Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 179

Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven

Fremsat af justitsministeren (Frank Jensen)

den 4. februar 1998

Den fulde tekst

§ 1

I dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som ændret senest ved lov nr. 387 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Politimesteren (politidirektøren) kan træffe afgørelse om, at dyr, som holdes i strid med regler fastsat i medfør af stk. 1, om fornødent skal aflives.«

2. Efter § 26 indsættes som et nyt kapitel:

» Kapitel 6 a

Rådet vedrørende hold af særlige dyr

§ 26 a. Justitsministeren nedsætter et råd, som efter anmodning fra en politimester (politidirektøren) skal afgive udtalelse om spørgsmål i relation til § 4, stk. 1, § 10, § 17 og § 18. Rådet skal endvidere efter anmodning rådgive ministeren i sager herom.

Stk. 2. Rådet består af en formand og to andre medlemmer. Formanden og medlemmerne skal være særligt sagkyndige vedrørende hold af de dyr, der er omfattet af §§ 10, 17 og 18. Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige medlemmer. Formanden og medlemmerne beskikkes for 3 år ad gangen.

Stk. 3. Rådet kan søge bistand hos andre særligt sagkyndige, når en sags behandling forudsætter en sagkundskab, som rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte de nærmere regler for rådets virksomhed i en forretningsorden.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1998.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at sikre varetagelsen af de særlige dyreværns- og sikkerhedsmæssige hensyn, der gør sig gældende for så vidt angår dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, såsom slanger, krybdyr, visse insekter samt større vilde pattedyr og andre eksotiske dyr.

Det foreslås derfor, at der i dyreværnsloven indsættes en bestemmelse om, at der nedsættes et centralt organ, hvis medlemmer skal have særlig viden om disse dyr. Hensigten er, at dette organ skal være rådgivende både for politiet og justitsministeren såvel i forbindelse med privates hold af de omtalte dyr, som i forbindelse med etablering og drift af zoologiske haver og dyrehandler mv.

Efter dyreværnslovens § 10 er justitsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om forbud mod hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde. Justitsministeren vil i tilknytning til dette lovforslag udstede sådanne regler. I samme forbindelse vil justitsministeren i medfør af dyreværnslovens § 4, stk. 1, fastsætte regler om opholdsarealer for andre grupper af dyr, der er omfattet af § 10. Formålet med det foreslåede råd er i denne forbindelse at sikre, at justitsministeren ved fastsættelse og revision af reglerne har adgang til uvildig ekspertise på området, jf. nærmere herom under pkt. 2.1. og pkt. 3.2.1.

Formålet med lovforslaget er endvidere at skabe en permanent ordning, som sikrer, at politiet i konkrete sager, der vedrører særlige dyr, får mulighed for at indhente udtalelser fra sagkyndige. Hidtil har denne opgave været varetaget af to frivillige konsulenter, som ikke har modtaget vederlag herfor. Det foreslåede råd skal således også afgive udtalelse i sager, hvor politiet skal meddele tilladelse til zoologiske haver og dyreparker mv. efter bestemmelsen i dyreværnslovens § 17, stk. 3, med dertil hørende bekendtgørelse, jf. nærmere herom under pkt. 2.2. Endvidere skal rådet kunne rådgive politiet i sager om tilladelse til drift af dyrehandler efter dyreværnslovens § 18, stk. 1. Justitsministeren vil i medfør af § 18, stk. 2, fastsætte regler om krav til indretning og drift af dyrehandler, om uddannelse af personalet og om tilsyn. Det foreslåede råd skal tillige medvirke ved Justitsministeriets udarbejdelse og politiets administration af disse regler. Bestemmelsen i § 18 er nærmere omtalt under pkt. 2.3.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Hold af særlige dyr

I de senere år er det blevet mere almindeligt at holde fremmedartede eller vilde dyr i Danmark. Interessen gælder såvel krybdyr, især slanger, som padder, insekter og større vilde dyr, f.eks. ulve og bjørne.

Med lov nr. 386 af 6. juni 1991, blev der indført en bemyndigelse for justitsministeren til at forbyde hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, jf. § 10 i dyreværnsloven. Justitsministeren har indtil videre kun udnyttet denne hjemmel til at udstede bekendtgørelse nr. 748 af 14. november 1991 om forbud mod hold af særligt farlige hunde (hunderacerne pit bull terrier og tosa).

Efter vedtagelsen af dyreværnsloven, som trådte i kraft den 1. september 1991, anmodede Justitsministeriet Dyreværnsrådet om en udtalelse om, hvorvidt der burde fastsættes yderligere regler i medfør af dyreværnslovens § 10. Spørgsmålet blev endvidere forelagt Det Dyreetiske Råd. Det Dyreetiske Råd har blandt andet foreslået, at der udarbejdes en liste over dyr, som det er forbudt at holde, fordi de er farlige. Endvidere har Det Dyreetiske Råd foreslået, at der laves en liste over dyr, der kun må holdes i bure eller lignende, som er sikkerheds- og dyreværnsmæssigt forsvarlige. Begge lister skal efter forslaget kunne revideres efter behov. Dyreværnsrådet har tiltrådt Det Dyreetiske Råds forslag.

På baggrund af rådenes udtalelser nedsatte Justitsministeriet i 1995 Arbejdsgruppen vedrørende hold af farlige dyr mv. Arbejdsgruppen har foreslået, at hold af dyr, der kan frembyde fare, forbydes. I samme forbindelse har arbejdsgruppen foreslået, at dyr, som kan skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, alene må holdes med politimesterens (politidirektørens) tilladelse. Arbejdsgruppen har i tilknytning hertil foreslået, at der oprettes et råd bestående af 3 uafhængige personer, som er eksperter på området. Efter arbejdsgruppens forslag skal rådet afgive udtalelse i sager herom og i øvrigt rådgive politimesteren (politidirektøren) i sager om tilladelser til zoologiske haver, jf. § 17, stk. 3, og i sager om indretning og drift mv. af dyrehandler, jf. § 18. Reglerne om zoologiske haver gennemgås nedenfor under pkt. 2.2., og reglerne om dyrehandler gennemgås under pkt. 2.3. Endelig foreslår arbejdsgruppen, at rådet skal rådgive Justitsministeriet ved udarbejdelse og revision af regler på disse områder.

2.2. Zoologiske haver mv.

Ifølge dyreværnslovens § 17, stk. 3, må zoologiske haver, dyreparker og lignende ikke oprettes uden politimesterens (politidirektørens) tilladelse. Justitsministeren kan fastsætte regler om indretning og drift af sådanne virksomheder samt om tilsyn.

De gældende regler om indretning og drift, herunder tilsyn med zoologiske haver og lignende, findes i bekendtgørelse nr. 361 af 23. august 1967. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af den tidligere dyreværnslov, lov nr. 256 af 27. maj 1950 om værn for dyr. Det fremgår af bekendtgørelsen, at tilladelse til oprettelse af zoologiske haver mv. meddeles af politiet, og at vilkår herfor fastsættes af politiet efter forhandling med kredsdyrlægen og efter nærmere fastsatte retningslinjer.

Justitsministeriet har senest ved cirkulæreskrivelse af 13. september 1993 til alle politimestre og politidirektøren meddelt, at ministeriet har udpeget to konsulenter, som er villige til at yde politiet og kredsdyrlægerne råd og vejledning i forbindelse med administrationen af bekendtgørelsen. Ordningen beror på konsulenternes frivillige indsats, og konsulenterne har ikke modtaget vederlag for deres rådgivning.

2.3. Dyrehandler mv.

Efter dyreværnslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., må erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr kun drives med politimesterens (politidirektørens) tilladelse. I medfør af dyreværnslovens § 18, stk. 2, kan justitsministeren fastsætte regler om indretning og drift af blandt andet disse virksomheder, herunder om uddannelseskrav til personalet og krav om tilsyn. Justitsministeriet nedsatte i 1993 en arbejdsgruppe, som har udarbejdet et udkast til regler om indretning og drift af dyrehandler.

I arbejdsgruppens udkast foreslås det, at vilkårene for en tilladelse til erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr skal fastsættes af politimesteren (politidirektøren) efter forhandling med kredsdyrlægen.

Arbejdsgruppen har endvidere foreslået, at der udpeges et særligt nævn bestående af 3 sagkyndige konsulenter, som kan afgive udtalelse i konkrete ansøgningssager og i øvrigt rådgive Justitsministeriet i sager af principiel karakter på dette område.

3. Justitsministeriets overvejelser

3.1. De eksisterende råd på dyreværnsområdet

De eksisterende råd på dyreværnsområdet er Det Dyreetiske Råd, Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd.

Med dyreværnsloven (lov nr. 386 af 6. juni 1991) blev justitsministeren bemyndiget til at nedsætte Det Dyreetiske Råd, jf. § 25, og Det særlige råd vedrørende dyreværnsspørgsmål, i daglig tale Dyreværnsrådet, jf. § 26.

Det Dyreetiske Råd har til opgave ud fra en etisk vurdering at følge udviklingen indenfor dyreværn. Rådet skal afgive udtalelse om spørgsmål inden for dyreværn og skal endvidere på ministerens begæring afgive udtalelse om særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyreværn.

Rådet består af en formand og 10 medlemmer, som er udpeget af justitsministeren. To af medlemmerne er udpeget efter udtalelse fra dyreværnsorganisationer, to efter udtalelse fra landbrugets organisationer og eet medlem efter udtalelse fra Forbrugerrådet.

Dyreværnsrådet skal rådgive ministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter dyreværnsloven og desuden afgive udtalelser om dyreværn.

Dette råd består af en formand og 2 andre medlemmer, der skal være særligt sagkyndige med hensyn til dyreværnsmæssige spørgsmål. Rådet udpeges af justitsministeren. De to medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis Landbrugsraadet og dyreværnsforeningerne. Rådet kan indhente udtalelser fra særligt sagkyndige, når en sags behandling forudsætter en sagkundskab, som rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.

Det Veterinære Sundhedsråd er nedsat i henhold til lov nr. 312 af 25. juni 1980 om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning. Rådet hører under Fødevareministeriet. Rådet afgiver udtalelse om veterinære spørgsmål på begæring af en offentlig myndighed eller af parter i straffesager og borgerlige sager, hvori der indgår spørgsmål om veterinære forhold. Rådet afgiver endvidere på begæring udtalelse om spørgsmål i relation til overtrædelse af dyreværnsloven.

Det Veterinære Sundhedsråd består af veterinærdirektøren og 5 andre medlemmer, hvoraf 3 medlemmer skal være lærere ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. To medlemmer skal være praktiserende dyrlæger.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de ovennævnte organer efter deres formål og sammensætning vil være mindre velegnede til at varetage de særlige hensyn, der gør sig gældende vedrørende de dyr, der berøres af dette forslag.

3.2. Lovforslaget

3.2.1. Rådet vedrørende hold af særlige dyr

Justitsministeriet kan tiltræde arbejdsgruppernes anbefaling af, at der etableres et centralt organ med sagkyndig viden om de særlige grupper af dyr, som er omfattet af dyreværnslovens § 10, § 17 og § 18.

De eksisterende råd på dyreværnsområdet har ikke dækket den del af loven, som vedrører zoologiske haver, dyrehandler og farlige dyr mv. Opgaver i relation til disse områder har som før nævnt hidtil været varetaget af 2 konsulenter, som frivilligt og vederlagsfrit har ydet rådgivning i forskellige konkrete sager. Der er imidlertid behov for en ordning af mere permanent karakter, og dette behov vil efter Justitsministeriets opfattelse kunne dækkes med nedsættelsen af det foreslåede råd.

Justitsministeriet er af den opfattelse, at rådets medlemmer bør være uafhængige sagkyndige frem for interesserepræsentanter, og at sådan sagkyndig ekspertise kan tilgodeses ved, at der udpeges 3 medlemmer. Rådet vil herudover kunne indhente sagkundskab udefra i sager, hvor der måtte være behov for det.

3.2.2. Adgang til hold af særlige dyr

Det Dyreetiske Råd og Arbejdsgruppen vedrørende hold af farlige dyr mv. har som nævnt under pkt. 2.1. foreslået, at justitsministeren i henhold til bemyndigelsen i § 10 forbyder hold af farlige dyr.

Som nævnt under pkt. 1. er det besluttet, at der i tilknytning til dette lovforslag udarbejdes en bekendtgørelse i medfør af lovens § 10, hvorefter hold af visse dyr forbydes. Reglerne herom vil blive udformet med overgangsordninger for så vidt angår de dyr, som allerede holdes. Efter § 10 er der mulighed for at forbyde såvel hold af farlige dyr, som hold af dyr, der kan skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.

Bekendtgørelsen vil indeholde forbud mod hold af farlige dyr, eksempelvis store kattedyr som løver, tigre, leoparder mv., bjørne, ulve, krokodiller og giftslanger. Herudover kan det overvejes, om der i øvrigt findes dyr, som bør være omfattet af et sådant forbud, enten fordi de kan skabe frygt, eller fordi de vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde. Det er Justitsministeriets opfattelse, at det foreslåede råd vil være egnet til at yde ministeriet bistand ved udarbejdelse og senere revision af sådanne regler.

I tilknytning til forslaget om forbud mod hold af farlige dyr har Det Dyreetiske Råd som nævnt under pkt. 2.1. endvidere foreslået, at der laves regler om, at dyr, der ikke er reelt farlige for mennesker, men som kan fremkalde frygt, kun må holdes i bure eller lignende, som er sikkerhedsmæssigt og dyreværnsmæssigt forsvarlige.

Sådanne regler vil kunne udarbejdes i henhold til den gældende bestemmelse i dyreværnslovens § 4, stk. 1, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og opholdsrum samt om inventaret heri, herunder at opholdsrum og inventar skal godkendes, før det tages i brug.

I forbindelse med, at Justitsministeriet udarbejder regler om forbud mod hold af visse af de dyr, der er omfattet af § 10, er det hensigten at fastsætte regler i henhold til § 4, stk. 1, om krav til opholdsrum mv. for de dyr, der i øvrigt er omfattet af § 10.

Justitsministeriet finder, at det foreslåede råd ligeledes bør kunne afgive udtalelse i forbindelse med udarbejdelse og revision af sådanne regler i henhold til § 4, stk. 1.

Arbejdsgruppen vedrørende hold af farlige dyr mv. har foreslået, at hold af dyr, som kan skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde, alene må ske med politimesterens (politidirektørens) tilladelse.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at en tilladelsesordning udover at fremstå som ganske bureaukratisk ville indebære en uforholdsmæssig stor administrativ belastning for politiet, og at de dyreværnsmæssige hensyn, som en sådan ordning ville tilgodese, kan varetages ved at udnytte den gældende bemyndigelse i § 4, stk. 1, som nævnt ovenfor.

3.2.3. Aflivning af dyr

Justitsministeriet foreslår, at der skabes en adgang for politimesteren (politidirektøren) til at træffe afgørelse om aflivning af dyr, der holdes i strid med regler fastsat i medfør af § 10, stk. 1, dvs. dyr, som det er forbudt at holde.

Efter den foreslåede bestemmelse, må sådan afgørelse imidlertid kun træffes, når det i det konkrete tilfælde skønnes nødvendigt at aflive et dyr. Det er således hensigten, at politimesteren (politidirektøren) eventuelt i samarbejde med ejeren af dyret først skal forsøge at afsætte dyret til anden side, eksempelvis til en zoologisk have eller lignende.

Aflivning skal i givet fald foretages af en dyrlæge.

4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget indebærer, at der inden for Justitsministeriets ressort oprettes et råd, som blandt andet skal varetage opgaver, der hidtil har været udført vederlagsfrit at to frivillige konsulenter.

De samlede årlige omkostninger i forbindelse med det foreslåede råd anslås at udgøre ca. 250.000 kr. Beløbet inkluderer løn til rådets medlemmer, herunder vederlag for sekretærbistand fra Justitsministeriet, udgifter til rejser i forbindelse med besigtigelser, udgifter til sagkyndig bistand, omkostninger i forbindelse med udgivelse af årsberetning og omkostninger forbundet med rådets medvirken ved udarbejdelse af generelle regler.

Udgiften afholdes inden for Justitsministeriets gældende bevillingsmæssige rammer.

5. Lovforslagets miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke af have miljømæssige konsekvenser. Forslaget skønnes endvidere ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for de berørte virksomheder.

6. Lovforslagets EU-retlige aspekter

Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.

7. Hørte myndigheder og interesseorganisationer

Lovforslaget har været sendt til høring hos Dyreværnsrådet, Det Veterinære Sundhedsråd, Landbrugsrådet, Det Dyreetiske Råd, Vildtforvaltningsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Rådet for Dyreforsøg, Den Danske Dyrlægeforening, Landsforeningen Komiteen mod Dyreforsøg, Nordisk Samfund til Bekæmpelse af Misbrug af Dyr, Dyreværnsforeningen Freja, Dansk Dyreværn Århus, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr, Dyrefondet, Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn, Dansk Pelsdyravlerforening, Fonden til Sygdomsbekæmpelse uden Dyreforsøg, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, Aktive Herpetologers Sammenslutning, Dansk Slangehold, Dyrenes Dags Komite, Landsforeningen til Oplysning om og Afskaffelse af Vivisektion i Danmark, Solveig Wagners initiativ til afskaffelse af dyreforsøg, Dansk Ornitologisk Forening, Foreningen mod Dyreforsøg, Per Jeppson, Exotiske Insekter, Danmarks Opdrætter- og Fremavls Forbund, Nordisk Herpetologisk Forening, Foreningen Knæleren, Danske Fugleforeninger, Lars Løventlow, Zoologisk Museum, Rektor Svend Andersen, Arbejdsgruppen vedrørende dyrehandler bestående af Dyrlæge dr.med.vet. Erik Eriksen, Lektor, lic.scient. Klaus Vestergaard og næstformand for Dyrehandlernes Brancheforening Hardy Hansen, Arbejdsgruppen om farlige dyr mv. bestående af Dyrlæge dr.med.vet Erik Eriksen, Direktør, dr.phil. Arne Schiøtz, Kredsdyrlæge Svend Johansen, Preben Ohm Svendsen og konsulent Birgit Sloth, Politimesterforeningen, Politidirektøren i København og Rigspolitichefen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen fastsætter en adgang for politimesteren (politidirektøren) til om fornødent at træffe afgørelse om aflivning af et dyr, som er omfattet af et forbud efter regler fastsat i medfør af stk. 1. Der henvises til de almindelige bemærkninger herom under pkt. 3.2.3.

Til nr. 2

Efter stk. 1 nedsættes et råd, der skal kunne afgive udtalelse til politimesteren (politidirektøren) og justitsministeren om spørgsmål vedrørende hold af farlige dyr mv., oprettelse af zoologiske haver mv. og drift af dyrehandler.

Stk. 2 indeholder bestemmelser om rådets sammensætning. Rådets medlemmer udpeges af justitsministeren for 3 år ad gangen. Rådets medlemmer skal have særlig sagkundskab vedrørende hold af de dyr, som er omfattet af § 10 i dyreværnsloven.

Stk. 3 giver mulighed for, at rådet kan indhente yderligere sagkundskab i sager, hvor der måtte opstå behov for det.

Stk. 4 bemyndiger justitsministeren til at fastsætte en forretningsorden for rådets virksomhed. Tilsvarende gælder for Dyreværnsrådet og Det Dyreetiske Råd.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2. og 3.2.1.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 1998.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighed.

Skriftlig fremsættelse (4. februar 1998)

Justitsministeren (Frank Jensen):

Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven.

(Lovforslag nr. L 179).

Formålet med lovforslaget er via nedsættelse af et råd bestående af dyreeksperter at sikre varetagelsen af især dyreværnsmæssige, men også sikkerhedsmæssige hensyn i forbindelse med hold af en række eksotiske, farlige og vilde dyr.

Indtil nu har to frivillige konsulenter ulønnet ydet politiet bistand i forbindelse med konkrete sager vedrørende sådanne dyr.

Lovforslaget indebærer, at der nu oprettes et råd bestående af 3 uvildige medlemmer med ekspertviden om disse dyr. Rådets opgave bliver blandt andet at hjælpe politiet i konkrete sager vedrørende eksempelvis privates hold af sådanne dyr. Endvidere skal rådet yde Justitsministeriet bistand i forbindelse med, at der med hjemmel i dyreværnslovens § 10 fastsættes regler om forbud mod hold af visse dyr, ligesom der i henhold til dyreværnslovens § 4, stk. 1, skal fastsættes regler om krav til bure og opholdsarealer mv. for andre dyr omfattet af lovens § 10. Rådet skal endvidere rådgive ministeriet i generelle sager på området.

Lovforslaget indeholder endvidere en bemyndigelse for politimesteren (politidirektøren) til om nødvendigt at træffe afgørelse om aflivning af eksempelvis et farligt dyr, som det forbydes at holde efter regler, der skal fastsættes i henhold til § 10 i dyreværnsloven.

Som et yderligere dyrevelfærdsmæssigt initiativ agter jeg ligeledes i indeværende samling at fremsætte lovforslag om forbedrede forhold for svin.

Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til det høje Tings velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen