Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 80

Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje, lov om rettens pleje i Grønland og forskellige andre lovbestemmelser om procesbevillinger (Ændringer som følge af oprettelsen af Procesbevillingsnævnet)

Fremsat af justitsministeren (Bjørn Westh)

den 22. november 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 12. december 1995

Lov nr. 1082 af 20/12/1995

Den fulde tekst

§ 1

I lov nr. 92 af 23. februar 1988 for Færøerne om rettens pleje, om ændring af lov om retsafgifter, om ændring af lov om børns retsstilling og om ikrafttrædelse af lov om ydelse af juridisk bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 143 af 8. marts 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 1 indsættes efter nr. 121:

» 122. I § 1021 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. I de tilfælde, hvor anke eller kære til højere instans kun kan ske med tilladelse fra justitsministeren, meddeles en sådan tilladelse i færøske appelsager af Procesbevillingsnævnet, jf. dog stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 371, stk. 1, og § 392, stk. 1, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 1. november 1984, kan tilladelse til anke eller kære til Højesteret som 3. instans i civile sager kun meddeles, hvis sagen er af principiel karakter.

Stk. 4 . Tilladelse til appel efter appelfristens udløb meddeles i færøske appelsager af appelinstansen uanset bestemmelserne om justitsministerens kompetence hertil.«»

§ 2

I lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984, som senest ændret ved lov nr. 118 af 21. februar 1995, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 6, § 12, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Procesbevillingsnævnet (jf. kapitel 1 a i lov om rettens pleje af 11. april 1916 med senere ændringer) kan dog tillade, at sagen indbringes for Højesteret til behandling i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om rettens pleje, hvis sagen er af principiel karakter.«

2. I kapitel 6, § 12, stk. 4, ændres »Justitsministeriet« til: »Procesbevillingsnævnet«.

3. I kapitel 6, § 12, stk. 5, ændres »justitsministeren« til: »Procesbevillingsnævnet«.

4. Kapitel 6, § 13, affattes således:

» § 13. Anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Grønlands Landsret som 2. instans, kræver tilladelse af Procesbevillingsnævnet (jf. kapitel 1 a i lov om rettens pleje af 11. april 1916 med senere ændringer). § 12, stk. 3, 2. pkt., samt stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.«

5. I kapitel 6 indsættes efter § 21:

» § 21 a. En dom, der er afsagt af landsretten som 1. instans, kan inden for den i § 5 angivne frist indankes for Østre Landsret.

Stk. 2. Den af Østre Landsret afsagte dom kan ikke yderligere ankes. Procesbevillingsnævnet (jf. kapitel 1 a i lov om rettens pleje af 11. april 1916 med senere ændringer) kan dog tillade, at sagen indbringes for Højesteret til behandling i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om rettens pleje, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Stk. 3. Ansøgning herom indgives til landsdommeren, der afgiver en udtalelse om ansøgningen og videresender den til Procesbevillingsnævnet.

Stk. 4. Med hensyn til fristen for indgivelse af sådan ansøgning finder § 5 tilsvarende anvendelse. Afgørelsen af, om en for sent indgivet ansøgning kan tages til følge, henhører dog under Procesbevillingsnævnet.«

6. Kapitel 6, § 22, affattes således:

» § 22. Anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Grønlands Landsret som 2. instans, kræver tilladelse af Procesbevillingsnævnet (jf. kapitel 1 a i lov om rettens pleje af 11. april 1916 med senere ændringer). § 21 a, stk. 2, 2. pkt., samt stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 3

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986, som ændret senest ved § 18 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 250, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Landsretten kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter konkursbehandlingens slutning. Retsplejelovens § 372, stk. 2, 5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

2. I § 254, 1. pkt., ændres »Justitsministeren« til: »Procesbevillingsnævnet«, og i § 254, 2. pkt., ændres »§ 392, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2« til: »§ 392, stk. 2«.

§ 4

I lov om mortifikation af værdipapirer, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 16. september 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »justitsministeren« til: »Procesbevillingsnævnet«.

2. § 8, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan ikke meddeles tilladelse til, at en dom, der giver mortifikation, ankes til landsret eller Højesteret efter udløbet af de almindelige ankefrister.«

§ 5

I lov nr. 278 af 26. maj 1976 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 731 af 7. december 1988 og § 4 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 3, 5. pkt., affattes således:

»Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter forretningen tillade, at en indsigelse behandles.«

2. § 6, stk. 3, 6. pkt., ophæves.

§ 6

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994, som ændret ved § 7 i lov nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. § 84, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter nævnets afgørelse.«

§ 7

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 29. august 1995, foretages følgende ændring:

1. § 43, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse.«

§ 8

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, som ændret ved § 2 i lov nr. 901 af 29. november 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 53, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Landsretten kan dog, når ansøgning indgives inden 6 måneder efter dette tidspunkt, hvis omstændighederne taler for det, tillade, at Skibsregistrets afgørelse indbringes for retten. Meddeles tilladelse, skal sag anlægges inden 14 dage.«

2. § 53, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Landsrettens afgørelser efter stk. 1, 1. og 2. pkt., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære af de nævnte afgørelser, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 9

I lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993, foretages følgende ændring:

1. § 25, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Landsrettens afgørelser kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære til Højesteret, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 10

I lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987, foretages følgende ændring:

1. I § 20, stk. 4, ændres »Landbrugsministeren« til: »Retten« og »Landbrugsministeriet« til: »retten«.

§ 11

I lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 6. juli 1995, foretages følgende ændring:

1. § 12, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Retten kan undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes indtil 6 måneder efter voldgiftskendelsens afsigelse.«

§ 12

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994, som ændret senest ved lov nr. 449 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. § 131 affattes således:

» § 131. Landsrettens afgørelser kan ikke indbringes for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til anke eller kære af landsrettens afgørelse til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter. Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må fremsættes henholdsvis inden 6 og 3 måneder efter afgørelsen.«

§ 13

I lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 15. september 1986, som ændret senest ved lov nr. 1088 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »Justitsministeren« til: »Østre Landsret«.

2. § 14, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Landsrettens afgørelser efter stk. 1, 1. og 2. pkt., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære af landsrettens afgørelse, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 14

Stk. 1. Loven træder for Danmark og Grønland i kraft den 1. januar 1996. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden for Færøerne.

Stk. 2. Er ansøgning om anke- eller kæretilladelse indgivet før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 15

Stk. 1. Bestemmelserne i lovens §§ 1, 3, 5, 6, 7, 10, 11 og 12 gælder ikke for Grønland. Bestemmelsen i § 3 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens §§ 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 13 gælder ikke for Færøerne. Bestemmelserne i §§ 3 og 13 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 92 af 23. februar 1988 for Færøerne om rettens pleje, om ændring af lov om retsafgifter, om ændring af lov om børns retsstilling og om ikrafttrædelse af lov om ydelse af juridisk bistand samt om inkasso- og detektivvirksomheder m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 143 af 8. marts 1995, foretages følgende ændring:

1. I § 1 indsættes efter nr. 121:

» 122. I § 1021 indsættes som stk. 3 og 4:

» Stk. 3. I de tilfælde, hvor anke eller kære til højere instans kun kan ske med tilladelse fra justitsministeren, meddeles en sådan tilladelse i færøske appelsager af Procesbevillingsnævnet, jf. dog stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 371, stk. 1, og § 392, stk. 1, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 1. november 1984, kan tilladelse til anke eller kære til Højesteret som 3. instans i civile sager kun meddeles, hvis sagen er af principiel karakter.

Stk. 4 . Tilladelse til appel efter appelfristens udløb meddeles i færøske appelsager af appelinstansen, uanset bestemmelserne om justitsministerens kompetence hertil.«»

§ 2

I lov om rettens pleje i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 som senest ændret ved lov nr. 118 af 21. februar 1995, foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 6, § 12, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Procesbevillingsnævnet (jf. kap. 1 a i lov om rettens pleje af 11. april 1916 med senere ændringer) kan dog tillade, at sagen indbringes for Højesteret til behandling i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om rettens pleje, hvis sagen er af principiel karakter.«

2. I kapitel 6, § 12, stk. 4, ændres »Justitsministeriet« til: »Procesbevillingsnævnet«.

3. I kapitel 6, § 12, stk. 5, ændres »justitsministeren« til: »Procesbevillingsnævnet«.

4. Kapitel 6, § 13, affattes således:

» § 13. Anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Grønlands Landsret som 2. instans, kræver tilladelse af Procesbevillingsnævnet (jf. kap. 1 a i lov om rettens pleje af 11. april 1916 med senere ændringer). § 12, stk. 3, 2. pkt. samt stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.«

5. I kapitel 6 indsættes efter § 21:»

§ 21 a. En dom, der er afsagt af landsretten som 1. instans, kan inden for den i § 5 angivne frist indankes for Østre Landsret.

Stk. 2. Den af Østre Landsret afsagte dom kan ikke yderligere ankes. Procesbevillingsnævnet (jf. kap. 1 a i lov om rettens pleje af 11. april 1916 med senere ændringer) kan dog tillade, at sagen indbringes for Højesteret til behandling i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om rettens pleje, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Stk. 3. Ansøgning herom indgives til landsdommeren, der afgiver en udtalelse om ansøgningen og videresender den til Procesbevillingsnævnet.

Stk. 4. Med hensyn til fristen for indgivelse af sådan ansøgning finder § 5 tilsvarende anvendelse. Afgørelsen af, om en for sent indgivet ansøgning kan tages til følge, henhører dog under Procesbevillingsnævnet.«

6. Kapitel 6, § 22, affattes således:

» § 22. Anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Grønlands Landsret som 2. instans, kræver tilladelse af Procesbevillingsnævnet (jf. kap. 1 a i lov om rettens pleje af 11. april 1916 med senere ændringer). § 21 a, stk. 2, 2. pkt., samt stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 3

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986 som ændret senest ved § 18 i lov nr. 313 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer:

1. § 250, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Landsretten kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter konkursbehandlingens slutning. Retsplejelovens § 372, stk. 2, 5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

2. I § 254, 1. pkt., ændres »Justitsministeren« til: »Procesbevillingsnævnet«, og i § 254, 2. pkt., ændres »§ 392, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2« til: »§ 392, stk. 2«.

§ 4

I lov om mortifikation af værdipapirer, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 16. september 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »justitsministeren« til: »Procesbevillingsnævnet«.

2. § 8, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan ikke meddeles tilladelse til, at en dom, der giver mortifikation, ankes til landsret eller Højesteret efter udløbet af de almindelige ankefrister.«

§ 5

I lov nr. 278 af 26. maj 1976 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. som ændret ved § 2 i lov nr. 731 af 7. december 1988 og § 4 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 3, 5. pkt., affattes således:

»Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter forretningen tillade, at en indsigelse behandles.«.

2. § 6, stk. 3, 6. pkt., ophæves.

§ 6

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994, foretages følgende ændring:

1. § 84, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter nævnets afgørelse.«

§ 7

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 22. juli 1994, foretages følgende ændring:

1. § 43, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse.«

§ 8

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993 som ændret ved lov nr. 911 af 8. december 1993, foretages følgende ændringer:

1. § 53, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Landsretten kan dog, når ansøgning indgives inden 6 måneder efter dette tidspunkt, hvis omstændighederne taler for det, tillade, at Skibsregistrets afgørelse indbringes for retten. Meddeles tilladelse, skal sag anlægges inden 14 dage.«

2. § 53, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Landsrettens afgørelser efter stk. 1, 1. og 2. pkt., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære af de nævnte afgørelser, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 9

I lov om en værdipapircentral, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 6. oktober 1993, foretages følgende ændring:

1. § 25, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Landsrettens afgørelser kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære til Højesteret, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 10

I lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987, foretages følgende ændring:

1. I § 20, stk. 4, ændres »Landbrugsministeren« til: »Retten« og »Landbrugsministeriet« til: »retten«.

§ 11

I lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 30. september 1993 som ændret ved lov nr. 211 af 29. marts 1995, foretages følgende ændring:

1. § 12, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Retten kan undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes indtil 6 måneder efter voldgiftskendelsens afsigelse.«

§ 12

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 som ændret senest ved lov nr. 449 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring:

1. § 131 affattes således:

» § 131. Landsrettens afgørelser kan ikke indbringes for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til anke eller kære af landsrettens afgørelse til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter. Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må fremsættes henholdsvis inden 6 og 3 måneder efter afgørelsen.«

§ 13

I lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 15. september 1986 som ændret senest ved lov nr. 1088 af 23. december 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »Justitsministeren« til: »Østre Landsret«

2. § 14, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Landsrettens afgørelser efter stk. 1, 1. og 2. pkt., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære af landsrettens afgørelse, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 14

Stk. 1. Loven træder for Danmark og Grønland i kraft den 1. januar 1996. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden for Færøerne.

Stk. 2. Er ansøgning om anke- eller kæretilladelse indgivet før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

§ 15

Stk. 1. Bestemmelserne i lovens §§ 1, 3, 5, 6, 7, 10, 11 og 12 gælder ikke for Grønland. Bestemmelsen i § 3 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens §§ 2, 3, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12 og 13 gælder ikke for Færøerne. Bestemmelserne i §§ 3 og 13 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Lovforslaget er en følge af lov nr. 390 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.).

Ifølge den nævnte lov, der træder i kraft den 1. januar 1996, oprettes Procesbevillingsnævnet, og kompetencen efter reglerne i retsplejeloven til at meddele 2. og 3. instansbevillinger i straffesager og civile sager overføres fra Justitsministeriet til nævnet. Samtidig ændres betingelserne for at meddele 3. instansbevillinger i civile sager, således at det i alle tilfælde kræves, at sagen er af principiel karakter. Endvidere overføres kompetencen i civile sager til at meddele tilladelse til at appellere en sag efter appelfristens udløb fra Justitsministeriet til appelinstansen. De tilsvarende tilladelser i straffesager meddeles allerede i dag af appelinstanserne.

Af forarbejderne til lov nr. 390 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.), Folketingstidende 1994/95, Tillæg A, sp. 2957, fremgår bl.a. følgende:

»Der foreslås ikke på nuværende tidspunkt ændringer i bestemmelser om procesbevillinger i særlovgivningen eller i den særlige lovgivning for Grønland og Færøerne. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det nemlig være mest hensigtsmæssigt at gennemføre sådanne konsekvensændringer i lovgivningen - og i den forbindelse en høring af de grønlandske og færøske hjemmestyremyndigheder - når de grundlæggende spørgsmål vedrørende kompetencen til at meddele procesbevillinger og kriterierne for bevillingerne er afklaret ved Folketingets behandling af nærværende lovforslag. Såfremt lovforslaget vedtages, vil der i begyndelsen af næste folketingssamling blive fremsat et lovforslag, som indeholder disse konsekvensrettelser. En lov med konsekvensrettelser vil således kunne træde i kraft samtidig med, at procesbevillingsnævnet påbegynder sin virksomhed (1. januar 1996).«

Nærværende lovforslag indeholder de nødvendige konsekvensændringer i bestemmelser om procesbevillinger i særlovgivningen og i den særlige lovgivning for Grønland og Færøerne.

Lovforslaget indebærer således, at Procesbevillingsnævnet får tillagt kompetencen til at meddele tilladelse til, at en sag indbringes for højere retsinstans, i alle tilfælde hvor en sådan særskilt tilladelse kræves. Samtidig vil det i alle civile sager være en betingelse, at sagen er af principiel karakter, for at Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til, at sagen indbringes for Højesteret. Endvidere foreslås det, at alle tilladelser til appel efter appelfristens udløb meddeles af den appelinstans, der i øvrigt er kompetent til at behandle selve sagen.

Der foreslås kun ændringer i bestemmelser om appel i forhold til domstolene og dermed ikke i tilsvarende bestemmelser om meddelelse af tilladelser til at indbringe en sag for domstolslignende administrative instanser.

Om begrundelsen i øvrigt for de foreslåede ændringer henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 217 om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn), Folketingstidende 1994/95, Tillæg A, sp. 2944-58.

2. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget om overførsel af kompetence til at meddele procesbevillinger til henholdsvis Procesbevillingsnævnet og domstolene vil vedrøre et begrænset antal sager.

Forslaget skønnes på denne baggrund ikke at medføre en sådan merbelastning, at der er grundlag for ressourcetilførsel udover de ressourcer, der er forudsat i forbindelse med forslaget til lov om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.) (L 217).

Forslaget skønnes på denne baggrund ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

Lovforslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

3. Hørte myndigheder

Lovforslaget har været sendt til høring hos Grønlands Hjemmestyre, Landsdommeren og Politimesteren i Grønland samt hos Færøernes Hjemmestyre, Sorenskriveren og Politimesteren på Færøerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilaget til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de gældende regler.

Til § 1

Den færøske retsplejelov

Ved denne bestemmelse foreslås det, at kompetencen til at meddele tilladelse til anke eller kære til højere ret også for retssager, der behandles efter den færøske retsplejelov, henlægges til Procesbevillingsnævnet. Endvidere indebærer forslaget, at tilladelse til at anke eller kære en afgørelse efter appelfristens udløb ligesom efter den danske retsplejelov skal tilkomme den ret, som afgørelsen af anke- eller kæresagen tilkommer.

Den færøske retsplejelov er en ikraftsættelse på Færøerne af reglerne i lovbekendtgørelse nr. 555 af 1. november 1984 af lov om rettens pleje med visse ændrin ger. Ændringerne i forhold til den danske retsplejelov er særlig opregnet i lovens § 1, der ved lovens ikraftsættelse indeholdt 121 punkter. Senere er der ved § 3 i lov nr. 143 af 8. marts 1995 fortaget ændringer i den færøske retsplejelov. Denne ændring har både medført ændringer i flere allerede eksisterende punkter og tilføjelse af yderligere underpunkter i lovens § 1. Den færøske retsplejelov er derfor allerede i dag en vanskeligt tilgængelig lov.

Reglerne om procesbevillinger i den færøske retsplejelov er i hovedtræk overensstemmende med de tilsvarende bestemmelser i den danske retsplejelov forud for ændringerne ved lov nr. 390 af 14. juni 1995. En ændring af hver enkelt bestemmelse ville bl.a. medføre tilføjelse af mange yderligere underpunkter i loven. Dette ville i praksis betyde, at loven blev meget uoverskuelig både for borgerne og for personer, der til daglig arbejder med retspleje.

Af lovtekniske grunde foreslås de nødvendige konsekvensændringer i den færøske retsplejelov derfor i første omgang foretaget ved kun en bestemmelse.

Denne bestemmelse overfører generelt den adgang, der efter flere forskellige bestemmelser i loven tilkommer justitsministeren til at træffe afgørelse i sager, hvor indbringelse af en sag for højere retsinstans kræver særlig tilladelse, til Procesbevillingsnævnet. Ved samme bestemmelse foreslås det at ændre kriterierne for at meddele tilladelse til appel til Højesteret som 3. instans i alle civile sager, således at det bliver en betingelse for at meddele tilladelsen, at sagen er af principiel karakter. Endelig foreslås det samtidig at overføre kompetencen til at meddele tilladelse til appel efter appelfristens udløb fra Justitsministeriet til den domstol, der i øvrigt er kompetent til at træffe afgørelse i sagen. Dette svarer til den ordning, der blev vedtaget for Danmark ved loven om oprettelse af et procesbevillingsnævn.

Det bliver Procesbevillingsnævnet, der er oprettet i henhold til den danske retsplejelov, der skal træffe afgørelse også i færøske sager.

Det er hensigten, at den foreslåede ændring af den færøske retsplejelov skal følges op af en revision og sammenskrivning af hele loven, således at der udstedes en selvstændig lov om rettens pleje på Færøerne, ligesom der i dag er en selvstændig lov om rettens pleje i Grønland.

Denne revision bør ske ved et udvalgsarbejde på Færøerne, således at der på grundlag af udvalgsarbejdet kan udarbejdes en selvstændig lov for Færøerne om rettens pleje og ikke blot, som det er tilfældet i dag, en lov om ikraftsættelse af en dansk lovbekendtgørelse med ændringer. Det vil betyde, at loven bliver mere overskuelig og dermed lettere tilgængelig, ligesom kommende lovændringer teknisk vil blive enklere.

Reglerne om Procesbevillingsnævnet og om kompetencen til at meddele procesbevillinger vil i forbindelse med en ny færøsk retsplejelov blive indarbejdet i de enkelte bestemmelser i lovteksten.

Til § 2

Den grønlandske retsplejelov

Ifølge de gældende bestemmelser i lov om rettens pleje i Grønland kan Justitsministeren undtagelsesvis meddele tilladelse til anke til Højesteret som 3. instans. Betingelserne for at meddele en sådan tilladelse er, at sagen skønnes at have almindelig interesse eller videregående betydelige følger for en part. Tilladelse til anke efter ankefristens udløb meddeles af Grønlands landsret. Reglerne er ens for kriminelle sager og civile sager.

Ændringsforslagene indebærer, at kompetencen til at meddele tilladelse til anke til Højesteret som 3. instans overføres fra Justitsministeriet til Procesbevillingsnævnet, som er oprettet i henhold til kapitel1 a i lov om rettens pleje. Samtidig ændres kriterierne for at meddele tilladelse til anke til Højesteret som 3. instans, således at det i civile sager bliver en betingelse, at sagen er af principiel karakter, og i kriminelle sager, at sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor. Kriterierne vil herved svare til kriterierne i lov om rettens pleje i Danmark.

Der foreslås ingen ændring i reglerne om tilladelse til anke efter ankefristens udløb, idet kompetencen allerede efter de gældende regler i den grønlandske retsplejelov tilkommer retten.

Til § 3

Konkursloven

Forslagene indebærer, at kompetencen til at meddele tilladelse til anke efter ankefristens udløb i konkurssager ligesom i andre retssager overføres fra Justitsministeriet til den pågældende landsret. Henvisningen til retsplejelovens § 372, stk. 2, 5.-7. pkt., indebærer, at anken, hvis der meddeles anketilladelse, skal iværksættes inden 4 uger ved indgivelse af ankestævning.

Landsrettens afgørelse træffes ved kendelse. Denne kendelse kan kun indbringes for Højesteret, såfremt Procesbevillingsnævnet meddeler tilladelse hertil.

Forslagene indebærer endvidere, at kompetencen til at meddele tilladelse til at indbringe konkurssager for Højesteret som 3. instans overføres fra Justitsministeriet til Procesbevillingsnænet. Det er en betingelse for, at Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse, at sagen er af principiel karakter, jf. henvisningen til reglen i retsplejelovens § 392, stk. 2.

Til § 4

Lov om mortifikation af værdipapirer

Lov om mortifikation af værdipapirer indeholder to særregler, der begrænser adgangen til at meddele procesbevilling. Bestemmelserne indebærer, at Justitsministeren ikke kan meddele tilladelse til anke til Højesteret som 3. instans i de tilfælde, hvor der ikke inden landsretten har truffet afgørelse i sagen, er rejst indsigelse mod mortifikationen. Justitsministeren er endvidere i mortifikationssager afskåret fra at meddele tilladelse til anke efter den almindelige ankefrists udløb.

Det foreslås, at heller ikke Procesbevillingsnævnet eller retterne skal kunne tillade anke i disse situationer.

Til § 5

Lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Under en udlægsforretning til inddrivelse af skatter og afgifter m.v. kan der fremsættes indsigelser mod udlæg, der foretages af pante- eller toldfogeder. Fremsættes en sådan indsigelse, træffer fogedretten afgørelse i sagen. Indsigelser skal fremsættes inden 4 uger fra forretningens foretagelse. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis indtil et år efter forretningen tillade, at en indsigelse behandles af fogedretten.

Ændringsforslaget indebærer, at kompetencen til efter indsigelsesfristens udløb at tillade fremsættelse af indsigelser mod forretninger om inddrivelse af skatter og afgifter m.v., der foretages af pante- eller toldfogeder,overføres fra Justitsministeriet til den fogedret, der i øvrigt har kompetencen til at træffe afgørelse om indsigelsen.

Til §§ 6 og 7

Lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om midlertidig boligregulering

De to nævnte love henhører under Boligministeriet.

Ifølge § 84 i lov om byfornyelse og boligforbedring kan afgørelser, der er truffet af byfornyelsesnævnet, som hovedregel af parterne indbringes for boligretten. Indbringelse skal ske inden 4 uger, men justitsministeren kan undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter nævnets afgørelse.

Tilsvarende kan justitsministeren ifølge § 43 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene undtagelsesvis tillade, at afgørelser truffet af huslejenævnet kan indbringes for boligretten, selv om der er forløbet mere end 4 uger efter underretningen om nævnets afgørelse.

Kompetencen til at meddele tilladelse til at indbringe de nævnte afgørelser for boligretten efter udløbet af fristen foreslås overført fra Justitsministeriet til den boligret, som i øvrigt vil være kompetent til at behandle sagen.

Til § 8

Lov om skibsregistrering

Efter lov om skibsregistrering, der hører under Erhvervsministeriet, skal danske skibe, der har en registertonnage af 20 ton eller derover, som udgangspunkt registreres i Skibsregistret.

Skibsregistrets afgørelser truffet i henhold til lov om skibsregistrering kan af enhver, der har en retlig interesse heri, indbringes for landsretten i den landsretskreds, hvor det pågældende skibs rederi er hjemmehørende. Fristen for indbringelse er 14 dage efter tilladelsens meddelelse. Justitsministeriet kan imidlertid, når omstændighederne taler derfor, senere, dog ikke efter 6 måneders forløb, tillade, at registrets afgørelse indbringes for landsretten. Landsrettens afgørelser kan kun indbringes for Højesteret med tilladelse fra Justitsministeriet.

Forslaget i nr. 1 indbærer, at kompetencen til at meddele tilladelse til, at Skibsregistrets afgørelser indbringes for en landsret efter fristens udløb, overføres til den landsret, der i øvrigt skal behandle sagen. Hvis der meddeles tilladelse til at indbringe en sag efter fristens udløb, skal sagen som hidtil indbringes inden 14 dage efter, at tilladelsen er meddelt.

I nr. 2 foreslås det, at kompetencen til at tillade, at landsrettens afgørelser indbringes for Højesteret, overføres fra Justitsministeriet til Procesbevillingsnævnet. Sagerne skal behandles efter samme regler som gælder for Procesbevillingsnævnets behandling af sager i medfør af retsplejeloven om tilladelse til kære til Højesteret i civile sager, jf. henvisningen til retsplejelovens § 392, stk. 2. Det betyder bl.a., at sagen skal være af principiel karakter, for at der kan meddeles tilladelse til kære til Højesteret, og at ansøgning om kæretilladelse som udgangspunkt skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at afgørelsen er truffet.

Til § 9

Lov om en værdipapircentral

Lov om en værdipapircentral henhører under Industri- og Samordningsministeriet. Loven indeholder bl.a. bestemmelser om, at klager over afgørelser om registrering, ændring eller udslettelse af rettigheder i Værdipapircentralen, der ikke vedrører erstatningskrav, kan indbringes for centralens klageafdeling. De af klageafdelingen trufne afgørelser kan indbringes for Østre Landsret, og Justitsministeriet kan under betingelser, der svarer til retsplejelovens betingelser for at tillade kære til Højesteret som 3. instans, tillade, at Østre Landsrets afgørelse kæres til Højesteret.

Det foreslås, at kompetencen til i sager efter lov om en værdipapircentral at tillade, at landsrettens afgørelse indbringes for Højesteret, overføres fra Justitsministeriet til Procesbevillingsnævnet. Sagerne skal behandles efter samme regler som gælder for Procesbevillingsnævnets behandling af sager i medfør af retsplejeloven om tilladelse til kære til Højesteret i civile sager, jf. henvisningen til retsplejelovens § 392, stk. 2. Det betyder bl.a., at sagen skal være af principiel karakter, for at der kan meddeles tilladelse til kære til Højesteret, og at ansøgning om kæretilladelse som udgangspunkt skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at afgørelsen er truffet.

Til §§ 10 og 11

Lov om mark- og vejfred og lov om biavl

Lov om mark- og vejfred og lov om biavl henhører under Landbrugsministeriet.

Ifølge § 20 i lov om mark- og vejfred kan kendelser om ansvarsspørgsmål i forbindelse med skader forvoldt af husdyr afsagt af de efter loven udpegede vurderingsmænd indbringes for byretterne ved anke. Fristen for anke er 15 dage fra kendelsen er afsagt eller fra tidspunktet for forkyndelse af kendelsen. Landbrugsministeriet kan, når særlige omstændigheder taler derfor, meddele tilladelse til anke, uanset at 15-dages fristen er overskredet. Begæring om at opnå tilladelse til anke uanset ankefristens udløb skal være Landbrugsministeriet i hænde inden 4 uger efter ankefristens udløb.

Tvister om erstatning i medfør af lov om biavl afgøres ved voldgift. En voldgiftskendelse kan indbringes for byretten inden for en frist af 14 dage efter kendelsens afsigelse. Efter fristens udløb og indtil 6 måneder efter voldgiftskendelsens afsigelse kan justitsministeren undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for domstolene.

Kompetencen til at meddele tilladelse til at indbringe sager af den nævnte art for byretten efter udløbet af fristen foreslås overført til den byret, som i øvrigt vil være kompetent til at behandle sagen.

Til § 12

Bistandsloven

I medfør af bistandsloven, der henhører under Socialministeriet, nedsætter kommunerne et børn og unge-udvalg, der bl.a. træffer afgørelse om anbringelse og opretholdelse af en tvangsmæssig anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Børn og unge-udvalgets afgørelser kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, og ankestyrelsens afgørelse kan indbringes for landsretten. Justitsministeren kan undtagelsesvis tillade, at landsrettens afgørelse indbringes for Højesteret.

Ændringsforslaget indebærer først og fremmest, at kompetencen til at meddele tilladelse til, at landsrettens afgørelse efter bistandsloven indbringes for Højesteret, overføres fra Justitsministeriet til Procesbevillingsnævnet.

Samtidig foreslås det, at kriterierne for at meddele tilladelse ændres, således at det bliver en betingelse, at sagen er af principiel karakter. Denne ændring skal ses i sammenhæng med, at den gældende bestemmelse i bistandslovens § 131 er formuleret således, at der kun undtagelsesvis kan meddeles tilladelse til prøvelse ved Højesteret. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at sager af denne art i almindelighed ikke bør forelægges for Højesteret. Man fandt dog, at der burde gives adgang til højesteretsprøvelse i særlige tilfælde.

Det er også af betydning, at der i de pågældende sager i vidt omfang er mulighed for fornyet administrativ behandling med ny adgang til prøvelse ved landsretten.

Til § 13

Lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer

Lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer hører under Trafikministeriet. Af loven fremgår, at rettigheder over luftfartøjer, som er indført i det i luftfartsloven omhandlede nationalregister, skal registreres for at opnå beskyttelse over for aftaler om luftfartøjet og mod retsforfølgning. Afgørelser vedrørende registreringen kan kæres til Østre Landsret inden to uger efter, at afgørelsen er meddelt vedkommende. Justitsministeren kan dog, når omstændighederne taler derfor, efter kærefristens udløb, men ikke efter 6 måneders forløb, tillade, at kæreskrift indgives til landsretten. Justitsministeren kan endvidere undtagelsesvis, dog ikke efter 6 måneders forløb, tillade, at landsrettens afgørelse indbringes for Højesteret.

Forslagene indebærer, at kompetencen til at meddele tilladelse til, at afgørelser vedrørende registrering indbringes for Østre Landsret efter kærefristens udløb, overføres fra justitsministeren til Østre Landsret. Hvis der meddeles tilladelse til at indbringe en sag efter fristens udløb, skal sagen som hidtil indbringes for retten inden 14 dage efter, at tilladelsen er meddelt. Landsrettens afgørelse om tilladelse til at indbringe en sag kan kun indbringes for Højesteret efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Samtidig foreslås det, at kompetencen til at tillade, at landsrettens afgørelser indbringes for Højesteret, overføres fra Justitsministeriet til Procesbevillingsnævnet. Sagerne skal behandles efter samme regler som gælder for Procesbevillingsnævnets behandling af sager i medfør af retsplejeloven om tilladelse til kære til Højesteret i civile sager, jf. henvisningen til retsplejelovens § 392, stk. 2. Det betyder bl.a., at sagen skal være af principiel karakter, for at der kan meddeles tilladelse til kære til Højesteret, og at ansøgning om kæretilladelse som udgangspunkt skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at landsrettens afgørelse er truffet.

Til § 14

Det foreslås, at loven træder i kraft for Danmark og Grønland den 1. januar 1996, dvs. samtidig med at Procesbevillingsnævnet påbegynder sin virksomhed i medfør af lov nr. 390 af 14. juni 1995.

Lovforslaget er sendt til udtalelse hos det færøske hjemmestyre, som imidlertid har meddelt, at det ikke har været muligt for Lagtinget at færdigbehandle lovforslaget. Det foreslås derfor efter aftale med Hjemmestyret, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte lovens ikrafttrædelsestidspunkt for Færøerne, således at denne bemyndigelse kun vil blive benyttet, såfremt Færøernes Hjemmestyre kan tilslutte sig lovforslaget.

Er en ansøgning om procesbevilling indgivet inden lovens ikrafttræden, behandles ansøgningen efter de hidtil gældende regler. En anmodning om genoptagelse af en sag, der er afgjort efter de hidtidige regler, skal ligeledes behandles efter de regler, der var gældende før lovændringen.

Til § 15

Denne bestemmelse vedrører lovens gyldighed på Færøerne og i Grønland. Loven gælder også for disse landsdele, medmindre det modsatte udtrykkeligt er fastsat i bestemmelsen.

Grønland

Lov for Færøerne om rettens pleje (§ 1), lov om fremgangsmåde ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. (§ 5), lov om byfornyelse og boligforbedring (§ 6), lov om midlertidig regulering af boligforholdene (§ 7), lov om mark- og vejfred (§ 10), lov om biavl (§ 11) og lov om social bistand (§ 12) gælder ikke for Grønland og kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for denne landsdel. De foreslåede ændringer vedrørende disse love skal således ikke gælde for Grønland. Konkursloven (§ 3) er sat i kraft i Grønland ved kongelig anordning, dog således at kapitel 26 udgår. Da § 3 alene vedrører ændringer i bestemmelser i konkurslovens kapitel 26, gælder disse ændringer heller ikke for Grønland. Der foreslås dog sædvanlig adgang til ved kongelig anordning at sætte denne bestemmelse i kraft for Grønland, hvis det senere bliver aktuelt.

Lov om en værdipapircentral (§ 9) er sat i kraft i Grønland ved kongelig anordning, og det foreslås, at ændringen skal gælde umiddelbart for Grønland.

Lov om mortifikation af værdipapirer (§ 4), lov om skibsregistrering (§ 8) og lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer (§ 13) gælder umiddelbart for Grønland, og det foreslås derfor, at også ændringerne skal gælde umiddelbart for Grønland.

Færøerne

Lov om rettens pleje i Grønland (§ 2), lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. (§ 5), lov om byfornyelse og boligforbedring (§ 6), lov om midlertidig regulering af boligforholdene (§ 7), lov om mark- og vejfred (§ 10), lov om biavl (§ 11) og lov om social bistand (§ 12) gælder ikke på Færøerne og kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for denne landsdel. Lov om skibsregistrering (§ 8) gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne og kan heller ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for sådanne. De nævnte bestemmelser skal således ikke gælde for Færøerne.

Lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer (§ 13) gælder ikke for Færøerne, men kan sættes i kraft for denne landsdel ved kongelig anordning med de afvigelser, som måtte være hensigtsmæssige under hensyn til de særlige færøske forhold. § 13 gælder derfor ikke for Færøerne, men det foreslås, at bestemmelsen ved kongelig anordning kan sættes i kraft for denne landsdel med de afvigelser, som måtte være hensigtsmæssige under hensyn til de særlige færøske forhold.

Konkursloven (§ 3) er i en ældre udgave sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og det foreslås, at loven giver adgang til, at § 3 på samme måde kan sættes i kraft ved kongelig anordning. Det er hensigten ved lovens vedtagelse at benytte denne bemyndigelsesadgang, således at ændringen af konkursloven også træder i kraft på Færøerne den 1. januar 1996.

Lov om en værdipapircentral (§ 9) er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og det foreslås, at ændringen skal gælde umiddelbart for Færøerne.

Lov om mortifikation af værdipapirer (§ 4) gælder umiddelbart for Færøerne, og det foreslås derfor, at også ændringerne skal gælde umiddelbart for Færøerne.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

(Den færøske retsplejelov)

1. I § 1 indsættes efter nr. 121:

» 122. I § 1021 indsættes som stk. 3 og 4:

» Stk. 3. I de tilfælde, hvor anke eller kære til højere instans kun kan ske med tilladelse fra justitsministeren, meddeles en sådan tilladelse i færøske appelsager af Procesbevillingsnævnet, jf. dog stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 371, stk. 1, og § 392, stk. 1, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 555 af 1. november 1994, kan tilladelse til anke eller kære til Højesteret som 3. instans i civile sager kun meddeles, hvis sagen er af principiel karakter.

Stk. 4. Tilladelse til appel efter appelfristens udløb meddeles i færøske appelsager af appelinstansen, uanset bestemmelserne om justitsministerens kompetence hertil.«»

§ 1021. - - -

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne; men det vil ved særlig lov være at bestemme, i hvilken udstrækning dens bestemmelser skal gøres anvendelige der. Østre landsret træder i færøske appelsager i stedet for landsover- samt hof- og stadsretten.

§ 2

(Den grønlandske retsplejelov)

1. Kapitel 6, § 12, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Procesbevillingsnævnet (jf. kap. 1 a i lov om rettens pleje af 11. april 1916 med senere ændringer) kan dog tillade, at sagen indbringes for Højesteret til behandling i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om rettens pleje, hvis sagen er af principiel karakter.«

2. I kapitel 6, § 12, stk. 4, ændres »Justitsministeriet« til: »Procesbevillingsnævnet«.

3. I kapitel 6, § 12, stk. 5, ændres »justitsministeren« til: »Procesbevillingsnævnet«.

§ 12. En af landsretten som 1. instans afsagt dom kan inden for den i § 5 angivne frist indankes for Østre Landsret.

Stk. 2. Anken iværksættes ved indgivelse af begæring herom til Grønlands landsret, der efter forkyndelse for modparten videresender ankebegæringen samt sagens akter til Østre Landsret.

Stk. 3. Den af Østre Landsret afsagte dom kan ikke yderligere påankes. Dog kan justitsministeren undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for Højesteret til behandling i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om rettens pleje, når den skønnes at have almindelig interesse eller videregående betydelige følger for vedkommende.

Stk. 4. Andragende herom indgives til landsdommeren, der afgiver erklæring om andragendet og videresender det til Justitsministeriet.

Stk. 5. Med hensyn til fristen for indgivelse af sådant andragende finder § 5 tilsvarende anvendelse, dog at afgørelsen af, om et for sent indgivet andragende kan tages til følge, henhører under justitsministeren.

4. Kapitel 6, § 13, affattes således:

» § 13. Anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Grønlands Landsret som 2. instans, kræver tilladelse af Procesbevillingsnævnet (jf. kap. 1 a i lov om rettens pleje af 11. april 1916 med senere ændringer). § 12, stk. 3, 2. pkt. samt stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 13. Påanke til Højesteret af en af Grønlands landsret afsagt dom i en fra en kreds ret indanket sag kræver justitsministerens tilladelse, § 12, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

5. I kapitel 6, indsættes efter § 21:

» § 21 a. En dom, der er afsagt af landsretten som 1. instans, kan inden for den i § 5 angivne frist indankes for Østre Landsret.

Stk. 2. Den af Østre Landsret afsagte dom kan ikke yderligere ankes. Procesbevillingsnævnet (jf. kap. 1 a i lov om rettens pleje af 11. april 1916 med senere ændringer) kan dog tillade, at sagen indbringes for Højesteret til behandling i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om rettens pleje, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor.

Stk. 3. Ansøgning herom indgives til landsdommeren, der afgiver en udtalelse om ansøgningen og videresender den til Procesbevillingsnævnet.

Stk. 4. Med hensyn til fristen for indgivelse af sådan ansøgning finder § 5 tilsvarende anvendelse. Afgørelsen af, om en for sent indgivet ansøgning kan tages til følge, henhører dog under Procesbevillingsnævnet.«

6. Kapitel 6, § 22, affattes således:

» § 22. Anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Grønlands Landsret som 2. instans, kræver tilladelse af Procesbevillingsnævnet (jf. kap. 1 a i lov om rettens pleje af 11. april 1916 med senere ændringer). § 21 a, stk. 2, 2. pkt., samt stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 22. Med hensyn til anke til Østre Landsret og Højesteret finder §§ 12 og 13 tilsvarende anvendelse.

§ 3

(Konkursloven)

1. § 250, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Landsretten kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil 1 år efter konkursbehandlingens afslutning. Retsplejelovens § 372, stk. 2, 5.-7. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§ 250. Ankefristen er fire uger, som regnes fra domsafsigelsen, jf. retsplejelovens § 219, stk. 3, eller fra skifterettens stadfæstelse af udkast til regnskab eller udlodning.

Stk. 2. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis tillade anke indtil et år efter konkursbehandlingens slutning.

2. I § 254, 1. pkt., ændres »justitsministeren« til: »Procesbevillingsnævnet«, og i § 254, 2. pkt., ændres »§ 392, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2« til: »§ 392, stk. 2«.

§ 254. Justitsministeren kan tillade, at landsrettens afgørelse indbringes for Højesteret. Retsplejelovens § 371, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, samt § 392, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 4

(Lov om mortifikation af værdipapirer)

1. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »Justitsministeren« til: »Procesbevillingsnævnet«.

2. § 8, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan ikke meddeles tilladelse til, at en dom, der giver mortifikation, ankes til landsret eller Højesteret efter udløbet af de almindelige ankefrister.«

§ 8. - - -

Stk. 2. Når landsretten giver dom til mortifikation til trods for, at der var rejst indsigelse, får dommen først virkning, når den almindelige frist for anke til Højesteret er udløbet. Kun i dette tilfælde kan justitsministeren tillade anke til Højesteret af en dom, der har givet mortifikation.

Stk. 3. Justitsministeren kan ikke meddele tilladelse til, at en dom, der giver mortifikation, påankes til landsret eller Højesteret efter udløbet af de almindelige ankefrister.

§ 5

(Lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.)

1. § 6, stk. 3, 5. pkt., affattes således:

»Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter forretningen tillade, at en indsigelse behandles.«.

2. § 6, stk. 3, 6. pkt., ophæves.

§ 6. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Under forretningen kan indsigelser fremsættes over for pante- eller toldfogeden, der underretter fogedretten om indsigelserne. Efter forretningen kan indsigelser fremsættes over for fogedretten. Fristen for fremsættelse af indsigelse er 4 uger fra forretningens foretagelse. Oversiddes fristen, afviser fogedretten indsigelsen. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter forretningen tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

§ 6

(Lov om byfornyelse og boligforbedring)

1. § 84, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter nævnets afgørelse.«

§ 84. - - -

Stk. 2. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelser er meddelt parterne. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter nævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger.

Stk. 3-6. - - -

§ 7

(Lov om midlertidig boligregulering)

1. § 43, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse.«

§ 43. Uden for Københavns kommune kan huslejenævnets afgørelse af hver af parterne indbringes for boligretten. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger.

Stk. 2-4. - - -

§ 8

(Lov om skibsregistrering)

1. § 53, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Landsretten kan dog, når ansøgning indgives inden 6 måneder efter dette tidspunkt, hvis omstændighederne taler for det, tillade, at Skibsregistrets afgørelse indbringes for retten. Meddeles tilladelse, skal sag anlægges inden 14 dage.«

2. § 53, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Landsrettens afgørelser efter stk. 1, 1. og 2. pkt., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære af de nævnte afgørelser, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 53. Skibsregistrets afgørelser i henhold til denne lov kan af enhver, der har en retlig interesse heri, indbringes for landsretten i den landsretskreds, hvor det pågældende skibs rederi er hjemmehørende, inden for en frist af 14 dage, regnet fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Justitsministeriet kan, når omstændighederne taler derfor, senere, dog ikke efter 6 måneders forløb, tillade, at Skibsregistrets afgørelser indbringes for landsretten inden 14 dage efter tilladelsens meddelelse. Hvis fagkundskab til søforhold skønnes at være af betydning, kan retten tilkalde 2 søkyndige dommere, der udtages blandt de af Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 6, stk. 4, beskikkede dommere. De om kæremål i borgerlige sager gældende regler finder i øvrigt med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på indbringelsen for og behandlingen ved landsretten.

Stk. 2. Justitsministeriet kan tillade, at landsrettens afgørelse påkæres til Højesteret under samme betingelse, som gælder for landsrettens afgørelse i anledning af kære over for underrets afgørelser.

Stk. 3 - - -

§ 9

(Lov om en værdipapircentral)

1. § 25, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Landsrettens afgørelser kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære til Højesteret, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 25. - - -

Stk. 2. Justitsministeriet kan tillade, at landsrettens afgørelser påkæres til Højesteret under samme betingelser, som gælder for landsrettens afgørelser i anledning af en kære over en byretsafgørelse.

§ 10

(Lov om mark- og vejfred)

1. I § 20, stk. 4, ændres »Landbrugsministeren« til: »Retten« og »Landbrugsministeriet« til: »retten«.

§ 20. - - -

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Landbrugsministeren kan dog, når særlige omstændigheder taler derfor, meddele tilladelse til anke, uanset at den i stk. 2 fastsatte frist er overskredet. Begæringen herom skal være Landbrugsministeriet i hænde inde 4 uger efter ankefristens udløb.

§ 11

(Lov om biavl)

1. § 12, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Retten kan undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes indtil 6 måneder efter voldgiftskendelsens afsigelse.«

§ 12. - - -

Stk. 2. Kendelsen kan af hver af parterne indbringes for de almindelige domstole. Fristen er 14 dage efter kendelsens afsigelse. Justitsministeren kan undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter voldgiftskendelsens afsigelse.

Stk. 3. - - -

§ 12

(Bistandsloven)

1. § 131 affattes således:

» § 131. Landsrettens afgørelser kan ikke indbringes for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til anke eller kære af landsrettens afgørelse til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter. Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må fremsættes henholdsvis inden 6 og 3 måneder efter afgørelsen.«

§ 131. Landsrettens afgørelse kan kun indbringes for Højesteret, når justitsministeren undtagelsesvis tillader det. Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må fremsættes inden henholdsvis 6 og 3 måneder efter afgørelsen.

§ 13

(Lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer)

1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »Justitsministeren« til: »Østre Landsret«.

2. § 14, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Landsrettens afgørelser efter stk. 1, 1. og 2. pkt., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog meddele tilladelse til kære af landsrettens afgørelse, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 14. Afgørelser vedrørende registreringen kan påkæres til Østre Landsret inden to uger efter, at afgørelsen er meddelt vedkommende. Justitsministeren kan, når omstændighederne taler derfor, senere, dog ikke efter 6 måneders forløb, tillade, at kæreskrift indgives inden 2 uger efter tilladelsens meddelelse. Rejses kære, indføres straks bemærkning herom i dagbog eller register.

Stk. 2. Justitsministeren kan undtagelsesvis, dog ikke efter 6 måneders forløb, tillade, at landsrettens afgørelse indbringes for Højesteret inden 2 uger efter tilladelsens meddelelse.

Officielle noter

Ingen