Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 208

Forslag til Lov om ret til frihed til uddannelse

Fremsat af Holger K. Nielsen (SF) Aage Frandsen (SF) Birgitte Husmark (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Ejner Larsen (SF) Jes Lunde (SF) Rahbæk Møller (SF) Stillinger (SF) Ebba Strange (SF)

den 10. februar 1988

Den fulde tekst

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at sikre lønmodtagere og arbejdsløse reelle

muligheder for at deltage i voksenundervisning i arbejdstiden med

henblik på

1) at øge den enkeltes selvtillid og kvalifikationer,

2) udvide demokratiet, herunder arbejdspladsdemokratiet,

3) at forstærke deltagernes muligheder for i fællesskab at forstå og

ændre deres livsvilkår og

4) at udjævne uddannelseskløften.

Kapitel 2

Deltagerkreds

§ 2. Lønmodtagere med et forudgående tilhørsforhold til

arbejdsmarkedet svarende til 5 års ATP-indbetalinger har ret til

frihed fra arbejde til deltagelse i voksenundervisning.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsnævnet regler for indregning af fuldtidsforsikredes

arbejdsløshedsperioder.

Stk. 3. Gennem kollektive aftaler kan friheden til uddannelse gøres

betinget af en forudgående tilknytning til arbejdspladsen på

højst 6 måneder.

§ 3. Arbejdsløse kan efter et samlet forudgående tilhørsforhold til

arbejdsmarkedet på 5 år efter eget ønske deltage i

voksenuddannelse.

Stk. 2. Landsarbejdsnævnet fastsætter nærmere regler herfor. Under

deltagelse i uddannelsesforløbet står den pågældende ikke til

rådighed for arbejdsmarkedet.

Kapitel 3

Fremgangsmåde for opnåelse af uddannelsesfrihed

§ 4. Ved ønske om frihed til uddannelse retter den ansatte

henvendelse til arbejdsgiveren og angiver perioden, i hvilken

friheden ønskes.

Stk. 2. Arbejdsgiveren kan udsætte den ansattes påbegyndelse af

frihedsperioden. Ved frihed af 5 dages varighed eller derunder

kan påbegyndelsen af frihedsperioden udsættes med højst 1 måned

fra varslingstidspunktet. Ved frihed af over 5 dages varighed kan

påbegyndelsen udsættes højst 2 måneder fra varslingstidspunktet.

Stk. 3. I tilfælde, hvor frihed til uddannelse indebærer særlige

vanskeligheder for virksomhedens eller institutionens

arbejdsgang, kan påbegyndelsen udsættes yderligere efter aftale

mellem arbejdsgiveren og den ansattes faglige organisation.

Stk. 4. I tilfælde, hvor ikke alle anmodninger om frihed til

uddannelse kan imødekommes samtidig under henvisning til stk. 3,

skal ansatte med kortest uddannelse først have frihed, dernæst

ansatte med ubekvemme arbejdstider.

Kapitel 4

Rettigheder og pligter m.v. under uddannelsesfrihed

§ 5. Ansatte har ret til at vende tilbage til samme arbejde efter

uddannelsesfriheden.

Stk. 2. Den ansatte har ret til at vende tilbage til sit arbejde før

udløbet af den meddelte orlovsperiode. Meddelelse herom skal

indgives til arbejdsgiveren med mindst 1 måneds varsel.

§ 6. Frihed til uddannelse betragtes som orlov. De sociale ordninger

og andre rettigheder videreføres og opretholdes, som hvis den

ansatte ikke havde haft frihed til uddannelse.

§ 7. Gennem kollektive aftaler fastsættes regler for ansættelse af

ny arbejdskraft eller undladelse af afskedigelser som følge af

ansattes anvendelse af frihed til uddannelse.

§ 8. En arbejdsgiver må ikke afskedige en ansat, fordi denne har

fremsat krav om udnyttelse af retten til frihed til uddannelse

eller har udnyttet denne frihed.

§ 9. Lovens bestemmelser kan ikke fraviges til ugunst for

lønmodtageren.

Kapitel 5

Tvister

§ 10. Tvister vedrørende bestemmelserne i § 2 og §§ 4-9 afgøres ved

normal fagretlig behandling.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 11. Loven træder i kraft den 1. april 1988.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Viden er magt.

Demokratiet må til stadighed læres og prøves. Forslagene om betalt

frihed til uddannelse giver tid og betaling, så især

korttidsuddannede får reelle muligheder for at kunne uddanne sig.

Den viden og handlekraft, som følger af deltagelse i

undervisning, vil være til gavn for den enkelte deltager, men

også for helheden. Lønmodtagere og arbejdsløse vil gennem nye

kundskaber og mere almen viden kunne deltage med større styrke i

demokratiet. Dermed vil demokratiet blive udvidet både når det

drejer sig om stærkere brugerindflydelse og borgerdeltagelse i

(lokal)politiske forhold, og når det drejer sig om de ansattes

muligheder for indflydelse i virksomhederne.

Lovforslagene om betalt frihed til uddannelse og ret til frihed til

uddannelse sigter mod at give lønmodtagere og arbejdsløse

muligheder for at udvikle uddannelsestilbud, som kan løfte

arbejdspladsdemokratiet. Sammen med lønmodtagerkapital forvaltet

af de ansatte i virksomhederne - altså økonomisk demokrati - vil

BFU kunne sætte fart i den proces, som fører til, at de ansatte

selv kommer til at lede virksomhederne. Dermed bliver BFU et

vigtigt element i opbygningen af selvforvaltning i virksomhederne

i samfundet som helhed.

Viden er magt. Ved, at de korttidsuddannede selv skaffer sig mere

almen viden og flere kundskaber, deles magten, og demokratiet

udvides. Betalt frihed til uddannelse vil gøre uddannelseskløften

mindre.

Danmarks udfordringer

Danmark står over for en stor udfordring, når det gælder om at

bevare og udbygge velfærden.

Virksomhederne er tvunget til omstilling og fornyelse, når det

gælder om at bevare konkurrenceevnen på verdensmarkedsvilkår. Og

virksomhederne står over for store udfordringer, når det gælder

om at tage hensyn til arbejdsmiljø, ydre miljø og

ressourceforbrug.

Disse forandringer kræver ny ledelse og organisation, ny teknologi

samt udvidede kvalifikationer hos de ansatte.

Hvis danske virksomheder skal kunne leve op til disse udfordringer,

er det helt nødvendigt, at de ansatte deltager i gennemførelsen

af de nødvendige forandringer. Forslagene om betalt frihed til

uddannelse sigter på at give lønmodtagere og arbejdsløse bedre

muligheder for at skaffe sig især almene forudsætninger for at

deltage i denne proces.

SF vil følge lovforslagene om betalt frihed til uddannelse op med

forslag om en kraftig udvidelse af arbejdsmarkedsuddannelserne,

så lønmodtagere og arbejdsløse også får mulighed for at efter- og

videreuddanne sig inden for de erhvervskompetencegivende

uddannelser.

Uddannelsesskævhederne

Det skønnes, at der i dag er omkring 800.000 lønmodtagere og

arbejdsløse, som alene har 7 års skolegang, og omkring 1,2 mio.

med under 12 års kompetencegivende uddannelse.

Uddannelsesressourcerne er skævt fordelt. F.eks. koster det over

600.000 kr. at uddanne en læge eller en civilingeniør. En præst

koster 300.000 kr. og en folkeskolelærer godt 100.000 kr. I

gennemsnit ofres der omkring 10.000 kr. i kursusudgifter pr.

deltager på specialarbejderkurserne.

Især de korttidsuddannede har høj arbejdsløshedsprocent, lav løn og

ofte de ringeste muligheder for at deltage i udøvelsen af

demokrati på alle samfundsområder. Når både virksomheder og det

offentlige afsætter penge til at efter- og videreuddanne

medarbejdere, er det typiske, at medarbejdere med en i forvejen

lang uddannelse får en uforholdsmæssig stor andel af de afsatte

ressourcer. Når topfunktionæren får 30 timers efteruddannelse,

får den ikkefaglærte 1 time.

Der er således ikke i dag indbygget mekanismer i det offentlige

eller arbejdspladsfinansierede uddannelsessystem, som mindsker

uddannelseskløften. Tværtimod. Kun lovgivning kan rette op på den

skævhed.

ILO-konventionen

Konvention nr. 140 og henstilling nr. 148 om betalt frihed til

uddannelse fra ILO - Den Internationale Arbejdsorganisation - har

både Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark

stemt for vedtagelsen af den 24. juni 1974. I konventionen tales

bl.a. om, at der skal ydes »betalt frihed til uddannelse med

henblik på: a) oplæring på ethvert niveau, b) almen, social eller

samfundsrettet uddannelse, c) uddannelse i

fagforeningsvirksomhed.« De foreliggende lovforslag kan således

ses som en dansk udfyldning af ILO-konvention nr. 140 fra 1974.

Det skal i denne forbindelse anføres, at der er gennemført

BFU-ordninger i adskillige andre vesteuropæiske lande, bl.a.

Frankrig, Italien, Vesttyskland, Sverige og Holland.

Undervisningens tilrettelæggelse

Undervisningen skal tilrettelægges ud fra deltagernes

forudsætninger, erfaringer og ønsker. I øvrigt sikrer forslagene

om ret til frihed til uddannelse to vigtige ting: For det første,

at lønmodtagerne får endnu en frihedsrettighed, nemlig retten til

at vælge uddannelse, uden at arbejdsgiveren kan blande sig i

dette, idet lovforslaget om ret til frihed til uddannelse

samtidig sikrer, at lønmodtageren kan vende tilbage til

arbejdspladsen efter endt uddannelse. For det andet sikrer

lovforslagene om betalt frihed til uddannelse, at lønmodtageren

frit kan vælge mellem en enorm mængde af vidt forskellige

uddannelsestilbud.

Imidlertid vil det være nødvendigt bl.a. inden for

enkeltfagskurserne at eksperimentere med undervisningens form og

indhold, så førnævnte hensyn bliver taget. Det vil samtidig være

vigtigt at styrke den voksenpædagogiske forskning. Eksamen må

også tilrettelægges således, at den passer til den valgte

undervisningstilrettelæggelse.

Oplysningsforbund, daghøjskoler og folkehøjskoler har delvise

erfaringer med de voksne korttidsuddannede, som står mest

fremmede over for videreuddannelse. Her vil det være nødvendigt

at sætte en udvikling i gang. (Specialarbejderforbundet er så

småt begyndt at give tilskud, hvis dets medlemmer ønsker at gå på

kursus på de folkehøjskoler, som forbundet har samarbejdsaftale

med). Disse udbydere af undervisningen vil have en helt naturlig

interesse i lokalt at tage kontakt med brugerne og deres

organisationer for at udvikle kurser, der i særlig grad

tilgodeser deltagernes behov.

De kollektive kurser har den styrke, at det er arrangøren selv, der

fastlægger undervisningens form, indhold og målsætning og tillige

ansætter læreren. Her vil der om ønsket være mulighed for at

finde lærere fra egne rækker. Således ligger de kollektive kurser

i forlængelse af de stærkeste traditioner inden for dansk

folkeoplysning.

Det må ved følgelovgivning sikres, at der er børnepasningsmuligheder

for deltagerne.

Nogle danske erfaringer

AOF har i efteråret 1987 udsendt en rapport, »Betalt frihed til

uddannelse - hvorfor, hvordan?», hvori en række BFU-forsøg

finansieret af LO's forretningsudvalg evalueres.

Af rapporten fremgår bl.a., at »motivationen til at tilmelde sig

undervisning ofte er afhængig af, om man kan gå sammen med

arbejdskammerater, om man kan tilmelde sig »samlet«, om man har

haft personlig kontakt til opsøgerne og/eller

tillidsrepræsentanterne . . . Opsøgerne skal være (aner)kendte

personer i forhold til målgruppem . . . Opslag eller

tilmeldingslister er altså generelt ikke nok . . .

Virksomhedsbesøg og andre ekskursioner fremhæves af flere

deltagere som nogle af de mest lærerige og spændende oplevelser .

. . Deltagerne lægger stor vægt på, at de følger undervisningen

sammen med arbejdskammeraterne . . . Undervisningen skal baseres

på samtalen . . . Ligeværdighed bliver nøgleordet i

undervisningsformen . . . Følelser, oplevelser og engagement skal

være omdrejningspunkter i undervisningsindholdet. Undervisningen

skal kunne anvendes til at erkende og udvide muligheder i

deltagernes hele livssituation'.

Beskæftigelseseffekten

Der er i dag omkring 250.000 arbejdsløse. Det skønnes, at forslaget

har en beskæftigelseseffekt på 50 pct. Således vil 10.000

helårsdeltagere blive erstattet af 5.000 arbejdsløse, som får

arbejde.

De to lovforslag om betalt frihed til uddannelse sigter også på at

give arbejdsløse bedre uddannelsesmuligheder uden dog at

fastholde nogen i arbejdsløshed. Men indtil nu er der hverken

gennemført et systemskifte eller tilrettelagt en økonomisk

politik på lønmodtagernes betingelser, som afskaffer

arbejdsløsheden. Derfor må arbejdsløse have mulighed for at

foretage sig noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre

mennesker frem for at blive bundet til isolation.

Tidligere forslag

SF har tre gange tidligere fremsat beslutningsforslag om betalt

frihed til uddannelse i arbejdstiden (se Folketingstidende

1981-82, forhandlingerne sp. 2324 og 4365 og tillæg A sp. 3153,

Folketingstidende 1982-83, forhandlingerne sp. 8946 og 10565 og

tillæg A sp. 3769, og Folketingstidende 1983-84 (2. samling),

forhandlingerne sp. 2736 og 4524 og tillæg A sp. 3887). Hver gang

har der været tale om forslag, som både har rummet retten til

frihed og løngodtgørelse.

De foreliggende forslag er todelte. Denne form er valgt for at skabe

klarhed. Samtidig bygger især forslaget om ret til frihed til

uddannelse på Socialdemokratiets lovforslag L 124, fremsat den

18. januar 1985 (se Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne

sp. 6057 og 7670 og tillæg A sp. 3555). SF finder, at det

socialdemokratiske forslag, der giver lønmodtagere flere

frihedsrettigheder, var et udmærket forslag, hvorfor store dele

uændret er indarbejdet i de foreliggende forslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det er et formål med dette lovforslag, at lønmodtagere skal kunne

opnå frihed til uddannelse uafhængigt af arbejdsgiverens syn på

nytten af den pågældende uddannelse. Med loven i hånden kan

lønmodtagerne frigøre sig fra det forhold, at arbejdsgiverne i

dag kan afgøre, i hvilket omfang og i hvilke uddannelsesforløb

lønmodtagerne kan deltage.

Til § 2

Til stk. 1

Det må bl.a. gennem finanslovbevillinger sikres, at der er midler

til løngodtgørelse på arbejdsmarkedsuddannelserne og aflønning af

voksenlærlinge svarende til det omfang, som ønskes for

udbygningen af den erhvervsrettede efter- og videreuddannelse for

voksne. I mange tilfælde yder arbejdsgiveren løn under den

ansattes deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne. Denne mulighed

skal fortsat bestå. Erhvervsuddannelserne og

arbejdsmarkedsuddannelserne skal udbygges, så kapaciteten svarer

til behovet for uddannelsespladser.

Ud over ovennævnte uddannelser vil undervisningen bl.a. kunne

omfatte følgende: Deltagelse i undervisning tilrettelagt af

folkelige organisationer og foreninger samt politiske og faglige

organisationer, hvilken ofte vil være af kortere varighed.

Desuden vil BFU (betalt frihed til uddannelse) kunne bruges til

deltagelse i undervisning på daghøjskoler, forberedelseskurser,

højskoler og kollektive kurser samt til studie- og

erhvervskompetencegivende uddannelser, der ofte vil være af

længere varighed.

På baggrund af ATP-registreringen afgrænses personkredsen, der kan

omfattes af frihed til uddannelse.

Ved at bruge eksisterende ordninger vil administrationen af loven om

frihed til uddannelse blive enkel.

De 5 års ATP-indbetalinger og udregning af arbejdsløshedsperioder

knyttes til det tidsrum, hvori den enkelte lønmodtager har været

på eller til rådighed for arbejdsmarkedet, uafhængigt af den

daglige arbejdstid.

Til stk. 2

Arbejdsministeren fastsætter efter drøftelse med Landsarbejdsnævnet

regler for indregning af fuldtidsforsikredes

arbejdsløshedsperioder, således at arbejdsløshedsperioder indgår

med samme vægt med hensyn til ret til frihed til uddannelse som

tilsvarende beskæftigelsesprioder.

Til § 3

Arbejdsløses muligheder for deltagelse i undervisning i henhold til

BFU-lovgivningen skal fastlægges endeligt i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløse

skal kunne deltage i samme undervisning som beskæftigede, der

benytter deres frihedsret med eller uden lønkompensation, uden at

den arbejdsløse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og

samtidig med, at den arbejdsløse fortsat oppebærer sin

understøttelse. Deltaglse skal fortsat betragtes som en »død«

periode i forhold til tidsbestemmelsesregler i

arbejdsløshedslovgivningen.

Unge, der tidligt er kommet ud på arbejdsmarkedet, vil have mulighed

for at benytte tilbudet om frihed til uddannelse i

ungdomsperioden, men for at undgå ulige økonomiske vilkår i

forhold til unge, som modtager statens uddannelsesstøtte, skal

der fastsættes en maksimal grænse på 3 år for, hvor længe en

arbejdsløs kan modtage arbejdsløshedsunderstøttelse, mens

vedkommende anvender uddannelsesretten.

Til § 4

Lønmodtageren retter henvendelse til arbejdsgiveren og angiver, i

hvilken periode frihed til uddannelse ønskes. Denne henvendelse

skal ved kortere kurser af en varighed på 5 arbejdsdage eller

mindre ske senest 1 måned før uddannelsesfrihed ønskes. For

kurser og uddannelser af en varighed på mere end 5 arbejdsdage

skal ønske om påbegyndelse af frihed til uddannelse ske senest 2

måneder før uddannelsen påbegyndes.

Til stk. 4

Kun undtagelsesvis kan der foregå prioritering mellem en virksomheds

ansatte. Ansøgninger om uddannelsesfrihed afgøres konkret.

Førsteprioritet har deltagere med den korteste

uddannelsesbaggrund. Står ansøgere lige med hensyn til varigheden

af deres uddannelse, vil personer med en ikkekompetencegivende

uddannelse have fortrinsret frem for personer med en ajourført

studie- og erhvervskompetencegivende uddannelsesbaggrund. Ved

yderligere prioritering skal der tages hensyn til personer med de

mest ubekvemme arbejdstider og dem, der ved et samlet skøn har

svært ved at deltage i uddannelsesorlov.

Prioriteringen efter ovennævnte retningslinjer foregår i

virksomhedens eller institutionens samarbejdsudvalg. Hvis et

sådant ikke eksisterer, da i et samarbejde mellem ledelsen og

tillidsrepræsentanten.

Til § 5

Såfremt det arbejde, som uddannelsesdeltagerne tidligere havde, er

ændret eller fjernet, skal den pågældende have mulighed for at

vende tilbage til samme arbejdsplads og sikres et tilsvarende

arbejde.

Til § 6

Med sociale ordninger og andre rettigheder menes anciennitet,

opsigelsesvarsler og tidligere erhvervede rettigheder på

arbejdspladsen. Den pågældende må ikke stilles ringere, når

vedkommende vender tilbage til sin arbejdsplads, end tilfældet

var, da uddannelsesorloven blev påbegyndt.

Til § 8

Lønmodtageren skal have fuld tryghed til at benytte sin

uddannelsesfrihed inden for rammerne af denne lov. Ligeledes må

det ikke være forbundet med utryghed at tilkendegive ønske om at

benytte retten til frihed til uddannelse.

Afskediges en ansat i strid med denne regel, skal arbejdsgiveren

betale en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til

lønmodtagerens ansættelsestid, opsigelsesvarsel, muligheder for

at finde nyt arbejde og sagens omstændigheder i øvrigt. Tvister

afgøres af Afskedigelsesnævnet.

Til § 9

Forbedringer for lønmodtageren i forhold til loven kan aftales via

overenskomsterne.

Officielle noter

Ingen