Redaktionel note
Den fulde tekst

Lov om ophævelse af lov om landvæsensretter og om ændring
af forskellige love som følge af nedlæggelsen af
landvæsensretterne

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

  (Overførsel af landvæsensretternes sager til andre myndigheder)

§ 1

Lov om landvæsensretter, jf. lovbekendtgørelse nr. 133 af 6. marts 1970, ophæves.

Miljø- og Energiministeriet

§ 2

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992, som ændret ved § 1 i lov nr. 402 af 14. juni 1995, § 3 i lov nr. 478 af 1. juli 1998, § 11 i lov nr. 355 af 2. juni 1999 og § 13 i lov nr. 447 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 5 og 6, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Uenighed mellem vandløbsmyndigheder afgøres af miljø- og energiministeren.«

2. § 35, stk. 3, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»I mangel af forlig kan spørgsmålet forlanges indbragt for taksationsmyndighederne efter §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne finder bestemmelserne i §§ 53-55, 58 a-62, 66 og 67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.«

3. § 41 affattes således:

»§ 41. Ved fastsættelsen af, hvilke ejendomme der skal yde bidrag til laget, finder § 24, stk. 1, tilsvarende anvendelse. I mangel af forlig kan spørgsmålet forlanges indbragt for taksationsmyndighederne efter §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne finder bestemmelserne i §§ 53-55, 58 a-62, 66 og 67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.«

4. I § 57, stk. 1, 1. pkt., ændres »landvæsensretten« til: »taksationsmyndighederne«.

5. I § 65, stk. 2, 2. pkt., ændres »Landvæsenskommissionen« til: »Taksationsmyndighederne efter §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje«, og »landvæsenskommissionen« ændres til: »taksationsmyndighederne«.

6. § 67, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Vandløbsmyndighedens afgørelse kan inden 4 uger efter, at den er meddelt parterne, forlanges indbragt for taksationsmyndighederne efter §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne finder bestemmelserne i §§ 53-55, 58 a-62, 66 og 67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.«

7. § 68, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Vandløbsmyndighedens afgørelse efter stk. 1-3 kan inden 4 uger efter, at den er meddelt den pågældende, forlanges indbragt for taksationsmyndighederne efter §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne finder bestemmelserne i §§ 53-55, 58 a-62, 66 og 67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.«

8. § 71, stk. 2, ophæves.

9. §§ 72 og 73 affattes således:

»§ 72. Taksationsmyndighederne efter §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje fastsætter erstatning for ekspropriation efter § 71 samt erstatning efter § 57, stk. 1, 2. pkt., og § 61, stk. 4.

Stk. 2. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i §§ 51-56 og 58 a-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

§ 73. Taksationsmyndighederne efter §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje fastsætter erstatning efter § 23, § 28, § 37, stk. 4, § 38, jf. § 45, § 45 og § 51. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne gælder § 67 a i lov om offentlige veje.

Stk. 2. Sagen indbringes for taksationskommissionen af den erstatningssøgende.

Stk. 3. Taksationsmyndighedernes udgifter ved sagens behandling bortset fra vederlag til formænd og sekretærer betales forlods af vandløbsmyndigheden.«

10. § 74, stk. 2 og 3, ophæves.

11. § 80, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

12. § 85, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 3

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, som ændret ved § 10 i lov nr. 355 af 2. juni 1999, lov nr. 374 af 2. juni 1999 og lov nr. 1273 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. § 9 affattes således:

»§ 9. Erstatningssager, som efter loven henhører under taksationsmyndighederne, behandles af de taksationskommissioner og overtaksationskommissioner, der er nedsat i henhold til §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje.

Stk. 2. Sagen indbringes for taksationskommissionen af den erstatningssøgende. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne gælder § 67 a i lov om offentlige veje.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på sager om fastsættelse af ekspropriationserstatning efter § 40 eller af erstatning efter § 32 eller § 39.«

2. § 23, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I mangel af enighed afgøres erstatningsspørgsmål af taksationsmyndighederne. Taksationsmyndighedernes udgifter ved sagens behandling bortset fra vederlag til formænd og sekretærer betales forlods af amtsrådet.«

3. § 24 ophæves.

4. § 28, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I mangel af enighed afgøres erstatningsspørgsmålet af taksationsmyndighederne. Taksationsmyndighedernes udgifter ved sagens behandling bortset fra vederlag til formænd og sekretærer betales forlods af tilladelsesmyndigheden efter §§ 25-27.«

5. I § 30, stk. 2, 1. pkt., og § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres »landvæsensretten« til: »taksationsmyndighederne«.

6. § 30, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Taksationsmyndighedernes udgifter ved sagens behandling bortset fra vederlag til formænd og sekretærer betales forlods af kommunalbestyrelsen.«

7. § 31, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Taksationsmyndighedernes udgifter ved sagens behandling bortset fra vederlag til formænd og sekretærer betales forlods af kommunalbestyrelsen.«

8. I § 32, stk. 4, 1. pkt., og § 39, stk. 4, 2. pkt., ændres »landvæsensretten« til: »taksationsmyndighederne«.

9. § 32, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

10. § 42 affattes således:

»§ 42. Taksationsmyndighederne efter §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje fastsætter erstatning for ekspropriation efter § 40 samt erstatning efter §§ 32 og 39.

Stk. 2. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i §§ 51-56 og 58 a-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.«

11. § 84, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 4

I lov nr. 180 af 8. maj 1985 om okker foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I mangel af enighed fastsættes erstatningen af taksationsmyndighederne efter §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i §§ 51-56 og 58 a-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.«

2. § 11, stk. 1, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 4.

3. § 15, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 5

I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 5. december 1997, som ændret ved lov nr. 342 af 17. maj 2000, foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I mangel af enighed afgøres spørgsmålet om godtgørelse efter stk. 1 af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om godtgørelsens udbetaling finder bestemmelserne i §§ 51-56 og 58 a-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.«

§ 6

I lov nr. 493 af 1. juli 1998 om Skjern Å Naturprojekt foretages følgende ændring:

1. § 7, stk. 2-4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. I mangel af enighed fastsættes erstatningen af taksationsmyndighederne efter §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i §§ 51-56 og 58 a-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.«

§ 7

I lov nr. 146 af 7. maj 1937 om inddragelse af dele af søterritoriet under de for de ferske vande gældende retsregler foretages følgende ændringer:

1. §§ 1-3 affattes således:

»§ 1. Miljø- og energiministeren kan efter indstilling fra vandløbsmyndigheden efter lov om vandløb beslutte under de for ferske vande gældende retsregler at inddrage dele af søterritoriet, der som følge af naturkræfternes indvirken, kunstige anlæg eller på anden måde er gået over til at have karakter af ferske vande.

Stk. 2. Miljø- og energiministerens beslutning er betinget af, at vandløbsmyndigheden i forbindelse med indstillingen har udtalt, at de faktiske forhold har forandret sig som nævnt i stk. 1, og at anvendelsen af de for ferske vande gældende retsregler på det omhandlede vandområde er rimelig og naturlig.

Stk. 3. Beslutninger efter stk. 1 bekendtgøres i Lovtidende.

§ 2. Anmodning om inddragelse af dele af søterritoriet under de for ferske vande gældende retsregler kan fremsættes for vandløbsmyndigheden af de i sagen interesserede lodsejere, af kommunalbestyrelserne for de til den pågældende del af søterritoriet grænsende kommuner samt af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Vandløbsmyndigheden afholder et offentligt møde om sagen, inden der træffes beslutning om indstilling til miljø- og energiministeren. Til mødet indkaldes særskilt de i stk. 1 nævnte lodsejere og kommunalbestyrelser samt vedkommende amtsråd. Ved offentlig bekendtgørelse én gang i Statstidende og de vigtigste stedlige blade indkaldes alle i vandområdet i øvrigt interesserede fiskere, jægere og andre. Vandløbsmyndigheden indhenter tillige en udtalelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og fra Kystdirektoratet.

Stk. 3. Vandløbsmyndighedens beslutning meddeles skriftligt til de i stk. 1 nævnte lodsejere og kommunalbestyrelser samt vedkommende amtsråd og ved offentlig bekendtgørelse i overensstemmelse med stk. 2, 3. pkt.

§ 3. Vandløbsmyndighedens beslutning kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Klageberettigede er ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri samt enhver, der har påviselig interesse i det pågældende område.«

2. §§ 4-6 ophæves.

Fødevareministeriet

§ 8

I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 11. december 1987, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 42, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Hegnssynets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

2. § 43 affattes således:

»§ 43. Hegnssager, der er omfattet af denne lov, kan ikke indbringes for domstolene, før hegnssynet har truffet afgørelse.

Stk. 2. Hegnssynets afgørelse kan af hver af parterne indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

3. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »forlig eller kendelse« til: »forlig, kendelse eller dom«.

4. § 44, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

5. I § 51, stk. 1, udgår »eller af vedkommende appelinstans«.

§ 9

I lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 12 ophæves.

2. I § 13 ændres »§ 42, stk. 3 og stk. 4, §§ 43-49« til: »§§ 42-49«.

§ 10

I lov nr. 281 af 12. maj 1999, fiskerilov, foretages følgende ændringer:

1. § 52 ophæves.

2. I § 130, stk. 3, udgår », hæfte«.

§ 11

I lov om afvanding af marsken ved Tønder, jf. lovbekendtgørelse nr. 270 af 22. april 1988, foretages følgende ændringer:

1. § 5 affattes således:

»§ 5. Vandløbsmyndigheden afgør, hvorledes vandløbs- og vejforbindelser m.v. skal ordnes ved udførelsen af de i § 1 anførte anlæg. Vandløbsmyndighedens afgørelse kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Taksationsmyndighederne efter §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje afgør, hvilke ejendomme der skal deltage i omkostninger ved udførelsen af de i § 1 anførte anlæg, og i hvilket forhold dette skal ske. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne finder bestemmelserne i §§ 53-55, 58 a-62, 66 og 67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Afgørelse efter stk. 1 og 2 træffes under hensyntagen til bestemmelserne i traktaten om ordningen af vandløbs- og digeforhold ved den dansk-tyske grænse.«

2. I § 6, 2. pkt., ændres »den i § 5 nævnte kommission« til: »de i § 5, stk. 2, nævnte taksationsmyndigheder«.

3. § 7, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Dennes størrelse fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nedsat i henhold til §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje, under fornøden hensyntagen til bestemmelserne i traktaten om ordningen af vandløbs- og digeforhold ved den dansk-tyske grænse.«

4. I § 7, stk. 2, 2. pkt., ændres »den fornævnte kommission« til: »taksationsmyndighederne efter §§ 57 og 58 i lov om offentlige veje«.

5. § 7, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder bestemmelserne i §§ 51-56 og 58 a-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.«

§ 12

I lov om tillæg til lov om afvanding af marsken ved Tønder, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 22. april 1988, som ændret ved § 3 i lov nr. 139 af 17. marts 1999, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

»Hvorvidt, i hvilket forhold og fra hvilket tidspunkt de i § 3 i lov nr. 137 af 18. april 1925 om afvanding af marsken ved Tønder ommeldte nye koge, Sejersbækkogen og Geestkogen, og de inden for kogenes område værende ejendomme er pligtige at bidrage til udgifterne ved driften og vedligeholdelsen af de i § 1 nævnte ældre anlæg, afgøres under hensyn til de forhold, hvorunder de to nævnte koge er indtrådt i digelaget, i overensstemmelse med § 5, stk. 2 og 3, i lov om afvanding af marsken ved Tønder. Taksationsmyndighederne fordeler tillige resten af nævnte udgifter på de ældre, under digelaget hørende koge, så vidt muligt under hensyntagen til den hidtidige fordeling.«

By- og Boligministeriet

§ 13

I lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 10. april 2000, foretages følgende ændring:

1. § 39 affattes således:

»§ 39. Hegnssynet kan efter begæring af rekvirenten af skelforretningen pålægge andre end rekvirenten at betale sagens omkostninger helt eller delvis. Anlægges der retssag efter § 36, stk. 2, nr. 2, træffes afgørelsen herom dog af retten. Der skal ved afgørelsen tages hensyn til interesserne i en konstatering af ejendomsgrænsens rette beliggenhed, herunder baggrunden for og resultatet af skelforretningen.

Stk. 2. Begæringen til hegnssynet skal indgives skriftligt til formanden for vedkommende hegnssynsdistrikt. Hegnssynet behandler sagen efter reglerne i hegnsloven om hegnssynsforretninger. Hegnssynets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Hegnssynets afgørelse kan af hver af parterne indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«

Justitsministeriet

§ 14

I lov nr. 143 af 13. april 1938 om private vejrettigheder, som ændret ved lov nr. 1101 af 21. december 1994, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 15

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 24. august 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 216 af 28. marts 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 55, nr. 5, ophæves.

2. I § 64, stk. 1, 1. pkt., udgår », bortset fra de i § 65 a omhandlede tilfælde,«.

Trafikministeriet

§ 16

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 172 af 19. marts 2001, foretages følgende ændring:

1. Efter § 67 indsættes i kapitel 5:

»Særlige regler for taksation efter visse love

§ 67 a. Bestemmelserne i stk. 2-6 finder anvendelse på erstatningssager, der indbringes for taksationsmyndighederne efter vandløbsloven og vandforsyningsloven, bortset fra sager omfattet af vandløbslovens § 72 eller vandforsyningslovens § 42.

Stk. 2. Sagen indbringes for taksationskommissionen ved skriftlig anmodning til kommissionens formand. Anmodningen skal indeholde klagerens krav, en kort fremstilling af de faktiske omstændigheder, hvorpå kravet støttes, samt en angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig. Med anmodningen skal indleveres genparter af de dokumenter, som klageren agter at påberåbe sig, for så vidt de er i dennes besiddelse.

Stk. 3. Ved sagens behandling finder bestemmelserne i §§ 51, 53-56 og 58 a og § 59, stk. 2, § 60, § 62, stk. 1 og stk. 2, 1. led, og §§ 66 og 67 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Taksationsmyndighederne kan pålægge en part at betale sagsomkostninger til en anden part. Taksationsmyndighederne kan bestemme, at klageren skal stille sikkerhed for betaling af sagsomkostninger, som vedkommende måtte blive pålagt. Stilles sikkerhed ikke inden en af taksationsmyndighederne fastsat frist, afvises sagen.

Stk. 5. Taksationsmyndighederne kan pålægge en part helt eller delvis at betale taksationsmyndighedernes udgifter ved sagens behandling bortset fra vederlag til formænd og sekretærer. Der er udpantningsret for beløbet.

Stk. 6. Fri proces kan meddeles efter bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 31.«

  Ikrafttræden m.v.

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2. Sager, som er indbragt for en landvæsensret inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

§ 18

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. § 14 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2001

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Frank Jensen

Redaktionel note
  • Den korrigerede tekst er indlagt efter omtryk af Lovtidende A, hæfte nr. 92, den 16. juli.