Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 18

Forslag til Forslag til Lov om jagt og vildtforvaltning (* 1)

Fremsat af miljøministeren (Per Stig Møller) Ændringsforslag stillet den 23. apri

den 7. oktober 1992

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. april 1993

Lov nr. 269 af 06/05/1993

Den fulde tekst

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Lovens formål er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf ved

1) at beskytte vildtet, særlig i yngletiden,

2) at sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder gennem oprettelse af vildtreservater og ved på anden måde at etablere, retablere og beskytte vildtets levesteder og

3) at regulere jagten således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter.

Stk. 2. Ved lovens administration skal hensynet til befolkningens rekreative behov afvejes over for hensynet til beskyttelse af vildtet.

§ 2. Lovens regler om vildt gælder for pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur. Reglerne gælder også for pattedyr og fugle, som er udsat eller er undsluppet menneskelig varetægt, og som har etableret vildtlevende, reproducerende bestande i naturen, medmindre de traditionelt betragtes som husdyr.

Stk. 2. Lovens regler om jagt gælder for alle handlinger, der med egnet middel har til formål at efterstræbe vildt, uanset om der i forbindelse med jagten fanges eller nedlægges vildt.

Kapitel 2

Generelle

vildtforvaltningsbestemmelser

§ 3. Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:

1) Der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar-31. august.

2) Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter.

3) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf.

§ 4. Jagt må kun finde sted i tiden fra solopgang til solnedgang.

Stk. 2. Miljøministeren kan for visse bestemte vildtarter fastsætte regler, der udvider eller begrænser det tidsrum, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan omfatte hele landet, nærmere afgrænsede områder, fiskeriterritoriet eller dele heraf.

§ 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om,at visse vildtarter i nærmere bestemte områder kun må jages efter tilladelse fra ministeren.

§ 6. Med henblik på at beskytte vildtet eller regulere udnyttelsen heraf kan miljøministeren fastsætte regler om, herunder forbud mod

1) udsætning, indfangning og hold af vildt,

2) handel med og besiddelse af vildt og dele heraf og

3) indsamling af, handel med og besiddelse af æg fra fuglevildt.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om kontrol med og registrering af hold af vildt, herunder regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vildtarter.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om registrering af private ægsamlinger.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kun personer eller virksomheder, der af ministeren har fået autorisation hertil, må behandle og pleje tilskadekommet vildt. Der kan tillige fastsættes regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.

§ 7. Med henblik på at beskytte visse fuglereder i yngletiden og opholdssteder for flagermus kan miljøministeren fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse af redesteder.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om aflevering af vildt, der findes dødt i naturen.

§ 8. Billed- og lydoptagelser samt registrering og iagttagelse ved reder og ynglepladser må ikke ske på en sådan måde, at vildtet og dets yngel forulempes.

§ 9. Mærkning af vildt må kun foretages efter tilladelse fra miljøministeren.

§ 10. Vildtarter, der ikke er fastsat jagttid for, må kun konserveres af personer eller virksomheder, der af miljøministeren har fået autorisation til erhvervsmæssig konservatorvirksomhed.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.

§ 11. Personer, der af miljøministeren bemyndiges til at opspore og aflive nødstedt vildt, har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til privat område.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om opsporing og aflivning af nødstedt vildt.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om udstedelse og tilbagekaldelse af den legitimation, der er nævnt i stk. 1.

§ 12. Til fremme af de interesser, som loven tilsigter at varetage, kan miljøministeren yde tilskud til

1) ophjælpning af vildtbestanden, herunder forbedring af vildtets levesteder,

2) oplysning om jagt og vildtpleje,

3) landsdækkende jagtforeninger,

4) gennemførelse af forvaltningsplaner for sjældne eller truede vildtarter,

5) forskning, uddannelse og overvågning og

6) andre jagt- og vildtforvaltningsformål efter miljøministerens nærmere bestemmelse.

Kapitel 3

Jagtretten

§ 13. Ingen må jage, hvor den pågældende ikke har jagtret, medmindre den jagtberettigedes samtykke foreligger.

§ 14. Jagtretten på en ejendom tilkommer ejendommens ejer.

Stk. 2. På ferske vande, der ikke er undergivet særlig ejendomsret, tilkommer jagtretten ejerne af de tilstødende ejendomme, således at en ejer har jagtret på den del af vandet, der ligger nærmere den pågældendes ejendom end nogen anden ejendom.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, jagtretten i medfør af de hidtil gældende regler tilkommer andre.

§ 15. Enhver med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikkeerhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet som fastlagt ved lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Jagtretten gælder fra højeste daglige vandstandslinie.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis jagten fra ældre tid tilkommer den eller de jagtberettigede på de tilgrænsende landarealer.

§ 16. Der må ikke drives jagt på eller fra offentlig vej eller sti.

Stk. 2. Det er dog tilladt at tilegne sig vildt, der er beskudt på egen jagtgrund, når det falder på tilgrænsende offentlig vej eller sti.

§ 17. Den, der har beskudt vildt på sin egen jagtgrund, må ikke tilegne sig vildtet, når det falder på en anden persons jagtgrund. Ejeren eller den jagtberettigede skal snarest muligt underrettes om vildtet.

§ 18. Der må ikke drives jagt på arealer, der er mindre end 1 ha.

Stk. 2. Kun ejendommens ejer og dennes husstand må drive jagt på et areal, der er mindre end 5 ha. Hvis jagtretten er overdraget sammen med brugsretten til ejendommen, må jagten kun drives af den, der har brugsretten, og dennes husstand.

Stk. 3. Begrænsningerne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis der er indgået aftale om, at jagten på arealet udøves sammen med jagten på tilgrænsende arealer, således at det samlede areal overstiger de nævnte arealgrænser.

Stk. 4. På arealer, der ejes af mindst 4 personer i fællesskab, må der ikke drives jagt, medmindre der er indgået en skriftlig aftale om jagtudøvelsen, som er tiltrådt af mindst 3/4 af ejerne.

Stk. 5. Reglen i stk. 4 gælder ikke, hvis der til en anpart er knyttet rådighed over en bestemt, afgrænset del af arealet. Jagt på sådanne delarealer er omfattet af reglerne i stk. 1-3.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om udøvelse af jagt i nærheden af indhegninger, bure og lignende, hvor der opdrættes eller har været opdrættet vildt.

§ 19. Der må ikke under jagt afgives skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, medmindre der foreligger samtykke fra beboeren.

Stk. 2. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone.

§ 20. Grundejerens jagtret må ikke afhændes særskilt eller på anden måde varigt adskilles fra ejendomsretten.

Stk. 2. Ejeren kan dog overdrage jagtretten til andre for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige 30 år ad gangen.

Stk. 3. Ved overdragelse af brugsretten til en ejendom eller dele heraf skal jagtretten, for så vidt den tilkommer ejendommens ejer, anses for omfattet af brugsretten, medmindre andet er aftalt.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at overdragelse af retten til jagt på bestemte vildtarter kun kan ske for et nærmere fastsat tidsrum.

§ 21. Hvis jagtretten i medfør af de hidtil gældende regler tilkommer en anden end ejendommens ejer, kan ejeren kræve jagtretten afløst ved betaling af et beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af jagtlejen på afløsningstidspunktet.

Stk. 2. Hvis indehaveren af jagtretten ikke vil anerkende afløsningen, skal vedkommende anlægge sag ved de almindelige domstole inden 6 uger fra modtagelsen af kravet om afløsning. I modsat fald er afløsningen bindende fra udløbet af de 6 uger. Sagsanlæg inden for fristen har opsættende virkning.

Kapitel 4

Jagtrettens udøvelse

§ 22. Ingen må jage på en måde, der

1) udsætter vildtet for unødige lidelser,

2) skader personer, husdyr eller genstande eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive skadet eller

3) medfører haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.

Stk. 2. Personer under 18 år, der har gyldigt jagttegn, må kun udøve jagt i følge med en person over 18 år, der også har gyldigt jagttegn.

§ 23. Nedlæggelse eller ombringelse af vildt må kun finde sted med skydevåben.

Stk. 2. Rovfugle og ugler må ikke anvendes til jagt.

Stk. 3. Jagt må ikke finde sted ved anvendelse af levende lokkedyr.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke typer våben og ammunition der må anvendes, herunder regler om salg af visse typer ammunition og regler om, at visse typer ammunition ikke må medtages på jagt.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om anvendelse af hjælpemidler, lokkemidler og lignende til jagt, herunder forbud mod at anvende visse midler.

§ 24. Ved jagt med glatløbet haglgevær på ikkeklovbærende vildt på og fra landarealer og i rør- og sivbevoksninger skal egnet apporterende hund medbringes.

§ 25. Jagt må ikke finde sted fra motordrevet køretøj og luftfartøj.

§ 26. Jagt fra motordrevet fartøj må ikke finde sted på søer og andre ferske vande.

§ 27. Miljøministeren kan fastsætte regler om jagt på fiskeriterritoriet, herunder forbyde særlige jagtformer inden for bestemte områder.

§ 28. Udfodring af vildt med jagt for øje må ikke finde sted. Vildt må ikke beskydes på jorden eller på vandet i umiddelbar nærhed af foderplads.

§ 29. Miljøministeren kan fastsætte regler om jagt fra platforme og andre kunstige skjul, herunder regler om forbud mod at medtage jagtvåben på platforme og i andre kunstige skjul.

§ 30. Hegn, der tillader passage af vildt, skal indrettes således, at vildtets mulighed for passage er ens fra begge sider af hegnet.

Stk. 2. Undtaget fra reglen i stk. 1 er

1) hegn, der er etableret i forbindelse med udsætningspladser for vildt,

2) hegn, der har til formål at hindre vildtets adgang til skovkulturer, og

3) hegn langs veje og jernbaner.

§ 31. Uvedkommende må ikke færdes med skydevåben eller fangstredskaber på en anden persons jagtgrund uden for de veje og stier, der er åbne for almindelig færdsel. I skove er færdsel med skydevåben eller fangstredskaber dog kun tilladt på de offentlige veje, der fører gennem skoven.

Stk. 2. Reglerne i naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang til naturen giver ikke adgang til at medbringe skydevåben eller fangstredskaber.

§ 32. Den jagtberettigede er beføjet til selv eller ved sine folk at anholde enhver, der overtræder § 13, og føre den pågældende til politiet. Samme beføjelse tilkommer brugeren af arealet, selv om denne ikke har jagtret. Brugeren skal underrette den jagtberettigede om den skete anholdelse.

Stk. 2. Den anholdte kan fratages skydevåben og andre jagtredskaber samt skudt eller fanget vildt, som den pågældende er i besiddelse af ved anholdelsen. De nævnte genstande skal straks afleveres til politiet, der foranlediger, at der træffes afgørelse om eventuel beslaglæggelse.

Kapitel 5

Vildtreservater

§ 33. For at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle kan miljøministeren oprette vildtreservater på landjorden, på ferske vande og på fiskeriterritoriet.

Stk. 2. Reglerne for et vildtreservat skal indeholde bestemmelser om jagt, færdsel og ophold samt oplyse om reservatets beliggenhed.

Stk. 3. Miljøministeren drager omsorg for, at reglerne er offentligt tilgængelige. Deres ikrafttræden, hovedindholdet af bestemmelserne og oplysning om, hvor de kan fås udleveret, bekendtgøres i Statstidende og i et eller flere af de dagblade, der er mest udbredt på egnen. Reglerne sendes til ejerne og brugerne af de ejendomme, som de omfatter. Ministeren lader dem tinglyse på de pågældende ejendomme.

Stk. 4. Når der er sket offentliggørelse efter stk. 3, skal reglerne overholdes af alle og enhver.

§ 34. Miljøministeren fastsætter erstatning til ejere og brugere af de ejendomme, der er omfattet af et vildtreservat, for det tab, som oprettelsen af reservatet påfører dem. Erstatningen afholdes af staten.

Stk. 2. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for ministerens afgørelse, og indtil erstatningen udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto.

§ 35. Miljøministerens afgørelse om erstatning kan påklages til den taksationskommission, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 46.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 36. Miljøministeren kan nedlægge et vildtreservat, når de omstændigheder, der begrundede oprettelsen, ikke længere er til stede. Nedlæggelse af et reservat bekendtgøres i Statstidende og i et eller flere af de dagblade, der er mest udbredt på egnen. Ministeren lader reglerne aflyse af tingbogen.

Stk. 2. Hvis nedlæggelse sker efter begæring fra ejendommens ejer, kan det gøres betinget af, at ejeren betaler et beløb til staten. Beløbet, som fastsættes af miljøministeren under hensyntagen til den gevinst, der tilføres ejendommen ved nedlæggelse af vildtreservatet, kan ikke overstige den tidligere tilkendte erstatning. Reglerne i § 35 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Vildtskader

§ 37. Miljøministeren kan fastsætte regler om regulering af vildt for

1) at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) at imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) at beskytte flora og fauna og

4) at hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder.

Stk. 2. Miljøministeren kan ved udstedelse af regler efter stk. 1 fravige reglerne i kapitel 2, 3, 4 og 7.

§ 38. Miljøministeren kan pålægge en grundejer at foretage nærmere angivne foranstaltninger til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i § 37.

Stk. 2. Hvis ejeren ikke udfører foranstaltningen, kan miljøministeren lade den foretage.

Kapitel 7

Jagttegn

§ 39. Vildt må kun beskydes af personer, der har jagttegn. Jagttegn udstedes af miljøministeren.

Stk. 2. Jagttegn skal medbringes under jagt sammen med fotolegitimation og skal på forlangende vises til politiet.

§ 40. Jagttegn, der giver tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben, kan udstedes til personer, som

1) har fast bopæl i Danmark,

2) er fyldt 16 år,

3) er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed,

4) ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til almindeligt forekommende vildtarter, til reglerne om jagt og vildtforvaltning, herunder de jagtetiske principper, samt har vist at have færdighed i betjeningen af glatløbede skydevåben og

5) har fået samtykke hertil fra justitsministeren.

Stk. 2. Jagttegn til personer under 18 år må kun udstedes, hvis indehaveren af forældremyndigheden har givet tilladelse hertil.

Stk. 3. Jagttegn, der ved en påtegning desuden giver tilladelse til jagt med jagtriffel, kan udstedes til personer, som ud over at opfylde betingelserne i stk. 1 og 2 ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til og færdighed i brug af jagtriffel.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om jagtprøven og riffelprøven.Der kan herunder fastsættes regler om udstedelse af jagttegn til personer, der ikke har fast bopæl i Danmark. Miljøministeren fastsætter endvidere regler om udstedelse af jagttegn og om jagttegnets udseende og indhold.

Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om meddelelse af samtykke efter stk. 1, nr. 5.

§ 41. Miljøministeren fastsætter regler om gyldighedstiden for jagttegn.

Stk. 2. Efter udløbet af gyldighedstiden kan jagttegnet fornys, hvis indehaveren stadig opfylder betingelserne for at erhverve jagttegn.

Stk. 3. Fornyelse af jagttegn kan gøres betinget af, at den pågældende aflægger ny jagt- eller riffelprøve.

§ 42. Miljøministeren kan inddrage et jagttegn, hvis det skønnes, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne efter § 40, stk. 1, nr. 3, for at erhverve jagttegn.

Stk. 2. Generhvervelse af jagttegn, der er inddraget efter stk. 1, kan gøres betinget af, at den pågældende aflægger ny jagt- eller riffelprøve. Det samme gælder, hvis retten til at have eller erhverve jagttegn er frakendt ved dom i medfør af § 55, stk. 1.

§ 43. Personer, der har jagttegn, skal årligt indberette deres vildtudbytte til miljøministeren.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af og formen for indberetningen.

§ 44. Personer, der har jagttegn, skal være dækket af en ansvarsforsikring i et forsikringsselskab, der lovligt kan udøve forsikringsvirksomhed her i landet. Forsikringen skal dække krav om erstatning og godtgørelse for skader, der forvoldes ved skudafgivelse under jagt.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om forsikringsordningen.

§ 45. Miljøministeren opkræver ved udstedelse og fornyelse af jagttegn en årlig afgift, hvis størrelse fastsættes af ministeren. Samtidig hermed kan ministeren opkræve den årlige præmie for den ansvarsforsikring, der er nævnt i § 44.

Stk. 2. Midlerne fra jagttegnsafgiften anvendes til hel eller delvis dækning af udgifterne ved varetagelse af lovens formål, herunder til sikring af vildtet og vildtets levesteder, tilskud efter § 12, oprettelse og drift af vildtreservater efter § 33 og § 34, konsulentvirksomhed på jagt- og vildtforvaltningsområdet samt vildtbiologisk forskning og overvågning, herunder til bygningsmæssige rammer for vildtbiologisk forskning og overvågning. Desuden afholdes udgifter til lovens administration i det omfang, de ikke er dækket af gebyrer efter § 53.

Kapitel 8

Administration

§ 46. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 8, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 25, § 26, § 28 og § 30, stk. 1.

§ 47. Miljøministeren påser, at loven og de regler, der udstedes i medfør af loven, overholdes.

Stk. 2. Miljøministeren påser, at forbud og påbud efter loven efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.

Stk. 3. Miljøministeren skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

§ 48. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. Miljøministeren kan for ejerens regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal ministeren lade påbudet aflyse af tingbogen.

Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet efterkommes, kan miljøministeren foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse for den forpligtedes regning.

§ 49. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan bemyndige private organisationer til at udføre visse opgaver, der efter loven og regler udstedt i medfør af loven påhviler ministeren.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 og 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 4. I regler, der er udstedt i medfør af § 11, stk. 2 og 3, kan det bestemmes, at afgørelser i henhold til reglerne ikke kan påklages.

§ 50. Miljøministeren eller personer, der af ministeren er bemyndiget hertil, har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i denne lov eller i regler udstedt efter loven. Der skal så vidt muligt ske forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.

§ 51. Miljøministeren nedsætter et vildtforvaltningsråd, der er rådgivende for ministeren i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning.

Stk. 2. Rådets formand udpeges af miljøministeren.

Stk. 3. Rådets medlemmer udpeges af miljøministeren efter indstilling fra de nærmeste interesserede organisationer.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.

§ 52. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

§ 53. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administrationen af loven, herunder den administration, der finder sted i henhold til bemyndigelse efter § 49, stk. 2.

Kapitel 9

Straf m.v.

§ 54. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 8, § 9, § 10, stk. 1, § 13, § 16, stk. 1, § 17, § 18, stk. 1, 2 og 5, 2. pkt., § 19, § 22, § 23, stk. 1-3, § 24, § 25, § 26, § 28, § 30, § 31, § 39, § 43, stk. 1, § 44, stk. 1, § 48, stk. 1, eller § 55, stk. 3,

2) modtager eller skaffer sig selv eller andre del i en vinding, der er erhvervet ved forsætlig overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 13 eller regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1,

3) ved hjælp til transport, partering, afhændelse eller på lignende måde medvirker til at sikre en anden udbyttet af en forsætlig overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 13 eller regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1,

4) udøver jagt i strid med § 18, stk. 4,

5) overtræder regler, som efter § 33 er fastsat for et vildtreservat,

6) i strid med § 11, stk. 1, eller § 50 modvirker adgangen til en ejendom,

7) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven, eller

8) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 52, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, eller af staten, kan der pålægges den pågældende myndighed eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6. Jagt, som udøves i strid med loven eller regler udstedt i medfør af loven, straffes, selv om der ikke ved jagten er fældet eller fanget noget vildt.

Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Stk. 8. I sager om overtrædelse af loven og af regler udstedt i medfør af loven kan ransagning ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

§ 55. Ved dom for forsætlig overtrædelse af de regler, der er nævnt i § 54, stk. 1 og 3, kan der ske frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn, hvis det begåede forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve jagt på forsvarlig måde. Det samme gælder ved dom for forsætligt under jagt at have forvoldt skade på anden person eller fare herfor samt ved dom for forsætligt dyrplageri efter dyreværnslovgivningen.

Stk. 2. Frakendelse af retten til jagttegn sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre. Hvis retten er frakendt indtil videre, kan sag om fortsat frakendelse efter 5 års forløb indbringes for retten efter reglerne i borgerlig straffelov § 78, stk. 3. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker, inden femårsfristen er udløbet.

Stk. 3. Den, der er frakendt retten til jagttegn, eller den, hvis jagttegn er inddraget i medfør af § 42, stk. 1, skal aflevere jagttegnet til politiet.

§ 56. Overtrædelse af § 13, § 17, § 19, stk. 1, og § 31 påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.

§ 57. Der er udpantningsret for gebyrer efter § 53 og for udgifter, som miljøministeren har krav på at få dækket efter § 48, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Betales de gebyrer og udgifter, der er nævnt i stk. 1, ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet.

Ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser

§ 58. Loven træder i kraft den 1. april 1994.

Stk. 2. Reglerne i § 18, stk. 1, 2 og 5, 2. pkt., træder dog først i kraft den 1. april 1997.

Stk. 3. Reglen i § 18, stk. 6, træder i kraft den 1. september 1993.

Stk. 4. Følgende lovbestemmelser ophæves:

1) lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 11. december 1987,

2) § 9, stk. 2, i lov nr. 386 af 6. juni 1992, dyreværnslov.

§ 59. Reglen i § 40, stk. 3, finder ikke anvendelse på jagttegnsindehavere, der ved lovens ikrafttræden har erhvervet tilladelse til at besidde jagtriffel.

§ 60. Regler, der er udstedt i medfør af den hidtil gældende lov om jagt og vildtforvaltning, jf. § 58, stk. 4, nr. 1, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 61. Afgørelser efter den hidtil gældende lov om jagt og vildtforvaltning, jf. § 58, stk. 4, nr. 1, bevarer deres gyldighed, indtil der efter denne lov eller efter regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser. Overtrædelse af afgørelserne straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 62. I lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse foretages følgende ændringer:

1. I § 30, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Der kan herunder fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vilde dyrearter.«

2. § 30, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Miljøministeren kan fastsætte regler om autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.«

§ 63. I lov nr. 383 af 7. juni 1989, skovlov, som ændret senest ved lov nr. 9 af 3. januar 1992, affattes § 41, stk. 2 og 3, således:

» Stk. 2. Rådets formand udnævnes af ministeren.

Stk. 3. Rådet består af 12 medlemmer ud over formanden. 8 medlemmer udnævnes af ministeren efter indstilling fra Landbrugsministeriet, Dansk Skovforening (2 medlemmer), De Danske Skovdyrkerforeninger, Hedeselskabet, Danmarks Naturfredningsforening (2 medlemmer) og Friluftsrådet. 4 medlemmer udnævnes af miljøministeren som repræsentanter for det skovbrugsvidenskabelige område, det naturvidenskabelige område, Skov- og Naturstyrelsen og statsskovdistrikterne.«

§ 64. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Lovens formål er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf ved

1) at beskytte vildtet, særligt i yngletiden,

2) at sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder gennem oprettelse af vildtreservater og ved på anden måde at etablere, retablere og beskytte vildtets levesteder, og

3) at regulere jagten således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter.

Stk. 2. Ved lovens administration skal hensynet til befolkningens rekreative behov afvejes over for hensynet til beskyttelse af vildtet.

§ 2. Lovens regler om vildt gælder for pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur. Reglerne gælder også for pattedyr og fugle, som er udsat eller er undsluppet menneskelig varetægt, og som har etableret vildtlevende, reproducerende bestande i naturen, medmindre de traditionelt betragtes som husdyr.

Stk. 2. Lovens regler om jagt gælder for alle handlinger, der med egnet middel har til formål at efterstræbe vildt, uanset om der i forbindelse med jagten fanges eller nedlægges vildt.

Kapitel 2

Generelle

vildtforvaltningsbestemmelser

§ 3. Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:

1) Der bør ikke drives jagt i yngletiden, bortset fra jagt på råbuk samt på vildtarter, som ikke har en afgrænset yngletid.

2) Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter.

3) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf.

§ 4. Jagt må kun finde sted i tiden fra solopgang til solnedgang.

Stk. 2. Ved fastsættelse af jagttid efter § 3, stk. 2, kan miljøministeren for visse bestemte vildtarter udvide eller begrænse det tidsrum, der er nævnt i stk. 1.

§ 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om,at visse vildtarter i nærmere bestemte områder kun må jages efter tilladelse fra ministeren.

§ 6. Med henblik på at beskytte vildtet eller regulere udnyttelsen heraf kan miljøministeren fastsætte regler om, herunder forbud mod

1) udsætning, indfangning og hold af vildt,

2) handel med vildt og dele heraf, og

3) indsamling af og handel med æg fra fuglevildt.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om kontrol med og registrering af hold af vildt, herunder regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vildtarter.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om registrering af private ægsamlinger.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kun personer eller virksomheder, der af ministeren har fået autorisation hertil, må behandle og pleje tilskadekommet vildt. Der kan tillige fastsættes regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.

§ 7. Med henblik på at beskytte visse fuglereder i yngletiden samt opholdssteder for flagermus kan miljøministeren fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse af redesteder.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om aflevering af vildt, der findes dødt i naturen.

§ 8. Billed- og lydoptagelser samt registrering og iagttagelse ved reder og ynglepladser må ikke ske på en sådan måde, at vildtet og dets yngel forulempes.

§ 9. Mærkning af vildt må kun foretages efter tilladelse fra miljøministeren.

§ 10. Vildtarter, der ikke er fastsat jagttid for, må kun konserveres af personer eller virksomheder, der af miljøministeren har fået autorisation til erhvervsmæssig konservatorvirksomhed.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.

§ 11. Personer, der af miljøministeren bemyndiges til at opspore og aflive nødstedt vildt, har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til privat område.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om opsporing og aflivning af nødstedt vildt.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om udstedelse og tilbagekaldelse af den legitimation, der er nævnt i stk. 1.

§ 12. Til fremme af de interesser, som loven tilsigter at varetage, kan miljøministeren yde tilskud til

1) ophjælpning af vildtbestanden, herunder forbedring af vildtets levesteder,

2) oplysning om jagt og vildtpleje,

3) landsdækkende jagtforeninger,

4) gennemførelse af forvaltningsplaner for sjældne eller truede vildtarter,

5) forskning, uddannelse og overvågning,

6) andre jagt- og vildtforvaltningsformål efter miljøministerens nærmere bestemmelse.

Kapitel 3

Jagtretten

§ 13. Ingen må jage, hvor den pågældende ikke har jagtret, medmindre den jagtberettigedes samtykke foreligger.

§ 14. Jagtretten på en ejendom tilkommer ejendommens ejer.

Stk.2. På ferske vande, der ikke er undergivet særlig ejendomsret, tilkommer jagtretten ejerne af de tilstødende ejendomme, således at en ejer har jagtret på den del af vandet, der ligger nærmere den pågældendes ejendom end nogen anden ejendom.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, jagtretten i medfør af de hidtil gældende regler tilkommer andre.

§ 15. Enhver med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikke-erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet som fastlagt ved lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Jagtretten gælder fra højeste daglige vandstandslinie.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis jagten fra ældre tid tilkommer den eller de jagtberettigede på de tilgrænsende landarealer.

§ 16. Der må ikke drives jagt på eller fra offentlig vej eller sti.

Stk. 2. Det er dog tilladt at tilegne sig vildt, der er beskudt på egen jagtgrund, når det falder på tilgrænsende offentlig vej eller sti.

§ 17. Den, der har beskudt vildt på sin egen jagtgrund, må ikke tilegne sig vildtet, når det falder på en anden persons jagtgrund. Ejeren eller den jagtberettigede skal snarest muligt underrettes om vildtet.

§ 18. Der må ikke drives jagt på arealer, der er mindre end 1 ha.

Stk. 2. Kun ejendommens ejer og dennes husstand må drive jagt på et areal, der er mindre end 5 ha. Hvis jagtretten er overdraget sammen med brugsretten til ejendommen, må jagten kun drives af den, der har brugsretten, og dennes husstand.

Stk. 3. Begrænsningerne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis der er indgået aftale om, at jagten på arealet udøves sammen med jagten på tilgrænsende arealer, således at det samlede areal overstiger de nævnte arealgrænser.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om udøvelse af jagt i nærheden af indhegninger, bure og lignende, hvor der opdrættes vildt.

§ 19. Der må ikke under jagt afgives skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, medmindre der foreligger samtykke fra beboeren.

Stk. 2. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt inden for en afstand af 300 m fra henholdsvis beboelsesbygninger og arealer, der har status som byzone.

§ 20. Grundejerens jagtret må ikke afhændes særskilt eller på anden måde varigt adskilles fra ejendomsretten.

Stk. 2. Ejeren kan dog overdrage jagtretten til andre for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige 30 år ad gangen.

Stk. 3. Ved overdragelse af brugsretten til en ejendom eller dele heraf skal jagtretten, for så vidt den tilkommer ejendommens ejer, anses for omfattet af brugsretten, medmindre andet er aftalt.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at overdragelse af retten til jagt på bestemte vildtarter kun kan ske for et nærmere fastsat tidsrum.

§ 21. Hvis jagtretten i medfør af de hidtil gældende regler tilkommer en anden end ejendommens ejer, kan ejeren kræve jagtretten afløst ved betaling af et beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af jagtlejen på afløsningstidspunktet.

Stk. 2. Hvis indehaveren af jagtretten ikke vil anerkende afløsningen, skal vedkommende anlægge sag ved de almindelige domstole inden 6 uger fra modtagelsen af kravet om afløsning. I modsat fald er afløsningen bindende fra udløbet af de 6 uger. Sagsanlæg inden for fristen har opsættende virkning.

Kapitel 4

Jagtrettens udøvelse

§ 22. Ingen må jage på en måde, der

1) udsætter vildtet for unødige lidelser,

2) skader personer, husdyr eller genstande eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive skadet, eller

3) medfører haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.

§ 23. Nedlæggelse eller ombringelse af vildt må kun finde sted med skydevåben.

Stk. 2. Jagt må ikke finde sted ved anvendelse af levende lokkedyr.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke typer våben og ammunition der må anvendes, herunder regler om salg af visse typer ammunition.

§ 24. Ved jagt med glatløbet haglgevær på ikke-klovbærende vildt på og fra landarealer og i sivbevoksninger skal egnet, apporterende hund medbringes.

§ 25. Jagt må ikke finde sted fra motordrevet køretøj og luftfartøj.

§ 26. Jagt fra motordrevet fartøj må ikke finde sted på søer og andre ferske vande.

§ 27. Miljøministeren kan fastsætte regler om jagt på fiskeriterritoriet, herunder forbyde særlige jagtformer inden for bestemte områder.

§ 28. Udfodring af vildt med jagt for øje må ikke finde sted. Vildt må ikke beskydes inden for en afstand af 50 m fra foderplads.

§ 29. Miljøministeren kan fastsætte regler om jagt fra platforme og andre kunstige skjul.

§ 30. Hegn, der tillader passage af vildt, skal indrettes således, at vildtets mulighed for passage er ens fra begge sider af hegnet.

Stk. 2. Undtaget fra reglen i stk. 1 er

1) hegn, der er etableret i forbindelse med udsætningspladser for vildt,

2) hegn, der har til formål at hindre vildtets adgang til skovkulturer, og

3) hegn langs veje og jernbaner.

§ 31. Uvedkommende må ikke færdes med skydevåben eller fangstredskaber på en anden persons jagtgrund uden for de veje og stier, der er åbne for almindelig færdsel. I skove er færdsel med skydevåben eller fangstredskaber dog kun tilladt på de offentlige veje, der fører gennem skoven.

Stk. 2. Reglerne i naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang til naturen giver ikke adgang til at medbringe skydevåben eller fangstredskaber.

§ 32. Den jagtberettigede er beføjet til selv eller ved sine folk at anholde enhver, der overtræder § 13, og føre den pågældende til politiet. Samme beføjelse tilkommer brugeren af arealet, selv om denne ikke har jagtret. Brugeren skal underrette den jagtberettigede om den skete anholdelse.

Stk. 2. Den anholdte kan fratages skydevåben og andre jagtredskaber samt skudt eller fanget vildt, som den pågældende er i besiddelse af ved anholdelsen. De nævnte genstande skal straks afleveres til politiet, der foranlediger, at der træffes afgørelse om eventuel beslaglæggelse.

Kapitel 5

Vildtreservater

§ 33. For at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle kan miljøministeren oprette vildtreservater på landjorden, på ferske vande og på fiskeriterritoriet.

Stk. 2. Reglerne for et vildtreservat skal indeholde bestemmelser om jagt, færdsel og ophold samt oplyse om reservatets beliggenhed.

Stk. 3. Miljøministeren drager omsorg for, at reglerne er offentligt tilgængelige. Deres ikrafttræden, hovedindholdet af bestemmelserne og oplysning om, hvor de kan fås udleveret, bekendtgøres i Statstidende og i eet eller flere af de dagblade, der er mest udbredt på egnen. Reglerne sendes til ejerne og brugerne af de ejendomme, som de omfatter. Ministeren lader dem tinglyse på de pågældende ejendomme.

Stk. 4. Når der er sket offentliggørelse efter stk. 3, skal reglerne overholdes af alle og enhver.

§ 34. Miljøministeren fastsætter erstatning til ejere og brugere af de ejendomme, der er omfattet af et vildtreservat, for det tab, som oprettelsen af reservatet påfører dem. Erstatningen afholdes af staten.

Stk. 2. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for ministerens afgørelse, og indtil erstatningen udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto.

§ 35. Miljøministerens afgørelse om erstatning kan påklages til den Taksationskommission, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 46.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 36. Miljøministeren kan nedlægge et vildtreservat, når de omstændigheder, der begrundede oprettelsen, ikke længere er til stede. Nedlæggelse af et reservat bekendtgøres i Statstidende og i eet eller flere af de dagblade, der er mest udbredt på egnen. Ministeren lader reglerne aflyse af tingbogen.

Stk. 2. Hvis nedlæggelse sker efter begæring fra ejendommens ejer, kan det gøres betinget af, at ejeren betaler et beløb til staten. Beløbet, som fastsættes af miljøministeren under hensyntagen til den gevinst, der tilføres ejendommen ved nedlæggelse af vildtreservatet, kan ikke overstige den tidligere tilkendte erstatning. Reglerne i § 35 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Vildtskader

§ 37. Miljøministeren kan fastsætte regler om regulering af vildt for

1) at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) at imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) at beskytte flora og fauna,

4) at hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder.

Stk. 2. Miljøministeren kan ved udstedelse af regler efter stk. 1 fravige reglerne i kapitel 2, 3, 4 og 7.

§ 38. Miljøministeren kan pålægge en grundejer at foretage nærmere angivne foranstaltninger til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i § 37.

Stk. 2. Hvis ejeren ikke udfører foranstaltningen, kan miljøministeren lade den foretage.

Kapitel 7

Jagttegn

§ 39. Vildt må kun beskydes af personer, der har jagttegn. Jagttegn udstedes af miljøministeren.

Stk. 2. Jagttegn skal medbringes under jagt sammen med fotolegitimation og skal på forlangende vises til politiet.

§ 40. Jagttegn, der giver tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben, kan udstedes til personer, som

1) har fast bopæl i Danmark,

2) er fyldt 16 år,

3) er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed,

4) ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til almindeligt forekommende vildtarter, til reglerne om jagt og vildtforvaltning, herunder de jagtetiske principper, samt har vist at have færdighed i betjeningen af glatløbede skydevåben, og

5) har fået samtykke hertil fra justitsministeren.

Stk. 2. Jagttegn til personer under 18 år må kun udstedes, hvis indehaveren af forældremyndigheden har givet tilladelse hertil.

Stk. 3. Jagttegn, der ved en påtegning desuden giver tilladelse til jagt med jagtriffel, kan udstedes til personer, som, udover at opfylde betingelserne i stk. 1 og 2, ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til og færdighed i brug af jagtriffel.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om jagtprøven og riffelprøven.Der kan herunder fastsættes regler om udstedelse af jagttegn til personer, der ikke har fast bopæl i Danmark. Miljøministeren fastsætter endvidere regler om udstedelse af jagttegn og om jagttegnets udseende og indhold.

Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om meddelelse af samtykke efter stk. 1, nr. 5.

§ 41. Miljøministeren fastsætter regler om gyldighedstiden for jagttegn.

Stk. 2. Efter udløbet af gyldighedstiden kan jagttegnet fornys, hvis indehaveren stadig opfylder betingelserne for at erhverve jagttegn.

Stk. 3. Fornyelse af jagttegn kan gøres betinget af, at den pågældende aflægger ny jagt- eller riffelprøve.

§ 42. Miljøministeren kan inddrage et jagttegn, hvis det skønnes, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne efter § 40, stk. 1, nr. 3, for at erhverve jagttegn.

Stk. 2. Generhvervelse af jagttegn, der er inddraget efter stk. 1, kan gøres betinget af, at den pågældende aflægger ny jagt- eller riffelprøve. Det samme gælder, hvis retten til at have eller erhverve jagttegn er frakendt ved dom i medfør af § 55, stk. 1.

§ 43. Personer, der har jagttegn, skal årligt indberette deres vildtudbytte til miljøministeren.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af og formen for indberetningen.

§ 44. Personer, der har jagttegn, skal være dækket af en ansvarsforsikring i et forsikringsselskab, der er anerkendt af staten. Forsikringen skal dække krav om erstatning og godtgørelse for skader, der forvoldes ved skudafgivelse under jagt.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om forsikringsordningen.

§ 45. Miljøministeren opkræver ved udstedelse og fornyelse af jagttegn en årlig afgift, hvis størrelse fastsættes af ministeren. Samtidig hermed kan ministeren opkræve den årlige præmie for den ansvarsforsikring, der er nævnt i § 44.

Stk. 2. Midlerne fra jagttegnsafgiften anvendes til hel eller delvis dækning af udgifterne ved varetagelse af lovens formål, herunder til sikring af vildtet og vildtets levesteder, tilskud efter § 12, oprettelse og drift af vildtreservater efter § 33 og § 34, konsulentvirksomhed på jagt- og vildtforvaltningsområdet samt vildtbiologisk forskning og overvågning. Desuden afholdes udgifter til lovens administration i det omfang, de ikke er dækket af gebyrer efter § 53.

Kapitel 8

Administration

§ 46. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 8, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 2, § 24, § 25, § 26, § 28 og § 30, stk. 1.

§ 47. Miljøministeren påser, at loven og de regler, der udstedes i medfør af loven, overholdes.

Stk. 2. Miljøministeren påser, at forbud og påbud efter loven efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.

Stk. 3. Miljøministeren skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

§ 48. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. Miljøministeren kan for ejerens regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal ministeren lade påbudet aflyse af tingbogen.

Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt, og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet efterkommes, kan miljøministeren foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse for den forpligtedes regning.

§ 49. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan bemyndige private organisationer til at udføre visse opgaver, der efter loven og regler udstedt i medfør af loven påhviler ministeren.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 og 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 4. I regler, der er udstedt i medfør af § 11, stk. 2 og 3, kan det bestemmes, at afgørelser i henhold til reglerne ikke kan påklages.

§ 50. Miljøministeren eller personer, der af ministeren er bemyndiget hertil, har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i denne lov eller i regler udstedt efter loven. Der skal så vidt muligt ske forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.

§ 51. Miljøministeren nedsætter et Vildtforvaltningsråd, der er rådgivende for ministeren i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning.

Stk. 2. Rådets formand udpeges af miljøministeren.

Stk. 3. Rådets medlemmer udpeges af miljøministeren efter indstilling fra de nærmest interesserede organisationer.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.

§ 52. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

§ 53. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administrationen af loven, herunder den administration der finder sted i henhold til bemyndigelse efter § 49, stk. 2.

Kapitel 9

Straf m.v.

§ 54. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 8, § 9, § 10, stk. 1, § 13, § 16, stk. 1, § 17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, § 22, § 23, stk. 1 og 2, § 24, § 25, § 26, § 28, § 30, § 31, § 39, § 43, stk. 1, § 44, stk. 1, § 48, stk. 1, eller § 55, stk. 3,

2) modtager eller skaffer sig selv eller andre del i en vinding, der er erhvervet ved forsætlig overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 13 eller regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1,

3) ved hjælp til transport, partering, afhændelse eller på lignende måde medvirker til at sikre en anden udbyttet af en forsætlig overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 13 eller regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1,

4) overtræder regler, som efter § 33 er fastsat for et vildtreservat,

5) i strid med § 11, stk. 1, eller § 50 modvirker adgangen til en ejendom,

6) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven, eller

7) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 52, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, eller af staten, kan der pålægges den pågældende myndighed eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6. Jagt, som udøves i strid med loven eller regler udstedt i medfør af loven, straffes, selvom der ikke ved jagten er fældet eller fanget noget vildt.

Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Stk. 8. I sager om overtrædelse af loven og af regler udstedt i medfør af loven kan ransagning ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

§ 55. Ved dom for forsætlig overtrædelse af de regler, der er nævnt i § 54, stk. 1 og 3, kan der ske frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn, hvis det begåede forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve jagt på forsvarlig måde. Det samme gælder ved dom for forsætligt under jagt at have forvoldt skade på anden person eller fare herfor samt ved dom for forsætligt dyrplageri efter dyreværnslovgivningen.

Stk. 2. Frakendelse af retten til jagttegn sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre. Hvis retten er frakendt indtil videre, kan sag om fortsat frakendelse efter 5 års forløb indbringes for retten efter reglerne i borgerlig straffelov § 78, stk. 3. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker, inden 5 års fristen er udløbet.

Stk. 3. Den, der er frakendt retten til jagttegn, eller den, hvis jagttegn er inddraget i medfør af § 42, stk. 1, skal aflevere jagttegnet til politiet.

§ 56. Overtrædelse af § 13, § 17, § 19, stk. 1, og § 31 påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.

§ 57. Der er udpantningsret for gebyrer efter § 53 og for udgifter, som miljøministeren har krav på at få dækket efter § 48, stk. 2-3.

Stk. 2. Betales de gebyrer og udgifter, der er nævnt i stk. 1, ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt månded fra forfaldstidspunktet.

Ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser

§ 58. Loven træder i kraft den 1. april 1994.

Stk. 2. Reglerne i § 18, stk. 1 og 2, træder dog først i kraft den 1. april 1996.

Stk. 3. Reglen i § 23, stk. 3, træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 4. Følgende lovbestemmelser ophæves:

1) lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 11. december 1987,

2) § 9, stk. 2, i lov nr. 386 af 6. juni 1992, dyreværnslov.

§ 59. Reglen i § 40, stk. 3, finder ikke anvendelse på jagttegnsindehavere, der ved lovens ikrafttræden har erhvervet tilladelse til at besidde jagtriffel.

§ 60. Regler, der er udstedt i medfør af den gældende lov om jagt og vildtforvaltning, jf. § 58, stk. 4, nr. 1, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 61. Afgørelser efter den gældende lov om jagt og vildtforvaltning, jf. § 58, stk. 4, nr. 1, bevarer deres gyldighed, indtil der efter denne lov eller efter regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser. Overtrædelse af afgørelserne straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 62. I lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse foretages følgende ændringer:

1. I § 30, stk. 1, indsættes som nyt 2. pkt.:

»Der kan herunder fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vilde dyrearter.«.

2. pkt. bliver herefter 3. pkt.

2. § 30, stk. 2, 2. pkt. affattes således:

»Miljøministeren kan fastsætte regler om autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.«.

§ 63. I lov nr. 383 af 7. juni 1989, skovlov, som ændret senest ved lov nr. 9 af 3. januar 1992, affattes § 41, stk. 2 og 3, således:

» Stk. 2. Rådets formand udnævnes af ministeren.

Stk. 3. Rådet består af 12 medlemmer ud over formanden. 8 medlemmer udnævnes af ministeren efter indstilling fra Landbrugsministeriet, Dansk Skovforening (2 medlemmer), De Danske Skovdyrkerforeninger, Hedeselskabet, Danmarks Naturfredningsforening (2 medlemmer) og Friluftsrådet. 4 medlemmer udnævnes af miljøministeren som repræsentanter for det skovbrugsvidenskabelige område, det naturvidenskabelige område, Skov- og Naturstyrelsen og statsskovdistrikterne.«.

§ 64. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den gældende lov om jagt og vildtforvaltning er fra 1967, lov nr. 221 af 3. juni 1967. Den er siden da blevet ændret ved en række love. Den seneste mere omfattende revision af loven skete i 1982 ved lov nr. 294 af 9. juni 1982 (Folketingstidende 1981/82 2. samling A 221) i forbindelse med gennemførelsen af De europæiske Fællesskabers rådsdirektiv af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF).

Hovedformålet med dette lovforslag er at skabe grundlag for en bæredygtig vildtforvaltning, der sikrer en øget beskyttelse af vore fritlevende pattedyr og fugle, navnlig ved at sikre arts- og individrige bestande.

Uanset at loven fra 1967 og revisionen i 1982 tilsigtede en øget beskyttelse af vildlevende pattedyrdyr og fugle, er dette ikke fuldt ud opnået. Det skyldes især biotopforringelser og forstyrrelser som følge af befolkningens stadigt øgede rekreative brug af naturen. Der er derfor behov for en revision af loven således, at den i højere grad passer til de nutidige levevilkår for vildtet.

Også internationalt er der i de senere år sket en øget erkendelse af, at behovet for en langsigtet beskyttelse af især vore migrerende (vandrende) vildtarter kræver et øget samarbejde mellem de lande, hvor de pågældende arters nødvendige raste-, yngle- og fourageringsområder er beliggende.

Samtidig skal forslaget tilgodese befolkningens rekreative behov både for jagt og for iagttagelse af vildt i forbindelse med færdsel i naturen.

Endvidere skal loven sikre, at jagt udøves på en sikkerheds- og dyreværnsmæssig forsvarlig måde, tilgodese beskyttelsen af vildtet og tage specielt hensyn til sjældne og truede arter.

Lovforslaget er desuden en opfølgning af den styrkelse af naturbeskyttelsen, der skete ved gennemførelsen af naturbeskyttelsesloven, lov nr. 9 af 3. januar 1992, i forrige folketingssamling.

Lovforslaget er udarbejdet på bagrund af en rapport, som pr. 1. oktober 1991 blev afgivet af miljøministerens rådgivende udvalg på jagt- og vildtforvaltningsområdet, Vildtforvaltningsrådet: »Indstilling fra Vildtforvaltningsrådet til Skov- og Naturstyrelsen vedr. revision af lov om jagt og vildtforvaltning«.

Forslaget har været til udtalelse hos en del myndigheder og organisationer.

Kommentarer i forbindelse med høringen er modtaget fra følgende: Vildtforvaltningsrådet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk Skovforening, De danske Landboforeninger, Friluftsrådet, Naturfredningsrådet, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Danske Husmandsforeninger, Landbrugsrådet, Advokatrådet, Verdensnaturfonden, Foreningen af danske Buejægere, Danske Herregårdsjægere, Dansk Land- og Strandjagt, Danske Fugleforeninger, Landsforeningen mod privat Jagt i Danmark, Dansk Falkonerselskab, Foreningen for Prydfjerkræ, Foreningen af danske Vildtfugleopdrættere, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Landbrugsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Statens Luftfartsvæsen, Forsvarsministeriet, Trafikministeriet og Kort- og Matrikelstyrelsen.

Miljøministeriet har haft et nært samarbejde med Vildtforvaltningsrådet ved udarbejdelse af lovforslaget.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Generelt om forslaget

Den gældende lov bærer tydeligt præg af at være en ældre lov, som mange gange er ændret ved knopskydning. Både lovteknisk og ud fra et brugersynspunkt trænger loven til en gennemgribende omskrivning. Lovforslaget er derfor udtryk for en omfattende modernisering og forenkling af de eksisterende regler, som i de kommende år kan udgøre det nødvendige smidige grundlag for en tidssvarende vildtforvaltning, som forener benyttelses- og beskyttelsesprincippet ved på samme tid at styrke faunabeskyttelsen og sikre en bæredygtig jagtudøvelse.

Generelt vil lovforslaget betyde en styrket beskyttelse af de vildtlevende pattedyr og fugle. Disse intentioner afspejles også ved den nye brede formålsbestemmelse. Heruover er den gældende lovs detaljerede regler søgt undgået, idet der i stedet alene er angivet hovedprincipperne for de regler, der i medfør af loven skal fastsættes af miljøministeren efter inddragelse af de berørte organisationer, foreninger m.v.

Dette betyder ikke, at de regler, der bliver fastsat i medfør af bemyndigelserne, på alle områder vil adskille sig fra de gældende regler. Men det giver mulighed for, at reguleringen af jagten og vildtforvaltningen løbende kan tilpasses de ændringer, der sker i vildtets levevilkår, samtidig med, at rammerne for udarbejdelsen af de detaljerede regler fremgår af loven.

Der er for de enkelte bestemmelser i bemærkningerne angivet, hvorledes bemyndigelsen vil blive brugt, og i hvilket omfang det vil indebære en ændring i forhold til gældende regler.

Bemærkningerne til lovforslaget er i øvrigt affattet således, at der som udgangspunkt kun foretages en nøjere omtale af de realitetsændringer, der sker i forhold til den gældende lovgivning. Det understreges således, at hvor der er tale om uændrede bestemmelser eller blot redaktionelle ændringer, skal bestemmelserne forstås og anvendes i overensstemmelse med hidtidig praksis.

Forslaget opretholder Vildtforvaltningsrådet, der i dag er miljøministerens rådgivende organ i væsentlige spørgsmål om vildtforvaltning, og som er sammensat af repræsentanter for de berørte interesseorganisationer.

Lovforslagets adgang for ministeren til at udstede supplerende retsforskrifter o. lign. vil kun blive udnyttet efter drøftelse i Vildtforvaltningsrådet samt forhandling med de berørte myndigheder og organisationer.

Lovforslaget indeholder følgende kapitler:

1. Formål m.v.

2. Generelle vildtforvaltningsbestemmelser.

3. Jagtretten.

4. Jagtrettens udøvelse.

5. Vildtreservater.

6. Vildtskader.

7. Jagttegn.

8. Administration.

9. Straf m.v.

10. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

2.2 Lovforslagets område

Forslaget indeholder en præcisering af, hvilke dyr og hvilke former for jagt der er omfattet af lovens bestemmelser.

Jagtbegrebet er i overensstemmelse med den gældende lov, således som det fremgår af lovens forarbejder.

Ifølge forslaget gælder lovens regler om vildt samtlige danske vildtlevende pattedyr og fugle, uanset om de er jagtbare eller ej. Padder, krybdyr og insekter er derimod omfattet af beskyttelsesreglerne i medfør af naturbeskyttelseslovens kapitel 5. Det samme gælder pattedyr og fugle, der i vildtlevende tilstand kun findes i andre lande.

Dog foreslås det, at vildtlevende pattedyr og fugle, der oprindeligt ikke er danske, men som er udsat eller undsluppet menneskelig varetægt og har etableret reproducerende bestande i den danske natur, skal være omfattet af loven. Som eksempler kan nævnes då- og sikavildt samt mink.

Pattedyr og fugle, der traditionelt betragtes som husdyr, er ikke omfattet af loven, selvom de undslipper menneskelig varetægt og etablerer vildtlevende, reproducerende bestande i naturen. Som eksempler herpå kan nævnes katte og tamduer.

Optagelse og evt. nedskydning af undslupne, forvildede tamdyr vil efter forslaget ikke være omfattet af loven. De er i stedet omfattet af dyreværnsloven samt af mark- og vejfredsloven.

2.3. Vildtforvaltning

Hovedprincippet i lovforslaget er som efter de gældende regler, at alt vildt umiddelbart er fredet, med mindre der konkret er fastsat en jagttid for vildtarten. Endvidere må det vildt, der er fastsat jagttid for, kun jages indenfor den jagttid, der er fastsat for den pågældende art.

Det foreslås, at den gældende lovs bilag 1, der udtømmende opregner de vildtarter, for hvilke der kan fastsættes jagttid, udgår. I stedet bemyndiges miljøministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte jagttider for de vildtarter, der må jages. Forslaget fastlægger de hovedprincipper, som skal følges ved fastsættelse af jagttider.

Udsætning af pattedyr og fugle

Efter forslaget skal der ske en stramning af det gældende forbud mod udsætning af pattedyr og fugle. Det er dog tanken, at det fortsat skal være umiddelbart tilladt at udsætte gråand, fasan og agerhøne uden særlig tilladelse. Ingen pattedyr eller fugle udover de nævnte skal kunne udsættes uden tilladelse. Det er tanken, at der ikke vil blive givet tilladelse til udsætning af eksotiske vildtarter.

Endvidere vil der blive fastsat regler om tidsmæssige begrænsninger for de vildtarter, der må udsættes, således at de kun må udsættes i tiden, fra den pågældende arts jagttid ophører, til en måned før artens jagttid begynder.

Indfangning af vildt

Det findes bl.a. af dyreværnsmæssige grunde ikke rimeligt, at danske vildtarter indfanges med henblik på hold i fangenskab. Derfor indføres med forslaget en bemyndigelse for miljøministeren til at forbyde fangst af danske vildtarter.

Det er tanken, at der som hidtil vil blive mulighed for at opnå dispensation til fangst af fasaner til æglægningsbrug og til fangst af vildt til brug for videnskabelige undersøgelser.

Hold af vildt i fangenskab

EF's fuglebeskyttelsesdirektiv påbyder medlemslandene at forbyde besiddelse af fugle, der efter direktivet ikke må jages. Derfor bemyndiger forslaget miljøministeren til at forbyde sådant hold.

Det er dog tanken at tillade eksisterende hold af fredede pattedyr og fugle, såfremt disse hold er etableret, før loven træder ikraft. Dette vil forudsætte, at ejeren underkaster sig visse kontrolforanstaltninger. Etablering af nye hold af fredede vildtarter vil kun blive tilladt i ganske særlige tilfælde.

Hold af vildt i landbrugsmæssigt drevne vildtfarme er ikke omfattet af lovforslaget. Vildtfarme reguleres i lov om opdræt af vildt og ræve, lov nr. 198 af 5. maj 1992, der hører under landbrugsministerens ressort.

Handel med vildt

Det er tanken, at forslagets bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte nærmere regler for handel med vildt bl.a. vil blive anvendt til visse indskrænkninger i mulighederne for handel med vildt i forhold til de nugældende regler.

Dels forpligter EF's fuglebeskyttelsesdirektiv Danmark til at foretage en vis begrænsning af handlen med jagtbare fugle, dels er en begrænsning af handelsmulighederne en naturlig følge af forslagets forbud mod erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet. Det er først og fremmest trækfugle, der traditionelt nedlægges på fiskeriterritoriet, som det påtænkte forbud vil omfatte.

Det er endvidere tanken, at levende vildt kun må handles, hvis det er opdrættet i fangenskab. For ikke-jagtbare arters vedkommende er det tanken at indføre et generelt forbud mod handel. Dog vil der under iagttagelse af visse kontrolforanstaltninger blive mulighed for en begrænset handel.

Reder og redetræer m.v.

For at beskytte ynglende fugle indføres der med lovforslaget mulighed for, at miljøministeren kan fastsætte regler om fældning af redetræer og om forbud mod at ødelægge digesvalereder i yngleperioden.

Endvidere kan der fastsættes regler om fældning af træer, der tjener som opholdssteder for flagermus.

Ægsamling

Der foreslås i lovforslaget et generelt forbud mod indsamling af fugleæg i naturen med undtagelse af indsamling af gråandeæg fra kunstig rugeplads samt æg fra ødelagte fasan-, gråande- og agerhønsereder.

Det foreslås endvidere, at æg fra fuglearter, der tilhører den danske fauna, ikke må handles, bortset fra fasan- gråande- og agerhønseæg.

2.4. Jagtretten

Hovedprincippet i lovforslaget er som i de gældende regler, at jagtretten er en del af ejendomsretten. Der er med lovforslaget først og fremmest sket en modernisering og forenkling af bestemmelserne. Der foreslås dog visse indholdsmæssige ændringer og begrænsninger.

I overenstemmelse med EF-retten og for at undgå et uacceptabelt jagttryk på de danske vandfugle foreslås det at begrænse den frie jagt på fiskeriterritoriet til jagt, der ikke er erhvervsmæssig. Samtidig foreslås det at ændre kravet om dansk statsborgerskab til et krav om fast bopæl i Danmark, således at også udlændinge med fast bopæl i Danmark kan udøve den frie jagtret på fiskeriterritoriet.

Mindstestørrelse på jagtarealer m.v.

For at mindske jagttrykket på især mindre mose- og engparceller og af sikkerhedsmæssige grunde foreslås det at forbyde jagtudøvelse på arealer under 1 ha. Af de samme grunde foreslås det at forbyde udlejning af jagtretten på arealer, der ikke udgør mindst 5 ha.

For at tilgodese den del af befolkningen, der ikke ønsker, at der jages i umiddelbar nærhed af deres bolig, foreslås det også af støjmæssige årsager, at der på land fastsættes en mindsteafstand på 50 m fra beboelser, indenfor hvilken der ikke må drives jagt, medmindre beboerens samtykke foreligger.

Jagt på fiskeriterritoriet

På fiskeriterritoriet foreslås de gældende regler for jagtudøvelse i forhold til sommerhusområder og byzone ændret således, at jagtudøvelse ikke må finde sted indenfor en afstand af 300 m fra henholdsvis beboelsesbygninger og byzonearealer. Som hovedregel vil der således på grund af strandbeskyttelseslinien efter naturbeskyttelsesloven blive tale om en 200 m jagtfri zone på fiskeriterritoriet ud for bebyggede områder.

Det foreslås, at jagtudøvelse på fiskeriterritoriet kun lovligt kan udøves fra flydende båd eller pram. Konsekvensen heraf er, at al jagtudøvelse til fods på fiskeriterritoriet (vadning) forbydes, måske bortset fra et område i Vadehavet.

Reglerne om jagten på fiskeriterritoriet foreslås skærpet, således at jagt på is foreslås forbudt bortset fra rævejagt, og således at der gives adgang til evt. at forbyde jagt til fods på fiskeriterritoriet.

2.5. Jagtmåder

Bestemmelserne i lovforslaget om udøvelse af jagten og om de tilladte jagtmåder indeholder flere ændringer, som især skal sikre, at jagt drives så humant som muligt. Forslaget indeholder en generel beskrivelse af de hensyn, der bør tages ved udøvelse af jagtretten. Der er således i forslaget indføjet nye bestemmelser om, at vildt ikke må jages på en sådan måde, at det udsættes for unødig lidelse, samt et forbud mod uforsvarlig jagt.

Reglerne i lovforslaget om forbud mod jagt med levende lokkedyr er en skærpelse i forhold til den gældende lovgivning, der kun forbyder brug af levende lokkefugle, der er blindede eller er berøvet flyveevnen ved amputation af vingeled eller udtrækning af svingfjer, samt levende lokkefugle i bur.

Standard for god jagtskik

I forbindelse med lovforslaget har Vildtforvaltningsrådet udarbejdet en standard for god jagtskik. Standarden indeholder bl.a. de etiske regler for jagtudøvelse, der i nogen udstrækning ligger til grund for selve lovens tekst. Den indeholder også en række regler, som angiver retningslinier for, hvilke moralske forpligtelser jægeren har til bl.a. at udføre vildtpleje og drive en i forhold til vildtet skånsom jagt.

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at optage sådanne jagtetiske regler direkte som en del af loven eller at udstede en bekendtgørelse herom. Efter lovforslagets fremsættelse vil Vildtforvaltningsrådets »Jagtetiske regler« blive tilstillet folketingsudvalget.

Det er foreslået, at kendskab til de jagtetiske principper skal være en del af den obligatoriske jagtprøve.

Våben og ammunition

Lovforslaget indeholder et umiddelbart forbud mod at udøve jagt med andet end skydevåben. De nærmere regler fastsættes af miljøministeren. Forbudet vil gøre de nugældende bestemmelser om forbud mod jagt med mynder og ugler overflødige.

Derudover foreslås en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte regler om våbentyper og ammunition. Det indebærer bl.a., at reglerne om regulering af, herunder forbud mod anvendelsen af blyhagl fremover vil blive fastsat i medfør af lov om jagt og vildtforvaltning og ikke som hidtil i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 15. august 1989.

Jagt med hund

Anskydning af vildt i forbindelse med jagtudøvelse er et væsentligt dyreværnsmæssigt problem. Det er imidlertid ikke fundet hensigtsmæssigt i forslaget at fastsætte nærmere regler for maksimale skudafstande i relation til våbentyper og vildtarter, idet disse spørgsmål behandles grundigt i forbindelse med den obligatoriske jagtprøve og i de jagtetiske principper.

For at sikre at mest muligt af det vildt, der anskydes i forbindelse med jagt, bliver fundet, er det i lovforslaget foreslået, at der ved jagt på fugle og harer på landarealer og i bevoksninger af siv og rør skal medbringes apporterende hund.

For så vidt angår anskydning af klovbærende vildt foreslås det, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at en registreret schweisshundefører skal kontaktes, såfremt det anskudte vildt ikke er fundet inden for kortere tid efter anskydningen.

Skydeplatforme/Kunstige skjul

Det gældende forbud mod anvendelse af skydeplatforme i forbindelse med jagt på klovbærende vildt foreslås lempet, således at der i stedet i medfør af loven fastsættes krav om platformenes placering og udformning.

2.6. Vildtreservater

Mulighederne for at oprette reservater for vildtet både på land og i vådområder foreslås opretholdt efter de gældende reguleringsprincipper med visse ændringer, bl.a. at oprettelse af reservater ikke nødvendigvis sker for en tidsbegrænset periode.

Der pågår i øjeblikket et forberedende arbejde med henblik på oprettelse af vildtreservater i EF-fuglebeskyttelsesområderne.

2.7. Vildtskader

Reglerne om vildtskader erstatter den gældende lovs regler om bekæmpelse af skadevoldende vildt. Reglerne i lovforslaget er dog ændret således, at ingen pattedyr eller fugle i fremtiden vil blive benævnt som »skadevoldende vildt«.

I stedet vil der af miljøministeren blive fastsat regler om, i hvilke tilfælde det er tilladt at foretage regulering eller bekæmpelse af vildt for at undgå eller begrænse skader forårsaget af vildt.

2.8. Jagttegn

Forslaget til bestemmelserne om jagttegn opretholder den gældende lovs principper for udstedelse af jagttegn.

Derudover foreslås der en særlig prøve for personer, der vil have tilladelse til jagt med riffel.

2.9. Jagttegnsafgift

Ifølge den gældende lov skal jagttegnsafgiften indbetales til Jagtfonden. Med vedtagelsen af finansloven for l990 blev Jagtfonden nedlagt pr. 1. januar l990, jf. tekstanmærkning nr. 54 til § 27.39.01. I anmærkning II til tekstanmærkningen er anført, at forslag til de tekniske ændringer af lov om jagt og vildtforvaltning som følge af ophævelse af fonden vil blive fremsat på et senere tidspunkt.

Lovforslaget gennemfører disse tekniske ændringer og tydeliggør, at der er tale om en formålsbestemt afgift.

Ved en evt. forhøjelse af jagttegnsafgiften vil midlerne være bundet til anvendelse inden for lovens formål.

2.10. Vildtforvaltningsrådet

Vildtforvaltningsrådet, der er miljøministerens rådgivende organ i væsentlige spørgsmål om vildtforvaltning, foreslås opretholdt.

Rådet er i dag sammensat af repræsentanter fra følgende interesseorganisationer:

Danmarks Jægerforbund

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Erhvervsjordbrug

Dansk Ornitologisk Forening

Dansk Skovforening

Danske Husmandsforeninger

De danske Landboforeninger

Friluftsrådet

Naturfredningsrådet.

Endvidere har Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark i den senere tid haft adgang til at deltage i rådets møder. Det foreslås, at Foreningen til Dyrene Beskyttelse i Danmark indtræder permanent i Vildtforvaltningsrådet.

I reglerne om oprettelse af vildtreservater nævner den gældende lov Vildtforvaltningsrådets Reservatudvalg. Det skønnes imidlertid ikke nødvendigt i selve lovens tekst at nævne et sådant underudvalg.

Det foreslås at nedlægge Jagtrådet, idet dette råds arbejde efterhånden helt er overgået til Vildtforvaltningsrådet.

2.11. Jægere under 18 år

Den gældende regel om, at jægere under 18 år skal være ifølge med en person over 18 år, der har gyldigt jagttegn, foreslås ophævet, således at jagttegnsløsere fra det fyldte 16. år kan gå alene på jagt.

På baggrund af de krav, der stilles til nye jægere i forbindelse med den obligatoriske jagtprøve, både hvad angår viden om vildt, sikkerhedsregler og lovgivningen, findes det ikke betænkeligt at ophæve den gældende regel. Undersøgelser viser, at 16 - 18 årige jægere ikke hyppigere end ældre jægere forvolder skade eller overtræder gældende regler for jagtudøvelse.

3. Internationale forpligtelser

Den gældende lov om jagt og vildtforvaltning er tidligere blevet ændret, således at den opfylder de målsætninger m.v., som forskellige EF-retsakter og internationale konventioner m.v. fastsætter, og som Danmark har tiltrådt.

Lovforslaget skal i forlængelse heraf bl.a. også ses som led i en forbedret opfyldelse af disse internationale forpligtelser, f.eks. gennem de ændrede regler for hold af og handel med vildt. Det drejer sig specielt om følgende internationale aftaler:

Ramsar-konventionen af 2. februar l971 om vådområder af international betydning, navnlig som levesteder for vandfugle. Medlemsstaterne er forpligtet til at sikre beskyttelsen af de særlige vådområder af international betydning, som staterne har udpeget i henhold til konventionen, samt til at fremme beskyttelsen af vådområder i almindelighed.

EF's fuglebeskyttelsesdirektiv af 2. april l979 (79/409/EØF) pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at beskytte vildtlevende fuglearter mod udryddelse og at gennemføre særlige beskyttelsesforanstaltninger for en række sjældne eller truede fuglearter, opført på bilagene til direktivet. Direktivet indeholder bl.a. bestemmelser om jagt på og besiddelse af vilde fugle samt om indsamling af æg m.v. Direktivet indeholder endvidere en forpligtelse til at beskytte 111 geografiske områder, som Danmark efter direktivet har udpeget som særlige beskyttelsesområder. Disse EF-fuglebeskyttelsesområder omfatter alle de områder, der er udpeget i medfør af Ramsarkonventionen.

EF-direktivet om bevarelse af vilde dyr og planter samt af disses naturlige og delvis naturlige levesteder (Habitatdirektivet) af 21. maj 1992 (92/43/EØF). Direktivet skal være administrativt implementeret i medlemslandene senest den 5. juni 1994. Direktivet forpligter på samme måde som fuglebeskyttelsesdirektivet medlemsstaterne til at udpege særlige beskyttelsesområder. Disse områder skal sammen med fuglebeskyttelsesområderne indgå i et sammenhængende, økologisk, europæisk net af særlige bevaringsområder. Direktivet forpligter endvidere medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til beskyttelse af de udpegede områder og af de arter af vilde dyr og planter, der er opført på direktivets lister. Direktivet indeholder bl.a. regler om indfangning og opbevaring af disse arter.

Bern-konventionen af 19. september l979 om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder, især beskyttelse af migrerende arter.

Bonn-konventionen af 23. juni 1979 om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, hvis beskyttelse nødvendiggør samarbejde mellem flere stater, herunder regionale aftaler om specielle arter indgået i henhold til konventionen.

Danmark har underskrevet, men endnu ikke ratificeret to regionale aftaler inden for rammerne af Bonn-konventionen dels om beskyttelse af europæiske flagermus, dels om beskyttelse af små hvaler i Østersøen og Nordsøen.

Udover ovennævnte aftaler m.v. regulerer Washington-konventionen om international handel med udryddelsestruede dyr og planter (CITES) og den dertil knyttede umiddelbart gældende EF-Rådsforordning af 3. december 1982 (EØF 3626/82) om anvendelse af Washington-konventionen i Fællesskabet den internationale handel med de arter af dyr og planter, der er optaget på konventionens lister, herunder alle danske arter af rovfugle. Endvidere reguleres indenlandsk handel, kommerciel udstilling m.m. med de særligt udryddelsestruede arter.

EF-kommissionen har den 6. december l991 fremsat et forslag til en ny Rådsforordning (KOM (91) 448 endelig udg. - SYN 370) til afløsning af den gældende forordning.

4. Administrative og økonomiske forhold

4.1. Staten

Forslaget er en konsekvens af og gennemfører lovteknisk ændringerne i forbindelse med den ressortomlægning, der fandt sted i 1989, da jagt- og vildtforvaltningsområdet blev flyttet fra Landbrugsministeriet til Miljøministeriet.

Herved blev institutionen Vildtforvaltningen nedlagt. Forvaltningens administrative beføjelser blev overført til Skov- og Naturstyrelsen, og Vildtbiologisk Station blev overført til Danmarks Miljøundersøgelser.

Forslaget gennemfører endvidere lovteknisk de nødvendige ændringer som følge af Folketingets beslutning om ved vedtagelsen af finansloven for 1990 at nedlægge Jagtfonden.

Desuden indeholder lovforslaget hovedparten af de forslag, som er fremsat i Vildtforvaltningsrådets rapport fra oktober 1991: »Indstilling fra Vildtforvaltningsrådet til Skov- og Naturstyrelsen vedr. revision af lov om jagt og vildtforvaltning«.

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige, økonomisk-administrative konsekvenser i forhold til de nuværende aktiviteter på området.

Lovforslaget kan på det økonomisk-administrative område belyses inden for følgende hovedområder:

1. Jagttegnsafgift

2. Gebyrer ved lovens administration

3. Jagtforsikring

4. Vildtreservater

5. Nye arbejdsopgaver

4.1.1. Jagttegnsafgift

Jagttegnsmidlerne vil være bundet til anvendelse inden for lovens formål. Lovforslagets § 12 og § 45 opregner med baggrund i § 1 de formål, hvortil jagttegnsmidlerne kan anvendes.

Det er under overvejelse, om jagttegnsafgiften skal forhøjes med henblik på en styrket varetagelse af lovens jagt- og vildtforvaltningsformål.

I 1991 indbragte de samlede afgifter på jagtområdet, incl. prøvegebyrer, et provenu til statskassen på 42,6 mill. kr., hvoraf jagttegnsafgiften udgjorde 39,2 mill. kr. I 1991 er der anvendt 43,2 mill. kr. til jagt- og vildtforvaltningsformål. En opgørelse over de tilsvarende budgettal for 1992 viser, at der er budgetteret med indtægter på 40,4 mill. kr. og udgifter på 41,6 mill. kr.

4.1.2. Gebyrer ved lovens administration

I lovforslaget skabes hjemmel til at fastsætte gebyrer til dækning af administration af loven.

Ved opkrævning af gebyrer vil størrelsen blive fastlagt efter de kalkulationsprincipper, der er fastsat af Finansministeriet.

4.1.3. Jagtforsikring

Til den nuværende jagtforsikring opkræves en årlig præmie på 20 kr. Præmiebeløbet vil fortsat blive opkrævet, såfremt den nuværende ordning videreføres. Det overvejes dog, om der er anledning til at ændre principperne for forsikringsordningen.

4.1.4. Vildtreservater

På finansloven er der i øjeblikket afsat 350.000 kr. årligt til erstatninger for oprettelse af vildtreservater. En evt. forhøjelse af jagttegnsafgiften vil også kunne bidrage til et større årligt erstatningsbeløb.

4.1.5. Nye arbejdsopgaver

I forhold til den gældende lov er der med lovforslaget foreslået en række bestemmelser, der vil medføre en større arbejdsmæssig belastning for Skov- og Naturstyrelsen. Den øgede arbejdsmæssige og økonomiske belastning skønnes dog at være af et sådant omfang, at den vil kunne holdes inden for de nuværende ressourcer.

De nye opgaver er bl.a. opgaver vedr. indførelse af riffelprøve, nye regler om hold af vildt, ændrede regler om handel med vildt m.v., ændrede regler om udsætning samt skærpede regler om ægsamlinger.

Vedr. riffelprøverne skønnes det, at der hvert år vil være ca. 3.000 personer, som aflægger prøven. De årlige udgifter hertil skønnes at ville udgøre ca. 450.000 kr., som forventes dækket ved et riffelprøve-gebyr.

En evt. forhøjelse af jagttegnsafgiften kan skabe grundlag for en aktivitetsforøgelse inden for lovens område.

4.2. Amtskommuner og kommuner

Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for amtskommuner og kommuner.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til § 1

Dem gældende lov indeholder ikke en egentlig formålsbestemmelse, men i lighed med de øvrige hovedlove inden for Miljøministeriets område er det fundet nødvendigt ved en formålsbestemmelse at afstikke rammerne for de hensyn, som lovligt kan og skal tages ved lovens administration og ved anvendelsen af lovens bemyndigelse for ministeren.

Formålsbestemmelsen i § 1 understreger, at det er hovedformålet med loven at sikre vildtet og - i lighed med naturbeskyttelsesloven - vildtets levesteder, og at jagtudøvelsen skal ske i sammenhæng og balance hermed, således at der sikres en langsigtet afvejning af beskyttelses- og benyttelseshensyn.

Til § 2

Til stk. 1

Den foreslåede beskrivelse af lovens område betyder, at loven omfatter alle vildtlevende pattedyr og fugle, der forekommer naturligt i Danmark, uanset om de er fredede eller jagtbare. Loven omfatter således også de arter af trækfugle, som under deres træk kun opholder sig kortvarigt eller sjældent i Danmark.

Det præciseres endvidere, at det ikke er af betydning, om vildtet er udsat eller undsluppet menneskelig varetægt. På den anden side er forvildede pattedyr og fugle, som traditionelt holdes som husdyr (tamdyr), ikke omfattet af loven. Til denne kategori hører f. eks. katte og tamduer. Reglen i den gældende lovs § 11 om, at omstrejfende katte må nedskydes, når de befinder sig mere end 150 m fra anden persons hus, er som en konsekvens heraf udgået. Forholdende vedr. omstrejfende katte og forvildede tamduer m.v. reguleres således fremover alene af dyreværnsloven og mark- og vejfredsloven.

Forvildede pelsdyr som mink, mårhund og vaskebjørn udgør et grænsetilfælde mellem husdyr og vildt. Ifølge mark- og vejfredslovens § 1, stk. 2, bliver disse dyr betragtet som husdyr i de første 2 måneder efter, at de er undsluppet fangenskab. Herefter får de »status« som vildt og vil være omfattet af loven. Tilsvarende gælder, at mærkede hjortedyr, der undslipper fra en bedrift med opdræt af hjorte, i medfør af lov nr. 341 af 14. maj 1992 om opdræt af vildt og ræve betragtes som husdyr i de første 2 måneder efter, de er undsluppet bedriften, og at de som konsekvens heraf i den periode ikke er omfattet af lovforslaget.

Afgrænsningen i forhold til reglerne i naturbeskyttelsesloven, lov nr. 9 af 3. januar 1992, om beskyttelse af faunaen er, at lov om jagt og vildtforvaltning omfatter samtlige danske, vildtlevende pattedyr og fugle, hvorimod pattedyr og fugle, der i vildtlevende tilstand kun findes i andre lande, samt padder, krybdyr og insekter er omfattet af naturbeskyttelsesloven.

Til stk. 2

Begrebet jagt er ikke defineret i den nugældende lov, men er omtalt i bemærkningerne til loven. Det foreslås , at begrebet tydeliggøres i selve lovens tekst. Det væsentligste element i jagtbegrebet er efterstræbelse af vildtet med dertil egnet våben eller fangstredskab. Også handlinger, der har til formål at jage vildtet op med henblik på beskydning eller fangst, må anses for en del af jagten. Som eksempel kan nævnes opjagning af vildt med hund, motorbåd eller klapning. Kun efterstræbelse af pattedyr eller fugle, der forekommer vildtlevende i Danmark, er omfattet. Aflivning af forvildede tamdyr (katte, duer m.v.) eller af ikke-danske vildtarter, der undslipper fra dyreparker eller zoologiske haver o.lign., er ikke omfattet af begrebet.

Den gældende lov indeholder i Kapitel VIII særlige regler om bekæmpelse af skadevoldende pattedyr og fugle. Begrebet »skadevoldende vildt« anvendes ikke i lovforslaget.

Lovforslagets jagtbegreb betyder, at også regulering af vildt i forbindelse med vildtskader betragtes som jagt, og i kapitel 8 er der derfor opstillet hovedprincipper for de regler, ministeren kan fastsætte for at undgå eller begrænse vildtskader. I disse regler kan lovens øvrige bestemmelser for jagt fraviges, f. eks. § 23 hvorefter nedlæggelse eller ombringelse af vildt kun må finde sted med skydevåben.

Til kapitel 2

Kapitlet indeholder lovens væsentligste regler til beskyttelsen af de danske pattedyr og fugle, d.v.s. de bestemmelser, der sammen med bestemmelserne i kapitel 5 om vildtreservater skal give de bedste betingelser for at sikre den naturlige bestand af vildtlevende pattedyr og fugle ved at fastsætte sådanne rammer for udnyttelsen af vildtet, at denne sker på en afbalanceret måde i forhold til behovet for beskyttelse.

Det principielle udgangspunkt for fastsættelse af jagttid er, at den hvert år maksimalt kan være på 5 måneder, og at vildtet derfor skal være fredet den resterende del af året.

Til § 3

Til stk. 1

Bestemmelsen opretholder den gældende lovs princip om, at alt vildt som udgangspunkt er fredet, medmindre der efter en konkret vurdering for de enkelte arter er fastsat en jagttid for arten.

Endvidere fastslås det, at jagt på den enkelte art kun må ske indenfor den fastsatte jagttid.

Til stk. 2

Lovforslaget indeholder ikke en liste over, hvilke arter ministeren kan fastsætte jagttider for. I stedet er hovedprincipperne for adgangen til at fastsætte jagttider beskrevet. Eet af de nye hovedprincipper er, at der ikke bør drives jagt i yngletiden, d.v.s. den tid af året, hvor yngelen ikke kan klare sig selv.

Som hidtil er det hensigten, at der løbende skal kunne ske en justering af de fastsatte jagttider i forhold til udsving i bestandene. Som følge af forslaget om at lovfæste hovedprincipperne for fastsættelse af jagttider vil der ikke nødvendigvis være behov for en revision af reglerne hvert tredie år, som det har været praksis under den gældende lov.

Der er i forhold til den gældende bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle ikke tanker om væsentlige ændringer. Det er dog tanken at afkorte dykandejagten med 1 måned, således at jagttiden slutter med udgangen af januar måned. Endvidere overvejes det at frede grævlingen og afkorte jagttiden for ringdue, således at den af hensyn til evt. yngel først må jages fra 1. september.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 26, stk. 5, med den ændring, at det foreslås, at muligheden for at fastsætte frivillige jagttider for velarronderede lokalområder fjernes. Bestemmelsen har ikke været brugt i praksis. Problemer med for stort jagttryk på små arealer er i stedet foreslået løst ved indførelse af krav om mindstestørrelser for jagtarealer, jf. forslagets § 18.

Bestemmelsen kan desuden tænkes anvendt i EF-fuglebeskyttelsesområder.

Til § 4

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 13, stk. 1.

Til stk. 2

Bemyndigelsen agtes anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at ænder, måger, blishøns og gæs må skydes på træk i tiden fra 11/2 time før solopgang til 11/2 time efter solnedgang, således at den gældende afkortning af jagttiden på andefugle i december måned til 1 time efter solnedgang ophæves.

Til § 5

Det har været overvejet, om der burde indføres licensjagt på klovbærende vildt, navnlig på kronvildt.

Overvejelserne er endt med, at det ikke skønnes, at der på nuværende tidspunkt er behov for at indføre licensjagt på kronvildt i Danmark. Forvaltningen af det klovbærende vildt kan styres tilfredsstillende ved lokale begrænsninger i jagttiden. Det nuværende bestandsniveau og vildtudbyttet af det klovbærende vildt må anses for tilfredsstillende. Hertil kommer, at erfaringerne fra Sverige, hvor elgjagten styres ved udstedelse af licenser, viser, at dette system er dyrt at administrere.

Da det imidlertid ikke kan afvises, at det på et senere tidspunkt kan blive aktuelt at indhøste erfaringer med forvaltning af lokale bestande af f.eks. kronvildt ved hjælp af licensordninger, foreslås det, at ministeren bemyndiges til at udarbejde regler herom.

Tilladelserne vil kunne begrænses med hensyn til dyrenes antal, køn og alder. Ved fastlæggelse af kvoterne skal der tages hensyn til bestandens størrelse, artens levevilkår i de enkelte områder, den skade, den pågældende vildtart evt. forvolder, og størrelsen af den jagtberettigedes areal.

Til § 6

Indfangning af vildt i naturen

Det er tanken med lovforslaget at opretholde og tydeliggøre det gældende forbud mod at indfange individer af danske vildtarter i naturen. Det er bl.a. dyreværnsmæssige hensyn, der ligger bag forbudet.

Det er dog tanken fortsat at tillade indfangning af fasaner til æglægning under forudsætning af, at fuglene udsættes i naturen efter æglægningen.

Hold af vildt opdrættet i fangenskab

EF's fuglebeskyttelsesdirektiv af 2. april 1979 pålægger medlemsstaterne at forbyde hold af ikke-jagtbare fuglearter, der i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa. I overensstemmelse med direktivets undtagelsesbestemmelser i artikel 6, nr. 2 og 3, samt artikel 9 er det tanken med hjemmel i lovforslaget at fastsætte nedennævnte regler for hold af vildt opdrættet i fangenskab. Det eksisterende forbud mod hold af vildt, der ikke er opdrættet i fangenskab, opretholdes.

1. Jagtbare arter

Det vil fortsat være lovligt at holde vildt som traditionelt opdrættes med henblik på udsætning til jagtlige formål. Dette gælder bl.a. hold af fasaner, agerhøns og gråænder.

2. Ikke-jagtbare arter

2.1. Eksisterende hold

Eksisterende hold af individer af fredede, danske fugle- og pattedyrarter, som er yngel af dyr, der er lovligt erhvervet og gennem flere generationer har været holdt i fangenskab, vil fortsat være tilladt. Lovligheden vil dog blive betinget af, at ejeren af det pågældende vildt fører en løbende fortegnelse over de dyr, der holdes, og fra hvem dyrene er erhvervet.

For sjældne og truede danske vildtarter samt rovfugle vil der dog i princippet være forbud mod også eksisterende dyrehold.

Der vil imidlertid ifølge bekendtgørelsen om dyrehold m.v. blive mulighed for dispensation til hold af fugle, der er lovligt erhvervet og gennem flere generationer har været holdt i fangenskab, hvis ejeren underkaster sig særlige regler om anmeldelsespligt og fornøden kontrol.

Kontrollen med, at der f.eks. i et fuglehold kun findes fugle opdrættet i fangenskab, tænkes primært udført ved udtagelse af blodprøver af de enkelte individer. Ejeren kan ikke modsætte sig prøveudtagningen, idet den foreslås at kunne finde sted uden retskendelse. Blodprøverne vil om nødvendigt senere kunne analyseres (DNA-analyse). Dette kan om fornødent kombineres med en form for entydig mærkning af de pågældende dyr.

2.2 Nye hold

Der vil i bekendtgørelsen om hold af vildt m.v. blive indsat en bestemmelse, ifølge hvilken der vil være mulighed for, at myndighederne i særlige tilfælde kan tillade nye hold af fredede, danske vildtarter. De ovenfor nævnte regler om anmeldelse og kontrol vil også gælde i disse situationer.

Landbrugsmæssigt opdræt af vildt

Landbrugsmæssigt opdræt af vildt, der er omfattet af lov nr. 341 af 14. maj 1992 om opdræt af vildt og ræve, er ikke omfattet af lovforslaget. Der er dog ifølge vildtopdrætsloven mulighed for, at dyrehaver med hjorte undtages fra denne lov. Disse vil da i givet fald blive omfattet af lov om jagt og vildtforvaltning.

Europæiske fuglearter, der ikke

forekommer i Danmark

Hjemlen til at indføre et forbud mod at importere og holde fuglearter, der er omfattet af EF's fuglebeskyttelsesdirektiv, men som ikke forekommer vildtlevende i Danmark, findes i naturbeskyttelseslovens § 30, stk. 1.

Handel med vildt

1. Nedlagt vildt

De nugældende regler i lovens §§ 30 og 31 tillader handel med lovligt nedlagt, indfanget eller avlet vildt. Vildtet må dog kun handles i jagttiden og indtil 8 dage efter dennes ophør.

Formålet med det nugældende handelsforbud udenfor jagttiden har været at gøre det lettere at kontrollere overholdelsen af fredningsbestemmelserne. Det skønnes imidlertid, at en ophævelse af forbudet mod handel uden for jagttiden ikke vil medføre en forøgelse af den ulovlige jagt.

De nugældende regler om, at vildtet kun må handles i jagttiden og 8 dage efter jagttidens udløb vil derfor blive ændret, således at det gøres lovligt at handle med visse jagtbare vildtarter hele året.

Bemyndigelsen til at fastsætte bestemmelser om handel med vildt vil blive udnyttet til at forbyde handel med andre vildtarter end

1) hår- og pelsvildt,

2) fasaner, agerhøns, skovduer og skovsnepper,

3) grågæs, canadagæs, gråænder, krikænder og

4) visse vildtarter, der er nedlagt i henhold til regler udstedt i medfør af forslagets § 37 om vildtskader.

Forslaget vil navnlig indskrænke mulighederne for handel med trækfugle. En væsentlig del af disse fugle nedlægges på fiskeriterritoriet, hvor jagten er fri.

Baggrunden for forslaget er, at beskydningen af trækfugle som nævnt overvejende sker på fiskeriterritoriet, hvor det foreslås, at erhvervsmæssig jagt ikke længere skal være tilladt, jf. § 15, stk. 1. Forslaget supplerer derved forbudet mod erhvervsmæssig jagt, som ellers ville være vanskeligt at kontrollere.

De arter, der herefter må handles, er standvildtarter og almindeligt forekommende trækfugle.

2. Handel med levende vildt

Handel med levende individer af vildtarter, for hvilke der er fastsat jagttid, vil kun blive tilladt under forudsætning af, at vildtet er opdrættet i fangenskab og er afkom af lovligt erhvervet vildt.

Det er tanken at forbyde handel med levende individer af vildtarter, for hvilke der ikke er fastsat jagttid. Der vil dog blive mulighed for dispensation for handel med fredede vildtarter mellem ejere af lovlige dyrehold. For så vidt angår handel med arter, der er omfattet af Washington-konventionen og de tilhørende EF-regler, vil handel tillige kræve tilladelse efter disse regler. Den nævnte handel vil blive underkastet særlige kontrolbestemmelser.

Handel med vildt, der stammer fra landbrugsmæssigt drevne vildtfarme, er ikke omfattet af lovforslaget.

Indsamling af æg

Det er endvidere tanken at forbyde indsamling af og handel med æg fra vildtlevende danske fugle.

Forbudet skal ikke gælde indsamling af og handel med æg af gråand fra kunstige rugepladser samt æg fra ødelagte fasan-, gråande- og agerhønsereder.

Den hidtidige adgang for grundejeren til at borttage æg af sølvmåge og stormmåge til eget forbrug efter den gældende lovs § 29a tænkes ophævet.

Registrering af private ægsamlinger vil være en administrativ belastning, som vil kræve en del ressourcer. Opgaven kan evt. løses ved overdragelse til en privat organisation, evt. til et zoologisk museum eller lignende. Registreringen foreslås belagt med et gebyr til dækning af omkostningerne ved registreringen, jf. § 53.

Udsætning af vildt

Endelig tænkes bemyndigelsen anvendt til at gennemføre et generelt forbud mod at udsætte pattedyr og fugle. Efter de gældende regler i lovens § 43 må pattedyr og fugle, der tilhører landets naturlige fauna, udsættes, hvor den pågældende art er naturligt forekommende. Derimod er det allerede efter de gældende regler forbudt at udsætte pattedyr og fugle, der ikke tilhører landets naturlige fauna.

Reglerne vil fortsat undtage gråand, fasan og agerhøne. Disse fugle skal dog kun kunne udsættes i tiden fra den pågældende arts jagttid ophører til en måned før artens jagttid.

Formålet hermed er at undgå udsætning af såkaldte »skydefugle« umiddelbart før en jagt.

Når der er væsentlige samfundsmæssige interesser, der gør en dispensation ønskelig, f. eks. i forbindelse med videnskabelige undersøgelser eller i forbindelse med gennemførelse af forvaltningsplaner for een eller flere vildtarter, vil der kunne gives dispensation fra forbudet. Endvidere vil der kunne dispenseres fra forbudet i forbindelse med hundeprøver, hvor der er behov for udsætning af agerhøns og fasaner i jagttiden og umiddelbart før denne.

Til § 7

For at beskytte redetræer mod ødelæggelse i yngletiden påtænkes det at indføre et forbud mod at fælde kolonirugende fugles redetræer i tiden 1. februar - 31. juli og rovfugles redetræer i tiden 1. marts - 31. august. For at kunne leve op til forpligtelserne i EF's fuglebeskyttelsesdirektiv er bestemmelsen dog ikke begrænset til de nævnte redetræer. Det er endvidere tanken at indføre et forbud mod at ødelægge digesvalereder i tiden 1. februar - 31. august.

Endvidere påtænkes det det at indføre forbud mod at fælde hule træer og træer med spættehuller i visse perioder af året, dels af hensyn til ynglekolonier for flagermus, dels af hensyn til vintersovende flagermus.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 29, stk. 1.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 29, stk. 2.

Til § 10

Bestemmelsen er en modernisering og forenkling af den gældende lovs § 32, som ændret ved § 18 i lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v.

Det er hensigten at videreføre den nuværende regel om, at en meddelt autorisation kan nægtes, f. eks. hvis den pågældende konservator har en betydelig forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover, og tilbagekaldes, hvis gælden er i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.

Til § 11

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 29 b. Med hjemmel i denne er der oprettet et såkaldt »Schweisshunderegister« over hundeførere, der uden vederlag medvirker ved opsporing og aflivning af anskudte eller påkørte dyr. Erfaringerne med ordningen har hidtil været positive. Det foreslås, at ordningen fortsættes og udbygges, jf. bemærkningerne til stk. 2 om pligt til tilkaldelse af sporsøgende hund.

Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at sikre, at personer, der bemyndiges til at aflive olieforurenede fugle, kan få adgang til private ejendomme, hvor fuglene evt. findes.

Adgang til privat ejendom vil så vidt muligt ske efter forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.

Til stk. 2

Bemyndigelsen skal dels anvendes til at fastsætte regler for hundeførernes optræden i forbindelse med eftersøgninger af vildt i lighed med de nugældende »Regler for legitimerede hundeførere og hunde, der er optaget i Skov- og Naturstyrelsens Schweisshunderegister«. Dels agtes bemyndigelsen anvendt til at stille krav om, at der altid skal tilkaldes en registreret hundefører, hvis der er sikre tegn på anskydning af klovbærende vildt, og vildtet ikke er fundet inden for kortere tid efter anskydningen. Medlemskab af registret er ulønnet og bygger helt på frivillig indsats. Registret har i øjeblikket ca. 150 medlemmer.

Da det er frivilligt, om man vil optages i registret, er der imidlertid ingen sikkerhed for, at der til enhver tid vil være et tilstrækkeligt antal hundeførere til rådighed til at gennemføre et krav om, at der altid skal tilkaldes en sporsøgende hund. Bemyndigelsen vil derfor kun kunne anvendes, hvis der er et tilstrækkeligt antal hundeførere til rådighed.

Til stk. 3

For at sikre en høj standard af de legitimerede hundeførere, foreslås det, at der skabes hjemmel til at fastsætte administrativt set enkle regler for tilbagekaldelse af legitimationen fra de hundeførere, der ikke lever op til den høje standard, der må kræves. Det understreges samtidig, at ingen har krav på at blive optaget i registret, selvom de har bestået de nødvendige prøver.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 49, stk. 4.

Til § 12

I lighed med den gældende ordning foreslås det, at en del af jagttegnsmidlerne anvendes som tilskud til varetagelse af de interesser, som fremmer lovens formål.

Hidtil har der f.eks. været ydet tilskud til vildtplantninger og andre biotopforbedrende foranstaltninger til fordel for vildtet, driften af Vildtforvaltningsskolen, vildtbiologiske undersøgelser, jagtforeningernes blade, flugtskydnings- og sikkerhedsarbejde, hundearbejde, konsulenttjeneste m.v.

Da lovens formål som beskrevet i § 1 er udvidet i forhold til den gældende lov, kan tilskud også til andre aktiviteter end de hidtidige komme på tale.

Der henvises i øvrigt til § 45 og bemærkningerne hertil.

Til kapitel 3

Reglerne om jagtret foreslås ikke væsentligt ændret. Jagtretten, der er en del af ejendomsretten, vil fortsat på privat ejendom som hovedregel tilhøre grundejeren, medens den på fiskeriterritoriet, der ikke er undergivet privat ejendomsret, vil tilkomme alle med bopæl i Danmark.

Endvidere foreslås der indført regler om mindstestørrelser for jagtarealer samt regler om jagtfri zoner i forhold til beboelser.

Til § 13

Som i den gældende lovs § 5, stk. 1, litra a og stk. 2, fastslås det som et hovedprincip, at det kun er tilladt at jage, hvor man har jagtret.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 1, stk. 1-3.

Til § 15

Til stk. 1

Efter den gældende lovs § 1, stk. 4, er den frie jagtret på fiskeriterritoriet forbeholdt danske statsborgere.

I overensstemmelse med EF-retten og for at undgå et uacceptabelt jagttryk på de danske vandfugle foreslås det at begrænse den frie jagt på fiskeriterritoriet til jagt, der ikke er erhvervsmæssig. Ved fastlæggelse af, i hvilket omfang der foreligger erhvervsmæssig jagt, må der i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering. Såfremt en jæger nedlægger væsentligt flere individer, end det skønnes, at den pågældende kan anvende i egen husholdning, vil det tale for, at der ligger et erhvervsmæssigt sigte bag den pågældendes jagtudøvelse.

Herudover foreslås det at ændre kravet om dansk statsborgerskab til et krav om fast bopæl i Danmark.

Hvis der drives erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet, vil jagten kunne straffes som en overtrædelse af § 13. Det samme gælder, hvis personer, der ikke har fast bopæl her i landet, driver jagt på fiskeriterritoriet.

Den gældende regel i lovens § 56 om miljøministerens mulighed for at lade statsborgere i de andre nordiske lande få samme adgang som danske statsborgere til at udøve jagt på fiskeriterritoriet foreslås ophævet, idet bestemmelsen hidtil kun har været anvendt i meget begrænset omfang.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 1, stk 4, nr. 2.

Til § 16

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 1, stk. 5, idet den dog er udvidet med offentlige stier.

Ved offentlige veje og stier forstås sådanne, som er omfattet af bekendtgørelse nr. 430 af 31. maj 1991 af lov om offentlige veje.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 5a.

Til § 17

Bestemmelsen er en modernisering af den gældende lovs § 5 a. I modsætning til tidligere vil den ulovlige tilegnelse af vildtet skulle straffes efter reglerne i lovforslagets § 54 og ikke efter straffelovens regler om tyveri. Endvidere foreslås det, at undladelse af at underrette ejeren eller den jagtberettigede om såret eller dødskudt vildt, der falder på dennes jagtgrund, gøres strafbart efter § 54.

Til § 18

Efter den gældende lov er der ingen undergrænse for, hvor stort et areal skal være, for at der må udøves jagt på det. I princippet kan der udøves jagt i en parcelhushave, forudsat at der ikke sker haglnedfald hos naboerne. Det foreslås, at der fastsættes visse minimumskrav til et jagtareals størrelse, både for så vidt angår ret til egen jagt og ret til udleje af jagt.

Begrænsningerne vil mindske væsentlige, jagtlige problemer i form af et uacceptabelt højt jagttryk i mose- og engområder, som er opdelt i mange små parceller. Endvidere indeholder begrænsningerne et sikkerhedsmæssigt og støjbegrænsningsmæssigt aspekt i forhold til de omkringboende.

Bestemmelserne forhindrer ikke, at der fortsat kan foretages regulering af vildt, der volder skade, på mindre arealer.

Forslaget udelukker heller ikke, at der fortsat drives jagt på mindre arealer, hvis jagten drives sammen med jagten på andre arealer, således at det samlede jagtareal overstiger mindstemålene.

Derimod vil bestemmelsen udelukke jagt på isolerede parceller på under 1 ha og udleje af jagt på arealer under 5 ha, selv om den samlede ejendom overstiger henholdsvis 1 og 5 ha.

Ved begrebet »husstand« i stk. 1 og 2 forstås personer, som har fast bopæl sammen med arealets ejer, henholdsvis lejer.

Bemyndigelsen i stk. 4 tager primært sigte på de opdræt, der er omfattet af lov om opdræt af vildt og ræve. Bestemmelsen tænkes anvendt til bl.a. at fastsætte regler om, at der inden for en vis afstand af indhegninger, bure m.v., hvor der opdrættes vildt, ikke må drives jagt på de arter, der holdes i indhegningen, buret m.v. Reglerne skal kun anvendes i forbindelse med jagt på den ejendom, hvor opdrættet findes.

Også dyrehaver, som efter særlig tilladelse undtages fra vildtopdrætsloven, vil være omfattet af regler, som fastsættes i henhold til bemyndigelsen.

Til § 19

Til stk. 1

Det foreslås, at der på landjorden fastsættes en mindsteafstand på 50 m fra beboelse, inden for hvilken der ikke må skydes. Bestemmelsen skal varetage hensynet til privatlivets fred. Den er ikke til hinder for, at arealer, der ligger nærmere end 50 m fra beboelse, f. eks. afdrives med hunde.

Reglen - både i stk. 1 og 2 - gælder, uanset om der er tale om helårs- eller fritidsbeboelse.

Til stk. 2

Efter den gældende lov må der ikke udøves jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 300 m fra arealer, der har status som sommerhusområde eller byzone. Denne bestemmelse foreslås forenklet. Der foreslås en generel regel om, at der på fiskeriterritoriet ikke må udøves jagt indenfor en afstand af 300 m fra henholdsvis beboelsesbygninger og byzone-arealer. Bestemmelsen er især begrundet i hensynet til at mindske støjproblemer i kystområderne.

Til § 20

Den gældende regel i lovens § 3, stk. 1, om, at jagtretten, når den tilkommer grundejeren, ikke kan afhændes særskilt eller på anden måde varigt adskilles fra ejendomsretten, foreslås opretholdt. Den gældende bestemmelse i lovens § 4, stk. 1, om begrænsninger i adgangen til at stifte servitutter om forbud mod jagt foreslås derimod ophævet. Der er ingen væsentlige, offentlige interesser knyttet til at fastsætte begrænsninger for sådanne servitutter.

Til stk. 1 og 3

Bestemmelserne svarer til bestemmelser i den gældende lovs § 3, stk. 1 og 2.

Til stk. 2

Bestemmelsen foreslås bragt i overensstemmelse med de nye regler i udstykningsloven og landbrugsloven, hvorefter et areal kan udlejes eller bortforpagtes for et tidsrum på ikke over 30 år uden udstykning. Den nugældende lov begrænser udlejningsadgangen til 10 år.

Til stk. 4

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte en mindsteperiode for udlejning af jagt på vade- og andefugle, bortset fra jagt på skovsnepper og opdrættede gråænder. I den gældende lov er mindsteperioden 1 måned. Den foreslås sat op til 1 år. Bestemmelsen tilsigter at begrænse jagttrykket i de områder, hvor der sælges jagtkort.

Til § 21

Den gældende lovs § 2 om afløsning af jagtret, der tilkommer andre end grundejeren, foreslås moderniseret.

I modsætning til reglen i den gældende lovs § 2 foreslås ikke nogen lovbestemt kapitaliseringsfaktor. Denne må afhænge af det aktuelle renteniveau. Der kan i den forbindelse henvises til kendelse af 26. marts 1992 (sag nr. 270) afsagt af Taksationskommissionen vedrørende Naturfredning. Sagen angik bl.a. erstatning for tab af fiskeleje. Taksationskommissionen udtalte her, at anvendelse af sædvanlig kapitaliseringsmetode svarer til en kapitaliseringsfaktor på 8.

Til kapitel 4

Kapitlet regulerer den måde, hvorpå jagten må udøves for at kunne opfylde lovens hensigt om, at jagt skal udøves efter økologiske og etiske principper.

Reglerne om jagtrettens udøvelse og de måder, jagtretten lovligt kan udøves på, foreslås ændret på en sådan måde, at loven ikke længere indeholder detaljerede regler om, hvilke jagtvåben og -metoder der tillades.

Det foreslås, at miljøministeren tillægges en række bemyndigelser, der giver mulighed for at fastsætte nærmere regler om

1) hvilke typer skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt

2) udøvelsen af jagten på fiskeriterritoriet,

3) jagten fra platforme og kunstige skjul.

Til § 22

Til nr. 1

Human jagt

For bl.a. at nedbringe antallet af anskydninger foreslås det at indføre en almindelige regel om, at jagt skal ske på en human måde. Det er især ønsket om at nedbringe antallet af skud til vildt på for lange hold, der ligger bag forslaget. En tilsvarende bestemmelse findes i den norske »Lov om vildtet«.

Til nr. 2

Skader på personer

Det foreslås, at der indføres en mulighed for at straffe uforsvarlig jagt, hvor andre personer skades eller udsættes for alvorlig fare. Efter de gældende regler i straffeloven er det en betingelse for at kunne straffe uforsvarlig skudafgivelse, at jægeren »af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed«. Bestemmelsen i straffeloven er ikke særligt dækkende for de situationer under jagt, hvor der er behov for at straffe en jæger, der ikke udviser den fornødne agtpågivenhed ved skudafgivelsen og derved forvolder skade eller udsætter andre for en nærliggende fare. Det foreslås derfor, at der indføres en bestemmelse, der skærper kravene til den almindelige jægers omhu ved skudafgivelse på samme måde, som bestemmelsen i færdselslovens § 3 skærper kravene til bilisternes agtpågivenhed.

Det er formålet med forslaget at ramme uheld, der sker under jagt, hvor jægeren på uagtsom måde tilsidesætter almindelige sikkerhedsregler for jagtudøvelse, uden at forholdet er så groft, at bestemmelserne i straffeloven bør anvendes.

Skader på husdyr og genstande

Hvis der er tale om forsætlig skade på husdyr eller genstande, vil forholdet være omfattet af reglerne om hærværk i straffeloven. Et område for bestemmelsen vil være tilfælde, hvor man har mistanke om, at der er tale om en forsætlig skade, uden at der er tilstrækkelige beviser herfor.

Til nr. 3

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs § 5, stk. 1, litra b. Bestemmelsen er dels begrundet i sikkerhedshensyn, dels i hensynet til at undgå, at udøvelsen af jagt skaber unødig ængstelse hos naboer, der ikke er fortrolige med jagt.

Til § 23

Til stk. 1

Reglen fastslår, at som hovedregel må nedlæggelse eller ombringelse af vildt kun finde sted med skydevåben, hvorved forstås våben, der ved lufttryk, krudtgas, fjedervirkning e.lign. udskyder/udslynger een eller flere genstande (ladning, projektil m.v.).

Til stk. 2

Bestemmelserne svarer til de gældende regler i lovens § 23 med den tilføjelse, at det af jagtetiske og dyreværnsmæssige årsager er foreslået, at anvendelse af levende lokkedyr helt forbydes. En følge af forslaget bliver, at de nugældende, meget begrænsede muligheder for at anvende ugler som lokkedyr afskaffes helt.

Til stk. 3

I den gældende lov er der en detaljeret opregning af de typer våben og ammunition, der ikke må anvendes til jagt. Dette foreslås ændret, således at det i en bekendtgørelse positivt nævnes, hvilke typer der lovligt kan anvendes. Fordelene ved at forbyde alle våben og fangstredskaber, der ikke er særlig tilladt, er, at man undgår en omfattende listning af, hvilke typer der ikke må anvendes.

Efter forslaget må nye typer våben og ammunition ikke anvendes, før der foreligger en godkendelse eller en ændring af bekendtgørelsen. Det generelle forbud mod at anvende gift, fælder, mynder, rovfugle og ugler til jagt vil blive opretholdt. Det er dog tanken at bevare muligheden for på visse betingelser at tillade f.eks. jagt med rovfugle, herunder først og fremmest, at der gennemføres en forbedret kontrol med rovfugle, der holdes i fangenskab, jf. bemærkningerne til § 6. For ikke at risikere, at arter, der ikke er hjemmehørende i den danske natur, utilsigtet udslipper i naturen, vil der i givet fald alene blive givet tilladelse til at jage med danske rovfuglearter. Forinden en evt. tilladelse gives, vil det blive krævet af ansøgeren, at denne dokumenterer at være i stand til at drive den pågældende jagtform under betryggende former.

Endvidere overvejes det, hvorvidt den gældende mulighed for anvendelse af bue og pil til jagt evt. bør ændres. Det er tanken, at man i en periode på 5 år efter lovens ikrafttræden iværksætter en undersøgelse, der kan be- eller afkræfte påstande om, at buen ikke er et velegnet jagtvåben. Efter forsøgsperioden vil der blive taget endelig stilling til spørgsmålet. Buejagt på vildtarter, der er større end råvildt tænkes dog ikke tilladt efter lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen vil derudover blive anvendt til et forbud mod at skyde kron-, sika- og dåvildt, vildsvin og lignende større dyr med hagl. En bestemmelse herom findes i dag i dyreværnslovens § 9, stk. 2. I bemærkningerne til forslag til dyreværnslov er det imidlertid anført, at reglen ved en revision af lov om jagt og vildtforvaltning vil blive søgt overført til denne lovgivning. Der henvises til § 58, stk. 4, nr. 2.

Bestemmelsen tænkes endvidere anvendt til at forbyde salg og anvendelse af blyhagl, såvel til jagt som til anvendelse på skydebaner. Bestemmelser herom agtes indført til ikrafttræden den 1. august 1993. Forbud mod anvendelse af blyhagl til jagt i skove skal dog først have virkning fra 1996. Der henvises til § 58, stk. 3.

Til § 24

For at nedbringe antallet af anskudte dyr, der ikke eftersøges effektivt under en jagt, foreslås det, at der stilles krav om, at der under jagt på de nævnte vildtarter skal medbringes apporterende hund.

Det tilføjes, at ifølge de jagtetiske principper bør en jæger altid ved jagt på andre vildtarter have apporterende eller sporsøgende hund til rådighed i tilfælde af anskydning.

Der henvises i øvrigt til § 11 og bemærkninger hertil.

Til § 25

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 21.

Til § 26

Bestemmelsen er en modernisering af den gældende lovs § 20.

Til § 27

Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler, der svarer til den gældende lovs § 6 med to ændringer:

1. Jagt fra is på vandfugle foreslås afskaffet. Det samme gælder jagt i våger og jagt inden for 100 m fra iskant.

Jagt fra is kan i dag forbydes i strenge isvintre i medfør af lovens § 7, stk. 4. Det foreslås, at der fastsættes et totalforbud mod jagt på vandfugle fra is. Jagten på fuglene bør begrænses, når deres fødesøgningsmuligheder forringes på grund af isdannelse.

2. Jagt ved vadning foreslås afskaffet.

Efter de gældende regler er jagt ved vadning tilladt i Vadehavet og på visse grunde og rev. Det findes hensigtsmæssigt at begrænse mulighederne for at udøve jagt på fiskeriterritoriet til jagt fra flydende båd eller pram, idet det ofte kan være vanskeligt at afgøre, om vadejagt på en given lokalitet vil være lovlig eller ej.

I forbindelse med overvejelserne omkring den fremtidige udnyttelse af naturressourcerne i Vadehavet, vil det dog blive taget op til vurdering, om jagt ved vadning fortsat skal være tilladt i dette område.

Det er endvidere tanken at opretholde det nuværende forbud mod motorbådsjagt i visse indre farvande.

Reglerne vil forudgående blive forhandlet såvel lokalt som i Vildtforvaltningsrådet.

Til § 28

I forhold til den gældende lovs § 22, stk. 3, 2. pkt., indebærer forslaget en mindre udvidelse af det fredede område omkring foderpladser, idet begrebet »umiddelbar nærhed af foderplads« erstattes af 50 m fra foderplads. Samtidig er jagtforbudet udvidet, således at det også omfatter flyvende vildt.

Til foderpladser henregnes ikke egentlige vildtagre men kun arealer med udlagt foder.

Til § 29

Bestemmelsen agtes udnyttet til at fastsætte bestemmelser svarende til de nugældende bestemmelser i lovens § 22. Der vil således blive fastsat forbud mod jagt på fasan og pattedyr fra hus, hytte, jordhul, platform eller andet kunstigt skjul.

Forbudet skal dog ikke gælde jagt på klovbærende vildt og ræve fra platforme, der

1) er anbragt mindst 200 m fra nærmeste naboskel

2) er anbragt i et indre eller ydre skovbryn, og

3) ikke virker skæmmende i landskabet.

Der tænkes endvidere stillet følgende krav til indretningen af platforme:

4) platformen skal være hævet mindst 3 m og højest 5 m over jorden,

5) platformen må kun udføres af træ,

6) platformens areal må ikke overstige 2 m2, og

7) platformen må ikke være forsynet med overdækning eller sider, der måler over 85 cm i højden fra platformens vandrette plan.

Der skal endvidere fastsættes bestemmelser om, at kunstigt skjul ved jagt på andre end de nævnte vildtarter ikke må være hævet mere end 25 cm over det omgivende terræn.

En udvidet adgang til at udøve jagt fra platforme medfører behov for en enklere kontrol med overholdelse af reglerne om jagttiden efter § 4. Der agtes derfor fastsat regler om, at skydevåben ikke må medtages i platforme i tiden mellem solnedgang og 1/2 time før solopgang, og at skydevåben ikke må medtages i platforme, der ikke opfylder kravene.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 21a.

Til § 31

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 10.

Om begrebet »offentlige veje«, se bemærkningerne til § 16.

Naturbeskyttelseslovens regler om offentlighedens adgang til naturen er fastsat i lovens kapitel 4.

Til § 32

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 12. Bestemmelsen har selvstændig betydning ved siden af retsplejelovens § 755, stk. 2, om privates anholdelsesret. Retsplejeloven giver kun private anholdelsesret ved lovovertrædelser, som er undergivet offentlig påtale. Visse bestemmelser ifølge lovforslaget er imidlertid kun undergivet betinget, offentlig påtale, jf. § 56.

Til kapitel 5

Bestemmelserne om vildtreservater i den gældende lov findes i §§ 34 - 36.

Det har hidtil været almindelig praksis, at bekendtgørelserne om vildtreservater, der udløser erstatning, kun gælder for en begrænset periode, normalt 10 år.

Efterhånden forekommer det ofte at være et overflødigt, administrativt arbejde med de gentagne revisioner, der blot har til formål at forlænge de gældende regler.

Fremover vil det blive overvejet ved hver enkelt oprettelse af et reservat, om det bør være tidsbegrænset eller ej. Tidsubegrænsning forventes dog at blive hovedreglen. Der er derfor foreslået regler for ophævelse af status som vildtreservat, når de omstændigheder, der begrundede oprettelsen, ikke længere er til stede.

Med baggrund i Vildtforvaltningsrådets anbefaling er der, som nævnt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.6, igangsat et forberedende arbejde med henblik på oprettelse af reservater i EF-fuglebeskyttelsesområderne.

Ved overgang til tidsubegrænsede reservater er det forudsat, at der fastsættes eengangserstatninger i stedet for de hidtidige »rullende« erstatninger for de 10-årige reservater. Herved vil erstatningsordningen blive ganske svarende til ordningen for fredningserstatninger efter naturbeskyttelsesloven.

Ved administrationen af bestemmelserne vil der blive lagt vægt på, at udpegningen af vildtreservater gennemføres efter en saglig debat med lokale brugergrupper, lodsejere og myndigheder, og at disse inddrages i proceduren så tidligt som muligt. Derved kan man afværge eller begrænse potentielle konflikter samt opnå en bedre koordinering af forvaltningen, incl. forvaltningen af tilgrænsende områder.

Ved udpegning af reservater vil faglig ekspertise i form af f.eks. botanikere, økologer m.v. blive inddraget for at varetage generelle naturbeskyttelseshensyn.

Til § 33

Ifølge den gældende lov oprettes reservater ved en bekendtgørelse, der indeholder de særlige regler for reservatet. Ved kongelig anordning nr. 387 af 19. juli 1984 er bekendtgørelserne undtaget fra offentliggørelse i Lovtidende.

Det foreslås, at reglerne fremover offentliggøres i Statstidende og de mest udbredte dagblade på egnen. Offentliggørelse i relevante tidsskrifter kan endvidere komme på tale.

Bestemmelsen om, at reglerne skal sendes til ejere og brugere og - for så vidt der er tale om landarealer - skal tinglyses på de pågældende ejendomme, er alene af ordensmæssig karakter og altså ikke nogen gyldighedsbetingelse.

Forud for oprettelse af nye reservater vil planerne herom som nævnt ovenfor blive forhandlet med såvel de pågældende lodsejere som med lokale myndigheder og interesseorganisationer, herunder evt. de grønne råd, der er oprettet i medfør af naturbeskyttelsesloven. Desuden vil planerne blive forhandlet i Reservatudvalget og evt. i Vildtforvaltningsrådet.

Om straf for overtrædelse af reglerne, se § 54, stk. 1, nr. 4.

Til § 34

Bestemmelsen er affattet i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens bestemmelse om erstatning for fredninger.

Til § 35

Bestemmelsen svarer i princippet til den gældende lovs § 36, stk. 2. Der foreslås dog den ændring, at erstatnings-afgørelsen skal kunne indbringes for den Taksationskommission, der er nedsat efter naturbeskyttelsesloven i stedet for en landvæsenskommission.

Som hidtil vil såvel erstatning for oprettelsen af vildtreservater på private landarealer som driften af disse og andre reservater blive afholdt af midlerne fra jagttegnsafgiften.

Til § 36

Bestemmelsen er ny. Den skal ses i lyset af det, der er nævnt i de indledende bemærkninger til dette kapitel om ikke-tidsbegrænsning af status som vildtreservat.

Til kapitel 6

Til § 37

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til bemyndigelsen i den gældende lovs §§ 38 og 39 med den ændring, at de forhold, der kan begrunde regulering af vildt, er udvidet. Udvidelserne omfatter

1) imødegåelse af fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegåelse af risiko for smitte af dyr og mennesker.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til regler om regulering af f. eks. mus, bisamrotter m.v., forudsat at sådanne arter ikke er omfattet af en særlig lovgivning. F.eks. reguleres bekæmpelse af rotter i miljøbeskyttelsesloven. Endvidere agtes bestemmelsen anvendt i forbindelse med regulering af fugle i og omkring lufthavne og flyvepladser for at nedsætte risikoen for kollision mellem flyvemaskiner og fugle.

Som et overordnet princip for udarbejdelse af regler om regulering af vildt for at undgå vildtskade vil gælde, at man ikke bør efterstræbe een vildtart blot for at øge antallet af en anden. Endvidere vil det være en hovedregel, at afværgeforanstaltninger skal forsøges, inden regulering påbegyndes.

Til § 38

Bestemmelsen er en modernisering af den gældende lovs § 38a.

Kompetencen til at påbyde og gennemføre regulering foreslås flyttet fra kommunerne og amterne til miljøministeren. Det er tanken at delegere denne beføjelse til de lokale statsskovdistrikter, hvor den fornødne vildtbiologiske viden er tilstede.

Til kapitel 7

Til § 39

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 44.

Til §§ 40-42

Bestemmelserne er i det væsentlige en modernisering af reglerne i den gældende lovs § 45. Dog er der enkelte nydannelser:

1) Vildtforvaltningsrådet har udarbejdet et sæt »Jagtetiske regler«, der indeholder en række hidtil uskrevne jagtprincipper, som gode jægere frivilligt har underkastet sig i erkendelse af deres nødvendighed både for vildtet og for jægerne. Disse principper er efter karakteren ikke egnede til at udgøre en del af loven, men det foreslås, at nye jægere skal dokumentere kendskab til principperne.

2) Det foreslås, at tilladelse til jagt med jagtriffel gøres betinget af, at den pågældende har aflagt en riffelprøve. Efter de gældende regler skal nye jægere ikke i forbindelse med jagtprøven dokumentere praktiske færdigheder i anvendelse af en jagtriffel. Sådanne færdigheder bør af sikkerhedsmæssige og dyreværnsmæssige årsager konkret kræves dokumenteret, inden der gives tilladelse til brug af riffel til jagt. Prøven vil kunne aflægges i privat regi, hvis prøven på forhånd er godkendt af miljøministeren. Det tilføjes, at erhvervelse af jagtriffel fortsat er betinget af politiets tilladelse i medfør af våbenloven.

3) Det foreslås, at de detaljerede regler om jagttegn afløses af en bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte de nærmere betingelser for at opnå jagttegn. Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at stramme reglerne for ombytning af udenlandske jagttegn med danske især i de tilfælde, hvor der er tale om en mere permanent jagtudøvelse i Danmark. Det har i visse tilfælde vist sig, at udlændinge og danskere, der har været bosat i udlandet, ikke har haft den nødvendige viden og erfaring til at kunne drive jagt forsvarligt, selv om de har været i besiddelse af udenlandsk jagttegn.

4) Den gældende lovs § 5, stk. 3, indeholder en regel om, at jægere under 18 år kun må gå på jagt under ledsagelse af en jæger over 18 år. Det foreslås, at denne såkaldte »ledsage-regel« afskaffes. Jagtprøveundervisningen og kravene til jagtprøven sikrer, at den unge jæger har det nødvendige teoretiske og praktiske grundlag for at kunne gå forsvarligt på jagt uden ledsager. Erfaringen viser i øvrigt, at det kun sjældent er de unge jægere, der er årsag til de uheld, der sker nu og da.

5) Det foreslås, at der skabes hjemmel til at stille krav om aflæggelse af ny prøve i tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt betingelserne i § 40, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, eller hvor jagttegnet er inddraget, fordi den pågældende ikke skønnes at opfylde disse betingelser.

Til § 43

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 47.

Til § 44

Bestemmelsen fastslår, at enhver jagttegnsløser skal have en lovpligtig ansvarsforsikring, der dækker det ansvar, den pågældende kan pådrage sig ved skudafgivelse under jagt.

I modsætning til den gældende ordning foreslås en adskillelse mellem jagttegnsafgiften og forsikringsafgiften. Indtil videre vil præmien blive opkrævet sammem med afgiften, men det overvejes, om der er behov for en ændring af dette.

Det tilstræbes, at forsikringen hviler i sig selv og altså ikke giver overskud.

Til § 45

I lighed med den gældende ordning foreslås det, at der som betaling for jagttegnet opkræves en formålsbestemt afgift, hvis anvendelse er bundet til hel eller delvis dækning af udgifterne ved varetagelse af lovens formål.

Siden 1988 har den årlige afgift været på 220 kr., hvoraf 20 kr. er til dækning af præmien for jagtforsikringen.

Nye ressourcekrævende tiltag inden for lovens område vil kunne iværksættes ved en forhøjelse af jagttegnsafgiften.

Til kapitel 8

Til § 46

Bestemmelsen indeholder hjemmel for miljøministeren til at gøre konkret undtagelse (dispensere for enkelttilfælde) fra en række af lovens bestemmelser. Det er i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser nærmere beskrevet, hvorledes dispensationsadgangen tænkes administreret. Generelt bemærkes, at der ikke er tilsigtet en ændring af den hidtidige dispensationspraksis.

Til § 47-48

Bestemmelserne svarer til lignende bestemmelser i nyere lovgivning inden for Miljøministeriets område.

Til § 49

Til stk. 1 og 3

Bestemmelserne svarer til naturbeskyttelseslovens § 70 og findes i øvrigt tilsvarende i en stor del af Miljøministeriets lovgivning. I lighed med hvad der gælder for den lovgivning, som forslaget afløser, vil Skov- og Naturstyrelsen blive bemyndiget til at udøve visse af de beføjelser, der er tillagt ministeren.

En del af de beføjelser. som bliver delegeret til Skov- og Naturstyrelsen, vil blive videredelegeret til de lokale statsskovdistrikter, hvor man råder over den fornødne jagttekniske og vildtbiologiske ekspertise.

Ved fastsættelse af klagereglerne vil der blive taget udgangspunkt i to-instansprincippet.

Til stk. 2

Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at visse opgaver i forbindelse med lovens administration kan overlades til private organisationer. Der kan f. eks. peges på muligheden for at henlægge afholdelsen af riffelprøver til private. Reglen vil muliggøre, at administrationen af loven løbende kan tilpasses de praktiske muligheder for at decentralisere opgaverne. Der foreslås lignende klageregler som ved delegation til Skov- og Naturstyrelsen.

Til stk. 4

Hvis ordningen med opsporing og aflivning af nødstedt vildt skal kunne fungere uden problemer, er det vigtigt, at der kan stilles høje krav til hundeførerne, både med hensyn til deres personlige egenskaber og med hensyn til hundenes evner til sporsøgning. Eventuel udelukkelse af en hundefører eller nægtelse af optagelse i ordningen egner sig ikke til at være genstand for klagebehandling, idet der er tale om en samlet skønsmæssig bedømmelse af den pågældende persons og hundens egenskaber. Afgørelserne om optagelse og udelukkelse af registret træffes efter indstilling fra Schweisshundeudvalget. Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til at gøre afgørelserne endelige.

Til § 50

Bestemmelsen findes tilsvarende i anden nyere lovgivning inden for Miljøministeriets område. Den er formuleret således, at den svarer til den ordlyd, der er anbefalet i betænkning nr. 1039/1985 om tvangsindgreb uden for strafferetsplejen.

Til § 51

Det foreslås, at det efter den gældende lov nedsatte udvalg, Vildtforvaltningsrådet, der i stigende grad har overtaget Jagtrådets opgaver, fortsætter sin rådgivning af ministeren i alle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning.

Det foreslås i konsekvens heraf, at Jagtrådet nedlægges.

Vildtforvaltningsrådet er i dag sammensat af en repræsentant fra hver af følgende interesseorganisationer:

Danmarks Jægerforbund

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Erhvervsjordbrug

Dansk Ornitologisk Forening

Dansk Skovforening

Danske Husmandsforeninger

De danske Landboforeninger

Friluftsrådet

Naturfredningsrådet.

Det foreslås, at Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, der i den senere tid haft adgang til at deltage i rådets møder, får permanent sæde i rådet.

Til § 52

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 55 og bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 71.

Bestemmelsen vil kun blive anvendt for implementering af internationale aftaler om artsbeskyttelse af danske arter af pattedyr og fugle. For internationale aftaler, der tillige regulerer biotopbeskyttelse eller tillige angår andre dyregrupper og fugle, vil hjemlen i naturbeskyttelseslovens § 30 blive anvendt.

Til § 53

Bestemmelsen skal skabe hjemmel for miljøministeren til at opkræve gebyrer til hel eller delvis dækning af administrationsomkostninger, f. eks. i forbindelse med tilmelding til jagtprøve, udstedelse af erstatningsjagttegn, kontrolgebyrer m.v. Hjemmelen vil kun blive udnyttet efter forhandling med Finansministeriet.

I det omfang, hjemlen i § 49, stk. 4, til at delegere visse opgaver til private organisationer udnyttes, giver bestemmelsen tillige hjemmel for miljøministeren til at fastsatte gebyrer til dækning af omkostningerne ved varetagelse af sådanne opgaver, f. eks. afholdelse af riffelprøver.

De hidtil opkrævede gebyrr for henholdsvis for sen indbetaling af jagttegnsafgift og manglende eller for sen indberetning om vildtudbytte vil ikke fremover blive opkrævet.

Til kapitel 9

Til § 54

Til stk. 1, nr. 2 og 3

Det foreslås, at reglerne om medvirken til overtrædelser af loven skærpes således, at også efterfølgende medvirken kan straffes. Det har vist sig overordentlig vanskeligt at strafforfølge personer, der har medvirket til overtrædelser af lov om jagt og vildtforvaltning, idet de gældende regler stiller krav om, at der foreligger bevis for, at der er medvirket inden fuldbyrdelsen af forbrydelsen (selve indfangningen eller nedskydningen af dyret). En passiv overværelse af f. eks. nedskydning af et dyr i fredningstiden med efterfølgende bistand til partering og salg af dyret, vil efter de nugældende bestemmelser ikke kunne straffes, medmindre man direkte kan bevise, at der forelå en forudgående aftale om nedskydningen. Efterfølgende medvirken til f. eks. tyveri, der på mange måder kan sidestilles med krybskytteri, kan derimod straffes som hæleri.

Anvendelse af den foreslåede bestemmelse forudsætter, at hovedpersonen har begået en forsætlig overtrædelse af lovens regler.

Den foreslåede bestemmelse vil også ramme medvirken til f. eks. ulovlig indsamling af æg til en privat ægsamling, selv om indsamlingen ikke er sket med økonomisk vinding for øje, idet udtrykket »udbyttet« også dækker andre former for udbytte end rent økonomiske.

Til stk. 1, nr. 4

Reglen giver mulighed for at straffe for overtrædelse af de særlige regler om jagt, færdsel og ophold, som er fastsat for et vildtreservat.

Til stk. 1, nr. 7

Efter den gældende lov er der ikke mulighed for at straffe overtrædelser af den nævnte art. Dette betyder i praksis, at dispensationer har kunnet udnyttes, uden at undladelse af at opfylde vilkårene har fået andre konsekvenser, end at fremtidige dispensationsansøgninger er blevet afvist.

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1 nr. 8.

Til stk. 2

Strafferammen i stk. 1 er bøde. Foreligger der skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Betingelserne herfor er beskrevet i stk. 2. Bestemmelsen svarer til naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 2.

Til stk. 3, 4, og 6

Bestemmelserne svarer til regler i den gældende lovs § 51.

Til stk. 5.

Bestemmelsen, der er ny, findes ligeledes i naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven.

Til stk. 7

Bestemmelsen om 5 års forældelsesfrist for strafansvaret er ny. Den fraviger den almindelige regel i straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, om 2 års forældelsesfrist. Begrundelsen for den er, at en del overtrædelser af loven ofte først kommer til myndighedernes kendskab, længe efter at de 2 år er gået. Det kan f.eks. dreje sig om ulovlig indfangning af vildt i naturen eller ulovlig indsamling af æg. Men også andre overtrædelser kan være relevante.

Af retstekniske grunde foreslås 5 års-fristen at skulle gælde for samtlige de overtrædelser, der er beskrevet i stk. 1 og 3.

Bestemmelsen findes tilsvarende i naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 9.

Til stk. 8

Bestemmelsen svarer i princippet til den gældende lovs § 51, stk. 1. Den ændrede formulering skyldes ændring af retsplejeloven ved lov nr. 385 af 20. maj 1992, hvorved sondringen mellem politisager og statsadvokatsager blev ophævet.

Med bestemmelsen præciseres, at ransagning kan ske også i sager, der efter den tidligere lovgivning ville have været politisager.

Det forudsættes, at den hidtidige praksis vedrørende ransagning ved overtrædelse af lov om jagt og vildtforvaltning fortsættes.

Til § 55

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 52.

Til § 56

Bestemmelsen svarer til den gældende love § 53.

Til § 57

Bestemmelsen svarer til naturbeskyttelseslovens § 92.

Til kapitel 10

Til § 58

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 1994, hvorved ikrafttrædelsestidspunktet falder sammen med starten på et nyt jagtår.

Bestemmelsen i stk. 2 giver mulighed for afvikling af eksisterende jagtlejekontrakter, der er i strid med loven, over en 2-årig periode.

Bestemmelsen i stk. 3 muliggør en tidligere ikrafttræden af regler, der forbyder anvendelse og salg af blyhagl. Forbud mod anvendelse af blyhagl til jagt i skove skal dog først have virkning fra 1996.

Ved stk. 4, nr. 1, ophæves den gældende lov om jagt og vildtforvaltning jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 11. december 1987 som ændret senest ved § 18 i lov nr. 936 af 27. december 1991.

Samtidig med lovens ikrafttræden agtes det ved bekendtgørelse fastsat, at kron-, sika og dåvildt, vildsvin og lignende større dyr ikke må skydes med hagl, jf. stk. 4, nr. 2, Herved kan bestemmelsen i dyreværnslovens § 9, stk. 2, ophæves, således som det blev tilkendegivet i motiverne til denne lov.

Til § 59

Bestemmelsen undtager alle, der allerede har opnået tilladelse til at besidde jagtriffel, for kravet om riffelprøve.

Til § 60

Bestemmelsen fastsætter, at de administrativt fastsatte regler efter den tidligere lovgivning forbliver i kraft, indtil de afløses af nye regler efter loven eller evt. helt ophæves.

Til § 61

Bestemmelsen er en overgangsregel, der sikrer, at tidligere trufne afgørelser bevarer deres gyldighed under den nye lov, indtil der evt. træffes nye afgørelser.

Til § 62

Bestemmelsen i nr. 1 tilsigter at opnå de samme registrerings- og kontrolmuligheder for vilde dyrearter i fangenskab, uanset om de er omfattet af naturbeskyttelsesloven eller lov om jagt og vildtforvaltning. Der henvises til bemærkningerne til § 6.

Bestemmelsen i nr. 2 tilsigter at gøre det muligt at fastsætte samme bestemmelser for konservatorer i medfør af lov om jagt og vildtforvaltning og af naturbeskyttelsesloven, jf. forslagets § 10.

Til § 63

Bestemmelsen er foranlediget af en trykfejl i naturbeskyttelsesloven.

Til § 64

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Ændringsforslag til 2. behandling stillet den 23. april 1993

Af miljøministeren:

Til § 54 24) I stk. 1, nr. 1, ændres »§ 23, stk. 1 og 2« til: »§ 23, stk. 1-3«.

Bemærkninger

Til nr. 24 Ændringsforslaget, som er en konsekvens af ændringsforslag nr. 10, sikrer, at overtrædelse af forbudet mod at anvende levende lokkedyr ved jagt, som i det fremsatte lovforslag, er omfattet af straffebestemmelsen.

Efter 2. behandling den 27. april 1993

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Lovens formål er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf ved

1) at beskytte vildtet, særlig i yngletiden,

2) at sikre kvantiteten og kvaliteten af vildtets levesteder gennem oprettelse af vildtreservater og ved på anden måde at etablere, retablere og beskytte vildtets levesteder og

3) at regulere jagten således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter.

Stk. 2. Ved lovens administration skal hensynet til befolkningens rekreative behov afvejes over for hensynet til beskyttelse af vildtet.

§ 2. Lovens regler om vildt gælder for pattedyr og fugle, herunder trækfugle, som er naturligt forekommende i den danske natur. Reglerne gælder også for pattedyr og fugle, som er udsat eller er undsluppet menneskelig varetægt, og som har etableret vildtlevende, reproducerende bestande i naturen, medmindre de traditionelt betragtes som husdyr.

Stk. 2. Lovens regler om jagt gælder for alle handlinger, der med egnet middel har til formål at efterstræbe vildt, uanset om der i forbindelse med jagten fanges eller nedlægges vildt.

Kapitel 2

Generelle

vildtforvaltningsbestemmelser

§ 3. Jagt må kun drives på vildt, der er fastsat jagttid for, og kun inden for den jagttid, der er fastsat for arten.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:

1) Der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar-31. august.

2) Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter.

3) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der udvider, begrænser eller ophæver jagttiden for de enkelte vildtarter inden for nærmere afgrænsede områder samt på fiskeriterritoriet eller dele heraf.

§ 4. Jagt må kun finde sted i tiden fra solopgang til solnedgang.

Stk. 2. Miljøministeren kan for visse bestemte vildtarter fastsætte regler, der udvider eller begrænser det tidsrum, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan omfatte hele landet, nærmere afgrænsede områder, fiskeriterritoriet eller dele heraf.

§ 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om,at visse vildtarter i nærmere bestemte områder kun må jages efter tilladelse fra ministeren.

§ 6. Med henblik på at beskytte vildtet eller regulere udnyttelsen heraf kan miljøministeren fastsætte regler om, herunder forbud mod

1) udsætning, indfangning og hold af vildt,

2) handel med og besiddelse af vildt og dele heraf og

3) indsamling af, handel med og besiddelse af æg fra fuglevildt.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om kontrol med og registrering af hold af vildt, herunder regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vildtarter.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om registrering af private ægsamlinger.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kun personer eller virksomheder, der af ministeren har fået autorisation hertil, må behandle og pleje tilskadekommet vildt. Der kan tillige fastsættes regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.

§ 7. Med henblik på at beskytte visse fuglereder i yngletiden og opholdssteder for flagermus kan miljøministeren fastsætte regler om fældning af visse træer og forbud mod ødelæggelse af redesteder.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om aflevering af vildt, der findes dødt i naturen.

§ 8. Billed- og lydoptagelser samt registrering og iagttagelse ved reder og ynglepladser må ikke ske på en sådan måde, at vildtet og dets yngel forulempes.

§ 9. Mærkning af vildt må kun foretages efter tilladelse fra miljøministeren.

§ 10. Vildtarter, der ikke er fastsat jagttid for, må kun konserveres af personer eller virksomheder, der af miljøministeren har fået autorisation til erhvervsmæssig konservatorvirksomhed.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.

§ 11. Personer, der af miljøministeren bemyndiges til at opspore og aflive nødstedt vildt, har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til privat område.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om opsporing og aflivning af nødstedt vildt.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om udstedelse og tilbagekaldelse af den legitimation, der er nævnt i stk. 1.

§ 12. Til fremme af de interesser, som loven tilsigter at varetage, kan miljøministeren yde tilskud til

1) ophjælpning af vildtbestanden, herunder forbedring af vildtets levesteder,

2) oplysning om jagt og vildtpleje,

3) landsdækkende jagtforeninger,

4) gennemførelse af forvaltningsplaner for sjældne eller truede vildtarter,

5) forskning, uddannelse og overvågning og

6) andre jagt- og vildtforvaltningsformål efter miljøministerens nærmere bestemmelse.

Kapitel 3

Jagtretten

§ 13. Ingen må jage, hvor den pågældende ikke har jagtret, medmindre den jagtberettigedes samtykke foreligger.

§ 14. Jagtretten på en ejendom tilkommer ejendommens ejer.

Stk. 2. På ferske vande, der ikke er undergivet særlig ejendomsret, tilkommer jagtretten ejerne af de tilstødende ejendomme, således at en ejer har jagtret på den del af vandet, der ligger nærmere den pågældendes ejendom end nogen anden ejendom.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang, jagtretten i medfør af de hidtil gældende regler tilkommer andre.

§ 15. Enhver med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikkeerhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet som fastlagt ved lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Jagtretten gælder fra højeste daglige vandstandslinie.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis jagten fra ældre tid tilkommer den eller de jagtberettigede på de tilgrænsende landarealer.

§ 16. Der må ikke drives jagt på eller fra offentlig vej eller sti.

Stk. 2. Det er dog tilladt at tilegne sig vildt, der er beskudt på egen jagtgrund, når det falder på tilgrænsende offentlig vej eller sti.

§ 17. Den, der har beskudt vildt på sin egen jagtgrund, må ikke tilegne sig vildtet, når det falder på en anden persons jagtgrund. Ejeren eller den jagtberettigede skal snarest muligt underrettes om vildtet.

§ 18. Der må ikke drives jagt på arealer, der er mindre end 1 ha.

Stk. 2. Kun ejendommens ejer og dennes husstand må drive jagt på et areal, der er mindre end 5 ha. Hvis jagtretten er overdraget sammen med brugsretten til ejendommen, må jagten kun drives af den, der har brugsretten, og dennes husstand.

Stk. 3. Begrænsningerne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis der er indgået aftale om, at jagten på arealet udøves sammen med jagten på tilgrænsende arealer, således at det samlede areal overstiger de nævnte arealgrænser.

Stk. 4. På arealer, der ejes af mindst 4 personer i fællesskab, må der ikke drives jagt, medmindre der er indgået en skriftlig aftale om jagtudøvelsen, som er tiltrådt af mindst 3/4 af ejerne.

Stk. 5. Reglen i stk. 4 gælder ikke, hvis der til en anpart er knyttet rådighed over en bestemt, afgrænset del af arealet. Jagt på sådanne delarealer er omfattet af reglerne i stk. 1-3.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om udøvelse af jagt i nærheden af indhegninger, bure og lignende, hvor der opdrættes eller har været opdrættet vildt.

§ 19. Der må ikke under jagt afgives skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, medmindre der foreligger samtykke fra beboeren.

Stk. 2. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone.

§ 20. Grundejerens jagtret må ikke afhændes særskilt eller på anden måde varigt adskilles fra ejendomsretten.

Stk. 2. Ejeren kan dog overdrage jagtretten til andre for et bestemt tidsrum, der ikke må overstige 30 år ad gangen.

Stk. 3. Ved overdragelse af brugsretten til en ejendom eller dele heraf skal jagtretten, for så vidt den tilkommer ejendommens ejer, anses for omfattet af brugsretten, medmindre andet er aftalt.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at overdragelse af retten til jagt på bestemte vildtarter kun kan ske for et nærmere fastsat tidsrum.

§ 21. Hvis jagtretten i medfør af de hidtil gældende regler tilkommer en anden end ejendommens ejer, kan ejeren kræve jagtretten afløst ved betaling af et beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af jagtlejen på afløsningstidspunktet.

Stk. 2. Hvis indehaveren af jagtretten ikke vil anerkende afløsningen, skal vedkommende anlægge sag ved de almindelige domstole inden 6 uger fra modtagelsen af kravet om afløsning. I modsat fald er afløsningen bindende fra udløbet af de 6 uger. Sagsanlæg inden for fristen har opsættende virkning.

Kapitel 4

Jagtrettens udøvelse

§ 22. Ingen må jage på en måde, der

1) udsætter vildtet for unødige lidelser,

2) skader personer, husdyr eller genstande eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive skadet eller

3) medfører haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.

Stk. 2. Personer under 18 år, der har gyldigt jagttegn, må kun udøve jagt i følge med en person over 18 år, der også har gyldigt jagttegn.

§ 23. Nedlæggelse eller ombringelse af vildt må kun finde sted med skydevåben.

Stk. 2. Rovfugle og ugler må ikke anvendes til jagt.

Stk. 3. Jagt må ikke finde sted ved anvendelse af levende lokkedyr.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke typer våben og ammunition der må anvendes, herunder regler om salg af visse typer ammunition og regler om, at visse typer ammunition ikke må medtages på jagt.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om anvendelse af hjælpemidler, lokkemidler og lignende til jagt, herunder forbud mod at anvende visse midler.

§ 24. Ved jagt med glatløbet haglgevær på ikkeklovbærende vildt på og fra landarealer og i rør- og sivbevoksninger skal egnet apporterende hund medbringes.

§ 25. Jagt må ikke finde sted fra motordrevet køretøj og luftfartøj.

§ 26. Jagt fra motordrevet fartøj må ikke finde sted på søer og andre ferske vande.

§ 27. Miljøministeren kan fastsætte regler om jagt på fiskeriterritoriet, herunder forbyde særlige jagtformer inden for bestemte områder.

§ 28. Udfodring af vildt med jagt for øje må ikke finde sted. Vildt må ikke beskydes på jorden eller på vandet i umiddelbar nærhed af foderplads.

§ 29. Miljøministeren kan fastsætte regler om jagt fra platforme og andre kunstige skjul, herunder regler om forbud mod at medtage jagtvåben på platforme og i andre kunstige skjul.

§ 30. Hegn, der tillader passage af vildt, skal indrettes således, at vildtets mulighed for passage er ens fra begge sider af hegnet.

Stk. 2. Undtaget fra reglen i stk. 1 er

1) hegn, der er etableret i forbindelse med udsætningspladser for vildt,

2) hegn, der har til formål at hindre vildtets adgang til skovkulturer, og

3) hegn langs veje og jernbaner.

§ 31. Uvedkommende må ikke færdes med skydevåben eller fangstredskaber på en anden persons jagtgrund uden for de veje og stier, der er åbne for almindelig færdsel. I skove er færdsel med skydevåben eller fangstredskaber dog kun tilladt på de offentlige veje, der fører gennem skoven.

Stk. 2. Reglerne i naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang til naturen giver ikke adgang til at medbringe skydevåben eller fangstredskaber.

§ 32. Den jagtberettigede er beføjet til selv eller ved sine folk at anholde enhver, der overtræder § 13, og føre den pågældende til politiet. Samme beføjelse tilkommer brugeren af arealet, selv om denne ikke har jagtret. Brugeren skal underrette den jagtberettigede om den skete anholdelse.

Stk. 2. Den anholdte kan fratages skydevåben og andre jagtredskaber samt skudt eller fanget vildt, som den pågældende er i besiddelse af ved anholdelsen. De nævnte genstande skal straks afleveres til politiet, der foranlediger, at der træffes afgørelse om eventuel beslaglæggelse.

Kapitel 5

Vildtreservater

§ 33. For at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle kan miljøministeren oprette vildtreservater på landjorden, på ferske vande og på fiskeriterritoriet.

Stk. 2. Reglerne for et vildtreservat skal indeholde bestemmelser om jagt, færdsel og ophold samt oplyse om reservatets beliggenhed.

Stk. 3. Miljøministeren drager omsorg for, at reglerne er offentligt tilgængelige. Deres ikrafttræden, hovedindholdet af bestemmelserne og oplysning om, hvor de kan fås udleveret, bekendtgøres i Statstidende og i et eller flere af de dagblade, der er mest udbredt på egnen. Reglerne sendes til ejerne og brugerne af de ejendomme, som de omfatter. Ministeren lader dem tinglyse på de pågældende ejendomme.

Stk. 4. Når der er sket offentliggørelse efter stk. 3, skal reglerne overholdes af alle og enhver.

§ 34. Miljøministeren fastsætter erstatning til ejere og brugere af de ejendomme, der er omfattet af et vildtreservat, for det tab, som oprettelsen af reservatet påfører dem. Erstatningen afholdes af staten.

Stk. 2. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for ministerens afgørelse, og indtil erstatningen udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto.

§ 35. Miljøministerens afgørelse om erstatning kan påklages til den taksationskommission, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 46.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

§ 36. Miljøministeren kan nedlægge et vildtreservat, når de omstændigheder, der begrundede oprettelsen, ikke længere er til stede. Nedlæggelse af et reservat bekendtgøres i Statstidende og i et eller flere af de dagblade, der er mest udbredt på egnen. Ministeren lader reglerne aflyse af tingbogen.

Stk. 2. Hvis nedlæggelse sker efter begæring fra ejendommens ejer, kan det gøres betinget af, at ejeren betaler et beløb til staten. Beløbet, som fastsættes af miljøministeren under hensyntagen til den gevinst, der tilføres ejendommen ved nedlæggelse af vildtreservatet, kan ikke overstige den tidligere tilkendte erstatning. Reglerne i § 35 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Vildtskader

§ 37. Miljøministeren kan fastsætte regler om regulering af vildt for

1) at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) at imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) at beskytte flora og fauna og

4) at hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder.

Stk. 2. Miljøministeren kan ved udstedelse af regler efter stk. 1 fravige reglerne i kapitel 2, 3, 4 og 7.

§ 38. Miljøministeren kan pålægge en grundejer at foretage nærmere angivne foranstaltninger til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i § 37.

Stk. 2. Hvis ejeren ikke udfører foranstaltningen, kan miljøministeren lade den foretage.

Kapitel 7

Jagttegn

§ 39. Vildt må kun beskydes af personer, der har jagttegn. Jagttegn udstedes af miljøministeren.

Stk. 2. Jagttegn skal medbringes under jagt sammen med fotolegitimation og skal på forlangende vises til politiet.

§ 40. Jagttegn, der giver tilladelse til jagt med glatløbede skydevåben, kan udstedes til personer, som

1) har fast bopæl i Danmark,

2) er fyldt 16 år,

3) er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed,

4) ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til almindeligt forekommende vildtarter, til reglerne om jagt og vildtforvaltning, herunder de jagtetiske principper, samt har vist at have færdighed i betjeningen af glatløbede skydevåben og

5) har fået samtykke hertil fra justitsministeren.

Stk. 2. Jagttegn til personer under 18 år må kun udstedes, hvis indehaveren af forældremyndigheden har givet tilladelse hertil.

Stk. 3. Jagttegn, der ved en påtegning desuden giver tilladelse til jagt med jagtriffel, kan udstedes til personer, som ud over at opfylde betingelserne i stk. 1 og 2 ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til og færdighed i brug af jagtriffel.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om jagtprøven og riffelprøven.Der kan herunder fastsættes regler om udstedelse af jagttegn til personer, der ikke har fast bopæl i Danmark. Miljøministeren fastsætter endvidere regler om udstedelse af jagttegn og om jagttegnets udseende og indhold.

Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om meddelelse af samtykke efter stk. 1, nr. 5.

§ 41. Miljøministeren fastsætter regler om gyldighedstiden for jagttegn.

Stk. 2. Efter udløbet af gyldighedstiden kan jagttegnet fornys, hvis indehaveren stadig opfylder betingelserne for at erhverve jagttegn.

Stk. 3. Fornyelse af jagttegn kan gøres betinget af, at den pågældende aflægger ny jagt- eller riffelprøve.

§ 42. Miljøministeren kan inddrage et jagttegn, hvis det skønnes, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne efter § 40, stk. 1, nr. 3, for at erhverve jagttegn.

Stk. 2. Generhvervelse af jagttegn, der er inddraget efter stk. 1, kan gøres betinget af, at den pågældende aflægger ny jagt- eller riffelprøve. Det samme gælder, hvis retten til at have eller erhverve jagttegn er frakendt ved dom i medfør af § 55, stk. 1.

§ 43. Personer, der har jagttegn, skal årligt indberette deres vildtudbytte til miljøministeren.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af og formen for indberetningen.

§ 44. Personer, der har jagttegn, skal være dækket af en ansvarsforsikring i et forsikringsselskab, der lovligt kan udøve forsikringsvirksomhed her i landet. Forsikringen skal dække krav om erstatning og godtgørelse for skader, der forvoldes ved skudafgivelse under jagt.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om forsikringsordningen.

§ 45. Miljøministeren opkræver ved udstedelse og fornyelse af jagttegn en årlig afgift, hvis størrelse fastsættes af ministeren. Samtidig hermed kan ministeren opkræve den årlige præmie for den ansvarsforsikring, der er nævnt i § 44.

Stk. 2. Midlerne fra jagttegnsafgiften anvendes til hel eller delvis dækning af udgifterne ved varetagelse af lovens formål, herunder til sikring af vildtet og vildtets levesteder, tilskud efter § 12, oprettelse og drift af vildtreservater efter § 33 og § 34, konsulentvirksomhed på jagt- og vildtforvaltningsområdet samt vildtbiologisk forskning og overvågning, herunder til bygningsmæssige rammer for vildtbiologisk forskning og overvågning. Desuden afholdes udgifter til lovens administration i det omfang, de ikke er dækket af gebyrer efter § 53.

Kapitel 8

Administration

§ 46. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 8, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 25, § 26, § 28 og § 30, stk. 1.

§ 47. Miljøministeren påser, at loven og de regler, der udstedes i medfør af loven, overholdes.

Stk. 2. Miljøministeren påser, at forbud og påbud efter loven efterkommes, og at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.

Stk. 3. Miljøministeren skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

§ 48. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. Miljøministeren kan for ejerens regning lade et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal ministeren lade påbudet aflyse af tingbogen.

Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet efterkommes, kan miljøministeren foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse for den forpligtedes regning.

§ 49. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan bemyndige private organisationer til at udføre visse opgaver, der efter loven og regler udstedt i medfør af loven påhviler ministeren.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 og 2, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 4. I regler, der er udstedt i medfør af § 11, stk. 2 og 3, kan det bestemmes, at afgørelser i henhold til reglerne ikke kan påklages.

§ 50. Miljøministeren eller personer, der af ministeren er bemyndiget hertil, har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i denne lov eller i regler udstedt efter loven. Der skal så vidt muligt ske forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.

§ 51. Miljøministeren nedsætter et vildtforvaltningsråd, der er rådgivende for ministeren i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning.

Stk. 2. Rådets formand udpeges af miljøministeren.

Stk. 3. Rådets medlemmer udpeges af miljøministeren efter indstilling fra de nærmeste interesserede organisationer.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter en forretningsorden for rådet.

§ 52. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

§ 53. Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administrationen af loven, herunder den administration, der finder sted i henhold til bemyndigelse efter § 49, stk. 2.

Kapitel 9

Straf m.v.

§ 54. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 8, § 9, § 10, stk. 1, § 13, § 16, stk. 1, § 17, § 18, stk. 1, 2 og 5, 2. pkt., § 19, § 22, § 23, stk. 1-3, § 24, § 25, § 26, § 28, § 30, § 31, § 39, § 43, stk. 1, § 44, stk. 1, § 48, stk. 1, eller § 55, stk. 3,

2) modtager eller skaffer sig selv eller andre del i en vinding, der er erhvervet ved forsætlig overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 13 eller regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1,

3) ved hjælp til transport, partering, afhændelse eller på lignende måde medvirker til at sikre en anden udbyttet af en forsætlig overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 13 eller regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1,

4) udøver jagt i strid med § 18, stk. 4,

5) overtræder regler, som efter § 33 er fastsat for et vildtreservat,

6) i strid med § 11, stk. 1, eller § 50 modvirker adgangen til en ejendom,

7) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven, eller

8) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 52, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, eller af staten, kan der pålægges den pågældende myndighed eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6. Jagt, som udøves i strid med loven eller regler udstedt i medfør af loven, straffes, selv om der ikke ved jagten er fældet eller fanget noget vildt.

Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Stk. 8. I sager om overtrædelse af loven og af regler udstedt i medfør af loven kan ransagning ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

§ 55. Ved dom for forsætlig overtrædelse af de regler, der er nævnt i § 54, stk. 1 og 3, kan der ske frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn, hvis det begåede forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve jagt på forsvarlig måde. Det samme gælder ved dom for forsætligt under jagt at have forvoldt skade på anden person eller fare herfor samt ved dom for forsætligt dyrplageri efter dyreværnslovgivningen.

Stk. 2. Frakendelse af retten til jagttegn sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre. Hvis retten er frakendt indtil videre, kan sag om fortsat frakendelse efter 5 års forløb indbringes for retten efter reglerne i borgerlig straffelov § 78, stk. 3. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker, inden femårsfristen er udløbet.

Stk. 3. Den, der er frakendt retten til jagttegn, eller den, hvis jagttegn er inddraget i medfør af § 42, stk. 1, skal aflevere jagttegnet til politiet.

§ 56. Overtrædelse af § 13, § 17, § 19, stk. 1, og § 31 påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.

§ 57. Der er udpantningsret for gebyrer efter § 53 og for udgifter, som miljøministeren har krav på at få dækket efter § 48, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Betales de gebyrer og udgifter, der er nævnt i stk. 1, ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet.

Ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser

§ 58. Loven træder i kraft den 1. april 1994.

Stk. 2. Reglerne i § 18, stk. 1, 2 og 5, 2. pkt., træder dog først i kraft den 1. april 1997.

Stk. 3. Reglen i § 18, stk. 6, træder i kraft den 1. september 1993.

Stk. 4. Følgende lovbestemmelser ophæves:

1) lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 11. december 1987,

2) § 9, stk. 2, i lov nr. 386 af 6. juni 1992, dyreværnslov.

§ 59. Reglen i § 40, stk. 3, finder ikke anvendelse på jagttegnsindehavere, der ved lovens ikrafttræden har erhvervet tilladelse til at besidde jagtriffel.

§ 60. Regler, der er udstedt i medfør af den hidtil gældende lov om jagt og vildtforvaltning, jf. § 58, stk. 4, nr. 1, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 61. Afgørelser efter den hidtil gældende lov om jagt og vildtforvaltning, jf. § 58, stk. 4, nr. 1, bevarer deres gyldighed, indtil der efter denne lov eller efter regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser. Overtrædelse af afgørelserne straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 62. I lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse foretages følgende ændringer:

1. I § 30, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Der kan herunder fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vilde dyrearter.«

2. § 30, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Miljøministeren kan fastsætte regler om autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.«

§ 63. I lov nr. 383 af 7. juni 1989, skovlov, som ændret senest ved lov nr. 9 af 3. januar 1992, affattes § 41, stk. 2 og 3, således:

» Stk. 2. Rådets formand udnævnes af ministeren.

Stk. 3. Rådet består af 12 medlemmer ud over formanden. 8 medlemmer udnævnes af ministeren efter indstilling fra Landbrugsministeriet, Dansk Skovforening (2 medlemmer), De Danske Skovdyrkerforeninger, Hedeselskabet, Danmarks Naturfredningsforening (2 medlemmer) og Friluftsrådet. 4 medlemmer udnævnes af miljøministeren som repræsentanter for det skovbrugsvidenskabelige område, det naturvidenskabelige område, Skov- og Naturstyrelsen og statsskovdistrikterne.«

§ 64. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der delvis gennemfører Rådets

direktiv nr. 79/409/EØF og direktiv nr. 92/43/EØF.