Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Fælles regler for ansøgere til alle gymnasiale uddannelser

Kapitel 2   Krav på optagelse i de treårige uddannelser til studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)

Kapitel 3   Krav på optagelse i det toårige hf

Kapitel 4   Særlige ansøgere med krav på optagelse i uddannelserne til stx, hhx, htx eller det toårige hf

Kapitel 5   Optagelsesprøver og optagelse efter konkret vurdering

Kapitel 6   Optagelse på studenterkursus eller studieforberedende enkeltfag

Kapitel 7   Særlige regler om optagelse i pre-IB

Kapitel 8   Kapacitetsfastsættelse

Kapitel 9   Fordelingsudvalg

Kapitel 10   Fordeling af optagne ansøgere

Kapitel 11   Information om undervisningstilbud

Kapitel 12   Klage

Kapitel 13   Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Bilag 1 – januar 2008

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser (Optagelsesbekendtgørelsen)

I medfør af § 6, stk. 2 og 4, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, i lov om uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2007, § 6, stk. 2 og 4, og § 7, stk. 2, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 8. maj 2007, § 5, stk. 2, 4 og 5, og § 6, stk. 3, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 8. maj 2007, som ændret ved lov nr. 562 af 6. juni 2007 samt § 12, stk. 5, og § 14, stk. 4, i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som ændret ved lov nr. 556 af 6. juni 2007, lov nr. 561 af 6. juni 2007 og lov nr. 562 af 6. juni 2007 fastsættes følgende:

Kapitel 1

Fælles regler for ansøgere til alle gymnasiale uddannelser

§ 1. Lederen af den institution, som ansøgeren har angivet som sin 1. prioritet eller har henvendt sig direkte til, afgør, om en ansøger har krav på optagelse i den gymnasiale uddannelse, som vedkommende har ansøgt om som sin 1. prioritet, og andre uddannelser med samme optagelseskrav.

Stk. 2. Hvis en ansøger ikke opfylder kravene til optagelse efter stk. 1, og hvis ansøgeren som en af sine efterfølgende prioriteter har angivet en gymnasial uddannelse, der har andre optagelseskrav, afgør lederen af den institution, som ansøgeren har angivet som sin højst prioriterede til denne uddannelse, om ansøgeren kan optages i uddannelsen.

Stk. 3. Lederens afgørelse efter stk. 1 og 2 af, om ansøgeren har krav på optagelse, gælder samme år for optagelse i den pågældende uddannelse og andre uddannelser med samme optagelseskrav på alle øvrige institutioner. Lederens afgørelse kan bl.a. basere sig på resultatet af en optagelsesprøve, jf. §§ 13-15.

§ 2. En ansøger, der har fået besked om at være blevet optaget, skal påbegynde uddannelsen samme år. Ansøgeren skal søge optagelse på ny, hvis ansøgeren ikke ønsker at påbegynde uddannelsen samme år.

Stk. 2. Den ansøgte institutions leder kan dog tillade, at en ansøger, der skal et år til udlandet på en uddannelsesinstitution, og som har afleveret dokumentation for optagelse på den udenlandske institution, venter med at starte til året efter, hvis det udenlandske uddannelsesophold efter lederens vurdering vil dygtiggøre ansøgeren fagligt.

Skifte efter optagelse

§ 3. En elev, der er optaget i en af uddannelserne til stx, hhx eller htx, og som ønsker at skifte til en af de andre uddannelser efter reglerne i § 9, og en elev, der har gennemført mindst 20 uger (et halvt år) af en erhvervsuddannelse og ønsker optagelse i hhx eller htx efter reglerne i § 10, skal rette henvendelse direkte til lederen af den institution, ansøgeren ønsker optagelse på.

§ 4. En ansøger, der søger optagelse efter ansøgningsfristens udløb, kan optages efter institutionens leders konkrete vurdering af ansøgerens kvalifikationer, hvis der er ledige pladser. Lederens afgørelse kan bl.a. basere sig på resultatet af en optagelsesprøve, jf. §§ 13-15.

Kapitel 2

Krav på optagelse i de treårige uddannelser til studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)

§ 5. For at få krav på optagelse skal ansøgeren

1) have afsluttet 9. klasse i folkeskolen eller have gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,

2) have søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, det vil sige førstkommende skoleår efter, at 9. eller 10. klasse er afsluttet,

3) have aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver, jf. folkeskolelovens regler herom, herunder en prøve i 2. fremmedsprog, dvs. fransk eller tysk, hvis eleven har haft dette som tilbudsfag, og hvis prøven er blevet udtrukket for eleven,

4) have aflagt en prøve i 2. fremmedsprog, hvis ansøgeren har haft dette som valgfag, medmindre ansøgeren samtidig har haft et 2. fremmedsprog (fransk eller tysk) som tilbudsfag, og

5) have modtaget 2-4 års prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog (fransk eller tysk).

Stk. 2. En ansøger, som den hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning har indstillet til optagelsesprøve i uddannelsesplanen, har ikke retskrav på optagelse.

§ 6. En ansøger, der opfylder betingelserne i § 5, som har modtaget undervisning i 10. klasse på en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole i dansk, engelsk og matematik, og som efter 10. klasse har aflagt prøve i dansk, engelsk og matematik har krav på optagelse. Ansøgeren kan vælge mellem folkeskolens afgangsprøver og 10.-klasse prøver i disse fag. En ansøger, der vælger at aflægge 10.-klasse prøver i disse fag, skal aflægge både de mundtlige og de skriftlige prøver.

Kapitel 3

Krav på optagelse i det toårige hf

§ 7. Ansøgeren skal

1) have afsluttet 10. klasse efter folkeskoleloven, enten som et helårsforløb eller et forløb af kortere varighed, eller have gennemført en undervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolens 10. klasse,

2) have søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 10. klasse, det vil sige førstkommende skoleår efter, at 10. klasse er afsluttet,

3) have aflagt folkeskolens 10. klasse-prøve i dansk, engelsk og matematik, både mundtlig og skriftlig del, i alle tre fag,

4) have aflagt folkeskolens afgangsprøve i fysik/kemi efter 9. eller 10.klasse eller have aflagt folkeskolens 10. klasse-prøve i fysik/kemi efter 10.klasse,

5) have modtaget 2-4 års prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog (fransk eller tysk) og

6) have aflagt eller indstillet sig til en prøve i 2. fremmedsprog (fransk eller tysk):

a) ved at have haft 2. fremmedsprog som tilbudsfag og aflagt prøve i dette efter 9. klasse, hvis prøven er blevet udtrukket for ansøgeren, eller

b) ved at have haft 2. fremmedsprog som valgfag og have aflagt prøve i dette efter 9. eller 10. klasse. Elever, der aflægger denne prøve i 10. klasse, kan kun gøre det som folkeskolens 10. klasse-prøve, jf. dog § 37, stk. 3, om elever, der går i 10. klasse i skoleåret 2007/08. Elever, der aflægger denne prøve i 10. klasse, skal aflægge både mundtlig og skriftlig prøve.

Stk. 2. En ansøger, som den hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning har indstillet til optagelsesprøve i uddannelsesplanen, har ikke retskrav på optagelse.

Kapitel 4

Særlige ansøgere med krav på optagelse i uddannelserne til stx, hhx, htx eller det toårige hf

§ 8. En ansøger fra Færøerne eller Grønland, som er omfattet af den nordiske overenskomst om uddannelsesfællesskab på gymnasialt niveau, som har gennemført den færøske, henholdsvis den grønlandske grundskole, og som efter den ansøgte institutions leders vurdering har kvalifikationer svarende til de krav, der stilles i §§ 5, 6 og 7, har krav på optagelse i stx, hhx, htx og det 2-årige hf, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. En ansøger fra Europaskolerne, som er oprykket i Europaskolens 5. sekundærklasse har krav på optagelse i stx, hhx, htx og det 2-årige hf, jf. dog stk. 5.

Stk. 3. En ansøger fra Finland, Island, Norge og Sverige, der er omfattet af den nordiske overenskomst om uddannelsesfællesskab på gymnasialt niveau, og som har kvalifikationer svarende til de krav, der stilles i §§ 5, 6 og 7, har krav på optagelse i uddannelserne til stx, hhx, htx og det 2-årige hf, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. En ansøger fra en udenlandsk skole har krav på optagelse i stx, hhx, htx og det 2-årige hf, hvis ansøgerens skoleuddannelse i niveau kan sidestilles med en afsluttet 9. eller 10. klasse efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Ansøgere, der er omfattet af stk. 1-4, skal ikke opfylde betingelserne i §§ 5, 6 og 7 om aflæggelse af folkeskolens prøver og er ikke omfattet af kravet i § 13, stk. 2, om obligatorisk optagelsesprøve, men skal med de tilpasninger, der følger af deres særlige skolegang, opfylde de øvrige betingelser i denne bekendtgørelse, herunder en konkret vurdering og en eventuel optagelsesprøve efter § 13, stk. 1.

§ 9. En elev, der er optaget i en af uddannelserne til stx, hhx eller htx, og som senest ved afslutningen af grundforløbet ønsker at skifte til en af de andre uddannelser, har krav på at skifte uddannelse uden tab af tid. Eleven har ikke krav på optagelse på en bestemt institution eller i en bestemt studieretning.

§ 10. En elev, der har gennemført mindst 20 uger (et halvt år) af en erhvervsuddannelse, har krav på optagelse i en af uddannelserne til hhx eller htx ved starten af studieretningsforløbet, hvis eleven opfylder betingelserne i §§ 5 eller 6, og hvis den ansøgte institutions leder finder, at eleven i tilstrækkeligt omfang har gennemført undervisning på gymnasialt niveau i dansk, matematik og engelsk.

§ 11. Ansvaret for den særlige indsats, der må påregnes, for at en elev, der skifter uddannelse efter § 9 eller § 10, kan indhente eventuelle manglende faglige færdigheder i den nye uddannelse, påhviler eleven selv. Den afgivende institution skal vejlede eleven herom og om, hvilke faglige færdigheder eleven eventuelt vil komme til at mangle ved skiftet til den nye uddannelse.

§ 12. En elev eller kursist, som har gennemført 1. eller 2. skoleår, og som efter aftale med institutionens leder, jf. stk. 2, kan have op til 1 års fravær fra undervisningen, har efter endt fravær krav på at fortsætte i den samme uddannelse. Medmindre særlige forhold foreligger, har vedkommende krav på at fortsætte på den samme institution.

Stk. 2. Institutionens leder kan indgå en aftale med eleven eller kursisten, hvis vedkommende skal på barsel, på privat studieophold i udlandet eller har tilsvarende grunde til sit fravær.

Kapitel 5

Optagelsesprøver og optagelse efter konkret vurdering

§ 13. En ansøger til uddannelserne til stx, hhx, htx og det 2-årige hf, der ikke optages efter §§ 1-13, kan optages på grundlag af institutionens leders vurdering af de standpunktskarakterer, som ansøgeren måtte have, eventuelle prøveresultater fra forudgående undervisning, eventuelle udtalelser om ansøgerens kvalifikationer, og, hvis institutionen skønner det formålstjenstligt, en samtale eller en optagelsesprøve, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. En ansøger til de treårige uddannelser til stx, herunder pre-IB, hhx og htx skal altid til optagelsesprøve, hvis ansøgeren ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver, jf. § 5, stk. 1, nr. 3, jf. dog stk. 3 og § 8. En ansøger til det toårige hf, der ikke har aflagt de prøver, der er nævnt i § 7, skal altid til optagelsesprøve, jf. dog stk. 3 og § 8.

Stk. 3. En ansøger, der på grund af lægedokumenteret sygdom ikke har aflagt en eller flere af de krævede prøver, skal ikke af denne grund til optagelsesprøve, men skal i stedet aflægge den eller de manglende prøver efter folkeskolens regler om sygeprøver. Den ansøgte institution er ikke hermed udelukket fra at tage ansøgeren til optagelsesprøve, hvis ansøgeren er indstillet til denne prøve.

Stk. 4. En ansøger, der er indstillet til optagelsesprøve, skal tilbydes denne prøve, medmindre den ansøgte institution på grundlag af ansøgerens standpunktskarakterer og resultater ved de prøver, der kræves efter §§ 5, 6 eller 7, såfremt disse foreligger, vurderer, at ansøgeren kan optages uden optagelsesprøve, jf. dog stk. 2.

§ 14. Optagelsesprøve, både den eventuelle optagelsesprøve for ansøgere, der er indstillet til optagelsesprøve, og den obligatoriske optagelsesprøve for ansøgere, der ikke har aflagt de prøver, der kræves efter kapitel 2-4, skal afholdes inden den ansøgte institutions sommerferie, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den ansøgte institution kan tillade, at en ansøger, der opholder sig i udlandet, først aflægger optagelsesprøven i forbindelse med undervisningens start. Institutionen skal i givet fald, samtidig med at tilladelsen gives, orientere ansøgeren om, at ansøgeren kun kan optages, hvis optagelsesprøven efter institutionens skøn forløber tilfredsstillende.

§ 15. Formålet med optagelsesprøven er at give ansøgeren lejlighed til at vise en sådan faglig viden og modenhed, at ansøgeren må forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid.

Stk. 2. Optagelsesprøven består af delprøver i dansk, engelsk og matematik samt delprøve i enten 2. fremmedsprog eller fysik/kemi, jf. bilag 1, jf. dog stk. 3. Ansøgeren skal samtidig med indkaldelsen orienteres om prøven ved, at ansøgeren får kopi af bilag 1.

Stk. 3. For ansøgere til pre-IB, der ønsker mulighed for at kunne fortsætte i stx efter pre-IB, afgør den ansøgte institution, om der ud over den almindelige optagelsesprøve skal afholdes prøver, der er særligt rettede mod pre-IB, og som skal foregå på engelsk.

Kapitel 6

Optagelse på studenterkursus eller studieforberedende enkeltfag

§ 16. Optagelse på studenterkursus kan tidligst finde sted et år efter, at ansøgeren har afsluttet 9. klassetrin i folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

§ 17. En ansøger til gymnasial enkeltfagsundervisning kan tidligst optages et år efter, at ansøgeren har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

§ 18. Den ansøgte institution afgør ud fra en vurdering af ansøgerens kvalifikationer, om en ansøger til studenterkursus eller studieforberedende enkeltfagsundervisning kan optages. Institutionen indkalder ansøgeren til en optagelsessamtale, hvis ansøgningen ikke umiddelbart giver grundlag for optagelse.

Kapitel 7

Særlige regler om optagelse i pre-IB

§ 19. En ansøger, der ønsker optagelse i pre-IB i uddannelsen til stx som opfylder de øvrige betingelser i denne bekendtgørelse, herunder betingelserne i §§ 5, 6, 8 eller 11, og som efter den ansøgte IB-institutions leders vurdering har behov for at følge en internationalt orienteret, engelsksproget gymnasial uddannelse og vil kunne gennemføre den efterfølgende IB-uddannelse, kan optages i pre-IB, hvis institutionen har tilstrækkelig kapacitet, jf. § 22.

Stk. 2. En ansøger, der optages efter stk. 1, har krav på at skifte til 1.g i den ordinære tilrettelæggelse af den 3-årige uddannelse til stx eller på efter pre-IB at fortsætte i 2. og 3.g, jf. dog bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser. Ansøgeren har ikke krav på at fortsætte på den institution, hvor ansøgeren har påbegyndt eller gennemført pre-IB.

§ 20. En ansøger, der ønsker optagelse i pre-IB i uddannelsen til stx, som ikke opfylder denne bekendtgørelses betingelser, men som efter den ansøgte IB-institutions leders vurdering har behov for at følge en internationalt orienteret, engelsksproget gymnasial uddannelse og vil kunne gennemføre den efterfølgende IB-uddannelse, har krav på optagelse i pre-IB, hvis den ansøgte institutions leder efter en faglig samtale med ansøgeren skønner, at ansøgeren opfylder disse betingelser, og institutionen har tilstrækkelig kapacitet, jf. § 22, til at optage ansøgeren.

Stk. 2. En ansøger, der optages efter stk. 1, har ikke krav på at skifte til 1.g i den ordinære tilrettelæggelse af den 3-årige uddannelse til stx eller på efter pre-IB at fortsætte i 2. og 3.g.

§ 21. En ansøger kan kun tages i betragtning til pre-IB, hvis ansøgeren i sit ansøgningsskema har angivet pre-IB som sit højest prioriterede uddannelsesønske.

Stk. 2. Den ansøgte institutions leder tager stilling til optagelsen af ansøgere til pre-IB, før lederen tager stilling til optagelsen af de øvrige ansøgere.

Stk. 3. En optagelsesberettiget ansøger, der ikke optages i stx-uddannelsen i pre-IB, indgår i fordelingen af ansøgere efter reglerne i kapitel 9 og 10 på lige fod med andre ansøgere og uden fortrinsret til en bestemt institution.

§ 22. Undervisningsministeren beslutter dimensioneringen til pre-IB på de institutioner, der udbyder IB.

Kapitel 8

Kapacitetsfastsættelse

§ 23. Alle institutioner i det forpligtende samarbejde skal senest den 1. november sende deres oplæg til, hvor mange elever institutionen vil kunne optage det kommende skoleår (institutionens optagelseskapacitet) til det forpligtende samarbejde, som senest den 15. november samme år skal drøfte udspillene, jf. dog § 22. De private institutioner, der ligger inden for samarbejdets geografiske område, skal samtidig sende oplysning til samarbejdet om deres optagelseskapacitet for det kommende år. Institutionerne i det forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område.

Stk. 2. Den enkelte institution skal efter kapacitetsdrøftelsen i det forpligtende samarbejde, som institutionen er med i, og senest den 15. januar forud det kommende skoleår fastsætte institutionens optagelseskapacitet.

Stk. 3. Det forpligtende samarbejde skal senest den 20. januar orientere regionsrådet om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder hvordan kapaciteten er fordelt på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal senest den 1. februarskriftligt give Undervisningsministeriet besked pr. brev eller mail om den samlede kapacitetsfastsættelse i regionen.

Stk. 4. Regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner, jf. lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.

§ 24. Undervisningsministeren sikrer kapaciteten i et sådant omfang, at alle optagelsesberettigede ansøgere til stx og det toårige hf samt hf-enkeltfag kan optages og fuldføre deres uddannelse.

§ 25. En institution, der udbyder uddannelsen til hhx eller uddannelsen til htx, fastsætter sin kapacitet for optagelse af elever i den pågældende uddannelse.

Kapitel 9

Fordelingsudvalg

§ 26. En institution, der udbyder den treårige stx-uddannelse eller den toårige hf-uddannelse, skal være med i ét fordelingsudvalg. Fordelingsudvalget kan bestemme, at lederne af hhx- og htx-institutioner inden for fordelingsudvalgets geografiske område kan være med i udvalget.

Stk. 2. Et fordelingsudvalg skal være med i ét forpligtende samarbejde.

§ 27. Fordelingsudvalget træffer alle afgørelser om fordeling af de optagne ansøgere til den treårige stx-uddannelse og den toårige hf-uddannelse i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Det påhviler fordelingsudvalget at fastsætte kriterier for, hvilke ansøgere der skal fordeles til en anden institution end deres 1. prioritet, og hvilke ansøgere der kan få opfyldt deres 1. prioritet. Kriterierne i § 29 har forrang for fordelingsudvalgets kriterier, og fordelingsudvalget kan ikke fastsætte kriterier, der fraviger kriterierne i § 29.

Stk. 3. Fordelingsudvalget skal drøfte de kriterier, som udvalget fastsætter efter stk. 2, med det forpligtende samarbejde, som fordelingsudvalget indgår i.

Kapitel 10

Fordeling af optagne ansøgere

§ 28. En ansøger, som efter institutionens leders afgørelse kan optages i den ønskede treårige uddannelse til stx, herunder pre-IB, hhx eller htx eller i det toårige hf, optages på den institution, som ansøgeren har angivet i sin 1. prioritet, hvis der er plads (kapacitet).

Stk. 2. Hvis der er flere optagelsesberettigede ansøgere med 1. prioritet til en uddannelse på en institution, end institutionen har kapacitet til at optage, skal institutionens leder sende samtlige ansøgninger fra optagelsesberettigede ansøgere til den treårige stx-uddannelse og den toårige hf-uddannelse til fordelingsudvalget. Fordelingsudvalget afgør derefter, hvilke ansøgere der af kapacitetsmæssige grunde skal henvises til en anden institution, jf. § 29.

Stk. 3. Fordelingsudvalget videresender straks en ansøgning, hvis den af kapacitetsmæssige grunde ikke kan imødekommes, og hvis ansøgerens efterfølgende prioriterede uddannelsesønske ligger uden for fordelingsudvalgets funktionsområde. Ansøgningen videresendes til den institution, der er omfattet af ansøgerens næstfølgende prioriterede uddannelsesønske.

Stk. 4. Institutioner, der udbyder hhx eller htx, og som ikke er med i et fordelingsudvalg, træffer indbyrdes aftale om fordeling af overskydende ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne.

§ 29. Hvis flere ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne, har samme uddannelse og institution som 1. prioritet, og institutionen ikke har plads til dem alle, skal fordelingsudvalget fordele de overskydende ansøgere sådan, at deres efterfølgende ønsker imødekommes bedst muligt. Det indebærer, at ansøgernes ønsker skal imødekommes i prioriteret rækkefølge, således at fx 2. prioritet imødekommes før 3. prioritet.

Stk. 2. Er der ikke plads på nogen af de ansøgte institutioner, henviser fordelingsudvalget ansøgeren til en institution, hvis studieretningsudbud omfatter ansøgerens forhåndstilkendegivelser om ønskede studieretninger. Ansøgerens ønsker skal imødekommes bedst muligt, dvs. i prioriteret rækkefølge. Fordelingsudvalget skal tillige tage hensyn til transporttiden mellem ansøgerens bopæl og institutionerne.

Stk. 3. Er det ikke muligt at henvise ansøgeren til en institution efter stk. 2 inden for en rimelig geografisk afstand, henviser fordelingsudvalget ansøgeren til en institution, som udbyder studieretninger inden for de hovedkategorier, som ansøgerens forhåndstilkendegivelser vedrørende ønsker om studieretninger ligger indenfor. Ansøgerens ønsker skal imødekommes bedst muligt, dvs. i prioriteret rækkefølge. Fordelingsudvalget skal tillige tage hensyn til transporttiden mellem ansøgernes bopæl og institutionerne.

Stk. 4. Fordelingsudvalget kan inden for de i stk. 1-3 fastlagte rammer tillige tage hensyn til den enkelte institutions særlige profil.

§ 30. Regionsråd, de forpligtende samarbejder og de private institutioner, der udbyder den treårige uddannelse til stx og det toårige hf, og som geografisk grænser op til hinanden, skal samarbejde om fordelingen af ansøgere.

§ 31. Kan en ansøger, der efter institutionens leders vurdering kan optages på et studenterkursus, ikke optages på kurset af kapacitetsmæssige årsager, sender kurset ansøgerens skema videre til et andet studenterkursus efter at have truffet aftale med dettes leder om, at ansøgeren kan optages på dette kursus.

§ 32. Kan en ansøger, der efter institutionens leders vurdering kan optages på et gymnasialt enkeltfag, af kapacitetsmæssige grunde eller fordi det ønskede fag ikke oprettes eller ikke oprettes på det ønskede niveau på den ønskede institution, ikke optages på den ønskede undervisning på den pågældende institution inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand, vejleder institutionen ansøgeren om andre muligheder for optagelse på enkeltfag.

Kapitel 11

Information om undervisningstilbud

§ 33. Regionsrådet drager i samarbejde med institutionerne i de forpligtende samarbejder, institutioner der udbyder hhx og htx og Ungdommens Uddannelsesvejledning omsorg for, at der informeres om de gymnasiale tilbud i regionen. Informationen skal bl.a. omfatte optagelsesbetingelser, herunder de kriterier som fordelingsudvalgene og de forpligtende samarbejder har fastsat efter § 27, stk. 2, udbud af studieretninger og valgfag mv. på de enkelte uddannelser og institutioner, de specifikke adgangskrav til de videregående uddannelser, deltagerbetaling og elevbetaling for visse undervisningsmidler mv.

Stk. 2. Oplysningerne skal findes på regionsrådets eller institutionernes hjemmesider, jf. lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Orienteringen kan endvidere finde sted i form af orienteringsmøder eller skriftligt materiale, der udsendes til bl.a. skoler og kurser, biblioteker og statens jobcentre i regionen.

Stk. 3. Regionsrådet koordinerer eventuelle orienteringsmøder på institutioner i regionen og med institutioner i tilgrænsende regioner.

Kapitel 12

Klage

§ 34. Fordelingsudvalget skal på begæring fra en elev eller forældremyndighedens indehaver genoptage behandlingen af ansøgningen, hvis ansøgeren ikke er tilfreds med den institution, ansøgeren er blevet optaget på. Fordelingsudvalget er dog ikke forpligtet til at genoptage sagen mere end én gang.

Stk. 2. Anmodningen om genoptagelse skal være fordelingsudvalget i hænde senest 2 uger efter, at fordelingsudvalgte har meddelt ansøgeren sin afgørelse om fordeling.

§ 35. Eleven eller forældremyndighedens indehaver kan klage til Regionsrådet over retlige spørgsmål i forbindelse med fordelingsudvalgets afgørelse i genoptagelsessagen. Skønsmæssige spørgsmål vedrørende fordelingsudvalgets afgørelser om fordeling af ansøgerne på de enkelte institutioner, herunder hvilke ansøgere der af kapacitetsmæssige grunde skal henvises til en anden institution, kan ikke påklages.

Stk. 2. Klagen skal sendes til fordelingsudvalget og skal være udvalget i hænde senest 2 uger efter, at fordelingsudvalget har meddelt ansøgeren sin afgørelse.

Stk. 3. Fordelingsudvalget skal udarbejde en udtalelse i sagen og give klageren lejlighed til inden for 1 uges frist at kommentere udtalelsen. Udvalget skal derefter videresende sagen, inkl. sin udtalelse og klagerens eventuelle kommentar, til Regionsrådet.

Stk. 4. Regionsrådet kan træffe afgørelse om afvisning af klagen, hvis betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt, om fastholdelse af udvalgets afgørelse, omændring af afgørelsen til fordel for klageren eller hjemvisning af afgørelsen til udvalgets fornyede behandling. Regionsrådets afgørelse kan ikke påklages til Undervisningsministeriet.

§ 36. En ansøger kan klage til Undervisningsministeriet over institutionens leders afgørelse af, om en ansøger har krav på optagelse, jf. § 1.

Stk. 2. Klagen skal sendes til institutionens leder og skal være lederen i hænde senest 2 uger efter, at lederen har meddelt ansøgeren sin afgørelse.

Stk. 3. Institutionens leder skal udarbejde en udtalelse i sagen og give klageren lejlighed til inden for 1 uges frist at kommentere udtalelsen. Lederen skal derefter videresende sagen, inkl. sin udtalelse og klagerens eventuelle kommentar, til Undervisningsministeriet.

Stk. 4. Ministeriet kan træffe afgørelse om afvisning af klagen, hvis betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt, om fastholdelse af lederens afgørelse, om ændring af afgørelsen til fordel for klageren eller om hjemvisning af afgørelsen til lederens fornyede behandling.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 2008, jf. dog stk. 3, og § 38.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1341 af 8. december 2006 om optagelse i de gymnasiale uddannelser (optagelsesbekendtgørelsen).

Stk. 3. Elever, der i skoleåret 2007/08 aflægger prøve i 2. fremmedsprog (fransk eller tysk) som valgfag i 10. klasse kan selv vælge, om prøven skal være folkeskolens afgangsprøve eller 10.klasse-prøve.

§ 38. En ansøger, der i skoleåret 2006/2007 har gået i 9. klasse, som i 2007/2008 går i 10. klasse, og som først efter 10. klasse har aflagt folkeskolens afgangsprøver eller 10. klasse-prøver i dansk, engelsk, matematik, 2. fremmedsprog og fysik/kemi, har i sommeren 2008 krav på optagelse i de treårige uddannelser til stx, hhx og htx, hvis

1) ansøgeren har gået på en fri grundskole eller en efterskole, som senest den 15. september 2006 har givet Undervisningsministeriet besked om, at skolen ikke ville afholde folkeskolens afgangsprøver i sommeren 2007,

2) den frie grundskole eller efterskole ikke har orienteret sine elever om, at aflæggelse af folkeskolens obligatoriske afgangsprøver efter 9. klasse er betingelse for ikke at skulle til obligatorisk optagelsesprøve,

3) den frie grundskole eller efterskole har udstedt en skriftlig dokumentation til ansøgeren, der bekræfter, at skolen har forholdt sig som angivet i nr. 1 og 2,

4) ansøgeren ikke er indstillet til optagelsesprøve af sin hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning, og

5) ansøgeren har søgt om optagelse i en af de treårige gymnasiale uddannelser umiddelbart efter 10. klasse.

Stk. 2. En ansøger, der opfylder betingelserne i denne paragraf, skal ikke til optagelsesprøve.

Undervisningsministeriet, den 29. januar 2008

Jarl Damgaard
Afdelingschef

/ Marianne Winther Jarl


Bilag 1 – januar 2008

Om optagelsesprøven til de gymnasiale ungdomsuddannelser

1.1. Optagelsesprøven består af mundtlige eller skriftlige delprøver i dansk, engelsk og matematik samt en delprøve i enten 2. fremmedsprog (fransk eller tysk) eller fysik/kemi. Den ansøgte institutions bestemmer, om den sidstnævnte delprøve skal aflægges i 2. fremmedsprog eller fysik/kemi.

1.2. Ansøgere til de treårige uddannelser til stx, hhx og htx skal aflægge alle prøverne på folkeskolens afgangsprøves niveau. Ansøgere til det toårige hf skal aflægge prøverne i dansk, engelsk og matematik på niveau med prøverne i 10. klasse, mens prøverne i 2. fremmedsprog og fysik/kemi kan aflægges på folkeskolens afgangsprøves niveau. Hf-ansøgere, der skal aflægge obligatorisk optagelsesprøve, skal dog ikke aflægge optagelsesprøve i de fag, de samme år måtte have aflagt prøve i i forvejen. Hf-ansøgere, der er indstillet til optagelsesprøve, skal aflægge alle fire delprøver.

2. To af institutionens eller kursets lærere i det pågældende fag medvirker ved hver delprøve. Prøverne er for hvert fags vedkommende af ca. 20 minutters varighed. Ved prøverne i dansk, engelsk, fransk og tysk gives forberedelsestid på ca. 20 minutter. Ved forberedelsen i fransk og tysk må der benyttes ordbøger.

3. I dansk prøves ansøgeren i en kortere ulæst tekst af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Ved vurderingen lægges der vægt på ansøgerens evne til en nuanceret og opmærksom læsning af den forelagte tekst samt evne til dokumentation, dvs. at udpege karakteristiske steder i teksten, som underbygger ansøgerens indtryk. Ikke blot tekstens indhold, men også dens form vil indgå i samtalen. I prøven indgår også spørgsmål om grundlæggende grammatiske begreber samt oplæsning af et mindre tekststykke. Det er en del af prøven at vurdere ansøgerens evne til mundtlig fremstilling.

4. I engelsk prøves i en ulæst tekst på 1/1 normalsides længde af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Ansøgeren refererer først tekststykket på engelsk, hvorefter der føres en samtale på engelsk med udgangspunkt i teksten. Ved vurderingen lægges der vægt på ansøgerens evne til at tale og forstå engelsk og som led i denne vurdering stilles spørgsmål til detaljer i teksten for at prøve ansøgerens sproglige færdigheder. I vurderingen indgår ansøgerens evne til at formulere sig nogenlunde ubesværet med en rimelig iagttagelse af sprogets grammatiske regler.

5. I fransk prøves i en ulæst tekst på ca. 1/2 normalsides længde af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Teksten kan være forsynet med gloser. Teksten refereres kort på dansk, og et passende stykke læses op. Med udgangspunkt i teksten føres en samtale på fransk. Der kan i forbindelse med prøven stilles enkelte spørgsmål til grundlæggende grammatik (fx udsagnsordenes bøjning i nutid og førnutid og hyppigt anvendte stedord). Ved vurderingen lægges der vægt på, at ansøgeren kan forstå og referere en tekst, der indeholder et alment ordforråd og en enkel sproglig struktur. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren i sin oplæsning viser beherskelse af almindelige udtaleregler. Endelig er det væsentligt, at ansøgeren viser evne til at indgå i en sprogligt enkel samtale og til at udtrykke sig sammenhængende på fransk. Et sammenhængende sprog er vigtigere end detaljeret grammatisk korrekthed.

6. I fysik og kemi tager prøven udgangspunkt i emner og eksperimentelt arbejde, som ansøgeren har beskæftiget sig med på de afsluttende trin i folkeskolen. Prøven vil normalt forløbe ved, at ansøgeren redegør for nogle eksperimenter, og i samtalen viser kendskab til et eller flere emner inden for fysik og kemi. Ved vurderingen lægges der vægt på, i hvilket omfang ansøgeren behersker arbejdsmetoderne inden for fysik/kemi. Endvidere indgår det i vurderingen, om ansøgeren har kendskab til emner, som ansøgeren har arbejdet med i folkeskolen, og er i stand til gennem en samtale at formidle denne viden.

7. I matematik tager prøven udgangspunkt i de emner, som ansøgeren har arbejdet med på de afsluttende trin i folkeskolen. Prøven vil normalt forløbe ved, at ansøgeren løser konkrete opgaver og viser eksempler på enkle matematiske ræsonnementer. Ved vurderingen lægges der vægt på, i hvilket omfang ansøgeren behersker de grundlæggende matematiske færdigheder og har grundlæggende matematisk viden. Endvidere indgår det i vurderingen, om ansøgeren har et bredt kendskab til de matematiske emner, som ansøgeren har arbejdet med på de afsluttende trin i folkeskolen, og om ansøgeren er i stand til at kunne samtale om matematiske spørgsmål.

8. I tysk prøves i en ulæst tekst på ca. 1/2 normalsides længde af en sværhedsgrad svarende til niveauet ved udgangen af 9. klasse. Teksten kan være forsynet med gloser. Teksten refereres kort på dansk, og et passende stykke læses op. Med udgangspunkt i teksten føres en samtale på tysk. Der kan i forbindelse med prøven stilles enkelte spørgsmål til grundlæggende grammatik (fx udsagnsordets bøjning i person og tal og de vigtigste led i sætningen). Ved vurderingen lægges der vægt på, at ansøgeren kan forstå og referere en tekst, der indeholder et alment ordforråd og en enkel sproglig struktur. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren i sin oplæsning viser beherskelse af almindelige udtaleregler. Endelig er det væsentligt, at ansøgeren viser evne til at indgå i en sprogligt enkel samtale og til at udtrykke sig sammenhængende på tysk. Et sammenhængende sprog er vigtigere end detaljeret grammatisk korrekthed.