Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 3

Forslag til Lov om ophævelse af lov om indgåelse af overenskomster med fremmede stater til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.

Fremsat af skatteministeren (Ole Stavad)

den 6. oktober 1994

Vedtaget ved tredjebehandling den 22. november 1994

Lov nr. 945 af 23/11/1994

Den fulde tekst

§ 1

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af overenskomster med fremmede stater til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på dobbeltbeskatningsoverenskomster, herunder protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster, som er godkendt af regeringen forud for lovens ikrafttræden.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

Lov nr. 74 af 31. marts 1953 om indgåelse af overenskomster med fremmede stater til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på dobbeltbeskatningsoverenskomster, herunder protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster, som er godkendt af regeringen forud for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at sikre folketingets kontrol med indgåelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomster.

En dobbeltbeskatningsoverenskomst har til formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at to lande beskatter samme person (eller selskab) af samme indkomst eller formue. Det sker typisk, når en person, der er hjemmehørende i et land, har indkomst fra et andet land.

En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og et andet land kan medføre en nedsættelse af dansk beskatning. Det gælder både i de tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager indtægter fra det andet land, og i de tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i det andet land, modtager indtægt fra Danmark.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster betyder altså, at skatteregler, der er vedtaget af folketinget, sættes ud af kraft i det omfang, det er nødvendigt for at overholde overenskomsten.

Efter dobbeltbeskatningsloven fra 1953 har folketinget bemyndiget regeringen til at indgå overenskomsterne.

Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomster med Færøerne og Grønland samt 52 fremmede stater. Hertil kommer overenskomsten med det tidligere Sovjetunionen, som nu gælder for de stater, der er tilknyttet SNG, og Georgien.

Alle generelle skatteregler vedtages som nævnt af folketinget, og generelle undtagelser fra disse regler i form af en dobbeltbeskatningsoverenskomst bør således også godkendes af folketinget. Det foreslås derfor at ophæve dobbeltbeskatningsloven, så folketinget ved lov skal godkende de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som regeringen fremover indgår. Ophævelsen af dobbeltbeskatningsloven får ikke betydning for dobbeltbeskatningsoverenskomster eller ændringer af sådanne, der allerede er godkendt af regeringen.

2. Baggrunden for dobbeltbeskatningsoverenskomster

Dansk skattelovgivning har regler om såkaldt fuld skattepligt og begrænset skattepligt.

Fuld skattepligt omfatter især personer med bopæl her i landet og her i landet hjemmehørende indregistrerede selskaber. En person eller et selskab m.v., som er fuldt skattepligtig her i landet, er indkomstskattepligtig af samtlige indkomster, hvadenten de hidrører her fra landet eller fra udlandet (globalindkomst-princippet).

Begrænset skattepligt omfatter personer og selskaber, som ikke er fuldt skattepligtige, men som modtager bestemte typer af indtægt her fra landet.

De fleste lande har tilsvarende regler om fuld og begrænset skattepligt.

I de tilfælde, hvor en person eller et selskab, der er omfattet af fuld dansk skattepligt, modtager indtægt fra et andet land, som også beskatter indtægten, vil der altså blive tale om international dobbeltbeskatning. Dansk skattelovgivning tager nemlig kun i et vist omfang hensyn til, at en indtægt fra udlandet allerede er beskattet der.

International dobbeltbeskatning indtræder desuden i de tilfælde, hvor en udenlandsk person eller et udenlandsk selskab modtager indtægt her fra landet, som både er omfattet af begrænset skattepligt i Danmark og af fuld skattepligt i det pågældende udland.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster har til formål at lempe sådan international dobbeltbeskatning. En overenskomst, som Danmark har indgået, medfører derfor, at de skatteregler, som folketinget har vedtaget, sættes ud af kraft i det omfang, det er nødvendigt, for at Danmark kan overholde overenskomsten. Dette gælder både for de skatteregler, som er vedtaget inden undertegnelsen af en overenskomst, og de skatteregler, som vedtages efter undertegnelsen.

En dobbeltbeskatningsoverenskomst kan derimod ikke skærpe beskatningen i forhold til den generelle skattelovgivning. Folketingsgodkendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster ved lov skal ikke medføre ændringer heri. En dansk overenskomst kan fortsat ikke danne hjemmel for dansk beskatning i tilfælde, hvor der ikke er hjemmel til beskatning i skattelovgivningen.

En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande har også regler om gensidig bistand mellem de to landes myndigheder. Den administrative bistand kan have karakter af udveksling af oplysninger, således at det ene lands myndigheder kan give oplysninger til det andet lands myndigheder til brug ved beskatningen i det andet land. I nogle dobbeltbeskatningsoverenskomster er også aftalt gensidig bistand med opkrævning af skat, således at det ene lands myndigheder skal opkræve det andet lands skatter. I begge tilfælde skal der være opfyldt visse betingelser for, at et land skal give bistand til det andet land. Det er således en betingelse for bistand i form af udveksling af oplysninger, at oplysningerne ikke røber forretningsmæssige hemmeligheder.

Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande har også den virkning, at de medfører en vis beskyttelse for danske erhvervsforetagender, som udøver virksomhed i udlandet. Når et dansk foretagende skal udføre aktiviteter m.v. i et bestemt andet land, er det vigtigt, at det kan bedømme omfanget af beskatningen. Hvis Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med dette land, må det kun beskatte det danske foretagende i overensstemmelse med overenskomsten. På denne måde sætter overenskomsten visse grænser for beskatning i dette land, også beskatning som følge af senere ændringer af landets skattelovgivning.

Omvendt medfører Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster en tilsvarende beskyttelse for udenlandske foretagender, som investerer her i landet.

3. Opbygningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst

De dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået, er som altovervejende hovedregel skrevet på grundlag af en model udarbejdet af OECD med internationalt anerkendte principper for dobbeltbeskatningsoverenskomster. Overenskomster med udviklingslande er dog i et vist omfang skrevet på grundlag på en model fra FN om overenskomster mellem industrialiserede lande og udviklingslande.

Danmark har både indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster, som omfatter indkomst- og eventuelt formueskatter, og overenskomster, som omfatter gave- og arveafgifter. Desuden har Danmark indgået enkelte overenskomster, som alene omfatter indkomst ved international skibs- og luftfart.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bygger på en sondring mellem bopælsstat og kildestat. Overenskomsterne handler som hovedregel om tilfælde, hvor en person eller et selskab, der er hjemmehørende i et land (bopælsstaten), modtager indtægt fra et andet land (kildestaten).

En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande er opdelt i fire hovedafsnit.

a. Det første afsnit indeholder en række definitioner. Der er tale om afgrænsning af de skatter, der er dækket af overenskomsten. Dernæst sker der en fastlæggelse af bopælsstaten (hvilket især har betydning i de tilfælde, hvor en person eller et selskab er hjemmehørende i flere lande efter deres interne lovgivning). Endvidere er der tale om definition af en række udtryk, som anvendes flere steder i overenskomsten. Der er fx en definition af de to lande, som har underskrevet overenskomsten (»de kontraherende stater«). I den forbindelse kan det nævnes, at de danske overenskomster som udgangspunkt ikke omfatter Færøerne og Grønland, med mindre disse dele af riget fremsætter ønske om at blive omfattet. Desuden er der en definition af udtryk som person og selskab, foretagende i en kontraherende stat, international trafik, statsborger og kompetent myndighed. Endelig er der en artikel med definition af det vigtige begreb »fast driftssted«. Begrebet har betydning ved fastlæggelsen af, om et foretagende fra en kontraherende stat har så stærk erhvervsmæssig tilknytning i den anden kontraherende stat, at denne stat må beskatte indkomsten herfra.

b. Det andet afsnit indeholder en række artikler om forskellige indtægtstyper, som fastlægger, hvilket land, der har beskatningsretten. Som udgangspunkt er det bopælsstaten. I en række tilfælde har kildestaten dog en delvis eller fuld beskatningsret.

Nedenfor er kort anført nogle eksempler på beskatningsret for typiske former for indtægter, som en person eller et selskab fra et land modtager fra et andet land. Der er nævnt eksempler på beskatningsret efter OECD-modellen, med mindre andet er nævnt.

Indtægt af fast ejendom kan beskattes i det land, hvor ejendommen er beliggende. Dette gælder også, hvor ejeren er hjemmehørende i det andet land. I sådanne tilfælde, hvor en indtægt kan (eller kun kan) beskattes i det land, hvorfra den stammer (kildestaten), kan det land, hvor modtageren er hjemmehørende (bopælsstaten), også beskatte indtægten, men bopælsstaten skal i så fald lempe for dobbeltbeskatning som nævnt nedenfor under afsnit c.

Når et foretagende fra et land har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, kan indtægten som udgangspunkt kun beskattes i dette land, også i de tilfælde, hvor foretagendet har indtægt fra det andet land. Hvis et foretagende fra et land har et såkaldt fast driftssted i det andet land, kan dette andet land dog beskatte den del af indtægten, der er erhvervet gennem virksomhed i det faste driftssted.

Et foretagendes indtægt ved international skibs- og luftfart kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet har sin virkelige ledelse.

Udbytte, som et selskab i et land udlodder til aktionærer i det andet land, kan beskattes i det land, hvor selskabet er hjemmehørende, men skatten er begrænset til 5 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis aktionæren er et moderselskab, og 15 pct. af udbyttets bruttobeløb i andre tilfælde.

Renter, som betales fra det ene land til en kreditor i det andet land, kan efter OECD-modellen beskattes i det land, hvorfra de betales, men dog med højst 10 pct. af rentens bruttobeløb. Ved forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverenskomster søger Danmark dog at aftale såkaldt bopælsstatsbeskatning af renter, så renterne kun kan beskattes i kreditors bopælsstat.

Royalties, som betales fra et land til en modtager i det andet land, kan kun beskattes i modtagerens bopælsstat.

Kapitalgevinster ved afståelse af formuegoder kan som hovedregel kun beskattes i det land, hvor afhænderen er hjemmehørende. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom kan dog beskattes i det land, hvor ejendommen er beliggende. Fortjeneste ved afståelse af et fast driftssted kan beskattes i det land, hvor driftsstedet er beliggende.

Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig karakter (som fx læge, advokat, arkitekt, tandlæge eller revisor) kan kun beskattes i det land, hvor den pågældende er hjemmehørende. Hvis en del af indtægten er erhvervet ved virksomhed fra et såkaldt fast sted (fx en klinik eller et kontor) i det andet land, kan det andet land dog beskatte denne del af indtægten.

Løn ved arbejde i tjenesteforhold kan som hovedregel kun beskattes i det land, hvor lønmodtageren er hjemmehørende, også selv om arbejdet er udført i det andet land. Det andet land, hvori arbejdet er udført, kan dog beskatte lønnen, hvis lønmodtageren har opholdt sig i det andet land i en vis periode (fx mindst 183 dage i en tolv-måneders periode), eller hvis arbejdsgiveren er hjemmehørende i det andet land eller har et fast driftssted i det andet land.

c. Det tredie afsnit har en artikel om ophævelse af dobbeltbeskatning (den såkaldte metodebestemmelse). Når kildestaten kan beskatte en indtægt, skal bopælsstaten ophæve dobbeltbeskatningen. Dette kan ske efter to forskellige hovedmetoder. Enten kan dobbeltbeskatningen ophæves ved, at bopælsstaten helt undlader at beskatte indtægten (eksemption). Eller dobbeltbeskatning kan ophæves ved, at bopælsstaten beskatter, men nedsætter sin beskatning med den skat, som er betalt i kildestaten (credit). Dobbeltbeskatningsoverensskomsterne har forskellige udformninger af disse to hovedmetoder. Hvilken metode der skal anvendes, afhænger af udformningen af metodebestemmelsen i den pågældende overenskomst.

Ved forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverenskomster lægger Danmark vægt på at anvende credit-metoden som hovedregel for lempelse af dobbelbeskatning. Baggrunden er, at exemptionsmetoden kan medføre en række uønskede virkninger og mulighed for misbrug.

d. Det fjerde afsnit har bl.a. regler om ikke-diskriminering og om indgåelse af gensidige aftaler i de tilfælde, hvor en person eller et selskab mener, at der sker beskatning i strid med overenskomsten. Desuden er der regler om gensidig bistand mellem de to landes skattemyndigheder om udveksling af oplysninger og eventuelt om opkrævning af skat.

4. Den praktiske side af indgåelse af en overenskomst

Forhandlinger om en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et andet land kan indledes efter henvendelse fra erhvervsorganisationer som følge af danske investeringer i det pågældende land. Der kan også være tale om henvendelse fra det andet land.

Skatteministeriets departement gennemfører forhandlingerne med det andet lands myndigheder. Under forhandlingerne søger begge parter at tilgodese sine interesser, men ingen kan forvente at få sine forslag gennemført fuldt ud. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er således udtryk for et kompromis mellem de to parters synspunkter. Efter forhandlingerne må hver part må derfor overveje, om fordelene ved en overenskomst, hvor ikke alle ønsker er opfyldt, opvejer ulemperne ved slet ikke at indgå en overenskomst.

Dansk erhvervsliv holdes løbende orienteret om overenskomstforhandlinger. På regelmæssige møder har erhvervsorganisationerne mulighed for at fremsætte synspunkter og forslag til løbende og fremtidige forhandlinger.

Når forhandlingerne er afsluttet, skal Skatteministeren tage stilling til resultatet. Efter ministerens godkendelse og det andet lands godkendelse af forhandlingsresultatet, kan overenskomsten underskrives.

Ministerens godkendelse af en dobbeltbeskatningsovenskomst har hidtil haft den virkning, at de danske forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden var opfyldt, idet regeringen havde bemyndigelse hertil efter dobbeltbeskatningsloven fra 1953.

5. Folketingets godkendelse af en overenskomst

Efter ophævelsen af dobbeltbeskatningsloven fra 1953 skal dobbeltbeskatningsoverenskomster - ligesom andre internationale overenskomster, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig - godkendes af folketinget.

Dette vil skulle ske i form af vedtagelsen af en lov om indgåelse af den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I teksten til en dobbeltbeskatningsoverenskomst indsættes der et forbehold om, at den skal godkendes af parlamentet efter underskrivelsen.

Skatteministeren vil derefter fremsætte lovforslag om, at Danmark indgår den pågældende overenskomst.

Efter vedtagelse af en lov om indgåelse af en dobbeltbeskatningsovenskomst med et andet land, vil skatteministeriet udarbejde en note med oplysning om folketingets godkendelse, som kan blive udvekslet med ratifikationsnoten fra det andet land.

En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og et andet land træder i kraft, når begge parter ved udveksling af noter har givet hinanden oplysning om, at de har godkendt overenskomsten i overensstemmelse med deres respektive forfatninger.

6. Ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst

I nogle tilfælde indgår Danmark og et andet land en aftale om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de to lande. Dette sker typisk i form af en protokol, som ændrer bestemte artikler i overenskomsten.

En protokol om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst vil ligeledes blive forelagt folketinget til godkendelse i form af et lovforslag.

En ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst kan imidlertid også foregå på en mere indirekte måde, hvor der i en artikel i overenskomsten er hjemmel til, at de to landes kompetente myndigheder kan træffe aftale om ændring eller udvidelse af en bestemmelse.

I nogle tilfælde er det således bestemt i en overenskomst, at en af dens bestemmelser kun gælder i en bestemt periode, som kan forlænges, hvis de to landes kompetente myndigheder kan blive enige herom.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan også have andre muligheder for ændring af dens artikler. Som et eksempel kan nævnes en regel om, at et land ikke må beskatte indtægter, som betales til bestemte institutioner i det andet land (fx rentebetalinger fra det andet land til Danmarks Nationalbank, Industrialiseringsfonden for Udviklingslande, Investeringsfonden for Østlandene, Dansk Eksportfinansieringsfond og Danmarks Skibskreditfond). Reglen er ofte suppleret med en tilføjelse om, at de to landes kompetente myndigheder kan træffe aftale om, at det samme skal gælde for betalinger til andre tilsvarende nye institutioner.

Som en tredie form for ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst kan nævnes muligheden for territorial udvidelse. I overenskomsterne er typisk en artikel, som giver mulighed for udvidelse af det territorium, som overenskomsten omfatter. Denne artikel får fx betydning, hvis Færøerne eller Grønland ønsker at være omfattet af overenskomsten.

Når folketinget har godkendt en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en sådan indbygget mulighed for ændring, har det også godkendt, at Skatteministeren gennemfører denne ændring. Skatteministeren kan også gennemføre indbyggede muligheder for ændringer af allerede indgåede overenskomster.

Dette gælder dog ikke, hvis det fremgår af reglen om ændringen, at den skal godkendes af de to landes parlamenter.

Ved godkendelsen af en overenskomst kan folketinget dog træffe beslutning om, at det ønsker spørgsmålet om gennemførelsen af indbyggede ændringer af overenskomsten forelagt, når spørgsmålet bliver aktuelt.

7. Opsigelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst

I nogle tilfælde er det nødvendigt at opsige en dobbeltbeskatningsoverenskomst, fordi de forudsætninger, som var til stede ved forhandlingerne om overenskomsten, ikke længere er til stede.

Opsigelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal godkendes af folketinget ved lov på samme måde, som folketinget skal godkende indgåelse af overenskomsterne.

8. Administrative og provenumæssige virkninger

Lovforslaget skønnes ikke at give anledning til administrative eller provenumæssige virkninger.

9. Lovens ikrafttræden

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Dobbeltbeskatningsoverenskomster, som godkendes af regeringen efter lovens ikrafttræden, skal herefter godkendes af folketinget ved lov.

De dobbeltbeskatningsoverenskomster, som er godkendt inden loven træder i kraft, berøres ikke af lovforslaget. Folketinget skal dog godkende eventuelle senere protokoller om ændring samt opsigelse af disse overenskomster.

10. Færøerne og Grønland

Beskatning, herunder gave- og arveafgift, er omfattet af Færøernes og Grønlands hjemmestyre.

Som overfor nævnt omfatter de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster derfor ikke disse dele af riget, med mindre de har fremsat udtrykkeligt ønske om at være omfattet.

Folketingets godkendelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst vil derfor ikke omfatte Færøerne eller Grønland.

I de tilfælde, hvor en overenskomst efter sin ordlyd også skal omfatte Færøerne og/eller Grønland, må overenskomsten også godkendes af hjemmestyret i de berørte dele af riget.

Der kan også være tilfælde, hvor Færøerne og/eller Grønland ønsker at blive omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som allerede er godkendt af regeringen i henhold til dobbeltbeskatningsloven eller af folketinget i henhold til den fremtidige godkendelsesprocedure. Det er ikke meningen, at folketinget skal godkende en sådan udvidelse af overenskomstens geografiske anvendelsesområde.

Bilag

Fortegnelse over lande (udover Færøerne og Grønland), hvormed Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst (pr. 1. juli 1994).

Australien

Belgien

Brasilien

Bulgarien

Canada

Cypern

Egypten

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Holland

Indien

Indonesien

Irland

Island

Israel

Italien

Japan

Kenya

Kina

Letland

Litauen

Luxembourg

Malaysia

New Zealand

Norge

Pakistan

Philippinerne

Polen

Portugal

Rumænien

Schweiz

Singapore

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sri Lanka

Storbritannien

Sverige

Sydkorea

Tanzania

Thailand

Tjekkiet

Trinidad og Tobago

Tunesien

Tyrkiet

Tyskland

Ungarn

USA

Zambia

Østrig

Desuden gælder dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det tidligere Sovjetunionen for de lande, der er tilknyttet SNG, samt Georgien.

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den lov, der ophæves (Lov nr. 74 af 31. marts 1953 som ændret ved lov nr. 529 af 3. november 1976)

Lov om indgåelse af overenskomster med fremmede stater til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v.

§ 1

Regeringen skal være bemyndiget til under forbehold af gensidighed ved overenskomst med fremmede stater at tilstå sådanne lempelser i pligten til at udrede skatter og afgifter til det offentlige, at dobbeltbeskatning helt eller delvis undgås.

§ 2

Hvor overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning er indgået eller indgås, skal regeringen være bemyndiget til under forbehold af gensidighed ved overenskomst med vedkommende stat at vedtage bestemmelser om,

1) at danske myndigheder skal indhente og meddele oplysninger til brug for vedkommende stats myndigheder ved påligningen af skatter og afgifter af den i dobbeltbeskatningsaftalen omhandlede art samt ved fastsættelse af andre skatter, afgifter og ydelser, der opkræves eller inddrives af det offentlige, eller som i lovgivningen er tillagt udpantningsret,

2) at krav på skatter og afgifter af den i dobbeltbeskatningsaftalen omhandlede art, der er pålignet i vedkommende stat og kan inddrives i denne, skal kunne inddrives her i landet efter de for inddrivelse og opkrævning af tilsvarende eller lignende danske skatter og afgifter gældende regler, når der herom foreligger en anmodning fra Finansministeriet, ledsaget af dettes attestation om at betingelserne ifølge overenskomsten er til stede. Tilsvarende bestemmelser kan under de anførte betingelser vedtages med hensyn til krav på andre skatter, afgifter og ydelser, der opkræves eller inddrives af det offentlige, eller som i lovgivningen er tillagt udpantningsret.

§ 3

De i lovgivningen indeholdte bestemmelser om pligt til at give oplysninger til brug for danske myndigheder ved påligningen af skatter og afgifter kommer også til anvendelse, når der i henhold til overenskomst med fremmed stat søges indhentet oplysninger til brug for vedkommende stats myndigheder.

§ 4

Ved nærværende lov ophæves lov nr. 149 af 10. april 1922 § 50.

Endvidere ophæves lov nr. 28 af 18. februar 1937 § 47. Hvor der ikke foreligger overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår kommunal beskatning af indkomst, skal kommunalbestyrelsen som hidtil være berettiget til selv at indrømme lempelser i den kommunale beskatning i tilfælde, hvor der foreligger dobbeltbeskatning.

Officielle noter

Ingen