Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 198

Forslag til Teaterlov

Fremsat af kulturministeren (Ole Vig Jensen)

den 2. februar 1989

Den fulde tekst

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme teaterkunst og teaterkultur i Danmark.

Kapitel 2

Det Kongelige Teater

§ 2. Det Kongelige Teater er Danmarks nationalteater. Teatret, hvis virke omfatter hele landet, skal uden ensidighed opføre forestillinger af høj kvalitet baseret på nye og klassiske værker inden for ballet, opera og skuespil med særlig hensyntagen til danske ophavsmænd.

Stk. 2. Det Kongelige Kapels virke omfatter udover virksomhed som opera- og balletkapel afholdelse af koncerter af høj kvalitet.

Stk. 3. Teatret kan drive uddannelsesvirksomhed inden for sit arbejdsområde.

§ 3. Teatret drives som en statsvirksomhed under Kulturministeriet.

§ 4. Teatrets øverste ledelse varetages af en teaterchef, der udnævnes af Kongen.

Stk. 2. Teaterchefen udnævner de kunstneriske chefer.

Stk. 3. Kulturministeren udfærdiger efter indstilling fra teaterchefen et reglement for de ved teatret ansatte.

Kapitel 3

Det rejsende Landsteater

§ 5. Det rejsende Landsteater er en selvejende institution, bestående af 3 faste turnerende teatre, Det danske Teater, Den jyske Opera og et danseteater, samt et antal turnerende børneteatre og opsøgende teatre, der tilknyttes landsteatret for 1-3 årige perioder. Der kan desuden optages enkeltforestillinger i landsteatret.

Stk. 2. Det rejsende Landsteater skal bidrage til at dække behovet for teater- og musikdramatiske forestillinger hos alle aldersklasser i hele landet ved at opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere, komponister og koreografer m.v. Landsteatret skal som et led i sin virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer.

§ 6. Det rejsende Landsteater ledes af en styrelse, hvoraf et flertal repræsenterer amtskommunerne. De nærmere regler om styrelsens sammensætning fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark.

Stk. 2. Styrelsen beslutter efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet, hvilke børneteatre og opsøgende teatre samt hvilke enkeltforestillinger, der sammen med Det danske Teater, Den jyske Opera og danseteatret skal indgå i landsteatret.

§ 7. Det rejsende Landsteater drives med tilskud fra amtskommunerne og staten. Statens tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, kan ikke overstige 50 pct. af det samlede offentlige tilskud.

Stk. 2. Af det af landsteatrets styrelse for den enkelte sæson vedtagne budget skal efter fradrag til fællesudgifter 25 pct. anvendes til rejsende børneteater og opsøgende teater.

Stk. 3. Tilskuddene til Det rejsende Landsteater udbetales forskudsvis i henhold til det af styrelsen godkendte budget. Efter regnskabsårets afslutning indsendes det af styrelsen godkendte regnskab til de tilskudsgivende myndigheder.

§ 8. Nærmere regler om Det rejsende Landsteater fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark.

Kapitel 4

Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg

§ 9. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg skal bidrage til at dække teaterbehovet i landsdelen ved opførelse af et alsidigt repertoire, bestående af såvel ældre som nyere dramatiske værker med særlig hensyntagen til værker af danske dramatikere. Landsdelsscenerne skal som et led i deres virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer. Når det er påkrævet af hensyn til dækning af landsdelens behov for musikdramatiske opførelser, skal landsdelsscenerne give plads for opera- og balletforestillinger, der gennemføres i samarbejde med andre teatre eller institutioner.

§ 10. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg drives med tilskud fra staten og vedkommende amtskommune.

Stk. 2. Statens tilskud til landsdelsscenerne fastsættes på de årlige finanslove. Statens tilskud til en landsdelsscene kan ikke overstige 50 pct. af det samlede offentlige tilskud.

Stk. 3. Tilskuddene til landsdelsscenerne udbetales forskudsvis i henhold til budgetter, der er godkendt af vedkommende amtsråd. Efter regnskabsårets afslutning indsendes regnskaber til de tilskudsgivende myndigheder.

§ 11. Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg drives som selskaber eller selvejende institutioner.

Kapitel 5

Den storkøbenhavnske teaterstøtteordning

§ 12. Staten yder sammen med Københavns amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner støtte til driften af et antal teatre i hovedstadsområdet, der skal bidrage til at sikre kvalitet og alsidighed i teaterudbuddet.

Stk. 2. Statens tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, ydes til en af Københavns amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner nedsat tværkommunal organisation, der fordeler den samlede bevilling mellem de teatre, der indgår i støtteordningen. Statens tilskud kan ikke overstige 40 pct. af det samlede offentlige tilskud.

Stk. 3. De nærmere regler om støtteordningen fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Københavns amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner.

Kapitel 6

Egnsteatre

§ 13. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter til driften af egnsteatre. Der ydes dog ikke statsrefusion af udgifter til driften af egnsteatre, der er beliggende i Københavns amt, Københavns og Frederiksberg kommuner, Fyns amt, Århus amt og Nordjyllands amt.

Stk. 2. Statsrefusion af udgifter til det enkelte egnsteater ydes kun inden for et maksimum, der angives i finansloven.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner nærmere regler for refusionsordningen.

§ 14. Kommuners og amtskommuners udgifter, der berettiger til refusion i henhold til § 13, beregnes på grundlag af budgetter, der er godkendt af vedkommende kommunalbestyrelser eller amtsråd. Refusion udbetales forskudsvis i løbet af teatersæsonen.

Stk. 2. Endelig beregning af refusionen i henhold til § 13 finder sted på grundlag af regnskaber for teatervirksomhederne, der er godkendt af de i stk. 1 nævnte budgetgodkendende myndigheder.

Kapitel 7

Teaterrådet

§ 15. Teaterrådet skal rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager angående teaterforhold. Rådet kan på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende dansk teaterliv og fremsætte udtalelser herom.

§ 16. Teaterrådet yder inden for en beløbsramme fastsat på finansloven tilskud til kommuner og amtskommuner til driften af egnsteatre. Tilskud kan kun ydes til de kommuner og amtskommuner, der ikke kan få statsrefusion af deres udgifter til driften af egnsteatre i medfør af § 13. Tilskuddet kan for det enkelte egnsteater ikke overstige 50 pct. af det samlede offentlige tilskud og kan maksimalt ydes med et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.

§ 17. Teaterrådet kan inden for en anden beløbsramme fastsat på finansloven yde støtte til:

1) Turnerende og opsøgende teatervirksomhed uden for Det rejsende Landsteater.

2) Stationær teatervirksomhed uden for de i kapitel 2-5 nævnte teatre.

3) Fremme af ny dansk dramatik.

4) Anskaffelse af teknisk udstyr m.v. samt i særlige tilfælde indretning af lokaler til teaterformål.

5) Andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.

Stk. 2. Ved fordeling af støtte efter stk. 1 skal Teaterrådet søge at tilgodese alle genrer inden for det professionelle teater, herunder det musikdramatiske område. Der skal lægges vægt på at fremme udviklingen af nye teaterformer og anden eksperimenterende virksomhed, og den geografiske spredning af aktiviteterne skal søges fremmet. En væsentlig del af støtten skal anvendes til støtte af teatervirksomhed, der henvender sig til børn og unge.

Stk. 3. Støtten kan ydes til løbende teaterdrift eller til enkeltstående projekter. Støtten ydes som tilskud, garanti eller lån.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for tilbagebetaling af tilskud ydet til anskaffelse af teknisk udstyr m.v.

§ 18. Teaterrådet har den endelige administrative afgørelse med hensyn til fordeling af de midler, der på de årlige finanslove bevilges til rådets virksomhed.

§ 19. Teaterrådet består af 5 alment sagkyndige medlemmer, der beskikkes af kulturministeren for en periode af 4 år. Medlemmerne må i funktionstiden ikke være knyttet til noget teater eller beklæde teaterfaglige tillidsposter. Ministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse. Medlemmerne kan ikke genbeskikkes.

Stk. 2. Til Teaterrådet knyttes et sekretariat.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra Teaterrådet en forretningsorden for rådet.

§ 20. Kulturministeren kan bestemme, at beføjelser, der i henhold til denne lov tilkommer Teaterrådet, udøves af ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan give Teaterrådet instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til Teaterrådet.

Kapitel 8

Teaterabonnementsordningen

§ 21. Amtskommunerne yder tilskud til nedbringelse af prisen på teaterbilletter, der sælges i abonnement eller med ungdomsrabat. Herudover kan der ydes tilskud til andre billetkøbsordninger samt til administration af ordningerne. I hovedstadsområdet ydes tilskuddene af Københavns amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 2. Staten yder amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner et årligt tilskud til finansiering af de ordninger, der er nævnt i stk. 1. Statens tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, udgør højst 50 pct. af udgifterne for den enkelte amtskommune eller kommune.

Stk. 3. Regler for tilskud til abonnement, ungdomsrabat og andre billetkøbsordninger fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 4. Staten kan yde tilskud til centrale organisationer af teaterpublikum.

Kapitel 9

Særlige bestemmelser om børneteater og opsøgende teater

§ 22. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner nærmere regler for refusionsordningen.

§ 23. Kulturministeren nedsætter et udvalg for børneteater og opsøgende teater m.v. Udvalget består af 3 medlemmer, der udpeges efter indstilling af Børneteatersammenslutningen, Foreningen af små Teatre og Danmarks Teaterforeninger, hvis medlem repræsenterer forbrugerne.

Stk. 2. Vedtægter for udvalget godkendes af kulturministeren.

Stk. 3. Der kan ydes tilskud til udvalgets virksomhed.

Kapitel 10

Amatørteatre

§ 24. Der kan ydes støtte til kunstnerisk arbejdende amatørsceners virksomhed og til amatørscenernes centrale organisationer.

Kapitel 11

Teateruddannelse

§ 25. Statens Teaterskole er en statsinstitution, der har til opgave at uddanne skuespillere, instruktører og scenografer. Kulturministeren kan bestemme, at der etableres uddannelser i andre fag inden for teaterområdet.

Stk. 2. Herudover kan skolen meddele videregående uddannelse til alle, der er beskæftiget med teatervirksomhed.

Stk. 3. Skolen ledes af en rektor, der ansættes af kulturministeren.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om Statens Teaterskoles virksomhed.

§ 26. Der kan ydes støtte til anden teateruddannelsesvirksomhed.

Stk. 2. Støtten kan ydes som årlige driftstilskud eller som eengangstilskud til kurser, seminarer og lignende.

Kapitel 12

Generelle vilkår for støtte efter kapitel 3-7

§ 27. Drives teatervirksomhed af et selskab, en forening eller en selvejende institution eller som kommunal institution, skal selskabets, foreningens eller institutionens vedtægter godkendes af den offentlige hovedtilskudsyder.

Stk. 2. Det påhviler den i stk. 1 nævnte tilskudsyder at påse, at vedtægter for en selvejende institution enten indeholder bestemmelser, der opfylder kravene i lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om fonde og visse foreninger, eller bestemmelser, der kan danne grundlag for undtagelse fra denne lovgivning.

§ 28. Den offentlige hovedtilskudsyder skal godkende ansættelser af teaterledelse og de vilkår, der gælder for ansættelsen.

Stk. 2. Der må ikke uden kulturministerens godkendelse gøres indskrænkninger i teaterledelsens ret til frit og uafhængigt at træffe bestemmelse om repertoire, engagement og øvrige kunstneriske spørgsmål.

Kapitel 13

Ikrafttrædelse

§ 29. Loven træder i kraft den 1. januar 1990 med undtagelse af §§ 5-14, § 16 og § 20, der først træder i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. §§ 1-10, 16 c-26 og 28-38 i lov om teatervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 15. december 1986, ophæves den 1. januar 1990. §§ 11-16 b og § 27 i samme lov ophæves den 1. juli 1990. §§ 1-6 i lov om Det Kongelige Teater og om oprettelsen af en kulturel fond, jf. lovbekendtgørelse nr. 898 af 15. december 1986, ophæves den 1. januar 1990.

§ 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 241 af 4. juni 1970 om teatervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 15. december 1986 (vedlagt som bilag 2) indeholder en række bestemmelser om opførelse af offentlige teaterforestillinger og danner grundlag for en væsentlig del af den støtte, der fra statslig og kommunal side ydes til teateraktiviteter.

Om behandlingen af L 292 af 6. juni 1984 henvises til Folketingstidende 1983-84, 2. samling, Forhandlingerne sp. 941, 1581, 6823, 6979, Tillæg A, sp. 1675, Tillæg B, sp. 531, 1119, Tillæg C, sp. 499.

Om behandlingen af L 591 af 19. december 1985, der delegerede kompetence til at træffe endelig afgørelse på en række støtteområder til Teaterrådet, henvises til Folketingstidende 1985-86, Forhandlingerne sp. 829, 1510, 4304, 4664, Tillæg A, sp. 1077, Tillæg B, sp. 203, Tillæg C, sp. 163.

Kulturministeren nedsatte i januar 1985 et udvalg, der fik til opgave at forberede en samlet revision af teaterloven.

Teaterlovrevisionsudvalget afgav betænkning i begyndelsen af 1988 (betænkning nr. 1132/1988).

Ministeriet er enig med lovrevisionsudvalget i en række af de principper, der er lagt til grund for udvalgets overvejelser og forslag. Det gælder således målsætningen om at fremme et teaterudbud præget af kvalitet, mangfoldighed og udvikling, ønsket om at sikre en større geografisk spredning af teateraktiviteterne samt nødvendigheden af at sikre et væsentligt udbud af teater for børn og unge.

Ministeriet kan ligeledes tilslutte sig lovrevisionsudvalgets betragtning om nødvendigheden af en udbygning af uddannelsesmulighederne og ønsket om at fremme udviklingen inden for ny dansk dramatik og den moderne dans samt inden for amatørteatret.

Med hensyn til teaterstøttens opbygning er det ministeriets udgangspunkt, at der må tilstræbes en forenkling af den offentlige administration, en decentralisering af en række beslutningsprocesser og en afskaffelse af overflødig regulering.

Lovrevisionsudvalget har stillet forslag om en væsentlig bevillingsmæssig styrkelse på en række af lovens støtteområder, dog uden at prioritere mellem de enkelte forslag.

Ministeriet må imidlertid konstatere, at der i den nuværende økonomiske situation ikke er basis for at fremlægge forslag, der tilfører det samlede teaterområde øgede bevillinger.

I forbindelse med lovforslaget søges derfor gennem en omprioritering tilvejebragt økonomisk mulighed for en styrkelse af de områder, hvor ministeriet i den givne situation må anse behovet for at være størst.

Det drejer sig om en forøgelse af bevillingerne til det rejsende teater, herunder danseteatret, bevillinger til igangsætning af forsøg med nye uddannelser inden for teaterområdet samt en forbedring af støtten til ny dansk dramatik og til amatørteatret.

En omprioritering til fordel for disse områder modsvares primært af en begrænsning i statens udgifter til teaterabonnementsordningen og til egnsteatre i de områder, hvor der i dag findes landsdelsscener.

Den gældende teaterlovs tilskudsordninger er i vidt omfang bevillingsmæssigt lovbundne udgifter. Med det eksisterende totalrammebevillingssystem og en økonomisk politik, der ikke tillader stigning i det offentlige forbrug, er det imidlertid ikke rimeligt at opretholde sådanne ordninger, der gør det umuligt for staten af varetage generelle kulturpolitiske hensyn.

Derfor foreslås en række af de nuværende tilskudsordninger med automatisk lovbundne tilskud omlagt, således at en økonomisk styring fra statens side bliver mulig.

Idet der i øvrigt henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser skal om lovforslaget særligt bemærkes:

I den gældende lovs kapitel 1 findes regler om tilladelsessystemet for offentlig opførelse af teaterforestillinger. Foranlediget af Finansministeriets initiativ vedrørende regelsanering er spørgsmålet om ophævelse af tilladelsessystemet blevet rejst af Kulturministeriet overfor Justitsministeriet. Justitsministeriet har efter høring af Politimesterforeningen meddelt, at man ikke har bemærkninger til en ophævelse af systemet, idet hensynet til færdselsloven m.v. kan sikres ved en mindre udvidelse af området for normalpolitivedtægtens § 49.

I det foreliggende lovforslag er kapitlet om tilladelser til offentlig opførelse af teaterforestillinger derfor udeladt.

Bestemmelser om Det Kongelige Teater er som et særligt kapitel indarbejdet i lovforslaget, der hermed kommer til at omfatte det samlede teaterliv i Danmark.

Det rejsende Landsteater og Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater foreslås sammenlagt til een landsdækkende turneeteaterinstitution bestående af tre faste teatre - Det danske Teater, Den jyske Opera og et danseteater - samt et antal børneteatre og opsøgende teatre optaget for kortere perioder. Desuden kan optages et antal enkeltforestillinger i Landsteatret. Det ny rejsende Landsteater skal drives af amterne med tilskud fra staten. 25 pct. af bevillingen skal anvendes til børneteater og opsøgende teater.

Tilskudsordningen for landsdelsscenerne i Århus, Odense og Ålborg foreslås ændret fra en ordning med automatisk underskudsdækning til en ordning med faste tilskud fra staten og amtskommunen.

Den storkøbenhavnske Landsdelsscene foreslås nedlagt og erstattet af en ordning med faste tilskud til et nærmere aftalt antal teatre i hovedstadsområdet.

Den nugældende støtteordning for egnsteatre, hvorefter staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter til driften, foreslås begrænset, således at der fremover kun ydes statsrefusion af udgifterne til drift af egnsteatre, der ligger uden for det storkøbenhavnske område og uden for de områder i provinsen, hvor der drives landsdelsscene.

For de kommuner og amtskommuner, der ikke længere vil kunne opnå automatisk statsrefusion af deres udgifter til drift af egnsteatre, vil der være mulighed for at søge tilskud hos Teaterrådet, som får en særlig bevilling til støtte af disse teatre.

Lovforslaget indebærer samtidig en omlægning og smidiggørelse af bestemmelserne om den støtte, der i øvrigt administreres af Teaterrådet. I stedet for den eksisterende opdeling af Teaterrådets bevilling på en række enkeltbestemmelser foreslås fastsat en samlet bevilling til Teaterrådet med angivelse af, hvilke hensyn rådet skal iagttage ved administrationen.

Bestemmelsen om teaterabonnementsordningen er foreslået ændret, således at en styring af de statslige udgifter til formålet sikres. Der lægges samtidig op til en nedsættelse af rabatsatsen og en øget decentralisering af beslutningerne på området.

Den gældende lovs § 16 d om statsrefusion af kommunernes og amtskommunernes udgifter til køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater foreslås opretholdt uændret.

Der foreslås optaget en særlig bestemmelse i lovforslaget om Statens Teaterskole. Samtidig foreslås der igangsat forsøgsordninger med uddannelse for teaterteknikere, dansere og dramatikere.

Dansens Hus foreslås opretholdt som et træningscenter for det professionelle alternative danseteater.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Formål

Til § 1

Målsætningen for teaterloven er at skabe grundlag for en fortsat udvikling af dansk teaterkunst og teaterkultur. Loven skal således fremme et teaterudbud, der er præget af kvalitet, mangfoldighed og udvikling. Forskellige publikumsgruppers behov skal søges dækket, og der skal sikres en geografisk spredning af teateraktiviteterne. Loven skal også skabe grundlag for aktiviteter som f.eks. amatørteater, der spiller en vigtig rolle for udviklingen af dansk teater i bredere forstand. Loven skal endvidere med henblik på at sikre den kvalitative udvikling af dansk teater danne grundlag for etablering og udbygning af teateruddannelserne.

Til kapitel 2

Det Kongelige Teater

Til § 2

I bestemmelsen fastlægges teatrets opgave som landets nationalscene. Der er ved formuleringen lagt vægt på at fremhæve, at teatrets formål er at producere forestillinger af høj kvalitet, mens tyngden i den gældende formulering går på bedste dramatiske værker.

Det fastslås i stk. 2, at opgaven for så vidt angår Det Kongelige Kapel også omfatter koncertvirksomhed, hvilket svarer til gældende praksis.

Bestemmelsen om teatrets uddannelsessituation er omformuleret, således at teatret kan gennemføre den undervisningsvirksomhed, som der måtte vise sig behov for.

Baggrunden herfor er, som allerede anført i Betænkning 872/1979 fra Udvalget om Det Kongelige Teaters målsætning, jf. kap. VI B, at hele Det Kongelige Teaters omfattende virksomhed hviler på den forudsætning, at teatret råder over et personale, der blandt andet har de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger. Kan den pågældende uddannelse ikke finde sted på anden måde, må teatret have ret og pligt til selv at etablere de fornødne uddannelsesmuligheder, hvadenten det er egentlig grunduddannelse eller efter- og videreuddannelse.

Uddannelserne på Det Kongelige Teater omfatter i dag udover uddannelserne af operasangere og balletdansere uddannelse af teaterskræddere. Som en forsøgsordning er der endvidere pr. 1. august 1987 i samarbejde med Det Kongelige Danske Kunstakademi etableret en 4-årig teatermaleruddannelse. Med nærværende lovforslag tilsigtes ikke at optage undervisning af anden art, således heller ikke af en skuespilleruddannelse på teatret, men alene i loven at åbne mulighed for, at teatret i givet fald kan optage den undervisningsvirksomhed, der måtte opstå behov for.

Til § 3

Bestemmelsen fastslår Det Kongelige Teaters bevillingsmæssige status som statsvirksomhed under Kulturministeriet.

Med Det Kongelige Teaters overgang i 1987 til status som statsvirksomhed er der tilvejebragt et formelt grundlag for en mere fleksibel udfyldelse af de økonomiske rammer og en højere grad af selvstyring. Der sigtes herved imod at øge mulighederne for at lægge forretningsmæssige principper til grund og mod at give ledelsen og virksomheden en sådan dispositionsfrihed, at teatret kan drives rationelt og effektivt.

I hovedtræk indebærer Det Kongelige Teaters status som statsvirksomhed følgende:

Teatret er forpligtet til at overholde det på de årlige finanslove anførte nettotal. Indtægter og udgifter kan forøges eller reduceres med bibeholdelse af nettotallet.

Eventuelle udsving i forhold til nettotallet kan inden for den for det enkelte finansår fastsatte beløbsstørrelse (i 1988 6,5 mio. kr.) umiddelbart overføres til følgende finansår, ved overskud som genbevilling og ved underskud som krav om kompensation.

Fordelingen inden for de enkelte drifts- og indtægtskonti er af orienterende karakter og ikke bindende for teatret.

Teatret kan ændre størrelsen og sammensætningen af personalet. Stillinger i lønramme 35 og opefter skal dog godkendes særskilt.

Teatret kan udover at spille forestillinger på nationalscenens faste scener - i dag Gamle Scene, Nye Scene og Gråbrødrescenen - opføre forestillinger på andre scener og lokaliteter.

Det Kongelige Teaters status som statsvirksomhed forudsætter således, at teatrets ledelse, inden for de rammer, der findes i lovgivningen herunder med overholdelse af den for det enkelte år fastsatte nettobevilling, har ansvaret for teatrets daglige drift.

Til § 4

Bestemmelsen fastslår, at det er teaterchefen, der alene har ansvaret for, at driften af teatret gennemføres inden for de rammer, der findes i lovgivningen. Det er herved forudsat, at 1935-lovens ordning med et af Folketinget udpeget tilsynsråd ikke videreføres.

Formålet med tilsynsrådet var i princippet at skabe lejlighed for Folketinget til at følge og kontrollere teatrets drift. Dette formål tilgodeses i dag dels gennem Folketingets behandling af de årlige bevillingslove og den eksisterende bevillingskontrol og dels gennem Folketingets kulturudvalgs generelle adgang til at drøfte kulturpolitiske spørgsmål og herunder stille spørgsmål og anmode om orientering om bl.a. udviklingen og den aktuelle situation på statsinstitutioner og -virksomheder.

Opretholdelse af tilsynsrådet vil iøvrigt ikke harmonere med teatrets ændrede status som statsvirksomhed og næppe kunne indpasses på meningsfuld måde i den organisations- og ledelsesstruktur, der overvejes gennemført, jf. forslagene i Rapport om Det Kongelige Teaters organisatoriske og økonomiske forhold afgivet til kulturministeren den 8. juni 1988 om bl.a. en præcisering af ledelsesopgaverne og en klarere opgavefordeling mellem afdelingerne og ledelsen.

Det fastslås endvidere, at det er teaterchefen, der udnævner de kunstneriske chefer. Det er teaterchefens ansvar gennem valget af de kunstneriske chefer at sikre et højt kunstnerisk niveau.

Det bemærkes herved, at der i forhold til i dag vil blive gennemført en styrkelse af de kunstneriske afdelinger, således at de enkelte afdelinger i højere grad bliver selvstændige beslutnings-, dispositions- og ansvarsområder.

Der vil blive iværksat en analyse af fordele og ulemper ved, at Det Kongelige Teater omfatter 3 (4) kunstarter samt af det hensigtsmæssige i en eventuel adskillelse af skuespillet fra Det Kongelige Teater.

Til kapitel 3

Det rejsende Landsteater

Turneteatervirksomheden varetages i dag for den største dels vedkommende af de to selvejende institutioner Det rejsende Landsteater og Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater.

Det rejsende Landsteater blev etableret i 1977 med to faste teatre, Det danske Teater og Den jyske Opera samt et antal turnerende (voksen)teatre, der knyttes til landsteatret som udgangspunkt for 3-årige perioder efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet.

Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater blev oprettet i 1980 med det formål at bidrage til at dække behovet for rejsende børneteater og opsøgende teater i hele landet. Institutionen optager en række børneteatre og opsøgende teatre for 1 år ad gangen efter indhentet udtalelse fra Teaterrådet.

De to selvejende institutioner ledes af hver sin styrelse på 24 medlemmer, og i begge styrelser udgør repræsentanter for amtskommunerne flertallet.

For Det rejsende Landsteater dækkes driftsunderskuddet efter den gældende lov med 50 pct. af staten og 50 pct. af de amtskommuner, der ikke yder tilskud til landsdelsscenedrift. Til Den jyske Opera ydes dog de amtskommunale tilskud af samtlige amtskommuner. Ved en revision af teaterloven i 1984 blev der fastlagt regler om ydelse af særlige statsbevillinger til Det rejsende Landsteater til dækning af rejseudgifter samt til eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer inden for landsteatret.

For Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater gælder i dag den ordning, at staten refunderer 50 pct. af udgifter, som amtskommunerne afholder til institutionen. For øjeblikket er der kun en enkelt amtskommune, der ikke deltager i ordningen.

Ved lovrevisionen i 1984 blev der indført en ordning med særlig statsstøtte til dækning af rejseudgifterne for de teatre, der deltager i ordningen.

Lovrevisionsudvalget har i sin betænkning anbefalet, at Det rejsende Landsteater gøres til en statsinstitution, bestående af 3 faste medlemmer, Det danske Teater, Den jyske Opera og et danseteater. Herved mener udvalget, at der kan sikres et stabilt og kontinuerligt udbud af kvalitetsforestillinger inden for de tre kunstarter på turneområdet.

Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater er af lovrevisionsudvalget foreslået nedlagt og bevillingen overført til Teaterrådet til produktionsstøtte for børneteatre og opsøgende teatre. Baggrunden for dette forslag er bl.a., at der efter udvalgets mening kan sættes spørgsmålstegn ved det rationelle i at arbejde med en kompliceret organisation til administration af en relativt begrænset bevilling til et formål, som også støttes på anden måde.

En gennemførelse af lovrevisionsudvalgets forslag vil ganske vist betyde en forenkling af de nuværende støttesystemer, men indebærer samtidig en kraftig centralisering af beslutningskompetencen på turneteaterområdet, som ikke forekommer ønskelig.

Ministeriet foreslår i stedet, at de to institutioner Det rejsende Landsteater og Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater sammenlægges til eet nyt landsdækkende turneteater bestående af de af udvalget foreslåede tre faste medlemmer suppleret med et antal turnerende børneteatre og opsøgende teatre, der optages for kortere perioder. Desuden kan der optages enkeltforestillinger i landsteatret.

Til § 5

Bestemmelsen indebærer, at den selvejende institution Det rejsende Landsteater ændres, således at institutionen fremover kommer til at bestå af tre faste turnerende teatre, Det danske Teater, Den jyske Opera og et nyt danseteater samt et antal børneteatre og opsøgende teatre, der optages i landsteatret for perioder af 1-3 år. Samtidig nedlægges den selvejende institution Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater.

Den ny turneteaterinstitution skal medvirke til at sikre et kvalitetspræget og alsidigt repertoire både for børn og voksne i alle dele af landet. Der skal lægges vægt på opførelse af værker af danske ophavsmænd.

Bestemmelsen fastslår samtidig udtrykkelig, at det er et led i Det rejsende Landsteaters virksomhed, at det gennem eksperimenter og særlige initiativer skal bidrage til at udvikle teaterkunsten.

Ministeriet er enig med teaterlovrevisionsudvalget, der i sin betænkning har peget på, at det bør være en naturlig del af den samlede virksomhed for Det rejsende Landsteater at satse på eksperimenter og andre særlige initiativer, der kan skabe fornyelse og udvikling.

I konsekvens heraf er bestemmelsen i gældende lovs § 14, stk. 6, a, om særlig statsstøtte til eksperimenter og særlige initiativer inden for Det rejsende Landsteater ikke medtaget i lovforslaget.

Med optagelsen af et fast danseteater i Det rejsende Landsteater tilsigtes at støtte danseteatrets muligheder for at markere sig inden for det turnerende teater på linje med skuespil- og operavirksomhed og dermed åbne mulighed for, at der overalt i landet kontinuerligt kan tilbydes kvalitetsprægede forestillinger også inden for dette felt.

Lovrevisionsudvalget har foreslået, at det nye faste danseteater får hjemsted i Århus i tilknytning til det miljø, som findes omkring Musikhuset og andre relevante institutioner.

Ministeriet ser gerne en placering af et fast danseteater i Århus, men er af den opfattelse, at der ikke bør lovgives om det nærmere geografiske tilhørsforhold for det nye faste medlem af Det rejsende Landsteater. Det forekommer hensigtsmæssigt at overlade dette spørgsmål til styrelsen for Det rejsende Landsteater, som skal træffe beslutning om, hvilket danseteater der skal optages i landsteatret.

Det nye rejsende Landsteater skal i modsætning til det hidtidige landsteater ikke kunne optage skiftende voksenteatre for kortere perioder.

Derimod vil der kunne optages enkeltforestillinger, såfremt der skønnes at være behov for supplering af virksomheden.

Det bemærkes i denne forbindelse, at den hidtidige bevilling til løse teatre inden for Det rejsende Landsteater for størstedelens vedkommende har været anvendt til finansiering af 2 teatre, som siden Landsteatrets start i 1977 konstant har været optaget i ordningen.

Til § 6

Det nye rejsende Landsteater skal ledes af en styrelse, hvoraf et flertal repræsenterer amtskommunerne. De øvrige medlemmer af styrelsen skal repræsentere en række interesserede organisationer herunder bl.a. Danmarks Teaterforeninger og en eller flere børneteaterorganisationer samt landsteatrets personale.

Styrelsens nærmere sammensætning vil fremgå af de regler for institutionen, som i henhold til § 8 skal fastsættes af ministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen.

Teaterrådet skal være rådgivende for Det rejsende Landsteater med hensyn til, hvilke børneteatre og opsøgende teatre, der bør optages i landsteatret, på samme måde som Teaterrådet hidtil har været rådgivende for styrelsen for Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater vedrørende optagelse af teatre. Teaterrådet skal desuden rådgive styrelsen med hensyn til optagelse af enkeltforestillinger i landsteatret.

Til § 7

Til stk. 1 og 2

Bestemmelsen i stk. 1 fastslår, at den nye turneteaterinstitution skal være en af amterne og staten finansieret institution. Statens tilskud fastsættes på de årlige finanslove og vil ikke kunne udgøre mere end halvdelen af det samlede offentlige tilskud.

Den hidtidige bestemmelse om, at driftsunderskuddet i Det rejsende Landsteater dækkes med 50 pct. af staten og 50 pct. af amtskommunerne, er ikke medtaget i lovforslaget.

Amtskommunerne vil således fremover have mulighed for at yde amtskommunale tilskud, der er større end de statslige.

Det er ministeriets udgangspunkt, at alle amtskommuner fremover bør bidrage til hele Det rejsende Landsteaters virksomhed. Kun herved vil det blive muligt at sikre en rimelig stabilitet omkring institutionen.

En sådan ordning vil medføre merudgifter for landsdelssceneamterne, medens de øvrige amter sammenlagt vil få reduceret deres bidrag tilsvarende. Den øgede betaling af landsdelssceneamterne skønnes rimelig i betragtning af, at de hidtidige erfaringer har vist, at disse amter mod en symbolsk betaling har gjort udstrakt brug af Det rejsende Landsteaters skuespilforestillinger. I sæson 1987/88 blev således godt 38 pct. af Det rejsende Landsteaters skuespilforestillinger opført i de amtskommuner, der driver landsdelsscener.

For at fastholde den nye turneteaterinstitutions forpligtelse over for børneteatret foreslås det i stk. 2, at institutionen skal afsætte 25 pct. af det samlede budget efter fradrag af fællesudgifter til rejsende børneteater og opsøgende teater.

På finansloven for finansåret 1989 er der opført statslige tilskud til Det rejsende Landsteater og Det rejsende Børneteater og opsøgende Teater med ialt 23,3 mio. kr. incl. de særlige bevillinger til rejseomkostninger og eksperimenter. Det er hensigten at forhøje denne bevilling med et beløb på 7 mio. kr. til ialt 30,3 mio. kr. årligt.

Under forudsætning af en tilsvarende bevilling fra amtskommunerne vil Det nye rejsende Landsteater kunne få en samlet økonomisk ramme på 60,6 mio. kr. (niveau medio 89), hvoraf ca. 1,3 mio. kr. forudsættes anvendt til fællesudgifter incl. et vist rådighedsbeløb.

Af den resterende bevillingsramme skal i følge lovforslaget 25 pct. anvendes til børneteater og opsøgende teater svarende til 14,8 mio. kr. Herved vil der ske en betydelig styrkelse af bevillingsniveauet for de rejsende børneteatre og opsøgende teatre.

Af de resterende 44,5 mio. kr. foreslås 5 mio. kr. afsat til et nyt danseteater. De resterende 39,5 mio. kr. fordeles som udgangspunkt ligeligt mellem Det danske Teater og Den jyske Opera. En mindre del af bevillingen kan dog anvendes til optagelse af enkeltforestillinger.

Med den foreslåede styrkelse af bevillingsniveauet for Det rejsende Landsteater skulle der være åbnet mulighed både for et øget udbud af forestillinger og for en vis nedsættelse af forestillingspriserne, som ønsket af teaterforeningerne.

Til stk. 3

Da statens tilskud ifølge lovforslaget ikke længere skal have sammenhæng med institutionens driftsunderskud, er bestemmelsen om ministeriets budget- og regnskabsgodkendende kompetence ikke gentaget i lovbestemmelsen.

Til § 8

På grundlag af forhandlinger med Amtsrådsforeningen i Danmark vil kulturministeren udfærdige ny bekendtgørelse om Det rejsende Landsteater, hvori vil indgå regler for styrelsens sammensætning, jf. § 6, valgperiode, styrelsens forpligtelser i henseende til beslutning om optagelse af teatre, fordeling af bevillinger, vedtagelse af og kontrol med budgetter og regnskaber etc.

Til kapitel 4

Landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg

Teaterlovens bestemmelser om landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg hidrører fra lov nr. 241 af 4. juni 1970 om teatervirksomhed med den ændring der gennemførtes ved lov nr. 333 af 26. juni 1975.

Efter den gældende lov dækkes underskuddet ved driften af de tre landsdelsscener med 50 pct. af staten og 50 pct. af vedkommende amtskommune.

De lokale myndigheder fastsætter ifølge den gældende lov tilskudsniveauet for landsdelsscenerne og træffer dermed beslutning om størrelsen af de statslige tilskud til de tre landsdelsscener.

De samlede statstilskud til landsdelsscenerne i Århus, Odense og Aalborg andrager ifølge regnskaberne for sæson 1987/88:

  

 Århus Teater     21.954.000 kr.  

 Odense Teater    14.537.000 kr.  

 Aalborg Teater   12.009.000 kr.  

Lovrevisionsudvalget har ingen forslag til ændring af den bestående tilskudsordning, som efter udvalgets opfattelse har givet et godt grundlag for de pågældende scener.

Ministeriet er for så vidt enig med udvalget i dette synspunkt, men anser det for nødvendigt at fremsætte forslag, der giver staten mulighed for fremover at styre sine udgifter til de tre landsdelsscener.

Det foreslås derfor, at den eksisterende ordning med underskudsdækning ophæves og erstattes af en ordning, hvorefter de 3 scener fortsat drives med tilskud fra staten og vedkommende amtskommune, men hvor staten fikserer sit tilskud, så der bliver tale om et fast årligt tilskud. Dette tilskud reguleres herefter med en procentsats, der fastsættes af Kulturministeriet for det enkelte år. Samtidig indbygges det i ordningen, at statens tilskud ikke kan overstige 50 pct. af det samlede offentlige tilskud til den enkelte landsdelsscene. Amtkommunerne skal også fremover være budget- og regnskabsgodkendende myndighed.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 12, stk. 1 og 2 med den ændring, at det udtrykkelig fastslås, at det er et naturligt led i landsdelsscenernes virksomhed, at de gennem eksperimenterende virksomhed og særlige initiativer skal medvirke til at udvikle teaterkunsten. I konsekvens heraf er bestemmelsen i den gældende teaterlovs § 11, stk. 3, hvorefter der kan ydes særlig statsstøtte til en landsdelsscene til fremme af den eksperimenterende virksomhed eller særlige initiativer ikke medtaget i lovforslaget.

Til § 10

Til stk. 1

Bestemmelsen indebærer, at landsdelsscenernes tilskudsordning ændres fra at være en ordning med automatisk underskudsdækning til en fast tilskudsordning. Hensigten hermed er at give de offentlige myndigheder en bedre mulighed for styring af udgifterne. Endvidere opnås, at der åbnes mulighed for større dispositionsfrihed for den enkelte landsdelsscene, idet f.eks. driftsoverskud som følge af en særlig vellykket sæson eller som følge af opnåede besparelser i driftsudgifterne med den foreslåede ordning vil kunne overføres til næstfølgende sæson til imødegåelse af eventuelle driftsunderskud eller til f.eks. opsætning af særlige udgiftskrævende forestillinger.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastslår, at staten i forbindelse med den almindelige budgetlægning fastlægger det tilskud, der skal ydes til landsdelsscenerne.

Den hidtidige fordeling af støtten til landsdelsscenerne med 50 pct. fra vedkommende amtskommune og 50 pct. fra staten opgives.

I lovforslaget fastslås det dog, at statens procentvise andel af det samlede offentlige tilskud til den enkelte scene ikke kan udvides i forhold til den nuværende. Det må fortsat være således, at det er den lokale interesse i og vilje til at støtte en landsdelsscene, der danner grundlag for det statslige tilskud.

Til stk. 3

Ifølge bestemmelsen er det fortsat amtskommunen, der er budget- og regnskabsgodkendende myndighed i forhold til den enkelte landsdelsscene.

Til § 11

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13, stk. 1, bortset fra at reglen om kompetence til vedtægtsgodkendelse er flyttet til § 27, stk. 1.

Til kapitel 5

Den storkøbenhavnske teaterstøtteordning

Til § 12

En væsentlig del af teatrene i hovedstadsområdet - i alt 10 teatre - modtager driftsstøtte som medlemmer af Den storkøbenhavnske Landsdelsscene. Ordningen, der blev etableret ved lov af 26. juni 1975, bygger på en økonomisk solidaritet landsdelsscenens teatre imellem, og på, at underskud ved driften af landsdelsscenen dækkes med 40 pct. af staten og 60 pct. af Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner. De lokale myndigheder fastsætter ifølge den gældende lov tilskudsniveauet for Den storkøbenhavnske Landsdelsscene og træffer dermed beslutning om størrelsen af de statslige tilskud til landsdelsscenen.

Udviklingen inden for landsdelsscenens teatre i de seneste år såvel kunstnerisk som økonomisk har gjort det klart, at en opretholdelse af den nuværende ordning med underskudsdækning og indbyrdes solidaritet ikke længere er hensigtsmæssig. Der har bl.a. været tale om et fortsat fald i billetsalget siden 1981-82.

Ministeriet har derfor indledt forhandlinger med de øvrige tilskudsydere, Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner om en ændret tilskudsordning, der forudsætter, at de enkelte teatre drives som selvstændige enheder uden ret til fra tilskudsyderne at opnå dækning af eventuelle underskud. Bevillingsniveauet for det enkelte teater forudsættes normalt fastsat for en periode på 4 år.

Statens tilskud fikseres, således at der bliver tale om et fast årligt tilskud, der reguleres med en procentsats, der fastsættes af Kulturministeriet for det enkelte år. Samtidig indbygges det i ordningen, at statens tilskud ikke kan overstige 40 pct. af det samlede offentlige tilskud til ordningen.

Til kapitel 6

Egnsteatre

Til § 13

Teaterlovens bestemmelser om egnsteaterstøtte, §§ 16 og 16 b, hidrører fra lov nr. 211 af 23. maj 1979 med en senere ændring ved lov nr. 292 af 6. juni 1984.

Bestemmelserne, der trådte i kraft den 1. januar 1980, indebærer, at der ydes 50 pct. statsrefusion af de udgifter, som kommuner og amtskommuner afholder til drift af egnsteatre, der udøver virksomhed som børneteater og opsøgende teater.

Lovbestemmelserne om egnsteater havde det hovedsigte at stimulere de decentrale tendenser, der op gennem 70'erne var blevet tydelige inden for gruppeteatret, og som betød en prioritering af geografisk tilknytning til en bestemt egn og dens befolkning. Samtidig ønskede man at animere de kommunale og amtskommunale myndigheder til et øget engagement på dette område.

Der er i de forløbne år oprettet en lang række egnsteatre. Pr. 1. januar 1989 udbetales således statsrefusion til 30 egnsteatre.

Der er i de sidste 3 år afholdt følgende statslige udgifter til egnsteaterrefusion:

  

 1986   22.054.000 kr.  

 1987   22.962.000 kr.  

 1988   25.564.000 kr.  

Det må imidlertid konstateres, at egnsteatrene ikke er spredt jævnt ud over hele landet, idet ialt 20 af de 30 egnsteatre er oprettet inden for de områder, hvor der i dag også drives landsdelsscenevirksomhed.

Der synes således at være en tilbøjelighed til, at egnsteatrene koncentreres i de store byområder, hvor der i forvejen er et betydeligt udbud af teater.

Med henblik på at modvirke denne tendens og sikre en bedre geografisk spredning af den statslige støtte til egnsteatrene, foreslås det at begrænse den automatiske refusionsordning således, at der ikke længere gives automatisk statsrefusion af kommuners og amtskommuners udgifter til driften af egnsteatre, der er beliggende i Københavns amt, Københavns og Frederiksberg kommuner, Fyns amt, Århus amt og Nordjyllands amt.

For egnsteatre inden for disse områder åbnes der til gengæld mulighed for at få støtte fra Teaterrådet, jf. bestemmelsen i lovforslagets § 16.

Statsrefusionen til de egnsteatre, der fremover vil være omfattet af ordningen, ydes fortsat kun inden for et maksimum, der fastsættes i en tekstanmærkning til finansloven. Det maksimumsbeløb, hvoraf der ydes statsrefusion, er for øjeblikket 3.610.000 kr., men foreslås nedsat til 2 mio. kr.

Bestemmelsen i den gældende lov, hvorefter det er en betingelse for statsrefusion, at der er tale om et egnsteater, der udøver virksomhed som børneteater og opsøgende teater, er ikke medtaget i lovforslaget. Stedfundne undersøgelser viser, at en række af de teatre, der støttes som egnsteatre efter den gældende ordning, ikke har børneteater og opsøgende teater som hovedbestanddel af deres repertoire. Ministeriet er af den opfattelse, at et egnsteater fremover må defineres som et teater for en hel egns befolkning, og ikke kun for en bestemt aldersgruppe, og at den væsentligste del af teatervirksomheden bør ligge inden for egnen eller lokalområdet. Egnsteatrene vil således kunne varetage opgaver som opsøgende teater, teater for børn og unge, voksenteatervirksomhed, samarbejde med amatører, egnsspil og deltagelse i dramapædagogisk arbejde.

Til kapitel 7

Teaterrådet

Til § 15

Bestemmelsen fastslår, at Teaterrådet som hidtil skal være et rådgivende organ såvel for Kulturministeriet som for andre offentlige myndigheder i sager om teaterforhold.

Rådet skal fortsat af egen drift kunne tage teaterspørgsmål op til behandling og udtale sig herom.

Efter lovforslaget skal Teaterrådet fremover afgive indstilling til styrelsen for Det rejsende Landsteater vedrørende optagelse af børneteatre og opsøgende teatre samt enkeltforestillinger i Det nye rejsende Landsteater, jf. lovforslagets § 6. Derimod bortfalder rådets opgaver vedrørende fordelingen af de hidtidige særlige statsbevillinger til eksperimenterende virksomhed, der ikke agtes opretholdt.

Til § 16

Bestemmelsen er ny og indebærer, at Teaterrådet inden for en beløbsramme fastsat på de årlige finanslove kan yde tilskud til driften af egnsteatre, der er beliggende i de kommuner og amtskommuner, der ikke mere kan få statsrefusion af deres udgift til egnsteaterdrift efter bestemmelsen i lovforslagets § 13.

Det drejer sig om egnsteatre i Københavns amt, Københavns og Frederiksberg kommuner, Fyns amt, Århus amt og Nordjyllands amt.

Til dette formål afsættes en bevilling på 9,4 mio. kr. årlig til Teaterrådet (pris- og lønniveau 1989).

Rådets tilskud vil for det enkelte egnsteater ikke kunne overstige et maksimumsbeløb, der i 1989 pris- og lønniveau udgør 1 mio. kr. Dette beløb svarer til det beløb, der maksimalt kan ydes i statsrefusion til egnsteatre, der er omfattet af bestemmelsen i § 13.

Rådets tilskud til det enkelte egnsteater vil heller ikke kunne overstige halvdelen af det samlede offentlige tilskud til det pågældende egnsteater, idet oprettelse eller opretholdelse af disse teatre fortsat må være baseret på et betydeligt lokalt engagement.

Ved fordelingen af bevillingen skal Teaterrådet lægge vægt på, at der opnås en rimelig geografisk spredning af støtten.

Til § 17

Bestemmelsen er ny og indebærer en sammenfatning af bestemmelserne i den gældende lov om Teaterrådets støtteområder.

Teaterrådet fordeler i dag støtte til turneteatervirksomhed uden for Det rejsende Landsteater (§ 15), støtte til børneteater og opsøgende teater (§ 16 c), opera- og balletvirksomhed uden for Det Kongelige Teater og Den jyske Opera (§ 17), anden teatervirksomhed (§ 18) og eksperimenterende virksomhed (§ 19). Desuden administrerer rådet lånebevillingen i henhold til §§ 22 og 23 og fordeler stipendier i henhold til lovens § 31.

Til hvert af disse støtteområder er der knyttet en bestemt bevilling, hvoraf nogle er fastlagt i selve loven til at skulle udgøre en bestemt procentdel af bevillingen i det enkelte finansår til Det Kongelige Teater (§§ 16 c og 19).

Lovrevisionsudvalget har i sin betænkning peget på, at den stærke udspecificering af bevillingerne giver en uheldig låsning til bestemte definitioner, der er upraktisk for teatrets og den enkelte teatervirksomheds udvikling.

Dette medfører for det første en uklar situation for ansøgerne, der ofte må sammenstykke deres budgetter via parallelle eller supplerende ansøgninger til flere bestemmelser inden for bevillingsområdet.

For det andet medfører det for Teaterrådet en kompliceret administration og begrænser navnlig rådets muligheder for at anlægge en helhedsvurdering på området.

Bestemmelsen er derfor udformet således, at det 16 alene fastlægges, hvilke formål der skal tilgodeses ved Teaterrådets støttevirksomhed, men uden at støtten til de enkelte formål nærmere dimensioneres. Herved opnås en smidiggørelse af reglerne således, at Teaterrådets administration kan gøres mere fleksibel i forhold til den kunstneriske udvikling.

Til stk. 1, nr. 1 og 2

I bestemmelserne fastslås det, at Teaterrådet kan støtte turneteatervirksomhed og opsøgende teatervirksomhed uden for Det rejsende Landsteater og stationær virksomhed uden for Det Kongelige Teater, provinslandsdelsscenerne og den storkøbenhavnske teaterstøtteordning.

Det understreges herved, at Teaterrådets hovedopgave er at støtte teaterlivets udfoldelse uden for de faste institutionsteatre.

Til nr. 3

Som noget nyt foreslås det i bestemmelsen, at Teaterrådet skal yde støtte til fremme af ny dansk dramatik.

Efter den gældende lovs § 28 kan der ydes støtte til fremme af dansk dramatik. Til denne bestemmelse er knyttet en finanslovbevilling, der på FL 1989 udgør 573.400 kr. Denne bevilling anvendes i dag udelukkende til de såkaldte »antagelseshonorarer« til dramatikere, der har fået et værk antaget ved et af de teatre, hvor honoraraftalerne i dag ikke anses for tilfredsstillende.

Bevillingen fordeles af Kulturministeriet efter indstilling fra Danske Dramatikeres forbund, og der ydes 15.000 kr. for et helaftenskuespil og 7.500 kr. for et mindre værk.

Lovrevisionsudvalget finder det principielt uheldigt, at der således gennem lovgivningens støtteordning efterfølgende gribes ind på et område, der bør reguleres på aftalemæssig basis mellem de berørte parter, og hvor udgifterne må indgå i de enkelte teatres budgetter.

Man vil derfor finde det mere rimeligt, om de bevillinger, som kan tilvejebringes til formålet, rettes mod at stimulere skabelsen af og produktionen af forestillinger med ny dansk dramatik, for også på dette område at fremme en kvalitativ udvikling.

På denne baggrund foreslås det, at den gældende ordning med de nævnte »antagelseshonorarer« ophæves, og at der i stedet gives Teaterrådet mulighed for at yde støtte til særlige initiativer, der kan virke til fremme af ny dansk dramatik.

Der tænkes herved navnlig på støtte til etablering af husdramatikerordninger inden for de forskellige teaterformer eller gennemførelse af dramatisk »laboratorie«-virksomhed i tilknytning til en teatervirksomheds daglige arbejde.

Desuden bør der skabes grundlag for bestilling af værker, således at teatret får mulighed for at bære risikoen for, at værket ikke egner sig til opførelse.

Til nr. 4

Efter den gældende lovs § 22 kan Teaterrådet yde lån til indretning og forbedring af bestående bygninger eller lokaler, der anvendes til teaterformål.

Lånene ydes mod sikkerhed i den faste ejendom eller anden passende sikkerhed. I den gældende lovs § 23 er der desuden hjemmel til, at Teaterrådet kan yde lån til anskaffelse og modernisering af teknisk udstyr. Disse lån ydes mod pantesikkerhed i løsøret.

Det tekniske udstyr - typisk lys- og lydudstyr og biler - overgår til ministeriet mod kvittering af pantebrevet, såfremt låntageren ophører med teatervirksomhed.

Lånene er rente- og afdragsfri. Lånevilkårene tages op til overvejelse hvert 5. år. Lånene nedskrives, således at der fortsat er overenstemmelse mellem lånebeløbets størrelse og værdien af det udstyr, der er anskaffet for lånet. Pantebrevet kvitteres uden modydelse, når det pågældende løsøre er nedslidt.

Teaterrådet skal efter lovforslagets bestemmelse fortsat kunne yde lån til indretning af bygninger til teaterformål på de hidtidige vilkår. Der skønnes ikke på nuværende tidspunkt at kunne afsættes midler til etablering af den af lovrevisionsudvalget foreslåede konsulentordning for teaterbygningers indretning, men en sådan ordning vil eventuelt senere kunne etableres.

Med hensyn til støtte til anskaffelse af teknisk materiel bemærkes, at den gældende låneordning med tinglyst pantesikkerhed er en ordning, der for låntagerne er forbundet med ikke ubetydelige udgifter til lysning af pantebrevene og ofte også til advokatbistand.

For staten er ordningen forbundet med en omfattende admininistration, dels i Teaterrådet og dels i Hypotekbanken som administrator af statens lån.

Den gældende låneordning må ses som udtryk for et ønske om at søge at sikre, at det pågældende materiel ved en teatervirksomheds ophør kan overføres til brug for anden teatervirksomhed.

Fordelene ved låneordningen må imidlertid anses for begrænsede i forhold til de ulemper og udgifter ordningen indebærer.

Det foreslås derfor i overensstemmelse med lovrevisionsudvalgets indstilling at støtte til anskaffelse af teknisk materiel for fremtiden i de tilfælde, hvor der er tale om større anskaffelser, ydes som ekstraordinært tilskud i anskaffelsesåret, og at driftstilskuddene i øvrigt ydes med sådanne beløb, at det er muligt for det enkelte teater løbende at forny og udskifte nedslidt udstyr. Tilskud til disse formål skal dog under visse omstændigheder kunne kræves tilbagebetalt helt eller delvist, jf. bestemmelsen i stk. 4.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 21 om ydelse af lån til opførelse eller erhvervelse af bygninger til teaterformål og til arealerhvervelser i forbindelse hermed foreslås ikke opretholdt. Der har i årenes løb været stillet meget få midler til rådighed efter denne bestemmelse, og ansvaret for tilvejebringelse af den ydre ramme for teaterbygninger bør i fremtiden ligge hos de lokale myndigheder.

Heller ikke bestemmelsen i den gældende lovs § 23, stk. 2, der giver hjemmel til at oprette en maskinstation for teaterteknisk udstyr er medtaget i lovforslaget.

Erfaringerne har vist, at der ikke er basis for oprettelse af en sådan maskinpark, bl.a. fordi teatrenes behov for at råde over teknisk materiel er koncentreret om de samme perioder.

Til nr. 5

Bestemmelsen giver Teaterrådet hjemmel til også at yde støtte til andre formål end de, der er angivet i nr. 1-4, hvis rådet finder, at disse formål kan fremme det generelle sigte med teaterloven.

Som eksempler på sådanne formål kan nævnes stipendier til kunstnerisk og anden videreuddannelse inden for teaterområdet samt støtte til publikationsvirksomhed, herunder udgivelse af teatertidsskrifter og støtte til planlægning og forberedelse af udenlandske gæstespil.

Kulturministeriet har hidtil støttet enkelte bogudgivelser i henhold til den gældende lovs § 29, der giver hjemmel til at yde støtte til formål, der kan fremme teaterinteressen. Herudover er der som et led i ministeriets generelle støtte over tipsmidlerne til udgivelse af tidsskrifter ydet støtte til udgivelse af teatertidsskriftet »Teater 89«. Dette støtteområde foreslås nu henlagt til Teaterrådet.

Rådet bør også i et vist begrænset omfang kunne yde en støtte, der gør det muligt at arbejde på lidt længere sigt med forberedelse af festivalaktiviteter og gæstespil fra udlandet. Selve finansieringen af konkrete gæstespil må derimod fortsat ske ved særlige tilskud fra ministeriets internationale bevillinger, fra lokal side eller ved sponsorstøtte.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny og fastslår, at Teaterrådet skal varetage sin opgave med fordeling af støtte til de formål, der er nævnt i stk. 1, uden ensidighed og herunder være opmærksom på det musikdramatiske område, der også rummer danseområdet. Rådet skal i øvrigt varetage følgende hensyn:

En væsentlig del af midlerne skal anvendes til teatervirksomhed, der henvender sig til børn og unge.

Der skal lægges vægt på at fremme en bred geografisk spredning af aktiviteterne.

Der skal lægges vægt på at fremme udvikling af nye teaterformer og anden eksperimenterende virksomhed.

Teaterrådet administrerer i dag en bevilling på ca. 20 mio. kr., og heraf anvendes ca. 8 mio. kr. til teater for børn og unge.

Det forudsættes, at rådet fremover gennemsnitlig anvender den samme støtte som hidtil til dette formål, men således at der bliver mulighed for at indbygge en fleksibilitet i det enkelte år, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Til stk. 3

I bestemmelsen fastslås det, at Teaterrådet skal kunne støtte både løbende teaterdrift og enkeltprojekter. Teaterrådet kan yde sin støtte enten i form af tilskud eller som en garantisum til dækning af et eventuelt underskud ved et arrangement. Til indretning af lokaler til teaterformål kan der fortsat ydes lån, jf. bemærkningerne til stk. 1.

Teaterrådet bør tilstræbe en ændring af den hidtidige bevillingspraksis, således at teatervirksomheder med en vis regelmæssig drift får mulighed for at arbejde på basis af flerårige budgetter. En sådan ordning vil forbedre teatrenes planlænging og forenkle administrationen.

Til stk. 4

Med forslaget ønskes der skabt mulighed for, at et teater, der har modtaget tilskud til anskaffelse af teknisk udstyr m.v., men opgiver teaterdriften inden for et kortere åremål, f.eks. 5 år, skal kunne forpligtes til enten at tilbagebetale lånet helt eller delvis eller at aflevere det for tilskuddet indkøbte udstyr til Teaterrådet. Også andre ændringer i forudsætningerne for tilskudsydelsen, f.eks. salg af det for tilskuddet indkøbte udstyr, skal kunne udløse tilbagebetalingspligt.

Til § 18

Bestemmelsen fastslår, at det er Teaterrådet, der har den endelige administrative afgørelse vedrørende fordelingen af de midler, som på de årlige finanslove bliver afsat til rådets støttevirksomhed.

Teaterrådet var indtil 1984 alene et rådgivende organ for kulturministeren vedrørende fordeling af teaterstøtte.

Ved en ændring af teaterloven i 1984 fik rådet imidlertid tillagt kompetencen til at træffe endelig afgørelse om fordeling af støtte i henhold til en række bestemmelser i teaterloven. Denne delegation af beslutningskompetencen på en række nærmere angivne områder til Teaterrådet foreslås opretholdt ved lovforslaget, jf. dog lovforslagets § 20.

Til § 19

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 32 og indebærer, at Teaterrådet uændret skal bestå af 5 personer valgt af kulturministeren for en periode af 4 år uden mulighed for genbeskikkelse.

Lovrevisionsudvalget havde i sin betænkning stillet forslag om etablering af et kontaktudvalg i tilknytning til Teaterrådet beskikket af ministeren efter forslag fra de betydende organisationer, institutioner og interessegrupper inden for dansk teater.

Ministeriet er imidlertid af den opfattelse, at hensynet til den igangværende afbureaukratisering gør det mindre hensigtsmæssigt at oprette nye større tilsynsorganer inden for den offentlige sektor.

Der vil ved sammensætningen af rådet som hidtil blive lagt vægt på, at medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel teatermæssig og administrativ indsigt. Men der tilsigtes ikke en udpegning af rådets medlemmer som repræsentanter for forskellige dele af dansk teaterliv.

Af hensyn til kontinuiteten af Teaterrådets arbejde har det været overvejet tidsmæssigt af forskyde de enkelte rådsmedlemmers afgang. Dette skønnes dog ikke hensigtsmæssigt, men det må til gengæld tilstræbes, at et nyt råd udpeges i hvert fald et halvt år førend det gamle råd skal fratræde.

Til stk. 2 og 3

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 33, stk. 3 og 4.

Til § 20

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 15 i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 505 af 22. juli 1987, og skal modvirke eventuelle tendenser hos Teaterrådet til i længere eller kortere perioder at nedprioritere enkelte teaterområder, der har bred folkelig og politisk opbakning.

Til kapitel 8

Teaterabonnementsordningen m.v.

Den gældende abonnementsordning

Grundlaget for den landsdækkende teaterabonnementsordning er den gældende lovs § 27, hvorefter staten og amtskommunerne yder tilskud til godkendte publikumsorganisationer til nedsættelse af billetpriserne i forbindelse med faste teaterabonnementer samt til organisationernes administration af sådanne ordninger. Teaterabonnement kan tegnes af enhver, der er tilmeldt et folkeregister i Danmark. Publikumsorganisationerne skal godkendes af amtsrådet. Endvidere er der hjemmel til at yde statstilskud til centrale organisationer af teaterpublikum.

De nærmere regler om abonnementsordningen findes i ministeriets bekendtgørelse nr. 478 af 12. november 1985 om den landsdækkende teaterabonnementsordning.

I henhold til § 27, stk. 3, er der i 1988, uafhængig af teaterabonnementsordningen og dennes administration, ydet statstilskud til følgende organisationer m.v.:

  

 Danmarks Teaterforeninger   284.100 kr.  

 Teatercentrum i Danmark   1.230.000 kr.  

 Sydslesvigsk Forening       401.200 kr.  

Statens samlede udgift i 1988 i henhold til teaterlovens § 27, herunder til publikumsorganisationer udgjorde 26.262.998 kr.

Lovrevisionsudvalgets forslag

Udvalget har stillet forslag om, at amtskommunerne helt skal overtage finansieringen af abonnementsordningen, mens staten alene betaler tilskuddene til dækning af de turnerende teatres produktions- og administrationsudgifter. Udvalget finder det imidlertid samtidig vigtigt at fastholde abonnementsordningen som en landsdækkende ordning. Der må derfor fastsættes visse rammer for ordningens indhold, herunder bestemmelser om dens obligatoriske dele. Såvel for at lette administrationen som for at gøre det enkelt for borgerne, bør rabatsatserne være så få som mulige.

Udvalget foreslår, at teaterabonnementsordningen over alt i landet skal omfatte

1. En abonnementsordning, der skal omfatte mindst 3 forestillinger.

2. En ungdomsrabatordning, der giver unge adgang til at købe billetter med rabat uden at have tegnet abonnement.

Udover disse obligatoriske ordninger kan der lokalt i de enkelte amtsråd træffes beslutning om etablering af supplerende ordninger, hvorved der kan varetages særlige sociale og kulturpolitiske hensyn.

Efter lovrevisionsudvalgets opfattelse bør publikum desuden have adgang til Det Kongelige Teaters forestillinger i København på samme vilkår som til de teaterforestillinger, der i øvrigt indgår i den landsdækkende teaterabonnementsordning.

Forslag til ændret abonnementsordning

Ministeriet er enig med lovrevisionsudvalget i, at en forenkling af abonnementsordningen må anses for ønskelig. Samtidig kan man dog tilslutte sig udvalgets forslag om, at ordningen fortsat bør være landsdækkende og omfatte visse obligatoriske minimumsbestemmelser.

Udvalgets forslag om, at abonnementsordningen helt overgår til amtslig finansiering, skulle ses i sammenhæng med forslaget om, at staten fuldt ud overtog udgifterne til den turnerende teaterinstitution. Da dette forslag ikke gennemføres, vil det ikke være muligt uden kompensation at pålægge amterne alene at opretholde abonnementsordningen.

Da staten samtidig anser det for nødvendigt at få mulighed for at styre sine udgifter til abonnementsordningen, er lovforslaget udformet i overensstemmelse med det herom i 1984 fremsatte forslag, der dog ikke blev gennemført.

Lovforslaget har til formål at give såvel staten som den enkelte amtskommune mulighed for at styre de med abonnementsordningen forbundne udgifter. Samtidig tilsigtes en forenkling af administrationen af ordningen, idet det overlades til amtskommunerne - indenfor nærmere fastsatte rammer - at træffe beslutning om indholdet og omfanget af de tilbud, der skal gives borgerne.

Der er ikke på nuværende tidspunkt økonomisk mulighed for at udvide abonnementsordningen til også at omfatte Det Kongelige Teater.

Til § 21

Til stk. 1

Efter denne bestemmelse er det amtskommunerne - i hovedstadsområdet Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner - der yder tilskud til abonnementsordningen. Der skal ydes tilskud til nedsættelse af billetprisen ved tegning af abonnement, og endvidere skal der ydes rabat til unge under 25 år.

Disse to rabatformer er de eneste obligatoriske. De enkelte amtskommuner kan herudover beslutte at supplere disse ordninger med andre billetkøbsordninger, så som anvendelse af rabatkuponer, grupperabat m.v.

Herudover kan amtskommunerne beslutte at yde administrationstilskud til publikumsorganisationerne og i givet fald i hvilken form. Det hidtil anvendte centralt fastsatte tilskud pr. administreret billet opgives.

Til stk. 2

Statens bidrag til finansiering af ordningen ydes som et på de årlige finanslove fastsat tilskud til amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner. Statstilskuddet til abonnementsordningen vil blive fordelt mellem de enkelte amtskommuner og kommuner i henhold til de senest foreliggende oplysninger om deres udgifter til ordningen.

Statens tilskud til den enkelte amtskommune eller kommune kan dog højst andrage 50 pct. af de udgifter, der har været afholdt til abonnementsordningen.

Til stk. 3

De nærmere regler for abonnementsordningen fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner.

Kulturministeriet vil ved disse forhandlinger have som udgangspunkt, at rabatten ved tegning af abonnement til mindst 3 forestillinger skal udgøre mindst 33 1/3 pct.

Tilsvarende vil ministeriet have som forudsætning, at den rabat, som skal ydes til børn og unge under 25 år, skal være på mindst 50 pct.

Rabatten ved eventuel anvendelse af andre billetkøbsordninger fastsættes af amtskommunerne.

Herved gøres ordningen fleksibel, således at den enkelte amtskommune kan beslutte, hvorledes man indenfor en given økonomisk ramme bedst kan imødekomme lokale behov. Det vil f.eks. være muligt at beslutte, at der ydes en procentuel mindre rabat til de dyreste billetter.

Salg af teaterbilletter med rabat i henhold til abonnementsordningen tænkes fortsat varetaget af teaterforeningerne. Stationære teatre vil dog som hidtil selv kunne udbyde deres forestillinger indenfor abonnementsordningen.

Administration af abonnementsordningen for de københavnske teatre tænkes fremover varetaget af den tværkommunale organisation, som er nævnt i § 12.

De lokale myndigheder tager i forbindelse med godkendelsen af budgetter for publikumsorganisationerne m.v. stilling til billetpriserne.

Til stk. 4

I henhold til denne bestemmelse skal der fortsat kunne ydes statstilskud til centrale publikumsorganisationer. Tilskuddet til Teatercentrum i Danmark vil fremover blive ydet i henhold til bestemmelsen i lovforslagets § 23, stk. 3.

Til kapitel 9

Særlige bestemmelser om børneteater og opsøgende teater

Til § 22

Til stk. 1

Bestemmelsen i stk. 1 opretholder ordningen i den gældende lovs § 16 d, hvorefter staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater.

Til stk. 2

Stk. 2 indeholder en ny bestemmelse om, at kulturministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg kommuner fastsætter nærmere regler for refusionsordningen. Ved disse forhandlinger vil Kulturministeriet som udgangspunkt have et ønske om at sikre, at ordningen bringes til at fungere på en sådan måde, at de enkelte købere af forestillingerne - eksempelvis skoler, biblioteker etc. - umiddelbart nyder godt af, at de har købt en teaterforestilling, som er omfattet af ordningen.

Til § 23

Bestemmelsen er uændret i forhold til den gældende lovs § 16 e.

Det må anses for hensigtsmæssigt, at den generelle information om børneteater - herunder udsendelse af sæsonbrochure med børneteatrenes repertoire, udgivelsen af Børneteateravisen samt arrangement af den årlige Børneteaterfestival m.v. - fortsat varetages af udvalget for Børneteater og opsøgende Teater og dettes sekretariat, Teatercentrum i Danmark.

Til kapitel 10

Amatørteatre

Det danske amatørteater er inde i en meget positiv udvikling. Der har således i de seneste år været en kraftig aktivitetsforøgelse, både med hensyn til antal og omfang, ligesom der er sket en forbedring af det kvalitetsmæssige niveau for aktiviteterne.

Herom vidner bl.a. de mange egns- og lokalspil, der i 1988 i forbindelse med 200 års dagen for stavnsbåndets ophævelse blev opført landet over. Langt over 100 lokalspil med ca. 9.000 deltagende amatører samlede således omkring 170.000 tilskuere.

Af afgørende betydning for denne udvikling har været amatørscenernes centrale organisation, Dansk Amatør Teater Samvirke (DATS).

DATS varetager kursusvirksomhed og informations- og sekretariatsarbejde samt rådgivende virksomhed dels via samvirkets ansatte konsulenter, dels via de ulønnede kredskonsulenter (erfarne teateramatører). DATS har endvidere oprettet det nu selvstændige teaterforlag DRAMA samt ydet støtte ved etablering af den selvejende institution Theatre Traffic of Scandinavia.

For så vidt angår økonomisk støtte til amatørteaterområdet har der udviklet sig en opgavefordeling, der indebærer, at staten yder støtte til DATS og initiativer herfra, mens amtskommuner og primærkommuner støtter henholdsvis det amtslige og lokale amatørteaterarbejde.

Den statslige bevilling til amatørteater efter teaterlovens § 26 udbetaler ministeriet således direkte til DATS. Denne bevilling er for 1989 fastlagt til 1.760.000 kr. svarende til 0,85 pct. af bevillingen i samme år til Det Kongelige Teater.

Fra staten modtager samvirket herudover støtte i henhold til fritidsloven og af tipsmidlerne. Tilskuddet efter fritidsloven går til delvis dækning af lønudgifterne for de ansatte konsulenter samt til afholdelse af kurser med henblik på uddannelse af lærere og ledere i fritidsundervisning.

Siden starten af 1980-erne har DATS sammen med Danske Dramatikeres Forbund administreret en forsøgsbevilling fra tipsmidlerne på 200.000 kr. om året til samarbejde mellem på den ene side amatørscener, foreninger og skoler og på den anden side danske dramatikere med henblik på at fremme ny dansk dramatik på dette område. Denne bevilling har i betydelig grad medvirket til at stimulere fremkomsten af nye egns- og lokalspil.

Gennem en årrække er der af tipsmidlerne desuden ydet støtte til DATS til aflønning af konsulent m.v. til samvirkets internationale samarbejde i tilknytning til Theatre Traffic of Scandinavia. Denne institution har siden 1975 formidlet udenlandske gæstespil i Danmark og i et vist omfang i det øvrige Norden. Gæstespillene er formidlet med vægt på kunstnerisk kvalitet og har i en række tilfælde været kombineret med pædagogisk virksomhed, kurser o.l.

Lovrevisionsudvalget har foreslået, at amatørteatret styrkes bevillingsmæssigt for at fremme en fortsat kvalitativ udvikling på området.

For så vidt angår den statslige støtte i henhold til teaterloven finder udvalget, at der navnlig bør lægges vægt på en udbygning af konsulentfunktionen samt på mulighederne for at støtte projekter, der indebærer et samarbejde med professionelle teaterkunstnere.

Det vil også være ønskeligt, at der tilvejebringes bevilling til udbygning af den kursusvirksomhed, som DATS forestår, herunder kurser til videreuddannelse af landsorganisationens kredskonsulenter.

Udvalget anbefaler, at den årlige bevilling fastsættes på grundlag af et budgetforslag fra DATS, idet udvalget er af den opfattelse, at støttens omfang må fastsættes efter en konkret vurdering af de foreslåede aktiviteter, og således ikke sættes i et procentuelt forhold til bevillingen til Det Kongelige Teater.

Kulturministeriet er enig i disse synspunkter, og det foreslås, at støtten til amatørteater forøges med 500.000 kr. årlig, jf. bilag 1.

Til § 24

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 26 bortset fra, at den nye bestemmelse ikke indeholder en regel om, at støtten skal fastsættes til 0,85 pct. af den bevilling, der i samme finansår ydes til Det Kongelige Teater.

Til kapitel 11

Teateruddannelse

Til § 25

Bestemmelsen er ny.

Statens Teaterskole har hidtil været drevet i henhold til den gældende teaterlovs § 30. Da skolen er en statsinstitution, finder man det rigtigst at give skolen selvstændig status i teaterloven.

Statens Teaterskole blev oprettet i 1968 som statslig institution under Kulturministeriet. Skolen varetager grunduddannelse af skuespillere, instruktører og scenografer.

Instruktør- og scenografuddannelsen er 4-årige uddannelser. Fra undervisningsåret 1986-87 ændredes skuespilleruddannelsen fra at være en 3-årig uddannelse til en 4-årig uddannelse.

Teaterskolens samlede antal elever vil, når skuespilleruddannelsen er fuldt udbygget, udgøre ca. 50 elever.

Statens Teaterskole ledes af en rektor, der samarbejder med Skolerådet om skolens forvaltning.

Forslaget tilsigter ikke ændringer i teaterskolens hidtidige stilling og opgaver. Samtidig er lovforslaget dog udformet således, at kulturministeren kan beslutte, at skolen kan varetage uddannelse inden for andre fagområder end de nuværende, jf. bemærkningerne til § 26.

Til § 26

Bestemmelsen svarer stort set til den hidtidige lovs § 30, der giver hjemmel for kulturministeren til at yde støtte til teateruddannelsesvirksomhed uden for de statslige institutioner.

Støtte i henhold til bestemmelsen har hidtil været ydet til skuespillerskolerne i Odense og Århus, Odin Teatret og Tukak Teatret samt til efter- og videreuddannelser.

Skuespillerskolerne i Odense og Århus

Da Statens Teaterskole blev oprettet i 1968 besluttedes det samtidigt at videreføre skuespillerskolerne ved landsdelsscenerne i Odense og Århus. Det forudsattes, at disse skoler alene skulle varetage skuespilleruddannelse, og at denne uddannelse skulle være på niveau med den skuespilleruddannelse, der blev etableret ved Statens Teaterskole. Dette omtaltes i bemærkningerne til den hidtil gældende teaterlovs § 30.

Staten har i overensstemmelse hermed i en lang årrække ydet tilskud til driften af de 2 skuespillerskoler, der tillige modtager tilskud fra Fyens amtsråd og Århus amtsråd. Det statslige tilskud har udgjort 75 pct. af de samlede driftsudgifter under forudsætning af, at de resterende 25 pct. blev ydet af vedkommende amtsråd. Denne udgiftsfordeling forudsættes opretholdt.

Tilskuddene ydes i henhold til budgetter, der er godkendt af de tilskudsgivende myndigheder.

Statens tilskud androg i 1988 2,7 mio. kr. til Skuespillerskolen i Odense og 2,3 mio. kr. til Skuespillerskolen i Århus.

Det samlede elevtal andrager ca. 25 ved hver af skolerne.

I skuespillerskolernes vedtægter fastsættes de nærmere regler om skolernes uddannelse og drift. Vedtægterne godkendes af de tilskudsgivende myndigheder. Skuespilleruddannelsen ved skolerne i Odense og Århus er ændret fra at være en 3-årig uddannelse til en 4-årig uddannelse, således at disse uddannelser er på niveau med skuspilleruddannelsen på Statens Teaterskole.

Lovrevisionsudvalget går i sin betænkning ud fra, at de to skuespillerskoler videreføres og finder generelt, at de bør arbejde efter samme overordnede principper som Statens Teaterskole.

Ministeriets forslag er på linje med denne opfattelse.

Alternative uddannelser

Staten har gennem en årrække ydet støtte til den alternative uddannelse, der finder sted på Nordisk Teaterlaboratorium/Odin Teatret og på Tukak Teatret.

Uddannelse på Odin Teatret, der dels omfatter træning og uddannelse af egne skuespillere og dels en bredere pædagogisk virksomhed for interesserede fra hele verden ved afholdelse af seminarer, udgivelse af publikationer m.v., har siden 1970/71 været støttet efter teaterlovens § 30. Tilskuddet i 1988 androg 970.000 kr.

Uddannelsen, der er 4-årig, sigter imod at uddanne en teatermedarbejder, der både kan fungere som skuespiller, som pædagog eller som leder af en teatergruppe. Odin teatret har siden 1967 uddannet 31 teatermedarbejdere.

Tukak Teatrets elevskole blev godkendt i 1975 som uddannelsessted for grønlandske skuespillere. Teatret har udover en 3-årig uddannelse gennemført en kursus- og seminarievirksomhed, som har været åben for deltagelse af teaterarbejdere og skuespillere fra hele verden.

Uddannelsesvirksomheden har været støttet efter teaterlovens § 30, i 1988 med 450.000 kr. Der ydes endvidere støtte af Grønlands Hjemmestyre.

Elevskolen har siden 1975 uddannet 38 skuespillere, 1 teaterleder og 2 teknikere.

Ministeriet er enig med lovrevisionsudvalget, der har peget på, at det er vigtigt, at der fortsat er mulighed for at yde støtte til forskellige former for alternativ uddannelse og forskning i teatrets udtryk.

Efter- og videreuddannelseskurser

Støtten har været ydet til efter- og uddannelseskurser, arrrangeret af Dansk Skuespillerforbund, Sammenslutningen af Scenografer, Instruktører og Filmarbejdere, Teaterteknikerforbundet og Danske Dramatikeres Forbund. Endvidere har der været ydet støtte til gennemførelsen af det balletseminar, der arrangeres hver sommer af International Ballet Seminar.

Den samlede støtte til efter- og videreuddannelsesvirksomhed androg i 1988 ca. 800.000 kr.

Lovrevisionsudvalget har påpeget, at der er tale om en uddannelsesaktivitet, som er af stor betydning for opretholdelsen af og fremme af dansk teaters kvalitative niveau. Der vil også i de kommende år, uanset der jf. nedenfor som forsøg gennemføres grunduddannelser på nogle af disse områder, fortsat være et behov for efter- og videreuddannelseskurser.

Etablering af nye uddannelser

Teaterlovrevisionsudvalget anfører, at en styrkelse af uddannelsesaktiviteterne på en række områder vil være et af de væsentligste midler til at fremme teatrets kvalitative udvikling. Udvalget fremhæver behovet for, at der etableres en teaterteknikeruddannelse, en grunduddannelse inden for »moderne dans« og andre ikke klassiske danseformer samt en dramatikeruddannelse.

Teaterteknikeruddannelsen

Der har ikke hidtil eksisteret en almen, organiseret uddannelse af teaterteknikere.

Teaterlovrevisionsudvalget har fundet det meget væsentligt, at der etableres en egentlig uddannelse for teaterteknikere. På baggrund af de betydelige investeringer i teaterteknik, der er foretaget de senere år, er der et påtrængende behov for uddannede teknikere, og udvalget foreslår, at der påbegyndes en uddannelse for 3 teknikere på Statens Teaterskole med en undervisningsplan på 3-4 år over en 2-3 års forsøgsperiode.

Ministeriet er enig i disse overvejelser. Ministeriet er derfor indstillet på at skabe økonomisk grundlag for at iværksætte en 4-årig forsøgsuddannelse for teaterteknikere ved Statens Teaterskole. En uddannelse for 3 elever vil kunne påbegyndes i 1990 og tænkes opbygget af en bred basisdel, korte praktikperioder og en specialisering inden for regissørområdet og lys- og lydteknik. Forsøgsuddannelsen vil efter en periode blive taget op til vurdering. Udgifterne til forsøgsuddannelsen vil, når den er fuldt udbygget, blive ca. 1,2 mio. kr. årligt. Herudover vil der det første år blive en investeringsudgift til udstyr på ca. 0,5 mio. kr.

Danseuddannelse uden for Det Kongelige Teater

Lovrevisionsudvalget påpeger, at det gennem en årrække har været erkendt, at der er et stort behov for uddannelser i dans uden for Det Kongelige Teaters undervisning. Man finder, at der ved etablering af en alternativ danseuddannelse primært må satses på den moderne dans, hvor der i dag ikke er uddannelsesmuligheder i Danmark. Udvalget er inde på, at der kan være kulturpolitiske fordele forbundet med en placering af en sådan ny aktivitet uden for København og peger derfor på muligheden af, at en uddannelse i moderne dans placeres i Århus i tilknytning til et hjemsted for et nyt fast dansekompagni.

Ministeriet er indstillet på at afsætte midler med henblik på etablering - som en forsøgsordning - af en uddannelse i moderne dans. Ministeriet agter at nedsætte et udvalg med repræsentanter for det pågældende dansemiljø, der inden for en nærmere fastsat økonomisk ramme skal fremlægge forslag til det konkrete indhold af en sådan uddannelse.

Der er ikke herved taget stilling til den geografiske placering, men uddannelsen kan efter ministeriets opfattelse allerede af pladsmæssige årsager ikke tænkes placeret på Statens Teaterskole, hvorimod en placering i tilknytning til Dansens Hus kunne være en mulighed.

Dansens Hus

Dansens Hus har siden 1985 fungeret som et forsøgsprojekt med det primære formål at gennemføre træning for professionelle dansere og stille prøvefaciliteter til rådighed for dansere og dansegrupper inden for det professionelle alternative danseteater. Forsøgsprojektet har været finansieret ved en kombination af støtte fra Kulturministeriets tipsmidler og Teaterrådet. For sæsonen 1988-89 har Dansens Hus modtaget en samlet støtte på 550.000 kr.

Det er ministeriets opfattelse at den forløbne forsøgsperiode med Dansens Hus har bekræftet behovet for et sådant træningscenter for den moderne professionelle dans i Danmark.

Ministeriet agter derfor inden for rammerne af de beløb, der i henhold til lovforslaget stilles til rådighed for teateruddannelsesformål m.v. at afsætte en bevilling på 500.000 kr. til videreførelse af Dansens Hus på det hidtidige grundlag. Den hidtidige støtte fra tipsmidlerne forudsættes opretholdt.

Dramatikeruddannelse

Teaterlovrevisionsudvalget har overvejet forskellige muligheder for at stimulere produktionen og kvaliteten af ny dansk dramatik og har i denne forbindelse peget på, at der eventuelt sideløbende med et egentligt uddannelsesforløb på Statens Teaterskole bør etableres en værkstedsordning for dramatikere på teaterskolen som en selvstyrende afdeling.

Ministeriet finder bl.a. under hensyn til dramtikernes meget forskellige baggrund, at det vil være rimeligt at afprøve et sådant kortere og mere målrettet uddannelsesforløb, inden der eventuelt tages stilling til en egentlig grunduddannelse for dramatikere.

Ministeriet er derfor indstillet på at afsætte midler til gennemførelse af et 2-årigt forsøg med en værkstedsordning (drama - workshop).

Lederen, der udpeges af en bestyrelse med repræsentanter for de berørte organisationer m.v., skal være en instruktør eller dramaturg med interesse for at udvikle ny dansk dramatik, og den pågældende skal i givet fald kunne være den, der er ansvarlig for dramatikeruddannelsens forløb.

Projekterne forudsættes ført frem til en reading, med professionelle skuespillere og scenografer, for forfatteren og et inviteret professionelt publikum.

Ministeriet anser det ikke for muligt bl.a. af lokalemæssige årsager at etablere en sådan værkstedsordning som en selvstyrende afdeling på Statens Teaterskole, men vil overveje en anden lokalemæssig løsning. Den løbende administration af ordningen tænkes varetaget af Danske Dramatikeres forbund. Om den i øvrigt foreslåede støtte til fremme af ny dansk dramatik henvises til bemærkningerne til § 17.

Til kapitel 12

Generelle vilkår for støtte efter kapitel 3-7

Den gældende lovs § 7 og § 8, stk. 2, hvori der er opstillet krav om, at en person, der driver teatervirksomhed, skal have de fornødne teatermæssige og administrative forudsætninger herfor, og at et selskab, en forening eller en selvejende eller kommunal institution, der driver teatervirksomhed, skal have det nødvendige økonomiske grundlag for sin virksomhed, foreslås ophævet. Det må forudsættes, at offentlige tilskudsydere også uden lovkrav herom vil forvisse sig om tilstedeværelsen af disse forudsætninger, forinden der gives tilskudstilsagn.

Også den gældende lovs § 10 om teaterlederens pligt til at give oplysninger om teatervirksomhedens økonomi m.v. foreslås ophævet, idet tilskudsyderen også uden lovmæssigt grundlag må antages at kunne opnå sådanne oplysninger.

Til § 27

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8, stk. 1, dog med den ændring, at kompetencen til godkendelse af vedtægter, der hidtil i alle tilfælde har ligget hos kulturministeren, nu foreslås tillagt den offentlige hovedtilskudsyder. Ydes der lige store tilskud fra flere offentlige tilskudsydere, skal den af disse, der har den regnskabsgodkendende kompetence, godkende vedtægterne.

Dette indebærer, at vedtægterne for institutioner, der oppebærer støtte efter kapitel 3 og kapitel 4, skal godkendes af amtskommunerne, at institutioner, der støttes efter kapitel 5 skal have godkendt deres vedtægter af den tværkommunale organisation, og at institutioner, der støttes efter kapitel 6, skal have deres vedtægter godkendt af den amts- eller primærkommune, der er hovedtilskudsyder. Institutioner, der modtager støtte efter kapitel 7, skal have deres vedtægter godkendt af Teaterrådet, medmindre det drejer sig om egnsteater, hvis vedtægter godkendes af den amts- eller primærkommune, der er hovedtilskudsyder.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny og nødvendiggjort af hensyn til opfyldelse af eller undtagelse fra reglerne i fondslovgivningen. Denne lovgivnings krav om tilvejebringelse af en kapital på 200.000 - 300.000 kr. som forudsætning for den registrering af selvejende institutioner, der bl.a. fritager de i en selvejende institutions drift implicerede - ofte ulønnede - personer for personlig hæftelse, indebærer en alvorlig indskrænkning af mange selvejende teaterinstitutioners funktionsmuligheder.

For institutioner, der er omfattet af fondsloven, gælder kapitalkravet alene, hvis de er oprettet efter 1. januar 1985, medens alle institutioner, der er omfattet af erhvervsfondsloven, har skullet opfylde denne lovs kapitalkrav senest ved udgangen af 1987.

De vedtægtsbestemmelser, der kan danne grundlag for undtagelse fra fondslovgivningen, omhandler krav om, at regnskaber skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, at vedtægtsændringer med Justitsministeriets samtykke skal godkendes af den offentlige hovedtilskudsyder, der tillige skal godkende bestyrelsens sammensætning samt budgetter og regnskaber, at institutionens ledelse er forpligtet til at give tilskudsyderne enhver oplysning om institutionens økonomi, som måtte blive forlangt, og at tilskudsyderen skal godkende beslutning om opløsning af institutionen.

Det forudsættes, at den hidtidige praksis opretholdes med hensyn til undtagelse fra fondslovene for allerede eksisterende selvejende institutioner, med hvilke offentlig myndighed indgår aftale om kontrol og tilsyn.

Vedtægtsændringer skal fortsat godkendes af Justitsministeriet, selv om en selvejende institution er undtaget fra fondslovgivningen.

Til § 28

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8, stk. 3, men er justeret, således at den også dækker kollektiv ledelse. Kompetencen til ledergodkendelse m.v. foreslås tillagt den offentlige hovedtilskudsyder, jf. bemærkningerne til § 25, stk. 1.

Til stk. 2

Bestemmelsen erstatter den gældende lovs § 9. Den ændrede formulering skyldes ophævelse af tilladelsessystemet samt den omstændighed, at mange selvejende institutioner nu ledes kollektivt.

Til kapitel 13

Ikrafttrædelse

Til § 29

Til stk. 1

En omstillingsperiode på cirka et halvt år fra lovforslagets forventede vedtagelse indtil 1. januar 1990 er nødvendig og tilstrækkelig for en del af lovens støtteområder, medens det for andre områder, hvis støttebehov er relateret til sæsoner (1. juli - 30. juni), anses for hensigtsmæssigt først at lade loven få virkning fra begyndelsen af sæsonen 1990-91.

Til stk. 2

Ud over den nugældende teaterlov foreslås de bestemmelser i lov om Det Kongelige Teater og om oprettelsen af en kulturel fond, der vedrører Det Kongelige Teater, ophævet. Herved ophæves sidstnævnte lov i sin helhed, idet dens øvrige bestemmelser - §§ 7-9 - foreslås ophævet i § 5 i det samtidig fremsatte forslag til lov om Den kulturelle Fond og om visse bevillinger på ophavsretsområder.

Til § 30

Bestemmelsen fastslår i modsætning til den gældende teaterlov, at loven ikke kan sættes i kraft for Grønland, da teaterområdet må betragtes som overgået til det grønlandske hjemmestyre i lighed med de øvrige kulturelle områder ved hjemmestyrelovens ikrafttræden i 1979.

Bilag 1.

Oversigt over de bevillingsmæssige ændringer som følge af lovforslaget.

Lovforslaget medfører ikke bevillingsmæssige merudgifter, men der er gennem besparelser på visse områder tilvejebragt mulighed for at tilgodese særlige formål inden for andre af teaterlovens områder.

  

 Nuværende finanslovkonto       FL 1989       FL 1990       FL 1991  

 § 21.05.02. Tilskud.  

 51.01 Landsdelsscener          68.859.100    70,91)        70,9  

 51.02 Refusion af kommunale  

       og amtskommunale udgifter  

       til egnsteatre           22.369.900    14,2           6,0  

 51.03 Refusion af amtskommunale  

       udgifter til rejsende  

       børneteatre og opsøgende  

       teatre                    4.386.800     2,6             -  

 51.04 Refusion af kommunale og  

       amtskommunale udgifter  

       til køb af forestillinger 9.885.000     9,9           9,9  

 52.01 Det rejsende Landsteater 17.591.200    24,2          30,3  

 52.02 Anden rejsende  

       teatervirksomhed            825.100       -             -  

 52.03 Børneteater og opsøgende  

       teater                    9.092.400       -             -  

 52.04 Opera- og  

       balletvirksomhed          1.550.500       -             -  

 52.05 Anden teatervirksomhed    3.304.300       -             -  

 52.06 Amatørteatervirksomhed    1.760.000     2,3           2,3  

 52.07 Billetkøbssordninger og  

       publikumsorganisationer  31.475.000    27,12)        25,0  

 52.08 Støtte til fremme af  

       nutidig dansk dramatik      573.400       -             -  

 52.09 Andre støtteforanstalt-  

       ninger                      167.600       -             -  

 52.10 Teateruddannelser         8.205.700    10,4          12,5  

 52.11 Stipendier til  

       videreuddannelse            303.800       -             -  

 52.12 Landelsscener,  

       særstatsstøtte            1.035.300       -             -  

 52.13 Eksperimenterende  

       virksomhed                5.176.500       -             -  

 Ny konto:  

       Teaterrådet til støtte  

       i henhold til lovforslagets  

       § 16                              -     4,7           9,4  

       Teaterrådet til støtte  

       i henhold til lovforslagets  

       § 17                              -    22,8 (* 3)    22,8 (* 3)  

 ---------------------------------------------------------------------  

 I alt                         186.560.700    89,1         189,1  

 § 21.20.05. Teatre  

 Udlån  

 74.01. Lån.                     3.485.600     1,2           1,2  

 ---------------------------------------------------------------------  

Den skematiske oversigt er i 1989 pris- og lønniveau.

(* 1) Forhøjelsen på 2,0 skyldes en teknisk korrektion i forhold til kt. 52.07

(* 2) Af nedsættelsen vedrører 2,0 en teknisk korrektion i forhold til kt. 51.01

(* 3) Af beløbet vil 2,3 blive overført fra kt. § 21.20.05.74.01

Bilag 2

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Officielle noter

Ingen