Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé
En 29-årig mand følte den 24. februar 2003 et smertefuldt smæld i højre hælregion under badmintonspil og kunne herefter ikke stå på højre fod. Området hævede stærkt, og der var smerter. Den 27. februar 2003 konsulterede patienten sin praktiserende læge, som ikke fandt tegn på seneruptur, idet foden kunne strækkes og bøjes.

Den 10. april 2003 var der nogen bedring, men at han stadig havde gener og svært ved at gå ordentligt. Lægen fandt et mindre konturspring af akillessenen og henviste til ultralydsscanning på mistanke om akillessenelæsion. Ultralydsscanning viste en mindre delvis ruptur af højre akillessene med fortykkelse og væskeophobning (ødem) af den nærliggende muskulære del samt en let ansamling omkring senen. Kort tid efter konsulterede patienten på eget initiativ en speciallæge i ortopædkirurgi, der anbefalede hælindlæg og, såfremt dette ikke hjalp i løbet af 3 måneder, operation.

Den 7. juli 2003 henvendte patienten sig på skadestuen, da han tre dage forinden på ny havde fået smerter i højre hæl i forbindelse med et hovedspring i vandet. Man fandt lidt hævelse og blålig misfarvning svarende til hælbenet, og der blev følt en defekt i akillessenen samt ømhed her lidt ovenfor senetilhæftningen på hælbenet. Der var god kraft i foden, men patienten kunne ikke stå på tæer, og han blev behandlet med støttebind. Den 14. august 2003 konstaterede man på ortopædkirurgisk afdeling tegn på total ruptur af akillessenen, og der blev anbefalet operation.

Der blev klaget over, at patienten ikke blev korrekt undersøgt og behandlet, idet lægen mente, at der var tale om en uskyldig hævelse af anklen og at patienten straks kunne gå i gang med genoptræning og arbejde.

Den fulde tekst

Klage over praktiserende læges behandling af akillessenelæsion

 

 

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lægen, idet han ved sin undersøgelse havde været specielt opmærksom på muligheden af overrivning af akillessenen, og idet det var relevant, at han fandt, at der var tale om en akut overbelastning eller forstrækning af senen. Nævnet oplyste i den forbindelse, at en fod ved overrivning af akillessenen kan bøjes nedad ved hjælp af plantarissenen alene, men stillingen vil vanskeligt kunne fastholdes og slet ikke ved belastning som stand og gang, således at ”gang på tåspidser” eller normal afvikling af gangen ikke er mulig. Den berørte fod vil desuden virke uden spændstighed, og gangen vil være haltende og slasket. Nedad-bøjning af foden er således en mulig bevægelse efter en overrivning af en akillessene, men ikke en bevægelse som almindeligvis udføres, endsige vil forekomme naturlig i sit mønster kort efter en overrivning af en akillessene.