denne udgør mindst 10 pct. af tilskuddet.

§ 26. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, nedsætte tilskuddet, hvis udgiften ikke står i et rimeligt forhold til antallet af deltagere eller til hallens, lokalets eller lejrpladsens anvendelse i øvrigt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte driftsudgifterne til et anslået beløb, der svarer til det normale niveau for en til formålet passende hal, lokale eller lejrplads på egnen.

§ 27. Tilskud til driftsudgifter til private haller og andre private lokaler, der ejes eller lejes af kredse til undervisning m.v. for personer over 18 år, ydes efter regler fastsat af kommunalbestyrelsen. Tilskuddet kan gøres betinget af, at egnede offentlige lokaler ikke kan anvises.

§ 28. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om tilskud til driftsudgifter til private lokaler m.v. til aktiviteter for personer over 25 år.

§ 29. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte frister for ansøgning om tilskud.

Kapitel 7

Administration

§ 30. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om alle forhold vedrørende virksomhed efter denne lov, der ikke er henlagt til anden myndighed.

Stk. 2. Alle sager, der er henlagt til folkeoplysningsudvalget, skal forelægges kommunalbestyrelsen til afgørelse, såfremt de medfører forøgede udgifter for kommunen.

§ 31. Kommunalbestyrelsen nedsætter et folkeoplysningsudvalg med mellem 9 og 15 medlemmer, bestående af et flertal, som udgør en bredt sammensat repræsentation for de i § 4, stk. 3, nævnte hovedområder samt et mindretal udpeget af kommunalbestyrelsen uden for denne. En repræsentant for ungdomsskolebestyrelserne deltager i udvalgets møder uden stemmeret.

Stk. 2. I større kommuner kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at folkeoplysningsudvalget skal have flere end 15 medlemmer.

§ 32. Folkeoplysningsudvalget afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om udkast til regler for tilskud m.v., jf. § 3.

Stk. 2. Folkeoplysningsudvalget afgiver forslag til kommunalbestyrelsen om den samlede beløbsramme til området, om rammens fordeling mellem hovedområderne, samt om anvendelsen af beløbsrammer til særlige formål.

Stk. 3. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om afgrænsningen af de i § 4, stk. 3, anførte hovedområder samt om afgrænsning af de områder, hvortil der kan ydes tilskud af den i § 4, stk. 2, nævnte beløbsramme.

Stk. 4. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om tilskudsberettiget virksomhed i henhold til kapitel 4 og 5.

Stk. 5. Folkeoplysningsudvalget afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om eventuelt gebyr i henhold til § 22, stk. 4.

Stk. 6. Folkeoplysningsudvalget afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om nedsættelse af lokaletilskud i henhold til § 26.

Stk. 7. Folkeoplysningsudvalget påser, at tilskud ydet efter denne lov er anvendt i overensstemmelse med de fastsatte regler.

§ 33. Folkeoplysningsudvalget anviser lokaler m.v. og fordeler tilskud til de enkelte ansøgere, jf. § 4, stk. 2 og 3, efter de af kommunalbestyrelsen fastsatte regler, jf. § 3.

Stk. 2. Folkeoplysningsudvalget har ansvaret for information om mulighederne for at opnå tilskud m.v. til folkeoplysende virksomhed i kommunen, herunder for udarbejdelse af oversigter over offentlige lokaler m.v. samt for rådgivning, vejledning og administrativ hjælp til mindre og nye initiativtagere samt til andre grupper med behov herfor.

Stk. 3. Folkeoplysningsudvalget skal støtte og fremkalde private bestræbelser på at tilrettelægge og gennemføre folkeoplysende virksomhed. Såfremt der ikke ad privat vej kan tilbydes sådan virksomhed for børn og unge i tilstrækkeligt omfang, skal udvalget indstille til kommunalbestyrelsen, at der fremsættes kommunale tilbud i fornødent omfang, eventuelt i samarbejde med andre sektorer eller kommuner.

§ 34. Folkeoplysningsudvalget kan stille forslag til kommunalbestyrelsen om, at der nedsættes underudvalg. Folkeoplysningsudvalget kan overlade en del af sine beføjelser til disse. Medlemmer af underudvalg kan udpeges uden for folkeoplysningsudvalgets medlemskreds.

§ 35. Kulturministeren kan fastsætte regler om folkeoplysningsudvalgets sammensætning og beføjelser og om valg af udvalgets medlemmer. Personer, der har bopæl i kommunen, har pligt til at modtage valg.

Stk. 2. Udgifterne ved folkeoplysningsudvalgets virksomhed afholdes af kommunen, der stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

Stk. 3. For deltagelse i møder i folkeoplysningsudvalget eller dets underudvalg kan der ydes medlemmerne diæter og befordringsgodtgørelse i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse.

§ 36. Klage over folkeoplysningsudvalgets afgørelser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen af de personer, kredse eller myndigheder, som afgørelsen angår.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at visse af kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for ministeren.

Kapitel 8

Amtskommunale opgaver

§ 37. Amtsrådet anviser lokaler og udendørs anlæg og yder lokaletilskud til foreningsarbejde på amtsplan for børn og unge efter reglerne i §§ 21-29. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 9

Folkeuniversitetsvirksomhed

§ 38. Ved folkeuniversitetsvirksomhed forstås den undervisnings- og foredragsvirksomhed, som udbreder kendskabet til forskningens metoder og resultater under ansvar over for folkeuniversitetsudvalget.

§ 39. Kulturministeren yder inden for et beløb, der fastsættes på finansloven, tilskud til udgifter til aflønning m.v. af forelæsere og lærere, rejsegodtgørelse og administration ved folkeuniversitetsvirksomheden.

Stk. 2. Den samlede deltagerbetaling skal mindst udgøre 1/4 af udgifterne til aflønning m.v. af lærere og 1/3 af udgifterne til aflønning af forelæsere.

§ 40. Folkeuniversitetsudvalget har det overordnede økonomiske og faglige ansvar for den samlede folkeuniversitetsvirksomhed. Folkeuniversitetsudvalgets sammensætning og vedtægter fastsættes af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan træffe beslutning om, at der ansættes en studierektor ved den samlede folkeuniversitetsvirksomhed.

§ 41. Universiteterne og de øvrige højere læreanstalter stiller lokaler med fornødent udstyr til rådighed for folkeuniversitetsvirksomheden. Udgifterne herved afholdes af de pågældende læreanstalter.

Stk. 2. Såfremt der ikke i henhold til stk. 1 kan tilvejebringes de fornødne lokaler til folkeuniversitetsvirksomheden, skal kommunen anvise lokaler efter reglerne i § 21 og § 22, stk. 1-3.

Kapitel 10

Løn

§ 42. Finansministeren udarbejder efter forhandling med kulturministeren regler for aflønning m.v. af ledere, lærere og andre medarbejdere, jf. kapitel 4, 5 og 9.

Kapitel 11

Statstilskud

§ 43. Kulturministeren yder inden for et beløb, der fastsættes på finansloven, tilskud til landsdækkende, folkeoplysende organisationer og andre folkeoplysende organisationer til brug for konsulentvirksomhed, medarbejderuddannelse samt udviklingsarbejde. Kulturministeren yder inden for et beløb, der fastsættes på finansloven, tilskud til administrationsudgifter til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl.

§ 44. Kulturministeren yder inden for et beløb, der fastsættes på finansloven, tilskud til udviklingsarbejde m. m.

Kapitel 12

Andre bestemmelser

§ 45. Deltagelse i undervisning og aktivitet efter denne lov er ikke betinget af bopæl i den kommune, i hvilken undervisningen eller aktiviteten finder sted. Kommunen kan dog kræve godtgørelse for udgifter i forbindelse med undervisning fra deltagerens hjemstedskommune. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse forlange oplysning fra de tilskudsmodtagende kredse om navn og fødselsdato for deltagere i undervisning. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. En deltager anses for hjemmehørende i den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregistret.

Stk. 3. Kommunen kan dog kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning af personer, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

§ 46. Henlægger kulturministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter denne lov eller efter bestemmelser fastsat i henhold til denne lov til et af ministeriets direktorater, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 47. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige reglerne i denne lov i forbindelse med udviklingsarbejde.

Kapitel 13

Ikrafttræden m.v.

§ 48. Loven træder i kraft den 1. august 1990.

§ 49. Lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 24. april 1987, ophæves. §§ 19-26 ophæves dog først med virkning fra den 1. august 1991.

§ 50. I lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 1-3 og 5 ophæves.

2. §§ 34, 39 og 43-49 ophæves.

3. § 57 affattes således:

» § 57. Ved hver kommunal eller amtskommunal gymnasieskole eller anden undervisningsinstitution med flere fast ansatte lærere ansættes en leder.

Stk. 2. Lederen af en gymnasieskole og et kursus til højere forberedelseseksamen benævnes rektor.

Stk. 3. Lederen har såvel den administrative som den pædagogiske ledelse af vedkommende skoles eller institutions virksomhed.«

4. § 65, stk. 1 ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

5. I § 65, stk. 2, der bliver stk. 1, udgår: »i øvrigt«.

6. § 66, stk. 1-3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 1.

7. § 67, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

8. I § 67, stk. 2, der bliver stk. 1, udgår: »og ved kommunale ungdomsskoler«.

9. §§ 75, 76a og 77 ophæves.

10. I § 76, stk. 1, 1. og 2. pkt. udgår: »ungdomsskolenævnet, fritidsnævnet eller voksenundervisningsnævnet«.

11. I § 76, stk. 2, udgår: »af ungdomsskolenævnet, fritidsnævnet, voksenundervisningsnævnet eller medlemmer«.

12. I § 76, stk. 3, udgår: »eller vedkommende nævn«.

13. § 76, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Når et af de i § 72a, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte medlemmer af et skoleråd har forfald i mindst 1 måned, indkalder formanden for rådet stedfortræderen til midlertidigt at tage sæde i rådet.«

14. I § 80b udgår: »hver kommunal ungdomsskole og ved«.

§ 51. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, ophæves §§ 46 og 46a.

§ 52. De fritidsnævn og voksenundervisningsnævn, som er valgt i henhold til skolestyrelsesloven, fungerer indtil udgangen af den måned, hvori valg til folkeoplysningsudvalg finder sted.

§ 53. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 30. maj 1984 vedtog folketinget et 10 punkts program for voksenundervisning og folkeoplysning. I programmet anføres bl.a. om folkeoplysningen, at der skal sigtes mod gennemførelsen af en ny lovgivning således, at der i højere grad end idag sikres de nødvendige frie rammer for områdets udvikling. Den ny lov om folkeoplysning baseres på et forudgående, omfattende forsøgs- og udviklingsarbejde.

I overensstemmelse hermed nedsattes Folkeoplysningsudvalget i foråret 1985. Udvalget fik til opgave at følge udviklingsarbejdet og på baggrund heraf at give forslag til en ny lov.

I kommissoriet hedder det bl.a.: »Udvalget må lægge til grund, at voksenundervisningen og folkeoplysningen udvikles efter et decentralt mønster, hvor deltagere, undervisere og initiativtagere gives en udstrakt frihed til at bestemme indhold og form, således at områdets vidtforgrenede virke og mangfoldighed bevares. Udvalgets arbejde må sigte mod en lovgivning, som i sig rummer mulighed for fornyelse og utraditionelle folkeoplysningsaktiviteter.«

Folkeoplysningudvalgets betænkning forelå i marts 1989 (Betænkning nr. 1164) og bygger dels på erfaringerne fra udviklingsarbejdet og de undersøgelser, som iværksattes i forbindelse hermed, dels på en omfattende debat i de folkeoplysende kredse.

Såvel før som under udvalgsarbejdet har Kommunernes Landsforening og Finansministeriet ønsket at indføre udgiftsstyring på området i forbindelse med udlægning til kommunerne af finansiering og styring. Dette blev parallelt med udvalgsarbejdet behandlet i det under Indenrigsministeriet nedsatte Lotz-udvalg. Lotz-udvalgets anbefalinger om udgiftsstyring og decentralisering blev fulgt op af en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, hvori det bl.a. anbefales, at der tilvejebringes en finansieringsmodel, hvor der også tages hensyn til kommunernes behov for øgede muligheder for at styre udgiftsudviklingen på området.

Samtidig med udvalgsarbejdet indledtes en række frikommuneforsøg. Erfaringerne herfra er inddraget i såvel udvalgsarbejdet som i det foreliggende lovforslag.

Lovforslaget

Forslaget til lov om støtte til folkeoplysning handler om sikring af offentlig støtte til den frie folkeoplysende virksomhed. Den enkelte kommune får ansvaret for at fastsætte det samlede økonomiske niveau for området, hvorefter området i vidt omfang får ansvaret for at forvalte den offentlige støtte bedst muligt.

Større dele af den oprindelige lov om fritidsundervisning m.v. fra 1968 er efterhånden udskilt i særlove. Med dette forslag er nu også den kommunale ungdomsskole udskilt, så loven alene omfatter den frie folkeoplysende virksomhed. Det betyder bl.a., at kommunerne normalt ikke kan være initiativtagere.

Om ungdomsskolen henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler.

Lovforslaget fastholder folkeoplysningens grundlæggende frihedsrettigheder: Det frie initiativ, den frie deltagelse, det frie emnevalg og det frie lærervalg, samt, for børn og unge, det frie lokalevalg. Respekten for områdets egenart i al sin mangfoldighed og for de folkeoplysende kredses egen forvaltning og selvbestaltethed er en grundbetingelse for al folkeoplysning.

Med lovforslaget fastholdes den offentlige forpligtelse til at støtte folkeoplysningen på dette grundlag.

En af de væsentligste intentioner med lovforslaget er at søge lovens brugere inddraget mest muligt i planlægning, udformning og tilrettelæggelse - og dermed også i beslutningerne om de bestemmelser, som på lokalt plan skal danne ramme om den folkeoplysende virksomhed. Derfor pålægges det kommunalbestyrelsen at udarbejde regler for tilskud til den folkeoplysende virksomhed i samarbejde med det lokale folkeoplysningsudvalg (Se herom senere). Reglerne kan dermed tilpasses de lokale behov og ønsker i hver enkelt kommune, og fordelingen af de til rådighed værende midler kan ske efter åbne og gennemskuelige regler.

For at sikre de grundlæggende frihedsrettigheder opstiller lovforslaget en række betingelser, som de kommunale regler for tildeling af tilskud m.v. skal opfylde, når det drejer sig om aktiviteter for børn og unge og undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne. Det beløb kommunalbestyrelsen afsætter, fordeles på 2 hovedområder:

1) Oplysningsforbund og andre kredse, der arbejder med undervisning m.v. for voksne.

2) Foreninger samt fritids- og ungdomsklubber.

Den enkelte kreds kan kun søge tilskud inden for eet af de to hovedområder. Inden for hvert hovedområde kan søges om tilskud til såvel undervisning m.v. som til lokaler og aktivitet. Kredsen bestemmer i videst muligt omfang selv, hvordan et modtaget tilskud skal anvendes.

Samtidig afsættes et beløb (som skal udgøre mindst 5 pct. af den samlede beløbsramme bortset fra de forventede lokaletilskud) for at give bedre mulighed og større frihed til fornyelse og tværgående arbejde.

Lovforslaget viderefører i vidt omfang gældende principper for anvisning af ledige, offentlige lokaler og udendørs anlæg og for tilskud til lokaler og lejrpladser.

Forpligtelsen til at give tilskud til folkeoplysende undervisning, fordragsvirksomhed og studiekredse fastholdes, og som noget nyt, men i overensstemmelse med næsten alle eksisterende kommunale støtteordninger for foreningslivet indføres en tilsvarende forpligtelse til at yde tilskud til folkeoplysende aktivitet for børn og unge samt en vis forpligtelse til at yde tilskud til aktiviteter i forbindelse med undervisning af voksne (f.eks. lærerløse timer) og en mulighed for at yde et tilskud til aktiviteter for voksne. Men inden for den af kommunalbestyrelsen fastlagte beløbsramme.

De hidtidige bestemmelser om fritidsundervisning tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap (»specialundervisning«), der bl.a. sikrer mulighed for etablering af små hold, er afløst af en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at yde et tredobbelt tilskud pr. deltagertime i forbindelse med undervisning af personer med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne.

De særlige regler i fritidsundervisningsloven om brevskoler - herunder hjemlen til at brevskoler kan betegne sig som statskontrollerede - og om fritidsundervisning for søfarende bortfalder. Der har ikke været ydet tilskud til brevskoler i mange år, og fritidsundervisning for søfarende er af yderst begrænset omfang og må i øvrigt betragtes som en velfærdsforanstaltning, der ikke falder ind under denne lov.

De særlige regler om erhvervsmæssige kurser bortfalder og virksomheden kan fortsætte efter samme regler som den øvrige oplysningsvirksomhed for voksne. Det betyder bl.a., at kulturministeren ikke længere skal godkende undervisningsplanerne for denne undervisning.

Fritidsundervisningslovens regler om statslån til opførelse af bygninger til fritidsvirksomhed og tilskud til etablering af lokaler bortfalder.

De eksisterende nævn (fritidsnævn og voksenundervisningsnævn) foreslås erstattet af et fælles folkeoplysningsudvalg, som får betydelige beføjelser. Det har været magtpåliggende i forbindelse med lovforslaget at sikre, at de forskellige dele af folkeoplysningen ikke isoleres. En decentralisering og lokal forankring af folkeoplysningen forudsætter, at de enkelte dele eller områder af folkeoplysningen opfatter sig selv som dele af et fællesskab, dele af en helhed. En samtale på tværs af eksisterende skel, vaner og traditioner vil være nødvendig for, at folkeoplysningen kan medvirke til at skabe helhed og sammenhæng.

Lovforslaget fastholder stort set gældende regler for amtskommunale tilskud til amtsforeninger og for tilskud til folkeuniversitetsvirksomheden. For folkeuniversitetsvirksomheden tydeliggøres dog folkeuniversitetsudvalgets økonomiske og faglige ansvar for den samlede virksomhed, og der indføres deltagerbetaling ved kurserne. Med enkelte forenklinger og nogle tilføjelser, f.eks. tilskud til landsdækkende oplysningsforbund m.fl., fastholdes de nuværende statsopgaver over for landsorganisationer m.fl. for folkeoplysende virksomhed.

Folkeoplysende virksomhed

Det foreliggende forslag indebærer på flere områder et brud med hidtidige ordninger samt indførelse af nye og uvante begreber og formuleringer. De nye formuleringer har været nødvendige, dels fordi loven nu omfatter områder, som hidtil har været uden for loven, dels fordi lovens opbygning og tilskudssystem er ændret. Nogle af disse nye begreber forklares nærmere i det følgende.

Ifølge formålet skal loven sikre offentlig støtte til folkeoplysende virksomhed. Dette er den overordnede benævnelse for al den virksomhed, der hører under loven. Folkeoplysende virksomhed omfatter således bl.a. den virksomhed, som finder sted i børne- og ungdomsforeninger, fritids- og ungdomsklubber - hvad man i gældende lov benævner »fritidsvirksomhed for børn og unge«. Begrebet omfatter tillige gældende lovs fritidsundervisning for voksne samt folkeuniversitetsvirksomhed.

Men begrebet omfatter endvidere en række aktiviteter, som ikke har kunnet modtage tilskud i henhold til fritidsundervisningsloven, men som mange kommuner frivilligt har ydet tilskud til, eller som har fundet sted ved dispensationer m.v. fra loven.

Dette gælder først og fremmest fritidsvirksomhed for børn og unge, men det gælder tillige tilsvarende virksomhed for voksne. Det gælder dernæst heltidsundervisning, væresteder, værksteder, klubvirksomhed for voksne og lignende. Det gælder internationalt eller mellemfolkeligt arbejde samt informations- og oplysningskampagner m.v. Også 10 punkts programmets forsøgs- og udviklingsarbejde har påvist behovet for en række former for folkeoplysningsvirksomhed. Det pålægges kommunalbestyrelsen og folkeoplysningsudvalget at foretage den nærmere afgrænsning af den virksomhed, der lokalt synes rimelig, og som er i overensstemmelse med loven.

Folkeoplysende virksomhed kan enten være undervisning (herunder studiekredse og foredragsvirksomhed) eller aktivitet.

Tilskuddet til undervisning m.v. er ifølge lovforslaget bundet til nedbringelse af udgifterne til leder- og lærerløn. Det betyder, at til timer, hvor der ikke udbetales den fastsatte lærerløn, kan der ikke gives undervisningstilskud.

Al anden tilskudsberettiget virksomhed benævnes aktivitet. Denne formelle opdeling vedrører tilskudsberegningen, men må ikke hindre en flexibel tilrettelæggelse af virksomheden. Der kan f.eks. tænkes en situation, hvor en studiekreds kun ønsker en aflønnet lærers tilstedeværelse på holdet i en del af de timer, der er sat af til virksomheden, mens gruppen arbejder selv i en periode og afslutter med en udstilling eller en foredragsrække.

Lovforslaget anvender udtrykket »kreds« om en gruppe af personer, der arrangerer folkeoplysende virksomhed, og som kan modtage tilskud dertil.

Med udtrykket slås for det første fast, at der skal stå en gruppe mennesker bag et initiativ. Enkeltpersoner har ikke adgang til de normale tilskud, men må i første omgang ansøge om støtte til nye initiativer i henhold til § 4, stk.2. Viser initiativet sig at have levekraft og vække interesse, må initiativtageren (enkeltpersonen) finde eller samle en gruppe af mennesker, som vil være medansvarlige for initiativets fortsættelse. Denne kreds af mennesker, kan herefter søge tilskud i henhold til § 4, stk. 3, på lige fod med de øvrige kredse.

Ønsket om at forankre den folkeoplysende virksomhed i en lokal kreds, som har ansvar for virksomheden, er et andet væsentligt motiv for at anvende udtrykket. Folkeoplysningen hviler på lokale fællesskaber og henter sin styrke derfra, og den er samtidig med til at udvikle og styrke sådanne fællesskaber. Respekten for kredsens egenart og egen forvaltning medfører også, at man ønsker at fremhæve, at lovens brugere bør have mulighed for aktivt at deltage i tilrettelæggelsen og udviklingen af virksomhedens indhold og form, så de både får og føler et ansvar for virksomheden.

Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Finansieringen af den lokale folkeoplysningsvirksomhed er hidtil sket dels gennem lovbundne kommunale og statslige tilskud i henhold til lov om fritidsundervisning m.v., dels gennem frivillige kommunale tilskud, de såkaldte kommunale støtteordninger eller byordninger.

I folkeoplysningsudvalgets betænkning (nr. 1164) er anført de offentlige udgifter i 1987 til den lokale folkeoplysende virksomhed, som er omfattet af dette lovforslag. Disse udgifter udgør i alt ca. 1,3 milliarder kr. Tallene bygger på statsregnskabet og på materiale fra Kommunernes Landsforening.

Aktivitetstilskud til børn og unge, d.v.s. til interessegrupper, ungdomsklubber samt tilskud efter de kommunale støtteordninger udgør ca. 400 mio kr. Tilskuddene til voksenundervisning udgør ca. 500 mio kr. kr. og lokaletilskuddene ca. 400 mio kr. Den væsentligste del af lokaletilskuddene vedrører virksomhed for børn og unge.

Herudover afholdes der driftudgifter i forbindelse med de kommunale lokaler og udendørs anlæg på ca. 1 milliard kr.

Endelig har staten bidraget til finansieringen af folkeuniversitetsvirksomhed og ydet forskellige tilskud til bl.a. landsorganisationernes konsulenter, til uddannelse af ledere og lærere og til forsøgs- og udviklingsarbejde.

Forslaget betyder, at kommunerne med en enkelt undtagelse (lokalestøtte til amtsforeninger) skal varetage hele den offentlige finansiering inden for en kommunal rammestyring i overensstemmelse med principperne i betænkningen om Kommunalt udgiftspres og styringsmuligheder ( nr. 1143 ).

Merudgiften for kommunerne ved denne omlægning forudsættes kompenseret ved forhøjelse af det generelle tilskud til kommunerne (bloktilskud).

Det forventes, at udgifterne efter lovforslaget til aktiviteter for børn og unge inclusive rammen til nye aktiviteter, tværgående aktiviteter og forsøg m.v. og lokaletilskud i forbindelse hermed vil være af stort set samme omfang som det faktiske offentlige tilskud idag. Det samme gælder lokaletilskud til virksomhed for voksne.

Lovforslaget betyder, at der som noget nyt indføres deltagerbetaling ved undervisningen af handicappede i forhold til et konkret emne. Besparelsen ved indførelsen af denne deltagerbetaling anslås til 17 mio.kr.

Desuden forventes det, at en vis del af de udgifter, der efter gældende lov afholdes til voksenundervisning, vil være udgifter, som efter lovforslaget vil blive afholdt som tilskud til aktiviteter for voksne.

Med forslaget bliver det således muligt at gennemføre forløb sammensat af undervisningstimer og lærerløse aktivitetstimer. Det forventes, at sådanne sammensatte forløb først og fremmest vil blive gennemført inden for de manuelle fag som keramik, maling, tekstil og så videre, men det må dog også forudses, at lærerløse aktivitetstimer vil vinde indpas i tilknytning til den mere teoretiske undervisning, ikke mindst hvor teoretisk undervisning kombineres med friere aktiviteter, studiekredse og praktiske emner.

Det må forudses, at en del af den nuværende undervisning i fremtiden til blive tilrettelagt som aktivitet i tilknytning til undervisning. Det betyder, at et hold i stedet for at få tilskud til lærerløn vil få et aktivitetstilskud, som kan anvendes frit inden for de rammer aktiviteten og de kommunale regler for aktivitetstilskud sætter.

Da tilskuddet pr. aktivitetstime givetvis vil være væsentligt lavere end det tilsvarende undervisningstilskud, vil der opstå en besparelse.

På den anden side må det forventes, at besparelsen vil blive reduceret, som følge af at det samlede aktivitetstimetal vil blive større end nedgangen i undervisningstimetallet.

Den samlede besparelse skønnes at andrage 10 mio.kr.

Endvidere vil den motionsgymnastik m.v., der hidtil er gennemført som undervisning for fremtiden skulle gennemføres som aktivitet med mindre kommunalbestyrelsen beslutter, at motionsgymnastikken m.v. fortsat skal gennemføres efter reglerne om undervisning.

Der forventes en besparelse på 64 mio.kr. ved overførelse af motionsgymnastikken m.v. fra undervisning til aktivitet.

Rammen til nye initiativer m.v. forudsættes tilvejebragt inden for de eksisterende rammer gennem omprioritering.

Efter forslaget afsættes en ramme på finansloven til landsdækkende folkeoplysende organisationer og andre folkeoplysende organisationer til konsulentvirksomhed, medarbejderuddannelse og udviklingsarbejde. Endvidere afsættes som noget nyt en ramme på finansloven til landsdækkende oplysningsforbund m.fl. til administrationsudgifter.

Folkeuniversitetsvirksomhed vil efter forslaget fortsat blive finansieret gennem brugerbetaling og statslige tilskud. Som noget nyt indføres deltagerbetaling på 1/4 af udgifterne til aflønning af lærere. Besparelsen ved denne deltagerbetaling udgør 3,4 mio.kr.

Forslaget vil medføre en væsentlig lettelse i den kommunale administration, der nu ikke længere skal tilgodese centralt fastsatte regler og vejledninger, men kan tilrettelægges ud fra lokale behov. Blandt andet falder administrationen i forbindelse med holdoprettelser samt anvisningen af lærerløn og lederhonorar bort.

Det skønnes, at den forenklede administration vil medføre en besparelse på ikke under 50 mio. kr. i kommunerne.

Endvidere vil lovforslaget medføre administrative besparelser i amtskommunerne, da disse ikke længere skal være vejlednings-, godkendelses- og klageinstans. Det skønnes, at besparelsen fra amtskommunen vil andrage ca. 15 mio.kr.

Lovforslaget forventes at medføre administrative besparelser i Kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. svarende til 3 årsværk. Denne besparelse er i forbindelse med regeringens plan for afbureaukratisering indregnet i direktoratets budgetramme under finanslovens § 21.01.03. i forslag til finanslov for finansåret 1990.

De økonomiske konsekvenser for staten kan på årsbasis sammenfattes således:

 

                                       (mio.kr.)  

 Statstilskud til amtskommuner  

 LB 456 1988, § 17                       6,0  

 Statstilskud til kommuner  

 LB 456 1988, § 10                     316,2  

 Interessegrupper for børn og unge  

 LB 236 1987, § 36, stk. 1            - 27,0  

 Ungdomsforeningers lokaler og  

 lejrpladser  

 LB 236 1987, § 36, stk. 3           - 135,0  

 Aftenskoler, aftenhøjskoler,  

 studiekredse, interessegrupper for  

 voksne, erhvervsmæssige kurser  

 LB 236 1987, § 69, stk. 1           - 128,6  

 Specialundervisning  

 LB 236 1987, § 69, stk. 2            - 14,9  

 Foredragsrækker  

 LB 236 1987, § 69, stk. 3             - 5,5  

 Lokaler til fritidsundervisning  

 for voksne  

 LB 236 1987, § 69, stk. 6             - 8,8  

 Supplerende kulturelle arrangementer  

 LB 236, 1987, § 71, stk. 1            - 2,4  

 Folkeuniversitetsvirksomhed  

 LB 236, 1987, § 87, stk. 3            - 3,4  

Opgørelsen, der er på helårsbasis, er baseret på FFL 1990-tal. Uanset loven forudsættes at træde i kraft 1. august 1990, forventes årets virksomhed at fordele sig med halvdelen før lovens ikrafttræden og halvdelen efter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovens formålsbestemmelse udtrykker den over 100 årige gensidighed mellem på den ene side den frie folkeoplysende virksomhed, som defineres alene af de mennesker, der etablerer eller deltager i den, og på den anden side det offentliges forpligtelse til at sørge for, at dette kan lade sig gøre ved at yde tilskud m.v. uden at blande sig i indholdet.

Til § 2

Til stk. 1.

Kommunerne har ansvaret for, at enhver aldersgruppe kan etablere og deltage i den folkeoplysende virksomhed.

Til stk. 2.

I denne bestemmelse opregnes kommunernes forpligtelser, som bliver præciseret senere i lovforslaget.

Til § 3

Til stk. 1.

For de hernævnte områder skal kommunalbestyrelsen i sin regelfastsættelse opfylde særlige betingelser, som bl.a. det lovforberedende udvalg har lagt betydelig vægt på at sikre i forbindelse med lovrevisionen.

Under 1) er det hidtidige frie initiativ, det frie emnevalg og den frie dispositionsret beskrevet.

Under 2) nævnes de lige vilkår for virksomhed med samme funktion og indhold. Det nævnes endvidere, at virksomhed for børn og unge skal sikres en fortrinsstilling såvel ved anvisning af lokaler som ved tilskud. Aktiviteter, som giver børn og unge mulighed for aktivt at deltage i tilrettelæggelse og udvikling af aktiviteternes indhold og form, og som bygger på deres egen forvaltning, bør sikres en fortrinsstilling i denne sammenhæng. Der tænkes i denne forbindelse bl.a. på unges egne organiseringer i ungdomsforeninger, lokale grupper og lignende.

Retningslinierne skal sikre tilskud til grupper med særlige behov, hvorved især tænkes på tilskud til virksomhed, hvor personer med fysiske og/eller psykiske handicap, herunder læseretarderede, deltager, d.v.s. den fra fritidsundervisningsloven kendte hensyntagende specialundervisning.

Retningslinierne kan udformes således, at de giver mulighed for, at der ydes særlig støtte til klubarbejde for svagere stillede børn og unge, eller f.eks. til initiativer for unge arbejdsløse eller for pensionister. Endvidere kan der i retningslinierne udarbejdes regler, som giver mulighed for forøgede tilskud til virksomhed beregnet på at løse særlige opgaver. Indsats af denne art vil ofte ske i samarbejde med andre sektorer af den kommunale forvaltning.

Med bestemmelsen under 3) sigtes også til sådanne aktiviteter, som det øvrige ungdomsarbejde og forskellige ungdomsgrupper har iværksat om samfundspolitiske eller mellemfolkelige spørgsmål.

Flere af de her nævnte principper er konkretiseret i de enkelte bestemmelser i loven.

Til stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for, hvorledes den økonomiske ramme, der er afsat til hele området, skal administreres. Denne udfyldning af lovens regler er bl.a. udtryk for den enkelte kommunes politik for området og de nærmere rammer for folkeoplysningsudvalgets administration.

Til stk. 3.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger benyttes i denne lov ordet kreds som betegnelse for de initiativtagere, der kan modtage støtte m.v. efter lovens § 4, stk. 3. Kulturministeren kan foretage en nærmere afgrænsning af de tilskudsberettigede kredse, herunder også, at det er en betingelse, at et eventuelt overskud ved virksomhedens ophør ikke må tilfalde enkeltpersoner.

Til kapitel 3

Fordeling af tilskud

Lovforslaget giver den enkelte kommune ansvaret for det samlede økonomiske niveau for tilskud efter denne lov.

Til § 4

Til stk. 1.

Kommunalbestyrelsen har rådighed over bevillingens størrelse, dog således at lovens § 2 til enhver tid skal være tilgodeset.

Til stk. 2.

Denne bestemmelse åbner for den fornyelsesmulighed, det lovforberedende forsøgs- og udviklingsarbejde har peget på.

Det pålægges her kommunerne, at også det tværgående, det nye, det uvante og de samlingssteder, som ofte er grundlæggende for udviklingen af folkeoplysningen, skal kunne få tilskud. Der skal hertil afsættes mindst 5 pct. af den samlede beløbsramme, bortset fra lokaletilskud. Når beregningsgrundlaget således alene udgøres af tilskuddene til undervisnings- og aktivitetsvirksomhed skyldes det, at et beregningsgrundlag, der medregner også lokaletilskuddene, ville betyde en mærkbar skævvridning mellem forskellige regioner, idet omfanget af private lokaler varierer.

Til stk. 3.

Kommunalbestyrelsen opdeler den resterende del af beløbsrammen på de nævnte hovedområder. Hovedområderne betegner en økonomisk opdeling mellem forskellige kredse, som hver især kun kan søge tilskud m.v. fra »deres« område.

Til gengæld kan man inden for såvel hovedområde 1) som hovedområde 2) søge tilskud til både undervisning m.v., aktivitet og lokaler.

Denne opdeling mellem hovedområderne 1) og 2) vil ved første budgetlægning efter lovens ikrafttræden formodentlig svare til fritidsundervisningslovens opdeling mellem oplysningsforbundene m.v. og foreningslivet m.v.

Hermed bygger lovforslaget på kendte organisatoriske forhold, idet opdelingen mellem 1) og 2) vedrører kredsens identitet typisk som oplysningsforbund eller som forening.

Til stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan i sine regler for administration af tilskud m.v., jf. § 3 beslutte at visse dele af den enkelte beløbsramme skal afsættes til særlige indsatsområder m.v., herunder til mellemkommunal refusion af undervisningsudgifter, jf. § 45.

Til stk. 5.

De dele af beløbsrammen efter stk. 2, som folkeoplysningsudvalget vurderer ikke vil kunne anvendes til nye initiativer, udviklingsarbejde og samlingsteder, etc., fordeles mellem hovedområderne 1) og 2) af kommunalbestyrelsen og herefter af folkeoplysningsudvalget videre til kredsene.

Til stk. 6.

Inden for området under stk. 2 kan både enkeltpersoner og kredse være tilskudsmodtagere, fordi der her oftest er tale om førstegangsinitiativtagere eller virksomhed af eksperimenterende karakter.

Det er derimod i overensstemmelse med folkeoplysningens tradition og en garanti for initiativets lødighed, at en kreds af personer ansvarligt bakker den øvrige kendte folkeoplysningsvirksomhed op, jf. sidste punktum. Se endvidere bemærkningerne til § 3, stk. 3.

Til kapitel 4 og 5

Tilskud til undervisning m.v. og til aktiviteter

Tilskud til folkeoplysende virksomhed gives som tilskud til undervisning m.v. eller til aktiviteter.

Lovforslaget bygger på de fra fritidsundervisningsloven kendte opdelinger mellem oplysningsforbund m.fl. og foreningslivet, især derved, at kommunalbestyrelsen foretager en hovedopdeling af beløbsrammen for de to områder, jf. også bemærkningerne til § 4.

Hovedformålet er at sikre en vis økonomisk og organisatorisk genkendelighed for områderne, således som de historisk har udviklet sig.

Lovforslaget tilskynder samtidig til en højere grad af egen forvaltning og flexibilitet for den enkelte kreds inden for hovedområderne. Som noget nyt kan man frit kombinere de kendte tilrettelæggelsesformer, bestemme antallet af deltagere på det enkelte hold m.v., og man kan søge aktivitetstilskud, afhængigt af kommunalbestyrelsens bestemmelse herom, dog inden for beløbsrammen for det hovedområde, man »hører til«.

Endelig tilgodeses flexibiliteten i den enkelte kreds' tilrettelæggelse af virksomheden derved, at man dels kan få tilskud til aktivitet i tilknytning til undervisningen og eventuelt til andre aktiviteter, dels i løbet af tilskudsperioden uden særskilt godkendelse kan anvende dele af tilskud, der er ydet til undervisning m.v., til aktivitet i tilknytning til undervisningen efter de regler, kommunalbestyrelsen fastsætter herom jf. bemærkningerne nedenfor.

Aktivitetstilskud kan altid frit anvendes til undervisning m.v. efter reglerne herom, gældende regler om aflønning af undervisere m.v.

Disposisitionsfriheden gælder således både for anvendelse af beløbsrammen for område 1) og rammen for område 2), men er som nævnt især banebrydende for område 1).

Tilskud til undervisning er bundet til nedbringelse af udgifterne til leder- og lærerløn, og er således betinget af, at sådanne udgifter er afholdt til de fastlagte satser. Lærerløse timer og anden virksomhed uden en lønnet lærer kan eventuelt søge om tilskud som aktivitet, herunder som aktivitet i tilknytning til undervisningen m.v.

Til forskel fra undervisning m.v. i lovens forstand er tilskuddet til aktivitet ikke bundet til bestemte udgiftsformer som f.eks. løn. Et aktivitetstilskud kan anvendes frit, det vil sige også til materiale eller lignende og til vederlæggelse, der ikke er bundet til bestemte satser.

Aktivitetstilskuddet vil kunne gradueres alt efter hvilken aktivitet, der støttes.

Til kapitel 4

Tilskud til undervisning m.v.

Forslaget indebærer en afbureaukratisering på undervisningsområdet, idet mange centralt fastlagte detailbestemmelser i lov om fritidsundervisning om de enkelte tilrettelæggelsesformer bortfalder. Samtidigt indebærer forslaget, at alle kredse kan få tilskud til undervisning m.v.

Til § 5

Til stk. 1.

Undervisning for personer under 18 år hører under ungdomsskolen, jf. forslag til lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler.

Undervisning m.v. efter denne lov kan tilbydes og gennemføres i et samarbejde med ungdomsskolen, eller den enkelte kreds kan vælge at lade personer under 18 år følge undervisningen m.v. Personer under 18 år indgår ikke i tilskudsgrundlaget.

Til stk. 2.

Bestemmelsen fastsætter, at det er en tilskudsbetingelse, at der udbetales løn m.v. i overensstemmelse med de regler, der udarbejdes efter § 42, og at der ikke, f.eks. gennem forøget deltagerbetaling, vil kunne ydes løn m.v. herudover.

Til stk. 3.

Der skal ydes tilskud til aktivitet i tilknytning til undervisning, f.eks. lærerløse timer. Der er imidlertid intet fastsat om tilskuddets størrelse og beregning, og det står derfor kommunalbestyrelsen helt frit, om man vil yde tilskud med en vis mindre brøkdel af tilskuddet til undervisning eller på anden måde, f.eks. nærmere angivne beløb.

Når aktivtet i tilknytning til undervisning er omtalt i lovens kapitel 4 om undervisning og ikke (alene) i kapitel 5 om aktivitet skyldes det, at muligheden for at konvertere et undervisningstilskud til et tilskud til aktivitet vil være særlig aktuel og umiddelbart kan finde sted på dette område.

Til stk. 4.

Formelt kompetencegivende undervisning hører under anden lovgivning, hvor deltagerne ønsker og accepterer en udefra kommende bestemmelse af undervisningsforløb m.v.

Til § 6

Ansøgning om tilskud til undervisning m.v. indgives til folkeoplysningsudvalget inden en vis frist, således at udvalget kan bedømme de samlede tilskudsønsker. Udvalget har samtidig myndighed til at nedsætte det budgetterede deltagertimetal, såfremt det skønnes urealistisk sammenholdt med seneste års deltagertimetal. Tilskudsberegningsenheden er deltagertimetal, herunder særskilte oplysninger om deltagertimetal ved undervisning m.v. af deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne.

Til § 7

Til stk. 1.

Den beløbsramme, der er til rådighed til undervisning m.v., skal fordeles forholdsmæssigt til de enkelte kredse på grundlag af de af folkeoplysningsudvalget godkendte deltagertimetal.

Til stk. 2.

Personer med handicap i forhold til et konkret emne skal fremover deltage i betalingen af lærerløn m.v. Da undervisning tilrettelagt for denne persongruppe fordrer små hold, skal denne personkreds tælle 3-dobbelt ved tilskudsberegningen, hvorved deltagerens egen betaling kommer til at svare til udgifterne for deltagere i den øvrige undervisning m.v.

Til stk. 3.

Det er nødvendigt med forudbetaling af det offentlige tilskud af hensyn til kredsens mulighed for at disponere bl.a. lønudbetalinger til lærere og ledere. Samtidig vil kommunens risiko for midlernes forvaltning mindskes ved ratevis udbetaling.

Til § 8

Denne egen forvaltning indebærer både frihed til at tilrettelægge sin virksomhed, frihed for deltagerne til at ændre virksomheden undervejs samt ansvar for ansættelsesforhold og andre økonomiske dispositioner inden for tilsagnsrammen, herunder fastsættelse af forskellige holdstørrelser og deltagerbetaling.

Til § 9

Det samlede offentlige tilskud til den enkelte kreds' undervisning m.v. kan ikke overstige 2/3 af udgifterne til aflønning m.v., med mindre der er tale om undervisning for deltagere med handicap, eller kommunalbestyrelsen har besluttet at yde særlige tilskud efter §§ 10 og 11. Den enkelte kreds kan ikke få større tilskud end det tilskudstilsagn, som er beregnet i henhold til § 7.

Til § 10

Kommunalbestyrelsen fastsætter i sine regler, jf. § 3 i hvilket omfang den ønsker at yde et ekstraordinært tilskud f.eks. for at nedsætte betalingen for eller helt fritage særlige grupper for betaling. Der vil typisk være tale om pensionister, efterlønsmodtagere og dagpengemodtagere. Tilskuddet skal i givet fald ydes til alle initiativtagere i kommunen på samme vilkår.

Til § 11

Her tænkes bl.a. på instrumentalundervisning, som efter fritidsundervisningslovens regler kan have hold på 4 deltagere og på de særlige forhold i små ø-samfund m.v.

Til § 12

Til stk. 1.

Kravet om regnskabsaflæggelse skal muliggøre kontrollen af kravet om aflønning m.v. af ledere og lærere samt om det offentliges andel heraf.

Til stk. 2.

Udbetalte tilskud, der ikke er anvendt i overensstemmelse med denne lovs regler og de regler, kommunalbestyrelsen har fastsat i henhold til § 3, skal tilbagebetales. Det skal i den forbindelse nævnes, at deltagertimetallet alene er beregningsgrundlag for tilsagnets størrelse og ikke en betingelse for tilskuddets anvendelse.

Til stk. 3.

Kulturministeren bemyndiges til at fastsætte overordnede regler for regnskabsaflæggelsen, som kan konkretiseres, afhængigt af den enkelte kommunes vurdering af behovet for enkel administration.

Til § 13

Bestemmelsen bemyndiger kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om tilskud til undervisning m.v., til at fastsætte regler om krav til gennemsnitligt deltagerantal på holdene og til, som hidtil, at kunne fastsætte begrænsninger i emnekredsen.

Det er ikke tanken, at der skal ske en væsentlig ændring i forhold til cirkulære af 22. september 1973 om afgrænsning i emnekredsen for fritidsundervisning for voksne. I overensstemmelse med den holdning, der er blevet givet udtryk for i det lovforberedende udvalg, er det hensigten at fastsætte, at motionsgymnastik, herunder yoga og afspænding ikke kan tilbydes som undervisning. Der skal dog samtidig åbnes mulighed for, at den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte, at en eller flere af de af ministeren fastsatte begrænsninger ophæves.

Til kapitel 5

Tilskud til aktiviteter

Der påhviler kommunen en pligt til at yde tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Bestemmelsen følger dermed de kommunale støtteordninger, som hovedparten af kommuner allerede frivilligt har indført. Men der fastlægges ikke bestemte satser for sådanne tilskud.

Som i de kommunale støtteordninger vil der kunne fastlægges forskellige satser for denne støtte alt efter aktivitetens indhold og funktion. Dette giver mulighed for at opretholde det gældende tilskudsniveau til fritids- og ungdomsklubber og tilsvarende arbejde. Det skulle også give mulighed for, at klubarbejde for børn og unge mere smidigt vil kunne indpasses i kommunens samlede tilskudspolitik. Iøvrigt henvises til betænkning nr. 1088 om klubvirksomhed.

Til § 14

Forpligtelsen til at give tilskud til aktiviteter for børn og unge gælder det i omfang, personer under 25 år deltager i aktiviteten.

Til § 15

Til stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fastsætter regler, jf. § 3, om, hvorledes virksomheden skal dokumenteres, således at bl.a. kravet om ligebehandling af virksomhed med samme funktion og indhold sikres.

Til stk. 3.

Kommunalbestyrelsen fastsætter regler, jf. § 3, om, hvorledes man bl.a. ved forhøjet tilskud skal tilgodese f.eks. ungdoms- og fritidsklubber eller særlige grupper af unge.

Til stk. 4.

For mange kredse vil det være nødvendigt med forudbetaling. Samtidig vil en ratevis forudbetaling mindske kommunens risiko.

Til § 16

Bestemmelsen pointerer den ret til egen forvaltning af tilskud og af tilrettelæggelsen af den folkeoplysende virksomhed, som også fremgår af lovens krav til den enkelte kommunes regler, jf. § 3.

Til § 17

Til stk. 1.

Tilskudsmodtagerne forpligtes til at aflægge regnskab for anvendelsen af tilskuddet og skal samtidig dokumentere, at der også på dette område finder en egenbetaling sted. Loven stiller ikke særlige krav til størrelsen af denne egenbetaling.

Dokumentation, der vedrører foreningsmedlemmer, kan ikke afkræves i en form, der oplyser medlemmets identitet, fx. navn, adresse, fødselsdato, cpr-nummer, da dette ville betyde en registrering af foreningsmedlemmer.

Til stk. 2.

Det endelige tilskud beregnes ud fra regnskab og dokumenteret faktisk virksomhed sammenholdt med de ratevise acontoudbetalinger, men kan aldrig overstige tilskudstilsagnet, jf. § 15.

Til stk. 3.

Der er pligt til at tilbagebetale acontotilskud, der ikke er anvendt i overensstemmelse med loven eller de regler, kommunalbestyrelsen har fastsat i henhold til § 3 samt i overensstemmelse med de antagelser om virksomhedens omfang, der lå til grund for beregningen af tilskudstilsagnet.

Til stk. 4.

Kulturministeren er bemyndiget til at fastsætte overordnede regler om regnskabsaflæggelse som kan udfyldes af den enkelte kommunalbestyrelse. Hensigten hermed er at fastsætte regler, som medfører et minimum af offentlig administration.

Til § 18

Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til aktiviter for voksne. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for tilskud til aktiviteter for voksne, jf. § 3, stk. 2, såfremt man beslutter at yde tilskud. Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, at visse former for aktiviteter ikke kan få tilskud, men f.eks. alene skal have adgang til lokaleanvisning.

Til § 19

Bestemmelsen giver mulighed for, at et tilskud modtaget til aktiviteter kan bruges til undervisningstilskud, jf. indledende bemærkninger til kapitel 4 og 5.

Til § 20

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 13 om undervisning m.v.

Til kapitel 6

Lokaler og udendørs anlæg

Bestemmelserne om lokaler og udendørs anlæg og tilskud til driftsudgifter i forbindelse med private haller, andre lokaler og lejrpladser er samlet i kapitel 6.

I bestemmelserne fastholdes og videreføres de fra fritidsundervisningsloven kendte hovedprincipper for lokalestøtte, anvisning og tilskud.

Lovforslagets bestemmelser om anvisning af lokaler og udendørs anlæg omfatter al virksomhed inden for loven, og de omfatter alle aldersgrupper. Lovforslagets bestemmelser om tilskud til private haller, andre lokaler og lejrpladser i forbindelse med aktiviteter for børn og unge under 25 år indebærer dog en forbedring af tilskuddet, da der påtænkes en forhøjelse af det maksimum for de driftsudgifter, til hvilke kommunalbestyrelsen er forpligtet at yde tilskud.

Endvidere skal der efter lovforslagets bestemmelser anvises lokaler og udendørs anlæg ikke blot til undervisning, men også til aktiviteter for voksne, og der åbnes mulighed for lokaletilskud til aktiviteter for voksne.

Anvisning

Til § 21

Til stk. 1. og stk. 2.

Anvisningsforpligtelsen omfatter alle virksomhedsformer inden for lovens område. Der skal således også anvises ledige lokaler og udendørs anlæg til aktiviteter for voksne, uanset om disse aktiviteter modtager tilskud.

Kun virksomhed, der efter sit indhold er omfattet af kapitel 4 Undervisning m.v. eller kapitel 5 Aktiviteter, er omfattet af anvisningsforpligtelsen. Men det er ikke en betingelse for at få anvist lokaler og udendørs anlæg, at der ydes tilskud efter kapitel 4 eller 5.

Anvisningsforpligtelsen omfatter efter lovforslaget kun offentlige lokaler og udendørs anlæg tilhørende kommunen, amtskommunen eller staten. Amtskommunale og statslige lokaler og udendørs anlæg skal være beliggende i kommunen.

Anvisningsforpligtelsen omfatter kun eksisterende lokaler og udendørs anlæg. Kommunale lokaler og udendørs anlæg skal anvises før henholdsvis amtskommunale og statslige. Som hidtil afholder kommunen eventuelle udgifter til lys, varme og rengøring i forbindelse med de amtskommunale og statslige lokaler og udendørs anlæg, jf. § 22, stk. 2.

Lokaler og udendørs anlæg skal kun anvises, når de er ledige, det vil sige, når kommunen, amtskommunen eller staten ikke selv bruger dem eller i øvrigt har disponeret til anden side.

Lovforslagets bestemmelser om, at offentlige lokaler og udendørs anlæg skal anvises til virksomhed inden for denne lovs område, må, for at kunne gennemføres efter deres hensigt, forudsætte, at kommuner, amtskommuner og staten ikke kan disponere i form af udlejning af lokaler og udendørs anlæg til virksomhed inden for lovens område, jf. også § 23, hvorefter der alene ydes tilskud til driftsudgifter i forbindelse med egne eller lejede private haller, andre lokaler og lejrpladser.

I forbindelse med anvisning af lokaler og udendørs anlæg må der også tages hensyn til om de er egnede, herunder at de ligger i en rimelig nærhed i forhold til deltagerne.

Til stk. 3.

Som udgangspunkt har børn og unge fortrinsstilling, men når det fx. drejer sig om handicapvenlige lokaler, kan voksne gå forud for børn og unge.

Til § 22

Til stk. 1.

Den vederlagsfri anvisning af lokaler og udendørs anlæg omfatter som hidtil også de fornødne birum samt lys, varme, bad, rengøring, inventar og undervisningsmateriel. I forhold til gældende lov kan brugerne ikke længere forlange skolebetjentbistand stillet til rådighed. Kræver ejeren af lokalerne, at skolebetjenten eller andet opsyn medvirker, kan der ikke kræves betaling herfor.

Til stk. 2.

Bestemmelsen svarer til gældende regler.

Til stk.3.

Lokaler og udendørs anlæg, der stilles til rådighed, skal kunne fungere på samme måde, som når de iøvrigt anvendes. Dette gælder også det udstyr, herunder inventar og undevisningsmateriel, som de er forsynet med. Der kan på den anden side ikke stilles krav om særlig indretning eller særligt udstyr til lokaler og udendørs anlæg, fordi de er blevet anvist til den folkeoplysende virksomhed.

Til stk. 4.

Der kan som udgangspunkt ikke tages betaling for anviste lokaler og udendørs anlæg. Her er der dog skabt mulighed for, at der kan opkræves et gebyr for brug af offentlige lokaler m.v. med det formål at kunne nedbringe driftsudgifterne ved brug af private lokaler. En sådan udligningsordning, der fungerer i et lukket kredsløb inden for hvert af de i § 4, stk. 3, nævnte hovedområder, vil kunne medvirke til at stille brugere af offentlige lokaler m.v. og af private haller og andre lokaler mere lige i økonomisk henseende.

Tilskud

Til § 23

Til stk. 1.

Med bestemmelsen videreføres gældende lovs princip om, at der er frit lokalevalg i forbindelse med aktiviteter for børn og unge, jf. dog stk. 2 om tilskud til nye haller.

Til stk. 2.

Denne bestemmelse indebærer en begrænsning af tilskudsforpligtelsen efter stk. 1. Kommunen kan efter denne bestemmelse undlade at yde tilskud til haller opført efter lovens ikrafttræden, til nye lejemål vedrørende haller eller til andre tilsvarende væsentlige forøgelser af tilskudsgrundlaget for bestående haller. Bestemmelsen omfatter bl.a. idrætshaller, svømmehaller, skøjtehaller, ridehaller og squashbaner. Kommunen kan også vælge at udskyde sin tilskudsforpligtelse i ovennævnte tilfælde, indtil der kan skabes plads på kommunens budget.

Til § 24

Bestemmelsen, der svarer til de gældende regler, medfører, at der skal ydes tilskud efter § 23, stk. 1., selvom de private haller, andre lokaler og lejrpladser ikke ligger i kommunen. Den kreds, der søger tilskud, skal selvsagt have hjemsted eller på anden måde hovedtilknytning til den pågældende kommune.

Til § 25

Til stk. 1.

Udgangspunktet for ydelse af tilskud er efter lovforslaget driftsudgifterne i forbindelse med anvendelsen af private haller, andre lokaler og lejrpladser. Kredsene må kunne dokumentere udgifterne. En nærmere afgrænsning af de tilskudsberettigede driftsudgifter vil kunne fastlægges i kommunernes retningslinier.

Til stk. 2.

Kulturministeren kan fastsætte et maksimum for det lovbundne lokaletilskud. Det vil være naturligt, om der fastsættes et maksimum for idrætshaller m.v. og et andet maksimum for andre lokaler og lejrpladser.

Til stk. 3.

Med denne bestemmelse opretholdes den gældende aftrapningsordning, så at en forholdsmæssig nedsættelse af lokaletilskuddet under hensyn til antal deltagere over 25 år kun foretages, hvis denne udgør mindst 10 pct.

Til § 26

Bestemmelserne bevarer den hidtidige mulighed for kommunalbestyrelsen for at reducere tilskuddet, hvis udgiften forekommer urimelig høj.

Til § 27

Efter denne bestemmelse yder kommunalbestyrelsen tilskud til kredsens egne eller lejede private haller og andre private lokaler til undervisning m.v. for personer over 18 år, jf. § 5. Der er dog kun en forpligtelse til at yde tilskud, hvis det ikke har været muligt at anvise egnede offentlige lokaler. Kommunalbestyrelsen fastsætter reglerne for tilskudsordningen.

Til § 28

Med denne bestemmelse åbnes der mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til driftsudgifter i forbindelse med kredsens egne eller lejede private lokaler til personer over 25 år. Kommunalbestyrelsen fastsætter selv reglerne for tilskudsordningen.

Til § 29

Bestemmelsen er foreslået af hensyn til den kommunale budgetlægning.

Til kapitel 7

Administration

Administrationsreglerne skal ses i nøje sammenhæng med det øvrige lovforslag. Folkeoplysningsudvalget er derfor tillagt betydelig kompetence i overensstemmelse med lovens hovedsigte, som samtidig med indførelsen af kommunal rammestyring vil fremhæve de initiativtagende kredses egen forvaltning.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til gældende regler i skolestyrelseslovens § 1.

Til § 31

Til stk. 1.

Folkeoplysningsudvalgets størrelse må kunne variere efter ønske i den enkelte kommune. Repræsentanter for de i § 4, stk. 3, nævnte hovedområder bør udvælges således, at udvalgets faglige erfaringer bliver bredest mulige. Herunder bør den eller de lokale handicaporganisationer altid have tilbud om en plads i udvalget.

Til stk. 2.

Her tænkes især på Københavns og Århus kommuner.

Til § 32

Til stk. 1.

Kommunalbestyrelsen fastsætter de generelle regler om tilskud og lokaleanvisning. Da folkeoplysningsudvalget skal administrere disse regler, er det hensigtsmæssigt, at udvalget får lejlighed til at udtale sig herom.

Til stk. 2.

Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter den samlede økonomiske ramme til området og fordeler den på hovedområderne m.v., og folkeoplysningsudvalget er forpligtet til at udarbejde et beslutningsgrundlag herfor.

Til stk. 3 og 4.

De mennesker, sagen vedrører, har ansvaret for afgrænsningen i hver enkelt kommune både for så vidt angår afgrænsning af kredsene efter § 4, stk. 3, og for så vidt angår tvivlsmæssige spørgsmål om afgrænsning af virksomheden.

Til stk. 5 og 6.

Efter bestemmelserne afgiver folkeoplysningsudvalget udtalelse til kommunalbestyrelsen om eventuel opkrævning af gebyr for brug af anviste lokaler og udendørs anlæg og om nedsættelse af lokaletilskud.

Til § 33

Til stk. 2.

Efter bestemmelsen påhviler ansvaret for information om folkeoplysningsmulighederne i kommunen folkeoplysningsudvalget. Udvalget får endvidere ansvaret for udarbejdelse af oversigter over offentlige lokaler i overensstemmelse med § 21. Udvalget har ansvaret for rådgivning, vejledning og administrativ hjælp til mindre og nye kredse, samt til grupper med særlige behov.

Til stk. 3.

Bestemmelsen svarer stort set til § 31 i gældende styrelseslov, men koncentreres om aktiviteter for børn og unge. Loven handler om støtte til den frie, d.v.s. ikke offentlige, folkeoplysende virksomhed. Kommunalbestyrelsen må ikke i sin tilskudspolitik vanskeliggøre det frie, folkeoplysende arbejde. Samtidig kan der dog være behov for offentlige initiativer vedrørende børn og unge, når de folkeoplysende kredse ikke ønsker eller magter opgaverne.

Til § 34

Folkeoplysningsudvalget kan indstille til kommunalbestyrelsen om at nedsætte underudvalg. Afhængigt af folkeoplysningsudvalgets størrelse m.v. kan det være hensigtsmæssigt at udpege personer uden for udvalgets medlemskreds til sådanne underudvalg.

Til § 35

Til stk. 1.

Kulturministeren kan fastsætte regler om valg til folkeoplysningsudvalget, om dets nedsættelse og sammensætning. Folkeoplysningsudvalgets sammensætning og beføjelser på området fastsættes i en vedtægt, der vedtages af kommunalbestyrelsen. Det forudsættes, at områderne som udgangspunkt selv står for udpegningen af deres repræsentanter i udvalget.

Til stk. 2 og 3.

Efter ændringen af de kommunale styrelseslove ved lov nr. 729 af 2. december 1989, hvorved der blev skabt mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan vælge en fast vederlagsordning i stedet for mødediæter, vil et kommunalbestyrelsesmedlem, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om vederlæggelse efter § 16a i lov om kommunernes styrelse, ikke kunne modtage diæter fra kommunens kasse.

Til § 36

Til stk. 1.

Efter bestemmelsen kan klage over afgørelser truffet af folkeoplysningsudvalget vedrørende virksomhed efter denne lov indbringes for kommunalbestyrelsen.

Til stk. 2.

Ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om, at visse afgørelser kan indbringes for ministeren, vil eventuelt blive anvendt for så vidt angår lønspørgsmål. Lovligheden af kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for tilsynsrådet.

Til kapitel 8

Amtskommunale opgaver

Bestemmelsen i § 37 tilsigter at videreføre gældende lovs forpligtelse for amtsrådene til at anvise lokaler og udendørs anlæg og yde lokaletilskud til foreningsarbejde for børn og unge på amtsplan. Der henvises til bemærkningerne til §§ 21-29 om lokaletilskud.

En del amtskommuner har ud over disse lovbestemte forpligtelser efter egen beslutning indført tilskud til amtsforeningers virksomhed. Sådanne tilskud, som er af stor værdi for arbejdet, forudsættes fortsat ydet på frivillig basis.

Til kapitel 9

Folkeuniversitetsvirksomhed

Dette kapitel er i det væsentlige en videreførelse af bestemmelserne om folkeuniversitetsvirksomhed i gældende lov.

Til § 38

Bestemmelsen markerer folkeuniversitetsudvalgets ansvar og afgrænsningen af området samt forudsætter en tæt sammenhæng og et tæt samarbejde med forskningsverdenen.

Til § 39

Til stk. 1.

Efter fritidsundervisningsloven er statens tilskud til lærerløn og foredragshonorar lovbundent, mens tilskuddet til administrationsudgifterne er rammebelagt. Efter bestemmelsen fastsættes på finansloven en beløbsramme for størrelsen af statens årlige tilskud til den samlede folkeuniversitetsvirksomhed. Rejseudgifter til lærere og foredragsholdere godtgøres efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Til stk. 2.

Med denne bestemmelse indføres deltagerbetaling til lærerløn m.v. ved universitetskurserne. Da lærerlønsudgifterne er større ved folkeuniversitetsvirksomheden end ved den øvrige almene undervisning stilles kun krav om deltagerbidrag på mindst 1/4 af udgifterne. Der betales fortsat mindst 1/3 af lønudgifterne til forelæsere.

Til § 40

Til stk. 1.

Bestemmelsen svarer til de hidtil gældende regler, men det præciseres, at udvalget nu har det overordnede økonomiske og faglige ansvar for den samlede virksomhed. Dette indebærer bl.a., at folkeuniversitetsudvalget skal beslutte den overordnede økonomiske politik på området, herunder statstilskuddets fordeling og skal påse, at kravene til undervisningens indholdsmæssige niveau og til lærerkvalifikationer opfyldes. Udvalget kan i den forbindelse stille krav til vedtægter m.v. for de enheder til hvilke statstilskuddet fordeles.

Til stk. 2.

Der vil som hidtil med kulturministerens godkendelse være mulighed for at ansætte en studierektor ved den samlede folkeuniversitetsvirksomhed.

Til § 41

Til stk. 1.

Bestemmelsen svarer til fritidsundervisningslovens regler og hænger bl.a. også sammen med, at folkeuniversitetsvirksomhed er med til at løse universiteternes forpligtelser efter styrelseslovens § 1 til at formidle forskningsarbejdet til offentligheden.

Til stk. 2.

Denne forpligtelse er altså sekundær, men herefter ligestillet med anden folkeoplysende undervisning m.v. efter denne lov.

Til kapitel 10

Løn

Til § 42

Bestemmelsen angår undervisning m. v. inden for to områder:

1) Undervisning, foredragsvirksomhed og studiekredse for voksne (ledere og lærere)

2) Folkeuniversitetet (foredragsholdere og kursuslærere, samt landssekretariatets leder)

For så vidt angår undervisningsvirksomhed m.v. forudsættes det i lovforslaget, at der - foruden de til området knyttede lærere - skal ansættes en leder, men man har herudover ikke på forhånd bundet sig til bestemmelser om ledelsens nærmere udformning og omfang herunder om eventuel ansættelse af medhjælpere for lederen, eller til i hvilke former de nærmere løn-og ansættelsesvilkår skal udformes.

For så vidt angår folkeuniversitetsvirksomhed påtænkes for forelæsere og undervisere udarbejdet nærmere regler, der viderefører den ordning, der nu følger af cirkulære af 1. september 1989 om lønninger m. v. til Folkeuniversitetets forelæsere og undervisere. Tilsvarende vil den hidtil gældende ordning for studierektoren som leder af landssekretariatet blive videreført uændret.

Der kan endvidere udarbejdes regler for andre grupper, bl.a. ledere og medarbejdere i klubber for børn og unge.

Til kapitel 11

Statstilskud

Overgangen fra statsrefusion til bloktilskud og fra regelstyring med høj grad af lovbundne tilskud til kommunal rammestyring medfører også ændring af statsopgaverne med hovedvægten på service overfor regering, folketing og enkeltpersoner.

Til § 43

Det er hensigten, at områdets organisationer, store som små, selv skal vurdere anvendelsen af offentlige tilskud til administration, til udviklingsarbejde og til medarbejderuddannelse. Det vil herefter også være organisationerne, der forestår leder- og læreruddannelsen. Dette er i overensstemmelse med, at den enkelte kreds selv, og på eget ansvar, vælger og vurderer både ledere og lærere. Til disse organisationer m.v. hører bl.a. også De Samvirkende Invalideorganisationer, som herefter selv får mulighed for at forvalte bl.a. midler til tolke og til specielle lærerkurser m.v. For så vidt angår de mindre organisationer og enkeltstående kredse er det tanken at lade Dansk Folkeoplysnings Samråd administrere disse tilskud.

Det vil i forbindelse med medarbejderuddannelse m.v. fortsat ofte være hensigtsmæssigt, at dette arbejde udføres i samarbejde med de voksenpædagogiske centre.

Tilskuddet til de landsdækkende oplysningsforbund og andre sammenslutninger med oplysningsarbejde for voksne som hovedformål skal delvis modsvare de forventede tilskud fra tips og lottoloven, som foreningslivets organisationer modtager.

Til § 44

Lovforslaget indebærer, at der i hver enkelt kommune afsættes midler til udviklingsarbejde, jf. § 4, stk. 2. Det vil dog samtidig være nødvendigt, at Kulturministeriet kan yde økonomisk støtte til udviklingsarbejde, bl.a. af tværkommunal eller tværsektorial karakter. Endvidere, at ministeriet kan støtte og iværksætte undersøgelser på særlige områder eller af landsdækkende karakter samt afholde eller yde tilskud til særlige konferencer m.m.

Det særlige finanslovstilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde omfatter også udvikling af særlige undervisningsmaterialer i forbindelse med undervisning, hvor handicappede deltager, samt tilskud til udvikling af folkeoplysende organisationers og tilsvarende kredses mellemfolkelige arbejde.

Til kapitel 12

Andre bestemmelser

Til § 45

En ordning, der sikrer, at kommunegrænser ikke forhindrer deltagelse i folkeoplysende arbejde, er fortsat nødvendig.

De hidtil gældende regler om, at den kommune, hvor kredsen har hjemsted, kan kræve godtgørelse af undervisningsudgifter fra deltagernes hjemstedskommuner, gentages derfor i loven.

En deltager anses normalt for hjemmehørende i den kommune, hvor vedkommende er tilmeldt folkeregistret.

Mange kommuner har allerede indgået aftale om godtgørelsens omfang, og det forudsættes også fortsat at ske. De regler, der efter bemyndigelse kan fastsættes af ministeren tænkes alene at omfatte de tilfælde, hvor de involverede kommuner ikke har aftalt andet.

Det er ikke en betingelse for deltagelse i undervisning m.v. efter denne lov, at der er mulighed for refusion, hvilket bl.a. har betydning i relation til herboende grønlændere og færinger.

Til § 46

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i skolestyrelseslovens § 81.

Til § 47

Ønsket om en fortsat eksperimentering og udvikling medfører, at der er behov for at kunne fravige bestemmelserne i denne lov. I det omfang en dispensationsansøgning berører kommunalbestyrelsens kompetence, skal kommunalbestyrelsen høres.

Til kapitel 13

Ikrafttræden m.v.

Til § 48

Ifølge aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening skal loven træde i kraft den 1. august 1990.

Til § 49

Fritidsundervisningslovens bestemmelser foreslås ophævet i sin helhed, idet reglerne om ungdomsskolen skal afløses af bestemmelserne i det samtidig fremsatte forslag til lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler.

For at give den nødvendige tid til overvejelser om ungdomskostskolernes fremtidige status foreslås det, at ophævelsen af fritidsundervisningslovens bestemmelser om ungdomskostskoler først sker med virkning fra den 1. august 1991, jf. bemærkningerne til kapitel 1 i forslag til lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler.

Til § 50

En lang række af bestemmelserne i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v. foreslås ophævet, da tilsvarende bestemmelser er optaget i henholdsvis forslag til lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler og nærværende lovforslag.

Derimod ophæves §§ 36, 40, 73, stk. 1 og 78b ikke. Bestemmelserne påtænkes senere overført til henholdsvis lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 4. maj 1987, og lov om undervisning af voksne indvandrere, jf. lov nr. 355 af 4. juni 1986.

De ændrede formuleringer af §§ 57, 76 og 80b har sammenhæng med det af undervisnings- og forskningsministeren fremsatte forslag til lov om gymnasiet m.v. (L 75), § 29, stk. 5, hvortil der i øvrigt henvises. Dette lovforslag træder ifølge forslagets § 29, stk. 1 først i kraft den 1. april 1991 og har virkning fra den 1. august 1991.

Til § 51

Ophævelse af de pågældende bestemmelser i frikommuneloven vedrører de bestemmelser, der hidtil har dannet grundlag for godkendelse af frikommuneprojekter inden for fritidsundervisningsområdet. Ifølge aftale med Indenrigsministeriet ophæves disse bestemmelser samtidig med ophævelse af de lovbestemmelser, de vedrører, således at det ikke er nødvendigt at afvente den førstkommende ændring i frikommuneloven. De frikommuneregulativer, der er godkendt efter de hidtidige regler, vil herefter bortfalde med virkning fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

I takt med et eventuelt behov for nye frikommuneprojekter er Kulturministeriet indstillet på at overveje at tilvejebringe en hertil svarende hjemmel i frikommuneloven.

Bilag 1

Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 236 af 24. april 1987

Bilag 2

Undervisnings- of Forskningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 437 af

20. juni 1989

Efter 2. behandling den 22. maj 1990

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1. Loven skal sikre offentlige tilskud og lokaler til den frie folkeoplysende virksomhed med respekt for initiativtagernes egenart og egen forvaltning.

Kapitel 2

Generelle regler

§ 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i folkeoplysende virksomhed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens forpligtelse i henhold til stk. 1 opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen yder tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne, jf. kapitel 4, yder tilskud til aktiviteter for børn og unge og eventuelt til aktiviteter for voksne, jf. kapitel 5, samt stiller lokaler m.v. til rådighed for folkeoplysende virksomhed og yder tilskud til driftsudgifter til private lokaler m.v. til sådan virksomhed, jf. kapitel 6.

§ 3. Tilskud og lokaleanvisning til aktiviteter for børn og unge samt tilskud og lokaleanvisning til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne efter denne lov skal med de begrænsninger, der følger af loven, ydes efter følgende kriterier:

1) Enhver kreds af personer, der tilbyder denne virksomhed, er med de begrænsninger, der følger af denne lov, tilskudsberettigetog har adgang til lokaler m.v. Den enkelte kreds' idepolitiske grundlag, organisatoriske struktur, frie emnevalg, frie valg af tilrettelæggelsesform og frie dispositionsret skal respekteres.

2) Støtte til virksomheden ydes efter objektive kriterier, der sikrer lige tilskudsvilkår for virksomhed med samme funktion og indhold. Der skal dog tages særlige hensyn til aktiviteter for børn og unge og til undervisning m.v. for voksne med særlige behov i relation til undervisningens tilrettelæggelse.

3) Aktiviteter for børn og unge af idebestemt, politisk og religiøs art skal sidestilles med anden folkeoplysende aktivitet for børn og unge.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om tilskud til virksomhed inden for lovens område og om anvisning af offentlige lokaler og udendørsanlæg.

Stk. 3. Ved en kreds forstås i denne lov et antal personer, blandt hvilke een er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for anvendelsen af modtagne tilskud og anviste lokaler m.v. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til en tilskudsberettiget kreds, herunder om deltager- eller medlemsindflydelse og om udelukkelse af virksomhed, hvis overskud tilfalder enkeltpersoner.

Kapitel 3

Fordeling af tilskud

§ 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter årligt en beløbsramme for tilskud til det samlede område, jf. § 2.

Stk. 2. Til nye initiativer, til udviklingsarbejde, til samlingssteder med folkeoplysning som hovedformål og til virksomhed af tværgående karakter afsættes mindst 5 pct. af den i stk. 1 nævnte beløbsramme bortset fra den del, der påregnes anvendt til tilskud til private lokaler og lejrpladser.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fordeler den resterende beløbsramme på 2 hovedområder:

1) Oplysningsforbund og andre kredse, hvis virksomhed hovedsagelig omfatter undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed for voksne.

2) Foreninger samt fritids- og ungdomsklubber m.v.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af beløbsrammerne skal anvendes til nærmere angivne formål.

Stk. 5. I det omfang det i stk. 2 nævnte beløb ikke kan anvendes til de der anførte formål, overføres beløbet efter kommunalbestyrelsens bestemmelse til fordeling inden for de i stk. 3 angivne hovedområder.

Stk. 6. Tilskud efter stk. 2 kan ydes til såvel enkeltpersoner som kredse. Tilskud efter stk. 3 kan kun ydes til de i § 3 nævnte kredse.

Kapitel 4

Tilskud til undervisning m.v.

§ 5. Der ydes tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed samt aktiviteter i tilknytning hertil, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Tilskuddet ydes til aflønning m.v. af lærere og ledere. Aflønning m.v. skal være i overensstemmelse med de regler, der udarbejdes efter § 44.

Stk. 3. Virksomheden skal stå åben for alle, men hvor særlige forhold gør sig gældende, vil virksomheden af folkeoplysningsudvalget kunne godkendes for en bestemt afgrænset deltagerkreds.

Stk. 4. Der kan ikke ydes tilskud til formelt kompetencegivende undervisning.

§ 6. Ansøgning om tilskud efter § 5 indgives til folkeoplysningsudvalget inden en af udvalget fastsat frist. I forbindelse med ansøgningen gives oplysning om det budgetterede deltagertimetal ved undervisning m.v., herunder det budgetterede deltagertimetal ved undervisning af deltagere med handicap i relation til et konkret emne. Endvidere gives oplysning om det seneste års deltagertimetal. Folkeoplysningsudvalget kan nedsætte det budgetterede deltagertimetal.

§ 7. Den beløbsramme, der er til rådighed til tilskud til undervisning m.v., fordeles som tilskudstilsagn forholdsmæssigt mellem de ansøgende kredse på grundlag af de af folkeoplysningsudvalget godkendte budgetterede deltagertimetal.

Stk. 2. Ved fordelingen efter stk. 1 tæller timetallet for deltagere i instrumentalundervisning og deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne tredobbelt.

Stk. 3. Tilskud udbetales ratevis forud.

§ 8. Den enkelte kreds træffer beslutning om deltagerbetalingen, om ansættelse og afskedigelse af ledere, lærere og andre medarbejdere, om valg af emner og tilrettelæggelsesform, om kursuslængde og om antallet af deltagere på det enkelte hold, jf. dog § 14.

§ 9. Det samlede tilskud til undervisning m.v. kan ikke overstige 2/3 af kredsens samlede udgifter til aflønning, jf. dog § 7, stk. 2, § 10 og § 11, og kan ikke overstige det beløb, om hvilket der er givet tilsagn, jf. § 7, stk. 1.

§ 10. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper.

§ 11. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes forhøjet tilskud til undervisning m.v., der forudsætter små hold.

§ 12. Tilskudsmodtageren aflægger regnskab for anvendelsen af tilskuddet, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling.

Stk. 2. Beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med de i loven samt de af kommunalbestyrelsen i henhold til § 3 fastsatte regler, skal tilbagebetales.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse m.v.

§ 13. I det omfang et modtaget tilskud til undervisning m.v efter dette kapitel anvendes til aktiviteter, der ikke er knyttet til undervisning m.v., jf. § 5, stk. 1, skal dette ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 om tilskud til aktiviteter.

§ 14. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed, herunder om gennemsnitligt deltagerantal og om afgrænsning af de emner, hvortil der kan ydes tilskud.

Kapitel 5

Tilskud til aktiviteter

§ 15. Der ydes tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år.

§ 16. Ansøgning om tilskud efter § 15 indgives til folkeoplysningsudvalget inden en af udvalget fastsat frist.

Stk. 2. Tilskudstilsagn beregnes på grundlag af ansøgningen sammenholdt med de seneste regnskabstal eller anden dokumentation for hidtidig virksomhed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal ydes forhøjet tilskud til f.eks. særlige aktivitetsformer og personer med særlige behov.

Stk. 4. Tilskud udbetales ratevis forud.

§ 17. Den enkelte kreds træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af leder, instruktører og andre medarbejdere samt om anvendelsen af tilskuddet.

§ 18. Tilskudsmodtageren aflægger regnskab for anvendelsen af tilskuddet, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling.

Stk. 2. Det endelige tilskud beregnes ud fra den faktiske, dokumenterede virksomhed, dog inden for tilsagnsrammen, jf. § 16.

Stk. 3. Beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med de i § 3 nævnte regler samt de forudsætninger om virksomhedens omfang, der har været lagt til grund ved beregningen af tilskudstilsagnet, skal tilbagebetales.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om regnskabsaflæggelse m.v.

§ 19. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ydes tilskud til aktiviteter for personer over 25 år.

§ 20. I det omfang et modtaget tilskud til aktivitet efter dette kapitel anvendes til undervisning m.v. af personer over 18 år, skal dette ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 om tilskud til undervisning m.v.

§ 21. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til aktiviteter, herunder om afgrænsning af de aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud.

Kapitel 6

Lokaler og udendørsanlæg

Anvisning

§ 22. Ledige offentlige lokaler og udendørsanlæg, der tilhører kommunen, eller som tilhører amtskommunen eller staten og er beliggende i kommunen, skal anvises til virksomhed inden for denne lovs område.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte lokaler og udendørsanlæg skal kun stilles til rådighed i det omfang, de findes egnede til det anviste formål.

Stk. 3. Ved anvisning af lokaler og udendørsanlæg har aktiviteter for børn og unge normalt fortrinsstilling, og anvisning til undervisning m.v. for voksne skal ske før anvisning til aktiviteter for voksne.

§ 23. De i § 22, stk. 1, nævnte lokaler og udendørsanlæg stilles vederlagsfrit til rådighed med lys, varme, rengøring og fornødent udstyr.

Stk. 2. Kommunen afholder eventuelle udgifter til lys, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af lokaler m.v., der tilhører amtskommunen eller staten.

Stk. 3. Lokaler og udendørsanlæg, der stilles til rådighed, skal kunne fungere på samme måde, som når de i øvrigt anvendes.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at der skal opkræves gebyr for brug af de anviste lokaler og udendørsanlæg. Gebyret anvendes inden for hvert af de i § 4, stk. 3, angivne hovedområder til nedbringelse af driftsudgifterne ved brug af egne og lejede private lokaler.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om anvisning af lokaler m.v.

Tilskud

§ 24. Der ydes tilskud til driftsudgifter til idrætshaller og andre haller samt andre lokaler og lejrpladser, der ejes eller lejes af kredse til brug for aktiviteter for børn og unge under 25 år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 1 træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til nye haller, herunder til nye lejemål vedrørende haller eller til væsentlige udvidelser af tilskudsgrundlaget vedrørende haller.

§ 25. De i § 24 nævnte haller, andre lokaler og lejrpladser skal være privatejede og beliggende inden for landets grænser eller i Sydslesvig.

§ 26. Tilskud i henhold til § 24 ydes med mindst 75 pct. af driftsudgifterne.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte et maksimum for de driftsudgifter, til hvilke kommunalbestyrelsen er forpligtet at yde tilskud.

Stk. 3. Omfatter aktiviteterne deltagere over 25 år, nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt svarende til disse deltageres andel af det samlede antal deltagere. Nedsættelse foretages dog kun, hvis denne udgør mindst 10 pct. af tilskuddet.

§ 27. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, nedsætte tilskuddet, hvis udgiften ikke står i et rimeligt forhold til antallet af deltagere eller til hallens, lokalets eller lejrpladsens anvendelse i øvrigt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte driftsudgifterne til et anslået beløb, der svarer til det normale niveau for en til formålet passende hal, lokale eller lejrplads på egnen.

§ 28. Tilskud til driftsudgifter til private haller og andre private lokaler, der ejes eller lejes af kredse til undervisning m.v. for personer over 18 år, ydes efter regler fastsat af kommunalbestyrelsen. Tilskuddet kan gøres betinget af, at egnede offentlige lokaler ikke kan anvises.

§ 29. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om tilskud til driftsudgifter til private lokaler m.v. til aktiviteter for personer over 25 år.

§ 30. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte frister for ansøgning om tilskud.

Kapitel 7

Administration

§ 31. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om alle forhold vedrørende virksomhed efter denne lov, der ikke er henlagt til anden myndighed.

Stk. 2. Alle sager, der er henlagt til folkeoplysningsudvalget, skal forelægges kommunalbestyrelsen til afgørelse, såfremt de medfører forøgede udgifter for kommunen.

§ 32. Kommunalbestyrelsen nedsætter et folkeoplysningsudvalg med mellem 9 og 15 medlemmer, bestående af et flertal, som udgør en bredt sammensat repræsentation for de i § 4, stk. 3, nævnte hovedområder, samt et mindretal valgt af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. En repræsentant for ungdomsskolebestyrelserne deltager i udvalgets møder uden stemmeret.

Stk. 2. I større kommuner kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at folkeoplysningsudvalget skal have flere end 15 medlemmer.

§ 33. Folkeoplysningsudvalget afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om udkast til regler for tilskud m.v., jf. § 3.

Stk. 2. Folkeoplysningsudvalget afgiver forslag til kommunalbestyrelsen om den samlede beløbsramme til området, om rammens fordeling mellem hovedområderne samt om anvendelsen af beløbsrammer til særlige formål.

Stk. 3. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om afgrænsningen af de i § 4, stk. 3, anførte hovedområder samt om afgrænsning af de områder, hvortil der kan ydes tilskud af den i § 4, stk. 2, nævnte beløbsramme.

Stk. 4. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om tilskudsberettiget virksomhed i henhold til kapitel 4 og 5.

Stk. 5. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om godkendelse af virksomhed for en bestemt afgrænset deltagerkreds, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 6. Folkeoplysningsudvalget afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om eventuelt gebyr i henhold til § 23, stk. 4.

Stk. 7. Folkeoplysningsudvalget afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om nedsættelse af lokaletilskud i henhold til § 27.

Stk. 8. Folkeoplysningsudvalget påser, at tilskud ydet efter denne lov er anvendt i overensstemmelse med de fastsatte regler.

§ 34. Folkeoplysningsudvalget anviser lokaler m.v. og fordeler tilskud til de enkelte ansøgere, jf. § 4, stk. 2 og 3, efter de af kommunalbestyrelsen fastsatte regler, jf. § 3.

Stk. 2. Folkeoplysningsudvalget har ansvaret for information om mulighederne for at opnå tilskud m.v. til folkeoplysende virksomhed i kommunen, herunder for udarbejdelse af oversigter over offentlige lokaler m.v. samt for rådgivning, vejledning og administrativ hjælp til mindre og nye initiativtagere samt til andre grupper med behov herfor.

Stk. 3. Folkeoplysningsudvalget skal støtte og fremkalde private bestræbelser på at tilrettelægge og gennemføre folkeoplysende virksomhed. Såfremt der ikke ad privat vej kan tilbydes sådan virksomhed for børn og unge i tilstrækkeligt omfang, skal udvalget indstille til kommunalbestyrelsen, at der fremsættes kommunale tilbud i fornødent omfang, eventuelt i samarbejde med andre sektorer eller kommuner.

Stk. 4. Folkeoplysningsudvalget kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om de spørgsmål, der vedrører virksomhed efter kapitel 1-7. Folkeoplysningsudvalget skal afgive erklæring i alle sager om de nævnte spørgsmål, der forelægges det af kommunalbestyrelsen.

§ 35. Folkeoplysningsudvalget kan stille forslag til kommunalbestyrelsen om, at der nedsættes underudvalg. Folkeoplysningsudvalget kan overlade en del af sine beføjelser til disse. Medlemmer af underudvalg kan udpeges uden for folkeoplysningsudvalgets medlemskreds.

§ 36. Kulturministeren kan fastsætte regler om folkeoplysningsudvalgets sammensætning og beføjelser og om valg af udvalgets medlemmer. Personer, der har bopæl i kommunen, har pligt til at modtage valg.

Stk. 2. Udgifterne ved folkeoplysningsudvalgets virksomhed afholdes af kommunen, der stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

Stk. 3. For deltagelse i møder i folkeoplysningsudvalget eller dets underudvalg kan der ydes medlemmerne diæter og befordringsgodtgørelse i overensstemmelse med reglerne i lov om kommunernes styrelse.

§ 37. Kommunen varetager administrationen i forbindelse med aflønning m.v. af ledere og lærere ved virksomhed efter kapitel 4 for de kredse, der ønsker det, og som ikke er tilknyttet en landsdækkende organisation, der modtager statstilskud i henhold til § 45, 2. pkt.

§ 38. Klage over folkeoplysningsudvalgets afgørelser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen af de personer, kredse eller myndigheder, som afgørelsen angår.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at visse af kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for ministeren.

Kapitel 8

Amtskommunale opgaver

§ 39. Amtsrådet anviser lokaler og udendørsanlæg og yder lokaletilskud til foreningsarbejde på amtsplan for børn og unge efter reglerne i §§ 22-30. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 9

Folkeuniversitetsvirksomhed

§ 40. Ved folkeuniversitetsvirksomhed forstås den undervisnings- og foredragsvirksomhed, som udbreder kendskabet til forskningens metoder og resultater under ansvar over for Folkeuniversitetsudvalget.

§ 41. Kulturministeren yder inden for et beløb, der fastsættes på finansloven, tilskud til udgifter til aflønning m.v. af forelæsere og lærere, rejsegodtgørelse og administration ved folkeuniversitetsvirksomheden.

Stk. 2. Den samlede deltagerbetaling skal mindst udgøre 1/4 af udgifterne til aflønning m.v. af lærere og 1/3 af udgifterne til aflønning af forelæsere.

§ 42. Folkeuniversitetsudvalget har det overordnede økonomiske og faglige ansvar for den samlede folkeuniversitetsvirksomhed. Folkeuniversitetsudvalgets sammensætning og vedtægter fastsættes af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan træffe beslutning om, at der ansættes en studierektor ved den samlede folkeuniversitetsvirksomhed.

§ 43. Universiteterne og de øvrige højere læreanstalter stiller lokaler med fornødent udstyr til rådighed for folkeuniversitetsvirksomheden. Udgifterne herved afholdes af de pågældende læreanstalter.

Stk. 2. Såfremt der ikke i henhold til stk. 1 kan tilvejebringes de fornødne lokaler til folkeuniversitetsvirksomheden, skal kommunen anvise lokaler efter reglerne i § 22 og § 23, stk. 1-3.

Kapitel 10

Løn

§ 44. Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere, lærere og andre medarbejdere, jf. kapitel 4, 5 og 9.

Kapitel 11

Statstilskud

§ 45. Kulturministeren yder inden for et beløb, der fastsættes på finansloven, tilskud til landsdækkende folkeoplysende organisationer og andre folkeoplysende organisationer til brug for konsulentvirksomhed, medarbejderuddannelse samt udviklingsarbejde. Tilskud kan også ydes til kurser på voksenpædagogiske centre. Kulturministeren yder inden for et beløb, der fastsættes på finansloven, tilskud til administrationsudgifter til de landsdækkende oplysningsforbund m.fl.

§ 46. Kulturministeren yder inden for et beløb, der fastsættes på finansloven, tilskud til udviklingsarbejde m. m.

Kapitel 12

Andre bestemmelser

§ 47. Deltagelse i undervisning og aktivitet efter denne lov er ikke betinget af bopæl i den kommune, i hvilken undervisningen eller aktiviteten finder sted. Kommunen kan dog kræve godtgørelse for udgifter i forbindelse med undervisning fra deltagerens hjemstedskommune. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse forlange oplysning fra de tilskudsmodtagende kredse om navn og fødselsdato for deltagere i undervisning. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2. En deltager anses for hjemmehørende i den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregistret.

Stk. 3. Kommunen kan dog kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning af personer, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

§ 48. Overholder en kreds ikke de i denne lov eller de af kommunalbestyrelsen i henhold til § 3, stk. 2, fastsatte regler om tilskud, herunder regnskabsaflæggelse, kan kommunalbestyrelsen beslutte at udsætte eller afslå at yde tilskud for en nærmere angiven periode.

§ 49. Henlægger kulturministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter denne lov eller efter bestemmelser fastsat i henhold til denne lov til et af ministeriets direktorater, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 50. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige reglerne i denne lov i forbindelse med udviklingsarbejde.

Kapitel 13

Ikrafttræden m.v.

§ 51. Loven træder i kraft den 1. januar 1991. Folkeoplysningsudvalget, jf. § 32, nedsættes dog snarest muligt efter den 1. oktober 1990.

Stk. 2. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1994-95.

§ 52. Lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 24. april 1987, ophæves. §§ 19-26 ophæves dog først med virkning fra den 1. august 1991.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 ydes tilskud efter bestemmelserne i lov om fritidsundervisning m.v., kapitel III, til fritidsundervisning for voksne, som er påbegyndt inden den 1. januar 1991, og som afsluttes senest den 31. maj 1991.

Stk. 3. Kulturministeren kan bestemme, at afregning af statens tilskud i henhold til lov om fritidsundervisning m.v. skal være afsluttet inden en nærmere fastsat frist.

§ 53. De kommunale aftenskoler, der hidtil har tilbudt fritidsundervisning for voksne, kan overdrages vederlagsfrit til private kredse.

Stk. 2. I forbindelse med de hidtidige ungdomskostskolers omdannelse til private skoler kan de pågældende kommuner overdrage skolernes bygninger og inventar uden vederlag til den selvejende institution, der skal drive den private skole.

§ 54. I lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 1-3 og 5 ophæves.

2. §§ 34, 39 og 43-49 ophæves.

3. § 57 affattes således:

» § 57. Ved hver kommunal eller amtskommunal gymnasieskole eller anden undervisningsinstitution med flere fast ansatte lærere ansættes en leder.

Stk. 2. Lederen af en gymnasieskole og et kursus til højere forberedelseseksamen benævnes rektor.

Stk. 3. Lederen har såvel den administrative som den pædagogiske ledelse af vedkommende skoles eller institutions virksomhed.«

4. § 65, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

5. I § 65, stk. 2, der bliver stk. 1, udgår »i øvrigt«.

6. § 66, stk. 1-3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 1.

7. § 67, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

8. I § 67, stk. 2, der bliver stk. 1, udgår »og ved kommunale ungdomsskoler«.

9. Overskriften »Ungdomsskolenævnet, fritidsnævnet og voksenundervisningsnævnet« udgår.

10. §§ 75, 76 a og 77 ophæves.

11. I § 76, stk. 1, 1. og 2. pkt. udgår »ungdomsskolenævnet, fritidsnævnet eller voksenundervisningsnævnet«.

12. I § 76, stk. 2, udgår »af ungdomsskolenævnet, fritidsnævnet, voksenundervisningsnævnet eller medlemmer«.

13. I § 76, stk. 3, udgår »eller vedkommende nævn«.

14. § 76, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Når et af de i § 72 a, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte medlemmer af et skoleråd har forfald i mindst 1 måned, indkalder formanden for rådet stedfortræderen til midlertidigt at tage sæde i rådet.«

15. I § 80 b udgår »hver kommunal ungdomsskole og ved«.

§ 55. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, som senest ændret ved lov nr. 58 af 7. februar 1990, ophæves §§ 46 og 46 a.

§ 56. De fritidsnævn og voksenundervisningsnævn, som er valgt i henhold til skolestyrelsesloven, fungerer indtil udgangen af den måned, hvori valg til folkeoplysningsudvalg finder sted.

§ 57. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen