Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 226

Forslag til Lov om ændring af lov om gymnasieskoler og studenterkursus (Ændring af gymnasiets struktur)

Fremsat af undervisningsministeren

den 19. marts 1986

Den fulde tekst

§ 1

I lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jfr. lovbekendtgørelse

nr. 510 af 3. oktober 1984 foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Undervisningen gives på to forskellige linjer, den sproglige og den

matematiske.«

2. § 2, stk. 2, ophæves.

3. § 4, stk. 1 og 2, affattes således:

»I gymnasieafdelingen gives der - med forskel efter de forskellige

linjer undervisning i religion, dansk, engelsk, tysk, fransk,

spansk, russisk, latin, græsk, oldtidskundskab, historie,

samfundsfag, geografi, biologi, fysik, kemi, matematik, idræt,

musik, billedkunst, filosofi, dramatik, film- og tv-kundskab,

informatik, teknikfag og erhvervsøkonomi. Der gives endvidere

eleverne uddannelses- og erhvervsorientering. Det enkelte fag er

enten fælles for alle elever på den valgte linje (obligatoriske

fag) eller tillige eller alene valgfag for den enkelte elev.

Valgfagene kan gives på 2 niveauer, højt niveau og mellemniveau.

Undervisningsministeren kan bestemme, at der skal gives

undervisning i yderligere fag.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold, omfang og

placering på den enkelte linje, om hvilke fag der er

obligatoriske, og hvilke fag der tillige eller alene er valgfag,

herunder på hvilket niveau fagene skal tilbydes, samt om

mindstekravene med hensyn til antal og sammensætning af valgfag

for den enkelte elev.«

4. § 14, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2. har fulgt undervisningen i tysk på 7.-9. klassetrin i grundskolen

eller på kursus, der forbereder til folkeskolens afgangsprøve i

faget, eller har modtaget undervisning i fransk i tilsvarende

omfang,».

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning for de gymnasieklasser, som påbegynder undervisningen i

august 1987 med henblik på dimission i 1990.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

I. Baggrunden for lovforslaget

Under folketingets forespørgselsdebat den 29. oktober 1985 om planer

for ændringer af gymnasiet vedtog folketinget et forslag til

motiveret dagsorden, hvorefter folketinget pålagde ministeren i

forbindelse med de bebudede ændringer i gymnasiet at fremsætte

forslag i folketinget inden udgangen af folketingssamlingen

1985-86 og forud for fremsættelsen at iværksætte en høring, der

bl.a. skulle inddrage elevers, læreres og aftageres vurderinger.

Forespørgselsdebatten er optrykt i Folketingstidende 1985-86,

Folketingets Forhandlinger (1. samling sp. 1160ff.)

Den 29. november 1985 udsendte undervisningsministeren et forslag til

justering af den gældende gymnasieordning i form af et udkast til

ny bekendtgørelse om gymnasiet til høring i følgende

organisationer, foreninger m.fl. dækkende bl.a. elev- og

lærerorganisationerne og aftagere både fra erhvervslivet og de

videregående uddannelser:

Amtsrådsforeningen i Danmark

Københavns magistrat

Frederiksberg kommune

Gymnasieskolernes Lærerforening

Gymnasieskolernes Rektorforening

Foreningen

af privatejede gymnasier, studenterkurser og hf-kurser

Gymnasieelevernes Landsorganisation

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Dansk Arbejdsgiverforening

Landsorganisatioen i Danmark

Industrirådet

Håndværksrådet

Landbrugsrådet

Rektorkollegiet

Rektorforsamlingen ved danske teknika.

Herudover har ministeriet modtaget udtalelser og tilkendegivelser

over forslaget fra en lang række institutioner, foreninger og

andre, herunder De Faglige Landsudvalg for de

Samfundsvidenskabelige og Sociale Uddannelser og for de

Naturvidenskabelige Uddannelser.

II. Forslag til ny gymnasiestruktur

A. Behovet for justering af den gældende gymnasieordning

Ifølge den gældende gymnasieordning gives undervisningen på en

sproglig og en matematisk linje, og hver linje er opdelt i 4

grene. På den sproglige linje er der følgende grene: nysproglig,

samfundssproglig, musiksproglig og klassisk-sproglig og på den

matematiske følgende grene: matematisk-fysisk,

matematisk-samfundsfaglig, musik-matematisk og naturfaglig. Hertil

komme en række særligt godkendte forsøgsgrene, f.eks.

fransksproglig, matematisk-kemisk og matematisk-engelsk.

Det nuværende linjeopdelte gymnasium blev indført ved gymnasieloven i

1958, medens grenstrukturen blev fastsat i en bekendtgørelse fra

1961.

Det karakteristiske ved den gældende grenstruktur er, at den enkelte

gren indeholder en række fag, der er specielle eller vægtet på en

særlig måde for den enkelte gren. Specialiseringen i de

forskellige grene finder sted efter 1. gymnasieklasse efter den

enkelte elevs eget ønske. Bortset fra visse begrænsede

valgmuligheder for den enkelte elev er det således karakteristisk

ved denne struktur, at fagrækken på den enkelte gren på forhånd er

fastlagt.

Eleverne kan således stort set kun vælge mellem på forhånd fastlagte

fagkombinationer og har ikke mulighed for selv at vælge andre

kombinationer af fag på højt niveau end de, der kan vælges på

gymnasiets grene. Den eksisterende grenstruktur med fastlagte

fagrækker gør det samtidig uhyre kompliceret at indføre nye fag i

takt med samfundsudviklingen, idet man i givet fald må indføre nye

fagsammensætninger.

Der er i dag kun mulighed for nye fagkombinationer eller for at

indføre nye fag, hvis noget sådant godkendes som forsøg. At der i

dag er et udtalt behov for andre fagkombinationer end de, der

følger af grenene, og for at indføre nye fag, afspejler sig

tydeligt i det voldsomt stigende pres på forsøgsområdet, som der

har været gennem de seneste år. Mængden af forsøgsansøgninger og

godkendte forsøg er steget kraftigt de seneste år med den risiko,

at studentereksamens ensartethed i niveau og kompetence kan

anfægtes af aftagerne.

Presset på forsøgsområdet viser netop, at der er behov for en

justering af den gældende gymnasieordning således, at det bliver

lettere at indføre nye fag eller fagkombinationer i gymnasiet

inden for de normale regler, dvs. uden at det er nødvendigt at gå

forsøgsvejen, og uden de problemer, der opstår i grenstrukturen

ved indførelse af nye fag eller fagkombinationer.

Hertil kommer yderligere, at erhvervslivet og de videregående

uddannelser har understreget betydningen af en kvalitativ

styrkelse af fremmedsprogene, således at alle elever opnår reel

kompetence i at læse, skrive og tale mindst to fremmedsprog.

Endelig er det nødvendigt i en periode med faldende elevtal og dermed

stigende antal mindre skoler at sikre, at de små skoler fortsat

kan give et tilstrækkeligt varieret uddannelsestilbud inden for

rimelige økonomiske rammer.

B. Forslag til ny gymnasieordning

Udgangspunktet for det hermed fremsatte forslag til justering af den

gældende gymnasieordning er fortsat gymnasielovens

formålsbestemmelse, hvorefter undervisningen i gymnasiet dels skal

være almendannende og dels studieforberedende. Forslaget bygger

endvidere på en fortsat opdeling af gymnasiet i en sproglig og en

matematisk linje.

Den væsentligste ændring er, at de eksisterende grene erstattes af

kombinationer af valgfag på to niveauer, som eleverne selv inden

for visse nærmere fastsatte rammer kan sammensætte.

Man har ligesom i den gældende lov fundet det rigtigst ikke i selve

loven at give bindende regler om de enkelte fag, således at en

tilpasning til skiftende tiders behov dermed lettes. Som det

fremgår af lovforslagets § 1, nr. 3 er der endvidere foreslået en

hjemmel til, at undervisningsministeren kan tilføje yderligere

fag.

De nærmere regler om fagenes indhold, omfang og placering på de to

linjer, herunder om hvilke fag der skal være obligatoriske, og

hvilke fag der skal være valgfag, vil således blive fastsat i en

bekendtgørelse. Der vil samtidig heri blive fastsat nærmere regler

med hensyn til elevernes valg af fag, herunder antallet og

sammensætning af valgfagene.

De nærmere regler vil i øvrigt blive fastsat i overensstemmelse med

følgende retningslinjer:

Det skal være muligt at tilbyde fagkombinationer svarende til

samtlige de grene, der findes i dag, herunder de mest udbredte

forsøgsgrene.

Forholdet mellem timer til obligatoriske fag (fællesfag) og valgfag

(grenfag) vil blive fastsat nogenlunde uændret, dog vil timerne

til de obligatoriske fag blive noget styrket.

De fleste fag vil få fastsat et ugentligt timetal på 3, 4 eller 5.

Entimesfag vil blive undgået, og man agter at søge gennemført en

årsnorm, således at der bliver mulighed for at samle fag med to

ugentlige timer i bestemte perioder.

Der vil blive stillet krav om, at alle elever skal vælge mindst to

fag på højt niveau. For at understrege de to linjers særlige

karakter vil der dog samtidig blive stillet krav om, at eleverne

på den sproglige linje skal vælge mindst et fremmedsprog på højt

niveau, og eleverne på den matematiske linje skal vælge enten

matematik eller et naturvidenskabeligt fag på højt niveau.

Herudover kan der stilles krav om, at bestemte fagområder vælges

på mindst mellemniveau, ligesom der vil blive mulighed for, at der

lokalt kan lægges visse bindinger på elevernes valg ud fra bl.a.

pædagogiske eller skematekniske hensyn, jfr. bemærkningerne

nedenfor til § 1, nr. 1, 2 og 3.

Fremmedsprogene vil blive styrket. Engelsk vil blive 1. fremmedsprog

for alle elever, og der vil indgå skriftligt arbejde i faget for

alle elever. For matematikere vil det 2. fremmedsprog normalt være

et fortsættersprog. Som noget nyt vil der blive mulighed for at

tilbyde fransk som fortsættersprog i stedet for tysk. Der henvises

herom nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Der vil blive fastsat nye regler om holdoprettelse, som bl.a. skal

sikre, at de små skoler får større mulighed for med uændret

økonomi at tilbyde og oprette hold i et tilstrækkeligt antal fag.

Med hensyn til fagenes indhold bemærkes, at det som følge af

justeringen vil være nødvendigt at tilpasse en del af fagene som

følge af et ændret timetal. Der er allerede nedsat udvalg, som

skal beskæftige sig med indholdet i fagene dansk, historie, fysik,

som vil få uændret timetal, og med de nye valgfag filosofi,

teknikfag og erhvervsøkonomi.

III. Økonomiske og administrative bestemmelser

Forslaget forventes ikke at ville medføre økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 2 og 3

I den foreslåede § 4, stk. 1, opregnes det samlede fagkompleks for

hele gymnasiet. Bestemmelsen svarer i sin opbygning til den

gældende lovs § 4, stk. 1. Fagrækken er stort set uændret, idet

den dog er justeret for så vidt angår de nye fag, der er kommet

til siden 1958. Der foreslås dog indført enkelte nye fag, nemlig

filosofi, teknikfag og erhvervsøkonomi. Disse fag vil blive

valgfag. Som nævnt under de almindelige bemærkninger indeholder

lovforslaget dog samtidig hjemmel til at indføre nye fag.

Bestemmelsen angiver endvidere rammerne for den nye

gymnasiestruktur, hvorefter eleverne skal undervises i en række

obligatoriske fag ligesom nu, men herudover selv kan vælge mellem

en række valgfag på to forskellige niveauer. Det er selvfølgelig

som hidtil ikke tanken, at der skal undervises i samtlige fag på

de to linjer, ligesom det ikke er meningen, at alle fagene skal

tilbydes ved alle gymnasieskoler. Det bemærkes i den forbindelse,

at der i henhold til § 3 i lov nr. 290 af 6. juni 1984 om

amtskommunernes overtagelse af visse statsskoler og -kurser m.v.

vil blive fastsat nærmere regler om minimumstilbuddet med hensyn

til valgfag på den enkelte skole. Reglerne vil blive søgt

udarbejdet i overensstemmelse med de principper, som udvalget

vedrørende det centrale pædagogiske tilsyn nåede frem til for så

vidt angår regler i henhold til den nævnte lovbestemmelse.

Det vil i de kommende regler blive forudsat, at skolerne skal

tilrettelægge deres undervisningstilbud med udgangspunkt i

elevernes ønsker om fagkombinationer. Eleverne vil dog ikke altid

kunne få opfyldt alle deres ønsker. Hensynet til elevernes

fordeling på hold, transportforhold og skolens skema eller

pædagogiske hensyn kan således medføre, at der må lægges visse

lokale bindinger på elevernes ønsker om fagkombinationer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Som anført under de almindelige bemærkninger vil der som noget nyt

blive mulighed for at tilbyde undervisning i faget fransk som

fortsættersprog som alternativ til faget tysk.

Oprettelse af dette fag forudsætter imidlertid, at der er et

tilstrækkeligt antal elever, som har de fornødne forkundskaber i

fransk.

Eleverne i folkeskolen har i dag kun mulighed for at vælge fransk i

10. klasse. Der er dog mulighed for at modtage undervisning i

fransk i ungdomsskolen for elever i 8. og 9. klasse, og denne

mulighed udnyttes i et vist omfang. Der har endvidere i ganske

enkelte tilfælde været godkendt forsøg, hvorefter elever i

folkeskolens 8. og 9. klasse har kunnet vælge undervisning i

fransk ved siden af undervisning i tysk.

Af en stikprøveundersøgelse vedrørende forældreønsker i forbindelse

med en eventuel ligestilling mellem fagene tysk og fransk på

7.-10. klassetrin, som undervisningsministeriet har foretaget ved

198 skoler fordelt på 85 repræsentativt udvalgte kommuner,

fremgår, at ca. 76 pct. i givet fald ville vælge tysk, medens ca.

24 pct. ville vælge fransk. Til sammenligning kan oplyses, at i

Sverige, hvor muligheden for at vælge mellem tysk og fransk er

indarbejdet gennem mange års praksis, vælger 30 pct. fransk og 70

pct. tysk. På denne baggrund må forhåndsinteressen for at kunne

vælge fransk i folkeskolen også her i landet siges at være ganske

god.

Når regeringen alligevel ikke allerede nu ønsker at søge

folkeskoleloven ændret med henblik på en ligestilling mellem de

nævnte fag, hænger det dels sammen med de økonomiske konsekvenser

af en sådan ændring og dels sammen med usikkerheden omkring

spørgsmålet, om der er et tilstrækkeligt antal kvalificerede

lærere i folkeskolen til at varetage undervisningen i fransk.

Man har derfor i stedet valgt indtil videre at afprøve en

ligestilling mellem de nævnte fag som frivillige lokale ordninger.

Undervisningsministeriet agter som følge heraf at opfordre

interesserede kommuner til at være med i et frivilligt forsøg,

hvorefter fransk tilbydes på 7.-10. klassetrin som alternativt

tilbudsfag til tysk med henblik på mulighed for at kunne aflægge

afgangsprøve i faget.

Undervisningsministeriet vil udarbejde en nærmere beskrivelse af

ordningen indeholdende bl.a. en formålsbeskrivelse samt prøvekrav

for faget.

På baggrund af den forhåndsinteresse, som den ovennævnte

stikprøveundersøgelse har afdækket, regner man med, at der i løbet

af nogle år vil være et tilstrækkeligt antal elever med de

fornødne forkundskaber i fransk, således at undervisningen i

fransk som fortsættersprog i gymnasiet vil kunne etableres.

Det bemærkes i øvrigt,at det vil være en forudsætning for

gennemførelse af de nævnte forsøg i folkeskolen, at der er

sikkerhed for, at de elever, som vælger fransk, og som ønsker at

blive optaget i gymnasiet, også får mulighed for at modtage

undervisning i fransk som fortsættersprog i gymnasiet. Forsøget

forudsætter således et nærmere samarbejde med gymnasierne og

mellem de enkelte folkeskoler i et område med henblik på at sikre

et tilstrækkeligt potentielt elevgrundlag for gymnasiets

undervisning i fransk som fortsættersprog.

Forsøget indebærer imidlertid, at de elever, som vælger fransk og som

forlader folkeskolen efter 9. klasse, ikke har modtaget

undervisning i tysk.

Det er derfor nødvendigt at ændre de gældende adgangsbetingelser til

gymnasiet, hvorefter det bl.a. er en betingelse, at eleven har

modtaget undervisning i tysk på 7.-9. klassetrin. Denne

adgangsbetingelse foreslås derfor ændret således, at forkundskaber

i fransk sidestilles med forkundskaber i tysk.

Det bemærkes i øvrigt, at der allerede i dag er en del indvandrere,

som søger optagelse i gymnasiet, som har de fornødne forkundskaber

i fransk, men som til gengæld ikke umiddelbart opfylder de

gældende adgangsbetingelser med hensyn til forkundskaber i tysk.

Det må forventes, at antallet af denne gruppe elever vil stige i

de kommende år. Undervisningsministeriet har hidtil i disse

særlige tilfælde dispenseret fra de gældende adgangsbetingelser,

såldes at man ikke stiller krav om forkundskaber i tysk ved

indgangen til gymnasiet, for så vidt der var tale om optagelse på

den matematiske linje, men i stedet forudsætter at eleven i løbet

af gymnasietiden erhverver sig de fornødne kundskaber i tysk.

Med den foreslåede ændring vil også denne elevgruppe - som forventes

at vokse i de kommende år uden videre kunne optages i gymnasiet.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. § 2, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Undervisningen gives på to forskellige linjer, den sproglige og den

matematiske.«

2. § 2, stk. 2, ophæves.

--/

§ 2. Gymnasieafdelingen giver i tilslutning til grundskolens 9. klassetrin gennem 3 etårige klasser en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier og slutter med en prøve (studentereksamen). Undervisningen skal kunne gives på delvis forskellige linjer, som benævnes efter de undervisningsfag, der giver hver enkelt linje dens særpræg.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om linjedelingen.

/--

3. § 4, stk. 1 og 2, affattes således:

»I gymnasieafdelingen gives der - med forskel efter de forskellige

linjer undervisning i religion, dansk, engelsk, tysk, fransk,

spansk, russisk, latin, græsk, oldtidskundskab, historie,

samfundsfag, geografi, biologi, fysik, kemi, matematik, idræt,

musik, billedkunst, filosofi, dramatik, film- og tv-kundskab,

informatik, teknikfag og erhvervsøkonomi. Der gives endvidere

eleverne uddannelses- og erhvervsorientering. Det enkelte fag er

enten fælles for alle elever på den valgte linje (obligatoriske

fag) eller tillige eller alene valgfag for den enkelte elev.

Valgfagene kan gives på 2 niveauer, højt niveau og mellemniveau.

Undervisningsministeren kan bestemme, at der skal gives

undervisning i yderligere fag.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold, omfang og

placering på den enkelte linje, om hvilke fag der er

obligatoriske, og hvilke fag der tillige eller alene er valgfag,

herunder på hvilket niveau fagene skal tilbydes, samt om

mindstekravene med hensyn til antal og sammensætning af valgfag

for den enkelte elev.«

--/

§ 4. I gymnasieafdelingen skal der - med forskel efter de forskellig linjer - gives undervisning i religion, dansk med norsk og svensk, engelsk, tysk, fransk, latin, græsk, oltidskundskab, historie, geografi, biologi, fysik og kemi, matematik, idræt og musik. Endvidere gives der eleverne uddannelses- og erhvervsorientering.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om de enkelte fags indhold, omfang og placering på de forskellige linjer, ligesom der efter nærmere af ministeren fastsatte regler skal kunne gives undervisning i andre fag.

/--

4. § 14, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2. har fulgt undervisningen i tysk på 7.-9. klassetrin i grundskolen

eller på kursus, der forbereder til folkeskolens afgangsprøve i

faget, eller har modtaget undervisning i fransk i tilsvarende

omfang,».

--/

§ 14. Optagelse i 1. gymnasieklasse er betinget af, at eleven 1. har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, 2. har fulgt undervisningen i tysk på 7.-9. klassetrin i grundskolen eller på kursus, der forbereder til folkeskolens afgangsprøve i faget, 3. efter den hidtidige skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen i gymnasiet på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid, 4. har aflagt den skriftlige del af folkeskolens afgangsprøve i dansk og i regning/ matematik med tilfredsstillende resultat og 5. har aflagt den mundtlige del af folkeskolens afgangsprøve i dansk samt for elever, der søger optagelse på sproglig linje, i engelsk og tysk, og for elever, der søger optagelse på matematisk linje, i fysik/ kemi. En elev, der efter de regler, der fastsættes i henhold til stk. 3, kun kan optages efter optagelsesprøve, skal ved de nævnte prøver have opnået et tilfredsstillende resultat, og resultatet indgår i grundlaget for afgørelsen af, om eleven kan optages.

Officielle noter

Ingen