Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 120

Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov (Afskaffelse af livstidsstraffen)

Fremsat af Lenger (VS) Albrechtsen (VS) Anne Grete Holmsgård (VS) Elisabeth Bruun Olesen (VS) Tinning (VS)

den 21. januar 1986

Den fulde tekst

§ 1

I borgerlig straffelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 527 af 1. november

1981, som ændret senest ved lov nr. 573 af 19. december 1985,

foretages følgende ændringer:

1. I § 33, stk. 1, udgår ordene »på livstid eller«.

2. § 83, stk. 3, ophæves.

3. I § 98, stk. 1, § 99, stk. 1, § 111, § 180, § 183, stk. 2, og §

237 ændres »indtil på livstid« til: »indtil 16 år«.

4. I § 102, stk. 3, ændres »fængsel på livstid« til: »fængsel i

indtil 16 år«.

5. § 107, stk. 2, ophæves.

6. I § 112 indsættes efter »6 år« ordene: »og højst 16 år«.

7. I § 113, stk. 1, udgår ordene »eller under skærpende

omstændigheder på livstid«.

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Lovforslaget går ud på at afskaffe livstidsstraffen.

Som tidsubestemt straf indebærer livstidsstraffen, at den dømte ikke

ved, hvor lang tid han skal afsone, og han vil derfor være

underkastet afgørelser, som aldrig vil kunne sige sig fri for

usaglighed og vilkårlighed.

En resocialisering er umulig under vilkår, hvor den dømte ikke har en

forestående løsladelse at arbejde frem imod. Tværtimod vil en

tidsubestemt straf af en forventet længere varighed gøre det helt

umuligt for den pågældende nogen sinde at komme til at fungere i

samfundet igen. Dette forekommer så meget desto mere kritisabelt,

som en livstidsdom, jfr. straffelovens § 33, netop forudsætter,

at den pågældende er egnet til påvirkning gennem straf.

Selv om sanktionssystemet ikke i nævneværdigt omfang virker

resocialiserende, så er dette dog fortsat det erklærede formål.

Men hvis resocialisering overhovedet skal kunne tages alvorligt -

i det mindste teoretisk - må der eksistere en vis forudsigelighed

med hensyn til løsladelsen.

For eksempel varierer tidspunktet for prøveløsladelse efter en

livstidsdom fra 13 til 22 år. Afgørelsen træffes af den til enhver

tid siddende justitsminister og er således undergivet den

almindelige politiske debat. Dette indebærer en alvorlig risiko

for, at den til enhver tid siddende justitsminister lader sig

påvirke af forhold, som det netop ikke er meningen at lade

strafudmålingen påvirke af.

Livstidsstraf er hjemlet efter straffelovens §§ 98, 99, 102, stk. 3,

107, stk. 2, 111, 112, 113, 180, 183, stk. 2, og 237. Efter

forslagsstillernes opfattelse er livstidsstraffen i enhver

henseende uden mening.

Som generalpræventiv foranstaltning er afskrækkelsen maksimal

allerede tidligt i strafferammen, og den marginale afskrækkelse

ved at øge strafferammen fra 16 år til livstid er nul. Over for

affekthandlinger er generalpræventive foranstaltninger i forvejen

virkningsløse, og en lang række af de forbrydelser, som fører til

idømmelse af livstidsstraf, er netop affekthandlinger.

Som specialpræventiv foranstaltning er livstidsstraffen i bedste fald

virkningsløs, i værste fald negativ. Dertil kommer, at

prøveløsladelse af den livstidsstraffede er underlagt

påvirkningsmuligheder, som man normalt sætter en ære i at holde

uden for sanktionssystemet.

Ifølge lovforslaget foreslås livstidsstraffen fjernet og erstattet

med en tidsbestemt straf. Selv om forslagsstillerne generelt nærer

stor skepsis over for langvarige fængselsstraffe, er det af hensyn

til forslagets systematik foreslået at erstatte livstidsstraffen

med lovens næststrengeste straf, 16 års fængsel. Dette skyldes, at

lovforslaget handler om at afskaffe livstidsstraffen og ikke om

andet.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 165 fra

folketingsåret 1984-85 (se Folketingstidende 1984-85, tillæg A,

sp. 3067). Lovforslaget blev fremsat den 5. februar 1985 og var

til 1. behandling den 28. februar 1985 (Se Folketingstidende,

forhandlingerne, sp. 5412 og sp. 6938 ff.). Lovforslaget bortfaldt

imidlertid ved folketingsårets udløb. Genfremsættelsen skyldes, at

der ved 1. behandling viste sig en mulighed for at samle flertal

for lovforslaget, idet flere ordførere viste åbenhed over for en

nærmere drøftelse af forslaget.

Officielle noter

Ingen