Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 210

Forslag til Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om afgift af elektricitet (Virksomheders betaling af afgift af rumvarme m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 6. april 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 2. juni 1995

Lov nr. 418 af 14/06/1995

Den fulde tekst

§ 1

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 235 af 6. april 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

 

 ---------------------------------------------------------------------  

 Spildolie                                        40,4 MJ/kg  

 Fyringstjære                                     36,4 MJ/kg  

 Gas- og dieselolie                               35,9 MJ/l  

 Petroleum                                        34,8 MJ/l  

 Fuelolie                                         40,4 MJ/kg  

 LPG                                              46,0 MJ/kg  

 Gas, som fremkommer ved raffinering  

 af mineralsk olie (raffinaderigas)               52,0 MJ/kg  

 Stenkul                                          25,2 GJ/t  

 Koks                                             28,9 GJ/t  

 Jordoliekoks                                     31,4 GJ/t  

 Brunkulsbriketter og brunkul                     18,3 GJ/t  

 Benzin                                           32,9 MJ/l  

 Halm                                             14,5 MJ/kg  

 Træaffald                                        14,7 MJ/kg  

 Andet affald                                      9,4 MJ/kg  

 Naturgas                                         39,6 MJ/Nm3  

 ---------------------------------------------------------------------  

MJ = megajoule

GJ = gigajoule«

2. I § 9, stk. 4, ændres »55 øre« til: »21 øre«.

3. § 9, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 5-9.

4. I § 11 ophæves stk. 4, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10I C såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 7. Der ydes dog ikke tilbagebetaling i forbindelse med varefremstilling i hoteller, restaurationer, kantiner og detailudsalgssteder eller for varmeforbrug i komfurer eller til kogeplader.

2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45IC, eller i malekabiner og lokaler indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 7.

3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 7. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

4) En forholdsmæssig del af afgiften af varer og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme.

Stk. 6. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 (m2). Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 5, og at der indbetales en afgift pr. (m2) af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes med 8 kr. pr. (m2) pr. måned.

Stk. 7. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1 eller 5.

Stk. 8. For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 5, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 7, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængdevarme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 9. Energiindholdet i den i stk. 8 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 7. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 8, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 8, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

Stk. 10. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 7, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 11. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 7, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 7 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4, 5 og 6 eller afgiftsfritagelse efter § 9, stk. 1, nr. 4, eller § 9, stk. 2.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 12 og 13.

5. I § 11, stk. 6, der bliver stk. 13, ændres »stk. 5« til: »stk. 12«.

6. I § 14, stk. 9, indsættes efter »regnskabsførelse«: », og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.«

§ 2

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, affattes således:

»Fritaget for afgift er varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

 

 ---------------------------------------------------------------------  

 Spildolie                                          40,4 MJ/kg  

 Fyringstjære                                       36,4 MJ/kg  

 Gas- og dieselolie                                 35,9 MJ/l  

 Petroleum                                          34,8 MJ/l  

 Fuelolie                                           40,4 MJ/kg  

 LPG                                                46,0 MJ/kg  

 Gas, som fremkommer ved raffinering af  

 mineralsk olie (raffinaderigas)                    52,0 MJ/kg  

 Stenkul                                            25,2 GJ/t  

 Koks                                               28,9 GJ/t  

 Jordoliekoks                                       31,4 GJ/t  

 Brunkulsbriketter og brunkul                       18,3 GJ/t  

 Benzin                                             32,9 MJ/l  

 Halm                                               14,5 MJ/kg  

 Træaffald                                          14,7 MJ/kg  

 Andet affald                                        9,4 MJ/kg  

 Naturgas                                           39,6 MJ/Nm3  

 ---------------------------------------------------------------------  

MJ = megajoule

GJ = gigajoule«

2. I § 8 ophæves stk. 3 og 4 , og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10I C såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 6. Der ydes dog ikke tilbagebetaling i forbindelse med varefremstilling i hoteller, restaurationer, kantiner og detailudsalgssteder eller for varmeforbrug i komfurer eller til kogeplader

2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45IC eller i malekabiner og lokaler indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 6.

3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 6. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

4) En forholdsmæssig del af afgiften af varer og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme.

Stk. 5. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 4, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 (m2). Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 4, og at der indbetales en afgift pr. (m2) af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes med 8 kr. pr. (m2) pr. måned.

Stk. 6. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1 eller 4.

Stk. 7. For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 4, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 6, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængdevarme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 8. Energiindholdet i den i stk. 7 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 6. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 7, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 7, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

Stk. 9. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 8, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 6, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 10. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 6, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 6 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 3, 4 og 5 eller afgiftsfritagelse efter § 7, stk. 1.«

3. I § 11, stk. 4, indsættes efter »regnskabsførelse«: », og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.«

§ 3

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand samt fast installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning.

Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) Varmt brugsvand omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, samt opvarmning af rum, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45I C, eller i malekabiner og lokaler indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 6.

2) Opvarmning af rum i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt elektricitet anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 6. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

Stk. 5. Virksomheder kan vælge mellem følgende 3 principper i opgørelsen af den mængde elektricitet, som er omfattet af stk. 3:

1) Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler eller

2) den fremstillede mængde varme opgjort efter måler multipliceret med 1,1 eller

3) den installerede effekt multipliceret med 350 timer pr. måned.

Stk. 6. I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.

Stk. 7. For varm luft, der er opvarmet med elektricitet, som ikke er omfattet af stk. 3, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 6, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængdevarme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 8. Energiindholdet i den i stk. 7 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 6. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 7, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 7, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

Stk. 9. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 6, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 10. Bestemmelsen i § 11, stk. 11, i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse.«

2. I § 11, stk. 3, der bliver stk. 11, ændres »stk. 9« til: »stk. 15«.

3. § 11, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 12-16.

4. I § 11, stk. 9, der bliver stk. 15, ændres »stk. 3« til: »stk. 11«.

5. I § 17 indsættes efter »kontrolforanstaltninger«: », herunder regler for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.«

§ 4

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. For løbende leverancer af varer, som ikke er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 2, og § 11 i lov om afgift af elektricitet som ændret ved denne lovs § 3, nr. 1, og for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den andel af leverancerne, som der ikke ydes tilbagebetaling for.

Stk. 4. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan dog i perioden fra ikrafttrædelsen til 31. december 1997 få en andel af afgiften efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. tilbagebetalt af de i virksomheden forbrugte varer, der direkte eller indirekte er medgået til fremstilling af rumvarme eller varmt vand. Tilbagebetalingsandelen udgør følgende andel:

70 pct. fra ikrafttrædelsen til 31. december 1996

35 pct. i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997.

Stk. 5. For løbende leverancer af varer, som ikke er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 2, og § 11 i lov om afgift af elektricitet som ændret ved denne lovs § 3, nr. 1, og for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. I perioden fra lovens ikrafttræden til og med den 31. december 1997 udgør forhøjelsen af den fulde godtgørelse af afgiften af gas i § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 55 øre pr. 1.

Bilag

Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.

H. C. Ørstedsværket

Svanemølleværket

Amagerværket

Avedøreværket

Kyndbyværket

Asnæsværket

Stigsnæsværket

Masnedøværket

Fynsværket

Enstedværket, inkl. Blok 3

Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne

Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne

Randersværket

Nordjyllandsværket

Vendsysselværket

Skærbækværket

Østkraft, Rønneværket

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, som senest ændret ved . . . . lov nr. . . . . af . . . april 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

 

 --------------------------------------  

 Spildolie                  40,4 MJ/kg  

 Fyringstjære               36,4 MJ/kg  

 Gas- og dieselolie         35,9 MJ/l  

 Petroleum                  34,8 MJ/l  

 Fuelolie                   40,4 MJ/kg  

 LPG                        46,0 MJ/kg  

 Gas som fremkommer ved  

 raffinering af mineralsk  

 olie (Raffinaderigas)      52,0 MJ/kg  

 Stenkul                    25,2 GJ/ton  

 Koks                       28,9 GJ/ton  

 Jordoliekoks               31,4 GJ/ton  

 Brunkulsbriketter  

 og brunkul                 18,3 GJ/ton  

 Benzin                     32,9 MJ/l  

 Halm                       14,5 MJ/kg  

 Træaffald                  14,7 MJ/kg  

 Andet affald                9,4 MJ/kg  

 Naturgas                   39,6 MJ/Nm3  

 --------------------------------------  

MJ = megajoule

GJ = gigajoule«

2. § 9, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 5-9.

3. I § 11 ophæves stk. 4, og i stedet indsættes:

» Stk. 4. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10 grader C, såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 6. Der ydes dog ikke tilbagebetaling i forbindelse med varefremstilling i hoteller, restaurationer, kantiner og detailudsalgsteder eller for varmeforbrug i komfurer eller til kogeplader.

2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer, såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader C, eller i kombinerede male- og tørrerum, når tørrerummet har en driftstemperatur på mindst 45 grader C. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 6.

3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, jf. dog stk. 6.

4) En forholdsmæssig del af afgiften af varer og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme.

Stk. 6. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Stk. 7. For virksomheder, der den 6. april 1995 har tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 6, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden.

Stk. 8. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 6, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 6 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4 og 5 eller afgiftsfritagelse efter § 9, stk. 1, nr. 4, eller § 9, stk. 2.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 9.

4. I § 11, stk. 6, der bliver stk. 10, ændres: »stk. 5« til: »stk. 9«.

5. I § 14, stk. 9, indsættes efter »regnskabsførelse«:

», og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.«.

§ 2

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, affattes således:

»Fritaget for afgift er varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

 

 --------------------------------------  

 Spildolie                 40,4 MJ/kg  

 Fyringstjære              36,4 MJ/kg  

 Gas- og dieselolie        35,9 MJ/l  

 Petroleum                 34,8 MJ/l  

 Fuelolie                  40,4 MJ/kg  

 LPG                       46,0 MJ/kg  

 Gas som fremkommer ved  

 raffinering af mineralsk  

 olie (raffinaderigas)     52,0 MJ/kg  

 Stenkul                   25,2 GJ/ton  

 Koks                      28,9 GJ/ton  

 Jordoliekoks              31,4 GJ/ton  

 Brunkulsbriketter  

 og brunkul                18,3 GJ/ton  

 Benzin                    32,9 MJ/l  

 Halm                      14,5 MJ/kg  

 Træaffald                 14,7 MJ/kg  

 Andet affald               9,4 MJ/kg  

 Naturgas                  39,6 MJ/Nm3  

 --------------------------------------  

MJ = megajoule

GJ = gigajoule«

2. I § 8 ophæves stk. 3 og 4 , og i stedet indsættes:

» Stk. 3. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10 grader C, såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 5. Der ydes dog ikke tilbagebetaling i forbindelse med varefremstilling i hoteller, restaurationer, kantiner og detailudsalgsteder eller for varmeforbrug i komfurer eller til kogeplader

2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer, såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader C, eller i kombinerede male- og tørrerum, når tørrerummet har en driftstemperatur på mindst 45 grader C. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 5.

3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, jf. dog stk. 5.

4) En forholdsmæssig del af afgiften af varer og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme.

Stk. 5. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Stk. 6. For virksomheder, der den 6. april 1995 har tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 8, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 5, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden.

Stk. 7. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 5, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 5 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 3 og 4 eller afgiftsfritagelse efter § 7, stk. 1.«.

3. I § 11, stk. 4, indsættes efter »regnskabsførelse«:

», og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.«.

§ 3

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand samt faste installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning.

Stk. 4. Virksomheder kan vælge mellem følgende 3 principper i opgørelsen af den mængde elektricitet, som er omfattet af stk. 3:

1) den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler, eller

2) den fremstillede mængde varme opgjort efter måler multipliceret med 1,1 eller

3) den installerede effekt multipliceret med 350 timer pr. måned.

Stk. 5. I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og denne lov med 42, 5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Stk. 6. For virksomheder, der den 6. april 1995 har tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 5, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden.

Stk. 7. Bestemmelsen i § 11, stk. 8, i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., finder tilsvarende anvendelse.«.

2. I § 11, stk. 3, der bliver stk. 8, ændres: »stk. 9« til »stk. 12«.

3. § 11, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 9-11.

4. I § 11, stk. 9, der bliver stk. 12, ændres: »stk. 3« til »stk. 8«.

Stk. 10 bliver herefter stk. 13.

5. I § 17 indsættes efter »kontrolforanstaltninger«:

», herunder regler for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.«.

§ 4

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. For løbende leverancer af varer, som ikke er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og § 11 i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, og for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den andel af leverancerne, som der ikke ydes tilbagebetaling for.

Stk. 4. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan dog i perioden fra ikrafttrædelsen til 31. december 1997 få en andel af afgiften efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. tilbagebetalt af de i virksomheden forbrugte varer, der direkte eller indirekte er medgået til fremstilling af rumvarme eller varmt vand.

Tilbagebetalingsandelen udgør følgende andel:

70 pct. fra ikrafttrædelsen - 31. december 1996

35 pct. i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997

Stk. 5. For løbende leverancer af varer, som ikke er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og § 11 i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, og for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Bilag

Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.

H. C. Ørstedsværket

Svanemølleværket

Amagerværket

Avedøreværket

Kyndbyværket

Asnæsværket

Stignæsværket

Masnedøværket

Fynsværket

Enstedværket, incl. Blok 3

Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne

Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne

Randersværket

Nordjyllandsværket

Vendsysselværket

Skærbækværket

Østkraft, Rønneværket

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en del af afgifts- og aftaleinitiativerne over for erhvervene på energiområdet. Der henvises til bemærkningerne i forslaget til lov om ændring af kuldioxidafgift af visse energiprodukter (Ændring af reglerne for tilbagebetaling).

Det foreslås at ophæve godtgørelsen af afgift på energiprodukter anvendt til rumopvarmning i momsregistrerede erhverv over årene 1996-1998.

Efter de gældende regler belastes de momsregistrerede erhvervs forbrug af energi med en væsentligt lavere afgift end tilsvarende energianvendelser i husholdningerne, det offentlige og ikke-momsregistrerede erhverv. Som hovedregel leveres energien med såvel energiafgift som CO2-afgift fra energileverandøren, men de momsregistrerede erhverv kan få godtgjort hele energiafgiften og halvdelen af CO2-afgiften uden andre betingelser, end at momsen på energien er afløftningsberettiget. Herudover kan der efter de gældende regler under særlige betingelser ydes særlig refusion af den resterende CO2-afgift og eventuelt et residualafgiftstilskud.

Ved dette forslag ophæves godtgørelserne m.v. af energi- og CO2-afgifterne på den del af energien, der anvendes til rumopvarmning i erhvervene gradvist over tre år. Fra og med 1998 vil energi anvendt til rumopvarmning således blive belastet med samme afgift, uanset om energien anvendes af husholdningerne eller af erhvervene.

Dette lovforslag fastsætter endvidere den nærmere definition af hvilke energianvendelser, der anses for anvendt til rumopvarmningsformål herunder varmt vand og andre energianvendelser.

Hvis energien anvendes til særlige processer, hvorved der sker en forarbejdning af varer, og der i forbindelse hermed sker en uundgåelig rumopvarmning, belastes denne energianvendelse ikke med rumopvarmningssatsen. Hvis der imidlertid i forbindelse med energianvendelsen i de særlige processer samtidig udtages varme ved særlige installationer, der tilføres radiatorer m.v., vil den energimængde, der udtages til rumopvarmning, blive belastet med afgift. Dette gælder uanset, om rumopvarmningsforbruget sker i samme bygning som procesforbruget, i andre af virksomhedens bygninger eller afsættes til andre virksomheder m.v.

Hvis overskudsvarmen afsættes, begrænses afgiften på denne varme dog til højst 50 pct. af vederlaget for varmen, jf. nedenfor.

Efter de gældende regler kan virksomheder, der afsætter varme, som udgangspunkt ikke få nogen godtgørelse overhovedet, hverken vedrørende den energi, der direkte er medgået til varmeleverancen eller vedrørende den energi, der indirekte er medgået til varmeleverancen (»overskudsvarmen«) efter først primært at have været anvendt til produktionsprocessen.

Skatteministeren har dog hidtil kunnet give dispensation for afgiftspligten, hvis der var tale om overskudsvarme, der ellers ville gå til spilde. Da alternativet til dispensationen er fuld afgift af hele energiforbruget, har betingelsen om, at overskudsvarmen ellers vil gå til spilde, været nærmest selvopfyldende. Denne dispensationsmulighed foreslås ophævet.

Ved de foreslåede regler sker der en lempelse af reglerne for beskatning af overskudsvarme, for vidt angår salg af overskudsvarme. Lempelsen består i, at der alene vil skulle betales en afgift af det faktiske energiindhold i spildevarmeleverancen og ikke af hele energiforbruget til processen og spildvarmen. Afgiften svarer til afgiften af varme fremstillet på et fjernvarmeværk uden energispild. For den overskudsvarme, der den 6. april 1995 var givet dispensation for, fortsætter afgiftsfriheden (bortset fra den almindelige CO2-afgift på brændslerne).

Nærmere om lovforslagets virkninger på afgiftssatser m.v.

I følgende oversigt er vist forslagets virkning på de effektive afgiftssatser (afgift efter godtgørelse) for energi anvendt til rumopvarmning i husholdninger og erhverv, for de væsentligste brændsler i 1995-1998:

 

 --------------------------------------------------------------------  

                                1995                    1996  

                       ----------------------------------------------  

                       CO2-    Energi-  I alt  CO2-    Energi-  I alt  

                       afgift  afgift          afgift  afgift  

 --------------------------------------------------------------------  

  Gasolie øre/l  

 - erhverv             13,5        0     13,5    27      44,7    71,7  

 - husholdninger       27        149    176      27     149     176  

 --------------------------------------------------------------------  

  Fuelolie kr./ton  

 - erhverv             16          0     16      32      49,8    81,8  

 - husholdninger       32        166    198      32     166     198  

 --------------------------------------------------------------------  

  Naturgas øre/Nm3  

 - erhverv             11          0     11      22      49,2    71,2  

 - husholdninger       22        164    186      22     164     186  

 --------------------------------------------------------------------  

  Kul kr./ton  

 - erhverv            121          0    121     242     258     500  

 - husholdninger      242        770   1012     242     860    1102  

 --------------------------------------------------------------------  

  El øre/kWh  

 - erhverv              5          0      5      10      10,8    20,8  

 - husholdninger       10         33     43      10      36      46  

 --------------------------------------------------------------------  

                                1997                    1998  

                       ----------------------------------------------  

                       CO2-    Energi-  I alt  CO2-    Energi-  I alt  

                       afgift  afgift          afgift  afgift  

 --------------------------------------------------------------------  

  Gasolie øre/l  

 - erhverv             27         96,85 123,85   27     149     176  

 - husholdninger       27        149    176      27     149     176  

 --------------------------------------------------------------------  

  Fuelolie kr./ton  

 - erhverv             32        107,9  139,9    32     166     198  

 - husholdninger       32        166    198      32     166     198  

 --------------------------------------------------------------------  

  Naturgas øre/Nm3  

 - erhverv             22        106,6  128,6    22     164     186  

 - husholdninger       22        164    186      22     164     186  

 --------------------------------------------------------------------  

  Kul kr./ton  

 - erhverv            242        617,5  859,5   242    1040    1282  

 - husholdninger      242        950   1192     242    1040    1282  

 --------------------------------------------------------------------  

  El øre/kWh  

 - erhverv             10         26     36      10      46      56  

 - husholdninger       10         40     50      10      46      56  

 --------------------------------------------------------------------  

Lovteknisk opnås det ved, at erhvervene ikke kan opnå godtgørelse af afgift på energi til rumopvarmning. Dog kan der i 1996 ydes en godtgørelse på 70 pct. af energiafgiften, jf. mineralolieafgiftslovens, kulafgiftslovens og elafgiftslovens satser, mens hele godtgørelsen af CO2-afgiften på rumopvarmningsbrændsler falder væk med det samme. I 1997 ydes en godtgørelse på 35 pct. af de til den tid gældende energiafgiftssatser og som sagt i 1998 på 0 pct.

Nærmere om overvejelser bag lovens definition af rumopvarmning

Udgangspunktet for afgrænsningen og definitionen af rumopvarmning i erhverv har været, at erhvervene skulle betale samme afgift på samme type energiforbrug til opvarmning m.v., som finder sted i husholdningerne. For rumopvarmning kan man endvidere som udgangspunkt antage, at forbruget er mere jævnt fordelt mellem forskellige brancher end andet energiforbrug og i store træk proportionalt med beskæftigelsen. Under disse forudsætninger vil en rumopvarmningsafgift, hvor provenuet føres tilbage til erhvervene i forhold til beskæftigelsen, i videre udstrækning end afgifter på andre energianvendelser i erhvervene, være neutral for erhvervenes samlede konkurrenceevne samtidig med, at omfordelingerne mellem forskellige brancher er mere beskedne.

Der er dog visse erhverv, hvor rumopvarmningen mere direkte er en forudsætning for produktionen end i andre erhverv, hvor rumopvarmningen mere sker af hensyn til de ansattes og kundernes komfort. Disse typer rumopvarmning er fritaget for den forhøjede rumopvarmningsafgift. Det gælder for opvarmning af visse væksthuse i gartnerier og opvarmning af staldbygninger.

I visse tilfælde er normal komforttemperatur i produktionslokalerne også nødvendig af rene produktionstekniske årsager, uden at dette medfører et større energibehov end ellers for at opretholde almindelig komfortvarme. I disse tilfælde er der ikke foreslået fritagelser. I givet fald vil det være nærmest umuligt at afgøre, om energiforbrugets størrelse blev bestemt af komfortvarmebehovet eller af de produktionstekniske forhold. Det er på denne baggrund, at det er foreslået, at kun særlige rum, som opvarmes til mere end 45 grader C, undtages.

Såfremt det måtte vise sig, at der er andre rumopvarmningsanvendelser end staldbygninger og væksthuse, hvor rumopvarmningen er betinget af produktionstekniske forhold, er regeringen indstillet på at overveje også at yde fritagelser for disse. Det vil dog være en forudsætning, at der er tale om en uforholdsmæssig stor afgiftsbelastning, og at fritagelsen ikke giver anledning til store administrative opgørelsesproblemer eller konkurrenceforvridning.

Der vil være mulighed for at opnå investeringstilskud til effektivisering af rumopvarmningsanlæg og lignende.

For langt det største antal af de virksomheder, der i dag får godtgjort afgifter på brændsler, anvendes al energien i brændslerne til rumopvarmning. Det vil næsten uden undtagelse gælde for hele handels- og serviceområdet og for bygge- og anlægsområdet.

Inden for fremstillingserhvervene og jordbruget m.v. anvendes energien imidlertid også i flere tilfælde mere direkte i forarbejdningsprocesser.

I mange tilfælde vil det gælde, at brændsler anvendt til rumopvarmning i sådanne virksomheder anvendes i kedelanlæg m.v., der er adskilt fra kedelanlæg m.v., der omdanner brændslerne til energi, der anvendes direkte i produktionen, og som ikke giver anledning til rumopvarmning. Sidstnævnte energianvendelser vil som udgangspunkt være fritaget for rumopvarmningsafgiftsbelastning. Som et eksempel herpå kan nævnes korntørring i lader i landbrug.

Det vil ligeledes gælde, at energi anvendt til en række nærmere beskrevne produktionsprocesser vil være undtaget for rumopvarmningsafgiften, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmningen af de lokaler, hvori forarbejdningen finder sted.

Nærmere om overskudsvarme

Efter energianvendelsen til de nærmere produktionsprocesser vil det ofte være muligt at udnytte en restenergimængde i form af »spildvarme« eller »overskudsvarme« til rumopvarmning. Hvis denne overskudsvarme udnyttes ved særlige installationer, vil der skulle betales afgift heraf.

Ved fastsættelsen af reglerne for beskatning af overskudsvarme er der tilstræbt en balance mellem hensynet til - ikke mindst af energi- og miljømæssige årsager - at undgå, at overskudsvarme, der kan reducere det samlede energiforbrug, går til spilde, og hensynet til at undgå afgiftsbetinget »fremstilling« af »overskudsvarme«. I praksis vil man ikke kunne afgøre, hvornår det ene eller det andet er tilfældet.

Med hensyn til at man skal undgå at overskudsvarme, hvis udnyttelse kan reducere det samlede energiforbrug, går til spilde, bemærkes, at virksomhederne i dag har et incitament hertil, hvis værdien af den samlede energibesparelse er større end omkostningerne til drift, afskrivning og forrentning af sådanne anlæg. Ved forslaget om rumopvarmning stiger værdien af den samlede energibesparelse fordi alternativet til udnyttelse af overskudsvarmen - almindelig rumopvarmning - bliver dyrere. Der vil således ikke ske nogen reduktion af incitamentet til udnyttelse af overskudsvarme i virksomhederne ved, at man beskatter varmeudtag fra produktionsprocesser. Tværtimod gives der et vist yderligere incitament, idet varmeudtaget beskattes, som om varmen var fremstillet på et kedelanlæg, hvor der ikke er konverteringstab i form af skorstenstab m.v.

Med hensyn til ikke at give incitamentet til bevidst fremstilling af spildvarme ved f.eks. at fjerne isolering af produktionsanlæg bemærkes, at man godt nok giver et afgiftsincitament hertil, men modsat, at virksomheden herved oftest vil påføre sig selv større udgifter til energi end ellers. Alene det forhold, at rumopvarmningsbehovet kun er tilstede i fyringssæsonen, vil i de fleste tilfælde gøre det samlet uøkonomisk bevidst at fremstille overskudsvarme.

Det skal dog understreges, at sådanne tilfælde ikke kan udelukkes, men det vurderes, at det alene i meget få tilfælde vil være rentabelt for virksomhederne at foretage sådanne dispositioner.

Specielt vedrørende elektricitet gør der sig særlige opgørelsestekniske forhold gældende. Elektricitet anvendes - omend i begrænset omfang - direkte i særlige installationer til fremstilling af rumopvarmning og fremstilling af varmt vand. Elektricitetsforbrug hertil skal beskattes som almindeligt elektricitetsforbrug i husholdningerne. Ofte vil det dog være meget bekosteligt at foretage separat måling af forbruget i elradiatorer m.v. Der er derfor fastsat regler, hvorefter man kan opgøre forbruget ud fra den installerede effekt ud fra en forudsætning om, at anlæggene anvendes 350 timer pr. måned. For en 1000 W elradiator vil det beregnede forbrug således være 350 kWh pr. måned eller 4.200 kWh pr. år. Det vurderes, at den forenklede opgørelsesregel i de fleste tilfælde vil betyde en vis merbelastning i forhold til, hvis forbruget var opgjort ved måling. Herved gives der ikke incitamenter til, at man undgår måling for at kunne udnytte en billig afgiftsmulighed. I det omfang der måtte ske en for kraftig afgiftsbelastning, vil det give særligt kraftige incitamenter til reduktion af elvarmeeffekten og hermed elvarmeforbruget, hvilket ud fra miljø- og energimæssige hensyn er fordelagtigt.

Anvendelse af elektriciteten til f.eks. drift af motorer og belysning vil imidlertid også bidrage til opvarmningen i de lokaler, hvor belysningen eller motordriften finder sted. Af konkurrencemæssige årsager vil en generel kraftig forhøjelse af elafgiftsbelastningen for erhvervene være uhensigtsmæssig. Der er derfor et vist afgiftsincitament til at lade lyset brænde i lokaler, der har behov for rumopvarmning, samt at lade elmotorer køre mere end strengt nødvendigt.

Det har været overvejet at lade f.eks. elektricitet til belysning indgå under den forhøjede rumopvarmningsafgift, men administrative og opgørelsesmæssige vanskeligheder gør, at dette ikke er fundet hensigtsmæssigt.

Det er dog spørgsmålet, om den lavere afgift på elektricitet til motordrift og belysning vil gøre, at man erstatter almindelig rumopvarmning med mere spildvarme fra elforbrug. Når rumopvarmningen er fuldt indfaset for erhverv, vil omkostningerne pr. GJ varme fremstillet ved f.eks. fyringsolie eller naturgas, der er et dyrt brændsel, være i størrelsesordenen 75 kr./GJ. Ved en pris inklusive CO2-afgift på 45 øre pr. kWh vil omkostningen ved spildvarmeopvarmning fra belysning være i størrelsesordenen 125 kr./GJ nettovarme.

Hertil kommer, at det i praksis vil være vanskeligere at styre varmeproduktionen, når den sker som spildvarme fra belysning, at anvendelse af elektriske apparater udsætter disse for et vist slid og endelig, at der kun i visse dele af året er behov for rumopvarmning.

Når man ser de samlede omkostninger ved opvarmning med spildvarme fra belysning og motorer, vil disse normalt være større end ved brug af almindelige brændsler. Det vurderes, at der ikke i noget større omfang vil ske bevidst produktion af spildvarme fra motordrift m.v.

Nærmere om udnyttelse af varme udtaget fra produktionsanlæg, når varmen leveres fra virksomheden

Som nævnt er det ved lovforslaget tilstræbt at finde en balance mellem samfundsøkonomiske og energi- og miljømæssigt forsvarlige udnyttelser af overskudsvarme og hensynet til ikke at give incitamenter til bevidst produktion af overskudsvarme.

Denne balance er fundet ved, at man beskatter udtag af varme fra procesanlæg (»overskudsvarme«) gennem særlige installationer med den almindelige afgiftssats, som om varmen var blevet fremstillet i et fyranlæg, der udnyttede energien 100 pct. effektivt, mens den typiske udnyttelsesgrad varierer fra ca. 75 pct. til 90 pct. Der gives således et vist afgiftsbetinget incitament til at udnytte spildvarmen ud over incitamentet i form af, at der vil skulle anvendes mindre energi ved udnyttelse af overskudsvarmen end ellers. Hvis man fritog varmeudtag fra procesanlæg, ville incitamentet være større, hvilket i visse tilfælde ville kunne være hensigtsmæssigt ud fra isolerede miljø- og energipolitiske hensyn, omend incitamentet da ofte ville være så stort, at der ville blive afholdt uforholdsmæssigt store investeringer til overskudsvarmenyttiggørelsen. Man ville imidlertid også give incitamenter til at producere mere overskudsvarme end højst nødvendigt, hvilket ville være uhensigtsmæssigt både af økonomiske, fiskale og ikke mindst miljø- og energipolitiske grunde ud over, at det kan give andre problemer.

Ofte vil overskudsvarmen ikke kunne finde anvendelse i virksomheden, hvor den produceres, men overskudsvarmen vil da kunne afsættes f.eks. til nærliggende fjernvarmenet.

De gældende regler bemyndiger skatteministeren til at fritage overskudsvarme for afgift. Det er en forudsætning, at der skal være tale om udnyttelse af overskudsvarme, der ellers ville gå til spilde. Dette er vanskeligt at afgøre, især fordi der kun er to muligheder nemlig enten fuld afgift af hele brændselsmængden inklusive den del, der primært har været anvendt til procestekniske formål, eller ingen afgift overhovedet bortset fra den almindelige CO2-afgift for erhverv.

Det foreslås i dette forslag at nuancere reglerne således, at en leverance af overskudsvarme ikke vil udløse afgift af hele det direkte og indirekte energiforbrug, der måtte kunne henregnes hertil, men alene af den faktiske energileverance opgjort på en lempeligere måde. For virksomheder, der har fået dispensation for afgift af overskudsvarme, der leveres fra virksomheden, gør der sig særlige forhold gældende. Energi, anvendt til fremstilling af varme, der efter at være anvendt i virksomheden afsættes som overskudsvarme, uden at leverancen nødvendiggør et større energiforbrug, vil fortsat alene blive belastet med den for processen gældende CO2-afgift.

Virksomheder, der ikke har modtaget dispensation, vil derimod skulle betale samme afgift af overskudsvarme, hvad enten den anvendes internt i virksomheden til rumopvarmning eller afsættes som overskudsvarme.

Virksomheder, der har opnået dispensation efter de hidtil gældende regler, og som har indrettet sig herefter, vil således fortsat ikke skulle indbetale afgift til staten af spildvarmeleverancer.

Forholdet til EU-retten

Forslaget er en del af det samlede kompleks om grønne afgifter, som i sin helhed notificeres for EU-Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Kommissionens godkendelse skal foreligge, før de notificerede lovforslag kan sættes i kraft.

Miljømæssige konsekvenser

Rumopvarmning i erhverv foranlediger et CO2-udslip på i alt ca. 2 mill. tons CO2 ud af de samlede CO2-udledninger på 60 mill. tons.

Forslaget skønnes at medføre et fald i CO2-udledningen med ca. 25 pct. eller ca. 0,5 mill. tons, hvilket svarer til ca. 0,8 pct. af de samlede CO2-udledninger.

Der henvises i øvrigt til det samtidig fremsatte forslag om ændring af kuldioxidafgiftsloven (Ændring af reglerne for tilbagebetaling).

Provenumæssige konsekvenser

Opgørelsen af de provenumæssige konsekvenser af forslaget er forbundet med usikkerhed, idet der ikke foreligger statistiske opgørelser over erhvervenes energiforbrug til rumopvarmning samt fordelingen heraf.

Det skønnes med en vis usikkerhed, at ca. 20 pct. af erhvervenes brændselsforbrug anvendes til rumopvarmning svarende til ca. 7 pct. af de samlede CO2-udledninger, som de momsregistrerede erhvervs energiforbrug giver anledning til, herunder de indirekte ved fremstilling af elektricitet (svarer til ca. 2 mill. tons CO2).

De provenumæssige virkninger og de erhvervsmæssige fordelingsvirkninger er opgjort på baggrund af opgørelser over anvendelsen af fjernvarme i erhverv foretaget af Danmarks Statistik.

Ud fra denne statistik anvendes ca. 14,25 pct. af fjernvarmen i momsregistrerede erhverv. Af denne fjernvarme går alene en meget begrænset del til andet end rumopvarmning (bl.a. gartnerier). Korrigeres herfor, kan det beregnes, at fjervarmeleverancer fra såvel fjernvarmeværker som kraftvarmeværker til rumopvarmningsformål vil blive belastet således i 1995-1998:

Tabel 1: Erhvervenes afgiftsbelastning fra fjernvarme

 

 --------------------------------------------------------------------  

             Brændsels- Erhvervsafg. Foreslåede Foreslåede Foreslåede  

             forbrug    ved nuvær-   erhvervs-  erhvervs-  erhvervs-  

             hvoraf der ende satser  afgifter   afgifter   afgifter  

             beregnes   (50 kr./ton  1996       1997       1998  

             afgift ved CO2)(*)      Mill. kr.  Mill.kr.   Mill.kr.  

             varmeleve- Mill.kr.  

             rancer  

             PJ  

 --------------------------------------------------------------------  

 Gasolie         1          0            5          5          5  

 Fuelolie        1,5        0            5          5         10  

 Naturgas       26         10           55        100        145  

 Kul            31,5       20           75        130        190  

 --------------------------------------------------------------------  

  I alt         60         30          140        240        350  

 --------------------------------------------------------------------  

(*) 14,25 pct. af fjernvarmeleverancer anvendes i momsregistrerede erhverv, heraf 11,84 pct. til rumopvarmning mv. i erhverv. Når forslaget er fuldt gennemført i 1998, vil erhvervene få øget deres omkostninger til fjernvarme med ca. 325 mill. kr.

Med hensyn til naturgas bemærkes, at der ikke i denne opgørelse er forudsat indførelse af en egentlig afgift på naturgas. Uanset, at naturgassen ikke er belagt med egentlig afgift, er naturgasforbrugerne belastet af en såkaldt skyggeafgift. Naturgasselskaberne har mulighed for at sælge gassen til en pris svarende til prisen på det konkurrerende brændsel incl. afgift. Når erhvervenes muligheder for at få godtgjort afgiften på olie og kul mv. reduceres, vil naturgasselskaberne således kunne øge prisen på gasleverancerne tilsvarende uden at miste konkurrenceevne. I opgørelsen over naturgasprovenuet er denne mulighed forudsat at kunne udnyttes. De anførte provenuer afspejler naturgasselskabernes mulige ekstraindtægter ved forhøjelse af prisen. Denne ekstraindtægt vil i første omgang tilfalde naturgassælgerne. Det er samtidig foreslået, at naturgas delvist belægges med afgift, således at gasselskaberne netto ikke får forbedret deres økonomi som følge af dette forslag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det samtidig hermed fremsatte lovforslag om afgift af naturgas.

Det er dog den mindste del af erhvervenes varmeforbrug, der forsynes fra fjernvarmeleverandørerne. I BBR er der for forskellige ejendomskategorier oplyst, hvor mange (m2) der opvarmes, heraf hvor mange der opvarmes med fjernvarme. De senest tilgængelige oplysninger er på baggrund af bygningsbestanden 1. januar 1988.

For fabrikslokaler, der opvarmes, kan det beregnes, at ca. 1/6 opvarmes med fjernvarme, mens 5/6 opvarmes med andet brændsel.

For kontor- og handelslokaler er forholdet, at ca. 47 pct. opvarmes med fjernvarme og ca. 53 pct. med andet brændsel.

For hoteller er forholdet 40 pct. for fjernvarme og 60 pct. for andet.

Det vil på grund af de særlige kraftvarmebeskatningsregler gælde, at der i gennemsnit vil blive beregnet ca. 1/3 mere i afgift ved opvarmning med individuel opvarmning end ved fjernvarme herunder kraftvarme. På baggrund af ovenstående forudsætninger vurderes den samlede provenuvirkning af dette forslag under forudsætning af uændret forbrug.

Tabel 2: Provenu fordelt på afgiftsarter

 

 ---------------------------------------------------------------  

 Erhverv                          1996  1997  1998  1999  2000  

 ---------------------------------------------------------------  

                                  ----------- Mill. kr. --------  

  CO2-afgift  

 - vedr. fjernvarme  

 - - bortset fra gas                20    20    20    20    20  

 - - gas                            10    10    10    10    10  

 - andet end fjernvarme  

 - - andet end gas                  45    45    45    45    45  

 - - gas                            30    30    30    30    30  

 ---------------------------------------------------------------  

  I alt på CO2-konto                65    65    65    65    65  

 Mineralolie  

 - fjernvarme                        5    10    15    15    15  

 - andet end fjernvarme            110   240   345   325   305  

 ---------------------------------------------------------------  

  I alt mineralolieafgiftslov      115   250   360   340   320  

 Elektricitet                       10    20    30    30    30  

 Kul  

 - fjernvarme                       40    90   155   155   155  

 - andet end fjernvarme              0     0     5     5     5  

 ---------------------------------------------------------------  

  I alt kulafgiftslov               40    90   160   160   160  

 Gas  

 - fjernvarme                       40    85   130   130   130  

 - andet end fjernvarme            115   260   420   440   460  

 ---------------------------------------------------------------  

 I alt gas herunder CO2            195   385   590   610   635  

 I alt erhverv                     425   810  1205  1205  1205  

 Fjernvarmeleverancer               10    20    30    40    50  

 ---------------------------------------------------------------  

 Alt i alt                         435   830  1235  1245  1255  

 ---------------------------------------------------------------  

Anm: Ved uændret forbrug. Finanslovsvirkningerne vil være lidt mindre, jf. at der sker en forsinkelse af godtgørelsen af energiafgifterne til erhvervene på i gennemsnit henved et kvartal.

I følgende oversigt er vist de forventede provenuvirkninger fordelt på de forskellige finanslovskonti:

Tabel 3. Provenu fordelt på finansår

 

 ---------------------------------------------------------------  

 Erhverv                          1996  1997  1998  1999  2000  

 ---------------------------------------------------------------  

                                  --------- Mill. kr. ----------  

 CO2-afg.konto                      50    65    65    65    60  

 Mineralolieafg.konto              100   230   340   340   325  

 Kulafg.konto                       35    80   150   160   160  

 Elafg.konto                        10    20    30    30    30  

 Gas(*)                            195   385   590   610   635  

 ---------------------------------------------------------------  

  I alt                            390   780  1175  1205  1210  

Anm: Ved uændret forbrug.

(*) helårsvirkningen Ud over provenuvirkninger af opvarmning i erhverv kommer provenuvirkninger af forslaget om ændringer af reglerne for beskatning af varme, der udtages af produktionsprocesser og som afsættes bortset fra varme fra virksomheder, der har fået dispensation. Da der også med dette forslag gives et yderligere incitament til at nyttiggøre spildvarme fra eksisterende overskudsvarmeleverandører kan der forventes en større levering af overskudsvarme, hvilket vil indebære et provenutab. For nye virksomheder, der vil afsætte nyttiggjort spildvarme, vil der komme et vist merprovenu af denne leverance. Da spildvarmeleverancen imidlertid typisk vil fortrænge anden energi med væsentlig større afgiftsbelastning vil dette også træde mod at give provenutab, dog ikke i så væsentligt omfang som hvis der også for denne var givet fuld afgiftsfrihed. På grund af usikkerheden er der ikke forsøgt skønnet over provenuvirkningen. Provenuvirkningerne heraf er vanskelige at opgøre.

Til provenuoverslaget bemærkes, at der som nævnt ikke foreligger tilgængelig statistik over energiforbruget til rumopvarmning endsige fordelt på de enkelte brændsler. Energiforbruget til rumopvarmning er fortsat faldende, og der er derfor taget udgangspunkt i et forsigtigt skøn - især i den første del af perioden 1996 til år 2000. Ved beregningen af afgiftsbelastningen uden for fjernvarmeværkerne mellem olie og gas er der taget udgangspunkt i energistatistikkens opgørelser over hvilke brændsler, der anvendes til rumopvarmning i kategorien »andre forbrugere«, der foruden lejligheder også omfatter service og forlystelsesvirksomheder samt engros- og detailhandel. Efter denne opgørelse udgjorde brændselsforbruget til rumopvarmning hos »andre forbrugere« følgende klimakorrigeret:

Tabel 4: Brændselsforbrug hos »andre forbrugere«

 

 -----------------------  

              Gas  Olie  

              PJ    PJ  

 -----------------------  

 1989          7    17  

 1990          8    14  

 1991          8    13  

 1992          8    12  

 1993         10    10  

 -----------------------  

I industrien er naturgassens markedsandel vedrørende rumopvarmning sandsynligvis mindre end for handel og service. Det er ved overslaget lagt til grund, at brændsler til rumopvarmning (bortset fra fjernvarme) fordeler sig med 50 pct. til olie og 50 pct. til gas i 1996. Frem til år 2000 er forudsat, at gassen jævnt erobrer større markedsandele, således at forholdet i år 2000 er 40 pct. til olie og 60 pct. til gas.

Da forslaget medfører forholdsvis store stigninger i opvarmningsomkostningerne for erhvervene, må man forvente en ret pæn reduktion i forbruget af energi til rumopvarmning. Under forudsætning af de nuværende priser og en elasticitet på ca. 0,3 kan det forventes, at det forbrug, hvoraf der skal betales afgift, vil falde med omkring 25 pct. En så markant forbrugsreduktion er måske for optimistisk, når man tager hensyn til, at de reale energipriser for rumopvarmning i slutningen af 1970'erne og første halvdel af 1980'erne var højere end de priser, der fremover vil gælde. Man vil set i dette lys kunne antage, at erhvervene allerede har gennemført rentable investeringer i energibesparelser ved nye højere energipriser. Modsat er der også en forventning om, at de reale energipriser uden afgift vil stige, således at man kommer op på eller over de tidligere gældende priser. Endelig vil en del af afgiftsfaldet være betingetaf skifte til opvarmningsform, der belastes med mindre afgift.

Med stor usikkerhed er det skønnet, at forslaget vil medføre en reduktion i energiforbruget (CO2-udslip) til rumopvarmning i erhvervene på henholdsvis ca. 1 pct., ca. 7 pct., ca. 13 pct., ca. 20 pct. og ca. 25 pct. i årene 1996-2000. Det skal understreges, at mængdereaktionen er usikker, og som anført blandt andet vil afhænge af prisudviklingen i øvrigt. Lægges ovenstående antagelser til grund vil provenuvirkningerne være som følger:

Tabel 5. Helårsprovenuvirkninger som følge af rumopvarmningsforslagene under antagelse af mængdereaktion:

 

 ---------------------------------------------------------------  

 Erhverv                          1996  1997  1998  1999  2000  

 ---------------------------------------------------------------  

                                  --------- Mill. kr. ----------  

  CO2-afgift  

 - vedr. fjernvarme  

 - - bortset fra gas                20    20    15    15    15  

 - - gas                            10    10    10    10    10  

 - andet end fjernvarme  

 - - andet end gas                  40    40    40    35    30  

 - - gas                            30    25    25    25    25  

 ---------------------------------------------------------------  

  I alt på CO2-konto                60    60    55    50    45  

 Mineralolie  

 - fjernvarme                        5    10    10    10    10  

 - andet end fjernvarme            110   225   305   255   230  

 ---------------------------------------------------------------  

  I alt mineralolieafgiftslov      115   235   315   265   240  

 Elektricitet                       10    20    25    25    25  

 Kul  

 - fjernvarme                       40    85   135   125   115  

 - andet end fjernvarme              0     0     5     5     5  

 ---------------------------------------------------------------  

  I alt kulafgiftslov               40    85   140   130   120  

 Gas  

 - fjernvarme                       40    75   110   100   100  

 - andet end fjernvarme            115   240   370   350   345  

 ---------------------------------------------------------------  

  I alt gas herunder CO2           195   350   515   485   480  

 Alt i alt                         420   750  1050   955   910  

 ---------------------------------------------------------------  

 Anm: Med mængdereaktion.  

 I følgende oversigt er vist finansårsvirkningerne af forslaget under  

    antagelse af mængdereaktion:  

  Tabel 6. Finansårsvirkninger  

 ---------------------------------------------------------------  

                                  1996  1997  1998  1999  2000  

 ---------------------------------------------------------------  

                                  --------- Mill. kr. ----------  

 CO2 afgiftskonto                   50    60    55    50    45  

 Mineralolieafgiftskonto            95   215   305   260   245  

 Kulafgiftskonto                    35    80   130   130   120  

 Elafgiftskonto                     10    20    25    25    25  

 Gas(*)                            195   350   515   485   480  

 ---------------------------------------------------------------  

  I alt erhverv                    385   720  1030   950   915  

 Fjernvarmeleverancer  

 kul                                 5    10    15    20    25  

 olie                                5    10    15    20    25  

  Alt i alt                        395   740  1060   990   965  

 --------------------------------------------------------------------  

Anm: Med mængdereaktion

(*) Helårsvirkningen. Der henvises i øvrigt til det samtidig hermed fremsatte lovforslag om afgift af naturgas samt forslaget om ændring af CO2-afgiftsloven.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Tabel 7. Uden mængdevirkninger

 

 ---------------------------------------------------  

                                  1996  1997  1998  

 ---------------------------------------------------  

                                   --- Mill. kr. ---  

 Landbrug og gartneri               10    15    25  

 Skovbrug                            0     0     0  

 Fiskeri                             0     0     0  

 ---------------------------------------------------  

  Landbrug m.v. i alt               10    15    25  

 Råstofudvinding                     0     5     5  

 ---------------------------------------------------  

 Nærings- og nydelsesmiddel         35    65    95  

 Tekstil og beklædning              10    15    25  

 Træforarbejdning                    5     5    10  

 Papir og grafisk                   10    20    35  

 Kemiske produkter                  25    50    75  

 Sten, ler og glas                   0     5     5  

 Metalværker og støberier            5     5     5  

 Jern og metalprodukter             60   120   175  

 Anden fremstilling                  5    10    15  

 ---------------------------------------------------  

  Fremstillingsvirksomhed i alt    155   295   440  

 ---------------------------------------------------  

 El, gas, vand og varme              0     5     5  

 ---------------------------------------------------  

 Bygge- og anlægsvirksomhed         15    25    40  

 ---------------------------------------------------  

 Engroshandel                       45    85   125  

 Detailhandel                       50    90   135  

 Hotel og restauration              40    80   115  

 Transportvirksomhed                15    30    50  

 Post og tele                        0     0     0  

 Finansiel virksomhed og forsikring  0     0     0  

 Forretningsservice                 50    95   140  

 Undervisning og sundhed privat      0     0     0  

 Forlystelser                        5    15    20  

 Husholdningsservice                30    55    80  

 ---------------------------------------------------  

  Handel og service i alt          235   450   665  

 ---------------------------------------------------  

 Momsregistreret off.               10    15    25  

 ---------------------------------------------------  

 I alt                             425   810  1205  

 ---------------------------------------------------  

 Anm.: For årene efter 1998 er beløbene uændrede.  

  Tabel 8. Med mængdevirkninger  

 ---------------------------------------------------------------  

                                  1996  1997  1998  1999  2000  

 ---------------------------------------------------------------  

                                  --------- Mill. kr. ----------  

 Landbrug og gartneri               10    15    20    20    20  

 Skovbrug                            0     0     0     0     0  

 Fiskeri                             0     0     0     0     0  

 ---------------------------------------------------------------  

  Landbrug m.v. i alt               10    15    20    20    20  

 ---------------------------------------------------------------  

 Råstofudvinding                     0     5     5     5     5  

 Nærings- og nydelsesmiddel         35    60    85    75    70  

 Tekstil og beklædning              10    15    20    20    20  

 Træforarbejdning                    5     5    10    10     5  

 Papir og grafisk                   10    20    30    25    25  

 Kemiske produkter                  25    45    70    60    60  

 Sten, ler og glas                   0     5     5     5     5  

 Metalværker og støberier            5     5     5     5     5  

 Jern og metalprodukter             60   110   150   140   130  

 Anden fremstilling                  5    10    10    10    10  

 ---------------------------------------------------------------  

  Fremstillingsvirksomhed i alt    155   275   385   350   330  

 ---------------------------------------------------------------  

 El, gas, vand og varme              0     5     5     5     5  

 ---------------------------------------------------------------  

 Bygge- og anlægsvirksomhed         15    25    35    30    30  

 ---------------------------------------------------------------  

 Engroshandel                       45    75   110   100    95  

 Detailhandel                       50    85   120   110   105  

 Hotel og restauration              40    70   100    90    85  

 Transportvirksomhed                15    30    40    40    35  

 Post og tele                        0     0     0     0     0  

 Finansiel virksomhed og  

 forsikring                          0     0     0     0     0  

 Forretningsservice                 45    85   120   110   105  

 Undervisning og sundhed privat      0     0     0     0     0  

 Forlystelser                       10    15    20    15    15  

 Husholdningsservice                25    50    70    60    60  

 ---------------------------------------------------------------  

  Handel og service i alt          230   405   580   525   500  

 ---------------------------------------------------------------  

 Momsregistreret off.               10    15    20    20    20  

 I alt                             420   750  1050   955   910  

 ---------------------------------------------------------------  

Det skal understreges, at fordelingen er behæftet med usikkerhed. Virksomheder, der er beliggende i områder, der forsynes fra centrale kulbaserede kraftvarmeværker, og hvor der beregnes en forholdsvis lille afgiftsbetaling, herunder CO2-afgift, vil få en tilsvarende lille stigning i afgiften og vil blive belastet forholdsvis lidt. Visse leverancer vil få en tilsvarende lille stigning i afgiften og vil blive belastet forholdsvis lidt. Det samme gælder virksomheder, der aftager varme fra affaldsforbrændinger m.v. Det kan forventes, at flere virksomheder end i dag vil slutte sig til sådanne net.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i det samtidig fremsatte forslag om ændring af kuldioxidafgiftsloven (Ændring af reglerne for tilbagebetaling).

Administrative konsekvenser

Der henvises til det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (ændring af tilbagebetaling).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Nr. 1

Det foreslås at ændre de ikke centrale kraftvarmeværkers betaling af afgift, således at den fremtidige betaling i højere grad kommer til at gå efter objektive kriterier.

Brændsel til elfremstilling er fritaget for afgift, hvilket modsvares af, at der betales afgift af elektriciteten. Brændsel til varmefremstillingen er derimod afgiftsbelagt. De foreslåede regler sikrer, at der sker en rimelig fordeling af den del af brændslet, som henregnes til henholdsvis el og varmefremstilling.

De decentrale og industrielle kraftvarmeværker kan efter forslaget vælge mellem to principper:

a) en fordeling af brændslet til henholdsvis varme og elproduktion i forhold til de faktisk fremstillede mængder

b) en fordeling, der baseres på den fremstillede mængde elektricitet.

Model a) vil give den mest retvisende fordeling, men kræver måling af såvel den fremstillede mængde el som varme. Model b) foreslås udformet som et simplere alternativ, men med en omregningsfaktor så høj, at den kun er attraktiv, hvis måleomkostningerne er relativt høje.

Fordelingen kan illustreres ved følgende eksempel:

Forbrug af fuelolie 1,0 ton

Energiindhold i brændslet 40,40 GJ

Fremstillet el 11,716 GJ

Fremstillet varme 23,432 GJ

Ægte samlet virkningsgrad 87 pct.

Model a:

Medgået til elfremstilling:

11,716/(11,716+23,432)x1 ton 333,33 kg

Medgået til varmefremstilling

(1000 - 333,33) 666,66 kg

Model b:

Medgået til elfremstilling:

11,716/0,9/40,40x1 ton 322,22 kg

Medgået til varmefremstilling

(1000 - 322,22) 677,77 kg

Nr. 2

Det foreslås samtidig, at skatteministerens bemyndigelse til at fritage for afgift i særlige tilfælde ophæves. Bemyndigelsen har været anvendt til at fritage overskudsvarme for afgift.

Nr. 3

De ændrede regler for tilbagebetaling fremgår af den foreslåede § 11, stk. 4-6.

Det foreslås, at hovedprincippet for tilbagebetalingen af energiafgifter bliver, at kun afgiften af varer, som ikke direkte eller indirekte er anvendt til fremstilling af varme bestemt for videresalg, rumopvarmning eller fremstilling af varmt vand, tilbagebetales. Varerne betragtes som direkte anvendt i de tilfælde, hvor der udelukkende produceres fjernvarme, rumvarme og varmt vand, mens der med indirekte anvendelse menes i samproduktion med andre varer eller tjenester.

Der kan dog fortsat ydes tilbagebetaling for egentlig procesvarme, ligesom det foreslås at procesanlægs direkte bidrag til lokaleopvarmning ikke i sig selv afskærer virksomheden fra tilbagebetaling.

Bestemmelserne herom fremgår af den foreslåede § 11, stk. 5, nr. 1-4:

For det første foreslås det, at afgiften af varmt vand kan tilbagebetales, når vandet bruges til fremstilling af varer, som videresælges. Vandet skal være anvendt som en del af selve forarbejdningen af varen, hvilket f.eks. indebærer, at afgiften tilbagebetales af det varme vand, som er medgået til skoldning af grise, men ikke af det, som er anvendt til rengøring af slagteriet. I det omfang forarbejdningen består i vask o.lign., er det en betingelse, at vasken m.v. foregår på særlige anlæg. I nr. 1 fastslås det samtidig, at det forhold, at en proces afgiver varme til omgivelserne, ikke betragtes som en indirekte opvarmning af rummet. Dog begrænses tilbagebetalingen i det omfang, der installeres særlige anlæg med det formål at udnytte procesvarmen som rumvarme, jf. stk. 6. F.eks. får et støberi tilbagebetaling, selv om smelteovnen direkte afgiver varme til omgivelserne. Da hoteller, kantiner, restauranter og detailudsalgsbutikker stort set kun anvender olie, kul og gas til rumopvarmning, foreslås det af administrative årsager at afskære disse områder fra tilbagebetalingen. Det samme gør sig gældende for anvendelse af mineralolieprodukter, kul og gas i komfurer og kogeplader.

For det andet foreslås det i stk. 5, nr. 2, at ligestille de former for opvarmning af rum, som i udpræget grad har karakter af procesopvarmning, med anden varme, som der ydes tilbagebetaling for. Afgrænsningen over for almindelig rumvarme består i, at rummet skal være særligt indrettet til forarbejdning af varer, der skal opvarmes, og rummets driftstemperatur skal være mindst 45 grader C. Visse rum anvendes både som male- og tørrekabiner. Når rummet anvendes som malekabine, vil temperaturen typisk være under 45 grader C. Det foreslås, at forbruget af varme i disse rum berettiger til tilbagebetaling, såfremt rummet har en driftstemperatur på 45 grader C, når det anvendes som tørrekabine.

For det 3. foreslås det, at der under alle omstændigheder er adgang til tilbagebetaling for de processer, som er omfattet af listen over særligt energiintensive processer i CO2-afgiftsloven, f.eks. drivhuse. Herudover friholdes opvarmning af staldbygninger og forbruget af varmt vand i disse.

Endelig foreslås det i nr. 4, at når samme anlæg forsyner virksomheder med både rumvarme og procesvarme, kan der ske en forholdsmæssig tilbagebetaling, hvis virksomheden installerer de nødvendige målere.

I stk. 6 foreslås det dog, at i det omfang procesvarmen efterfølgende sælges som fjernvarme eller udnyttes i radiatorer eller lignende, nedsættes tilbagebetalingerne med et beløb, som svarer til den afgift, der skulle være betalt, såfremt varmen var blevet fremstillet direkte med henblik på rumopvarmning, dvs. 42,5 kr. pr. GJ varme. Sælges varmen til f.eks. et fjernvarmenet, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct af vederlaget for varmeleverancen. Ved det samlede vederlag forstås såvel vederlag, som afregnes i forhold til den leverede mængde varme, som faste bidrag. Bestemmelsen vil dog ikke omfatte leverancer for virksomheder, der tidligere har fået dispensation, jf. stk. 7.

Det foreslås samtidig i stk. 8, at ligestille nedsættelsen af tilbagebetalingen med en egentlig afgift, så momsregistrede virksomheder kan få tilbagebetalt nedsættelsen i samme omfang som afgiften godtgøres af en tilsvarende leverance fra et fjernvarmeværk.

Til § 2

Bestemmelserne i § 2 medfører, at bestemmelserne i § 1 også kommer til at omfatte kulafgiften.

Til § 3

Bestemmelserne i § 3 medfører, at bestemmelserne i § 1 også kommer til at omfatte elektricitet, dog foreslås en mulighed for særlig opgørelse af den forbrugte elektricitet til ikke tilbagebetalingsberettigede formål. Udnyttes varme fremstillet ved elektricitet til andet end procesformål, nedsættes tilbagebetalingen efter de samme principper som i mineralolieafgiftsloven.

Virksomhederne kan vælge mellem tre opgørelsesprincipper for den ikke tilbagebetalingsberettigede elafgift. For det første kan opgørelsen baseres på en måling af selve elforbruget - alternativt kan den fremstillede mængde varme måles. I praksis kan det dog være vanskeligt at benytte denne metode for radiatorer m.m., mens der vil være en mulighed for vandvarmere. Såfremt opgørelsen baseres på varmefremstilling, lægges der 10 pct. til af hensyn til konverteringstabet. Endelig har virksomheden mulighed for at opgøre forbruget efter en standardsats. Den mest retvisende metode er den første, og satserne er fastsat, så den ofte vil være attraktiv. Valgfriheden er foreslået af hensyn til virksomhedens administrative omkostninger.

Forslaget om ændring af elafgiftsloven skal ses i lyset af, at elektricitet kun i mindre omfang anvendes til rumopvarmning. Forslaget har derfor også karakter af en værnsbestemmelse mod øget anvendelse af elopvarmning.

Til § 4

Bestemmelsen indeholder ikraftrædelses- og overgangsregler, herunder indfasningen.

EU-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne skal foreligge, før bestemmelserne kan sættes i kraft.

Det foreslås derfor, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsen. Loven kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar 1996.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, som senest ændret ved . . . . lov nr. . . . . af . . . april 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

 

 --------------------------------------  

 Spildolie                  40,4 MJ/kg  

 Fyringstjære               36,4 MJ/kg  

 Gas- og dieselolie         35,9 MJ/l  

 Petroleum                  34,8 MJ/l  

 Fuelolie                   40,4 MJ/kg  

 LPG                        46,0 MJ/kg  

 Gas som fremkommer ved  

 raffinering af mineralsk  

 olie (Raffinaderigas)      52,0 MJ/kg  

 Stenkul                    25,2 GJ/ton  

 Koks                       28,9 GJ/ton  

 Jordoliekoks               31,4 GJ/ton  

 Brunkulsbriketter og  

 brunkul                    18,3 GJ/ton  

 Benzin                     32,9 MJ/L  

 Halm                       14,5 MJ/kg  

 Træaffald                  14,7 MJ/kg  

 Andet affald                9,4 MJ/kg  

 Naturgas                   39,6 MJ/Nm3  

 --------------------------------------  

MJ = megajoule

GJ = gigajoule«

§ 9. - - -

Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftvarmeværker skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

2. § 9, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 5-9.

§ 9. - - -

Stk. 5. Skatteministeren kan efter forhandling med energiministeren og efter EF's regler herom yde afgiftsgodtgørelse, når energipolitiske grunde taler herfor, herunder når der er tale om overskudsvarme, der ellers ville gå til spilde.

Stk. 6. Der ydes godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der leveres til et andet EF-land i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom.

Stk. 7. Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der indføres eller modtages fra andre EF-lande i samme omfang som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3. Der ydes endvidere afgiftsfritagelse for olieprodukter, som medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale brændstoftank eller reservedunk, jf. dog § 13, stk. 4.

Stk. 8. Der ydes afgiftsfritagelse af varer, der midlertidigt indføres eller modtages fra andre EF-lande, til de i toldlovens § 5, nr. 3, nævnte formål.

Stk. 9. Varer omfattet af stk. 3 kan i særlige tilfælde leveres uden afgift fra en registreret oplagshaver.

Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og godtgørelse og betinge afgiftsfriheden af et årligt mindsteforbrug. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 2, 2. pkt., og for brug af brændstof efter stk. 4.

3. I § 11 ophæves stk. 4 og i stedet indsættes:

» Stk. 4. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4 som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10 grader C, såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 6. Der ydes dog ikke tilbagebetaling i forbindelse med varefremstilling i hoteller, restaurationer, kantiner og detailudsalgsteder eller for varmeforbrug i komfurer eller til kogeplader.

2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer, såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader C, eller i kombinerede male- og tørrerum, når tørrerummet har en driftstemperatur på mindst 45 grader C. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 6.

3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, jf. dog stk. 6.

4) En forholdsmæssig del af afgiften af varer og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme.

Stk. 6. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Stk. 7. For virksomheder, der den 6. april 1995 har tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 6, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden.

Stk. 8. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 6, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 6 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4 og 5 eller afgiftsfritagelse efter § 9, stk. 1, nr. 4, eller § 9, stk. 2.

Stk. 5 bliver herefter stk. 9.

§ 11. - - -

Stk. 4. Ved opgørelsen af forbruget efter stk. 1 medregnes ikke afgift af afgiftspligtige varer, der anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden.

Stk. 5. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 12, stk. 4, og § 14, stk. 4, og for, at varer, for hvilke der er ydet tilbagebetaling efter stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.

Stk. 6. - - -

4. I § 11, stk. 6, der bliver stk. 10, ændres: »stk. 5« til »stk. 9«.

§ 11. - - -

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelse af afgift, der er tilbagebetalingsberettiget efter stk. 3, og bestemmelser om dokumentation efter stk. 5.

5. I § 14, stk. 9, indsættes efter »regnskabsførelse«: », og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.«.

§ 14. - - -

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for virksomhedernes regnskabsførelse.

§ 2

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, affattes således:

»Fritaget for afgift er varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end de, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

 

 --------------------------------------  

 Spildolie                  40,4 MJ/kg  

 Fyringstjære               36,4 MJ/kg  

 Gas- og dieselolie         35,9 MJ/l  

 Petroleum                  34,8 MJ/l  

 Fuelolie                   40,4 MJ/kg  

 LPG                        46,0 MJ/kg  

 Gas som fremkommer ved  

 raffinering af mineralsk  

 olie (raffinaderigas)      52,0 MJ/kg  

 Stenkul                    25,2 GJ/ton  

 Koks                       28,9 GJ/ton  

 Jordoliekoks               31,4 GJ/ton  

 Brunkulsbriketter  

 og brunkul                 18,3 GJ/ton  

 Benzin                     32,9 MJ/l  

 Halm                       14,5 MJ/kg  

 Træaffald                  14,7 MJ/kg  

 Andet affald                9,4 MJ/kg  

 Naturgas                   39,6 MJ/Nm3  

 --------------------------------------  

MJ = megajoule

GJ = gigajoule«

§ 7. Fritaget for afgift er afgiftspligtige varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet. Kraftvarmeværker er fritaget for afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til fremstilling af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.

Stk. 2. - - -

2. I § 8 ophæves stk. 3 og 4, og i stedet indsættes:

» Stk. 3. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10 grader C, såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 5. Der ydes dog ikke tilbagebetaling i forbindelse med varefremstilling i hoteller, restaurationer, kantiner og detailudsalgsteder eller for varmeforbrug i komfurer eller til kogeplader

2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer, såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader C, eller i kombinerede male- og tørrerum, når tørrerummet har en driftstemperatur på mindst 45 grader C. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 5.

3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, jf. dog stk. 5.

4) En forholdsmæssig del af afgiften af varer og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme.

Stk. 5. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Stk. 6. For virksomheder, der den 6. april 1995 har tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 8, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 5, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden.

Stk. 7. Den, som forbruger varme eller varmt vand fra en virksomhed nævnt i stk. 5, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 5 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 3 og 4 eller afgiftsfritagelse efter § 7, stk. 1.«

§ 8. - - -

Stk. 3. Ved opgørelsen af forbruget efter stk. 1 medregnes ikke afgiftspligtige varer, der anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden.

Stk. 4. Skatteministeren kan dog efter forhandling med energiministeren gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 3, når energipolitiske hensyn taler derfor.

3. I § 11, stk. 4, indsættes efter »regnskabsførelse«:

», og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.«.

§ 11. - - -

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler for de registrerede virksomheders regnskabsførelse.

§ 3

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand samt faste installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning.

Stk. 4. Virksomheder kan vælge mellem følgende 3 principper i opgørelsen af den mængde elektricitet, som er omfattet af stk. 3:

1) den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler, eller

2) den fremstillede mængde varme opgjort efter måler multipliceret med 1,1, eller

3) den installerede effekt multipliceret med 350 timer pr. måned.

Stk. 5. I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og denne lov med 42, 5 kr. pr. gigjoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Stk. 6. For virksomheder, der den 6. april 1995 har tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 5, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden.

Stk. 7. Bestemmelsen i § 11, stk. 7, i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v., finder tilsvarende anvendelse.«

2. I § 11, stk. 3, der bliver stk. 8, ændres: »stk. 9« til »stk. 12«.

§ 11. - - -

Stk. 3. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. stk. 9.

Stk. 4. - - -

3. § 11, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 9-11.

Stk. 4. Ved opgørelsen af forbruget efter stk. 1 medregnes ikke afgift af afgiftspligtig elektricitet, der anvendes til fremstilling af varme, der leveres fra virksomheden.

Stk. 5. Skatteministeren kan dog gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 4, når energipolitiske hensyn taler derfor.

Stk. 6. Tilbagebetalingsbeløbet efter stk. 1 opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig elektricitet og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under et.

Stk. 7. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Stk. 8. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.

4. I § 11, stk. 9, der bliver stk. 12, ændres: »stk. 3« til »stk. 8«.

Stk. 10 bliver herefter stk. 13.

Stk. 9. Virksomheder, der leverer elektricitet og varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

Stk. 10. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgiftsfritagelse for elektricitet, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.

5. I § 17 indsættes efter »kontrolforanstaltninger«:

», herunder regler for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.«.

§ 17. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven, herunder de nødvendige kontrolforanstaltninger.

Efter 2. behandling den 30. maj 1995

§ 1

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 235 af 6. april 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

 

 -------------------------------------------------------  

 Spildolie                               40,4 MJ/kg  

 Fyringstjære                            36,4 MJ/kg  

 Gas- og dieselolie                      35,9 MJ/l  

 Petroleum                               34,8 MJ/l  

 Fuelolie                                40,4 MJ/kg  

 LPG                                     46,0 MJ/kg  

 Gas, som fremkommer ved raffinering  

 af mineralsk olie (raffinaderigas)      52,0 MJ/kg  

 Stenkul                                 25,2 GJ/t  

 Koks                                    28,9 GJ/t  

 Jordoliekoks                            31,4 GJ/t  

 Brunkulsbriketter og brunkul            18,3 GJ/t  

 Benzin                                  32,9 MJ/l  

 Halm                                    14,5 MJ/kg  

 Træaffald                               14,7 MJ/kg  

 Andet affald                             9,4 MJ/kg  

 Naturgas                                39,6 MJ/Nm3  

 -------------------------------------------------------  

MJ = megajoule

GJ = gigajoule«

2. I § 9, stk. 4, ændres »55 øre« til: »21 øre«.

3. § 9, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 5-9.

4. I § 11 ophæves stk. 4, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10 grader C såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 7. Der ydes dog ikke tilbagebetaling i forbindelse med varefremstilling i hoteller, restaurationer, kantiner og detailudsalgssteder eller for varmeforbrug i komfurer eller til kogeplader.

2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45IC, eller i malekabiner og lokaler indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 7.

3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 7. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

4) En forholdsmæssig del af afgiften af varer og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme.

Stk. 6. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 (m2). Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 5, og at der indbetales en afgift pr. (m2) af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes med 8 kr. pr. (m2) pr. måned.

Stk. 7. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1 eller 5.

Stk. 8. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 7, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 9. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 7, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 7 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 4, 5 og 6 eller afgiftsfritagelse efter § 9, stk. 1, nr. 4, eller § 9, stk. 2.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 10 og 11.

5. I § 11, stk. 6, der bliver stk. 11, ændres »stk. 5« til: »stk. 10«.

6. I § 14, stk. 9, indsættes efter »regnskabsførelse«: », og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.«

§ 2

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, affattes således:

»Fritaget for afgift er varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

 

 -----------------------------------------------------------  

 Spildolie                                    40,4 MJ/kg  

 Fyringstjære                                 36,4 MJ/kg  

 Gas- og dieselolie                           35,9 MJ/l  

 Petroleum                                    34,8 MJ/l  

 Fuelolie                                     40,4 MJ/kg  

 LPG                                          46,0 MJ/kg  

 Gas, som fremkommer ved raffinering af  

 mineralsk olie (raffinaderigas)              52,0 MJ/kg  

 Stenkul                                      25,2 GJ/t  

 Koks                                         28,9 GJ/t  

 Jordoliekoks                                 31,4 GJ/t  

 Brunkulsbriketter og brunkul                 18,3 GJ/t  

 Benzin                                       32,9 MJ/l  

 Halm                                         14,5 MJ/kg  

 Træaffald                                    14,7 MJ/kg  

 Andet affald                                  9,4 MJ/kg  

 Naturgas                                     39,6 MJ/Nm3  

 -----------------------------------------------------------  

MJ = megajoule

GJ = gigajoule«

2. I § 8 ophæves stk. 3 og 4 , og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10 grader C såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 6. Der ydes dog ikke tilbagebetaling i forbindelse med varefremstilling i hoteller, restaurationer, kantiner og detailudsalgssteder eller for varmeforbrug i komfurer eller til kogeplader

2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45IC eller i malekabiner og lokaler indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 6.

3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 6. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

4) En forholdsmæssig del af afgiften af varer og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillede varme.

Stk. 5. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 4, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 (m2). Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1 eller 4, og at der indbetales en afgift pr. m2 af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes med 8 kr. pr. (m2) pr. måned.

Stk. 6. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1 eller 4.

Stk. 7. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 8, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 6, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 8. Den, som forbruger varme fra en virksomhed nævnt i stk. 6, får tilbagebetalt et beløb svarende til nedsættelsen efter stk. 6 i samme omfang, som der ydes tilbagebetaling efter stk. 1, 2, 3, 4 og 5 eller afgiftsfritagelse efter § 7, stk. 1.«

3. I § 11, stk. 4, indsættes efter »regnskabsførelse«: », og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.«

§ 3

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand samt fast installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning.

Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) Varmt brugsvand omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, samt opvarmning af rum, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader C, eller i malekabiner og lokaler indrettet til lagring af oste, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 6.

2) Opvarmning af rum i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt elektricitet anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 6. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

Stk. 5. Virksomheder kan vælge mellem følgende 3 principper i opgørelsen af den mængde elektricitet, som er omfattet af stk. 3:

1) Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler eller

2) den fremstillede mængde varme opgjort efter måler multipliceret med 1,1 eller

3) den installerede effekt multipliceret med 350 timer pr. måned.

Stk. 6. I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er afskåret fra tilbagebetaling efter stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.

Stk. 7. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 6, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 8. Bestemmelsen i § 11, stk. 9, i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse.«

2. I § 11, stk. 3, der bliver stk. 9, ændres »stk. 9« til: »stk. 13«.

3. § 11, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 10-14.

4. I § 11, stk. 9, der bliver stk. 13, ændres »stk. 3« til: »stk. 9«.

5. I § 17 indsættes efter »kontrolforanstaltninger«: », herunder regler for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.«

§ 4

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. For løbende leverancer af varer, som ikke er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 2, og § 11 i lov om afgift af elektricitet som ændret ved denne lovs § 3, nr. 1, og for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den andel af leverancerne, som der ikke ydes tilbagebetaling for.

Stk. 4. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan dog i perioden fra ikrafttrædelsen til 31. december 1997 få en andel af afgiften efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. tilbagebetalt af de i virksomheden forbrugte varer, der direkte eller indirekte er medgået til fremstilling af rumvarme eller varmt vand. Tilbagebetalingsandelen udgør følgende andel:

70 pct. fra ikrafttrædelsen til 31. december 1996

35 pct. i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997.

Stk. 5. For løbende leverancer af varer, som ikke er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 2, og § 11 i lov om afgift af elektricitet som ændret ved denne lovs § 3, nr. 1, og for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. I perioden fra lovens ikrafttræden til og med den 31. december 1997 udgør forhøjelsen af den fulde godtgørelse af afgiften af gas i § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 55 øre pr. 1.

Bilag

Kraftværkspladser, hvor kraftværker og kraftvarmeværker ikke skal betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.

H. C. Ørstedsværket

Svanemølleværket

Amagerværket

Avedøreværket

Kyndbyværket

Asnæsværket

Stigsnæsværket

Masnedøværket

Fynsværket

Enstedværket, inkl. Blok 3

Vestkraft, Esbjerg- og Herningværkerne

Midtkraft, Studstrup- og Århusværkerne

Randersværket

Nordjyllandsværket

Vendsysselværket

Skærbækværket

Østkraft, Rønneværket

Ændringsforslag

Af skatteministeren:

Til § 1 1) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 11 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 01. For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 5, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 7, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 02. Energiindholdet i den i stk. 01 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 7. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 01, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 01, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.«

Til § 2 2) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 8 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:

»Stk. 01. For varm luft, der er opvarmet ved afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1 eller 4, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 6, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 02. Energiindholdet i den i stk. 01 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 6. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 01, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 01, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.«

Til § 3 3) I det under nr. 1 foreslåede § 11, stk. 6, ændres i 1. pkt. »afskåret fra tilbagebetaling efter stk. 3« til: »omfattet af stk. 3«.

4) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 11 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:

»Stk. 01. For varm luft, der er opvarmet med elektricitet, som ikke er omfattet af stk. 3, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 6, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 02. Energiindholdet i den i stk. 01 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde, og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort varme efter stk. 6. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 01, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 01, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget har til formål at præcisere reglerne for overskudsvarme baseret på varm procesluft.

Udgangspunktet er, at direkte varmeafgivelse fra procesanlæg til de omkringliggende omgivelser ikke har nogen afgiftsmæssig konsekvens.

Er der derimod gjort en aktiv indsats for at udnytte varmen i form af dertil indrettede installationer, er udgangspunktet, at den udnyttede overskudsvarme belægges med energiafgift.

Rent måleteknisk er det imidlertid vanskeligere at opgøre energiindholdet i luft end i væsker. Der foreslås derfor særlige regler for overskudsvarme, som er baseret på varm procesluft. Ændringsforslaget er resultatet af en afvejning mellem ønsket om fuldstændig ligestilling mellem luft- og væskebaseret overskudsvarme og de nævnte måletekniske problemer. Selv om der foreslås en relativ lempelig behandling af den luftbaserede overskudsvarme, forventes der af tekniske årsager ikke konverteringer fra væske- til luftbaserede anlæg, men skulle dette vise sig at være tilfældet, vil regeringen være indstillet på at stramme de her foreslåede regler.

For varm procesluft, der bruges direkte til opvarmning, er det ved ændringsforslaget præciseret, at når der er tale om nyttiggørelse inden for samme rum, som varmen dannes i, bliver der ikke tale om rumvarmeafgift, uanset hvilke installationer der er taget i brug. Dette gælder også, når den varme luft anvendes til at opvarme luft til brug for det samme rum i f.eks. en varmeveksler, hvor procesluften opvarmer frisk luft.

Opvarmer den varme luft en væske, bliver overskudsvarmen dog omfattet af rumvarmeafgift, selv om overskudsvarmen nyttiggøres i samme rum. Det gælder de tilfælde, hvor overskudsvarmen føres i rør- og radiatorsystemer til opvarmning i selve rummet og i andre rum. Det skal dog ikke gælde de tilfælde, hvor varmen genindvindes f.eks. gennem et ventilationssystem, som er baseret på, at luften opvarmer væske. Efter ændringsforslaget er de tilfælde, hvor der er tale om genindvinding af varme inden for samme rum, friholdt for rumvarmeafgift, uanset om genindvindingen foretages gennem luft- eller væskebaserede systemer.

Er der derimod gjort en aktiv indsats for at udnytte den varme procesluft i andre rum, f.eks. i form af en rørføring, bliver den luftbaserede overskudsvarme omfattet af rumvarmeafgift på samme måde som væskebaseret overskudsvarme.

Da det som nævnt kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft, er det foreslået, at beregningen kan ske på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Anvendes f.eks. en ventilator til at puste varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug. Energiindholdet kan dog også opgøres ved konkret måling af den varme luft, i det omfang det er muligt.

Udnyttes procesluften ved en varmeveksler, så der er en ventilator, som puster/suger procesluften ud, og en anden, som transporterer den friske luft ind, er det alene elforbruget til den ventilator, som transporterer den friske luft ind, der skal anvendes som beregningsgrundlag.

Genindvinding af rumvarme er generelt ikke omfattet af overskudsvarmereglerne, idet der typisk vil være betalt rumvarmeafgift af selve opvarmningen. I de tilfælde, hvor der indvindes varme fra rum, som opvarmes ved at processen direkte afgiver varme, skal der betales afgift af den varme, som indvindes.

Er rummet også opvarmet med f.eks. varme fra et oliefyr, kan denne mængde varme modregnes i den rumvarmeafgift, der beregnes af den genindvundne varme. Det skyldes, at varmen ikke skal belægges med rumvarmeafgift to gange. Da nedsættelsen af tilbagebetalingen i forbindelse med overskudsvarme er ligestillet med en egentlig afgift, vil opvarmning med afgiftsberigtiget overskudsvarme være ligestillet med opvarmning med f.eks. et oliefyr. Herved skal der aldrig ske nedsættelse i forbindelse med varmegenindvinding til samme rum, idet den udvundne mængde varme vil være lig den tilførte, og den tilførte varme kan modregnes i den indvundne varme.

Princippet for behandlingen af indvunden rumvarme kan illustreres ved følgende eksempel:

I et støberi er der i forbindelse med udluftningen monteret et varmegenindvindingsanlæg i form af en varmeveksler, hvor procesluften opvarmer frisk luft. Varmen forbruges i administrationsbygningen. For at sende luften gennem anlægget og over til admininstrationsbygningen bruger ventilatoren 250 GJ årligt. Virksomheden har valgt ikke at måle opvarmningen af luften direkte og fastsætter derfor den udnyttede varme til 500 GJ. Støbelokalet opvarmes også med et oliefyr. I radiatorerne afsættes årligt 100 GJ. Grundlaget for nedsættelsen af tilbagebetalingen bliver her 400 GJ. Havde varmeforbruget i radiatorerne været over 500 GJ, var grundlaget blevet 0.

Til nr. 2 og 4 De foreslåede bestemmelser medfører, at bestemmelserne i nr. 1 også kommer til at omfatte kul- og elafgiften.

Til nr. 3 Der er tale om en sproglig rettelse.

Officielle noter

Ingen