Kapitel 1
Beskyttelse af døende og døde
Dødskriterium
§ 1. Døden anses for indtrådt hos en person, når hjerte-, åndedræts- og
hjernefunktionen er uigenkaldeligt ophørt.
Behandling af personer, hvis hjerne uigenkaldeligt er ophørt med at
fungere
§ 2. Når det er konstateret, at hjernefunktionen er uigenkaldeligt ophørt,
og den i § 3 nævnte attest foreligger, bringes alle foranstaltninger, der har
til formål at forlænge dødsprocessen, til ophør. For personer, der er
tilmeldt det i kapitel 3 nævnte organdonorregister, kan de i 1. pkt. nævnte
foranstaltningers ophør udsættes, dog maksimalt i 48 timer.
Konstatering af, at hjernen uigenkaldeligt er ophørt med at fungere
§ 3. Når hjernefunktionen er uigenkaldeligt ophørt, udstedes en attest på,
at hjernen er holdt op med at fungere. Attesten skal udfærdiges af en læge og
indeholde dokumentation for forudgående sygdom eller ulykke, som med
overvejende sandsynlighed har bevirket ophøret af hjernefunktionen, og for,
at der ikke længere er ilttilførsel til hjernen.
Stk. 2. Attesten udfærdiges på grundlag af undersøgelser foretaget af to
læger, som ikke kan antages at have interesse i et bestemt udfald af
undersøgelserne. Undersøgelsesresultater, røntgenoptagelser m.v. skal
bilægges attesten.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for udstedelsen af
attesten.
Konstatering af dødens indtræden
§ 4. Når døden er indtrådt, udstedes på grundlag af et ligsyn en attest
(dødsattest), jf. lov om ligsyn m.v.
Kapitel 2
Transplantation
§ 5. Fra en person, som har meddelt skriftligt samtykke hertil, kan væv og
andet biologisk materiale udtages i den pågældendes levende live til
behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske.
Stk. 2. Samtykke kan meddeles af den, der er fyldt 18 år. Såfremt ganske
særlige grunde taler derfor, kan indgreb dog foretages med samtykke fra en
person under 18 år, når samtykket er tiltrådt af forældremyndighedens
indehaver.
Stk. 3. Inden samtykke meddeles, skal den pågældende af en læge have
modtaget oplysning om indgrebets beskaffenhed og følger samt om risikoen ved
indgrebet. Lægen skal forvisse sig om, at den pågældende har forstået
betydningen af de meddelte oplysninger.
Stk. 4. Indgrebet må kun finde sted, såfremt det efter sin art og
samtykkegiverens helbredstilstand kan foretages uden nærliggende fare for den
pågældende person.
§ 6. Når hjernefunktionen er uigenkaldeligt ophørt hos en person, der er
registreret som organdonor, jf. kapitel 3, kan der fra den pågældende udtages
væv og andet biologisk materiale til behandling af sygdom eller legemsskade
hos et andet menneske eller til videnskabelig brug i overensstemmelse med den
pågældendes bestemmelse herom.
§ 7. Udtagelse af væv m.v efter §§ 5-6 må kun foretages af læger, der er
ansat på sygehuse eller lignende institutioner, og som Sundhedsstyrelsen har
godkendt dertil. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor en person i medfør af
§ 8 har truffet bestemmelse om anvendelse af sit lig til videnskabelig brug.
Stk. 2. Indgreb efter § 6 må ikke foretages af de læger, der har behandlet
donor under dennes sidste sygdom eller har konstateret ophør af
hjernefunktionen hos donor.
Stk. 3. Indgreb efter § 6 må ikke finde sted, såfremt der skal foretages
retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion, medmindre indgrebet må
antages at være uden betydning for resultatet af undersøgelsen.
Kapitel 3
Regler om et organdonorregister
§ 8. Registrering af organdonorer sker i et donorregister, der oprettes og
drives af Sundhedsministeriet. Tilmelding skal ske skriftligt på en særlig
blanket. Der skal i registret optages oplysninger om navn, adresse,
CPR-nummer og om, hvorvidt den pågældende donor stiller sine organer til
rådighed for behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske
eller til videnskabelig brug eller til begge formål.
Stk. 2. I registret optages samtidig oplysninger om navn, adresse og
CPR-nummer på den pågældende persons nærmeste pårørende, såfremt de er
underrettet om, at personen er registreret som donor.
Stk. 3. Enhver, som er fyldt 18 år, kan tilmelde sig registret. Personer,
der er fyldt 15 år, kan tilmelde sig registret med tilladelse fra
forældremyndighedens indehaver. Børn under 15 år kan af forældremyndighedens
indehaver tilmeldes registret, men denne tilmeldelse bortfalder automatisk,
når barnet fylder 15 år. De tilmeldingsberettigede kan til enhver tid
tilbagekalde tilmeldelsen.
§ 9. Sundhedsministeren tager i samarbejde med Det Etiske Råd skridt til
en løbende oplysning af befolkningen om organdonorregistret.
Straffebestemmelser
§ 10. Den, der yder betaling for, at en person lader sig registrere som
donor, straffes med bøde eller hæfte. På samme måde straffes den, som yder
betaling for afgivelse af organer m.v. af menneskelig oprindelse, eller som
på anden måde mod betaling sætter sig i besiddelse af sådanne organer m.v.
Stk. 2. Den, der udtager væv og andet biologisk materiale til behandling
af sygdom eller legemsskade, uden at lovens betingelser herfor er opfyldt,
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 11. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 246 af 9. juni 1967 om udtagelse af
menneskeligt væv m.v.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets hovedformål er at sikre, at samfundet respekterer det
enkelte menneskes ret til at bestemme over sin egen krop, herunder også
retten til at stille sine organer til rådighed for andre.
Formålet opfyldes ved:
1) at fastslå, at døden er indtrådt, når al hjerte-, åndedræts- og
hjernefunktion er uigenkaldeligt ophørt, altså fortsat anvendelse af det
såkaldte hjertedødskriterium,
2) at opstille regler for udtagelse af organer til transplantationsformål
både fra personer, der skal leve videre, og fra personer, hvor dødsprocessen
uigenkaldeligt er indledt, fordi hjernefunktionen uigenkaldeligt er ophørt.
For den sidstnævnte gruppe fastsættes der ligeledes regler om udtagelse af
organer til videnskabelig brug.
Med lovforslaget ønsker forslagsstillerne at give Folketinget og
befolkningen et realistisk alternativ til regeringens lovforslag om
indførelse af hjernedødskriteriet uden at afvise de tekniske landvindinger på
transplantationsområdet.
Set ud fra en medicinsk-klinisk og biologisk synsvinkel er døden en
proces. Både ud fra en medicinsk og retlig sammenhæng er der behov for på et
tidspunkt at foretage »tværsnit« i denne proces. Spørgsmålet er,
hvornår dette »tværsnit« skal lægges. Det er Kristeligt Folkepartis
opfattelse, at det skal lægges, når al hjerte-, åndedræts- og hjernefunktion
er uigenkaldeligt ophørt.
Det kan i øvrigt oplyses, at forslaget er udarbejdet på baggrund af
redegørelsen fra Det Etiske Råd om dødskriteriet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det er vigtigt, at vi bevarer et dødskriterium, som er umiddelbart
forståeligt for almindelige mennesker, nemlig, at døden er indtrådt, når
åndedrættet er ophørt og hjertelyden er stoppet, altså bevarelse af det
såkaldte hjertedødskriterium.
Til § 2
Kravet om, at foranstaltninger, der har til formål at forlænge
dødsprocessen, skal bringes til ophør, efter at det er konstateret, at al
hjernefunktion uigenkaldeligt er ophørt, sikrer, at dødsprocessen ikke
forlænges unødvendigt. Undtagelsen om, at sådanne foranstaltninger kan
fortsætte i maksimalt 48 timer for personer, der er tilmeldt
organdonorregistret, giver mulighed for at forlænge dødsprocessen i de
tilfælde, det er nødvendigt for, at transplantationen kan gennemføres, uden
at donor bliver liggende som »reservedelslager«.
Til § 3
Det er muligt for læger med sikkerhed at konstatere, at al hjernefunktion
uigenkaldeligt er ophørt, men det kræver måleudstyr og kan derfor kun ske på
et hospital.
Det sker ved undersøgelse af reflekser gennem de nervebaner, der kommer og
går direkte fra og til hjernen. Undersøgelsen kan suppleres med
røntgenundersøgelse af hjernens blodgennemstrømning, som vil være ophørt,
hvis hjernefunktionen er ophørt, samt ved undersøgelse af hjernens elektriske
aktivitet (EEG), der ligeledes vil være ophørt. Det er en specialistopgave at
konstatere, at hjernens funktion uigenkaldeligt er ophørt. For lægmand er
mennesket stadig »i live«, om end i respirator; der er pæne farver,
varm hud og puls, men ingen reaktion på kontaktforsøg, og pupillerne reagerer
ikke på lys. Medicinpåvirkning, kulde og andre årsager til skindød kan
udelukkes.
Attesten udstedes af en læge på ansvar af den lægelige chef på den
sygehusafdeling, hvor patienten er indlagt.
Til § 4
Om udstedelse af dødsattest henvises til ligsynslovens regler, jf. lov nr.
279 af 26. maj 1976.
Til § 5
Bestemmelsen svarer til den nugældende transplantationslovs § 1. Efter den
nugældende lov skal samtykke til transplantation fra en person under 18 år
tiltrædes af værgen. I lovforslaget foreslås, at samtykket skal tiltrædes af
forældremyndighedens indehaver.
Til § 6
Ifølge denne bestemmelse får de personer, der ønsker at stille deres
organer til rådighed for andre eller for videnskabelig brug, mulighed for
det. Det sikres, at udtagelse af organer først kan ske, når al hjernefunktion
er uigenkaldeligt ophørt.
Til § 7
Stk. 1 svarer til § 6 i transplantationsloven (lov nr. 246 af 9. juni 1967
om udtagelse af menneskeligt væv m.v.). Dog er ordet »og« indsat
før sætningen: »som Sundhedsstyrelsen har godkendt dertil« for at
præcisere gældende praksis, hvorefter det er lægerne (afdelingens lægechef),
der godkendes til at foretage transplantationer, og ikke sygehusene. Der er
således alene tale om en sproglig ændring af bestemmelsen.
Stk. 2 og 3 svarer med rent redaktionelle ændringer til
transplantationslovens § 7 og § 5, 2. pkt.
Stk. 3 må i overensstemmelse med gældende forskrifter medføre, at i
tilfælde, hvor der som udgangspunkt skal foretages retslægeligt
ligsyn/retslægelig obduktion, er det en betingelse for at udtage
transplantationsmateriale fra en person, at politiet forinden har erklæret
sig indforstået hermed. Ved ofre for trafikulykker må transplantationsindgreb
dog kunne gennemføres, hvis politiet ikke på eget initiativ har nedlagt
forbud herimod, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt herfor.
Til § 8
Når et menneske har truffet den beslutning at ville være organdonor, skal
samfundet tage beslutningen så alvorligt, at den registreres sådan, at
hospitalet i påkommende tilfælde hurtigt kan skaffe sikre oplysninger om
personens donorstatus. Hertil kan kun et centralt edb-register anvendes.
Eventuelle afkrydsninger eller påklæbninger på kørekort og lignende bør kun
betragtes som en supplerende tilkendegivelse.
Af hensyn til de pårørende bør der i oplysninger om ordningen indgå en
opfordring til organdonorer om at underrette deres nærmeste pårørende om
beslutningen. For at lette hospitalspersonalets samtale med de pårørende i de
tilfælde, hvor transplantation skal finde sted, kan der i registret optages
oplysning om, hvilke pårørende der kender beslutningen. Organdonoren har ret
til at undlade orientering.
Spørgsmålet om børn som organdonorer rejser store problemer. Forslaget
giver forældre mulighed for tilmelding af børn under 15 år. En sådan
tilmelding falder automatisk bort, når barnet fylder 15 år. Barnet og
forældrene må så i fællesskab afgøre, om tilmeldingen skal fornys.
Bestemmelsen er udformet sådan, at 15-18-årige uden at skulle spørge
forældrene kan framelde sig.
Personer, der står tilmeldt, når de fylder 18 år, beholder uden videre
denne status. Det kan overvejes, om registret med nogle års mellemrum bør
minde de registrerede om deres status, herunder hvilke pårørende der er
noteret som underrettet.
Til § 9
Det er vigtigt, at befolkningen har et godt kendskab til virkningen og
betydningen af organdonorregistret. Derfor er der indsat en bestemmelse om,
at sundhedsministeren skal oplyse befolkningen om registret. Denne
oplysningsopgave skal varetages i samarbejde med Det Etiske Råd, som i
forvejen har til opgave at informere og skabe debat om etiske emner.
Til § 10
Straffebestemmelsen i § 10, stk. 1, er indsat for at give den størst
mulige sikkerhed for, at ingen skal kunne presse en anden til at tilmelde sig
organdonorregistret.
Efter 2. behandling den 15. maj 1990
Kapitel 1
Beskyttelse af døende og døde
Dødskriterium
§ 1. En persons død konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt,
hjertevirksomhed og al hjernefunktion.
Konstatering af, at al hjernefunktion uopretteligt er ophørt
§ 2. Når al hjernefunktion uopretteligt er ophørt, udstedes en attest på,
at hjernen er holdt op med at fungere. Attesten skal udfærdiges af en læge og
indeholde dokumentation for forudgående sygdom eller ulykke, som med
overvejende sandsynlighed har bevirket ophøret af hjernefunktionen, og for,
at der ikke længere er ilttilførsel til hjernen.
Stk. 2. Attesten udfærdiges på grundlag af undersøgelser foretaget af to
læger, som ikke kan antages at have interesse i et bestemt udfald af
undersøgelserne. Undersøgelsesresultater, røntgenoptagelser m.v. skal
bilægges attesten.
Stk. 3. Sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om de undersøgelser,
der skal foretages for at konstatere, at al hjernefunktion uopretteligt er
ophørt.
Stk. 4. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for udstedelsen af
attesten.
Behandling af personer, når det er konstateret, at al hjernefunktion
uopretteligt er ophørt
§ 3. Når det er konstateret, at al hjernefunktion uopretteligt er ophørt,
og den i § 2 nævnte attest foreligger, bringes alle foranstaltninger, der har
til formål at forlænge dødsprocessen, til ophør. For personer, der er
tilmeldt det i kapitel 4 nævnte organdonorregister, kan de i 1. pkt. nævnte
foranstaltningers ophør udsættes, dog maksimalt i 48 timer.
Kapitel 2
Obduktion
Retslægelig obduktion
§ 4. Retslægelig obduktion skal foretages:
1) når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold eller muligheden heraf ikke
med tilstrækkelig sikkerhed kan udelukkes eller obduktion dog skønnes
nødvendig for at hindre, at der senere kan opstå mistanke herom,
2) når dødsmåden i øvrigt ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed
ved det retslægelige ligsyn, eller
3) når dødsårsagen ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved det
retslægelige ligsyn og yderligere retsmedicinske undersøgelser af
politimæssige grunde skønnes påkrævet.
Stk. 2. Skønnes almen interesse i øvrigt at kræve en særlig undersøgelse
af dødsårsagen ved bestemte grupper af dødsfald, kan justitsministeren efter
forhandling med Sundhedsstyrelsen bestemme, at der ved sådanne dødsfald skal
foretages retslægelig obduktion.
§ 5. Bestemmelse om retslægelig obduktion træffes af politiet. Obduktionen
udføres af en sagkyndig læge, der udpeges af justitsministeren, sammen med en
embedslæge eller en anden læge, der repræsenterer denne.
Stk. 2. Såfremt omstændighederne tillader det, skal afdødes nærmeste,
førend obduktion foretages, underrettes om dødsfaldet og om, at der vil blive
foretaget obduktion. Den pågældende skal samtidig gøres bekendt med adgangen
til domstolsprøvelse.
Domstolsprøvelse
§ 6. Såfremt afdødes nærmeste modsætter sig retslægelig obduktion, skal
politiet inden 24 timer indbringe spørgsmålet om lovligheden af beslutningen
herom for retten.
Stk. 2. Sagen behandles efter strafferetsplejens regler. Rettens afgørelse
træffes ved kendelse. Kære til landsretten kan kun ske inden for en frist på
3 dage. Retsplejelovens § 949, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. I de i § 4, stk. 1, nævnte tilfælde kan obduktion foretages, inden
rettens afgørelse foreligger, såfremt der er nærliggende fare for, at
øjemedet ellers vil forspildes.
Lægevidenskabelig obduktion
§ 7. Obduktion i lægevidenskabeligt øjemed og i forbindelse hermed
udtagelse af væv og andet biologisk materiale kan efter reglerne i stk. 2-5
foretages på en person, som er død på eller som død er indbragt til et
sygehus eller en lignende institution.
Stk. 2. Obduktion må foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte 18. år
skriftligt har givet sit samtykke til obduktion. I andre tilfælde må
obduktion ikke finde sted, såfremt afdøde eller afdødes nærmeste har udtalt
sig derimod eller indgrebet må antages at stride mod afdødes eller de
nærmestes livsopfattelse, eller såfremt særlige omstændigheder i øvrigt taler
mod indgrebet.
Stk. 3. Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde skal afdødes nærmeste, hvis
opholdssted kendes, underrettes om den påtænkte obduktion med anmodning om at
give tilladelse hertil. Obduktion må herefter foretages, såfremt afdødes
nærmeste giver samtykke til indgrebet. Ønsker afdødes nærmeste ikke at tage
stilling til det påtænkte indgreb, skal der oplyses om adgangen til at
modsætte sig obduktion inden for 6 timer efter underretningen som nævnt i 1.
pkt. Obduktion må tidligst foretages 6 timer efter denne underretning,
medmindre afdødes nærmeste forinden har givet samtykke til obduktion.
Stk. 4. Er afdøde under 18 år, må obduktion kun foretages, såfremt
forældremyndighedens indehaver har samtykket heri.
Stk. 5. Obduktion må ikke finde sted, såfremt der skal foretages
retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion.
Kapitel 3
Transplantation
§ 8. Fra en person, som har meddelt skriftligt samtykke hertil, kan væv og
andet biologisk materiale udtages i den pågældendes levende live til
behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske.
Stk. 2. Samtykke kan meddeles af den, der er fyldt 18 år. Såfremt ganske
særlige grunde taler derfor, kan indgreb dog foretages med samtykke fra en
person under 18 år, når samtykket er tiltrådt af forældremyndighedens
indehaver.
Stk. 3. Inden samtykke meddeles, skal den pågældende af en læge have
modtaget oplysning om indgrebets beskaffenhed og følger samt om risikoen ved
indgrebet. Lægen skal forvisse sig om, at den pågældende har forstået
betydningen af de meddelte oplysninger.
Stk. 4. Indgrebet må kun finde sted, såfremt det efter sin art og
samtykkegiverens helbredstilstand kan foretages uden nærliggende fare for den
pågældende person.
§ 9. Når al hjernefunktion uopretteligt er ophørt hos en person, der er
registreret som organdonor, jf. kapitel 4, kan der fra den pågældende udtages
væv og andet biologisk materiale til behandling af sygdom eller legemsskade
hos et andet menneske eller til videnskabelig brug i overensstemmelse med den
pågældendes bestemmelse herom.
§ 10. Udtagelse af væv m.v efter §§ 8 og 9 må kun foretages af læger, der
er ansat på sygehuse eller lignende institutioner, og som Sundhedsstyrelsen
har godkendt dertil.
Stk. 2. Indgreb efter § 9 må ikke foretages af de læger, der har behandlet
donor under dennes sygdom, har konstateret, at al hjernefunktion uopretteligt
er ophørt eller konstateret dødens indtræden efter § 1.
Stk. 3. Indgreb efter § 9 må ikke finde sted, såfremt der skal foretages
retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion, medmindre indgrebet må
antages at være uden betydning for resultatet af undersøgelsen.
Kapitel 4
Regler om et organdonorregister
§ 11. Registrering af organdonorer sker i et donorregister, der oprettes
og drives af Sundhedsministeriet. Tilmelding skal ske skriftligt på en særlig
blanket. Der skal i registret optages oplysninger om navn, adresse og
CPR-nummer og om, hvorvidt den pågældende donor stiller sine organer til
rådighed for behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske
eller til videnskabelig brug eller til begge formål.
Stk. 2. Efter begæring fra organdonor kan der samtidig i registret optages
oplysninger om navn, adresse og CPR-nummer på den pågældende persons
nærmeste, der er underrettet om, at personen er registreret som donor.
Stk. 3. Enhver, som er fyldt 18 år, kan tilmelde sig registret. Personer,
der er fyldt 15 år, kan tilmelde sig registret med tilladelse fra
forældremyndighedens indehaver. Børn under 15 år kan af forældremyndighedens
indehaver tilmeldes registret, men denne tilmeldelse bortfalder automatisk,
når barnet fylder 15 år. De tilmeldingsberettigede kan til enhver tid
tilbagekalde tilmeldelsen.
§ 12. Sundhedsministeren informerer i samarbejde med Det Etiske Råd om
organdonorregistret.
Kapitel 5
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Straffebestemmelser
§ 13. Den, der udtager væv og andet biologisk materiale til bestemmelse
som nævnt i § 8 og § 9 eller foretager indgreb efter §§ 4 og 5, uden at
lovens bestemmelser herfor er opfyldt, straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Den, der yder eller modtager betaling eller anden økonomisk fordel
for udtagelse eller overførsel af væv og andet biologisk materiale i
behandlingen som nævnt i § 8 eller § 9, straffes med bøde. Det samme gælder
den, der med viden om, at der er ydet eller modtaget betaling som nævnt i 1.
pkt., medvirker til, at et sådant indgreb foretages.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
Lovens anvendelsesområde
§ 14. Loven gælder ikke for udtagelse af blod, fjernelse af mindre
hudpartier samt andre mindre indgreb, der ganske må ligestilles hermed.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 1990.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 246 af 9. juni 1967 om udtagelse af
menneskeligt væv m.v.
§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.