Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Klagen angik et læserbrev, som blev bragt i bladet, og som beskrev fire lægers behandling af en patient, der afgik ved døden. De fire læger klagede over ikke at have fået mulighed for at kommentere læserbrevet i forbindelse med offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at indholdet af læserbrevet kunne virke skadeligt, krænkende og agtelsesforringende for de fire læger i et sådant omfang, at det burde have været forelagt de fire læger med henblik på en eventuel kommentar, inden de blev bragt. Pressenævnet udtalte, at da bladet ikke havde forelagt læserbrevets indhold for de fire læger, havde bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtalte derfor sin kritik af bladet
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 17/2001

 

[K1], [K2], [K3] og [K4] har ved advokat Steen Bech klaget til Pressenævnet over et læserbrev bragt i Nordjyske Stiftstidende den 1. februar 2001, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af læserbrevet bragt den 1. februar 2001 med overskriften "Vi skal ikke finde os i det" fremgår, at

"LÆGEFEJL: Efter Lya Christensens læserbrev 10.01. troede jeg, at den gamle, arrogante læge, [K3], snart havde indset, at han ikke bare kan svare andre efter eget valg. Hvem har udlært ham? Han er dumpet mange gange efter vores mening.

Vi forstår din harme. Vores datter, Charlotte, fik uheldigvis ham som læge, da hendes egen stoppede. Og hvad skifter man til? Man ved det ikke.

Charlotte forsøgte forgæves at få medicin til en halsbetændelse, så derfor blev det til lægevagten. Det var [K4]. Han kom lørdag aften. Han mente, at det var hold i nakken, så hun fik en indsprøjtning mod nakkemyoser.

Dagen efter ringede Charlotte igen til lægevagten. Da var det [K1]. Han hører om lægebesøget dagen før og giver hende to ketoganer.

Det er nu blevet mandag, og Charlotte ringer til [K3] for at få en tid, men han kan først se hende om tirsdagen. Mandag aften kører min mand Charlotte til lægevagten. Det er nu [K2]. Han siger kraftigt nakkehold og giver en ny indsprøjtning.

Tirsdag middag er Charlotte meget forpint. Jeg følger med, og da [K3] ser hende, giver han straks bolden videre til en akupunktør. Han tror diagnosen er stillet: Nakkehold.

Dagen efter skal hun hvile. Torsdag igen akupunktur, uden held, da hun har alt for mange smerter. Charlotte bliver dårligere og dårligere, men orker ikke flere læger, da alle siger: "Det er ikke noget"!

Søndag morgen kører vi selv Charlotte på skadestuen, og vi får en flot modtagelse dér. Nu bliver der endelig taget en blodprøve. På skadestuen findes desværre en overlæge som var ligeså ubehagelig, som de andre var søde. Charlotte blev indlagt med akut halsbetændelse på øre-næse-hals afdelingen, men hun blev overført efter et par timer med den begrundelse, at det nok var leukæmi og ikke halsbetændelse. Først efter et døgn anbefaler et eller andet sundt tænkende væsen, at man må tage Charlotte til en scanning. Der er en meget stor byld bag ved svælget. Man bestemmer sig nu endelig for at operere, men inden da når bylden at sprænge, og Charlotte får hjertestop og meget betændelse ned i lungerne, og derved ingen ilt til hjernen. Charlotte dør fire dage senere, efter at lægerne har bedt om vores tilladelse til at slukke for respiratoren. Så ved Gud vil jeg bede til, at føromtalte læger bliver fjernet. Kære Lya Christensen, du skriver: Skal vi finde os i det? Nej vi skal ikke. Og du skriver, at du er ked af det. Vi er også kede af det."

Klageren har desuden anført, at der i læserbrevet bringes navne på tre læger, der ifølge læserbrevets indhold har begået alvorlige fejl og medvirket til en persons død. Det er klagerens opfattelse, at der er tale om oplysninger, som kan være både skadelige og krænkende og virke agtelsesforringende for de omtalte læger. Bladet burde forinden offentliggørelsen have efterprøvet kritikkens berettigelse, først og fremmest ved at have forelagt læserbrevet for de pågældende læger.

Klageren har oplyst, at lægerne har været indklaget for Patientklagenævnet, men at de alle er blevet frifundet for overtrædelse af lægelovens regler, og at alene denne sidste oplysning må siges at være helt nødvendig for at skabe et afbalanceret billede af sagen.

Bladet har anført, at reglerne god presseskik ikke er overtrådt i denne sag. Det pågældende læserbrev er en fremstilling af et forløb, der førte til en ulykkelig udgang, og de involverede personer i forløbet nævnes i den forbindelse. Bladet har ikke fundet det nødvendigt at forelægge læserbrevet for de omtalte læger. I læserbrevet fastslås ikke, at de navngivne læger er direkte skyld i det udfald, det konkrete forløb fik.

Bladet har desuden anført, at læger er offentlige personer, der lidt på linie med eksempelvis politikere må finde sig i at være mere udsatte end de fleste andre.

Bladet har oplyst, at det ikke er første gang, at bladet optager læserbreve med konkrete beskrivelser af handlingsforløb med navns nævnelse af personer inden for sundheds- og sygehusvæsenet. Læserbrevet har startet en generel debat om lægeansvar, der drejer sig om, hvorvidt det er tilstrækkeligt at idømme en læge, der er skyld i en fejlvurdering, en "næse".

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Klagen angår et læserbrev, som blev bragt i Nordjyske Stiftstidende, og som beskrev fire lægers behandling af en patient. Bladet har oplyst, at det ikke forud for offentliggørelsen har fundet det nødvendigt at forelægge læserbrevet for de klagende læger, selv om disse i læserbrevet beskyldes for ved dårlig faglig indsats at have overset en byld i halsen hos en patient, som derefter døde. Bladet har anført, at læger er offentlige personer, der lidt på linie med eksempelvis politikere må finde sig i mediemæssigt at være mere udsatte end de fleste andre. De fire læger har klaget over ikke at have fået mulighed for at kommentere læserbrevet i forbindelse med offentliggørelsen.

Selv om læserbrevsdebatten må have vide rammer, og selv om læserbreve ofte indeholder mere vurderende, kommenterende og personlige bemærkninger end redaktionelle artikler, finder Pressenævnet, at indholdet af læserbrevet i Nordjyske Stiftstidende kan virke skadeligt, krænkende og agtelsesforringende for de fire læger i et sådant omfang, at det burde have været forelagt de fire læger med henblik på en eventuel kommentar, inden det blev bragt. En debat om eksempelvis lægers arbejde kan ikke uden videre sammenlignes med den almindelige politiske debat, hvor valgte politikere blandt andet som et led i vælgernes kontrol i højere grad end personer i almindelighed må tåle kritiske angreb.

Da Nordjyske Stiftstidende ikke har forelagt læserbrevets indhold for de fire læger, har bladet handlet i strid med god presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik af bladet.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Nordjyske Stiftstidende at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

Pressenævnet udtaler, at Nordjyske Stiftstidende har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af et læserbrev i bladet den 1. februar 2001.

I læserbrevet blev fire navngivne læger nævnt i forbindelse med læserbrevsskribentens beskrivelse af sin datters sygdomsforløb og efterfølgende død. Læserbrevet indeholder efter Pressenævnets opfattelse udsagn, der kan virke skadelige, krænkende og agtelsesforringende for lægerne i et sådant omfang, at de fire læger burde have haft mulighed for at kommentere indholdet inden offentliggørelsen, selv om læserbrevsdebatten må have vide rammer, og selv om læserbreve ofte indeholder mere vurderende, kommenterende og personlige bemærkninger end redaktionelle artikler.

Nordjyske Stiftstidende har anført, at læger er offentlige personer, der lidt på linie med politikere må finde sig i mediemæssigt at være mere udsatte end de fleste andre. Det er Pressenævnets opfattelse, at en debat om eksempelvis lægers arbejde ikke uden videre kan sammenlignes med den almindelige politiske debat, hvor folkevalgte politikere blandt andet som et led i vælgernes kontrol i højere grad end personer i almindelighed må tåle kritiske angreb.

Da Nordjyske Stiftstidende ikke har forelagt læserbrevets indhold for de fire læger med henblik på en kommentar, har bladet handlet i strid med god presseskik, og Pressenævnet udtaler sin kritik af bladet.

København den 25. april 2001

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig"

Afsagt den 25. april 2001