Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Sundhedsstyrelsens retningslinier om maksimale ventetider for patienter med
livstruende kræftsygdomme
Bilag 2 Sundhedsstyrelsens retningslinier om maksimale ventetider for patienter med særlige tilstande ved iskæmisk hjertesygdom
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende
kræftsygdomme m.v.

 

I medfør af §§ 88, stk. 6 og 89, stk. 5 i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes:

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter maksimale ventetider for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom.

Stk. 2. Kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation, og hudkræft som ikke er modermærkekræft, er dog ikke omfattet af bekendtgørelsen.

§ 2. Ved livstruende kræftsygdomme forstås alle kræftsygdomme, jf. dog § 1, stk. 2.

Stk. 2. Ved visse tilstande ved iskæmisk hjertesygdom forstås iskæmisk hjertesygdom, hvor der er

1) påvist venstre hovedstammesygdom,

2) dokumenteret ustabil angina pectoris eller

3) angina pectoris smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt.

Stk. 3. Ved behandling forstås forundersøgelse, behandling og efterbehandling, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinier for behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme og iskæmisk hjertesygdom i bilag 1 og 2.

§ 3. Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for behandling af kræftsygdomme følgende maksimale ventetider:

1) Til forundersøgelse: 2 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning til forundersøgelse, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde forundersøgelse, jf. dog stk. 2.

2) Til operation: 2 uger fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra den behandlende sygehusafdeling om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke (informeret samtykke) til operation, til den dato sygehuset har tilbudt at foretage operation.

3) Til medicinsk behandling, som er primær behandling: 2 uger fra den dato, hvor patienten på baggrund af information fra den behandlende sygehusafdeling om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke (informeret samtykke) til medicinsk kræftbehandling, til den dato afdelingen har tilbudt at påbegynde behandling, og senest 4 uger fra den dato, hvor afdelingen har modtaget henvisning til behandling.

4) Til strålebehandling, som er primær behandling: 4 uger fra den dato, hvor den relevante sygehusafdeling har modtaget henvisning til strålebehandling, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde behandling.

5) Til efterbehandling: 4 uger fra den dato, hvor den relevante sygehusafdeling har modtaget henvisning til efterbehandling, til den dato afdelingen har tilbudt at påbegynde behandling.

Stk. 2. For livmoderhalskræft er den maksimale ventetid til forundersøgelse 2 uger fra den dato, hvor sygehuset har modtaget lægehenvisning på baggrund af en histologisk diagnose fra en speciallæge i patologisk anatomi og cytologi med henvisningsdiagnosen neoplasma malignum cervicis uteri, til den dato sygehuset har tilbudt at påbegynde forundersøgelse.

§ 4. Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, gælder for iskæmisk hjertesygdom følgende maksimale ventetider:

1) Ved påvist venstre hovedstammesygdom: 2 uger fra den dato, hvor landsdelssygehuset har modtaget henvisning med diagnosen venstre hovedstammesygdom stillet ved koronararteriografi, til den dato landsdelssygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.

2) Ved dokumenteret ustabil angina pectoris: i alt 3 uger til koronararteriografi og revaskularisering fra den dato, hvor landsdelssygehuset har modtaget henvisning fra et sygehus (kardiologisk intensiv afsnit), til den dato landsdelssygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.

3) Ved angina pectoris umiddelbart efter akut myokardieinfarkt (post-AMI-angina): i alt 5 uger til koronararteriografi og revaskularisering fra den dato, hvor landsdelssygehuset har modtaget henvisning fra et sygehus (kardiologisk intensiv afsnit), til den dato landsdelssygehuset har tilbudt at udføre revaskularisering.

§ 5. Har patienten afvist en af sygehuset tilbudt dato for behandling, som ligger inden for de i §§ 3-4 fastsatte maksimale ventetider, har patienten ikke ret til at få et nyt behandlingstilbud inden for denne maksimale ventetid. Bopælsregionen skal dog tilbyde patienten behandling hurtigst muligt derefter.

§ 6. Reglerne om bopælsregionen gælder også for opholdsregionen i forhold til personer, der ikke har bopæl her i landet, men har ret til behandling efter § 8 og § 9 i bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling og befordring m.v., eller er omfattet af udlændingelovens § 42 a, og har opnået godkendelse af afholdelsen af udgifter til behandling fra Udlændingeservice.

§ 7. Ansvaret for at tilbyde behandling inden for de fastsatte maksimale ventetider til patienter, der lider af livstruende sygdomme, påhviler bopælsregionen, jf. dog § 6.

Stk. 2. Senest 8 hverdage efter, at bopælsregionens sygehus har modtaget en henvisning af en patient til undersøgelse for en livstruende sygdom, skal sygehuset meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid på bopælsregionens sygehuse eller på et andet sygehus, som regionsrådet har indgået aftale med. I bekræftende fald skal patienten have meddelt en dato for forundersøgelsen.

§ 8. Er bopælsregionen ikke i stand til at yde behandling på sine egne sygehuse inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal regionen tilbyde patienten henvisning til et sygehus i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandlingen inden for den fastsatte maksimale ventetid.

Stk. 2. Bopælsregionen kan indgå aftale med et landsdelssygehus om, at dette sygehus skal henvise en patient til behandling på et sygehus i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet, som kan tilbyde en højt specialiseret behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, hvis landsdelssygehuset ikke selv kan tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider.

§ 9. Har en patient efter reglerne om frit sygehusvalg valgt at blive behandlet på en fremmed regions sygehus, skal dette sygehus efter modtagelse af henvisning tilbyde patienten behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, medmindre sygehuset straks meddeler patienten og den henvisende læge eller sygehusafdeling, at sygehuset ikke kan det.

§ 10. Kan bopælsregionen hverken tilvejebringe et behandlingstilbud på egne sygehuse, et sygehus i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal regionen hurtigst muligt meddele det til Sundhedsstyrelsen, hvis patienten ønsker det.

Stk. 2. Er patienten henvist til højt specialiseret behandling på et landsdelssygehus i en anden region, som bopælsregionen har indgået aftale med efter § 8, stk. 2, og kan landsdelssygehuset ikke tilvejebringe et tilbud om højt specialiseret behandling, heller ikke på et landsdelssygehus i en anden region, et privat sygehus eller et sygehus i udlandet, inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal landsdelssygehuset hurtigst muligt meddele det til Sundhedsstyrelsen, hvis patienten ønsker det.

§ 11. Efter modtagelse af meddelelse fra bopælsregionen eller landsdelssygehuset, jf. § 10, skal Sundhedsstyrelsen om muligt henvise patienten til behandling på et sygehus i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et sygehus i udlandet inden for den fastsatte maksimale ventetid. Sundhedsstyrelsen skal hurtigst muligt meddele patienten, om styrelsen kan henvise vedkommende til behandling inden for den maksimale ventetid, og skal i bekræftende fald oplyse en dato for behandlingen.

§ 12. Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal Sundhedsstyrelsen hurtigst muligt meddele det til patienten og oplyse om patientens ret efter stk. 2 og § 15 til selv at finde et behandlingstilbud. Samtidig skal Sundhedsstyrelsen så vidt muligt meddele patienten en dato for, hvornår behandlingen så kan tilvejebringes.

Stk. 2. Hvis patienten selv kan finde et offentligt sygehus i udlandet, der på forsvarlig vis er i stand til, før den i stk. 1, 2. pkt., nævnte dato, at varetage den behandling, som patienten er henvist til, henviser Sundhedsstyrelsen patienten til dette sygehus, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Forinden henvisning kan ske, skal patienten forelægge et skriftligt behandlingstilbud fra det pågældende offentlige sygehus for Sundhedsstyrelsen til godkendelse, hvori der er angivet pris for behandlingen og dato for behandlingens påbegyndelse.

Stk. 4. Pligten til henvisning efter stk. 2, bortfalder, hvis bopælsregionen eller Sundhedsstyrelsen tilvejebringer et tilbud om behandling, som kan finde sted på et tidligere tidspunkt end behandlingen på et offentligt sygehus, som patienten selv har fundet.

§ 13. Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor der ikke på anden måde kan tilvejebringes et behandlingstilbud, pålægge et offentligt sygehus at varetage behandling af patienten, hvis Sundhedsstyrelsen skønner, at sygehuset er i stand til det uden væsentlige ulemper.

§ 14. Pligten til at henvise patienter til behandling efter § 8, § 11 og § 12, stk. 2, gælder ikke til sygehuse, hvor Sundhedsstyrelsen skønner, at behandlingstaksten er urimelig høj, eller at udgifterne til befordring og ophold er uforholdsmæssigt høje.

§ 15. Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal bopælsregionen yde et tilskud til behandling, hvis patienten selv kan finde et privat sygehus her i landet eller i udlandet, der på forsvarlig vis kan varetage den behandling, som patienten er henvist til. Dog kan der ikke ydes tilskud, hvis behandlingen på det private sygehus først kan finde sted senere end en behandling, som Sundhedsstyrelsen har tilvejebragt og meddelt patienten en dato for i medfør af § 12, stk. 1.

Stk. 2. Tilskuddet til behandling svarer til den gennemsnitlige udgift til en tilsvarende behandling på et dansk offentligt sygehus, dog højst svarende til den faktiske betaling for behandlingen.

Stk. 3. Patienten skal forelægge et skriftligt behandlingstilbud fra det pågældende sygehus for Sundhedsstyrelsen til godkendelse, hvori der er angivet pris for behandlingen og dato for behandlingens påbegyndelse.

Stk. 4. Tilskuddet skal udbetales, når behandlingen har fundet sted.

§ 16. Der kan ikke efter denne bekendtgørelse henvises til eller ydes tilskud til alternativ behandling eller til behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter.

§ 17. Sundhedsstyrelsen afgør i tvivlstilfælde, om det pågældende sygehus på forsvarlig vis kan påtage sig den behandling, som patienten er henvist til.

§ 18. Kan eller ønsker patienten ikke selv at finde et behandlingstilbud på et offentligt eller privat sygehus, skal bopælsregionen og Sundhedsstyrelsen henvise patienten til behandling snarest muligt.

§ 19. Regionsrådene skal løbende orientere Sundhedsstyrelsen om behandlingskapaciteten på de sygehusafdelinger, der varetager behandling af livstruende sygdomme, jf. § 2.

§ 20. Bopælsregionen afholder udgifterne til behandling og tilskud til behandling samt til befordring og ophold efter denne bekendtgørelse. Udgifterne til befordring afholdes efter reglerne i bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Stk. 2. Bopælsregionen betaler et gebyr på 1.000 kr. til dækning af Sundhedsstyrelsens udgifter ved behandling af sager efter denne bekendtgørelse.

§ 2 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. januar 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 743 af 22. august 2001 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 21. december 2006

Lars Løkke Rasmussen



Bilag 1

Sundhedsstyrelsens retningslinier om maksimale ventetider for patienter med
livstruende kræftsygdomme

I Sundhedsministeriets bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. er der fastsat regler om maksimale ventetider.

Disse retningslinier uddyber bekendtgørelsen og angiver de tidsrum, hvor patienter med livstruende kræftsygdomme afventer at modtage sundhedsvæsenets tilbud. Ventetiderne kan og skal fraviges, hvis hensynet til en patients helbredstilstand tilsiger det.

Bekendtgørelsen fastlægger ikke krav til den samlede varighed af behandlingsforløbet. Det forudsættes imidlertid, at det samlede behandlingsforløb gennemføres inden for en lægefagligt forsvarlig tidsramme.

Definition af patientgruppe

Reglerne om maksimale ventetider gælder for patienter, der efter undersøgelse hos en læge henvises til nærmere udredning eller behandling på en sygehusafdeling, efter at kræftsygdom er påvist, eller hos hvem der er mistanke om kræftsygdom. For livmoderhalskræft (neoplasma malignum cervicis uteri, ICD10 kode C53) gælder, at reglerne om maksimale ventetider kun omfatter patienter, der har fået stillet diagnosen ved patologisk-anatomisk undersøgelse af en vævsprøve. For hudkræft gælder, at reglerne om maksimale ventetider kun omfatter patienter med modermærkekræft, men ikke patienter med anden kræft i hud, neoplasma malignum cutis aliud (ICD10 kode C44). Reglerne om maksimale ventetider gælder ikke for patienter, som afventer behandling med knoglemarvstransplantation. De maksimale ventetider for disse patienter afgøres i de enkelte tilfælde på baggrund af en lægefaglig vurdering af, hvad der må anses for forsvarligt.

I øvrigt skal uhelbredeligt syge patienter tilbydes livsforlængende eller livskvalitetsforbedrende behandling, når det i det enkelte tilfælde findes lægefagligt begrundet.

Henvisning af patienter til behandling på sygehus

De maksimale ventetider løber fra den dato, et sygehus modtager en henvisning af en patient fra en alment praktiserende læge eller en praktiserende speciallæge påført henvisningsdiagnosen kræft eller mistanke herom (jf. ovenfor).

Den alment praktiserende læge/praktiserende speciallæge skal, hvis denne ved undersøgelse af en patient påviser kræft, eller finder mistanke om denne diagnose, henvise patienten til forundersøgelse på den sygehusafdeling, der i henhold til lokale aftaler varetager udredning af sådanne patienter. Ofte vil der tillige lokalt foreligge aftaler om, hvilke patienter det vil være relevant at henvise under en given kræftdiagnose (f.eks. aldersgrupper, symptombeskrivelser), og hvilken udredning, der hensigtsmæssigt forinden vil kunne forestås af den alment praktiserende læge (kliniske undersøgelser, laboratorieundersøgelser), eller som bør foregå i speciallægepraksis (undersøgelser og vævsprøvetagning med anvendelse af særligt apparatur o.lign.). I regioner, hvor der ikke er indgået lokale aftaler, skal lægen henvise patienten til udredning på en relevant sygehusafdeling.

Der kan efter bekendtgørelsen ikke henvises til eller ydes tilskud til alternativ behandling eller til behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter.

Dokumentation af sygehusets overholdelse af de maksimale ventetider

Reglerne om maksimale ventetider gælder for henholdsvis forundersøgelse, behandling og efterbehandling med stråler eller medicin (adjuverende radio- eller kemoterapi) i den udstrækning disse behandlinger vurderes at være lægeligt indicerede. Ventetiden dokumenteres (måles) på følgende måde:

1) Forundersøgelse

Ventetiden på forundersøgelse dokumenteres (måles) ved tidsforløbet mellem a) datoen for modtagelsen af henvisning på sygehuset, og b) datoen for tilbudt forundersøgelse.

2) Behandling

Ventetiden til behandling dokumenteres (måles) ved tidsforløbet mellem c) dato hvor patienten på baggrund af information fra den behandlende afdeling på sygehuset om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke (informeret samtykke) til behandling (såfremt der er tale om operation: booking-datoen), og d) datoen for tilbudt behandling.

Når ikke-kirurgisk kræftbehandling (behandling med medicin eller stråler) er den primære behandling for en given patient, skal endvidere registreres m) dato for modtagelse af henvisning til behandling.

3) Efterbehandling

Ventetiden til efterbehandling med stråler eller medicin (adjuverende radio- eller kemoterapi) dokumenteres (måles) ved tidsforløbet mellem e) dato for modtagelse på onkologisk afdeling af henvisning med henblik på efterbehandling for kræftsygdommen, og f) dato for første behandling med stråler eller for påbegyndelse af medicinsk efterbehandling. Det skal imidlertid understreges, at efterbehandling med stråler eller medicin ikke er lægeligt indiceret for alle kræftpatienter.

Følgende datoer skal registreres i patientens journal og indgår i overvågningen af bekendtgørelsens bestemmelser om maksimale ventetider for den enkelte patient:

a) dato for modtagelse af henvisning til forundersøgelse på sygehus.

b) tilbudt dato for påbegyndelse af forundersøgelse.

m) dato for modtagelse af henvisning til ikke-kirurgisk kræftbehandling (behandling med medicin eller stråler), når dette er primær behandling.

c) dato hvor patienten på baggrund af information fra den behandlende afdeling på sygehuset om diagnose og behandlingsmuligheder m.v. har givet samtykke (informeret samtykke) til behandling (såfremt der er tale om operation: bookingdatoen).

d) tilbudt behandlingsdato på relevant sygehusafdeling.

e) dato for modtagelse af henvisning til onkologisk efterbehandling.

f) tilbudt dato for påbegyndelse af efterbehandling.

Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, eller patienten ønsker noget andet, gælder de nedenfor anførte maksimale ventetider for undersøgelse, kirurgisk og medicinsk kræftbehandling og efterbehandling med medicin eller stråler:

a) til b): to uger; c) til d): to uger; e) til f): fire uger.

Videre gælder følgende maksimale ventetid, hvis ikke-kirurgisk kræftbehandling (behandling med medicin eller stråler) er den primære behandling for en given patient:

m) til d): fire uger.

Har en patient afvist en af sygehuset tilbudt dato for forundersøgelse, behandling eller efterbehandling med medicin eller stråler, som ligger inden for de maksimale ventetider, har patienten ikke ret til at få et nyt undersøgelses-, behandlings- eller efterbehandlingstilbud inden for denne maksimale ventetid. Bopælsregionen skal dog tilbyde patienten behandling hurtigst muligt derefter. Har patienten ønsket udsættelse for så vidt angår en af faserne - f.eks. forundersøgelsen - gælder reglerne om maksimale ventetider dog for de efterfølgende faser i behandlingen.

Det bør anføres i patientens journal, hvis patienten ikke behandles indenfor den maksimale ventetid, fordi hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger det, eller fordi patienten ønsker det.

Behandlingens omfang og varighed

Bekendtgørelsen omfatter ikke krav til varigheden af de enkelte behandlingselementer. I nogle tilfælde kan det imidlertid forudses, når en henvisning til behandling modtages på sygehuset, at der af kapacitetsmæssige årsager på det pågældende sygehus ikke vil kunne gennemføres den behandling, som patienten er henvist til, indenfor sædvanlig tid efter gældende faglige retningslinier på området. I så fald bør patienten orienteres herom, og henvisningen bør eventuelt sendes til et andet sygehus, som fastsat i bekendtgørelsen, så det sikres, at den samlede varighed af ventetid og behandling ikke overskrider almindelig god lægefaglig standard for den pågældende behandling.

Forundersøgelse af patienter henvist på mistanke om livstruende kræftsygdom bør således i reglen tilrettelægges, så samtale med henblik på at opnå informeret samtykke til operation eller ikke-kirurgisk behandling kan gennemføres inden for 4 uger. Henvisning til behandling (eller ved operation booking af operationsdato) bør ske umiddelbart herefter. Kirurgisk behandling og efterfølgende patologisk-anatomisk undersøgelse af det udtagne væv bør almindeligvis tilrettelægges således, at informationssamtale bl.a. vedrørende evt. henvisning til efterbehandling i onkologisk regi kan gennemføres inden for 10 dage efter operationsdatoen. Det forudsættes, at henvisning til behandling, hvor dette er relevant, afsendes umiddelbart herefter. Der kan dog kun udstikkes generelle retningslinier på dette område, idet det understreges, at behandlingen naturligvis skal tilrettelægges individuelt og lægefagligt forsvarligt under hensyntagen til såvel den enkelte patients helbredstilstand, som den kræftsygdom der mistænkes eller behandles.

Hvis de maksimale ventetider ikke kan overholdes

I bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. er der fastsat regler om viderehenvisning af patienter, hvis de maksimale ventetider ikke kan overholdes på regionens sygehuse.

Der gøres her kort rede for hovedlinierne i bekendtgørelsen på dette område.

Ansvaret for at tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider til patienter, der lider af livstruende kræftsygdomme, påhviler normalt bopælsregionen.

Efter bekendtgørelsen skal en bopælsregion/et sygehus senest 8 hverdage efter modtagelse af en henvisning af en patient til undersøgelse for en livstruende kræftsygdom, meddele patienten, om behandling kan tilbydes inden for de maksimale ventetider. I bekræftende fald skal patienten have oplyst en dato for forundersøgelsen.

Kan der ikke tilbydes behandling inden for den maksimale ventetid, skal patienten tilbydes behandling på et sygehus i en anden region, et privat sygehus her i landet eller et offentligt eller privat sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandlingen inden for den maksimale ventetid.

Kan det ikke lade sig gøre inden for den maksimale ventetid, skal Sundhedsstyrelsen hurtigst muligt have meddelelse herom, hvis patienten ønsker det.

Sundhedsstyrelsen skal om muligt henvise patienten til behandling på et sygehus her i landet eller i udlandet inden for den maksimale ventetid.

Kan Sundhedsstyrelsen ikke det inden for den maksimale ventetid, har patienten under visse betingelser ret til selv at finde et behandlingstilbud på et offentligt eller privat sygehus her i landet eller i udlandet, hvortil der ydes betaling eller tilskud af regionen.

Kan eller ønsker patienten ikke at finde et sådant behandlingstilbud, skal bopælsregionen og Sundhedsstyrelsen henvise patienten til behandling snarest muligt.

I øvrigt bør sygehuse oplyse henviste og indlagte patienter om henvisningsmuligheder og rettigheder efter bekendtgørelsen i alle tilfælde, hvor patienten ikke forventes at kunne få tilbudt behandling inden for de maksimale ventetider.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.



Bilag 2

Sundhedsstyrelsens retningslinier om maksimale ventetider for patienter med særlige tilstande ved iskæmisk hjertesygdom

I Sundhedsministeriets bekendtgørelse om behandling af visse livstruende sygdomme er der fastsat maksimale ventetider bl.a. for særlige tilstande ved iskæmisk hjertesygdom. Bekendtgørelsen indeholder herudover en række bestemmelser vedrørende gennemførelse af de maksimale ventetider, som der henvises til.

I en række tilfælde af iskæmisk hjertesygdom foreligger en akut eller subakut livstruende tilstand. For patienter med sådanne hjertesygdomme er fastsættelse af maksimale ventetider uden praktisk betydning, da disse patienter kræver akut behandling. Nærværende retningslinier omfatter derfor ikke sådanne patienter.

Retningslinierne omfatter elektive faser ved nedennævnte tilstande (A, B, C) ved iskæmisk hjertesygdom, men kun sådanne tilfælde hvor der vil være mulighed for revaskulariserende behandling.

Revaskulariserende behandling ( PTCA og bypass-operation) er fastsat som landsdelsfunktion ved de 5 hjertecentre. Revaskulariserende behandling forudsætter koronararteriografisk forundersøgelse.

Koronararteriografi (KAG) er ligeledes en landsdelsfunktion, men koronararteriografi kan i visse tilfælde udføres ved KAG-satellitenhed i henhold til satellitaftale, jf. Sundhedsstyrelsens interimsnotat af 27. maj 1997 og Sundhedsstyrelsens notat af 12. november 1997 vedrørende koronararteriografi som satellitfunktion, som er udsendt til landets amter.

Den udførende afdeling har det lægelige ansvar i forbindelse med revaskularisering, og skifter patienten afdeling inden gennemførelse af en planlagt revaskularisering, skal den nye afdeling selvstændigt vurdere beslutningen om revaskularisering.

Medmindre hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger noget andet, eller patienten ønsker noget andet, gælder de nedenfor anførte maksimale ventetider for behandling.

Definition af patientgrupperne og fastlæggelse af maksimale ventetider

Retningslinierne omfatter følgende tilstande ved iskæmisk hjertesygdom:

A. Påvist venstre hovedstammesygdom.

Denne gruppe omfatter patienter, hvor der ved koronararteriografi (KAG) er påvist venstre hovedstammesygdom.

Koronararteriografi kan være udført på KAG- satellitenhed eller på landsdelshjertecenter (eventuelt på privat sygehus), og henvisning kan således fremkomme fra KAG satellitenhed og kardiologisk landsdelsafdeling samt eventuelt fra privat sygehus, der udfører KAG.
Den maksimale ventetid til revaskularisering er 2 uger - fra datoen for landsdelshjertecenterets modtagelse af henvisning påført diagnosen: Venstre hovedstammesygdom påvist ved KAG - til tilbudt dato for udførelse af revaskularisering.

B. Dokumenteret ustabil angina pectoris.

Ustabil angina pectoris er som udgangspunkt en akut tilstand, der bør føre til akut indlæggelse til kardiologisk/intensiv overvågning og medicinsk stabiliserende behandling. Nogle patienter vil efter temporær stabilisering her fortsat være i højrisikogruppe og have tilstanden dokumenteret ustabil angina pectoris.

Ved dokumenteret ustabil angina pectoris forstås angina pectoris smerter i hvile med samtidige forbigående elektrokardiografiske ændringer og/eller stigninger i veldefinerede biokemiske markører i blodprøver.

Dokumenteret ustabil angina pectoris i relation til de fastsatte ventetider diagnosticeres således under indlæggelse på intensiv medicinsk/kardiologisk enhed. Patienten henvises herfra til landsdelshjertecenter med henblik på koronararteriografi og efterfølgende revaskularisering.

Den maksimale ventetid til revaskularisering er i alt 3 uger - fra datoen for landsdelshjertecentrets modtagelse af henvisning påført diagnosen: Dokumenteret ustabil angina pectoris - til tilbudt dato for udførelse af revaskularisering. Inden for denne periode skal landsdelscenteret have udført koronararteriografi.

C. Angina pectoris-smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt.

Denne gruppe omfatter patienter, som efter en umiddelbar stabilisering med medicinsk behandling efter et akut myokardieinfarkt udvikler et eller flere tilfælde af angina-smerter under indlæggelsen eller får angina-smerter i forbindelse med arbejdsprøve udført før udskrivelsen. Patienten henvises fra intensiv medicinsk/kardiologisk enhed til landsdelshjertecenter med henblik på koronararteriografi og efterfølgende revaskularisering.

Den maksimale ventetid til revaskularisering er i alt 5 uger - fra datoen for landsdels-sygehusets modtagelse af henvisning påført diagnosen: Angina pectoris-smerter umiddelbart efter akut myokardieinfarkt - til tilbudt dato for udførelse af revaskularisering. Inden for denne periode skal landsdelscenteret have udført koronararteriografi.

Dokumentation for overholdelse af de maksimale ventetider

De maksimale ventetider måles og dokumenteres i patientens journal som tidsforløbet mellem dato for modtaget henvisning på landsdelssygehuset til tilbudt dato for udførelse af revaskularisering. Herudover bør der i journalen anføres dato for udført KAG samt dato for udført revaskularisering.

Det bør ligeledes anføres i patientens journal, hvis patienten ikke behandles inden for den maksimale ventetid, fordi hensynet til patientens helbredstilstand tilsiger det, eller fordi patienten ønsker det.