Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 122

Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 11. december 1996

Vedtaget ved tredjebehandling den 27. februar 1997

Lov nr. 190 af 12/03/1997

Den fulde tekst

§ 1. Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande

til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og

formueskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er

optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i artikel 31.

Stk. 3. Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskatter, skal ophøre at have virkning efter bestemmelserne i artikel 31, stk. 4, i overenskomsten af 23. september 1996.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Overenskomst

mellem

de nordiske lande

til undgåelse af dobbeltbeskatning

for så vidt angår

indkomst- og formueskatter

Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre samt regeringerne i Finland, Island, Norge og Sverige,

der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter,

der konstaterer, at for så vidt angår Færøerne de sagsområder, som omfattes af denne aftale, selv i forhold til udlandet henhører under Færøernes selvstyrekompetence,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en eller flere af de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter 1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, samt skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er:

a) I Danmark:

1) indkomstskatten til staten,

2) den kommunale indkomstskat,

3) den amtskommunale indkomstskat, og

4) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,

(herefter omtalt som »dansk skat«);

b) På Færøerne:

1) skatten til landskassen,

2) skatten til kommunerne,

3) kirkeskatten,

4) udbytteskatten,

5) royaltyskatten,

6) renteskatten, og

7) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,

(herefter omtalt som »færøsk skat«);

c) I Finland:

1) de statslige indkomstskatter,

2) indkomstskat for selskaber,

3) kommunalskatten,

4) kirkeskatten,

5) kildeskatten på renteindkomst

6) kildeskatten for begrænset skattepligtige, og

7) den statslige formueskat,

(herefter omtalt som »finsk skat«);

d) I Island:

1) indkomstskat til staten,

2) den særlige indkomstskat til staten,

3) den kommunale indkomstskat,

4) formueskat til staten,

5) den særlige formueskat til staten, og

6) indkomst- og formueskatter for pengeinstitutter,

(herefter omtalt som »islandsk skat«);

e) I Norge:

1) indkomst- og formueskatten til staten,

2) indkomst- og formueskatten til kommunerne,

3) indkomstskatten til fylkene,

4) fællesskatten til skattefordelingsfonden,

5) skatterne i henhold til petroleumsskatteloven, og

6) afgiften til staten af honorarer til udenlandske kunstnere,

(herefter omtalt som »norsk skat«);

f) I Sverige:

1) indkomstskatten til staten, herunder sømandsskatten og kuponskatten,

2) den særlige indkomstskat for bosatte i udlandet,

3) den særlige indkomstskat for artister m.fl. bosat i udlandet,

4) »expansionsmedelsskatten«,

5) den kommunale indkomstskat, og

6) formueskatten til staten,

(herefter omtalt som »svensk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller af hovedsagelig samme art, der efter overenskomstens undertegnelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. For Danmarks og Færøernes vedkommende finder overenskomsten desuden anvendelse på en sådan almen skat på formue, som Danmark respektive Færøerne måtte indføre efter undertegnelsen af overenskomsten. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner 1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

a) »kontraherende stat« betyder Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige; udtrykket omfatter tillige det i det danske rige selvstyrende folkesamfund Færøerne; i det omfang bestemmelserne i overenskomsten alene vedrører forholdet mellem Danmark og Færøerne anvendes udtrykkene »en del af riget« og »den anden del af riget«, alt efter sammenhængen;

udtrykket omfatter også ethvert område beliggende uden for de respektive staters territorialfarvande, inden for hvilket denne stat ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten har rettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dennes undergrund;

»Danmark« omfatter ikke Færøerne og Grønland; »Finland« omfatter for så vidt angår den finske kommunalskat ikke landskabet Åland; »Norge« omfatter ikke Svalbard (herunder Bjørnøen), Jan Mayen og de norske områder (»bilande«) uden for Europa;

b) »person« omfatter en fysisk person, et selskab og en personsammenslutning;

c) »selskab« betyder en juridisk person eller anden sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

d) »personsammenslutninger« betyder sammenslutning, som ikke beskattes som selvstændigt skattesubjekt;

e) »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i en anden kontraherende stat« betyder et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat;

f) »fast ejendom« har den betydning som udtrykket har i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende; udtrykket omfatter dog altid tilbehør til den faste ejendom, levende og dødt inventar i landbrug og skovbrug, bygninger, rettigheder, på hvilke bestemmelserne i privatretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom samt ret til variable eller faste vederlag for udnyttelse af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilde eller anden naturforekomst;

g) »statsborger« betyder en fysisk person, der har statsborgerskab i en kontraherende stat; en fysisk person, som er dansk statsborger og som er hjemmehørende på Færøerne i henhold til hjemmestyreloven anses, ved anvendelsen af overenskomsten, kun at have statsborgerskab på Færøerne; udtrykket omfatter også selskaber og personsammenslutninger, der består i kraft af gældende lovgivning i en kontraherende stat;

h) »international trafik« betyder transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i en anden kontraherende stat;

i) »interessefællesskab« betyder tilfælde, hvor et foretagende direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af et andet foretagende eller ejer en væsentlig del af dette andet foretagendes kapital, eller hvor samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af foretagendet eller ejer en væsentlig del af disse foretagenders kapital.

j) »kompetente myndighed« betyder:

1) i Danmark: skatteministeren,

2) på Færøerne: landsstyremanden for finansanliggender,

3) i Finland: finansministeriet,

4) i Island: finansministeren,

5) i Norge: finans- og toldministeren,

6) i Sverige: finansministeren,

eller det befuldmægtigede ombud eller den myndighed i enhver af disse stater, til hvilken det overdrages af nogle af de ovennævnte eller andre at behandle spørgsmål vedrørende overenskomsten.

2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten skal til enhver tid ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i henhold til denne stats lovgivning om de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, og den betydning som udtrykket har i skattelovgivningen i denne stat skal gå forud for den betydning udtrykket måtte være tillagt i denne stats anden lovgivning.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted 1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium, og omfatter også denne stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder og offentlige institutioner. Udtrykket

a) omfatter ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue, og

b) omfatter personsammenslutning og dødsbo alene i det omfang deres indkomst henholdsvis formue beskattes i denne stat på tilsvarende måde som indkomst, som oppebæres, henholdsvis formue, som ejes, af en person, der er hjemmehørende der.

2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de pågældende kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Såfremt en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, skal personen anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted 1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygnings-, anlægs-, installations- eller monteringsprojekt, eller virksomhed, der består i planlægning, kontrol, rådgivning eller anden hjælpende personaleindsats i forbindelse med et sådant projekt, udgør et fast driftssted, men kun såfremt projektet eller virksomheden varer i mere end 12 måneder i en kontraherende stat.

4. Ved beregning af den tid, som omhandles i stykke 3, anses virksomhed, som udøves af et foretagende, som har interessefællesskab med et andet foretagende, for udøvet af det foretagende, som det har interessefællesskab med, såfremt virksomheden i væsentlig grad er af samme art som den virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver, og begge foretagenders virksomhed vedrører samme projekt.

5. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel anses udtrykket »fast driftssted« for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende karakter;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i litra a) - e) nævnte aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller hjælpende karakter.

6. Uanset bestemmelserne i stykke l og 2 skal et foretagende i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 7, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet. Dette gælder dog ikke, såfremt denne persons virksomhed er begrænset til sådanne aktiviteter, som er nævnt i stykke 5, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat, at disse personer handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer.

8. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i en anden kontraherende stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom 1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Bestemmelserne i stykke l skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

3. Såfremt besiddelse af aktier eller andre andele i et selskab, hvis væsentligste formål er at eje fast ejendom, berettiger indehaveren af aktierne eller andelene til at benytte fast ejendom, der ejes af selskabet, kan indkomst, som oppebæres ved direkte brug, ved udleje eller ved enhver anden anvendelse af sådan brugsret, beskattes i den kontraherende stat, hvori den faste ejendom er beliggende.

4. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Indkomst ved erhvervsvirksomhed 1. Indkomst ved erhvervsvirksomhed, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets indkomst beskattes i denne anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af de berørte kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den indkomst, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds indkomst skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder omkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den indkomst, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede indkomst mellem dets forskellige afdelinger, udelukker intet i stykke 2 denne kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige indkomst på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Indkomst henføres ikke til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted foretager indkøb af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den indkomst, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor indkomst ved erhvervsvirksomhed omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart 1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

2. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer ved brug, vedligeholdelse eller udleje af containere (herunder anhængere og andet materiel til transport af containere), som anvendes til transport af gods eller varer, kan kun beskattes i denne kontraherende stat, medmindre containerne udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat.

3. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal også finde anvendelse på indkomst, som oppebæres ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender 1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af et foretagende i en anden kontraherende stat, eller ejer en del af dette foretagendes kapital, eller

b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i en anden kontraherende stat, eller ejer en del af disse foretagenders kapital,

skal følgende iagttages:

Såfremt der mellem de pågældende foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver indkomst, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette foretagende, medregnes til dette foretagendes indkomst og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til indkomsten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - indkomst, som et foretagende i en anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede indkomst er indkomst, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis de vilkår, der er aftalt mellem foretagenderne, havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af indkomsten, hvis denne anden stat anser reguleringen for at være berettiget såvel i princippet som i spørgsmålet om beløbet. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder i de berørte kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel l0

Udbytte 1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Såfremt udbyttets retmæssige ejer er hjemmehørende i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit erhverv som udøves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke l og 3, udbytte, der udbetales fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.

3. Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan tillige beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis udbyttets retmæssige ejer er en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, som pålignes, ikke overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. Sådant udbytte skal imidlertid være fritaget fra beskatning i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab (bortset fra personsammenslutninger og dødsboer), som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan islandsk skat på udbytte forhøjes til højst 15 pct. i det omfang, sådant udbytte er fradraget ved opgørelsen af det udbyttebetalende selskabs indkomst ved fastsættelsen af islandsk skat.

5. Bestemmelserne i stykke 3 og 4 berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den indkomst, hvoraf udbyttet er udbetalt.

6. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, andelsbeviser eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, som giver ret til andel i fortjeneste, samt anden indkomst fra selskaber, som efter lovgivningen i den stat, hvor det uddelende selskab er hjemmehørende, gives samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier.

7. Uanset bestemmelserne i stykke 3 og 4 kan de kompetente myndigheder i de kontraherende stater aftale, at udbytte, som tilfalder en i aftalen navngiven institution med alment velgørende eller andet almennyttigt formål, der i medfør af lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken institutionen er hjemmehørende, er fritaget for beskatning af udbytte, skal være fritaget for den i en anden kontraherende stat gældende beskatning af udbytte fra selskaber i denne anden stat.

8. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer indkomst fra en anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, og ej heller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Artikel 11

Renter 1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til en i en anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af renterne.

2. Såfremt renternes retmæssige ejer er hjemmehørende i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit erhverv, som udøves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke 1, renter, som hidrører fra en kontraherende stat og betales til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.

3. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, som ikke er udbytte i henhold til art. 10, stykke 6, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke. Udtrykket omfatter især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

4. Såfremt en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer af renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer af renten, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de berørte kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties 1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af royaltybeløbet.

2. I tilfælde, hvor royaltybeløbets retmæssige ejer er hjemmehørende i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat end den, hvori han er hjemmehørende, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties har direkte forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit erhverv, som udøves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke 1, royalties som hidrører fra en kontraherende stat og betales til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, (herunder biograffilm samt film og bånd til radio- og fjernsynsudsendelser), ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller hemmelig fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Såfremt en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de berørte kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster 1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier eller andre andele i selskaber, der hovedsagelig har til formål at besidde fast ejendom og hvis besiddelser (før fradrag af passiver) direkte eller indirekte for mere end 75 procents vedkommende består af fast ejendom, som er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i en anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. Dette gælder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted.

4. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af containere (herunder anhængere og andet materiel til transport af containere), som anvendes til transport af gods eller varer, kan kun beskattes i denne stat, medmindre containerne udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat.

6. Fortjeneste ved afhændelse af andre aktiver end de i stykke l - 5 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

7. Fortjeneste ved afståelse af aktier eller andre andele eller rettigheder i selskaber eller personsammenslutninger som i henhold til lovgivningen i en kontraherende stat er hjemmehørende der, eller i selskaber eller personsammenslutninger, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, hvis værdien af de overdragne aktier, andele eller rettigheder hovedsagelig direkte eller indirekte beror på besiddelse af aktier, andre andele eller rettigheder i selskaber eller personsammenslutninger, som i henhold til lovgivningen i den førstnævnte stat er hjemmehørende der, og hvis fortjenesten erhverves af en fysisk person, som har været hjemmehørende i denne stat og er blevet hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan - uanset bestemmelserne i stykke 6 - beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, hvis overdragelsen af aktierne, andelene eller rettighederne sker på et tidspunkt før udløbet af det 5. år, der følger nærmest det år, hvor personen ophørte med at være hjemmehørende i den førstnævnte stat. Rettigheder i selskaber eller personsammenslutninger omfatter ved anvendelsen af dette stykke konvertible obligationer, konvertible udbytteandelsbeviser, tegningsretter samt optionsretter og terminskontrakter, der vedrører andele eller aktier i selskaber eller personsammenslutninger eller som vedrører nogle af de øvrige nævnte finansielle instrumenter.

Artikel 14

Frit erhverv 1. Indkomst ved frit erhverv eller ved anden selvstændig virksomhed oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. Sådan indkomst kan imidlertid beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt

a) han i denne anden stat har et fast sted, som regelmæssigt står til rådighed for ham med henblik på udøvelse af hans virksomhed, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted; eller

b) han opholder sig i denne anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, som begynder eller slutter i løbet af det pågældende skatteår, men kun for så stor en del af indkomsten, som kan henføres til virksomhed, som er udøvet i denne anden stat i denne periode eller i disse perioder.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personlige tjenesteydelser 1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20 og 21 ikke medfører andet, kan løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i en anden kontraherende stat. Er arbejdet udført i denne anden stat, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes der.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde, som udføres i en anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i denne anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, der begynder eller slutter i den pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller på vegne af en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i denne anden stat, og

c) vederlaget ikke belaster et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i denne anden stat, samt

d) at der ikke er tale om udleje af arbejdskraft.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for arbejde, som udføres om bord på et dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk eller svensk skib i international trafik beskattes i den kontraherende stat, hvis nationalitet skibet har; ved anvendelsen af denne bestemmelse sidestilles udenlandsk skib, som befragtes på såkaldt bareboat-basis af en person i en kontraherende stat, med dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk eller svensk skib.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel beskattes vederlag for arbejde, som udføres om bord på

a) luftfartøj i international trafik kun i den kontraherende stat, hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende;

b) fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj kun i den kontraherende stat, hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende, også i tilfælde, hvor vederlaget for arbejdet erlægges i form af en vis part eller andel af overskuddet af fiskeri-, sælfangst- eller hvalfangstvirksomheden.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller andet lignende organ i et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsudøvere 1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller i egenskab af sportsudøver, ved hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsudøver i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse på indkomst oppebåret ved virksomhed, som en kunstner eller en sportsudøver, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, udfører i en anden kontraherende stat i tilfælde, hvor besøget i denne anden stat hovedsageligt betales af offentlige midler fra den førstnævnte stat. I dette tilfælde kan indkomsten kun beskattes i den førstnævnte stat.

Artikel 18

Pension m.m. 1. Pension og livrente, som udbetales fra en kontraherende stat, og udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

2. Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst skal underholdsbidrag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, betaler til ægtefælle eller tidligere ægtefælle eller til børn, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, fritages for beskatning i denne anden stat i tilfælde, hvor bidraget ville have været fritaget for beskatning i den førstnævnte stat, såfremt modtageren havde været hjemmehørende der.

3. Ved udtrykket »livrente« forstås et fastsat beløb, som skal udbetales til en fysisk person periodisk til fastsatte tider i løbet af den pågældendes livstid eller i et angivet tidsrum eller i et tidsrum, der lader sig bestemme, og som erlægges på grundlag af en forpligtelse til at præstere disse udbetalinger som modydelse for dertil svarende fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Artikel 19

Offentlige hverv 1. Løn og andet lignende vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af en kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling, myndigheder eller institution, kan kun beskattes i denne stat.

2. Såfremt løn eller andet lignende vederlag, som omhandles i stykke 1, tilfalder en modtager for hverv, som denne udfører i en anden kontraherende stat end den, hvorfra lønnen eller vederlaget betales, kan lønnen eller vederlaget imidlertid kun beskattes i den stat, hvori hvervet udføres, såfremt modtageren er en i denne stat hjemmehørende person, og

a) er statsborger i denne stat; eller

b) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 17 finder anvendelse på løn og andet lignende vederlag som udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, som udøves af en kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner.

Artikel 20

Studerende og praktikanter En person, som opholder sig i en kontraherende stat udelukkende med henblik på

a) studier ved en læreanstalt i denne kontraherende stat, hvis studierne er af en sådan karakter, at offentlig studiestøtte kan opnås i denne stat, eller

b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i denne stat,

og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i en anden kontraherende stat, beskattes ikke i den førstnævnte stat af beløb, som han oppebærer fra kilder uden for denne stat til sit underhold, sit studium eller sin praktik.

Artikel 21

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster 1. Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, med undtagelse af bestemmelserne i artikel 8, finder bestemmelserne i denne artikel anvendelse i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver virksomhed i en anden kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster beliggende i denne anden stat.

2. a) En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ud for kysten i en anden kontraherende stat driver virksomhed, som omhandles i stykke 1, skal anses for at drive virksomheden fra et fast driftssted eller fast sted i denne anden stat.

b) Såfremt en sådan person driver sin virksomhed inden for et efterforsknings- eller indvindingsområde, der strækker sig fra et sted ud for kysten i denne anden stat og ind på denne stats landområde, og virksomheden ikke udelukkende drives inden for landområdet, finder litra a) tilsvarende anvendelse.

c) Virksomhed, som består i arbejde med opbygning eller installation af en rørledning til transport af uraffinerede kulbrinter, eller et bygningsarbejde i direkte forbindelse med sådan virksomhed, anses for drevet fra et fast driftssted i denne anden stat også med hensyn til sådan virksomhed, der udføres på land, når virksomheden indgår i et projekt, som strækker sig fra et sted ud for kysten i denne stat og ind på denne stats landområde.

3. Bestemmelserne i stykke 2 finder ikke anvendelse, såfremt virksomheden finder sted i en periode eller i perioder, som sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode.

4. Ved beregningen af den tid, som omhandles i stykke 3, anses virksomhed, som udøves af et foretagende, som har interessefællesskab med et andet foretagende, for udøvet af det foretagende, som det har interessefællesskab med, såfremt virksomheden i væsentlig grad er af samme art som den virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver og begge foretagenders virksomhed vedrører samme projekt.

5. Indkomst, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved transport af personel eller materiel med skib eller luftfartøj til eller inden for områder som omhandles i stykke 2, litra a) og b) i den anden kontraherende stat, hvor der udøves forretningsvirksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster, eller ved drift af bugserbåde, forsyningsfartøjer eller andre hjælpefartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

6. Bestemmelserne i artikel 13, stykke 4, og i artikel 23, stykke 3, finder anvendelse henholdsvis på fortjeneste ved afhændelse af skibe, både eller luftfartøjer, som omhandles i stykke 5, og på formue bestående af sådanne skibe, både eller luftfartøjer.

7. Uanset de øvrige bestemmelser i overenskomsten gælder følgende om beskatningen af løn og andre lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved arbejde, som udføres i en anden kontraherende stat for en arbejdsgiver, som driver sådan virksomhed, som omhandles i stykke 1 og 2:

a) Medmindre bestemmelserne under litra b)-d) medfører andet, kan sådan løn eller vederlag beskattes i denne anden stat, men kun såfremt arbejdet finder sted der i en periode eller i perioder, som sammenlagt overstiger 30 dage inden for en tolvmånedersperiode.

b) Sådan løn eller vederlag kan kun beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, såfremt

1) arbejdet har forbindelse med udnyttelsen af kulbrinteforekomster, som befinder sig på midtlinien mellem kontraherende stater, eller mellem en kontraherende stat og en anden stat,

2) der foreligger aftale mellem disse stater om fælles udnyttelse af forekomsterne, og

3) udnyttelsen sker samtidig på begge sider af midtlinien.

Bestemmelserne i dette litra b) finder kun anvendelse efter aftale herom mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

c) Såfremt arbejdet udføres om bord på et skib eller en båd, som omhandles i stykke 5, kan sådan løn eller vederlag beskattes i den kontraherende stat, hvis nationalitet skibet eller båden har.

d) Såfremt arbejdet udføres om bord på et luftfartøj, som omhandles i stykke 5, kan sådan løn eller vederlag kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.

8. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som driver virksomhed ud for kysten i en anden kontraherende stat, er fritaget for beskatning i denne anden stat af fortjeneste, som denne person anses at have erhvervet som følge af overflytning af flytbar boreinstallation eller hotelplatform til et område uden for denne anden stat. Ved fortjeneste forstås i dette stykke det beløb, hvormed handelsværdien på tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt med tillæg af foretagne afskrivninger.

9. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af

a) ret til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster i en anden kontraherende stat, herunder ret til andel i eller fordel af sådanne forekomster, eller

b) aktier eller andre andele i selskaber, hvis værdi helt eller i det væsentlige direkte eller indirekte kan henføres til sådan ret,

kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 22

Andre indkomster 1. Indkomst, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke l skal ikke finde anvendelse, såfremt erhververen af indkomsten er hjemmehørende i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat, og den rettighed eller ejendom, hvorfra indkomsten hidrører, har direkte forbindelse med den virksomhed, som drives fra det faste driftssted, henholdsvis det frie erhverv, som udøves fra det faste sted. I sådanne tilfælde skal bestemmelserne i artikel 7, henholdsvis artikel 14, finde anvendelse. I tilfælde, hvor der til et fast driftssted eller et fast sted hører en fast ejendom, beskattes indkomst af sådan ejendom dog i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6, stykke 1, 2 og 4.

Artikel 23

Formue 1. Formue bestående af fast ejendom som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Formue bestående af aktier eller andre andele i et selskab, hvis hovedsagelige formål er at besidde fast ejendom og hvis besiddelser (før fradrag af passiver) direkte eller indirekte for mere end 75 procents vedkommende består af fast ejendom, som er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, samt rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, og som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

4. Formue bestående af containere (herunder anhængere og andet materiel til transport af containere), som anvendes til transport af gods eller varer, og som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre containerne udelukkende anvendes mellem pladser i en anden kontraherende stat.

5. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset hvor den forefindes, kun beskattes i denne stat.

6. Uanset bestemmelserne i stykke 5 kan rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i en anden kontraherende stat, eller rørlig formue, som hører til et fast sted, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har i en anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af frit erhverv, beskattes i denne anden stat.

7. Bestemmelserne i stykkerne 1 - 6 finder i en kontraherende stat kun anvendelse i forhold til en anden kontraherende stat, som opkræver almindelig formueskat.

Artikel 24

Dødsbo Indkomst eller aktiver, som beskattes hos et dødsbo, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan ikke beskattes hos personer, der er berettigede til anpart i boet, og som er hjemmehørende i en anden kontraherende stat.

Artikel 25

Ophævelse af dobbeltbeskatning 1. Danmark:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c), medfører andet, indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

2. Færøerne:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, indrømme fradrag i denne persons færøske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den færøske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

c) Såfremt en person, der hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst fra en anden kontraherende stat for personlige tjenesteydelser, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

3. Finland:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre bestemmelserne i litra b), c) eller d) medfører andet, under iagttagelse af bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd de fremdeles kan få, gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her, påvirkes),

1) indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet af samme indkomst som den, på hvilken den finske skat beregnes;

2) indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet på samme formue som den, på hvilken den finske skat beregnes.

b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, fra en anden kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden stat, skal sådan indkomst fritages for finsk skat.

d) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i henhold til litra c) skal fritages for finsk skat, kan Finland medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den finske skat af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, respektive formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden kontraherende stat, respektive den formue, der ejes der.

4. Island:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, erhverver indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes eller kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island, medmindre bestemmelsen i litra b) medfører andet, nedsætte den islandske indkomst- eller formueskat gennem fradrag af den del af indkomst- eller formueskatten, som beregnes af den indkomst som erhverves fra, eller den formue som ejes i, den anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst, som i henhold til bestemmelserne i artikel l0, artikel 13, stykke 7, artikel 15, stykke 3, artikel 16 eller artikel 21, stykkerne 1-6, 7, litra c), og 8 og 9 kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island indrømme fradrag i denne persons islandske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden kontraherende stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den islandske skat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

5. Norge:

Såfremt bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat for skat betalt i områder uden for Norge ikke medfører andet (dog uden at de almene principper som anføres her påvirkes), gælder følgende:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet,

1) fra den skat, som beregnes af personens indkomst, fradrage et beløb svarende til den indkomstskat, som betales i denne anden stat,

2) fra den skat, som beregnes af personens formue, fradrage et beløb svarende til den formueskat, som betales af denne formue i den anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige skatten på indkomsten eller formuen, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst respektive den pågældende formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst, som omfattes af bestemmelserne i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den norske skat af indkomsten gennem fradrag af den del af indkomstskatten, som beregnes af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

6. Sverige:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre bestemmelserne litra b) eller c) medfører andet,

1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med den ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at ændres, uden at de her angivne almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstsskatten med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.

2) indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, fra en anden kontraherende stat oppebærer indkomst ved personlige tjenesteydelser som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden kontraherende stat, skal - uanset bestemmelserne i litra a) sådan indkomst fritages for svensk skat.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i henhold til litra b) skal fritages for svensk skat, kan Sverige, ved fastsættelsen af skattesatsen for svensk progressiv skat af anden indkomst eller formue, tage den indkomst eller formue i betragtning, som kun kan beskattes i den anden kontraherende stat, eller sådan indkomst, som er fritaget for svensk skat.

7. Fælles bestemmelser

1. Udtrykket »er erlagt i denne anden stat« i denne artikel, skal anses for tillige at omfatte sådan skat på indkomst, som er betalt henholdsvis i Danmark, på Færøerne, i Finland, i Island, i Norge og i Sverige, og som skal overføres til nævnte andre stater for der at godskrives den pågældende person som skat på samme indkomst.

2. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat (bopælsstaten), fra en anden kontraherende stat (arbejdsstaten) oppebærer indkomst fra personligt arbejde, som efter artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan beskattes i arbejdsstaten, skal bopælsstaten, uanset bestemmelserne i stykke 1, litra c), 2, litra c), 3, litra c), 4, litra a), 5, litra c) eller 6, litra b) i denne artikel, ophæve dobbeltbeskatning ved at fradrage den skat, som er betalt i denne anden stat under anvendelse af bestemmelserne i stykke 1, litra a), 2, litra a), 3, litra a), 4, litra b), 5, litra a) eller 6, litra a), såfremt den pågældende person har oppebåret indkomsten fra et foretagende eller fast driftssted i arbejdsstaten og han er eller umiddelbart før ansættelsen i arbejdsstaten var ansat i

a) et foretagende uden for arbejdsstaten, der er et foretagende med interessefællesskab med foretagendet i arbejdsstaten, eller

b) et foretagende uden for arbejdsstaten, til hvilket det faste driftssted henhører.

3. Uanset bestemmelserne i afsnit 2 ovenfor skal bestemmelserne i stykkerne 1, litra c), 2, litra c), 3, litra c), 4, litra a), 5, litra c) eller 6, litra b) dog anvendes, såfremt den pågældende person kan påvise, at

a) han i det pågældende indkomstår har opholdt sig i og arbejdet i arbejdsstaten i en sammenhængende periode, der overstiger 3 måneder, eller

b) arbejdet i arbejdsstaten er udført for foretagendet i denne stat eller for det der beliggende faste driftssted, eller at omkostningerne med rette har belastet det nævnte foretagende eller faste driftssted.

Artikel 26

Generelle regler om beskatningen 1. Indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, eller formue, som ejes af en sådan person, kan ikke beskattes i en anden kontraherende stat, medmindre beskatning udtrykkelig er tilladt i henhold til denne overenskomst.

2. I tilfælde, hvor beskatningsretten til en indkomst eller formue i henhold til overenskomsten er tillagt en anden kontraherende stat end den stat, hvori personen, der oppebærer indkomsten eller ejer formuen, er hjemmehørende og denne anden stat på grund af sin lovgivning ikke medtager indkomsten eller formuen i sin helhed ved beskatningen, eller kun medregner indkomsten eller formuen ved progressionsberegning eller anden skatteberegning, kan indkomsten eller formuen - i det omfang andet ikke følger af stykke 3 - kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende.

3. Bestemmelserne i stykke 2 finder ikke anvendelse på

a) finsk folkepension efter den finske familiepensionslov eller sådan anden social godtgørelse, som efter den finske indkomstskattelov ikke er skattepligtig indkomst, eller

b) svensk folkepension.

4. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer pension eller livrente, som omfattes af artikel 18, og som udbetales fra en anden kontraherende stat, og sådan indkomst beskattes i førstnævnte stat i henhold til bestemmelserne i denne artikel, skal personen i den førstnævnte stat indrømmes et fradrag på 20.000 svenske kroner pr. kalenderår eller tilsvarende i dansk, finsk, islandsk eller norsk møntfod, hvis den pågældende person havde været berettiget til et særskilt fradrag på grund af alder eller invaliditet i udbetalingsstaten. Fradraget indrømmes dog - i den førstnævnte stat - højst med et beløb svarende til pensionsbeløbet eller livrentebeløbet fra den anden kontraherende stat. Fradraget reduceres med de særlige fradrag for alder og invaliditet, som indrømmes i bopælsstaten.

5. Såfremt beskatningsretten i henhold til artikel 14, stykke 1, samt artikel 15, stykke 2 og stykke 4, litra b) og c), til en indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i henhold til overenskomsten er tillagt denne stat alene, kan indkomsten beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt indkomsten ikke kan beskattes i den førstnævnte stat på grund af lovgivningen i denne stat.

Artikel 27

Forbud mod diskriminering 1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i en anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særligt for så vidt angår bopæl, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel l skal denne bestemmelse også finde anvendelse på en person, der ikke er hjemmehørende i en eller flere af de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted eller et fast sted, som et foretagende eller en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har i en anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender eller personer, der er hjemmehørende i denne anden stat, der driver samme slags virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, sådan personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat. Bestemmelsen medfører ej heller ret til i en kontraherende stat at opnå fradrag ved beskatningen eller fritagelse for beskatning af udbytte eller andre udbetalinger til et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat.

Bestemmelsen i første afsnit hindrer ej heller en kontraherende stat i at beskatte indkomst, der oppebæres af et fast driftssted, i overensstemmelse med reglerne i denne stats egen lovgivning, såfremt det faste driftssted tilhører et aktieselskab eller dermed ligestillet selskab i en anden kontraherende stat. Beskatningen skal dog svare til den beskatning, som anvendes over for aktieselskaber og dermed ligestillede selskaber, der er hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat, for så vidt angår deres indkomst, beregnet uden fradrag for udloddet fortjeneste.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke l, artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person, hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i en eller flere af de andre kontraherende stater, skal ikke i den førstnævnte stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefuld end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 28

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler 1. Såfremt en person mener, at der i en eller flere af de kontraherende stater er truffet foranstaltninger, som for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uden at det påvirker hans ret til at anvende de retsmidler, som står til hans rådighed ifølge disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 27, stykke l, i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at afgøre sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i sådan anden kontraherende stat, som berøres af spørgsmålet, med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Hvis den stat, over for hvis kompetente myndighed den pågældende person har forelagt sagen, ikke selv berøres af spørgsmålet, skal denne kompetente myndighed overlade sagen til den kompetente myndighed i en af de stater, som berøres af spørgsmålet. Indgåede aftaler skal gennemføres uden hensyn til, hvilke frister der er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning.

3. Såfremt vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål opstår mellem kontraherende stater vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten, skal de kompetente myndigheder i disse stater forhandle for at søge at løse spørgsmålet ved gensidig aftale. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan tillige forhandle for at undgå dobbeltbeskatning i sådanne tilfælde, som ikke omfattes af overenskomsten eller for, ved gensidig aftale, at løse spørgsmål, som - uden at være regulerede af overenskomsten - på grund af uligheder i de pågældende staters principper for skattens beregning eller af andre grunde kan opstå for så vidt angår de skatter, som omhandles i artikel 2.

4. Inden afgørelse træffes i spørgsmål, som omhandles i stykke 3, skal resultatet af de der omhandlede forhandlinger snarest meddeles til de kompetente myndigheder i de øvrige kontraherende stater. Såfremt den kompetente myndighed i en kontraherende stat finder, at forhandlinger bør finde sted mellem de kompetente myndigheder i samtlige kontraherende stater, skal på begæring af den kompetente myndighed i den førstnævnte kontraherende stat sådanne forhandlinger finde sted snarest muligt.

Artikel 29

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer Bestemmelserne i denne overenskomst berører ikke de skattemæssige privilegier, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 30

Territorial udvidelse 1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til at omfatte de områder, som i henhold til bestemmelserne i artikel 3, stykke l, litra a) er undtaget fra overenskomstens anvendelsesområde, under forudsætning af, at der der pålægges skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. En sådan udvidelse har virkning fra den dag og med de ændringer og vilkår, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater gennem noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej.

2. Såfremt overenskomsten i henhold til artikel 32 ophører at være gældende, skal, såfremt anden aftale ikke træffes mellem de kontraherende stater, overenskomsten ophøre med at være gældende også for ethvert område, hvortil overenskomsten er udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 31

Ikrafttræden 1. Denne overenskomst træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige kontraherende stater har meddelt det finske udenrigsministerium, at overenskomsten er godkendt. Det finske udenrigsministerium underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden.

2. Efter overenskomstens ikrafttrædelse finder dens bestemmelser anvendelse,

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori overenskomsten træder i kraft, eller senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes for skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori overenskomsten træder i kraft, eller senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse, foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket overenskomsten træder i kraft, eller senere.

3. Uanset bestemmelsen i artikel 15, stykke 3, kan indkomst ved arbejde, som omfattes af denne bestemmelse, kun beskattes i den kontraherende stat, hvis nationalitet skibet har. Denne bestemmelse finder anvendelse på skatter, som vedrører det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvor denne aftale træder i kraft, og de to derpå nærmest følgende kalenderår.

4. Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter skal ophøre at finde anvendelse på indkomst eller formue, på hvilken nærværende overenskomst finder anvendelse i henhold til stykke 2. Den førstnævnte overenskomst skal ophøre med at være gældende på det sidste tidspunkt, da denne aftale i henhold til de foregående bestemmelser i det nævnte stykke finder anvendelse.

5. Bestemmelserne i stykkerne 2 og 3 i punkt VII henholdsvis i stykkerne 2 og 3 i punkt VIII i protokollen til overenskomsten af 12. september 1989 skal dog fortsat finde anvendelse på personer, som den 1. januar 1997 opfylder og for tid derefter stadig opfylder vilkårene i nævnte bestemmelser. Tiden til og med den 30. juni 1997 skal tages i betragtning ved beregning af seksmånedersperioden i stykke 4 i punkt VII henholdsvis i stykke 4 i punkt VIII i protokollen til nævnte overenskomst. I denne forbindelse skal der ses bort fra kortere afbrud såsom ferie, forældreorlov o.s.v. De nærmere bestemmelser for anvendelsen heraf skal aftales gennem gensidig overenskomst mellem de kontraherende stater.

Artikel 32

Opsigelse En kontraherende stat kan senest den 30. juni i et kalenderår, som begynder efter udgangen af et tidsrum på fem år efter dagen for ikrafttrædelsen af overenskomsten, opsige overenskomsten ved skriftlig meddelelse herom til det finske udenrigsministerium, som underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen af sådan meddelelse og om dens indhold. Såfremt opsigelsesfristen er iagttaget, ophører overenskomsten at gælde i forholdet mellem den stat, som har fremsat opsigelsen og de øvrige kontraherende stater:

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen eller senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes for et skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen, eller senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår, der følger nærmest efter det år, i hvilket det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen, eller senere.

Originaleksemplaret af denne overenskomst deponeres i det finske udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede kopier heraf.

Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Helsingfors, den 23. september 1996 i et eksemplar på dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på svensk udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige tekster har lige gyldighed.

For Kongeriget For Kongeriget

Danmarks regering Norges regering

Marie-Louise Overvad Dagfinn Stenseth

For Færøernes For Republikken

landsstyre Islands regering

Petur Lamhauge Gardar Valdimarsson

For Republikken For Kongeriget

Finlands regering Sveriges regering

Hillel Skurnik Mats Bergquist

PROTOKOL

Ved undertegnelsen af den i dag mellem de nordiske lande indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter er undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som udgør en integrerende del af overenskomsten:

I. Til artiklerne 7 og 15.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 7 kan indkomst, som oppebæres af et foretagende i Norge eller Sverige gennem virksomhed, som drives i Sverige henholdsvis Norge, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende, såfremt virksomheden tager sigte på opsætning og vedligeholdelse af spærrehegn for rener på sådanne strækninger langs den norsk-svenske rigsgrænse, som angives i en aftale i henhold til stykke 4.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i Norge eller Sverige, oppebærer ved personligt arbejde, som udføres i Sverige henholdsvis Norge, kun beskattes i den stat, hvori denne person er hjemmehørende, såfremt arbejdet tager sigte på opsætning og vedligeholdelse af spærrehegn for rener på sådanne strækninger langs den norsk-svenske rigsgrænse, som angives i en aftale i henhold til stykke 4.

3. Bestemmelserne i stykke l og 2 vedrørende foretagender i, henholdsvis personer, der er hjemmehørende i Norge eller Sverige, skal finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår foretagender i, henholdsvis personer, der er hjemmehørende i Finland eller Norge.

4. De kompetente myndigheder i de berørte kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de strækninger langs de pågældende rigsgrænser, for hvilke bestemmelserne i stykke l - 3 skal finde anvendelse.

II. Til artiklerne 7, l0 - 15, 19 og 23.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 7, artikel l0, stykke 2, artikel 11, stykke 2, og artikel 12, stykke 2, kan indkomst, som oppebæres af et foretagende i Danmark eller Sverige, som deltager i opførelsen og driften af faste forbindelser over Øresund, i det omfang indkomsten oppebæres for opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed forbundne tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende. Tilsvarende gælder indkomst, som et sådant foretagende oppebærer, i det omfang indkomsten oppebæres for opførelsen og vedligeholdelsen af den kunstige ø.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 13, stykke 3, kan fortjeneste, som erhverves af et foretagende eller en person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, og som deltager i opførelsen eller driften af den faste forbindelse over Øresund, ved overdragelse af der omhandlet ejendom, der anvendes ved opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed sammenhængende tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet henholdsvis personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder fortjeneste, som et sådant foretagende eller en sådan person erhverver ved overdragelse af sådan ejendom, som anvendes ved opførelsen og vedligeholdelsen af den kunstige ø.

3. Uanset bestemmelserne i artikel 14, stykke l, artikel 15, stykke l, og artikel 19 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, som deltager i opførelsen og driften af faste forbindelser over Øresund, hvis arbejdet vedrører opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed forbundne tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder indkomst, som en sådan person oppebærer, hvis arbejdet vedrører opførelsen og vedligeholdelsen af den kunstige ø.

4. Uanset bestemmelserne i artikel 23, stykke 6, kan den der omhandlede formue, som tilhører et foretagende i, henholdsvis en person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, og som anvendes ved opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed sammenhængende tunnelforbindelse over Øresund, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet henholdsvis personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder formue, som et sådan foretagende eller en sådan person ejer, og som anvendes ved opførelsen og vedligeholdelsen af den kunstige ø.

III. Til artiklerne 7, 8, 13, 15 og 23.

1. Bestemmelserne i artikel 7, artikel 8, stykke 1, artikel 13, stykke 4, og artikel 23, stykke 3, anvendes i Danmark, Norge og Sverige på indkomst, som konsortierne Scandinavian Airlines System (SAS), Scanair eller SAS Commuter erhverver ved kommerciel international og indenrigs luftfart og anden dermed direkte sammenhængende virksomhed, på kapitalgevinster, som de nævnte konsortier oppebærer ved overdragelse af rørlig formue, som anvendes i sådan luftfart og sådan anden virksomhed, og på formue, som konsortiet ejer, og som anvendes i sådan luftfart og sådan anden virksomhed, i forhold til den andel i konsortiet, som ejes af deltagere, som er hjemmehørende henholdsvis i Danmark, Norge og Sverige.

2. Bestemmelserne i artikel 15, stykke. 4, litra a) finder tillige anvendelse på indkomst ved arbejde, som udføres om bord på luftfartøjer, som anvendes i indenrigstrafik af konsortierne Scandinavian Airlines System (SAS), Scanair eller SAS Commuter.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og stykke 2 finder - efter aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark, Norge og Sverige - tillige anvendelse for så vidt angår noget andet konsortium eller anden lignende sammenslutning med formål at drive luftfart eller anden dermed direkte sammenhængende virksomhed, når kun deltagere i SAS, direkte eller indirekte, har andele i en sådan sammenslutning, og når sammenslutningen i det væsentlige er opbygget i overensstemmelse med de principper, som gælder for SAS.

IV. Til artikel 13.

Bestemmelserne i artikel 13, stykke 6 og 7, berører ikke Danmarks ret til i henhold til sin lovgivning at beskatte aktieavance, som en person, der flytter fra Danmark, anses for at have opnået ved fraflytningen.

V. Til artikel 15.

1. I artikel 15, stykke 2, litra d), anses en arbejdstager, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for udlejet, når han af nogen (udlejer) stilles til rådighed for at udføre arbejde i nogen andens (hvervgiver/bygherre) virksomhed i en anden kontraherende stat, forudsat, at hvervgiveren er hjemmehørende eller har fast driftssted i denne anden stat, og at udlejeren ikke har ansvar for og ej heller bærer risikoen for arbejdsresultatet.

2. Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdstager skal anses for udlejet, afgøres ud fra en samlet bedømmelse. Ved denne bedømmelse skal det især tillægges vægt, om

a) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,

b) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,

c) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, som arbejdstageren får,

d) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren, og

e) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og de kvalifikationer, som disse skal have.

3. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke 1 og 2, kan løn og andet lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer på grund af arbejde, som udføres om bord på danske tog, henholdsvis som en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer på grund af arbejde, som udføres om bord på svenske tog, i trafik mellem Danmark og Sverige, kun beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende.

VI. Til artiklerne 15 og 19.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i Finland eller Norge, som grænser til landegrænsen mellem disse stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i Finland eller Sverige, som grænser til landegrænsen mellem disse stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.

3. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i Norge eller Sverige, som grænser til landegrænsen mellem disse stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.

4. Med udtrykket »regelmæssigt opholder sig« forstås, at den skattepligtige som hovedregel mindst en gang om ugen opholder sig på sin faste bopæl i den kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende. For at en skattepligtig skal anses for at opholde sig på sin faste bopæl, skal opholdet i bopælsstaten omfatte mindst 2 dage. Herved gælder, som i den øvrige del af overenskomsten, hvor udtrykket »dag« forekommer, at der med »dag« også menes en del af en dag.

VII. Til artikel 18.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 18 skal i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:

Pension, livrente, sociale sikringsydelser, underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der hidrører fra en del af riget og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden del af riget, kan kun beskattes i denne anden del af riget.

2. Udtrykket »sociale sikringsydelser« omfatter, for så vidt angår Danmark, »orlovsydelser«.

VIII. Til artikel 19.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 19 skal i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:

a) Løn og andet lignende vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af en del af riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne del af riget, underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i den del af riget, hvor arbejdet er udført.

b) Uanset bestemmelsen i litra a) kan løn og andet lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en del af riget, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er udført i den anden del af riget, kun beskattes i den førstnævnte del af riget, såfremt:

1) modtageren opholder sig i den anden del af riget i en periode eller tidsperioder, der til sammen ikke overstiger 120 dage i en 12-måneders periode, og

2) lønnen eller vederlaget udbetales af det »sædvanlige tjenestested«.

c) Bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 samt i protokollens punkt VII skal finde anvendelse på løn og andet lignende vederlag, som oppebæres for arbejde, udført i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der udøves af en del af riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:

a) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget arbejdsvederlag, og som den danske stat, en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder på Færøerne, kan kun beskattes i Danmark.

b) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget arbejdsvederlag, og som Færøernes landsstyre, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder i Danmark, kan kun beskattes på Færøerne.

Bestemmelserne i litra a) og b) gælder for de første 5 år, i hvilke personen oppebærer nævnte ydelser.

IX. Til artikel 20.

1. En person, som opholder sig i en anden kontraherende stat end på Færøerne, og en person, som opholder sig i en anden kontraherende stat end i Island, udelukkende med henblik på

a) studier ved en læreanstalt i denne anden stat, hvis studierne er af en sådan art, at der kan opnås studiestøtte af offentlige midler i denne stat, eller

b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i denne anden stat,

og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende på Færøerne eller i Island, beskattes for så vidt angår indkomst ved beskæftigelse i den førstnævnte kontraherende stat kun af den del af indkomsten, som overstiger 20.000 svenske kroner pr. kalenderår eller tilsvarende værdi i dansk, finsk, islandsk eller norsk møntfod. Det nævnte beløb omfatter under uddannelsesophold i Finland, Norge eller Sverige det for det pågældende kalenderår gældende personfradrag.

2. Skattefrihed i henhold til stykke l indrømmes kun for en periode, som med rimelighed eller efter sædvane medgår til studierne eller praktiktjenesten, dog højst for seks på hinanden følgende kalenderår.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 ovenfor skal i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:

Studerende, lærlinge og lignende, der er, eller som - umiddelbart før opholdet i en del af riget - var bosat i den anden del af riget, og som midlertidigt opholder sig i den førstnævnte del af riget udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, beskattes ikke i denne del af riget af beløb, som de modtager fra den anden del af riget eller fra udlandet til underhold, studier eller uddannelse.

De beskattes ej heller af beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser forudsat, at disse tjenesteydelser er nødvendige for deres ophold.

Studerende, lærlinge og lignende, der umiddelbart før opholdet i Danmark var hjemmehørende på Færøerne, beskattes ikke på Færøerne af vederlag for arbejde, som udføres i Danmark.

Som studerende anses ikke personer, der efter en afsluttet uddannelse påbegynder en specialuddannelse eller en uddannelse inden for et andet område.

Et ophold anses for midlertidigt, hvis det ikke overstiger den normerede studietid med et tillæg af 2 år.

Et ophold anses ikke for at være »udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed«, såfremt opholdet før studiets påbegyndelse overstiger 6 måneder.

Til denne 6-måneders periode skal ikke medregnes den tid, dog maksimalt 1 år, der anvendes i forbindelse med et forberedende kursus, der kræves af uddannelsesinstitutionen som en forudsætning for at kunne påbegynde studiet.

I tilfælde, hvor ægtefæller begge søger optagelse på en uddannelsesinstitution og kun den ene optages, suspenderes 6 måneders regelen for den anden ægtefælles vedkommende, dog højst for en periode på i alt 2 år.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 beskattes studerende, lærlinge og lignende, der er eller som - umiddelbart før opholdet i Danmark - var hjemmehørende i Island, og som midlertidigt opholder sig i Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, ikke af beløb, der udbetales som vederlag for arbejde, forudsat at disse tjenesteydelser er nødvendige for deres ophold.

5. Personer, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat end Danmark, og som under midlertidigt ophold i Danmark har beskæftigelse i Danmark i højst 100 dage inden for samme kalenderår, beskattes i Danmark kun af den del af indkomsten, der overstiger et beløb, som efter gældende regler anses for at være nødvendigt for hans underhold, under forudsætning af, at arbejdet er udført inden for rammerne af det nordiske program for udveksling af praktik- og feriearbejde, og at arbejdet er formidlet af Nordjobb.

Det beløb, som anses at være nødvendigt for den pågældendes ophold, fastsættes på årsbasis og nedsættes i forholdet mellem opholdets længde i Danmark og hele kalenderåret.

6. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan træffe aftale om anvendelsen af bestemmelserne i stykke 1-5. De kompetente myndigheder kan også træffe gensidig aftale om sådan ændring af de der nævnte beløb, som findes rimelig under hensyntagen til forandring i pengeværdi, ændret lovgivning i nogen af de kontraherende stater eller anden lignende årsag.

X. Til artikel 25.

1. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, litra c) kan ophæves på begæring af Danmark.

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, med virkning for skatter, som pålignes for beskatningsår som begynder den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, kan på begæring af Danmark ændres og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet,

1) indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;

2) indrømme fradrag i denne persons danske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af den danske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis formueskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat, henholdsvis formue, som ejes der.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes, for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

2. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 2, kan på begæring af Færøerne ændres og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, fra denne persons færøske indkomstskat eller formueskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat eller formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af den færøske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den færøske skat på indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af indkomstskatten eller formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat, eller af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, fra en anden kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat på indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes, for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

3. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 3, kan på begæring af Finland ændres og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, under iagttagelse af bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd, de fremdeles kan få gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her, påvirkes),

1) indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet af samme indkomst som den, på hvilken den finske skat beregnes;

2) indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet på samme formue som den, på hvilken den finske skat beregnes.

b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Finland medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den finske skat af indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af indkomstskatten henholdsvis formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat, henholdsvis den formue, som ejes der.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som oppebæres den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,

b) for så vidt angår øvrige skatter på indkomst, på skatter, som fastsættes for beskatningsår, som begynder den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,

c) for så vidt angår formueskat, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

4. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 4, kan på begæring af Island ændres og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island, medmindre bestemmelserne i litra b) nedenfor medfører andet,

1) fra denne persons islandske indkomstskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;

2) fra denne persons islandske formueskat fradrage et beløb svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af den islandske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Island medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den islandske skat på indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat, respektive den formue, som ejes der.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes for skatteår, der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

5. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 5, kan på begæring af Norge ændres og erstattes af følgende tekst:

»Medmindre bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat for skat, der er betalt i områder uden for Norge, medfører andet (dog uden at de almene principper, som anføres her, ændres), gælder følgende:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge

1) fra denne persons indkomstskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;

2) fra denne persons formueskat fradrage et beløb svarende til den formueskat, som er erlagt af formuen i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

6. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 6, kan på begæring af Sverige ændres og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre bestemmelserne i litra b) medfører andet,

1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med den ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at de ændres, uden at de her angivne almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstskatten med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;

2) indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Sverige ved fastsættelsen af skattesatsen for svensk progressiv beskatning af anden indkomst eller formue, tage den indkomst eller formue, som kun kan beskattes i den anden kontraherende stat, i betragtning.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

XI. Til artikel 26.

Bestemmelserne i artikel 26, stykke 5, skal ligeledes finde anvendelse i de tilfælde, som omhandles i protokollens punkt II, stykke 3 og 4.

XII. Til artikel 31.

1. For så vidt angår beskatningen ved opførelse, vedligeholdelse og drift af grænsebroer m.v. over rigsgrænsen mellem Finland og Norge, gælder hvad der derom særskilt er aftalt.

2. For så vidt angår skattefrihed i Finland og Sverige for flådningsforeninger, som er stiftede for at varetage flådningen i Torne og Muonio grænseelves offentlige flådningsveje, gælder, hvad der derom særskilt er aftalt.

3. For så vidt angår spørgsmålet om grundlaget for fordelingen af beskatningen i Norge og Sverige af Luossavaara-Kiirunavaara Aktiebolags indkomster gælder, hvad der derom særskilt er aftalt.

Originaleksemplaret til denne protokol deponeres i det finske udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede kopier deraf.

Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.
Udfærdiget i Helsingfors, den 23. september 1996 i et eksemplar på dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på svensk udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget For Kongeriget

Danmarks regering Norges regering

Marie-Louise Overvad Dagfinn Stenseth

For Færøernes For Republikken

landsstyre Islands regering

Petur Lamhauge Gardar Valdimarsson

For Republikken For Kongeriget

Finlands regering Sveriges regering

Hillel Skurnik Mats Bergquist

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1. Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til

undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og

formueskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er

optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i artikel 31.

Stk. 3. Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter skal ophøre at have virkning efter bestemmelserne i artikel 31, stk. 4, i overenskomsten af 23. september 1996.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Overenskomst mellem de nordiske lande til undgåelse af

dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Danmarks regering sammen med Færøernes landsstyre samt regeringerne i Finland, Island, Norge, og Sverige,

der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter,

der konstaterer, at for så vidt angår Færøerne de sagsområder, som omfattes af denne aftale, selv i forhold til udlandet henhører under Færøernes selvstyrekompetence,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en eller flere af de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller lokale myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, samt skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er:

a) I Danmark:

1) indkomstskatten til staten,

2) den kommunale indkomstskat,

3) den amtskommunale indkomstskat, og

4) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,

(herefter omtalt som »dansk skat«);

b) På Færøerne:

1) skatten til landskassen,

2) skatten til kommunerne,

3) kirkeskatten,

4) udbytteskatten,

5) royaltyskatten,

6) renteskatten, og

7) skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven,

(herefter omtalt som »færøsk skat«);

c) I Finland:

1) de statslige indkomstskatter,

2) indkomstskat for selskaber,

3) kommunalskatten,

4) kirkeskatten,

5) kildeskatten på renteindkomst

6) kildeskatten for begrænset skattepligtige, og

7) den statslige formueskat,

(herefter omtalt som »finsk skat«);

d) I Island:

1) indkomstskat til staten,

2) den særlige indkomstskat til staten,

3) den kommunale indkomstskat,

4) formueskat til staten,

5) den særlige formueskat til staten, og

6) Indkomst- og formueskatter for pengeinstitutter,

(herefter omtalt som »islandsk skat«);

e) I Norge:

1)indkomst- og formueskatten til staten,

2) indkomst- og formueskatten til kommunerne,

3) indkomstskatten til fylkene,

4) fællesskatten til skattefordelingsfonden,

5) skatterne i henhold til petroleumsskatteloven, og

6) afgiften til staten af honorarer til udenlandske kunstnere,

(herefter omtalt som »norsk skat«);

f) I Sverige:

1) indkomstskatten til staten, herunder sømandsskatten og kuponskatten,

2) den særlige indkomstskat for bosatte i udlandet,

3) den særlige indkomstskat for artister m.fl. bosat i udlandet,

4) »expansionsmedelsskatten«,

5)den kommunale indkomstskat, og

6) formueskatten til staten,

(herefter omtalt som »svensk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller af hovedsagelig samme art, der efter overenskomstens undertegnelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. For Danmarks og Færøernes vedkommende finder overenskomsten desuden anvendelse på en sådan almen skat på formue, som Danmark respektive Færøerne måtte indføre efter undertegnelsen af overenskomsten. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

a) »kontraherende stat« betyder Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige; udtrykket omfatter tillige det i det danske rige selvstyrende folkesamfund Færøerne; i det omfang bestemmelserne i overenskomsten alene vedrører forholdet mellem Danmark og Færøerne anvendes udtrykkene »en del af riget« og »den anden del af riget«, alt efter sammenhængen;

udtrykket omfatter også ethvert område beliggende uden for de respektive staters territorialfarvande, inden for hvilket denne stat ifølge sin lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten har rettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dennes undergrund;

»Danmark« omfatter ikke Færøerne og Grønland; »Finland« omfatter for så vidt angår den finske kommunalskat ikke landskabet Åland; »Norge« omfatter ikke Svalbard (herunder Bjørnøen), Jan Mayen og de norske områder (»bilande«) uden for Europa;

b) »person« omfatter en fysisk person, et selskab og en personsammenslutning;

c) »selskab« betyder en juridisk person eller anden sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

d) »personsammenslutninger« betyder sammenslutning, som ikke beskattes som selvstændigt skattesubjekt;

e) »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i en anden kontraherende stat« betyder et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat;

f) »fast ejendom« har den betydning som udtrykket har i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, hvor ejendommen er beliggende; udtrykket omfatter dog altid tilbehør til den faste ejendom, levende og dødt inventar i landbrug og skovbrug, bygninger, rettigheder på hvilke bestemmelserne i privatretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom samt ret til variable eller faste vederlag for udnyttelse af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilde eller anden naturforekomst;

g) »statsborger« betyder en fysisk person, der har statsborgerskab i en kontraherende stat; en fysisk person, som er dansk statsborger og som er hjemmehørende på Færøerne i henhold til hjemmestyreloven anses, ved anvendelsen af overenskomsten, kun at have statsborgerskab på Færøerne; udtrykket omfatter også selskaber og personsammenslutninger, der består i kraft af gældende lovgivning i en kontraherende stat;

h) »international trafik« betyder transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i en anden kontraherende stat;

i) »interessefællesskab« betyder tilfælde, hvor et foretagende direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af et andet foretagende eller ejer en væsentlig del af dette andet foretagendes kapital, eller hvor samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af foretagendet eller ejer en væsentlig del af disse foretagenders kapital.

j) »kompetente myndighed« betyder:

1) i Danmark: skatteministeren,

2) på Færøerne: landsstyremanden for finansanliggender,

3) i Finland: finansministeriet,

4) i Island: finansministeren,

5) i Norge: finans- og toldministeren,

6) i Sverige: finansministeren,

eller det befuldmægtigede ombud eller den myndighed i enhver af disse stater, til hvilken det overdrages af nogle af de ovennævnte eller andre at behandle spørgsmål vedrørende overenskomsten.

2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten skal til enhver tid ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i henhold til denne stats lovgivning om de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, og den betydning som udtrykket har i skattelovgivningen i denne stat skal gå forud for den betydning udtrykket måtte være tillagt i denne stats anden lovgivning.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium, og omfatter også denne stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder og offentlige institutioner. Udtrykket

a) omfatter ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue, og

b) omfatter personsammenslutning og dødsbo alene i det omfang deres indkomst henholdsvis formue beskattes i denne stat på tilsvarende måde som indkomst, som oppebæres, henholdsvis formue, som ejes, af en person, der er hjemmehørende der.

2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de pågældende kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Såfremt en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, skal personen anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygnings-, anlægs-, installations- eller monteringsprojekt, eller virksomhed, der består i planlægning, kontrol, rådgivning eller anden hjælpende personaleindsats i forbindelse med et sådant projekt, udgør et fast driftssted, men kun såfremt projektet eller virksomheden varer i mere end 12 måneder i en kontraherende stat.

4. Ved beregning af den tid, som omhandles i stykke 3, anses virksomhed, som udøves af et foretagende, som har interessefællesskab med et andet foretagende, for udøvet af det foretagende, som det har interessefællesskab med, såfremt virksomheden i væsentlig grad er af samme art som den virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver, og begge foretagenders virksomhed vedrører samme projekt.

5. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel anses udtrykket »fast driftssted« for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende karakter;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i litra a) - e) nævnte aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller hjælpende karakter.

6. Uanset bestemmelserne i stykke l og 2 skal et foretagende i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 7, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet. Dette gælder dog ikke, såfremt denne persons virksomhed er begrænset til sådanne aktiviteter, som er nævnt i stykke 5, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat, at disse personer handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer.

8. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i en anden kontraherende stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Bestemmelserne i stykke l skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

3. Såfremt besiddelse af aktier eller andre andele i et selskab, hvis væsentligste formål er at eje fast ejendom, berettiger indehaveren af aktierne eller andelene til at benytte fast ejendom, der ejes af selskabet, kan indkomst, som oppebæres ved direkte brug, ved udleje eller ved enhver anden anvendelse af sådan brugsret, beskattes i den kontraherende stat, hvori den faste ejendom er beliggende.

4. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Indkomst ved erhvervsvirksomhed

1. Indkomst ved erhvervsvirksomhed, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets indkomst beskattes i denne anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af de berørte kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den indkomst, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds indkomst skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder omkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den indkomst, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede indkomst mellem dets forskellige afdelinger, udelukker intet i stykke 2 denne kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige indkomst på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Indkomst henføres ikke til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted foretager indkøb af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den indkomst, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor indkomst ved erhvervsvirksomhed omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

2. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer ved brug, vedligeholdelse eller udleje af containere (herunder anhængere og andet materiel til transport af containere), som anvendes til transport af gods eller varer, kan kun beskattes i denne kontraherende stat, medmindre containerne udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat.

3. Bestemmelserne i stykke l og 2 skal også finde anvendelse på indkomst, som oppebæres ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af et foretagende i en anden kontraherende stat, eller ejer en del af dette foretagendes kapital, eller

b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen eller kontrollen af såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i en anden kontraherende stat, eller ejer en del af disse foretagenders kapital,

skal følgende iagttages:

Såfremt der mellem de pågældende foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver indkomst, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette foretagende, medregnes til dette foretagendes indkomst og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til indkomsten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - indkomst, som et foretagende i en anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede indkomst er indkomst, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis de vilkår, der er aftalt mellem foretagenderne, havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af indkomsten, hvis denne anden stat anser reguleringen for at være berettiget såvel i princippet som i spørgsmålet om beløbet. Ved reguleringen skal der tages hensyn de øvrige bestemmelser i denne overenskomst og de kompetente myndigheder i de berørte kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel l0

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Såfremt udbyttets retmæssige ejer er hjemmehørende i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit erhverv som udøves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke l og 3, udbytte, der udbetales fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.

3. Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan tillige beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis udbyttets retmæssige ejer er en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, som pålignes, ikke overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. Sådant udbytte skal imidlertid være fritaget fra beskatning i den førstnævnte stat i tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet er et selskab (bortset fra personsammenslutninger og dødsboer), som direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan islandsk skat på udbytte forhøjes til højst 15 pct. i det omfang, sådant udbytte er fradraget ved opgørelsen af det udbyttebetalende selskabs indkomst ved fastsættelsen af islandsk skat.

5. Bestemmelserne i stykke 3 og 4 berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den indkomst, hvoraf udbyttet er udbetalt.

6. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, andelsbeviser eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, som giver ret til andel i fortjeneste, samt anden indkomst fra selskaber, som efter lovgivningen i den stat, hvor det uddelende selskab er hjemmehørende, gives samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier.

7. Uanset bestemmelserne i stykke 3 og 4 kan de kompetente myndigheder i de kontraherende stater aftale, at udbytte, som tilfalder en i aftalen navngiven institution med alment velgørende eller andet almennyttigt formål, der i medfør af lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken institutionen er hjemmehørende, er fritaget for beskatning af udbytte, skal være fritaget for den i en anden kontraherende stat gældende beskatning af udbytte fra selskaber i denne anden stat.

8. I tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer indkomst fra en anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, og ej heller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til en i en anden kontraherende stat hjemmehørende person, kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af renterne.

2. Såfremt renternes retmæssige ejer er hjemmehørende i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat end den, i hvilken han er hjemmehørende, og den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit erhverv, som udøves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke 1, renter, som hidrører fra en kontraherende stat og betales til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.

3. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, som ikke er udbytte i henhold til art. 10, stykke 6, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke. Udtrykket omfatter især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

4. Såfremt en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer af renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer af renten, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de berørte kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af royaltybeløbet.

2. I tilfælde, hvor royaltybeløbets retmæssige ejer er hjemmehørende i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat end den, hvori han er hjemmehørende, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties har direkte forbindelse med erhvervsvirksomhed, som drives fra det faste driftssted, respektive frit erhverv, som udøves fra det faste sted, skal, uanset bestemmelserne i stykke 1, royalties som hidrører fra en kontraherende stat og betales til en sådan retmæssig ejer, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted, henholdsvis det faste sted, er beliggende.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, (herunder biograffilm samt film og bånd til radio- og fjernsynsudsendelser), ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller hemmelig fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Såfremt en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de berørte kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af aktier eller andre andele i selskaber, der hovedsagelig har til formål at besidde fast ejendom og hvis besiddelser (før fradrag af passiver) direkte eller indirekte for mere end 75 procents vedkommende består af fast ejendom, som er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i en anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. Dette gælder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted.

4. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af containere (herunder anhængere og andet materiel til transport af containere), som anvendes til transport af gods eller varer, kan kun beskattes i denne stat, medmindre containerne udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat.

6. Fortjeneste ved afhændelse af andre aktiver end de i stykke l - 5 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

7. Fortjeneste ved afståelse af aktier eller andre andele eller rettigheder i selskaber eller personsammenslutninger som i henhold til lovgivningen i en kontraherende stat er hjemmehørende der, eller i selskaber eller personsammenslutninger, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, hvis værdien af de overdragne aktier, andele eller rettigheder hovedsagelig direkte eller indirekte beror på besiddelse af aktier, andre andele eller rettigheder i selskaber eller personsammenslutninger, som i henhold til lovgivningen i den førstnævnte stat er hjemmehørende der, og hvis fortjenesten erhverves af en fysisk person, som har været hjemmehørende i denne stat og er blevet hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan - uanset bestemmelserne i stykke 6 - beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, hvis overdragelsen af aktierne, andelene eller rettighederne sker på et tidspunkt før udløbet af det 5. år, der følger nærmest det år, hvor personen ophørte med at være hjemmehørende i den førstnævnte stat. Rettigheder i selskaber eller personsammenslutninger omfatter ved anvendelsen af dette stykke konvertible obligationer, konvertible udbytteandelsbeviser, tegningsretter samt optionsretter og terminskontrakter, der vedrører andele eller aktier i selskaber eller personsammenslutninger eller som vedrører nogle af de øvrige nævnte finansielle instrumenter.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved anden selvstændig virksomhed oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. Sådan indkomst kan imidlertid beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt

a) han i denne anden stat har et fast sted, som regelmæssigt står til rådighed for ham med henblik på udøvelse af hans virksomhed, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted; eller

b) han opholder sig i denne anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, som begynder eller slutter i løbet af det pågældende skatteår, men kun for så stor en del af indkomsten, som kan henføres til virksomhed, som er udøvet i denne anden stat i denne periode eller i disse perioder.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personlige tjenesteydelser

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18, 19, 20 og 21 ikke medfører andet, kan løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i en anden kontraherende stat. Er arbejdet udført i denne anden stat, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes der.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde, som udføres i en anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i denne anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode, der begynder eller slutter i den pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller på vegne af en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i denne anden stat, og

c) vederlaget ikke belaster et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i denne anden stat, samt

d) at der ikke er tale om udleje af arbejdskraft.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for arbejde, som udføres om bord på et dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk eller svensk skib i international trafik beskattes i den kontraherende stat, hvis nationalitet skibet har; ved anvendelsen af denne bestemmelse sidestilles udenlandsk skib, som befragtes på såkaldt bareboat-basis af en person i en kontraherende stat, med dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk eller svensk skib.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel beskattes vederlag for arbejde, som udføres ombord på

a) luftfartøj i international trafik kun i den kontraherende stat, hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende;

b) fiske-, sælfangst- eller hvalfangstfartøj kun i den kontraherende stat, hvori den, som oppebærer vederlaget, er hjemmehørende, også i tilfælde, hvor vederlaget for arbejdet erlægges i form af en vis part eller andel af overskuddet af fiskeri-, sælfangst- eller hvalfangstvirksomheden.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller andet lignende organ i et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsudøvere

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller i egenskab af sportsudøver, ved hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsudøver i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsudøverens virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse på indkomst oppebåret ved virksomhed, som en kunstner eller en sportsudøver, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, udfører i en anden kontraherende stat i tilfælde, hvor besøget i denne anden stat hovedsageligt betales af offentlige midler fra den førstnævnte stat. I dette tilfælde kan indkomsten kun beskattes i den førstnævnte stat.

Artikel 18

Pension m.m.

1. Pension og livrente, som udbetales fra en kontraherende stat, og udbetaling fra en kontraherende stat i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

2. Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst skal underholdsbidrag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, betaler til ægtefælle eller tidligere ægtefælle eller til børn, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, fritages for beskatning i denne anden stat i tilfælde, hvor bidraget ville have været fritaget for beskatning i den førstnævnte stat, såfremt modtageren havde været hjemmehørende der.

3. Ved udtrykket »livrente« forstås et fastsat beløb, som skal udbetales til en fysisk person periodisk til fastsatte tider i løbet af den pågældendes livstid eller i et angivet tidsrum eller i et tidsrum, der lader sig bestemme, og som erlægges på grundlag af en forpligtelse til at præstere disse udbetalinger som modydelse for dertil svarende fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Artikel 19

Offentlige hverv

1. Løn og andet lignende vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af en kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling, myndigheder eller institution, kan kun beskattes i denne stat.

2. Såfremt løn eller andet lignende vederlag, som omhandles i stykke 1, tilfalder en modtager for hverv, som denne udfører i en anden kontraherende stat end den, hvorfra lønnen eller vederlaget betales, kan lønnen eller vederlaget imidlertid kun beskattes i den stat, hvori hvervet udføres, såfremt modtageren er en i denne stat hjemmehørende person, og

a) er statsborger i denne stat; eller

b) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 17 finder anvendelse på løn og andet lignende vederlag som udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, som udøves af en kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner.

Artikel 20

Studerende og praktikanter

En person, som opholder sig i en kontraherende stat udelukkende med henblik på

a) studier ved en læreanstalt i denne kontraherende stat, hvis studierne er af en sådan karakter, at offentlig studiestøtte kan opnås i denne stat, eller

b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i denne stat,

og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i en anden kontraherende stat, beskattes ikke i den førstnævnte stat af beløb, som han oppebærer fra kilder uden for denne stat til sit underhold, sit studium eller sin praktik.

Artikel 21

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster

1. Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, med undtagelse af bestemmelserne i artikel 8, finder bestemmelserne i denne artikel anvendelse i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver virksomhed i en anden kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster beliggende i denne anden stat.

2. a) En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ud for kysten i en anden kontraherende stat driver virksomhed, som omhandles i stykke 1, skal anses for at drive virksomheden fra et fast driftssted eller fast sted i denne anden stat.

b) Såfremt en sådan person driver sin virksomhed inden for et efterforsknings- eller indvindingsområde, der strækker sig fra et sted ud for kysten i denne anden stat og ind på denne stats landområde, og virksomheden ikke udelukkende drives inden for landområdet, finder litra a) tilsvarende anvendelse.

c) Virksomhed, som består i arbejde med opbygning eller installation af en rørledning til transport af uraffinerede kulbrinter, eller et bygningsarbejde i direkte forbindelse med sådan virksomhed, anses for drevet fra et fast driftssted i denne anden stat også med hensyn til sådan virksomhed, der udføres på land, når virksomheden indgår i et projekt, som strækker sig fra et sted ud for kysten i denne stat og ind på denne stats landområde.

3. Bestemmelserne i stykke 2 finder ikke anvendelse, såfremt virksomheden finder sted i en periode eller i perioder, som sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode.

4. Ved beregningen af den tid, som omhandles i stykke 3, anses virksomhed, som udøves af et foretagende, som har interessefællesskab med et andet foretagende, for udøvet af det foretagende, som det har interessefællesskab med, såfremt virksomheden i væsentlig grad er af samme art som den virksomhed, som det sidstnævnte foretagende udøver og begge foretagenders virksomhed vedrører samme projekt.

5. Indkomst, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved transport af personel eller materiel med skib eller luftfartøj til eller inden for områder som omhandles i stykke 2, litra a) og b) i den anden kontraherende stat, hvor der udøves forretningsvirksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster, eller ved drift af bugserbåde, forsyningsfartøjer eller andre hjælpefartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

6. Bestemmelserne i artikel 13, stykke 4, og i artikel 23, stykke 3, finder anvendelse henholdsvis på fortjeneste ved afhændelse af skibe, både eller luftfartøjer, som omhandles i stykke 5, og på formue bestående af sådanne skibe, både eller luftfartøjer.

7. Uanset de øvrige bestemmelser i overenskomsten gælder følgende om beskatningen af løn og andre lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved arbejde, som udføres i en anden kontraherende stat for en arbejdsgiver, som driver sådan virksomhed, som omhandles i stykke 1 og 2:

a) Medmindre bestemmelserne under litra b)-d) medfører andet, kan sådan løn eller vederlag beskattes i denne anden stat, men kun såfremt arbejdet finder sted der i en periode eller i perioder, som sammenlagt overstiger 30 dage inden for en tolv-måneders periode.

b) Sådan løn eller vederlag kan kun beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, såfremt

1) arbejdet har forbindelse med udnyttelsen af kulbrinteforekomster, som befinder sig på midtlinien mellem kontraherende stater, eller mellem en kontraherende stat og en anden stat,

2) der foreligger aftale mellem disse stater om fælles udnyttelse af forekomsterne, og

3) udnyttelsen sker samtidig på begge sider af midtlinien.

Bestemmelserne i dette litra b) finder kun anvendelse efter aftale herom mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

c) Såfremt arbejdet udføres om bord på et skib eller en båd, som omhandles i stykke 5, kan sådan løn eller vederlag beskattes i den kontraherende stat, hvis nationalitet skibet eller båden har.

d) Såfremt arbejdet udføres om bord på et luftfartøj, som omhandles i stykke 5, kan sådan løn eller vederlag kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.

8. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som driver virksomhed ud for kysten i en anden kontraherende stat, er fritaget for beskatning i denne anden stat af fortjeneste, som denne person anses at have erhvervet som følge af overflytning af flytbar boreinstallation eller hotelplatform til et område uden for denne anden stat. Ved fortjeneste forstås i dette stykke det beløb, hvormed handelsværdien på tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt med tillæg af foretagne afskrivninger.

9. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af

a) ret til forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster i en anden kontraherende stat, herunder ret til andel i eller fordel af sådanne forekomster, eller

b) aktier eller andre andele i selskaber, hvis værdi helt eller i det væsentlige direkte eller indirekte kan henføres til sådan ret,

kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 22

Andre indkomster

1. Indkomst, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke l skal ikke finde anvendelse, såfremt erhververen af indkomsten er hjemmehørende i en kontraherende stat og har et fast driftssted eller et fast sted i en anden kontraherende stat, og den rettighed eller ejendom, hvorfra indkomsten hidrører, har direkte forbindelse med den virksomhed, som drives fra det faste driftssted, henholdsvis det frie erhverv, som udøves fra det faste sted. I sådanne tilfælde skal bestemmelserne i artikel 7, henholdsvis artikel 14, finde anvendelse. I tilfælde, hvor der til et fast driftssted eller et fast sted hører en fast ejendom beskattes indkomst af sådan ejendom dog i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6, stykke 1, 2 og 4.

Artikel 23

Formue

1. Formue bestående af fast ejendom som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Formue bestående af aktier eller andre andele i et selskab, hvis hovedsagelige formål er at besidde fast ejendom og hvis besiddelser (før fradrag af passiver) direkte eller indirekte for mere end 75 procents vedkommende består af fast ejendom, som er beliggende i en anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, samt rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, og som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

4. Formue bestående af containere (herunder anhængere og andet materiel til transport af containere), som anvendes til transport af gods eller varer, og som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre containerne udelukkende anvendes mellem pladser i en anden kontraherende stat.

5. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset hvor den forefindes, kun beskattes i denne stat.

6. Uanset bestemmelserne i stykke 5 kan rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i en anden kontraherende stat, eller rørlig formue, som hører til et fast sted, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har i en anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af frit erhverv, beskattes i denne anden stat.

7. Bestemmelserne i stykkerne 1 - 6 finder i en kontraherende stat kun anvendelse i forhold til en anden kontraherende stat, som opkræver almindelig formueskat.

Artikel 24

Dødsbo

Indkomst eller aktiver, som beskattes hos et dødsbo, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan ikke beskattes hos personer, der er berettigede til anpart i boet, og som er hjemmehørende i en anden kontraherende stat.

Artikel 25

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Danmark:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c), medfører andet, indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den danske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

2. Færøerne:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, indrømme fradrag i denne persons færøske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af den færøske indkomstskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

c) Såfremt en person, der hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst fra en anden kontraherende stat for personlige tjenesteydelser, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

3. Finland:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre bestemmelserne i litra b), c) eller d) medfører andet, under iagttagelse af bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd de fremdeles kan få, gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her, påvirkes),

1) indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet af samme indkomst som den på hvilken den finske skat beregnes;

2) indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet på samme formue som den på hvilken den finske skat beregnes.

b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, fra en anden kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse artikler kan beskattes i denne anden stat, skal sådan indkomst fritages for finsk skat.

d) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i henhold til litra c) skal fritages for finsk skat, kan Finland medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den finske skat af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, respektive formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden kontraherende stat, respektive den formue, der ejes der.

4. Island:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, erhverver indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes eller kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island, medmindre bestemmelsen i litra b) medfører andet, nedsætte den islandske indkomst- eller formueskat gennem fradrag af den del af indkomst- eller formueskatten, som beregnes af den indkomst som erhverves fra, eller den formue som ejes i, den anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst, som i henhold til bestemmelserne i artikel l0, artikel 13, stykke 7, artikel 15, stykke 3, artikel 16 eller artikel 21, stykkerne 1-6, 7, litra c), og 8 og 9 kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island indrømme fradrag i denne persons islandske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden kontraherende stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den islandske skat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

5. Norge:

Såfremt bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat for skat betalt i områder udenfor Norge ikke medfører andet (dog uden at de almene principper som anføres her påvirkes), gælder følgende:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet,

1) fra den skat, som beregnes af personens indkomst, fradrage et beløb svarende til den indkomstskat som betales i denne anden stat,

2) fra den skat, som beregnes af personens formue, fradrage et beløb svarende til den formueskat, som betales af denne formue i den anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige skatten på indkomsten eller formuen, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst respektive den pågældende formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst, som omfattes af bestemmelserne i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den norske skat af indkomsten gennem fradrag af den del af indkomstskatten, som beregnes af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.

6. Sverige:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre bestemmelserne litra b) eller c) medfører andet,

1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med den ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at ændres, uden at de her angivne almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstsskatten med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat.

2) indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, fra en anden kontraherende stat oppebærer indkomst ved personlige tjenesteydelser som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden kontraherende stat, skal - uanset bestemmelserne i litra a) sådan indkomst fritages for svensk skat.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, eller oppebærer indkomst, som i henhold til litra b) skal fritages for svensk skat, kan Sverige, ved fastsættelsen af skattesatsen for svensk progressiv skat af anden indkomst eller formue, tage den indkomst eller formue i betragtning, som kun kan beskattes i den anden kontraherende stat, eller sådan indkomst, som er fritaget for svensk skat.

7. Fælles bestemmelser

1. Udtrykket »er erlagt i denne anden stat« i denne artikel, skal anses for tillige at omfatte sådan skat på indkomst, som er betalt henholdsvis i Danmark, på Færøerne, i Finland, i Island, i Norge og i Sverige, og som skal overføres til nævnte andre stater for der at godskrives den pågældende person som skat på samme indkomst.

2. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat (bopælsstaten), fra en anden kontraherende stat (arbejdsstaten) oppebærer indkomst fra personligt arbejde, som efter artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan beskattes i arbejdsstaten, skal bopælsstaten, uanset bestemmelserne i stykke 1, litra c), 2, litra c), 3, litra c), 4, litra a), 5, litra c) eller 6, litra b) i denne artikel, ophæve dobbeltbeskatning ved at fradrage den skat, som er betalt i denne anden stat under anvendelse af bestemmelserne i stykke 1, litra a), 2, litra a), 3, litra a), 4, litra b), 5, litra a) eller 6, litra a), såfremt den pågældende person har oppebåret indkomsten fra et foretagende eller fast driftssted i arbejdsstaten og han er eller umiddelbart før ansættelsen i arbejdsstaten var ansat i

a) et foretagende udenfor arbejdsstaten, der er et foretagende med interessefællesskab med foretagendet i arbejdsstaten, eller

b) et foretagende udenfor arbejdsstaten til hvilket det faste driftssted henhører.

3. Uanset bestemmelserne i afsnit 2 ovenfor skal bestemmelserne i stykkerne 1, litra c), 2, litra c), 3, litra c), 4, litra a), 5, litra c) eller 6, litra b) dog anvendes, såfremt den pågældende person kan påvise at

a) han i det pågældende indkomstår har opholdt sig i og arbejdet i arbejdsstaten i en sammenhængende periode, der overstiger 3 måneder, eller

b) arbejdet i arbejdsstaten er udført for foretagendet i denne stat eller for det der beliggende faste driftssted, eller at omkostningerne med rette har belastet det nævnte foretagende eller faste driftssted.

Artikel 26

Generelle regler om beskatningen

1. Indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, eller formue, som ejes af en sådan person, kan ikke beskattes i en anden kontraherende stat, medmindre beskatning udtrykkelig er tilladt i henhold til denne overenskomst.

2. I tilfælde, hvor beskatningsretten til en indkomst eller formue i henhold til overenskomsten er tillagt en anden kontraherende stat end den stat, hvori personen, der oppebærer indkomsten eller ejer formuen, er hjemmehørende og denne anden stat på grund af sin lovgivning ikke medtager indkomsten eller formuen i sin helhed ved beskatningen, eller kun medregner indkomsten eller formuen ved progressionsberegning eller anden skatteberegning, kan indkomsten eller formuen - i det omfang andet ikke følger af stykke 3 - kun beskattes i den kontraherende stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende.

3. Bestemmelserne i stykke 2 finder ikke anvendelse på

a) finsk folkepension efter den finske familiepensionslov eller sådan anden social godtgørelse, som efter den finske indkomstskattelov ikke er skattepligtig indkomst, eller

b) svensk folkepension.

4. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer pension eller livrente, som omfattes af artikel 18, og som udbetales fra en anden kontraherende stat, og sådan indkomst beskattes i førstnævnte stat i henhold til bestemmelserne i denne artikel, skal personen i den førstnævnte stat indrømmes et fradrag på 20.000 svenske kroner pr. kalenderår eller tilsvarende i dansk, finsk, islandsk eller norsk møntfod, hvis den pågældende person havde været berettiget til et særskilt fradrag på grund af alder eller invaliditet i udbetalingsstaten. Fradraget indrømmes dog - i den førstnævnte stat - højst med et beløb svarende til pensionsbeløbet eller livrentebeløbet fra den anden kontraherende stat. Fradraget reduceres med de særlige fradrag for alder og invaliditet, som indrømmes i bopælsstaten.

5. Såfremt beskatningsretten i henhold til artikel 14, stykke 1, samt artikel 15, stykke 2 og stykke 4, litra b) og c), til en indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i henhold til overenskomsten er tillagt denne stat alene, kan indkomsten beskattes i en anden kontraherende stat, såfremt indkomsten ikke kan beskattes i den førstnævnte stat på grund af lovgivningen i denne stat.

Artikel 27

Forbud mod diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i en anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særligt for så vidt angår bopæl, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel l skal denne bestemmelse også finde anvendelse på en person, der ikke er hjemmehørende i en eller flere af de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted eller et fast sted, som et foretagende eller en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har i en anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender eller personer, der er hjemmehørende i denne anden stat, der driver samme slags virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, sådan personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat. Bestemmelsen medfører ej heller ret til i en kontraherende stat at opnå fradrag ved beskatningen eller fritagelse for beskatning af udbytte eller andre udbetalinger til et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat.

Bestemmelsen i første afsnit hindrer ej heller en kontraherende stat i at beskatte indkomst, der oppebæres af et fast driftssted, i overensstemmelse med reglerne i denne stats egen lovgivning, såfremt det faste driftssted tilhører et aktieselskab eller dermed ligestillet selskab i en anden kontraherende stat. Beskatningen skal dog svare til den beskatning, som anvendes over for aktieselskaber og dermed ligestillede selskaber, der er hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat, for så vidt angår deres indkomst, beregnet uden fradrag for udloddet fortjeneste.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke l, artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person, hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, hjemmehørende i en anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i en eller flere af de andre kontraherende stater, skal ikke i den førstnævnte stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefuld end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 28

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Såfremt en person mener, at der i en eller flere af de kontraherende stater er truffet foranstaltninger, som for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uden at det påvirker hans ret til at anvende de retsmidler, som står til hans rådighed ifølge disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 27, stykke l, i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at afgøre sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i sådan anden kontraherende stat, som berøres af spørgsmålet, med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Hvis den stat, overfor hvis kompetente myndighed den pågældende person har forelagt sagen, ikke selv berøres af spørgsmålet, skal denne kompetente myndighed overlade sagen til den kompetente myndighed i en af de stater, som berøres af spørgsmålet. Indgåede aftaler skal gennemføres uden hensyn til hvilke frister, der er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning.

3. Såfremt vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål opstår mellem kontraherende stater vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten, skal de kompetente myndigheder i disse stater forhandle for at søge at løse spørgsmålet ved gensidig aftale. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan tillige forhandle for at undgå dobbeltbeskatning i sådanne tilfælde, som ikke omfattes af overenskomsten eller for, ved gensidig aftale, at løse spørgsmål, som - uden at være regulerede af overenskomsten - på grund af uligheder i de pågældende staters principper for skattens beregning eller af andre grunde kan opstå for så vidt angår de skatter, som omhandles i artikel 2.

4. Inden afgørelse træffes i spørgsmål, som omhandles i stykke 3, skal resultatet af de der omhandlede forhandlinger snarest meddeles til de kompetente myndigheder i de øvrige kontraherende stater. Såfremt den kompetente myndighed i en kontraherende stat finder, at forhandlinger bør finde sted mellem de kompetente myndigheder i samtlige kontraherende stater, skal på begæring af den kompetente myndighed i den førstnævnte kontraherende stat sådanne forhandlinger finde sted snarest muligt.

Artikel 29

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Bestemmelserne i denne overenskomst berører ikke de skattemæssige privilegier, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 30

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til at omfatte de områder, som i henhold til bestemmelserne i artikel 3, stykke l, litra a) er undtaget fra overenskomstens anvendelsesområde, under forudsætning af, at der der pålægges skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. En sådan udvidelse har virkning fra den dag og med de ændringer og vilkår, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater gennem noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej.

2. Såfremt overenskomsten i henhold til artikel 32 ophører at være gældende, skal, såfremt anden aftale ikke træffes mellem de kontraherende stater, overenskomsten ophøre med at være gældende også for ethvert område, hvortil overenskomsten er udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 31

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige kontraherende stater har meddelt det finske udenrigsministerium, at overenskomsten er godkendt. Det finske udenrigsministerium underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen af disse meddelelser og om tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden.

2. Efter overenskomstens ikrafttrædelse finder dens bestemmelser anvendelse

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori overenskomsten træder i kraft, eller senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes for skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori overenskomsten træder i kraft, eller senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse, foretaget i det andet kalenderår efter det i hvilket overenskomsten træder i kraft, eller senere.

3. Uanset bestemmelsen i artikel 15, stykke 3, kan indkomst ved arbejde, som omfattes af denne bestemmelse, kun beskattes i den kontraherende stat, hvis nationalitet skibet har. Denne bestemmelse finder anvendelse på skatter, som vedrører det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvor denne aftale træder i kraft, og de to derpå nærmest følgende kalenderår.

4. Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter skal ophøre at finde anvendelse på indkomst eller formue, på hvilken nærværende overenskomst finder anvendelse i henhold til stykke 2. Den førstnævnte overenskomst skal ophøre med at være gældende på det sidste tidspunkt, da denne aftale i henhold til de foregående bestemmelser i det nævnte stykke finder anvendelse.

5. Bestemmelserne i stykkerne 2 og 3 i punkt VII henholdsvis i stykkerne 2 og 3 i punkt VIII i protokollen til overenskomsten af 12. september 1989 skal dog fortsat finde anvendelse på personer, som den 1. januar 1997 opfylder og for tid derefter stadig opfylder vilkårene i nævnte bestemmelser. Tiden til og med den 30. juni 1997 skal tages i betragtning ved beregning af seksmånedersperioden i stykke 4 i punkt VII henholdsvis i stykke 4 i punkt VIII i protokollen til nævnte overenskomst. I denne forbindelse skal der ses bort fra kortere afbrud såsom ferie, forældreorlov o.s.v. De nærmere bestemmelser for anvendelsen heraf skal aftales gennem gensidig overenskomst mellem de kontraherende stater.

Artikel 32

Opsigelse

En kontraherende stat kan senest den 30. juni i et kalenderår, som begynder efter udgangen af et tidsrum på fem år efter dagen for ikrafttrædelsen af overenskomsten, opsige overenskomsten ved skriftlig meddelelse herom til det finske udenrigsministerium, som underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen af sådan meddelelse og om dens indhold. Såfremt opsigelsesfristen er iagttaget, ophører overenskomsten at gælde i forholdet mellem den stat, som har fremsat opsigelsen og de øvrige kontraherende stater:

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen eller senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes for et skatteår, som begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen, eller senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, hvorpå skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår, der følger nærmest efter det år, i hvilket det finske udenrigsministerium modtog meddelelsen om opsigelsen, eller senere.

Originaleksemplaret af denne overenskomst deponeres i det finske udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede kopier heraf.

Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Helsingfors, den 23. september 1996 i et eksemplar på dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på svensk udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige tekster har lige gyldighed.

For Kongeriget For Kongeriget

Danmarks regering Norges regering

Marie-Louise Overvad Dagfinn Stenseth

For Færøernes For Republikken

landsstyre Islands regering

Petur Lamhauge Gardar Valdimarsson

For Republikken For Kongeriget

Finlands regering Sveriges regering

Hillel Skurnik Mats Bergquist

PROTOKOL

Ved undertegnelsen af den i dag mellem de nordiske lande indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter er undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som udgør en integrerende del af overenskomsten:

I. Til artiklerne 7 og 15.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 7 kan indkomst, som oppebæres af et foretagende i Norge eller Sverige gennem virksomhed, som drives i Sverige henholdsvis Norge, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende, såfremt virksomheden tager sigte på opsætning og vedligeholdelse af spærrehegn for rener på sådanne strækninger langs den norsk-svenske rigsgrænse, som angives i en aftale i henhold til stykke 4.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i Norge eller Sverige, oppebærer ved personligt arbejde, som udføres i Sverige henholdsvis Norge, kun beskattes i den stat, hvori denne person er hjemmehørende, såfremt arbejdet tager sigte på opsætning og vedligeholdelse af spærrehegn for rener på sådanne strækninger langs den norsk-svenske rigsgrænse, som angives i en aftale i henhold til stykke 4.

3. Bestemmelserne i stykke l og 2 vedrørende foretagender i, henholdsvis personer, der er hjemmehørende i Norge eller Sverige, skal finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår foretagender i, henholdsvis personer, der er hjemmehørende i Finland eller Norge.

4. De kompetente myndigheder i de berørte kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de strækninger langs de pågældende rigsgrænser, for hvilke bestemmelserne i stykke l - 3 skal finde anvendelse.

II. Til artiklerne 7, l0 - 15, 19 og 23.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 7, artikel l0, stykke 2, artikel 11, stykke 2, og artikel 12, stykke 2, kan indkomst, som oppebæres af et foretagende i Danmark eller Sverige, som deltager i opførelsen og driften af faste forbindelser over Øresund, i det omfang indkomsten oppebæres for opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed forbundne tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet er hjemmehørende. Tilsvarende gælder indkomst som et sådant foretagende oppebærer i det omfang indkomsten oppebæres for opførelsen og vedligeholdelsen af den kunstige ø.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 13, stykke 3, kan fortjeneste, som erhverves af et foretagende eller en person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, og som deltager i opførelsen eller driften af den faste forbindelse over Øresund, ved overdragelse af der omhandlet ejendom, der anvendes ved opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed sammenhængende tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet henholdsvis personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder fortjeneste som et sådan foretagende eller en sådan person erhverver ved overdragelse af sådan ejendom, som anvendes ved opførelsen og vedligeholdelsen af den kunstige ø.

3. Uanset bestemmelserne i artikel 14, stykke l, artikel 15, stykke l, og artikel 19 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, som deltager i opførelsen og driften af faste forbindelser over Øresund, hvis arbejdet vedrører opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed forbundne tunnelforbindelse, kun beskattes i den stat, hvori personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder indkomst som en sådan person oppebærer, hvis arbejdet vedrører opførelsen og vedligeholdelsen af den kunstige ø.

4. Uanset bestemmelserne i artikel 23, stykke 6, kan den der omhandlede formue, som tilhører et foretagende i, henholdsvis en person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, og som anvendes ved opførelsen og driften af broen henholdsvis den dermed sammenhængende tunnelforbindelse over Øresund, kun beskattes i den stat, hvori foretagendet henholdsvis personen er hjemmehørende. Tilsvarende gælder formue, som et sådan foretagende eller en sådan person ejer, og som anvendes ved opførelsen og vedligeholdelsen af den kunstige ø.

III. Til artiklerne 7, 8, 13, 15 og 23.

1. Bestemmelserne i artikel 7, artikel 8, stykke 1, artikel 13, stykke 4, og artikel 23, stykke 3, anvendes i Danmark, Norge og Sverige på indkomst, som konsortierne Scandinavian Airlines System (SAS), Scanair eller SAS Commuter erhverver ved kommerciel international og indenrigs luftfart og anden dermed direkte sammenhængende virksomhed, på kapitalgevinster, som de nævnte konsortier oppebærer ved overdragelse af rørlig formue, som anvendes i sådan luftfart og sådan anden virksomhed, og på formue, som konsortiet ejer og som anvendes i sådan luftfart og sådan anden virksomhed, i forhold til den andel i konsortiet, som ejes af deltagere, som er hjemmehørende henholdsvis i Danmark, Norge og Sverige.

2. Bestemmelserne i artikel 15, stykke. 4, litra a) finder tillige anvendelse på indkomst ved arbejde, som udføres om bord på luftfartøjer, som anvendes i indenrigstrafik af konsortierne Scandinavian Airlines System (SAS), Scanair eller SAS Commuter.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og stykke 2 finder - efter aftale mellem de kompetente myndigheder i Danmark, Norge og Sverige - tillige anvendelse for så vidt angår noget andet konsortium eller anden lignende sammenslutning med formål at drive luftfart eller anden dermed direkte sammenhængende virksomhed, når kun deltagere i SAS, direkte eller indirekte, har andele i en sådan sammenslutning, og når sammenslutningen i det væsentlige er opbygget i overensstemmelse med de principper, som gælder for SAS.

IV. Til artikel 13.

Bestemmelserne i artikel 13, stykke 6 og 7, berører ikke Danmarks ret til i henhold til sin lovgivning at beskatte aktieavance, som en person, der flytter fra Danmark, anses for at have opnået ved fraflytningen.

V. Til artikel 15.

1. I artikel 15, stykke 2, litra d), anses en arbejdstager, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for udlejet, når han af nogen (udlejer) stilles til rådighed for at udføre arbejde i nogen andens (hvervgiver/bygherre) virksomhed i en anden kontraherende stat, forudsat, at hvervgiveren er hjemmehørende eller har fast driftssted i denne anden stat, og at udlejeren ikke har ansvar for og ej heller bærer risikoen for arbejdsresultatet.

2. Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdstager skal anses for udlejet, afgøres ud fra en samlet bedømmelse. Ved denne bedømmelse skal det især tillægges vægt, om

a) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren,

b) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,

c) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, som arbejdstageren får,

d) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren, og

e) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og de kvalifikationer, som disse skal have.

3. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke 1 og 2, kan løn og andet lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer på grund af arbejde, som udføres om bord på danske tog, henholdsvis som en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer på grund af arbejde, som udføres om bord på svenske tog, i trafik mellem Danmark og Sverige, kun beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende.

VI. Til artiklerne 15 og 19.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i Finland eller Norge, som grænser til landegrænsen mellem disse stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i Finland eller Sverige, som grænser til landegrænsen mellem disse stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.

3. Uanset bestemmelserne i artikel 15, stykke l og 2, og artikel 19, stykke 1, kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kommune i Norge eller Sverige, som grænser til landegrænsen mellem disse stater, oppebærer for personligt arbejde, som udføres i en sådan kommune i den anden af disse stater, kun beskattes i den stat, hvori den pågældende person er hjemmehørende, under forudsætning af, at denne person regelmæssigt opholder sig på sin faste bopæl i denne stat.

4. Med udtrykket »regelmæssigt opholder sig« forstås, at den skattepligtige som hovedregel mindst en gang om ugen opholder sig på sin faste bopæl i den kontraherende stat, hvori han er hjemmehørende. For at en skattepligtig skal anses for at opholde sig på sin faste bopæl, skal opholdet i bopælsstaten omfatte mindst 2 dage. Herved gælder, som i den øvrige del af overenskomsten, hvor udtrykket »dag« forekommer, at der med »dag« også menes en del af en dag.

VII. Til artikel 18.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 18 skal i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:

Pension, livrente, sociale sikringsydelser, underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der hidrører fra en del af riget og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden del af riget, kan kun beskattes i denne anden del af riget.

2. Udtrykket »sociale sikringsydelser« omfatter, for så vidt angår Danmark, »orlovsydelser«.

VIII. Til artikel 19.

1. Uanset bestemmelserne i artikel 19 skal i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:

a) Løn og andet lignende vederlag (undtagen pensioner), der udbetales af en del af riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne del af riget, underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i den del af riget, hvor arbejdet er udført.

b) Uanset bestemmelsen i litra a) kan løn og andet lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en del af riget, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er udført i den anden del af riget, kun beskattes i den førstnævnte del af riget, såfremt:

1) modtageren opholder sig i den anden del af riget i en periode eller tidsperioder, der til sammen ikke overstiger 120 dage i en 12-måneders periode, og

2) lønnen eller vederlaget udbetales af det »sædvanlige tjenestested«.

c) Bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 samt i protokollens punkt VII skal finde anvendelse på løn og anden lignende vederlag, som oppebæres for arbejde, udført i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der udøves af en del af riget, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:

a) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget arbejdsvederlag, og som den danske stat, en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder på Færøerne, kan kun beskattes i Danmark.

b) Ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget arbejdsvederlag, og som Færøernes landsstyre, en af dets politiske underafdelinger eller lokale myndigheder udbetaler til personer, der arbejder i Danmark, kan kun beskattes på Færøerne.

Bestemmelserne i litra a) og b) gælder for de første 5 år, i hvilke personen oppebærer nævnte ydelser.

IX. Til artikel 20.

1. En person, som opholder sig i en anden kontraherende stat end på Færøerne, og en person, som opholder sig i en anden kontraherende stat end i Island, udelukkende med henblik på

a) studier ved en læreanstalt i denne anden stat, hvis studierne er af en sådan art, at der kan opnås studiestøtte af offentlige midler i denne stat, eller

b) forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i denne anden stat,

og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende på Færøerne eller i Island, beskattes for så vidt angår indkomst ved beskæftigelse i den førstnævnte kontraherende stat kun af den del af indkomsten, som overstiger 20.000 svenske kroner pr. kalenderår eller tilsvarende værdi i dansk, finsk, islandsk eller norsk møntfod. Det nævnte beløb omfatter under uddannelsesophold i Finland, Norge eller Sverige det for det pågældende kalenderår gældende personfradrag.

2. Skattefrihed i henhold til stykke l indrømmes kun for en periode, som med rimelighed eller efter sædvane medgår til studierne eller praktiktjenesten, dog højst for seks på hinanden følgende kalenderår.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 ovenfor skal i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælde følgende:

Studerende, lærlinge og lignende, der er, eller som - umiddelbart før opholdet i en del af riget - var bosat i den anden del af riget, og som midlertidigt opholder sig i den førstnævnte del af riget udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, beskattes ikke i denne del af riget af beløb, som de modtager fra den anden del af riget eller fra udlandet til underhold, studier eller uddannelse.

De beskattes ej heller af beløb, der udbetales som vederlag for tjenesteydelser forudsat, at disse tjenesteydelser er nødvendige for deres ophold.

Studerende, lærlinge og lignende, der umiddelbart før opholdet i Danmark var hjemmehørende på Færøerne, beskattes ikke på Færøerne af vederlag for arbejde, som udføres i Danmark.

Som studerende anses ikke personer, der efter en afsluttet uddannelse påbegynder en specialuddannelse eller en uddannelse inden for et andet område.

Et ophold anses for midlertidigt, hvis det ikke overstiger den normerede studietid med et tillæg af 2 år.

Et ophold anses ikke for at være »udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed«, såfremt opholdet før studiets påbegyndelse overstiger 6 måneder.

Til denne 6-måneders periode skal ikke medregnes den tid, dog maksimalt 1 år, der anvendes i forbindelse med et forberedende kursus, der kræves af uddannelsesinstitutionen som en forudsætning for at kunne påbegynde studiet.

I tilfælde, hvor ægtefæller begge søger optagelse på en uddannelsesinstitution og kun den ene optages, suspenderes 6 måneders regelen for den anden ægtefælles vedkommende, dog højst for en periode på i alt 2 år.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 beskattes studerende, lærlinge og lignende, der er eller som - umiddelbart før opholdet i Danmark - var hjemmehørende i Island, og som midlertidigt opholder sig i Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, ikke af beløb, der udbetales som vederlag for arbejde, forudsat at disse tjenesteydelser er nødvendige for deres ophold.

5. Personer, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat end Danmark, og som under midlertidigt ophold i Danmark har beskæftigelse i Danmark i højst 100 dage inden for samme kalenderår, beskattes i Danmark kun af den del af indkomsten, der overstiger et beløb, som efter gældende regler anses for at være nødvendigt for hans underhold, under forudsætning af, at arbejdet er udført indenfor rammerne af det nordiske program for udveksling af praktik- og feriearbejde, og at arbejdet er formidlet af Nordjobb.

Det beløb, som anses at være nødvendigt for den pågældendes ophold, fastsættes på årsbasis og nedsættes i forholdet mellem opholdets længde i Danmark og hele kalenderåret.

6. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan træffe aftale om anvendelsen af bestemmelserne i stykke 1-5. De kompetente myndigheder kan også træffe gensidig aftale om sådan ændring af de der nævnte beløb, som findes rimelig under hensyntagen til forandring i pengeværdi, ændret lovgivning i nogen af de kontraherende stater eller anden lignende årsag.

X. Til artikel 25.

1. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, litra c) kan ophæves på begæring af Danmark.

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, med virkning for skatter som pålignes for beskatningsår som begynder den 1. januar det kalenderår som følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft eller senere.

Bestemmelserne i artikel 25, stykke 1, kan på begæring af Danmark ændres og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c), medfører andet,

1) indrømme fradrag i denne persons danske indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;

2) indrømme fradrag i denne persons danske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af den danske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Danmark medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis formueskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat, henholdsvis formue, som ejes der.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), kan Danmark medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den danske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

2. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 2, kan på begæring af Færøerne ændres og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Færøerne, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, fra denne persons færøske indkomstskat eller formueskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat eller formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af den færøske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den færøske skat på indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af indkomstskatten eller formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat, eller af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende på Færøerne, fra en anden kontraherende stat oppebærer indkomst ved personligt arbejde, som omhandles i artikel 15, stykke 1, eller artikel 21, stykke 7, litra a), og som i henhold til disse bestemmelser kan beskattes i denne anden kontraherende stat, kan Færøerne medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den færøske skat på indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

3. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 3, kan på begæring af Finland ændres og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Finland, medmindre bestemmelserne i litra b) eller c) medfører andet, under iagttagelse af bestemmelserne i finsk lovgivning (også i den ordlyd, de fremdeles kan få gennem at de ændres, uden at de almene principper, som anføres her, påvirkes),

1) indrømme fradrag i denne persons finske indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne anden stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet af samme indkomst som den på hvilken den finske skat beregnes;

2) indrømme fradrag i denne persons finske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat i denne anden stat, som erlægges i henhold til lovgivningen i denne stat og i overensstemmelse med denne overenskomst, beregnet på samme formue som den på hvilken den finske skat beregnes.

b) Udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat end Finland, til et selskab, der er hjemmehørende i Finland, er undtaget fra beskatning i Finland, hvis modtageren direkte besidder mindst 10 procent af stemmeretterne i det selskab, der betaler udbytterne.

c) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Finland, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Finland medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte den finske skat af indkomsten eller formuen gennem fradrag af den del af indkomstskatten henholdsvis formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat, henholdsvis den formue, som ejes der.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst som oppebæres den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,

b) for så vidt angår øvrige skatter på indkomst, på skatter som fastsættes for beskatningsår, som begynder den 1. januar det kalenderår, som følger nærmest efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere,

c) for så vidt angår formueskat, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

4. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 4, kan på begæring af Island ændres og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Island, medmindre bestemmelserne i litra b) nedenfor medfører andet,

1) fra denne persons islandske indkomstskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;

2) fra denne persons islandske formueskat fradrage et beløb svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af den islandske indkomstskat eller formueskat, beregnet før sådant fradrag, som svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Island, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Island medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i den islandske skat på indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten henholdsvis formueskatten, som svares af den indkomst, der hidrører fra denne anden stat, respektive den formue, som ejes der.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes for skatteår, der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

5. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 5, kan på begæring af Norge ændres og erstattes af følgende tekst:

»Medmindre bestemmelserne i norsk lovgivning om fradrag i norsk skat for skat, der er betalt i områder udenfor Norge medfører andet (dog uden at de almene principper, som anføres her, ændres), gælder følgende:

a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Norge

1) fra denne persons indkomstskat fradrage et beløb svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;

2) fra denne persons formueskat fradrage et beløb svarende til den formueskat, som er erlagt af formuen i denne anden stat.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag, der svares af den indkomst eller formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Norge, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Norge medregne indkomsten i beskatningsgrundlaget, men skal i den norske skat af indkomsten fradrage den del af indkomstskatten, der svares af den indkomst, som hidrører fra denne anden stat.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

6. Bestemmelserne i artikel 25, stykke 6, kan på begæring af Sverige ændres og erstattes af følgende tekst:

»a) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i en anden kontraherende stat, skal Sverige, medmindre bestemmelserne i litra b) medfører andet,

1) - under iagttagelse af bestemmelserne i svensk lovgivning (også med den ordlyd, som de i fremtiden kan få ved at de ændres, uden at de her angivne almindelige principper ændres) - indrømme fradrag i indkomstskatten med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er erlagt i denne anden stat;

2) indrømme fradrag i denne persons svenske formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er erlagt i denne anden stat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke overstige den del af den svenske formueskat, beregnet før sådant fradrag, der svares af den formue, som kan beskattes i denne anden stat.

b) Såfremt en person, der er hjemmehørende i Sverige, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i en anden kontraherende stat, kan Sverige ved fastsættelsen af skattesatsen for svensk progressiv beskatning af anden indkomst eller formue, tage den indkomst eller formue, som kun kan beskattes i den anden kontraherende stat, i betragtning.«

Anmodning om en sådan ændring fremsættes ad diplomatisk vej ved underretning til enhver af de andre kontraherende stater. Ændringen træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da samtlige andre kontraherende stater har modtaget sådan underretning, og dens bestemmelser anvendes

a) for så vidt angår skatter, som indeholdes ved kilden, på indkomst, som oppebæres den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

b) for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter, som fastsættes for skatteår (regnskabsår), der begynder den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere;

c) for så vidt angår formueskatter, på formue, på hvilken skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, i hvilket ændringen træder i kraft, eller senere.

XI. Til artikel 26.

Bestemmelserne i artikel 26, stykke 5, skal ligeledes finde anvendelse i de tilfælde, som omhandles i protokollens punkt II, stykke 3 og 4.

XII. Til artikel 31.

1. For så vidt angår beskatningen ved opførelse, vedligeholdelse og drift af grænsebroer m.v. over rigsgrænsen mellem Finland og Norge, gælder hvad der derom særskilt er aftalt.

2. For så vidt angår skattefrihed i Finland og Sverige for flådningsforeninger, som er stiftede for at varetage flådningen i Torne og Muonio grænseelves offentlige flådningsveje, gælder, hvad der derom særskilt er aftalt.

3. For så vidt angår spørgsmålet om grundlaget for fordelingen af beskatningen i Norge og Sverige af Luossavaara-Kiirunavaara Aktiebolags indkomster gælder, hvad der derom særskilt er aftalt.

Originaleksemplaret til denne protokol deponeres i det finske udenrigsministerium, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede kopier deraf.

Til bekræftelse heraf har de dertil behørigt befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst. Udfærdiget i Helsingfors, den 23. september 1996 i et eksemplar på dansk, færøsk, finsk, islandsk, norsk og svensk, idet der på svensk udfærdiges to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget For Kongeriget

Danmarks regering Norges regering

Marie-Louise Overvad Dagfinn Stenseth

For Færøernes For Republikken

landsstyre Islands regering

Petur Lamhauge Gardar Valdimarsson

For Republikken For Kongeriget

Finlands regering Sveriges regering

Hillel Skurnik Mats Bergquist

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen til at tiltræde en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når aftalens betingelser herfor er opfyldt.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande har til formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at flere af de nordiske lande beskatter samme fysiske eller juridiske person af samme indkomst (eller formue). Det sker typisk, når en person, der er hjemmehørende i et af de nordiske lande, modtager indkomst fra et andet nordisk land.

Overenskomsten indeholder derfor regler, som regulerer hvilket land, der kan beskatte forskellige typer indkomst, som en person i det ene land (bopælsstaten) modtager fra det andet land (kildestaten). Desuden er der regler om, hvordan bopælsstaten skal ophæve dobbeltbeskatning, når begge stater beskatter samme indkomst. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan derfor medføre en nedsættelse af den danske beskatning, som skulle gennemføres efter de interne danske skatteregler. Dette gælder både i tilfælde, hvor en person, der hjemmehørende i Danmark, modtager indkomst fra et af de øvrige nordiske lande, og i tilfælde, hvor det modsatte gør sig gældende.

Overenskomsten erstatter Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Den ny overenskomst omfatter indkomst- og formueskatter. Den omfatter således ikke gave- og arveafgifter, hvorfor overenskomsten af 12. september 1989 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter af arv og gaver ikke berøres. Overenskomsten af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager berøres heller ikke af nærværende overenskomst. Den ny overenskomst baserer sig i lighed med den gældende på OECD's modeldobbeltbeskatningsoverenskomst. Der foretages derfor visse justeringer i overensstemmelse med ændringer i OECD-modellen.

Den ny overenskomst er forhandlet parallelt med aftalen af 28. juni 1996 om ophævelsen af grænsegængerreglen, der er forelagt Folketinget i et særskilt lovforslag, hvorfor forhandlingsresultatet må ses samlet. De væsentligste ændringer i forhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst - ud over at aftalen om ophævelsen af grænsegængerreglen er indarbejdet - består i at ejergrænsen for, at moderselskaber kan hjemtage udbytte fra datterselskaber uden kildebeskatning, nedsættes til 10 pct., der indføres en bestemmelse, der fastslår, at deltagere i interessentskaber m.v. kan opnå beskyttelse efter overenskomsten, søfolk på skibe i international trafik overgår i hjemlandet efter en overgangsperiode fra eksemptionslempelse til creditlempelse, og der indføres et særligt fradrag på 20.000 svenske kroner for pensionister, der beskattes i bopælslandet efter bestemmelsen om subsidiær beskatningsret.

Administrative konsekvenser

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.

Provenu og erhvervsøkomomiske konsekvenser

Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomster er at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatning kan medføre for udviklingen af de økonomiske relationer mellem de kontraherende stater. Hermed får virksomheder og fysiske personer i en stat bedre skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i en anden både som følge af, at dobbeltbeskatning minimeres, og som følge af, at der kommer større klarhed om de skattemæssige konsekvenser.

Virkningen af den ny overenskomst mellem de nordiske lande er begrænset til de områder, hvor der sker ændringer i forhold til den eksisterende.

For så vidt angår provenu og erhvervsøkonomiske konsekvenser af aftalen af 28. juni 1996 mellem den danske og den svenske regering om ophævelsen af grænsegængerreglen, der er indarbejdet i den nye nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, henvises til bemærkningerne herom i det særskilte fremsatte lovforslag vedr. denne aftale.

Nedsættelsen af ejergrænsen for kildestatsbeskatning af udbytte i moder/datterselskabsforhold fra 25 pct. til 10 pct. medfører, at Danmark mister kildestatsbeskatningsretten til udbytte, der udloddes til selskaber i andre nordiske lande med en ejerandel i det danske selskab på mellem 10 pct. og 25 pct. Dette medfører et provenutab.

Omvendt vil der fremkomme et merprovenu som følge af, at der ikke længere gives creditlempelse for udenlandsk kildeskat i den danske skat, når udbytte hidrører fra selskaber i de øvrige nordiske lande på baggrund af en ejerandel mellem 10 pct. og 25 pct . Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør det muligt at skønne over nettovirkningen af de modsatrettede provenubevægelser vedr. udbyttebeskatningen, men den skønnes at være beskeden.

Indførelsen af det særlige fradrag på 20.000 Skr. for pensionister, der beskattes i bopælslandet efter bestemmelsen om subsidiær beskatningsret, må forventes at medføre et beskedent provenutab.

De øvrige ændringer i overenskomsten skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser og samlet skønnes dobbeltbeskatningsoverenskomsten at være nogenlunde provenuneutral.

Erhvervsøkonomisk kan ændringen af metoden for lempelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår søfolk om bord på skibe i international trafik (der har en udskudt ikrafttræden på 3 år) medføre, at nationalitetsfordelingen af søfolk på danske skibe i international trafik over en årrække ændres i retning af færre nordiske søfolk.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget

Til § 1

Efter lovforslaget § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande. Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når aftalens betingelser herfor er opfyldt. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil herefter være en integreret del af såvel Danmarks som de øvrige kontraherende parters skattelovgivning.

Efter overenskomstens artikel 31 træder den i kraft den tredivte dag efter den dag, hvor alle de kontraherende stater har meddelt det finske udenrigsministerium, at overenskomsten er godkendt. For Danmarks vedkommende vil det sige, når nærværende lovforslag er endeligt vedtaget. Den ny overenskomst finder for så vidt angår kildeskatter anvendelse på indkomst, som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori overenskomsten træder i kraft, og for så vidt angår øvrige indkomstskatter, på skatter som fastsættes for skatteår, som begynder fra og med den 1. januar i det kalenderår, som følger nærmest efter det år, hvori overenskomsten træder i kraft.

Stk. 3 bestemmer, at den gældende nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989 skal ophøre med at være gældende i overensstemmelse i med bestemmelserne i den ny overenskomsts artikel 31, stykke 4, d.v.s. den skal ophøre med at finde anvendelse på indkomst eller formue, som den ny overenskomst finder anvendelse finder anvendelse på.

Overenskomsten, der beskrives nærmere nedenfor, er optaget som bilag til lovforslaget.

Til § 2

Efter § 2 træder nærværende lov i kraft dagen efter bekendtgørelse i lovtidende.

Til § 3

Efter lovforslagets § 3 gælder det ikke for Færøerne og Grønland, idet skattespørgsmål hører under det Færøske og det Grønlandske hjemmestyres kompetence. En Færøsk og en Grønlandsk tiltrædelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal således ikke godkendes af Folketinget.

Imidlertid er det Færøske hjemmestyre selvstændig part i overenskomsten, og den vil således når den fornødne godkendelse har fundet sted også finde anvendelse i denne del af rigsfællesskabet.

Indholdet af den ny dobbeltbeskatningsoverenskomst

Artikel 1. De af overenskomsten omfattede personer

Aftalen omfatter fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende (d.v.s. fuldt skattepligtige) i en eller flere af de kontraherende stater. Typisk vil situationen være den, at en person er fuldt skattepligtig til en af de kontraherende stater (bopælsstaten) og begrænset skattepligtig til en anden af indkomster fra denne stat (kildestaten).

Artikel 2. De af overenskomsten omfattede skatter

Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af overenskomsten. For Danmarks vedkommende omfattes indkomstskatterne til h.h.v.: staten, kommunerne og amtskommunerne, samt skatterne i henhold til kulbrinteskatteloven. Overenskomsten omfatter desuden alle skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter aftalens underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Hvis der på et senere tidspunkt bliver indført formueskat i Danmark, vil denne tillige være omfattet af overenskomsten.

Artikel 3. Almindelige definitioner

I stk. 1 defineres en række generelle begreber, der anvendes i overenskomsten, og som overalt har den anførte betydning.

Udtrykket kontraherende stat betyder i overenskomsten Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt det selvstyrende folkesamfund Færøerne. Da Færøerne deltager som selvstændig part i overenskomsten omfatter Danmark således ikke Færøerne. Grønland omfattes ligeledes ikke af Danmark. Danmark omfatter også havområder, indenfor hvilke Danmark efter intern lovgivning og folkeretten har rettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dennes undergrund.

Udtrykket person betyder en fysisk person, et selskab eller en personsammenslutning, hvor et selskab betyder en juridisk person eller anden sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person, og en personsammenslutning betyder en sammenslutning, som ikke beskattes som selvstændigt skattesubjekt.

Endvidere er udtrykkene fast ejendom, statsborger, international trafik, interessefællesskab og kompetent myndighed defineret. En statsborger i Danmark omfatter fysiske personer, der har dansk statsborgerskab og selskaber og personsammenslutninger, der består i kraft af dansk lovgivning. Danske statsborgere, der efter hjemmestyreloven anses for at være hjemmehørende på Færøerne, anses i overenskomstens forstand for at være færøske statsborgere. Definitionen af international trafik er ændret i forhold til den gældende overenskomst, således at det betyder transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i en anden kontraherende stat.

Af stk. 2 følger, at medmindre andet følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, have den betydning, som de har i skattelovgivning i den stat, der skal anvende overenskomsten, på tidspunktet for anvendelsen. Det er videre præciseret, at den betydning, som et udtryk har i skattelovgivningen, skal gå forud for betydningen i anden lovgivning.

Artikel 4. Skattemæssig hjemsted

Artiklen fastsætter, hvornår en person i skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i en af de kontraherende stater. Udtrykket en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat betyder efter stk. 1 en person, der er (fuldt) skattepligtig til den pågældende stat på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registreringssted eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter tillige de kontraherende stater, deres politiske underafdelinger, lokale myndigheder og offentlige institutioner. Endelig omfatter udtrykket personsammenslutninger og dødsboer i det omfang deres indkomst eller formue beskattes i denne stat på tilsvarende måde som indkomst, som oppebæres, eller formue, som ejes, af en person, der er hjemmehørende der. Dette medfører, at f.eks. deltagere i danske interessentskaber, der oppebærer indkomst fra en kontraherende stat, hvori interessentskabet som sådan beskattes, er omfattet af overenskomsten, og således beskyttes af overenskomstens materielle bestemmelser.

Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i flere stater efter disses interne lovgivning, og stk. 2 og 3 opstiller en række kriterier for løsning af dette dobbeltdomicilproblem. Det er nødvendigt at fastslå, i hvilken stat den pågældende person i overenskomstens forstand er hjemmehørende (bopælsstaten), idet dette vil være afgørende for beskatningsrettens fordeling mellem bopælsstaten og kildestaten. Man kan ikke i overenskomstens forstand være hjemmehørende i mere end en stat. For fysiske personer afgøres spørgsmålet i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a) til d), i anførte prioritering. For ikke-fysiske personer anvendes stk. 3, hvoraf det følger, at personen skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor personen har sædet for sin virkelige ledelse.

Artikel 5. Fast driftssted

Artikel 5 fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed, som et foretagende i en stat udøver i en anden stat, er af en sådan beskaffenhed, at den skal anses for at udgøre et fast driftssted . Er der tale om fast driftssted, vil kildestaten kunne beskatte den fortjeneste, som det faste driftssted opnår. Ellers er hovedreglen, at fortjeneste indvundet af et foretagende ved erhvervsvirksomhed i den anden stat kun kan beskattes i bopælsstaten, jfr. artikel 7.

Begrebet »fast driftssted« omfatter efter stk. 2 og stk. 3 især et sted hvorfra foretagendet ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en grube, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes. Bygge-, anlægs-, monterings- og installationsarbejder, samt virksomhed, der består i planlægning, kontrol, rådgivning eller anden hjælpende personaleindsats i forbindelse med et sådant projekt, udgør dog først et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 12 måneder. Ved beregning af 12 måneders perioden anses virksomhed, der udøves af et foretagende med interessefællesskab for udøvet af det foretagende, som det har interessefællesskab med, hvis de to foretagenders virksomhed i væsentlig grad er af samme art og vedrører samme projekt.

Artikel 5, stk. 5, fastslår, at opretholdelse af forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted. Stk. 6 og 7 behandler spørgsmålet om virksomhed udøvet gennem en agent i kildestaten. Princippet er, at virksomhed udøvet gennem en uafhængig agent ikke udgør et fast driftssted, mens der vil foreligge fast driftssted, hvis virksomheden udøves gennem en afhængig agent.

Endelig følger det af stk. 8, at det forhold, at et moderselskab i en stat har et datterselskab i en anden stat, ikke i sig selv skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af det andet.

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom

Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Af definitionen af udtrykket fast ejendom i artikel 3, stk. 1, litra f), følger, at udtrykket har den betydning, det har i henhold til lovgivningen i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Udtrykket omfatter dog altid tilbehør, levende og dødt inventar i landbrug og skovbrug, bygninger, rettigheder på hvilke bestemmelserne i privatretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom samt ret til variable eller faste vederlag for udnyttelse af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder eller anden naturforekomst, omfattes.

Af stk. 3 følger, at hvis besiddelse af aktier m.v. i et selskab, hvis væsentligste formål er at eje fast ejendom, giver indehaveren en brugsret til en fast ejendom, der ejes af selskabet, kan staten, hvor den faste ejendom er beliggende, beskatte indkomst, der oppebæres ved anvendelse af denne brugsret. I Danmark vil sådanne indkomster ofte blive anset for udbytte. Der kan dog også være tale om indkomst af fast ejendom. Hvis der er tale om udbytte i henhold til dansk lovgivning, medfører denne bestemmelse, at Danmark anvender sin interne udbytteskattesats på 25 pct. Der skal altså ikke ske nedsættelse af udbytteskatten i henhold til art. 10.

Artikel 7. Indkomst ved erhvervsvirksomhed

Stk. 1 fastslår den hovedregel, at indkomst ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten, medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten. Er dette tilfældet kan kildestaten beskatte den del af indkomsten, der kan henføres til det faste driftssted.

Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et fast driftssted. Stk. 7 fastslår, at hvis en fortjeneste omfatter indkomster, der er særskilt omhandlet i andre artikler, skal de pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i disse artikler.

Artikel 8. Skibs- og luftfart

Artiklen bestemmer i stk. 1, at indkomst ved skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik kun kan beskattes i den stat, hvor personen, der oppebærer indkomsten er hjemmehørende, d.v.s. bopælsstaten.

Efter stk. 2 kan indkomst som oppebæres ved brug, vedligeholdelse eller udleje af containere m.v. kun beskattes i den stat, hvor personen, der oppebærer indkomsten er hjemmehørende, medmindre containerne alene anvendes mellem pladser i en anden stat. Endelig er i stk. 3 optaget en bestemmelse, hvorefter konsortier m.v. også er omfattet.

Artikel 9. Forbundne foretagender

Artiklen knæsætter det såkaldte »arm's length«-princip for transaktioner mellem forbundne foretagender. Herved forstås, at hvis forbundne foretagender som f.eks. et moderselskab i den ene stat og et datterselskab i den anden handler med hinanden på andre vilkår end de, der ville gælde i et frit marked, kan de to stater foretage en regulering af indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget, således at indkomsten fastsættes som den ville have været, hvis man havde handlet på almindelige markedsmæssige vilkår.

Artikel 10. Udbytte

Af stk. 1 og 2 følger at udbytte, der udbetales fra et selskab, der er hjemmehørende i en stat, til en person, der er hjemmehørende i en anden, kan beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende. Hvis den til grund for udbyttet liggende aktiebesiddelse må henføres til et fast driftssted eller et fast sted, kan udbyttet dog beskattes der hvor det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

Udbyttet kan imidlertid tillige beskattes i den stat, hvor selskabet, hvorfra udbyttet udbetales, er hjemmehørende. Skatten må dog i kildelandet ikke overstige 15 pct. af bruttoudbyttet. Hvis modtageren af udbyttet er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, hvorfra udbytte betales, kan kildestaten dog ikke beskatte udbyttet.

Udtrykket udbytte er i stk. 6 defineret som »indkomst af aktier, andelsbeviser eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, som giver ret til andel i fortjeneste, samt anden indkomst fra selskaber, som efter lovgivningen i den stat, hvor det uddelende selskab er hjemmehørende, gives samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier«.

Stk. 7 giver mulighed for at de kompetente myndigheder kan aftale, at en institution, der er fritaget for beskatning i den stat, hvor den er hjemmehørende, skal fritages for kildebeskatning af udbytte.

Artikel 11. Renter

Af stk. 1 og 2 følger, at renter, der hidrører fra en stat, til en person i en anden stat kun kan beskattes i denne anden stat - d.v.s. bopælsstaten -, medmindre renterne må henføres til et fast driftssted eller en fast sted i en kontraherende stat. I så fald beskattes renterne i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7 eller 14, d.v.s. i den stat, hvor det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

I stk. 3 defineres udtrykket rente som indkomst af gældsfordringer af enhver art, der ikke er udbytte, hvad enten de er sikret med pant i fast ejendom eller ikke. Udtrykket omfatter især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling anses ikke for at være en rente.

Af stk. 4 følger, at hvis en særlig forbindelse mellem den der betaler renten, den der modtager renten eller 3. mand har bevirket, at renten ikke svarer til den rente, der ville være aftalt mellem uafhængige parter, så justeres det beløb, der behandles efter rentebestemmelsen i overensstemmelse hermed.

Artikel 12. Royalties

Af stk. 1 og 2 følger, at royaltybeløb, der hidrører fra en stat, til en person i en anden stat kun kan beskattes i denne anden stat - d.v.s. bopælsstaten -, medmindre royaltybeløbet må henføres til et fast driftssted eller en fast sted i en kontraherende stat. I så fald beskattes royaltybeløbet i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7 eller 14, d.v.s. i den stat, hvor det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

Udtrykket royalties omfatter, jf. stk. 3, betaling af enhver art, der modtages som betaling for anvendelsen af retten til at anvende enhver ophavsret, patent, varemærke, mønster, model, tegning, hemmelig formel, hemmelig fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

Af stk. 4 følger, at hvis en særlig forbindelse mellem den der betaler royaltybeløbet, den der modtager royaltybeløbet eller 3. mand har bevirket, at royaltybeløbet ikke svarer til det beløb, der ville være aftalt mellem uafhængige parter, så justeres det beløb, der behandles efter royaltybestemmelsen i overensstemmelse hermed.

Artikel 13. Kapitalgevinster

Artiklen omhandler kapitalgevinster. Efter stk. 1 og stk. 3 kan fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom eller af rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast (drifts)sted - eller af det faste (drifts)sted som sådant - beskattes i den stat, hvor ejendommen eller det faste (drifts)sted er beliggende, d.v.s. i kildestaten.

Denne bestemmelse er i stk. 2 udvidet med en bestemmelse, hvorefter fortjeneste ved afhændelse af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom, ligeledes kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Det er en betingelse, at selskabets ejendomsbesiddelser i den anden stat direkte eller indirekte udgør mindst 75 pct. af selskabets aktiver. Herved beskattes fortjeneste på sådanne ejendomsaktier på samme måde som fortjeneste på selve den faste ejendom. Uden en sådan bestemmelse vil man kunne omgå kildestatens beskatningsret til fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved at lade et selskab eje den faste ejendom og i stedet afhænde aktierne, idet fortjeneste ved afhændelse af aktier efter stk. 7 generelt kun kan beskattes i afhænderens bopælsstat, jfr. dog nedenfor.

Fortjeneste ved afhændelse af skibe, fly eller rørlig formue knyttet hertil, der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i bopælsstaten (stk. 4). Tilsvarende gælder containere, medmindre de udelukkende anvendes mellem pladser i en anden kontraherende stat.(stk. 5).

For andre aktiver gælder, at fortjeneste ved afståelse beskattes i bopælsstaten, jf. stk. 6.

I stk. 7 er indført en særlig bestemmelse om beskatning af avancer ved salg af aktier eller andre andele i selskaber eller personsammenslutninger. Efter denne bestemmelse er der kildestatsbeskatning, hvis en fysisk person inden udløbet af det 5. år efter fraflytningen fra kildelandet afhænder en aktiebesiddelse. Bestemmelsen omfatter tillige afståelse af aktier m.v. i selskaber m.v., der er hjemmehørende i andre kontraherende stater, end den hvorfra den fysiske person er fraflyttet, hvis værdien af de aktier m.v., der overdrages, hovedsagelig direkte eller indirekte beror på besiddelse af aktier m.v. i selskaber m.v., der er hjemmehørende i den stat, hvorfra personen er fraflyttet. Bestemmelsen har baggrund i en særlig svensk værnsregel.

Artikel 14. Frit erhverv

Indkomst fra frit erhverv som f.eks. selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt el. lign., som en person hjemmehørende i den ene stat udøver i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat (kildestaten) hvis a) den pågældende har et fast sted, som regelmæssigt står til hans rådighed i kildestaten, eller b) den pågældende opholder sig i kildestaten i mindst 183 dage i en 12-måneders periode.

Begrebet »fast sted« er i modsætning til begrebet »fast driftssted« ikke defineret i aftalen, men det vil sædvanligvis omfatte et kontor eller en klinik el. lign., hvor kunder kan henvende sig.

Artikel 15. Personlige tjenesteydelser

Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst. Udfører en person, der er hjemmehørende i den ene stat, lønarbejde i den anden stat, kan denne anden stat (kildestaten) beskatte denne lønindkomst, med mindre lønmodtageren højst opholder sig i kildestaten i 183 dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og lønnen ikke betales af eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i kildestaten, og lønnen ikke udredes af et fast (drifts)sted, som en arbejdsgiver i bopælsstaten har i kildestaten, og der ikke er tale om arbejdsudleje, jf. stk. 1 og stk. 2. Alle fire betingelser skal være opfyldt.

En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og som af en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende eller har et fast (drifts)sted i kildelandet, udsendes til arbejde i kildelandet i op til 183 dage i en 12-måneders periode, vil således blive beskattet i Danmark af sin lønindkomst optjent i kildelandet, hvis der ikke er tale om arbejdsudleje.

Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om bord på skibe i international trafik beskattes i »flagstaten« - d.v.s. den stat, hvori skibet er indregistreret. Heri ligger en ændring i forhold til den gældende overenskomst på to punkter: 1) efter den gældende overenskomst, kan sådan indkomst kun beskattes i flagstaten, hvilket medfører, at bopælslandet lemper efter eksemptionsmetoden, hvorimod den ny formulering medfører, at bopælslandet lemper efter creditmetoden, og 2) bestemmelsen begrænses til kun at omfatte international trafik. Efter overgangsbestemmelsen i art. 31, stk. 3, kan lønindkomst omfattet af bestemmelsen kun beskattes i flagstaten i de første 3 år, der følger efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens ikrafttræden. Det vil sige, at i de første 3 år efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens ikrafttræden lemper bopælsstaten efter eksemptionsprincippet.

Efter stk. 4 kan vederlag for arbejde, som udføres om bord på luftfartøj i international trafik, eller på fiske-, sælfangst-, eller hvalfangstfartøj kun beskattes i bopælsstaten.

Artikel 16. Bestyrelseshonorarer

I henhold til artikel 16 er der kildestatsbeskatning på bestyrelseshonorarer og lignende vederlag.

Artikel 17. Kunstnere og sportsudøvere

Kunstnere og sportsfolk kan beskattes i den stat, hvor de udøver deres virksomhed, undtagen når der er tale om aktiviteter, som hovedsageligt betales med offentlige midler fra bopælsstaten (stk. 1 og stk. 3). Dette gælder også, når vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, jf. stk. 2.

Artikel 18. Pension m.m.

Efter stk. 1, kan pensioner, livrenter og udbetalinger i h.t. sociallovgivningen kun beskattes i kildelandet. Af protokolpunkt VII, stk. 2, fremgår eksplicit, at orlovsydelser er omfattet af denne bestemmelse.

Af stk. 2, fremgår, at underholdsbidrag, der betales af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, til ægtefælle, tidligere ægtefælle eller børn, der er hjemmehørende i en anden kontraherende stat, er fritaget for beskatning i den stat, hvor ægtefællen m.fl. er hjemmehørende, hvis bidraget havde være fritaget for beskatning, hvis modtageren havde været hjemmehørende i staten, hvorfra bidraget udbetales.

I stk. 3 er udtrykket »livrente« defineret som et fastsat beløb, som skal udbetales til en fysisk person periodisk til fastsatte tider i løbet af den pågældendes livstid eller i et angivet tidsrum eller i et tidsrum, der lader sig bestemme, og som erlægges på grundlag af en forpligtelse til at præstere disse udbetalinger som modydelse for dertil svarende fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Artikel 19. Offentlige hverv

Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter stk. 1 og 2 som hovedregel i den udbetalende stat (kildestaten), men hvis arbejdet er udført i bopælsstaten og modtageren enten er statsborger i denne stat eller ikke er blevet hjemmehørende i denne stat alene for at påtage sig det pågældende hverv, så beskattes den pågældende der. Bestemmelsen har betydning for ambassadepersonale o.lign.

Af stk. 3 fremgår, at de almindelige bestemmelser om personlige tjenesteydelser (artikel 15), om bestyrelseshonorarer (artikel 16) og om kunstnere og sportsudøvere (artikel 17) finder anvendelse i stedet for stk. 1 og 2 i tilfælde, hvor vederlaget udbetales i forbindelse med erhvervsvirksomhed, som udøves af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige institutioner.

Artikel 20. Studerende og praktikanter

Studerende ved studier, der er af en sådan karakter, at de berettiger til offentlig studiestøtte, og forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugslærling, der alene opholder sig i en kontraherende stat med henblik på studier eller praktikophold, og som umiddelbart forud for opholdet var hjemmehørende i en anden kontraherende stat, beskattes ikke i staten, hvor studierne eller praktikopholdet foregår, af beløb fra kilder uden for denne stat, som modtages til underhold, studie eller praktik.

Artikel 21. Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster

Bestemmelsen regulerer beskatningen af indtægt ved kulbrintevirksomhed og hertil tilknyttet virksomhed.

Det følger af stk. 1, at artikel 21 anvendes fremfor de øvrige bestemmelser - bortset fra art. 8 om skibs- og luftfart - i overenskomsten i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver virksomhed i en anden kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster i denne anden stat.

I stk. 2 og 3 fastlægges, hvornår en person anses for at have et fast driftssted i kildelandet, og derved i hvilke tilfælde kildelandet kan beskatte. Det følger af stk. 2, at virksomhed som nævnt ovenfor, som en person hjemmehørende i en stat udøver ud for kysten på en anden stat, medfører at personen får fast driftssted i kildelandet. Tilsvarende gælder hvis efterforsknings- eller indvindingsområdet strækker sig fra et sted ud for kysten og ind på denne stats landområde. Endelig medfører opbygning af rørledning m.v. til transport af uraffinerede kulbrinter og bygningsarbejder i tilknytning hertil, at der etableres et fast driftssted, hvis rørledningen m.m. vedrører et projekt, der strækker sig fra et sted ud for kysten og ind på landområdet. Det er en forudsætning for, at der statueres fast driftssted, at virksomheden finder sted i en periode eller i perioder, som sammenlagt overstiger 30 dage inden for en 12-måneders periode. I tilfælde, hvor virksomhed i forbindelse med kulbrinteudvinding ikke er omfattet af stk. 2 finder overenskomstens bestemmelser anvendelse i stedet. Dette medfører bl.a., at virksomhed ved forundersøgelser eller kulbrinteudvinding på landjorden ikke etablerer fast driftssted efter 30 dage, men i stedet efter bestemmelserne i artikel 5.

Ved beregningen af 30 dages tidsgrænsen medregnes tid, som et interesseforbundet foretagende har brugt i forbindelse med samme projekt, hvis det interesseforbundne foretagendes virksomhed i væsentlig grad er af samme art, jf. stk. 4.

Et foretagendes indkomst ved supply-virksomhed med skib eller luftfartøj til et sted ud for kysten i en anden kontraherende stat, hvor der foretages forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter, kan kun beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende, jf. stk. 5. Dette medfører, at supply behandles efter samme regler som gælder efter artikel 8 for international skibs- og luftfart.

Efter stk. 6, behandles skibe, både og luftfartøjer, der anvendes til supply, som skibe og luftfartøjer i international trafik i relation til formuebeskatning (art. 23, stk. 3) og i relation til beskatning af fortjeneste ved afhændelse (art. 13, stk. 4).

I stk. 7 bestemmes beskatningsretten til løn og lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved arbejde, som udføres i en anden kontraherende stat, for en arbejdsgiver, der driver virksomhed omfattet af stk. 1 og 2.

Som generel regel gælder, at kildelandet kan beskatte lønindkomsten, hvis arbejdet strækker sig over en periode eller over perioder, som sammenlagt overstiger 30 dage inden for en 12-måneders periode.

I tilfælde, hvor arbejdet har forbindelse med udnyttelse af forekomster på midtlinien mellem to kontraherende stater, og der foreligger en aftale om fælles udnyttelse, og udnyttelsen sker samtidigt på begge sider af midtlinien, og der mellem de kompetente myndigheder i staterne er indgået en aftale herom, så beskattes lønindkomsten i bopælsstaten.

Løn og vederlag for arbejde på »supply-skibe« kan beskattes i flagstaten. D.v.s. bopælslandet lemper efter creditmetoden. Løn og vederlag for arbejdet på »supply-luftfartøjer« kan kun beskattes i den stat, hvor luftfartsforetagendet er hjemmehørende.

I stk. 8 findes en særlig bestemmelse om beskatning i forbindelse med overflytning af flytbar boreinstallation eller hotelplatform. Hvis en person hjemmehørende i en kontraherende stat overflytter en sådan flytbar boreinstallation eller hotelplatform fra en anden kontraherende stat er personen fritaget for fraflytterbeskatning af fortjeneste, hvorved forstås det beløb handelsværdien på tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt med tillæg af foretagne afskrivninger.

Efter stk. 9 er der kildestatsbeskatning på fortjeneste ved afhændelse af ret til forundersøgelser, efterforskning eller udnyttelse af kulbrinteforekomster. Tilsvarende kan fortjeneste ved afhændelse af aktier eller andre andele i selskaber, hvis værdi helt eller i det væsentlige direkte eller indirekte kan henføres til en sådan ret, beskattes i den stat, hvor retten kan udnyttes.

Artikel 22. Andre indkomster

Alle indkomster, der ikke er specifikt omhandlet andre steder i aftalen, behandles efter bestemmelserne i artikel 22. Dette gælder bl.a. indkomst fra 3. lande.

Hovedreglen er, at sådanne indkomster kun kan beskattes i bopælsstaten, jfr. stk. 1. Af stk. 2 fremgår - som undtagelse til stk. 1, at »andre indkomster« oppebåret af et fast (drifts)sted kan beskattes i den stat, hvor det faste (drifts)sted er beliggende. Det er således en betingelse, at indkomsten kan henføres til det faste (drifts)sted. Som eksempel kan nævnes en bankfilial, der modtager renteindkomst fra en kunde i et tredjeland, og denne renteindkomst har direkte forbindelse med filialen. Sådan indkomst kan beskattes i den stat, hvor bankfilialen er beliggende. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke indkomst af fast ejendom, idet sådan indkomst efter artikel 6 altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

Artikel 23. Formue

Efter stk. 1 kan formuebeskatning af fast ejendom ske i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Som supplement hertil findes i stk. 2 en bestemmelse om formuebeskatning af aktier i ejendomsaktieselskaber. Hvis et selskabs primære formål er at besidde fast ejendom, og hvis fast ejendom beliggende i en kontraherende stat udgør mindst 75 pct. af selskabets aktiver (før fradrag af passiver), så kan aktierne formuebeskattes i det land, hvor ejendommen er beliggende.

Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, og rørlig formue knyttet til sådanne skibe og luftfartøjer kan kun formuebeskattes i den stat, hvor ejeren er hjemmehørende, jf. stk. 3. Tilsvarende gælder containere, der ikke udelukkende anvendes mellem pladser i en anden stat end den, hvor ejeren er hjemmehørende, jf. stk. 4.

Al anden formue kan kun formuebeskattes i den stat, hvor ejeren er hjemmehørende, medmindre den udgør en del af erhvervsformuen i et fast (drifts)sted i en anden kontraherende stat. I så fald kan denne formue beskattes i denne anden stat, jf. stk. 5 og 6.

Bestemmelserne i stk. 1 til 6 finder kun anvendelse i forhold til de kontraherende stater, der opkræver almindelig formueskat, hvilket medfører, at de øvrige kontraherende stater ikke er forpligtet til at anvende nævnte bestemmelser i forhold til Danmark, når formueskatten er fuldt aftrappet.

Artikel 24. Dødsbo

Efter denne artikel kan indkomst og aktiver, der beskattes hos et dødsbo, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ikke beskattes hos personer, der er berettiget til en andel af boet, og som er hjemmehørende i en anden stat.

Artikel 25. Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artikel 25 indeholder den såkaldte metodebestemmelse, d.v.s. den fremgangsmåde der skal anvendes, når der konstateres tilfælde af dobbeltbeskatning. Hovedreglen er credit.

Dette betyder for Danmarks vedkommende, at hvis en person eller et selskab m.v., der er hjemmehørende i Danmark, modtager en indkomst fra en kilde i en anden kontraherende stat, og denne stat kan beskatte denne indkomst, skal Danmark give nedslag med det mindste af to beløb, nemlig enten den skat, der er betalt i den anden stat, eller den del af den danske skat, der falder på indkomsten fra den anden stat, jf. stk. 1 litra a). Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske regler, jfr. ligningslovens § 33.

For så vidt angår lønindkomst omfattet af artikel 15, stk. 1, og artikel 21, stk. 7, litra a), (lønmodtagere i kulbrintevirksomhed) anvendes metoden eksemption med progressionsforbehold, jf. stk. 1, litra c). Dette gælder tilsvarende i tilfælde, hvor en indkomst kun kan beskattes i kildelandet, jf. stk. 1 litra b). Dette betyder, at den danske skat nedsættes med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen er således uafhængig af størrelsen af skatten i kildelandet. Imidlertid indgår indkomsten i den danske skatteberegning og får således progressionsvirkning for beskatningen som helhed - heraf udtrykket »progressionsforbehold«.

I stk. 2 - 6 findes lempelsesmetoderne for så vidt angår Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige. Island lemper som hovedregel efter eksemptionsmetoden. De øvrige lande anvender som hovedregel creditmetoden.

I stk. 7 findes fællesbestemmelserne for så vidt angår lempelsesmetoderne i de foregående 6 stykker.

Af stk. 7, nr. 1, fremgår at ved lempelsesberegningen i artikel 25 anses udtrykket »er erlagt i denne anden stat« for tillige at omfatte skat, der er betalt i en kontraherende stat, og som overføres til en anden kontraherende stat og der godskrives den pågældende person som skat på samme indkomst.

I stk. 7, nr. 2 og 3, findes en værnsregel - der også findes i den gældende overenskomst - som har til formål at undgå, at eksemptionslempelsen for så vidt angår lønindkomst, jf. artikel 25, stk. 1, litra c), udnyttes til at opdele lønindkomst på flere lande, med en skattebesparelse til følge. Efter stk. 7, nr. 2, skal lempelse for dobbeltbeskatning af lønindkomst omfattet af artikel 15, stk. 1, og artikel 21, stk. 7, litra a), ske efter creditmetoden i artikel 25, stk. 1, litra a, (i stedet for efter metoden eksemption med progressionsforbehold i stk. 1, litra c)) såfremt personen 1) har oppebåret indkomsten fra et foretagende eller fast driftssted i arbejdsstaten, og 2) personen umiddelbart før ansættelsen i arbejdsstaten enten var ansat af et foretagende udenfor arbejdsstaten, der er interesseforbundet med den ny arbejdsgiver, eller var ansat i samme foretagende, som det faste driftssted henhører under, udenfor arbejdsstaten. Efter stk. 7, nr. 3, lempes der dog efter metoden eksemption med progressionsforbehold, jf. artikel 25, stk. 1, litra c), hvis personen kan påvise, enten 1) at han i det pågældende indkomstår har opholdt sig i og arbejdet i arbejdsstaten i en sammenhørende periode på mere end 3 måneder, eller 2) arbejdet i arbejdsstaten er udført for foretagendet i denne stat eller for det der beliggende faste driftssted, eller omkostningerne med rette har belastet det nævnte foretagende eller faste driftssted.

Artikel 26. Generelle regler om beskatningen

I stk. 1 findes en bestemmelse, der fastslår, at en kildestat kun kan beskatte en indkomst i det omfang der findes udtrykkelig hjemmel i overenskomsten.

I stk. 2 findes bestemmelsen om subsidiær beskatningsret. Der følger af denne bestemmelse, at i det omfang kildestaten efter overenskomsten er tillagt beskatningsretten, og kildestaten p.g.a. sin lovgivning ikke medtager indkomsten eller formuen i sin helhed ved beskatningen, så kan indkomsten eller formuen kun beskattes i bopælsstaten. Den subsidiære beskatningsret finder ikke anvendelse på finsk folkepension eller anden finsk social godtgørelse, der er skattefri i Finland, samt svensk folkepension, jf. stk. 3.

I stk. 4 er indført en ny bestemmelse, der i visse tilfælde giver et særligt fradrag for modtagere af pension eller livrente, som beskattes i bopælslandet som følge af den subsidiære beskatningsret. Hvis en person i udbetalingsstaten havde været berettiget til et særligt fradrag på grund af alder eller invaliditet, så indrømmes et fradrag på 20.000 svenske kroner pr. kalenderår - eller tilsvarende værdi i danske kroner - i bopælslandet. Fradraget kan dog ikke overstige den udbetalte pension eller livrente, og det reduceres med andre særlige fradrag på grund af alder og invaliditet i bopælslandet. Bestemmelsen er indført af hensyn til pensionister, der er hjemmehørende i Danmark, og som modtager social pension fra Norge. I Norge er disse pensioner skattefri, og størrelsen er som følge heraf beskeden. Danmark har som bopælsstat beskatningsretten til de skattefri pensioner i medfør af den subsidiære beskatningsret. Da det særlige høje personfradrag for pensionister blev afskaffet i Danmark i forbindelse med den seneste skattereform, blev disse pensionister hårdt ramt, idet den norske pensions størrelse forblev uændret i modsætning til de danske folkepensioner, der blev forhøjet som kompensation for nedsættelsen af personfradraget.

I stk. 5 findes en bestemmelse om »omvendt subsidiær beskatningsret«. I tilfælde hvor artikel 14, stk. 1, og artikel 15, stk. 2 og 4, litra b) og c), tillægger den eksklusive beskatningsret til bopælsstaten, og denne stat på grund af interne regler ikke kan beskatte indkomsten, så kan indkomsten beskattes i kildestaten.

Artikel 27. Forbud mod diskriminering

Efter artikel 27, stk. 1, gælder der et forbud mod i skattemæssig henseende at diskriminere statsborgere (herunder juridiske personer) fra en anden kontraherende stat. Det er i den forbindelse underordnet, om den pågældende er hjemmehørende i en kontraherende stat.

I stk. 2 præciseres diskriminationsforbuddet. Det fremgår bl.a., at faste driftssteder ikke kan undergives mindre fordelagtige skattemæssige vilkår end dem, der gives personer (herunder juridiske), der er hjemmehørende i samme stat, og som driver samme slags virksomhed. Diskriminationsforbuddet medfører ingen forpligtelse til at indrømme begrænset skattepligtige personer sådanne personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, der følger af ægteskabelig eller familiemæssig stilling.

Af stk. 3 følger, at som hovedregel skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes at et foretagende i en kontraherende stat til en i en anden kontraherende stat hjemmehørende person, kunne fratrækkes ved indkomstopgørelsen, hvis de kunne fratrækkes, hvis den modtagende person var hjemmehørende i samme stat.

Artikel 27 finder uanset artikel 2 anvendelse på skatter af enhver art.

Artikel 28. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, mener sig udsat for en beskatning, som er i strid med aftalen. Der er herunder fastsat, at de kompetente myndigheder i de to stater skal søge ved gensidig aftale at løse de vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål vedrørende fortolkning eller anvendelsen af overenskomsten, der måtte opstå med hensyn til anvendelsen af aftalen.

Aftalen pålægger imidlertid ikke de to staters kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den indeholder intet om voldgiftsprocedurer. I praksis når man dog i de fleste tilfælde frem til en løsning, som er acceptabel for alle parter, men aftalen rummer ingen garanti for, at alle dobbeltbeskatningskonflikter vil kunne løses.

Artikel 29. Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Det følger af bestemmelsen, at overenskomsten ikke berører de privilegier, som medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer, måtte have som følge af folkeretten.

Artikel 30. Territorial udvidelse

Efter denne bestemmelse kan overenskomstens geografiske anvendelsesområde udvides til også at omfatte de områder der er undtaget, jf. artikel 3, stk. 1, litra a).

Artikel 31. Ikrafttræden

Overenskomsten træder i kraft den 30. dag efter samtlige kontraherende stater har meddelt det finske udenrigsministerium, at overenskomsten er godkendt. Overenskomsten finder anvendelse for så vidt angår skatter ved kilden på indkomst, der oppebæres fra den 1. januar i det år, der følger efter overenskomstens ikrafttræden, for så vidt angår øvrige indkomstskatter på indkomstår, der begynder den 1. januar i det kalenderår, der følger efter overenskomstens ikrafttræden, eller senere, og for så vidt angår formueskatter, på formue hvorpå skat pålignes på grundlag af en skatteansættelse foretaget i det andet kalenderår efter det, hvor overenskomsten træder i kraft, eller senere.

I stk. 3 findes en overgangsregel i forhold til ændringen af artikel 15, stk. 3, om beskatningen af søfolk på skibe i international trafik. Det følger heraf, at indkomst omfattet af artikel 15, stk. 3, kun kan beskattes i flagstaten i de 3 første kalenderår, der følger efter det, hvor overenskomsten træder i kraft. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til artikel 15.

I stk. 4 er fastsat, hvornår den gældende overenskomst ophører med at finde anvendelse.

Ved stk. 5 inkorporeres aftalen af 28. juni 1996 mellem den danske og den svenske regering om ophævelsen af grænsegængerreglen. Der henvises til det særlige lovforslag vedrørende denne aftale.

Artikel 32. Opsigelse

I denne artikel er fastsat bestemmelser om opsigelse af overenskomsten. Det følger af bestemmelsen, at opsigelse kan ske med et halvt års varsel, dog således at overenskomsten er uopsigelig i en periode på 5 år regnet fra overenskomstens ikrafttræden.

Protokol:

Punkt I

I denne bestemmelse findes en særlig beskatningsordning for foretagender og personer, der er hjemmehørende i Norge eller Sverige, og som driver virksomhed ved, henholdsvis oppebærer lønindkomst ved, opsætning af spærrehegn på grænsen mellem Sverige og Norge. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse i forholdet mellem Norge og Finland.

Punkt II

Bestemmelsen vedrører beskatningsmæssige forhold vedrørende den faste forbindelse over Øresund.

Bestemmelserne er på visse punkter ændret i forhold til den gældende overenskomst. Der er dog tale om kodificeringer af fortolkninger af de gældende bestemmelserne.

Af stk. 1 fremgår, at indkomst, som oppebæres af et foretagende i Danmark eller Sverige, som deltager i opførelsen og driften af den faste forbindelse over Øresund, kun kan beskattes i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende.

Den faste forbindelse over Øresund omfatter broforbindelsen, den kunstige ø, tunnellen, samt den del af den kunstige halvø på dansk side og betalingsstationen på svensk side, der anlægges henholdsvis opføres af eller for Øresundskonsortiet.

Det er kun den del af indkomsten, der indtjenes i forbindelse med den faste forbindelse over Øresund, der omfattes af denne bestemmelse.

Omfattet af »deltager i opførelsen..« er entreprenører. Leverandører er således ikke omfattet. I det omfang en entreprenør tillige har en leverandørfunktion skal der dog ikke sondres mellem disse to aktiviteter, hvis begge relaterer sig til den faste forbindelse over Øresund.

Efter stk. 2 gælder tilsvarende, at fortjeneste, der erhverves af en person, der er hjemmehørende i Danmark eller Sverige, ved overdragelse af ejendom, der anvendes ved opførelsen eller driften af den faste forbindelse over Øresund, kun beskattes i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 3 vedrører beskatningen af frit erhverv og lønmodtagere. Sådan indkomst kan kun beskattes i bopælsstaten. For så vidt angår lønmodtagere er det en betingelse at det arbejde, der udføres, for arbejdsgiverens vedkommende ville være omfattet af protokolbestemmelsen, hvis denne er hjemmehørende i Danmark eller Sverige. Såfremt indkomsten ikke kan beskattes i bopælsstaten på grund af lovgivningen i denne stat - herunder dobbeltbeskatningsoverenskomst med 3. lande - finder protokolpunkt XI anvendelse. Dette medfører, at kildestaten kan beskatte.

Bestemmelsen finder anvendelse på frit erhverv i det omfang, dette har en sådan tilknytning til arbejdet med den faste forbindelse over Øresund, at det ville være omfattet af bygge/anlægsbestemmelsen i artikel 5, stk. 3.

Stk. 4 vedrører formuebeskatning.

Punkt III

Stk. 1 vedrører beskatningen af Scandinavian Airlines System (SAS), Scanair og SAS Commuter, der alle er organiseret som konsortier med dansk, norsk og svensk deltagelse. Det bestemmes, at indkomst, som nævnte konsortier erhverver ved kommercielt luftfart og dermed forbundet virksomhed, kapitalgevinster på rørlig formue knyttet til nævnte aktiviteter, og formue som konsortierne ejer, og som anvendes til disse aktiviteter, beskattes forholdsmæssigt i Danmark, Norge og Sverige i forhold til den deltagers, der er hjemmehørende i den pågældende stat, ejerandel.

I stk. 2 bestemmes, at indkomst ved arbejde om bord på nævnte konsortiers luftfartøjer i indenrigsfart beskattes i den stat, hvor den der oppebærer indkomsten er hjemmehørende.

Stk. 3 giver hjemmel til at stk. 1 og 2 kan udvides til - efter aftale mellem de kompetente myndigheder - at finde anvendelse på andre konsortier, der i det væsentligste opbygges efter samme principper som de 3 nævnte. Det er en betingelse, at kun deltagere i SAS har andele i disse andre konsortier.

Punkt. IV

Det bestemmes, at bestemmelserne i overenskomstens artikel 13 ikke er til hinder for gennemførelsen af fraflytterbeskatningen i aktieavancebeskatningslovens § 13 a.

Punkt. V

I stk. 1 og 2 fastlægges begrebet arbejdsudleje i overenskomstens artikel 15, stk. 2, litra d).

Det følger heraf, at en arbejdstager, der er hjemmehørende i en stat, anses for arbejdsudlejet, når han af udlejeren stilles til rådighed for hvervgiverens virksomhed i en anden stat, hvis hvervgiveren er hjemmehørende eller har fast driftssted i denne anden stat, og udlejeren ikke har ansvaret eller risikoen for arbejdsresultatet. I stk. 2 er oplistet, hvilke kriterier, der skal tillægges vægt ved vurderingen af, om en arbejdstager skal anses for at være arbejdsudlejet.

I stk. 3 findes en særlig bestemmelse vedrørende beskatningen af ansatte på tog, der kører over den kommende faste forbindelse over Øresund. Det følger af bestemmelsen, at løn og andet lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer ved arbejde på danske tog i trafik mellem Danmark og Sverige, kun kan beskattes i Danmark. Tilsvarende gælder, at personer, der er hjemmehørende i Sverige, kun kan beskattes i Sverige af løn og andet lignende vederlag, som oppebæres på svenske tog i trafik mellem Sverige og Danmark.

Punkt VI

Bestemmelsen omhandler såkaldte grænsegængerregler. Stk. 1 vedrører forholdet mellem Norge og Finland, stk. 2 forholdet mellem Finland og Sverige, og stk. 3 vedrører forholdet mellem Norge og Sverige. Bestemmelserne, hvis geografiske udstrækning er begrænset til bopæl henholdsvis arbejde i en grænsekommune, medfører, at indkomst omfattet af bestemmelsen kun kan beskattes i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende, under forudsætning af at den pågældende regelmæssigt opholder sig på den faste bopæl i denne stat. Efter stk. 4 betyder »regelmæssigt opholder sig«, at den pågældende som hovedregel opholder sig mindst en gang om ugen i den faste bopæl i staten, hvor han er hjemmehørende, i en periode af mindst 2 dage, idet brudte døgn tæller som en dag.

Bestemmelsen vedrører ikke danske forhold.

Punkt VII

Uanset bestemmelserne i artikel 18 om pensioner, følger det af protokolpunkt VII, stk. 1, at i forholdet mellem Danmark og Færøerne gælder, at pension, livrente, sociale sikringsydelser, underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der udbetales fra den ene del af riget til en person, der er hjemmehørende i den anden del af riget, kun kan beskattes der, hvor modtageren er hjemmehørende. Dette står således i modsætning til det almindelige princip i artikel 18, hvorefter der er bopælsstatsbeskatning.

I stk. 2 præciseres, at »orlovsydelser« for så vidt angår Danmark også omfattes af begrebet »sociale sikringsydelser« i artikel 18. Dette medfører således, at orlovsydelser beskattes i udbetalingslandet - d.v.s. Danmark.

Punkt VIII

Dette protokolpunkt vedrører beskatningen af offentligt ansatte i forholdet mellem Danmark og Færøerne.

Stk. 1 vedrører løn for arbejde udført for en offentlig myndighed i den anden del af riget end der, hvor arbejdet udføres. Efter litra a) er hovedreglen, at sådan løn kun kan beskattes i den del af riget, hvor arbejdet udføres. Hovedreglen er således en undtagelse til artikel 19, hvorefter løn til offentligt ansatte som udgangspunkt beskattes i kildestaten. I litra b) findes en undtagelse, hvorefter nævnte lønudbetalinger kun kan beskattes efter kildeprincippet, hvis 1) modtageren opholder sig samlet 120 dage eller derunder indenfor en 12-måneders periode, og 2) lønnen udbetales af det sædvanlige tjenestested. Disse bestemmelser finder ikke anvendelse i det omfang arbejdet er udført i forbindelse med erhvervsvirksomhed. I så fald anvendes artikel 15 og 16, samt protokolpunkt VII.

I stk. 2 findes en bestemmelse, der vedrører ydelser, der er fastsat af det offentlige udelukkende til dækning af udgifter ved offentligt eller tjenstligt hverv, og som ikke indeholder noget arbejdsvederlag. Sådanne ydelser kan kun beskattes i den del af rigsfællesskabet, hvorfra de er udbetalt. Dette gælder dog kun i de første 5 år, hvor nævnte ydelser oppebæres.

Punkt IX

Stk. 1-2 indeholder bestemmelser om beskatningen af islandske og færøske studerende m.v. i de øvrige kontraherende stater, idet der i forhold til Danmark gælder særlige regler, jf. stk. 3 og 4.

Af stk. 1 fremgår, at personer, der opholder sig i en af de øvrige kontraherende stater udelukkende med henblik på nærmere angivne studier eller visse typer praktik, og som umiddelbart forud for dette ophold var hjemmehørende på Færøerne eller i Island, gives et fradrag på 20.000 svenske kroner i lønindkomst i den stat, hvor den pågældende er hjemmehørende og hvor studierne foregår. Denne bestemmelse finder dog kun anvendelse i den periode, der med rimelighed eller efter sædvane medgår til studierne henholdsvis praktikopholdet, dog maksimalt 6 år, jf. stk. 2.

Stk. 3 vedrører forholdet mellem Danmark og Færøerne. Bestemmelsen gælder for studerende, lærlinge og lignende, der tager midlertidige ophold i den anden del af riget udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed. Med midlertidigt ophold forstås ophold af en varighed af maksimalt normeret studietid med tillæg af 2 år. Opholdet anses som hovedregel ikke for at være udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, hvis det før studiets m.v. begyndelse overstiger 6 måneder. For studerende m.v. omfattet af bestemmelsen gælder, at de i den del af riget, hvor de opholder sig, ikke beskattes af beløb, som modtages fra den anden del af riget eller udlandet til underhold, studier m.v. De beskattes ej heller i den del af riget, hvor de opholder sig, af løn eller andet vederlag for tjenesteydelser, forudsat lønnen er nødvendig for deres ophold. En sådan løn optjent under ophold i Danmark kan ikke beskattes på Færøerne.

I forholdet mellem Danmark og Island gælder efter stk. 4, at studerende, lærlinge m.v., der midlertidigt opholder sig i Danmark udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, og som umiddelbart før opholdet i Danmark var hjemmehørende i Island ikke beskattes i Danmark af beløb, der udbetales som vederlag for arbejde, forudsat det er nødvendigt for deres ophold.

I stk. 5 findes en særlig bestemmelse om beskatningen af personer, der arbejder midlertidigt i Danmark i forbindelse med Nordjobb-ordningen. I det omfang en sådan ansættelse ikke overstiger 100 dage indenfor samme kalenderår, beskattes lønnen kun i det omfang den overstiger, hvad der efter gældende regler anses for at være nødvendigt for hans underhold.

I stk. 6 findes en bemyndigelse til de kompetente myndigheder til at træffe aftale om anvendelse af bestemmelserne i protokolpunkt IX, herunder om justering af beløbssatser på baggrund af ændringer i penges værdi, lovændringer m.v.

Punkt. X

Efter dette protokolpunkt gives de kontraherende stater mulighed for at skifte til en anden metodebestemmelse, end den der fremgår af artikel 25. Der er således tale om en bemyndigelse til regeringen til at ændre lempelsesmetoden i artikel 25, stk. 1, i overensstemmelse med det i protokolpunktet anførte, uden en genforhandling med de øvrige kontraherende parter er nødvendig. For Danmarks vedkommende er der 2 alternative metoder. For det første en der tager højde for en eventuel genindførelse af formueskatten i Danmark, og for det andet en, hvorefter artikel 25, stk. 1, litra a) ophæves, således at lempelsesmetoden for så vidt angår lønindkomst ændres fra eksemption med progressionsforbehold til credit.

Tilsvarende har de øvrige kontraherende parter adgang til at overgå til en i protokolpunktet anført alternativ lempelsesmetode uden forhandling med de øvrige parter.

Punkt XI

Det følger af denne bestemmelse, at bestemmelsen i artikel 26, stk. 5, (»omvendt subsidiær beskatningsret«) tilsvarende finder anvendelse i forhold til protokolpunkt II, stk. 3 og 4 (øresundsprotokolbestemmelsen), jf. det ovenfor anførte til punkt II, stk. 3. Dette medfører f.eks., at i det omfang Danmark p.g.a. en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en anden stat er afskåret fra at beskatte en i Danmark bosiddende person (f.eks. fordi den pågældende efter dobbeltdomicilbestemmelsen anses for hjemmehørende i denne anden stat), så kan Sverige beskatte den del af indkomsten, der er hidrører fra Sverige.

Punkt. XII

I dette protokolpunkt bestemmes 1) at for beskatningen ved opførelse m.v. af grænsebroer over grænsen mellem Norge og Finland, 2) at for skattefrihed i Finland og Sverige for flådningsforeninger, der er stiftede for at varetage flådning i grænseelvene Tornes og Muonio offentlige flådningsveje, og 3) at for fordeling af skattegrundlaget mellem Norge og Sverige af Luossavaara-Kiirunavaara Aktiebolags, gælder hvad der derom særligt er aftalt. Bestemmelsen vedrører således ikke danske forhold.

Bilag

OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG SVERIGE I HENHOLD TIL ARTIKEL 28,

STYKKE 3,I OVERENSKOMST AF 12. SEPTEMBER 1989 MELLEM DE NORDISKE

LANDE TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST-

OG FORMUESKATTER OG ARTIKEL 28, STYKKE 3, I OVERENSKOMST AF 23.

SEPTEMBER 1996

MELLEM DE NORDISKE LANDE

TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG

FORMUESKATTER

Med henblik på at gennemføre aftalen af 28. juni mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om ophævelse af grænsegængerreglen og overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til udgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter (»nordisk 1996-overenskomst«) er følgende overenskomst indgået.

Bestemmelserne i stykkerne 2 og 3 i punkt VII henholdsvis stykkerne 2 og 3 i punkt VIII i protokollen til overenskomst af 12. september 1989 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter (»nordisk 1989-overenskomst«) skal i henhold til aftalen af 28. juni 1996 mellem Danmark og Sverige samt i henhold til artikel 31, stykke 5, i 1996-overenskomsten fortsat finde anvendelse på personer, som senest den 30. juni 1997 opfylder og for tiden derefter fortsat opfylder vilkårene i de ophævede protokolsbestemmelser. Når det gælder kravet om fortsat at opfylde vilkårene bortses efter aftalen fra kortere afbrud såsom ferie, forældreorlov o.s.v.

De danske og de svenske kompetente myndigheder er kommet overens om at:

I. Med »kortere afbrud« i aftalen af 28. juni 1996 og artikel 31, stk. 5, i 1996-overenskomsten forstås afbrud i tjenesten i arbejdsstaten som varer:

a. højst 18 måneder per barn på grund af barsels- og børnepasningsorlov;

b sammenlagt højst 12 måneder i løbet af en periode på 36 månader på grund af al anden ledighed end ledighed på grund af sådan sygdom, der omfattes af II (orlov, arbejdsløshed etc.).

II. Såfremt en person er fraværende fra sit arbejde på grund af sygdom, anses dette ikke for at medføre, at han ikke fortsat opfylder de i de nævnte protokolpunkter opstillede vilkår under forudsætning af, at han i hele sygdomsperioden beholder sin ansættelse.

III. En periode med hovedbeskæftigelse i bopælsstaten anses ikke for at udgøre et »kortere afbrud«.

IV. Bestemmelserne i stykkerne 4 - 6 i punkt VII henholdsvis stykkerne 4 - 6 i punkt VIII i protokollen til 1989-overenskomsten skal fortsat finde anvendelse ved fortolkningen af bestemmelserne i stykkerne 2 og 3 i punkt VII henholdsvis stykkerne 2 og 3 i punkt VIII i 1989-overenskomsten.

V. Bestemmelserne i stykkerne 2 og 3 i punkt VII henholdsvis stykkerne 2 og 3 i punkt VIII i protokollen til 1989-overenskomsten anvendes ikke i de tilfælde, hvor ansættelsen hos en og samme arbejdsgiver varer i en sammenhængende periode, der er kortere end seks måneder. Denne gensidige overenskomst gælder under forudsætning af den svenske rigsdags godkendelse og anvendes på indkomst, der erhverves den 1. januar 1997 eller senere.

For den danske kompetente For den svenske kompetente myndighed myndighed

Jonna Sneum Roland Gustafsson

Bilag

OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG SVERIGE I HENHOLD TIL ARTIKEL 28,

STYKKE 3, I OVERENSKOMST AF 23. SEPTEMBER 1996

MELLEM DE NORDISKE LANDE

TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG

FORMUESKATTER

(NORDISK AFTALE 1996)

De kompetente myndigheder i Danmark og i Sverige er kommet overens om, at ved anvendelsen af punkt II i protokollen til nordisk aftale 1996 skal følgende gælde:

a. tunnelforbindelsen omfatter også den kunstige halvø i Danmark i det omfang denne er anlagt eller vedligeholdes af eller for Øresundskonsortiet;

b. broen omfatter også betalingsstationen i Sverige i det omfang denne er opført, vedligeholdes eller drives af eller for Øresundskonsortiet.

For den danske kompetente For den svenske kompetente myndighed myndighed

Jonna Sneum Roland Gustafsson

Skriftlig fremsættelse

Skatteministeren (Carsten Koch):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande.

(Lovforslag nr. L 122).

Gennem flere forhandlingsrunder har regeringen forhandlet en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med de nordiske lande. For at regeringen endeligt kan tiltræde overenskomsten, og derved gennemføre dens bestemmelser i Danmark, kræves, at Folketinget vedtager en lov herom.

Den ny overenskomst er forhandlet parallelt med aftalen af 28. juni 1996 om ophævelsen af grænsegængerreglen, der er forelagt Folketinget i et særskilt lovforslag. Uanset dette er der tale om et samlet forhandlingsresultat.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande har til formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at flere af de nordiske lande beskatter samme skattesubjekt af samme indkomst (eller formue). Dette sker ved, at overenskomsten regulerer, hvilket land der kan beskatte forskellige typer indkomst, som en person hjemmehørende i det ene land (bopælsstaten) modtager fra det andet land (kildestaten). Desuden er der regler om, hvordan bopælsstaten skal ophæve dobbeltbeskatning, når begge stater beskatter samme indkomst.

Overenskomsten erstatter Overenskomsten af 12. september 1989 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Den ny overenskomst omfatter indkomst- og formueskatter. Den påvirker således ikke overenskomsten af 12. september 1989 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter af arv og gaver. Ligeledes berøres overenskomsten af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager ikke af nærværende dobbeltbeskatningsoverenskomst.

De væsentligste ændringer i forhold til den gældende overenskomst er, at ejergrænsen for, at moderselskaber kan hjemtage udbytte fra datterselskaber uden kildebeskatning, nedsættes til 10 pct, der indføres bestemmelser, der sikrer, at deltagere i interessentskaber m.v. omfattes af overenskomsten, og derved beskyttes af de materielle regler,metoden til ophævelse af dobbeltbeskatningen i hjemlandet for så vidt angår søfolk på skibe i international trafik overgår efter en overgangsperiode på 3 år fra eksemptionslempelse til creditlempelse, der indføres et særligt fradrag på 20.000 svenske kroner for pensionister, der beskattes i bopælslandet efter bestemmelsen om subsidiær beskatningsret, og aftalen mellem Danmark og Sverige om ophævelsen af grænsegængerreglen indarbejdes i den ny overenskomst. Desuden foretages en række justeringer i overensstemmelsen med de senere års ændringer i OECD's modeloverenskomst.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser, og det skønnes at være nogenlunde provenuneutralt.

Jeg skal herefter anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen