Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 17

Forslag til Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter (* 1)

Fremsat af miljøministeren (Per Stig Møller)

den 7. oktober 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. december 1992

Lov nr. 1067 af 23/12/1992

Den fulde tekst

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989, som ændret ved § 114, stk. 4, nr. 4, i lov nr. 358 af 6. juni 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvad der forstås ved kemiske stoffer og produkter.«

2. § 5 affattes således:

»§ 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at stoffer og produkter, som indeholder eller består af mikroorganismer og vira, helt eller delvis skal være omfattet af lovens bestemmelser.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at organismer, der anvendes i stedet for kemiske stoffer og produkter eller tjener til formål inden for lovens område, helt eller delvis skal være omfattet af lovens bestemmelser.«

3. § 7, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. I § 10, stk. 1, indsættes efter »produkt skal«:

», ud over de oplysninger, der er nævnt i § 38 d,».

5. § 10, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3 nævnte forbud mod vildledende markedsføring, herunder om, at bestemte udsagn eller angivelser anses for vildledende, og at bestemte oplysninger skal gives i forbindelse med markedsføring af et stof eller produkt.«

6. § 11, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke er optaget på den af EF-Kommissionen udarbejdede og offentliggjorte liste EINECS (europæisk fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer).«

7. § 12 affattes således:

» § 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal inden salg eller import indgive anmeldelse herom efter regler fastsat af ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stoffer tidligst må importeres eller sælges efter udløbet af en nærmere angiven frist regnet fra modtagelsen af anmeldelsen.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som anmeldelsen skal indeholde. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang anmeldelsen skal indeholde oplysninger, som tidligere er indgivet af en anden anmelder, eller som ministeren på anden måde råder over, og regler om, at en anmelder skal dele oplysninger med en senere anmelder, og om betingelserne herfor.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldelsens form, herunder at anmeldelsen skal indgives på et særligt skema eller på et specificeret elektronisk medie.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse for et importeret stof kan indgives af en anden end importøren, og betingelserne herfor, herunder hvilke pligter der i så fald påhviler importøren.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en anmelder af et nyt kemisk stof skal betale et gebyr til hel eller delvis dækning af udgifterne ved behandling af anmeldelsen og tilsyn og kontrol med reglerne om anmeldelse af nye kemiske stoffer.«

8. Efter § 12 indsættes i kapitel 3:

» § 13. Enhver anmelder af et nyt kemisk stof skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i eller tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, under hvilke omstændigheder en anmelder af et nyt kemisk stof skal foretage eller lade foretage bestemte yderligere undersøgelser og give bestemte yderligere oplysninger end allerede krævet efter regler udstedt i medfør af § 12.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en anmelder af et nyt kemisk stof skal betale et gebyr til hel eller delvis dækning af udgifterne ved behandling af de i stk. 2 nævnte yderligere undersøgelser og oplysninger.

§ 14. Miljøministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra pligten til at indgive anmeldelse efter § 12.«

9. I overskriften til kapitel 4 udgår »farlige«.

10. I § 20, stk. 1, ændres »betragtes« til: »klassificeres«.

11. § 21 affattes således:

» § 21. Miljøministeren kan udarbejde en liste over stoffer, der er klassificeret som farlige, med angivelse af klassificeringen og krav vedrørende emballering, mærkning og anvendelse, der gælder for hvert stof på listen og for produkter, hvori stoffet indgår.«

12. § 22 affattes således:

»§ 22. Et kemisk stof eller produkt, der er klassificeret som farligt, må kun sælges i en stærk, hel og forsvarligt tillukket emballage, der er forsynet med særlig mærkning på dansk, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om emballering af de i stk. 1 nævnte stoffer og produkter, herunder om undtagelse fra kravene i stk. 1, om udformning af emballage og om, at bestemte emballagematerialer og -typer skal anvendes, og at sådan emballage ikke må anvendes til andre varer. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om emballering af andre stoffer og produkter end de i stk. 1 nævnte, såfremt deres egenskaber gør særlige krav til emballagen påkrævet.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om mærkning af de i stk. 1 nævnte stoffer og produkter, herunder om undtagelser fra mærkningspligten, og om mærkning af andre kemiske stoffer og produkter end de i stk. 1 nævnte. Der kan herunder stilles krav til etikettens udformning og indhold og om, hvilke andre sprog der i særlige tilfælde kan anvendes ved mærkningen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at emballagen skal være forsynet med følbar advarselsmærkning, og om udformningen heraf.

Stk. 4. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre varer end de i stk. 1 og 3 nævnte, når varen indeholder eller afgiver et kemisk stof eller produkt, hvis egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.«

13. Efter § 22 a indsættes:

» § 22 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en producent eller importør af et kemisk stof eller produkt har pligt til på anmodning at videregive bestemte oplysninger om stoffet eller produktet til en anden, som agter at anvende stoffet eller produktet, og for hvem oplysningerne er nødvendige til opfyldelse af krav fastsat i denne lov, regler i henhold til denne lov eller i De Europæiske Fællesskabers forordninger om de kemiske stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af loven.«

14. I § 23 ændres »farlige stoffer og produkter« til: »stoffer og produkter, der skal klassificeres som farlige«.

15. I § 25, stk. 1, nr. 1, litra d, ændres »autoriseret af Statens Tekniske Prøvenævn« til: »akkrediteret, jf. Industriministeriets regler herom«.

16. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »fremstillingsvirksomheder« til: »virksomheder«.

17. § 25, stk. 2 og 3, affattes således:

» Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 3, omhandlede meddelelse til miljøministeren efter forhandling med arbejdsministeren, om den i stk. 1, nr. 2, omhandlede meddelelse til Arbejdstilsynet, herunder om fornyet meddelelse, og om meddelelsens indhold og form.

Stk. 3. Kun apotekere og de forhandlere, der på nærmere bestemte vilkår har fået tilladelse hertil af ministeren, må sælge meget giftige og giftige stoffer og produkter til andre virksomheder, institutioner og personer end de i stk. 1 nævnte.«

18. I § 33 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Ved et plantebeskyttelsesmiddel forstås i dette kapitel et bekæmpelsesmiddel, der er beskrevet som plantebeskyttelsesmiddel i bilaget til loven. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at grupper af kemiske stoffer og produkter skal behandles efter samme regler som plantebeskyttelsesmidler.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

19. I § 33, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som sidste pkt.:

»Plantebeskyttelsesmidler godkendes dog for en periode af højst 10 år henholdsvis højst 5 år. Miljøministeren kan i særlige tilfælde fastsætte en kortere godkendelsesperiode.«

20. I § 35, stk. 1 og 2, indsættes efter »miljøet«: », jf. dog stk. 3«.

21. I § 35 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Plantebeskyttelsesmidler godkendes dog efter principper fastsat af De Europæiske Fællesskabers Ministerråd.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om principperne for godkendelse af bekæmpelsesmidler efter stk. 1-3.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

22. Efter § 35 indsættes:

» § 35 a. Oplysninger om et eller flere nye aktive stoffer, som en ansøger har indsendt i forbindelse med godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, må ikke lægges til grund til fordel for en senere ansøger, medmindre

1) der foreligger en aftale herom med den første ansøger eller

2) der er forløbet ti år fra optagelsen af det aktive stof på en af EF-Kommissionen udarbejdet og offentliggjort liste over aktive stoffer godkendt til brug i plantebeskyttelsesmidler (EF-listen) eller fem år fra den dag, hvor der er truffet afgørelse om optagelsen på listen på grundlag af supplerende oplysninger. Udløber femårsperioden før tiårsperioden, forlænges beskyttelsesperioden for de supplerende oplysninger, således at den udløber samtidig med tiårsperioden.

Stk. 2. Ved et nyt aktivstof forstås et aktivstof, der ikke senest den 26. juli 1993 har været solgt eller importeret som del i plantebeskyttelsesmiddel i et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 3. Oplysninger om et aktivstof, der ikke er omfattet af stk. 2, kan frit lægges til grund til fordel for en senere ansøger. Dog kan supplerende oplysninger, der indsendes efter den første optagelse på EF-listen, jf. stk. 1, ikke anvendes til fordel for en senere ansøger i en periode på fem år regnet fra afgørelsen, der er truffet på grundlag af de supplerende oplysninger.

Stk. 4. Oplysninger om plantebeskyttelsesmidler, som en ansøger har indsendt i forbindelse med godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, må ikke lægges til grund til fordel for en anden ansøger, medmindre

1) der er truffet aftale herom med den første ansøger eller

2) der er gået ti år fra den første godkendelse i et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, af et plantebeskyttelsesmiddel, hvor det aktive stof er optaget på EF-listen, jf. stk. 1.

§ 35 b. Godkendelsesindehavere og ansøgere skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at indgå aftale, jf. § 35 a, således at der undgås gentagelse af forsøg på hvirveldyr. Såfremt parterne ikke kan blive enige om at dele oplysningerne, kan miljøministeren bestemme, at oplysningerne kan anvendes uanset § 35 a, og fastsætte vilkårene herfor.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden for indgåelse af aftaler i henhold til stk. 1.«

23. § 36 affattes således:

» § 36. Den, der har fået en godkendelse efter § 33, betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår.

Stk. 2. Den, der her i landet producerer eller fra udlandet får leveret bekæmpelsesmidler, der er godkendt efter § 33, betaler en afgift på 3 pct. af beregningsgrundlaget. Beregningsgrundlaget fastsættes til den årlige omsætning med de godkendte midler eksklusive merværdiafgift og før eventuelt fradrag af kontantrabat. For midler, der leveres fra udlandet til eget forbrug, fastsættes beregningsgrundlaget til den fakturerede værdi tillagt eventuel told og 20 pct. af det derved fremkomne beløb.

Stk. 3. Den, der har registreringen af et middel, der er klassificeret som et bekæmpelsesmiddel af Giftnævnet, jf. § 13 i lov nr. 118 af 3. maj 1961, og den, der producerer eller fra udlandet får leveret sådanne midler, betaler afgifter efter samme regler som dem, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den, der har fået en godkendelse efter § 33 vedrørende et bekæmpelsesmiddel, der består af organismer, og den, der producerer eller fra udlandet får leveret sådanne bekæmpelsesmidler, betaler afgifter efter samme regler som dem, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 5. Ved erhvervsmæssig modtagelse af bekæmpelsesmidler, der leveres fra udlandet, skal modtageren inden afsendelsen af midlerne anmelde sig hos miljøministeren. Anmeldelsen er gældende for fem år. For modtagere, der udelukkende får leveret bekæmpelsesmidler til eget forbrug, gælder anmeldelsen dog for et år, medmindre modtageren over for miljøministeren tilkendegiver, at anmeldelsen gælder fem år.

Stk. 6. Udgør afgifterne efter stk. 1-4 i alt under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Anmeldelse efter stk. 5 skal ikke foretages, hvis beregningsgrundlaget for afgiften, jf. stk. 2, er mindre end 1.670 kr. pr. år.

Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af afgifterne, om afgiftspligtige virksomheders regnskab med godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler samt om revisorpåtegning af angivelser. Afgifter, der indbetales efter en af ministeren fastsat dato, forrentes med 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen at regne, dog mindst 50 kr.

Stk. 8. Afgifterne efter denne bestemmelse anvendes til hel eller delvis dækning af udgifterne ved

1) den godkendende myndigheds virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med disse stoffer og produkter og med deres anvendelse,

3) forskning i disse stoffers eller produkters indvirkning på sundhed eller miljø,

4) uddannelse af brugere af disse stoffer og produkter og oplysning om stoffernes og produkternes anvendelse og indvirkning på sundhed og miljø, herunder muligheden for at begrænse belastningen af sundhed og miljø,

5) forskning og udvikling med henblik på at nedbringe den samlede belastning af sundhed og miljø fra anvendelsen af disse stoffer og produkter.«

24. Efter § 36 indsættes:

» § 36 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til hel eller delvis dækning af udgifterne ved behandling af sager efter dette kapitel.«

25. I § 38 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Miljøministeren kan midlertidigt forbyde import, salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der allerede er godkendt i et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og hvor aktivstoffet i plantebeskyttelsesmidlet er optaget på EF-listen, jf. § 35 a, stk. 1. Det er en betingelse, at der er en begrundet formodning om, at der foreligger en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.«

26. I § 38 b indsættes som nyt stykke:

» Stk. 3. Der kan opkræves betaling til dækning af kursusudgifterne ved undervisning, jf. stk. 1, i det omfang udgifterne ikke dækkes af forskellige tilskudsordninger til undervisning.«

27. § 38 d affattes således:

» § 38 d. Enhver producent eller importør af et kemisk stof eller produkt eller anden vare skal være i besiddelse af dokumentation for, at stoffet, produktet eller varen opfylder de krav, der er fastsat i denne lov, i regler fastsat i medfør heraf samt i De Europæiske Fællesskabers forordninger om de kemiske stoffer, produkter og varer, der er omfattet af loven. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til dokumentationen.

Stk. 2. Enhver producent, der sælger et kemisk stof eller produkt, og enhver importør af et kemisk stof eller produkt skal være i besiddelse af følgende oplysninger om stoffet eller produktet:

1) handelsnavn eller -navne,

2) kemisk navn,

3) mængden, som importeres eller sælges,

4) for produkter: kemisk navn for indholdsstofferne samt vægtprocent for de indholdsstoffer, der er klassificeret som farlige eller på anden måde er reguleret.

Stk. 3. Hvis det viser sig umuligt for en importør at skaffe oplysninger, der er nævnt i stk. 2, er det tilstrækkeligt, hvis oplysninger er indsendt til det fælles register for Arbejdsministeriet og Miljøministeriet for stoffer, materialer og produkter (Produktregisteret) og importøren har fået en bekræftelse herpå fra Produktregisteret, jf. dog stk. 1, § 10, stk. 1, og § 19.

Stk. 4. Oplysninger som nævnt i stk. 1-3 skal efter anmodning udleveres til ministeren eller tilsynsmyndighederne.

Stk. 5. Hvis en producent eller importør ikke opfylder kravene vedrørende oplysninger i stk. 1-3, kan ministeren eller tilsynsmyndighederne forbyde import, salg eller anvendelse af stoffet, produktet eller varen eller påbyde producenten eller importøren inden en bestemt frist at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at stoffet, produktet eller varen opfylder de fastsatte krav.«

28. § 39 affattes således:

» § 39. Ud over de i § 38 d nævnte oplysninger m.v. skal enhver producent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig bruger af et kemisk stof eller produkt efter anmodning fra ministeren eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller produktet, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for myndighedernes administration eller kontrol af loven, af regler fastsat i medfør af loven og af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af loven omfattede kemiske stoffer og produkter. Det samme gælder for producenter, importører, forhandlere og erhvervsmæssige brugere af varer, der er omfattet af loven eller af forordninger som nævnt i 1. pkt.«

29. Efter § 39 indsættes:

» § 39 a. § 38 d, stk. 4 og 5, og § 39 finder også anvendelse i tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed anmoder ministeren eller tilsynsmyndighederne om oplysninger som nævnt i § 38 d eller § 39 til brug for administration og kontrol af det pågældende lands lovgivning.«

30. I § 40, stk. 1, indføjes efter »miljøskadelige virkninger,»: »eller der mangler viden til at kunne bedømme sådanne virkninger,».

31. I § 42, stk. 1, ændres »og mængden« til:», mængden og den tiltænkte anvendelse«.

32. I § 43, stk. 1, ændres »autoriserede« til: »akkrediterede eller på anden måde godkendte«.

33. I § 46, stk. 2, ændres »7« til: »9«.

34. I § 50 indsættes efter »prøver«: », herunder af varer«.

35. Efter § 51 indsættes som nye bestemmelser i kapitel 10:

» § 51 a. Der opkræves en afgift på 500 kr. for udstedelse af eksportcertifikat til stoffer eller produkter, der er omfattet af loven eller af bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven. Er et tilsvarende certifikat udstedt før af den pågældende myndighed, er afgiften dog kun 100 kr. Hvis et eksportcertifikat ønskes udfærdiget på to hverdage eller derunder, er afgiften det dobbelte. Betalingen af afgift skal ske samtidig med anmodningen om udstedelsen af certifikatet.

§ 51 b. Bestemmelserne i dette kapitel finder også anvendelse i forbindelse med administration og kontrol af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer. Bestemmelserne finder endvidere anvendelse i tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed anmoder ministeren eller tilsynsmyndighederne om oplysninger til brug for administration og kontrol af det pågældende lands lovgivning.«

36. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Afgørelser om plantebeskyttelsesmidler, jf. § 33, stk. 2, hvor det eller de aktive stoffer er optaget eller søgt optaget på en af EF-Kommissionen udarbejdet og offentliggjort liste over aktive stoffer godkendt til brug i plantebeskyttelsesmidler, kan dog ikke indbringes for Miljøklagenævnet.«

37. I § 55, stk. 6, ændres »ankenævnets« til: »klagenævnets«.

38. Overskriften til kapitel 12 ændres til:

»Tavshedspligt og fortrolighed«.

39. I § 58 indsættes som nye stykker:

» Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om tavshedspligt og om behandling af sager om aktindsigt, herunder om hvilke oplysninger der kan betragtes som fortrolige.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger kan kun videregives til en udenlandsk myndighed, når det

1) følger af international aftale eller forpligtelse eller

2) er af væsentlig betydning for den udenlandske myndigheds kontrol og administration og den pågældende myndighed er undergivet tavshedspligt i mindst samme omfang som danske myndigheder.«

40. I § 59 ændres »1 år« til: »2 år«.

41. I § 59, nr. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 1,»: »§ 13, stk. 1,», og »eller § 37« ændres til: », § 37 eller De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer.«

42. I § 59, nr. 3, ændres »§ 33, stk. 5« til: »§ 33, stk. 6«.

43. I § 59, nr. 4, ændres »§ 25, stk. 2« til: »§ 25, stk. 3« og »§ 35, stk. 3« til: »§ 35, stk. 5«.

44. I § 59, nr. 5, indsættes efter »§ 32 a«:», 38 d, stk. 5,».

45. § 59, nr. 6, affattes således:

»6) undlader at anmelde sig efter § 36, stk. 5,».

46. I § 59 indsættes efter nr. 6 som nye numre:

7) undlader at meddele oplysninger efter § 13, stk. 1, § 38 d, stk. 4, jf. stk. 1-3, eller § 39,

8) undlader at foretage undersøgelser som nævnt i § 40 eller § 41 eller undlader at afgive prøver efter § 50,».

Nr. 7-10 bliver herefter nr. 9-12.

47. I § 59, nr. 7, der bliver nr. 9, udgår »farligt«.

48. I § 59, nr. 8, der bliver nr. 10, ændres »§ 35, stk. 6« til: »§ 35, stk. 8«.

49. I § 60 ændres »§ 25, stk. 2« til: »§ 25, stk. 3«.

50. § 61 affattes således:

» § 61. I regler, der udstedes i henhold til § 7 a, § 10, stk. 4, § 12, stk. 1, 2 og 5, § 13, stk. 2, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 22 b, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a, § 35, stk. 7, § 36, stk. 7, § 36 a, § 38 a, § 38 b, § 38 c, § 39, § 41, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf af enten bøde, bøde eller hæfte eller bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. I regler, der er udstedt i henhold til § 22, stk. 2-4, § 23, § 26 og § 27, kan der fastsættes bødeansvar for en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

51. I § 61 a ændres »§ 12, stk. 1 og 4« til: »§ 12, stk. 1, 2 og 5«, »§ 22, stk. 2-5« ændres til: »§ 22, stk. 2-4«, og »§ 32 a og § 38 d, stk. 1« ændres til: »og § 32 a«.

52. I § 62 indsættes i 2. pkt. efter »begået af«: »staten,» og efter »pålægges«: »staten,».

53. § 64 affattes således:

» § 64. Staten har udpantningsret for gebyrer og afgifter efter § 10 a, stk. 3, § 12, stk. 6, § 25, stk. 4, § 32 b, § 36, § 36 a, § 40, stk. 2, og § 43, stk. 1, og for afholdte undersøgelsesudgifter efter § 40, stk. 2.«

54. I § 70 udgår », men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som følger af de særlige grønlandske forhold«.

55. I bilaget til loven tilføjes som nyt afsnit:

» 2. Plantebeskyttelsesmidler

Ved plantebeskyttelsesmidler i kapitel 7 forstås kemiske bekæmpelsesmidler, der har et eller flere af følgende formål:

- at beskytte planter eller planteprodukter mod skadegørere eller at forebygge sådanne skadegøreres angreb,

- at øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end som ernæring (for eksempel som vækstregulerende midler),

- at bevare planteprodukter, for så vidt der ikke findes særlige Fællesskabsbestemmelser om konserveringsmidler for sådanne produkter,

- at ødelægge uønskede planter, at ødelægge plantedele, at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 18-22, 36, 42, 48 og 55, samt § 59, nr. 4, og § 61, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 43, henholdsvis nr. 50, med hensyn til § 35, stk. 5, træder dog først i kraft den 26. juli 1993. § 1, nr. 25, træder i kraft ved ministerens bestemmelse.

Stk. 3. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende bestemmelser i loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter hidtil gældende regler.

Stk. 4. I regler, som udstedes i medfør af lovens § 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, kan miljøministeren fastsætte en frist for indsendelse af ansøgning om godkendelse af stoffer og produkter, som findes på markedet ved reglernes ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvad der forstås ved kemiske stoffer og produkter.«

2. § 5 affattes således:

»§ 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at stoffer og produkter, som indeholder eller består af mikroorganismer og vira, helt eller delvist skal være omfattet af lovens bestemmelser.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at organismer, der anvendes i stedet for kemiske stoffer og produkter eller tjener til formål inden for lovens område, helt eller delvist skal være omfattet af lovens bestemmelser.«

3. § 7, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. I § 10, stk. 1, indsættes efter »produkt skal«:

», ud over de oplysninger, der er nævnt i § 38 d,»

5. § 10, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3 nævnte forbud mod vildledende markedsføring, herunder om, at bestemte udsagn eller angivelser anses for vildledende, samt at bestemte oplysninger skal gives i forbindelse med markedsføring af et stof eller produkt«.

6. § 11, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke er optaget på den af EF-Kommissionen udarbejdede og offentliggjorte liste EINECS (Europæisk Fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer).«

7. § 12 affattes således:

» § 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal inden salg eller import indgive anmeldelse herom efter regler fastsat af ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stoffer tidligst må importeres eller sælges efter udløbet af en nærmere angiven frist, regnet fra modtagelsen af anmeldelsen.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som anmeldelsen skal indeholde. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang anmeldelsen skal indholde oplysninger, som tidligere er indgivet af en anden anmelder, eller som ministeren på anden måde råder over, samt regler om, at en anmelder skal dele oplysninger med en senere anmelder, og om betingelserne herfor.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldelsens form, herunder at anmeldelsen skal indgives på et særligt skema eller på et specificeret elektronisk medie.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse for et importeret stof kan indgives af en anden end importøren samt betingelserne herfor, herunder hvilke pligter, der i så fald påhviler importøren.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en anmelder af et nyt kemisk stof skal betale et gebyr til hel eller delvis dækning af udgifterne ved behandling af anmeldelsen samt tilsyn og kontrol med reglerne om anmeldelse af nye kemiske stoffer.«

8. Efter § 12 indsættes i kapitel 3:

» § 13. Enhver anmelder af et nyt kemisk stof skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i eller tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, under hvilke omstændigheder en anmelder af et nyt kemisk stof skal foretage eller lade foretage bestemte yderligere undersøgelser og give bestemte yderligere oplysninger end allerede krævet efter regler udstedt i medfør af § 12.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en anmelder af et nyt kemisk stof skal betale et gebyr til hel eller delvis dækning af udgifterne ved behandling af de i stk. 2 nævnte yderligere undersøgelser og oplysninger.

§ 14. Miljøministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra pligten til at indgive anmeldelse efter § 12.«

9. I overskriften til kapitel 4 udgår: »farlige«.

10. I § 20, stk. 1, ændres »betragtes« til: »klassificeres«.

11. § 21 affattes således:

» § 21. Miljøministeren kan udarbejde en liste over stoffer, der er klassificeret som farlige, med angivelse af klassificeringen samt krav vedrørende emballering, mærkning og anvendelse, der gælder for hvert stof på listen og for produkter, hvori stoffet indgår.«

12. § 22 affattes således:

»§ 22. Et kemisk stof eller produkt, der er klassificeret som farligt, må kun sælges i en stærk, hel og forsvarligt tillukket emballage, der er forsynet med særlig mærkning på dansk, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om emballering af de i stk. 1 nævnte stoffer og produkter, herunder om undtagelse fra kravene i stk. 1, om udformning af emballage samt om, at bestemte emballagematerialer og -typer skal anvendes, og at sådan emballage ikke må anvendes til andre varer. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om emballering af andre stoffer og produkter end de i stk. 1 nævnte, såfremt deres egenskaber gør særlige krav til emballagen påkrævet.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om mærkning af de i stk. 1 nævnte stoffer og produkter, herunder om undtagelser fra mærkningspligten, samt om mærkning af andre kemiske stoffer og produkter end de i stk. 1 nævnte. Der kan herunder stilles krav til etikettens udformning og indhold samt om, hvilke andre sprog der i særlige tilfælde kan anvendes ved mærkningen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at emballagen skal være forsynet med følbar advarselsmærkning samt om udformningen heraf.

Stk. 4. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre varer end de i stk. 1 og 3 nævnte, når varen indeholder eller afgiver et kemisk stof eller produkt, hvis egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.«

13. Efter § 22 a indsættes:

» § 22 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en producent eller importør af et kemisk stof eller produkt har pligt til på anmodning at videregive bestemte oplysninger om stoffet eller produktet til en anden, som agter at anvende stoffet eller produktet, og for hvem oplysningerne er nødvendige til opfyldelse af krav, fastsat i denne lov, regler i henhold til denne lov eller i De Europæiske Fællesskabers forordninger om de kemiske stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af loven.«

14. I § 23 ændres »farlige stoffer og produkter« til: »stoffer og produkter, der skal klassificeres som farlige.«

15. I § 25, stk. 1, nr. 1, litra d, ændres »autoriseret af Statens Tekniske Prøvenævn« til: »akkrediteret, jf. Industriministeriets regler herom«.

16. I § 25, stk. 1 nr. 2, ændres »fremstillingsvirksomheder« til: »virksomheder«.

17. § 25, stk. 2 og 3, affattes således:

» Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 3, omhandlede meddelelse til miljøministeren, efter forhandling med arbejdsministeren, om den i stk. 1, nr. 2, omhandlede meddelelse til Arbejdstilsynet, herunder om fornyet meddelelse, samt om meddelelsens indhold og form.

Stk. 3. Kun apotekere og de forhandlere, der på nærmere bestemte vilkår har fået tilladelse hertil af ministeren, må sælge meget giftige og giftige stoffer og produkter til andre virksomheder, institutioner og personer end de i stk. 1 nævnte.«

18. I § 33 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

» Stk. 2. Ved et plantebeskyttelsesmiddel forstås i dette kapitel et bekæmpelsesmiddel, der er beskrevet som plantebeskyttelsesmiddel i bilaget til loven. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at grupper af kemiske stoffer og produkter skal behandles efter samme regler som plantebeskyttelsesmidler.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

19. I § 33, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som sidste punktum:

»Plantebeskyttelsesmidler godkendes dog for en periode af højst 10 år, henholdsvis højst 5 år. Miljøministeren kan i særlige tilfælde fastsætte en kortere godkendelsesperiode.«

20. I § 35, stk. 1 og 2, indsættes efter »miljøet«: », jf. dog stk. 3«.

21. I § 35 indsættes efter stk. 2 som nye stk.er:

» Stk. 3. Plantebeskyttelsesmidler godkendes dog efter principper, fastsat af De Europæiske Fællesskabers Ministerråd.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om principperne for godkendelse af bekæmpelsesmidler efter stk. 1-3.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

22. Efter § 35 indsættes:

» § 35 a. Oplysninger om et eller flere nye aktive stoffer, som en ansøger har indsendt i forbindelse med godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, må ikke lægges til grund til fordel for en senere ansøger, medmindre

1) der foreligger en aftale herom med den første ansøger eller

2) der er forløbet ti år fra optagelsen af det aktive stof på en af EF-Kommissionen udarbejdet og offentliggjort liste over aktive stoffer, godkendt til brug i plantebeskyttelsesmidler (EF-Listen), eller fem år fra den dag, hvor der er truffet afgørelse om optagelsen på listen på grundlag af supplerende oplysninger. Udløber fem-årsperioden før ti-årsperioden, forlænges beskyttelsesperioden for de supplerende oplysninger, således at den udløber samtidigt med ti-årsperioden.

Stk. 2. Ved et nyt aktivstof forstås et aktivstof, der ikke senest den 26. juli 1993 har været solgt eller importeret som del i plantebeskyttelsesmiddel i et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber.

Stk 3. Oplysninger om et aktivstof, der ikke er omfattet af stk. 2, kan frit lægges til grund til fordel for en senere ansøger. Dog kan supplerende oplysninger, der indsendes efter den første optagelse på EF-Listen, jf. stk. 1, ikke anvendes til fordel for en senere ansøger i en periode på fem år, regnet fra afgørelsen, der er truffet på grundlag af de supplerende oplysninger.

Stk. 4. Oplysninger om plantebeskyttelsesmidler, som en ansøger har indsendt i forbindelse med godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, må ikke lægges til grund til fordel for en anden ansøger, medmindre

1) der er truffet aftale herom med den første ansøger eller

2) der er gået ti år fra den første godkendelse i et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, af et plantebeskyttelsesmiddel, hvor det aktive stof er optaget på EF-Listen, jf. stk. 1.

§ 35 b. Godkendelsesindehavere og ansøgere skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at indgå aftale, jf. § 35 a, således at der undgås gentagelse af forsøg på hvirveldyr. Såfremt parterne ikke kan blive enige om at dele oplysningerne, kan miljøministeren bestemme, at oplysningerne kan anvendes uanset § 35 a og fastsætte vilkårene herfor.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden for indgåelse af aftaler i henhold til stk. 1.«

23. § 36 affattes således:

» § 36. Den, der efter dette kapitel har fået godkendelse til import eller salg af et kemisk stof eller produkt, eller godkendelse til import eller salg af stoffer eller produkter, der indeholder eller består af mikroorganismer og vira, betaler afgift til hel eller delvis dækning af udgifterne ved

1) den godkendende myndigheds virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med disse stoffer og produkter og med deres anvendelse,

3) forskning i disse stoffers eller produkters indvirkning på sundhed eller miljø,

4) uddannelse af brugere af disse stoffer og produkter og oplysning om stoffernes og produkternes anvendelse og indvirkning på sundhed og miljø, herunder muligheden for at begrænse belastningen af sundhed og miljø,

5) forskning og udvikling med henblik på at nedbringe den samlede belastning af sundhed og miljø fra anvendelsen af disse stoffer og produkter.

Stk. 2. Afgiften er for hver godkendelse 500 kr. pr. kalenderår og 3 pct. af omsætningen (eksklusiv merværdiafgift) uden fradrag af kontantrabat.

Stk. 3. Den, der har fået klassificeret et kemisk stof eller produkt som bekæmpelsesmiddel af Giftnævnet, jf. § 13 i lov nr. 118 af 3. maj 1961, betaler afgift efter samme regler som den, der har en godkendelse.

Stk. 4. Den, der har fået godkendelse til salg eller import af organismer, der anvendes i stedet for kemiske stoffer og produkter, til formål omfattet af dette kapitel, betaler afgift efter samme regler som den, der har en godkendelse af et kemisk stof eller produkt.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af afgiften. Afgifter, der indbetales efter en af ministeren fastsat dato, forrentes med 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen at regne.«

24. Efter § 36 indsættes:

» § 36 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til hel eller delvis dækning af udgifterne ved behandling af sager efter dette kapitel.«

25. I § 38 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Miljøministeren kan midlertidigt forbyde import, salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der allerede er godkendt i et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og hvor aktivstoffet i plantebeskyttelsesmidlet er optaget på EF-Listen, jf. § 35 a, stk. 1. Det er en betingelse, at der er en begrundet formodning om, at der foreligger en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.«

26. § 38 d affattes således:

» § 38 d. Enhver producent eller importør af et kemisk stof eller produkt eller anden vare, skal være i besiddelse af dokumentation for, at stoffet, produktet eller varen opfylder de krav, der er fastsat i denne lov, i regler, fastsat i medfør heraf samt i De Europæiske Fællesskabers forordninger om de kemiske stoffer, produkter og varer, der er omfattet af loven. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til dokumentationen.

Stk. 2. Enhver producent, der sælger et kemisk stof eller produkt, og enhver importør af et kemisk stof eller produkt skal være i besiddelse af følgende oplysninger om stoffet eller produktet:

1) handelsnavn eller -navne,

2) kemisk navn,

3) mængden, som importeres eller sælges,

4) for produkter: kemisk navn for indholdsstofferne samt vægtprocent for de indholdsstoffer, der er klassificeret som farlige eller på anden måde er reguleret.

Stk. 3. Hvis det viser sig umuligt for en importør at skaffe oplysninger, der er nævnt i stk. 2, er det tilstrækkeligt, hvis oplysninger er indsendt til det fælles register for Arbejdsministeriet og Miljøministeriet for stoffer, materialer og produkter (Produktregisteret), og importøren har fået en bekræftelse herpå fra Produktregisteret, jf. dog stk. 1, § 10, stk. 1, og § 19.

Stk 4. Oplysninger som nævnt i stk. 1-3 skal efter anmodning udleveres til ministeren eller tilsynsmyndighederne.

Stk. 5. Hvis en producent eller importør ikke opfylder kravene vedrørende oplysninger i stk. 1 - 3, kan ministeren eller tilsynsmyndighederne forbyde import, salg eller anvendelse af stoffet, produktet eller varen eller påbyde producenten eller importøren inden en bestemt frist at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at stoffet, produktet eller varen opfylder de fastsatte krav.«

27. § 39 affattes således:

» § 39. Ud over de i § 38 d nævnte oplysninger m.v. skal enhver producent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig bruger af et kemisk stof eller produkt efter anmodning fra ministeren eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller produktet, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for myndighedernes administration eller kontrol af loven, af regler fastsat i medfør af loven og af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af loven omfattede kemiske stoffer og produkter. Det samme gælder for producenter, importører, forhandlere og erhvervsmæssige brugere af varer, der er omfattet af loven eller af forordninger som nævnt i 1. pkt.«

28. Efter § 39 indsættes:

» § 39 a. § 38 d, stk. 4 og 5, og § 39 finder også anvendelse i tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed anmoder ministeren eller tilsynsmyndighederne om oplysninger som nævnt i § 38 d eller § 39 til brug for administration og kontrol af det pågældende lands lovgivning.«

29. I § 40, stk. 1, indføjes efter »miljøskadelige virkninger,»: »eller der mangler viden til at kunne bedømme sådanne virkninger,».

30. I § 42, stk. 1, ændres »og mængden« til:», mængden og den tiltænkte anvendelse«.

31. I § 43, stk. 1, ændres »autoriserede« til: »akkrediterede eller på anden måde godkendte.«

32. I § 46, stk. 2, ændres »7« til: »9«.

33. I § 50 indsættes efter »prøver«: », herunder af varer«.

34. Efter § 51 indsættes som nye bestemmelser i kapitel 10:

» § 51 a. Der opkræves en afgift på 500 kr. for udstedelse af eksportcertifikat til stoffer eller produkter, der er omfattet af loven eller af bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven. Er et tilsvarende certifikat udstedt før af den pågældende myndighed, er afgiften dog kun 100 kr. Hvis et eksportcertifikat ønskes udfærdiget på to hverdage eller derunder, er afgiften det dobbelte. Betalingen af afgift skal ske samtidigt med anmodningen om udstedelsen af certifikatet.

§ 51 b. Bestemmelserne i dette kapitel finder også anvendelse i forbindelse med administration og kontrol af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer. Bestemmelserne finder endvidere anvendelse i tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed anmoder ministeren eller tilsynsmyndighederne om oplysninger til brug for administration og kontrol af det pågældende lands lovgivning.«

35. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Afgørelser om plantebeskyttelsesmidler, jfr. § 33, stk. 2, hvor det eller de aktive stoffer er optaget eller søgt optaget på en af EF-Kommissionen udarbejdet og offentliggjort liste over aktive stoffer, godkendt til brug i plantebeskyttelsesmidler, kan dog ikke indbringes for Miljøklagenævnet.«

36. I § 55, stk. 6, ændres »ankenævnets« til: »klagenævnets«.

37. Overskriften til Kapitel 12 ændres til: »Tavshedspligt og fortrolighed«.

38. I § 58 indsættes nye stk. er:

» Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om tavshedspligt og om behandling af sager om aktindsigt, herunder om hvilke oplysninger der kan betragtes som fortrolige.«

Stk. 3. Fortrolige oplysninger kan kun videregives til en udenlandsk myndighed, når det

1) følger af international aftale eller forpligtelse, eller

2) er af væsentlig betydning for den udenlandske myndigheds kontrol og administration, og den pågældende myndighed er undergivet tavshedspligt i mindst samme omfang som danske myndigheder.'

39. I § 59, nr. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 1,»: »§ 13, stk. 1,» og »eller § 37« ændres til: », § 37 eller De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer.«

40. I § 59, nr. 3, ændres »§ 33, stk. 5« til: »§ 33, stk. 6«.

41. I § 59, nr. 4, ændres »§ 25, stk. 2« til: »§ 25, stk. 3« og »§ 35, stk. 3« til: »§ 35, stk. 5«.

42. I § 59, nr. 5, indsættes efter »§ 32 a«:», 38 d, stk. 5«.

43. I § 59, nr. 6, indsættes efter »oplysninger efter«: »§ 13, stk. 1, § 38 d,».

44. I § 59, nr. 7, udgår »farligt«.

45. I § 59, nr. 8, ændres »§ 35, stk. 6« til: »§ 35, stk. 8«.

46. I § 60 ændres »§ 25, stk. 2« til: »§ 25, stk. 3«.

47. I § 61 ændres »§ 12, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 12, stk. 1, 2 og 5, § 13, stk. 2«, »§ 22, stk. 2-5« ændres to steder til: »§ 22, stk. 2-4«, efter »§ 22 a« indsættes: »§ 22 b«, »§ 35, stk. 5« ændres til: » 35, stk. 8, § 38 b« og »§ 38 d, stk. 1, 3, 6 og 7,» udgår.

48. I § 61 a ændres »§ 12, stk. 1 og 4« til: »§ 12, stk. 1, 2 og 5«, » § 22, stk. 2-5« ændres til: »§ 22, stk. 2-4« og » § 32 a og § 38 d, stk. 1« ændres til: »og § 32 a«.

49. I § 62 indsættes i 2. punktum efter »begået af«: » staten,» og efter »pålægges«: »staten,».

50. § 64 affattes således:

» § 64. Staten har udpantningsret for gebyrer og afgifter efter § 10 a, stk. 3, § 12, stk. 6, § 25, stk. 4, §32 b, § 36, § 36 a, § 40, stk. 2, og § 43, stk. 1, samt for afholdte undersøgelsesudgifter efter § 40, stk. 2.«

51. I § 70 udgår: », men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som følger af de særlige grønlandske forhold«.

52. I Bilaget til loven tilføjes som nyt afsnit:

» 2. Plantebeskyttelsesmidler

Ved plantebeskyttelsesmidler i kapitel 7 forstås kemiske bekæmpelsesmidler, der har et eller flere af følgende formål:

- at beskytte planter eller planteprodukter mod skadegørere eller at forebygge sådanne skadegøreres angreb,

- at øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end som ernæring (for eksempel som vækstregulerende midler)

- at bevare planteprodukter, forsåvidt der ikke findes særlige fællesskabsbestemmelser om konserveringsmidler for sådanne produkter

- at ødelægge uønskede planter, at ødelægge plantedele, at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 18-22, 35, 40, 45 og 52 samt § 59, nr. 4 og § 61, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, henholdsvis 47 med hensyn til § 35, stk. 5, træder dog først i kraft den 26. juli 1993. §1, nr. 25, træder i kraft ved ministerens bestemmelse.

Stk. 3. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende bestemmelser i loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter hidtil gældende regler.

Stk. 4. I regler, som udstedes i medfør af lovens § 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, kan miljøministeren fastsætte en frist for indsendelse af ansøgning om godkendelse af stoffer og produkter, som findes på markedet ved reglernes ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Lovforslagets formål

Formålet er primært at skabe mulighed for at gennemføre reglerne i direktiv (91/414/EØF) om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (i det følgende PBM-direktivet), som De Europæiske Fællessskabers Ministerråd vedtog den 15. juli 1991. Direktivet er vedtaget med hjemmel i Rom-traktatens artikel 43 om den fælles landbrugspolitik. Danmark stemte imod direktivet i Ministerrådet. Direktivet skal være gennemført i Danmark den 26. juli 1993.

Direktivet om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler skal sikre, at plantebeskyttelsesmidler kun markedsføres eller anvendes, hvis de er officielt godkendt, og sikre, at de anvendes korrekt under hensyntagen til principperne for god plantebeskyttelsespraksis og for integreret bekæmpelse af skadegørere. Bestemmelserne om godkendelse skal sikre et højt beskyttelsesniveau. Hensynet til beskyttelse af mennesker, dyr og miljø går forud for hensynet til produktionsforbedring.

Lovforslaget skaber desuden mulighed for administrativt at gennemføre et kommende direktiv om ensartede principper for godkendelse af kemiske plantebeskyttelsesmidler, når det er vedtaget.

Det foreslås desuden at indføre en formålsbestemt afgift på omsætningen af bekæmpelsesmidler til erstatning for det hidtidige gebyr. Ligeledes foreslås det at indføre regler om gebyr i anmeldelses- og godkendelsessager og for udstedelse af eksportcertifikater.

Kemikalieloven foreslås samtidig ændret på forskellige andre punkter i kapitlerne om klassificering, anmeldelse og kontrol, hvor justeringer eller opdateringer skønnes hensigtsmæssige.

Som bilag l er optrykt en parallelopstilling over den gældende lov og lovforslaget Direktivet om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler er optrykt som bilag 2.

II. Den fremtidige ordning for plantebeskyttelsesmidler

1. Område og definitioner

Et plantebeskyttelsesmiddel består - ligesom andre bekæmpelsesmidler - af et eller flere aktivstoffer og en række hjælpestoffer. Aktivstoffet er det stof, der specifikt retter sig mod skadegørere, de uønskede planter og plantedele m.v. Hjælpestofferne er stoffer, der tilsættes for at forbedre den tilsigtede virkning.

Lov om kemiske stoffer og produkter, kapitel 7, sondrer ikke mellem aktive stoffer og bekæmpelsesmidler. Godkendelsesordningen vedrører selve bekæmpelsesmidlet - i hver enkelt sag vurderes selvfølgelig aktivstoffet og dets virkninger på sundhed og miljø, men det er midlet som helhed, der godkendes. PBM-direktivet skelner derimod mellem de aktive stoffer og de plantebeskyttelsesmidler, som aktivstofferne indgår i. Der er forskellige godkendelsesordninger, dokumentationskrav, godkendelsesprincipper m.v. for aktivstofferne og for plantebeskyttelsesmidlerne, jf. beskrivelsen i afsnit 2.

Direktivet definerer selv de produkter, der er plantebeskyttelsesmidler. Det drejer sig om midler, der har til formål:

- at beskytte planter eller planteprodukter mod alle skadegørere eller at forebygge sådanne skadegøreres angreb,

- at øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end som ernæring (for eksempel som vækstregulerende midler)

- at bevare planteprodukter, for så vidt der ikke findes særlige EF-bestemmelser om konserveringsmidler for sådanne produkter

- at ødelægge uønskede planter

- at ødelægge plantedele, at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter.

Aktive stoffer defineres i direktivet som kemiske stoffer eller mikroorganismer og vira med generel eller med specifik virkning mod skadegørere eller på planter, plantedele eller planteprodukter. Definitionen dækker såvel kemiske stoffer, jf. § 3 i den gældende lov som mikrobiologiske midler.

Dette lovforslag lægger de definitioner til grund, der fremgår af direktivet.

Bilaget til loven beskriver de plantebeskyttelsesmidler, der er omfattet af den nye ordning, jf. bemærkningerne til nr. 52.

PBM-direktivet gælder såvel kemiske som mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler.Desuden er plantebeskyttelsesmidler, der indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, omfattet af direktivet.

Der er planer om at udvide området yderligere, således at kemiske produkter, der ikke er omfattet af definitionen på plantebeskyttelsesmidler, bliver omfattet af nationale godkendelsesordninger. Det gælder forskellige hjælpe- og tilsætningsstoffer, for eksempel stoffer, der gør det lettere for et ukrudtsbekæmpelsesmiddel at trænge ind i planten. Det foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til at fastsætte i en kommende bekendtgørelse om plantebeskyttelsesmidler, at sådanne hjælpestoffer m.v. kan inddrages under de regler, der gælder for plantebeskyttelsesmidler.

Resten af området for det gældende kapitel 7 - altså andre bekæmpelsesmidler end plantebeskyttelsesmidler - forventes at blive reguleret af EF i de kommende år.

2. Hovedprincipper for den fremtidige ordning

Direktiv (91/414/EØF) om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (PBM-direktivet) fastlægger en EF-godkendelsesordning for aktive stoffer, kombineret med en national godkendelsesordning for plantebeskyttelsesmidler. Alle de aktive stoffer, der indgår eller vil komme til at indgå i plantebeskyttelsesmidler, skal som hovedregel være optaget på en fælles EF-Liste over godkendte aktive stoffer, før de enkelte medlemslande kan give godkendelse til markedsføring af plantebeskyttelsesmidlet. Der er dog undtagelsesregler. Desuden er der overgangsregler for plantebeskyttelsesmidler, hvor aktivstoffet allerede er på markedet i et plantebeskyttelsesmiddel i et EF-land den 26. juli 1993.

Grundlæggende vil den nye EF-ordning gælde for nye aktivstoffer og nye midler, mens de gældende danske regler i hovedtræk vil kunne videreføres i en overgangsperiode på 10 år for de aktivstoffer og de plantebeskyttelsesmidler, der allerede er på markedet i EF den 26. juli 1993.

Efterhånden skal disse gamle aktivstoffer også vurderes og indgå i EF-Listen over godkendte aktivstoffer og de vil dermed blive omfattet af de nye regler i et vist omfang.

3. Godkendelsesordning for aktivstoffer

Gennemførelsen af PBM-direktivet betyder, at der indføres en ny godkendelsesordning specielt for aktivstofferne. Ordningen er en fælles EF-godkendelsesordning, hvorimod ordningen for plantebeskyttelsesmidlerne er baseret på nationale godkendelser. Reglerne er desuden forskellige afhængig af, om der er tale om et nyt eller et gammelt aktivstof. Skillelinien er, om stoffet indgår i et plantebeskyttelsesmiddel, der er på markedet i et EF-land den 26. juli 1993.

Nye aktive stoffer

Alle nye aktive stoffer skal vurderes og optages på EF-Listen, før de nationale myndigheder (Miljøministeriet) kan godkende plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse aktivstoffer.

Virksomheder, der er interesseret i at markedsføre plantebeskyttelsesmidler med et nyt aktivstof, sender ansøgning om optagelse via et medlemsland til EF-Kommissionen og til de øvrige medlemslande. Bilag 2 til PBM-direktivet indeholder de oplysningskrav, der stilles for selve aktivstoffet. Udover disse oplysninger skal der indsendes oplysninger i henhold til bilag 3 til direktivet for mindst eet middel med det pågældende aktivstof.

Vurderingen af, om optagelse kan ske, finder sted efter en komiteprocedure i Den Stående Plantesundhedskomite. Plantesundhedskomiteen er nedsat i henhold til Ministerrådets afgørelse af 23. november 1976 og består af repræsentanter for medlemsstaterne og med en repræsentant for Kommissionen som formand.

Proceduren for behandlingen af disse sager er følgende:

Kommissionen forelægger dokumentationsmaterialet for Komiteen, der på anmodning af en medlemsstat efter 3-6 måneder tager stilling til, om dokumentationskravene for aktivstoffet og plantebeskyttelsesmidlet er opfyldt. Hvis det vurderes, at supplerende oplysninger er nødvendige, kan Kommissionen bede ansøgeren om yderligere oplysninger. Kommissionen kan anmode ansøgeren om bemærkninger, især når det overvejes at træffe en ugunstig afgørelse. Kommissionen forelægger derefter et udkast til afgørelse for Komiteen, der udtaler sig med kvalificeret flertal. Kommissionen kan herefter træffe beslutningen. Ministerrådet skal inddrages og træffer afgørelse med kvalificeret flertal, såfremt de påtænkte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med Komiteens udtalelse.

Ordningen skal udfyldes med retningslinier, der fastlægger fremgangsmåde og kriterier for optagelsen. Retningslinierne fastsættes af Kommissionen efter høring af den Stående Plantesundhedskomite. Medlemsstaternes mere præcise rolle er ikke fastlagt. Ifølge PBM-direktivet skal myndighederne blot påse, at ansøgeren sender ansøgning og dokumentation til de andre medlemslande og Kommissionen.

Optagelse på EF-Listen kan ifølge direktivet ske for en begyndelsesperiode på højst 10 år, hvis det kan forventes, at stoffet kan opfylde følgende krav:

- Dets restkoncentrationer efter en anvendelse, der er i overensstemmelse med god plantebeskyttelsespraksis, må ikke have skadelige virkninger på menneskers eller dyrs sundhed eller på grundvandet eller på miljøet.

- Anvendelsen af det aktive stof i overensstemmelse med god plantebeskyttelsespraksis må ikke have skadelige virkninger på menneskers eller dyrs sundhed eller have uacceptable virkninger på miljøet.

Der tages særligt hensyn til:

- i givet fald værdien for den acceptable daglige indtagelse (ADI) for mennesker

- om nødvendigt et acceptabelt niveau for, hvad brugeren må udsættes for (eksponering).

- i givet fald en vurdering af aktivstoffets skæbne og udbredelse i miljøet samt af dets virkninger på arter uden for målgruppen.

Der kan stilles krav til stoffets minimumsrenhedsgrad, visse urenheders art og størst tilladte mængde, produkttype, anvendelsesområde og stilles begrænsninger, der er en følge af de landbrugsmæssige, plantesundhedsmæssige og miljømæssige, herunder også klimatiske forhold. Optagelsesperioderne kan forlænges.

Miljøministeriet vil udarbejde en liste over de aktive stoffer, der er optaget på EF-Listen. Oplysningerne vil fremgå af den publikation » Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler«, som Miljøstyrelsen udsender en gang om året. Desuden kan oplysninger altid indhentes i Miljøstyrelsen.

Gamle aktivstoffer

Alle gamle aktivstoffer - dvs. aktivstoffer, der indgår i kemiske plantebeskyttelsesmidler, der var på markedet i et EF-land den 26. juli 1993, - skal revurderes med henblik på optagelse på EF- Listen. Dette sker ved at iværksætte et arbejdsprogram for gradvis undersøgelse af disse gamle kemiske aktivstoffer. Arbejdsprogrammet er nedfældet i en Kommissionsforordning, der er vedtaget i Den Stående Plantesundhedskomite. Det forventes at være offentliggjort og trådt i kraft den 1. november 1992.

Der er ca. 700 gamle stoffer med i programmet, som skal gennemføres i løbet af 12 år. Danmark skal ifølge sit fordelingstal være leder af revurderingen for fire stoffer om året og skal desuden deltage aktivt som ekspert i vurderingen af minimum 16 andre stoffer, samt evaluere de resterende til et niveau, hvor Danmark kan afgive sin stemme i Den Stående Plantesundhedskomite.

4. Godkendelsesordning for nye plantebeskyttelsesmidler

Plantebeskyttelsesmidler skal godkendes før markedsføring i hvert enkelt medlemsland. De nye regler gælder for plantebeskyttelsesmidler, hvor aktivstoffet er på EF-Listen.

Den person, der har ansvaret for markedsføringen i Danmark, er forpligtet til at indsende ansøgning om godkendelse af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel. Personen skal i følge direktivet have fast forretningssted i EF. Den gældende praksis, hvorefter ansøgere med fast forretningssted i EF eller Norden accepteres, vil blive fortsat. Det kan ifølge direktivet kræves, at ansøgningen skrives på dansk, men den gældende praksis, hvorefter ansøgninger på engelsk accepteres, vil blive fortsat. Det kan desuden kræves, at der leveres prøver af plantebeskyttelsesmidlet og dets bestanddele. De omtalte principper vil fremgå af den kommende bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

PBM-direktivet åbner mulighed for at offentlige og videnskabelige institutter, der har med landbrug at gøre, faglige landbrugsorganisationer og erhvervsmæssige brugere kan søge om udvidet anvendelsesområde for plantebeskyttelsesmidler, der allerede er godkendt i Danmark. Miljøministeren kan tillade en sådan ændring og er forpligtet til det, når det er i offentlighedens interesse på betingelse af, at der er fremlagt fornøden dokumentation, at de ikke forårsager unødvendig lidelse og smerte hos de hvirveldyr, der skal bekæmpes, og at der ikke direkte eller indirekte er skadelige virkninger på menneskers og dyrs sundhed eller nogen uacceptabel indvirkning på miljøet. Desuden skal den ønskede udvidelse være af mindre betydning og der skal være sikkerhed for, at brugerne får oplysninger om hvordan midlet skal bruges i form af supplerende mærkning eller evt. ved offentlig bekendtgørelse. Principperne vil indgå i de regler, ministeren vil fastsætte efter den nye § 35, stk. 4.

Direktivets bilag 3 indeholder de dokumentationskrav, der skal opfyldes for, at en sag om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel kan behandles.

Kravene vil fremgå af den bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, der vil blive udstedt til ikrafttræden 26. juli 1993. Kravene svarer alt overvejende til de gældende dokumentationskrav for kemiske bekæmpelsesmidler.

Der er gensidig anerkendelse af undersøgelsesresultater - det vil sige, at undersøgelsesresultater, der er lagt til grund i et andet medlemsland, også lægges til grund ved den danske behandling, hvis forholdene er sammenlignelige med hensyn til landbrug, plantesundhed og miljø. Der henvises til den generelle beskrivelse i afsnittet: Anerkendelse af andre landes godkendelser.

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes efter deres formål. Dette indebærer, at kravene på etiketten skal opfyldes, at principperne for god plantebeskyttelsespraksis efterleves, og at - når det er muligt - princippet om integreret bekæmpelse af skadegørere efterleves. God plantebeskyttelsespraksis er ikke nærmere defineret. Princippet om integreret bekæmpelse er beskrevet i PBM-direktivet, jf. bemærkninger til nr. 21.

Godkendelsesprincipper

De nye godkendelsesprincipper fremgår af art. 4 i PBM-direktivet og vil blive suppleret med en vurdering i henhold til et endnu ikke vedtaget direktiv om ensartede principper for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler. Ifølge hovedprincipperne skal myndighederne drage omsorg for, at plantebeskyttelsesmidler kun godkendes, når det er fastslået, at de

- er tilstrækkeligt effektive

- ikke har uacceptable virkninger på planter og planteprodukter

- ikke forårsager unødvendig lidelse og smerte hos de hvirveldyr, der skal bekæmpes

- ikke har direkte eller indirekte skadelige virkninger på menneskers eller dyrs sundhed eller på grundvandet

- ikke har uacceptable virkninger på miljøet, idet der især tages hensyn til skæbne og udbredelse i miljøet, navnlig forurening af vand, herunder drikkevand og grundvand, og midlernes indvirkninger på arterne uden for målgruppen.

Desuden skal aktivstofferne, urenheder og andre bestanddele med toksikologisk og økotoksikologisk betydning kunne bestemmes ved harmoniserede eller anerkendte metoder. Rester, der stammer fra godkendte anvendelser, og som er af toksikologisk eller økotoksikologisk betydning, skal kunne bestemmes ved relevante almindeligt anerkendte metoder. Midlets fysisk-kemiske egenskaber skal være fastlagt og fundet acceptable med henblik på at sikre en hensigtsmæssig anvendelse og oplagring af midlet.

Myndighederne skal fastsætte midlertidige maksimalværdier for restkoncentrationer i de landbrugsprodukter, der er omfattet af godkendelsen. Maksimalværdierne meddeles til Kommissionen i forbindelse med den almindelige kvartalsvise informationsudveksling. Kommisionen undersøger inden tre måneder fra meddelelsen, om de midlertidige værdier er acceptable. Midlertidige EF-værdier fastlægges efter en komiteprocedure, hvor Den Stående Plantesundhedskomite udtaler sig med kvalificeret flertal. Kommissionen kan vedtage værdierne, hvis det er i overensstemmelse med Komiteens udtalelse. I modsat fald forelægges spørgsmålet for Ministerrådet, der tager stilling med kvalificeret flertal.

Fastlæggelse af disse midlertidige grænseværdier stiller krav om vurderinger, der svarer til de, der i dag gennemføres i medfør af levnedsmiddelloven. Fastlæggelsen vil derfor ske i samarbejde med Levnedsmiddelstyrelsen for at sikre den nødvendige sammenhæng med arbejdet med at fastsætte grænseværdier for restindhold af bekæmpelsesmidler i levnedsmidler.

Endelige grænseværdier fastlægges efter direktiv 90/642/EØF og direktiv 86/362/EØF, senest ændret ved direktiv 88/298/EØF.

Forholdet til gældende principper

Godkendelsesprincipperne for plantebeskyttelsesmidler afviger på visse punkter fra godkendelsesprincipper i den gældende lov:

Udgangspunktet i den gældende § 35, stk. 1, er, at godkendelse skal nægtes, når det kemiske stof eller produkt er eller formodes at være særlig farlig for sundheden eller særlig skadelig for miljøet. Udgangspunktet for vurderingen af plantebeskyttelsesmidler bliver, at godkendelse kun gives, når midlet ikke har direkte eller indirekte skadelige virkning på sundheden eller ikke har uacceptable virkninger på miljøet m.v. , jf. beskrivelsen ovenfor.

Miljøstyrelsen har udarbejdet kriterier for, hvornår der foreligger særlig sundhedfare eller særlig miljøskade, jf. § 35, stk. 1. Disse kriterier erstattes dels af retningslinier for optagelse af aktivstoffer på EF-listen og dels af ensartede principper for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Ændringen af loven om kemiske stoffer og produkter i 1987 skærpede vurderingen efter § 35, stk. 1, således at der kunne gives afslag på godkendelse alene på grundlag af en vurdering af faren som følge af »de iboende egenskaber« i det pågældende stof eller produkt. Var for eksempel et middel vurderet som klart kræftfremkaldende, kunne det nægtes godkendelse alene af den grund. Man tog dermed ikke i betragtning, om risikoen kunne reduceres ved hjælp af særlige sikkerhedsforanstaltninger og lignende. Baggrunden var, at faren i uhelds- og misbrugssituationer i nogle situationer kunne være for stor til, at man ville acceptere denne. Den fremtidige ordning tager derimod udgangspunkt i en vurdering i hvert enkelt tilfælde af risikoen som følge af »normal brug« af plantebeskyttelsesmidlet.

1987-ændringen indførte også den såkaldte alternativvurdering i § 35, stk. 2. Dette princip tilsigter efterhånden at skyde de mest miljø- og sundhedsfarlige bekæmpelsesmidler ud og erstatte dem med midler, der for eksempel er mindre miljøbelastende, forudsat at det alternative middel eller de alternative metoder har et tilsvarende anvendelsesområde.

Princippet om alternativ vurdering i § 35, stk. 2, er ikke overført til plantebeskyttelsesmidler, da PBM-direktivet ikke indeholder en regel, der svarer hertil.

Forslag til ensartede principper for godkendelse af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler er endnu ikke under udarbejdelse i Kommissionen. Miljøstyrelsen planlægger et udredningsarbejde med henblik på at fastlægge, hvilke oplysninger der skal foreligge for, at dokumentationskravene i direktivets bilag IIIb om mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler er opfyldt. Der vil i denne forbindelse også blive udarbejdet et forslag til principper for godkendelse af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler.

Andre medlemslandes godkendelser af plantebeskyttelsesmidler skal lægges til grund for den danske sagsbehandling i Miljøministeriet, medmindre der ikke er sammenlignelighed med hensyn til landbrugsforhold, plantesundhed eller miljø. Den gensidige anerkendelse gælder kun, når aktivstoffet er optaget på EF-Listen, og først et år efter vedtagelsen af et direktiv om ensartede principper.

Det henvises til den generelle omtale af gensidig anerkendelse nedenfor.

Undtagelsesordninger

Direktivet åbner mulighed for, at myndighederne kan godkende et plantebeskyttelsesmiddel midlertidigt i tre år, selv om aktivstoffet ikke er optaget på listen. Godkendelsesperioden er beregnet til vurdering i Den Stående Plantesundhedskomite af, om stoffet kan optages på listen, og perioden kan eventuelt forlænges, hvis der er behov for det. Den pågældende situation er omfattet af den almindelige regel i § 33, stk. 1, suppleret af forslaget til ændring af stk. 3, hvorefter ministeren i særlige tilfælde kan give tilladelser til markedsføring af plantebeskyttelsesmidler for en kortere periode end de normale 5 og 10 år, jf. bemærkningerne til nr. 19.

Desuden kan myndighederne i helt ekstraordinære situationer - for eksempel ved uforudsete skadedyrsangreb - i indtil 120 dage tillade plantebeskyttelsesmidler, der ellers ikke kan tillades. Opstår situationer som denne, kan miljøministeren bruge lovens § 6 til at give de fornødne dispensationer.

I begge de nævnte situationer skal de andre medlemsstater i De Europæiske Fællesskaber og Kommissionen orienteres om afgørelserne. Afgørelserne skal forelægges Den Stående Plantesundhedskomite, der tager stilling til sagen med kvalificeret flertal.

Forsøg

Forskning, udvikling og forsøgsmæssig afprøvning kræver stadig konkret godkendelse. De gældende regler i bekendtgørelse om kemiske bekæmpelsesmidler kan videreføres og udvides til at omfatte de mikrobiologiske midler.

Muligheden for generelt at godkende landbrugsforskningsinstitutioner m.v. til at foretage forsøgsmæssig afprøvning uden forudgående tilladelse vil fortsat bestå.

Der er endnu ikke fastlagt godkendelsesprincipper eller dokumentationskrav i disse sager. Principper og krav fastlægges med kvalificeret flertal i Den Stående Plantesundhedskomite. Ønsker Kommissionen ikke at følge Komiteens forslag, træffer Ministerrådet afgørelse med kvalificeret flertal. Når disse principper og dokumentationskrav er fastlagt, vil de blive gennemført i Danmark ved bekendtgørelse.

Forsøgsudsætning af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, er dog omfattet af godkendelsesreglerne i lov om miljø og genteknologi. Se herom desuden i afsnit 6.

Anerkendelse af andre landes godkendelser m.v.

Et centralt punkt i den nye EF- godkendelsesordning er den gensidige anerkendelse af andre medlemsstaters godkendelser af plantebeskyttelsesmidler. Denne træder i kraft, når følgende betingelse er opfyldt:

- det aktivstof, der i plantebeskyttelsesmidlet skal være optaget på den fælles EF-Liste

- der er gået et år fra vedtagelsen af direktivet om ensartede principper for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Samtidig gælder der udover selve godkendelsen også en gensidig anerkendelse af undersøgelsesresultater.

Dette betyder, at undersøgelsesresultater og godkendelser i andre medlemslande skal lægges til grund, når der træffes afgørelse om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler. Hvis forholdene i det oprindelige godkendelsesland ikke er sammenlignelige med hensyn til landbrugs-, plantesundheds- eller miljømæssige forhold, kan der træffes en anden afgørelse i Danmark. Der kan også stilles vilkår, der gør midlet bedre egnet til danske forhold. I overensstemmelse med direktivet kræver det samtykke fra ansøgeren. Dette forbehold må forstås således, at eventuelle danske anvendelsesbegrænsninger kun kan fastholdes, såfremt ansøgeren er enig heri. Konsekvensen af, at ansøgeren ikke ønsker at medvirke til en anvendelsesbegrænsning, må derfor blive, at midlet ikke kan godkendes i Danmark. En sådan afgørelse skal følges op af en komiteprocedure, jf. nedenfor.

I øvrigt kan der stilles vilkår, der sigter på at beskytte brugeres, forhandleres og arbejdstageres sundhed i overensstemmelse med de herom gældende fællesskabsretlige regler. Der kan også fastsættes begrænsninger i anvendelsen, der skyldes forskelle i kostvaner, og som er nødvendige for at beskytte forbrugerne mod risici.

Såfremt den gensidige anerkendelse nægtes, skal EF-Kommissionen underrettes, og det skal begrundes, hvorfor en godkendelse afslås eller bestemte undersøgelsesresultater ikke lægges til grund.

Ved en efterfølgende behandling i Den Stående Plantesundhedskomite træffes der afgørelse med kvalificeret flertal, om der foreligger sammenlignelighed eller ej. Hvis det besluttes, at dette ikke er tilfældet, træffes der afgørelse om, hvilke anvendelsesbetingelser der kan ophæve betydningen af den manglende sammenlignelighed. Der tages hensyn til alvorlige tilfælde af økologisk sårbarhed, der måtte forekomme i visse regioner eller områder, og som kræver særlige beskyttelsesforanstaltninger. Accepteres den danske stillingtagen ikke, må afslaget ændres til en godkendelse.

I overensstemmelse med direktivet (art. 11) foreslås det, at der kan udstedes midlertidige forbud, hvis der er grund til at formode, at et plantebeskyttelsesmiddel udgør en risiko for sundhed og miljø. En sådan afgørelse skal følges op af en komiteprocedure, der svarer til den, der er omtalt ovenfor. Under de samme betingelser kan miljøministeren også nægte en godkendelse. Denne situation vil blive omtalt i de principper, som miljøministeren foreslås at få bemyndigelse til at udstede, jf. forslaget i nr. 21.

Vilkår og tilbagekaldelse

Der kan som hidtil stilles en lang række vilkår til godkendelserne. PBM-direktivet vil i bilag IV og V opregne standardsætninger om særlige risici og om de forholdsregler, der skal træffes. Bilagene er endnu ikke udfyldt.

For plantebeskyttelsesmidler er der som nævnt i afsnittet om gensidige anerkendelser indføjet den midlertidige tilbagekaldelsesmulighed, der følger af art. 11 i direktivet om plantebeskyttelsesmidler. Den gældende § 38 vurderes i øvrigt at dække de tilbagekaldelsesmuligheder, der er omtalt i PBM-direktivet.

Databeskyttelse

PBM-direktivet giver dokumentation, der er indsendt i forbindelse med ansøgning om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel eller ansøgning om optagelse af et aktivstof på EF-Listen, en omfattende beskyttelse udover gældende patentregler.

I dansk ret gælder officialprincippet - det vil sige et princip om, at det er myndighederne, der har ansvaret for, at de oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe en afgørelse, foreligger. Oplysningerne kan tilvejebringes dels ved, at ansøgeren skaffer dem, jf. § 34, stk. 1, dels ved, at myndighederne selv sidder inde med informationer, stammende fra andre sager.

Udgangspunktet i dag er, at oplysninger, der stammer fra andre sager, frit kan - og i et vist omfang også skal - lægges til grund ved afgørelsen af sager om identiske stoffer og produkter.

Dette udgangspunkt ændres for de nye aktivstoffer og nye plantebeskyttelsesmidler - det vil sige stoffer og produkter, der er kommet på markedet i EF efter 26. juli 1993. Her vil der gælde en ti-årig beskyttelsesperiode, hvor oplysninger ikke kan lægges til grund til fordel for nye ansøgninger om identiske stoffer eller produkter. Der tilføjes en fem-årig beskyttelse for supplerende oplysninger, der er krævet og indgivet efter, at der er truffet afgørelse om optagelse på EF-Listen af nye eller gamle aktivstoffer.

Der henvises til de specielle bemærkninger til nr. 22.

Overgangsordninger

For plantebeskyttelsesmidler, hvor det aktive stof allerede er på markedet i et EF-land den 26. juli 1993, kan myndighederne godkende midlet - som hovedregel efter de hidtil gældende nationale regler.

Godkendelsesprincipperne er de samme, som gælder for nye plantebeskyttelsesmidler, dog kun de overordnede principper, der fremgår af direktivets art 4, 1 , b)-f). De ensartede principper for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler er ikke beregnet til at gælde for disse overgangssager.

I forhold til det, der gælder i dag, er følgen, at vurdering af midlerne på grundlag af de »iboende egenskaber« erstattes af en vurdering på grundlag af »normal brug«. Der henvises til beskrivelse foran i afsnittet om godkendelsesprincipper for nye plantebeskyttelsesmidler, specielt afsnittet om forholdet til de gældende principper.

Den hidtil gældende formulering i § 35, stk. 1, om, at der ikke kan gives godkendelse, når der foreligger eller formodes at foreligge særlig fare for sundheden eller for skade på miljøet, kan heller ikke overføres. Det samme gælder for alternativvurderingen i § 35, stk. 2.

De gældende dokumentationskrav, der altovervejende svarer til PBM-direktivets bilag III, kan videreføres. Regler herom vil blive overført til eller fastsat i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Dokumentationskravene gælder for de kemiske midler, mens der arbejdes med udformning af krav til de mikrobiologiske midler.

Som nævnt ovenfor i afsnittet om databeskyttelse for nye stoffer og midler, gælder officialprincippet som hovedregel i dansk ret. For overgangssagerne videreføres dette princip i overensstemmelse med hidtidig praksis, jf. dog specialreglen om fem-års databeskyttelse for supplerende oplysninger om gamle aktivstoffer, der er blevet optaget på EF-Listen.

Videreførte regler

Reglerne i § 38 a - c om foranstaltninger for at begrænse forbruget af bekæmpelsesmidler, om undervisning og om sprøjtejournaler vil blive videreført for alle bekæmpelsesmidler. Regler om sprøjtejournaler vedrørende landbrugsejendomme er som led i opfølgningen af handlingsplanen for et bæredygtigt landbrug ved kongelig resolution overført til Landbrugsministeriets ressort. Reglerne forventes omfattet af et kommende lovforslag fra Landbrugsministeriet om pesticidjournaler og kontrol med sprøjteudstyr i jordbruget.

Den generelle tidsbegrænsning af godkendelser, der er meddelt før 1. september 1987, gælder fortsat, jf. lovens § 33, stk. 4.

Den igangværende revurdering i Miljøstyrelsen, jf. den gældende § 33, stk. 2, forventes færdiggjort før 26. juli 1993 for plantebeskyttelsesmidlernes vedkommende.

Miljøklagenævnet

Hidtil har Miljøklagenævnet været klageinstans for alle de afgørelser efter kapitel 7 om bekæmpelsesmidler, som Miljøstyrelsen træffer som 1. instans. Det nye godkendelsessystem for plantebeskyttelsesmidler gør det hensigtsmæssigt at justere klagenævnets kompetence.

Som nævnt sker godkendelse af aktivstofferne i plantebeskyttelsesmidlerne helt i Kommissionens regi. Når aktivstoffet er kommet på EF-listen, vil mange ansøgere om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler henvise til, at midlet allerede er godkendt i et andet EF-land. Hvis Miljøstyrelsen i den situation nægter godkendelse, skal afgørelsen forelægges for Kommissionen og Den Stående Plantesundhedskomite. Miljøstyrelsen er bundet til at følge komiteens udtalelse, og en klageadgang er derfor meningsløs.

Såfremt ansøgningen vedrører et middel, der på det pågældende tidspunkt ikke er godkendt i andre EF-lande, skal afgørelsen træffes på grundlag af de fælles EF-principper for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler. Dette indebærer, at midlet og aktivstoffet vurderes som en samlet pakke i Den Stående Plantesundhedskomite.

I forbindelse med miljøministerens kompetence til at give tre-årige midlertidige godkendelser og 120-dages nødretslignende godkendelser er der også en omfattende deltagelse af andre medlemslande via komiteprocedurer. Det samme er tilfældet ved afgørelser om midlertidig tilbagekaldelse i medfør af den foreslåede § 38, stk. 4.

Det foreslås derfor, at Miljøklagenævnet udgår som klageinstans i de sager, der vedrører plantebeskyttelsesmidler, og hvor aktivstoffet er på EF-listen eller er søgt optaget på listen samtidig med ansøgningen om godkendelse af et middel.

Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler og genetisk modificerede organismer

Direktivet om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler omfatter også mikrobiologiske aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Disse stoffer og midler har ikke hidtil været reguleret i Danmark.

Direktivet finder desuden anvendelse på godkendelse af markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder eller består af genetisk modificerede organismer. Det er dog i direktivet forudsat, at der skal være givet tilladelse til at udsætte dem i miljøet efter, at der er foretaget en miljørisikovurdering i overensstemmelse med del A, B (forsøgsudsætning) og D samt de relevante bestemmelser i del C (markedsføring) i direktiv 90/220/EØF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer. Udsætningsdirektivet er gennemført i dansk ret i lov nr. 356 af 6. juni 1991 om miljø og genteknologi.

PBM-direktivets regler om forskning og udvikling gælder ikke for forsøg eller prøver, som er omfattet af udsætningsdirektivets regler om forsøgsudsætning, udsætningsdirektivets del B.

Samspillet mellem reglerne i PBM-direktivet og reglerne i genteknologiloven, herunder konsekvenserne herfor af en kommende ændring af PBM-direktivet, er beskrevet i afsnit 5.

5. Lov om miljø og genteknologi

Som nævnt finder PBM-direktivet anvendelse på markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, men derimod ikke på forsøgsudsætning af sådanne organismer.

Forsøgsudsætning og markedsføring af genetisk modificerede organismer er reguleret i lov nr. 356 af 6. juni 1991 om miljø og genteknologi.

For genetisk modificerede plantebeskyttelsesmidler vil situationen ved lovforslagets fremsættelse derfor være den, at forsøgsudsætning forudsætter forudgående godkendelse efter reglerne herom i direktiv 90/220/EØF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer - genteknologilovens § 9, stk. 1 -, medens markedsføring af genetisk modificerede plantebeskyttelsesmidler forudsætter såvel godkendelse efter reglerne herom i udsætningsdirektivet - genteknologilovens § 9, stk. 2, eller stk. 3 - som godkendelse efter reglerne i PBM-direktivet - regler i medfør af forslaget til præcisering af § 5.

PBM-direktivet fastsætter imidlertid, at EF-Kommissionen skal forelægge et ændringsforslag for Ministerrådet med henblik på at indføre en særlig procedure for miljørisikovurdering i PBM-direktivet i lighed med den, der omhandles i direktiv 90/220/EØF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, således at PBM-direktivet kan blive opført på den liste, der ifølge udsætningsdirektivet skal opstilles over fællesskabsregler, der indebærer en specifik miljørisikovurdering, der svarer til den, der er foreskrevet i udsætningsdirektivet. Udsætningsdirektivet indeholder i artikel 10, stk. 3, en bestemmelse, hvorefter Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 21 (komiteprocedure) udfærdiger en fortegnelse over de fællesskabsregler, der gælder for produkter, der er omfattet af fællesskabsregler, der indebærer en specifik miljørisikovurdering, der svarer til den, der er foreskrevet i udsætningsdirektivet.

Udsætningsdirektivets artikel 10, stk. 2, fastsætter, at udsætningsdirektivets regler om godkendelse af markedsføring af produkter indeholdende genetisk modificerede organismer ikke gælder for produkter, der er omfattet af fællesskabsregler, der indebærer en specifik miljørisikovurdering, der svarer til den, der er foreskrevet i udsætningsdirektivet.

Når PBM-direktivet får indført en miljørisikovurdering, der svarer til udsætningsdirektivets, og PBM-direktivet optages på den nævnte liste efter proceduren i udsætningsdirektivet, vil markedsføring af genetisk modificerede plantebeskyttelsesmidler herefter alene skulle godkendes efter reglerne i PBM-direktivet.

PBM-direktivet fastsætter, at Rådet skal kunne træffe afgørelse om at indføre den omhandlede miljørisikovurdering i dette direktiv senest den 26. juli 1993.

Reglerne i lov om miljø og genteknologi om godkendelse af markedsføring af produkter indeholdende genetisk modificerede organismer vil herefter ikke kunne finde anvendelse på plantebeskyttelsesmidler. En sådan ændring vil kunne gennemføres administrativt i medfør af genteknologilovens § 2, stk. 4, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemte genetisk modificerede organismer og visse anvendelser heraf i nærmere bestemt omfang undtages fra loven.

Overførslen af godkendelsen af markedsføring af genetisk modificerede plantebeskyttelsesmidler vil således have som hovedkonsekvens, at markedsføringsgodkendelse alene skal meddeles efter reglerne i dette lovforslag. Dette betyder, at den fælles EF-godkendelsesordning for markedsføring af genetisk modificerede organismer vil blive afløst af PBM-direktivets ordning med national godkendelse, men gensidig anerkendelse af andre landes godkendelser, når de ensartede principper for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler er vedtaget. Se herom nærmere i afsnittet, Anerkendelse af andre landes godkendelser m.v.

Forsøgsudsætning vil fortsat være omfattet af udsætningsdirektivet og dermed genteknologilovens § 9, stk. 1. Udsætningsdirektivets - og dermed genteknologilovens - definitioner af, hvad der forstås ved genetisk modificerede organismer vil også fortsat være gældende.

Derimod vil bestemmelsen i genteknologilovens § 9, stk. 4, der afspejler miljøgarantien i Romtraktatens artikel 100 A, stk. 4, ikke kunne finde anvendelse på genetisk modificerede plantebeskyttelsesmidler, idet PBM-direktivet er udstedt med hjemmel i traktatens artikel 43. Udsætningsdirektivet er udstedt med hjemmel i artikel 100A. Udsætningsdirektivets sikkerhedsklausul i artikel 16 - genteknologilovens § 17, stk. 5 - vil ligeledes ikke kunne finde anvendelse, men blive afløst af PBM-direktivets sikkerhedsklausul i artikel 11, dette lovforslags nr. 25.

III. Afgifter og gebyrer

Med forslaget ændres bekæmpelsesmiddelgebyret til en formålsbestemt afgift, hvorved anvendelsesområdet kan udvides. Udover de formål, der var tilgodeset med den hidtidige bestemmelse, åbnes der nu op for at gennemføre uddannelsesforanstaltninger, oplysningsaktiviteter, forskning og udvikling i renere teknologi på bekæmpelsesmiddelområdet.

De foreslåede satser svarer til de satser, der hidtil har været administrativt fastsat i bekendtgørelse nr. 791 af 10. december 1987 om kemiske bekæmpelsesmidler, og forslaget tilsigter således ikke nogen ændring af provenuets størrelse, som er på ca. 45 mio. kr. pr. år.

Efter den gældende lov kan miljøministeren fastsætte gebyrer til dækning af udgifter i forbindelse med administration, tilsyn og kontrol med loven samt til forskning og uddannelse og oplysning på området. Ved bekendtgørelse nr. 791 af 10. december 1987 om kemiske bekæmpelsesmidler blev gebyrsatsen ændret med henblik på at hæve provenuet fra ca. 12 mio. kr. til ca. 35 mio. kr.

Efter forhøjelsen blev indtægterne imidlertid noget større end forventet. I Akt 291 af 4. juni 1992 er der, jf. afsnit VI, redegjort for anvendelsen af det herved opståede merprovenu på 35,3 mio. kr.

Som nævnt i afsnit 3 skal nye aktivstoffer godkendes efter en fælles procedure i EF. Det er imidlertid endnu ikke fastlagt, hvem der skal afholde udgifterne hertil, og om virksomhederne selv kan vælge, hvilket land de vil indgive ansøgning til. Det foreslås derfor, at ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af gebyr for godkendelsen af for eksempel. nye aktivstoffer til dækning af selve godkendelsen. Hensigten hermed er at sikre mulighed for at forhindre, at nye stoffer af besparelseshensyn anmeldes i Danmark frem for i andre EF-lande. En anvendelse af hjemlen vil derfor bl.a. afhænge af, om andre landes regler vil medføre en skævvridning af ansøgnings- og godkendelsesmønsteret.

Tilsvarende foreslås indført en bemyndigelse til at kræve gebyr for anmeldelse af nye kemiske stoffer og produkter. Visse EF-lande kræver i øjeblikket gebyr for behandlingen. Hvis antallet af anmeldelser, der indgives i Danmark stiger, eventuelt på grund af gebyrkrav i andre lande, vil det være en stor belastning for administrationen, da behandlingen af anmeldelser er meget ressourcekrævende. I denne situation vil det være hensigtsmæssigt at kunne kræve et gebyr til dækning af omkostningerne, dels ved den umiddelbare behandling af anmeldelsen, dels ved en efterfølgende behandling af eventuelle supplerende oplysninger og dels ved den efterfølgende kontrol.

En række lande eller importører i andre lande ønsker eller kræver dokumentation for, at danske produkter, der ønskes solgt til disse lande, opfylder de krav, der stilles til stoffer og produkter, der sælges i Danmark. Miljøstyrelsen udsteder derfor eksportcertifikater. Det foreslås, at der opkræves en afgift for udstedelsen af sådanne certifikater.

IV. Andre ændringer på kemikalieområdet

Udover de ændringer, der vedrører plantebeskyttelsesmidler, foreslås en række ændringer i de øvrige dele af loven.

De væsentligste ændringer vedrører kontrollen med overholdelse af reglerne. Her er det på basis af myndighedernes erfaringer fundet nødvendigt at styrke mulighederne for effektiv kontrol inden for lovens området. Det egenkontrolprincip, som blev indført ved den foregående ændring af Kemikalieloven i 1989, foreslås derfor udvidet til hele lovens område, ligesom der foreslås indført specifikke krav om oplysninger, som producenter og importører skal tilvejebringe om alle de kemikalier, som de sælger eller importerer.

Herudover er kapitlerne om anmeldelse af nye kemiske stoffer og om klassificering, emballering, mærkning og opbevaring gennemgået med henblik på at sikre, at der er klar hjemmel til at gennemføre EF-reglerne på området.

I de øvrige dele af loven foreslås enkelte hovedsageligt redaktionelle eller lovtekniske ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

V. Hørte myndigheder & organisationer

Arbejdsministeriet, Direktoratet for Arbejdstilsynet, Boligministeriet, Energiministeriet, Fiskeriministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigsministeriet, Industriministeriet, Konkurrencerådet, Forbrugerstyrelsen, Patentdirektoratet, Justitsministeriet, Kommunikationsministeriet, Landbrugsministeriet, Plantedirektoratet, Planteværnscentret, Skatteministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Statens Seruminstitut, Sundhedsstyrelsen, Levnedsmiddelstyrelsen, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Forskningsdirektoratet, Administrations- og Personaledpartementet, Budgetdepartementet, Danmarks Miljø Undersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøklagenævnet, Naturfredningsrådet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Danske Handelskammer, Detailhandelens Fællesråd, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, Håndværksrådet, Dansk Skovforening, De samvirkende Danske Skovdyrkerforeninger, Forskningscentret for Skov & Landskab, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk Fiskeriforening, Danmarks Havfiskeriforening, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Dansk Industri, Dansk Agrokemisk Forening, Foreningen af Danske Kemiske Industrier, Foreningen af Danmarks Lak- og Farveindustri, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Landbrugsrådet, Landskontoret for Planteavl, De Danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Brancheforeningen SPT, Landsorganisationen i Danmark, Specialarbejderforbundet i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Akademikernes Centralorganisation, Den Danske Dyrlægeforening, Danske Veterinærhygiejnikeres Organisation, Danmarks Apotekerforening, Embedslægeforeningen, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Det Danske Hedeselskab, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Yngre Biologer, Entomologisk Forening, Dansk Botanisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Biologiforbundet, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse, Forbrugerrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, NOAH, Greenpeace Denmark, Verdensnaturfonden og Bekæmpelsesmiddelrådet.

VI. Administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget

For staten vil ændringerne betyde væsentligt ændrede rutiner i Miljøministeriet, men det vurderes, at de økonomiske konsekvenser heraf de 10 første år vil være ret begrænsede.

Arbejdet består fortsat i behandling af konkrete ansøgninger om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler med fastsættelse af vilkår for indhold, mængde, salg mv. Herudover foretages der vurdering af midlernes effektivitet og deres indvirkning på sundhed og miljø. En stigende del af arbejdet vil ske i forbindelse med deltagelse i det internationale samarbejde på området, herunder især i EF. Der vil til stadighed være forhandlinger i komiteer mv. med fastlæggelse af kriterier og afklaring af særlige forhold vedrørende konkrete stoffer og midler.

Det forventes, at Miljøministeriet vil blive inddraget i arbejdet i EF med at godkende nye aktive stoffer. Det nærmere omfang er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt. Forslaget indeholder i § 36 a hjemmel til, at der kan fastsættes regler om opkrævning af gebyrer til dækning af udgifterne ved behandling af sager efter kapitel 7 i loven. Som det fremgår af de specielle bemærkninger til denne bestemmelse, er hjemlen tænkt til bl.a. at kunne udnyttes i forbindelse med godkendelsen af nye aktive stoffer.

Udgifterne i forbindelse med godkendelsen af midler efter de nye EF-regler vurderes at blive af samme størrelsesorden som de nuværende udgifter. Specielt vedrørende effektivitetsvurderingen stilles der dog skrappere krav, hvilket betyder, at arbejdsbyrden i forbindelse med myndighedsvurderingen af det enkelte produkt øges væsentligt. Afhængig af udviklingen i antallet af enkeltsager må der således forudses øgede omkostninger på dette område.

Udgifter til tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne vil være uændrede.

Efter forslaget skal Miljøklagenævnet ikke længere være klageinstans i sager, hvor aktivstoffet er kommet på EF-listen. De første år vil besparelsen herved dog være af begrænset størrelse, fordi det forventes at ville vare 10-12 år, før alle de gamle aktivstoffer er kommet på EF-Listen.

Udgifterne på bekæmpelsesmiddelområdet har siden 1989 årligt udgjort ca. 35 mio. kr., fordelt med ca. 12 mio. kr. til grundudgifter, 11 mio. kr. til forskning, 6 mio. kr. til revurdering af klassificerede midler, 5 mio. kr. til undervisning og 1 mio. kr. til oplysning.

Indtægterne fra bekæmpelsesmiddelgebyret har i perioden 1989-92 været større end budgetteret, således at der i alt er oppebåret et merprovenu på 35,3 mio. kr. Ved Akt. 291 af 4. juni 1992, som blev taget til efterretning af Finansudvalget den 17. juni 1992, redegjordes for anvendelsen af dette merprovenu, jf. nedenstående.

  

 ---------------------------------------------------------------------  

                                                 Budgetterede udgifter  

                                                       mio. kr.  

                                                 ---------------------  

                                                 1992    1993    I alt  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Undervisning                                    10,0    10,0    20,0  

 Revurdering                                      5,0     3,0     8,0  

 Øvrige initiativer                               7,3             7,3  

 --------------------------------------------------------------------  

 I alt                                           22,3    13,0    35,3  

 --------------------------------------------------------------------  

De årlige samlede udgifter indenfor bekæmpelsesmiddelområdet anslås til 40-50 mio. kr. og forventes at svare til provenuet af den afgift, der foreslås pålagt omsætningen af bekæmpelsesmidler, jf. forslaget i nr. 23.

Revurderingen af de bekæmpelsesmidler, som blev klassificeret af det tidligere Giftnævn, forventes afsluttet i 1993. De hidtidige udgifter til denne revurdering skønnes at ville svare til udgifterne ved den fremtidige revurdering af plantebeskyttelsesmidler, der findes på det europæiske marked ved PBM-direktivets ikrafttræden den 26. juli 1993.

Vedrørende uddannelse skønnes der udover den indsats, der gøres overfor erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler, i en årrække at skulle anvendes ca. 10 mio. kr. pr. år til obligatoriske kurser for alle landmænd i sundhedsmæssig og miljømæssig forsvarlig anvendelse af bekæmpelsesmidler.

Der vil i øvrigt på de årlige forslag til finanslov blive gjort rede for anvendelsen af bekæmpelsesmiddelafgiften.

Regulering af mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler er ny. Der er derfor tale om udvidelse af aktiviteten i forhold til hidtil. Tendensen internationalt går i retning af udvikling af biologiske midler i stedet for kemiske. Der forventes derfor en stigning i ressourcebehovet i årene fremover.

Forslagets § 38 d, stk. 3, antages kun af få begrænsede økonomiske driftsmæssige konsekvenser, da der i vid udstrækning er tale om en praksis, som allerede benyttes.

I det omfang forslaget medfører øgede ressourcebehov vil de personalemæssige ressourcer blive tilvejebragt ved omprioriteringer inden for lønsumsrammen.

Forslaget vurderes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for amter og kommuner.

VII. Miljømæssige konsekvenser

PBM-direktivet fastsætter i sin præampel, at bestemmelserne om godkendelse skal sikre et højt beskyttelsesniveau. De miljømæssige konsekvenser af de nye regler om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler afhænger mere detaljeret af udformningen af direktivet om de ensartede principper for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler. Det er desuden afgørende, hvilke principper EF-Kommissionen fastsætter for godkendelse af aktivstofferne. Danmark arbejder generelt for et højt beskyttelsesniveau.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ad § 3

De definitioner af kemiske stoffer og produkter, der er indeholdt i § 3, stk. 1 og 2, er ikke helt så detaljerede som de definitioner, der findes i de forskellige EF-retsakter på lovens område. Der findes desuden lidt afvigende definitioner i de forskellige EF-retsakter. For at kunne gennemføre disse retsakter præcist, vil det være hensigtsmæssigt, at ministeren kan præcisere definitionerne i de relevante bekendtgørelser, for eksempel med hensyn til urenheder, stabilisatorer o.lign.

Til nr. 2

Ad § 5

Bestemmelsen svarer til den nugældende § 5, idet det dog præciseres, at ministeren kan foretage en generel regulering ved fastsættelse af regler.

Bestemmelsen finder anvendelse på vira og viroider samt mikroorganismer, herunder bakterier, svampe, protozoer og mykoplasma samt lignende mikroorganismer.

Bestemmelsen i stk. 1 indeholder bl.a. mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om, at mikrobiologiske bekæmpelsesmidler, herunder plantebeskyttelsesmidler, skal være omfattet af godkendelsesordningen i kapitel 7.

EF-direktivet om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler omfatter også aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler, som indeholder eller består af vira, viroider, bakterier, svampe, protozoer og mykoplasma. Bestemmelsen vil derfor blive udnyttet til at fastsætte regler om godkendelse af biologiske aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med direktivets regler herom. Reglerne forventes udstedt i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen indeholder som hidtil endvidere mulighed for at regulere f. eks. mikrobiologiske midler til nedbrydning af olierester på land eller mikrobiologiske midler til rensning af afløb.

Bestemmelsen skal ikke forstås som en indskrænkning af begrebet »kemisk stof eller produkt«, således at et stof eller produkt ikke kan være » kemisk«, hvis det indeholder mikroorganismer. Hvorvidt et stof eller produkt, der indeholder mikroorganismer, er »kemisk« og dermed direkte omfattet af lovens bestemmelser kommer - som hidtil - an på en fortolkning af § 3 samt de eventuelle supplerende regler, der måtte blive udstedt i medfør af det foreslåede nye stk. 3 i § 3.

Bestemmelsen i stk. 2 indeholder som hidtil mulighed for at regulere biologisk bekæmpelse af skadedyr, hvortil der anvendes rov- eller snylteinsekter og lignende. En eventuel udnyttelse af bestemmelsen vil ikke være en følge af PBM-direktivet, der ikke berører bestemmelsens anvendelsesområde.

Bestemmelsen åbner endvidere mulighed for at regulere anvendelse af planter, som enten ved hjælp af genetisk modifikation eller ved traditionelle forædlingsmetoder er blevet gjort i stand til at producere aktive stoffer, som kan anvendes til de i bilaget til loven nævnte formål og dermed gjort i stand til at beskytte sig mod angreb fra skadevoldere. En række organismer producerer fra naturens hånd disse aktivstoffer. I stedet for at anvende disse aktivstoffer til bekæmpelse af for eksempel insekter ved sprøjtning - som er omfattet af stk. 1 - overføres den egenskab, der er grundlag for produktionen af aktivstoffet, til planten, som så selv producerer giften mod insekterne og dermed gør sprøjtning unødvendig. Anvendelse af genetisk modificerede planter reguleres i lov om miljø og genteknologi. Baggrunden for en mulig regulering også i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter er bl.a. at sikre, at der forud for markedsføring af en genetisk modificeret organisme som plantebeskyttelsesmiddel foretages en vurdering af, om det pågældende plantebeskyttelsesmiddel er effektivt over for den relevante skadegører, på samme måde som de kemiske og mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler effektivitetsvurderes. For så vidt angår traditionelt forædlede organismer, der ikke er omfattet af genteknologiloven, vil markedsføringen af organismen skulle vurderes efter reglerne i lov om kemiske stoffer og produkter.

Til nr. 3

Ad § 7

De specifikke undtagelser fra reglerne om anmeldelse af nye kemiske stoffer foreslås ophævet. Det drejer sig om undtagelse for kemikalieaffald og for stoffer, der kun anvendes i lægemidler, levnedsmidler og foderstoffer.

Årsagen hertil er ikke, at de nævnte undtagelser ikke mere skal gælde. Undtagelserne fra anmeldeordningen er fastlagt i direktiv 67/548/EØF om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer. Her er der, udover de i loven nævnte, en række yderligere undtagelser af stofkategorier, som er dækket af andre EF-regler, og der er desuden mulighed for at udvide rækken af undtagelser, hvis der vedtages nye regler om undersøgelse eller godkendelse af andre stof- eller produktgrupper. Det er derfor uhensigtsmæssigt endeligt at fastlægge undtagelserne fra anmeldeordningen i loven, og det er ligeledes af retstekniske hensyn uhensigtsmæssigt, at rækken af undtagelser er delt mellem loven og bekendtgørelsen om anmeldelse af nye kemiske stoffer. Dette er baggrunden for, at undtagelserne foreslås ophævet i loven for at blive overført til bekendtgørelsen, jf. bemærkningerne til § 14 nedenfor. Der vil ikke opstå problemer med ophævelsen i perioden indtil en ny bekendtgørelse udstedes, fordi den gældende bekendtgørelse gentager lovens undtagelsesbestemmelser.

Til nr. 4 og 5

Ad § 10

I § 10, stk. 1, tilføjes en henvisning til § 38 d for at gøre det klart, at de to bestemmelser supplerer hinanden.

I stk. 4 foreslås det at præcisere bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte nærmere regler om forbuddet mod vildledende markedsføring af kemiske stoffer og produkter, således at det klart fremgår, at man både kan forbyde brug af bestemte ord i reklamer m.v., og gøre bestemte oplysninger obligatoriske i forbindelse med reklame og anden markedsføring. Begge typer regler findes nu i direktiv 67/548/EØF om klassificering m.v. af farlige stoffer.

Til nr. 6-8

Ad Kapitel 3

Kapitlet er gennemskrevet med henblik på at sikre klar hjemmel til at gennemføre EF's anmeldeordning for nye stoffer, som gælder i henhold til direktiv 67/548/EØF, hvortil der netop er vedtaget en 7. ændring.

Den væsentligste ændring i forhold til den nugældende anmeldeordning er, at der ifølge 7. ændring i modsætning til tidligere skal ske en egentlig anmeldelse med undersøgelseskrav af stoffer, der kun markedsføres i EF i mængder på under 1000 kg pr. producent pr. år. Undersøgelseskravene er gradueret således, at der, hvis stoffet kun markedsføres i EF i mængder på mellem 10 og 100 kg pr. år, kun skal gennemføres relativt få undersøgelser. Hvis mængden stiger til mellem 100 og 1000 kg, skal yderligere undersøgelser foretages på anmelderens eget initiativ, og det samme gælder, hvis mængden kommer op over 1 ton pr. år. På dette tidspunkt skal der foreligge oplysninger, der svarer nogenlunde til de nugældende undersøgelseskrav ved en egentlig anmeldelse. Når mængderne overskrider yderligere grænser (10 tons, 100 tons og 1000 tons pr. år eller 50 tons, 500 tons og 5000 tons i alt) udløses (som hidtil) mere vidtgående undersøgelseskrav.

Ad § 11

Definitionen af et nyt stof foreslås ændret som følge af, at EF-Kommissionen i 1990 offentliggjorde EINECS-fortegnelsen. Den indeholder ca. 100.000 kemiske stoffer, som var på markedet i EF inden den 18. september 1981. Ifølge direktiv 67/548/EØF er definitionen på et nyt stof herefter, at stoffet ikke findes i EINECS.

Aktive stoffer, der indgår i kemiske plantebeskyttelsesmidler, defineres som nye i relation til reglerne om plantebeskyttelsesmidler, når de ikke var på markedet i et EF-land den 26. juli 1993. Der henvises til de almindelige bemærkninger - afsnittet: godkendelsesordningen for aktive stoffer.

Ad § 12

I § 12 er de bemyndigelser samlet, der vedrører den egentlige anmeldelse.

Stk. 3 handler om anmeldelsens indhold. Dette er fastlagt i direktivet. Som noget nyt vil det land, der modtager en anmeldelse skulle lave en risikovurdering af stoffet efter regler, der fastlægges i et kommissionsdirektiv. Der vil være mulighed for at pålægge anmelderen at lave udkast til denne risikovurdering.

Det foreslås i øvrigt præciseret, at der ved anmeldelse - i modsætning til hvad der gælder efter almindelige forvaltningsretlige principper - kan stilles krav om, at der indleveres oplysninger, som myndigheden i forvejen er i besiddelse af. Disse krav følger af direktivet og vil blive indføjet i bekendtgørelse om anmeldelse i overrensstemmelse hermed. Lignende regler findes i det nye direktiv om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, hvorfor der i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger om databeskyttelse samt til de specielle bemærkninger til §§ 35 a og 35 b, nr. 22.

Som noget nyt foreslås i stk. 4 indført en bemyndigelse til at kræve anmeldelsen indgivet på et specificeret elektronisk medie. På EF-plan udveksles oplysningerne i anmeldelserne mellem myndighederne, og denne udveksling vil i nær fremtid komme til at foregå på diskette. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at ministeren kan kræve, at også anmelderne leverer oplysningerne på disketteform. Udnyttelse af denne bemyndigelse vil dog forudsætte, at de bevismæssige problemer, der måtte være ved en sådan metode overvindes, og at kravet ikke skaber væsentlige problemer for anmelderne. I de fleste tilfælde skønnes det imidlertid at være lige så nemt eller nemmere for anmelderen at skrive oplysningerne ind på diskette som i et skema på papir.

Stk. 5 er nødvendiggjort af en ny regel i 7. ændring af direktiv 67/548/EØF, hvorefter en producent uden for EF kan udnævne en »eneste repræsentant«, som skal stå for anmeldelse af et nyt stof. Ifølge de hidtil gældende regler har hver enkelt importør skullet anmelde stoffet, hvilket har ført til mange anmeldelser af samme stof uden, at der er fremkommet ny information om stoffet. Imidlertid vil der stadig kræves visse oplysninger af importørerne, for eksempel om importerede mængder.

I stk. 6 foreslås indført en bemyndigelse til at fastsætte gebyr for anmeldelse. Visse EF-lande, som modtager mange anmeldelser, kræver i øjeblikket gebyr for behandlingen. Hvis antallet af anmeldelser, der indgives i Danmark stiger, eventuelt på grund af øgede gebyrkrav i andre lande, vil det være en stor belastning for administrationen, da behandlingen af anmeldelser er meget ressourcekrævende. I denne situation vil det være hensigtmæssigt at kunne kræve et gebyr til hel eller delvis dækning af omkostningerne dels ved den umiddelbare behandling af anmeldelsen, dels ved den efterfølgende kontrol. En eventuel udnyttelse af hjemlen vil forinden blive drøftet med Finansministeriet.

Ad § 13

§ 13 indeholder de bestemmelser, der vedrører opfølgning på en anmeldelse.

I stk. 2 er indført en udtrykkelig bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om yderligere undersøgelser og oplysninger om et anmeldt stof. Som i andre tilfælde i loven, hvor der er hjemmel til at kræve foretagelse af undersøgelser eller afgivelse af oplysninger, ligger det i bestemmelsen, at udgiften hertil skal bæres af den, der ifølge bestemmelsen har pligt til at foretage eller lade foretage undersøgelser eller til at afgive oplysninger.

Bemyndigelsen i stk. 2 vil blive anvendt til at gennemføre direktivets krav om supplerende testning og anden opfølgende information. Der stilles automatisk krav om yderligere testning, når de markedsførte mængder overskrider visse grænser. Desuden vil de kriterier for risikovurdering, der ventes vedtaget, også indeholde krav om yderligere testning i visse tilfælde.

Bestemmelsen i § 13, stk. 2 skal ses i sammenhæng med §§ 40 og 41. Ifølge § 41 kan ministeren til enhver tid kræve yderligere undersøgelser om et stof, der er anmeldt her i landet. Dette vil stadig gælde, selv om der fastsættes regler om yderligere undersøgelser efter den nye § 13, stk. 2. Da kun en forholdsvis lille del af de nye stoffer må forventes at blive anmeldt i Danmark, er bestemmelsen i § 40 imidlertid også relevant. Her gives der ministeren bemyndigelse til at kræve undersøgelser i tilfælde, hvor der er grund til at antage, at et kemisk stof eller produkt har sundhedsfarlige eller miljøskadelige virkninger. Denne bestemmelse vil også kunne anvendes på et nyt stof, der ikke er anmeldt i Danmark, men for eksempel importeres hertil fra et andet EF-land, hvor det er anmeldt. Hvis der er grund til det, vil ministeren ligeledes kunne fastsætte anvendelsesbegrænsninger eller forbud efter lovens kapitel 6.

I stk. 3 foreslås som supplement til § 12, stk. 6, indført en bemyndigelse til at fastsætte gebyr til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved behandling af yderligere oplysninger om et anmeldt stof. Dette vil være særligt relevant, når der udløses krav om yderligere testning på grund af de markedsførte mængder eller den udførte risikovurdering, idet bedømmelsen af oplysningerne om sådanne yderligere tests kan være meget ressourcekrævende for myndighederne.

En eventuel udnyttelse af hjemlen vil forinden blive drøftet med Finansministeriet.

Ad § 14

I § 14 findes den bemyndigelse, der tidligere fandtes i § 12, stk. 5, til at fastsætte undtagelser fra anmeldeordningen. Direktivet indeholder en række undtagelsesregler, som vil blive gennemført i anmeldebekendtgørelsen, herunder de undtagelser, der nu følger af lovens § 7, stk. 2, 2. pkt., se bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 9-14

Ad Kapitel 4

Kapitel 4 om klassificering, emballering og mærkning er revideret med henblik på at føre sprogbrug m.v. ajour og at sikre, at der er klar hjemmel til at gennemføre EF-retsakterne på området. Området er totalharmoniseret i EF, hvorfor bemyndigelserne i kapitlet vil blive anvendt til at gennemføre EF-regler, bortset fra eventuelle tilfælde, hvor Danmark måtte finde det nødvendigt at fravige EF-reglerne under henvisning til miljøgaranti eller sikkerhedsklausuler.

Det skal dog understreges, at totalharmoniseringen kun gælder på de pågældende retsakters område dvs. primært klassificering, emballering og mærkning, men ikke for eksempel anvendelsesbegrænsninger. Der er således ikke noget i disse retsakter, der forhindrer Danmark i at begrænse anvendelsen af eller helt forbyde et stof eller produkt, også selv om dette ikke skal klassificeres som farligt. Dette kan der være god grund til, fordi kemiske stoffer og produkter - selv om de ikke skal klassificeres som farlige - godt i nogle tilfælde kan udgøre en risiko for mennesker eller miljø. Dels er der visse farlige egenskaber, som endnu ikke er omfattet af EF's klassificeringsregler, for eksempel er der endnu ikke kriterier for klassificering af kemiske produkter for miljøfare. Dels er klassificeringssystemet bygget på en vurdering af stoffets eller produktets iboende farlige egenskaber, som kan give anledning til risiko ved normal håndtering og brug. Der kan imidlertid være særlige anvendelser, der medfører en så stor eksponering af mennesker eller miljø, at klassificeringssystemet ikke slår til, idet en egenskab ved stoffet eller produktet, der ved »normal« brug ikke giver anledning til risiko, her vil gøre det. Det kan for eksempel dreje sig om anvendelse som legetøj eller kosmetik.

Der kan således være sammenhænge (også andre steder i lov om kemiske stoffer og produkter), hvor et stof eller produkt må betragtes som farligt eller som udgørende en risiko, uanset at det ikke er omfattet af klassificeringssystemets farlighedsbegreb. Dette er baggrunden for, at det i § 20 er præciseret, at det, der her er tale om, kun er klassificering som farlig.

EF's regler om emballering og mærkning bygger hovedsageligt på klassificeringssystemet, således at stoffer og produkter, der skal klassificeres, også skal mærkes og emballeres efter reglerne. Imidlertid er der på visse områder, hvor der er tale om en særlig risiko, eller hvor klassificeringssystemet af en anden grund ikke slår til, på EF-plan fastsat regler for emballering, mærkning og anden oplysning om stoffer og produkter, der ikke skal klassificeres som farlige. Bemyndigelserne til at fastsætte de nærmere regler på området er derfor ikke begrænset til klassificerede stoffer og produkter, ligesom ordet »farlige« foreslås slettet fra kapiteloverskriften.

Ad § 20

Det er præciseret, at der her kun er tale om klassificering af stoffer og produkter, jf. ovenfor.

Ad § 21

Bestemmelsens ordlyd er gjort mindre specifik, men der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring.

Ad § 22

Ordlyden af bestemmelsens bemyndigelser foreslås gjort bredere, således at det sikres, at reglerne på området kan ajourføres i takt med ændringer i EF-bestemmelserne. For eksempel er det ikke hensigtsmæssigt at nævne bestemte elementer af mærkningen, da dette ændres, og mærkningen i øvrigt afhænger af, om det er stoffer og produkter, der er klassificeret som farlige, eller om det er andre stoffer eller produkter.

Ad § 22 b

I denne nye bestemmelse foreslås indført en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om pligt for producenter og importører til at give oplysninger til brugere m.v. om deres stoffer og produkter, som er nødvendige for brugere, hvis de skal opfylde kemikalielovgivningens krav. Den konkrete anledning til forslaget er en bestemmelse i direktiv om 12. tilpasning af direktiv 67/548/EØF. Her er det bestemt, at en producent, der producerer et produkt med et andet produkt som ingrediens, har ret til at få de oplysninger fra det andet produkts producent om sammensætning m.v., som er nødvendige for, at producenten kan klassificere sit produkt efter reglerne og opfylde de øvrige krav i direktiverne om klassificering mv. Den foreslåede bestemmelse skal udgøre hjemmelen for gennemførelse af denne og lignende bestemmelser.

Ad § 23

Det er præciseret, at der her kun er tale om klassificering af stoffer og produkter, jf. bemærkningerne generelt til kapitel 4.

Til nr. 15-17

Ad § 25

De foreslåede ændringer i § 25 er hovedsagelig af redaktionel karakter.

I stk. 2 er foreslået givet en udtrykkelig bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om meddelelsen til ministeren fra engrosforhandlere af gifte. I det nugældende stk. 2 er en sådan hjemmel givet vedrørende meddelelsen til Arbejdstilsynet fra virksomheder, der anvender gifte. Det har imidlertid ikke været hensigten hermed at udelukke ministeren fra for eksempel at foreskrive, at meddelelsen fra engrosforhandlere skal gives på en særlig blanket. Et sådant krav har hidtil været stillet, også før bestemmelsen i § 25, stk. 2 blev indført i 1989, og bemyndigelsen er derfor nu af ordensmæssige hensyn udvidet til også at omfatte meddelelserne fra engrosforhandlerne.

Til nr. 18

Bilaget til loven beskriver de kemiske produkter, der er bekæmpelsesmidler, og afgrænser det gældende kapitel 7s område over for andre kemiske stoffer og produkter.

Med forslaget til nyt afsnit 2, jf. nr. 52, beskriver bilaget også den undergruppe inde for bekæmpelsesmidler, der er omfattet af PBM-direktivet, og dermed af de særlige regler, der gælder for disse.

I overensstemmelse med den gældende § 33, stk. 6, kan ministeren ændre bilaget til loven. Det forventes, at området for direktivet om plantebeskyttelsesmidler sandsynligvis vil blive udvidet. Sådanne områdeændringer vil kunne gennemføres af ministeren med hjemmel i den gældende § 33, stk. 6, (senere stk. 7), hvis området udvides med andre bekæmpelsesmidler, og med hjemmel i det nye stk. 2 i § 33, hvis der er tale om hjælpestoffer m.v., der bruges i tankblandinger, og hvor brugeren tilsætter disse stoffer til plantebeskyttelsesmidlet.

Til nr. 19

I overensstemmelse med direktivet foreslås godkendelsesperioden for plantebeskyttelsesmidler til højst 10 år. Det foreslås at opretholde en kortere godkendelsesperiode på fem år for midler, der er klassificeret som »meget giftige« og »giftige«. Det foreslås, at ministeren i særlige tilfælde kan give godkendelser gældende i kortere tid. Bestemmelsen vil blive udnyttet til at åbne mulighed for at meddele godkendelser af plantebeskyttelsesmidler i op til tre år, selvom aktivstoffet ikke er optaget på EF-Listen. Det forventes, at muligheden kun vil blive udnyttet i meget begrænset omfang. Ministerens beføjelse vil ikke blive delegeret til Miljøstyrelsen.

For andre bekæmpelsesmidler end plantebeskyttelsesmidler opretholdes de gældende godkendelsesperioder på henholdsvis otte og fire år.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelsesordningen, herunder om salgs- og importforbud for midler, der ikke længere kan godkendes. Det vil i forlængelse af hidtidige ordninger blive fastsat, at ansøgninger om fornyelse af godkendelser skal indsendes senest et år før udløbet.

Til nr. 20

Som nævnt under de almindelige bemærkninger gælder § 35, stk. 1 og 2 ikke for plantebeskyttelsesmidler.

Til nr. 21

Forslaget bemyndiger ministeren til at fastlægge principper for vurderingsgrundlaget og kriterierne i de forskellige godkendelsesordninger. For andre bekæmpelsesmidler end plantebeskyttelsesmidler videreføres de kriterier, som Miljøstyrelsen har udarbejdet som udfyldning af § 35, stk. 1.

For plantebeskyttelsesmidler vil bemyndigelsen blive udnyttet til at gennemføre de ensartede principper for godkendelse af plantebeskyttelsemidler i Danmark.

Plantebeskyttelsesmidler skal herudover anvendes efter deres formål, dvs at krav på etiketten skal overholdes og principperne for god plantebeskyttelsespraksis samt - når det er muligt - for integreret bekæmpelse af skadedyr skal efterleves.

Ved integreret bekæmpelse forstås en rationel anvendelse af en kombination af biologiske, bioteknologiske, kemiske og dyrkningsmæssige eller planteavlsmæssige metoder, hvorved anvendelsen af kemiske bekæmpelsesmidler begrænses til det absolutte minimum, der er nødvendigt for at holde skadegørere under et niveau, hvor der forårsages økonomisk uacceptable skader eller tab.

Bemyndigelsen vil også blive udnyttet til at udmønte principperne i direktivets art. 4, 1. b) - f), som vil komme til at gælde i overgangsperioden for plantebeskyttelsemidler.

Til nr. 22

Reglerne om databeskyttelse gælder for nye aktive stoffer og nye plantebeskyttelsesmidler. I overensstemmelse med direktivet foreslås det, at der er en 10-årig beskyttelse imod, at myndighederne bruger oplysninger eller undersøgelser til fordel for andre ansøgere, medmindre den oprindelige ansøger og den nye har aftalt andet. Der er fem-års beskyttelse på supplerende undersøgelser, når aktivstoffet - hvadenten det er nyt eller gammelt - er optaget på EF-listen.

Nye ansøgere kan få opgivet navn og adresse på andre godkendelsesindehavere hos godkendelsesmyndigheden for at kunne indgå aftaler om at »dele« oplysningerne m.v. Det er tanken, at myndighederne skal tilskynde/hjælpe de enkelte ansøgere til at indgå sådanne aftaler for at undgå, at der gennemføres overflødige forsøg på hvirveldyr.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om indgåelse af aftaler om delt brug af undersøgelsesresultater. Direktivet åbner mulighed for, at myndighederne - hvis der ikke kan opnås enighed - kan indføre nationale foranstaltninger, hvorefter ansøgeren og indehavere af tidligere godkendelser skal dele oplysninger for at undgå gentagelse af forsøg på hvirveldyr og fastsætte procedure for anvendelse af oplysningerne og sikre en rimelig ligevægt mellem de pågældende parters interesser.

Til nr. 23 og 24

Ad § 36

Med forslaget ændres bekæmpelsesmiddelgebyret til en formålsbestemt afgift, hvorved anvendelsesområdet udvides, således at provenuet kan anvendes til at gennemføre såvel uddannelse, oplysning, forskning som udvikling med henblik på at nedbringe den samlede belastning af sundhed og miljø fra bekæmpelsesmidler.

Udvidelsen af anvendelsesområdet skal ses i sammenhæng med, at princippet om renere teknologi blev indarbejdet i lovens formålsparagraf (§1, stk. 2) i 1989.

Formålet er at lægge større vægt på den forebyggende indsats for at undgå, at miljøproblemerne overhovedet opstår. Indsatsen på forskningsområdet vil derfor tage udgangspunkt i systembetragtninger, kredsløbs- og livscyklusbetragtninger.

På landbrugsområdet har regeringen i sin plan for et bæredygtigt landbrug givet tilsagn om at sikre den fornødne forskningsindsats som grundlag for at udbygge og udvikle integrerede planteproduktionssystemer. Herved inddrages alle relevante forhold, der kan bidrage til at begrænse risikoen både for udbredte angreb af skadegørere og for uønskede miljømæssige følgevirkninger.

Udvidelsen af bekæmpelsesmiddelafgiftens anvendelsesområdet gør det muligt at anvende afgiftsprovenuet til forskning og udvikling af den integrerede indsats på områder, hvor der vurderes at være muligheder for at nedsætte pesticidforbruget.

Anvendelsen af midler på bekæmpelsesmiddelområdet vil i øvrigt ske efter inddragelse af forskningsrådene og Landbrugsministeriet, bl.a. i forbindelse med behandlingen i det nedsatte forskningsudvalg. I dette udvalg sidder i øjeblikket repræsentanter for Miljøministeriet, Landbrugsministeriet, Agrokemisk Forening og landboorganisationerne. Som følge af udvidelsen af anvendelsesområdet for afgiftsprovenuet og med henblik på at sikre den koordinerede forsknings- og udviklingsindsats på området, vil der blive optaget forhandlinger med henblik på at justere forskningsudvalgets kommissorium og inddrage repræsentanter for forskningsverdenen og miljøorganisationer i udvalget.

Endvidere vil prioriteringen af indsatsen på bekæmpelsesmiddelområdet for så vidt angår forskning, udvikling, information og uddannelse blive drøftet med det nedsatte Bekæmpelsesmiddelråd. Bekæmpelsesmiddelrådet er et sagkyndigt, koordinerende rådgivende organ, der er nedsat af miljøministeren. Medlemmerne udpeges af ministeren efter indstilling fra bl.a. Industrien, Landbrugets organisationer, Erhvervsgartnerforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, en række grønne organisationer, Landbrugsministeriet, Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen.

De foreslåede satser svarer til de satser, der hidtil har været administrativt fastsat i bekendtgørelse nr. 791 af 10. december 1987 om kemiske bekæmpelsesmidler. Dog er morarentesatsen i forbindelse med for sen betaling af afgiften reguleret, således at den kommer på niveau med den sats, der er gældende i de øvrige afgiftslove på miljøområdet.

I forbindelse med udvidelsen af anvendelsesområdet er det samtidig hensigtsmæssigt at fastlægge, at afgiften ikke nødvendigvis skal dække alle udgifterne på området. Det foreslås derfor, at afgiften helt eller delvis skal dække udgifterne på området.

Ad § 36 a

Efter nr. 24 får ministeren mulighed for at opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifterne ved behandling af sager efter kapitel 7. Bestemmelsen er primært tiltænkt anvendt i forbindelse med godkendelse af nye aktive stoffer til dækning af selve godkendelsen. Hensigten hermed er bl.a. at sikre mulighed for at forhindre, at nye stoffer af besparelseshensyn anmeldes i Danmark frem for i andre EF-lande. Bestemmelsen vil også kunne finde anvendelse i forbindelse med behandling af sager med særlig udgiftskrævende myndighedsbehandling. Eksempelvis vil der i forbindelse med en overførsel fra lov om miljø og genteknologi til kemikalieloven af hele myndighedsbehandlingen vedrørende plantebeskyttelsesmidler, som indeholder eller består af genetisk modificerede organismer, kunne indføres et gebyr efter § 36 a til erstatning for det gebyr, der i dag opkræves i henhold til genteknologiloven. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit III.

Provenuet fra et eventuelt gebyr, der er opkrævet med hjemmel i § 36 a, må ikke overskride omkostningerne ved myndighedsbehandlingen på det pågældende område.

En eventuel udnyttelse af hjemlen i § 36 a vil forinden blive drøftet med Finansministeriet.

Lovforslaget omfatter som nævnt i de almindelige bemærkninger (afsnit II.5) også markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder eller består af genetisk modificerede organismer. Der vil derfor i en overgangsperiode skulle foretages godkendelsesbehandling af markedsføring af sådanne organismer som plantebeskyttelsesmidler, såvel efter reglerne i kapitel 7 som efter reglerne i lov om miljø og genteknologi.

For behandling af en sag om godkendelse af markedsføring af et genetisk modificeret plantebeskyttelsesmiddel vil der således skulle svares såvel gebyr efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 687 af 11. oktober 1991 om gebyr i henhold til lov om miljø og genteknologi, som afgift og gebyrer efter reglerne i dette lovforslag. Markedsføring af et genetisk modificeret plantebeskyttelsesmiddel vil som nævnt endvidere være omfattet af hjemlen i forslaget til § 36 a. Det gebyr, der skal betales efter reglerne i bekendtgørelse nr. 687, udgør 200.000 kr. for sager om udsætning af genetisk modificerede organismer. Gebyret kan imidlertid nedsættes, hvis sagsbehandlingen i det konkrete tilfælde er mindre ressourcekrævende. Det skønnes, at det gebyr, der efter bekendtgørelsen skal betales for behandlingen af en sag om et plantebeskyttelsesmiddel til markedsføring, som altovervejende hovedregel vil blive nedsat. Dette skyldes, at myndighedernes »mertidsforbrug« for behandlingen af et plantebeskyttelsesmiddel, der er genetisk modificeret, vil være begrænset til vurdering af oplysninger, der specifikt retter sig mod den genetiske modifikation, for eksempel om donor- og recipientorganisme, samt vektoren og det indsatte DNA. Vurderingen af de øvrige nødvendige oplysninger vil også være omfattet af vurderingen af plantebeskyttelsesmidlet efter PBM-direktivets oplysningskrav og dermed af afgiften efter dette lovforslag. For forsøgsudsætning af et genetisk modificeret plantebeskyttelsesmiddel vil der alene skulle svares gebyr efter bekendtgørelse nr. 687, idet PBM-direktivets kapitel om forsøg ikke gælder forsøgsudsætning af genetisk modificerede organismer.

Til nr. 25

Det foreslås som udmøntning af sikkerhedsklausulen i PBM-direktivets art. 11, at ministeren midlertidigt kan tilbagekalde en dansk godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel. Betingelsen for tilbagekaldelsen er, at der foreligger en begrundet formodning for, at plantebeskyttelsesmidlet udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet. Fører den efterfølgende komite-procedure (jf. beskrivelsen i de almindelige bemærkninger, afsnittet: Anerkendelse af andre landes godkendelser m.v.) til, at forbuddet kan opretholdes, kan den almindelige tilbagekaldelsesmulighed i § 38 benyttes, fordi der - nu - foreligger nye oplysninger.

Til nr. 26

Ad § 38 d

§ 38 d, der handler om, hvilke oplysninger der automatisk skal stå til kontrolmyndighedernes disposition, foreslås udvidet og gjort til en materiel bestemmelse i stedet for en bemyndigelse.

Ved ændringen af kemikalieloven i 1989 indførtes en bemyndigelse til at pålægge producenter og importører egenkontrol i forbindelse med anvendelsesbegrænsninger m.v. efter lovens kapitel 6.

Imidlertid findes det ikke velbegrundet at opretholde en skelnen på dette punkt mellem regler, der udstedes i medfør af lovens kapitel 6 og lovens øvrige regler. Bestemmelsen om egenkontrol foreslås derfor udstrakt til hele lovens område.

Det har desuden vist sig uhensigtsmæssigt at skulle inkludere det generelle dokumentationskrav i alle de enkelte bekendtgørelser, specielt i de tilfælde, hvor der ikke har været behov for at fastsætte nærmere krav til dokumentationen. Det foreslås derfor, at producenter og importører pålægges en generel pligt til at kunne dokumentere, at deres stoffer, produkter og varer er lovlige. Specificerede krav til dokumentationen, for eksempel om udførelse af bestemte undersøgelser efter bestemte metoder, vil dog fortsat mest hensigtsmæssigt kunne fastlægges i de enkelte bekendtgørelser i forbindelse med de regler, det drejer sig om.

Der er imidlertid visse specifikke oplysninger, som det altid er nødvendigt for tilsynsmyndighederne at have adgang til, hvis det skal kunne konstateres, om et stof eller produkt opfylder de fastsatte krav. I stk. 2 foreslås derfor indført præcise krav til oplysninger, som producenter og importører under alle omstændigheder skal ligge inde med om de stoffer og produkter, som de importerer eller sælger. Det drejer sig om oplysning om identitet, mængde og for produkternes vedkommende sammensætning.

Effektiv kontrol af reglerne om kemikalier er naturligvis først og fremmest nødvendig af hensyn til de danske forbrugere og arbejdstagere og miljøet, men er samtidig en forpligtelse for Danmark i relation til de regler, der bygger på EF-direktiver. For eksempel bestemmes det i artikel 5 i direktiv 88/379/EØF om klassificering m.v. af farlige præparater, at medlemsstaterne skal sikre, at kun produkter, der opfylder direktivets krav, kan markedsføres. Det nævnes herefter, at medlemsstaterne til dette formål kan kræve sammensætningsoplysninger og anden relevant information.

En del af de oplysninger, der nævnes i stk. 2, er producenter og importører allerede forpligtede til at skaffe sig i medfør af § 10, stk. 1 og § 19. Disse bestemmelser er imidlertid ikke så præcise. I praksis har det vist sig, at tilsynsmyndighederne, specielt for importerede produkter, har haft svært ved at fremskaffe tilstrækkelige oplysninger, særligt om sammensætning af produkter. I sådanne tilfælde, hvor en importør af et produkt ikke ved, hvad der er i produktet, er det umuligt for myndighederne at konstatere, om produktet for eksempel er korrekt mærket, og om det i øvrigt er lovligt, medmindre den udenlandske producent er villig til at give sammensætningsoplysningerne til de danske myndigheder. Bestemmelsen i stk. 2 løser derfor et i praksis meget betydeligt problem for tilsynsmyndighederne.

Da det imidlertid kan forudses, at det i visse tilfælde fortsat vil være umuligt for importøren at få de oplysninger, der kræves i stk. 2, fra producenten, fordi det drejer sig om forretningshemmeligheder, er det i stk. 3 bestemt, at det i sådanne tilfælde er tilstrækkeligt, hvis oplysningerne er indsendt til Produktregistret. Den udenlandske producent/leverandør kan altså vælge at indsende oplysningerne direkte til Produktregistret fremfor at give dem til importøren. Dette er i overensstemmelse med Produktregistrets hidtidige praksis, hvor man accepterer oplysninger fra en udenlandsk producent/leverandør, og holder disse fortrolige for den danske importør. Det foreslås i bestemmelsen, at importøren skal være i besiddelse af bekræftelse fra Produktregistret på, at alle de oplysninger, som er krævet efter stk. 2, og som importøren ikke selv er i besiddelse af, er indsendt til Produktregistret. Denne bekræftelse kan udgøres af et udleveret PR-nummer for stoffet/produktet.

Den nærmere fastlæggelse af indholdet i dokumentationskravet i stk. 1 må ske ved udstedelse af udfyldende regler med hjemmel i bestemmelsen, samt ved fortolkning under hensyn til de regler, hvis overholdelse der er tale om at kontrollere.

Detaljeringsgrad m.v. for de oplysninger, der kræves ifølge stk. 2, må ligeledes fastlægges ved fortolkning under hensyn til de til enhver tid gældende materielle regler. Med hensyn til nr. 4 kan der ikke sættes nogen nedre procentgrænser for, hvilke indholdsstoffer i et produkt, der skal oplyses. Hvis et produkt for eksempel indeholder et nyt kemisk stof, skal stoffet anmeldes, ligemeget hvor lille en procentdel af produktet, det udgør. Tilsynsmyndighederne må derfor have adgang til oplysning om samtlige indholdsstoffer, uanset deres vægtprocent i produktet. Det kemiske navn på et stof (hvad enten dette skal opgives under nr. 2 eller nr. 4) kan som udgangspunkt være det navn, der findes i EINECS, men dette må i de konkrete tilfælde suppleres i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til de materielle regler, for eksempel klassificeringsreglerne. Endvidere må de urenheder og enkeltbestanddele i et stof, som der skal tages hensyn til for eksempel efter klassificeringsreglerne, ligeledes angives.

I stk. 4 fastlægges myndighedernes beføjelser i tilfælde, hvor stk. 1, 2 eller 3 ikke opfyldes. I de nugældende regler nævnes kun muligheden for at kræve undersøgelser udført, ikke for at nedlægge forbud. Dette skyldes, at egenkontrolreglerne kun knytter sig til regler, der er udstedt i medfør af kapitel 6, og som typisk vedrører forbud mod anvendelse af bestemte stoffer i visse kategorier af produkter eller andre varer. Her er en analytisk kontrol relevant. Det er den imidlertid ikke ved kontrol af for eksempel mærkningsreglerne. Det er således en konsekvens af udvidelsen af § 38 d, at der også må være mulighed for at nedlægge forbud. Denne mulighed foreslås nævnt udtrykkeligt for at sikre mod modsætningsslutninger.

Den nugældende § 38 d, stk. 4-7 foreslås ophævet. Stk. 4 og 5 er overflødige, når der gives adgang til at forbyde de pågældende stoffer, produkter og varer, hvis dokumentationskravene ikke opfyldes. Stk. 6 og 7 erstattes af en præcisering af § 50, der er den bestemmelse, der i øvrigt handler om tilsynsmyndighedernes adgang til at udtage prøver.

Til nr. 27

Ad § 39

Bestemmelsen foreslås ændret som konsekvens af ændringen af § 38 d, således at det præciseres, at § 39 er supplerende i forhold til § 38 d. Det foreslås endvidere præciseret, at bestemmelsen også finder anvendelse i forbindelse med relevante EF-forordninger.

Til nr. 28

Ad § 39 a

I § 39 a foreslås indført en udtrykkelig hjemmel til at afkræve danske producenter og importører oplysninger til brug for udenlandske myndigheder. Handelen med kemikalier er international, og der bliver større og større behov for, at de forskellige landes kontrolmyndigheder bistår hinanden med oplysninger. Dette gælder naturligvis i høj grad inden for EF, men også i en bredere international sammenhæng. Det må på denne baggrund forventes, at udenlandske myndigheder i stadigt stigende omfang vil anmode de danske myndigheder om bistand med hensyn til fremskaffelse af oplysninger om kemikalier. En udtrykkelig hjemmel til at afkræve producenter og importører oplysninger i denne situation er derfor fundet hensigtsmæssig.

Til nr. 29

Ad § 40

Den foreslåede ændring er en konsekvens af bl.a. en kommende EF-forordning om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer. I denne forordning nævnes - foruden de forudsætninger, der er i eksisterende lov - manglende viden om et stofs virkning på mennesker og miljø på linie med positiv viden. Forslaget giver således hjemmel til at anmode virksomhederne om at foretage de nødvendige undersøgelser til brug for den vurdering af kemiske stoffer, der skal foretages i Danmark som led i det øvrige internationale samarbejde på området.

Til nr. 30

Ad § 42

Den foreslåede ændring er af rent præciserende karakter.

Til nr. 31

Ad § 43

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Statens Tekniske Prøvenævn og den dertil knyttede autorisationsordning ikke mere eksisterer og er erstattet af en akkrediteringsordning.

Til nr. 32

I den nye miljøbeskyttelseslov, der blev vedtaget den 6. juni 1991, er tilsyns- og kontrolbestemmelserne samlet i kapitel 9, mens de i den tidligere lov fandtes i kapitel 7. Forslaget er en konsekvens heraf.

Til nr. 33

Ad § 50

Bestemmelsen foreslås præciseret med hensyn til udtagning af prøver af varer, som er omfattet af regler fastsat i medfør af loven. Præciseringen foreslås i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af § 38 d, stk. 6 og 7. De prøver, der hidtil har været omfattet af § 38 d, stk. 6 og 7, vil kunne udtages med hjemmel i § 50.

Til nr. 34

Ad § 51 a

I forbindelse med eksport af kemiske stoffer og produkter anmoder eksportøren ofte om et eksportcertifikat, da modtagerlandet ønsker at sikre sig, at varerne overholder de regler, der gælder for eksportlandet.

Disse eksportcertifikater findes ikke at være en normal forvaltningsopgave, og det skønnes derfor rimeligt, at der kan kræves afgift for udstedelsen af disse. Afgiftens størrelse er fastsat ud fra et skøn over de omkostninger, der må påregnes til udstedelsen - og der er differentieret mellem førstegangsudstedelser og tilfælde, hvor et tidligere udstedt certifikat genudstedes. Ved særligt hastende ekspeditioner skønnes omkostningerne at være det dobbelte.

Ad § 51 b

Bestemmelsen foreslås for at præcisere, at myndighederne har samme beføjelser i forbindelse med administration og kontrol af EF-forordninger på lovens område som ved administration og kontrol af loven selv og regler fastsat i henhold til denne, samt at myndighederne har samme beføjelser ved fremskaffelse af oplysninger til brug for udenlandske myndigheder (jf. bemærkningerne til den foreslåede § 39 a).

Til nr. 35

Som følge af omfattende EF-samarbejde om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler og aktive stoffer foreslås det, at Miljøklagenævnet ikke længere skal behandle godkendelsessager om plantebeskyttelsesmidler, hvor aktivstoffet er på EF-Listen eller er søgt optaget på listen. Der henvises til gennemgangen i de almindelige bemærkninger.

Som hidtil vil Miljøklagenævnet være klageinstans for de afgørelser i henhold til kapitel 7 i loven, der vedrører andre bekæmpelsesmidler end plantebeskyttelsesmidler. Desuden vil Miljøklagenævnet i en lang overgangsperiode være klageinstans i sager om plantebeskyttelsesmidler med gamle aktivstoffer, der endnu ikke er optaget eller søgt optaget på EF-Listen.

Til nr. 36.

Forslaget er en konsekvens af, at Miljøankenævnet skiftede navn den 1. januar 1992 til Miljøklagenævnet.

Til nr. 37-38.

PBM-direktivet og andre nyere direktiver fastsætter en høj grad af informationsudveksling mellem myndighederne i de forskellige medlemsstater og fastlægger også typisk i hvilket omfang indleverede oplysninger skal holdes fortrolige. I modsætning til gældende dansk ret fastsættes det også typisk udtrykkeligt i reglerne, hvilke oplysninger der ikke kan holdes fortrolige. Kapitel 12 om tavshedspligt er derfor udvidet til også at omhandle fortrolighed.

I § 58, stk. 2 foreslås det, at miljøministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om tavshedspligt og fortrolighed. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at gennemføre EF-retlige regler herom.

I stk. 3 er det foreslået, at fortrolige oplysninger kun kan videregives fra danske myndigheder til udenlandske myndigheder, når det enten følger af internationale aftaler eller forpligtelser, eller når det er af væsentlig betydning for den modtagende myndigheds virksomhed og denne myndighed er undergivet tavshedspligt, der mindst svarer til den, de danske myndigheder er undergivet.

PBM-direktivet fastlægger en vis form for informationsudveksling mellem medlemsstaterne om godkendelser af plantebeskyttelsesmidler og den videnskabelige baggrund herfor. Det samme gælder for oplysninger i forbindelse med anmeldelse af nye kemiske stoffer. I det omfang, der er tale om fortrolige oplysninger (forretningshemmeligheder), vil udlevering kunne ske med henvisning til reglen i 1). Det samme gælder på området anmeldelse af nye kemiske stoffer og i begrænset omfang klassificeringsområdet. På det øvrige kemikalieområde vil det for tiden være reglen i 2), der bliver retningsgivende.

I overensstemmelse med praksis efter forvaltningsloven og offentlighedsloven vil myndighederne - hvis de er i tvivl, om der foreligger fortrolighed - indhente en vejledende udtalelse fra den pågældende producent eller importør eller lignende. I andre tilfælde vil de pågældende blive underrettet om udleveringen.

Til nr. 39

Ad § 59

Der foreslås indført strafsanktionering af EF-forordninger direkte ved loven, så det ikke er nødvendigt at udstede en bekendtgørelse alene for at strafbelægge reglerne i en forordning, der i øvrigt ikke medfører behov for supplerende regler.

Til nr. 40-48

Forslagene er konsekvensrettelser af straffebestemmelser i overensstemmelse med forslagene til ændringer i loven. Desuden retter forslagene i nr. 41 og 46 en fejl i lov nr. 341 af 24. maj 1989 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter, hvor der er henvist til § 25, stk. 2, i stedet for til § 25, stk. 3.

Til nr. 49

I overensstemmelse med nyere lovgivningspraksis er straffebestemmelsen om bødeansvar udvidet til også at gælde staten.

Til nr. 50

Bestemmelsen om udpantningsret for gebyr m.v. er konsekvensrettet i overensstemmelse med forslagene om gebyr og afgifter.

Til nr. 51

Forslaget er en følge af redegørelsen af 19. august 1991 fra Grønlandsudvalget om kompetencefordelingen i forhold til Grønlands Hjemmestyre. Kompetencen vedrørende miljøforhold på landjorden er herefter fuldt ud hos Grønlands Hjemmestyre, og der er derfor ikke behov for det tidligere forbehold.

Til nr. 52

Det gældende bilag er suppleret med en beskrivelse af plantebeskyttelsesmidler.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1993. Ikrafttrædelsesdatoen er valgt af hensyn til, at opgørelsen af afgifter og gebyrer følger finansåret. Desuden vil der først på året 1993 skulle udstedes nye regler på områderne anmeldelse af nye kemiske stoffer og klassificering m.v. på grund af direktivet om 7. ændring af direktiv 67/548/EØF. Det er derfor vigtigt, at de nødvendige bemyndigelser er til stede allerede fra 1. januar 1993.

I stk. 2 foreslås det, at reglerne for plantebeskyttelsesmidler først træder i kraft den 26. juli 1993, hvor direktivet om plantebeskyttelsesmidler skal være gennemført i Danmark. Ifølge PBM-direktivet træder reglerne om gensidig anerkendelse af andre medlemsstaters godkendelser først i kraft eet år efter, at Ministerrådet har vedtaget et direktiv om ensartede principper for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler. Det foreslås derfor, at miljøministeren bemyndiges til at sætte reglen i § 38, stk. 4, i kraft, når der er gået et år efter vedtagelse af de nævnte principper.

Med forslaget i stk. 3 opretholdes regler der er udstedt i medfør af kemikalieloven, indtil de afløses af nye regler.

Bestemmelsen i stk. 4 indeholder mulighed for ministeren til at fastsætte regler om, at mikrobiologiske bekæmpelsesmidler m.v., som er på markedet ved reglernes ikrafttræden, skal underkastes en godkendelsesbehandling. Bestemmelsen vil blive udnyttet i forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af § 5 til at fastsætte en frist på eet år til indsendelse af ansøgning om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder eller består af mikroorganismer og vira, og som er på markedet ved lovens ikrafttræden. Ansøgningsfristen vil ikke bevirke indskrænkning i den hidtidige mulighed for at markedsføre de pågældende plantebeskyttelsesmidler i perioden, indtil godkendelsesbehandlingen er afsluttet.

Bilag 1

I dette bilag er lovforslagets bestemmelser indsat og suppleret med (med mindre skrift)

den gældende formulering af lov om kemiske stoffer og produkter

Lov om kemiske stoffer og produkter

Kapitel 1

Formål og område

§ 1. (Uændret).

§ 1. Denne lov har til formål at forebygge sundhedsfare og miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af kemiske stoffer og produkter.

Stk. 2. Ved administration af loven kan der lægges vægt på mulighederne for at fremme renere teknologi og for at begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.

§ 2. (Uændret).

§ 2. Loven skal sikre, at der tilvejebringes fornødne oplysninger om kemiske stoffer og produkter, der sælges her i landet, og sikre, at der kan foretages regulering af salg og anvendelse af de kemiske stoffer og produkter, som er eller på grundlag af foreliggende undersøgelser eller erfaringer formodes at være farlige for sundheden eller skadelige for miljøet.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af arten og omfanget af de foranstaltninger, der træffes i medfør af denne lov for at forebygge miljøskader, skal der på den ene side lægges vægt på den skade på miljøet, som stoffet eller produktet kan medføre, og på den anden side de tekniske og økonomiske konsekvenser, herunder de omkostninger, sådanne foranstaltninger medfører såvel for samfundet som helhed som for de berørte producenter, importører og brugere.

1. I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvad der forstås ved kemiske stoffer og produkter.«

§ 3. Ved kemiske stoffer forstås grundstoffer og deres forbindelser, således som de forekommer naturligt eller industrielt fremstillet.

Stk. 2. Ved kemiske produkter forstås såvel opløsninger som faste, flydende eller luftformige blandinger af to eller flere kemiske stoffer.

§ 4. (Uændret).

§ 4. Lovens regler om salg gælder også udbud til salg, opbevaring i salgsøjemed, tilbud og enhver overgivelse til andre mod eller uden vederlag.

Stk. 2. Lovens regler om fremstilling gælder også opblanding, fortynding, imprægnering, omhældning og pakning.

2. § 5 affattes således:

»§ 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at stoffer og produkter, som indeholder eller består af mikroorganismer og vira, helt eller delvist skal være omfattet af lovens bestemmelser.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at organismer, der anvendes i stedet for kemiske stoffer og produkter eller tjener til formål inden for lovens område, helt eller delvist skal være omfattet af lovens bestemmelser.«

§ 5. Miljøministeren kan bestemme, at produkter, hvis egenskaber er betinget af et indhold af virus, bakterier, svampe eller andre mikroorganismer, helt eller delvis skal være omfattet af lovens bestemmelser.

Stk. 2. Ministeren kan ligeledes bestemme, at særlige organismer, der anvendes i stedet for kemiske stoffer og produkter til formål inden for lovens område, helt eller delvis skal være omfattet af bestemmelserne i kapitel 7.

§ 6. (Uændret).

§ 6. Ministeren kan bestemme, at nærmere angivne kemiske stoffer og produkter delvis skal være undtaget fra lovens bestemmelser, ligesom ministeren i særlige tilfælde kan tillade, at loven fraviges.

3. § 7, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 7. De bestemmelser, der efter anden lovgivning gælder for kemiske stoffer og produkter og for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, berøres ikke af denne lov, som kun finder anvendelse på disse stoffer, produkter eller varer i det omfang, hvor anden lovgivning ikke indeholder bestemmelser herom.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 3 finder anvendelse, selv om der i anden lovgivning er fastsat regler om anmeldelse af kemiske stoffer. Kapitel 3 gælder dog ikke for kemikalieaffald eller for kemiske stoffer, der udelukkende sælges, importeres eller anvendes som eller i lægemidler, som tilsætningsstoffer til levnedsmidler eller som tilsætningsstoffer til foderstoffer, medmindre ministeren bestemmer andet.

§ 7 a. (Uændret).

§ 7 a. Ministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer.

§ 8. (Uændret).

§ 8. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der eksporteres, medmindre ministeren bestemmer andet. Det samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Stk. 2. Loven gælder ikke for kemiske stoffer og produkter, der er fremstillet i udlandet og som kun føres gennem landet som transitgods. Det samme gælder for varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

§ 9. (Uændret).

§ 9. Inden miljøministeren fastsætter regler i medfør af loven, forhandler ministeren med de nærmest interesserede landsomfattende erhvervs- og forbrugerorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter, de kommunale organisationer samt arbejdsministeren og andre berørte statslige myndigheder.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

4. I § 10, stk. 1, indsættes efter »produkt skal«:», ud over de oplysninger, der er nævnt i § 38 d,»

§ 10. Enhver producent eller importør af et kemisk stof eller produkt skal skaffe sig de oplysninger om sammensætning, egenskaber og virkninger, som er nødvendige for at vurdere, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at forebygge sundheds- og miljøskader, som kan hidrøre fra stoffet eller produktet. Producenten eller importøren skal sørge for at forhandlere og brugere i fornødent omfang får kendskab til stoffets eller produktets egenskaber og virkninger og til eventuelle sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 2. Enhver forhandler eller bruger af et kemisk stof eller produkt skal følge de anvisninger, der måtte være givet for forsvarlig omgang med eller anvendelse af stoffet eller produktet.

Stk. 3. Et kemisk stof eller produkt må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede brugerne med hensyn til stoffets eller produktets anvendelse eller med hensyn til den risiko, der kan være forbundet med stoffet eller produktet.

5. § 10, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3 nævnte forbud mod vildledende markedsføring, herunder om, at bestemte udsagn eller angivelser anses for vildledende, samt at bestemte oplysninger skal gives i forbindelse med markedsføring af et stof eller produkt«.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3 nævnte forbud mod vildledende markedsføring. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at varer, der er omfattet af denne lov skal være omfattet af det i stk. 3 nævnte forbud.

Kapitel 2 a. (Uændret).

Kapitel 2 a

Miljømærke

§ 10 a. Ministeren kan fastsætte regler om opnåelse af ret til at anvende et miljømærke i forbindelse med salg af kemiske stoffer og produkter samt af andre varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter. Ministreren kan herunder fastsætte regler om betingelser for at anvende mærket, om mærkets udformning og anbringelse på varen.

Stk. 2. Ministeren kan henlægge administrationen af miljømærket til et særligt nævn. Ministeren kan fastsætte regler om udpegning af medlemmer til nævnet, herunder om hvilke myndigheder og organisationer, der indstiller medlemmer til nævnet. Ministeren fastsætter forretningsordenen for nævnet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for behandlingen af ansøgninger og for anvendelse af det særlige miljømærke.

Stk. 4. Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifterne ved:

1) nævnets virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med miljømærkeordningen og

3) forsknings- og udredningsprojekter til støtte for administrationen af miljømærket.

Kapitel 3

Anmeldelse af kemiske stoffer

6. § 11, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke er optaget på den af EF-Kommissionen udarbejdede og offentliggjorte liste EINECS (Europæisk Fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer).«

§ 11. Et nyt kemisk stof må ikke sælges eller importeres, før producenten eller importøren har foranstaltet undersøgelser til at belyse stoffets virkninger på sundheden og miljøet, jf. § 12, stk. 3.

Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke senest den 18. september 1981 har været solgt i eller importeret til et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber. Dette gælder såvel for rene kemiske stoffer som for stoffer, der er en bestanddel af kemiske produkter.

Stk. 3. Ministeren kan udarbejde en fortegnelse over de stoffer, som efter stk. 2 ikke skal anses som nye.

7. § 12 affattes således:

» § 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal inden salg eller import indgive anmeldelse herom efter regler fastsat af ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stoffer tidligst må importeres eller sælges efter udløbet af en nærmere angiven frist, regnet fra modtagelsen af anmeldelsen.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som anmeldelsen skal indeholde. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang anmeldelsen skal indholde oplysninger, som tidligere er indgivet af en anden anmelder, eller som ministeren på anden måde råder over, samt regler om, at en anmelder skal dele oplysninger med en senere anmelder, og om betingelserne herfor.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldelsens form, herunder at anmeldelsen skal indgives på et særligt skema eller på et specificeret elektronisk medie.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse for et importeret stof kan indgives af en anden end importøren samt betingelserne herfor, herunder hvilke pligter, der i så fald påhviler importøren.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en anmelder af et nyt kemisk stof skal betale et gebyr til hel eller delvis dækning af udgifterne ved behandling af anmeldelsen samt tilsyn og kontrol med reglerne om anmeldelse af nye kemiske stoffer.«

§ 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal inden markedsføring indgive anmeldelse herom efter regler fastsat af ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at stoffer tidligst må markedsføres efter udløbet af en nærmere angivet frist, regnet fra modtagelsen af anmeldelsen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som anmeldelsen skal indeholde, og om anmeldelsens form, herunder at anmeldelsen skal indgives på et særligt skema.

Stk. 4. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt efter stk. 1, skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i eller tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af anmeldeordningen efter stk. 1, herunder om undtagelser fra denne.

8. Efter § 12 indsættes i kapitel 3:

» § 13. Enhver anmelder af et nyt kemisk stof skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i eller tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, under hvilke omstændigheder en anmelder af et nyt kemisk stof skal foretage eller lade foretage bestemte yderligere undersøgelser og give bestemte yderligere oplysninger end allerede krævet efter regler udstedt i medfør af § 12.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en anmelder af et nyt kemisk stof skal betale et gebyr til hel eller delvis dækning af udgifterne ved behandling af de i stk. 2 nævnte yderligere undersøgelser og oplysninger.

§ 14. Miljøministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra pligten til at indgive anmeldelse efter § 12.«

§§ 13-18. (Ophævet).

Kapitel 4

9. I overskriften til kapitel 4 udgår: »farlige«.

Klassificering, emballering, mærkning og

opbevaring af farlige stoffer og produkter m.v.

§ 19. (Uændret).

§ 19. Enhver producent eller importør af et kemisk stof eller produkt skal forud for salg eller import heraf skaffe sig sådanne oplysninger om stoffets eller produktets egenskaber og virkninger, at han kan klassificere, emballere og mærke det efter regler i denne lov og efter regler fastsat i henhold til loven.

10. I § 20, stk. 1, ændres »betragtes« til: »klassificeres«.

§ 20. Miljøministeren fastsætter regler om, på hvilket grundlag et kemisk stof eller produkt skal betragtes som farligt.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om klassificering af farlige stoffer og produkter i fareklasser.

11. § 21 affattes således:

» § 21. Miljøministeren kan udarbejde en liste over stoffer, der er klassificeret som farlige, med angivelse af klassificeringen samt krav vedrørende emballering, mærkning og anvendelse, der gælder for hvert stof på listen og for produkter, hvori stoffet indgår.«

§ 21. Ministeren kan udarbejde en liste over farlige stoffer med angivelse af, hvilken fareklasse og hvilke krav til risikoangivelser og sikkerhedsforskrifter, der gælder for hvert stof på listen.

12. § 22 affattes således:

»§ 22. Et kemisk stof eller produkt, der er klassificeret som farligt, må kun sælges i en stærk, hel og forsvarligt tillukket emballage, der er forsynet med særlig mærkning på dansk, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om emballering af de i stk. 1 nævnte stoffer og produkter, herunder om undtagelse fra kravene i stk. 1, om udformning af emballage samt om, at bestemte emballagematerialer og -typer skal anvendes, og at sådan emballage ikke må anvendes til andre varer. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om emballering af andre stoffer og produkter end de i stk. 1 nævnte, såfremt deres egenskaber gør særlige krav til emballagen påkrævet.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om mærkning af de i stk. 1 nævnte stoffer og produkter, herunder om undtagelser fra mærkningspligten, samt om mærkning af andre kemiske stoffer og produkter end de i stk. 1 nævnte. Der kan herunder stilles krav til etikettens udformning og indhold samt om, hvilke andre sprog der i særlige tilfælde kan anvendes ved mærkningen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at emballagen skal være forsynet med følbar advarselsmærkning samt om udformningen heraf.

Stk. 4. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre varer end de i stk. 1 og 3 nævnte, når varen indeholder eller afgiver et kemisk stof eller produkt, hvis egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.«

§ 22. Et farligt stof eller produkt må kun sælges i en stærk, hel og forsvarligt tillukket emballage, der er forsynet med særlig mærkning på dansk, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om anden mærkning af kemiske stoffer og produkter end den i stk. 1 nævnte faremærkning.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om emballering af farlige stoffer og produkter samt af stoffer og produkter, som skal godkendes efter § 33, herunder regler om udformning af emballage samt om, at bestemte emballagematerialer og -typer skal anvendes, og at sådan emballage ikke må anvendes til andre varer.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om mærkning af emballagen. Der kan herunder stilles krav til etikettens udformning, om anvendelse af risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter, indholdsdeklarationer og brugsanvisninger på etiketten, samt om hvilke andre sprog, der i særlige tilfælde kan anvendes ved mærkning af emballagen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at emballagen skal være forsynet med følbar advarselsmærkning.

Stk. 5. Ministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre varer, end de i stk. 1 nævnte, når varen indeholder eller afgiver et kemisk stof eller produkt, hvis egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.

§ 22 a. (Uændret).

§ 22 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at et kemisk stof eller produkt ved salg skal være ledsaget af et oplysningblad med indholdsdeklarationer, risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter og lignende.

13. Efter § 22 a indsættes:

» § 22 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en producent eller importør af et kemisk stof eller produkt har pligt til på anmodning at videregive bestemte oplysninger om stoffet eller produktet til en anden, som agter at anvende stoffet eller produktet, og for hvem oplysningerne er nødvendige til opfyldelse af krav, fastsat i denne lov, regler i henhold til denne lov eller i De Europæiske Fællesskabers forordninger om de kemiske stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af loven.«

14. I § 23 ændres »farlige stoffer og produkter« til: »stoffer og produkter, der skal klassificeres som farlige.«

§ 23. Ministeren kan fastsætte regler om opbevaring af farlige stoffer og produkter samt af stoffer og produkter, som skal godkendes efter § 33.

Kapitel 5

Salg af giftige stoffer og produkter m.v.

§ 24. (Uændret).

§ 24. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges mod rekvisition Dette gælder dog ikke salg til de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og personer.

Stk. 2. Rekvisitionen skal indeholde en nærmere angivelse af det formål, hvortil det pågældende stof eller produkt ønskes anvendt. Rekvisitionen skal af politiet være forsynet med en påtegning om, at politiet tillader udlevering til det angivne formål.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må ikke sælges til personer under 18 år eller i øvrigt overlades til personer, som må antages at ville forvolde skade på sig selv eller deres omgivelser.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte stoffer og produkter kun må importeres af de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og personer. Ministeren kan herunder fastsætte bestemmelser om vilkår for en sådan import.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om rekvisitionernes form og indhold samt retningslinjer for politiets påtegning af disse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at rekvisition i visse tilfælde ikke kræves.

15. I § 25, stk. 1, nr. 1, litra d, ændres »autoriseret af Statens Tekniske Prøvenævn« til: »akkrediteret, jf. Industriministeriets regler herom«.

16. I § 25, stk. 1 nr. 2, ændres »fremstillingsvirksomheder« til: »virksomheder«.

17. § 25, stk. 2 og 3, affattes således:

» Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 3, omhandlede meddelelse til miljøministeren, efter forhandling med arbejdsministeren, om den i stk. 1, nr. 2, omhandlede meddelelse til Arbejdstilsynet, herunder om fornyet meddelelse, samt om meddelelsens indhold og form.

Stk. 3. Kun apotekere og de forhandlere, der på nærmere bestemte vilkår har fået tilladelse hertil af ministeren, må sælge meget giftige og giftige stoffer og produkter til andre virksomheder, institutioner og personer end de i stk. 1 nævnte.«

§ 25. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må uden rekvisition sælges til:

1) a) sygehuse,

b) videnskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, som drives af staten, amtskommunerne eller kommunerne,

c) teknologiske serviceinstitutioner, der er godkendt af industriministeren,

d) laboratorier og institutioner, der er autoriseret af Statens Tekniske Prøvenævn,

e) virksomheder, der i henhold til lægemiddelloven har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at fremstille og forhandle lægemidler, herunder apoteker,

f) højere uddannelsesinstitutioner, teknika, gymnasieskoler og studenterkurser, hf-kurser, lærerseminarier, tekniske skoler, handelsskoler og social- og sundhedsskoler,

g) læger, tandlæger og dyrlæger,

2) virksomheder, som fremstiller meget giftige og giftige stoffer og produkter, og andre fremstillingsvirksomheder, som anvender sådanne stoffer og produkter som råvarer eller hjælpemidler, når disse virksomheder har givet meddelelse herom til Arbejdstilsynet,

3) virksomheder, som sælger meget giftige og giftige stoffer og produkter til videre forhandling eller til de i nr. 1 og nr. 2 nævnte virksomheder, institutioner og personer, og som har givet meddelelse herom til miljøministeren og

4) andre forhandlere end de i nr. 3 nævnte, dog kun for så vidt angår de stoffer og produkter, som er omfattet af en tilladelse meddelt efter stk. 3.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2 omhandlede meddelelse til Arbejdstilsynet, herunder om fornyet meddelelse, samt om meddelelsens indhold og form.

Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og produkter må kun sælges til andre virksomheder, institutioner og personer, end de i stk. 1 nævnte af forhandlere, der af ministeren på nærmere fastsatte vilkår har fået tilladelse hertil.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at en tilladelse efter stk. 3 betinges af, at forhandleren betaler et gebyr til dækning af tilsynet med, at vilkårene for tilladelsen overholdes.

§ 26. (Uændret).

§ 26. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang virksomheder, institutioner og personer, der sælger meget giftige eller giftige stoffer og produkter, skal føre, opbevare og forevise en fortegnelse over modtagerne af disse stoffer og produkter, samt i hvilket omfang de i § 24 nævnte rekvisitioner skal opbevares.

§ 27. (Uændret).

§ 27. Ministeren kan fastsætte andre regler end dem, der følger af §§ 24-26, for salg af stoffer og produkter, der skal godkendes efter § 33.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at

1) visse nærmere angivne stoffer og produkter, der falder ind under § 24, stk. 1, skal være undtaget fra reglerne i §§ 24-26, og at

2) andre stoffer og produkter end dem, der falder ind under § 24, stk. 1, skal være omfattet af reglerne i §§ 24-26.

§§ 28-29. Ophævet).

Kapitel 6. (Uændret).

Kapitel 6

Begrænsning af forekomst og anvendelse af

kemiske stoffer. Kemiske produkters

sammensætning

§ 30. Når det findes nødvendigt for at sikre, at kemiske stoffer eller produkter ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg, import og anvendelse af bestemte kemiske stoffer eller produkter. Under samme betingelser kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg, import eller anvendelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne egenskaber. Der kan herunder stilles krav til stoffernes renhed og til koncentrationen af de stoffer, der indgår i et kemisk produkt.

Stk. 2. Når det findes nødvendigt for at sikre, at andre varer end de i stk. 1 nævnte, ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om varens indhold eller afgivelse af et bestemt kemisk stof eller produkt. Tilsvarende kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om en vares indhold eller afgivelse af kemiske stoffer eller produkter med nærmere angivne egenskaber.

Stk. 3. Under samme betingelser, som nævnt i stk. 2, kan ministeren i øvrigt træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at en vare, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter, ikke må sælges eller anvendes til nærmere bestemte formål.

§ 30 a. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at kemiske stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af bestemmelserne i § 30, ved salg skal være ledsaget af en brugsanvisning. Der kan herunder stilles krav til udformning og indhold af brugsanvisningen, ligesom der kan stilles krav om, at brugsanvisningen skal være godkendt af ministeren.

Stk. 2. Der kan i den i stk. 1 nævnte brugsanvisning fastsættes bindende regler om anvendelse, opbevaring og bortskaffelse af stoffet, produktet eller varen.

§ 30 b. I forbindelse med salg- eller anvendelsesbegrænsninger efter § 30 kan ministeren, når hensynet til at forebygge sundhedsfare eller miljøskade gør dette særligt begrundet, bestemme eller fastsætte regler om, at bestemte kemiske stoffer eller produkter kun må sælges mod rekvisition til nærmere angivne erhvervsmæssige formål eller til en nærmere angiven kreds af erhvervsmæssige brugere.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsynsmyndighedernes påtegning af de i stk. 1 nævnte rekvisitioner, om rekvisitionernes indhold og form samt om, i hvilket omfang sådanne rekvisitioner skal opbevares af sælger og efter anmodning udleveres til tilsynsmyndigheden.

§ 30 c. Når hensynet til miljøbeskyttelsen i øvrigt taler herfor, kan ministeren, uden at betingelserne efter § 30 er opfyldt, træffe bestemmelse eller fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod salg eller anvendelse af de i § 30 nævnte stoffer, produkter eller varer.

Stk. 2. Salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1 kan fastsættes, hvis de pågældende stoffer, produkter eller varer kan erstattes af stoffer, produkter, varer eller metoder med samme anvendelsesområder, som i væsentlig grad begrænser forureningen i forbindelse med fremstillingen, brugen eller bortskaffelsen af de pågældende stoffer, produkter eller varer, eller som i øvrigt i væsentlig grad forbedrer mulighederne for anvendelse af renere teknologi.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for fastsættelse af salgs- eller anvendelsesbegrænsninger efter stk. 1, at den i stk. 2 nævnte erstatning af stoffer, produkter eller varer kan ske uden væsentlige samlede meromkostninger for virksomhederne og forbrugerne.

§ 30 d. Der kan ydes tilskud til forsknings- og udredningsprojekter til undersøgelse af de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske stoffer og produkter eller varer, der indeholder eller afgiver kemiske stoffer eller produkter.

Stk. 2. Til fremme af de i § 30 c nævnte hensyn kan der ydes tilskud til forsknings-, udrednings- og udviklingsprojekter vedrørende alternative stoffer, produkter, varer og metoder.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af de i stk. 1 og 2 nævnte tilskud.

§ 31. For at sikre, at et kemisk produkt ikke indebærer fare for sundheden eller medfører skade på miljøet, kan ministeren træffe bestemmelse eller fastsætte regler om sammensætningen af produktet. Der kan herunder stilles krav til, i hvilket omfang og på hvilken måde bestemte kemiske stoffer eller kemiske stoffer med nærmere angivne egenskaber må forekomme i produktet. Under samme betingelser kan der stilles krav til, i hvilket omfang urenheder må forekomme i produktet.

Stk. 2. Ministeren kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om produktets mikrobiologiske renhed.

§ 32. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter der til særlige formål eller i bestemte produkter kun må anvendes kemiske stoffer, der er tilladt til sådanne formål eller i sådanne produkter. Der kan stilles krav til de tilladte stoffers renhed og koncentration.

Stk. 2. Ministeren kan udfærdige fortegnelse over de tilladte stoffer og deres anvendelse.

§ 32 a. Ministeren kan i forbindelse med et forbud mod salg eller anvendelse efter § 30 eller § 38 påbyde en producent eller importør for egen regning at tilbagekalde stoffet, produktet eller varen fra forhandlere eller brugere, når det findes nødvendigt for at sikre, at stoffet, produktet eller varen ikke medfører alvorlig fare for sundheden eller alvorlig skade på miljøet.

Stk. 2. Forhandlere og brugere af et kemisk stof, et produkt eller en vare, som tilbagekaldes efter stk. 1, har pligt til at aflevere stoffet, produktet eller varen til producenten eller importøren efter dennes anvisning.

§ 32 b. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til dækning af udgifterne ved administration, tilsyn og kontrol i forbindelse med regler fastsat efter dette kapitel.

Kapitel 7

Godkendelse af kemiske stoffer og produkter til særlige formål

18. I § 33 indsættes efter stk. 1 som nyt stk.:

» Stk. 2. Ved et plantebeskyttelsesmiddel forstås i dette kapitel et bekæmpelsesmiddel, der er beskrevet som plantebeskyttelsesmiddel i bilaget til loven. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at grupper af kemiske stoffer og produkter skal behandles efter samme regler som plantebeskyttelsesmidler.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

19. I § 33, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som sidste punktum:

»Plantebeskyttelsesmidler godkendes dog for en periode af højst 10 år, henholdsvis højst 5 år. Miljøministeren kan i særlige tilfælde fastsætte en kortere godkendelsesperiode.«

§ 33. Et kemisk stof eller produkt, som anvendes til et formål, der er nævnt i bilaget til loven, skal før salg, import eller anvendelse af stoffet eller produktet være godkendt af miljøministeren.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om, at producenter og importører inden en fastsat frist skal ansøge om godkendelse af stoffer og produkter, der er klassificeret af Giftnævnet efter lov nr. 118 af 3. maj 1961 om midler til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og visse skadedyr samt om midler til regulering af plantevækst.

Stk. 3. Godkendelser meddeles for en periode af 8 år. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og »giftig« meddeles godkendelse dog for en periode af 4 år.

Stk. 4. Godkendelser, der er meddelt før 1. september 1987, bortfalder 1. september 1995. For kemiske stoffer og produkter klassificeret som »meget giftig« og »giftig« bortfalder godkendelsen dog 1. september 1991.

Stk. 5. Ministeren fastsætter nærmere regler om fornyelse af godkendelser samt om ophør af retten til salg eller import af et stof eller produkt, som ikke kan godkendes.

Stk. 6. Ministeren kan foretage ændringer i bilaget til loven.

§ 34. (Uændret).

§ 34. Ansøgningen om godkendelse efter § 33 skal indeholde sådanne oplysninger om stoffets eller produktets anvendelsesformål, sammensætning og mulige virkning på sundheden og miljøet, at de fornødne vilkår for godkendelsen kan fastsættes.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang der for bekæmpelsesmidler skal være foretaget afprøvning af midlernes effektivitet.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger en ansøgning skal indeholde. Det kan bestemmes, at en ansøgning skal indgives på et særligt skema.

20. I § 35, stk. 1 og 2, indsættes efter »miljøet«: », jf. dog stk. 3«.

21. I § 35 indsættes efter stk. 2 som nye stk.er:

» Stk. 3. Plantebeskyttelsesmidler godkendes dog efter principper, fastsat af De Europæiske Fællesskabers Ministerråd.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om principperne for godkendelse af bekæmpelsesmidler efter stk. 1-3.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

§ 35. Godkendelse kan ikke meddeles til stoffer eller produkter, som i forbindelse med anvendelsen eller den dermed forbundne håndtering og opbevaring er eller på grundlag af foreliggende undersøgelser eller erfaringer formodes at være særlig farlige for sundheden eller særlig skadelige for miljøet.

Stk. 2. Godkendelse kan ikke meddeles til et stof eller produkt, hvis der findes stoffer, produkter eller metoder med samme anvendelsesområde, som er eller på grundlag af foreliggende undersøgelser eller erfaringer formodes at være væsentlig mindre farlige for sundheden eller væsentlig mindre skadelige for miljøet.

Stk. 3. Godkendelse kan meddeles på nærmere fastsatte vilkår om stoffets eller produktets indhold, mængde, salg, import, emballering, reklamering og mærkning med forskrifter for anvendelse og opbevaring m.v. Godkendelse kan endvidere i særlige tilfælde meddeles på vilkår om, at der inden en fastsat frist foretages videregående undersøgelser til belysning af sådanne egenskaber ved stoffet eller produktet, som kan være af betydning for sundheden eller miljøet.

Stk. 4. Hvis et tidligere markedsført stof eller produkt godkendes på vilkår, der begrænser stoffets eller produktets hidtidige anvendelsesområde, kan godkendelse betinges af, at stoffet eller produktet sælges under et andet navn.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelsesordningen, herunder hvordan der må reklameres for et godkendt stof eller produkt.

Stk. 6. Forskrifter efter stk. 3 for anvendelse og opbevaring af det godkendte stof eller produkt kan bekendtgøres ved gengivelse heraf på emballagen efter ministerens nærmere bestemmelser.

22. Efter § 35 indsættes:

» § 35 a. Oplysninger om et eller flere nye aktive stoffer, som en ansøger har indsendt i forbindelse med godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, må ikke lægges til grund til fordel for en senere ansøger, medmindre

1) der foreligger en aftale herom med den første ansøger eller

2) der er forløbet ti år fra optagelsen af det aktive stof på en af EF-Kommissionen udarbejdet og offentliggjort liste over aktive stoffer, godkendt til brug i plantebeskyttelsesmidler (EF-Listen), eller fem år fra den dag, hvor der er truffet afgørelse om optagelsen på listen på grundlag af supplerende oplysninger. Udløber fem-årsperioden før ti-årsperioden, forlænges beskyttelsesperioden for de supplerende oplysninger, således at den udløber samtidigt med ti-årsperioden.

Stk. 2. Ved et nyt aktivstof forstås et aktivstof, der ikke senest den 26. juli 1993 har været solgt eller importeret som del i plantebeskyttelsesmiddel i et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber.

Stk 3. Oplysninger om et aktivstof, der ikke er omfattet af stk. 2, kan frit lægges til grund til fordel for en senere ansøger. Dog kan supplerende oplysninger, der indsendes efter den første optagelse på EF-Listen, jf. stk. 1, ikke anvendes til fordel for en senere ansøger i en periode på fem år, regnet fra afgørelsen, der er truffet på grundlag af de supplerende oplysninger.

Stk. 4. Oplysninger om plantebeskyttelsesmidler, som en ansøger har indsendt i forbindelse med godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, må ikke lægges til grund til fordel for en anden ansøger, medmindre

1) der er truffet aftale herom med den første ansøger eller

2) der er gået ti år fra den første godkendelse i et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, af et plantebeskyttelsesmiddel, hvor det aktive stof er optaget på EF-Listen, jf. stk. 1.

§ 35 b. Godkendelsesindehavere og ansøgere skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at indgå aftale, jf. § 35 a, således at der undgås gentagelse af forsøg på hvirveldyr. Såfremt parterne ikke kan blive enige om at dele oplysningerne, kan miljøministeren bestemme, at oplysningerne kan anvendes uanset § 35 a og fastsætte vilkårene herfor.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden for indgåelse af aftaler i henhold til stk. 1.«

23. § 36 affattes således:

» § 36. Den, der efter dette kapitel har fået godkendelse til import eller salg af et kemisk stof eller produkt, eller godkendelse til import eller salg af stoffer eller produkter, der indeholder eller består af mikroorganismer og vira, betaler afgift til hel eller delvis dækning af udgifterne ved

1) den godkendende myndigheds virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med disse stoffer og produkter og med deres anvendelse,

3) forskning i disse stoffers eller produkters indvirkning på sundhed eller miljø,

4) uddannelse af brugere af disse stoffer og produkter og oplysning om stoffernes og produkternes anvendelse og indvirkning på sundhed og miljø, herunder muligheden for at begrænse belastningen af sundhed og miljø,

5) forskning og udvikling med henblik på at nedbringe den samlede belastning af sundhed og miljø fra anvendelsen af disse stoffer og produkter.

Stk. 2. Afgiften er for hver godkendelse 500 kr. pr. kalenderår og 3 pct. af omsætningen (eksklusiv merværdiafgift) uden fradrag af kontantrabat.

Stk. 3. Den, der har fået klassificeret et kemisk stof eller produkt som bekæmpelsesmiddel af Giftnævnet, jf. § 13 i lov nr. 118 af 3. maj 1961, betaler afgift efter samme regler som den, der har en godkendelse.

Stk. 4. Den, der har fået godkendelse til salg eller import af organismer, der anvendes i stedet for kemiske stoffer og produkter, til formål omfattet af dette kapitel, betaler afgift efter samme regler som den, der har en godkendelse af et kemisk stof eller produkt.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af afgiften. Afgifter, der indbetales efter en af ministeren fastsat dato, forrentes med 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen at regne.«

§ 36. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenten eller importøren af et stof eller produkt, der er klassificeret af Giftnævnet eller godkendt i henhold til § 33, betaler gebyr til dækning af udgifterne ved

1) den godkendende myndigheds virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med godkendelsespligtige stoffer og produkter og med disses anvendelse,

3) forskning i godkendelsespligtige stoffers eller produkters indvirkning på sundhed og miljø og

4) uddannelse af brugere af godkendte stoffer eller produkter og oplysning om disse stoffers eller produkters anvendelse og indvirkning på sundhed og miljø.

24. Efter § 36 indsættes:

» § 36 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til hel eller delvis dækning af udgifterne ved behandling af sager efter dette kapitel.«

§ 37. (Uændret).

§ 37. Enhver producent eller importør af et kemisk stof eller produkt, som er godkendt efter § 33, skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i eller tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

25. I § 38 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Miljøministeren kan midlertidigt forbyde import, salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der allerede er godkendt i et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og hvor aktivstoffet i plantebeskyttelsesmidlet er optaget på EF-Listen, jf. § 35 a, stk. 1. Det er en betingelse, at der er en begrundet formodning om, at der foreligger en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.«

§ 38. En godkendelse kan tilbagekaldes, såfremt vilkårene herfor overtrædes eller nye oplysninger skønnes at gøre det nødvendigt.

Stk. 2. En godkendelse skal straks tilbagekaldes, såfremt det konstateres, at det pågældende kemiske stof eller produkt medfører alvorlig fare for sundheden eller miljøet.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på de klassificeringer, der er meddelt af Giftnævnet.

§ 38 a. (Uændret).

§ 38 a. Med henblik på at nedsætte det samlede forbrug af godkendelsespligtige stoffer og produkter kan ministeren fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af sådanne stoffer og produkter på bestemte arealer.

§ 38 b. (Uændret).

§ 38 b. Ministeren kan fastsætte regler om, at erhvervsmæssig anvendelse af bekæmpelsesmidler kun må foretages af personer med bevis for at have modtaget undervisning i miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlig anvendelse af disse midler.

Stk. 2. Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om undervisningens indhold samt om kravene til opnåelse af det i stk. 1 nævnte bevis.

§ 38 c. (Uændret).

§ 38 c. Ministeren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige for en ejendom, hvorpå der erhvervsmæssigt anvendes bekæmpelsesmidler, skal føre journal over brugen af disse midler.

Stk. 2. Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger, der skal indgå i den i stk. 1 nævnte journal.

Kapitel 8

Egenkontrol, oplysnings- og undersøgelsespligt

26. § 38 d affattes således:

» § 38 d. Enhver producent eller importør af et kemisk stof eller produkt eller anden vare, skal være i besiddelse af dokumentation for, at stoffet, produktet eller varen opfylder de krav, der er fastsat i denne lov, i regler, fastsat i medfør heraf samt i De Europæiske Fællesskabers forordninger om de kemiske stoffer, produkter og varer, der er omfattet af loven. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til dokumentationen.

Stk. 2. Enhver producent, der sælger et kemisk stof eller produkt, og enhver importør af et kemisk stof eller produkt skal være i besiddelse af følgende oplysninger om stoffet eller produktet:

1) handelsnavn eller -navne,

2) kemisk navn,

3) mængden, som importeres eller sælges,

4) for produkter: kemisk navn for indholdsstofferne samt vægtprocent for de indholdsstoffer, der er klassificeret som farlige eller på anden måde er reguleret.

Stk. 3. Hvis det viser sig umuligt for en importør at skaffe oplysninger, der er nævnt i stk. 2, er det tilstrækkeligt, hvis oplysninger er indsendt til det fælles register for Arbejdsministeriet og Miljøministeriet for stoffer, materialer og produkter (Produktregisteret), og importøren har fået en bekræftelse herpå fra Produktregisteret, jf. dog stk. 1, § 10, stk. 1, og § 19.

Stk 4. Oplysninger som nævnt i stk. 1-3 skal efter anmodning udleveres til ministeren eller tilsynsmyndighederne.

Stk. 5. Hvis en producent eller importør ikke opfylder kravene vedrørende oplysninger i stk. 1 - 3, kan ministeren eller tilsynsmyndighederne forbyde import, salg eller anvendelse af stoffet, produktet eller varen eller påbyde producenten eller importøren inden en bestemt frist at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at stoffet, produktet eller varen opfylder de fastsatte krav.«

§ 38 d. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter eller importører af et kemisk produkt eller en anden vare, hvoraf salg eller anvendelse er reguleret i regler fastsat i henhold til kapitel 6, skal være i besiddelse af dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav (egenkontrol). Dokumentationen skal efter anmodning udleveres til ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til den i stk. 1 nævnte dokumentation.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i de tilfælde, hvor en producent eller importør ikke opfylder kravene til dokumentation, fastsat i medfør af stk. 1 og 2, kan påbyde denne at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren for den ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de undersøgelser, hvorom der er givet påbud efter regler, fastsat i medfør af stk. 3, hvis påbudet ikke er efterkommet inden den faststte frist.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren uden forudgående påbud for den ansvarliges regning kan udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til kontrol af, at produktet eller varen opfylder de fastsatte krav, hvis producenten eller importøren ikke er i besiddelse af eller undlader at udlevere dokumentation herfor, jf. stk. 1, og hvis der er grund til at antage, at produktet eller varen kan indebære alvorlig sundhedsfare eller medføre alvorlig skade på miljøet.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenten eller importøren efter anmodning uden vederlag skal udlevere de nødvendige prøver af produktet eller varen til gennemførelse af de i stk. 4 og 5 nævnte undersøgelser.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre forhandlere af produktet eller varen end producenten eller importøren efter anmodning skal udlevere de i stk. 6 nævnte prøver af produktet eller varen for importørens eller producentens regning, hvis denne ikke selv kan opfylde udleveringspligten.

27. § 39 affattes således:

» § 39. Ud over de i § 38 d nævnte oplysninger m.v. skal enhver producent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig bruger af et kemisk stof eller produkt efter anmodning fra ministeren eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller produktet, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for myndighedernes administration eller kontrol af loven, af regler fastsat i medfør af loven og af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af loven omfattede kemiske stoffer og produkter. Det samme gælder for producenter, importører, forhandlere og erhvervsmæssige brugere af varer, der er omfattet af loven eller af forordninger som nævnt i 1. pkt.«

§ 39. Enhver producent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig bruger af et kemisk stof eller produkt skal efter anmodning fra ministeren eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller produktet, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for myndighedernes administration af loven. Det samme gælder for producenter, importører, forhandlere eller erhvervsmæssige brugere af varer omfattet af lovens kapitel 6.

28. Efter § 39 indsættes:

» § 39 a. § 38 d, stk. 4 og 5, og § 39 finder også anvendelse i tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed anmoder ministeren eller tilsynsmyndighederne om oplysninger som nævnt i § 38 d eller § 39 til brug for administration og kontrol af det pågældende lands lovgivning.«

29. I § 40, stk. 1, indføjes efter »miljøskadelige virkninger,»: »eller der mangler viden til at kunne bedømme sådanne virkninger,».

§ 40. Såfremt der er grund til at antage, at et kemisk stof eller produkt har sundhedsfarlige eller miljøskadelige virkninger, skal enhver producent eller importør af det pågældende stof eller produkt efter anmodning fra ministeren foretage eller lade foretage de nødvendige undersøgelser til belysning af sådanne virkninger.

Stk. 2. Foretager producenten eller importøren ikke inden for den fastsatte frist de undersøgelser, hvorom der er stillet krav efter stk. 1, kan ministeren foretage eller lade foretage de nævnte undersøgelser for producentens eller importørens regning.

§ 41. (Uændret).

§ 41. Enhver producent eller importør af et kemisk stof, som er anmeldt her i landet efter § 12, stk. 1, eller af et kemisk stof eller produkt, hvorom ansøgning om godkendelse er indgivet efter § 33, skal efter anmodning fra ministeren foretage eller lade foretage yderligere undersøgelser end allerede krævet i regler efter § 12 eller § 34.

30. I § 42, stk. 1, ændres »og mængden« til:», mængden og den tiltænkte anvendelse«.

§ 42. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører af kemiske stoffer eller produkter skal oplyse arten og mængden af de stoffer eller produkter, de sælger eller importerer, samt hvilken sammensætning produkterne har.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte oplysninger skal indgives på et særligt skema.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at myndigheder efter anmodning skal oplyse, hvilke producenter og importører der sælger eller importerer nærmere angivne kemiske stoffer og produkter, og i hvilken mængde.

31. I § 43, stk. 1, ændres »autoriserede« til: »akkrediterede eller på anden måde godkendte.«

§ 43. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og undersøgelser skal udføres efter bestemte metoder. Der kan i forbindelse hermed stilles krav til de udførende laboratoriers organisation og til dokumentation for kvaliteten af undersøgelsesarbejdet samt krav om inspektion og kontrol af laboratorierne. Endvidere kan ministeren stille krav om, at analyser og undersøgelser skal foretages på autoriserede laboratorier.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og undersøgelser foretaget i udlandet kan ligestilles med tilsvarende undersøgelser foretaget her i landet, når krav fastsat i medfør af stk. 1 må anses for opfyldt i forbindelse med de udenlandske undersøgelser.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyr til dækning af udgifterne til inspektion og kontrol med laboratorierne efter stk. 1.

Kapitel 9

Sagkyndige råd

§ 44. (Uændret).

§ 44. Miljøministeren nedsætter sagkyndige råd, som rådgiver myndighederne i spørgsmål om kemiske stoffer og produkter. Der kan fastsættes regler om, i hvilket omfang sådanne råd skal udtale sig, inden der træffes beslutning i visse sager.

Kapitel 10

Myndighederne

§ 45. Uændret).

§ 45. Miljøministeren kan henlægge sine opgaver efter loven til Miljøstyrelsen eller andre statslige myndigheder og institutioner. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over disse myndigheders afgørelser, herunder at disse myndigheder har den endelige administrative afgørelse i sådanne sager.

Stk. 2. Ved varetagelsen af de opgaver, der påhviler ministeren, bistås denne af Miljøstyrelsen og Levnedsmiddelstyrelsen. Efter forhandling med pågældende minister kan miljøministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, embedslægerne, toldvæsenet og politiet medvirker ved varetagelsen af opgaver efter loven.

32. I § 46, stk. 2, ændres »7« til: »9«.

§ 46. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af §§ 38 a-c.

Stk. 2. Ministeren kan i øvrigt bemyndige kommunalbestyrelsen eller den myndighed, der i øvrigt fører tilsyn og kontrol med den pågældende virksomhed efter reglerne i kapitel 7 i lov om miljøbeskyttelse til at udføre opgaver i forbindelse med tilsynet med, at loven og forskrifter udfærdiget efter loven overholdes.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1 og 2, herunder at tilsynsmyndighedens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 47. (Uændret).

§ 47. Ministeren kan fastsætte regler om den tilsyns- og kontrolvirksomhed, som de i § 45 og § 46 nævnte myndigheder skal udøve, og om samvirket mellem myndighederne i øvrigt.

§ 48. (Uændret).

§ 48. Tilsynsmyndighederne kan meddele påbud eller forbud, når der konstateres overtrædelse af loven og af regler fastsat i henhold til loven.

§ 49. (Uændret).

§ 49. Tilsynsmyndighederne og personer, der af disse myndigheder er bemyndiget dertil, har uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at tilvejebringe oplysninger til brug for beslutninger efter loven eller regler fastsat i henhold til loven.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.

33. I § 50 indsættes efter »prøver«: », her-under af varer«.

§ 50. Tilsynsmyndighederne kan åbne emballage og udtage prøver til nærmere undersøgelse uden vederlag. Kvittering for modtagelsen skal udfærdiges efter begæring. Producenten eller importøren af den udtagne prøve er forpligtet til at godtgøre en detailforhandler prøvens fakturapris mod forevisning af kvitteringen.

§ 51. (Uændret).

§ 51. Tilsynsmyndighederne har pligt til at give ministeren eller den myndighed, ministeren bestemmer, alle oplysninger vedrørende tilsyns- og kontrolvirksomheden.

34. Efter § 51 indsættes som nye bestemmelser i kapitel 10:

» § 51 a. Der opkræves en afgift på 500 kr. for udstedelse af eksportcertifikat til stoffer eller produkter, der er omfattet af loven eller af bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven. Er et tilsvarende certifikat udstedt før af den pågældende myndighed, er afgiften dog kun 100 kr. Hvis et eksportcertifikat ønskes udfærdiget på to hverdage eller derunder, er afgiften det dobbelte. Betalingen af afgift skal ske samtidigt med anmodningen om udstedelsen af certifikatet.

§ 51 b. Bestemmelserne i dette kapitel finder også anvendelse i forbindelse med administration og kontrol af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer. Bestemmelserne finder endvidere anvendelse i tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed anmoder ministeren eller tilsynsmyndighederne om oplysninger til brug for administration og kontrol af det pågældende lands lovgivning.«

Kapitel 11

Afgørelser

§ 52. (Uændret).

§ 52. Afgørelser efter denne lov meddeles skriftligt til de personer, organisationer og myndigheder, der kan klage over afgørelsen, jf. §§ 55 og 56, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.

Stk. 2. Påbud eller forbud kan meddeles mundtlig, når der er overhængende, alvorlig fare for sundheden, eller øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge alvorlig miljøskade. En mundtlig afgørelse skal snarest muligt tillige meddeles skriftligt.

§ 53. (Uændret).

§ 53. Påbud eller forbud skal indeholde en frist for afgørelsens efterkommelse. Når der foreligger særlige forhold kan det dog bestemmes, at påbud eller forbud skal efterkommes straks.

Stk. 2. Når særlige grunde taler herfor, kan det bestemmes, at klage over påbud eller forbud ikke skal have opsættende virkning.

§ 54. (Uændret).

§ 54. Afgørelser, der kan påklages, skal oplyse datoen for klagefristens udløb og i øvrigt indeholde oplysninger om, at

1) afgørelsen kan påklages skriftligt til Miljøklagenævnet, og at

2) klage skal være modtaget af Miljøklagenævnet senest ved klagefristens udløb.

Stk. 2. Påbud eller forbud skal tillige indeholde oplysning om, at klage har opsættende virkning, jf. dog § 53, stk. 2.

35. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Afgørelser om plantebeskyttelsesmidler, jfr. § 33, stk. 2, hvor det eller de aktive stoffer er optaget eller søgt optaget på en af EF-Kommissionen udarbejdet og offentliggjort liste over aktive stoffer, godkendt til brug i plantebeskyttelsesmidler, kan dog ikke indbringes for Miljøklagenævnet.«

36. I § 55, stk. 6, ændres »ankenævnets« til: »klagenævnets«.

§ 55. Det miljøklagenævn, der er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse, er klagemyndighed for afgørelser efter denne lovs kapitel 6 og 7, der træffes i første instans af den myndighed, ministeren bemyndiger hertil.

Stk. 2. Klage til Miljøklagenævnet kan indgives af

1) afgørelsens adressat og

2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 3. Miljøklagenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktion om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 4. Ved behandlingen af klagesager medvirker sagkyndige medlemmer, der beskikkes af miljøministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra

1) Industrirådet samt fra Landbrugsraadet, De Danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger og Dansk Erhvervsgartnerforening i forening.

2) Miljøstyrelsen og Direktoratet for Arbejdstilsynet i forening.

Stk. 5. Nævnet kan i øvrigt tilkalde sagkyndige til at afgive vejledende udtalelser.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ankenævnets sammensætning og virksomhed ved behandlingen af sager i henhold til denne lov.

§ 56. (Uændret).

§ 56. Ministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, hvilke personer, organisationer og myndigheder, der i øvrigt kan påklage afgørelser efter kapitel 6 og 7 eller afgørelser efter regler, der fastsættes med hjemmel i kapitel 6 og 7.

§ 57. (Uændret).

§ 57. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens dato.

Stk. 2. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Kapitel 12

37. Overskriften til Kapitel 12 ændres til: »Tavshedspligt og fortrolighed«.

Tavshedspligt

38. I § 58 indsættes nye stk. er:

» Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om tavshedspligt og om behandling af sager om aktindsigt, herunder om hvilke oplysninger der kan betragtes som fortrolige.«

Stk. 3. Fortrolige oplysninger kan kun videregives til en udenlandsk myndighed, når det

1) følger af international aftale eller forpligtelse, eller

2) er af væsentlig betydning for den udenlandske myndigheds kontrol og administration, og den pågældende myndighed er undergivet tavshedspligt i mindst samme omfang som danske myndigheder.'

§ 58. Den, der udøver eller har udøvet opgaver efter loven, er underkastet tavshedspligt efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 c.

Kapitel 13

Straf og ikrafttræden m.v.

39. I § 59, nr. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 1,»: »§ 13, stk. 1,» og »eller § 37« ændres til: », § 37 eller De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer.«

40. I § 59, nr. 3, ændres »§ 33, stk. 5« til: »§ 33, stk. 6«.

41. I § 59, nr. 4, ændres »§ 25, stk. 2« til: »§ 25, stk. 3« og »§ 35, stk. 3« til: »§ 35, stk. 5«.

42. I § 59, nr. 5, indsættes efter »§ 32 a«:», 38 d, stk. 5«.

43. I § 59, nr. 6, indsættes efter »oplysninger efter«: »§ 13, stk. 1, § 38 d,».

44. I § 59, nr. 7, udgår: »farligt«.

45. I § 59, nr. 8, ændres »§ 35, stk. 6« til: »§ 35, stk. 8«.

§ 59. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der

1) overtræder § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 19, § 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3 eller § 37,

2) undlader at indhente tilladelse efter § 25, stk. 2, eller at indhente godkendelse efter § 33, stk. 1,

3) undlader at efterkomme bestemmelse om ophør af retten til salg eller import af et stof eller produkt i medfør af regler fastsat i henhold til § 33, stk. 5,

4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 25, stk. 2, eller til en godkendelse efter § 35, stk. 3,

5) undlader at efterkomme forbud, påbud eller anmodning efter § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32 a eller § 48,

6) undlader at meddele oplysninger efter § 39, at foretage undersøgelser som nævnt i § 40 og § 41 eller at afgive prøver efter § 50,

7) undlader at klassificere og mærke et farligt stof i overensstemmelse med kravene i den liste, der udarbejdes i henhold til § 21,

8) overtræder forskrifter bekendtgjort på emballagen til et godkendt stof eller produkt, jf. § 35, stk. 6,

9) modvirker adgang til en ejendom i strid med § 49, eller

10) ved uforsvarlig omgang med farlige stoffer eller produkter udsætter menneskers eller husdyrs liv eller sundhed for fare eller forvolder ikke ubetydelig skade på miljøet.

46. I § 60 ændres »§ 25, stk. 2« til: »§ 25, stk. 3«.

§ 60. For overtrædelse af § 22, stk. 1, § 24, stk. 1 og 3, § 25, stk. 2, § 33, stk. 1 og § 35, stk. 3, kan der pålægges en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

47. I § 61 ændres »§ 12, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 12, stk. 1, 2 og 5, § 13, stk. 2«, »§ 22, stk. 2-5« ændres to steder til: »§ 22, stk. 2-4«, efter »§ 22 a« indsættes: »§ 22 b«, »§ 35, stk. 5« ændres til: » 35, stk. 8, § 38 b« og »§ 38 d, stk. 1, 3, 6 og 7,» udgår.

§ 61, I regler, der udstedes i henhold til § 7 a, § 10, stk. 4, § 12, stk. 1, 2 og 4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a, § 35, stk. 5, § 38 d, stk. 1, 3, 6 og 7, § 39, § 41, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf af enten bøde, af bøde eller hæfte eller af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. I regler, der er udstedt i henhold til § 22, stk. 3-5, § 23, § 26 og § 27, kan der fastsættes bødeansvar for en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

48. I § 61 a ændres »§ 12, stk. 1 og 4« til: »§ 12, stk. 1, 2 og 5«, » § 22, stk. 2-5« ændres til: »§ 22, stk. 2-4« og » § 32 a og § 38 d, stk. 1« ændres til: »og § 32 a«.

§ 61 a. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v., som omhandlet i § 59, nr. 1, 2, 4, 5, 7, 8 og 10, samt for overtrædelser af regler udstedt i henhold til § 7 a, § 10, stk. 4, § 12, stk. 1 og 4, § 22, stk. 2-5, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a og § 38 d, stk. 1.

49. I § 62 indsættes i 2. punktum efter »begået af«: » staten,» og efter »pålægges«: »staten,».

§ 62. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 63. Uændret.

§ 63. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

50. § 64 affattes således:

» § 64. Staten har udpantningsret for gebyrer og afgifter efter § 10 a, stk. 3, § 12, stk. 6, § 25, stk. 4, §32 b, § 36, § 36 a, § 40, stk. 2, og § 43, stk. 1, samt for afholdte undersøgelsesudgifter efter § 40, stk. 2.«

§ 64. Staten har udpantningsret for gebyrer efter § 10 a, stk. 3, § 25, stk. 4, § 32 b, § 36, § 38 d, stk. 4 og 5, § 40, stk. 2 og § 43, stk. 1, samt for afholdte undersøgelsesudgifter efter § 38 d, stk. 4 og 5 og § 40, stk. 2.

§ 65-69 (Uændrede).

§ 65. Loven træder i kraft den 1. oktober 1980.

§ 66. Følgende lovbestemmelser ophæves, jf. dog § 67 og § 68:

1) Lov nr. 118 af 3. maj 1961 om midler til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og visse skadedyr samt om midler til regulering af plantevækst.

2) Lov nr. 119 af 3. maj 1961 om gifte og sundhedsfarlige stoffer. Tidspunktet for ophævelsen af § 8 og § 11 fastsættes dog af miljøministeren.

3) § 7 i lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse.

4) § 8 i lov nr. 120 af 3. maj 1961 om udryddelse af rotter.

§ 67. Regler, der er fastsat i henhold til de i § 66 nævnte lovbestemmelser, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 68. Afgørelser truffet efter de regler, der er nævnt i § 66 og § 67, bevarer deres gyldighed, indtil der efter denne lov eller regler fastsat i henhold til denne lov træffes ny afgørelse. Overtrædelse af sådanne afgørelser straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 69. Sager, der ved lovens ikrafttræden er under behandling ved Giftnævnet, overgår til behandling efter reglerne i denne lov.

51. I § 70 udgår: », men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som følger af de særlige grønlandske forhold«.

§ 70. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer som følger af de særlige grønlandske forhold.

52. I Bilaget til loven tilføjes som nyt afsnit:

2. Plantebeskyttelsesmidler

Ved plantebeskyttelsesmidler i kapitel 7 forstås kemiske bekæmpelsesmidler, der har et eller flere af følgende formål:

- at beskytte planter eller planteprodukter mod skadegørere eller at forebygge sådanne skadegøreres angreb,

- at øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end som ernæring (for eksempel som vækstregulerende midler)

- at bevare planteprodukter, forsåvidt der ikke findes særlige fællesskabsbestemmelser om konserveringsmidler for sådanne produkter

- at ødelægge uønskede planter, at ødelægge plantedele, at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter.'

Liste over kemiske stoffer og produkter, som er omfattet af lovens kapitel 7

1. Bekæmpelsesmidler

A. Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til bekæmpelse af

a. plantesygdomme,

b. træødelæggende svamp,

c. uønsket plantevækst,

d. algevækst,

e. slimdannende organismer i papirmasse,

f. følgende laverestående dyr:

1. dyr, der må anses som skadelige for nytte- og kulturplanter,

2. utøj hos husdyr, herunder stuefugle,

3. skadedyr i korn, kornprodukter, foderstoffer og frø,

4. tekstilskadedyr,

5. skadedyr i tømmer og træværk,

6. insekter, snegle, mider og lignende og

7. regnorme og

g. følgende pattedyr: kaniner, mosegrise, muldvarpe, mus og rotter.

B. Afskrækningsmidler

Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til at forebygge skader, der forårsages af de under A. f. og g. nævnte skadedyr samt af vildtlevende pattedyr og fugle, eller bestemt til at holde disse dyr borte fra steder, hvor de ikke er ønskede.

C. Plantevækstreguleringsmidler

Kemiske stoffer og produkter, som uden at være egentlige plantenæringsstoffer eller grundforbedringsmidler er bestemt til at regulere planters vækst eller udvikling eller frøenes modning såsom

a. nedvisningsmidler,

b. respirations- og spiringshæmmere,

c. vækstretarderingsstoffer,

d. roddannere,

e. blomster- og frugtdannere,

f. spiringsfremmere,

g. blomstringssinkere,

h. udtyndingsstoffer,

i. hold-faststoffer,

j. podehjælpere.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 18-22, 35, 40, 45 og 52, samt § 59, nr. 4 og § 61, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, henholdsvis 47 med hensyn til § 35, stk. 5, træder dog først i kraft den 26. juli 1993. §1, nr. 25, træder i kraft ved ministerens bestemmelse.

Stk. 3. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende bestemmelser i loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter hidtil gældende regler.

Stk. 4. I regler, som udstedes i medfør af lovens § 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, kan miljøministeren fastsætte en frist for indsendelse af ansøgning om godkendelse af stoffer og produkter, som findes på markedet ved reglernes ikrafttræden.

Lov nr. 285 af 13. maj 1987 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter, der angår §§ 30, 33, 35, 36, 38a-c, 46, 59, 60, 61, 62 og 63, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. september 1987. Lov nr. 341 af 24. maj 1989 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter, der angår §§ 1, 7, 7 a, 8, 9, 10, 10 a, 11, 12, 13-18, 20, 22, 22 a, 24-29, 30, 30 a, 30 b, 30 c, 30 d, 31, 32 a, 32 b, 33, 36, 38 d, 39, 40, 41, 42, 43, 45, 46, 52-57, 58, 59, 60, 61, 61 a og 64 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1989.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende bestemmelser i loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 26. august 1987, forbliver i kraft indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter hidtil gældende regler.

Stk. 3. Sager, der ved lovens ikrafttræden er under behandling i Miljøankenævnet, færdigbehandles efter hidtil gældende regler.

Bilag 2

RÅDETS DIREKTIV

af 15. juli 1991

om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

Efter 2. behandling den 11. december 1992

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989, som ændret ved § 114, stk. 4, nr. 4, i lov nr. 358 af 6. juni 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvad der forstås ved kemiske stoffer og produkter.«

2. § 5 affattes således:

»§ 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at stoffer og produkter, som indeholder eller består af mikroorganismer og vira, helt eller delvis skal være omfattet af lovens bestemmelser.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at organismer, der anvendes i stedet for kemiske stoffer og produkter eller tjener til formål inden for lovens område, helt eller delvis skal være omfattet af lovens bestemmelser.«

3. § 7, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. I § 10, stk. 1, indsættes efter »produkt skal«:

», ud over de oplysninger, der er nævnt i § 38 d,».

5. § 10, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3 nævnte forbud mod vildledende markedsføring, herunder om, at bestemte udsagn eller angivelser anses for vildledende, og at bestemte oplysninger skal gives i forbindelse med markedsføring af et stof eller produkt.«

6. § 11, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Et kemisk stof anses for nyt, når det ikke er optaget på den af EF-Kommissionen udarbejdede og offentliggjorte liste EINECS (europæisk fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer).«

7. § 12 affattes således:

» § 12. Enhver producent eller importør, der vil sælge eller importere et nyt kemisk stof, jf. § 11, skal inden salg eller import indgive anmeldelse herom efter regler fastsat af ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stoffer tidligst må importeres eller sælges efter udløbet af en nærmere angiven frist regnet fra modtagelsen af anmeldelsen.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som anmeldelsen skal indeholde. Ministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang anmeldelsen skal indeholde oplysninger, som tidligere er indgivet af en anden anmelder, eller som ministeren på anden måde råder over, og regler om, at en anmelder skal dele oplysninger med en senere anmelder, og om betingelserne herfor.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldelsens form, herunder at anmeldelsen skal indgives på et særligt skema eller på et specificeret elektronisk medie.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse for et importeret stof kan indgives af en anden end importøren, og betingelserne herfor, herunder hvilke pligter der i så fald påhviler importøren.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en anmelder af et nyt kemisk stof skal betale et gebyr til hel eller delvis dækning af udgifterne ved behandling af anmeldelsen og tilsyn og kontrol med reglerne om anmeldelse af nye kemiske stoffer.«

8. Efter § 12 indsættes i kapitel 3:

» § 13. Enhver anmelder af et nyt kemisk stof skal underrette ministeren om væsentlige ændringer i eller tilføjelser til de allerede indsendte oplysninger.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, under hvilke omstændigheder en anmelder af et nyt kemisk stof skal foretage eller lade foretage bestemte yderligere undersøgelser og give bestemte yderligere oplysninger end allerede krævet efter regler udstedt i medfør af § 12.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en anmelder af et nyt kemisk stof skal betale et gebyr til hel eller delvis dækning af udgifterne ved behandling af de i stk. 2 nævnte yderligere undersøgelser og oplysninger.

§ 14. Miljøministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra pligten til at indgive anmeldelse efter § 12.«

9. I overskriften til kapitel 4 udgår »farlige«.

10. I § 20, stk. 1, ændres »betragtes« til: »klassificeres«.

11. § 21 affattes således:

» § 21. Miljøministeren kan udarbejde en liste over stoffer, der er klassificeret som farlige, med angivelse af klassificeringen og krav vedrørende emballering, mærkning og anvendelse, der gælder for hvert stof på listen og for produkter, hvori stoffet indgår.«

12. § 22 affattes således:

»§ 22. Et kemisk stof eller produkt, der er klassificeret som farligt, må kun sælges i en stærk, hel og forsvarligt tillukket emballage, der er forsynet med særlig mærkning på dansk, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om emballering af de i stk. 1 nævnte stoffer og produkter, herunder om undtagelse fra kravene i stk. 1, om udformning af emballage og om, at bestemte emballagematerialer og -typer skal anvendes, og at sådan emballage ikke må anvendes til andre varer. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om emballering af andre stoffer og produkter end de i stk. 1 nævnte, såfremt deres egenskaber gør særlige krav til emballagen påkrævet.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om mærkning af de i stk. 1 nævnte stoffer og produkter, herunder om undtagelser fra mærkningspligten, og om mærkning af andre kemiske stoffer og produkter end de i stk. 1 nævnte. Der kan herunder stilles krav til etikettens udformning og indhold og om, hvilke andre sprog der i særlige tilfælde kan anvendes ved mærkningen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at emballagen skal være forsynet med følbar advarselsmærkning, og om udformningen heraf.

Stk. 4. Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte regler om mærkning af andre varer end de i stk. 1 og 3 nævnte, når varen indeholder eller afgiver et kemisk stof eller produkt, hvis egenskaber gør en sådan mærkning påkrævet.«

13. Efter § 22 a indsættes:

» § 22 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en producent eller importør af et kemisk stof eller produkt har pligt til på anmodning at videregive bestemte oplysninger om stoffet eller produktet til en anden, som agter at anvende stoffet eller produktet, og for hvem oplysningerne er nødvendige til opfyldelse af krav fastsat i denne lov, regler i henhold til denne lov eller i De Europæiske Fællesskabers forordninger om de kemiske stoffer, produkter eller varer, der er omfattet af loven.«

14. I § 23 ændres »farlige stoffer og produkter« til: »stoffer og produkter, der skal klassificeres som farlige«.

15. I § 25, stk. 1, nr. 1, litra d, ændres »autoriseret af Statens Tekniske Prøvenævn« til: »akkrediteret, jf. Industriministeriets regler herom«.

16. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »fremstillingsvirksomheder« til: »virksomheder«.

17. § 25, stk. 2 og 3, affattes således:

» Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1, nr. 3, omhandlede meddelelse til miljøministeren efter forhandling med arbejdsministeren, om den i stk. 1, nr. 2, omhandlede meddelelse til Arbejdstilsynet, herunder om fornyet meddelelse, og om meddelelsens indhold og form.

Stk. 3. Kun apotekere og de forhandlere, der på nærmere bestemte vilkår har fået tilladelse hertil af ministeren, må sælge meget giftige og giftige stoffer og produkter til andre virksomheder, institutioner og personer end de i stk. 1 nævnte.«

18. I § 33 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Ved et plantebeskyttelsesmiddel forstås i dette kapitel et bekæmpelsesmiddel, der er beskrevet som plantebeskyttelsesmiddel i bilaget til loven. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at grupper af kemiske stoffer og produkter skal behandles efter samme regler som plantebeskyttelsesmidler.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

19. I § 33, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som sidste pkt.:

»Plantebeskyttelsesmidler godkendes dog for en periode af højst 10 år henholdsvis højst 5 år. Miljøministeren kan i særlige tilfælde fastsætte en kortere godkendelsesperiode.«

20. I § 35, stk. 1 og 2, indsættes efter »miljøet«: », jf. dog stk. 3«.

21. I § 35 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Plantebeskyttelsesmidler godkendes dog efter principper fastsat af De Europæiske Fællesskabers Ministerråd.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om principperne for godkendelse af bekæmpelsesmidler efter stk. 1-3.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

22. Efter § 35 indsættes:

» § 35 a. Oplysninger om et eller flere nye aktive stoffer, som en ansøger har indsendt i forbindelse med godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, må ikke lægges til grund til fordel for en senere ansøger, medmindre

1) der foreligger en aftale herom med den første ansøger eller

2) der er forløbet ti år fra optagelsen af det aktive stof på en af EF-Kommissionen udarbejdet og offentliggjort liste over aktive stoffer godkendt til brug i plantebeskyttelsesmidler (EF-listen) eller fem år fra den dag, hvor der er truffet afgørelse om optagelsen på listen på grundlag af supplerende oplysninger. Udløber femårsperioden før tiårsperioden, forlænges beskyttelsesperioden for de supplerende oplysninger, således at den udløber samtidig med tiårsperioden.

Stk. 2. Ved et nyt aktivstof forstås et aktivstof, der ikke senest den 26. juli 1993 har været solgt eller importeret som del i plantebeskyttelsesmiddel i et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 3. Oplysninger om et aktivstof, der ikke er omfattet af stk. 2, kan frit lægges til grund til fordel for en senere ansøger. Dog kan supplerende oplysninger, der indsendes efter den første optagelse på EF-listen, jf. stk. 1, ikke anvendes til fordel for en senere ansøger i en periode på fem år regnet fra afgørelsen, der er truffet på grundlag af de supplerende oplysninger.

Stk. 4. Oplysninger om plantebeskyttelsesmidler, som en ansøger har indsendt i forbindelse med godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, må ikke lægges til grund til fordel for en anden ansøger, medmindre

1) der er truffet aftale herom med den første ansøger eller

2) der er gået ti år fra den første godkendelse i et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, af et plantebeskyttelsesmiddel, hvor det aktive stof er optaget på EF-listen, jf. stk. 1.

§ 35 b. Godkendelsesindehavere og ansøgere skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at indgå aftale, jf. § 35 a, således at der undgås gentagelse af forsøg på hvirveldyr. Såfremt parterne ikke kan blive enige om at dele oplysningerne, kan miljøministeren bestemme, at oplysningerne kan anvendes uanset § 35 a, og fastsætte vilkårene herfor.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden for indgåelse af aftaler i henhold til stk. 1.«

23. § 36 affattes således:

» § 36. Den, der har fået en godkendelse efter § 33, betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår.

Stk. 2. Den, der her i landet producerer eller fra udlandet får leveret bekæmpelsesmidler, der er godkendt efter § 33, betaler en afgift på 3 pct. af beregningsgrundlaget. Beregningsgrundlaget fastsættes til den årlige omsætning med de godkendte midler eksklusive merværdiafgift og før eventuelt fradrag af kontantrabat. For midler, der leveres fra udlandet til eget forbrug, fastsættes beregningsgrundlaget til den fakturerede værdi tillagt eventuel told og 20 pct. af det derved fremkomne beløb.

Stk. 3. Den, der har registreringen af et middel, der er klassificeret som et bekæmpelsesmiddel af Giftnævnet, jf. § 13 i lov nr. 118 af 3. maj 1961, og den, der producerer eller fra udlandet får leveret sådanne midler, betaler afgifter efter samme regler som dem, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Den, der har fået en godkendelse efter § 33 vedrørende et bekæmpelsesmiddel, der består af organismer, og den, der producerer eller fra udlandet får leveret sådanne bekæmpelsesmidler, betaler afgifter efter samme regler som dem, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 5. Ved erhvervsmæssig modtagelse af bekæmpelsesmidler, der leveres fra udlandet, skal modtageren inden afsendelsen af midlerne anmelde sig hos miljøministeren. Anmeldelsen er gældende for fem år. For modtagere, der udelukkende får leveret bekæmpelsesmidler til eget forbrug, gælder anmeldelsen dog for et år, medmindre modtageren over for miljøministeren tilkendegiver, at anmeldelsen gælder fem år.

Stk. 6. Udgør afgifterne efter stk. 1-4 i alt under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Anmeldelse efter stk. 5 skal ikke foretages, hvis beregningsgrundlaget for afgiften, jf. stk. 2, er mindre end 1.670 kr. pr. år.

Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af afgifterne, om afgiftspligtige virksomheders regnskab med godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler samt om revisorpåtegning af angivelser. Afgifter, der indbetales efter en af ministeren fastsat dato, forrentes med 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen at regne, dog mindst 50 kr.

Stk. 8. Afgifterne efter denne bestemmelse anvendes til hel eller delvis dækning af udgifterne ved

1) den godkendende myndigheds virksomhed,

2) tilsyn og kontrol med disse stoffer og produkter og med deres anvendelse,

3) forskning i disse stoffers eller produkters indvirkning på sundhed eller miljø,

4) uddannelse af brugere af disse stoffer og produkter og oplysning om stoffernes og produkternes anvendelse og indvirkning på sundhed og miljø, herunder muligheden for at begrænse belastningen af sundhed og miljø,

5) forskning og udvikling med henblik på at nedbringe den samlede belastning af sundhed og miljø fra anvendelsen af disse stoffer og produkter.«

24. Efter § 36 indsættes:

» § 36 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til hel eller delvis dækning af udgifterne ved behandling af sager efter dette kapitel.«

25. I § 38 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Miljøministeren kan midlertidigt forbyde import, salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der allerede er godkendt i et land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, og hvor aktivstoffet i plantebeskyttelsesmidlet er optaget på EF-listen, jf. § 35 a, stk. 1. Det er en betingelse, at der er en begrundet formodning om, at der foreligger en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.«

26. I § 38 b indsættes som nyt stykke:

» Stk. 3. Der kan opkræves betaling til dækning af kursusudgifterne ved undervisning, jf. stk. 1, i det omfang udgifterne ikke dækkes af forskellige tilskudsordninger til undervisning.«

27. § 38 d affattes således:

» § 38 d. Enhver producent eller importør af et kemisk stof eller produkt eller anden vare skal være i besiddelse af dokumentation for, at stoffet, produktet eller varen opfylder de krav, der er fastsat i denne lov, i regler fastsat i medfør heraf samt i De Europæiske Fællesskabers forordninger om de kemiske stoffer, produkter og varer, der er omfattet af loven. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til dokumentationen.

Stk. 2. Enhver producent, der sælger et kemisk stof eller produkt, og enhver importør af et kemisk stof eller produkt skal være i besiddelse af følgende oplysninger om stoffet eller produktet:

1) handelsnavn eller -navne,

2) kemisk navn,

3) mængden, som importeres eller sælges,

4) for produkter: kemisk navn for indholdsstofferne samt vægtprocent for de indholdsstoffer, der er klassificeret som farlige eller på anden måde er reguleret.

Stk. 3. Hvis det viser sig umuligt for en importør at skaffe oplysninger, der er nævnt i stk. 2, er det tilstrækkeligt, hvis oplysninger er indsendt til det fælles register for Arbejdsministeriet og Miljøministeriet for stoffer, materialer og produkter (Produktregisteret) og importøren har fået en bekræftelse herpå fra Produktregisteret, jf. dog stk. 1, § 10, stk. 1, og § 19.

Stk. 4. Oplysninger som nævnt i stk. 1-3 skal efter anmodning udleveres til ministeren eller tilsynsmyndighederne.

Stk. 5. Hvis en producent eller importør ikke opfylder kravene vedrørende oplysninger i stk. 1-3, kan ministeren eller tilsynsmyndighederne forbyde import, salg eller anvendelse af stoffet, produktet eller varen eller påbyde producenten eller importøren inden en bestemt frist at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at stoffet, produktet eller varen opfylder de fastsatte krav.«

28. § 39 affattes således:

» § 39. Ud over de i § 38 d nævnte oplysninger m.v. skal enhver producent, importør, forhandler eller erhvervsmæssig bruger af et kemisk stof eller produkt efter anmodning fra ministeren eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller produktet, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for myndighedernes administration eller kontrol af loven, af regler fastsat i medfør af loven og af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af loven omfattede kemiske stoffer og produkter. Det samme gælder for producenter, importører, forhandlere og erhvervsmæssige brugere af varer, der er omfattet af loven eller af forordninger som nævnt i 1. pkt.«

29. Efter § 39 indsættes:

» § 39 a. § 38 d, stk. 4 og 5, og § 39 finder også anvendelse i tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed anmoder ministeren eller tilsynsmyndighederne om oplysninger som nævnt i § 38 d eller § 39 til brug for administration og kontrol af det pågældende lands lovgivning.«

30. I § 40, stk. 1, indføjes efter »miljøskadelige virkninger,»: »eller der mangler viden til at kunne bedømme sådanne virkninger,».

31. I § 42, stk. 1, ændres »og mængden« til:», mængden og den tiltænkte anvendelse«.

32. I § 43, stk. 1, ændres »autoriserede« til: »akkrediterede eller på anden måde godkendte«.

33. I § 46, stk. 2, ændres »7« til: »9«.

34. I § 50 indsættes efter »prøver«: », herunder af varer«.

35. Efter § 51 indsættes som nye bestemmelser i kapitel 10:

» § 51 a. Der opkræves en afgift på 500 kr. for udstedelse af eksportcertifikat til stoffer eller produkter, der er omfattet af loven eller af bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven. Er et tilsvarende certifikat udstedt før af den pågældende myndighed, er afgiften dog kun 100 kr. Hvis et eksportcertifikat ønskes udfærdiget på to hverdage eller derunder, er afgiften det dobbelte. Betalingen af afgift skal ske samtidig med anmodningen om udstedelsen af certifikatet.

§ 51 b. Bestemmelserne i dette kapitel finder også anvendelse i forbindelse med administration og kontrol af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer. Bestemmelserne finder endvidere anvendelse i tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed anmoder ministeren eller tilsynsmyndighederne om oplysninger til brug for administration og kontrol af det pågældende lands lovgivning.«

36. I § 55, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Afgørelser om plantebeskyttelsesmidler, jf. § 33, stk. 2, hvor det eller de aktive stoffer er optaget eller søgt optaget på en af EF-Kommissionen udarbejdet og offentliggjort liste over aktive stoffer godkendt til brug i plantebeskyttelsesmidler, kan dog ikke indbringes for Miljøklagenævnet.«

37. I § 55, stk. 6, ændres »ankenævnets« til: »klagenævnets«.

38. Overskriften til kapitel 12 ændres til:

»Tavshedspligt og fortrolighed«.

39. I § 58 indsættes som nye stykker:

» Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om tavshedspligt og om behandling af sager om aktindsigt, herunder om hvilke oplysninger der kan betragtes som fortrolige.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger kan kun videregives til en udenlandsk myndighed, når det

1) følger af international aftale eller forpligtelse eller

2) er af væsentlig betydning for den udenlandske myndigheds kontrol og administration og den pågældende myndighed er undergivet tavshedspligt i mindst samme omfang som danske myndigheder.«

40. I § 59 ændres »1 år« til: »2 år«.

41. I § 59, nr. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 1,»: »§ 13, stk. 1,», og »eller § 37« ændres til: », § 37 eller De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer.«

42. I § 59, nr. 3, ændres »§ 33, stk. 5« til: »§ 33, stk. 6«.

43. I § 59, nr. 4, ændres »§ 25, stk. 2« til: »§ 25, stk. 3« og »§ 35, stk. 3« til: »§ 35, stk. 5«.

44. I § 59, nr. 5, indsættes efter »§ 32 a«:», 38 d, stk. 5,».

45. § 59, nr. 6, affattes således:

»6) undlader at anmelde sig efter § 36, stk. 5,».

46. I § 59 indsættes efter nr. 6 som nye numre:

7) undlader at meddele oplysninger efter § 13, stk. 1, § 38 d, stk. 4, jf. stk. 1-3 eller § 39,

8) undlader at foretage undersøgelser som nævnt i § 40 eller § 41 eller undlader at afgive prøver efter § 50,».

Nr. 7-10 bliver herefter nr. 9-12.

47. I § 59, nr. 7, udgår »farligt«.

48. I § 59, nr. 8, ændres »§ 35, stk. 6« til: »§ 35, stk. 8«.

49. I § 60 ændres »§ 25, stk. 2« til: »§ 25, stk. 3«.

50. § 61 affattes således:

» § 61. I regler, der udstedes i henhold til § 7 a, § 10, stk. 4, § 12, stk. 1, 2 og 5, § 13, stk. 2, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 22 b, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 31, § 32, § 32 a, § 35, stk. 7, § 36, stk. 7, § 36 a, § 38 a, § 38 b, § 38 c, § 39, § 41, § 42 og § 43, kan der fastsættes straf af enten bøde, bøde eller hæfte eller bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. I regler, der er udstedt i henhold til § 22, stk. 2-4, § 23, § 26 og § 27, kan der fastsættes bødeansvar for en producent, en importør eller en virksomheds ejer eller bruger, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.«

51. I § 61 a ændres »§ 12, stk. 1 og 4« til: »§ 12, stk. 1, 2 og 5«, »§ 22, stk. 2-5« ændres til: »§ 22, stk. 2-4«, og »§ 32 a og § 38 d, stk. 1« ændres til: »og § 32 a«.

52. I § 62 indsættes i 2. pkt. efter »begået af«: »staten,» og efter »pålægges«: »staten,».

53. § 64 affattes således:

» § 64. Staten har udpantningsret for gebyrer og afgifter efter § 10 a, stk. 3, § 12, stk. 6, § 25, stk. 4, § 32 b, § 36, § 36 a, § 40, stk. 2, og § 43, stk. 1, og for afholdte undersøgelsesudgifter efter § 40, stk. 2.«

54. I § 70 udgår », men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som følger af de særlige grønlandske forhold«.

55. I bilaget til loven tilføjes som nyt afsnit:

» 2. Plantebeskyttelsesmidler

Ved plantebeskyttelsesmidler i kapitel 7 forstås kemiske bekæmpelsesmidler, der har et eller flere af følgende formål:

- at beskytte planter eller planteprodukter mod skadegørere eller at forebygge sådanne skadegøreres angreb,

- at øve indflydelse på planters livsprocesser på anden måde end som ernæring (for eksempel som vækstregulerende midler),

- at bevare planteprodukter, for så vidt der ikke findes særlige Fællesskabsbestemmelser om konserveringsmidler for sådanne produkter,

- at ødelægge uønskede planter, at ødelægge plantedele, at bremse eller forebygge uønsket vækst af planter.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 18-22, 36, 42, 48 og 55, samt § 59, nr. 4, og § 61, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 43, henholdsvis nr. 50, med hensyn til § 35, stk. 5, træder dog først i kraft den 26. juli 1993. § 1, nr. 25, træder i kraft ved ministerens bestemmelse.

Stk. 3. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende bestemmelser i loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter hidtil gældende regler.

Stk. 4. I regler, som udstedes i medfør af lovens § 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, kan miljøministeren fastsætte en frist for indsendelse af ansøgning om godkendelse af stoffer og produkter, som findes på markedet ved reglernes ikrafttræden.

Officielle noter

(* 1) Indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 91/414, EF-Tidende 1991 L 230, side 1, direktiv 88/379 EF-Tidende 1988 L 187, s. 14 og direktiv 92/32 EF-Tidende 1992 L 154 s. 1.