Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 76

Forslag til Lov om Dansk Sprognævn

Fremsat af kulturministeren (Jytte Hilden)

den 20. november 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. april 1997

Lov nr. 320 af 14/05/1997

Den fulde tekst

Kapitel 1

Dansk Sprognævns opgaver

§ 1. Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning.

Stk. 2. Sprognævnet skal

1. indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser,

2. besvare sproglige spørgsmål fra myndigheder og offentligheden om det danske sprogs bygning og brug, herunder give vejledning i stavning og udtale af udenlandske navne,

3. udgive skrifter om dansk sprog, navnlig vejledninger i brugen af modersmålet, og samarbejde med terminologiorganer, ordbogsredaktioner og offentlige institutioner, der autoriserer eller registrerer stednavne, personnavne og varenavne.

Stk. 3. Dansk Sprognævn skal arbejde på videnskabeligt grundlag. I sit arbejde skal nævnet tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturel kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold.

Stk. 4. I sager, som vedrører forholdet til andre sprog, forhandler nævnet med tilsvarende organer i de pågældende lande. Nævnet skal især samarbejde med sprognævn og tilsvarende organer i Norden.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om grundlaget for Sprognævnets virksomhed.

§ 2. Dansk Sprognævn redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Heri offentliggøres den af nævnet fastlagte retskrivning.

Stk. 2. I forbindelse med udgivelse af nye udgaver af retskrivningsordbogen kan nævnet på egen hånd foretage ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter.

Stk. 3. Ændringer af principiel karakter kræver godkendelse af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren.

§ 3. Sprognævnet udsender hvert år en beretning om arbejdet. I beretningen eller på anden måde offentliggør nævnet mindst en gang om året et udvalg af de udtalelser, som det har afgivet i årets løb.

Kapitel 2

Dansk Sprognævns struktur

§ 4. Dansk Sprognævn består af et repræsentantskab, et arbejdsudvalg og et forsknings- og informationsinstitut.

§ 5. Repræsentantskabet træder sammen mindst en gang om året. Ved årsmødet, som holdes snarest muligt efter regnskabsårets udgang, forelægger formanden regnskabet og en beretning om arbejdet i det forløbne år samt forslag til en aktivitetsplan for det kommende år. Regnskab, beretning og aktivitetsplan skal godkendes af repræsentantskabet.

Stk. 2. Beretning og aktivitetsplan sendes derefter til Kulturministeriet.

§ 6. Repræsentantskabet består af indtil 30 medlemmer.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen af repræsentantskabet.

Stk. 3. Kulturministeren beskikker medlemmerne for 3 år ad gangen. Ingen kan beskikkes eller genbeskikkes til medlem af nævnet efter at være fyldt 70 år.

Stk. 4. Kulturministeren udpeger for 3 år ad gangen blandt repræsentantskabets medlemmer en formand og en næstformand, som tillige er formand og næstformand for det i § 7 omhandlede arbejdsudvalg. Formanden modtager et vederlag, som fastsættes af kulturministeren.

§ 7. Arbejdsudvalget behandler løbende sager af mere principiel karakter. Udvalget består af mindst 5 og højst 9 personer, hvoraf de 2 er repræsentantskabets formand og næstformand, jf. § 6, stk. 4. De øvrige vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer for 3 år ad gangen.

Stk. 2. Arbejdsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 8. Forsknings- og informationsinstituttet varetager det daglige forsknings-, rådgivnings- og oplysningsarbejde under ledelse af formanden. Derudover varetager instituttet sekretariatsopgaver for nævnets arbejdsudvalg og repræsentantskab.

Kapitel 3

Overgangs- og

ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 9. Loven træder i kraft den 1. august 1997. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 563 af 26. november 1981 om Dansk Sprognævn.

Stk. 2. Det første repræsentantskab beskikkes for perioden fra 1. august 1997 til 31. december 1999 i henhold til de regler, der fastsættes i medfør af § 6, stk. 2.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Dansk Sprognævns opgaver

§ 1. Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning.

Stk. 2. Sprognævnet skal:

1. Indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser.

2. Besvare sproglige spørgsmål fra myndigheder og offentligheden om det danske sprogs bygning og brug, herunder give vejledning i stavning og udtale af udenlandske navne.

3. Udgive skrifter om dansk sprog, navnlig vejledninger i brugen af modersmålet, og samarbejde med terminologiorganer, ordbogsredaktioner og offentlige institutioner, der autoriserer eller registrerer stednavne, personnavne og varenavne.

Stk. 3. Dansk Sprognævn skal arbejde på videnskabeligt grundlag. I sit arbejde skal nævnet tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturel kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold.

Stk. 4. I sager, som vedrører forholdet til andre sprog, forhandler nævnet med tilsvarende organer i de pågældende lande. Nævnet skal især samarbejde med sprognævn og tilsvarende organer i Norden.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om grundlaget for Sprognævnets virksomhed.

§ 2. Dansk Sprognævn redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Heri offentliggøres den af nævnet fastlagte retskrivning.

Stk. 2. I forbindelse med udgivelse af nye udgaver af retskrivningsordbogen kan nævnet på egen hånd foretage ændringer og ajourføringer af ikke-principiel karakter.

Stk. 3. Ændringer af principiel karakter kræver godkendelse af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren.

§ 3. Sprognævnet udsender hvert år en beretning om arbejdet. I beretningen eller på anden måde offentliggør nævnet mindst en gang om året et udvalg af de udtalelser, som det har afgivet i årets løb.

Kapitel 2

Dansk Sprognævns struktur

§ 4. Dansk Sprognævn består af et repræsentantskab, et arbejdsudvalg og et forsknings- og informationsinstitut.

§ 5. Repræsentantskabet træder sammen mindst en gang om året. Ved årsmødet, som holdes snarest muligt efter regnskabsårets udgang, forelægger formanden regnskabet og en beretning om arbejdet i det forløbne år samt forslag til en aktivitetsplan for det kommende år. Regnskab, beretning og aktivitetsplan skal godkendes af repræsentantskabet.

Stk. 2. Beretning og aktivitetsplan sendes derefter til Kulturministeriet.

§ 6. Repræsentantskabet består af indtil 30 medlemmer.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen af repræsentantskabet.

Stk. 3. Kulturministeren beskikker medlemmerne for 3 år ad gangen. Ingen kan beskikkes eller genbeskikkes til medlem af nævnet efter at være fyldt 70 år.

Stk. 4. Kulturministeren udpeger for 3 år ad gangen blandt repræsentantskabets medlemmer en formand og en næstformand, som tillige er formand og næstformand for det i § 7 omhandlede arbejdsudvalg. Formanden modtager et vederlag, som fastsættes af kulturministeren.

§ 7. Arbejdsudvalget behandler løbende sager af mere principiel karakter. Udvalget består af mindst 5 og højst 9 personer, hvoraf de 2 er repræsentantskabets formand og næstformand, jf. § 6, stk. 4. De øvrige vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer for 3 år ad gangen.

Stk. 2. Arbejdsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 8. Forsknings- og informationsinstituttet varetager det daglige forsknings-, rådgivnings- og oplysningsarbejde under ledelse af formanden. Derudover varetager instituttet sekretariatsopgaver for nævnets arbejdsudvalg og repræsentantskab.

Kapitel 3

Overgangs- og

ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 9. Loven træder i kraft den 1. august 1997. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 563 af 26. november 1981 om Dansk Sprognævn.

Stk. 2. Medlemmer af Dansk Sprognævn, herunder nævnets formand og næstformand, der er beskikket i henhold til bekendtgørelse nr. 563 af 26. november 1981, bevarer deres medlemskab, henholdsvis formandskab og næstformandskab, indtil beskikkelsesperiodens udløb den 31. december 1999, medmindre andet fremgår af de regler, der fastsættes i medfør af § 6, stk. 2.

Bemærkninger til lovforslaget

Baggrunden for lovforslaget

Dansk Sprognævn og dansk retskrivning har hidtil været reguleret ved to bekendtgørelser om retskrivning (nr. 24 af 27. feb. 1892 om retskrivningen og nr. 128 af 22. marts 1948 om ændringer i retskrivningen) og bekendtgørelse nr. 563 af 26. nov. 1981 om Dansk Sprognævn. Disse bekendtgørelser har ikke haft direkte lovhjemmel.

Undervisningsministeriet har gennem længere tid arbejdet med tanken om revision af bestemmelserne om retskrivning inden for undervisningsområdet med henblik på en modernisering og regelsanering af disse bestemmelser. Det har indgået i disse planer, at reguleringen af retskrivningen gennem lovbestemmelser skal være af generel karakter, mens den detaljerede regulering skal finde sted i den retskrivningsordbog, der udgives af Dansk Sprognævn.

Undervisningsministeriets planer har aktualiseret Kulturministeriets overvejelser om revision af bestemmelserne om Dansk Sprognævn. Det indgår bl.a. i disse overvejelser at præcisere Sprognævnets formålsbestemmelse, at fastlægge nævnets normerende opgave og at understrege, at principielle ændringer af retskrivningen kræver godkendelse af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren.

Med lovforslaget skabes der nu udtrykkelig lovhjemmel for Dansk Sprognævns virksomhed, idet der herved er lagt vægt på, at bestemmelserne om Dansk Sprognævn har virkning over for borgerne.

De spørgsmål, som nu er taget op til fornyet overvejelse, er dels Sprognævnets opgaver, herunder den mere normative side af virksomheden, dels dets sammensætning og struktur.

Hovedformålet med lovforslaget er fastlæggelsen af Sprognævnets normerende funktion , som nu skal ses i sammenhæng med Undervisningsministeriets forslag til lov om dansk retskrivning. Undervisningsministeriets lovforslag fastslår, at dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn og offentliggøres i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog. Undervisningsministeriets lovforslag afløser de to bekendtgørelser om retskrivning.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1-4

Beskrivelsen af Sprognævnets opgavevaretagelse afviger ikke væsentligt fra bekendtgørelsens bestemmelser herom. Bestemmelsen indeholder dog en fastlæggelse af Sprognævnets normerende funktion, jf. bemærkningerne ovenfor.

I denne sammenhæng finder ministeriet det ønskeligt at understrege, at Sprognævnet arbejder på videnskabeligt grundlag og i sit arbejde tager hensyn til både traditions- og sprogbrugsprincippet (jf. bemærkningerne nedenfor til § 1, stk. 5).

Sprognævnets samarbejde med andre lande omfatter især udveksling af erfaringer, oplysninger og råd om nye ord. I denne sammenhæng samarbejdes der specielt med det norske og svenske sprognævn.

Til stk. 5

Det foreslås at give kulturministeren hjemmel til i bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om grundlaget for Sprognævnets virksomhed. De retskrivningsregler, der fastlægges af Dansk Sprognævn, skal fastlægges i overensstemmelse med visse hovedprincipper for retskrivningen og publiceres i eller i tilknytning til den retskrivningsordbog, der udgives af Sprognævnet.

Efter udtalelse fra Sprognævnet bygger dansk retskrivning på to hovedprincipper, et traditionsprincip og et sprogbrugsprincip.

Efter traditionsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, der har været gældende siden bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892, og som er kommet til udtryk i de retskrivningsordbøger, som Dansk Sprognævn har udgivet.

Efter sprogbrugsprincippet skrives ord og ordformer i dansk i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug.

Efter traditionsprincippet ligger stavemåderne af det eksisterende ordforråd principielt fast, bortset fra justeringer som følge af sprogbrugsprincippet. Et element i traditionsprincippet er princippet om, at fremmedord, der er blevet almindelige i dansk, skrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for oprindelig danske ord og ældre låne- og fremmedord i dansk.

Til § 2

Til stk. 1

Det fastslås i lovforslagets § 1, at Sprognævnet fastlægger den danske retskrivning. Den retskrivningsordbog, som Sprognævnet udgiver, skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning mv. For så vidt angår de nærmere bestemmelser herom henvises til Undervisningsministeriets lovforslag om dansk retskrivning.

Til stk. 2 og 3

Spørgsmålet om ændringer og ajourføringer af retskrivningsordbogen har været drøftet med Undervisningsministeriet.

Man er i denne sammenhæng blevet enige om, at ved nye udgaver af retskrivningsordbogen skal ændringer af principiel karakter godkendes af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren. Kravet om indhentet udtalelse fra undervisningsministeren skal ses i sammenhæng med Undervisningsministeriets forslag til lov om dansk retskrivning og dermed med forholdet til undervisningsområdet. Ændringer af denne type skal være af mere gennemgribende eller systematisk karakter og kunne eksempelvis være forslag til indførelse af ny tegnsætning, afskaffelse af stumme h'er og d'er, genindførelse af store bogstaver i navneord, konsekvent fordanskning af fremmedords stavning eller ændring af endelsen »tion«/»sion« til »sjon« eller endelsen »ium« til »ie« (i fx gymnasium og planetarium).

Ændringer af ikke-principiel karakter kan foretages af Sprognævnet på egen hånd. Dansk Sprognævn har således bemyndigelse til at foretage justeringer af enkeltords stavemåder og bøjningsformer og ændringer, der ikke er gennemgribende eller systematiske.

For så vidt angår vurderingen af en ændrings karakter må det forudsættes, at dette spørgsmål har været drøftet i repræsentantskabet.

Til § 3

Til stk. 1

Sprognævnet afgiver løbende udtalelser om sproglige spørgsmål (Sprognævnet besvarer ca. 13.000 spørgsmål om året fra offentlige myndigheder, private virksomheder og enkeltpersoner mv.). Den årlige beretning indeholder først og fremmest de udtalelser, der vedrører registrering af ordmærker (varemærker), mens et udvalg af andre typer udtalelser offentliggøres i nævnets tidskrift »Nyt fra Sprognævnet«, som udkommer 4 gange om året. Hertil kommer, at Sprognævnet i nærmeste fremtid vil påbegynde elektronisk publicering af sine udtalelser, herunder i forbindelse med Kulturnet Danmark.

Til § 4

Til stk. 1

Sprognævnets struktur har hidtil bestået af et nævn, et arbejdsudvalg og et sekretariat. Med ændringerne har ministeriet ønsket at bibeholde Dansk Sprognævn som institutionens navn og i øvrigt lade strukturen følge sædvanlige principper med et repræsentantskab og et arbejdsudvalg. Hertil kommer, at det oprindelige sekretariat varetager både forsknings-, rådgivnings- og informationsarbejde, hvorfor man har fundet betegnelsen forsknings- og informationsinstitut mere dækkende for dets arbejde.

Denne betegnelse er med til at understrege arbejdets forskningsmæssige karakter og videnskabelige grundlag og hænger også sammen med, at nævnet har haft status som en sektorforskningsinstitution, og nu dækkes af lov nr. 227 af 27. marts 1996 om forskning ved arkiver, biblioteker, museer mv.

Sprognævnet vil således fremover bestå af et repræsentantskab, et arbejdsudvalg og et forsknings- og informationsinstitut.

Til § 5

Til stk. 1

Repræsentantskabets opgaver omfatter stillingtagen til institutionens virksomhed i form af regnskaber, beretninger og arbejdsplaner for det forgangne og kommende år. Endvidere drøfter repræsentantskabet de overordnede sprogpolitiske spørgsmål, herunder eksempelvis spørgsmålet om tegnsætning og andre forhold af principiel karakter.

Repræsentantskabet bliver orienteret om og får tilsendt alt materiale, der tilgår og behandles i arbejdsudvalget. Det forudsættes, at repræsentantskabets medlemmer har møde- og taleret ved arbejdsudvalgets møder.

Til § 6

Til stk. 1

Det har tidligere været overvejet at begrænse antallet af repræsentanter i nævnet/repræsentantskabet. I lovforslaget lægges der op til en bevaring af nævnets brede sammensætning under hensyntagen til, at nævnets normerende funktion nødvendiggør en fastholdelse af den hidtidige brede repræsentation.

Til stk. 2

For at kunne foretage nødvendige justeringer uden lovændringer lægges der op til, at de nærmere detaljer om, hvilke institutioner, organisationer mv. der udpeger medlemmer til Sprognævnet, skal fremgå af en særskilt bekendtgørelse. Ud over enkelte suppleringer, herunder EU-sprogtjenesterne, lægges der ikke op til væsentlige ændringer i forhold til den gældende ordning, jf. den gældende bekendtgørelse i bilag 1.

Til stk. 4

Formandens vederlag fastsættes efter regler, der fremgår af Finansministeriets bestemmelser herom.

Til § 7

Til stk. 1 og 2

Arbejdsudvalgets arbejdsopgaver omfatter fortrinsvis principielle spørgsmål om retskrivningsordbogen og alt stof, der offentliggøres af Dansk Sprognævn, samt spørgsmål om forståelsen af ord og betegnelser i kontrakter, policer og andre juridiske dokumenter. Herudover varetages overordnede spørgsmål om administration og personaleforhold.

Arbejdsudvalget fastsætter selv regler og procedurer for sit arbejde, jf. dog ovenfor bemærkningerne til § 5, stk. 1.

Til § 8

Til stk. 1

Forsknings- og informationsinstituttet består hovedsagelig af videnskabeligt uddannet personale, der er ansat i forsker- og seniorforskerstillinger.

Instituttet består i dag af 6 videnskabelige medarbejdere (forskere og seniorforskere), en bibliotekaruddannet informationsmedarbejder, 2 deltidsansatte kontormedarbejdere og 2-3 timelønnede studentermedhjælpere.

Til § 9

Til stk. 1 og 2

Af praktiske årsager er ikrafttrædelsestidspunktet sat til 1. august 1997. I henhold til bekendtgørelsen (bilag 1) beskikkes medlemmer, formand og næstformand for en treårig periode. Indeværende periode udløber pr. 31. december 1996. De medlemmer, herunder også formand og næstformand, der beskikkes for den kommende periode fra 1. januar 1997 - 31. december 1999, vil blive siddende til periodens udløb, medmindre andet fremgår af de regler, der fastsættes i medfør af § 6, stk. 2.

Skriftlig fremsættelse

Kulturministeren (Jytte Hilden):

Hermed tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:

Forslag til lov om Dansk Sprognævn.

(Lovforslag nr. L 76).

Kulturministeriet og Undervisningsministeriet har samarbejdet om at udforme et nyt regelgrundlag for dansk retskrivning og Dansk Sprognævn. De to lovforslag har en fælles berøringsflade, og derfor fremsættes dette lovforslag om Dansk Sprognævn parallelt og koordineret med Undervisningsministeriets lovforslag om retskrivningen.

Undervisningsministeriets planer om at revidere bestemmelserne om retskrivning indenfor undervisningsområdet med henblik på en modernisering og regelsanering har aktualiseret tidligere overvejelser om en ny udformning af bestemmelserne om Dansk Sprognævn.

Dansk Sprognævn har hidtil været reguleret ved en bekendtgørelse, der ikke har haft direkte lovhjemmel. Dette må anses for uheldigt, under hensyn til at institutionen udøver en virksomhed, der har virkning over for borgerne. Dette forhold understreges ved lovforslaget, og gør en egentlig lovregulering nødvendig.

Lovforslaget fastlægger Sprognævnets normerende funktion som det organ, der fastsætter dansk retskrivning og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog, og det understreges, at nævnet arbejder på videnskabeligt grundlag.

Det præciseres, at ændringer af retskrivningen af principiel karakter kræver godkendelse af kulturministeren efter samråd med undervisningsministeren.

Lovforslaget fastlægger endvidere Sprognævnets struktur, således at det præciseres, at det skal bestå af et bredt sammensat repræsentantskab, et arbejdsudvalg og et forsknings- og informationsinstitut. Repræsentantskabets brede sammensætning med repræsentanter for læreanstalter, myndigheder og organisationer bevares under hensyn til det ønskelige i at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for nævnets virksomhed.

Overordnede spørgsmål vedrørende institutionens drift, herunder beretning og arbejdsplan, og overordnede sprogpolitiske spørgsmål behandles af repræsentantskabet. Løbende sager af mere principiel karakter varetages af arbejdsudvalget og det daglige forsknings- og oplysningsarbejde varetages af instituttet.

Lovforslaget vil således i sammenhæng med undervisningsministerens lovforslag om retskrivningen skabe et tidsvarende lovgrundlag for en virksomhed af væsentlig betydning for den kulturelle udvikling.

Jeg skal herefter anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Bilag 1

Ministeriet for Kulturelle Anliggenders bekendtgørelse nr. 563 af 26. november 1981

Bekendtgørelse om Dansk Sprognævn

§ 1. Dansk Sprognævn har til opgave på videnskabeligt grundlag at give myndighederne og offentligheden råd og oplysning om det danske sprog. I sager, som vedrører forholdet til andre sprog, forhandler det med tilsvarende organer i de pågældende lande.

§ 2. Af nævnets opgaver fremhæves følgende:

1. At følge det danske sprogs udvikling, navnlig ved at indsamle og registrere nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser.

2. At besvare sproglige spørgsmål fra myndighederne og offentligheden, herunder at give vejledning i stavning og udtale af udenlandske navne.

3. At redigere og udgive en dansk retskrivningsordbog.

4. At udgive skrifter om dansk sprog, navnlig vejledninger i brugen af modersmålet.

5. At samarbejde med terminologiorganer, med ordbogsredaktioner og med offentlige institutioner, der autoriserer eller registrerer stednavne, personnavne og varenavne.

6. At samarbejde med sprognævn og tilsvarende organer i Norden.

§ 3. Dansk Sprognævn består af mindst 22 og højst 27 medlemmer. De 22 udpeges af følgende: Ministeriet for Kulturelle Anliggender, Statsministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Statens Informationstjeneste, Rektorkollegiet, Stednavneudvalget, Danmarks Radio, Det Danske Akademi, Danske Dagblades Forening, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Dansklærerforeningen, Danmarks Lærerforening, Dansk Skuespiller Forbund og Foreningen Norden. Hver udpeger 1 repræsentant, med undtagelse af Rektorkollegiet, der udpeger 5, som alle skal være sagkyndige, og hvoraf højst 2 må repræsentere samme højere læreanstalt, og Dansklærerforeningen, der udpeger 2 repræsentanter, som skal repræsentere henholdsvis seminarierne og gymnasieskolen. Danmarks Lærerforenings repræsentant skal repræsentere folkeskolen. Derudover kan nævnet indstille højst 5 medlemmer eller repræsentanter for andre institutioner end de ovenfor nævnte.

Stk. 2. Ministeren for kulturelle anliggender beskikker medlemmerne for 3 år ad gangen.

Stk. 3. Ingen kan beskikkes eller genbeskikkes til medlem af nævnet efter at være fyldt 70 år.

Stk. 4. Ministeren for kulturelle anliggender udpeger for 3 år ad gangen en formand og en næstformand, som tillige er formand og næstformand for det i § 6 omhandlende arbejdsudvalg. Formanden oppebærer et vederlag, som fastsættes af ministeren for kulturelle anliggender.

§ 4. Nævnet træder sammen mindst en gang om året. Ved årsmødet, som holdes snarest muligt efter regnskabsårets udgang, forelægger formanden regnskabet og en beretning om arbejdet i det forløbne år.

Stk. 2. Beretning og regnskab sendes derefter til Ministeriet for Kulturelle Anliggender. Regnskabsåret er kalenderåret.

Stk. 3. Regnskabet revideres og decideres efter reglerne for statens regnskabsvæsen.

§ 5. Nævnet udsender hvert år en trykt beretning om arbejdet. Heri bringes et udvalg af de udtalelser, som nævnet har afgivet i årets løb.

§ 6. Vigtigere sager behandles af et arbejdsudvalg. Dette består af mindst 5 og højst 9 personer, hvoraf de 2 er nævnets formand og næstformand, jf. § 3, stk. 4. De øvrige vælges af og blandt nævnets medlemmer for 3 år ad gangen.

Stk. 2. Arbejdsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, som godkendes af ministeren for kulturelle anliggender.

Stk. 3. Nævnets daglige arbejde varetages af et sekretariat under ledelse af formanden.

§ 7. Denne bekendtgørelse træder i stedet for Ministeriet for Kulturelle Anliggenders bekendtgørelse nr. 25 af 8. februar 1967.

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den l. januar 1982.

Stk. 2. Medlemmer af Dansk Sprognævn, der er beskikket i henhold til bekendtgørelse nr. 25 af 8. februar 1967, bevarer deres medlemskab indtil 31. december 1981.

Ministeriet for Kulturelle Anliggender, den 26. november 1981

LISE ØSTERGAARD

/ Lise Roepstorff

Efter 2. behandling den 3. april 1997

Kapitel 1

Dansk Sprognævns opgaver

§ 1. Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning.

Stk. 2. Sprognævnet skal

1. indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser,

2. besvare sproglige spørgsmål fra myndigheder og offentligheden om det danske sprogs bygning og brug, herunder give vejledning i stavning og udtale af udenlandske navne,

3. udgive skrifter om dansk sprog, navnlig vejledninger i brugen af modersmålet, og samarbejde med terminologiorganer, ordbogsredaktioner og offentlige institutioner, der autoriserer eller registrerer stednavne, personnavne og varenavne.

Stk. 3. Dansk Sprognævn skal arbejde på videnskabeligt grundlag. I sit arbejde skal nævnet tage hensyn til sprogets funktion som bærer af tradition og kulturel kontinuitet og som spejl af samtidens kultur og samfundsforhold.

Stk. 4. I sager, som vedrører forholdet til andre sprog, forhandler nævnet med tilsvarende organer i de pågældende lande. Nævnet skal især samarbejde med sprognævn og tilsvarende organer i Norden.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om grundlaget for Sprognævnets virksomhed.

§ 2. Dansk Sprognævn redigerer og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. Heri offentliggøres den af nævnet fastlagte retskrivning.

Stk. 2. I forbindelse med udgivelse af nye udgaver af retskrivningsordbogen kan nævnet på egen hånd foretage ændringer og ajourføringer af ikkeprincipiel karakter.

Stk. 3. Ændringer af principiel karakter kræver godkendelse af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren.

§ 3. Sprognævnet udsender hvert år en beretning om arbejdet. I beretningen eller på anden måde offentliggør nævnet mindst en gang om året et udvalg af de udtalelser, som det har afgivet i årets løb.

Kapitel 2

Dansk Sprognævns struktur

§ 4. Dansk Sprognævn består af et repræsentantskab, et arbejdsudvalg og et forsknings- og informationsinstitut.

§ 5. Repræsentantskabet træder sammen mindst en gang om året. Ved årsmødet, som holdes snarest muligt efter regnskabsårets udgang, forelægger formanden regnskabet og en beretning om arbejdet i det forløbne år samt forslag til en aktivitetsplan for det kommende år. Regnskab, beretning og aktivitetsplan skal godkendes af repræsentantskabet.

Stk. 2. Beretning og aktivitetsplan sendes derefter til Kulturministeriet.

§ 6. Repræsentantskabet består af indtil 30 medlemmer.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen af repræsentantskabet.

Stk. 3. Kulturministeren beskikker medlemmerne for 3 år ad gangen. Ingen kan beskikkes eller genbeskikkes til medlem af nævnet efter at være fyldt 70 år.

Stk. 4. Kulturministeren udpeger for 3 år ad gangen blandt repræsentantskabets medlemmer en formand og en næstformand, som tillige er formand og næstformand for det i § 7 omhandlede arbejdsudvalg. Formanden modtager et vederlag, som fastsættes af kulturministeren.

§ 7. Arbejdsudvalget behandler løbende sager af mere principiel karakter. Udvalget består af mindst 5 og højst 9 personer, hvoraf de 2 er repræsentantskabets formand og næstformand, jf. § 6, stk. 4. De øvrige vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer for 3 år ad gangen.

Stk. 2. Arbejdsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 8. Forsknings- og informationsinstituttet varetager det daglige forsknings-, rådgivnings- og oplysningsarbejde under ledelse af formanden. Derudover varetager instituttet sekretariatsopgaver for nævnets arbejdsudvalg og repræsentantskab.

Kapitel 3

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 9. Loven træder i kraft den 1. august 1997. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 563 af 26. november 1981 om Dansk Sprognævn.

Stk. 2. Det første repræsentantskab beskikkes for perioden fra 1. august 1997 til 31. december 1999 i henhold til de regler, der fastsættes i medfør af § 6, stk. 2.

Officielle noter

Ingen