Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 2

Forslag til Lov om De europæiske Fællesskabers udvidelse med Spanien og Portugal.

Fremsat af udenrigsministeren

den 2. oktober 1985

Den fulde tekst

§ 1. Traktat af 12. juni 1985 mellem kongeriget Belgien, kongeriget

Danmark, forbundsrepublikken Tyskland, Den hellenske Republik, Den

franske Republik, Irland, Den italienske Republik,

storhertugdømmet Luxembourg, kongeriget Nederlandene, Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirland (medlemmer af De europæiske

Fællesskaber) og kongeriget Spanien og republikken Portugal

vedrørende disse to landes tiltrædelse af Det europæiske

økonomiske Fællesskab og af Det europæiske Atomenergifællesskab

kan ratificeres på Danmarks vegne.

§ 2. Bestemmelserne i den i § 1 nævnte traktat med tilhørende akt,

bilag og protokoller sættes i kraft i Danmark i det omfang, de

efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark.

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven finder anvendelse for Grønland i samme omfang som lov

nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De

europæiske Fællesskaber.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 4

§ 1. Traktat af 12. juni 1985 mellem kongeriget Belgien, kongeriget

Danmark, forbundsrepublikken Tyskland, Den hellenske Republik, Den

franske Republik, Irland, Den italienske Republik,

storhertugdømmet Luxembourg, kongeriget Nederlandene, Det forenede

kongerige Storbritannien og Nordirland (medlemmer af De europæiske

Fællesskaber) og kongeriget Spanien og republikken Portugal

vedrørende disse to landes tiltrædelse af Det europæiske

økonomiske Fællesskab og af Det europæiske Atomenergifællesskab,

kan ratificeres på Danmarks vegne.

§ 2. Bestemmelserne i den i § 1 nævnte traktat med tilhørende akt,

bilag og protokoller sættes i kraft i Danmark i det omfang, de

efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark.

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven finder anvendelse for Grønland i samme omfang som Lov

nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De

europæiske Fællesskaber.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

1. Den foreslåede lov vil gøre det muligt for Danmark at ratificere

tiltrædelseskomplekset vedrørende Spaniens og Portugals

tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber.

Spaniens og Portugals tiltrædelse af EF vil ske pr. 1. januar 1986,

såfremt alle ti EF-lande og de nye medlemslande forinden har

tilendebragt deres respektive ratifikationsprocedurer og rettidigt

har deponeret ratifikations- og tiltrædelsesdokumenterne.

2. Spanien søgte allerede i 1962 at indgå en associeringsaftale med

Fællesskabet. I lyset af den politiske situation i Spanien på

daværende tidspunkt afvistes det spanske ønske, og først i 1970

blev der indgået en aftale mellem EF og Spanien, som udelukkende

vedrørte samhandelen. Aftalen var et led i Fællesskabets

bestræbelser på at fastlægge en sammenhængende handelspolitik over

for Middelhavslandene.

Efter det politiske systemskifte, der indledtes efter general

Franco's død i 1975, har den spanske regering støttet af samtlige

økonomiske, politiske og sociale kredse tilstræbt en udvikling

henimod et pluralistisk demokratisk styre med anerkendelse af

personlige frihedsrettigheder. Et konkret udslag af denne

udvikling er Spaniens nye forfatning, der efter vedtagelse ved en

folkeafstemning blev stadfæstet af Kong Juan Carlos den 27.

december 1978. Samtidig er Spaniens udenrigspolitik blevet mere

klart orienteret i retning af Europa. Dette førte bl.a. til den

spanske anmodning af 28. juli 1977 om tiltrædelse af De europæiske

Fællesskaber.

Ud fra ønsket om at fastholde EF's åbne karakter over for

demokratiske, europæiske lande, som udtrykker ønske om at tiltræde

EF, og som er i stand til at påtage sig de forpligtelser, som

følger deraf, samt ud fra ønsket om at medvirke til at fastholde

og fremme den demokratiske udvikling i Spanien, besluttede Rådet

den 19. september 1977 at iværksætte den i EØF-traktatens art.

237, EURATOM-traktatens art. 205 og EKSF-traktatens art. 98

fastsatte procedure for behandlingen af tiltrædelsesansøgningen.

Rådet anmodede Kommissionen om at udarbejde en udtalelse herom.

Kommisionens udtalelse forelå den 29. november 1978.

Tiltrædelsesforhandlingerne med Spanien indledtes på dette

grundlag den 5. februar 1979 inden for rammerne af en

regeringskonference mellem på den ene side Spanien og på den anden

side de ni, senere ti EF-lande.

3. Den politiske omvæltning, der indledtes i Portugal den 25. april

1974, og som i løbet af nogle få måneder førte til genoprettelse

af de borgerlige rettigheder, anerkendelse af politiske partier

samt iværksættelse af afkolonialiseringsprocessen, indebar

tillige, at Portugal den 28. marts 1977 officielt indgav ansøgning

om tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber. Den portugisiske

regeringschef præciserede ved denne lejlighed, at ansøgningen var

et led i solidariteten med Europas folk og udgjorde en garanti for

videreførelsen af den demokratiske udvikling i Portugal.

Rådet besluttede af de ovenfor under Spanien nævnte grunde den 5.

april 1977 at iværksætte proceduren for behandlingen af

tiltrædelsesansøgningen og anmodede Kommissionen om at udarbejde

en udtalelse herom. Denne forelå den 19. maj 1978. Den 17. oktober

1978 åbnedes tiltrædelsesforhandlingerne med Portugal inden for

rammerne af en regeringskonference mellem på den ene side Portugal

og på den anden side de ni, senere ti EF-lande.

I modsætning til Spanien er Portugal medlem af EFTA og skal udtræde

af denne sammenslutning ved tiltrædelsen.

4. Efter forhandlingernes afslutning har Kommissionen i en udtalelse

af 31. maj 1985 anbefalet Spaniens og Portugals tiltrædelse. Den

11. juni 1985 vedtog Rådet afgørelsen om de to landes tiltrædelse

af EKSF og den 12. juni 1985 undertegnede repræsentanter for

regeringerne i de ti EF-lande og for den spanske og portugisiske

regering traktaten om de to landes tiltrædelse af EØF og EURATOM

samt en Slutakt, som markerede afslutningen på

tiltrædelsesforhandlingerne.

Folketingets markedsudvalg er løbende holdt underrettet i sagen.

5. Det retlige grundlag for Spaniens og Portugals tiltrædelse af EF

(tiltrædelseskomplekset) er opbygget på samme måde som

tiltrædelseskomplekserne ved de tidligere udvidelser. Det bygger

således på de samme principper, nemlig øjeblikkelig og fuld

indpasning i institutionerne og, med forbehold af de fastsatte og

tidsbegrænsede overgangsforanstaltninger, fuld accept af de

grundlæggende traktater og institutionernes retsakter, hvori der

kun foretages tilpasninger, der er nødvendiggjort af tiltrædelsen.

Tiltrædelseskomplekset består således af en Traktat om Spaniens og

Portugals tiltrædelse af EØF og EURATOM og en rådsafgørelse

vedrørende tiltrædelse af EKSF. Disse tekster er meget

kortfattede, idet de forhandlede tilpasninger til de oprindelige

traktater og de bestående EF-retsakter og de for Spanien og

Portugal fastlagte overgangsordninger er indeholdt i en til

Traktaten og afgørelsen knyttet Akt (tiltrædelsesakten) med 36

bilag og 25 protokoller.

En redegørelse for indholdet af tiltrædelseskomplekset og slutakten

med dertil knyttede erklæringer vedlægges.

6. Spaniens og Portugals tiltrædelse af EF indebærer på det

økonomiske og handelsmæssige område, at landene inddrages i det

fælles marked for industrivarer.

I industrisektoren påbegynder Spanien 2 måneder efter tiltrædelsen en

gradvis afvikling over 7 år af den resterende importtold for varer

fra de nuværende EF-lande. Der er dog aftalt et særligt

arrangement for afviklingen af told på biler. Udgangspunktet for

den spanske toldafvikling er frihandelsaftalen af 1970. Denne er

kendetegnet af en generel skævhed i spansk favør, der skyldes

væsentlig større EF-koncessioner for spanske varer end dem,

Spanien har ydet over for importen fra EF. Dette forhold

forstærkes af, at Spanien anvender et uigennemskueligt

»kaskade-skattesystem« for den indirekte beskatning. Dette system

vil bortfalde ved indførelse af merværdiafgift, ligesom Spanien

med visse tidsbegrænsede undtagelser fra tiltrædelsen afskaffer

kvantitative importrestriktioner over for EF.

På statsstøtteområdet vil anvendelsen af EF-reglerne indebære, at

Spanien fra tiltrædelsen afskaffer en række støtteordninger. Alt i

alt vil Spaniens tiltrædelse gradvis indebære konkurrencemæssig

ligestilling mellem spanske produkter og produkter fra de

nuværende EF-lande.

Tilsvarende betragtninger gør sig gældende for Portugals vedkommende.

Portugal indleder toldtilpasningen den 1. marts 1986. Det

eksisterende regime for samhandel med industrivarer mellem

Portugal og EF er baseret på overenskomsten af 1972 mellem EF og

Portugal og senere protokoller. Denne aftale, som i det hele

svarer til de aftaler, som eksisterer med de øvrige EFTA-lande,

indebærer, at men allerede er nået et langt stykke vej mod

gennemførelsen af frihandel for industrivarer mellem EF og

Portugal. Toldtilpasningen vil derfor i dette lands tilfælde være

af mindre betydning.

7. Spanien og Portugal vil gradvis blive omfattet af den fælles

landbrugspolitik. Dette vil indebære en forbedring af

afsætningsvilkårene for visse produkter i de nuværende

medlemslande. Fra dansk side forventer men en gradvis øget

mulighed for dansk eksport af især mejeriprodukter og kød til

Spanien.

Spanien og Portugal vil gradvis blive indpasset i den fælles

fiskeripolitik. Specielt for så vidt angår adgangen til fiskeri

indebærer overgangsbetingelserne, at de to lande tidligst vil have

mulighed for at opnå adgang til Nordsøen, Kattegat og Østersøen i

2002, med mindre Rådet måtte beslutte andet. Dette kan dog

tidligst få virkning fra 1996.

8. Spanien og Portugal vil fra tiltrædelsen deltage i den løbende

koordination af medlemsstaternes økonomiske og valutariske

politik, som finder sted inden for Fællesskabet. De to lande

ventes ikke ved tiltrædelsen at indtræde i Det europæiske monetære

Samarbejde (EMS), men det vil kunne blive aktuelt på et senere

tidspunkt.

Især Portugal har hidtil opretholdt forholdsvis strenge

valutabestemmelser. Der vil gradvis ske lettelser heri, hvorved

der tilvejebringes bedre muligheder for danske investeringer i de

to nye medlemsstater.

9. Der vil blive gennemført samme adgang til fri bevægelighed for

arbejdstagere som mellem de nuværende EF-lande. Under hensyn til

den beskæftigelsesmæssige situation vil denne adgang blive

iværksat ved udløbet af en 7-årig overgangsperiode, dvs. fra 1.

januar 1993.

10. Den spanske økonomi har i 1984 været karakteriseret af en vis

forbedring af betalingsbalancen, hvor et underskud på ca. 2,5 mia.

USdollars i 1983 er blevet vendt til et overskud på 2 mia.

USdollars. Væksten i bruttonationalproduktet var i 1984 på 2,5

pct. og ventes at blive af samme størrelsesorden i indeværende år.

1984 var desuden kendetegnet af en forøgelse af Spaniens eksport

på 18 pct. målt i faste priser og en stigning i turistindtægterne

på 13 pct. Inflationstakten er blevet reduceret. Der er dog

fortsat i Spanien en høj og stigende arbejdsløshed, et faldende

privatforbrug og faldende investeringer.

Portugal har alvorlige økonomiske problemer. Bruttonationalproduktet

faldt i 1984 med omkring 2 pct., ligesom økonomien er præget af

faldende forbrug, faldende investeringer og faldende

efterspørgsel. Udenrigshandelen er karakteriseret af et stort

underskud, der er forværret de seneste år. Også inflationen er

blevet forøget.

Spaniens og Portugals medlemskab af EF vil kunne bidrage til fortsat

udvikling af den danske eksport til disse lande. Medens Danmark i

de foregående år har haft et mindre overskud i samhandelen med

Spanien, blev dette i 1984 vendt til et underskud på godt 300

mill. kr. De største enkeltgrupper i den danske eksport til

Spanien udgøres af fisk og fiskeriprodukter, maskiner, kød og

kødvarer (især til De kanariske Øer) og medicinalvarer. Den danske

import fra Spanien udgøres af især frugt og grøntsager, maskiner,

køretøjer og tekstiler.

Den danske samhandel med Portugal viser traditionelt en betydelig

skævhed til Portugals fordel. I 1983 beløb den danske merimport

sig til godt 350 mill. kr. De dominerende poster i Danmarks import

fra Portugal er frugt, grøntsager, foderstoffer, vin og tekstiler.

Danmarks eksport er karakteriseret af en række landbrugsprodukter

samt medicinske og farmaceutiske produkter og maskinudstyr.

11. Når tiltrædelseskomplekset træder i kraft, vil Spanien og

Portugal fuldt og helt blive deltagere i Det europæiske politiske

Samarbejde (EPS) på lige fod med de øvrige EF-medlemslande. EPS er

et udenrigspolitisk konsultations- og koordinationsarbejde, der

ikke er baseret på EF-traktaterne, men på de såkaldte Luxembourg-,

København- og London-rapporter fra 1970, 1973 og 1981. Deltagelse

i EPS indebærer ikke nogen juridisk, men en politisk forpligtelse

til indbyrdes konsultationer om udenrigspolitiske spørgsmål. Dette

betyder, at deltagelsen i EPS ikke har været genstand for

egentlige forhandlinger med Spanien og Portugal. Med henblik på en

gradvis inddragelse i EPS er Spanien og Portugal de seneste år

blevet regelmæssigt informeret om EPS og dettes udvikling. Efter

undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten den 12. juni 1985 deltager

Spanien og Portugal i EPS-samarbejdet som observatører.

12. Foruden Folketingets samtykke til ratifikation af

tiltrædelsestraktaten (§1) indeholder lovforslaget i § 2 en

bestemmelse, som sikrer, at de bestemmelser i

tiltrædelsestraktaten m.v., som efter fællesskabsretten er

umiddelbart anvendeligt i Danmark, kan anvendes i Danmark.

13. De finansielle konsekvenser for EF vil afspejle sig i

Fællesskabets årlige budgetter efter udvidelsen. Det fra

Kommissionens side fremsatte budgetforslag for 1986 tager således

højde for de finansielle konsekvenser af udvidelsen.

For Danmarks vedkommende vil loven ikke direkte give anledning til

merudgifter, men der vil blive tale om visse omprioriteringer

inden for enkelte ministeriers områder.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen indeholder Folketingets formelle samtykke i medfør af

Grundlovens § 19 til ratifikation af traktaten om Spaniens og

Portugals tiltrædelse af EØF og EURATOM.

Spaniens og Portugals tiltrædelse af EKSF sker ved en særskilt

procedure, der ikke kræver ratifikation af de nuværende

medlemslande. Tiltrædelse af EKSF er dog gjort betinget af, at

Spanien og Portugal tillige bliver medlem af EØF og EURATOM.

Såfremt enten Spanien eller Portugal ikke rettidigt deponerer sine

ratifikations- og tiltrædelsesdokumenter, vil Traktaten kun træde

i kraft for den stat, der har foretaget en sådan deponering,

forudsat at de nuværende ti medlemslande ratificerer i tide.

Såfremt denne situation skulle opstå, er det på samme måde som ved

udvidelsen i 1972 forudset, at Fællesskabet vedtager de nødvendige

tilpasninger i Traktaten og Akten med de dertil hørende bilag og

protokoller. Disse tilpasninger vil i givet fald blive vedtaget af

Rådet med enstemmighed.

Til § 2

Denne bestemmelse svarer til § 3, stk. 1 i Lov om Danmarks

tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber og § 2 i Lov om De

europæiske Fællesskabers udvidelse med Grækenland. § 2 sætter de

bestemmelser i traktaten om Spaniens og Portugals tiltrædelse af

EØF og EURATOM med tilhørende akt, bilag og protokoller, som i

henhold til fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige, i kraft

i Danmark.

En nødvendig forudsætning for en bestemmelses umiddelbare

anvendelighed er i henhold til Domstolens praksis, at den efter

sit indhold og sin placering i traktatens systematik er

tilstrækkelig klart formuleret til at skabe individuelle

rettigheder eller pligter. En bestemmelse, der i overensstemmelse

med Domstolens retspraksis, må anses for at være umiddelbart

anvendelig, skal lægges til grund ved de nationale domstoles

afgørelse af tvister.

Traktaten om Spaniens og Portugals tiltrædelse af EØF og EURATOM med

tilhørende akt, bilag og protokoller, indeholder bestemmelser, som

i henhold til fællesskabsretten må anses for at være umiddelbart

anvendelige. Tidspunktet for hvornår disse bestemmelser får

umiddelbar virkning afhænger imidlertid af de enkelte bestemmelser

i tiltrædelseskomplekset.

Rådets afgørelse af 11. juni 1985 om Spaniens og Portugals

tiltrædelse af EKSF med tilhørende akt, bilag og protokoller er en

fællesskabsretsakt. Der er derfor ikke behov for at sætte de

bestemmelser i afgørelsen m.v., som i henhold til

fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige, i kraft ved en

bestemmelse i denne lov. Rådets afgørelse er derfor ikke omfattet

af denne lovs § 2.

Til § 3

Ifølge denne bestemmelse vil loven træde i kraft ved bekendtgørelse i

Lovtidende. Traktaten kan herefter i henhold til § 1 ratificeres

på Danmarks vegne.

Betingelsen for, at Traktaten kan træde i kraft som forventet den 1.

januar 1986, er, at de nødvendige ratifikationsinstrumenter

deponeres inden denne dato. Spanien og Portugal skal herudover

inden denne dato have deponeret deres tiltrædelsesdokumenter

vedrørende Det europæiske Kul- og Stålfællesskab.

Til § 4

Traktaterne om De europæiske Fællesskaber finder ikke anvendelse for

Færøerne, jfr. § 8 i Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske

Fællesskaber.

Grønland har status af oversøisk område i henhold til EØF-traktatens

4. del, jfr. § 9 i Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske

Fællesskaber som ændret ved Lov nr. 259 af 28. maj 1984 om ændring

af Grønlands status i forhold til EF m.v. Ved

tiltrædelseskompleksets ikrafttræden indtræder Spanien og Portugal

i de for forholdet mellem EF og Grønland gældende regler.

Redegørelse

for

indholdet af

tiltrædelseskomplekset og Slutakten

Indledning

I denne redegørelse gennemgås det retlige grundlag for Spaniens og

Portugals tiltrædelse af EF (tiltrædelseskomplekset) samt

Slutakten med dertil hørende erklæringer. Tiltrædelseskomplekset

svarer i sin opbygning til tiltrædelseskomplekset for Danmarks,

Irlands og UKs tiltrædelse i 1973 og Grækenlands tiltrædelse i

1981.

Komplekset består først og fremmest af en Traktat om Spaniens og

Portugals tiltrædelse af EØF og EURATOM samt en rådsafgørelse om

Spaniens og Portugals tiltrædelse af EKSF. Det detaljerede retlige

grundlag for Spaniens og Portugals tiltrædelse af EF er indeholdt

i en til Traktaten og rådsafgørelsen knyttet Akt. Akten og de

dertil knyttede bilag og protokoller er udarbejdet i

overensstemmelse med resultaterne af optagelsesforhandlingerne.

Traktaten af 12. juni 1985 om Spaniens og Portugals tiltrædelse af

Det europæiske økonomiske Fællesskab og EURATOM indeholder disse

staters accept af de gældende fællesskabsregler og de af

tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger og

overgangsbestemmelser. Tiltrædelsestraktaten medfører således ikke

nogen ændring i omfanget af de beføjelser, som Danmark har

overdraget til EF's institutioner.

Rådets afgørelse af 11. juni 1985 vedrørende Spaniens og Portugals

tiltrædelse af EKSF.

I henhold til EKSF-traktatens art. 98 træffer Rådet med enstemmighed

afgørelse om et lands tiltrædelse af traktaten og vilkårene

herfor. Denne bestemmelse er anderledes end de tilsvarende

bestemmelser om optagelse af nye medlemmer i EØF- og

EURATOM-traktaterne.

Rådet har derfor i overensstemmelse med art. 98 i EKSF-traktaten

vedtaget en afgørelse, hvori bestemmes, at Spanien og Portugal kan

blive medlemmer af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab.

Medlemskabet forudsætter tiltrædelse af traktaten om oprettelse af

Det europæiske Kul- og Stålfællesskab med de deri foretagne

ændringer og tilføjelser, og de vilkår for tiltrædelsen og

tilpasninger i traktaten, som er indeholdt i tiltrædelsesakten.

Spaniens og Portugals tiltrædelse af EKSF får virkning fra den 1.

januar 1986, såfremt tiltrædelsesdokumenterne er deponerede på

denne dato. Det forudsættes yderligere, at

ratifikationsinstrumenterne for Traktaten om de to landes

tiltrædelse af EØF og EURATOM er blevet deponeret inden den 1.

januar 1986. Såfremt enten Spanien eller Portugal ikke rettidigt

har deponeret sine tiltrædelses- og ratifikationsdokumenter, får

tiltrædelsen kun virkning for den stat, som har deponeret disse

dokumenter. Skulle denne situation opstå, er Rådet bemyndiget til

med enstemmighed at foretage de nødvendige tilpasninger af

afgørelsen og Akten.

Bestemmelserne i afgørelsen svarer i øvrigt til bestemmelserne i

Traktaten om Spaniens og Portugals optagelse i EØF og EURATOM,

hvorfor der i øvrigt henvises til redegørelsen for Traktaten.

Rådets afgørelse af 11. juni 1985 vedrørende Spaniens og Portugals

tiltrædelse af EØF og EURATOM.

Bestemmelserne i art. 237 i EØF-traktaten og art. 205 i

EURATOM-traktaten fastlægger, at Rådet med enstemmighed træffer

afgørelse om en stats ansøgning om medlemskab. Vilkårene for

optagelsen og de nødvendige tilpasninger af traktaterne skal

imidlertid fastlægges ved en aftale mellem medlemsstaterne og den

(eller de) stat(er), som har søgt om optagelse.

Rådet har således i en afgørelse af 11. juni 1985 accepteret Spaniens

og Portugals ansøgninger om optagelse og samtidig præciseret, at

vilkår og tilpasninger fastlægges ved en aftale mellem

medlemslandene og ansøgerlandene.

Traktaten af 12. juni 1985 vedrørende Spaniens og Portugals

tiltrædelse af EØF og EURATOM.

Traktaten bestemmer i art. 1, stk. 1, at Spanien og Portugal bliver

medlemmer af EØF og EURATOM og parter i de oprindelige traktater

om oprettelsen af disse Fællesskaber med senere ændringer og

tilføjelser. Vilkårene for optagelsen og de nødvendige

tilpasninger af traktaterne er, i henhold til Traktatens art. 1,

stk. 2, indeholdt i Akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og

tilpasningerne af traktaterne. Akten udgør en integrerende del af

Traktaten, hvilket indebærer, at Akten kun kan ændres på de i

Traktaten fastsatte betingelser. Det følger heraf, at Akten som

hovedregel kun kan ændres ved en ny traktat, som vil kræve

medlemslandenes ratifikation, jfr. dog nedenfor. Ifølge art. 1,

stk. 3 finder de beføjelser, som er tillagt Fællesskabets

institutioner i henhold til EØF- og EURATOM-traktaterne anvendelse

på denne Traktat og de tilknyttede dokumenter. Dette medfører

bl.a., at Domstolen, i overensstemmelse med EØF- og

EURATOM-traktaterne samt denne Traktat, har fortolkningskompetence

for så vidt angår bestemmelserne i tiltrædelseskomplekset.

Såfremt medlemsstaterne samt Spanien og Portugal inden den 1. januar

1986 har afsluttet deres ratifikationsprocedurer og deponeret

ratifikationsinstrumenterne, træder Traktaten i kraft den 1.

januar 1986 i henhold til art. 2, stk. 1 og stk. 2.

Ikrafttrædelsen forudsætter ligeledes, at dokumenterne om

tiltrædelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab er deponeret

på denne dato.

Såfremt enten Spanien eller Portugal ikke rettidigt har deponeret

sine ratifikations- og tiltrædelsesdokumenter, træder Traktaten i

henhold til art. 2, stk. 2, andet afsnit kun i kraft for den stat,

som har foretaget den rettidige deponering af disse instrumenter.

Som nævnt ovenfor kan Traktaten med dertil hørende Akt, bilag og

protokoller som hovedregel kun ændres ved en ny traktat.

Traktatens art. 2, stk. 2, andet afsnit forudser dog, at Rådet med

enstemmighed kan foretage visse nødvendige tilpasninger i

Traktaten og de dertil knyttede dokumenter, såfremt enten kun

Spanien eller Portugal rettidigt har deponeret sine tiltrædelses-

og ratifikationsdokumenter. En tilsvarende bestemmelse var

indeholdt i tiltrædelseskomplekset vedrørende Danmarks, Irlands og

UK's tiltrædelse og fik betydning, da Norge besluttede at undlade

ratifikation.

I Akten, som indeholder vilkårene for Spaniens og Portugals

tiltrædelse af EF, er det i lighed med tidligere tiltrædelsesakter

i en række bestemmelser forudset, at Rådet, i perioden mellem

undertegnelsen af Traktaten og dens ikrafttræden, kan vedtage

retsforskrifter, som er nødvendiggjort af tiltrædelsen. Det er

eksempelvis forudset, at Rådet inden Spaniens og Portugals

tiltrædelse vedtager de nødvendige kontrolbestemmelser, som skal

sikre, at de nye medlemslande overholder de aftalte bestemmelser

på fiskeriområdet om adgang til farvande og ressourcer.

Med henblik på at sikre, at Spanien og Portugal ikke, efter deres

tiltrædelse, kan stille spørgsmålstegn ved gyldigheden af de

forskrifter, som vedtages i henhold til Aktens bestemmelser i

interimsperioden, fastslår art. 2, stk. 3 udtrykkeligt, at sådanne

forskrifter træder i kraft på datoen for Traktatens ikrafttræden.

Forudsætningen for at disse bestemmelser får virkning er således

Traktatens ikrafttræden. Det følger heraf, at såfremt Traktaten

ikke træder i kraft, vil de pågældende retsforskrifter aldrig få

gyldighed.

Art. 3 bestemmer, at de forskellige sproglige versioner af Traktaten,

som er udfærdiget dels på de nuværende medlemslandes sprog, dels

på spansk og portugisisk, alle har samme gyldighed.

Akt vedrørende vilkårene for Spaniens og Portugals tiltrædelse og

tilpasningerne af traktaterne.

Akten indeholder de under forhandlingerne fastsatte vilkår for

Spaniens og Portugals tiltrædelse af EKSF, EØF og EURATOM, og de

tilpasninger af traktaterne, som tiltrædelsen giver anledning til.

I lighed med Akten vedrørende Danmarks, Irlands og UK's tiltrædelse

(herefter TA-72), og Akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse

(herefter TA-79) består Akten vedrørende Spaniens og Portugals

tiltrædelse (herefter TA-85) af følgende fem dele:

1. Principperne (art. 1-9).

2. Tilpasning af traktaterne (art. 10-25).

3. Tilpasning af institutionernes retsakter (art. 26-27).

4. Overgangsforanstaltninger (art. 28-380).

5. Bestemmelser om iværksættelsen af denne Akt (art. 381-403).

Bortset fra enkelte fællesbestemmelser er Aktens fjerde del opdelt i

to afsnit, som indeholder overgangsforanstaltningerne for

henholdsvis Spanien og Portugal.

Første del

Principperne

Ansøgerlandene accepterede - som det også var tilfældet ved de

tidligere udvidelser - på det første forhandlingsmøde den 5.

februar 1979 de af EF fastlagte hovedprincipper for

forhandlingerne:

at Spanien og Portugal fra tiltrædelsestidspunktet accepterer

Fællesskabets grundlæggende traktater og de politiske målsætninger

deri, de afgørelser af enhver art, der er truffet siden

traktaternes ikrafttræden, samt med henblik på Fællesskabernes

videre udvikling, og

at alle konkrete problemer, som denne accept vil kunne give anledning

til for ansøgerlandene og/eller de nuværende EF-medlemsstater,

skal løses gennem fastlæggelse af nøje definerede

overgangsordninger og ikke ved ændring af Fællesskabets regler.

Disse overgangsforanstaltninger skal være tidsbegrænsede, men

deres varighed kan, hvis ønskeligt, variere i de enkelte

spørgsmål.

Art. 1 indeholder alene en række definitioner.

I art. 2 fastslås, i overensstemmelse med de ovenfor nævnte

hovedprincipper, at bestemmelserne i de oprindelige traktater og i

institutionernes retsakter er bindende for Spanien og Portugal fra

tiltrædelsen på de vilkår, som er fastsat i disse traktater og i

tiltrædelsestraktaten. Dette indebærer, at Spanien og Portugal -

med forbehold af de konkrete overgangsforanstaltninger, som er

indeholdt i TA-85 - fra tiltrædelsen har samme rettigheder og

forpligtelser som de nuværende medlemsstater.

Art. 3 vedrører de indbyrdes aftaler m.v., som medlemslandene har

indgået i tilknytning til EF-samarbejdet. Ifølge bestemmelsen

bliver Spanien og Portugal part i alle disse aftaler m.v.

Det drejer sig for det første om de såkaldte afgørelser og aftaler,

der er truffet af »repræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer forsamlet i Rådet«. Der er her tale om såkaldte

»uegentlige EF-retsakter«, d.v.s. vedtagelser, som ikke har

hjemmel i traktaterne men i medlemslandenes suveræne ret til at

indgå internationale aftaler.

Art. 3 omfatter endvidere enhver anden aftale, som er indgået af

medlemsstaterne, og som vedrører EF's funktion eller virksomhed.

Det bestemmes herudover, at de nye medlemsstater tiltræder de

overenskomster mellem medlemsstaterne, der er forudset i

EØF-traktatens art. 220. Endelig fastslås i art. 3, at Spanien og

Portugal tilslutter sig de erklæringer, resolutioner m.v.

vedrørende EF, som er vedtaget af Rådet eller medlemsstaterne

efter fælles aftale.

Art. 4 vedrører Spaniens og Portugals forpligtelser i relation til

eksterne aftaler. De aftaler, Fællesskabet alene har indgået med

tredjelande og internationale organisationer, finder anvendelse på

Portugel og Spanien på de nærmere vilkår, som er fastsat i TA-85.

De aftaler, som de øvrige EF-lande er parter i, skal som følge

heraf tiltrædes af de nye medlemsstater, evt. ved indgåelse af

særlige protokoller med de pågældende tredjelande. Portugal og

Spanien bliver samtidig parter i interne aftaler, som er indgået i

tilknytning til de eksterne aftaler.

Art. 5, som indeholder en henvisning til EØF-traktatens art. 234 og

EURATOM-traktatens art. 105 og 106, vedrører internationale

aftaler m.m., som Spanien og Portugal har indgået før

tiltrædelsesdatoen. Gyldigheden af sådanne aftaler berøres ikke af

bestemmelserne i de oprindelige traktater, men det påhviler de nye

medlemsstater at bestræbe sig på at fjerne eventuelle

uoverensstemmelser mellem disse internationale aftaler og

fællesskabsbestemmelserne.

I art. 6 fastsættes, at Aktens bestemmelser, medmindre andet er

fastsat i denne, kun kan ændres efter reglerne i de oprindelige

traktater om ændringer af disse. TA-85 kan derfor kun ændres ved

gensidig overenskomst efter ratifikation af alle medlemsstater.

I art. 7 præciseres, at de af institutionernes retsakter, for hvilke

der i TA-85 fastsættes overgangsbestemmelser, bevarer deres

juridiske status. Dette betyder, at ændringer af retsakter også

efter den 1. januar 1986 kan foretages efter bestemmelserne for de

pågældende retsakter selv, dvs. for en række retsakters

vedkommende med kvalificeret eller almindeligt flertal.

I art. 8 fastslås, at Aktens tilpasningsbestemmelser for retsakter

vedtaget af institutionerne har samme juridiske status og

underkastes de samme regler som de bestemmelser, de ændrer eller

ophæver. Dette indebærer, at der i en række tilfælde vil kunne

foretages ændringer af sådanne bestemmelser med kvalificeret eller

almindeligt flertal.

I art. 9 fastslås det tidligere nævnte hovedprincip, hvorefter de i

Akten med tilhørende bilag og protokoller fastlagte

overgangsbestemmelser udgør undtagelser fra det generelle princip

om, at Spanien og Portugal fuldt ud anvender bestemmelserne i de

oprindelige traktater og i EF-retsakterne fra tiltrædelsesdatoen

den 1. januar 1986.

Anden del

Tilpasning af traktaterne

Aktens anden del indeholder de tilpasninger, som Spaniens og

Portugals tiltrædelse har gjort det nødvendigt at foretage i de

oprindelige traktater som suppleret eller senere ændret.

Afsnit I

EF's institutioner (art. 10-23)

Reglerne om institutionernes sammensætning i det med Spanien og

Portugal udvidede Fællesskab (i det følgende EF (12)), som er

fastsat i art. 10-23, suppleres i art. 28 og 29 med enkelte

overgangsbestemmelser og i art. 381-391 med en række

gennemførelsesbestemmelser. Disse artikler gennemgås i det

følgende under et.

Hovedprincippet for tilpasningerne har - som udvidelserne i 1973 og

1981 - været dels, at Spanien og Portugal på tiltrædelsesdatoen

skal være repræsenteret i alle Fællesskabets institutioner, og

dels, at stemmevægt, antal medlemmer etc. beregnes ud fra de samme

kriterier, som ligger til grund for de nuværende medlemslandes

repræsentation. Sidstnævnte princip indebærer, at Portugal i

institutionel henseende principielt sidestilles med Belgien,

Holland og Grækenland, medens Spanien tildeles en mellemstilling

mellem den nævnte landegruppe og de største EF-lande

(forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien og UK).

Ifølge art. 10 tildeles Spanien 60 og Portugal 24 pladser i

Europa-parlamentet hvorved det samlede antal medlemmer fra 1.

januar 1986 udvides fra 434 til 518. I art. 381 bestemmes, at

Europa-parlamentet træder sammen senest en måned efter

tiltrædelsen og foretager de tilpasninger af sin forretningsorden,

som tiltrædelsen nødvendiggør.

Som en overgangsordning bestemmes det i art. 28, at de nye

medlemsstater i løbet af de to første år efter tiltrædelsen

afholder direkte valg til Europa-parlamentet i henhold til

bestemmelserne i akten af 20. september 1976 om almindelige,

direkte valg af repræsentanterne i Forsamlingen

(Europa-parlamentet). Det præciseres, at de således valgte

repræsentanters mandat udløber samtidig med mandatet for de

nuværende medlemmer af Europa-parlamentet, der er valgt for en

5-års periode. For perioden mellem tiltrædelsen og datoen for

dette valg udpeges de spanske og portugisiske repræsentanter af de

nye medlemsstaters parlamenter blandt disses medlemmer.

Spaniens og Portugals indtræden i Rådet indebærer, at landene vil

indgå i den turnus i henhold til hvilken, formandskabet går på

skift hvert halve år mellem medlemslandene. Samtidig ændres den

generelle formandskabsrotation med henblik på at undgå, at

medlemslandene vedvarende har formandskaber i samme halvår,

henholdsvis 1. og 2. halvår. I en periode på 6 år roterer

formandskaberne i alfabetisk rækkefølge. I den følgende 6-års

periode ændres rækkefølgen ved ombytning af formandskaberne mellem

hvert af de 2 umiddelbart efter hinanden følgende lande. Art. 11

sammenholdt med art. 29 indebærer, at Spanien og Portugal vil opnå

deres første formandskaber i henholdsvis 1. halvår 1989 og 1.

halvår 1992. Dette betyder, at indpasningen af Spanien og Portugal

i formandskabsrotationen ikke forrykker det næstkommende danske

formandskab, som falder i 2. halvår 1987. Endelig præciseres i

henhold til art. 382, at Rådet foretager de tilpasninger af sin

forretningsorden, som de to nye medlemsstaters indtræden

nødvendiggør.

Ved art. 12 tilpasses EKSF-traktatens art. 28. Heri fastlægges de

nærmere regler for afgivelse af en samstemmende udtalelse fra

Rådet, jfr. nedenfor.

Art. 13 tilpasser EKSF-traktatens art. 95, stk. 4 om den såkaldte

»lille traktatændringsprocedure«.

I art. 12 og 14 fastlægges reglerne om Spaniens og Portugals

stemmevægt i Rådet i de tilfælde, hvor rådsafgørelse kræver

kvalificeret flertal. Portugal tildeles - som Belgien, Grækenland

og Holland - 5 stemmer ved sådanne afgørelser. Spanien opnår i

overensstemmelse med den ovenfor beskrevne institutionelle vægt 8

stemmer. Afgørelser med kvalificeret flertal træffes herefter i

Rådet med mindst 54 stemmer af ialt 76. Der skal således mindst 23

stemmer til at blokere for en vedtagelse. I EKSF-spørgsmål samt i

tilfælde, hvor sådanne vedtagelser ikke sker på forslag fra

Kommissionen, skal disse 54 stemmer hidrøre fra mindst 8

medlemslande.

I henhold til art. 15 vil der med Portugals og Spaniens tiltrædelse

ske en udvidelse af antallet af medlemmer af Kommissionen med 3

til ialt 17. Spanien vil indstille 2 af de nye medlemmer og

Portugal et medlem.

Art. 16 ændrer art. 14 i Fusionstraktaten, således at antallet af

næstformænd i Kommissionen forøges med 1 til 6. Samtidig

besluttes, at Rådet med enstemmighed kan ændre reglerne vedrørende

næstformænd.

I art. 383 præciseres, at mandatet for de 3 nye kommissionsmedlemmer

og den nye næstformand udløber på samme tidspunkt som for de

siddende medlemmer. Art. 383, stk. 2 pålægger iøvrigt Rådet at

vurdere hensigtsmæssigheden af bestemmelserne vedrørende

næstformænd. Endelig bestemmes i art. 383, stk. 3, at Kommissionen

foretager de af udvidelsen nødvendiggjorte tilpasninger af sin

forretningsorden.

Ifølge art. 17-19 sker der en udvidelse af Domstolens sammensætning

med 2 dommere til ialt 13, hvoraf hvert af de nye medlemslande vil

have indstillingsret til et embede. Endvidere udvides antallet af

generaladvokater med en til ialt 6. Art. 19 indeholder de nærmere

bestemmelser for nybesættelse af embederne. Art. 384 præciserer,

hvorledes indpasningen af de nye dommere og den nye generaladvokat

sker i de gældende mandatperioder.

Art. 20 fastlægger en udvidelse af revisionsretten med to medlemmer

til ialt 12, hvorved hvert af de nye medlemslande vil skulle

besætte et embede. Art. 385 præciserer disse medlemmers

mandatperioder.

I henhold til art. 21 udvides Det økonomiske og sociale Udvalg fra

tiltrædelsen med 21 spanske og 12 portugisiske medlemmer.

Medlemstallet er herefter 189. Art. 386 fastlægger mandatperioden

for disse medlemmer.

Art. 22-23 samt 387-391 fastsætter reglerne for tilpasninger

vedrørende en række andre udvalgs konstituering, mandatperiode og

forretningsorden som følge af Spaniens og Portugals tiltrædelse.

De af tiltrædelsen nødvendiggjorte ændringer af vedtægterne for Den

europæiske Investeringsbank er indeholdt i protokol nr. 1.

Afsnit II

EF's medlemskreds og udstrækning (art. 24-25)

Ved art. 24 ændres EØF-traktatens 227, stk. 1, således at traktatens

anvendelsesområde fra tiltrædelsen udvides med Spanien og

Portugal.

Art. 25 præciserer en række bestemmelser vedrørende anvendelsen af

traktaterne og Fællesskabets retsakter på De kanariske Øer samt

Ceuta og Melilla. De nærmere bestemmelser, som bl.a. fastlægger

handelsregimet for disse områder, er indeholdt i protokol nr. 2.

Heri præciseres, at De kanariske Øer samt Ceuta og Melilla ikke er

en del af EF's toldområde.

Tredje del

Tilpasning af institutionernes retsakter

En række af EF-institutionernes retsakter kan, som følge af Spaniens

og Portugals tiltrædelse, ikke uden videre anvendes i den før

tiltrædelsen gældende formulering. Sideløbende med

tiltrædelsesforhandlingerne har Kommissionen sammen med de spanske

og portugisiske myndigheder foretaget en gennemgang af

Fællesskabets afledte ret med henblik på at identificere sådanne

tekniske tilpasninger af de enkelte retsakter, som de nye

medlemsstaters tiltrædelse nødvendiggør.

I art. 26 findes en henvisning til bilag I, som indeholder en

sektorinddelt fortegnelse over de tekniske tilpasninger i

institutionernes retsakter, som er blevet aftalt på grundlag af

denne gennemgang.

I en række tilfælde har det ikke været muligt inden

tiltrædelsesaktens underskrivelse den 12. juni 1985 at fastlægge

alle de nødvendige tekniske tilpasninger til retsakterne. For

sådanne retsakters vedkommende har det derfor inden

tiltrædelsestraktatens underskrivelse alene været muligt at

fastlægge retningslinier for de kommende tekniske tilpasninger,

jfr. art. 27, hvori henvises til bilag II, som indeholder en

sektoropdelt fortegnelse over disse retningslinier. Ændringerne

kan vedtages i overensstemmelse med den fremgangsmåde og på de

vilkår, som er fastlagt i art. 396, hvorefter Rådet eller

Kommissionen - afhængigt af hvilke af disse institutioner, der har

vedtaget den oprindelige retsakt - træffer beslutning om de

nødvendige tilpasninger, som skal træde i kraft fra tiltrædelsen.

Fjerde del

Overgangsforanstaltninger

Fjerde del er den mest omfattende del af tiltrædelsesakten, idet der

i denne foretages en systematisk og detaljeret opregning af de

konkrete overgangsordninger, hvorom der er opnået enighed mellem

parterne.

Aktens fjerde del er opdelt i fire afsnit, hvoraf afsnit I og IV er

fælles for de to lande, medens afsnit II og III indeholder

overgangsbestemmelserne for hvert af de to lande. De enkelte

afsnit er i fornødent omfang opdelt i kapitler, afdelinger og

underafdelinger. Hovedopdelingen af de fire afsnit i denne del af

Akten er som følger:

I Institutionerne (art. 28-29).

II Overgangsforanstaltninger vedrørende Spanien.

Kapitel 1: Frie varebevægelser (art. 30-54).

Kapitel 2: Fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital

(art. 55-66).

Kapitel 3: Landbrug (art. 67-153).

Kapitel 4: Fiskeri (art. 154-176).

Kapitel 5: Forbindelserne udadtil (art. 177-183).

Kapitel 6: Finansielle bestemmelser (art. 184-188).

III Overgangsforanstaltninger vedrørende Portugal.

Kapitel 1: Frie varebevægelser (art. 189-214).

Kapitel 2: Fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital

(art. 215-232).

Kapitel 3: Landbrug (art. 233-345).

Kapitel 4: Fiskeri (art. 346-363).

Kapitel 5: Forbindelserne udadtil (art. 364-370).

Kapitel 6: Finansielle bestemmelser (art. 371-375).

Kapitel 7: Andre bestemmelser (art. 376-377).

IV Andre bestemmelser (art. 378-380).

I den efterfølgende gennemgang er det valgt at behandle afsnit II

(Spanien) og afsnit III (Portugal) samlet, således at

overgangsforanstaltningerne inden for hvert enkelt kapitel

umiddelbart vil kunne sammenholdes.

Afsnit I

Institutionerne (art. 28-29)

Art. 28 og 29 vedrører dels direkte valg af spanske og portugisiske

medlemmer til Europa-parlamentet, dels formandsrotationsordningen

i Rådet, beskrevet ovenfor under anden del, afsnit I.

Afsnit II og III

Overgangsforanstaltninger vedrørende Spanien og Portugal

Kapitel 1

Frie varebevægelser

Spanien (art. 30-54)

1. Toldbestemmelser (art. 30-41)

Spaniens toldafvikling over for de nuværende medlemsstater og den

gradvise tilnærmelse til den fælles ydre toldtarif og til den

harmoniserede EKSF-tarif skal ske med udgangspunkt i de af de to

parter faktisk anvendte toldsatser pr. 1. januar 1985, de såkaldte

basistoldsatser, jfr. art. 30, stk. 1 og 2. Det præciseres i stk.

3, at hvis der inden tiltrædelsen sker nedsættelse af toldsatsen,

vil denne blive betragtet som basistoldsats. I stk. 5 fastsættes

basistoldsatserne for visse tobaksvarer og jordolie. EF's told

over for Spanien udgør ca. 40 pct. af de tilsvarende satser over

for tredjelande.

Art. 31, stk. 1 definerer toldafviklingstempoet for importtolden

mellem Fællesskabet og Spanien. Den første nedsættelse sker 1.

marts 1986 med 10 procent-points, hvorefter der den 1. januar i

hver af de følgende 7 år sker nedsættelser, således at der vil

være fuldstændig toldfrihed pr. 1. januar 1993. Det valgte

reduktionstempo indebærer, at 52,5 pct. af tolden vil være

afviklet efter 3 år. I art. 31, stk. 2 fastslås, at Spanien

allerede fra 1. marts 1986 vil være omfattet af EF's regler om

afgiftsfritagelse for ikke-erhvervsmæssig indførsel.

I art. 32 præciseres et almindeligt mestbegunstigelsesprincip i

toldmæssig henseende. Konkret indebærer dette, at Spanien efter

tiltrædelsen ikke vil kunne give tredjelande en bedre behandling i

toldmæssig henseende, end landet giver de nuværende EF-lande.

Art. 33 åbner mulighed for i overgangsperioden at foretage

toldsuspensioner helt eller delvis for så vidt angår handelen

mellem EF (10) og Spanien.

I art. 34 fastlægges særlige regler for afviklingen af tolden ved

indførsel af biler fra EF (10) til Spanien. De nærmere

bestemmelser herom er fastsat i protokol nr. 6.

Alle afgifter med tilsvarende virkning som told i samhandlen mellem

EF (10) og Spanien ophæves ifølge art. 35 den 1. marts 1986. Denne

bestemmelse tager således sigte på de toldlignende afgifter, der i

øjeblikket finder anvendelse ved import i Spanien.

Art. 36 indeholder en tilsvarende bestemmelse for så vidt angår

eksporttold og afgifter med tilsvarende virkning.

Art. 37 vedrører den gradvise indførelse af den fælles toldtarif og

den harmoniserede EKSF-tarif over for tredjelande. I de tilfælde,

hvor de spanske basistoldsatser ikke afviger mere end 15 pct. fra

satserne i EF's ydre told, anvendes disse allerede fra 1. marts

1986. I de øvrige tilfælde anvendes det generelle tilpasningstempo

som beskrevet ovenfor (art. 30). Dette indebærer, at Spanien fra

1. januar 1993 fuldt ud anvender den fælles toldtarif og den

harmoniserede EKSF-tarif.

Art. 38 indeholder definitioner af autonome og bundne toldsatser.

Art. 39 fastsætter de tekniske tilpasninger for toldtilpasningen i

tilfælde, hvor de spanske toldsatser er af anden karakter (f.eks.

specifikke toldsatser) end de tilsvarende satser i den fælles

toldtarif og i den harmoniserede EKSF-tarif. Det fastslås

ligeledes i art. 39, at Spanien fra 1. marts 1986 anvender

nomenklaturen i den fælles toldtarif og i den harmoniserede

EKSF-tarif. Af tekniske grunde vil Spanien i overgangsperioden

kunne optage de ved tiltrædelsen bestående nationale

underpositioner i disse nomenklaturer for at den spanske

toldtilnærmelse kan finde sted som fastsat i Aktens generelle

bestemmelser herom.

Art. 40 giver mulighed for, at Spanien vil kunne foretage

tilpasningen til den fælles toldtarif og den harmoniserede

EKSF-tarif i et hurtigere tempo end forudset i Aktens

bestemmelser.

I henhold til art. 41 kan Spanien i perioden fra afskaffelsen af

tolden over for EF (10) og tilnærmelsen til den fælles toldtarif

og den harmoniserede EKSF-tarif over for tredjelande på nærmere

fastsatte vilkår åbne toldkontingenter.

2. Kvantitative restriktioner (art. 42-49)

Spanien opretholder idag et betydeligt antal kvantitative

restriktioner over for import fra Fællesskabet, medens det

omvendte ikke er tilfældet, bortset fra på tekstilområdet, hvor

Spanien har indgået et uformelt selvbegrænsningsarrangement med

EF. I art. 42 fastslås, at kvantitative import- og

eksportrestriktioner samt enhver foranstaltning med tilsvarende

virkning mellem EF (10) og Spanien principielt afskaffes fra

tiltrædelsen.

Den spanske afskaffelse fra tiltrædelsen af samtlige kvantitative

restriktioner m.m. ville dog kunne få betydelige negative

økonomiske konsekvenser på kort sigt. For at begrænse sådanne

følgevirkninger har Fællesskabet accepteret Spaniens ønske om i en

overgangsperiode at kunne opretholde et begrænset antal

kvantitative restriktioner over for import fra Fællesskabet. I

art. 43 bestemmes derfor, at Spanien i 3 år, d.v.s. indtil

udgangen af 1988, kan opretholde kvantitative restriktioner for 2

varegrupper, angivet i bilag III, samt i 4 år, d.v.s. indtil

udgangen af 1989, for 14 varegrupper, opregnet i bilag IV.

For hver enkelt af disse varer er der i bilaget fastsat

basiskontingenter for 1986. For at sikre en gradvis liberalisering

af indførslen af de pågældende varer fastlægges ligeledes i art.

43 nærmere regler for en gradvis årlig forhøjelse af de enkelte

kontingenter, således at disse vil være afskaffet på de angivne

tidspunkter. De principper, som Spanien skal lægge til grund ved

forvaltningen af de pågældende kontingenter er fastlagt i protokol

nr. 7.

Spanien kan i henhold til art. 44 indtil 31. december 1989 opretholde

særlige regler om anvendelse af spanskproducerede dele m.v. i

automobilindustrien.

I henhold til art. 45 opnår Fællesskabet mulighed for indtil udgangen

af 1988 at opretholde kvantitative restriktioner ved udførsel til

Spanien af især kobberskrot. Artiklen fastlægger de nærmere

betingelser herfor.

Art. 46 bemyndiger de nuværende medlemsstater til, i perioden for

omstruktureringen af den spanske stålindustri, jfr. art. 52, at

opretholde de nationale kvantitative eksportrestriktioner for

affald og skrot af jern og stål, som var i kraft forud for

Spaniens tiltrædelse.

Art. 47 omhandler muligheden for at beskytte et patenteret kemisk,

farmaceutisk eller fytosanitært produkt. I tre år efter at Spanien

har indført mulighed for patentering af sådanne produkter kan

indehaveren af et sådant patent, som er indgivet i en medlemsstat

på et tidspunkt, hvor det ikke var muligt at opnå patent på et

sådant produkt i Spanien, kræve, at produktet ikke indføres af

eller forhandles i medlemsstater via Spanien. Spaniens

forpligtelser på patentområdet - herunder bl.a. med hensyn til at

bringe den spanske lovgivning i overensstemmelse med principperne

om frie varebevægelser og med det niveau for beskyttelse af

industriel ejendomsret, der er nået i Fællesskabet - er fastlagt i

protokol nr. 8.

I art. 48 fastsættes de nærmere bestemmelser for afviklingen af

Spaniens statslige handelsmonopoler, der er omfattet af

EØF-traktatens art. 37. Enhver forskelsbehandling inden for

Fællesskabet i relation til disse skal være afskaffet inden den

31. december 1991. Allerede ved tiltrædelsen ophæver Spanien al

eneret til udførsel. For visse tobaksvarer og olier m.v. opført i

bilag V vil eneretten til indførsel skulle ophæves senest ved

udgangen af 1991. Afskaffelsen sker gennem gradvis åbning fra

tiltrædelsen af importkontingenter fra de nuværende medlemsstater,

jfr. listen indeholdt i bilag V. Endelig fastlægger artiklens stk.

4 særlige regler for tilpasningen af det spanske oliemonopols

virksomhed i forhold til tredjelande for de i bilag VI omhandlede

varer.

For samhandelen med tekstilvarer er der i henhold til art. 49

fastlagt særlige bestemmelser, der er indeholdt i protokol nr. 9.

3. Andre bestemmelser (art. 50-53)

Artiklerne 50 og 51 omhandler en række toldadministrative regler i

overgangsperioden.

I art. 52 bestemmes, at Spanien inden for tre år fra tiltrædelsen

skal foretage en strukturomlægning af sin jern- og stålindustri på

de vilkår der er fastsat i protokol nr. 10. Det anføres videre, at

tidsrummet for strukturtilpasningen eventuelt kan forkortes, og at

bestemmelserne i den nævnte protokol kan ændres af Kommissionen

efter samstemmende udtalelse fra Rådet.

Art. 53 vedrører industriprodukter, der er fremstillet på basis af

landbrugsvarer. Artiklen fastlægger de nødvendige

overgangsbestemmelser, således at der over 7 år sker en afvikling

af udligningsbeløb og toldelementer mellem EF (10) og Spanien,

samt at Spanien i samme periode overtager den fælles toldtarifs

bestemmelser for disse varer. Spanien opnår mulighed for at

etablere en statistisk overvågningsordning for visse af de

omhandlede produkter.

4. Samhandelen mellem Spanien og Portugal (art. 54)

I henhold til art. 54 finder ovennævnte bestemmelser anvendelse på

samhandelen mellem Spanien og Portugal, idet der dog i protokol

nr. 3 er fastlagt visse overgangsbestemmelser.

Portugal (art. 189-214)

Bestemmelserne vedrørende frie varebevægelser for Portugal er i det

store hele identiske med de for Spanien beskrevne

overgangsforanstaltninger. Dog er den i art. 190 fastlagte

toldafvikling af den resterende told en smule langsommere end for

Spaniens vedkommende. For EF's vedkommende er tolden for indførsel

af industrivarer fra Portugal i dag nul. Nedenstående forskelle

kan iøvrigt fremhæves:

- Portugal opnår en femårig overgangsperiode for opretholdelse af

eksportrestriktioner for affald og skrot af jern og stål, jfr.

art. 203.

- I henhold til art. 204 vil Portugal indtil udgangen af 1988 have

mulighed for at kræve forudgående registrering ved ind- og

udførsel af visse varer. Formålet med registreringen må

udelukkende være statistisk overvågning.

- Med art. 205 etableres en afviklingsordning for det eksisterende

system for godtgørelse af visse omkostninger ved produktion af

lægemidler i Portugal.

- De særlige regler for eksport fra Portugal til EF (10) af

tekstilvarer er fastlagt i protokol nr. 17, jfr. art. 206.

- Art. 207 giver Portugal mulighed for opretholdelse af kvantitative

restriktioner indtil udgangen af 1987 ved indførsel af biler fra

EF (10), jfr. protokol nr. 18.

- Den i henhold til art. 212 fastlagte strukturomlægningsperiode for

den portugisiske jern- og stålindustri er fastsat til 5 år. De

nærmere regler herfor er fastsat i protokol nr. 20.

- Det under Spanien omtalte statistiske overvågningssystem for visse

forarbejdede landbrugsvarer finder ikke anvendelse i Portugals

tilfælde.

- Bestemmelserne i protokol nr. 19 vedrørende Portugals

patentlovgivning m.v. afviger på enkelte punkter fra den

tilsvarende protokol for Spanien.

Kapitel 2

Fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital

Spanien (art. 55-66)

1. Arbejdskraften (art. 55-60)

I art. 55 fastslås som hovedprincip, at EØF-traktatens art. 48 om

arbejdskraftens fri bevægelighed principielt finder anvendelse i

overgangsperioden. Nedenfor omtalte undtagelsesbestemmelser fra

hovedreglen er gensidige, således at de også omfatter EF

(10)-borgeres ophold i Spanien.

Art. 56 vedrører anvendelsen af forordning (EØF) nr. 1612/68 om

arbejdskraftens fri bevægelighed i Fællesskabet. Forordningens

hovedbestemmelser vil først finde anvendelse fra 1. januar 1993.

Dette indebærer, at den fri bevægelighed først gennemføres fra det

nævnte tidspunkt. I perioden indtil da kan Spanien og de øvrige

medlemsstater opretholde nationale bestemmelser. Specielt for så

vidt angår forholdet mellem Spanien og Luxembourg, vil de nævnte

nationale bestemmelser kunne opretholdes i 10 år, d.v.s. indtil

udgangen af 1995. Art. 56, stk. 2 åbner mulighed for, at Rådet i

perioden 1. januar 1991 - 1. januar 1993 på grundlag af en rapport

vedrørende gennemførelsen af undtagelsesbestemmelserne kan indføre

den fri bevægelighed for arbejdskraften på et tidligere tidspunkt.

Dette skal i så fald ske med enstemmighed.

Et særligt overgangsarrangement vil ifølge art. 57 gælde for

familiemedlemmer til spanske statsborgere beskæftigede i EF (10),

jfr. art. 11 i forordning nr. 1612/68. Familiemedlemmer, der er

bosat hos en spansk arbejdstager i EF (10) den 12. juni 1985, har

ret til fra tiltrædelsen at udøve enhver lønnet beskæftigelse i

denne stat. Udnyttelsen af denne ret kan dog begrænses af særlige

bilaterale aftaler. Familiemedlemmer, der bosætter sig sammen med

en spansk arbejdstager i EF (10) efter ovennævnte dato, vil først

opnå ret til lønnet beskæftigelse efter 3 års ophold. Denne frist

nedsættes fra 1. januar 1989 til 18 måneder. Eventuelt gunstigere

nationale bestemmelser berøres ikke af denne bestemmelse. Det

præciseres i stk. 2, at reglen tillige gælder for familiemedlemmer

til selvstændige erhvervsdrivende.

Art. 58 vedrører anvendelsen af direktiv 68/368/EØF om afskaffelse af

restriktioner om rejse og ophold inden for Fællesskabet.

Direktivet fastsætter bestemmelser for afskaffelse af

restriktioner med hensyn til flytning og ophold inden for

Fællesskabet nødvendiggjort af forordning nr. 1612/68. Da

anvendelsen af en række bestemmelser i denne forordning er udsat i

medfør af art. 56, åbner art. 58 mulighed for tilsvarende

udsættelse af visse bestemmelser i direktivet.

Som følge af den fastsatte 7-årige overgangsperiode for indførelsen

af arbejdskraftens fri bevægelighed, bestemmes i art. 59, at

Spaniens inddragelse i de administrative regler vedrørende

arbejdsanvisning (SEDOC-systemet) vil kunne udsættes indtil den 1.

januar 1993.

Art. 60 omhandler primært udbetaling af familieydelser (børnetilskud)

til familiemedlemmer til arbejdstagere, der ikke bor i

arbejdstagerens beskæftigelsesland. Det fastsættes, at indtil

ikrafttræden af en ensartet løsning for samtlige medlemsstater,

dog senest indtil udgangen af 1988, udbetales børnetilskud for

børn af spanske arbejdstagere beskæftiget i EF (10) efter

bopælskriteriet, såfremt børnene er bosat i Spanien. Dette

indebærer, at udbetalingen finder sted efter spanske satser og

ikke - som i EF (10) med undtagelse af Frankrig - efter satserne i

beskæftigelseslandet. Dog opregnes i art. 60, stk. 2 en række

bilaterale aftaler, som Spanien har indgået vedrørende social

sikring, som fortsat finder anvendelse i overgangsperioden.

2. Tjenesteydelser og kapitalbevægelser (art. 61-66)

Med henblik på at undgå at der straks fra tiltrædelsen sker en

voldsom belastning af ansøgerlandenes betalingsbalance, er der

fastsat en række bestemmelser, hvorved de nye medlemslande først

efter en overgangsperiode skal liberalisere deres

kapitaltransaktioner fuldt ud i medfør af EØF's kapitaldirektiver

om gennemførelsen af EØF-traktatens art. 67, jfr. Aktens art.61.

I art. 62 bestemmes, at Spanien indtil udgangen af 1988 kan udsætte

liberaliseringen af spanske valutaindlændinges direkte

investeringer med henblik på erhvervelse af værdipapirer i de

øvrige medlemslande. Indtil udgangen af 1990 kan Spanien endvidere

udsætte liberaliseringen af spanske valutaindlændinges direkte

investeringer i virksomheder i de nuværende medlemsstater med

henblik på erhvervelse af fast ejendom.

Art. 63 fastsætter en tilsvarende frist for spanske

valutaindlændinges erhvervelse af fast ejendom i de nuværende

medlemsstater, som ikke er af erhvervsmæssig karakter eller står i

forbindelse med udvandring.

Art. 64 vedrører liberalisering af spanske valutaindlændinges

erhvervelse af udenlandske værdipapirer. Generelt vil denne kunne

udsættes indtil udgangen af 1988, idet dog liberaliseringen for

forsikringsselskaber, banker m.v. sker fra tiltrædelsen for køb af

visse værdipapirer.

Art. 65 og 66 vedrører muligheden for en hurtigere spansk

liberalisering end angivet ovenfor og fastlægger Kommissionens ret

til høring af Det monetære Udvalg ved forelæggelse af

gennemførelsesforslag.

Portugal (art. 215-232)

1. Arbejdskraften (art. 215-220)

De tilsvarende bestemmelser vedrørende Portugal er indeholdt i art.

215-220 og er i indhold identiske med bestemmelserne for Spanien.

2. Tjenesteydelser og kapitalbevægelser (art. 221-232)

Art 221 giver Portugal mulighed for at opretholde restriktioner for

etablering i og udveksling af tjenesteydelser inden for

turistsektoren i 3 år og inden for filmsektoren i 5 år.

Art. 222 bemyndiger Portugal til indtil udgangen af 1989 at

opretholde en ordning med forudgående tilladelse for direkte

investeringer i Portugal af statsborgere fra de øvrige

medlemsstater ved udøvelse af etableringsretten og den fri

udveksling af tjenesteydelser. Bestemmelsen der, jfr. stk. 2 ikke

vedrører investeringer i banksektoren, indebærer, at grænsen for

investeringer, hvortil der kræves tilladelse forøges gradvis. Stk.

3 og 4 fastlægger de nærmere regler for det pågældende system og

forbyder forskelsbehandling ved udøvelsen heraf.

Art. 223 svarer til art. 61 for Spanien. Portugal opnår herved en

overgangsperiode for liberaliseringen af en række

kapitalbevægelser i medfør af EØF's kapitaldirektiver om

gennemførelsen af EØF-traktatens art. 67.

Art. 224 fastlægger overgangsperioden for direkte investeringer i de

øvrige medlemsstater for portugisiske valutaindlændinge til 7 år.

Art. 225 åbner mulighed for, at Portugal indtil udgangen af 1990 kan

udsætte liberaliseringen af valutaudlændinges overførsler i

forbindelse med køb af bygninger, opført og beregnet til beboelse

og landbrugsjord i Portugal. Denne bestemmelse gælder i henhold

til stk. 2 dog ikke for personer, der udvandrer til Portugal,

eller i forbindelse med udøvelse af etableringsretten.

Art. 226 fastsætter en særlig afviklingsordning for restriktioner på

overførsler af provenu fra investeringer i fast ejendom i

Portugal, foretaget af valutaudlændinge. Fra 1. januar 1991 vil

sådanne overførsler være fuldt liberaliserede.

Med art. 227 opnår Portugal mulighed for indtil udgangen af 1992 at

udsætte liberaliseringen af overførsler i forbindelse med

portugisiske valutaindlændinges køb af fast ejendom i EF (10), som

ikke er af erhvervsmæssig karakter eller står i forbindelse med

udvandring.

Art. 228 etablerer en overgangsordning for liberaliseringen af

kapitalbevægelser til EF (10) af personlig karakter.

Beløbsstørrelsen for overførsler af gaver og legater, medgift,

arv. m.v. forøges gradvist, således at denne type transaktioner er

fuldstændig liberaliserede med udgangen af 1990.

Art. 229 vedrører portugisiske valutaindlændinges køb af værdipapirer

i de øvrige medlemslande. For værdipapirer udstedt af EF og Den

europæiske Investeringsbank, er der fastsat en gradvis

liberalisering, mens Portugal indtil udgangen af 1990 helt kan

udsætte liberaliseringen af øvrige transaktioner.

Art. 230 giver Portugal mulighed for indtil udgangen af 1990 at

opretholde restriktioner for overførsler i forbindelse med

turisme. Også ved sådanne overførsler er der fastlagt en gradvis

forøgelse af størrelsen af det tilladte beløb.

Art. 231 og 232 svarer til de ovenfor nævnte artikler 65-66

vedrørende Spanien.

Kapitel 3

Landbrug

Spanien (art. 67-153)

Artiklerne 67-153 vedrører landbrugsprodukter med undtagelse af varer

omfattet af den fælles markedsordning for fiskerivarer.

Som følge af, at det spanske landbrug kun i et vist omfang vil være i

stand til umiddelbart fra tiltrædelsen at anvende den fælles

landbrugspolitiks mekanismer, og fordi landbruget er

karakteriseret ved særligt følsomme sektorer både for Spanien og

for Fællesskabet, har det været nødvendigt at anvende

overgangsordninger, som på flere punkter er videregående i

forhold til de overgangsordninger, som blev anvendt for de nye

medlemslande ved EF's første udvidelse i 1973 og ved EF's anden

udvidelse i 1981.

Internt i Fællesskabet er der på grund af udvidelsen truffet

afgørelse om reformer af markedsordningerne for frugt og

grøntsager og for vin, ligesom det er forudset, at der snarest

efter udvidelsen indledes forhandlinger om en tilpasning af

markedsordningen for vegetabilske fedtstoffer.

Den generelle overgangsordning omfatter: 1) En klassisk

overgangsordning baseret på samme principper som ved Fællesskabets

tidligere udvidelser, der finder anvendelse på alle produkter

bortset fra frugt og grøntsager. Overgangsperiodens varighed er

som hovedregel 7 år, bortset fra vegetabilske fedtstoffer, hvor

overgangsperioden er fastsat til 10 år. Ved anvendelsen af den

klassiske overgangsordning indtræder Spanien som hovedregel straks

fra tiltrædelsen fuldt ud i den fælles landbrugspolitiks

mekanismer. De konkrete overgangsforanstaltninger omfatter

følgende elementer:

- gradvis tilnærmelse af spanske priser til Fællesskabets priser,

- gradvis afskaffelse af spanske statsstøtteordninger og/eller

tilpasning til Fællesskabets støtteordninger,

- gradvis etablering af toldunionen,

- gradvis overtagelse af fællesskabspræferenceordninger, og

- konkrete overgangsforanstaltninger for en række landbrugsprodukter.

2) En særlig overgangsordning, som er en nydannelse i forhold til

Fællesskabets tidligere udvidelser, i to etaper for frugt og

grøntsager. Overgangsperiodens varighed er 10 år. I den første

etape på 4 år skal der ske en forbedring af infrastrukturen på det

spanske marked, således at mekanismerne i de fælles

markedsordninger kan fungere fra begyndelsen af den anden etape.

Overgangen til den anden etape, som skal vare 6 år, sker

automatisk. I den anden etape finder den klassiske

overgangsordning, jfr. ovenfor, principielt anvendelse.

3) En importovervågningsordning (den såkaldte supplerende mekanisme

for samhandelen), som ligeledes er en nydannelse i forhold til

Fællesskabets tidligere udvidelser. Importovervågningsordningen

finder anvendelse for produkter eller sektorer, som begge parter

anerkender som værende følsomme, med henblik på at hindre

markedsforstyrrelser som følge af en for pludselig markedsåbning.

Formålet er at hindre hyppig anvendelse af den generelle

sikkerhedsklausul. Denne overvågningsordning finder anvendelse i

10 år. Der er to modeller for overvågningsordningen:

- en restriktiv model, som finder anvendelse i overgangsperiodens

første 4 år for eksport fra Fællesskabet til Spanien af visse

produkter, hvor den spanske produktion er følsom. For disse

produkter fastsættes en maksimal importmængde med en årlig

vækstrate på 10-15 pct. De maksimale importmængder kan kun

overskrides ved beslutning truffet af Kommissionen efter

forvaltningskomiteproceduren,

- en mindre restriktiv model, som finder anvendelse for de ovenfor

nævnte produkter fra det 5. år samt i hele overgangsperioden for

eksport fra Fællesskabet til Spanien af visse andre følsomme

produkter, og i hele overgangsperioden for Spaniens eksport til

Fællesskabet af frugt og grøntsager og enkelte andre produkter.

Kommissionen fastsætter årligt efter forvaltningskomiteproceduren

indikative lofter og tidstabeller for samhandelen for hvert af de

omfattede produkter under hensyntagen bl.a. til produktion og

forbrug og med tillæg af et vist progressivt element. Viser den

faktiske udvikling risiko for overskridelse af lofterne, kan

Kommissionen efter forvaltningskomiteproceduren indføre de

nødvendige foranstaltninger, herunder egentlige

importrestriktioner.

Listerne over de produkter, der er omfattet af overvågningsordningen,

kan revideres efter en særlig ad hoc komiteprocedure.

Foranstaltninger på strukturområdet og en række tekniske

gennemførelsesbestemmelser vil skulle vedtages i interimsperioden.

Overgangsforanstaltningerne på landbrugsområdet påbegyndes den 1.

marts 1986 og udløber den 31. december 1995, bortset fra de

tilfælde, hvor der er fastsat en kortere overgangsperiode.

1. Almindelige bestemmelser (art. 67-91)

Bestemmelserne i art. 68-71 fastlægger principperne for den gradvise

tilnærmelse af de spanske priser til Fællesskabets priser.

Såfremt forskellen i prisniveauet mellem Spanien og Fællesskabet er

lig med eller under 3 pct. ved tiltrædelsen, sker prisudligningen

automatisk fra tiltrædelsen, således at Fællesskabets pris finder

anvendelse.

For spanske landbrugsprodukter, hvor prisen er lavere end i

Fællesskabet, er princippet, at pristilnærmelsen gennemføres i 7

etaper over 7 år, således at Fællesskabets pris finder anvendelse

fra den syvende pristilnærmelse.

For spanske landbrugsprodukter, som har en højere pris end

Fællesskabets, er princippet, at den spanske pris fastfryses, og

pristilnærmelsen sker ved den gradvise forhøjelse af Fællesskabets

priser.

Bestemmelserne i art. 71-74 fastlægger principperne for anvendelse af

tiltrædelsesudligningsbeløb i samhandelen med landbrugsprodukter

mellem Fællesskabet og Spanien.

Art. 75 fastlægger reglerne for afvikling af importtold for

landbrugsprodukter mellem Spanien og Fællesskabet og for Spaniens

tilpasning til satserne i den fælles toldtarif. Hovedreglen er, at

afvikling og tilpasning skal være tilendebragt den 1. januar 1993.

Der gælder dog særlige regler for bl.a. frugt og grøntsager,

vegetabilske olier og fedtstoffer.

Art. 76 indebærer, at Spanien fra den 1. marts 1986 principielt

ophæver alle nationale beskyttelsesforanstaltninger i form af told

og kvantitative restriktioner m.v. for produkter omfattet af

fælles markedsordninger. For produkter, der ikke er omfattet af

fælles markedsordninger, kan Spanien opretholde eksisterende

foranstaltninger indtil udgangen af overgangsperioden den 31.

december 1995, med mindre der inden da indføres en markedsordning

for disse produkter.

I art. 77 bemyndiges Spanien til at kunne opretholde kvantitative

restriktioner ved import fra tredjelande for visse frugter og

grøntsager, due- og kaninkød, mel, korn, stivelse og hvedegluten

og for de produkter, der er omfattet af overvågningsordningen ved

import fra Fællesskabet til Spanien.

Art. 78 indeholder en særregel, som giver mulighed for, at det

element til beskyttelse af forarbejdningsindustrien, der indgår i

beregningen af importbelastningen over for tredjelande for korn og

ris, kan opkræves ved import fra Fællesskabet til Spanien. Denne

beskyttelse afvikles gradvist i 8 årlige etaper.

Art. 79 fastlægger reglerne for Spaniens indførelse af

fællesskabsstøtten inden for rammerne af den fælles

landbrugspolitik. Hovedreglen er, at fællesskabsstøtten indføres

gradvist over 7 år, således at niveauet for fællesskabsstøtten

gælder fuldt ud i Spanien fra begyndelsen af det 7. produktionsår

efter tiltrædelsen.

Art. 80 giver Spanien mulighed for i overgangsperioden at opretholde

nationale støtteordninger, hvis afskaffelse ville få alvorlige

følger for såvel producentprisniveauet som forbrugerprisniveauet.

Denne støtte skal dog aftrappes gradvis.

I art. 81-85 fastlægges de nærmere regler for

importovervågningsordningen, den såkaldte supplerende mekanisme

for samhandelen.

Kommissionen kan efter den særlige ad hoc komiteprocedure træffe

afgørelse om tilbagetrækning af følgende produkter fra listen:

- vin, nye kartofler og mælkepulver fra begyndelsen af det 2. år

efter tiltrædelsen,

- frugt og grøntsager senest 9 måneder inden udgangen af det 4. år

efter tiltrædelsen,

- oksekød, mælk og fløde, smør, ost og blød hvede til

brødfremstilling fra det 5. år efter tiltrædelsen.

Såfremt der opstår særlige vanskeligheder, kan Kommissionen efter den

særlige ad hoc komiteprocedure og efter anmodning fra Spanien

træffe afgørelse om at supplere listen.

Den særlige ad hoc komiteprocedure indebærer, at Kommissionens

beslutninger kan indbringes for Rådet i tilfælde af en negativ

udtalelse i ad hoc komiteen, eller når der ikke er afgivet nogen

udtalelse. Hvis Rådet ikke træffer afgørelse med kvalificeret

flertal inden en måned, gennemføres Kommissionens beslutning,

medmindre Rådet med simpelt flertal har udtalt sig imod denne.

For den restriktive udgave af overvågningsordningen er produktomfang,

maksimale importmængder i produktionsåret 1986/87 og de årlige

stigningstakter opregnet i art. 84, stk. 2.

De maksimale importmængder kan kun overskrides i løbet af et

produktionsår, hvis Kommissionen træffer afgørelse herom efter

forvaltningskomiteproceduren under hensyntagen til udviklingen i

efterspørgslen på det spanske marked og til udviklingen i

markedspriserne i Spanien.

For mælk svarer den maksimale importmængde til ca. 3 pct. af den

spanske produktion. For smør svarer den til ca. 5 pct. af den

spanske produktion, og for ost svarer den til ca. 11 pct. af

produktionen.

Fællesskabet og Spanien har hidtil i GATT-regie haft en aftale om

Fællesskabets osteeksport til Spanien. Kvoten i henhold til denne

aftale er for 1985 på 11.270 tons. Den maksimale importmængde på

14.000 tons medfører en stigning på 24 pct. mod en gennemsnitlig

årlig stigning under GATT-kvoten i de senere år på ca. 5,6 pct. I

administrationen af overvågningsordningen vil der blive taget

hensyn til den opdeling på ostetyper, som eksisterer under

GATT-kvoten.

Med hensyn til den mindre restriktive udgave af overvågningsordningen

vil der ved begyndelsen af hvert produktionsår skulle udarbejdes

en foreløbig tidsplan for udviklingen i samhandelen og

fastsættelsen af et indikativt importloft på det pågældende

marked.

Fastsættelsen af de indikative lofter skal udvise en vis progression

i forhold til de traditionelle handelsstrømme, således at der

sikres en gradvis åbning af markedet og fuldstændig gennemførelse

af frie varebevægelser inden for Fællesskabet efter udløbet af

overgangsperioden.

Såfremt udviklingen i samhandelen viser en markant stigning i de

faktiske eller forventede indførsler, og hvis denne situation

fører til, at det pågældende indikative loft nås eller

overskrides, skal Kommissionen træffe midlertidig afgørelse om de

nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Herefter indkaldes

forvaltningskomiteen med henblik på vedtagelse af de endelige

foranstaltninger. Disse foranstaltninger kan være af den i art.

85, stk. 3, angivne karakter og varighed.

Art. 86 indebærer, at spanske lagre af landbrugsprodukter, som

overstiger lagre af normal størrelse, skal afvikles for spansk

regning.

Art. 87 præciserer, at der som hovedregel skal tages hensyn til

gældende tiltrædelsesudligningsbeløb eller i mangel heraf til

prisforskellen mellem Spanien og Fællesskabet ved fastsættelsen af

de forskellige beløb, der anvendes inden for den fælles

landbrugspolitik.

Art. 88-91 indeholder forskellige procedurebestemmelser.

2. Bestemmelser vedrørende visse fælles markedsordninger (art

92-130)

I art 92-130 opregnes de konkrete overgangsforanstaltninger for

enkelte landbrugsprodukter eller grupper af landbrugsprodukter,

således som de er fastlagt på grundlag af de almindelige

bestemmelser i art. 67-91.

a) Fedtstoffer.

Artiklerne 92-97 fastsætter overgangsarrangementerne vedrørende

pristilnærmelse, tiltrædelsesudligningsbeløb, den gradvise

indførelse af fællesskabsstøtte og handelspræference over for

tredjelande for vegetabilske fedtstoffer (især olivenolie).

Spaniens medlemskab af Fællesskabet vil medføre, at Fællesskabets

produktion af olivenolie øges med ca. 50 pct. Endvidere er

olivenoliepriserne i Spanien ca. 40 pct. under Fællesskabets

niveau. Med henblik på at tage højde for overskudsproduktion i

Fællesskabet vil markedsordningen efter udvidelsen skulle

tilpasses ved indførelse af garantitærskler. For at sikre, at der

ikke er tilskyndelse til øget produktion af olivenolie i Spanien,

tilnærmes interventionspriserne for olivenolie i Spanien og

Fællesskabet kun med 1/20 af forskellen om året, indtil

garantitærskelforanstaltningerne er iværksat. Herefter sker

pristilnærmelsen lineært i løbet af overgangsperioden på 10 år.

For at opretholde den nuværende balance mellem forbrug af olivenolier

og andre vegetabilske olier skal Spanien i overgangsperiodens

første 5 år opretholde den nuværende nationale ordning for kontrol

af de mængder olieholdige frø og frøolier, der anvendes i Spanien.

Spanien skal ligeledes opretholde den nugældende forpligtelse til

re-eksport af sojaolie produceret på grundlag af importeret soja.

I overgangsperiodens 10 år skal der fastsættes specifikke

garantitærskler for raps- og rybsfrø samt for solsikkefrø

produceret i Spanien.

b) Mælk og mejeriprodukter.

Artiklerne 98-99 fastsætter overgangsarrangementerne vedrørende

pristilnærmelse og tiltrædelsesudligningsbeløb for mælk og

mejeriprodukter.

Spaniens produktionskvote for mælk er under udvidelsesforhandlingerne

arbitrært fastsat til 5,4 mill. tons, hvor 4,650 mill. tons er

mejerileverancer og 0,750 mill. tons er til direkte salg.

Spanien kan i et år efter tiltrædelsen opretholde de nuværende

eneforhandlingsrettigheder for markedsføring af frisk spansk mælk

til spanske mælkecentraler. Dette må dog ikke hindre markedsføring

af frisk mælk fra Fællesskabet.

Samhandelen med de fleste mælke- og mejeriprodukter vil i

overgangsperioden være omfattet af den nævnte

importovervågningsordning, idet disse produkter betragtes som

følsomme af hensyn til den spanske produktion.

c) Oksekød.

Artiklerne 100-102 fastsætter overgangsarrangementerne vedrørende

pristilnærmelse, tiltrædelsesudligningsbeløb og støtte for

oksekød.

Oksekød er af hensyn til den spanske produktion anerkendt som værende

følsom og vil være underkastet importovervågningsordningen.

d) Tobak.

Art. 103 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

interventionspris og målpris for tobak.

e) Hør og hamp.

Art. 104 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende støtte for

hør og hamp.

f) Humle.

Art. 105 fastsætter overgangsarrangementerne vedrørende støtte for

humle.

g) Frø.

Art. 106 fastsætter overgangsarrangementerne vedrørende støtte for

frø.

h) Silkeorme.

Art. 107 fastsætter overgangsarrangementerne vedrørende støtte for

silkeorme.

i) Sukker og isoglukose.

Artiklerne 108-110 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

pristilnærmelse, tiltrædelsesudligningsbeløb og støtte for sukker

og isoglukose.

Spanien er tildelt en A-sukkerkvote på 960.000 tons og en B-kvote på

40.000 tons. Såfremt det godtgøres, at Spanien har en

underskudsproduktion af sukker, vil interventionsprisen skulle

fastsættes på samme niveau som i andre underskudsområder i

Fællesskabet. Spaniens produktionskvote for isoglukose er fastsat

til en A-kvote på 75.000 tons og en B-kvote på 8.000 tons.

j) Korn.

Artiklerne 111-113 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

interventionspris og tiltrædelsesudligningsbeløb for korn.

Brødhvede er af hensyn til den spanske produktion anerkendt som

værende følsom og vil være underkastet

importovervågningsordningen.

For så vidt angår intervention for byg, kan Spanien i

overgangsperiodens første 3 år tillade en minimalvægt på

henholdsvis 60 kg/hl, 61 kg/hl og 62 kg/hl ved intervention som

undtagelse fra den i Fællesskabet gældende minimalvægt på 63

kg/hl.

k) Svinekød.

Art. 114 fastlægger overgangsarrangementerne for svinekød.

Spanien krævede oprindeligt beskyttelse af sin svinekødsproduktion

ved indførelse af negative tiltrædelsesudligningsbeløb ved import

af svinekød fra Fællesskabet. Dette afvistes af Fællesskabet. I

stedet opnåedes der enighed om, at der ikke vil blive ydet

tiltrædelsesudligningsbeløb i de første 4 år efter tiltrædelsen.

Herefter vil eventuelle tiltrædelsesudligningsbeløb i samhandelen

med Spanien blive beregnet på grundlag af udligningsbeløbene for

foderkorn. Den fordel, som den spanske svinekødsproduktion vil

have på grund af lavere kornpriser, vil gradvis forsvinde,

efterhånden som de spanske kornpriser udlignes med Fællesskabets

kornpriser.

Eksistensen af afrikansk svinepest i Spanien indebærer et væsentligt

problem for det frie marked for svinekød. Spaniens muligheder for

eksport af svinekød er derfor yderst begrænsede. Spanien fandt

oprindeligt, at det spanske marked skulle isoleres i perioden

indtil den afrikanske svinepest var udryddet. Dette afvistes af

Fællesskabet. I stedet er der opnået enighed om, at der i den

periode, som er nødvendig for at udrydde afrikansk svinepest, skal

være mulighed for i Spanien at anvende særlige

støtteforanstaltninger i medfør af art. 20 i grundforordningen for

svinekød primært i form af støtte til privat oplagring og

sekundært i form af interventionsopkøb. I tilfælde af risiko for

massive interventionsforanstaltninger i Spanien vil Kommissionen

efter forvaltningskomiteproceduren kunne træffe de nødvendige

importbegrænsende foranstaltninger. Denne mulighed for indgriben i

samhandelen er begrænset til overgangsperiodens første 4 år og vil

kun blive anvendt som sidste udvej.

1) Æg.

Art. 115 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

tiltrædelsesudligningsbeløb for æg.

m) Fjerkrækød.

Art. 116 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

tiltrædelsesudligningsbeløb for fjerkrækød.

n) Ris.

Art. 117 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

pristilnærmelse og tiltrædelsesudligningsbeløb for ris.

o) Forarbejdede frugter og grøntsager.

Artiklerne 118-119 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

interventionspris, tiltrædelsesudligningsbeløb og den gradvise

indførelse af Fællesskabsstøtte for forarbejdede frugter og

grøntsager, især for forarbejdede tomater (tomatkoncentrat, flåede

tomater o.lign.).

p) Tørret foder.

Art. 120 indeholder overgangsarrangementerne vedrørende målpris og

støtte for tørret foder.

q) Ærter og bønner.

Art. 121 indeholder overgangsarrangementerne vedrørende

pristilnærmelse og støtte for ærter og bønner, herunder

hestebønner samt sødlupiner.

r) Vin.

Artiklerne 122-129 fastsætter overgangsarrangementerne for vin.

Pristilnærmelsen sker ved, at det spanske prishierarki tilpasses

Fællesskabets prishierarki i løbet af 5 år, mens det spanske

prisniveau tilpasses Fællesskabets prisniveau i løbet af 7 år.

Der indføres et reguleringsbeløb for bordvine, visse vine med

oprindelsesbetegnelse og enkelte andre produkter (f.eks.

koncentreret druemost) for at udligne prisforskellene i

samhandelen mellem Fællesskabet og Spanien. Dette reguleringsbeløb

skal svare til forskellen mellem orienteringspriserne og kan

gradueres efter markedssituationen.

Vin er underkastet importovervågningsordninger i samhandelen mellem

Spanien og Fællesskabet. Referencemængden for obligatorisk

destillation er fastsat til 27,5 mill. hl.

Sammenstikning af røde og hvide vine tillades i Spanien til afsætning

på det spanske marked i overgangsperiodens første 4 år. Som

hovedregel er dette forbudt i Fællesskabet.

Overgangsarrangementerne indeholder enkelte andre særregler

vedrørende alkohol- og syreindhold, støtte til koncentreret

druemost og anvendelse af betegnelserne »British Sherry«, »Irish

Sherry« og »Cyprus Sherry«.

s) Fåre- og gedekød.

Artikel 130 indeholder overgangsarrangementerne vedrørende basispris

for fåre- og gedekød.

3. Bestemmelser vedrørende frugt og grøntsager (art. 131-153)

Bestemmelserne i artikel 131-153 fastlægger den særlige

overgangsordning for frisk frugt og grøntsager.

Prisniveauet for frugt og grøntsager i Spanien er væsentligt under

Fællesskabets prisniveau. Hertil kommer, at der ikke findes nogen

intern spansk markedsordning med institutionelle priser og

interventionsordninger. Disse forhold er baggrunden for anvendelse

af den særlige overgangsordning i to etaper på henholdsvis 4 og 6

år.

a) Første etape.

I artiklerne 132-146 fastlægges overgangsarrangementerne for

overgangsperiodens første 4 år.

For så vidt angår det interne spanske marked, kan Spanien som

hovedregel opretholde den hidtil gældende nationale ordning.

Spanien skal dog i løbet af den første etape tilpasse denne

ordning med henblik på integreringen af frugt- og

grøntsagssektoren i den fælles landbrugspolitik fra indledningen

af den anden etape. Dette skal ske ved indførelse af

kvalitetsnormer, udvikling af producentorganisartioner, indførelse

af et interventionsorgan, indførelse af et prisnoteringssystem og

liberalisering af samhandelen. Af samme grund vil Fællesskabets

strukturregler finde anvendelse i Spanien fra tiltrædelsen og

Fællesskabet vil i et begrænset omfang deltage i finansieringen af

interventioner for at lette byrden ved udgifterne til støtte af

det spanske marked. Spanien skal endvidere fra tiltrædelsen

fastsætte institutionelle priser og overholde en vis

prisdisciplin, sørge for en vis afvikling af den bestående spanske

støtte samt anvende samme produktionsdiscipliner som i

Fællesskabet.

For så vidt angår samhandelen mellem Fællesskabet og Spanien vil

samhandelsordningen som hovedregel være den, der gjaldt inden

tiltrædelsen. Kvantitative import- og eksportrestriktioner,

foranstaltninger med tilsvarende virkning og afgifter med

tilsvarende virkning som told skal afskaffes fra tiltrædelsen. Dog

kan Spanien opretholde importkontingenter over for Fællesskabet på

de i art. 137 angivne vilkår og produkter.

Art. 138-146 indeholder specifikke regler vedrørende eksportstøtte,

kvantitative restriktioner, udligningsafgifter m.v.

b) Anden etape.

I artiklerne 147-153 fastlægges overgangsarrangementerne for

overgangsperiodens sidste 6 år.

Overgangsarrangementerne vil i den anden etape svare til den

klassiske overgangsordning, især med hensyn til pristilnærmelse og

ved indførelse af en udligningsmekanisme. Toldafviklingen

fortsættes lineært undtagen for de produkter, for hvilke der

gælder referencepriser. For disse produkter foregår

toldafviklingen med 25 pct. det femte år, 15 pct. det sjette, og

derefter med 4 pct. indtil al told er afviklet.

Endvidere skal Fællesskabets handelspræferencer over for tredjelande

indføres for disse produkter ved gradvis nedsættelse af forskellen

mellem den spanske toldsats og præferencetoldsatsen.

Spaniens eksport til Fællesskabet af frugt og grøntsager og

Fællesskabets eksport til Spanien af de produkter, for hvilke der

i første etape gælder importkontingenter vil i den anden etape

være omfattet af importovervågningsordningen i den mindre

restriktive model.

Portugal (art. 233-345)

Overgangsordningerne for Portugal svarer i det væsentlige til

overgangsordningerne for Spanien.

I overgangsordningerne for Portugal er der imidlertid særligt taget

hensyn til, at Portugal kun i begrænset omfang besidder den

infrastruktur, som er nødvendig med henblik på en

tilfredsstillende gennemførelse af mekanismerne i den fælles

landbrugspolitik. Dette gælder både med hensyn til strukturer og

markeder.

Den generelle overgangsordning omfatter:

1) En klassisk overgangsordning baseret på samme principper som ved

Fællesskabets tidligere udvidelser, men som kun omfatter et

beskedent antal produkter eller sektorer. Det drejer sig først og

fremmest om vegetabilske fedtstoffer, sukker og isoglucose samt

forarbejdede frugter og grøntsager. Overgangsperiodens varighed er

som hovedregel ligesom for Spanien 7 år bortset fra vegetabilske

fedtstoffer, hvor overgangsperioden er fastsat til 10 år. Visse

overgangsordninger kan dog have en varighed på 10 år. Det drejer

sig navnlig om den gradvise afskaffelse af nationale

støtteforanstaltninger og kvantitative restriktioner over for

tredjelande.

2) En overgangsordning i to etaper svarende til den, der gælder for

Spanien med hensyn til frugt og grøntsager. Denne overgangsordning

gælder i Portugals tilfælde for et betydeligt antal produkter. Det

drejer sig især om mælk og mejeriprodukter, oksekød, frugt og

grøntsager, korn, svinekød, æg, fjerkrækød, ris og vin. Disse

sektorer udgør ca. 85 pct. af værdien af den samlede portugisiske

landbrugsproduktion. Overgangsperiodens varighed er som for

Spanien 10 år, men i modsætning til Spanien med to etaper på hver

5 år. Varigheden af den første etape vil dog kunne nedsættes til 3

år, såfremt Rådet træffer beslutning herom med kvalificeret

flertal. Overgangen fra første til anden etape sker, som i

Spaniens tilfælde, automatisk. Som i Spaniens tilfælde skal der i

den første etape først og fremmest ske en forbedring af

infrastrukturen på det portugisiske marked. Dette indebærer, at

det portugisiske marked i princippet i den første etape fortsat

vil være undergivet de nugældende nationale bestemmelser, mens den

klassiske overgangsordning i princippet vil skulle anvendes fra

begyndelsen af den anden etape.

3) En importovervågningsordning (den såkaldte supplerende mekanisme

for samhandelen) svarende til den, der finder anvendelse for

Spanien. Denne finder anvendelse i 10 år.

Importovervågningsordningen finder anvendelse fra tiltrædelsen for

de produkter, for hvilke der skal anvendes en klassisk

overgangsordning og fra begyndelsen af anden etape for de

produkter, for hvilke der skal anvendes en etapevis

overgangsordning. De produkter, som er omfattet af den klassiske

overgangsordning, er opregnet i bilag XXII. For produkter, som er

omfattet af den etapevise overgangsordning, skal Rådet inden

udgangen af første etape træffe beslutning om, hvilke produkter,

der skal betragtes som følsomme og som derfor skal underkastes

overvågningsordningen i anden etape.

Med henblik på at forbedre landbrugsstrukturen i Portugal har

Fællesskabet stillet 50 mill. ECU til rådighed for Portugal som

førtiltrædelsesbistand. Herudover er der vedtaget et særligt

strukturprogram for Portugal, som især vil tage sigte på

forbedring af produktions- og markedsvilkårene. Dette program vil

medføre omkostninger for Fællesskabet på ca. 700 mill. ECU i løbet

af den periode på 10 år, det skal strække sig over. Endelig vil

den fælles strukturpolitik gælde for Portugal fra tiltrædelsen.

1. Almindelige bestemmelser (art. 233-234)

Bestemmelserne i art. 233-234 definerer anvendelsesområdet i forhold

til Aktens øvrige bestemmelser, fastlægger princippet om den

klassiske og den etapevise overgangsordning og indeholder en

bemyndigelse for Rådet til at kunne vedtage de nødvendige

iværksættelses- og tilpasningsbestemmelser.

2. Klassisk overgang (art. 235-258)

I art. 235-258 fastlægges de konkrete foranstaltninger for den

klassiske overgangsordning vedrørende tilnærmelse og udligning af

priser (art. 236-242), frie varebevægelser og toldunionen (art.

243-245), støtte (art. 246-248), importovervågningsordningen (art.

249-252) og enkelte andre særlige bestemmelser (art. 253-258),

især forskellige procedurebestemmelser dels vedrørende forbedring

af den strukturelle situation i Portugal dels vedrørende

vedtagelse af gennemførelses- og overgangsforanstaltninger på

landbrugsområdet.

Overgangsforanstaltningerne svarer i det væsentlige til

overgangsforanstaltningerne vedrørende den klassiske

overgangsordning for Spanien.

Toldafvikling finder som hovedregel sted over 6 år fra Fællesskabets

side og over 7 år fra Portugals side. Der gælder særlige regler

for visse orkideer, tomatkonserves, olieholdige frø og frugter

samt vegetabilske olier og olivenolie.

3. Etapevis overgang (art. 259-289)

I art. 259-289 fastsættes de konkrete foranstaltninger for den

etapevise overgangsordning.

Disse overgangsforanstaltninger svarer i det væsentlige til

overgangsforanstaltningerne vedrørende den etapevise

overgangsordning for Spanien.

Toldafviklingen finder imidlertid sted over 8 år fra Fællesskabets

side undtagen for vin. For vin afvikles tolden over 2 år for

hedvine, over 3 år for vinhos verdes og Dao og over 5 år for andre

kvalitetsvine. Toldafviklingen finder sted over 10 år fra

Portugals side.

a) Første etape:

Artiklerne 261-266 fastsætter overgangsarrangementerne for det

interne portugisiske marked i første etape. I løbet af

overgangsperiodens første etape skal der ske en forbedring af

produktions-, forarbejdnings- og afsætningsvilkårene for

landbrugsprodukter i Portugal og en generel forbedring af den

strukturelle situation i den portugisiske landbrugssektor.

Portugal skal efter samme principper, som for Spanien overholde

visse discipliner vedrørende priser, støtte og produktion.

Artiklerne 267-276 fastsætter overgangsarrangementerne for

samhandelen mellem Fællesskabet og Portugal i første etape. I

første etape gælder principielt samme samhandelsordning, som

gjaldt inden tiltrædelsen. Dog sker der en gradvis toldafvikling,

en afskaffelse af kvantitative restriktioner og en ligestilling

fra portugisisk side mellem produkter, som importeres fra

Fællesskabet og produkter, som importeres fra tredjelande, der har

en særlig præferenceadgang til det portugisiske marked. Portugal

kan efter samme principper som Spanien opretholde kvantitative

restriktioner ved import af de i bilag XXIII opregnede produkter

fra Fællesskabet. Portugal vil kunne opretholde et

importlicenssystem for produkter, for hvilke der ikke gælder

kvantitative restriktioner. Dette system må imidlertid kun have

statistiske formål.

Artiklerne 277-283 fastsætter overgangsarrangementerne for

samhandelen mellem Portugal og tredjelande i første etape. Selvom

Portugal fra tiltrædelsen principielt skal anvende Fællesskabets

regler, vil Portugal dog kunne opretholde visse kvantitative

restriktioner ved import fra tredjelande for de samme produkter,

som er underkastet kvantitative restriktioner ved import fra

Fællesskabet. Indtægter fra importafgifter, udligningsafgifter og

told tilfalder Portugal i den første etape.

b) Anden etape:

Artiklerne 284-289 fastsætter overgangsarrangementerne for den anden

etape. Disse overgangsarrangementer svarer i det væsentlige til de

bestemmelser, som er fastsat for den klassiske overgangsperiode.

4. Bestemmelser vedrørende visse fælles markedsordninger med

klassisk overgang (art. 290-308)

I art. 290-308 opregnes de konkrete overgangsforanstaltninger for

enkelte landbrugsprodukter eller grupper af landbrugsprodukter

omfattet af den klassiske overgangsordning, således som de er

fastsat på grundlag af bestemmelserne vedrørende den klassiske

overgang i art. 235-258.

a) Fedtstoffer.

Artiklerne 290-295 fastsætter overgangsarrangementerne vedrørende

pristilnærmelse, tiltrædelsesudligningsbeløb, og den gradvise

indførelse af fællesskabsstøtte og handelspræference over for

tredjelande for vegetabilske fedtstoffer (især olivenolie).

Overgangsarrangementerne svarer i det væsentlige til

overgangsarrangementerne for Spanien.

Der er fastsat særlige garantitærskler for raps- og rypsfrø på 1.000

tons for produktionsåret 1986/87 og for solsikkefrø på 48.000 tons

for produktionsåret 1986/87.

b) Tobak.

Art. 296-297 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

interventionspris og målpris for tobak.

c) Hør og hamp.

Art. 298 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende støtte for

hør og hamp.

d) Humle.

Art. 299 fastsætter overgangsarrangementerne vedrørende støtte for

humle.

e) Frø.

Art. 300 fastsætter overgangsarrangementerne vedrørende støtte for

frø.

f) Silkeorme.

Art. 301 fastsætter overgangsarrangementerne vedrørende støtte til

silkeorme.

g) Sukker og isoglucose.

Artiklerne 302-303 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

pristilnærmelse, tiltrædelsesudligningsbeløb og forsyningen af

Portugals sukkerraffineringsindustri.

Portugals sukkerproduktion har forud for tiltrædelsen været baseret

på raffinering af rørsukker importeret fra 4 AVS-lande, nemlig

Elfenbenskysten, Malawi, Zimbabwe og Swaziland.

Efter tiltrædelsen er hovedreglen, at forsyningen af den portugisiske

raffineringsindustri sker ved de sukkermængder, der er til

rådighed på fællesskabsmarkedet. Dog vil Portugal i den 7-årige

overgangsperiode fortsat fra de nævnte 4 AVS-lande, med hvilke

Portugal har indgået langtidskontrakter, kunne importere 75.000

tons rørsukker til nedsat importafgift. Under visse omstændigheder

vil denne importmængde kunne forøges yderligere.

Der er for Portugal fastsat en produktionskvote på 60.000 tons for

fastlandet, 10.000 tons for Azorerne og 10.000 tons til produktion

af isoglucose.

h) Forarbejdede frugter og grøntsager.

Artiklerne 304-305 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

minimumspris, tiltrædelsesudligningsbeløb og den gradvise

indførelse af fællesskabsstøtte for forarbejdede frugter og

grøntsager, især for forarbejdede tomater (tomatkoncentrat, flåede

tomater o.lign.).

i) Tørret foder.

Art. 306 indeholder overgangsarrangementerne vedrørende målpris og

støtte for tørret foder.

j) Ærter og bønner.

Art. 307 indeholder overgangsarrangementerne vedrørende

pristilnærmelse og støtte for ærter og bønner, herunder

hestebønner samt sødlupiner.

k) Fåre- og gedekød.

Art. 308 indeholder overgangsarrangementerne vedrørende basispris

for fåre- og gedekød.

5. Bestemmelser vedrørende fælles markedsordninger med etapevis

overgang (art. 309-341)

I art. 309-341 opregnes de konkrete overgangsforanstaltninger for

enkelte landbrugsprodukter eller grupper af landbrugsprodukter

omfattet af den etapevise overgangsordning, således som de er

fastlagt på grundlag af bestemmelserne vedrørende den etapevise

overgang i artikel 259-289.

a) Mælk og mejeriprodukter.

I art. 309 anføres de konkrete foranstaltninger, som Portugal skal

indføre i løbet af overgangsperiodens første etape i sektoren for

mælk og mejeriprodukter.

Portugal kan i overgangsperiodens første etape opretholde

kvantitative restriktioner for visse oste ved import fra

Fællesskabet.

I art. 310 fastsættes overgangsarrangementerne vedrørende

interventionspris og tiltrædelsesudligningsbeløb i

overgangsperiodens anden etape for mælk og mejeriprodukter.

b) Oksekød.

Art. 312 indeholder de konkrete foranstaltninger, som Portugal skal

indføre i løbet af overgangsperiodens første etape i

oksekødssektoren.

Art. 313-314 fastsætter overgangsarrangementerne vedrørende

pristilnærmelse, tiltrædelsesudligningsbeløb og støtte i

overgangsperiodens anden etape for oksekød.

c) Frugt og grøntsager.

Art. 315 indeholder de konkrete foranstaltninger, som Portugal skal

indføre i løbet af overgangsperiodens første etape i frugt og

grøntsagssektoren.

Art. 316 indebærer, at der i samhandelen mellem Fællesskabet og

Portugal anvendes referencepriser i frugt og grøntsagssektoren i

overgangsperiodens første etape. Eventuelle udligningsafgifter ved

import til Fællesskabet fra Portugal vil blive gradvis reduceret.

Art. 317-318 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

pristilnærmelse og prisudligning for frugt og grøntsager i

overgangsperiodens anden etape.

d) Korn.

Art. 319 indeholder de konkrete foranstaltninger, som Portugal skal

indføre i løbet af overgangsperiodens første etape i kornsektoren.

I art. 320 fastlægges den gradvise afvikling af det portugisiske

kornmonopol i løbet af overgangsperiodens første etape.

Artiklerne 321-323 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

interventionspris, tiltrædelsesudligningsbeløb og den gradvise

indførelse af fællesskabsstøtte i overgangsperiodens anden etape

for korn.

e) Svinekød.

Art. 324 indeholder de konkrete foranstaltninger, som Portugal skal

indføre i løbet af overgangsperiodens første etape i

svinekødssektoren.

Portugal kan i overgangsperiodens første etape opretholde

restriktioner for svinekød ved import fra Fællesskabet.

Art. 325 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

tiltrædelsesudligningsbeløb i overgangsperiodens anden etape for

svinekød. Disse vil som hovedregel blive beregnet på grundlag af

udligningsbeløbene for foderkorn, således som det er tilfældet for

Spanien.

f) Æg.

Art. 326 indeholder de konkrete foranstaltninger, som Portugal skal

indføre i overgangsperiodens første etape i æg-sektoren.

Art. 327 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

tiltrædelsesudligningsbeløb i overgangsperiodens anden etape for

æg.

g) Fjerkrækød.

Art. 328 indeholder de konkrete foranstaltninger, som Portugal skal

indføre i løbet af overgangsperiodens første etape i sektoren for

fjerkrækød.

Art. 329 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

tiltrædelsesudligningsbeløb i overgangsperiodens anden etape for

fjerkrækød.

h) Ris.

Art. 330 indeholder de konkrete foranstaltninger, som Portugal skal

indføre i løbet af overgangsperiodens første etape i rissektoren.

I art 331 fastlægges den gradvise afvikling af det portugisiske

monopol vedrørende indførsel og markedsføring af ris i løbet af

overgangsperiodens første etape. Dette sker efter samme

principper, som er fastlagt for afvikling af det portugisiske

kornmonopol.

Art. 332 fastlægger overgangsarrangementerne vedrørende

pristilnærmelse og tiltrædelsesudligningsbeløb i

overgangsperiodens anden etape for ris.

i) Vin.

Art. 333-336 indeholder de konkrete foranstaltninger, som Portugal

skal indføre i løbet af overgangsperiodens første etape i

vinsektoren.

Art. 337-339 fastsætter overgangsarrangementerne vedrørende

orienteringspris, reguleringsbeløb og støtte i overgangsperiodens

anden etape for vin.

Art. 340 indebærer, at Portugal i løbet af overgangsperiodens anden

etape ophører med dyrkning af arealer tilplantet med vin, hvis

klassificering skal afskaffes i løbet af overgangsperiodens første

etape.

Art. 341 indeholder en særregel, hvorefter vinho verde med et

særligt lavt alkoholindhold kun må afsættes uaftappet i

produktionsområdet i overgangsperiodens 10 år.

6. Andre bestemmelser (art. 342-345)

Art. 342-345 indeholder enkelte særlige undtagelser for Portugal

især vedrørende gennemførelsen i Portugal af visse

fællesskabsdirektiver vedrørende veterinære foranstaltninger,

foranstaltninger om frø og plantemateriale og fytosanitære

foranstaltninger.

Kapitel 4

Fiskeri

Spanien (art. 154-176)

På grund af fiskerisektorens følsomme karakter både for Spanien og

for Fællesskabet har det på dette område været nødvendigt at

anvende særligt vidtgående overgangsordninger. Formålet er at

sikre Spaniens integrering i Fællesskabets nuværende

fiskeripolitik, samtidig med at fiskeripolitikkens centrale

principper og balancen mellem medlemsstaterne respekteres.

Med henblik herpå er der for så vidt angår adgangen til farvande og

ressourcer fastlagt en ordning for kontrol med fiskeriet baseret

på et listesystem, hvori det maksimale antal fartøjer, der

samtidig kan fiske i de pågældende områder, fastsættes. Princippet

er, at disse fartøjer fra tiltrædelsen anvender de gældende

fællesskabsbestemmelser i fiskerisektoren med hensyn til

bevarelses- og kontrolforanstaltninger. Ordningen finder

anvendelse indtil udløbet af den fælles fiskeripolitik i 2002.

Som et særligt element i bestræbelserne på at tilpasse den spanske

fiskeriflåde til vilkårene i den fælles fiskeripolitik har

fællesskabet stillet 28,5 mill. ECU til rådighed som

førtiltrædelsesbistand med henblik på omstrukturering.

1. Almindelige bestemmelser (art. 154-155)

I art. 154 defineres anvendelsesområdet i forhold til Aktens øvrige

bestemmelser.

Art. 155 præciserer, at den fælles fiskeripolitik ikke finder

anvendelse på De kanariske Øer samt Ceuta og Melilla. Rådet vil

dog kunne vedtage visse foranstaltninger til fordel for disse

områder.

2. Adgang til farvande og ressourcer (art. 156-166)

I art 156-166 fastlægges de konkrete foranstaltninger for Spaniens

adgang til Fællesskabets farvande og ressourcer (art. 156-163), de

nuværende medlemsstaters adgang til Spaniens farvande og

ressourcer (art. 164) og Portugals adgang til Spaniens farvande og

ressourcer (art. 165).

Spanske fartøjer får fra tiltrædelsen adgang til områderne Vb-VIIIa,

b og d, dvs. farvande syd og vest for De britiske Øer med

undtagelse af den såkaldte »irske kasse«, dvs. farvandet omkring

Irland. Dette område åbnes først for spanske fartøjer fra 1996.

Kontrollen med de spanske fartøjers fiskeri i disse områder sikres

ved opstilling af

- en basisliste på 300 fartøjer, der har mulighed for at få

tilladelse til at fiske i de nævnte fællesskabsfarvande. Disse

fartøjer opregnes med deres tekniske karakteristika i bilag IX.

- en periodisk liste på 150 standardfartøjer, hvoraf 5 ikke må fiske

efter kulmule, omfattende det antal fartøjer, der må fiske

samtidigt i de navnte fællesskabsfarvande efter den i art. 158

stk. 2 nævnte underopdeling.

I tilfælde af, at et fartøj udgår af brug på grund af force majeure,

kan basislisten tilpasses inden tiltrædelsen på visse betingelser.

De fartøjer, som kan indgå som erstatning, opregnes i bilag X.

Antallet af fartøjer på den periodiske liste kan, jfr. art. 159,

forhøjes under hensyn til udviklingen i de samlede

fiskerimuligheder, der tildeles Spanien efter bestande undergivet

TAC (ordningen med samlet tilladt fangstmængde).

Der er i stk. 2 fastsat en særlig fornyelsesklausul, ifølge hvilken

fartøjer, der er opført på basislisten, kan udskiftes, efterhånden

som de tages ud af drift, med fartøjer af samme kategori og i

forholdet to til en i forhold til motorkraften. indtil basislisten

er bragt i overensstemmelse med fiskeriressourcerne. Bestemmelsen

gælder dog ikke, såfremt de nuværende medlemsstater forøger deres

fiskerikapacitet i området.

Der er i art. 16 fastsat specifikke bestemmelser vedrørende

specialiserede fiskeriaktiviteter (fiskeri efter sardiner,

ansjoser og tunfisk).

I art. 160 fastlægges Spaniens fangstkvoter for følgende arter, der

er undergivet TAC og kvoter: kulmule, havtaske, glashvarre,

jomfruhummer, lubbe og ansjos. Den for Spanien væsentlige

kulmulekvote er de første 3 år efter tiltrædelsen fastsat til

18.000 tons. Spanien er endvidere tildelt fangstkvoter for

følgende arter, der er undergivet TAC, men ikke kvoter:

blåhvilling (30.000 tons) og hestemakrel (31.000 tons).

Kommissionen forelægger i henhold til art. 162 inden den 31. december

1992 Rådet en rapport om situationen og perspektiverne for

fiskeriet i det udvidede Fællesskab. På grundlag heraf vedtager

Rådet inden den 31. december 1993 med kvalificeret flertal de

tilpasninger, der måtte vise sig nødvendige, herunder om Spanien

skal have adgang til fiskeri i nye områder. Disse tilpasninger

træder i givet fald i kraft den 1. januar 1996.

De konkrete kontrolforanstaltninger vil skulle vedtages i

interimsperioden, dvs. i perioden inden 1. januar 1986. Disse er

nævnt i bilag XI og vil blive baseret på de

kontrolforanstaltninger, der gælder i Fællesskabet for den

såkaldte Shetlandskasse.

De nuværende medlemsstaters adgang til Spaniens farvande og

ressourcer fastsættes i henhold til art. 164 årligt, første gang

inden tiltrædelsen.

Ordningen for Portugals adgang til Spaniens farvande og ressourcer er

aftalt bilateralt mellem Spanien og Portugal og er fastlagt efter

Spaniens adgang til Fællesskabets farvande og ressourcer. Denne

ordning finder dog kun anvendelse indtil 1996.

3. Eksterne ressourcer (art. 167-168)

Bestemmelserne i art. 167-168 fastlægger forbindelserne med

tredjelande.

Spanien trækker sig fra tiltrædelsen ud af de internationale

konventioner, som Fællesskabet allerede deltager i. Fællesskabet

indtræder i de øvrige konventioner, Spanien deltager i, i stedet

for Spanien.

De bilaterale aftaler, som Spanien har indgået med tredjelande,

forvaltes af Fællesskabet. Fællesskabet overtager disse aftaler så

hurtigt som muligt, idet de aftaler, der gælder ved tiltrædelsen,

dog opretholdes, indtil de overtages af Fællesskabet. Det er

hensigten i videst muligt omfang at søge at bevare Spaniens

fiskeri i tredjelandsfarvande.

Fællesskabet indleder ved tiltrædelsen forhandlinger med henblik på

at få Spanien omfattet af de fiskeriaftaler, Fællesskabet har

indgået med tredjelande. I denne forbindelse vil de nuværende

medlemsstaters fangstmuligheder ikke blive begrænset.

Den toldfrie import i Spanien af fiskeriprodukter fra

fællesforetagender (»joint ventures«), som Spanien har etableret

med tredjelande med henblik på fiskeri i disse landes farvande,

aftrappes gradvis over 7 år. Disse fællesforetagender er opregnet

i bilag XII.

4. Den fælles markedsordning (art. 169-172)

I art. 169-172 opregnes de konkrete overgangsforanstaltninger for

enkelte fiskeriprodukters integrering i den fælles markedsordning.

For sardiner vil der over 10 år ske en tilnærmelse af prisniveauet i

Spanien og i Fællesskabet for atlanterhavssardiner til

Fællesskabets prisniveau for middelhavssardiner på grundlag af

1984-priserne. Der indføres fra tiltrædelsen en udligningsordning

for sardinproducenter i det nuværende Fællesskab.

For ansjoser sker pristilnærmelsen over 5 år.

Der indføres for sardiner og ansjoser en overvågningsordning for

tilbagetagelsespriserne.

Visse følsomme arter på det spanske marked vil kunne omfattes af

Fællesskabets prisstøttemekanismer.

5. Ordning for samhandelen (art. 173-176)

Bestemmelserne i art 173-176 fastlægger principperne for samhandelen

med fiskeriprodukter mellem Fællesskabet og Spanien og mellem

Spanien og tredjelande.

Toldafviklingen mellem Fællesskabet og Spanien finder på begge sider

sted over 7 år, for sardinkonserves dog over 10 år.

Spanien anvender fra det 7. år efter tiltrædelsen fuldt ud den fælles

toldtarif over for tredjelande. Importen til Spanien af visse

fiskeriprodukter fra Fællesskabet vil i en periode på 7 år være

underkastet en importovervågningsordning (den såkaldte supplerende

mekanisme for samhandelen) baseret på den

importovervågningsordning, der finder anvendelse i

landbrugssektoren. De omfattede fiskearter er opregnet i bilag

XIII. Endvidere vil sardinkonserves fra Portugal være underkastet

overvågningsordningen.

Fællesskabet skal gradvis afvikle de nugældende kvantitative

restriktioner over for Spanien for tunfiskkonserves over 7 år og

for sardinkonserves over 10 år.

Spanien kan opretholde kvantitative restriktioner for visse

fiskeriprodukter fra tredjelande i 7 år. De pågældende

fiskeriprodukter og importkontingenter er opregnet i bilag XIV.

Portugal (art. 346-363)

Overgangsordningerne for Portugal svarer i det væsentlige til

overgangsordningerne for Spanien.

1. Almindelige bestemmelser (art. 346)

Art. 346 definerer anvendelsesområdet i forhold til aktens øvrige

bestemmelser.

2. Adgang til farvande og ressourcer (art. 347-353)

I art. 347-353 fastlægges de konkrete foranstaltninger for Portugals

adgang til Fællesskabets farvande og ressourcer (art. 347-349), de

nuværende medlemsstaters adgang til Portugals farvande og

ressourcer (art. 351) og Spaniens adgang til Portugals farvande og

ressourcer (art. 352).

Portugisiske fartøjer får adgang til at fiske blåhvilling og

hestemakrel i områderne Vb-VIIIa, b og d, på nær i den såkaldte

»irske kasse«. Portugisiske fiskere får først adgang til den irske

kasse fra 1996. Fangstkvoterne, antallet af fartøjer og de nærmere

regler vedrørende adgang og kontrol fastsættes årligt af Rådet

første gang inden tiltrædelsen. Desuden kan der gives adgang til

fiskeri efter arter, der ikke er undergivet TAC. Antallet af

fartøjer fastsættes af Rådet på grundlag af situationen for

portugisiske fiskeriaktiviteter i fællesskabsfarvande umiddelbart

forud for tiltrædelsen og på grundlag af nødvendigheden af at

sikre bevarelsen af bestandene samt under hensyntagen til de

begrænsninger, der gælder for de nuværende medlemsstaters fiskeri

efter lignende arter i portugisiske farvande. Ordningen for

Portugals adgang til Fællesskabets farvande og ressourcer finder

som i Spaniens tilfælde anvendelse indtil udløbet af den fælles

fiskeripolitik i 2002.

De nuværende medlemsstater får adgang til at fiske pelagiske arter,

undtagen tunfisk i portugisisk farvand (områderne IX og X).

Antallet af fartøjer fastsættes årligt af Rådet, første gang inden

tiltrædelsen, ud fra samme kriterier, som anvendes for Portugals

adgang til fiskeri efter arter, der ikke er undergivet TAC og

kvoter i fællesskabsfarvand.

Betingelserne for udøvelsen af specialiserede fiskeriaktiviteter

svarer til de betingelser, der er fastsat for Spanien.

De konkrete kontrolforanstaltninger vil på samme måde som for Spanien

skulle vedtages i interimsperioden.

På samme måde som for Spanien vil Rådet inden den 31. december 1993

på baggrund af en rapport, som Kommissionen forelægger inden den

31. december 1992, skulle træffe afgørelse om de tilpasninger af

ovennævnte ordning, herunder om Portugal skal have adgang til

fiskeri i nye områder. Disse tilpasninger træder i givet fald i

kraft den 1. januar 1996.

Ordningen for Spaniens adgang til Portugals farvande og ressourcer er

aftalt bilateralt mellem Spanien og Portugal og er fastlagt efter

samme principper som for Spaniens adgang til Fællesskabets

farvande og ressourcer. Denne ordning finder dog kun anvendelse

indtil 1996.

3. Eksterne ressourcer (art. 354-355)

Bestemmelserne i art. 354-355 fastlægger forbindelserne med

tredielande og svarer til de bestemmelser, der gælder for Spanien.

4. Den fælles markedsordning (art. 356-359)

I art. 356-359 opregnes de konkrete overgangsforanstaltninger for

enkelte fiskeriprodukters integrering i den fælles markedsordning.

Pristilnærmelsen for sardiner, udligningsordningen for

sardinproducenter i det nuværende Fællesskab og

overvågningsordningen for tilbagetagelsespriserne for sardiner

svarer til de for Spanien gældende overgangsforanstaltninger.

5. Ordning for samhandelen (art. 360-363)

Bestemmelserne i art 360-363 fastlægger principperne for samhandelen

med fiskeriprodukter mellem Fællesskabet og Portugal og mellem

Portugal og tredjelande.

Toldafviklingen sker som hovedregel over 6 år fra Fællesskabets side

og over 7 år fra Portugals side. For sardinkonserves sker

toldafviklingen over 10 år. For sardiner og konserverede tunfisk

og ansjoser sker toldafviklingen over 7 år.

Portugal anvender som Spanien fra det 7. år efter tiltrædelsen fuldt

ud den fælles toldtarif over for tredjelande.

Som i Spaniens tilfælde vil importen til Portugal af visse

fiskeriprodukter fra Fællesskabet være underkastet

importovervågningsordningen (den såkaldte supplerende mekanisme

for samhandelen). Disse produkter er opregnet i bilag XXVIII.

Der er fastsat årlige toldfrie kontingenter for import til

Fællesskabet af visse konservesprodukter, især sardinkonserves.

Portugal kan opretholde kvantitative restriktioner for visse

fiskeriprodukter fra tredielande i 7 år. De pågældende

fiskeriprodukter og importkontingenter er opregnet i bilag XXIX.

Kapitel 5

Forbindelserne udadtil

I dette afsnit fastlægges de overgangsforanstaltninger, der gælder

for Spaniens og Portugals indpasning i den fælles handelspolitik,

herunder i de handels-, associerings- og samarbejdsaftaler m.v.,

som EF har indgået med en lang række tredjelande. Størstedelen af

de konkrete overgangsforanstaltninger på disse områder følger af

de ovenfor beskrevne overgangsordninger for de to landes

indpasninger i især toldunionen og den fælles landbrugspolitik.

Spanien (art. 177-183)

1. Den fælles handelspolitik (art. 177-178)

I art. 177, stk. 1 fastslås, at Spanien over for tredjelande skal

opretholde de kvantitative importrestriktioner for varer, som

endnu ikke er liberaliserede i relation til EF (10). Spanien skal

i henhold til stk. 2 over for statshandelslande opretholde

kvantitative importrestriktioner for de varer, som endnu ikke er

blevet liberaliseret over for andre tredjelande. Med stk. 3 opnår

Spanien mulighed for indtil udgangen af 1991 at opretholde

kvantitative importrestriktioner i form af kontingenter over for

GATT-lande (medlemmer af Den almindelige overenskomst om Told og

Udenrigshandel), statshandelslande og Japan for en række varer

opregnet i bilag XV. Det forudsættes, at der over for GATT er

foretaget notifikation af de nævnte restriktioner. I stk. 4 er

fastlagt de nærmere betingelser for den gradvise forhøjelse af

kontingenterne. Med stk. 5 opnår Spanien mulighed for at

opretholde kvantitative importrestriktioner over for alle

tredjelande for de i bilag XVI anførte varer, som EF (10) endnu

ikke har liberaliseret over for denne landegruppe og for hvilke

Spanien kan anvende kvantitative restriktioner over for EF (10).

Kontingenternes størrelse og varighed er anført i bilaget. Af

hensyn til EF's GATT-forpligtelse præciseres i stk. 6, at Spanien

i nødvendigt omfang må udstrække

liberaliseringsforanstaltningerne over for tredjelande til de

statshandelslande, der er medlemmer af GATT.

Art. 178 vedrører Spaniens overtagelse af EF's generelle

præferencesystem for udviklingslandene (GSP). Spanien skal fra 1.

marts 1986 gradvis indføre dette system, idet der dog er opregnet

visse modifikationer med hensyn til udgangspunktet for

tilpasningerne.

2. Aftaler med tredjelande (art. 179-182)

Art. 179 fastsætter, at Spanien principielt anvender bestemmelserne i

præferenceaftalerne straks fra tiltrædelsen. Det vil dog være

nødvendigt med enkelte af de pågældende tredjelande at forhandle

en række konkrete overgangsforanstaltninger. Disse bestemmelser

vil blive fastsat i tillægsprotokoller til aftalerne med hver

enkelt af disse tredjelande. Protokollerne skal forhandles i

interimsperioden, d.v.s. i perioden fra traktatens underskrivelse

til dens ikrafttræden. I artiklen opregnes en række principper,

der skal iagttages ved forhandlingerne med de pågældende

tredielande. Disse principper tilsigter dels at etablere en

enhedsordning for Fællesskabets forhold til disse lande, dels at

sikre ens rettigheder og forpligtelser for alle medlemslande i

relation til disse lande.

Art. 180 regulerer det tilfælde, at der ikke i interimsperioden er

indgået de forudsete tillægsprotokoller med de pågældende

tredjelande. Dette vil i givet fald medføre, at medlemslandene

ikke har ens rettigheder og forpligtelser i relation til de

respektive tredjelande, og at Fællesskabet, som følge heraf, ikke

vil være i stand til anvende en enhedsordning for relationer til

disse lande. Det præciseres i artiklen, at Spanien under alle

omstændigheder fra tiltrædelsen indrømmer præferencelandene

mestbegunstigelsesbehandling.

I art. 181 opregnes de lande med hvilke Fællesskabet har indgået

aftaler, der omfattes af ovennævnte bestemmelser. Det fremgår

bl.a. heraf, at aftalen af 8. december 1984 mellem Fællesskabet og

staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (LOME III) falder ind

under dette system i modsætning til den anden AVS/EØF-konvention

fra 1979.

Det præciseres i art. 182, at Spanien fra tiltrædelsen skal udtræde

af aftalen mellem Spanien og EFTA-landene.

3. Tekstiler (art. 183)

Endelig fastslås i art. 183, at Spanien fra tiltrædelsen anvender

reglerne i det såkaldte »multifiber-arrangement« (MFA), som

Fællesskabet har tiltrådt under GATT og de bilaterale aftaler, som

Fællesskabet har indgået med en række tekstilproducerende lande

inden for rammerne af dette arrangement. I interimsperioden skal

Fællesskabet indgå tilpasningsprotokoller med de berørte

tredjelande for at indpasse Spanien i aftalerne, som bl.a.

fastsætter årlige kvoter og vækstprocenter for særligt følsomme

tekstilvarer, såvel for EF som helhed som for de enkelte EF-lande.

Såfremt tilpasningsprotokollerne ikke er afsluttet inden Spaniens

tiltrædelse, skal Fællesskabet selv træffe de fornødne

foranstaltninger med henblik på at undgå handelsforvridninger.

Portugal (art. 364-370)

Bestemmelserne er for Portugals vedkommende i det store hele

identiske med bestemmelserne vedrørende Spanien.

Dog er der visse forskelle i bilagene over tilladte kvantitative

restriktioner, som Portugal kan opretholde over for tredjelande.

En anden forskel består i, at Portugal, i modsætning til Spanien,

er medlem af EFTA, og derfor i henhold til art. 369 skal udtræde

af denne sammenslutning ved EF-tiltrædelsen.

Kapitel 6

Finansielle bestemmelser

På grund af den dårlige økonomiske situation i ansøgerlandene,

særligt i Portugal, har det ved udarbejdelsen af de finansielle

bestemmelser været hensigten bl.a. gennem tilvejebringelsen af

mulighed for fællesskabslån og ved en tilbageføringsmekanisme for

momsbidrag at sikre Portugal en vis kapitaltilførsel fra EF (jfr.

protokol nr. 21) samt at stille Spanien tilnærmelsesvis neutral

over for EF's budget.

Spanien (art. 184-188)

Art. 184 fastslår, at indbetalingen af de i Spanien opkrævede

elementer af Fællesskabets egne indtægter, d.v.s. toldindtægter,

landbrugsafgifter samt en andel af de spanske momsindtægter,

principielt finder sted som for de øvrige medlemslande. Det

præciseres, at Rådets afgørelse af 7. maj 1985, hvorved

besluttedes en forhøjelse af momsprocenten ved indbetaling af egne

indtægter i form af moms, skal finde anvendelse fra dennes

ikrafttræden.

Art. 185 indebærer, at landbrugsimportafgifter, der opkræves af

Spanien ved anvendelsen af den fælles landbrugspolitik og som

ligeledes omfatter de indtægter hidrørende dels fra alle

udligningsbeløb, der opkræves for indførsel, dels fra de faste

elementer, der anvendes i samhandelen mellem Spanien og de øvrige

medlemsstater og mellem Spanien og tredjelande fra tiltrædelsen

skal opføres på Fællesskaberne budget. Som en undtagelse anføres,

at dette for så vidt angår udligningsafgifter for frugt og

grøntsager, som indføres i Spanien, først vil gælde fra 1. januar

1990. Endelig præciseres, at disse indtægter ikke omfatter beløb,

der måtte blive opkrævet ved indførsel til De kanariske Øer og til

Ceuta og Melilla.

For så vidt angår told, jfr. art. 186, skal Spanien indtil udgangen

af 1992 indbetale provenuet som om Spanien i samhandlen med

tredjelande fra tiltrædelsen anvender satserne i den fælles

toldtarif og EF's toldpræferencer. Dog er der fastsat særlige

regler for så vidt angår tolden af olieholdige frø samt frugt og

grøntsager.

Art. 187 fastslår, at Spanien fra tiltrædelsen skal indbetale

momsbidrag i fuldt omfang. Beregning og kontrol af dette beløb

foretages, som om De kanariske Øer samt Ceuta og Melilla var fuldt

ud omfattet af 6. momsdirektiv om harmonisering af

beregningsgrundlaget for merværdiafgiftssystemet. Med henblik på

opfyldelsen af de i indledningen anførte mål for størrelsen af

Spaniens bidrag til det fælles budget tilbagefører EF efter den i

artiklen anførte skala en del af de således indbetalte

momsafgifter. Dette medfører, at Spanien først fra 1992 fuldt ud

indbetaler momsbidrag. Af hensyn til den særlige budgetordning for

Storbritannien præciseres, at den angivne rabatordning ikke finder

anvendelse på Spaniens andel af finansieringen heraf.

I art. 188 fastslås, at Spanien er berettiget til kompensation for

tilbagebetaling af de forskud, som Fællesskabets medlemsstater har

ydet inden den 1. januar 1986.

Portugal (art. 371-375)

Bestemmelserne for Portugal er i det store hele identiske med

reglerne for Spanien. Dog omfatter begrebet

landbrugsimportafgifter, jfr. art. 372, først fra begyndelsen af

2. etape de afgifter og andre beløb for varer, der er undergivet

den etapevise overgangsordning. Denne bestemmelse modsvarer

undtagelsen for frugt og grønt for Spaniens vedkommende.

Da Portugal har opnået en udsættelse med hensyn til indførelse af det

fælles merværdiafgiftssystem, vil landet skulle betale et

finansielt bidrag beregnet på grundlag af

bruttonationalindkomsten, jfr. art. 4, stk. 1-5 i afgørelsen af

21. april 1970. Tilbageførings-mekanismen, jfr. art. 374, er den

samme som den for Spanien beskrevne.

Kapitel 7

Andre bestemmelser

Portugal (art. 376-377)

Disse artikler omhandler visse undtagelsesbestemmelser, der kan finde

anvendelse på Azorerne og Madeira for så vidt angår

prisfastsættelse i stålvirksomheder og forbrugsafgifter på

tobaksvarer.

Afsnit IV

Andre bestemmelser (art. 378-380)

Art. 378 henviser til en opregning af en lang række retsakter i bilag

XXXII, der finder anvendelse i Spanien og Portugal på særlige

vilkår. Det drejer sig om adskillige teknisk prægede

detailbestemmelser, hvorom der er opnået enighed i

tiltrædelsesforhandlingerne, men som af praktiske grunde ikke er

blevet indføjet direkte i Akten.

Art. 379 indeholder en generel gensidig sikkerhedsklausul, der åbner

mulighed for indførelse af særlige beskyttelsesforanstaltninger.

Bestemmelsen skal finde anvendelse indtil udgangen af 1992, dvs.

indtil udløbet af hovedparten af overgangsforanstaltningerne. Hvor

disse undtagelsesvis er udskudt til 10 år, finder nærværende

bestemmelse ligeledes anvendelse i dette tidsrum. Artiklen

indeholder tidsfrister for Kommissionens fastsættelse af

nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, der jfr. stk. 3, kan

indebære afvigelser fra bestemmelserne i EØF-traktaten.

Art. 380 er en antidumpingklausul, ifølge hvilken medlemsstater kan

opnå Kommissionens bemyndigelse til at iværksætte

beskyttelsesforanstaltninger mod dumping mellem EF (10) og de nye

medlemsstater eller mellem disse indbyrdes.

Femte del

Bestemmelser om iværksættelse af Akten

Afsnit I

Indsættelse af institutionerne (art. 381-391)

For så vidt angår bemærkninger til bestemmelserne i dette afsnit om

indsættelse af institutionerne henvises til bemærkningerne ovenfor

vedrørende Akten, afsnit I om EF's institutioner.

Afsnit II

Anvendelse af institutionernes retsakter (art. 392-399)

Art. 392 svarer til art. 149 i TA-72 og art. 143 TA-79. Den

indebærer, at direktiver, henstillinger og beslutninger i henhold

til EØF-, EURATOM- og EKSF-traktaterne finder anvendelse på

Spanien og Portugal fra den 1. januar 1986, i det omfang disse

retsakter finder anvendelse på de nuværende medlemsstater.

Når forordningerne ikke er omtalt i art. 392, skyldes det, at

tidligere vedtagne og stadig gældende forordninger er omfattet af

Aktens art. 2. Forordninger er bindende i alle enkeltheder og

gælder umiddelbart i hver medlemsstat, jfr. EØF-traktatens art.

189.

Art. 393 bestemmer, at de i bilag XXXV opførte retsakters anvendelse

i Spanien og Portugal udsættes indtil det tidspunkt, som er

fastsat i den pågældende liste. En tilsvarende bestemmelse er

indeholdt i TA-79. Udsættelsen af anvendelsen af disse retsakter

har været nødvendig, henset til de betydelige administrative

vanskeligheder, som en anvendelse af retsakterne fra 1. januar

1986 ville indebære for de nye medlemslande.

Af tekniske/administrative grunde har det været nødvendigt i art. 394

at udsætte anvendelsen på de nye medlemsstater af

fællesskabsbestemmelserne om produktion og handel med

landbrugsprodukter og om samhandelen med visse forarbejdede

landbrugsprodukter indtil den 1. marts 1986. Det har af samme

årsager været nødvendigt at udsætte anvendelsen i de nuværende

medlemslande af de ændringer af teknisk karakter, som vil blive

foretaget i henhold til art. 396 i et antal retsakter på

landbrugsområdet, indtil den 1. marts 1986. Artiklen bestemmer

ligeledes, at samhandelen mellem de nye medlemsstater og de

nuværende medlemsstater på dette område vil følge den ordning, som

var gældende før tiltrædelsen, indtil den 28. februar 1986.

Art. 395 forpligter de nye medlemslande til i nødvendigt omfang fra

tiltrædelsen at overholde bestemmelserne i direktiver,

beslutninger og henstillinger, vedtaget i overensstemmelse med

EØF-, EURATOM- og EKSF-traktaterne. Bestemmelsen henviser til

bilag XXXVI, som indeholder en liste over de retsakter, hvis

iværksættelse er udskudt for et af de to lande.

Art. 396 fastlægger, som i de to tidligere tiltrædelsesakter, en

forenklet procedure for vedtagelse i EF's institutioner af en

række tekniske tilpasninger af institutionernes retsakter, som

skal foretages i interimsperioden med henblik på ikraftsættelse

fra tiltrædelsestidspunktet, og som ikke er indeholdt i Akten med

tilhørende bilag.

Disse tekniske tilpasninger, som er nødvendiggjort af de nye landes

tiltrædelse, omfatter i første række retsakter på

landbrugsområdet. Retsakterne vil, i henhold til denne

bestemmelse, blive vedtaget af henholdsvis Rådet eller

Kommissionen alt efter hvilken institution, som vedtog de

oprindelige retsakter. Rådet træffer i henhold til bestemmelsen

sine afgørelser med kvalificeret flertal.

Art. 397 fastslår, at alle retsakter vedtaget af

fællesskabsinstitutionerne før Spaniens og Portugals tiltrædelse

skal udfærdiges på spansk og portugisisk, og i denne udgave have

samme gyldighed, som retsakterne på de nuværende fællesskabssprog.

I henhold til art. 398 forpligtes Spanien og Portugal til inden 3

måneder efter tiltrædelsen at meddele Kommissionen eksisterende

konkurrencebegrænsende foranstaltninger på kul- og stålområdet,

som udøves af deres virksomheder ved tiltrædelsen.

Spanien og Portugal skal ligeledes inden tre måneder, i henhold til

art. 399, give Kommissionen meddelelse om de bestående nationale

bestemmelser vedrørende beskyttelse mod ioniseret stråling, jfr.

EURATOM-traktatens art. 33. Medlemsstaterne er i henhold til denne

bestemmelse i EURATOM-traktaten forpligtet til at vedtage de

fornødne gennemførelsesbestemmelser for at sikre overholdelsen af

de fælles grundlæggende beskyttelsesnormer.

Afsnit III

Afsluttende bestemmelser (art. 400-403)

Bestemmelserne i dette afsnit er analoge med tilsvarende bestemmelser

i TA-72 og TA-79.

Art. 400 fastslår således, at de til Akten knyttede 36 bilag og 25

protokoller udgør en integrerende del af Akten. Det betyder, at

bestemmelserne i disse bilag og protokoller kun kan ændres efter

samme betingelser, som er gældende for selve Akten, jfr. art. 6.

Art. 401, 402 og 403 vedrører fremsendelse til den spanske og den

portugisiske regering af bekræftede afskrifter af EKSF-, EØF- og

EURATOM-traktaterne samt af internationale aftaler deponeret i

Rådets generalsekretariat.

I lighed med bestemmelsen i art. 397 om den afledte fællesskabsret

fastslår art. 403, at de autoriserede versioner på spansk og

portugisisk af de grundlæggende traktater med senere ændringer og

tilføjelser, som er vedlagt Akten, har samme gyldighed som

versionerne heraf på de nuværende fællesskabssprog, jfr. i øvrigt

Traktatens art. 3. Spansk og portugisisk ligestilles igennem denne

bestemmelse med de øvrige EF-sprog.

Bilag og protokoller.

De til Akten knyttede 36 bilag og 25 protokoller er en integrerende

del af Akten og udgør således en del af det retlige grundlag for

Spaniens og Portugals tiltrædelse af EF.

De 36 bilag, som først og fremmest indeholder lister over retsakter,

varer og fartøjer m.v. er omtalt i forbindelse med gennemgangen af

Aktens enkelte artikler, som de er knyttet til. Følgende skal dog

fremhæves:

I bilag I opregnes de i art. 26 nævnte retsakter, som tilpasses med

virkning fra tiltrædelsen, som angivet i bilaget. Tilpasningerne

omfatter toldforskrifter, retsakter vedrørende etableringsret og

fri udveksling af tjenesteydelser, transport, økonomisk politik og

handelspolitik m.v. Bilaget er det mest omfattende af de til Akten

hørende bilag.

Bilag II indeholder den i art. 27 nævnte liste over de retsakter,

hvori tekniske tilpasninger som følge af Fællesskabets udvidelse

med Spanien og Portugal er nødvendige. Disse tekniske tilpasninger

forudses vedtaget inden tiltrædelsen i overensstemmelse med de

procedurer, hvorefter den grundlæggende retsakt er vedtaget. Det

er for de enkelte retsakter præciseret, hvilke tekniske ændringer

man har forudset vil være nødvendige som følge af tiltrædelsen.

Listen omfatter toldforskrifter, transportretsakter, retsakter om

økonomisk politik og handelspolitik m.v. I bilag XXXV er opført

den i art. 393 nævnte liste over retsakter, hvis anvendelse i både

Spanien og Portugal udsættes indtil det tidspunkt, som for hver

enkelt retsakt er fastsat i bilaget.

Bilag XXXVI indeholder den i art. 395 nævnte liste over retsakter,

hvis anvendelsestidspunkt udsættes for et af de to nye

medlemslande. Det bemærkes, at denne liste, bortset fra en enkelt

undtagelse, udelukkende vedrører udsættelse af

anvendelsestidspunktet for visse fællesskabsretsakter for så vidt

angår Portugal.

De enkelte protokoller, som indeholder en mere detaljeret og teknisk

gennemgang af overgangsbetingelserne på enkeltområder end

bestemmelserne i selve Akten, er som hovedregel knyttet til

bestemmelser i Akten, hvortil henvises.

Enkelte af disse protokoller er imidlertid ikke knyttet til

bestemmelser i selve Akten. Protokol nr. 1 vedrører Den europæiske

Investeringsbank (EIB) og omfatter de nødvendige tilpasninger af

protokollen vedrørende vedtægterne for EIB, som følger af

tiltrædelsen. I protokollen fastlægges bl.a. Spaniens og Portugals

andel af bankens tegnede kapital og reglerne for disse beløbs

indbetaling. Der er i bestemmelserne taget højde for beslutningen

den 11. juni 1985 om forøgelse af EIB's kapital.

I protokollerne nr. 13 og 22 er fastlagt enslydende regler for

udveksling med Spanien og Portugal af viden på

kerneenergiområdet. Der er ligeledes fastlagt regler for

udstedelse af licenser på handelsmæssige vilkår.

Slutakten og hertil knyttede erklæringer.

I Slutakten fra konferencen mellem de nuværende medlemslande og

Spanien og Portugal, som sammen med traktaten blev undertegnet den

12. juni 1985, er opregnet samtlige de tekster, der indgår i

traktatkomplekset.

Til Slutakten er der herudover knyttet 16 fælleserklæringer, som de

12 landes regeringsrepræsentanter og formanden for Rådet på dettes

vegne har tilsluttet sig ved underskriften på Slutakten.

Regeringsrepræsentanterne og Rådet har ligeledes taget 2 erklæringer

fra forbundsrepublikken Tysklands regering om henholdsvis

anvendelsen på Berlin af afgørelsen vedrørende tiltrædelse af EKSF

samt af traktaten vedrørende tiltrædelse af EØF og EURATOM og om

begrebet »statsborger« til efterretning. Disse erklæringers

indhold svarer til tilsvarende erklæringer, som var knyttet til

Slutakterne af 1972 og 1979.

Til Slutakten er herudover knyttet ni fælleserklæringer fra EF's

nuværende medlemslande og Spanien samt ni fælleserklæringer fra

EF's medlemslande og Portugal. Endelig har Fællesskabets

medlemslande fremsat syv ensidige erklæringer, mens Spanien og

Portugal hver har fremsat tre ensidige erklæringer.

I Slutakten tages desuden til efterretning, at der under

konferencerne med Spanien og Portugal er aftalt et arrangement for

information og konsultation i interimsperioden.

Officielle noter

Ingen