Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
En 79-årig kvinde, der havde leukæmi, boede alene under dagligt tilsyn af hjemmesygeplejersken.

Hjemmesygeplejersken fandt ved et dagligt tilsyn, at patienten var dårlig og liggende på sofaen, og hun kontaktede den praktiserende læge, der ville tilse patienten.

Efter at hjemmesygeplejersken havde forladt patienten, fik denne besøg af et familiemedlem, som kontaktede den praktiserende læge, som straks tilså patienten og indlagde hende akut. Ved indlæggelsen havde patienten feber samt blodforgiftning, som blev behandlet med antibiotika. 14 dage senere afgik patienten ved døden.

Der blev klaget over, hjemmeplejersken ikke vurderede patientens tilstand korrekt den 29. januar 2004.

Den fulde tekst

Klage over at en hjemmesygeplejerske ikke vurderede en patients tilstand korrekt

 

 

Nævnet fandt grundlag for at kritisere hjemmesygeplejerskens behandling af patienten og lagde herved vægt på, at det fremgik af ”dagbogen”, at hjemmesygeplejerske noterede, at patienten lå på sofaen og havde det dårligt. Patienten rystede lidt på hænderne, og havde ikke spist morgenmad. Hjemmesygeplejersken tog på dette grundlag kontakt til patientens praktiserende læge og fik en aftale om, at lægen foretog tilsyn i løbet af ca. 1 time.

Endvidere fremgik det af hjemmesygeplejerskens udtalelse til sagen, at hun ved sit andet besøg hos patienten konstaterede, at hun endnu ikke havde indtaget væske, og at hun heller ikke ønskede mad eller hjælp til toiletbesøg. Hjemmesygeplejersken kunne godt se, at patienten burde indlægges til væsketerapi, men hun ville afvente lægens besøg.

Nævnet oplyste, at hjemmesygeplejersker jævnligt kommer ud for situationer, hvor en ældre borger ikke har lyst til at spise og drikke og er lidt uklar. Det er nævnets opfattelse, at i de tilfælde kan det være i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at afvente, da alle mennesker kan være sløje fra tid til anden, hvorfor det kan være relevant at afvente praktiserende læge eller vagtlæge.

Nævnet finder imidlertid, at da patienten havde en alvorlig sygdom, hvilket hun hyppigt var indlagt for, og hjemmesygeplejersken vurderede, at der var behov for indlæggelse med henblik på væsketerapi, burde hjemmesygeplejersken på baggrund af sine observationer og vurdering have indlagt patienten straks og ikke have afventet lægens besøg.