Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 184

Forslag til Lov om ændring af lov om dyreforsøg

Fremsat af justitsministeren (Pia Gjellerup)

den 10. februar 1993

Vedtaget ved tredjebehandling den 8. juni 1993

Lov nr. 470 af 30/06/1993

Den fulde tekst

§ 1

I lov nr. 382 af 10. juni 1987 om dyreforsøg, som ændret senest ved lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Anvendelse af hvirveldyr til forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt men for dyrene (dyreforsøg), må kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.«

2. Som § 1, stk. 3, indsættes:

» Stk. 3. Dyreforsøgstilsynet kan afslå at give tilladelse til dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn.«

3. Som § 1, stk. 4, indsættes:

» Stk. 4. Dyreforsøgstilsynet kan som et led i behandlingen af en ansøgning om tilladelse til dyreforsøg tillade, at et påtænkt forsøg demonstreres for tilsynet, såfremt det findes dyreværnsmæssigt forsvarligt.«

4. § 1, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at anvendelse af andre dyr end de i stk. 1 nævnte til forsøg helt eller delvis skal være omfattet af loven eller skal indberettes til Dyreforsøgstilsynet.«

5. Som § 2, stk. 2, indsættes:

» Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan tillade, at ansvaret for den del af dyreforsøgsaktiviteten, som vedrører staldes og forsøgslokalers indretning og drift og dyrenes pasning, påhviler institutionen eller virksomheden eller en der ansat eller antaget person, der har den fornødne faglige uddannelse. Også ansvaret for journalføringen kan tillades henlagt til andre end tilladelsens indehaver. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

6. § 3, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Det skal fremgå af tilladelsen, i hvilken institution eller virksomhed forsøgene må foretages, og hvem der har ansvaret for forsøgenes udførelse, staldes og forsøgslokalers indretning og drift, dyrenes pasning og journalføringen.«

7. § 5 affattes således:

» § 5. Forsøgene skal udføres og opstaldning ske i dertil egnede lokaler.«

8. § 6, stk. 1, 1. pkt., ophæves.

9. § 7 affattes således:

» § 7. Dyreforsøg må kun udføres, når dyret er lokalt eller universelt bedøvet.

Stk. 2. Skønnes bedøvelse at være mere belastende for dyret end selve forsøget, kan den undlades.

Stk. 3. Hvis bedøvelse ikke er mulig, eller er bedøvelse uforenelig med forsøget, skal der anvendes smertestillende midler eller anden lindrende foranstaltning med henblik på, at smerte, lidelse, angst eller varigt men begrænses mest muligt. Dyret må ikke opleve stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst. Hvis tilstanden af stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst må antages at bestå ved bedøvelsens eller den lindrende behandlings ophør, skal dyret aflives.

Stk. 4. Hvis forsøgets formål er demonstrationer ved undervisning, skal der ved forsøg, der må antages at kunne være forbundet med smerte, altid anvendes universelt bedøvede dyr, og disse skal altid aflives inden bedøvelsens ophør.«

10. § 8 ophæves.

11. § 9, stk. 1, affattes således:

»Der skal efter regler fastsat af justitsministeren føres journal over forsøgene og afgives indberetning herom til Dyreforsøgstilsynet. Pligten hertil påhviler tilladelsens indehaver, medmindre anden beslutning er truffet efter § 2, stk. 2. Det kan i reglerne bestemmes, at journal skal føres på edb.«

12. § 10, stk. 1 og 2, affattes således:

»Dyreforsøgstilsynet ledes af Rådet for Dyreforsøg, der består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som dommer, og 10 andre medlemmer.

Stk. 2. Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige medlemmer. Eet medlem udpeges efter udtalelse fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, eet medlem efter udtalelse fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, eet medlem efter udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, eet medlem efter udtalelse fra Dansk Industri, eet medlem efter udtalelse fra de store sygdomsbekæmpende foreninger, eet medlem efter udtalelse fra Det Dyreetiske Råd og fire medlemmer efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesforeninger.«

13. I § 10 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Rådets medlemmer beskikkes for 4 år ad gangen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

14. I § 10, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Det kan heri bestemmes, at visse afgørelser kan træffes af et udsnit af rådsmedlemmerne, af formanden eller af sekretariatet.«

15. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Der kan i forbindelse med tilsynet foretages demonstration af det tilladte forsøg.«

16. § 15, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelser efter denne lov, herunder om betaling af gebyr.«

17. § 16, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

18. § 19 affattes således:

» § 19. Retten til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen omfatter ikke adgang til at blive gjort bekendt med identiteten, herunder navne, adresser og telefonnumre, på de personer, der udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål.«

19. § 20, stk. 3, ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1993.

Stk. 2. For forsøg, der før lovens ikrafttræden kan foretages uden tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet, træder loven først i kraft den 1. april 1994.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 382 af 10. juni 1987 om dyreforsøg, som ændret senest ved lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

» § 1. Anvendelse af hvirveldyr til forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt meen for dyrene (dyreforsøg), må kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.«

2. Som § 1, stk. 3, indsættes:

» Stk. 3. Dyreforsøgstilsynet kan afslå at give tilladelse til dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn.«

3. Som § 1, stk. 4, indsættes:

» Stk. 4. Dyreforsøgstilsynet kan som et led i behandlingen af en ansøgning om tilladelse til dyreforsøg tillade, at et påtænkt forsøg demonstreres for tilsynet, såfremt det findes dyreværnsmæssigt forsvarligt.«

4. Som § 2, stk. 2, indsættes:

» Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan tillade, at ansvaret for den del af dyreforsøgsaktiviteten, som vedrører staldes og forsøgslokalers indretning og drift og dyrenes pasning, påhviler institutionen eller virksomheden eller en der ansat eller antaget person, der har den fornødne faglige uddannelse. Også ansvaret for journalføringen kan tillades henlagt til andre end tilladelsens indehaver. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

5. § 3, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Det skal fremgå af tilladelsen, i hvilken institution eller virksomhed forsøgene må foretages, samt hvem der har ansvaret for forsøgenes udførelse, staldes og forsøgslokalers indretning og drift, dyrenes pasning samt journalføringen.«

6. § 5 affattes således:

» § 5. Forsøgene skal udføres og opstaldning ske i dertil egnede lokaler.«

7. § 6, stk. 1, 1. pkt., ophæves.

8. § 7 affattes således:

» § 7. Dyreforsøg må kun udføres, når dyret er lokalt eller universelt bedøvet.

Stk. 2. Skønnes bedøvelse at være mere belastende for dyret end selve forsøget, kan den undlades.

Stk. 3. Hvis bedøvelse ikke er mulig, eller er bedøvelse uforenelig med forsøget, skal der anvendes smertestillende midler eller anden lindrende foranstaltning med henblik på, at smerte, lidelse, angst eller varigt meen begrænses mest muligt. Dyret må ikke opleve stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst. Hvis tilstanden af stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst må antages at bestå ved bedøvelsens eller den lindrende behandlings ophør, skal dyret aflives.

Stk. 4. Hvis forsøgets formål er demonstrationer ved undervisning, skal der ved forsøg, der må antages at kunne være forbundet med smerte, altid anvendes universelt bedøvede dyr, og disse skal altid aflives inden bedøvelsens ophør.«

9. § 8 ophæves.

10. § 9, stk. 1, affattes således:

»Der skal efter regler fastsat af justitsministeren føres journal over forsøgene og afgives indberetning herom til Dyreforsøgstilsynet. Pligten hertil påhviler tilladelsens indehaver, medmindre anden beslutning er truffet efter § 2, stk. 2. Det kan i reglerne bestemmes, at journal skal føres på edb.«

11. § 10, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Rådets medlemmer beskikkes for 4 år ad gangen.«

12. I § 10, stk. 4, der herefter bliver § 10, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Det kan heri bestemmes, at visse afgørelser kan træffes af et udsnit af rådsmedlemmerne, af formanden eller af sekretariatet.«

13. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Der kan i forbindelse med tilsynet foretages demonstration af det tilladte forsøg.«

14. § 15, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelser efter denne lov, herunder om betaling af gebyr.«

15. § 16, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

16. § 20, stk. 3, ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1993.

Stk. 2. For forsøg, der før lovens ikrafttræden kan foretages uden tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet, træder loven først i kraft den 1. april 1993.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund.

1.1. Formålet med lovforslaget er at uddybe betingelserne for at opnå tilladelse til at udføre dyreforsøg samt at forbedre forholdene for forsøgsdyrene ved bl.a. at præcisere, hvilke forholdsregler, der skal tages i forbindelse med udførelse af forsøg. Endvidere tilsigtes det at forbedre Dyreforsøgstilsynets muligheder for at kontrollere, at forsøgsudøverne overholder lovens regler. Flere af den gældende lovs bestemmelser foreslås endvidere præciseret med henblik på at bringe formuleringen i overensstemmelse med de internationale regler på området.

1.2. Ved vedtagelsen af dyreforsøgsloven i 1987 blev der i forbindelse med behandlingen af lovforslaget i Folketingets Retsudvalg indsat en bestemmelse om, at justitsministeren skulle fremsætte forslag til ændring af loven senest i folketingsåret 1988-89. Baggrunden herfor var, at man fandt det hensigtsmæssigt at tage loven op til revision, når den havde fungeret i en passende periode og således kunne ses på baggrund af de indvundne erfaringer. Hertil kom, at det fandtes hensigtsmæssigt at vurdere loven i lyset af de ændringer i dyreværnsloven, der på daværende tidspunkt forventedes vedtaget i folketingsåret 1987-88.

Fremsættelse af lovforslag og vedtagelse af den nye dyreværnslov trak imidlertid ud, og loven blev således først vedtaget i maj 1991. På denne baggrund og med henblik på at høste yderligere erfaringer med anvendelsen af dyreforsøgsloven blev tidspunktet for lovens revision ved flere lovændringer udskudt til folketingsåret 1992-93.

1.3. Som grundlag for arbejdet med forslaget om ændring af dyreforsøgsloven afholdt Justitsministeriet i februar 1992 et seminar for Folketingets Retsudvalg. Ved seminaret, der endvidere havde deltagelse af bl.a. repræsentanter for dyreværnsforeninger, dyreforsøgsudøvere, embedsmænd fra berørte myndigheder samt Rådet for Dyreforsøg, blev der udvekslet synspunkter om dyreforsøg og lovgivningen herom samt redegjort for administrationen af lovgivningen.

Justitsministeren havde i januar 1992 i medfør af dyreværnslovens § 25 nedsat Det Dyreetiske Råd. Rådet har til opgave ud fra en etisk vurdering at følge udviklingen inden for dyreværn. Endvidere skal rådet på justitsministerens begæring afgive udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyreværn. Som sin første opgave valgte Det Dyreetiske Råd at undersøge og vurdere lovgivningen om dyreforsøg. Rådet afgav udtalelse herom i september 1992, og denne udtalelse har dannet grundlag for lovforslagets § 1, nr. 2, 7, 8, 9 og 11.

Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rådet for Dyreforsøg (Dyreforsøgstilsynet). Rådet har dels kommenteret Det Dyreetiske Råds udtalelse, og dels fremsat flere forslag til ændringer af dyreforsøgsloven. Rådets udtalelse har dannet grundlag for lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 4, 5, 10, 12, 13 og 14.

1.4. På baggrund af de foreliggende oplysninger om lovens administration og virkningerne af loven er det Justitsministeriets indtryk, at loven i det store og hele fungerer i overensstemmelse med de intentioner, der lå bag vedtagelsen af dyreforsøgsloven i 1987, og som er en udmøntning af reglerne i den europæiske konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål. Der er dog efter Justitsministeriets opfattelse behov for på visse områder at uddybe og supplere lovens bestemmelser, dels med henblik på en yderligere forbedring af forsøgsdyrenes forhold, og dels for at smidiggøre kontrollen med lovens overholdelse og administrationen af loven i øvrigt. Endelig har Justitsministeriet fundet det hensigtsmæssigt, at flere af lovens bestemmelser formuleres i bedre overensstemmelse med de internationale regler på området.

2. Lovforslagets indhold.

Det foreslås, at der som noget nyt indføres hjemmel til, at Dyreforsøgstilsynet kan afslå et give tilladelse til dyreforsøg, hvis forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn.

Det præciseres endvidere i lovforslaget, at forsøg, som indebærer, at et dyr vil opleve stærk smerte eller anden intens lidelse, ikke må udføres. Der foreslås således en omarbejdning af den gældende lovs bestemmelser om, hvilke forholdsregler, der skal tages i forbindelse med udførelse af forsøg, der kan medføre smerte, angst eller anden lidelse.

Endvidere foreslås lovændringer, der har til formål at lette og smidiggøre administrationen af lovgivningen og herunder navnlig at forbedre Dyreforsøgstilsynets muligheder for at kontrollere, at lovens bestemmelser og vilkårene for en given tilladelse overholdes. Det foreslås bl.a., at tilsynet skal kunne tillade forsøg demonstreret i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelse til dyreforsøg og i forbindelse med inspektion af virksomheder og institutioner. Endvidere foreslås det, at Dyreforsøgstilsynet i en tilladelse til dyreforsøg skal kunne fastsætte nærmere bestemmelse om, hvem der har ansvaret for f.eks. forsøgsdyrenes opstaldning og pasning.

Der foreslås endvidere fastsat en beskikkelsperiode på 4 år ad gangen for medlemmerne af Rådet for Dyreforsøg. Efter den gældende ordning beskikkes medlemmerne uden tidsbegrænsning.

Herudover foreslås bl.a. lovens anvendelsesområde formuleret i overensstemmelse med de internationale regler på området, d.v.s. den europæiske konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (Europarådskonventionen), samt EF-direktivet herom, jf. nedenfor under pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.

3. Det internationale arbejde.

3.1. Den europæiske konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (Europarådskonventionen) blev åbnet for undertegnelse den 18. marts 1986, og Danmark undertegnede konventionen samtidig hermed. Konventionens formål er i videst muligt omfang at begrænse anvendelsen af dyr til forsøg, at beskytte dyr, der anvendes i forsøg, der vil kunne forårsage smerte, lidelse, angst eller varigt meen, og at sikre, at sådanne lidelser, hvis de er uundgåelige, reduceres mest muligt. Konventionen indeholder en opregning af de formål, hvortil der må foretages forsøg med dyr. Endvidere indeholder konventionen bestemmelser om dyrenes pasning og opstaldning, om forsøgenes udførelse, om kvalifikationskrav til de personer, som udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål og om særlige regler i undervisnings- og uddannelsesøjemed. Der er endvidere fastsat regler vedrørende virksomheder, som opdrætter, leverer eller bruger dyr til forsøg. Herudover indeholder konventionen regler om indsamling og offentliggørelse af statistiske oplysninger vedrørende brug af dyr til forsøg og om anerkendelse af forsøg, der er foretaget i et andet medlemsland.

Danmark har endnu ikke ratificeret konventionen, idet man afventer vedtagelse af en rådsbeslutning om Fællesskabets tiltrædelse af konventionen. Baggrunden herfor er, at en del af konventionens områder berører EF-direktivet om dyreforsøg, jf. nedenfor under pkt. 3.2. For så vidt angår disse bestemmelser er medlemsstaterne derfor afskåret fra selvstændigt at påtage sig folkeretlige forpligtelser.

Kommissionen fremsatte således i juli 1989 forslag til Rådets beslutning om Fællesskabets tiltrædelse af Europarådskonventionen. Efter forslaget skal medlemsstaterne tage de nødvendige skridt til at ratificere konventionen, så vidt muligt samtidig og inden en bestemt (endnu ikke fastsat) dato. Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne sørge for samtidig deponering af ratifikationsinstrumenterne.

Danmark har under forhandlingerne om beslutningsforslaget arbejdet for en vedtagelse af dette, men på grund af bl.a. forbehold fra Frankrig og Tyskland er forslaget endnu ikke færdigbehandlet.

3.2. Med baggrund i reglerne i Europarådskonventionen fremsatte Kommissionen forslag til EF-direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål. Forslaget blev vedtaget som direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986.

For at undgå unødig gentagelse af forsøg med henblik på at efterkomme national lovgivning eller Fællesskabets forskrifter skal medlemsstaterne efter direktivets artikel 22 i så vid udstrækning som muligt anerkende gyldigheden af oplysninger om forsøg, der er udført i en anden medlemsstat. Medlemsstaterne skal således udveksle oplysninger om lovgivning og administrativ praksis vedrørende dyreforsøg, herunder om krav, der skal opfyldes før markedsføring af produkter. Der skal nedsættes et stående rådgivende udvalg, hvori medlemsstaterne er repræsenteret, som skal bistå Kommissionen ved tilrettelæggelsen af udvekslingen af oplysninger. Udvalget er endnu ikke etableret, men der foregår regelmæssigt drøftelser på uformelt grundlag mellem Kommissionen og repræsentanter fra medlemsstaternes administrative myndigheder.

Efter direktivets artikel 23 skal Kommissionen og medlemsstaterne fremme forskning med henblik på udvikling og godkendelse af alternative metoder, som kan give lige så omfattende oplysninger som dem, der opnås ved forsøg med dyr, men som indebærer anvendelse af færre dyr eller mindre smertefulde fremgangsmåder. Kommissionen skal nøje følge udviklingen i forsøgsmetoderne. På den baggrund har Kommissionen i 1992 etableret Det europæiske center for validering af alternative metoder (ECVAM), hvis hovedopgave er at koordinere valideringen af alternative metoder i Fællesskabet. Endvidere står centret for udveksling af informationer om alternative metoder, ligesom centret skal søge at fremme dialogen mellem lovgivere, industri, forskning, forbrugerorganisationer og dyrebeskyttelsesorganisationer med henblik på udvikling og validering af alternative metoder. Der skal endvidere oprettes en database vedrørende alternative metoder.

3.3. For så vidt angår anvendelse af forsøgsdyr til afprøvning af kosmetiske produkter er der i november 1992 opnået fælles holdning til et direktivforslag, der tilsigter indførelse af et forbud mod sådanne dyreforsøg fra 1998.

4. Gældende dansk ret.

De danske regler om dyreforsøg, der i vidt omfang er udformet på grundlag af Europarådskonventionen og EFdirektivet, findes i dyreforsøgsloven, lov nr. 382 af 10. juni 1987 med senere ændringer, samt i bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.

Dyreforsøgsloven indeholder regler om betingelserne for at foretage dyreforsøg og om Dyreforsøgstilsynets meddelelse af dyreforsøgstilladelser og kontrol med forsøgsvirksomhed m.v. Dyreforsøgstilsynet ledes af Rådet for Dyreforsøg.

Efter bekendtgørelse nr. 739 af 6. december 1988 skal den, der foretager dyreforsøg, føre journal herover. Journalen skal bl.a. indeholde oplysning om art og antal af dyr, forsøgets type, anvendelse af bedøvelse og dyrenes aflivning. Der er desuden bestemmelser om fremgangsmåden ved journalføringen og om indsendelse af indberetninger om forsøgsaktiviteterne til Dyreforsøgstilsynet.

Efter bekendtgørelse nr. 332 af 18. maj 1990 om fremskaffelse af dyr til forsøg skal dyr, der anvendes til dyreforsøg, som hovedregel være opdrættet hertil eller være avlet i en virksomhed, der foretager forsøg med den pågældende dyreart. Opdræt og levering af forsøgsdyr må kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet, og bekendtgørelsen indeholder regler om, under hvilke betingelser en sådan tilladelse kan gives. Også ved brug af dyr fra udlandet skal disse være opdrættet til forsøg.

Bekendtgørelse nr. 333 af 18. maj 1990 om forsøgsdyrs pasning og opstaldning og om udryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg m.v. indeholder med henvisning til EF-direktivet regler om pasning af forsøgsdyr og om stalde og forsøgslokalers indretning. Der er endvidere bl.a. regler om, at indfangede, vildtlevende dyr og udryddelsestruede arter som hovedregel ikke må anvendes til forsøg.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.

Forslaget forventes ikke at få væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Hørte myndigheder og organisationer.

Justitsministeriet har som nævnt modtaget en udtalelse af 22. september 1992 fra Det Dyreetiske Råd samt udtalelse af 10. november 1992 fra Rådet for Dyreforsøg.

Endvidere har Justitsministeriet i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget modtaget henvendelser fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Kræftens Bekæmpelse (på vegne af 5 sygdomsbekæmpende foreninger), Scleroseforeningen, MEFA (Foreningen af danske Medicinfabrikker), Daniche samt Nordisk Samfund til Bekæmpelse af Misbrug af Dyr.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at dyreforsøg defineres som forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt meen for dyrene. Bedømmelsen af, om et forsøg volder smerte, angst eller anden lidelse, skal ske på grundlag af den situation, der vil foreligge, såfremt fornøden bedøvelse, smerteforebyggelse eller andre lindrende foranstaltninger ikke anvendes. Dette er også i overensstemmelse med Dyreforsøgstilsynets praksis i dag.

Med forslaget bringes formuleringen af lovens anvendelsesområde i fuldstændig overensstemmelse med Europarådskonventionen og EF-direktivet om dyreforsøg.

Ved fremsættelsen af forslaget til den gældende dyreforsøgslov blev formuleringen »smerte, lidelse, ulempe eller varigt meen« foreslået, fordi dette ved udarbejdelsen af lovforslaget i 1986 svarede til den oversættelse af Europarådskonventionen, som EF-kommissionen anvendte ved udarbejdelsen af det første direktivudkast om dyreforsøg. I det endelige direktiv, der blev vedtaget den 24. november 1986, var ordet »ulempe« imidlertid blevet ændret til »angst«.

Det fremgår af retsudvalgets betænkning af 14. maj 1987 vedrørende forslaget til dyreforsøgsloven, at det ikke var tanken, at den blotte ulempeforvoldelse ved f.eks. øremærkning, blodprøveudtagning, fodring under trange pladsforhold, m.v., skulle indebære, at en aktivitet blev omfattet af loven.

Denne afgrænsning af lovens anvendelsesområde kan imidlertid ikke længere opretholdes. I forbindelse med forhandlinger i Europarådet i efteråret 1992 er det nu blevet klarlagt, at konventionen anses at have et større anvendelsesområde, idet den smerte, lidelse eller angst, som forårsages af, at en kanyle indføres i dyrets krop, anses at udgøre grænsen for, hvornår en aktivitet falder ind under reglerne om dyreforsøg. Aktiviteter, der medfører smerte, lidelse eller angst på dette eller et højere niveau, betragtes som dyreforsøg.

Da konventionens anvendelseområde således må fortolkes bredere end anvendelsesområdet for den gældende dyreforsøgslov, findes det hensigtsmæssigt nu at bringe lovens ordlyd i overensstemmelse med formuleringen af Europarådskonventionen og EF-direktivet, således at der ikke kan rejses tvivl om, at loven skal fortolkes i overensstemmelse med disse regler.

Det bemærkes i den forbindelse, at loven vedrører anvendelse af hvirveldyr til forsøg eller til andre formål af mere videnskabelig karakter. Det vil sige, at f.eks. sygdomsovervågning af raske dyr i landbruget med henblik på sygdomsbekæmpelseskampagner falder uden for lovens anvendelsesområde. Også f.eks. afprøvning af dyremad, hvor dyr holdes i bure for at smage på forskellige former for foder, må antages at falde udenfor lovens område. Sådanne aktiviteter er derimod reguleret af dyreværnsloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at Dyreforsøgstilsynet skal kunne nægte at meddele tilladelse til et dyreforsøg, hvis forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn.

Det Dyreetiske Råd har i sin udtalelse til Justitsministeriet anført, at rådet ud fra en etisk vurdering tillægger det afgørende betydning, at de goder, som opnås gennem dyreforsøg, skal stå mål med de ulemper, som dyrene påføres gennem forsøgene. På den baggrund foreslår rådet, at der indsættes en bestemmelse herom i loven. Rådet har i denne forbindelse bemærket, at grænsen mellem væsentlig og mindre væsentlig gavn i høj grad er åben for fortolkning. Det er således op til Rådet for Dyreforsøg igennem konkrete afgørelser at klarlægge denne grænse.

Også Rådet for Dyreforsøg har udtalt sig om dette spørgsmål, men rådet har ikke afgivet en eenstemmig udtalelse herom. 5 rådsmedlemmer udtaler sig imod indførelse af en sådan bestemmelse, idet disse medlemmer finder, at kriteriet vil være vanskeligt eller efter omstændighederne endog umuligt at forvalte. Det er i denne forbindelse anført, at der ved offentlige institutioner, hospitaler, m.v., udføres et stort antal projekter, der har karakter af grundforskning eller anvendt forskning. For sådanne projekter har der næsten altid i forskningsråd el. lign. været foretaget en uafhængig vurdering af kvaliteten af projektet, herunder etikken, idet en sådan vurdering ofte er en forudsætning for bevilling af midler til at udføre projektet. Derimod har Dyreforsøgstilsynet ikke den fornødne ekspertise til at kunne afgøre, hvorvidt et forsøg vil vise sig at være til væsentlig gavn. Det er anført, at langt den største del af alle forsøgsdyr bruges til udførelse af myndighedskrævet afprøvning af kemiske stoffer og produkter, lægemidler, tilsætningstoffer, m.v., og navnlig for sådanne forsøg vil der være tale om en overflødig bureaukratisering, hvis et kriterium om, at forsøget skal være til væsentlig gavn, indføres.

3 medlemmer af Rådet for Dyreforsøg tiltræder Det Dyreetiske Råds forslag. Uanset at de ovenfor nævnte synspunkter i vidt omfang må føre til, at dyreforsøgstilladelse ikke bør kunne nægtes af andre grunde end dyreværnsmæssige, finder disse medlemmer, at der er behov for i en række tilfælde - hovedsagelig uden for forskningsrådgodkendte projekter - at kunne nægte tilladelse til dyreforsøg. Det drejer sig om tilfælde, hvor etiske synspunkter eller en afvejning mellem nytten og dyrenes lidelser, herunder også lettere lidelser, eventuelt blot i form af opstaldning i bur, gør det urimeligt at bruge dyr til forsøg. Et af disse medlemmer har yderligere udtalt, at der udover det anførte bør være en undergrænse for, hvad dyreforsøg må anvendes til.

Som anført af Det Dyreetiske Råd må den nærmere afgrænsning af, hvad der må betegnes som væsentlig gavn, fastlægges i Dyreforsøgstilsynets praksis. Ved afvejningen heraf må der bl.a. lægges vægt på forsøgets karakter, f.eks. om der er tale om et forsøg af akut karakter eller om et overlevelsesforsøg. Der må også lægges vægt på, om dyret udsættes for smerte, og i hvilket omfang smerte fjernes ved bedøvelse. Jo større belastning dyret udsættes for, desto mere skærpes kravet til den gavn, som forsøget må antages at indebære.

Justitsministeriet forudsætter endvidere, at bestemmelsen ikke anvendes til at meddele afslag på tilladelse i tilfælde, hvor et totalharmoniseringsdirektiv foreskriver afprøvning ved hjælp af dyr, eller hvor f.eks. lægemidler udvikles og afprøves i overensstemmelse med internationale forskrifter.

Til nr. 3

I sin udtalelse til Justitsministeriet har Rådet for Dyreforsøg anført, at ansøgninger om tilladelse til dyreforsøg i visse tilfælde kan give anledning til sådan tvivl hos Dyreforsøgstilsynet, at det er vanskeligt at tage stilling til det ansøgte uden at have set forsøget demonstreret i praksis.

På den baggrund foreslås det, at Dyreforsøgstilsynet som et led i behandlingen af en ansøgning skal kunne tillade, at et forsøg skal demonstreres for tilsynet.

Bestemmelsen må bl.a. ses som en naturlig forlængelse af bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, om, at tilladelse kan nægtes, såfremt forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn. Som anført i bemærkningerne til nr. 2 må der stilles større krav til forsøgets gavn, jo mere belastende forsøget er for dyret.

Fremgangsmåden med demonstration af et forsøg må kun anvendes, hvis Dyreforsøgstilsynet ud fra de foreliggende oplysninger finder det dyreværnsmæssigt forsvarligt at udføre forsøget. Bestemmelsen finder anvendelse, hvis en demonstration er påkrævet for at give Dyreforsøgstilsynet tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til, om tilladelse kan meddeles inden for lovens rammer og i givet fald udforme vilkårene for tilladelsen.

Til nr. 4

Rådet for Dyreforsøg har påpeget, at kompetenceforholdene på institutioner og virksomheder i nogle tilfælde gør det uhensigtsmæssigt, at ansvaret for alle led i en dyreforsøgstilladelse hviler på tilladelsesindehaveren personligt.

I mange store, herunder statslige, institutioner, er opstaldningen og pasningen af dyrene centraliseret og så integreret i institutionen som sådan, at den enkelte forsøgsudøver, der er afhængig af de faciliteter, der stilles til rådighed, i det væsentlige ikke har nogen indflydelse herpå.

Det foreslås på den baggrund, at Dyreforsøgstilsynet får mulighed for at tillade, at ansvaret for overholdelse af gældende regler vedrørende indretning og drift af stalde og forsøgslokaler, dyrenes pasning samt journalføringen ikke påhviler forsøgsudøveren personligt, men derimod institutionen eller virksomheden som sådan eller eventuelt en bestemt person, der er ansat eller antaget af virksomheden til opgaven, og som har de fornødne faglige kvalifikationer. Sådanne ordninger kendes også fra udlandet. Ordningen giver en bedre mulighed for at sikre, at lovgivningen overholdes, og at virksomheden eller institutionen kan leve op til de stillede krav.

Der behøver ikke at være tale om, at ansvaret for alle de nævnte opgaver pålægges institutionen eller virksomheden eller en anden person end forsøgsudøveren. Efter behov kan det bestemmes, at f.eks. kun ansvaret for indretning og drift af stalde eller forsøgslokaler eller kun ansvaret for journalføringen påhviler en anden end forsøgsudøveren.

Det foreslås, at justitsministeren bemyndiges til om fornødent at fastsætte nærmere regler om adgangen til at lade ansvaret påhvile en anden end forsøgsudøveren.

Til nr. 5

Der foreslås en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte en ny § 2, stk. 2, jf. herved § 1, nr. 4. Da der efter dette forslag åbnes mulighed for, at ansvaret for dele af dyreforsøgsaktiviteten kan lægges på virksomheden eller institutionen som sådan eller på andre personer end forsøgsudøveren, foreslås det, at det i tilladelsen til dyreforsøg skal angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af dyreforsøgsaktiviteten.

Til nr. 6

Med henblik på at tilpasse bestemmelsen til de internationale regelsæt foreslås det, at det i § 5 præciseres, at ikke alene udførelse af forsøg, men også opstaldning af dyrene skal ske i dertil egnede lokaler. Dette er også i overensstemmelse med den praksis, der gælder i dag.

Til nr. 7

Det foreslås, at bestemmelsen om, at der ved ethvert forsøg skal anvendes et i dyrerækken så lavt stående dyr som muligt, udgår af loven.

Det Dyreetiske Råd har i sin udtalelse fremhævet, at det er uklart, hvad der forstås ved »lavt stående«. Hvis meningen er, at et dyr er mere lavt stående, i jo mindre grad det må formodes at kunne opleve smerte eller anden form for lidelse, findes kravet ud fra en etisk betragtning rimeligt. Derimod finder rådet det tvivlsomt, om der kan opstilles en generel rangordning af hvirveldyr som mere eller mindre lavtstående. På denne baggrund har rådet foreslået, at bestemmelsen ophæves.

Rådet for Dyreforsøg har tilsluttet sig dette synspunkt og har i denne forbindelse bemærket, at forslaget vil bringe dansk lovgivning i fuld overensstemmelse med Europarådskonventionen og EF-direktivet.

Til nr. 8 og 9

Det Dyreetiske Råd har i sin udtalelse påpeget, at dyreforsøgslovens § 8 efter sin nuværende formulering ikke udelukker foretagelse af forsøg, der medfører intense lidelser, som det ikke er muligt at lindre. Rådet har på den baggrund foreslået, at §§ 7-8 ændres, således at forsøg, der kan forvolde smerte, og forsøg, der kan medføre anden lidelse, ligestilles. Rådet for Dyreforsøg har tilsluttet sig Det Dyreetiske Råds synspunkt.

Forslaget til § 7 er udformet på grundlag af EF-direktivets artikel 8, der efter sin formulering er mere restriktiv end Europarådskonventionen. Efter bestemmelsen skal alle dyreforsøg udføres under universel eller lokal bedøvelse. Bedøvelse kan dog altid undlades, hvis det skønnes mere traumatisk for dyret end selve forsøget. Endvidere kan bedøvelse undlades, hvis bedøvelse er uforenelig med forsøgets formål.

I tilfælde, hvor bedøvelse ikke er mulig eller er uforenelig med forsøgets formål, f.eks. ved farmakologiske og toksikologiske forsøg eller undersøgelser, eller hos dyr i den postoperative fase kan der foruden fysisk gene eller smerte være tale om anden form for lidelse i form af angst, depression, balanceforstyrrelser, hjælpeløshed eller lignende.

Hvis bedøvelse ikke er mulig af de ovennævnte grunde, skal der efter direktivet anvendes smertestillende midler eller andre egnede metoder til at sikre, at smerte, lidelse, angst eller varigt meen begrænses mest muligt. Der kan også anvendes en kombination af smertestillende midler og andre metoder for at sikre begrænsning af smerte, lidelse, angst eller varigt meen.

Forsøg, der medfører, at dyret oplever stærk smerte eller anden intens lidelse, må ikke foretages.

Bestemmelsen udelukker ikke foretagelse af forsøg, der indebærer, at dyr oplever en vis smerte. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med ændringen af lovens anvendelsesområde, jf. bemærkningerne til lovens § 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 omfatter såvel tilfælde, hvor bedøvelse ikke er mulig eller ikke har været anvendt, fordi det er uforeneligt med forsøgets formål, som tilfælde, hvor dyret har været bedøvet, men efter bedøvelsens ophør er blevet behandlet med smertestillende midler. Bestemmelsen træder således i stedet for § 7, stk. 1 og 2, og § 8 i den gældende lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4, svarer til § 7, stk. 3 i den gældende lov.

Til nr. 9

Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at en ny § 7 formuleres, således at forsøg, der kan forvolde smerte, og forsøg, der kan medføre anden lidelse, ligestilles i een samlet bestemmelse. På denne baggrund foreslås den nuværende bestemmelse i § 8 om forsøg, der må antages at være forbundet med lidelse, ophævet.

Til nr. 10

Forslaget er en konsekvensændring, som følger af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter Dyreforsøgstilsynet kan bestemme, at ansvaret for bl.a. journalføringen påhviler institutionen eller virksomheden som sådan eller en der ansat eller antaget person.

Til nr. 11

Efter den gældende lov er medlemmerne af Rådet for Dyreforsøg beskikket uden tidsbegrænsning.

Det Dyreetiske Råd har i sin udtalelse foreslået, at medlemmerne beskikkes for en begrænset periode ad gangen, f.eks. for 3 år.

Rådet for Dyreforsøg har ikke som sådan kommenteret dette forslag. Formanden for rådet har anført, at beskikkelsesperioden ikke bør være for kort, idet det på grund af emnernes ofte komplicerede karakter kan tage tid, inden et medlem kan gøre sig gældende med fuld styrke. Den omstændighed, at rådets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, taler også for en længerevarende beskikkelsesperiode for at sikre ensartethed i afgørelserne over en længere periode. Beskikkelsesperioden bør derfor efter formandens opfattelse snarere være på 6 år fremfor 3 år.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at en beskikkelsesperiode på 3 år må antages at være for kort til, at der i fuldt omfang vil kunne drages nytte af medlemmernes erfaringer med arbejdet i rådet. På den baggrund foreslås det, at beskikkelsesperioden fastsættes til 4 år ad gangen. Det er forudsat, at genbeskikkelse skal kunne finde sted.

Til nr. 12

Med forslaget åbnes der mulighed for, at justitsministeren kan bestemme, at visse afgørelser, der i dag træffes af Rådet for Dyreforsøg in plenum, fremover kan træffes af en mindre gruppe af rådsmedlemmer eller af formanden eller sekretariatet.

Rådet for Dyreforsøg har i sin udtalelse til Justitsministeriet fremhævet, at alle afgørelser i dag træffes af det samlede råd. Dette gælder også for mere kurante tilladelser, visse specifikt juridiske afgørelser og afgørelser af mindre rækkevidde, f.eks.i forbindelse med inspektioner, d.v.s. tilfælde, hvor det ikke nødvendigvis findes påkrævet, at afgørelse træffes af det samlede råd.

For at imødekomme rådets ønske om at kunne indføre en mere smidig arbejdsgang foreslås der indført en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte bestemmelser om, at visse nærmere fastlagte afgørelser kan træffes af en mindre kreds af rådsmedlemmer eller af formanden eller sekretariatet. Det forudsættes, at sådanne regler i givet fald fastsættes efter forhandling med Rådet for Dyreforsøg.

Til nr. 13

Forslaget tilsigter at give Dyreforsøgstilsynet bedre grundlag for i forbindelse med inspektioner at undersøge, om lovens regler og vilkårene i en given dyreforsøgstilladelse overholdes af forsøgsudøveren.

Rådet for Dyreforsøg har i sin udtalelse til Justitsministeriet udtrykt ønske om, at der i loven indføres hjemmel til, at forsøg kan demonstreres for tilsynet under en inspektion, uanset at der ellers ikke skulle være udført forsøg på det pågældende tidspunkt.

Det forslås derfor, at Dyreforsøgstilsynet i forbindelse med inspektioner kan forlange sådanne demonstrationer foretaget. Der kan f.eks. være tale om, at tilsynet forlanger et forsøg startet op på forskellige tidspunkter inden en planlagt inspektion med henblik på, at tilsynet kan få lejlighed til at iagttage forsøget i dets forskellige faser.

Til nr. 14

Efter § 15, stk. 1, betales der for tilladelser til dyreforsøg 2.500 kr. For hvert af de følgende påbegyndte år betales 500 kr.

Det foreslås tilføjet til bemyndigelsesbestemmelsen i § 15, stk. 3, at justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr.

Den foreslåede hjemmel tænkes navnlig udnyttet til at fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang ændringer i og udvidelse af en tilladelse medfører pligt til at betale gebyr.

Dyreforsøgstilsynet har oplyst, at der jævnligt opstår behov for ændringer i en tilladelse, f.eks. fordi antallet af dyr i tilladelsen ønskes forøget, eller fordi forsøget strækker sig ud over den periode, der er fastsat i tilladelsen.

Når der er tale om mindre ændringer i den oprindelige tilladelse, som ikke forrykker Dyreforsøgstilsynets grundlag for at meddele tilladelse, kan det forekomme mindre rimeligt, at der skal betales nyt gebyr. Der bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse åbnes mulighed for at undlade gebyropkrævning i sådanne tilfælde.

Til nr. 15

Der foreslås en ændring af lovens straffebestemmelse, således at også staten kan straffes for overtrædelse af loven.

Dette er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 4, hvorefter Dyreforsøgstilsynet skal kunne bestemme, at ansvaret for staldes og forsøgslokalers indretning og drift, dyrenes pasning eller journalføringen skal påhvile den pågældende virksomhed eller institution eller en der ansat eller antaget person.

Da bestemmelsen også vil omfatte statslige institutioner, foreslås det tilføjet i straffebestemmelsen, at også staten kan straffes for overtrædelse af lovens bestemmelser.

De strafferetlige ansvarsregler i lovens § 16 er ikke begrænset til indehaveren af dyreforsøgstilladelsen, og også personer, der pålægges ansvar i medfør af den foreslåede § 2, stk. 2, vil kunne straffes i medfør af denne bestemmelse.

Det bemærkes, at der også i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 739 af 6. december 1988 om føring af journal over og indberetning om dyreforsøg og i bekendtgørelse nr. 333 af 18. maj 1990 om forsøgsdyrs pasning og opstaldning og om udryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg m.v. er fastsat straffebestemmelser.

Til nr. 16

Lovforslaget har til formål at tilpasse lovens bestemmelser til de ønsker og behov, der løbende er opstået i forbindelse med reglernes anvendelse i de 5 år, loven har været i kraft.

På baggrund af den nu foreslåede justering findes der ikke længere behov for lovens revisionsbestemmelse, og bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 1993, således at de nye regler finder anvendelse på ansøgninger om tilladelse til dyreforsøg, der indkommer til Dyreforsøgstilsynet efter denne dato.

Som anført i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1, indebærer en fortolkning af lovens anvendelsesområde i overensstemmelse med Europarådskonventionen, at et forsøg er omfattet af loven, såfremt det forårsager smerte, lidelse eller angst mindst på niveau med den smerte, lidelse eller angst, der forårsages ved, at en kanyle indføres i dyrets krop. Det betyder, at der til en række aktiviteter, som tidligere kunne udføres uden tilladelse, fremover vil blive stillet krav om tilladelse efter loven.

For at give de pågældende forsøgsudøvere lejlighed til at tilpasse deres aktiviteter til lovens regler og indgive ansøgning om tilladelse, og for at give Dyreforsøgstilsynet mulighed for at behandle ansøgningerne efter de nye regler, foreslås en overgangsperiode på 1/2 år, inden loven skal træde i kraft for disse aktiviteter.

Bilag I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

1. § 1, stk. 1, affattes således:

» § 1. Anvendelse af hvirveldyr til forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt meen for dyrene (dyreforsøg), må kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.«

2. Som § 1, stk. 3, indsættes:

» Stk. 3. Dyreforsøgstilsynet kan afslå at give tilladelse til dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn.«

3. Som § 1, stk. 4, indsættes:

» Stk. 4. Dyreforsøgstilsynet kan tillade, at et påtænkt forsøg demonstreres for tilsynet som et led i behandlingen af en ansøgning om tilladelse til dyreforsøg, såfremt det findes dyreværnsmæssigt forsvarligt.«

§ 1. Anvendelse af hvirveldyr til forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, væsentlig ulempe eller varigt men for dyrene (dyreforsøg), må kun ske med tilladelse fra dyreforsøgstilsynet.

Stk. 2. Tilladelse til dyreforsøg må kun meddeles til forsøg med følgende formål:

1) forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, herunder fremstilling af lægemidler, stoffer og produkter samt afprøvning af deres kvalitet, effektivitet og sikkerhed,

2) diagnosticering og behandling af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter,

3) vurdering, påvisning, justering eller forandring af fysiologiske tilstande hos mennesker, dyr og planter,

4) beskyttelse af miljøet,

5) forskning,

6) undervisning og uddannelse på universiteter og højere læreanstalter eller ved anden undervisning på tilsvarende niveau og ved undervisning af personer, der skal beskæftige sig med dyreforsøg, eller

7) retsmedicinske undersøgelser.

4. Som § 2, stk. 2, indsættes:

» Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan tillade, at ansvaret for den del af dyreforsøgsaktiviteten, som vedrører staldes og forsøgslokalers indretning og drift, dyrenes pasning og journalføringen, påhviler institutionen eller virksomheden eller en der ansat eller antaget person, der har den fornødne faglige uddannelse. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

§ 2. Tilladelse til dyreforsøg kan kun gives til navngivne personer, der efter deres uddannelse og beskæftigelse må antages at kunne sikre, at forsøgene udføres på forsvarlig måde.

5. § 3, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Det skal fremgå af tilladelsen, i hvilken institution eller virksomhed forsøgene må foretages, samt hvem der har ansvaret for forsøgenes udførelse, staldes og forsøgslokalers indretning og drift, dyrenes pasning samt journalføringen.«

§ 3. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Det skal fremgå af tilladelsen, i hvilken institution eller virksomhed forsøgene må foretages.

6. § 5 affattes således:

» § 5. Forsøgene skal udføres og opstaldning ske i dertil egnede lokaler.«

§ 5. Forsøgene skal udføres i dertil egnede lokaler.

7. § 6, stk. 1, 1. pkt., ophæves.

§ 6. Ved ethvert forsøg skal anvendes et i dyrerækken så lavt stående dyr som muligt. Ved ethvert forsøg skal valget af dyreart omhyggeligt vurderes og på forlangende begrundes over for dyreforsøgstilsynet. Ved valg mellem forskellige fremgangsmåder skal den vælges, der medfører brug af færrest dyr, forvolder mindst smerte, lidelse eller varigt men, og som mest sandsynligt fører til tilfredsstillende resultater.

Stk. 2. - - -

8. § 7 affattes således:

» § 7. Dyreforsøg må kun udføres, når dyret er lokalt eller universelt bedøvet.

Stk. 2. Skønnes bedøvelse at være mere belastende for dyret end selve forsøget, kan den undlades.

Stk. 3. Hvis bedøvelse ikke er mulig, eller er bedøvelse uforenelig med forsøget, skal der anvendes smertestillende midler eller anden lindrende foranstaltning med henblik på, at smerte, lidelse, angst eller varigt meen begrænses mest muligt. Dyret må ikke opleve stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst. Hvis tilstanden af stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst må antages at bestå ved bedøvelsens eller den lindrende behandlings ophør, skal dyret aflives.

Stk. 4. Hvis forsøgets formål er demonstrationer ved undervisning, skal der ved forsøg, der må antages at kunne være forbundet med smerte, altid anvendes universelt bedøvede dyr, og disse skal altid aflives inden bedøvelsens ophør.«

§ 7. Operative indgreb samt fysiske eller kemiske påvirkninger, der må antages at kunne være forbundet med smerte, må kun udføres, når dyret er lokalt eller universelt bedøvet. Hvis smerten må antages ikke at være fuldstændig borte ved bedøvelsens ophør, skal dyret aflives forinden.

Stk. 2. Hvis forsøgets formål kræver det, kan der gives tilladelse til, at aflivning inden bedøvelsens ophør undlades. Dyret skal da i videst muligt omfang efterbehandles med smertestillende midler og omhyggelig pleje. Når forsøgets formål er opnået, skal dyret aflives, medmindre det befinder sig i en sundhedsmæssigt normal tilstand.

Stk. 3. Hvis forsøgets formål er demonstrationer ved undervisning, skal der altid anvendes universelt bedøvede dyr, og disse skal altid aflives inden bedøvelsens ophør.

9. § 8 ophæves.

§ 8. Hensætter forsøget dyret i en unormal tilstand, som så antages at være forbundet med lidelse, skal dyrets lidelse mildnes i videst muligt omfang. Så snart forsøgets formål tillader det, skal den unormale tilstand ophæves eller dyret aflives.

10. § 9, stk. 1, affattes således:

»Der skal efter regler fastsat af justitsministeren føres journal over forsøgene og afgives indberetning herom til Dyreforsøgstilsynet. Pligten hertil påhviler tilladelsens indehaver, medmindre anden beslutning er truffet efter § 2, stk. 2. Det kan i reglerne bestemmes, at journal skal føres på edb.«

§ 9. Den, der foretager dyreforsøg, skal efter regler fastsat af justitsministeren føre journal over forsøgene og afgive indberetning herom til dyreforsøgstilsynet. Det kan i reglerne bestemmes, at journal skal føres på edb.

Stk. 2. - - -

11. § 10, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Rådets medlemmer beskikkes for 4 år ad gangen.«

12. I § 10, stk. 4, der herefter bliver § 10, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Det kan heri bestemmes, at visse afgørelser kan træffes af et udsnit af rådsmedlemmerne, af formanden eller af sekretariatet.«

§ 10. Dyreforsøgstilsynet ledes af rådet for dyreforsøg, der består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som dommer, og 9 andre medlemmer.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte en forretningsorden for rådet.

13. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Der kan i forbindelse med tilsynet foretages demonstration af det tilladte forsøg.«

§ 11. Rådet og personer, som rådet har bemyndiget hertil, har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til forsøgslokaler og andre lokaler, hvor forsøgsdyr anbringes, med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for tilsynet.

Stk. 2. - - -

14. § 15, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelser efter denne lov, herunder om betaling af gebyr.«

§ 15. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelser efter denne lov.'

15. § 16, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

§ 16. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. For overtrædelser, der begåes af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

16. § 20, stk. 3, ophæves.

§ 20. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Justitsministeren fremsætter forslag til ændring af loven senest i folketingsåret 1988-89.

Efter 2. behandling den 3. juni 1993

§ 1

I lov nr. 382 af 10. juni 1987 om dyreforsøg, som ændret senest ved lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Anvendelse af hvirveldyr til forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt men for dyrene (dyreforsøg), må kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.«

2. Som § 1, stk. 3, indsættes:

» Stk. 3. Dyreforsøgstilsynet kan afslå at give tilladelse til dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn.«

3. Som § 1, stk. 4, indsættes:

» Stk. 4. Dyreforsøgstilsynet kan som et led i behandlingen af en ansøgning om tilladelse til dyreforsøg tillade, at et påtænkt forsøg demonstreres for tilsynet, såfremt det findes dyreværnsmæssigt forsvarligt.«

4. § 1, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at anvendelse af andre dyr end de i stk. 1 nævnte til forsøg helt eller delvis skal være omfattet af loven eller skal indberettes til Dyreforsøgstilsynet.«

5. Som § 2, stk. 2, indsættes:

» Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan tillade, at ansvaret for den del af dyreforsøgsaktiviteten, som vedrører staldes og forsøgslokalers indretning og drift og dyrenes pasning, påhviler institutionen eller virksomheden eller en der ansat eller antaget person, der har den fornødne faglige uddannelse. Også ansvaret for journalføringen kan tillades henlagt til andre end tilladelsens indehaver. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.«

6. § 3, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Det skal fremgå af tilladelsen, i hvilken institution eller virksomhed forsøgene må foretages, og hvem der har ansvaret for forsøgenes udførelse, staldes og forsøgslokalers indretning og drift, dyrenes pasning og journalføringen.«

7. § 5 affattes således:

» § 5. Forsøgene skal udføres og opstaldning ske i dertil egnede lokaler.«

8. § 6, stk. 1, 1. pkt., ophæves.

9. § 7 affattes således:

» § 7. Dyreforsøg må kun udføres, når dyret er lokalt eller universelt bedøvet.

Stk. 2. Skønnes bedøvelse at være mere belastende for dyret end selve forsøget, kan den undlades.

Stk. 3. Hvis bedøvelse ikke er mulig, eller er bedøvelse uforenelig med forsøget, skal der anvendes smertestillende midler eller anden lindrende foranstaltning med henblik på, at smerte, lidelse, angst eller varigt men begrænses mest muligt. Dyret må ikke opleve stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst. Hvis tilstanden af stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst må antages at bestå ved bedøvelsens eller den lindrende behandlings ophør, skal dyret aflives.

Stk. 4. Hvis forsøgets formål er demonstrationer ved undervisning, skal der ved forsøg, der må antages at kunne være forbundet med smerte, altid anvendes universelt bedøvede dyr, og disse skal altid aflives inden bedøvelsens ophør.«

10. § 8 ophæves.

11. § 9, stk. 1, affattes således:

»Der skal efter regler fastsat af justitsministeren føres journal over forsøgene og afgives indberetning herom til Dyreforsøgstilsynet. Pligten hertil påhviler tilladelsens indehaver, medmindre anden beslutning er truffet efter § 2, stk. 2. Det kan i reglerne bestemmes, at journal skal føres på edb.«

12. § 10, stk. 1 og 2, affattes således:

»Dyreforsøgstilsynet ledes af Rådet for Dyreforsøg, der består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som dommer, og 10 andre medlemmer.

Stk. 2. Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige medlemmer. Eet medlem udpeges efter udtalelse fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, eet medlem efter udtalelse fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, eet medlem efter udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, eet medlem efter udtalelse fra Dansk Industri, eet medlem efter udtalelse fra de store sygdomsbekæmpende foreninger, eet medlem efter udtalelse fra Det Dyreetiske Råd og fire medlemmer efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesforeninger.«

13. I § 10 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Rådets medlemmer beskikkes for 4 år ad gangen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

14. I § 10, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Det kan heri bestemmes, at visse afgørelser kan træffes af et udsnit af rådsmedlemmerne, af formanden eller af sekretariatet.«

15. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Der kan i forbindelse med tilsynet foretages demonstration af det tilladte forsøg.«

16. § 15, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelser efter denne lov, herunder om betaling af gebyr.«

17. § 16, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

18. § 19 affattes således:

» § 19. Retten til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen omfatter ikke adgang til at blive gjort bekendt med identiteten, herunder navne, adresser og telefonnumre, på de personer, der udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål.«

19. § 20, stk. 3, ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1993.

Stk. 2. For forsøg, der før lovens ikrafttræden kan foretages uden tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet, træder loven først i kraft den 1. april 1994.

Officielle noter

Ingen