Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Formål m.v.

Kapitel 2   Uddannelsens struktur m.v.

Kapitel 3   

Kapitel 4   Forskellige bestemmelser

Kapitel 5   Ikrafttræden m.v.1)For tidligere ændringer af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. henvises til lovbekendtgørelse nr. 997 af 4. oktober 2006.

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Herved bekendtgøres lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 4. oktober 2006 med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 558 af 6. juni 2007.

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Erhvervsgrunduddannelsen skal tillige bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner erhvervsgrunduddannelse for unge under 30 år, der

1) bor i kommunen,

2) ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse og

3) ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der er nedsat i medfør af lov om erhvervsuddannelser, herunder regler om, hvilke elementer uddannelsen kan bestå af, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejde mellem kommuner og de lokale uddannelsesinstitutioner om tilvejebringelse af skoleundervisning, jf. § 3, stk. 4.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan overlade til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og produktionsskoler at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse eventuelt i samarbejde med andre institutioner og skoler. Kommunalbestyrelsen kan i så fald overlade til den tilrettelæggende institution eller skole at udøve de beføjelser og varetage de funktioner, som er tillagt kommunalbestyrelsen ved denne lov, dog bortset fra de beføjelser og funktioner, der er nævnt i § 13, stk. 1, 2 og 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 2. Uddannelsen består af elementer af virksomhedspraktik og skoleundervisning. Uddannelsen skal for den enkelte unge i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, evner, modenhed og motivation og udgøre et hele, således at den unge

1) opnår kendskab til en eller flere arbejdsfunktioner på det private eller det offentlige arbejdsmarked,

2) opnår viden og praktiske færdigheder, der er relevante ved umiddelbar fortsættelse i uddannelse og er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og

3) udvikler sig personligt og som samfundsborger.

Stk. 2. Praktikdelen af uddannelsen skal bidrage til opfyldelse af målene ved at bibringe den unge

1) viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet,

2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og

3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

Stk. 3. Skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af målene ved at bibringe den unge

1) kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i praktikdelen af uddannelsen,

2) forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund samt forudsætninger for fortsat uddannelse og

3) kendskab til pligter og rettigheder i arbejdslivet og i samfundet.

Kapitel 2

Uddannelsens struktur m.v.

§ 3. Uddannelsen varer 2 år, jf. dog stk. 2, hvoraf mindst 20 uger og højst 40 uger er skoleundervisning, jf. § 2, stk. 3. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil 1 års praktikuddannelse.

Stk. 2. For unge, der er fyldt 19 år, og som har haft mindst 6 måneders forudgående beskæftigelse på fuld tid, kan uddannelsens varighed nedsættes til 18 måneder.

Stk. 3. Praktikdelen, jf. § 2, stk. 2, foregår enten på en arbejdsplads ved midlertidig ansættelse af den unge i virksomheden eller på værkstedsskole med skoleydelse, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 4. Skoleundervisningen kan foregå på institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, social- og sundhedsskoler og lignende institutioner, der er godkendt i henhold til anden lovgivning.

§ 4. Efter gennemførelse af hele uddannelsen modtager eleven et uddannelsesbevis på grundlag af de i stk. 2 nævnte beviser. Uddannelsesbeviset udfærdiges af den sidste skole, som giver eleven undervisning.

Stk. 2. Efter tilfredsstillende gennemførelse af de enkelte praktikophold og de enkelte skoleophold udsteder praktikvirksomhederne og skolerne bevis for gennemførelsen.

Stk. 3. Hvis der ikke kan udstedes uddannelsesbevis, har eleven krav på dokumentation for delvis gennemførelse af uddannelsen.

§ 5. Kommunen sammensætter ved aftale med en eller flere af de skoler, der er nævnt i § 3, stk. 4, og i samarbejde med eleven og en eller flere virksomheder et uddannelsesforløb af elementer fra de eksisterende uddannelsestilbud. Forløbet og den tilsigtede kompetence beskrives i en uddannelsesplan, herunder angives den forventede godskrivning af skoleundervisning ved fortsat uddannelse. Godskrivning af praktikuddannelse i en erhvervsuddannelse kan udskydes til afgørelse i indtil et år efter uddannelsesplanens iværksættelse. De enkelte elementer af skoleundervisningen skal så vidt muligt hver for sig udgøre et afsluttet forløb.

Stk. 2. Uddannelsesplanen udformes som en aftale mellem kommunen og eleven om gennemførelse af et uddannelsesforløb. Aftalen kan i særlige tilfælde ændres efter aftale mellem parterne.

Stk. 3. I skoleperioderne modtager eleven skoleydelse, der udbetales af kommunen. Skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Eleverne modtager skoleydelsen månedsvis bagud.

Stk. 4. Skoleydelsen, jf. stk. 3, kan for ledige dagpengeberettigede under 25 år fastsættes til et beløb svarende til ydelsen i aktiveringstilbud til denne elevgruppe. Ydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skoleydelsen, herunder om, at denne ikke skal udbetales til visse grupper af deltagere.

Stk. 6. Kommunen kan ophæve aftalen, hvis eleven ikke følger den fastsatte uddannelsesplan. I øvrigt kan aftalen kun ophæves efter aftale mellem parterne.

§ 6. En praktikperiode i en virksomhed skal være omfattet af en praktikaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikaftalen skal angive målet med praktikopholdet som led i den samlede uddannelsesplan. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven skal beskæftiges med, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2. Når praktikaftalens arbejdsområde og funktioner er omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder overenskomsten for aftalens løn- og arbejdsvilkår. I andre tilfælde skal løn og arbejdsvilkårene svare til de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Tvivlsspørgsmål om, hvilke vilkår der skal gælde, afgøres ad fagretslig vej, jf. § 22 i lov om Arbejdsretten.

§ 7. En praktikaftale efter § 6 skal være skriftlig og underskrevet senest ved praktikforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. I formularen fastsættes aftalevilkår om prøvetid, opsigelse og ophævelse.

Stk. 2. Kommunen bistår eleven med at opnå praktikaftale og forsyner den med påtegning om, at aftalen bidrager til den unges opfyldelse af den aftale, der er nævnt i § 5, stk. 2.

Stk. 3. Kommunen kan kun godkende en praktikaftale, jf. stk. 2, hvis det af praktikaftalen fremgår, at virksomheden er bekendt med muligheden for at oprette en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

§ 8. For unge, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå, ændre og opsige de aftaler, der er nævnt i §§ 5 og 6.

§ 9. Med hensyn til elevers skader under skoleophold finder loven om sikring mod følger af arbejdsskade anvendelse, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler skolerne efter de sædvanlige regler herom.

§ 9 a. Til elever, der har behov herfor, gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i mindst det omfang, der følger af de regler, som gælder for de uddannelsesaktiviteter, som uddannelseselementerne er hentet fra. Kommunen og eleven kan ikke i uddannelsesplanen fravige dette til skade for eleven.

Kapitel 3

(Ophævet).

Kapitel 4

Forskellige bestemmelser

§ 11. Klager over en skoles afgørelse kan indbringes for den myndighed, som er klageinstans efter reglerne for den pågældende undervisning.

§ 11 a. Undervisningsministeren kan gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg.

§ 12. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af udgifter til udvikling af nye uddannelsesforløb.

§ 13. Skoleundervisningen, jf. § 3, stk. 4, finansieres som fastsat i den for den pågældende uddannelse m.v. gældende lovgivning. Kommunen kan yde supplerende tilskud.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til de dele af skoleundervisningen, jf. § 3, stk. 3 og 4, der ikke er finansieret som nævnt i stk. 1. Når en institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller en produktionsskole varetager opgaver i henhold til § 1, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen gøre ydelse af tilskud efter denne bestemmelse betinget af sin forudgående tilslutning til uddannelsesplanen, jf. § 5.

Stk. 3. Om udbetaling af tilskud samt regnskab og revision gælder de regler, som er fastsat for den pågældende uddannelse m.v.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afholder udgiften til skoleydelse.

Stk. 5. Staten yder et tilskud pr. elev til uddannelsesansvarlige skoler til rådgivning, vejledning og administration. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove.

§ 13 a. (Ophævet).

§ 14. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra kommuner og skoler om alle forhold vedrørende uddannelsen og kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 15. (Ophævet).

§ 16. (Ophævet).

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v. 1)

§ 17. Loven træder i kraft den 1. august 1993.

Stk. 2. § 15 har virkning for tilskudsberegningen for tilskudsåret 1993.

Stk. 3. Lov nr. 268 af 6. juni 1985 om ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger ophæves.

Stk. 4. Regler fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk. 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af andre regler.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 558 af 6. juni 2007, hvis § 1 nyaffatter § 1, stk. 2, ophæver stk. 5 og 6, og indsætter et nyt stk. 5, ændrer § 5, stk. 3, og ophæver stk. 6, hvorefter stk. 7 bliver stk. 6, nyaffatter § 7, stk. 3, og ændrer § 13, stk. 2 og 4, og ophæver § 13, stk. 5, hvorefter stk. 6 bliver stk. 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 15. august 2007.

Undervisningsministeriet, den 27. november 2007

Bertel Haarder

/ Ilkay Yüksel Aztout

Officielle noter

1) For tidligere ændringer af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. henvises til lovbekendtgørelse nr. 997 af 4. oktober 2006.