Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Undtaget for offentliggørelse i LT
Links til EU direktiver, jf. note 1
32006L0048
 
32006L0049
 
32007L0018
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2   Tilstrækkelig kapital og solvensbehov

Kapitel 3   Afgrænsning af poster i og uden for handelsbeholdningen

Kapitel 4   Kreditrisiko

Kapitel 5   Markedsrisiko

Kapitel 6   Modparts-, afviklings- og leveringsrisiko

Kapitel 7   Operationel risiko

Kapitel 8   Virksomhedens oplysningsforpligtelser

Kapitel 9   Indberetningsform

Kapitel 10   Straffebestemmelser

Kapitel 11   Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Bilag 7

Bilag 8

Bilag 9

Bilag 10

Bilag 11

Bilag 12

Bilag 13

Bilag 14

Bilag 15

Bilag 16

Bilag 17

Bilag 18

Bilag 19

Bilag 20

Bilag 21

Bilag 22

Bilag 23

Bilag 24

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om kapitaldækning 1)

I medfør af § 143, stk. 1, nr. 1-5, 7 og 8, § 143, stk. 3, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1413 af 10. december 2007, fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på:

1) Pengeinstitutter.

2) Realkreditinstitutter.

3) Fondsmæglerselskaber.

4) Investeringsforvaltningsselskaber.

5) Filialer her i landet af kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

6) Holdingvirksomheder som defineret i § 5, stk. 1, nr. 10-14, i lov om finansiel virksomhed, og som er omfattet af kravene i § 170, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed.

7) Koncerner, hvor en af de under nr. 1-4 eller 6 nævnte virksomheder er en modervirksomhed, og hvor der i henhold til § 170, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed skal foretages en konsolideret opgørelse.

8) Delkoncerner, hvor en af de under nr. 1-4 eller 6 nævnte virksomheder er en modervirksomhed, og hvor der i henhold til § 171, stk. 2, § 172, stk. 2, § 173, stk. 2, eller § 174, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed skal foretages en konsolideret opgørelse.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte institutter og selskaber benævnes i det følgende »virksomheder«.

§ 2. Virksomhederne skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser affattet i overensstemmelse med denne bekendtgørelse og tilhørende bilag.

§ 3. Basiskapitalen opgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 10 i lov om finansiel virksomhed.

§ 4. Ved institutter forstås i denne bekendtgørelse de i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed nævnte kreditinstitutter, de i § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed nævnte investeringsselskaber og de i § 5, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed nævnte administrationsselskaber, som er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn.

Stk. 2. Ved en virksomheds arbejdende kapital forstås summen af indlån, udstedte obligationer m.v., efterstillet kapital og egenkapital.

Stk. 3. Ved fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger forstås følgende poster fra resultatopgørelsen i bilag 3 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.:

1) Udgifter til personale og administration (post 8).

2) Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver (post 9).

3) Andre driftsudgifter (post 10).

Stk. 4. Ved eksponeringer forstås i denne bekendtgørelse aktiver og ikke-balanceførte poster.

Stk. 5. Ved værdipapirfinansieringsinstrumenter forstås i denne bekendtgørelse salgs- og tilbagekøbstransaktioner og købs- og tilbagesalgstransaktioner, margenlån samt transaktioner vedrørende udlån eller indlån af værdipapirer.

Stk. 6. Ved margenlån forstås i denne bekendtgørelse transaktioner, hvori et kreditinstitut yder kredit i forbindelse med køb, salg, overførsel af eller handel med værdipapirer med sikkerhed i de pågældende værdipapirer. Margenlån omfatter ikke andre lån, som måtte være sikret ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer.

Stk. 7. Ved terminsforretninger forstås transaktioner, hvor en modpart forpligter sig til at levere et værdipapir eller et beløb i fremmed valuta til gengæld for kontanter eller andre finansielle instrumenter – eller omvendt – på et afviklings- eller leveringstidspunkt, der ved aftale er fastsat til mere end den korteste af markedsnormen for den pågældende transaktion og fem arbejdsdage efter den dag, hvor virksomheden har indgået transaktionen.

Stk. 8. Ved securitiseringspositioner forstås i denne bekendtgørelse eksponeringer mod securitiseringer, jf. bilag 11.

Kapitel 2

Tilstrækkelig kapital og solvensbehov

§ 5. Virksomhedens bestyrelse og direktion skal fastsætte virksomhedens tilstrækkelige basiskapital og individuelle solvensbehov (solvensbehovet). Ved opgørelsen skal virksomheden tage hensyn til de forhold, der er beskrevet i bilag 1.

Stk. 2. Solvensbehovet opgøres som den procentdel, den tilstrækkelige basiskapital udgør af de risikovægtede poster.

Stk. 3. Solvensbehov skal indberettes til Finanstilsynet. Endvidere skal virksomhederne indberette solvensbehovet opgjort uden hensyntagen til reglerne om, at solvensbehovet for pengeinstitutter og realkreditinstitutter ikke må være mindre end solvenskravet i § 124, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og minimumskapitalkravet i § 124, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, samt at solvensbehovet for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed ikke må være mindre end solvenskravet i § 125, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, minimumskapitalkravet i § 125, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og kravet til basiskapitalen i § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.

Kapitel 3

Afgrænsning af poster i og uden for handelsbeholdningen

§ 6. En virksomheds handelsbeholdning består af følgende poster, som virksomheden besidder med handelshensigt eller for at afdække andre elementer i handelsbeholdningen:

1) Værdipapirer.

2) Afledte finansielle instrumenter, der fremgår af bilag 17.

3) Værdipapirfinansieringsinstrumenter.

4) Terminsforretninger.

5) Kreditderivater.

Poster i handelsbeholdningen skal være frie for begrænsende klausuler vedrørende mulighederne for at handle dem eller afdække dem.

Stk. 2. Positioner, der indehaves med en handelshensigt, er positioner, der indehaves med henblik på videresalg, og/eller som tages for at få fordel af faktiske eller kortsigtede forskelle mellem købs- og salgspriser eller af andre pris- eller renteændringer. Begrebet »positioner« omfatter positioner i værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, som virksomheden har for egen regning, og positioner baseret på kundebetjening og market making.

Stk. 3. Handelsbeholdningen omfatter bl.a. værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der indgår i puljeordninger, hvor hele det positive afkast af de omfattede værdipapirer og afledte finansielle instrumenter tilfalder kunderne, og hele det negative afkast af værdipapirer og afledte finansielle instrumenter bæres af kunderne. Puljeordningers beholdning af virksomhedens egne aktier og egne obligationer indgår i opgørelsen af markedsrisici til markedsværdi.

Stk. 4. Forpligtelserne, der modsvarer aktiverne m.v. nævnt under stk. 3, indgår i handelsbeholdningen.

Stk. 5. Handelsbeholdningen omfatter ikke præmieobligationer og pantebreve.

§ 7. Positioner og porteføljer, der besiddes med handelshensigt, skal opfylde kravene i bilag 2. Virksomhederne skal etablere og opretholde systemer og kontroller til styring af handelsbeholdningen i overensstemmelse med bilag 2.

Kapitel 4

Kreditrisiko

§ 8. Ved opgørelsen af risikovægtede poster for kreditrisiko skal virksomheden anvende standardmetoden for kreditrisiko, der fremgår af §§ 9-18, eller den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, der fremgår af §§ 19-33.

Stk. 2. Ved poster med kreditrisiko forstås i denne bekendtgørelse eksponeringer uden for handelsbeholdningen, inklusive eksponeringer med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen, samt eksponeringer med modpartsrisiko inden for handelsbeholdningen.

Standardmetoden for kreditrisiko

§ 9. En virksomhed, der anvender standardmetoden for kreditrisiko, skal opdele eksponeringer i følgende kategorier:

1) Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker

2) Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder

3) Eksponeringer mod offentlige enheder

4) Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker

5) Eksponeringer mod internationale organisationer

6) Eksponeringer mod institutter

7) Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v.

8) Eksponeringer mod detailkunder

9) Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom

10) Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk

11) Dækkede obligationer

12) Securitiseringspositioner

13) Kortfristede instituteksponeringer og erhvervseksponeringer m.v.

14) Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger

15) Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter.

Stk. 2. Eksponeringer vægtes efter bestemmelserne i bilag 3.

§ 10. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster efter standardmetoden for kreditrisiko indgår eksponeringerne med deres værdi i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., jf. dog stk. 2-6 samt §§ 42-49. Et aktiv, der fratrækkes basiskapitalen, indgår ikke i opgørelsen af de risikovægtede poster.

Stk. 2. En virksomhed, som anvender en nettingaftale, der opfylder minimumskravene i bilag 10, pkt. 2-5, kan for værdipapirfinansieringsinstrumenter, der er omfattet af nettingaftalen, opgøre eksponeringens størrelse efter bestemmelserne i bilag 10, jf. dog § 43.

Stk. 3. En virksomhed, som har tilladelse til at anvende den interne modelmetode til beregning af eksponeringens størrelse under en nettingaftale, der opfylder minimumskravene i bilag 10, pkt. 2-5, kan for terminsforretninger, der er omfattet af nettingaftalen, opgøre eksponeringens størrelse efter bestemmelserne i bilag 10, pkt. 14-23, i stedet for efter § 44.

Stk. 4. Bestemmelserne om tilladelse til anvendelse af den interne modelmetode til beregning af eksponeringens størrelse under nettingaftaler i henhold til stk. 2 og 3, fremgår af bilag 10, pkt. 14-23.

Stk. 5. Ikke-balanceførte poster, der ikke er omfattet af stk. 2-4 eller §§ 42-49, indgår med den nominelle værdi med fradrag for hensættelser og opdeles i poster med fuld risiko, poster med mellemliggende risiko, poster med mellemliggende/lav risiko og poster med lav risiko efter bestemmelserne i bilag 4. Poster med fuld risiko indgår i opgørelsen af eksponeringens størrelse med 100 pct. af det nominelle beløb, poster med mellemliggende risiko indgår med 50 pct. af det nominelle beløb, poster med mellemliggende/lav risiko med 20 pct. af det nominelle beløb og poster med lav risiko med 0 pct.

Stk. 6. Stk. 1-5 gælder ikke for securitiseringspositioner, jf. § 11.

§ 11. En virksomhed, der anvender standardmetoden for kreditrisiko, skal ved opgørelsen af de risikovægtede poster medregne effekten af securitisering af virksomhedens eksponeringer samt opgøre de risikovægtede poster for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen efter bestemmelserne i bilag 11.

§ 12. En virksomhed, der anvender standardmetoden for kreditrisiko, kan ved opgørelsen af de risikovægtede poster medregne effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige indlån og udlån efter bestemmelserne i bilag 7.

Stk. 2. Effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige indlån og udlån i medfør af stk. 1 opgøres før anvendelse af vægtene for poster med mellemliggende risiko, poster med mellemliggende/lav risiko og poster med lav risiko i § 10, stk. 5.

§ 13. Ved opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer kan virksomheden anvende godkendte kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger, jf. §§ 15-18. Brugen af kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger til fastsættelse af de risikovægtede poster skal være konsistent og i overensstemmelse med bilag 5.

§ 14. Kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer, herunder landeklassifikationer udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), kan bruges til at opgøre risikovægtene for centralregeringer og centralbanker.

Stk. 2. Anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne eksportkreditagenturer skal opfylde samme kriterier som kreditvurderinger fra kreditvurderingsbureauerne ved fastlæggelse af risikovægte, jf. § 13.

§ 15. Hvis virksomheden anvender kreditvurderinger fra godkendte kreditvurderingsbureauer, skal den benytte kreditvurderinger, hvor de kreditvurderede enheder selv har anmodet om at blive kreditvurderet (solicited rating), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at virksomheder anvender kreditvurderinger, hvor de kreditvurderede enheder ikke selv har anmodet om at blive kreditvurderet (unsolicited ratings).

§ 16. En ekstern kreditvurdering kan kun benyttes til fastsættelse af en eksponerings risikovægt, hvis det kreditvurderingsbureau, der tilvejebringer den, er blevet godkendt til dette formål af Finanstilsynet.

Stk. 2. Mindst et dansk kreditinstitut skal forvente at anvende kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger til bestemmelse af eksponeringers risikovægte, før kreditvurderingsbureauet kan godkendes.

§ 17. Et kreditvurderingsbureau kan kun godkendes, hvis kreditvurderingsbureauets kreditvurderingsmetoder opfylder kravene til objektivitet, uafhængighed, løbende kontrol og gennemsigtighed, samt at kreditvurderingerne opfylder kravene til troværdighed og gennemsigtighed, jf. bilag 6.

Stk. 2. Er et kreditvurderingsbureau blevet godkendt af kompetente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan Finanstilsynet godkende det pågældende kreditvurderingsbureau på grundlag af den vurdering, der er foretaget i det andet land.

§ 18. Under hensyntagen til de kriterier, der er fastsat i bilag 5, fastsætter Finanstilsynet, hvilke kreditkvalitetstrin kreditvurderinger fra et godkendt kreditvurderingsbureau kan indgå i.

Stk. 2. Har de kompetente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, truffet bestemmelse i henhold til stk. 1, kan Finanstilsynet godkende brugen af disse kreditkvalitetstrin.

Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden)

§ 19. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at virksomheden i stedet for standardmetoden for kreditrisiko opgør de risikovægtede poster vedrørende henholdsvis kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, positioner i aktier uden for handelsbeholdningen, andele i kollektive investeringsordninger uden for handelsbeholdningen og udvandingsrisici på erhvervede kundefordringer efter bestemmelserne i bilag 8, pkt. 3-112 (IRB-metoden), jf. dog § 70, stk. 3.

Stk. 2. Der kræves særskilt tilladelse til hvert af de i § 1, stk. 1, nævnte virksomheder.

Stk. 3. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal udformes efter bestemmelserne i bilag 21.

Stk. 4. Hvis virksomheden indgår i en koncern, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab beliggende i Danmark, indsender modervirksomheden ansøgningen om tilladelse til Finanstilsynet efter bestemmelserne herfor i bilag 21. Hvis modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed beliggende i Danmark, indsender alle virksomheder i fællesskab en ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet. Hvis modervirksomheden er beliggende i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor proceduren i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), art. 129, stk. 2, finder anvendelse, følges de retningslinjer for ansøgning om godkendelse af IRB-metoden, som er fastsat af de kompetente myndigheder i det land, hvor modervirksomheden er beliggende.

Stk. 5. En ansøgning om tilladelse til anvendelse af IRB-metoden skal omfatte samtlige eksponeringer i alle juridiske enheder, der indgår i koncernen, dog med de muligheder for midlertidige og permanente undtagelser, der fremgår af §§ 24-26.

§ 20. Der kan kun gives tilladelse til anvendelse af IRB-metoden i medfør af § 19, hvis virksomhedens systemer til styring og rating af eksponeringer med kreditrisiko opfylder kravene i bilag 8, pkt. 113-242.

Stk. 2. Hvis virksomheden indgår i en koncern, kan Finanstilsynet tillade, at minimumskravene i bilag 8, pkt. 113-242, opfyldes for koncernens modervirksomhed og dets dattervirksomheder set under ét.

§ 21. Hvis virksomheden indgår i en koncern, hvor modervirksomheden eller et eller flere dattervirksomheder er et kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor proceduren i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), art. 129, stk. 2, finder anvendelse, kan Finanstilsynet tillade anvendelse af IRB-metoden på vilkår aftalt med de kompetente myndigheder i det pågældende land, forudsat at bestemmelserne vedrørende virksomhedernes anvendelse af IRB-metoden som beskrevet i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) er opfyldt.

§ 22. En virksomhed, der søger om tilladelse til at anvende IRB-metoden, skal dokumentere, at den for de relevante eksponeringskategorier har anvendt ratingsystemer, som i det væsentlige opfylder minimumskravene i bilag 8, pkt. 113-242, i en periode på mindst tre år forud for den påtænkte anvendelse af IRB-metoden, jf. dog § 70, stk. 5 og 6.

Stk. 2. For at opnå godkendelse til anvendelse af IRB-metoden skal hovedparten af virksomhedens centrale forretningsområder, som ikke er omfattet af en tilladelse til permanent undtagelse, jf. § 26, være dækket af IRB-metoden på godkendelsestidspunktet.

§ 23. En virksomhed, der i forbindelse med anvendelse af IRB-metoden søger om tilladelse til at benytte egne estimater for tab ved misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, skal dokumentere, at den har beregnet og anvendt egne estimater for LGD og CF på en måde, der i det væsentlige opfylder minimumskravene i bilag 8, pkt. 113-242, i en periode på mindst tre år forud for den påtænkte anvendelse af egne estimater for disse parametre for de relevante eksponeringskategorier, jf. dog § 70, stk. 5 og 6.

§ 24. Finanstilsynet kan tillade virksomheden at indføre IRB-metoden i virksomheden, virksomhedens modervirksomhed og deres dattervirksomheder efter en på forhånd aftalt udrulningsplan. En udrulningsplan kan omfatte en trinvis indførelse af IRB-metoden på følgende områder:

1) Eksponeringskategorier inden for samme forretningsenhed.

2) Forretningsenheder, herunder juridiske enheder inden for samme koncern.

3) Underkategorierne detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom, kvalificerede revolverende detaileksponeringer og øvrige detaileksponeringer.

4) Anvendelse af egne estimater for LGD eller CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer for virksomheder, der har fået tilladelse til at anvende egne estimater for LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer.

Stk. 2. Trinvis indførelse i medfør af stk. 1, nr. 1-3, indebærer, at virksomheden midlertidigt anvender standardmetoden for kreditrisiko på de områder, der er omfattet af udrulningsplanen.

Stk. 3. Trinvis indførelse i medfør af stk. 1, nr. 4, indebærer, at virksomheden for de eksponeringskategorier og forretningsenheder, som er omfattet af udrulningsplanen for de respektive risikoparametre, anvender de i bilag 8, pkt. 60-70, fastsatte værdier for LGD eller de i § 27, stk. 8, nr. 1, fastsatte værdier for CF.

Stk. 4. Virksomheden skal anvende egne beregninger af løbetiden (M) efter bestemmelserne i bilag 8, pkt. 61-67, for alle erhvervs-, institut- og statseksponeringer, såfremt virksomheden anvender egne estimater for LGD eller CF på nogle eksponeringskategorier inden for erhvervs-, institut- eller statseksponeringer.

Stk. 5. Benytter virksomheden IRB-metoden for mindst én eksponeringskategori, skal virksomheden samtidig benytte IRB-metoden for aktieeksponeringskategorien, medmindre aktieeksponeringer undtages permanent i medfør af § 26, stk. 1, nr. 5, 6 og 9.

§ 25. Den trinvise indførelse i medfør af § 24 skal ske inden for en rimelig tidsfrist, dog maksimalt tre år efter anvendelsen af IRB-metoden er påbegyndt, og på nærmere fastlagte betingelser, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Den samlede tidsplan og rækkefølgen for den trinvise indførelse skal, sammen med de betingelser, der knytter sig til den trinvise indførelse, fremgå af virksomhedens udrulningsplan.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade en længere tidsfrist end angivet i stk. 1 og kan tillade, at udrulningsplanen ændres i løbet af udrulningsperioden, hvis forretningsmæssige eller andre væsentlige forudsætninger ændrer sig.

§ 26. Finanstilsynet kan tillade virksomheden at undtage følgende eksponeringer permanent fra IRB-metoden og i stedet anvende standardmetoden for kreditrisiko for de pågældende eksponeringer:

1) Eksponeringer mod den danske stat, danske regioner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre, grønlandske og færøske kommuner, Den danske Folkekirke samt Danmarks Nationalbank.

2) Eksponeringer mod centralregeringer, regionale myndigheder, lokale myndigheder, offentlige enheder og centralbanker i andre medlemsstater eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor virksomhedens dattervirksomhed eller modervirksomhed eller modervirksomhedens andre dattervirksomheder er hjemmehørende og omfattet af direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) eller direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning), forudsat at følgende er opfyldt:

a) Der i kraft af særlige offentlige arrangementer ikke er nogen forskel i risikoen mellem eksponeringer mod staten og disse øvrige eksponeringer.

b) Eksponeringerne mod centralregeringen er forbundet med nulvægt under standardmetoden for kreditrisiko.

3) Andre eksponeringer mod centralregeringer, regionale myndigheder, lokale myndigheder, offentlige enheder og centralbanker, som ikke er omfattet af nr. 1 og 2, men hvor antallet af væsentlige modparter er begrænset, og det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt for virksomheden at indføre et ratingsystem for disse modparter.

4) Instituteksponeringer, hvor antallet af væsentlige modparter er begrænset, og det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt for virksomheden at indføre et ratingsystem for disse modparter.

5) Aktieeksponeringer, hvis den samlede værdi af disse eksponeringer i gennemsnit igennem det foregående år ikke overstiger 10 pct. af virksomhedens basiskapital. Hvis antallet af disse aktieeksponeringer er mindre end 10 individuelle besiddelser, er grænsen på 5 pct. af virksomhedens basiskapital.

6) Aktieeksponeringer mod enheder, hvis kreditforpligtelser berettiger til nulvægt efter standardmetoden for kreditrisiko, herunder offentligt støttede foretagender, på hvilke der kan anvendes nulvægt.

7) Eksponeringer mod modparter, som er virksomhedens modervirksomhed, virksomhedens dattervirksomhed eller en dattervirksomhed af virksomhedens modervirksomhed.

8) Eksponeringer i ikke-centrale forretningsenheder samt mod eksponeringskategorier, der er uvæsentlige med hensyn til størrelse og risikoprofil, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Forretningsenheder og eksponeringskategorier, som undtages fra IRB-metoden med denne begrundelse, skal samlet udgøre under 15 pct. af de risikovægtede poster, jf. dog stk. 2.

b) En enkelt forretningsenhed eller en enkelt eksponeringskategori, der i sig selv udgør op mod 15 pct. af de risikovægtede poster, betragtes ikke som uvæsentlig og kan dermed ikke undtages fra IRB-metoden, jf. dog stk. 2.

9) Aktieeksponeringer, som andre medlemsstater eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, har undtaget i medfør af artikel 89, stk. 1, litra f og g, i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning).

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at grænserne i stk. 1, nr. 8, litra a og b, i en periode overskrides, og at særlige eksponeringer permanent undtages fra grænserne.

§ 27. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster i medfør af § 19 indgår eksponeringer med deres værdi før nedskrivning eller anden værdiregulering, jf. dog stk. 2-9 samt §§ 42-49. Dette gælder også aktiver erhvervet til en pris forskellig fra det skyldige beløb. Et aktiv, der fratrækkes basiskapitalen, indgår ikke i opgørelsen af de risikovægtede poster.

Stk. 2. Eksponeringer, der måles til dagsværdi i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., indgår med dagsværdien af eksponeringen før nedskrivninger for kreditrisiko.

Stk. 3. Eksponeringer i form af aktier uden for handelsbeholdningen indgår med den værdi, de opgøres til i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Stk. 4. Eksponeringer i form af aktiver uden modparter, som defineret i bilag 8, pkt. 24, indgår med den værdi, de opgøres til i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Stk. 5. Eksponeringer i relation til kreditrisiko på erhvervede fordringer opgøres til det udestående beløb fratrukket solvenskravet for udvandingsrisiko, jf. bilag 8, pkt. 106 og 107. Solvenskravet til udvandingsrisiko opgøres på grundlag af det udestående beløb uden anvendelse af bestemmelserne om risikoreduktion i bilag 9.

Stk. 6. Eksponeringer i form af værdipapirer, der stilles til sikkerhed eller udlånes i forbindelse med værdipapirfinansieringsinstrumenter, indgår med den værdi, de opgøres til i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., jf. dog stk. 7 og § 43.

Stk. 7. § 10, stk. 2-4, gælder tilsvarende for en virksomhed, som anvender IRB-metoden for kreditrisiko.

Stk. 8. Ikke-balanceførte poster, der ikke er omfattet af stk. 7 eller §§ 42-49, indgår med det nominelle beløb uden fradrag for hensættelser multipliceret med en konverteringsfaktor (CF) efter følgende kriterier:

1) En virksomhed, der i forbindelse med anvendelse af IRB-metoden ikke har tilladelse til at benytte egne estimater for tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, som defineret i bilag 8, pkt. 6-8, skal anvende følgende CF'er for ikke-balanceførte eksponeringer inden for de pågældende eksponeringskategorier:

a) For kredittilsagn, som virksomheden kan opsige når som helst, uden varsel og uden betingelser, eller som effektivt sikrer automatisk opsigelse ved en forringelse af modpartens kreditkvalitet, anvendes en CF på 0 pct. Virksomheden skal for at kunne anvende en CF på 0 pct. nøje overvåge modpartens finansielle situation, og dens interne kontrolsystemer skal øjeblikkeligt kunne identificere forringelser af modpartens kreditkvalitet.

b) For åbne og bekræftede remburser med kort løbetid og lignende instrumenter anvendes en CF på 20 pct. både for den udstedende og adviserende virksomhed.

c) For uudnyttede købetilsagn for revolverende erhvervede fordringer med specifikke debitorer, der kan opsiges uden betingelser, eller hvor det effektivt er sikret, at virksomheden automatisk kan opsige dem når som helst og uden varsel, skal der anvendes en CF på 0 pct. Virksomheden skal for at kunne anvende en CF på 0 pct. nøje overvåge debitors finansielle situation, og dens interne kontrolsystemer skal øjeblikkeligt kunne identificere forringelser af debitors kreditkvalitet.

d) For andre kredittilsagn, inklusive lånetilbud, som ikke er omfattet af litra a, og garantier for låneprogrammer, anvendes en CF på 75 pct.

e) Alle andre ikke-balanceførte poster end de, der er nævnt i litra a-d, placeres i risikokategorier i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 4, og eksponeringens størrelse opgøres med anvendelse af følgende CF'er:

 
i
100 pct., hvis det er en post med fuld risiko.
 
ii
50 pct., hvis det er en post med mellemliggende risiko.
 
iii
20 pct., hvis det er en post med mellemliggende/lav risiko.
 
iv
0 pct., hvis det er en post med lav risiko.

2) Virksomheder, der har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, skal, bortset fra områder der er omfattet af trinvis indførelse i medfør af § 24, stk. 1, nr. 4, anvende egne estimater for CF for de produktkategorier, der er nævnt i nr. 1, litra a-d og litra e, pkt. ii.-iv.

3) Virksomheden skal for detaileksponeringer, som defineret i bilag 8, pkt. 11-19, anvende egne estimater for CF for produktkategorierne nævnt i nr. 1, litra a-d og litra e, pkt. ii.-iv.

4) Er en forpligtelse knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, anvendes den laveste af de to CF'er, der gælder for de enkelte forpligtelser.

Stk. 9. Stk. 1-8 gælder ikke for securitiseringspositioner, jf. § 30.

§ 28. En virksomhed, der anvender IRB-metoden, skal opgøre de forventede tab på eksponeringer omfattet af IRB-metoden samt forskellen mellem de forventede tab og de regnskabsmæssige værdireguleringer og hensættelser på disse eksponeringer efter bestemmelserne i bilag 8, pkt. 243-256.

§ 29. En virksomhed, der anvender IRB-metoden, og som ikke har tilladelse til at anvende egne estimater for tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, kan ved opgørelsen af de risikovægtede poster og de forventede tab for disse eksponeringsklasser medregne effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige udlån og indlån efter bestemmelserne i bilag 9, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En virksomhed, som har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD og CF for erhvervs, institut- og statseksponeringer, er omfattet af bestemmelserne i bilag 9, pkt. 14-16, om betingelserne for at anvende risikovægtformlen for anerkendelse af »dobbelt misligholdelseseffekten« for garantier og kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps«, jf. bilag 8, pkt. 80 og 81.

Stk. 3. En virksomhed, der anvender IRB-metoden, og som anvender enten den enkle risikovægtmetode eller PD/LGD-metoden for aktier uden for handelsbeholdningen, kan medregne effekten af garantier og kreditderivater, der er opnået på disse aktieeksponeringer, i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 9.

Stk. 4. Effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting i medfør af stk. 1 og 2 opgøres før anvendelse af konverteringsfaktorerne (CF) i § 27, stk. 8.

§ 30. En virksomhed, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko, skal ved opgørelsen af de risikovægtede poster medregne effekten af securitisering af virksomhedens eksponeringer samt opgøre de risikovægtede poster for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen efter bestemmelserne i bilag 11.

§ 31. En virksomhed, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden, kan ikke ophøre hermed og i stedet anvende standardmetoden for kreditrisiko, medmindre virksomheden opnår tilladelse dertil fra Finanstilsynet.

§ 32. En virksomhed, der i forbindelse med anvendelse af IRB-metoden har tilladelse til at benytte egne estimater for tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, kan ikke ophøre hermed og i stedet anvende de i bilag 8, pkt. 50-60, fastsatte værdier for LGD eller de i § 27, stk. 8, nr. 1, fastsatte værdier for CF, medmindre virksomheden opnår tilladelse dertil fra Finanstilsynet.

§ 33. Hvis en virksomhed, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden, ophører med at opfylde kravene i bilag 8, skal virksomheden enten forelægge en plan for Finanstilsynet for en snarlig tilbagevenden til opfyldelse af kravene eller dokumentere, at manglende opfyldelse er af uvæsentlig betydning.

Kapitel 5

Markedsrisiko

§ 34. Ved opgørelsen af risikovægtede poster for positioner med markedsrisiko skal virksomheden anvende standardmetoderne for markedsrisiko, jf. §§ 35-39, eller interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller), jf. §§ 40-41.

Stk. 2. Ved positioner med markedsrisiko forstås i denne bekendtgørelse poster i handelsbeholdningen, jf. § 6 samt positioner med råvarerisiko og valutarisiko uden for handelsbeholdningen.

Standardmetoderne for markedsrisiko

§ 35. Standardmetoden for opgørelsen af de risikovægtede poster for positionsrisiko for gældsinstrumenter, aktier og andele i kollektive investeringsordninger i handelsbeholdningen fremgår af bilag 12.

§ 36. Pengeinstitutter og forsikringsholdingselskaber kan opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen, der er omfattet af standardmetoden for positionsrisiko i handelsbeholdningen, efter bestemmelserne i kapitel 4 i stedet for efter bestemmelsen i § 35, såfremt nr. 1 eller nr. 2 er opfyldt:

1) Den pågældende virksomheds handelsbeholdning, opgjort brutto,

a) normalt udgør højst 5 pct. af virksomhedens samlede balance og ikke-balanceførte poster og normalt udgør højst modværdien af 15 mio. euro og

b) på intet tidspunkt overstiger 6 pct. af virksomhedens samlede balance og ikke-balanceførte poster og på intet tidspunkt overstiger modværdien af 20 mio. euro.

2) Den pågældende virksomheds arbejdende kapital ved udgangen af det seneste regnskabsår udgjorde højst 250 mio. kr.

Stk. 2. Koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber, kan opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i kapitel 4 i stedet for efter bestemmelsen i § 35.

Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at virksomheder omfattet af stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, skal opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i bilag 12.

§ 37. Fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 9, stk. 8, sidste pkt., i lov om finansiel virksomhed, samt investeringsforvaltningsselskaber, der er omfattet af § 10, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, kan opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen, der er omfattet af standardmetoden for positionsrisiko i handelsbeholdningen, jf. § 35, efter bestemmelserne i kapitel 4 i stedet for efter bestemmelsen i § 35.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at virksomheder omfattet af stk. 1 skal opgøre de risikovægtede poster for positionsrisiko i handelsbeholdningen, jf. § 35, efter bestemmelserne i bilag 12.

§ 38. Standardmetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for positioner i råvarederivater fremgår af bilag 13.

§ 39. Standardmetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for positioner i fremmed valuta og guld fremgår af bilag 14.

Interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller)

§ 40. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at virksomheden opgør de risikovægtede poster for markedsrisiko ved anvendelse af interne modeller (VaR-modeller) i overensstemmelse med bilag 15 i stedet for efter standardmetoderne i bilag 12, 13 og 14. Tilladelsen kan omfatte virksomhedens renterisiko uden for handelsbeholdningen.

Stk. 2. En tilladelse kan omfatte anvendelse af interne modeller til beregning af samtlige positioner med markedsrisiko, jf. § 34, stk. 2, eller markedsrisiko for en delportefølje, således at virksomheden opgør de risikovægtede poster for markedsrisiko ved en kombination af interne modeller og standardmetoderne i bilag 12, 13 og 14.

Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag 15.

Stk. 4. Tilladelsen kan omfatte brugen af interne modeller til opgørelsen af de risikovægtede poster til specifik risiko for aktier og gældsinstrumenter, hvis virksomheden opfylder kravene hertil i bilag 15, pkt. 13-20.

Stk. 5. For en virksomhed, der har tilladelse til at anvende interne modeller for specifik risiko i medfør af stk. 4, og som handler med positioner i securitiseringer, kan tilladelsen i medfør af stk. 4 omfatte muligheden for at benytte en lavere risikovægt end 1.250 pct. på positioner i securitiseringer, der i henhold til bilag 11 ville være omfattet af en risikovægt på 1.250 pct., hvis kravene hertil i bilag 15, pkt. 13-20, er opfyldt.

Stk. 6. Tilladelsen i henhold til stk. 1 kan omfatte brugen af empiriske korrelationer inden for risikokategorierne og på tværs af risikokategorierne, hvis virksomhedens systemer til beregning og vurdering af korrelationer er velfungerende og gennemføres på betryggende vis.

§ 41. Hvis virksomheden indgår i en koncern, gælder § 19, stk. 2, 4 og 5, og § 21 tilsvarende for ansøgninger i medfør af § 40.

Stk. 2. Bestemmelserne om ansøgning om anvendelse af interne modeller til markedsrisiko fremgår af bilag 22.

Kapitel 6

Modparts-, afviklings- og leveringsrisiko

Modpartsrisiko

§ 42. Virksomheden skal opgøre eksponeringens størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af bilag 17, samt for kreditderivater inden for handelsbeholdningen i overensstemmelse med enten markedsværdimetoden for modpartsrisiko, der fremgår af bilag 16, pkt. 8-15, standardmetoden for modpartsrisiko, der fremgår af bilag 16, pkt. 16-36, eller den interne modelmetode for modpartsrisiko, der fremgår af bilag 16, pkt. 37-80, jf. dog §§ 45 og 46.

Stk. 2. Virksomheden kan benytte en kombination af markedsværdimetoden og standardmetoden for modpartsrisiko i det tilfælde, der er nævnt i bilag 16, pkt. 34.

Stk. 3. Hvis virksomheden indgår i en koncern, kan den anvende en af metoderne nævnt i stk. 1, uanset hvilke metoder andre juridiske enheder i koncernen anvender.

§ 43. Virksomheden kan opgøre eksponeringens størrelse for værdipapirfinansieringsinstrumenter i overensstemmelse med den interne modelmetode for modpartsrisiko i stedet for efter værdien i henhold til § 10, eller, hvor det er relevant, værdien efter § 27, jf. dog § 46.

§ 44. Virksomheden kan uafhængigt af den benyttede metode for opgørelse af eksponeringens størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af bilag 17, kreditderivater inden for handelsbeholdningen og værdipapirfinansieringsinstrumenter, opgøre eksponeringens størrelse for terminsforretninger i overensstemmelse med enten markedsværdimetoden for modpartsrisiko, standardmetoden for modpartsrisiko eller den interne modelmetode for modpartsrisiko, jf. dog § 46.

§ 45. Eksponeringens størrelse fastsættes til nul på erhvervede kreditderivater, som afdækker kreditrisikoen på en eksponering uden for handelsbeholdningen eller på en eksponering med modpartsrisiko inden for handelsbeholdningen.

§ 46. Eksponeringens størrelse fastsættes til nul for afledte finansielle instrumenter, værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger, der vedrører ikke-afviste kontrakter indgået med en central modpart, hvor alle deltagerne i den centrale modparts systemer dagligt stiller fuld sikkerhed for deres eksponeringer mod den centrale modpart. Eksponeringens værdi for andre eksponeringer mod en central modpart, der skyldes afledte finansielle instrumenter, værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger indgået med den centrale modpart, kan ligeledes sættes til nul.

Stk. 2. Ved en central modpart forstås i denne bekendtgørelse en enhed, som retligt indtræder mellem modparterne i kontrakter, som handles på en eller flere finansielle markeder, ved at blive køber over for sælger og sælger over for køber.

§ 47. Eksponeringens størrelse for en given modpart opgøres i markedsværdimetoden for modpartsrisiko, standardmetoden for modpartsrisiko og den interne modelmetode for modpartsrisiko som summen af eksponeringens størrelse beregnet for hver nettinggruppe med den pågældende modpart.

Stk. 2. Ved nettinggruppe forstås i denne bekendtgørelse en gruppe af transaktioner med en enkelt modpart, som er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, for hvilket netting er anerkendt i henhold til bestemmelserne i bilag 16, pkt. 81-90. Enhver transaktion, som ikke er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, som er anerkendt i henhold til bilag 16, pkt. 81-90, betragtes som sin egen nettinggruppe.

§ 48. Eksponeringens størrelse opgjort i henhold til §§ 42-47 indgår ved opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko efter bestemmelserne i kapitel 4.

Stk. 2. En virksomhed, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko, jf. §§ 19-33, kan opgøre de risikovægtede poster for eksponeringer, der vedrører terminsforretninger, efter standardmetoden for kreditrisiko, jf. §§ 9-18, uanset omfanget af sådanne forretninger.

§ 49. Anvendelse af den interne modelmetode for modpartsrisiko kræver Finanstilsynets tilladelse.

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag 16, pkt. 37-80.

Stk. 3. Bestemmelserne om ansøgning om anvendelse af den interne modelmetode fremgår af bilag 23.

Stk. 4. Hvis virksomheden indgår i en koncern, gælder § 19, stk. 2, 4 og 5, og § 21 tilsvarende for ansøgninger i medfør af stk. 1-3.

Afviklingsrisiko (delivery versus payment)

§ 50. Såfremt et køb eller et salg af værdipapirer i handelsbeholdningen, herunder spotforretninger, terminsforretninger og andre forretninger med fysisk levering, ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den femte arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, indgår afviklingsrisikoen herpå, jf. stk. 2, med en vægt på 1.250 pct., indtil afvikling har fundet sted. Hvis afviklingsrisikoen på et værdipapir er nul eller negativ, indgår den ikke i beregningen af den samlede afviklingsrisiko.

Stk. 2. Ved køb af værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som de pågældende værdipapirers markedsværdi på opgørelsesdagen minus den aftalte afviklingspris. Ved salg af værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som den aftalte afviklingspris minus de pågældende værdipapirers markedspris på opgørelsesdagen.

Leveringsrisiko (free deliveries)

§ 51. Såfremt virksomheden har betalt for værdipapirer eller valuta i handelsbeholdningen før levering eller har leveret værdipapirer eller valuta i handelsbeholdningen, før den har modtaget betaling, indgår leveringsrisikoen med følgende vægte, jf. dog stk. 4:

1) Frem til og med første aftalte forfaldsdag vægtes de udestående betalinger, værdipapirer og valutaer med 0 pct.

2) Efter første aftalte forfaldsdag og frem til og med fire arbejdsdage efter anden aftalte forfaldsdag vægtes de udestående betalinger, værdipapirer og valutaer som eksponeringer efter bestemmelserne i kapitel 4, jf. dog stk. 2 og 3.

3) Fra femte arbejdsdage efter anden aftalte forfaldsdag og frem til, at tilgodehavendet, værdipapirerne eller valutaer enten betales, leveres eller afskrives, fradrages værdien af de overførte betalinger, værdipapirer og valutaer samt en eventuel positiv markedsværdi af forretningen i basiskapitalen, jf. § 139, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2. Hvis virksomheden anvender IRB-metoden for kreditrisiko, jf. §§ 19-33, kan virksomheden ved opgørelsen af de risikovægtede poster i henhold til stk. 1, nr. 2, tildele en sandsynlighed for misligholdelse (PD) til modparter, som den ikke har eksponeringer mod uden for handelsbeholdningen, på baggrund af modpartens eksterne rating. Hvis virksomheden anvender IRB-metoden med egne estimater for LGD, kan virksomheden ved opgørelsen af de risikovægtede poster i henhold til stk. 1, nr. 2, tildele eksponeringen en LGD-værdi som fastsat i bilag 8, pkt. 53, såfremt virksomheden benytter LGD-værdier som fastsat i bilag 8, pkt. 53, for alle sådanne eksponeringer. Alternativt kan virksomheden opgøre de risikovægtede poster for eksponeringer efter stk. 1, nr. 2, efter standardmetoden for kreditrisiko, jf. §§ 9-18, såfremt den benytter denne metode for alle sådanne eksponeringer, eller anvende en risikovægt på 100 pct. for alle sådanne eksponeringer.

Stk. 3. Hvis de udestående betalinger, værdipapirer og valutaer med leveringsrisiko efter stk. 1, nr. 2, ikke er af væsentligt omfang, kan virksomheden, uanset hvilken metode virksomheden anvender ved opgørelsen af de risikovægtede poster for kreditrisiko, ved opgørelsen af de risikovægtede poster i henhold til stk. 1, nr. 2, anvende en risikovægt på 100 pct. for alle sådanne eksponeringer.

Stk. 4. Hvis leveringsrisikoen efter stk. 1 er opstået som følge af et omfattende systemsvigt i et clearing- eller afviklingssystem, kan Finanstilsynet undtage fra kravene i stk. 1-3 frem til, at fejlen er udbedret. Hvis en modpart under sådanne forhold undlader at afvikle en handel, anses det ikke for en misligholdelse i medfør af § 52 og bilag 8, pkt. 31-36.

Indberetning af modpartens misligholdelse

§ 52. Hvis virksomhedens modpart i en salgs- og tilbagekøbsforretning, en købs- og tilbagesalgsforretning eller i transaktioner vedrørende indlån og udlån af værdipapirer misligholder sine forpligtelser, skal virksomheden straks indberette dette til Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 35 i direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning).

Kapitel 7

Operationel risiko

§ 53. Virksomheden skal opgøre de risikovægtede poster for operationel risiko i overensstemmelse med basisindikatormetoden, standardindikatormetoden eller den avancerede målemetode.

Stk. 2. Ved operationel risiko forstås risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici.

§ 54. Basisindikatormetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko fremgår af bilag 18, pkt. 3-9.

§ 55. Virksomheden kan anvende standardindikatormetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko, der fremgår af bilag 18, pkt. 10 og 13, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag 18, pkt. 14 og 16.

§ 56. Virksomheden kan kun benytte en kombination af basisindikatormetoden og standardindikatormetoden i ekstraordinære situationer. Ved ekstraordinære situationer forstås sammenlægning med andre virksomheder og andre væsentlige udvidelser af forretningsområder, der kan nødvendiggøre en overgangsperiode vedrørende anvendelse af standardindikatormetoden.

Stk. 2. Den kombinerede brug af basisindikatormetoden og standardindikatormetoden er betinget af, at virksomheden anvender standardindikatormetoden i henhold til en tidsplan, som er godkendt af Finanstilsynet.

§ 57. Virksomheden kan ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at opgøre de risikovægtede poster for operationel risiko ved anvendelse af den avancerede målemetode (AMA-modeller) i bilag 19 i stedet for efter basisindikatormetoden eller standardindikatormetoden i bilag 18.

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag 19, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. En tilladelse kan omfatte anvendelse af den avancerede målemetode (AMA-modeller) til opgørelse af de risikovægtede poster for samtlige virksomhedens operationelle risici eller i kombination med basisindikatormetoden eller standardindikatormetoden, når betingelserne herfor i bilag 19, pkt. 33 og 34, er opfyldt.

Stk. 4. Hvis virksomheden indgår i en koncern, kan Finanstilsynet tillade, at kravene i bilag 19 opfyldes for koncernens modervirksomhed og dets dattervirksomheder set under ét.

§ 58. Hvis virksomheden indgår i en koncern, gælder § 19, stk. 2, 4 og 5, og § 21 tilsvarende for ansøgninger i medfør af § 57.

Stk. 2. Bestemmelserne om ansøgning om anvendelse af den avancerede målemetode til operationel risiko fremgår af bilag 24.

§ 59. En virksomhed, der benytter standardindikatormetoden, må ikke efterfølgende benytte basisindikatormetoden.

Stk. 2. En virksomhed, der benytter den avancerede målemetode, må ikke efterfølgende benytte standardindikatormetoden eller basisindikatormetoden.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1 og stk. 2.

Kapitel 8

Virksomhedens oplysningsforpligtelser

§ 60. Virksomheden skal offentliggøre de oplysninger, der fremgår af bilag 20, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. I koncerner, hvor modervirksomheden er en af de i § 1, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, angivne virksomheder, skal modervirksomheden kun offentliggøre oplysninger om koncernen på et konsolideret grundlag. Delkoncerner, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, skal ikke offentliggøre oplysninger på delkonsolideret niveau.

Stk. 3. Hvis en af de i § 1, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, angivne virksomheder, har en modervirksomhed i et andet land, kan virksomheden undlade at offentliggøre oplysninger i henhold til stk. 1, hvis dens modervirksomhed er omfattet af lovgivningen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og den pågældende modervirksomhed offentliggør oplysninger mindst svarende til oplysningspligten, jf. stk. 1, i den medlemsstat eller det land, hvor den pågældende modervirksomhed er hjemmehørende. Hvis dattervirksomheden eller dattervirksomheden og dennes dattervirksomhed på delkonsolideret grundlag har en arbejdende kapital som oversteg 25 mia. kr. ved udgangen af seneste regnskabsår, skal dattervirksomheden dog selvstændigt eller på delkonsolideret grundlag offentliggøre oplysninger i henhold til stk. 1.

Stk. 4. En virksomhed, hvis modervirksomhed er omfattet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, (tredjelande), kan Finanstilsynet give tilladelse til at undlade at offentliggøre oplysninger, såfremt den pågældende modervirksomhed offentliggør oplysninger mindst svarende til oplysningerne i henhold til stk. 1.

§ 61. En eller flere af de i bilag 20 anførte oplysninger kan undlades offentliggjort, hvis den information, der formidles, ikke kan betragtes som væsentlig.

Stk. 2. Oplysninger betragtes som væsentlige, hvis udeladelse eller fejlcitering af disse oplysninger kan påvirke vurderingen hos en bruger, der baserer sig på de pågældende oplysninger med henblik på at træffe økonomiske beslutninger.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve, at virksomheden skal offentliggøre oplysninger, som virksomheden ikke betragter som væsentlige.

§ 62. Virksomheden kan undlade at offentliggøre en eller flere af de i bilag 20 anførte oplysninger, hvis den information, der formidles, må betragtes som fortrolig, eller hvis offentliggørelse af oplysningerne vil undergrave virksomhedens konkurrenceevne.

Stk. 2. Oplysninger skal betragtes som fortrolige, hvis der foreligger betingelser vedrørende kundeforhold, der indebærer en fortrolighedsforpligtelse for virksomheden.

Stk. 3. Virksomheden skal angive en begrundelse for manglende offentliggørelse af oplysningspligten i henhold til stk. 1. Desuden skal virksomheden offentliggøre mere generelle oplysninger om det forhold, der er undladt fra oplysningspligten.

§ 63. Virksomheden skal vedtage en politik for efterlevelse af oplysningspligten, herunder gennemføre vurderinger af, om de offentliggjorte oplysninger er hensigtsmæssige, samt vurderinger af kontrol og offentliggørelsesintervaller.

§ 64. Oplysningerne skal offentliggøres mindst en gang årligt, og så snart det er praktisk muligt.

Stk. 2. Virksomheden skal vurdere behovet for at offentliggøre oplysningerne hyppigere end årligt.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte offentliggørelsesfrister overfor en virksomhed og kræve, at en virksomhed offentliggør oplysninger hyppigere end årligt.

§ 65. Virksomheden vælger selv medium for offentliggørelse. Offentliggørelse af oplysningerne skal fremgå af ét varigt medium.

Stk. 2. Hvis der sker offentliggørelse af oplysningerne til opfyldelse af regnskabs-, børsnoterings- eller andre krav, anses oplysningspligten for overholdt herved. Oplysninger, som fremgår af årsrapporten, men som ikke er underlagt bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, skal tydeligt markeres i årsrapporten som værende ikke-reviderede oplysninger. Hvis oplysningerne ikke er indeholdt i årsrapporten, skal virksomheden i årsrapporten angive, hvor oplysningerne kan findes.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve, at en virksomhed benytter et andet særligt medie for offentliggørelse af oplysninger end årsrapporten.

§ 66. Virksomheden skal sikre, at der sker tilstrækkelig kontrol af de oplysninger, der ikke er omfattet af revisionen af årsrapporten.

Kapitel 9

Indberetningsform

§ 67. Kapitaldækningsopgørelsen indberettes til Finanstilsynet på CS-skemaerne senest 20 arbejdsdage efter udløb af 1.-3. kvartal. CS-skemaerne er tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside. For fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber omfattet af § 125, stk. 2, nr. 2-3, i lov om finansiel virksomhed skal kapitaldækningsopgørelsen for virksomheden indberettes senest 20 arbejdsdage efter udløbet af 1.-11. måned. Indberetning af kapitaldækningsopgørelsen for ultimo året skal ske senest 30 arbejdsdage efter årets udløb.

Stk. 2. Koncerner, hvor modervirksomheden er en fondsmæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed, en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, skal alene indberette kapitaldækningsopgørelsen efter udløbet af hver 6. måned.

Stk. 3. For koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber, er fristen for indberetningen for koncernen og den finansielle holdingvirksomhed udgangen af februar måned.

Stk. 4. Kapitaldækningsopgørelsen skal være godkendt af virksomhedens direktion.

Stk. 5. Indberetningen skal ske på maskinlæsbart varigt medium.

Stk. 6. Koncernindberetninger fra virksomheder nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4 og 6, skal udelukkende foretages på øverste koncernniveau, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Finanstilsynet kan kræve indberetning af delkoncernopgørelser for andre delkoncerner end de i § 1, stk. 1, nr. 8, angivne, jf. § 171, stk. 3, § 172, stk. 3, og § 174, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

§ 68. Pengeinstitutter, der ved seneste regnskabsårs udgang havde en arbejdende kapital på under 250 mio. kr., skal alene indberette kapitaldækningsopgørelsen ved udløbet af hvert halvår.

Stk. 2. I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber, skal der for koncernen og den finansielle holdingvirksomhed alene indberettes kapitaldækningsopgørelsen efter udløbet af et kalenderår.

Stk. 3. For finansielle holdingvirksomheder omfattet af stk. 2 skal der, såfremt den finansielle holdingvirksomhed ikke har andre dattervirksomheder end helt ejede forsikringsselskaber, alene ske indberetning for den finansielle holdingvirksomhed, jf. § 177, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra indberetningskravene for modervirksomheder og koncerner omfattet af § 170, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 69. Overtrædelse af § 67 kan straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Kapitel 11

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

§ 70. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2008.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 10113 af 22. december 2006 om kapitaldækning ophæves.

Stk. 3. En virksomhed, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko eller den avancerede målemetode for operationel risiko, skal, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 527 af 7. juni 2006 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og lov om gevinstopsparing i 2008 og 2009 have en basiskapital, der udgør henholdsvis mindst 90 pct. og mindst 80 pct. af solvenskravet opgjort i overensstemmelse med kapitel 2-4 i bekendtgørelse nr. 9094 om kapitaldækning af 1. marts 2006, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Ved opgørelsen af kravet i medfør af stk. 3 kan Finanstilsynet tillade, at virksomheden anvender en enklere metode end den, der fremgår af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 9094 om kapitaldækning af 1. marts 2006, hvis virksomheden kan godtgøre, at det derved beregnede solvenskrav ikke vil være mindre end minimumssolvenskravet opgjort efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 9094 om kapitaldækning af 1. marts 2006.

Stk. 5. Søger virksomheden om tilladelse til at påbegynde anvendelse af IRB-metoden i perioden fra 1. januar 2008 til og med 31. december 2008, nedsættes de i §§ 22 og 23 nævnte krav til anvendelsesperiodens længde til to år forud for den påtænkte anvendelse af IRB-metoden.

Stk. 6. Søger virksomheden om tilladelse til at påbegynde anvendelse af IRB-metoden i perioden fra 1. januar 2009 til og med 31. december 2009, og omfatter den påtænkte anvendelse af IRB-metoden ikke anvendelse af egne estimater for LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, nedsættes det i § 22 nævnte krav til anvendelsesperiodens længde til to år forud for den påtænkte anvendelse af IRB-metoden.

Stk. 7. Oplysninger i henhold til § 60 skal første gang offentliggøres samtidig med offentliggørelse af årsrapporten for 2007, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Stk. 8. Uanset bilag 3, pkt. 18, kan hele eksponeringen med pant i de nævnte ejendomskategorier, givet lånet er ydet inden den 1. januar 2004, vægtes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3, pkt. 17, litra c og d, og med vægt 100 pct. for den del af eksponeringerne sikret med pant i fast ejendom, der ikke falder ind under bilag 3, pkt. 17, litra c og d.

Stk. 9. Virksomheder, som anvender standardindikatormetoden for operationel risiko, jf. bilag 18, pkt. 10-17, kan frem til 31. december 2012, hvis basisindikatoren for forretningsområdet »handel og salg« udgør mindst 50 pct. af summen af basisindikatorerne for alle forretningsområderne, anvende en procentsats på 15 pct. på forretningsområdet »handel og salg«.

Stk. 10. Virksomheder, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko, og som ikke har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, kan, uanset bestemmelsen i bilag 8, pkt. 53, litra d, indtil 31. december 2010 for dækkede obligationer, som defineret i bilag 3, pkt. 27, litra e, anvende en LGD på 11,25 pct., såfremt de dækkede obligationer opfylder enten nr. 1-3 eller nr. 4:

1) De i bilag VI, del 1, punkt 68, litra a-c, til direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) nævnte aktiver, der er stillet til sikkerhed med henblik på at kvalificere til dækkede obligationer, kan alle henføres til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i bilag 3 om standardmetoden for kreditrisiko.

2) Når aktiver som specificeret i bilag VI, del 1, punkt 68, litra d og e, til direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) anvendes til sikkerhed med henblik på at kvalificere til dækkede obligationer, er de respektive øvre grænser, der fastsættes i de enkelte tilfælde, 10 pct. af den nominelle værdi af det udestående beløb.

3) De i bilag VI, del 1, punkt 68, litra f, til direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) nævnte aktiver anvendes ikke som sikkerhedsstillelse med henblik på at kvalificere til dækkede obligationer.

4) De dækkede obligationer har en kreditvurdering fra et godkendt kreditvurderingsbureau, der er den gunstigste kreditvurderingskategori, som dette kreditvurderingsbureau har med hensyn til dækkede obligationer.

Stk. 11. For virksomheder, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko, skal den eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD af alle virksomhedens detaileksponeringer, hvor sikkerhed i fast ejendom medregnes ved opgørelsen af LGD, og som ikke er garanterede af en stat, frem til den 31. december 2010 være mindst 10 pct. uanset bestemmelsen i bilag 8, pkt. 57.

Stk. 12. Den i bilag 9, pkt. 32, anførte værdi for LGD* på 30 pct. for ikke-efterstillede eksponeringer gælder indtil 31. december 2012. Pr. 1. januar 2013 erstattes værdien for LGD* på 30 pct. for ikke-efterstillede eksponeringer med en værdi for LGD* på 35 pct.

Stk. 13. Bilag 9, pkt. 51, gælder indtil den 31. december 2012.

 
Indholdsfortegnelse
   
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
   
Kapitel 2
Tilstrækkelig kapital og solvensbehov
   
Kapitel 3
Afgrænsning af poster i og uden for handelsbeholdningen
   
Kapitel 4
Kreditrisiko
 
Standardmetoden for kreditrisiko
 
Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden)
   
Kapitel 5
Markedsrisiko
 
Standardmetoderne for markedsrisiko
 
Interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller)
   
Kapitel 6
Modparts-, afviklings- og leveringsrisiko
   
Kapitel 7
Operationel risiko
   
Kapitel 8
Virksomhedens oplysningsforpligtelser
   
Kapitel 9
Indberetningsform
   
Kapitel 10
Straffebestemmelser
   
Kapitel 11
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
   
 
Bilagsfortegnelse
   
Bilag 1
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov
   
Bilag 2
Krav ved medregning af poster i handelsbeholdningen
   
Bilag 3
Standardmetoden for kreditrisiko
   
Bilag 4
Klassificering af ikke-balanceførte poster
   
Bilag 5
Anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer til fastlæggelse af risikovægte
   
Bilag 6
Godkendelse af kreditvurderingsbureauer
   
Bilag 7
Kreditrisikoreducerende metoder under standardmetoden for kreditrisiko
   
Bilag 8
Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden)
   
Bilag 9
Kreditrisikoreducerende metoder under den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko
   
Bilag 10
Opgørelse af eksponeringens størrelse for værdipapirfinansieringsinstrumenter m.v. ved netting
   
Bilag 11
Securitisering
   
Bilag 12
Positionsrisiko i handelsbeholdningen
   
Bilag 13
Råvarerisiko
   
Bilag 14
Valutakursrisiko
   
Bilag 15
Interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller)
   
Bilag 16
Modpartsrisiko
   
Bilag 17
Typer af afledte finansielle instrumenter
   
Bilag 18
Basisindikator- og standardindikatormetoderne for operationel risiko
   
Bilag 19
Den avancerede målemetode for operationel risiko (AMA-modeller)
   
Bilag 20
Virksomhedens oplysningsforpligtelser
   
Bilag 21
Ansøgning om den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden)
   
Bilag 22
Ansøgning om interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller)
   
Bilag 23
Ansøgning om den interne modelmetode (EPE-modeller) for modpartsrisiko
   
Bilag 24
Ansøgning om den avancerede målemetode for operationel risiko (AMA-modeller)
   

Finanstilsynet, den 21. december 2007

Henrik Bjerre-Nielsen

/ Thomas Kjøller


Bilag 1

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov

Indholdsfortegnelse
Pkt.
   
Baggrund
1-4
   
Generelle forhold
5-13
   
Intern proces
14-18
   
Metoder
19-27
   
Forhold, der skal indgå ved vurdering af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov
 
Generelt
28-31
Indtjening
32-34
Vækst
35-37
Kreditrisici
38-45
Markedsrisici
46-53
Risikokoncentration
54-55
Koncernrisici
56
Likviditetsrisici
57
Operationelle risici
58
Kontrolrisici
59-68
Virksomhedens størrelse
69
Afviklingsrisici
70
Strategiske risici
71
Omdømmerisici
72
Renterisici uden for handelsbeholdningen
73-80
Eksterne risici
81
Andre forhold
82-83
   
Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber
84-85
   
Revurdering og overvågning
86-88
   
Rapportering
89-96
   
Dokumentation
97-99

Baggrund

1) Reglerne om tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov findes i § 124, stk. 1 og stk. 4, og § 125, stk. 1 og stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan, jf. § 124, stk. 5, og § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, fastsætte et højere individuelt solvenskrav end det, der fremgår af § 124, stk. 2, nr. 1, og § 125, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.

2) Det fremgår af § 171, stk. 1, og § 172, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at reglerne også gælder på konsolideret basis.

3) Solvensbehovet måles i forhold til de risikovægtede poster, og det er derfor en procent, jf. § 124, stk. 4, og § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. I beregningen af solvensbehovet kan der dog både indgå procentuelle beløb og faktiske kronebeløb.

4) Tilstrækkelig basiskapital er den kapital, der skal til for at dække solvensbehovet, jf. § 124, stk. 4, og § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Den tilstrækkelige basiskapital opgøres som det beløb, der er passende til at dække virksomhedens risici, jf. § 124, stk. 1, og § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den tilstrækkelige basiskapital er således tælleren i brøken, når solvensbehovet beregnes.

Generelle forhold

5) Bestyrelse og direktion er forpligtet til at sikre, at den pågældende virksomhed har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring. Dette gælder for alle virksomheder, også selvom virksomheden samtidig indgår i en koncern. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at der lægges de samme principper til grund ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital for alle virksomheder i en koncern, hvis det kan dokumenteres, at det er relevant at anvende disse principper for alle virksomheder i koncernen.

6) Der skal ske en tilsvarende opgørelse på konsolideret basis.

7) Ved opgørelsen af en tilstrækkelig basiskapital skal virksomheden ikke alene se på nuværende risici, men også på fremtidige risici, samt muligheder for at fremskaffe kapital.

8) De overvejelser, som bestyrelsen og direktionen skal gøre sig i denne henseende, skal udmønte sig i et individuelt solvensbehov, jf. § 124, stk. 4, og § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.

9) Ved vurderingen af virksomhedens tilstrækkelige basiskapital skal bestyrelsen og direktionen alene tage hensyn til virksomhedens individuelle risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som virksomheden driver sine forretninger under. Det er ikke i sig selv afgørende, hvor store risici virksomheden har i forhold til andre virksomheder. En virksomhed kan således ikke undlade at afdække betydelige risici med kapital, fordi andre virksomheder har tilsvarende risici.

10) En tilstrækkelig basiskapital skal ikke alene ses på baggrund af de risici, som virksomheden er følsom overfor. Der skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som virksomheden har til rådighed, uanset om det er egenkapital eller lånt kapital (hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital). Ved lånt kapital skal der ved vurderingen ligeledes indgå overvejelser om løbetiden herpå.

11) Ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital skal der tages hensyn til arten og størrelsen af virksomhedens forretninger, og hvor komplekse disse forretninger er. Det samme gælder omfanget af den proces, der ligger til grund for vurderingen.

12) Dertil kommer, at virksomheden skal have effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Det er alle forhold, der også indgår i den generelle bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 71. Opgørelse af den tilstrækkelige kapital skal således ses i sammenhæng med de generelle regler om risikostyring m.v. i § 71 i lov om finansiel virksomhed og de udstedte vejledninger herom.

13) Overvejelserne omkring en tilstrækkelig basiskapital skal være fremadrettede. Det betyder, at ændringer i virksomhedens strategi, forretningsplaner, samfundsmæssige forhold og andre forhold, der kan påvirke de forudsætninger og metoder, der hidtil er indgået i overvejelserne, skal give anledning til nye overvejelser om den tilstrækkelige basiskapital. Det indebærer endvidere, at virksomheden ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital skal lægge vægt på de fremtidige forventninger og mindre på de historiske erfaringer.

Intern proces

14) Bestyrelse og direktion skal sikre, at virksomheden har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække virksomhedens risici.

15) Bestyrelse og direktion har ansvaret for, at der tages stilling til, at virksomheden fastsætter den tilstrækkelige basiskapital, der danner grundlag for virksomhedens solvensbehov.

16) Bestyrelsen skal som minimum godkende de overordnede metoder, som virksomheden vil anvende.

17) Bestyrelse og direktion skal sikre sig, at beslutningerne om fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital er en integreret del af den overordnede ledelse af virksomheden. De skal i denne forbindelse sikre sig, at kapitalplanlægningen og de generelle principper og procedurer herfor er kommunikeret på relevant måde i virksomheden, således at ledelsen af de enheder, som kan træffe beslutninger, der kan påvirke størrelsen den tilstrækkelige basiskapital, har kendskab hertil. Bestyrelsen skal endvidere sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til at foretage opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelsen.

18) Virksomheden skal have en særlig af bestyrelsen godkendt plan for fremskaffelse af kapital og en tidshorisont herfor. Planen skal omfatte generelle principper for kapitalplanlægning, og hvem der er ansvarlig for denne proces. Planen skal også tage stilling til, hvordan virksomheden forventer at kunne overholde kapitalkravet i fremtiden. Planen skal endvidere indeholde en overordnet nødplan for afvigelser i de fastsatte forventninger og tage stilling til, hvad der skal ske, hvis der indtræffer uventede begivenheder. Nødplanen kan f.eks. indeholde planer for fremskaffelse af ny kapital, begrænsning af aktivitetsområderne eller anvendelse af risikoreducerende metoder.

Metoder

19) Den tilstrækkelige basiskapital skal opgøres på baggrund af virksomhedens risikoprofil. Det solvensbehov, der fastsættes, skal således være i overensstemmelse med virksomhedens risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som virksomheden driver sine forretninger under. Virksomheden kan dog tage andre forhold i betragtning som f.eks. et ønske om at opnå en bestemt rating, virksomhedens omdømme i markedet og strategiske mål. Hvis disse forhold indgår i opgørelsen, skal virksomheden kunne dokumentere, hvordan disse forhold har påvirket opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Disse forhold kan ikke medføre, at virksomheden får et lavere solvensbehov, end en opgørelse baseret på grundlag af virksomhedens risikoprofil ville tilsige.

20) Ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital er der i vid udstrækning metodefrihed. Virksomheden kan tage udgangspunkt i mere eller mindre avancerede metoder. Der stilles ikke krav om, at opgørelsen skal foretages ved hjælp af avancerede økonomiske metoder. Det forventes dog, at metoderne vil være forholdsmæssigt mere avancerede i større virksomheder end i mindre. Det gælder særligt for de virksomheder, der ønsker at anvende interne metoder ved opgørelse af de risikovægtede poster.

21) Endvidere er det vigtigt, at bestyrelse og direktion forholder sig til, i hvilket omfang risici og potentielle risici skal være dækket af kapital. Nogle risici egner sig bedre til at blive afdækket ved bedre forretningsgange og bedre kontrol.

22) Metoderne kan tage udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct., hvor bestyrelse og direktion tager stilling til, hvilke risici der hermed er dækket, før de tager stilling til eventuelle reguleringer.

23) Andre metoder om økonomisk kapital, der f.eks. baserer sig på en matematisk/statistisk behandling af tabserfaringer, tager udgangspunkt i den kapital, der er nødvendig for at kunne klare uforudsete tab inden for en tidshorisont på typisk 1 år. Udgangspunktet for modeller baseret på økonomisk kapital er, uanset det lovfæstede minimumskrav på 8 pct., at beregne den kapital, der er nødvendig for, at indskydere m.fl. med en høj grad af sandsynlighed ikke vil lide tab. Der skal være foretaget den nødvendige validering af modellen. Virksomheden kan her tage udgangspunkt i de krav til validering, der gælder for IRB modeller, jf. bilag 8: Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden), eller Value-at-Risk-modeller, jf. bilag 15: Interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller).

24) For de virksomheder, der ikke ønsker at udvikle en egentlig økonomisk kapitalmodel, vil det også være muligt at anvende mere simple modeller, der bygger på de samme tanker. Dette kan ske ved at tage udgangspunkt i det (negative) regnskabsresultat, som en stresstest af virksomhedens regnskab vil medføre. En stresstest er et forsøg på at stresse virksomheden ud fra en række forudsætninger. Valget af stress-niveau har indflydelse på den sandsynlighed, der er for, at indskyderne m.fl. ikke vil lide tab. Stresstesten måler, hvorledes den enkelte virksomhed reagerer overfor usandsynlige, men ikke helt utænkelige forhold. Det er op til den enkelte virksomhed at definere dette ud fra de risici, som virksomheden har. Som eksempler på hændelser, der kan indgå, er store forøgelser af hensættelser og nedskrivninger, store renteændringer, store ændringer i aktiekurser, store ændringer i ejendomspriser og store ændringer i valutakurser.

25) Udover stresstesten vil det være nødvendigt at foretage reguleringer for forhold, der ikke er dækket af stresstesten.

26) Uanset, hvilken metode der anvendes, skal virksomheden løbende foretage stresstest, der er relevante for virksomheden, hvor de enkelte forudsætninger stresses. Ved vurderingen af, hvilke forhold der skal indgå i en sådan stresstest, skal virksomheden tage stilling til, hvilke ændringer i forudsætningerne der skal indgå i stresstesten. Ved fastsættelse heraf skal virksomheden tage hensyn til usandsynlige, men ikke helt utænkelige forhold. Virksomheden kan også tage hensyn til særlige forhold i de områder, som virksomheden driver sine aktiviteter i, herunder særligt hvor i konjunkturcyklen man befinder sig. Forhold som ny lovgivning, der påvirker virksomhedens forretningsområde og konkurrencesituationen, kan også indgå i disse overvejelser. Formålet med stresstestene er at bestemme, hvilke ændringer i forudsætningerne virksomheden kan overleve. Hvis virksomheden har opbygget sin model således, at stresstesten er en integreret del af modellen, der tager højde for de oven for nævnte forhold, skal virksomheden ikke foretage sig yderligere.

27) Uanset, hvilken metode der anvendes, skal bestyrelse og direktion vurdere, om metoden giver et fornuftigt resultat.

Forhold der skal indgå ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet

Generelt

28) Ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital skal alle væsentlige risici, som virksomheden er udsat for, indgå. Virksomheden skal derfor selv foretage en vurdering af, hvilke væsentlige risici virksomheden er udsat for.

29) Der er nogle risici, der kan være vanskelige at kvantificere. For sådanne risici kan virksomheden vælge at begrænse risiciene ved hjælp af foranstaltninger omfattet af lov om finansiel virksomhed § 71. Men en virksomhed kan ikke undlade at medtage væsentlige risici ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital blot fordi det er nødvendigt at skønne over den indflydelse, som risikoen har på den tilstrækkelige basiskapital. Det vil således på nogle områder være nødvendigt, at bestyrelsen og direktionen skønsmæssigt fastsætter, hvilket beløb/procent der skal afsættes til risici, der ikke kan kvantificeres specifikt.

30) Ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital kan der tages udgangspunkt i de enkelte forretningsområder. Forretningsområderne kan således vurderes hver for sig med henblik på omfanget (og dermed betydningen af området) samt en vurdering af, hvor risikabelt det enkelte forretningsområde er. Endvidere vil styringen og organiseringen af de enkelte forretningsområder kunne være af væsentlig betydning ved vurderingen.

31) Virksomhedens strategiske planer og, hvordan disse relaterer sig til de generelle økonomiske forhold skal indgå i overvejelserne om den tilstrækkelige basiskapital.

Indtjening

32) Virksomhedens evne til at opnå overskud vil naturligt indgå i virksomhedens vurdering af den tilstrækkelige basiskapital. Den forventede indtjening skal opgøres forsigtigt. Såfremt virksomheden har en høj indtjening, vil virksomheden alt andet lige lettere kunne absorbere fremtidige tab. Såfremt virksomheden har en lav indtjening, skal det overvejes, hvorvidt dette giver anledning til en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital.

33) Indtjeningens stabilitet vil også have indflydelse på, hvorledes virksomheden skal vurdere den tilstrækkelige basiskapital. Anvendelsen af simple følsomhedsanalyser (stresstest) kan bidrage til kvantificeringen af indtjeningens niveau og stabilitet.

34) Virksomhedens indtjeningsevne skal tillige vurderes i relation til virksomhedens udbyttepolitik samt muligheden for at fremskaffe kapital. Det skal i denne forbindelse tages i betragtning, at i en situation hvor virksomheden pga. tab har brug for yderligere kapital, vil det sandsynligvis være sværere at få tilført kapital, end det hidtil har været.

Vækst

35) Den forventede fremtidige vækst skal indgå ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Virksomheden skal således vurdere, hvorvidt konsolideringen er tilsvarende voksende. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil der ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital skulle tages højde for den forventede vækst, der ligger udover »normalkonsolideringen«, herunder muligheden for kapitalfremskaffelse.

36) Forøgelsen af de risikovægtede poster giver i sig selv et kapitalbehov. Endvidere vil det være naturligt at vurdere, hvorvidt der er en forøget risiko for, at der senere opstår tab som følge af omfanget af væksten. Vækst kan endvidere kræve kapital som følge af de direkte ressourcer (f.eks. nyansættelser m.v.), der er nødvendige for at frembringe væksten. Når dette vurderes, kan der dog også tages hensyn til den forøgede indtjening, som den forventede vækst tilvejebringer.

37) Historisk har det vist sig, at kraftig udlånsvækst kan være en indikation på, at virksomhederne har slækket på kravene til kreditkvaliteten. Det er derfor naturligt, at virksomheden øger den tilstrækkelige basiskapital, hvis instituttet har haft og fortsat forventer en høj udlånsvækst. Desuden vil udlånsvæksten i sig selv medføre et øget kapitalbehov. Virksomheden skal således overveje vækstforventningerne og eventuelt foretage et tillæg i den tilstrækkelige basiskapital alt efter vækstforventningens størrelse.

Kreditrisici

38) Virksomhedens kreditrisici skal indgå i overvejelserne om den tilstrækkelige basiskapital.

39) I penge- og realkreditinstitutter vil kreditområdet som oftest være det væsentligste område. Til vurdering af dette område vil en overordnet vurdering af aktivernes kvalitet være afgørende.

40) Virksomhedens fokus ved vurderingen af boniteten skal være på den andel af engagementer, der udviser svaghedstegn. Særligt gælder det på risikobetonede udlån, kreditter og garantier, hvor der ikke er foretaget nedskrivninger eller hensættelser i regnskabet, eller hvor der kun er foretaget delvise nedskrivninger eller hensættelser. Hvis kvaliteten af udlånene, kreditterne og garantierne er forringet eller vurderes at være på vej mod forringelse, skal der tages højde herfor ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital.

41) Såfremt virksomheden har interne rating- og scoresystemer eller lignede, vil disse kunne anvendes. Andre nøgletal vil også kunne anvendes til vurdering af boniteten af aktiver med kreditrisiko. Hvis virksomheden har en relativ stor portefølje med lille forventet tab, kan virksomheden overveje at foretage et mindre fradrag i den tilstrækkelige basiskapital for den del af porteføljen. Omvendt kan virksomheden overveje, hvorvidt den tilstrækkelige basiskapital skal øges for de svage engagementer, som der ikke er nedskrevet på. Tilsvarende vil det være naturligt at overveje, hvorvidt der skal afsættes ekstra kapital til de engagementer, som der er foretaget nedskrivninger på, men hvor en yderligere negativ udvikling kan medføre, at der skulle foretages yderligere nedskrivninger.

42) Anvender virksomheden en intern metode til rating af de kunder, som instituttet har udlån til, kan der ved opgørelsen af de kreditrisici, der er knyttet til kunderne, ske en undervurdering af risikoen, hvis den pågældende rating er baseret på en kort tidshorisont. Et sådant forhold skal instituttet tage højde for ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Der skal således tages hensyn til de procykliske effekter af solvenskravet for virksomheder, der anvender en intern metode for opgørelse af kreditrisici.

43) Derudover kan der være såkaldte restrisici, der ikke er dækket af metoden. Ved restrisici forstås risici for tab som følge af, at sikkerheder og andre former for afdækning viser sig at være mindre effektive end forventet. Det kan skyldes juridiske risici, eller at det aktiv eller instrument, der anvendes til kreditreduktion, ikke er likvidt.

44) Virksomheder, der anvender en intern metode til opgørelse af kreditrisikoen, skal regelmæssigt gennemføre stresstest af kreditrisikoen med henblik på at vurdere, hvordan specifikke forhold påvirker virksomhedens samlede solvensdækning af kreditrisikoen. Den anvendte test skal vælges af virksomheden. Den anvendte test skal være meningsfuld og forholdsvis forsigtig og skal som minimum omfatte effekterne af milde recessionsscenarier. Virksomheden skal analysere migrationen mellem ratingklasser som følge af stresstest scenarierne. De porteføljer, som udsættes for stresstest, skal samlet udgøre langt størstedelen af virksomhedens samlede portefølje.

45) Anvender virksomheden metoden i bilag 8, pkt. 80-81 vedrørende anerkendelse af »dobbelt misligholdelses effekten« for garantier, skal den som led i dens stresstest undersøge virkningen af en forringelse i den kreditkvalitet, som tillægges udbydere af kreditrisikoafdækning, herunder navnlig vurdere effekten af, at udbydere af kreditrisikoafdækning ikke længere overholder kriterierne for at kunne anerkendes som udbydere af kreditrisikoafdækning i relation til metoden.

Markedsrisici

46) For så vidt angår markedsrisici skal omfanget af området vurderes, forstået som hvilke produkttyper m.v. virksomheden er engageret i. Derudover skal der ske en vurdering af de risici, der er tilknyttet de enkelte aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster.

47) Poster med markedsrisici skal vurderes med henblik på specielt aktie-, rente- og valutarisici.

48) Der skal tages stilling til, i hvilket omfang den anlagte politik stemmer overens med, at der er den tilstrækkelige kapital til at tage højde for eventuelle fremtidige risici. F.eks. vil det for næsten alle pengeinstitutter være relevant at inddrage renterisikoens størrelse, da der ved store renteændringer er risiko for, at de risikovægtede posters krav til kapital ikke er store nok. Specielt for gruppe 4-institutter, der ikke opgør de risikovægtede poster inden for handelsbeholdningen, vil renterisikoens størrelse være relevant.

49) Endvidere kan det for alle virksomheder være relevant at vurdere omfanget af de særlige risici på området, herunder placeringer i obligationer med konverteringsrisiko eller andre optionselementer. Ved større renteændringer kan disse særlige risici være store.

50) Virksomhederne har ofte også en del af deres fondsbeholdning placeret i aktier. I relation til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital er det derfor også relevant at se på dette risikoområde. Aktierisikoen kan f.eks. opgøres som den procentvise andel, som aktiebeholdningen udgør af egenkapitalen. Aktierisikoen relaterer sig typisk til beholdningen af aktier, der er købt i forbindelse med likviditetsdisponeringen.

51) I lighed med renterisiko er det for de mindste pengeinstitutter (gruppe 4 pengeinstitutter) særligt relevant at inddrage størrelsen af aktierisiko ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital, idet positionsrisikoen for aktier som følge af behandlingen uden for handelsbeholdningen kapitaldækkes med lavere vægte end for pengeinstitutter i gruppe 1-3.

52) Virksomhedernes valutarisici skal indgå i vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Risikoen på valuta kan måles ved valutaindikator 1. Denne beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Indikatoren udtrykker derved et forenklet mål for virksomhedens positioner i fremmed valuta.

53) En virksomhed, der anvender en intern model for markedsrisiko (VaR-model), skal medregne effekten af risici, der ikke omfattes af den interne model, ved vurderingen af solvensbehovet. Hvis modellen anvendes til at beregne risikovægtede poster for specifik risiko skal virksomheden sikre, at effekten ved uforudsete begivenheder (event risk), der ikke indgår i VaR-tallet, fordi det ligger uden for en 10-dages holdeperiode og 99 pct. konfidensintervallet (dvs. en begivenhed med lille sandsynlighed og alvorlige følger), medregnes ved vurderingen af solvensbehovet.

Risikokoncentration

54) Ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital skal der tages stilling til koncentrationen af de risici, som virksomheden har påtaget sig og forventer at påtage sig i fremtiden. Vedrørende vurdering af, hvordan risikokoncentration indgår ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital, kan der anlægges en skønsmæssig vurdering. Det er således ikke et krav, at der foretages præcise beregninger af risikoen. Følsomhedsanalyser/simple stresstest skal indgå i vurderingen af disse risici. Omfanget heraf skal være proportionalt med virksomhedens størrelse og de koncentrationsrisici, som virksomheden har.

55) Eksempler på risikokoncentration:

a) Hvis et penge- eller realkreditinstitut har mange store engagementer, vil denne koncentration i sig selv - uanset engagementernes kvalitet i øvrigt - give anledning til overvejelser om, hvorvidt koncentrationen kræver ekstra kapital. Omvendt kan en stor spredning i engagementerne give anledning til overvejelser om, hvorvidt virksomheden kan reducere den tilstrækkelige basiskapital.

b) Hvis et penge- eller realkreditinstitut har en stor del af sine udlånsengagementer koncentreret i et mindre eller lille geografisk område, er der tale om en geografisk risikokoncentration. En sådan koncentration skal give anledning til overvejelser om, hvorvidt koncentrationen forøger kravet til den tilstrækkelige basiskapital.

c) Koncentration af risiko på henholdsvis udlån til private og udlån til erhverv skal endvidere overvejes i penge- og realkreditinstituttet. Historisk har de største tab været at finde på erhvervskunder. Hvis virksomheden har en relativ stor koncentration på erhvervssegmentet, skal bestyrelse og direktion overveje, hvorvidt en sådan risikokoncentration giver anledning til en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital. En lav andel af erhvervskunder kan ligeledes give anledning til at foretage et fradrag i den tilstrækkelige basiskapital.

d) For mange lån og kreditter er der stillet sikkerheder. Såfremt sikkerhederne i udpræget grad er koncentreret på enkelte typer, skal det give virksomheden anledning til overvejelser om, hvorvidt sikkerhedernes koncentration (uanset disses værdi i øvrigt) er en risikokoncentration, der skal tages stilling til. I vurderingen skal indgå, hvor svingende priserne på sikkerhederne er. Er det virksomhedens politik at basere en stor del af udlånene på f.eks. pant i erhvervsejendomme eller aktier og lignende, kan der være tale om, at virksomheden har en stor koncentration på en enkelt sikkerhedstype. Koncentrationen af sikkerhederne skal være væsentlig, før virksomheden skal overveje at foretage tillæg til den tilstrækkelige basiskapital.

e) Koncentration af udlån til risikofyldte brancher skal indgå i vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Hvorvidt en branche er risikofyldt vil skulle underkastes en fortløbende vurdering. Risikoprofilen for de enkelte brancher vil kunne ændre sig over tiden. Endvidere er de enkelte branchers konjunkturfølsomhed et væsentligt element. Desuden skal virksomheden vurdere, om der skal afsættes yderligere kapital til at modstå tab som følge af »boble-dannelser«.

f) Koncentrationen af markedsrisici er endvidere relevant at overveje ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Hvis f.eks. fondspolitikken er relativt enstrenget, kan det give anledning til overvejelser, om en sådan risikokoncentration skal medføre en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital. Endvidere kan det være relevant at vurdere, om aktieporteføljen er koncentreret i få selskaber eller brancher, herunder om de pågældende selskaber eller brancher er særligt risikofyldte. Det kan være relevant at vurdere, om valutarisikoen er koncentreret i få og eventuelt særligt risikofyldte valutaer. En særlig høj koncentration af valutarisiko må antages at være omfattet af virksomhedens vurdering af risikokoncentration.

Koncernrisici

56) Der skal tages højde for de risici, der er forbundet med, at virksomheden ejer en eller flere dattervirksomheder. Det gælder særligt for de dattervirksomheder, som ikke indgår i den konsoliderede opgørelse efter lov om finansiel virksomhed §§ 171 og 172, herunder særligt forsikringsselskaber. Den vægt, der skal lægges på dattervirksomheder, afhænger af antallet og størrelsen af dattervirksomhederne. Såfremt dattervirksomhederne udgør en væsentlig risikofaktor, skal der tages højde herfor.

Likviditetsrisici

57) Virksomheden skal overveje, om likviditetsrisici skal indgå ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Ved likviditetsrisici forstås risici som følge af tidsmæssige forskelle mellem indgående og udgående pengestrømme. Disse risici vil dog ofte kunne afdækkes ved andre foranstaltninger end at øge kapitalen. En lille kapital kan dog vanskeliggøre mulighederne for at låne penge på pengemarkedet.

Operationelle risici

58) Virksomheden skal overveje, om der er sat tilstrækkelig kapital af til at dække operationelle risici. Hvorledes virksomheden vil afsætte kapital ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital til dækning af operationelle risici, må bero på en konkret vurdering i den enkelte virksomhed. Det skal særligt overvejes, om den kapital, der er afsat som følge af reglerne i bekendtgørelsens kapitel 7 og bilag 18 og 19 er tilstrækkelig til at dække de operationelle risici.

Kontrolrisici

59) Kontrolmiljøet er en samlebetegnelse for de ressourcer, virksomheden anvender til at minimere de risici, der er ved at udøve finansiel virksomhed. Virksomheden skal foretage en kvalitativ vurdering af sit kontrolmiljø.

60) Kontrolmiljøet vil naturligt variere fra virksomhed til virksomhed. Kontrolmiljøets kvalitet er resultatet af aktive ledelsesvalg. Ved bestyrelsens og direktionens accept af, at der kan opstå tab som følge af mere eller mindre begrænsede styrings- og kontrolværktøjer, skal det overvejes, om der er afsat den fornødne kapital til at modstå disse potentielle tab.

61) Ledelsen af virksomheden er afgørende for virksomhedens fremtidige ageren. Ved vurdering af den tilstrækkelige basiskapital vil det være naturligt, at bestyrelsen og direktionen vurderer samspillet mellem bestyrelse, direktion og andre ledelsesniveauer, herunder den generelle organisering af virksomheden. Hvis virksomheden ikke besidder tilstrækkelig viden og ekspertise på udvalgte risikoområder, vil dette give baggrund for en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital.

62) Endvidere vil der kunne lægges vægt på ledelsens evner og overblik, den faglige viden i organisationen, afhængighed af nøglepersoner, omfanget af instrukser og skriftlige forretningsgange, omfanget af risikostyring, funktionsadskillelse, interne kontroller og uafhængig rapportering m.v.

63) Såfremt skriftlige forretningsgange, funktionsadskillelse, interne kontroller og ledelsesrapportering om virksomhedens risici ikke anvendes aktivt som led i risikostyringen, vil det skulle overvejes, om det skal give et tillæg til den tilstrækkelige basiskapital.

64) Det skal vurderes, hvorledes kreditområdet er styret. Såfremt det er virksomhedens kreditmæssige forretningsprofil, at der ikke sker en tæt løbende overvågning af engagementerne, skal det vurderes, hvorvidt der er afsat tilstrækkelig kapital ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital.

65) Ved vurderingen skal der tillige tages stilling til, hvorledes markedsrisiciene styres i virksomheden. Såfremt bestyrelse og direktion har valgt, at der ikke afsættes ressourcer til en tæt og løbende opfølgning på virksomhedens markedsrisici, skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt der er afsat tilstrækkelig kapital hertil.

66) En komplet udbygget organisation, hvor risikostyringen understøttes af forretningsgange, funktionsadskillelse, interne kontroller, ledelsesrapportering m.v., vil ikke give anledning til, at virksomheden kan foretage fradrag i den tilstrækkelige basiskapital. En mindre udbygget organisation, hvor der alt andet lige er større risiko for, at der opstår fejl m.v., bør give anledning til at overveje at forøge den tilstrækkelige basiskapital.

67) Mindre virksomheder vil oftest i begrænset omfang have en omfattende og specialiseret organisation, der kan afbøde potentielle tab som følge af operationelle og ledelsesmæssige risici. De mindre virksomheder bør naturligvis sammenholde behovet for en omfattende og specialiseret organisation med de typer af forretninger, som virksomheden udøver.

68) Det må antages, at solvensbehovet i nogle af de mindste virksomheder vil være større end i øvrige virksomheder, som følge af en mindre udbygget organisation. Det skal dog tilføjes, at der altid skal foretages en individuel vurdering, hvor kompleksiteten af virksomhedens forretninger indgår som et naturligt element.

Virksomhedens størrelse

69) Det skal vurderes, om virksomhedens kompleksitet og størrelse i sig selv nødvendiggør overvejelser om korrektion af den tilstrækkelige basiskapital, bl.a. henset til de ressourcer, som virksomheden råder over. I disse overvejelser bør det indgå, om virksomheden på anden måde har søgt at dække disse risici, f.eks. ved styrkelse af eller tillæg for kontrolmiljøet eller tillæg for en eventuel forøget risikokoncentration.

Afviklingsrisici

70) Virksomheder, der har store afviklingsrisici, skal overveje, hvordan dette skal indgå i den tilstrækkelige basiskapital. Ved afviklingsrisici forstås risikoen for, at virksomheden afleverer et solgt aktiv eller penge til modparten uden samtidigt at modtage penge eller det købte aktiv som forventet.

Strategiske risici

71) Virksomheden skal overveje de strategiske risici, som virksomheden har. Ved strategiske risici forstås risici, der kan påvirke indtjeningen eller kapitalen som følge af ændringer i konkurrencesituationen, forkerte beslutninger, utilstrækkelig gennemførelse af vedtagne beslutninger eller manglende evne til at tilpasse sig konkurrencesituationen.

Omdømmerisici

72) Virksomheden skal overveje om, der skal afsættes kapital til dækning af omdømmerisici. Ved omdømmerisici forstås risikoen for tab af indtjening og kapital som følge af virksomhedens dårlige omdømme blandt kunder, investorer, leverandører og offentlige myndigheder.

Renterisici uden for handelsbeholdningen

73) Virksomheden skal særligt tage højde for renterisiko på poster uden for handelsbeholdningen.

74) Renterisikoen er risikoen for, at virksomheden påføres tab som følge af ændringer i renten. Renterisiko for poster uden for handelsbeholdningen er, modsat renterisiko for poster inden for handelsbeholdningen, ikke omfattet i beregningerne af de risikovægtede poster og opgørelsen af solvenskravet.

75) Virksomheden skal eksplicit og specifikt opgøre renterisiko på poster uden for handelsbeholdningen, medmindre det kan påvises, at renterisikoen er beskeden og ubetydelig. Virksomheden skal sammenligne resultatet af risikoopgørelsen med virksomhedens faktiske kapitalgrundlag.

76) Virksomheden skal være særligt opmærksom, hvis virksomhedens risikoopgørelse viser, at virksomhedens basiskapital ændrer sig 10 pct., hvis et standard rentechok indtræffer.

77) Renterisikoen kan opgøres ud fra mange forskellige metoder.

78) Opgørelsen kan tage udgangspunkt i de standardmetoder, der anvendes til at opgøre renterisikoen, baseret på positioner såvel inden for som uden for handelsbeholdningen, jf. bilag 3 til Finanstilsynets vejledning til indberetning af oplysninger fra finansielle rapporter m.v. for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Denne opgørelse tager udgangspunkt i, at renterisiko beregnes for en generel renteændring på 1 procentpoint. Specielt for gruppe 4-pengeinstitutter, der ikke rapporterer regelmæssigt om denne risikoopgørelse til Finanstilsynet, er det et krav, at virksomheden skal være i stand til at foretage beregningerne på Finanstilsynets anmodning.

79) Opgørelsen kan også tage udgangspunkt i en anden metode. I tilfælde af at virksomheden anvender en anden metode til opgørelse af renterisiko uden for handelsbeholdningen, skal metoden opfylde en række kvalitative krav; metoden skal være skriftligt dokumenteret, metoden skal danne grundlag for rapportering af risici til virksomhedens ledelse, metoden skal kunne beregne risikoen med rimelig nøjagtighed, metoden skal være omfattet af uafhængig kontrol. Endvidere skal metoden opfylde en række kvantitative kriterier; den forudsatte renteændring skal være ækvivalent med en fordelings 1. og 99. percentil af daglige observerede renteændringer, hvor ihændehaverperioden svarer til 10 dage (perioden skal overvejes) baseret på en effektiv observationsperiode på mindst 5 år.

80) Det forventes, at større virksomheder eller mere komplekse virksomheder supplerer standardopgørelsen med andre risikoopgørelser af renterisikoen på poster uden for handelsbeholdningen, hvor disse eksempelvis tager hensyn til ændringer i rentestrukturen, ændringer i rentespændet mellem forskellige rentemarkeder og andre ændringer i forudsætninger (f. eks. om forbrugeradfærd).

Eksterne risici

81) Virksomheden skal vurdere om, der er udefra kommende faktorer, som kan påvirke den tilstrækkelige basiskapital. Dette kan f.eks. være risici, der opstår som følge af ændringer i lovgivningen eller de økonomiske og forretningsmæssige betingelser, og som ikke er dækket af de ovennævnte risici.

Andre forhold

82) Der kan være andre krav i loven, som kan have indvirkning på bestyrelsens og direktionens vurdering af den tilstrækkelige basiskapital. Et eksempel er § 145 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter virksomhedens største engagement maksimalt må udgøre 25 pct. af basiskapitalen. Her må bestyrelsen og direktionen vurdere, hvilken indvirkning de største engagementer har på den tilstrækkelige basiskapital. Såfremt virksomheden har kapitalandele i andre virksomheder, jf. § 146 i lov om finansiel virksomhed, skal en sådan beholdning ligeledes indgå i overvejelserne. Har virksomheden fast ejendom samt kapitalandele i ejendomsselskaber, jf. § 147 i lov om finansiel virksomhed, skal en sådan eksponering ligeledes indgå i overvejelserne, hvis virksomheden ønsker at opretholde denne eksponering.

83) Hvorvidt andre lovkrav skal være afgørende for bestyrelsens og direktionens vurdering af størrelsen af den tilstrækkelige basiskapital vil bero på en konkret vurdering af, om der er tale om en investering, som virksomheden ønsker at beholde, og om instituttet er i stand til at afhænde investeringen. F.eks. vil et pengeinstituts engagement med et andet kreditinstitut normalt ikke påvirke den tilstrækkelige basiskapital, da det vil være problemfrit at flytte engagementet.

Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber

84) Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber må ikke foretage udlån, og de selskaber, der ikke kan handle for egen regning, har begrænsede muligheder for at placere selskabets midler. For disse selskaber vil specielt de operationelle risici være afgørende, når selskabet skal opgøre den tilstrækkelige basiskapital.

85) For fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber vil minimumskapitalkravene oftest have størst betydning. Dette har følgende implikationer:

a) Solvensbehovet i fondsmæglerselskaber, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 2, 4 og 5, og afsnit B, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed nævnte tjenesteydelser, skal minimum udgøre 1 mio. EUR.

b) Solvensbehovet i investeringsforvaltningsselskaber, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, eller som ønsker at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter, herunder at blive medlem af en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, skal minimum udgøre minimumskapitalkravet opgjort efter § 125, stk. 2 nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, i procent af de risikovægtede poster.

c) Solvensbehovet for andre fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal minimum udgøre minimumskapitalkravet opgjort efter § 125, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, i procent af de risikovægtede poster.

d) Solvensbehovet i fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal minimum udgøre en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, jf. § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, i procent af de risikovægtede poster.

Revurdering og overvågning

86) Opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital skal revurderes så ofte, som det er nødvendigt for at sikre, at alle risici er dækket tilstrækkeligt, og at den tilstrækkelige basiskapital er udtryk for den aktuelle risikoprofil. Alle ændringer i virksomhedens strategi, forretningsområder, de økonomiske eller forretningsmæssige betingelser eller andre forhold, der har en betydelig indflydelse på de forudsætninger eller metoder, der er lagt til grund for opgørelsen af den tilstrækkelige kapital, skal medføre tilpasninger i den tilstrækkelige kapital. Hvis virksomheden får eller påtager sig nye risici, skal disse identificeres og indgå i opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital.

87) Revurdering skal altid finde sted mindst en gang årligt.

88) Opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital skal gøres til genstand for en uafhængig vurdering. Den enhed, der foretager vurderingen, må ikke deltage i den løbende forretningsmæssige drift af virksomheden. Resultatet af vurderingen skal rapporteres til bestyrelsen. I virksomheder, der ikke har tilladelse til at anvende den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko eller interne modeller for markedsrisiko, kan den kontrol, som bestyrelsen foretager anses for at opfylde kravet til uafhængig vurdering.

Rapportering

89) Bestyrelsen skal orienteres om virksomhedens opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet i samme omfang, som bestyrelsen orienteres om overholdelsen af solvenskravet. Det fremgår videre af § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at:

»Hvis et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar må formode, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet efter lov om finansiel virksomhed §§ 124-126 eller solvensbehovet efter § 124, stk. 4, og § 125, stk. 7, skal den pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet.«

90) Det fremgår af § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at:

»Den finansielle virksomhed skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift.«

91) Personkredsen omfattet af bestemmelsen har en pligt til straks at meddele Finanstilsynet, hvis virksomhedens solvensprocent kommer under solvensbehovet. Meddelelsespligten adskiller sig på den måde ikke fra meddelelsespligten, hvis solvensprocenten kommer under 8 pct.-kravet eller et højere solvenskrav fastsat af Finanstilsynet.

92) Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet skal løbende opgøres af den enkelte virksomhed, men indberettes alene til Finanstilsynet med jævnlige intervaller, jf. bekendtgørelsens § 5. Ændringer i solvensbehovet, som en virksomhed beslutter, skal som udgangspunkt ikke indberettes til Finanstilsynet.

93) Hvis de forhold, der giver anledning til ændringen af solvensbehovet, er af en sådan karakter, at der skal ske indberetning efter § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal de nævnte forhold naturligvis indberettes. Virksomheden skal samtidig indberette det forøgede solvensbehov.

94) Kravet om straks at give meddelelse, jf. § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, gælder således kun, hvis solvensprocenten kommer under det af virksomheden opgjorte solvensbehov eller solvenskravet.

95) Hvis virksomhedens renterisici uden for handelsbeholdningen overstiger grænsen i pkt. 76, skal der altid foretages indberetning til Finanstilsynet i overensstemmelse med § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

96) Der er ikke krav om, at virksomheden skal offentliggøre det opgjorte solvensbehov. Der er dog ikke forbud mod at offentliggøre solvensbehovet.

Dokumentation

97) Opgørelsen af den tilstrækkelige kapital og solvensbehovet skal være skriftligt dokumenteret. Dokumentationen skal omfatte en beskrivelse af de metoder, forudsætninger og procedurer, der er anvendt i opgørelsen af den tilstrækkelige kapital og solvensbehovet. Dokumentationens omfang vil typisk være voksende med virksomhedens størrelse og kompleksitet i forretningsområder.

98) Den præcise udformning af dokumentationen skal foretages af den enkelte virksomhed. Følgende skal dog kunne dokumenteres:

a) At opgørelsen af den tilstrækkelige kapital og solvensbehovet er godkendt af bestyrelsen, jf. pkt. 14.

b) Bestyrelsens plan for fremskaffelse af kapital og nødplaner, jf. pkt. 18.

c) Hvilke stresstest virksomheden anvender, jf. pkt. 26.

d) En beskrivelse af den interne proces for opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet, jf. pkt. 14-18.

e) En beskrivelse af den metode til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet, som virksomheden anvender, jf. pkt. 19-27.

f) En beskrivelse af hvilke forhold der indgår i opgørelsen, jf. pkt. 28-83.

g) Procedure og forretningsgange for revurdering af opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet, jf. pkt. 86-88.

h) Hvem der foretager den uafhængige vurdering, jf. pkt. 88.

i) Hvordan den interne rapportering foregår.

99) Dokumentationen skal udformes således, at den på anmodning kan indsendes til Finanstilsynet på papir eller andet varigt medium.


Bilag 2

Krav ved medregning af poster i handelsbeholdningen

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder, jf. § 7 i bekendtgørelsen, bestemmelser om, hvilke krav positioner og porteføljer, der besiddes med handelshensigt, skal opfylde.

Handelshensigt

2) Positioner/porteføljer, der besiddes med handelshensigt, skal opfylde følgende krav:

a) Der skal foreligge en klart dokumenteret handelsstrategi for positionen/instrumentet eller porteføljen, som er godkendt af direktionen eller en eller flere ledende medarbejdere.

b) Der skal være klart definerede politikker og forretningsgange for den aktive porteføljeforvaltning, hvori følgende skal indgå:

 
i
Positionerne er indgået af en handelsenhed.
 
ii
Der er fastsat rammer for positionerne, og det overvåges, om de er passende.
 
iii
Dealerne er berettigede til at indgå/forvalte positionen inden for aftalte rammer og i henhold til den godkendte strategi.
 
iv
Positionerne indberettes til direktionen som led i virksomhedens risikostyring.
 
v
Positionerne overvåges aktivt i sammenhæng med markedsinformationskilder og en foretaget vurdering af muligheden for at lukke eller afdække en position eller de enkelte risici, som er knyttet til positionen. Herunder skal der foretages vurdering af kvalitet og hyppighed af input fra markedet til værdiansættelsesprocessen, markedets omsætningsniveau og størrelsen af de positioner, der handles på markedet.

c) Der skal foreligge klart definerede politikker og forretningsgange for overvågning af positionen i forhold til virksomhedens handelsstrategi, herunder overvågningen af omsætning og positioner, der ikke længere opfylder kravene til handelshensigt.

Systemer og kontroller

3) Virksomheden skal oprette og vedligeholde systemer og kontroller, der er tilstrækkelige til at sikre forsigtige og pålidelige værdiansættelsesestimater.

4) Systemerne og kontrollerne skal som minimum indeholde følgende elementer:

a) Dokumenterede politikker og forretningsgange for værdiansættelsesprocessen. Dette omfatter et klart defineret ansvar for de forskellige områder, der indgår i fastlæggelsen af værdiansættelsen, markedsinformationskilderne og gennemgangen af deres hensigtsmæssighed, hyppigheden af uafhængige værdiansættelser, tidspunkt for slutkurser, procedurer for justeringer af værdiansættelse, verificering ved månedsafslutning og ad hoc-verificeringsprocedurer.

b) Klare rapporteringsveje for den afdeling, der har ansvaret for værdiansættelsesprocessen. Rapporteringsvejene skal være uafhængige af de disponerende enheder og skal ende hos et medlem af direktionen.

Værdiansættelsesmetoder

5) Opgørelse til markedsværdi er som et minimum en daglig værdiansættelse af positionerne i overensstemmelse med regnskabsreglerne.

6) Indebærer opgørelsen anvendelse af modelværdi (»marking to model«), skal følgende krav opfyldes:

a) Direktionen eller ledende medarbejdere skal være klar over, hvilke elementer i handelsbeholdningen der opgøres til modelværdi, og skal forstå, i hvor høj grad dette skaber usikkerhed i rapporteringen af områdets risiko/resultater.

b) Markedsinput skal om muligt anvendes som kilde i overensstemmelse med markedskursen, og markedsinputtets hensigtsmæssighed for den specifikke position, der værdiansættes, og modellens parametre skal vurderes hyppigt.

c) Hvis det er muligt, skal der anvendes værdiansættelsesmetoder, der indgår i accepteret markedspraksis for de pågældende finansielle instrumenter eller råvarederivater.

d) Hvis virksomheden selv har udviklet modellen, skal den baseres på hensigtsmæssige forudsætninger, som er blevet vurderet og efterprøvet af parter med passende kvalifikationer, som er uafhængige af udviklingsprocessen.

e) Der skal foreligge formelle procedurer for kontrol med ændringer, og der skal opbevares en sikret kopi af modellen, som med jævne mellemrum skal anvendes til at kontrollere værdiansættelserne.

f) De ansvarlige for risikostyringen skal være bevidst om svaghederne i de anvendte modeller og om, hvordan disse svagheder bedst kan afspejles i værdiansættelserne.

g) Modellen skal gennemgås regelmæssigt med henblik på at vurdere, om dens resultater er tilstrækkeligt nøjagtige (f.eks. vurdering af, hvorvidt forudsætningerne fortsat er hensigtsmæssige, analyse af gevinster og tab i forhold til risikofaktorer, sammenligning mellem faktiske opgørelsesværdier og modelresultater).

For så vidt angår litra d, skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af de disponerende enheder. Den skal testes på uafhængig vis. Dette omfatter validering af det matematiske grundlag, forudsætningerne og softwareimplementeringen.

7) Ud over den daglige værdiansættelse skal der udføres uafhængig kurskontrol. Derved kontrolleres markedskurser eller modelinput jævnligt med hensyn til nøjagtighed og uafhængighed. Hvor den daglige opgørelse til markedsværdi kan udføres af dealere, skal kontrollen med markedskurser og modelinput udføres af en enhed, der er uafhængig af dealerne, mindst én gang om måneden (eller oftere afhængigt af markedets eller handelsaktivitetens art).

Værdiansættelsesjusteringer eller –reserver

8) Virksomheden skal fastlægge og opretholde forretningsgange med henblik på at overveje værdiansættelsesjusteringer/-reserver til brug for kapitaldækningsopgørelsen.

9) Virksomheden skal overveje følgende værdiansættelsesjusteringer/-reserver: ikke optjente kreditspreads, omkostninger ved at lukke positioner, operationelle risici, forfald før aftalt tid, investerings- og finansieringsomkostninger, fremtidige administrationsudgifter og modelrisiko, hvor dette måtte være relevant.

10) Virksomheden skal overveje en række faktorer, når den skal afgøre, om en værdiansættelsesreserve er nødvendig for mindre likvide positioner som f.eks. koncentrerede positioner og/eller positioner, der ikke længere opfylder kravene til handelshensigt. Blandt disse faktorer indgår, hvor lang tid det tager at afdække positionen/risici inden for positionen, volatiliteten og forskel mellem bud/udbud, om der findes markedsnoteringer (antallet af market makers og disses identitet) samt omsætningsvolumenets volatilitet og gennemsnitlige størrelse, markedskoncentrationer, positionernes aldersfordeling, i hvilken udstrækning værdiansættelsen sker ved opgørelse til modelværdi og betydningen af andre modelrisici.

11) Hvis der anvendes værdiansættelser fra tredjemand, eller der foretages opgørelse til modelværdi, skal virksomheden overveje, om der skal foretages en værdiansættelsesjustering. Derudover skal virksomheden overveje behovet for at oprette kapitaldækningsmæssige reserver for mindre likvide positioner, og den skal løbende undersøge, om de fortsat er hensigtsmæssige.

12) Hvis værdiansættelsesjusteringer/-reserver giver anledning til væsentlige tab inden for det igangværende regnskabsår, skal de indgå i beregningen af årets løbende underskud, jf. § 131 stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.

13) Værdireguleringer og reserver, som overstiger de reguleringer og reserver, der foretages i henhold til regnskabsreglerne, behandles efter pkt. 12, hvis de medfører væsentlige tab.

Intern afdækning

14) En intern afdækning er en position, der i væsentlig eller fuld udstrækning dækker risici ved én eller flere positioner uden for handelsbeholdningen. Positioner, der hidrører fra intern afdækning, kan underkastes reglerne for handelsbeholdningen, hvis de besiddes med handelshensigt, og de generelle kriterier for handelshensigt og værdiansættelse i pkt. 2-13 er opfyldt. Især gælder det, at:

a) Intern afdækning må ikke primært være beregnet til at undgå eller mindske de risikovægtede poster.

b) Intern afdækning skal dokumenteres fyldestgørende og underlægges særlige interne godkendelses- og revisionsprocedurer.

c) Den interne transaktion skal foregå på markedsvilkår.

d) Hovedparten af den markedsrisiko, der frembringes af den interne afdækning, skal forvaltes dynamisk i handelsbeholdningen inden for de tilladte rammer.

e) Interne transaktioner skal overvåges nøje.

Overvågningen skal sikres ved hensigtsmæssige procedurer.

15) Den behandling, der henvises til i pkt. 14, gælder uden at berøre de krav til risikovægtede poster, der gælder for den del af den interne afdækning, der er uden for handelsbeholdningen.

16) Hvis virksomheden afdækker en kreditrisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen (ved hjælp af intern risikoafdækning), anses den eksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, uanset pkt. 14 og 15 ikke for at være afdækket med hensyn til beregning af risikovægtede poster, medmindre virksomheden af en anerkendt ekstern udbyder af kreditrisikoafdækning køber et kreditderivat, der opfylder kravene i bilag 7, pkt. 33, for den eksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen. I forbindelse med køb af en sådan ekstern kreditrisikoafdækning, der opfylder kravene til afdækning af en eksponering uden for handelsbeholdningen med hensyn til beregning af risikovægtede poster, indgår hverken den interne eller eksterne kreditrisikoafdækning ved hjælp af kreditderivater i handelsbeholdningen ved beregning af risikovægtede poster.

Medtagelse i handelsbeholdningen

17) Virksomheden skal følge klart definerede politikker og forretningsgange ved fastlæggelsen af, hvilke positioner der skal medtages i handelsbeholdningen i overensstemmelse med kriterierne i kapitel 3 i bekendtgørelsen og under hensyntagen til virksomhedens risikoforvaltningskapacitet og -praksis. Det skal kunne dokumenteres, at disse politikker og forretningsgange overholdes, og der skal foretages regelmæssig intern revision heraf.

18) Virksomheden skal følge klart definerede politikker og forretningsgange for den generelle forvaltning af handelsbeholdningen. Disse politikker og forretningsgange skal som minimum omfatte:

a) De aktiviteter, som virksomheden anser for at være handel, og som indgår i handelsbeholdningen med hensyn til beregning af risikovægtede poster.

b) I hvilket omfang en position på daglig basis kan opgøres til markedsværdi med udgangspunkt i et aktivt, likvidt marked for både køb og salg.

c) For positioner, der opgøres til modelværdi (»mark to model«), i hvilket omfang virksomheden kan:

 
i
Identificere alle væsentlige risici i forbindelse med positionen.
 
ii
Afdække alle væsentlige risici i forbindelse med positionen med instrumenter, for hvilke der findes et aktivt, likvidt marked for både køb og salg.
 
iii
Udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger og parametre, som anvendes i modellen.

d) I hvilket omfang virksomheden kan og skal foretage en værdiansættelse af positionen, som kan valideres eksternt på en konsistent måde.

e) I hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operationelle krav ville kunne lægge hindringer i vejen for virksomhedens evne til at afvikle eller risikoafdække en position på kort sigt.

f) I hvilket omfang virksomheden kan eller skal foretage aktiv risikoforvaltning af positionen som led i sine handelsaktiviteter.

g) I hvilket omfang virksomheden kan overføre risici eller positioner, der ligger uden for handelsbeholdningen, til handelsbeholdningen og omvendt samt kriterierne for sådanne overførsler.

19) Salgs- og tilbagekøbsforretninger og købs- og tilbagesalgsforretninger, som ikke er omfattet af en virksomheds handelsbeholdning, kan medtages i handelsbeholdningen, for så vidt som alle sådanne salgs- og tilbagekøbsforretninger og købs- og tilbagesalgsforretninger er inkluderet. Handelsrelaterede salgs- og tilbagekøbsforretninger og købs- og tilbagesalgsforretninger defineres med henblik herpå som transaktioner, der opfylder kravene i kapitel 3 i bekendtgørelsen og pkt. 2 i nærværende bilag, og begge salgs- og tilbagekøbsforretningens eller købs- og tilbagesalgsforretningens ben skal være enten kontantindskud eller værdipapirer, der kan medtages i handelsbeholdningen. Uanset, at salgs- og tilbagekøbsforretninger og købs- og tilbagesalgsforretninger indgår i handelsbeholdningen, skal der opgøres risikovægtede poster for kreditrisiko i henhold til kapitel 4, for salgs- og tilbagekøbsforretninger og købs- og tilbagesalgsforretninger.


Bilag 3

Standardmetoden for kreditrisiko

Indholdsfortegnelse
Pkt.
   
Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker
1
   
Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder
2
   
Eksponeringer mod offentlige enheder
3-4
   
Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker
5-6
   
Eksponeringer mod internationale organisationer
7
   
Eksponeringer mod institutter, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1
8-11
   
Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v.
12-13
   
Eksponeringer mod detailkunder
14-15
   
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
16-19
   
Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk
20-26
   
Dækkede obligationer
27-28
   
Eksponeringer mod securitiseringer
29
   
Kortfristede instituteksponeringer og erhvervseksponeringer m.v.
30-32
   
Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger
33-35
   
Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter
36-37

Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker

1) Virksomheden skal vægte eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker med mindst følgende vægte:

a) 0 pct. vægt for eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i lande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), i disses nationale valuta.

b) 0 pct. vægt for eksponeringer mod Den Europæiske Centralbank (ECB).

c) En vægt der fremkommer ved anvendelse af seneste landerisikoklassifikation udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) – »Country Risk Classifications« eller af et eksportkreditagentur, jf. nedenstående tabel.

Landeklassifikation
0-1
2
3
4-6
7
Vægt
0 pct.
20 pct.
50 pct.
100 pct.
150 pct.

d) En vægt der fremkommer ved anvendelse af kreditkvalitetstrin ud fra godkendte kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger, jf. bekendtgørelsens § 13 og nedenstående tabel.

Kreditkvalitetstrin
0-1
2
3
4-5
6
Vægt
0 pct.
20 pct.
50 pct.
100 pct.
150 pct.

e) Den danske Folkekirke kan tildeles samme vægt som den danske stat.

f) Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker, der ikke kan vægtes efter litra a) til e), skal vægtes med 100 pct.

Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder

2) Virksomheden skal vægte eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder med mindst følgende vægte:

a) Eksponeringer mod danske kommuner og regioner kan tildeles samme vægt som den danske stat. Det samme gælder for Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre samt grønlandske og færøske kommuner.

b) Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder i andre lande kan tildeles samme vægt som eksponeringer mod landets centralregering, jf. pkt. 1, såfremt der ikke er en forhøjet risiko, og den regionale eller lokale myndighed fremgår af en offentliggjort liste fra det pågældende lands tilsynsmyndighed.

c) Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder, der ikke kan vægtes efter litra a) og b), skal vægtes som institutter, jf. pkt. 11.

Eksponeringer mod offentlige enheder

3) Ved offentlige enheder forstås enheder, der er

a) ikke-kommercielle administrative organer, der er ansvarlige over for staten, en region eller en kommune, eller

b) myndigheder, som udøver samme ansvar som en region eller kommune, eller

c) ikke-kommercielle enheder, der ejes af staten, med særlige garantiordninger, herunder selvstyrende enheder oprettet ved lov under offentligt tilsyn eller

d) enheder, der anses for at være offentlige enheder i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 18, i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) i andre lande, der indgår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

4) Virksomheden kan vægte eksponeringer mod offentlige enheder med mindst følgende vægte:

a) Eksponeringer mod offentlige enheder kan tildeles samme vægt som institutter, i det pågældende land, jf. pkt. 11.

b) Eksponeringer mod kirker og trossamfund, der har status som offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter, kan tildeles samme vægt som institutter i det pågældende land, jf. pkt. 11.

c) Eksponeringer mod offentlige enheder, der ikke vægtes efter litra a) og b), skal vægtes med 100 pct.

Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker

5) Virksomheden kan vægte eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker med mindst følgende vægte:

a) 0 pct. vægt for Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling, Den Internationale Finansieringsinstitution, Den Interamerikanske Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank, Europarådets Udviklingsbank, Den Nordiske Investeringsbank, Den Caribiske Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond, Organisationen for Multilaterale Investeringsgarantier, Den Internationale Finansieringsfacilitet for Immunisering, Den Islamiske Udviklingsbank.

b) 20 pct. vægt for tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i Den Europæiske Investeringsfond.

c) Eksponeringer mod Det Interamerikanske Investeringsselskab, the Black Sea Trade and Development Bank og The Central American Bank for Economic Integration kan vægtes som institutter, jf. pkt. 11.

d) Eksponeringer mod andre multilaterale udviklingsbanker, der ikke vægtes efter litra a) til c), skal vægtes med 100 pct.

6) Bestemmelser om kortfristede eksponeringer, jf. pkt. 29-31, kan ikke finde anvendelse på multilaterale udviklingsbanker.

Eksponeringer mod internationale organisationer

7) Virksomheden kan vægte eksponeringer mod internationale organisationer med mindst følgende vægte:

a) 0 pct. vægt for Det Europæiske Fællesskab.

b) 0 pct. vægt for Den Internationale Valutafond (IMF).

c) 0 pct. vægt for Den Internationale Betalingsbank (BIS).

d) Eksponeringer mod internationale organisationer, der ikke vægtes efter litra a) til c), skal vægtes 100 pct.

Eksponeringer mod institutter, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen

8) Eksponeringer mod institutter kan ikke vægtes lavere end vægten for den pågældende centralregering, jf. pkt. 1. Med den pågældende centralregering forstås det land, hvor instituttet er etableret og har modtaget tilladelse til at udøve virksomhed.

9) Eksponeringer mod institutter med en oprindelig løbetid op til tre måneder kan vægtes efter bestemmelserne i pkt. 30-32.

10) Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i institutter skal vægtes med 100 pct., medmindre de fratrækkes i basiskapitalen. Såfremt kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i institutter fratrækkes basiskapitalen vægtes de med 0 pct., jf. § 10, stk. 1, sidste punktum.

11) Virksomheden skal vægte eksponeringer mod institutter efter følgende metoder:

a) En vægt der fremkommer ved anvendelse af seneste landerisikoklassifikation udarbejdet af OECD – »Country Risk Classifications« eller af et eksportkreditagentur af den centralregering i det land, hvor instituttet er hjemmehørende, jf. pkt. 1, litra c, jf. nedenstående tabel.

Kreditkvalitetstrin
1
2-3
4-5
6
Hjemlandets landeklassifikation, jf. pkt. 1, litra c
0-1
2
3-5
6-7
Vægt
20 pct.
50 pct.
100 pct.
150 pct.

b) 10 pct. vægt for eksponeringer mod kreditinstitutter i EØS, og hvor institutterne er specialiserede i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet (discount houses).

c) Eksponeringer mod institutter, der er etableret i lande, hvor der ikke er fastsat kreditkvalitet, jf. litra a), skal vægtes med 100 pct.

Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v.

12) Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. med en oprindelig løbetid op til tre måneder kan vægtes efter bestemmelserne i pkt. 30-32.

13) Virksomheden kan vægte eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. efter én af følgende metoder:

a) En vægt der fremkommer ved anvendelse af kreditkvalitetstrin ud fra godkendte kreditvurderingsbureauers vurderinger, jf. § 12 i bekendtgørelsen og nedenstående tabel, for eksponeringer, for hvilket der forligger en vurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau.

Kreditkvalitetstrin
1
2
3-4
5-6
Vægt
20 pct.
50 pct.
100 pct.
150 pct.

b) Den største vægt af 100 pct. og en vægt, der svarer til den pågældende centralregering, jf. pkt. 1 for eksponeringer, for hvilket der ikke foreligger en vurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau.

c) Kapitalandele, der ikke er omfattet af handelsbeholdningen, skal vægtes med den største vægt af 100 pct. og en vægt, der svarer enten til den pågældende centralregering, jf. pkt. 1 for eksponeringer, for hvilket der ikke foreligger en vurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau, eller der svarer til kreditkvalitetstrinnet for virksomheden, jf. a) for eksponeringer, for hvilket der foreligger en vurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau, medmindre de fratrækkes i basiskapitalen.

Eksponeringer mod detailkunder

14) Følgende betingelser skal være opfyldt, for at eksponeringer kan placeres i eksponeringer mod detailkunder:

a) Virksomheden, virksomhedens moderselskab og deres datterselskabers samlede eksponeringer må ikke overstige et beløb svarende til modværdien af 1 mio. euro. I opgørelsen af den samlede eksponering indgår modpartens eller en gruppe af indbyrdes forbundne modparters skyldige beløb, men ikke den andel af et udlån, hvor der er pant i beboelsesejendomme. Den andel af et udlån, der ikke er sikret ved pant i beboelsesejendomme, skal medregnes i det samlede beløb.

b) Eksponeringen indgår i en portefølje bestående af et stort antal eksponeringer, der håndteres på en ensartet måde.

c) Eksponeringen skal være mod privatkunder eller mindre erhvervsforetagender.

d) Eksponeringen kan ikke omfatte værdipapirer.

15) Virksomheden kan vægte eksponeringer mod detailkunder med mindst 75 pct.

Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom

16) Følgende betingelser skal være opfyldt, for at sikkerhed i fast ejendom kan medregnes ved opgørelsen af eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom:

a) Sikkerheden skal være juridisk gyldig og kunne håndhæves i alle relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen, og sikkerheden skal være registreret korrekt og i tide. Aftalen om sikkerhedsstillelse og den underliggende juridiske procedure skal give virksomheden mulighed for at realisere værdien af sikkerheden inden for en rimelig frist.

b) Ejendommens værdi skal overvåges regelmæssigt og mindst en gang om året, når det drejer sig om erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når det drejer sig om beboelsesejendomme. Der skal foretages en hyppigere overvågning, når markedssituationen er præget af betydelige forandringer. Der kan anvendes statistiske metoder til at overvåge ejendommens værdi og til at identificere, hvilke ejendomme der skal revurderes. Ejendomsvurderingen skal revurderes af en uafhængig vurderingsperson, når der foreligger oplysninger, der godtgør, at ejendommens værdi kan være faldet betydeligt i forhold til generelle markedspriser. Ved lån, der overstiger modværdien af 3 mio. euro eller 5 pct. af virksomhedens basiskapital, skal ejendomsvurderingen revideres af en uafhængig person mindst hvert tredje år. Personen, der foretager revisionen af værdiansættelsen, skal have de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaring til at foretage en værdiansættelse og skal være uafhængig af kreditbevillingsprocessen.

c) Det skal klart dokumenteres, hvilke typer af bolig- og erhvervsejendomme virksomheden accepterer, herunder særskilt dokumentation for, hvilke ejendomskategorier virksomheden medregner som sikkerheder ved opgørelse af risikovægtede poster, samt hvad virksomhedens udlånspolitik er for lån med sikkerhed i de pågældende typer ejendomme.

d) Virksomheden skal have indført forretningsgange til overvågning af, at den faste ejendom, der anvendes som sikkerhed, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.

e) Værdiansættelse af fast ejendom:

 
i
Ejendommen skal være vurderet til markedsværdien eller derunder af en person med de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaring til at foretage en værdiansættelse, og som er uafhængig af kreditbevillingsprocessen.
 
ii
Ved markedsværdien forstås det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen mellem en interesseret køber og en interesseret sælger, der er indbyrdes uafhængige, efter korrekt markedsføring, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag, med forsigtighed og uden tvang. Markedsværdien skal dokumenteres på en gennemskuelig og klar måde.
 
iii
Værdien af sikkerheden er markedsværdien, for hvilken der er foretaget passende nedskrivninger, der afspejler resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til litra b), samt for at tage hensyn til eventuelle foranstående krav på ejendommen.

17) Virksomheden kan vægte eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom efter én af følgende metoder:

a) 35 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme til helårsbrug, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, inden for 80 pct. af den til enhver tid gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller 80 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering eller ved pant i ejendomme beliggende uden for Danmark ved en tilsvarende forsigtig vurdering. Sikkerhed i andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som vedrører boliger, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren, sidestilles i dette afsnit med pant i beboelsesejendomme. Det er en betingelse, at værdien af ejendommen ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet.

b) 35 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i fritidshuse inden for 60 pct. af den til enhver tid gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller 60 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering eller ved pant i fritidshuse beliggende uden for Danmark ved en tilsvarende forsigtig vurdering. Det er en betingelse, at værdien af ejendommen ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet.

c) 50 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark med den del af eksponeringen, der er dækket af pantet inden for 50 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering eller den til enhver til gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Det er en betingelse, at værdien af ejendommen ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet. Det er endvidere en betingelse, at risikoen for låntagerens vedkommende ikke i væsentlig grad afhænger af den underliggende ejendoms værdi, men snarere låntagers grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis.

d) 50 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i de medlemsstater, der tillader nedvægtning af kontor- og forretningsejendomme, med den del af tilgodehavendet, der er dækket af pantet indenfor 50 pct. af den til enhver tid gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller tilsvarende forsigtig vurdering eller en 50 pct. vægtning af kontor- og forretningsejendomme under forudsætning af, at betingelserne for nedvægtning i de pågældende medlemsstater er opfyldt.

e) 50 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier mv. beliggende i Danmark med den del af eksponeringen, der er dækket af pantet inden for 50 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering eller den til enhver til gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Det er en betingelse, at værdien af ejendommen ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet. Det er endvidere en betingelse, at risikoen for låntagerens vedkommende ikke i væsentlig grad afhænger af den underliggende ejendoms værdi, men snarere låntagers grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis.

f) Andre eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom end i litra a – e vægtes i overensstemmelse med pkt. 13 og 15.

18) Realkreditinstitutter skal dog vægte eksponeringer sikret ved pant i andre ejendomme med mindst følgende vægte:

a) 125 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i industri- og håndværksejendomme samt kollektive energiforsyningsanlæg med den del af tilgodehavendet, der ligger i intervallet 60-90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, jf. dog § 70, stk. 6.

b) 125 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med den del af tilgodehavendet, der ligger i intervallet 60-90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, jf. dog § 70, stk. 6.

c) 125 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme udlejet til lejere, der er uafhængige af ejendommens ejere, og værdiansat på baggrund af en højere leje end markedslejen, med den del af tilgodehavendet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi på baggrund af markedslejen, jf. dog § 70, stk. 6.

d) 200 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i industri- og håndværksejendomme samt kollektive energiforsyningsanlæg med den del af tilgodehavendet, der overstiger 90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, jf. dog § 70, stk. 6.

e) 200 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med den del af eksponeringen, der overstiger 90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, jf. dog § 70, stk. 6.

19) Eksponeringer sikret ved pant i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, vægtes særskilt for de enkelte ejendomskategorier. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoareal, kan hele eksponeringen vægtes med risikovægten for denne ejendomskategori.

Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk

20) Ved restance forstås, at en modpart i over 90 dage har været i restance eller overtræk med en beløbsstørrelse, som anses som værende væsentlig. Der er tale om restance, når modparten ikke betaler ydelser i takt med, at de forfalder, indfrier sin gæld på et aftalt tidspunkt, eller når et meddelt kreditmaksimum for kassekreditter og lignende overskrides.

21) Ved væsentlig, jf. pkt. 20 forstås, at det samlede beløb i restance på modpartens engagement, jf. § 5, stk. 1, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed, udgør 1.000 kr. eller mere for så vidt angår detaileksponeringer, og 10.000 kr. for alle andre eksponeringer, over for virksomheden, virksomhedens moderselskab og deres datterselskaber.

22) Hvis en modpart er i restance i henhold til pkt. 20-21, er det alle modpartens eksponeringer over for virksomheden, der skal behandles og vægtes efter pkt. 23-26.

23) Ved sikring anerkendes samme typer af sikkerheder og garantier, som finder anvendelse ved kreditrisikoreduktion, jf. § 11 i bekendtgørelsen og bilag 7.

24) Virksomheden skal vægte den usikrede del af eksponeringer hos modparter i restance efter en af følgende metoder:

a) 150 pct. vægt for eksponeringer, hvorpå mindre end 20 pct. af den usikrede del af eksponeringen er nedskrevet, målt i forhold til eksponeringens værdi efter nedskrivning.

b) 100 pct. vægt for eksponeringer, hvorpå mindst 20 pct. af den usikrede del er nedskrevet, målt i forhold til eksponeringens værdi efter nedskrivning.

25) Den sikrede del af eksponeringen vægtes i overensstemmelse med pkt. 23. Det vil sige, at den sikrede del risikovægtes ens, uanset om eksponeringen er i restance eller ej, medmindre sikringen består af pant i fast ejendom.

26) Virksomheden skal mindst vægte eksponeringer sikret med pant i fast ejendom hos modparter i restance efter en af følgende metoder:

a) 100 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme til helårsbrug, jf. pkt. 17, litra a, hvorpå mindre end 20 pct. af eksponeringen er nedskrevet, målt i forhold til eksponeringens værdi efter nedskrivning.

b) 50 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme til helårsbrug, jf. pkt. 17, litra a, hvorpå mindst 20 pct. er nedskrevet, målt i forhold til eksponeringens værdi efter nedskrivning.

c) 100 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i anden fast ejendom, jf. pkt. 17, litra b-e.

Dækkede obligationer

27) Ved dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter forstås følgende:

a) Særligt dækkede obligationer, jf. § 16 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

b) Særligt dækkede obligationer, jf. § 2 c i lov om et skibsfinansieringsinstitut.

c) Realkreditobligationer udstedt senest 31. december 2007.

d) Kasseobligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S senest 31. december 2007.

e) Andre dækkede obligationer, jf. bilag VI, del 1, pkt. 68, i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning).

28) Virksomheden kan vægte dækkede obligationer med mindst følgende vægte:

a) 10 pct. vægt for eksponeringer i dækkede obligationer, udstedt af et kreditinstitut, såfremt dette kreditinstituts ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 20 pct., jf. pkt. 11.

b) 20 pct. vægt for eksponeringer i dækkede obligationer, udstedt af et kreditinstitut, såfremt dette kreditinstituts ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 50 pct., jf. pkt. 11.

c) 50 pct. vægt for eksponeringer i dækkede obligationer, udstedt af et kreditinstitut, såfremt dette kreditinstituts ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 100 pct., jf. pkt. 11.

d) 100 pct. vægt for eksponeringer i dækkede obligationer, udstedt af et kreditinstitut, såfremt dette kreditinstituts ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 150 pct., jf. pkt. 11.

Eksponeringer mod securitiseringer

29) Virksomheden skal vægte eksponeringer mod securitiseringer efter bestemmelserne i bilag 11.

Kortfristede instituteksponeringer og erhvervseksponeringer m.v.

30) Ved kortfristede eksponeringer forstås eksponeringer med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder mod institutter eller erhvervsvirksomheder m.v.

31) Virksomheden kan vægte kortfristede eksponeringer mod institutter og erhvervsvirksomheder m.v. efter følgende metode:

a) En vægt, der fremkommer ved anvendelse af kreditkvalitetstrin ud fra godkendte kreditvurderingsbureauers vurderinger, jf. § 12 i bekendtgørelsen og nedenstående tabel.

Kreditkvalitetstrin
1
2
3
4-6
Vægt
20 pct.
50 pct.
100 pct.
150 pct.

32) Særbehandling af kortfristede eksponeringer kan ikke finde anvendelse for kortfristede eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder, kortfristede eksponeringer mod offentlige enheder samt kortfristede eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, der alle kan behandles som institutter.

Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger

33) Virksomheden skal vægte eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, jf. § 1 lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger og art. 1 i direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af lov og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med mindst følgende vægte:

a) En vægt der fremkommer ved anvendelse af kreditkvalitetstrin ud fra godkendte kreditvurderingsbureauers vurderinger, jf. § 12 i bekendtgørelsen og nedenstående tabel.

Kreditkvalitetstrin
1
2
3-4
5-6
Vægt
20 pct.
50 pct.
100 pct.
150 pct.

b) Har en virksomhed kendskab til alle de underliggende investeringer i en kollektiv investeringsordning, kan disse investeringer betragtes, som om de var virksomhedens direkte eksponeringer, der vægtes i henhold til § 9 i bekendtgørelsen og dette bilag.

c) Har en virksomhed ikke kendskab til alle de underliggende investeringer i en kollektiv investeringsordning, kan det beregne risikovægte for ordningens mulige investeringer, hvor det antages, at den kollektive investeringsordning først investerer så meget, som det har tilladelse til, i de eksponeringskategorier, hvor solvenskravet er højest, og dernæst investerer i de lavere kategorier, indtil hele investeringen er vægtet.

d) Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, der ikke vægtes efter litra a) til c), skal vægtes med 100 pct.

34) Med henblik på anvendelse af metoderne i pkt. 33, litra b og c, skal den kollektive investeringsordning opfylde følgende kriterier:

a) Den kollektive investeringsordning administreres af en virksomhed undergivet tilsyn i en medlemsstat inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

b) Den kollektive investeringsordning har fastlagt en investeringsinstruks.

c) Den kollektive investeringsordning aflægger årsrapport, som muliggør en vurdering af dets aktiver og passiver, indtægter og bevægelser i aktivbeholdninger.

35) Ved anvendelse af pkt. 33, litra b og c, kan virksomheden gøre brug af et investeringsforvaltningsselskab/administrationsselskab til at beregne og indberette vægte for investeringer i den kollektive investeringsordning.

36) Hvis andre landes kompetente myndigheder har godkendt kollektive investeringsordninger fra tredje lande, jf. bilag IV, del 1, pkt. 77 og 78, i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), kan Finanstilsynet lægge dette til grund ved sin vurdering af den kollektive investeringsordning.

Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter

37) Andre poster omfatter ejendomme, inventar, andre materielle aktiver, og periodeafgrænsningsposter, hvor virksomheden ikke kan bestemme modparten. Endvidere er alle eksponeringer, der ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 1–14, omfattet.

38) Virksomheden skal vægte eksponeringer i andre poster med mindst følgende vægte:

a) 0 pct. vægt for kassebeholdningen, inklusiv guldmønter.

b) Eksponeringer i andre poster, der ikke vægtes efter litra a, skal vægtes med 100 pct.


Bilag 4

Klassificering af ikke-balanceførte poster

Fuld risiko

1) Følgende poster føres under denne post:

a) Finansgarantier. Herved forstås f.eks. garantier for udlandslån, garantier for forhåndslån og andre lån i realkredit- eller erhvervsfinansieringsinstitutter, pantebrevsgarantier, garantier vedrørende formidling af lån til kunder (markedslån) og garantier for indskud i andre kreditinstitutter.

b) Kautioner eller lånegarantier. Kautioner eller lånegarantier, der udgør kreditsubstitutter, og som fuldt ud er sikret ved pant i fast ejendom, der opfylder de i bilag 3, pkt. 16-17, fastsatte betingelser, indgår med en vægtning på 35 pct. Dette omfatter f.eks. garantier stillet overfor realkreditinstitutter, hvor garantistiller har indtrædelsesret i realkreditinstituttets pant. I tilfælde hvor garantistillelsen sker i forbindelse med belåning af fast ejendom i et realkreditinstitut, kan procentsatserne i bilag 3, pkt. 16-17, relateres til ejendomsværdien vurderet af realkreditinstituttet, jf. bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling.

c) Accepter og endossementsforpligtelser m.v. Herved forstås de forpligtelser, der er ført under ikke-balanceførte poster.

d) Aktiver købt i henhold til terminskontrakt.

e) Forward forward deposits. Herved forstås aftaler om indskud i et kreditinstitut på et fast fremtidigt tidspunkt i en fast periode med fast rente, f.eks. indskud af 1 mio. kr. om tre måneder i seks måneder til 5 pct. p.a. i rente. Indskuddene medtages i opgørelsen fra tidspunktet for aftalens indgåelse.

f) Andre poster, der har fuld risiko. Herved forstås andre garantier end de under litra a) nævnte, og som træder i stedet for en kredit til kunden, f.eks. told-, skatte- og afgiftsgarantier.

g) Kreditderivater.

h) Uægte salgs- og tilbagekøbsforretninger. Herved forstås alle forretninger, der regnskabsmæssigt er posteret under andre eventualforpligtelser.

Mellemliggende risiko

2) Følgende poster føres under denne post:

a) Andre garantier og indeståelser. Herved forstås andre garantier end de under pkt. 1.a, 1.b, 2.c, 2.d, 3.a og 3.b nævnte, f.eks. arbejdsgarantier, garantier i forbindelse med tvangsauktioner, konverteringsgarantier og andre garantier og indeståelser, der ikke træder i stedet for en kredit til kunden (garantirekvirenten), herunder garantier afgivet overfor Garantifonden for indskydere og investorer samt kontoførende institutters garantistillelse overfor fejl i andre kontoførende institutter i forbindelse med registrering i Værdipapircentralen. Posten omfatter endvidere importremburser og bekræftede eksportremburser.

b) Uigenkaldelige kredittilsagn. Herved forstås kredittilsagn, som ikke kan tilbagekaldes med under et års varsel. Alle kredittilsagn, der er posteret under andre eventualforpligtelser, skal medtages. Kassekreditter, der kan opsiges med kortere varsel end 1 år, skal ikke medtages her, uanset at der er aftalt en længere løbetid end 1 år.

c) Lange emissionsgarantier m.v. Herved forstås alle forpligtelser, som virksomheden har til at købe værdipapirer (udstedt af virksomhedens kunder), hvor forpligtelsens oprindelige løbetid er mere end et år, uanset om værdipapirerne vil blive omfattet af handelsbeholdningen.

d) NIF's og RUF's m.v. Herved forstås Note Issuance Facilities (NIF's) og Revolving Underwriting Facilities (RUF's) og lignende, der indebærer en forpligtelse for virksomheden til at købe værdipapirer. Faciliteterne medtages uanset løbetiden.

e) Andre poster med mellemliggende risiko. Dette omfatter alle andre poster end de ovenfor nævnte med mellemliggende risiko.

Mellemliggende/lav risiko

3) Følgende poster føres under denne post:

a) Emissionsgarantier. Herved forstås alle forpligtelser, som virksomheden har til at købe værdipapirer, uanset om papirerne vil blive omfattet af handelsbeholdningen, bortset fra de under pkt. 2.c og 2.d nævnte forpligtelser.

b) Andre poster med mellemliggende/lav risiko. Dette omfatter garantier stillet overfor Danmarks Nationalbank i forbindelse med betalingsafvikling i Værdipapircentralen. Endvidere omfattes garantier stillet overfor Værdipapircentralens kapitalgrundlag.

c) Uudnyttede kredittilsagn, der ikke kan opsiges uden varsel, og der har en aftalt løbetid op til et år.

Lav risiko

4) Følgende poster føres under denne post:

a) Uudnyttede kreditfaciliteter, der ubetinget kan opsiges uden varsel, eller som effektivt er sikret automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers kreditværdighed. Kassekreditter til detailkunder kan betragtes som uudnyttede kreditfaciliteter, der kan opsiges uden varsel, hvis de kan opsiges i det omfang, der er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning.


Bilag 5

Anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsbureauer til fastlæggelse af risikovægt

Generelt

1) En virksomhed kan nominere et eller flere godkendte kreditvurderingsbureauer til fastsættelse af risikovægte for eksponeringer.

2) En virksomhed, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau for en bestemt eksponeringskategori af poster, skal anvende disse kreditvurderinger konsekvent for alle eksponeringer inden for denne eksponeringskategori.

3) En virksomhed, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau, skal anvende dem vedvarende og konsistent over tid.

4) Virksomheden kan kun anvende kreditvurderinger fra et godkendt kreditvurderingsbureau, hvis kreditvurderingen dækker de samlede gældsforpligtelser, dvs. både hovedstolen og de renter, der er påløbet.

5) Hvis der for en eksponering kun foreligger en kreditvurdering fra ét nomineret kreditvurderingsbureau, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for eksponeringen.

6) Hvis der foreligger to kreditvurderinger fra nominerede kreditvurderingsbureauer, og disse kreditvurderinger opstiller to forskellige risikovægte for en vurderet eksponering, anvendes den højeste risikovægt.

7) Hvis der for en eksponering foreligger mere end to kreditvurderinger fra nominerede kreditvurderingsbureauer, skal de to vurderinger, der resulterer i de laveste risikovægte, lægges til grund. Hvis de to laveste risikovægte afviger fra hinanden, anvendes den højeste risikovægt.

Særlige krav til anvendelse af kreditvurderinger af securitiseringspositioner

8) Bestemmelserne i pkt. 1-7 gælder tilsvarende ved anvendelse af kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger til fastlæggelse af risikovægte for securitiseringspositioner.

9) En position i en tranche, som har en kreditvurdering fra et enkelt nomineret kreditvurderingsbureau, skal betragtes som ikke-ratet, hvis en eller flere andre trancher i securitiseringen har en kreditvurdering fra et andet eller flere andre nominerede kreditvurderingsbureauer.

10) Foreligger der anerkendt kreditbeskyttelse, jf. bilag 7 eller, hvor relevant, bilag 9, der ydes direkte til overførselsmodtageren (SSPE'en), jf. bilag 11, og indgår kreditbeskyttelsen i kreditvurderingen af en position foretaget af et nomineret kreditvurderingsbureau, kan risikovægten, der knytter sig til den pågældende kreditvurdering, benyttes. Hvis kreditbeskyttelsen ikke er anerkendt i henhold til bilag 7 eller, hvor relevant, bilag 9, kan den pågældende kreditvurdering ikke anvendes. I de tilfælde, hvor kreditbeskyttelsen ikke gælder overførselsmodtageren (SSPE'en), men direkte vedrører en securitiseringsposition, godkendes kreditvurderingen ikke.

11) Bestemmelserne i pkt. 12-20 gælder ikke ved anvendelse af kreditvurderingsbureauers kreditvurderinger til fastlæggelse af risikovægte for securitiseringspositioner.

Kreditvurdering af udstedere og emissioner

12) Foreligger der en kreditvurdering for et emissionsprogram eller en emissionsfacilitet, skal denne kreditvurdering anvendes for eksponeringen vedrørende dette emissionsprogram eller denne emissionsfacilitet.

13) Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering for en bestemt post, men der foreligger for udstederen en kreditvurdering for et emissionsprogram eller en emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen, ikke indgår i, eller der foreligger en generel kreditvurdering af udstederen, skal denne kreditvurdering anvendes. Denne kreditvurdering skal dog kun anvendes, hvis den resulterer i en højere risikovægt, end der ellers ville opnås, eller hvis den resulterer i en lavere risikovægt, og den pågældende eksponering dækkes på samme niveau eller bedre i konkursordenen i forhold til emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten.

14) Kreditvurderinger af udstedere, der tilhører en koncern, kan ikke anvendes som kreditvurderinger af andre udstedere inden for samme koncern.

Langsigtede og kortsigtede kreditvurderinger

15) Kreditvurderinger, som af kreditvurderingsbureauet defineres som kortsigtede kreditvurderinger, kan kun anvendes ved fastsættelse af risikovægte for lignende kortfristede eksponeringer.

16) Kreditvurderinger, som af kreditvurderingsbureauet defineres som kortsigtede kreditvurderinger, skal kun anvendes på eksponeringer, som den kortsigtede kreditvurdering omhandler, og må ikke benyttes til beregning af risikovægte for andre eksponeringer.

17) Uanset bestemmelserne i pkt. 15 vil det, hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tillægges en risikovægt på 150 pct., medføre, at alle ikke kreditvurderede usikrede eksponeringer med den pågældende låntager også tillægges en risikovægt på 150 pct. uden hensyn til, om disse engagementer er kortfristede eller langfristede.

18) Uanset bestemmelserne i pkt. 16 vil ingen ikke-kreditvurderet kortfristet eksponering kunne opnå en risikovægt på under 100 pct., hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tillægges en risikovægt på 150 pct.

Poster i national og udenlandsk valuta

19) En kreditvurdering, som vedrører en eksponering, der er denomineret i skyldnerens nationale valuta, kan ikke anvendes til beregning af risikovægte for en anden eksponering med samme låntager, når denne eksponering er denomineret i udenlandsk valuta.

20) Finanstilsynet kan dog tillade, at når en eksponering vedrører et kreditinstituts involvering i et lån, som er bevilget af en multinational udviklingsbank, der har status af privilegeret kreditor, kan kreditvurderingen af låntagerens eksponering i national valuta anvendes til fastsættelse af risikovægten.


Bilag 6

Godkendelse af kreditvurderingsbureauer

Tekniske kriterier

1) Kreditvurderingsbureauet skal opfylde følgende tekniske kriterier for at blive godkendt:

Objektivitet

2) Metoden, der danner grundlag for kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger, er stringent, systematisk, tidsmæssigt sammenhængende og skal baseres på historiske erfaringer.

3) Kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger skal baseres på alle informationer, som anses for relevante og tilgængelige på det tidspunkt, kreditvurderingen foretages.

4) Kreditvurderingsbureauet skal kunne dokumentere, at metoden omfatter alle forhold, som normalt er relevante til bedømmelse af en virksomheds kreditværdighed. Dokumentationen skal understøttes af dokumentation for, at metoden tidligere har resulteret i korrekte kreditvurderinger.

5) Kreditvurderingsbureauet har administrative procedurer og forretningsgange, der sikrer, at kreditvurderingsmetoden anvendes konsistent ved udarbejdelse af alle kreditvurderinger inden for samme klasser. To identiske virksomheder skal, hvis metoden anvendes korrekt, opnå den samme kreditvurdering uafhængigt af, hvem der har foretaget kreditvurderingen.

6) Kreditvurderingsbureauet kan anvende flere kreditvurderingsmetoder, så længe den enkelte metode dækker alle enheder tilhørende samme markedssegment. Inden for det enkelte markedssegment skal de samme faktorer identificeres, som værende væsentlige for bestemmelse af kreditvurderingen. Dog kan de enkelte faktorer vægtes forskelligt inden for de forskellige delmarkedssegmenter, f.eks. på grund af branchemæssige eller geografiske forskelle.

Uafhængighed

7) Kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger skal være uafhængige af politiske påvirkninger og begrænsninger eller økonomisk pres, der kan indvirke på kreditvurderingerne.

8) Kreditvurderingsbureauet skal sikre, at der ikke opstår interessekonflikter som følge af udefrakommende politisk eller økonomisk pres, herunder:

a) at kreditvurderingsbureauet er ejet af enten staten, fagforeninger eller politiske organer, som har interesse i at sikre gunstige kreditvurderinger for deres medlemmer/vælgere,

b) at kreditvurderingsbureauet er ejet af en privat virksomhed, som kan bruge sin position til at sikre gunstige kreditvurderinger,

c) at kreditvurderingsbureauets økonomiske stilling afhænger af indtægter fra enkelte kunder, som kunne udnytte deres position til at sikre sig en gunstig kreditvurdering,

d) at kreditvurderingsbureauet leverer supplerende service til en kreditvurderet virksomhed, eller virksomheden har andre forretningsrelationer med kreditvurderingsbureauet, som kan underminere objektiviteten i kreditvurderingen af virksomheden,

e) at en ansat i kreditvurderingsbureauet har en ledende stilling i en virksomhed, som er kreditvurderet af kreditvurderingsbureauet, eller

f) at kreditvurderingsbureauets medarbejdere er aflønnet på en sådan måde, eller de har forretningsrelationer med de kreditvurderede virksomheder, som kunne lede til, at kreditvurderingerne ikke var objektive.

9) Kreditvurderingsbureauet skal kunne dokumentere:

a) at kreditvurderingsbureauet har udarbejdet og anvender passende sikkerhedsforanstaltninger til at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter som følge af ekstern politisk eller økonomiske pres,

b) at organiseringen af kreditvurderingsbureauets kreditvurderingsaktivitet er adskilt fra andre forretningsområder, der kan underminere objektiviteten af kreditvurderingerne, såsom supplerende service,

c) at kreditvurderingsbureauets økonomiske stilling er tilstrækkelig god, og at kreditvurderingsbureauet har passende administrative retningslinjer til at sikre uafhængighed fra enkelte kunder og udstedere,

d) at kreditvurderingsbureauets ansatte har evner og erfaring, som er nødvendige for at udføre de opgaver, der forventes af den enkelte ansatte. Som minimum skal mindst en person, som er involveret i kreditvurderingsprocessen, have mindst 3 års erfaring som ratinganalytiker eller i en sammenlignelig funktion i et kreditinstitut,

e) at kreditvurderingsbureauet har tilstrækkelige ressourcer til at udføre konsistente kreditvurderinger og har regelmæssig kontakt med de kreditvurderede virksomheder, hvor dette er nødvendigt i forhold til metoden,

f) at kreditvurderingsbureauet har en uafhængig intern revisionsfunktion,

g) at kreditvurderingsprocessen baseres på passende skriftlige interne procedurer og forretningsgange, regler for god virksomhedsledelse, interne regler for fastsættelse af betaling/gebyrer og interne adfærdskodeks,

h) at kreditvurderingsbureauet offentliggør situationer, hvor interessekonflikter kan opstå eller er opstået, og

i) at kreditvurderingsbureauet har regler og procedurer til at identificere, forhindre, styre og fjerne eventuelle interessekonflikter.

Løbende kontrol/revurdering

10) Kreditvurderingsbureauet skal løbende revidere kreditvurderinger og tilpasse dem til ændringer i den kreditvurderede enheds finansielle situation. Vurderingerne revideres efter alle vigtige begivenheder og mindst én gang om året.

11) Kreditvurderingsbureauet skal foretage en efterprøvning (back-testing) af metoderne for de enkelte markedssegmenter mindst én gang om året.

12) Kreditvurderingsbureauet skal straks underrette Finanstilsynet, hvis der indtræffer væsentlige begivenheder, som kan ændre opfyldelsen af de kriterier, hvorpå den oprindelige anerkendelse er givet. Ved væsentlige begivenheder menes ændringer i metoderne, som kan ændre en væsentlig andel af kreditvurderingerne i et givet markedssegment.

13) Kreditvurderingsbureauet skal have administrative procedurer og forretningsgange, som sikrer:

a) at væsentlige ændringer i forholdene i en kreditvurderet virksomhed, som potentielt kan ændre virksomhedens kreditvurdering, med rimelig sikkerhed opdages, og

b) at kreditvurderingen revideres, når ændringer i forholdene tilsiger en revision.

14) Kreditvurderingsbureauet skal kunne dokumentere, at det gennemgår de enkelte kreditvurderinger mindst en gang årligt, uanset om en revurdering af kreditvurderingen allerede er foretaget på grund af væsentlig ændring i de økonomiske forhold. Kreditvurderingsbureauet skal udarbejde en oversigt over, hvordan revurderingerne er foretaget, inklusiv omfanget af kontakt med ledelsen i de kreditvurderede virksomheder.

15) Kreditvurderingsbureauet skal kunne dokumentere, at efterprøvningen (back-testing) er foretaget i minimum 1 år før ansøgning om godkendelse. Efterprøvningen skal foretages på alle markedssegmenter, hvor kreditvurderingsbureauet søger om godkendelse.

Gennemsigtighed og offentliggørelse

16) Kreditvurderingsbureauet skal offentliggøre principperne i de anvendte metoder. Offentliggørelse skal indeholde en overordnet beskrivelse af kreditvurderingsmetoden, således at metoden er let forståelig for potentielle kommende brugere.

17) Kreditvurderingsbureauet skal ligeledes offentliggøre, hvis der foretages væsentlige ændringer i metoden, jf. pkt. 13.

Individuelle kreditvurderinger - troværdighed og markedsaccept

18) Kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger skal opfattes som troværdige og pålidelige af brugerne af disse kreditvurderinger. Kreditvurderingers troværdig bedømmes ud fra en række faktorer, heriblandt:

a) kreditvurderingsbureauets markedsandel,

b) hvilken indtjening kreditvurderingsbureauet genererer, og kreditvurderingsbureauets generelle økonomiske stilling,

c) hvorvidt den opnåede kreditvurdering anvendes til beregning af prisen af den udførte kreditvurdering, og

d) hvorvidt mindst to kreditinstitutter gør brug af kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger ved emission af obligationer og/eller vurdering af kreditrisici.

Individuelle kreditvurderinger - gennemsigtighed og offentliggørelse

19) Kreditvurderingsbureauet skal sikre, at individuelle kreditvurderinger gøres tilgængelige på samme vilkår for alle kreditinstitutter, som ønsker at anvende kreditvurderinger fra det pågældende kreditvurderingsbureau.

20) Kreditvurderingsbureauet skal sikre, at individuelle kreditvurderinger er tilgængelige for udenlandske kreditinstitutter på samme vilkår som for tilsvarende indenlandske kreditinstitutter, jf. pkt. 19. På samme vilkår skal forstås som, at der under samme økonomiske omstændigheder ikke må forekomme urimelig prisdiskriminering.

21) Kreditvurderingsbureauer, som ikke kræver betaling for adgang til deres kreditvurderinger, skal sikre, at en komplet liste over deres offentliggjorte kreditvurderinger er tilgængelig og opdateret, så snart en ny kreditvurdering er foretaget, eller en eksisterende kreditvurdering er revideret. Listen offentliggøres på den offentlige tilgængelige del af kreditvurderingsbureauets hjemmeside.

22) Kreditvurderingsbureauer, som kræver betaling for adgang til kreditvurderinger, skal sikre, at en komplet liste over deres offentliggjorte kreditvurderinger er potentiel tilgængelig for alle abonnementer, og at listen opdateres, så snart en ny kreditvurdering er foretaget, eller en eksisterende kreditvurdering er revideret.

Særlige krav til kreditvurderinger af securitiseringspositioner

23) Udover bestemmelserne i pkt. 1-22 skal følgende bestemmelser være opfyldt, hvis kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger skal anvendes ved opgørelse af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner.

a) Der må ikke være forskel mellem de typer af betalinger, der afspejles i kreditvurderingen, og de typer af betalinger, som virksomheden er berettiget til i henhold til den kontrakt, der ligger til grund for den pågældende securitiseringsposition.

b) Kreditvurderingsbureauet skal dokumentere, at det har en stærk markedsaccept på området.

c) Kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger af securitiseringspositioner skal gøres offentligt tilgængelige for markedet. Kreditvurderingerne anses her som værende offentligt tilgængelige for markedet, hvis de er tilgængelige i et offentligt tilgængeligt forum, f.eks. på den offentligt tilgængelige del af kreditvurderingsbureauets hjemmeside, og at de ligeledes er omfattet i kreditvurderingsbureauets transitionsmatricer. Kreditvurderinger, der kun er gjort tilgængelige for en mindre antal virksomheder, kan ikke betragtes som værende offentligt tilgængelige.

Procedure for ansøgning

24) Kreditvurderingsbureauer, som ønsker godkendelse af deres kreditvurderinger til fastsættelse af eksponeringers risikovægte i Danmark, jf. § 16 i bekendtgørelsen, skal indsende ansøgning til Finanstilsynet.

25) Ansøgningen skal indeholde oplysninger svarende til »Common Basis Application Pack« fastsat i CEBS's retningslinjer »Guidelines on the recognition of External Credit Asessment Institutions«. Finanstilsynet kan kræve yderligere oplysninger.

Konvertering af kreditvurderinger til kreditkvalitetstrin

26) For godkendte kreditvurderingsbureauer offentliggør Finanstilsynet på sin hjemmeside, hvorledes hvert af kreditvurderingsbureauets kreditvurderingsklasser konverteres til kreditkvalitetstrin. Det enkelte kreditkvalitetstrin tilknyttes en vægt, som eksponeringerne på det enkelte kreditkvalitetstrin skal vægtes med ved opgørelse af de risikovægtede poster.

27) Godkendte kreditvurderingsbureauer skal årligt informere Finanstilsynet om udviklingen i den 3-årige misligholdelsesfrekvens og den 10-årige gennemsnitlige misligholdelsesfrekvens for hvert af de godkendte markedssegmenter.

Eksportkreditagenturer

28) Et eksportkreditagenturs kreditvurderinger kan anvendes, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) kreditvurderingen er en konsensus risikoscore fra et eksportkreditagentur, som deltager i OECD »Arrangement on Guidelines for Officially Supported Export Credits«, eller

b) eksportkreditagenturet offentliggør sine kreditvurderinger, eksportkreditagenturet anvender OECD metodologi, samt at kreditvurderingen er tilknyttet en af de otte minimum export insurance premiums (MEIP), som OECD's metodologi foreskriver.

29) Eksportkreditagenturer skal ikke godkendes særskilt af Finanstilsynet. Kreditinstitutter, som ønsker at anvende eksportkreditagenturets kreditvurderinger, skal godtgøre, at kravene i pkt. 28 er opfyldt. Godkendte kreditvurderinger er herefter enten:

a) Konsensus risikoscore fra OECD »Arrangement on Guidelines for officially Supported Export Credits«, eller

b) Kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer, som anvender OECD metodologi, men hvor det ikke er fastsat konsensus risikoscore, uanset hvorvidt det respektive land har fået tilknyttet en konsensus risikoscore.

30) Eksportkreditfondens kreditvurderinger opfylder kravene i pkt. 28.


Bilag 7

Kreditrisikoreducerende metoder under standardmetoden for kreditrisiko

Indholdsfortegnelse
Pkt.
   
Anvendelsesområde
1
   
Garantier
2-28
Anerkendte garantistillere
2
Minimumskrav til garantier
3-9
Opgørelse af garantiers dækning
10-13
Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af en garanti
14-17
Justering af garantiers dækning ved valuta-mismatch
18-20
Justering af garantiers dækning ved løbetids-mismatch
21-28
Definition af restløbetid
22-25
Løbetids-mismatch
26-28
   
Kreditderivater
29-42
Kreditderivater, der kan medregnes
29-31
Minimumskrav til kreditderivater
32-34
Opgørelse af kreditderivaters dækning
35-40
Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af et kreditderivat
41-42
   
Finansielle sikkerheder
43-96
Den enkle metode for finansielle sikkerheder
45-56
Finansielle sikkerheder, der kan medregnes (den enkle metode)
45-48
Minimumskrav for medregning af finansielle sikkerheder (den enkle metode)
49-50
Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder (den enkle metode)
51-56
Salgs- og tilbagekøbstransaktioner, købs- og tilbagesalgstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer (den enkle metode)
53-55
Transaktioner i afledte finansielle instrumenter, for hvilke der foretages daglige værdiansættelser til markedsværdi (den enkle metode)
56
Den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
57-96
Finansielle sikkerheder, der kan medregnes (den udbyggede metode)
57-60
Minimumskrav for medregning af finansielle sikkerheder (den udbyggede metode)
61
Opgørelse af finansielle sikkerheders dækning (den udbyggede metode)
62-95
Størrelsen af volatilitetsjusteringerne (den udbyggede metode)
72
Tabelmetoden (den udbyggede metode)
73-79
Anvendelse af egne estimater af volatilitetsjusteringer (den udbyggede metode)
80-95
Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder (den udbyggede metode)
96
   
Anden kreditbeskyttelse
97-104
Kontantindskud hos tredjepart
97-99
Ikke-ratede gældsinstrumenter, der tilbagekøbes på anmodning
100-101
Livsforsikringspolicer
102-104
   
Nettingaftaler vedrørende balanceførte fordringer
105
   
Anvendelse af flere typer af kreditbeskyttelse
106

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder bestemmelser om medregning af effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige indlån og udlån ved opgørelse af de risikovægtede poster, når virksomheden anvender standardmetoden for kreditrisiko, jf. § 12 i bekendtgørelsen.

Garantier

Anerkendte garantistillere

2) Kun garantier fra følgende garantistillere kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) Centralregeringer og centralbanker.

b) Regionale og lokale myndigheder.

c) Multilaterale udviklingsbanker.

d) Internationale organisationer, der tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

e) Offentlige enheder, der behandles som institut- eller eksponeringer mod centralregeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

f) Institutter, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

g) Erhvervsvirksomheder, som har en kreditvurdering udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau, og hvor kreditvurderingen svarer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

Minimumskrav til garantier

3) Følgende krav skal være opfyldt, for at en garanti kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) Garantien skal være direkte, dvs. at virksomheden i tilfælde af tab på eksponeringen kan gøre garantien gældende direkte overfor garantistilleren.

b) Omfanget af garantien skal være klart defineret og ubestrideligt.

c) Garantien må ikke indeholde klausuler, hvis opfyldelse ligger uden for virksomhedens direkte kontrol, og som

 
i
vil give garantistilleren mulighed for ensidigt at ophæve kreditbeskyttelsen,
 
ii
vil øge de effektive omkostninger ved garantien som følge af forringet kreditkvalitet på den beskyttede eksponering,
 
iii
kan forhindre, at garantistilleren forpligtes til at foretage en udbetaling uden unødig forsinkelse, hvis den oprindelige låntager undlader at betale forfaldne beløb, eller som
 
iv
kan give garantistilleren mulighed for at afkorte garantiens løbetid.

d) Garantien skal være juridisk gyldig og kunne håndhæves i alle relevante retsområder.

4) For at en regaranti, dvs. en garanti som garanterer en anden garanti, kan medregnes, skal følgende krav være opfyldt:

a) Regarantistiller skal være en af følgende modparter:

 
i
Centralregering eller centralbank.
 
ii
Regional myndighed, lokal myndighed eller offentlig enhed, der behandles som eksponeringer mod centralregeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.
 
iii
Multilateral udviklingsbank, der tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.
 
iv
Offentlig enhed, der behandles som instituteksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

b) Regarantien dækker alle eksponeringens kreditrisikoelementer.

c) Både den oprindelige garanti og regarantien opfylder kravene til garantier i henhold til pkt. 3, bortset fra at regarantien ikke behøver at være direkte.

d) Dækningen er troværdig, og der foreligger ikke oplysninger, der indikerer, at regarantiens dækning er ringere end en tilsvarende direkte garanti fra den pågældende udsteder af regarantien.

5) Pkt. 4 finder også anvendelse på eksponeringer, som har en regaranti fra en udsteder, der ikke er omfattet af pkt. 4, litra a, hvis eksponeringens regaranti er direkte garanteret af en af de i pkt. 4, litra a, omtalte udstedere, og hvis betingelserne i pkt. 4 i øvrigt er opfyldt.

6) Virksomheden skal have indført systemer til at styre en mulig koncentration af risici, der skyldes virksomhedens brug af garantier. Virksomheden skal kunne dokumentere, hvordan dens strategi vedrørende brugen af garantier hænger sammen med dens styring af den overordnede risikoprofil.

7) Ved misligholdelse i henhold til garantien eller undladelse af betaling fra låntagers side skal virksomheden have ret til uden unødig forsinkelse at gøre krav gældende mod garantistiller om betaling af alle skyldige beløb under eksponeringen, for hvilken der er stillet garanti. Garantistillerens betaling må ikke være betinget af, at virksomheden først gør krav gældende mod låntager. I tilfælde af garantier for lån med sikkerhed i beboelsesejendomme skal kravene i pkt. 3, litra c, nr. iii, og de to første sætninger i dette pkt. blot opfyldes indenfor en samlet periode på 24 måneder.

8) Garantien skal være en udtrykkeligt dokumenteret forpligtelse, som garantistiller har påtaget sig.

9) For garantier ydet i forbindelse med gensidige garantiordninger, der anerkendes som sådanne af Finanstilsynet, eller som udstedes af eller regaranteres af de i pkt. 4, litra a, omtalte udstedere, anses kravene i pkt. 7 for overholdt, når en af nedenstående betingelser er opfyldt:

a) Virksomheden har uden unødig forsinkelse ret til en foreløbig betaling fra garantistilleren, der svarer til et velbegrundet skøn over det beløb, som udgør den garanterede andel af virksomhedens forventede økonomiske tab, inklusiv tab som følge af manglende betaling af renter og andre typer af betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage.

b) Virksomheden kan påvise, at garantiens tabsbeskyttende virkninger, herunder mod tab som følge af manglende betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage, berettiger til en sådan behandling.

Opgørelse af garantiers dækning

10) Hvor garantien dækker i hele eksponeringens løbetid, og hvor det udbetalte beløb i tilfælde af tab er i samme valuta som eksponeringen, da opgøres garantiens dækning som det beløb, som garantistilleren har påtaget sig at ville udbetale, hvis låntager misligholder, ikke betaler, eller hvis andre nærmere bestemte kredithændelser indtræffer.

11) Hvis garantien ikke dækker alle låntagerens betalingsforpligtelser i tilknytning til en eksponering, skal opgørelsen af garantiens dækning reduceres, således at det afspejler den begrænsede dækning.

12) Hvis det udbetalte beløb i tilfælde af tab er i en anden valuta end eksponeringen (valuta-mismatch), anvendes den justering af garantiens dækning, der fremgår af pkt. 18-20.

13) Hvis garantien ikke dækker i hele eksponeringens løbetid (løbetids-mismatch), anvendes den justering af garantiens dækning, der fremgår af pkt. 21-28.

Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af en garanti

14) Den del af eksponeringen, der dækkes af garantien, herunder den del, der dækkes justeret for valuta-mismatch (G*) eller løbetids-mismatch (GA), jf. pkt. 18 og 28, vægtes med garantistillerens vægt i henhold til standardmetoden for kreditrisiko.

15) Eksponeringer eller dele af eksponeringer, der garanteres af centralregeringer eller centralbanker, og hvor garantien er angivet i låntagerens nationale valuta, og eksponeringen er finansieret i samme valuta, kan behandles i overensstemmelse med metoden i bilag 3, pkt. 1.

16) Når garantien ikke dækker hele eksponeringen, og de dækkede og ikke-dækkede andele er ligestillede, dvs. garanterer tab pro-rata, skal den del af eksponeringen, der ikke dækkes af garantien, vægtes med den ikke-dækkede eksponerings oprindelige vægtning i henhold til standardmetoden for kreditrisiko. Dette gælder også, hvor den dækkede del er foranstillet den ikke-dækkede del, dvs. hvor garantistilleren dækker tab op til et givet beløb, og virksomheden selv dækker eventuelle yderligere tab, der overstiger dette beløb.

17) Når garantien ikke dækker hele eksponeringen, og betingelserne i pkt. 16 ikke er opfyldt, f.eks. når betaling fra garantien først udløses, når tabet overstiger en tærskelværdi (selvrisiko), skal eksponeringen vægtes i henhold til bestemmelserne om vægtning af securitiseringspositioner under standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 11, pkt. 26-50.

Justering af garantiers dækning ved valuta-mismatch

18) Hvis garantien er angivet i en anden valuta end den valuta, i hvilken eksponeringen er angivet (valuta-mismatch), skal størrelsen af dækningen reduceres gennem anvendelse af en volatilitetsjustering (HFX) ud fra følgende formel:

G* = G x (1-HFX), hvor

G er det udbetalte beløb i tilfælde af tab,

G* er G justeret for valutarisiko, og

HFX er volatilitetsjusteringen.

19) HFX sættes til 11,4 pct.

20) Virksomheden kan, i stedet for den i pkt. 19 fastsatte værdi, anvende egne estimater for volatilitetsjusteringen, HFX, efter metoden angivet i pkt. 80-95.

Justering af garantiers dækning ved løbetids-mismatch

21) Ved opgørelse af det risikovægtede beløb for eksponeringer med garantier forekommer løbetids-mismatch, når restløbetiden på garantien er kortere end restløbetiden på den beskyttede eksponering.

Definition af restløbetid

22) En eksponerings restløbetid er den længst mulige resterende tid, før låntager ifølge aftalen skal opfylde sine forpligtelser, dog maksimalt 5 år. Med forbehold for pkt. 23 skal ved en garantis restløbetid forstås tiden frem til den tidligste dato, hvor garantien udløber eller kan opsiges af garantistilleren.

23) Når virksomheden har mulighed for at opsige garantien, og betingelserne i den aftale, der ligger til grund for garantien, indeholder en tilskyndelse til, at virksomheden opsiger aftalen før den i aftalen bestemte udløbsdato, skal garantiens restløbetid anses som værende tiden frem til den tidligste dato, hvor denne mulighed kan benyttes.

24) For garantier, hvor der ikke er bestemmelser, der sikrer mod, at garantien udløber før udløb af en eventuel henstandsperiode, som er påkrævet, før misligholdelse af den underliggende gældsforpligtelse kan anses som værende indtruffet som følge af manglende betaling, skal garantiens løbetid reduceres med længden af henstandsperioden.

25) Når garantier stillet af en enkelt beskyttelsesgiver har forskellige løbetider, anvendes en metode svarende til den, der beskrives i pkt. 106.

Løbetids-mismatch

26) Garantier, der har en kortere restløbetid end den underliggende eksponering, og som samtidig har en restløbetid, der er mindre end tre måneder, kan ikke medregnes.

27) Når der forekommer løbetids-mismatch, medregnes garantien ikke, når:

a) den oprindelige løbetid for garantien er under 1 år, eller

b) eksponeringen er en kortfristet eksponering som defineret i bilag 8, pkt. 65-67.

28) Hvis der for en garanti foreligger løbetids-mismatch, skal garantiens dækning justeres i henhold til følgende formel:

GA = G* x (t-t*)/(T-t*), hvor:

G* er garantiens dækning justeret for eventuelt valuta-mismatch,

GA er G* justeret for løbetids-mismatch,

t er enten det resterende antal år frem til garantiens udløbsdato opgjort i overensstemmelse med pkt. 22-24 eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes,

T er enten det resterende antal år frem til eksponeringens udløbsdato opgjort i overensstemmelse med pkt. 22-24 eller 5 år, idet den laveste af de to vælges, og

t* er 0,25.

GA anvendes herefter som garantiens dækning.

Kreditderivater

Kreditderivater, der kan medregnes

29) Når kravene i pkt. 32-40 er opfyldt, kan kreditrisikobeskyttelse fra en af følgende typer af kreditderivater medregnes i forbindelse med opgørelse af risikovægtede poster:

a) »credit default swaps«

b) »total return swaps«

c) »credit linked notes«

30) Instrumenter, som er sammensat af, eller som økonomisk svarer til de typer af kreditderivater, der er nævnt i pkt. 29, kan ligeledes medregnes ved opgørelsen af risikovægtede poster.

31) Kreditbeskyttelse fra kreditderivater i form af »credit default swaps« og »total return swaps« og lignende instrumenter, jf. pkt. 30, kan kun medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster, når beskyttelsesgiver fremgår af listen over anerkendte garantistillere i pkt. 2.

Minimumskrav til kreditderivater

32) Kravene til garantier, der fremgår af pkt. 3-6, gælder tilsvarende for kreditderivater.

33) Kreditbeskyttelsen kan endvidere kun medregnes ved opgørelsen af de risikovægtede poster, når kreditderivatet opfylder følgende betingelser:

a) De kredithændelser, som medfører, at kreditderivatet udløser betaling, skal som et minimum omfatte:

 
i
Manglende betaling af skyldige beløb i henhold til de betingelser for den underliggende gældsforpligtelse, som er gældende på tidspunktet for den manglende betaling. Hvis låntager ifølge den underliggende gældsforpligtelse har mulighed for at udsætte betalingen af forfaldne beløb i en defineret henstandsperiode, skal dette afspejles i specifikationen af kredithændelsen, og denne må ikke involvere en længere henstandsperiode end den henstandsperiode, som gælder for den underliggende gældsforpligtelse.
 
ii
Låntagers konkurs, insolvens eller manglende evne til at betale sin gæld eller låntagers skriftlige indrømmelse af manglende evne til generelt at betale sin gæld, efterhånden som denne forfalder.
 
iii
Omlægning af den underliggende gældsforpligtelse, herunder eftergivelse eller udsættelse af betalingen af hovedstolen, renter eller gebyrer, som fører til kredittab.

b) Når kredithændelserne ikke omfatter omlægning af den underliggende gældsforpligtelse som beskrevet i litra a, nr. iii, kan kreditbeskyttelsen alligevel medregnes, forudsat der foretages en reduktion af opgørelsen af kreditderivatets dækning som angivet i pkt. 37.

c) For kreditderivater med mulighed for kontantafvikling skal virksomheden have en velfungerende værdiansættelsesprocedure, således at virksomheden kan opgøre pålidelige estimater for tabet. Der skal være angivet en klart specificeret periode, inden for hvilken virksomheden har mulighed for at foretage vurderinger af værdien af den underliggende gældsforpligtelse, efter kredithændelsen er indtruffet.

d) Hvis afviklingen er betinget af, at virksomheden overfører den underliggende gældsforpligtelse til beskyttelsesgiveren, skal det af betingelserne for den underliggende gældsforpligtelse fremgå, at et eventuelt krævet samtykke til en sådan overførsel ikke må tilbageholdes unødigt.

e) Identiteten af de parter, der har ansvaret for at fastslå, hvorvidt kredithændelsen er indtruffet, skal være tydeligt defineret. Fastlæggelsen af deres identitet må ikke være beskyttelsesgiverens eneansvar. Virksomheden skal have både ret til og mulighed for at underrette beskyttelsesgiveren om, at en kredithændelse er indtruffet.

34) Der tillades kun mismatch mellem den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen under kreditderivatet (dvs. forpligtelsen, der anvendes til at fastsætte kontantafregningsværdien, eller forpligtelsen, der kan overføres) eller mellem den underliggende gældsforpligtelse og forpligtelsen, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kredithændelse er indtruffet, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Referenceforpligtelsen eller forpligtelsen, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kredithændelse er indtruffet, skal være ligestillet med eller efterstillet den underliggende gældsforpligtelse.

b) Den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen eller forpligtelsen, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kredithændelse er indtruffet, har samme låntager (dvs. samme juridiske person). Desuden skal der forefindes juridisk gyldige tværgående klausuler mellem referenceforpligtelsen og den underliggende gældsforpligtelse, som indebærer, at hvis låntageren misligholder andre lån, som denne har optaget, så medfører dette, at referenceforpligtelsen ligeledes anses for misligholdt. Tilsvarende gælder, at forfalder et af låntagers lån før tiden, så medfører det, at referenceforpligtelsen ligeledes forfalder før tiden.

Opgørelse af kreditderivaters dækning

35) Under hensyn til pkt. 36 nedenfor gælder bestemmelserne i pkt. 10 og 12-13, vedrørende opgørelsen af garantiers dækning tilsvarende for kreditderivater, herunder gælder også bestemmelserne i pkt. 18-20 om valuta-mismatch og pkt. 21-28 om løbetids-mismatch.

36) Bestemmelserne i pkt. 21-28 om løbetids-mismatch gælder ikke for »credit linked notes«. Løbetids-mismatch for »credit linked notes« behandles efter bestemmelserne i pkt. 43-96.

37) For kreditderivater, der ifølge kontrakten ikke anser en kredithændelse som værende indtruffet, hvis låntageren har fået omlagt den underliggende gældsforpligtelse, herunder har fået eftergivet eller udskudt tilbagebetaling af hovedstol, renter eller gebyrer, skal kreditbeskyttelsen justeres som følger:

a) Kreditderivatets dækning, som opgjort i henhold til pkt. 10, skal reduceres med 40 pct., hvis det beløb, beskyttelsesgiveren har påtaget sig at ville udbetale, ikke er højere end eksponeringens størrelse.

b) Hvis det beløb, beskyttelsesgiveren har påtaget sig at ville udbetale, er højere end eksponeringens størrelse, må kreditderivatets dækning ikke være højere end 60 pct. af eksponeringens størrelse.

38) Når en virksomhed opnår kreditbeskyttelse for en række eksponeringer på vilkår af, at den første misligholdelse blandt eksponeringerne skal udløse udbetaling fra beskyttelsesgiver, og denne kredithændelse medfører kontraktens ophør, kan virksomheden medregne kreditbeskyttelsen fra kreditderivatet ved opgørelsen af risikovægten for den eksponering, som ved fravær af kreditbeskyttelse ville udgøre eksponeringen med det laveste risikovægtede beløb opgjort efter standardmetoden for kreditrisiko.

39) Når en virksomhed opnår kreditbeskyttelse for en række eksponeringer på vilkår af, at den n'te misligholdelse blandt eksponeringerne udløser udbetaling fra beskyttelsesgiver, må virksomheden kun medregne beskyttelsen ved opgørelse af eksponeringernes risikovægtede poster, hvis den første til den n-1'te misligholdelse også er omfattet af kreditbeskyttelse, eller hvis der allerede er forekommet n-1 misligholdelser. I sådanne tilfælde skal virksomheden anvende metoden, der angives i pkt. 38, tilpasset til typen af kreditderivater i dette pkt.

40) Hvis virksomheden foretager en intern afdækning ved hjælp af et kreditderivat – dvs. afdækker kreditrisikoen på en eksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat i handelsbeholdningen – skal den kreditrisiko, der er overført til handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at kreditbeskyttelsen kan medregnes ved opgørelsen af de risikovægtede poster uden for handelsbeholdningen.

Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af et kreditderivat

41) Bestemmelserne i pkt. 14-17 vedrørende opgørelse af risikovægtede poster ved garantier gælder tilsvarende for eksponeringer, der er dækket af kreditrisikobeskyttelse ved anvendelse af kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps«.

42) For »credit linked notes« og lignende instrumenter, jf. pkt. 30, som virksomheden udsteder, behandles indbetalte beløb fra investorerne i de pågældende instrumenter som sikkerhedsstillelse i form af et kontantindskud eller et kontantlignende instrument, i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 43-96, dog således at sikkerhedsstillelsens dækning opgøres efter bestemmelserne i pkt. 35-40. Ved et kontantlignende instrument forstås et indlånsbevis eller lignende instrument, der udstedes af den långivende virksomhed.

Finansielle sikkerheder

43) Ved opgørelse af de risikovægtede poster kan virksomheden tage hensyn til finansielle sikkerheder ved at anvende enten den enkle metode for finansielle sikkerheder, jf. pkt. 45-56, eller den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, jf. pkt. 57-96. Virksomheden må således ikke anvende både den ene og den anden metode.

44) Den enkle metode for finansielle sikkerheder kan ikke anvendes ved opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko for eksponeringer inden for handelsbeholdningen, hvis størrelse ved opgørelsen af de risikovægtede poster for kreditrisiko opgøres i henhold til bestemmelserne om modpartsrisiko, jf. §§ 42-49 i bekendtgørelsen.

Den enkle metode for finansielle sikkerheder

Finansielle sikkerheder, der kan medregnes (den enkle metode)

45) Kreditbeskyttelse fra følgende finansielle sikkerheder kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster, hvis minimumskravene i pkt. 49-50 er overholdt:

a) Kontante indlån i virksomheden eller kontantlignende instrumenter, der er i virksomhedens besiddelse.

b) Gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker, og som har en kreditvurdering udarbejdet af et kreditvurderingsbureau eller eksportkreditagentur, der er godkendt efter standardmetoden for kreditrisiko. Kreditvurderingen skal svare til kreditkvalitetstrin 4 eller bedre for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder og centralregeringer og centralbanker i henhold til Finanstilsynets hjemmeside eller hjemlandets landeklassifikation 4 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af eksponeringer mod centralregeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

For så vidt angår dette underpunkt skal »gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker« ligeledes omfatte:

 
i
Gældsinstrumenter, der er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som efter standardmetoden for kreditrisiko behandles som eksponeringer mod centralregeringen, i hvis retsområde de er beliggende.
 
ii
Gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer mod centralregeringer i overensstemmelse med standardmetoden for kreditrisiko.
 
iii
Gældsinstrumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, og som tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.
 
iv
Gældsinstrumenter, der er udstedt af internationale organisationer, og som tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

c) Gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, og som har en kreditvurdering, udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau, som svarer til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder og centralregeringer og centralbanker i henhold til Finanstilsynets hjemmeside.

For så vidt angår dette underpunkt skal »gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1« ligeledes omfatte:

 
i
Gældsinstrumenter, der er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, men som efter standardmetoden for kreditrisiko ikke behandles som eksponeringer mod centralregeringen, i hvis retsområde de er beliggende.
 
ii
Gældsinstrumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som instituteksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.
 
iii
Gældsinstrumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, og som ikke tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

d) Gældsinstrumenter, der er udstedt af andre enheder, og som har en kreditvurdering, udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau, der svarer til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder og centralregeringer og centralbanker i henhold til Finanstilsynets hjemmeside.

e) Gældsinstrumenter, som har en kreditvurdering med kort tidshorisont, udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau, der svarer til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder og centralregeringer og centralbanker i henhold til Finanstilsynets hjemmeside.

f) Aktier eller gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier, hvor aktierne indgår i et hovedindeks, f.eks. Københavns Fondsbørs' OMXC20.

g) Guld.

46) Gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, og som ikke har en kreditvurdering udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau, kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster, hvis de opfylder følgende kriterier:

a) De er noteret på et reguleret marked.

b) De udgør ikke-efterstillet gæld.

c) Alle andre ratede gældsinstrumenter, som er udstedt af samme institut, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, som er ligestillet med det pågældende gældsinstrument, og som, hvis de har en kreditvurdering af et godkendt kreditvurderingsbureau, har en kreditvurdering, som svarer til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder og centralregeringer og centralbanker i henhold til Finanstilsynets hjemmeside.

d) Den långivende virksomhed er ikke i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at gældsinstrumenterne bør tildeles en lavere kreditvurdering end den, der er anført i litra c.

e) Virksomheden kan godtgøre over for Finanstilsynet, at gældsinstrumentets markedslikviditet er tilstrækkelig til denne behandling.

47) Hvis der i relation til pkt. 46, litra c, foreligger to eller flere kreditvurderinger fra godkendte kreditvurderingsbureauer, skal virksomheden anvende samme metode som i bilag 5, pkt. 6-7.

48) Andele i kollektive investeringsordninger, jf. § 1 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger og art. 1 i direktiv 85/11/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), kan medregnes som sikkerhedsstillelse ved opgørelse af de risikovægtede poster, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) De er genstand for daglige offentlige prisnoteringer.

b) Den kollektive investeringsordning begrænser sig til at investere i de instrumenter, der er omfattet af pkt. 45 og 46.

Litra b udelukker ikke, at andele i kollektive investeringsordninger, der anvender eller kan anvende afledte instrumenter til afdækning af positioner, kan medregnes som sikkerhedsstillelse ved opgørelse af de risikovægtede poster.

Minimumskrav for medregning af finansielle sikkerheder (den enkle metode)

49) Den finansielle sikkerheds restløbetid skal være mindst lige så lang som eksponeringens rest-løbetid, jf. definitionen i pkt. 22, for at den kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster. Dette gælder dog ikke, hvis aftalen om sikkerhedsstillelsen indebærer, at provenuet fra indfrielsen eller sikkerhedens forfald indgår direkte på en konto hos virksomheden, som modparten ikke kan disponere over uden virksomhedens tilladelse, og som ligeledes ligger til sikkerhed for eksponeringen i hele eksponeringens restløbetid.

50) Følgende minimumskrav skal endvidere være opfyldt, for at finansielle sikkerheder kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) Låntagers kreditkvalitet og værdien af sikkerheden må ikke have nogen væsentlig positiv korrelation. Værdipapirer, som er udstedt af låntager eller af en enhed inden for samme koncern som låntager, kan ikke medregnes. Dækkede obligationer, som låntager selv har udstedt, og som falder ind under bestemmelserne i bilag 3, pkt. 27, kan dog medregnes, når de stilles som sikkerhed i forbindelse med salgs- og tilbagekøbstransaktioner og købs- og tilbagesalgstransaktioner, forudsat at der ikke er nogen væsentlig positiv korrelation mellem låntagers kreditkvalitet og værdien af sikkerheden.

b) Virksomheden skal opfylde alle kontraktlige og lovgivningsmæssige krav med hensyn til håndhævelsen af sikkerhedsstillelsen i henhold til den lovgivning, der gælder for dens interesse i sikkerheden, og skal tage alle nødvendige skridt til at sikre denne håndhævelsesadgang. Virksomheden skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter adgangen til at håndhæve sikkerhedsstillelsen i alle relevante retsområder. Denne gennemgang skal foretages på ny, når det er nødvendigt for at sikre den fortsatte håndhævelsesadgang.

c) Sikkerhedsstillelsen skal dokumenteres på passende vis, og der skal være en klar forretningsgang med henblik på at kunne realisere sikkerheden inden for en rimelig frist. Virksomheden skal udarbejde forretningsgange for kontrol af de risici, der opstår på grund af anvendelsen af sikkerhed, herunder risici som følge af mangelfuld eller reduceret kreditbeskyttelse, værdiansættelsesrisici, risici i forbindelse med kreditbeskyttelsens ophør, koncentrationsrisici, der skyldes brug af sikkerhed og påvirkningen af virksomhedens samlede risikoprofil. Virksomheden skal have en dokumenteret politik og praksis vedrørende de typer og størrelser af sikkerheder, der accepteres. Virksomheden skal opgøre markedsværdien af sikkerheden og foretage en vurdering af sikkerhedens værdi mindst en gang hvert halve år, og hver gang virksomheden har grund til at tro, at dens markedsværdi er faldet væsentligt. Når sikkerheden opbevares af tredjemand, skal virksomheden træffe rimelige forholdsregler med henblik på at sikre, at den pågældende tredjemand adskiller sikkerheden fra sine egne aktiver.

Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder (den enkle metode)

51) For eksponeringer dækket af en finansiel sikkerhed kan virksomheden udskifte modpartens risikovægt med den risikovægt, der, efter standardmetoden for kreditrisiko, ville finde anvendelse, hvis virksomheden var direkte eksponeret mod sikkerheden. Virksomheden kan kun udskifte risikovægten på den del af eksponeringen, som er dækket inden for sikkerhedens markedsværdi. Risikovægten skal dog være mindst 20 pct., bortset fra de i pkt. 52-56 omtalte tilfælde, på den del af eksponeringen, der er dækket af sikkerheden. Den resterende del af eksponeringen skal have en risikovægt svarende til den, der skulle anvendes efter standardmetoden for kreditrisiko for en ikke-beskyttet eksponering mod modparten.

52) Virksomheden kan anvende en risikovægt på 0 pct. på den del af eksponeringen, der er dækket af sikkerheden, når eksponeringen og sikkerheden er angivet i samme valuta, og et af følgende vilkår er opfyldt:

a) Sikkerheden er et kontantindskud eller et kontantlignende instrument.

b) Sikkerheden udgøres af gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, der tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko, og sikkerhedens markedsværdi er reduceret med 20 pct.

I forbindelse med litra b omfatter betegnelsen »gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker« også de gældsinstrumenter, der er anført i pkt. 56, litra a–c.

Salgs- og tilbagekøbstransaktioner og købs- og tilbagesalgstransaktioner og indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer (den enkle metode)

53) Salgs- og tilbagekøbstransaktioner, købs- og tilbagesalgstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer uden for handelsbeholdningen kan kun medtages i henhold til den enkle metode for finansielle sikkerheder, når sådanne arrangementer omfatter sikkerheder, som kan medregnes i henhold til bestemmelserne i pkt. 45-48.

54) For transaktioner, som opfylder alle kriterierne i pkt. 71 skal virksomheden anvende en risikovægt på 0 pct. på den del af eksponeringen, der er dækket af sikkerheden.

55) For transaktioner, som opfylder kriterierne i pkt. 71, bortset fra, at modparten ikke er en central markedsaktør, jf. pkt. 71, litra h, skal virksomheden anvende en risikovægt på 10 pct. på den del af eksponeringen, der er dækket af sikkerheden.

Transaktioner i afledte finansielle instrumenter, for hvilke der foretages daglige værdiansættelser til markedsværdi (den enkle metode)

56) For afledte finansielle instrumenter som fremgår af bilag 17, som dagligt værdiansættes til markedsværdi, som er sikret med kontantindskud eller kontantlignende instrumenter, og hvor der ikke findes valuta-mismatch, skal virksomheden anvende en risikovægt på 0 pct. på den del af eksponeringen, som er dækket af sikkerheden. Eksponeringen opgøres i henhold til reglerne for opgørelse af modpartsrisiko i bilag 16. Hvis sikkerheden består af gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, som har en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko, skal anvendes en risikovægt på 10 pct. på den del af eksponeringen, som er dækket af sikkerheden.

For så vidt angår dette pkt. skal gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker, ligeledes omfatte:

a) Gældsinstrumenter, der er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som efter standardmetoden for kreditrisiko behandles som eksponeringer mod centralregeringen, i hvis retsområde de er beliggende.

b) Gældsinstrumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, og som efter standardmetoden for kreditrisiko tildeles en risikovægt på 0 pct.

c) Gældsinstrumenter, der er udstedt af internationale organisationer, og som efter standardmetoden for kreditrisiko tildeles en risikovægt på 0 pct.

Den udbyggede metode for finansielle sikkerheder

Finansielle sikkerheder, der kan medregnes (den udbyggede metode)

57) Ved anvendelse af den udbyggede metode for finansielle sikkerheder kan virksomheden ved opgørelse af de risikovægtede poster medregne de finansielle sikkerheder, der er angivet i pkt. 45-48.

58) Ud over sikkerhederne, der er beskrevet i pkt. 45-48, kan følgende finansielle sikkerheder medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) Aktier eller gældsinstrumenter der kan konverteres til aktier, og som ikke indgår i et hovedindeks, men handles på et reguleret marked.

b) Andele i kollektive investeringsordninger, der opfylder kravene i pkt. 48, men som tillige kan investere i de instrumenter, der er nævnt i litra a i dette pkt.

59) Salgs- og tilbagekøbstransaktioner, købs- og tilbagesalgstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer uden for handelsbeholdningen kan medtages i henhold til den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, når sådanne arrangementer omfatter sikkerheder, som kan medregnes i henhold til bestemmelserne i pkt. 57 og 58.

60) Salgs- og tilbagekøbstransaktioner og købs- og tilbagesalgstransaktioner og indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer inden for handelsbeholdningen kan medtages i henhold til den udbyggede metode, når sådanne arrangementer omfatter sikkerheder i form af aktiver, der kan indgå i handelsbeholdningen.

Minimumskrav for medregning af finansielle sikkerheder (den udbyggede metode)

61) Kravene i pkt. 50 gælder tilsvarende ved anvendelse af den udbyggede metode for finansielle sikkerheder.

Opgørelse af finansielle sikkerheders dækning (den udbyggede metode)

62) Ved opgørelsen af de finansielle sikkerheders dækning under den udbyggede metode for finansielle sikkerheder skal virksomheden med henblik på at tage højde for prisvolatiliteten, foretage volatilitetsjusteringer af sikkerhedens markedsværdi i overensstemmelse med pkt. 72-95.

63) Hvis sikkerheden er angivet i en anden valuta end den underliggende eksponering, foretages en supplerende justering af sikkerheden, der afspejler valutakursvolatiliteten ud over justeringen for prisvolatilitet i medfør af pkt. 62.

64) Virksomheden kan enten anvende de værdier for volatilitetsjusteringer, der fremgår af tabellerne i pkt.75, eller anvende egne estimater af volatilitetsjusteringer i henhold til bestemmelserne i pkt. 80-84. Den sidste mulighed forudsætter, at kravene i pkt. 85-95 er opfyldt.

65) Hvis virksomheden anvender egne estimater for volatilitetsjusteringer, skal den gøre det for alle instrumenter. Eventuelle instrumenter, der alene indgår i uvæsentlige porteføljer, kan dog undtages. For sådanne instrumenter kan de volatilitetsjusteringer, der fremgår af tabel 1-4, jf. pkt. 75, anvendes.

66) Den volatilitetsjusterede størrelse af sikkerheden opgøres som angivet nedenfor:

CVA = C x (1-HC-HFX), hvor

CVA er den volatilitetsjusterede størrelse af sikkerheden,

C er sikkerhedens markedsværdi,

HC er volatilitetsjusteringen, der skal anvendes for den pågældende sikkerhed (C), og

HFX er volatilitetsjusteringen, der skal foretages i tilfælde af valuta-mismatch mellem eksponeringen og sikkerheden.

67) Hvis den finansielle sikkerheds restløbetid er kortere end eksponeringens restløbetid, eller hvis der er truffet aftale om, at sikkerhedsstillelsen trækkes tilbage, før eksponeringen udløber, skal kreditbeskyttelsens størrelse justeres i henhold til følgende formel:

CVAM = CVA x (t-t*)/(T-t*), hvor:

CVA er den volatilitetsjusterede størrelse af sikkerheden som angivet i pkt. 66 eller eksponeringens størrelse, idet den laveste af de to skal anvendes,

t er det resterende antal år frem til kreditbeskyttelsens udløbsdato opgjort efter samme principper som for garantier og kreditderivater i pkt. 22-24 eller værdien af T, idet den laveste af de to skal anvendes,

T er det resterende antal år frem til eksponeringens udløbsdato opgjort i samme principper som for garantier og kreditderivater i pkt. 22-24 eller 5 år, idet den laveste af de to skal anvendes, og

t* er 0,25

Der foretages ikke justering for løbetids-mismatch, hvis aftalen om sikkerhedsstillelsen indebærer, at provenuet fra indfrielsen eller sikkerhedens forfald indgår direkte på en konto hos virksomheden, som modparten ikke kan disponere over uden virksomhedens tilladelse, og som ligeledes ligger til sikkerhed for eksponeringen i hele eksponeringens restløbetid.

68) Den volatilitetsjusterede størrelse af eksponeringen opgøres som følger:

EVA = E x (1+HE), hvor

EVA er den volatilitetsjusterede størrelse af eksponeringen,

E er eksponeringens størrelse opgjort efter standardmetoden for kreditrisiko, hvis eksponeringen ikke er sikret, jf. § 10, stk. 1, idet ikke-balanceførte poster indgår før anvendelse af vægtene i § 10, stk. 5, jf. § 12, stk. 2, og

HE er volatilitetsjusteringen, der skal anvendes for den pågældende eksponering (E).

For almindelige udlån i kontanter kan HE sættes til 0 pct., uanset om virksomheden anvender tabelmetoden, jf. pkt. 73-79 eller egne estimater, jf. pkt. 80-95.

For transaktioner i afledte finansielle instrumenter sættes HE til 0 pct.

69) Den fuldt justerede størrelse af eksponeringen under hensyntagen til såvel eksponeringens og sikkerhedernes prisvolatilitet som til sikkerhedens risikoreducerende virkninger, E*, opgøres som følger:

E* = max {0, [EVA - CVAM]}, hvor

CVAM er CVA yderligere justeret for løbetids-mismatch i henhold til bestemmelserne i pkt. 67.

70) Når den samlede sikkerhed udgøres af flere finansielle sikkerheder, skal volatilitetsjusteringen, HC, der indgår i formlen i pkt. 66, opgøres som følger:

 
AU3068_1.jpg Size: (67 X 26)
, hvor

ai er den i'te sikkerheds andel af den samlede sikkerhed, og

Hi er den i'te sikkerheds volatilitetsjustering.

71) For salgs- og tilbagekøbstransaktioner, købs- og tilbagesalgstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer, kan virksomheden i stedet for at benytte de volatilitetsjusteringer, der opgøres i henhold til pkt. 73-79 og pkt. 80-95, anvende en volatilitetsjustering på 0 pct., såfremt følgende betingelser er opfyldt. Denne mulighed gælder ikke, hvis virksomheden anvender metoden med interne modeller, jf. bilag 10, pkt. 14-23:

a) Såvel eksponeringen som sikkerheden udgøres af kontantindskud eller gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker i den i pkt. 45, litra a, anvendte betydning, og de kvalificerer til en risikovægtning på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

b) Eksponeringen og sikkerheden er i samme valuta.

c) Enten er transaktionens løbetid højst en dag, eller både eksponeringen og sikkerheden er genstand for daglig værdiansættelse til markedsværdi.

d) Likvidationen af sikkerheden må finde sted senest fire arbejdsdage, efter at manglende margenindbetaling er konstateret.

e) Transaktionen afvikles ved hjælp af et for den pågældende transaktionstype etableret og gennemprøvet afviklingssystem.

f) Dokumentationen for aftalen er en standardmarkedsdokumentation for salgs- og tilbagekøbstransaktioner, købs- og tilbagesalgstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer, hvad angår de pågældende værdipapirer.

g) Transaktionen er omfattet af dokumentation, hvori det angives, at transaktionen kan afsluttes med øjeblikkelig virkning, hvis modparten undlader at opfylde en forpligtelse til at levere kontanter, værdipapirer eller margen, eller på anden måde misligholder.

h) Modparten er en central markedsaktør. Centrale markedsaktører omfatter følgende:

 
i
De i pkt. 45, litra a, nævnte enheder, som tildeles en risikovægt på 0 pct. under standardmetoden for kreditrisiko.
 
ii
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber samt tilsvarende udenlandske selskaber.
 
iii
Andre finansielle selskaber (herunder forsikringsselskaber), hvis eksponeringer tildeles en risikovægt på 20 pct. under standardmetoden for kreditrisiko.
 
iv
Regulerede kollektive investeringsordninger, der er underlagt kapitalkrav eller krav til gearingen.
 
v
Clearingcentraler under tilsyn.

Størrelsen af volatilitetsjusteringerne (den udbyggede metode)

72) Virksomheden kan opgøre volatilitetsjusteringerne efter tabelmetoden, jf. pkt. 73-79, eller på baggrund af egne estimater, jf. pkt. 80-95. Virksomheden kan ikke samtidig anvende tabelmetoden for nogle sikkerheder og egne estimater for andre sikkerheder.

Tabelmetoden (den udbyggede metode)

73) De volatilitetsjusteringer, der skal anvendes, når virksomheden anvender tabelmetoden af volatilitetsjusteringer, fremgår af tabel 1-4 i pkt. 75. Værdierne i tabel 1-4 omfatter volatilitetsjusteringer for sikkerheder og eksponeringer, som værdiansattes på daglig basis. Foretages værdiansættelsen sjældnere end på daglig basis, skal værdierne opgørelse som angivet i pkt. 79.

74) I tabel 1-4 og i pkt. 76-78 skal kreditkvalitetstrinet, som værdipapiret henføres til, være det kreditkvalitetstrin, som svarer til den eksterne kreditvurdering i henhold til standardmetoden for kreditrisiko. I denne forbindelse finder pkt. 47 ligeledes anvendelse.

75) I tabel 1-4 opdeles transaktionerne i kategorier baseret på afviklingsperiodens længde. Udlånstransaktioner uden aftale om løbende margenindbetalinger indgår i tabellerne som transaktioner med 20 dages afviklingsperiode. Salgs- og tilbagekøbstransaktioner, købs- og tilbagesalgstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer indgår som transaktioner med 5 dages afviklingsperiode. Alle andre udlånstransaktioner, der indeholder aftale om løbende margenindbetalinger, indgår som transaktioner med 10 dages afviklingsperiode.

Tabel 1:

Kredit-kvalitetstrin
Restløbetid i år
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i pkt. 45, litra b, beskrevne enheder (pct.)
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i pkt. 45, litra c og d, beskrevne enheder (pct.)
   
20 dages afviklingsperiode
10 dages afviklingsperiode
5 dages afviklingsperiode
20 dages afviklingsperiode
10 dages afviklingsperiode
5 dages afviklingsperiode
1
< 1
0,707
0,5
0,354
1,414
1
0,707
1
> 1, < 5
2,828
2
1,414
5,657
4
2,828
1
> 5
5,657
4
2,828
11,314
8
5,657
2-3
< 1
1,414
1
0,707
2,828
2
1,414
2-3
> 1, < 5
4,243
3
2,121
8,485
6
4,243
2-3
> 5
8,485
6
4,243
16,971
12
8,485
4
Alle
21,213
15
10,607
-
-
-

Tabel 2:

Kreditkvalitetstrin for gældsinstrumenter med en kreditvurdering over en kort tidshorisont
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i pkt. 45, litra b, beskrevne enheder med kreditvurderinger over en kort tidshorisont (pct.)
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i pkt. 45, litra c og d, beskrevne enheder med kreditvurderinger over en kort tidshorisont (pct.)
 
20 dages likvidationsperiode
10 dages likvidationsperiode
5 dages likvidationsperiode
20 dages likvidationsperiode
10 dages likvidationsperiode
5 dages likvidationsperiode
1
0,707
0,5
0,354
1,414
1
0,707
2-3
1,414
1
0,707
2,828
2
1,414

Tabel 3:

Volatilitetsjusteringer for andre typer sikkerhedsstillelser eller eksponeringer (pct.)
20 dages afviklingsperiode
10 dages afviklingsperiode
5 dages afviklingsperiode
Aktier i hovedindeks, gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier i et hovedindeks
21,213
15
10,607
Andre aktier eller gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier, noteret på et reguleret marked
35,355
25
17,678
Kontantindskud og kontante udlån
0
0
0
Guld
21,213
15
10,607

Tabel 4:

Volatilitetsjustering for valuta-mismatch (pct.)
20 dages afviklingsperiode
10 dages afviklingsperiode
5 dages afviklingsperiode
11,314
8
5,657

76) For andele i kollektive investeringsordninger er volatilitetsjusteringen det vægtede gennemsnit af de volatilitetsjusteringer, der under hensyntagen til afviklingsperioden for transaktionen i henhold til pkt. 75 ville være gældende for de aktiver, ordningen har investeret i. Hvis virksomheden ikke er bekendt med de aktiver, ordningen har investeret i, er volatilitetsjusteringen den højeste volatilitetsjustering, der ville være gældende for noget aktiv, som ordningen kan investere i.

77) For sikkerheder, der ikke er omfattet af pkt. 57 og 58, jf. pkt. 60, og som er lånt eller solgt i forbindelse med salgs- og tilbagekøbstransaktioner, købs- og tilbagesalgstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer samt afledte finansielle instrumenter omfattet af bilag 17 inden for handelsbeholdningen sættes volatilitetsjusteringen til den samme som for aktier, der er noteret på et reguleret marked, men som ikke er i et hovedindeks.

78) For ikke-ratede gældsinstrumenter, som er udstedt af institutter, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, og som opfylder kriterierne i pkt. 46, er volatilitetsjusteringerne de samme som for gældsinstrumenter udstedt af institutter, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, eller af erhvervsforetagender med en ekstern kreditvurdering, der svarer til kreditkvalitetstrin 2 eller 3 for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder og centralregeringer og centralbanker i henhold til Finanstilsynets hjemmeside.

79) Hvis en virksomhed værdiansætter sine sikkerheder og eksponeringer sjældnere end på daglig basis, skal der anvendes større volatilitetsjusteringer end angivet i pkt. 73-78. Disse opgøres ved at opskalere de volatilitetsjusteringer, der anvendes ved daglig værdiansættelse af sikkerheder og eksponeringer, ved hjælp af følgende formel:

 
AU3068_2.jpg Size: (12 X 37)
, hvor

H er den volatilitetsjustering, der skal anvendes,

HM er volatilitetsjusteringen, når der anvendes daglig værdiansættelse,

N R er det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelserne, og

TM er afviklingsperioden for den pågældende transaktionstype.

Opskaleringer skal fortages på volatilitetsjusteringer for både sikkerheden, eksponeringen og for valuta-mismatch, hvor det er relevant.

Anvendelse af egne estimater af volatilitetsjusteringer

80) Når gældsinstrumenter har en kreditvurdering fra et godkendt kreditvurderingsbureau svarende til »investment grade«, kan virksomheden beregne et volatilitetsestimat for hver enkelt kategori af gældsinstrumenter.

81) Ved fastlæggelsen af de relevante kategorier skal virksomheden tage hensyn til gældsinstrumenternes udstedere, den eksterne kreditvurdering af gældsinstrumenterne, restløbetiden og deres modificerede varighed. Volatilitetsestimaterne skal være repræsentative for de gældsinstrumenter, som virksomheden har medtaget inden for den pågældende kategori.

82) For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et godkendt kreditvurderingsbureau svarende til under »investment grade«, samt for andre sikkerheder, der kan medregnes ved opgørelsen af de risikovægtede poster, jf. pkt. 45-48 og pkt. 57-60, hvor det er relevant, skal volatilitetsjusteringer opgøres for hvert enkelt værdipapir.

83) Virksomheden skal beregne HFX ved valuta-mismatch for hvert valutapar.

84) Virksomheden skal estimere sikkerhedens volatilitet eller valuta-mismatch uden hensyntagen til eventuelle korrelationer mellem den usikrede eksponering, sikkerheden og/eller valutakurser.

85) Ved beregningen af volatilitetsjusteringer skal virksomheden anvende et ensidigt 99 pct.-konfidensinterval.

86) Den historiske observationsperiode til beregning af volatilitetsjusteringer skal som et minimum være på et år. For virksomheder, der bruger en vægtningsmetode eller andre metoder på den historiske observationsperiode, skal den effektive observationsperiode være på mindst et år, dvs. det vægtede, gennemsnitlige tidsinterval for de enkelte observationer må ikke være mindre end seks måneder.

87) Finanstilsynet kan kræve, at en virksomhed beregner sine volatilitetsjusteringer på baggrund af en kortere observationsperiode end angivet i pkt. 86, hvis Finanstilsynet i tilfælde af en betydelig stigning i prisvolatiliteten vurderer, at dette vil medføre et mere retvisende estimat.

88) Virksomheden kan som udgangspunkt anvende samme afviklingsperioder som fastsat for de respektive transaktionstyper i pkt. 75.

89) Virksomheden kan bruge tal for volatilitetsjusteringen, der opgøres i henhold til kortere eller længere afviklingsperioder, og som skaleres op eller ned til den afviklingsperiode, der angives i pkt. 75 for den pågældende transaktionstype, ved hjælp af følgende formel:

 
AU3068_3.jpg Size: (98 X 21)
, hvor

HM er den beregnede volatilitetsjustering under den relevante afviklingsperiode,

TM er den kortere eller længere afviklingsperiode, og

HN er volatilitetsjusteringen angivet i pkt. 75, baseret på afviklingsperiode TN angivet i pkt. 75.

90) Virksomheden skal tage højde for, at aktiver af lavere kvalitet kan være illikvide. Afviklingsperioden skal reguleres i opadgående retning, når der er tvivl om sikkerhedens likviditet. Virksomheden skal også identificere tilfælde, hvor historiske data kan føre til en undervurdering af den potentielle volatilitet, f.eks. en valuta, der er knyttet til en anden valuta (fastkursregime). Sådanne tilfælde skal håndteres ved hjælp af stressscenarier.

91) Virksomhedens egne estimater af volatilitetsjusteringer skal som udgangspunkt opgøres på grundlag af daglig værdiansættelse. Hvis en virksomhed værdiansætter sine sikkerheder og eksponeringer sjældnere end på daglig basis, skal der anvendes en skaleringsfaktor som angivet i pkt. 79.

92) Virksomheden skal ajourføre sine datasæt mindst en gang hver tredje måned, og den skal også foretage en revurdering, når der forekommer væsentlige ændringer i markedspriserne. Dette indebærer, at volatilitetsjusteringer skal opgøres mindst hver tredje måned.

93) Volatilitetsestimaterne skal bruges i virksomhedens daglige risikostyring, herunder i forhold til dens interne grænser for eksponeringer.

94) Virksomheden skal have forretningsgange for overvågning af overholdelse af, et dokumentsæt af retningslinjer og kontroller, der anvendes ved estimation af volatilitetsjusteringer samt ved integration af sådanne estimater i virksomhedens risikostyringsproces.

95) Der skal regelmæssigt foretages en uafhængig gennemgang af virksomhedens system for estimering af volatilitetsjusteringer i forbindelse med virksomhedens egen interne revisionsproces. Der skal foretages en gennemgang af det samlede system for estimering af volatilitetsjusteringer og for integrationen af disse justeringer i virksomhedens risikostyringsproces mindst en gang om året, og denne skal som minimum omfatte:

a) Integrationen af de estimerede volatilitetsjusteringer i den daglige risikostyring.

b) Validering af alle væsentlige ændringer i proceduren for estimering af volatilitetsjusteringer.

c) Kontrol af konsistensen, rettidigheden og troværdigheden af datakilder, der benyttes inden for systemet til estimering af volatilitetsjusteringer, herunder sådanne datakilders uafhængighed.

d) Nøjagtigheden og relevansen af volatilitetsantagelserne.

Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder (den udbyggede metode)

96) For eksponeringer omfattet af finansielle sikkerheder skal den ikke-dækkede del af eksponeringen (E*), som defineret i henhold til pkt. 69, anvendes som eksponeringens størrelse i forbindelse med opgørelse af de risikovægtede poster i bilag 3. For ikke-balanceførte poster, der er opført i bilag 4 anvendes E*, som den værdi de i § 10, stk. 5, i bekendtgørelsen anførte procentsatser skal anvendes på for at nå frem til eksponeringens størrelse i forbindelse med opgørelse af de risikovægtede poster i bilag 3.

Anden kreditbeskyttelse

Kontantindskud hos tredjepart

97) Sikkerhed i form af kontantindskud hos eller kontantlignende instrumenter, der opbevares af et tredjepartsinstitut, uden at der foreligger en depotaftale, og som er pantsat til den långivende virksomhed, kan, når betingelsen i pkt. 99 er opfyldt, medregnes som en garanti stillet af tredjepartsinstituttet.

98) Ved et tredjepartsinstitut forstås et institut, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, der er forskelligt fra virksomheden.

99) For at være omfattet af metoden i henhold til pkt. 97 skal kreditbeskyttelsen opfylde følgende betingelser:

a) Låntagers fordring på tredjepartsinstituttet er pantsat til fordel for eller overdraget til den långivende virksomhed, og denne pantsætning eller overdragelse er juridisk gyldig og kan håndhæves i alle relevante retsområder.

b) Tredjepartsinstituttet er underrettet om pantet eller overdragelsen.

c) Som et resultat af denne underretning kan tredjepartsinstituttet udelukkende foretage betalinger til den långivende virksomhed eller til andre parter med den långivende virksomheds samtykke.

d) Pantet eller overdragelsen er betingelsesløs og uigenkaldelig.

Ikke-ratede gældsinstrumenter, der tilbagekøbes på anmodning

100) Gældsinstrumenter, der er udstedt af et tredjepartsinstitut, jf. pkt. 98, som ikke har en kreditvurdering udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsbureau, og som ikke opfylder kriterierne i pkt. 46, kan medregnes som en garanti stillet af det udstedende institut, hvis det udstedende institut er forpligtet til på anmodning at tilbagekøbe gældsinstrumentet.

101) Dækningen af kreditbeskyttelsen i medfør af pkt. 100 opgøres som følger:

a) Når gældsinstrumentet vil blive genkøbt til pålydende værdi, opgøres dækningen til dette beløb.

b) Når gældsinstrumentet vil blive genkøbt til markedsprisen, opgøres dækningen til gældsinstrumentets værdi vurderet på samme måde som de gældsinstrumenter, der angives i pkt. 46.

Livsforsikringspolicer

102) Livsforsikringspolicer, der er pantsat til den långivende virksomhed, kan, når betingelserne i pkt. 104 er opfyldt, medregnes som en garanti stillet af den virksomhed, der yder livsforsikringen.

103) Dækningen af kreditbeskyttelsen i medfør af pkt. 102 opgøres til livsforsikringspolicens tilbagekøbsværdi.

104) Følgende betingelser skal være opfyldt, for at livsforsikringspolicer, der er pantsat til den långivende virksomhed, kan være omfattet af metoden i pkt. 102:

a) Selskabet, der yder livsforsikringen, kan anerkendes som udsteder af garantier og kreditderivater i henhold til pkt. 2.

b) Livsforsikringspolicen er pantsat til fordel for eller overdraget til den långivende virksomhed.

c) Selskabet, der yder livsforsikringen, er underrettet om pantsætningen eller overdragelsen og må som følge heraf ikke udbetale forfaldne beløb i henhold til kontrakten uden den långivende virksomheds samtykke.

d) Forsikringen har en opgjort tilbagekøbsværdi, der ikke kan reduceres.

e) Den långivende virksomhed har ret til at ophæve policen og modtage tilbagekøbsværdien på passende vis i tilfælde af misligholdelse fra låntagers side.

f) Den långivende virksomhed underrettes om policeindehaverens eventuelle manglende indbetalinger i henhold til policen.

g) Kreditbeskyttelsen er gældende i hele lånets løbetid. Såfremt dette ikke er muligt, fordi forsikringsforholdet ophører, inden eksponeringen udløber, skal virksomheden sikre, at det fra forsikringsaftalen hidrørende beløb tjener som sikkerhed for virksomheden indtil udløbet af kreditaftalen.

h) Pantet eller overdragelsen er juridisk gyldig og kan håndhæves i alle relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen.

Nettingaftaler vedrørende balanceførte fordringer

105) Kontante indlån i virksomheden, der er omfattet af en netting-aftale med en modpart, kan medregnes som kontant sikkerhedsstillelse for virksomhedens udlån til modparten i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 51-56 eller, hvor det er relevant, pkt. 62-95, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Aftalen skal være juridisk gyldig og kunne håndhæves i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af modpartens insolvens eller konkurs.

b) Virksomheden skal til enhver tid kunne identificere de aktiver og passiver, der er omfattet af nettingaftalen.

c) Virksomheden skal overvåge og kontrollere de risici, der er forbundet med, at muligheden for netting bortfalder.

d) Virksomheden skal overvåge og kontrollere de relevante eksponeringer på nettobasis.

Anvendelse af flere typer af kreditbeskyttelse

106) Benytter virksomheden flere typer af kreditbeskyttelse på en enkelt eksponering, skal virksomheden opdele eksponeringen i de dele, der er dækket af de respektive typer af kreditbeskyttelse (f.eks. en del, der dækkes af finansielle sikkerheder, og en del, der dækkes af en garanti). De risikovægtede poster skal opgøres separat for hver enkelt del.


Bilag 8

Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden)

Indholdsfortegnelse
Pkt.
   
Anvendelsesområde
1-2
   
Opgørelse af risikovægtede poster
3-112
Gruppering af eksponeringer
3-24
Statseksponeringer
6
Instituteksponeringer
7
Erhvervseksponeringer
8-10
Detaileksponeringer
11-19
Aktieeksponeringer
20
Securitiseringspositioner
21-23
Aktiver uden modparter
24
   
Risikoparametre
25-67
Sandsynligheden for misligholdelse (PD)
26-48
Definition af modpart
29-30
Definition af misligholdelse
31-38
PD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer
39-43
PD for detaileksponeringer
44-46
PD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden
47-48
Konverteringsfaktoren (CF)
49
Tab givet misligholdelse (LGD)
50-60
LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer
53-56
LGD for detaileksponeringer
57-59
LGD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden
60
Løbetid (M)
61-67
Foreskrevne værdier for M
62-63
Egne beregninger af M
64-67
   
Risikovægte og formler
68-112
Risikovægte for erhvervs-, institut- og statseksponeringer
73-85
Risikovægte for allerede misligholdte eksponeringer
78-79
Risikovægten ved anerkendelse af »dobbelt misligholdelses-effekten« for garantier og kreditderivater
80-81
Specialiseret långivning (tabelmetoden)
82-85
Risikovægte for detaileksponeringer
86-90
Risikovægte for aktieeksponeringer
91-103
Den enkle risikovægt-metode
94-96
PD/LGD-metoden
97-100
VaR-metoden
101-103
Risikovægtede poster for aktiver uden modparter
104-105
Risikovægtede poster for udvandingsrisici på erhvervede fordringer
106-107
Risikovægtede poster for kollektive investeringsordninger
108-112
   
Minimumskravene til anvendelse af IRB-metoden
113-242
Ledelse og risikokontrol
116-124
Bestyrelsens og direktionens opgaver
116-119
Kreditrisikokontrolenheden
120-123
Intern revision
124
Ratingsystemer
125-165
Ratingsystemets struktur
128-143
Erhvervs-, institut- og statseksponeringer
133-139
Detaileksponeringer
140-143
Inddeling i ratingklasser eller puljer
144-155
Erhvervs-, institut- og statseksponeringer
146-152
Detaileksponeringer
153-154
Overrides
155
Brug af modeller
156
Dokumentation af ratingsystemet
157-160
Vedligeholdelse af data
161-164
Erhvervs-, institut- og statseksponeringer
162-163
Detaileksponeringer
164
Stresstest
165
Estimering af risikoparametre
166-222
Generelle krav til estimering af risikoparametre
166-167
Erhvervede fordringer
176
Specifikke krav til estimering af risikoparameteren PD
177-191
Erhvervs-, institut- og statseksponeringer
177-181
Erhvervede erhvervsfordringer
182-183
Detaileksponeringer
184-185
Erhvervede detailfordringer
186-187
Dataperiodens længde (Erhvervs-, institut- og statseksponeringer og erhvervede erhvervsfordringer)
188-189
Dataperiodens længde (Detaileksponeringer og erhvervede detailfordringer)
190-191
Specifikke krav til estimering af risikoparameteren LGD
192-205
Særlige bestemmelser vedrørende detaileksponeringer
201-203
Dataperiodens længde (erhvervs-, institut- og statseksponeringer)
204
Dataperiodens længde (detaileksponeringer)
205
Specifikke krav til estimering af risikoparameteren CF
206-212
Minimumskrav vedrørende garantier og kreditderivater
213-222
Anerkendte garantier og garantistillere
216-220
Kreditderivater
221-222
Valideringsproces
223-242
Minimumskrav til særlige eksponeringskategorier
228-242
Minimumskrav til erhvervede fordringer
228-233
Juridisk sikkerhed
229
Effektiviteten af overvågningssystemer
230
Effektiviteten i håndteringen af problematiske erhvervede fordringer
231
Effektiviteten af systemer til styring af erhvervede fordringer, kreditmuligheder og indbetalinger
232
Overholdelse af virksomhedens interne politikker og forretningsgange
233
Minimumskrav for anvendelse af egne modeller til opgørelse af risikovægtede aktieeksponeringer
234-242
Risikokvantificering
234
Risikostyring og kontroller
235
Validering og dokumentation
236-242
   
Beregning og behandling af forventede tab
243-256
Beregning af forventede tab
243-255
Behandling af forventede tab (EL)
256

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder bestemmelser om opgørelsen af risikovægtede poster for kreditrisiko ved anvendelse af den interne ratingbaserede metode (pkt. 3-112), jf. § 19, stk. 1, i bekendtgørelsen, minimumskravene for anvendelse af den interne ratingbaserede metode (pkt. 113-242), jf. § 20 i bekendtgørelsen, samt opgørelse af de forventede tab og forskellen mellem de forventede tab og de regnskabsmæssige værdireguleringer og hensættelser (pkt. 243-256), jf. § 28 i bekendtgørelsen.

2) Bilag 21 indeholder en beskrivelse af kravene til ansøgninger om anvendelse af IRB-metoden.

Opgørelse af risikovægtede poster

Gruppering af eksponeringer

3) Hver eksponering skal placeres i en af følgende eksponeringskategorier:

a) Statseksponeringer

b) Instituteksponeringer

c) Erhvervseksponeringer

d) Detaileksponeringer

e) Aktieeksponeringer

f) Securitiseringspositioner

g) Aktiver uden modparter

4) Ved en eksponering forstås et aktiv eller en ikke-balanceført post.

5) Virksomheden skal anvende en konsistent metode til indplacering af eksponeringer i de respektive eksponeringskategorier.

Statseksponeringer

6) Ved statseksponeringer forstås:

a) Eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker.

b) Eksponeringer mod regionale myndigheder, lokale myndigheder eller offentlige enheder, der behandles som eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker efter standardmetoden for kreditrisiko.

c) Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

Instituteksponeringer

7) Ved instituteksponeringer forstås:

a) Eksponeringer mod kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og tilsvarende udenlandske virksomheder.

b) Eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder, som ikke behandles som eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker efter standardmetoden for kreditrisiko.

c) Eksponeringer mod offentlige enheder, som behandles som instituteksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

d) Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke tillægges en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

Erhvervseksponeringer

8) Ved erhvervseksponeringer forstås eksponeringer, der ikke kan placeres i nogen af de øvrige eksponeringskategorier.

9) Inden for erhvervseksponeringer skal virksomheden i sin portefølje identificere de eksponeringer, der udgør specialiseret långivning.

10) Ved specialiseret långivning forstås erhvervseksponeringer med følgende karakteristika:

a) Eksponeringen er mod en enhed, som specifikt er blevet oprettet for at finansiere og/eller forvalte fysiske aktiver.

b) De kontraktlige vilkår giver långiveren en betydelig grad af kontrol over aktiverne og afkastet fra driften af aktiverne.

c) Den primære kilde til tilbagebetaling af lånet er afkastet fra driften af de finansierede aktiver snarere end en af aktiverne uafhængig tilbagebetalingsevne fra erhvervsmæssig virksomhed med et bredere sigte end drift af de finansierede aktiver.

Detaileksponeringer

11) Ved detaileksponeringer forstås eksponeringer mod privatkunder samt mindre erhvervsforetagender, hvor eksponeringerne indgår i en portefølje bestående af et stort antal eksponeringer, der håndteres på en ensartet måde.

12) For eksponeringer mod mindre erhvervsforetagender, der placeres under detaileksponeringer, gælder, at det samlede beløb, som modparten eller en gruppe af indbyrdes forbundne modparter skylder virksomheden og virksomhedens moderselskab og deres datterselskaber,, ikke må overstige et beløb på modværdien af 1 mio. euro. Virksomheden skal have taget rimelige skridt til at sikre, at dette er tilfældet. I det samlede beløb indgår modpartens trukne beløb, dog ikke den andel af udlån, hvor der er sikkerhed i beboelsesejendomme. Den andel af udlån, hvor der ikke er sikkerhed i beboelsesejendomme, skal medregnes i det samlede beløb.

13) Mindre erhvervsforetagender, som placeres i detaileksponeringskategorien, skal i virksomhedens kreditrisikostyring håndteres separat fra erhvervsforetagender, som placeres i erhvervseksponeringskategorien.

14) Virksomheden skal have forretningsgange for de tilfælde, hvor eksponeringsgrænsen på modværdien af 1 mio. euro overskrides. I denne situation skal virksomheden skelne mellem midlertidige og permanente overskridelser af grænsen:

a) Midlertidige overskridelser: Ved midlertidige overskridelser forstås situationer, hvor grænsen kun er overskredet midlertidigt på grund af kortvarige variationer i eksponeringen, og hvor overskridelsen ikke er væsentlig. Væsentlig refererer i denne henseende til antallet og størrelsen af de individuelle overskridelser i forhold til grænsen på modværdien af 1 mio. euro. Virksomheden skal have klart definerede interne regler, der fastsætter omstændighederne, under hvilke et mindre erhvervsforetagende kan forblive i detaileksponeringskategorien på trods af, at eksponeringen har overskredet grænsen på modværdien af 1 mio. euro. Denne grænse skal overvåges af virksomheden. Ved midlertidige overskridelser kan eksponeringen blive i ratingsystemerne for detaileksponeringer og fortsat håndteres separat fra erhvervseksponeringer i kreditrisikostyringen. Ved opgørelse af de risikovægtede poster skal risikovægtformlen for erhvervseksponeringer anvendes.

b) Permanente overskridelser: Ved permanente overskridelser skal eksponeringen flyttes over i erhvervseksponeringskategorien og håndteres som en erhvervseksponering i virksomhedens kreditrisikostyring. Hvis ratingsystemerne, der anvendes for detaileksponeringskategorien, opfylder kravene til ratingsystemer i erhvervseksponeringskategorien, er det ikke nødvendigt at foretage ændringer i ratingsystemerne. Hvis dette ikke er tilfældet, skal ratingsystemerne for erhvervseksponeringskategorien anvendes. Ved opgørelse af de risikovægtede poster skal risikovægtformlen for erhvervseksponeringer anvendes.

15) Detaileksponeringer skal opdeles i følgende tre underkategorier:

a) Detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom

b) Kvalificerede revolverende detaileksponeringer

c) Øvrige detaileksponeringer

16) Ved detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom forstås detaileksponeringer, hvortil der er stillet sikkerhed i fast ejendom, og hvor ejendommen medregnes som sikkerhed i estimater for tab givet misligholdelse (LGD) eller det forventede tab (EL), hvor dette er relevant.

17) Ved kvalificerede revolverende detaileksponeringer forstås detaileksponeringer, der opfylder følgende krav:

a) Eksponeringerne er mod privatkunder.

b) Eksponeringerne er revolverende og usikrede, og de kan umiddelbart opsiges af virksomheden uden betingelser, for så vidt angår den uudnyttede del af faciliteten. Revolverende eksponeringer defineres i denne forbindelse som eksponeringer, hvor tilgodehavender hos privatkunder varierer, alt efter hvor meget disse privatkunder vælger at låne eller betale tilbage, op til den grænse, virksomheden har fastsat. Den uudnyttede del af faciliteten forudsættes at kunne opsiges uden betingelser, hvis vilkårene sætter virksomheden i stand til at opsige faciliteten i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning. Virksomheden kan fravige kravet om, at eksponeringen skal være usikret, når det drejer sig om revolverende kreditfaciliteter i tilknytning til en lønkonto. I dette tilfælde må beløb, der stammer fra sikkerheden eller garantien m.v., ikke indgå i LGD- eller EL-estimatet, hvor dette er relevant.

c) Eksponeringerne overfor hver privatkunde i underkategorien udgør højst et beløb, der modsvarer 100.000 euro.

d) Virksomheden er i stand til inden for de enkelte PD-intervaller at godtgøre, at tabsraterne udviser lav volatilitet sammenlignet med tabsraternes gennemsnitlige volatilitetsniveau for andre eksponeringer.

e) Virksomheden kan godtgøre, at de grundlæggende risikokarakteristika for porteføljen af eksponeringer, der behandles som kvalificerede revolverende detaileksponeringer, svarer til risikokarakteristika for sådanne eksponeringer, herunder at forventede tab med stor sandsynlighed dækkes af den løbende fortjeneste på faciliteterne i porteføljen.

18) Ved øvrige detaileksponeringer forstås eksponeringer, som ikke placeres i kategorierne detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom og kvalificerede revolverende detaileksponeringer. Beløb, der stammer fra eventuel sikkerhed i form af fast ejendom, må ikke indgå i LGD- eller, hvor dette er relevant, EL-estimatet for eksponeringer inden for denne underkategori.

19) Erhvervede erhvervsfordringer kan placeres i detaileksponeringskategorien under øvrige detaileksponeringer, hvis virksomheden opfylder minimumskravene i pkt. 228-233, og hvis det vil være urimeligt byrdefuldt for virksomheden at benytte bestemmelserne for erhvervseksponeringer, og hvis følgende krav endvidere er opfyldt:

a) Virksomheden har erhvervet fordringerne af uafhængige tredjepartssælgere, og ingen eksponeringer, som direkte eller indirekte udgår fra virksomheden, indgår i fordringerne.

b) De erhvervede fordringer er etableret mellem sælgeren og fordringens debitor efter princippet om indbyrdes uafhængige parter. Koncerninterne fordringer og fordringer, hvor der foregår en modregning mellem enheder, som både køber og sælger til hinanden, opfylder ikke kravene.

c) Virksomheden har et krav på hele afkastet fra de erhvervede fordringer eller på en forholdsmæssig andel af afkastet.

d) Porteføljen af erhvervede fordringer er veldiversificeret.

Aktieeksponeringer

20) Ved aktieeksponeringer forstås følgende:

a) Ikke-gældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller indkomst.

b) Gældsbaserede eksponeringer, som i henseende til økonomisk indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a.

Securitiseringspositioner

21) Ved securitiseringspositioner forstås eksponeringer mod securitiseringer, jf. § 4, stk. 8, i bekendtgørelsen, samt bilag 11, pkt. 3, litra a.

22) For erhvervede fordringer kan købsrabatter, sikkerheder og garantier, der giver »first-loss«-beskyttelse overfor tab som følge af misligholdelse og udvanding eller begge dele, behandles som »first-loss«-positioner i securitiseringstransaktioner.

23) De risikovægtede poster for securitiseringspositioner opgøres efter bestemmelserne i bilag 11, pkt. 51-89, jf. § 30 i bekendtgørelsen.

Aktiver uden modparter

24) Ved aktiver uden modparter forstås aktiver, der ikke indebærer, at der kræves en præstation af en modpart. Herunder hører blandt andet materielle aktiver og restværdien af leasede aktiver.

Risikoparametre

25) I pkt. 26-67 defineres risikoparametrene, der anvendes til beregning af de risikovægtede poster, henholdsvis sandsynligheden for misligholdelse (PD), konverteringsfaktoren (CF) og tab givet misligholdelse (LGD) samt løbetiden (M).

Sandsynligheden for misligholdelse (PD)

26) Ved sandsynligheden for misligholdelse (PD) forstås sandsynligheden for, at en modpart misligholder en eksponering indenfor et år.

27) Virksomheden skal estimere PD for erhvervs-, institut-, detail- og statseksponeringer samt for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden, jf. pkt. 97-100.

28) PD for misligholdte eksponeringer skal være 100 pct.

Definition af modpart

29) Hver enkelt fysisk eller juridisk person, som virksomheden er eksponeret imod, betragtes som en modpart til virksomheden.

30) Afhænger ratingen af en modpart, som indgår i en gruppe af indbyrdes forbundne modparter, i betydelig grad af medlemskabet af gruppen, og anser virksomheden, at én modparts misligholdelse indebærer, at alle modparter i gruppen vil misligholde, skal virksomheden betragte gruppen af indbyrdes forbundne modparter som én modpart.

Definition af misligholdelse

31) Det skal betragtes som misligholdelse fra modpartens side, hvis mindst en af de følgende betingelser er opfyldt:

a) Virksomheden anser det for usandsynligt, at modparten fuldt ud indfrier alle sine gældsforpligtelser over for virksomheden, virksomhedens moderselskab eller deres datterselskaber, uden at virksomheden griber til foranstaltninger, så som at realisere eventuelle sikkerheder, garantier eller lignende.

b) Modparten har i over 90 dage været i restance med et væsentligt beløb, jf. pkt. 34, over for virksomheden, virksomhedens moderselskab eller deres datterselskaber.

32) Ved overtræk anses modparten for at være i restance, når et meddelt kreditmaksimum er overskredet, eller modparten har fået meddelt et kreditmaksimum, der er lavere end det aktuelle tilgodehavende, eller har trukket et beløb uden tilladelse.

33) For så vidt angår kreditkort anses modparten for at være i restance, når forfaldsdatoen for en aftalt minimumsindbetaling overskrides.

34) Et beløb i restance kan anses for væsentligt, hvis det overstiger følgende grænser:

a) 1.000 kr. for detaileksponeringer

b) 10.000 kr. for alle andre eksponeringer.

35) For så vidt angår detaileksponeringer kan virksomheden anvende definitionen af misligholdelse på facilitetsniveau.

36) Følgende faktorer kan indikere, at det er usandsynligt, at modparten vil indfri gældsforpligtelsen, jf. pkt. 31, litra a:

a) Virksomheden ophører med at indtægtsføre påløbne renter på gældsforpligtelsen.

b) Virksomheden foretager en nedskrivning af gældsforpligtelsen på baggrund af en væsentlig forringelse af kreditkvaliteten, der har fundet sted, efter at virksomheden har fået eksponeringen.

c) Virksomheden sælger gældsforpligtelsen med et betydeligt kreditrelateret økonomisk tab.

d) Virksomheden indvilger i en omlægning af modpartens nødlidende gældsforpligtelse, og dette forventes at føre til en mindskelse af gældsforpligtelsen som følge af en væsentlig eftergivelse af gælden eller udsættelse af afdrag, renter eller gebyrer. Ved anvendelse af PD/LGD-metoden, jf. pkt. 97-100, omfatter dette aktieeksponeringer i nødlidende selskaber, hvor virksomheden deltager i en omlægning af det nødlidende selskabs egenkapital.

e) Virksomheden har indgivet konkursbegæring mod modparten eller anmodet om en lignende foranstaltning mod modpartens gældsforpligtelse over for virksomheden, virksomhedens moderselskab eller deres datterselskaber.

f) Modparten har indgivet konkursbegæring, er blevet erklæret konkurs eller har opnået lignende beskyttelse, hvilket betyder, at modparten kan undlade eller forsinke indfrielse af gældsforpligtelsen over for virksomheden, virksomhedens moderselskab eller deres datterselskaber.

37) Anvender virksomheden eksterne data, der ikke er i overensstemmelse med definitionen af misligholdelse, skal den kunne dokumentere over for Finanstilsynet, at passende tilpasninger er foretaget for at opnå en generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse.

38) Såfremt virksomheden mener, at en modpart ikke længere opfylder nogen af kriterierne i definitionen af misligholdelse, skal virksomheden foretage en ny rating. Hvis virksomheden på et senere tidspunkt vurderer, at definitionen af misligholdelse er opfyldt, anses det for at være en ny misligholdelse.

PD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer

39) Virksomheden skal anvende egne estimater for PD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer i overensstemmelse med de metoder, der er angivet i pkt. 177-183 og pkt. 188-189.

40) Uanset pkt. 39 skal PD for erhvervs- og instituteksponeringer mindst være 0,03 pct.

41) For erhvervede erhvervsfordringer, hvor virksomheden ikke kan godtgøre, at dens estimater for PD opfylder minimumskravene i pkt. 166-222, men hvor minimumskravene til erhvervede erhvervsfordringer i pkt. 228-233 er opfyldt, anvendes følgende metoder:

a) For ikke-efterstillede erhvervede erhvervsfordringer opgøres PD som virksomhedens estimat for EL divideret med LGD for de pågældende fordringer.

b) For efterstillede erhvervede erhvervsfordringer fastsættes PD til virksomhedens estimat for EL.

c) Hvis virksomheden har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervseksponeringer, og hvis den kan opdele dens estimater for EL for erhvervede erhvervsfordringer i henholdsvis PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan estimatet for PD anvendes.

42) Med hensyn til udvandingsrisiko for erhvervede erhvervsfordringer skal PD fastsættes til estimatet for EL for udvandingsrisiko. Har virksomheden tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervseksponeringer, og hvis den kan opdele dens estimater for EL for udvandingsrisiko for erhvervede erhvervsfordringer i henholdsvis PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan estimatet for PD anvendes.

43) Ved udvanding af erhvervede fordringer forstås det forhold, at fordringernes værdi reduceres som følge af fejl eller mangler vedrørende det leverede produkt, eller den leverede ydelse eller som følge af modkrav fra køber overfor sælger, som kan gøres gældende i relation til fordringen.

PD for detaileksponeringer

44) Virksomheden skal anvende egne estimater for PD for detaileksponeringer i overensstemmelse med de metoder, der er angivet i pkt. 184-187 og pkt. 190-191.

45) Uanset pkt. 44 skal PD for detaileksponeringer mindst være 0,03 pct.

46) For udvandingsrisiko for erhvervede fordringer skal PD fastsættes til estimatet for EL for udvandingsrisiko. Hvis virksomheden kan opdele virksomhedens estimat for EL for udvandingsrisiko for erhvervede fordringer i henholdsvis PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan estimatet for PD anvendes.

PD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden

47) Virksomheden skal anvende egne estimater for PD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden i overensstemmelse med metoden i pkt. 97-100.

48) Uanset pkt. 47 skal PD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden mindst være:

a) 0,09 pct. for eksponeringer i aktier noteret på et reguleret marked, og hvor investeringen indgår i et længerevarende kundeforhold.

b) 0,09 pct. for eksponeringer i unoterede aktier, hvor investeringsafkastet er baseret på regelmæssige og periodiske pengestrømme, der ikke skyldes kursgevinster.

c) 0,40 pct. for andre eksponeringer i aktier noteret på et reguleret marked end nævnt i litra a, herunder andre korte positioner i børsnoterede aktier, jf. pkt. 95.

d) 1,25 pct. for alle andre aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner, jf. pkt. 95.

Konverteringsfaktoren (CF)

49) Ved konverteringsfaktoren (CF) forstås andelen af det aktuelle ikke-trukne beløb på en forpligtelse, der forventes at være trukket ved misligholdelse. Forpligtelsen skal opgøres med det tilsagte beløb, medmindre det bevilgede men ikke tilsagte beløb på eksisterende faciliteter er højere. CF indgår ved opgørelsen af eksponeringens størrelse, jf. § 27, stk. 8, i bekendtgørelsen, der indgår i risikovægtformlerne i pkt. 68-112.

Tab givet misligholdelse (LGD)

50) Ved økonomisk tab forstås de samlede tab på eksponeringer, inklusiv effekten af alle væsentlige faktorer, som kan påvirke nutidsværdien af betalingsstrømmene og inklusiv væsentlige direkte og indirekte inddrivelsesomkostninger.

51) Ved nutidsværdiberegningen af betalingsstrømmene skal der tages hensyn til usikkerheden ved inddrivelse, f.eks. usikkerheden forbundet med realisering af sikkerheder og garantier. I nutidsværdiberegningen skal sådanne risici afspejles i værdien af sikkerheder og garantier, i diskonteringsfaktoren eller i tidspunkterne for indtægter og udgifter.

52) Ved tab givet misligholdelse (LGD) forstås det økonomiske tab på en eksponering i forhold til eksponeringens størrelse efter anvendelse af konverteringsfaktorer, jf. pkt. 49:

AU3068_4.jpg Size: (161 X 32)

LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer

53) Har virksomheden ikke tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, skal den anvende følgende LGD-værdier for disse eksponeringer:

a) For ikke-efterstillede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse anvendes en LGD på 45 pct.

b) For efterstillede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse anvendes en LGD på 75 pct.

c) Virksomheden kan medregne effekten af kreditbeskyttelse vedrørende LGD i overensstemmelse med bilag 9.

d) For dækkede obligationer, som defineret i bilag 3, pkt. 27, anvendes en LGD på 12,5 pct., jf. dog § 70, stk. 10, i bekendtgørelsen.

e) For erhvervede ikke-efterstillede erhvervsfordringer, hvor virksomheden ikke kan godtgøre, at estimaterne for PD opfylder minimumskravene i pkt. 166-222, men hvor minimumskravene til erhvervede fodringer i pkt. 228-233 er opfyldt, anvendes en LGD på 45 pct.

f) For erhvervede efterstillede erhvervsfordringer, hvor virksomheden ikke kan godtgøre, at estimaterne for PD opfylder minimumskravene i pkt. 166-222, men hvor minimumskravene til erhvervede fodringer i pkt. 228-233 er opfyldt, anvendes en LGD på 100 pct.

g) For udvandingsrisici ved erhvervede erhvervsfordringer anvendes en LGD på 75 pct.

54) Hvis virksomheden har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervseksponeringer, og hvis den kan opdele estimater for EL for erhvervede erhvervsfordringer i henholdsvis PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan virksomheden anvende egne estimater for LGD for erhvervede erhvervsfordringer for så vidt angår udvandingsrisiko og misligholdelsesrisiko.

55) Har virksomheden tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, kan den medregne effekten af garantier og kreditderivater ved at tilpasse PD og/eller LGD, forudsat at minimumskravene i pkt. 213-222 er opfyldt. Virksomheden kan dog ikke anvende en tilpasset PD eller LGD, således at den tilpassede risikovægt ville være lavere, end hvad der svarer til en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren.

56) Ved anvendelse af formlen for dobbelt misligholdelses-effekten, jf. pkt. 80, skal en LGD for en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren enten være en LGD svarende til en udækket eksponering mod beskyttelsesgiveren eller en udækket eksponering mod modparten, afhængigt af om beløbet, der inddrives i tilfælde af misligholdelse hos både modparten og beskyttelsesgiveren i garantiens løbetid, afhænger af den finansielle situation hos henholdsvis beskyttelsesgiveren eller modparten.

LGD for detaileksponeringer

57) Virksomheden skal anvende egne estimater af LGD under hensyn til minimumskravene i pkt. 166-176 og pkt. 192-205, jf. dog § 70, stk. 11, i bekendtgørelsen. For udvandingsrisiko for erhvervede fordringer skal anvendes en LGD på 75 pct. Kan virksomheden opdele estimater for EL for udvandingsrisiko for erhvervede fordringer i PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan virksomheden anvende egne estimater for LGD for erhvervede fordringer.

58) Effekten af garantier og kreditderivater, som dækker en enkelt eksponering eller en pulje af eksponeringer, kan medregnes ved enten at tilpasse PD og/eller LGD, forudsat at minimumskravene i pkt. 213-222 er opfyldt. Virksomheden kan dog ikke anvende en tilpasset PD eller LGD, således at den tilpassede risikovægt ville være lavere, end hvad der svarer til en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren.

59) Uanset pkt. 58 skal en LGD for en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren ved anvendelse af formlen for dobbelt misligholdelseseffekten, jf. pkt. 80, enten være en LGD svarende til en udækket eksponering mod beskyttelsesgiveren eller en udækket eksponering mod modparten, afhængigt af, om beløbet, der inddrives i tilfælde af misligholdelse hos både modparten og beskyttelsesgiveren i garantiens løbetid, afhænger af den finansielle situation hos henholdsvis beskyttelsesgiveren eller modparten.

LGD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden

60) For alle aktieeksponeringer anvendes en LGD på 90 pct.

Løbetid (M)

61) Løbetiden (M) indgår i opgørelsen af de risikovægtede poster for erhvervs-, institut- og statseksponeringer og for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden.

Foreskrevne værdier af M

62) For erhvervs-, institut- og statseksponeringer, hvor virksomheden ikke har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD og CF, anvendes følgende løbetider (M):

a) 0,5 år for eksponeringer i tilknytning til genkøbstransaktioner og i tilknytning til ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer.

b) 2,5 år for alle andre eksponeringer.

63) For alle aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden anvendes en løbetid (M) på 5 år.

Egne beregninger af M

64) Har virksomheden tilladelse til at benytte egne estimater for LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, skal den beregne den effektive løbetid for hver eksponering inden for disse kategorier som anført i litra a – g nedenfor, jf. dog pkt. 65. I alle tilfælde må løbetiden ikke overstige 5 år.

a) Løbetiden (M) for instrumenter, hvor de fremtidige betalingsstrømme er kendte, skal beregnes efter følgende formel:

AU3068_5.jpg Size: (207 X 39)

hvor BSt angiver de betalinger (afdrag, renter og gebyrer), modparten er forpligtet til at betale i periode t. For instrumenter med en variabel rente kan betalingsstrømmene forudsættes under givne antagelser om fremtidige renter i instrumentets løbetid, som virksomheden skal kunne specificere over for Finanstilsynet.

b) Løbetiden (M) for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af en nettingaftale, fastsættes som den vægtede gennemsnitlige restløbetid på eksponeringerne. Løbetiden vægtes i forhold til den nominelle værdi af hver enkelt eksponering, der indgår i nettingaftalen. Løbetiden skal mindst være 1 år.

c) Løbetiden (M) for eksponeringer, der er omfattet af en nettingaftale, og som opstår på baggrund af transaktioner med fuldt sikrede eller næsten fuldt sikrede afledte finansielle instrumenter, jf. bilag 17, og transaktioner med fuldt eller næsten fuldt sikrede margenudlån, skal beregnes ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden vægtes i forhold til den nominelle værdi af hver transaktion. Løbetiden skal mindst være 10 dage.

d) Har virksomheden tilladelse til at benytte egne PD-estimater for erhvervede erhvervsfordringer efter metoden i pkt. 41, skal løbetiden for det trukne beløb fastsættes til den vægtede gennemsnitlige løbetid på de erhvervede fordringer, hvor løbetiden vægtes med fordringens størrelse, dog mindst 90 dage. Den samme løbetid anvendes også for uudnyttede beløb, der indgår i faciliteter med købetilsagn, forudsat at den aftalte facilitet indeholder bestemmelser om førtidsindfrielse eller andre elementer, der beskytter den købende virksomhed mod væsentlige forringelser af kvaliteten af de fremtidige fordringer, den har forpligtet sig til at købe i facilitetens løbetid. I mangel af en sådan effektiv beskyttelse beregnes løbetiden for uudnyttede beløb som summen af den længste løbetid for en potentiel fordring, der indgår i købsaftalen, og købsfacilitetens restløbetid, dog mindst 90 dage.

e) For andre instrumenter end de, der er nævnt her i pkt. 64, eller hvis virksomheden ikke er i stand til at beregne løbetiden som anført i litra a, skal løbetiden fastsættes til den maksimale restløbetid (målt i år), som modparten har mulighed for at udnytte til at indfri alle sine kontraktlige forpligtelser. Løbetiden skal være på mindst 1 år.

f) Benyttes den interne modelmetode i bilag 16 til beregning af eksponeringens størrelse, og overstiger løbetiden for den længste kontrakt i nettinggruppen, jf. § 47, stk. 2, i bekendtgørelsen, 1 år, skal løbetiden for eksponeringer omfattet af den interne modelmetode beregnes efter følgende formel:

AU3068_6.jpg Size: (322 X 64)

hvor dfk er den risikofrie diskonteringsfaktor for det fremtidige tidspunkt tk. De resterende symboler er defineret i bilag 16, pkt. 41-52. Uanset ovenstående kan en virksomhed, der benytter en intern model til beregning af en ensidig justering af eksponeringens størrelse, søge om Finanstilsynets tilladelse til at anvende den effektive varighed, der estimeres ved hjælp af en sådan model, som løbetid (M). Formlen i litra a finder anvendelse på nettinggrupper, hvor den oprindelige løbetid for alle kontrakter er på under et år, dog bortset fra transaktioner nævnt i pkt. 65.

g) Løbetiden (M), som indgår i formlen for risikovægtede poster i pkt.73, fastsættes til løbetiden på kreditrisikoafdækningen, dog mindst 1 år.

65) Uanset formlen i pkt. 64, litra a, og bestemmelserne i pkt. 64, litra a, b, d og e er den korteste tilladelige løbetid mindst én dag for følgende:

a) Fuldt eller næsten fuldt sikrede afledte finansielle instrumenter angivet i bilag 17.

b) Fuldt eller næsten fuldt sikrede margenudlånstransaktioner og genkøbsaftaler samt transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer.

c) Det forudsættes, at dokumentationen indeholder krav om daglig refinansiering af margenudlån og værdiansættelse samt bestemmelser, der gør det muligt at iværksætte øjeblikkelig likvidation eller modregning af sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse eller udeblivende refinansiering af margenudlån.

66) Den korteste tilladelige løbetid (M) er mindst én dag for andre kortfristede eksponeringer som:

a) Kortfristede kreditter og indskud.

b) Betalingsformidlingsfordringer og forudbetalte omkostninger.

67) Pkt. 66 forudsætter, at de nævnte eksponeringer ikke indgår i virksomhedens løbende finansiering af modparten. De specifikke omstændigheder skal undersøges nærmere i hvert enkelt tilfælde og kunne dokumenteres over for Finanstilsynet.

Risikovægte og formler

68) De risikovægtede poster vedrørende kreditrisiko for eksponeringer, der tilhører en af eksponeringskategorierne statseksponeringer, instituteksponeringer, erhvervseksponeringer, detaileksponeringer, aktieeksponeringer og aktiver uden modparter, skal opgøres i overensstemmelse med pkt. 69-112. Dette gælder, medmindre eksponeringerne fratrækkes basiskapitalen.

69) De risikovægtede poster for eksponeringer, der er securitiserede, og for eksponeringer mod securitiseringer opgøres i overensstemmelse med bilag 11.

70) De risikovægtede poster vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer skal opgøres i overensstemmelse med pkt. 106 og 107. Hvis en virksomhed har fuld regresret over for fordringens sælger i tilfælde af tab på de erhvervede fordringer som følge af misligholdelse eller udvanding, kan virksomheden undlade at følge de særlige bestemmelser om erhvervede fordringer i pkt. 106 og 107 og ved beregningen af de forventede tab i medfør af pkt. 255. Eksponeringen kan i så fald behandles som en eksponering mod sælgeren med sikkerhed i fordringerne.

71) Opgørelse af de risikovægtede poster vedrørende kreditrisici og udvandingsrisici skal baseres på de relevante risikoparametre, jf. pkt. 25-67, der er knyttet til den pågældende eksponering, jf. dog pkt. 82.

72) I formlerne nedenfor betegner N(∙) den kumulative normalfordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med (∙). N-1 (∙) betegner den inverse til denne funktion.

Risikovægte for erhvervs-, institut- og statseksponeringer

73) De risikovægtede poster for erhvervs-, institut- og statseksponeringer opgøres som risikovægten (RW) multipliceret med eksponeringens størrelse. Risikovægten (RW) opgøres efter følgende formler:

AU3068_7.jpg Size: (404 X 42)

hvor

Løbetidsfaktoren (b)= (0,11852-0,05478*ln(PD)) 2

og

AU3068_8.jpg Size: (359 X 46)

74) Hvis PD for modparten er nul, jf. dog pkt. 40, skal risikovægten (RW) for eksponeringen også være nul.

75) For erhvervseksponeringer, hvor modpartens samlede årlige omsætning er mindre end modværdien af 50 mio. euro, kan virksomheden vælge at anvende den følgende korrelationsformel for opgørelse af risikovægten:

AU3068_9.jpg Size: (464 X 44)

hvor S er den samlede årlige omsætning i mio. euro, hvis S ligger mellem 5 og 50 mio. euro. For eksponeringer mod modparter, der indgår i en koncern, er S koncernens samlede konsoliderede årlige omsætning.

76) Hvis den årlige omsætning er mindre end modværdien af 5 mio. euro, sættes S i formlen i pkt. 75 til 5 mio. euro. For erhvervede fordringer opgøres den samlede årlige omsætning som det vægtede gennemsnit af omsætningen hos de individuelle modparter i puljen, hvor de vægtes i overensstemmelse med de individuelle eksponeringers størrelse.

77) Virksomheden skal i formlen i pkt. 75 erstatte den samlede omsætning med modpartens samlede aktiver, hvis den samlede omsætning ikke er en meningsfuld indikator for modpartens størrelse, og hvis de samlede aktiver er en mere meningsfuld indikator end den samlede omsætning.

Risikovægte for allerede misligholdte eksponeringer

78) Risikovægten (RW) for allerede misligholdte eksponeringer (PD=1) skal være nul, hvis virksomheden anvender de foreskrevne værdier af LGD, jf. pkt. 53.

79) Hvis virksomheden anvender egne værdier af LGD, skal risikovægten (RW) for misligholdte eksponeringer opgøres således:

RW = max{0,(LGD-ELBE)*12,5},

hvor ELBE angiver virksomhedens bedste estimat for et forventet tab (EL) på en misligholdt eksponering og hvor LGD opgøres i henhold til pkt. 199.

Risikovægten ved anerkendelse af ”dobbelt misligholdelses-effekten” for garantier og kreditderivater

80) Risikovægten for eksponeringer, der overholder kravene i bilag 9, pkt. 14-16, (RWDD) kan af virksomheden justeres i overensstemmelse med den følgende formel:

RWDD = RW*(0,15+160*PDpp),

hvor

PDpp= beskyttelsesgiverens PD

81) RW skal udregnes ved brug af de relevante risikovægtsformler for eksponeringen, modpartens PD og LGD for en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren. Løbetidsfaktoren (b) skal udregnes ved brug af den mindste af enten beskyttelsesgiverens PD eller modpartens PD.

Specialiseret långivning (tabelmetoden)

82) Hvis virksomheden i forbindelse med specialiseret långivning ikke kan godtgøre, at dens estimater for PD opfylder de minimumskrav, der er anført i pkt. 166-222, skal risikovægtene i tabellen benyttes for disse eksponeringer (tabelmetoden).

Restløbetid
Kategori 1
Kategori 2
Kategori 3
Kategori 4
Kategori 5
Under 2½ år
50 pct.
70 pct.
115 pct.
250 pct.
0 pct.
2½ år eller derover
70 pct.
90 pct.
115 pct.
250 pct.
0 pct.

83) Finanstilsynet kan uanset restløbetiden tillade, at virksomheden anvender en risikovægt på 50 pct. for eksponeringer i kategori 1 og en risikovægt på 70 pct. for eksponeringer i kategori 2, forudsat at virksomhedens kreditgivningspolitik og kreditrisikostyringsværktøjer betinger, at modparterne er meget solide i disse kategorier.

84) Kategori 1-4, jf. tabellen i pkt. 82, indeholder eksponeringer, der ikke er misligholdte, og kategori 5, jf. tabellen i pkt. 82, indeholder misligholdte eksponeringer. Placeringen af eksponeringer i kategori 1-4 skal ske efter den risiko, der er forbundet med de pågældende eksponeringer, hvor kategori 1 er for de eksponeringer, der har den laveste risiko, og kategori 4 er for de eksponeringer, der har den højeste risiko. Virksomheden skal have udarbejdet retningslinjer, systemer og forretningsgange, sådan at placeringen af eksponeringer i de respektive kategorier sker på et konsistent grundlag. Finanstilsynet skal godkende virksomhedens retningslinjer.

85) Virksomhedens kriterier for placering af eksponeringer i kategori 1-4 skal tage hensyn til følgende fem faktorer:

a) Den finansielle styrke

b) Det politiske og lovgivningsmæssige miljø

c) Transaktionernes og/eller aktivernes art

d) Eventuelle involverede erhvervsvirksomheders styrke

e) Eventuelle indtægter fra partnerskaber samt værdipapirporteføljer.

Risikovægte for detaileksponeringer

86) De risikovægtede poster for detaileksponeringer opgøres som risikovægten (RW) multipliceret med eksponeringens størrelse.

AU3068_10.jpg Size: (468 X 21)

hvor

AU3068_11.jpg Size: (361 X 6)

87) For detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom benyttes en korrelation (R) på 0,15.

88) For kvalificerede revolverende detaileksponeringer benyttes en korrelation (R) på 0,04.

89) De risikovægtede poster for eksponeringer mod mindre virksomheder kan, såfremt de opfylder kravene i bilag 9, pkt. 14-16, opgøres i overensstemmelse med pkt. 80-81 i dette bilag.

90) Risikovægten (RW) for allerede misligholdte eksponeringer (PD=1) skal opgøres således:

RW = max{0,(LGD-ELBE)*12,5},

hvor ELBE angiver virksomhedens bedste estimat for et forventet tab (EL) på en misligholdt eksponering og hvor LGD opgøres i henhold til pkt. 199.

Risikovægte for aktieeksponeringer

91) Virksomheden kan opgøre de risikovægtede poster vedrørende kreditrisici for aktieeksponeringer i overensstemmelse med tre metoder, henholdsvis den enkle risikovægt-metode, PD/LGD-metoden og VaR-metoden (Value-at-Risk-metoden). Virksomheden skal have tilladelse af Finanstilsynet, hvis den ønsker at anvende PD/LGD-metoden eller VaR-metoden. Virksomheden kan kun anvende VaR-metoden, såfremt virksomheden opfylder minimumskravene i pkt. 234-242.

92) Virksomheden kan anvende forskellige metoder til at opgøre de risikovægtede poster for forskellige segmenter af aktieporteføljen, såfremt virksomheden selv anvender forskellige metoder internt. Virksomheden kan selv vælge, hvilken af de tre metoderne i pkt. 91, den vil anvende. Hvis en virksomhed anvender forskellige metoder, skal den kunne godtgøre overfor Finanstilsynet, at disse metoder er valgt på et konsistent grundlag og ikke skyldes et ønske om at reducere de risikovægtede poster.

93) Uanset bestemmelserne i pkt. 92 kan virksomheden fastsætte de risikovægtede poster for aktieeksponeringer mod accessoriske servicevirksomheder efter reglerne om behandling af aktiver uden modparter, jf. pkt. 104-105.

Den enkle risikovægt-metode

94) Ved den enkle risikovægt-metode opgøres de risikovægtede poster for aktieeksponeringer uden for handelsbeholdningen som en risikovægt (RW) multipliceret med eksponeringens størrelse.

a) For eksponeringer i aktier, der er noteret på et reguleret marked, fastsættes risikovægten (RW) til 290 pct.

b) For alle andre aktieeksponeringer fastsættes risikovægten (RW) til 370 pct.

95) Ved opgørelse af eksponeringens størrelse kan korte spot-positioner i aktier og korte positioner i afledte instrumenter uden for handelsbeholdningen modregnes med lange positioner i samme individuelle aktier, forudsat at disse instrumenter udtrykkeligt er beregnet til risikoafdækning af specifikke aktieeksponeringer, og at risikoafdækningen gælder i mindst et år. Andre korte positioner behandles, som om der var tale om lange positioner, og den relevante risikovægt anvendes på de enkelte positioners numeriske værdi. Er der manglende match mellem positionernes løbetid, anvendes metoden i bilag 7, pkt. 67, jf. bilag 9, pkt. 17 og 18.

96) Ved opgørelsen af de risikovægtede poster kan virksomheden medregne effekten af garantier og kreditderivater, der er opnået på en aktieeksponering, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i bilag 9.

PD/LGD-metoden

97) Ved PD/LGD-metoden opgøres de risikovægtede poster efter formlerne for erhvervs-, institut- og statseksponeringer i pkt. 73-85. Denne opgørelse skal være baseret på de PD-værdier, der er opgjort i henhold til definitionen af misligholdelse, jf. pkt. 31-38, jf. dog pkt. 47. LGD sættes til 90 pct., jf. pkt. 60, og M sættes til 5 år, jf. pkt. 63.

98) Hvis virksomheden ikke råder over tilstrækkelige oplysninger til at kunne anvende den definition af misligholdelse, der er anført i pkt. 31-38, justeres risikovægtene med en faktor 1,5.

99) For de enkelte eksponeringer må summen af værdien af det forventede tab multipliceret med 12,5 og den risikovægtede eksponering ikke overstige eksponeringens størrelse, jf. pkt. 49, multipliceret med 12,5.

100) Virksomheden kan medregne effekten af garantier og kreditderivater, der er opnået på en aktieeksponering, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i bilag 9. I sådanne tilfælde skal anvendes en LGD på 90 pct. på eksponeringen mod den, der yder kreditbeskyttelsen. For eksponeringen mod den, der yder kreditbeskyttelsen, anvendes en løbetid (M) på 5 år.

VaR-metoden

101) Ved VaR-metoden opgøres de risikovægtede poster som det potentielle tab på virksomhedens aktieeksponeringer, opgjort ved brug af interne Value-at-Risk-modeller baseret på et ensidigt 99 pct.-konfidensinterval, der viser forskellen mellem kvartalsafkast og en passende risikofri rente, der er beregnet over en længere analyseperiode, multipliceret med 12,5.

102) Det risikovægtede beløb for hver enkelt eksponering må ikke være lavere end summen af det risikovægtede beløb opgjort efter PD/LGD-metoden, og det forventede tab på eksponeringen multipliceret med 12,5. Denne opgørelse skal baseres på PD-værdien, der fremgår af pkt. 48, litra a, samt den dertil svarende LGD-værdi beregnet i medfør af pkt. 60.

103) Ved opgørelsen af de risikovægtede poster for aktieeksponeringer kan virksomheden medregne effekten af garantier og kreditderivater.

Risikovægtede poster for aktiver uden modparter

104) Aktiver uden modparter indgår med en risikovægt på 100 pct.

105) Hvis eksponeringen er en restværdi i en leasingeksponering, udgør risikovægten:

RW = 100 pct./t

hvor t er restløbetiden i henhold til leasingeksponeringens kontraktmæssige betingelser målt i år dog minimum ét år.

Risikovægtede poster for udvandingsrisici på erhvervede fordringer

106) Risikovægtene for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer og detailfordringer opgøres efter formlen for risikovægten for erhvervs-, institut- og statseksponeringer i pkt. 73-79. Inputparametrene PD, LGD og CF, bestemmes som anført i pkt. 25-67. Løbetiden sættes til 1 år.

107) Hvis virksomheden kan godtgøre overfor Finanstilsynet, at udvandingsrisikoen er uvæsentlig, kan virksomheden undlade at opgøre de risikovægtede poster for udvandingsrisiko.

Risikovægtede poster for kollektive investeringsordninger

108) Investeringsandele i kollektive investeringsordninger skal behandles i overensstemmelse med en af de metoder, der er beskrevet i pkt. 109-112. Andre eksponeringer uden for handelsbeholdningen mod kollektive investeringsordninger, jf. § 1 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., klassificeres og behandles som erhvervseksponeringer.

109) Når investeringsandele i kollektive investeringsordninger opfylder kriterierne fastsat i bilag 3, pkt. 34, og virksomheden kender alle den kollektive investeringsordnings underliggende eksponeringer, skal virksomheden, med henblik på at beregne de risikovægtede poster og det forventede tab i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i dette bilag, betragte de underliggende eksponeringer, som om de var virksomhedens direkte eksponeringer.

110) Når investeringsandele i kollektive investeringsordninger opfylder kriterierne fastsat i bilag 3, pkt. 34, og virksomheden kender alle den kollektive investeringsordnings underliggende eksponeringer, men virksomheden ikke opfylder betingelserne i dette bilag for at anvende IRB-metoden til behandling af de underliggende eksponeringer, skal virksomheden beregne de risikovægtede poster og det forventede tab i overensstemmelse med følgende metoder:

a) For underliggende aktieeksponeringer skal anvendes den enkle risikovægt-metode, jf. pkt. 94. Hvis virksomheden, til dette formål, ikke er i stand til at sondre mellem eksponeringer i noterede aktier og andre aktier, skal virksomheden behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer.

b) For alle øvrige underliggende eksponeringer skal standardmetoden for kreditrisiko, med følgende justeringer, anvendes:

 
i
Eksponeringerne placeres i de rette eksponeringskategorier, men tildeles den risikovægt, der tilhører det kreditkvalitetstrin, der ligger umiddelbart over (er dårligere end) det kreditkvalitetstrin, eksponeringen normalt ville blive tildelt.
 
ii
Eksponeringer, der placeres i det kreditkvalitetstrin, som normalt ville blive tildelt en risikovægt på 150 pct., tildeles en risikovægt på 200 pct.

111) Når investeringsandele i kollektive investeringsordninger ikke opfylder kriterierne i bilag 3, pkt. 34, eller virksomheden ikke kender alle den kollektive investeringsordnings underliggende eksponeringer, skal virksomheden betragte de underliggende eksponeringer, som om de var virksomhedens direkte investeringer, og beregne de risikovægtede poster og det forventede tab i overensstemmelse med den enkle risikovægt-metode for aktieeksponeringer, jf. pkt. 94. Hvis virksomheden, til dette formål, ikke er i stand til at sondre mellem eksponeringer i noterede aktier og andre aktier, skal virksomheden behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer. Til dette formål placeres eksponeringer, der ikke er aktieeksponeringer, i en af kategorierne fastsat i pkt. 94, og ikke kendte eksponeringer placeres i kategorien andre aktieeksponeringer.

112) Som alternativ til metoden i pkt. 111 kan virksomheden ved brug af tredjemand beregne de gennemsnitlige risikovægtede poster baseret på den kollektive investeringsordnings underliggende eksponeringer opgjort i overensstemmelse med den følgende metode, forudsat at virksomheden foretager en passende kontrol af beregningen:

a) For underliggende aktieeksponeringer skal anvendes den enkle risikovægt-metode, jf. pkt. 94. Hvis virksomheden, til dette formål, ikke er i stand til at sondre mellem eksponeringer i noterede aktier og andre aktier, skal virksomheden behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer.

b) For alle øvrige underliggende eksponeringer skal standardmetoden for kreditrisiko, med følgende justeringer, anvendes:

 
i
Eksponeringerne placeres i de rette eksponeringskategorier, men tildeles den risikovægt, der tilhører det kreditkvalitetstrin, der ligger umiddelbart over (er dårligere end) det kreditkvalitetstrin, eksponeringen normalt ville blive tildelt.
 
ii
Eksponeringer, der placeres i kreditkvalitetstrin, som normalt ville blive tildelt en risikovægt på 150 pct., tildeles en risikovægt på 200 pct.

Minimumskravene til anvendelse af IRB-metoden

113) Pkt. 114-242 redegør for de minimumskrav, en virksomhed skal opfylde for at kunne få tilladelse af Finanstilsynet til at anvende IRB-metoden. Minimumskravene skal være opfyldt, både når tilladelsen gives og under hele perioden, hvor IRB-metoden anvendes.

114) Virksomhedens IRB-metode til beregning af de risikovægtede poster skal opfylde kravene i pkt. 115-242, uanset om virksomheden selv har udviklet ratingsystemet, eller det er købt hos en tredjepart. Det er virksomhedens ansvar at dokumentere over for Finanstilsynet, at minimumskravene er opfyldt.

115) De interne ratings og estimater for misligholdelse af lån og tab, der benyttes ved beregningen af de risikovægtede poster, samt de dertil knyttede systemer og forretningsgange skal spille en central rolle i virksomhedens risikostyring og beslutningsproces, kreditbevillinger, interne kapitalallokering og ledelsesmæssige funktioner.

Ledelse og risikokontrol

Bestyrelsens og direktionens opgaver

116) Alle væsentlige elementer af rating- og estimeringsprocesserne skal godkendes af virksomhedens bestyrelse og direktion. Bestyrelsen skal have en overordnet forståelse af virksomhedens ratingsystemer og en detaljeret forståelse af de ledelsesrapporter, der knytter sig hertil.

117) Direktionen skal underrette bestyrelsen om væsentlige ændringer eller undtagelser fra den fastlagte politik, såfremt disse vil få væsentlig indvirkning på ratingsystemernes funktion.

118) Direktionen skal have et godt kendskab til ratingsystemernes opbygning og funktion. Direktionen skal løbende kontrollere, at ratingsystemerne fungerer efter hensigten. Direktionen skal regelmæssigt orienteres om ratingprocessens resultater, om områder, hvor der er behov for forbedringer, og om status for tidligere identificerede områder, hvor der var behov for forbedringer.

119) En intern ratingbaseret analyse af virksomhedens kreditrisikoprofil skal udgøre et centralt element i ledelsesrapporterne. Rapporterne skal som et minimum indeholde risikoprofiler for de enkelte ratingklasser, migrationen mellem ratingklasser, relevante risikoparametre for hver ratingklasse og en sammenligning af realiserede misligholdelsesfrekvenser og realiserede tab ved misligholdelse med estimater for PD, LGD og CF og resultater af stresstests. Rapporteringshyppigheden skal afhænge af, hvilke informationer rapporterne indeholder, hvor vigtige disse er, og modtagerens organisationsmæssige placering.

Kreditrisikokontrolenheden

120) Virksomheden skal have etableret en kreditrisikokontrolenhed, der skal være uafhængig af de personale- og ledelsesfunktioner, som har ansvaret for at bevilge eller forny eksponeringer. Kreditrisikokontrolenheden skal rapportere direkte til direktionen. Kreditrisikokontrolenheden skal være ansvarlig for opbygning eller udvælgelse, implementering og overvågning af ratingsystemerne og for ratingsystemernes virke. Kreditrisikokontrolenheden skal endvidere regelmæssigt udarbejde og analysere rapporter om ratingsystemernes output.

121) Kreditrisikokontrolenhedens ansvarsområder skal omfatte:

a) Test og overvågning af ratingklasser og puljer.

b) Udarbejdelse og analyse af sammenfattende rapporter om virksomhedens ratingsystemer.

c) Implementering af forretningsgange med henblik på at kontrollere, at definitioner af ratingklasser og puljer anvendes konsistent i alle afdelinger og geografiske områder.

d) Gennemgang og dokumentation af alle ændringer i ratingprocessen, herunder årsagerne til disse ændringer.

e) Gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om de fortsat er egnede til forudsigelse af risici. Ændringer af ratingprocessen, ratingkriterier og af individuelle ratingparametre skal dokumenteres, og dokumentationen skal bevares.

f) Aktiv deltagelse i opbygning eller udvælgelse, implementering og validering af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.

g) Kontrol og overvågning af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.

h) Løbende gennemgange og ændringer af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.

122) Uanset pkt.121 kan virksomheden, hvis den anvender fælles data med andre virksomheder, jf. pkt. 173-174 outsource følgende opgaver til eksterne leverandører:

a) Tilvejebringelse af information, der er relevant i forbindelse med test og overvågning af ratingklasser og puljer.

b) Udarbejdelse af sammenfattende rapporter om virksomhedens ratingsystemer.

c) Tilvejebringelse af information, der er relevant i forbindelse med gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om kriterierne fortsat er egnede til forudsigelse af risici.

d) Dokumentation af ændringer i ratingprocessen, kriterier eller individuelle ratingparametre.

e) Tilvejebringelse af information, der er relevant i forbindelse med den løbende gennemgang og ændring af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.

123) Hvis virksomheden outsourcer opgaver i overensstemmelse med pkt. 122, skal den sikre, at Finanstilsynet har adgang til alle relevante oplysninger fra de eksterne leverandører, som er nødvendige for at undersøge, om minimumskravene er opfyldt. Virksomheden skal endvidere sikre, at Finanstilsynet kan foretage de samme undersøgelser som hos virksomheden.

Intern revision

124) Intern revision eller en tilsvarende uafhængig revisionsenhed skal mindst én gang om året gennemgå virksomhedens ratingsystemer og deres anvendelse, herunder kreditfunktionens forretningsgange i relation til ratingsystemet samt estimeringen af PD, LGD, EL og CF. Gennemgangen skal omfatte virksomhedens overholdelse af samtlige relevante minimumskrav.

Ratingsystemer

125) Et ratingsystem skal omfatte alle de metoder, procedurer, kontroller samt dataindsamlings- og IT-systemer, som har relation til vurderingen af kreditrisikoen, fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer (ratings) og kvantificering af estimater for PD, LGD og CF, for de enkelte typer af eksponeringer (estimering af risikoparametre).

126) Hvis en virksomhed anvender flere ratingsystemer, skal baggrunden for, hvilket ratingsystem der anvendes for den enkelte modpart eller eksponering, dokumenteres, og ratingsystemet skal kunne afspejle risikoen.

127) Ratingkriterier og forretningsgange skal gennemgås regelmæssigt for at vurdere, om de fortsat er hensigtsmæssige set i relation til den aktuelle portefølje og eksterne forhold.

Ratingsystemets struktur

128) Kvantificering af risikoparametrene kan ske direkte eller i to trin. Når kvantificeringen sker i to trin, inddeles eksponeringerne i det første trin i et antal diskretionære ratingklasser. I det andet trin estimeres risikoparametrene for hver klasse på baggrund af egenskaberne ved de eksponeringer, der tilhører den pågældende ratingklasse.

129) Ved direkte kvantificering af risikoparametrene gennemføres kvantificeringen i et trin ved anvendelse af statistiske modeller på baggrund af den enkelte eksponerings egenskaber.

130) Anvender en virksomhed direkte estimater af risikoparametrene, kan disse betragtes som ratings på en kontinuert ratingskala.

131) Anvendelse af direkte estimering udelukker ikke, at virksomheden kan operere med et diskretionært ratingsystem i dele af kreditstyringen og rapporteringen, jf. også pkt. 181.

132) Uanset om virksomheden anvender direkte estimering af risikoparametrene, skal den påvise, at ratingsystemet opfylder alle relevante minimumskrav i pkt. 113-242.

Erhvervs-, institut- og statseksponeringer

133) Et ratingsystem skal omfatte en modpart-ratingskala, som udelukkende afspejler modpartens misligholdelsesrisiko. Denne ratingskala skal bestå af mindst 7 ratingklasser for modparter, der ikke har misligholdt, og mindst 1 ratingklasse for modparter, der har misligholdt.

134) En modpart-ratingklasse er en risikokategori inden for ratingsystemets modpart-ratingskala, hvortil modparter placeres på grundlag af en række nærmere angivne ratingkriterier, som virksomhedens egne PD-estimater udledes af. De enkelte modpart-ratingklasser skal defineres og dokumenteres både ved en beskrivelse af, hvordan modparterne placeres i modpart-ratingklassen, og ved en beskrivelse af de kriterier, der anvendes for at skelne modpart-ratingklassens risikoniveau fra risikoniveauet i de andre modpart-ratingklasser.

135) Virksomheder med porteføljer koncentreret inden for et bestemt markedssegment og et vist interval, hvad angår PD, skal have et tilstrækkeligt antal ratingklasser inden for dette interval til at undgå for stor koncentration af modparter inden for en enkelt ratingklasse. Forekommer der betydelige koncentrationer inden for en bestemt modpart-ratingklasse, skal virksomheden empirisk kunne godtgøre, at modpart-ratingklassen dækker et forholdsvist snævert PD-bånd, og at den risiko, der er forbundet med samtlige modparter i ratingklassen, ligger inden for dette bånd.

136) Hvis virksomheden anvender egne estimater af LGD på eksponeringer mod erhverv, institutter og stater, skal ratingsystemet omfatte en særlig facilitet-ratingskala, bestående af facilitet-ratingklasser, som udelukkende afspejler forhold, som påvirker LGD-værdien.

137) En facilitet-ratingklasse er en risikokategori inden for ratingsystemets facilitet-ratingskala, hvor eksponeringerne placeres på grundlag af en række nærmere angivne ratingkriterier, som virksomhedens egne LGD-estimater udledes af. De enkelte facilitet-ratingklasser skal defineres og dokumenteres både ved en beskrivelse af, hvordan eksponeringerne placeres i facilitet-ratingklassen, og ved en beskrivelse af de kriterier, der anvendes for at skelne facilitet-ratingklassens risikoniveau fra risikoniveauet i de andre facilitet-ratingklasser.

138) Forekommer der betydelige koncentrationer inden for en bestemt facilitet-ratingklasse, skal virksomheden empirisk kunne godtgøre, at facilitet-ratingklassen dækker et forholdsvist snævert LGD-bånd, og at den risiko, der er forbundet med samtlige eksponeringer i ratingklassen, ligger inden for dette bånd.

139) Eksponeringer, der opfylder kriterierne for specialiseret långivning, der fremgår af pkt. 10, kan undtages fra kravene i pkt. 133 om en særlig modpart-ratingskala samt, hvor det er relevant, fra kravene i pkt. 136 om en særlig facilitet-ratingskala for LGD. Når denne undtagelse benyttes, skal eksponeringerne inddeles i 5 kategorier efter de kriterier, der fremgår af pkt. 82-85 (tabelmetoden).

Detaileksponeringer

140) For detaileksponeringskategorien kan virksomheden anvende et ratingsystem med særskilte modpart-ratingskalaer og facilitet-ratingskalaer, efter samme princip som for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, eller alternativt et ratingsystem baseret på en segmentering af detaileksponeringerne i puljer, som både afspejler modpartspecifikke risici og facilitetsspecifikke risici, herunder produkt og/eller sikkerhedstype. Uanset hvilket system virksomheden benytter, skal bestemmelserne nedenfor være opfyldt.

141) Ved differentiering af risikoen skal det sikres, at antallet af eksponeringer i en given ratingklasse eller pulje er tilstrækkelig til, at der kan foretages en meningsfuld modellering og validering af tabskarakteristika for den pågældende ratingklasse eller pulje. Placering af eksponeringer og modparter i ratingklasser eller puljer skal foretages således, at store koncentrationer undgås.

142) Virksomheden skal kunne godtgøre, at den måde, hvorpå eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer, giver en meningsfuld differentiering af risikoen. Virksomheden skal endvidere kunne godtgøre, at den måde, hvorpå eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer, sikrer, at eksponeringer, der er tilstrækkelig ensartede, placeres sammen og giver en nøjagtig og konsistent estimering af tabskarakteristika for de enkelte ratingklasser eller puljer. For erhvervede detailfordringer skal placeringen i ratingklasser eller puljer afspejle sælgerens kreditgivningspolitik og debitorernes forskellighed.

143) Virksomheden skal tage højde for følgende risikofaktorer, når eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer:

a) Risikokarakteristika ved modparten.

b) Facilitetens risikokarakteristika, herunder produkt- og/eller sikkerhedstype. Virksomheden skal eksplicit tage højde for de tilfælde, hvor flere eksponeringer er dækket af samme sikkerhedsstillelse.

c) Overtrædelse af kontraktvilkår, medmindre virksomheden kan godtgøre overfor Finanstilsynet, at overtrædelse ikke udgør en væsentlig risikofaktor for eksponeringen.

Inddeling i ratingklasser eller puljer

144) Virksomheden skal have specifikke definitioner, forretningsgange og kriterier med henblik på placering af eksponeringer i ratingklasser eller puljer.

a) Definitioner og kriterier for ratingklasser eller puljer skal være så detaljerede, at de, der tildeler ratings, er i stand til konsistent at placere modparter eller eksponeringer med samme risiko i den samme ratingklasse eller pulje. Denne konsistens skal være ens på tværs af forretningsområder, afdelinger og geografiske områder.

b) Dokumentationen af ratingprocessen skal gøre det muligt for tredjemand at forstå, hvordan eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer. Det skal endvidere være muligt at efterprøve denne inddeling og bedømme, om placeringen i en ratingklasse eller pulje er passende.

c) Kriterierne skal være i overensstemmelse med virksomhedens interne kreditregler og virksomhedens politik for håndtering af nødlidende modparter og eksponeringer.

145) Virksomheden skal tage højde for al relevant information, når modparter og eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer. Informationen skal være aktuel og gøre virksomheden i stand til at forudse eksponeringens fremtidige udvikling. Jo mindre information virksomheden har, des mere forsigtig skal inddelingen i ratingklasser eller puljer være. En virksomhed, der primært anvender eksterne ratings til at fastsætte den interne rating, skal sikre, at den også tager højde for anden relevant information.

Erhvervs-, institut- og statseksponeringer

146) Hver modpart skal placeres i en modpart-ratingklasse som led i kreditbevillingsprocessen.

147) Virksomheder, der har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF, skal også placere hver eksponering i en facilitet-ratingklasse som led i kreditbevillingsprocessen.

148) Hver enkelt juridisk enhed, som virksomheden er eksponeret mod, skal have en særskilt rating. Virksomheden skal kunne godtgøre over for Finanstilsynet, at den har forsvarlige politikker for behandling af individuelle modparter og grupper af indbyrdes forbundne kunder.

149) Særskilte eksponeringer mod samme modpart skal placeres i samme modpart-ratingklasse uanset, at der er forskel på de enkelte eksponeringers art. I følgende tilfælde kan forskellige eksponeringer mod samme modpart dog tildeles forskellige ratings:

a) Når der er risiko for, at betalinger forbundet med eksponeringen hindres som følge af restriktioner på betalinger over landegrænser.

b) Når behandling af garantier i tilknytning til en eksponering giver anledning til, at eksponeringen overføres til en anden modpart-ratingklasse.

c) Når forbrugerbeskyttelse, regler om tavshedspligt eller anden lovgivning hindrer udveksling af kundeoplysninger.

150) Placering i ratingklasser og regelmæssig gennemgang af de tildelte ratings skal foretages eller godkendes af en uafhængig enhed, som ikke opnår nogle direkte fordele af kreditbeslutningen.

151) Virksomheden skal ajourføre de tildelte ratings mindst en gang om året. For modparter og eksponeringer i problemer, eller som anses som særligt risikofyldte, skal de tildelte ratings gennemgås oftere. Virksomheden skal endvidere foretage en ny tildeling af ratings, såfremt der fremkommer ny væsentlig information om modparten eller eksponeringen.

152) Virksomheden skal have effektive metoder til at indhente og opdatere relevant information om karakteristika ved modparten, der påvirker PD, og om karakteristika ved eksponeringerne, der påvirker LGD og CF.

Detaileksponeringer

153) Hver eksponering skal placeres i en ratingklasse eller en pulje som led i kreditbevillingsprocessen.

154) Virksomheden skal mindst en gang om året enten opdatere ratings for modparter og eksponeringer eller gennemgå tabskarakteristika og status med hensyn til misligholdelse for de enkelte puljer. Virksomheden skal endvidere mindst en gang om året gennemgå status for et repræsentativt udvalg af individuelle eksponeringer inden for hver pulje, for at sikre at eksponeringerne fortsat klassificeres korrekt.

Overrides

155) Virksomheden skal dokumentere, i hvilke tilfælde individuelle vurderinger kan give anledning til at afvige fra de input eller output, der stammer fra ratingprocessen, samt angive, hvilke medarbejdere der er ansvarlige for at godkende sådanne afvigelser. De enkelte afvigelser skal dokumenteres, og det skal fremgå af dokumentationen, hvem der har foretaget godkendelse af disse. Virksomheden skal analysere udviklingen for de eksponeringer, hvor den individuelle vurdering har betydet, at eksponeringen placeres i en anden ratingklasse.

Brug af modeller

156) En virksomhed, der anvender statistiske modeller og andre tilsvarende metoder for tildeling af ratings til modparter, eksponeringer eller puljer, skal opfylde følgende krav:

a) Virksomheden skal over for Finanstilsynet kunne godtgøre, at modellen har en god forudsigelsesevne, og at kapitalkravet ikke bliver misvisende som følge af modellens brug. Inputvariablene skal udgøre et fornuftigt og effektivt grundlag for prognoserne. Modellen må ikke have væsentlige systematiske fejl.

b) Virksomheden skal udarbejde forretningsgange for kontrol af modellens datainput. Kontrolproceduren skal inkludere en vurdering af, om data er korrekte, fuldstændige og passende.

c) Virksomheden skal kunne godtgøre, at de data, der indgår i modellen, er repræsentative for virksomhedens faktiske population af modparter eller eksponeringer.

d) Virksomheden skal regelmæssigt validere modellen, herunder overvåge modellens stabilitet og funktion, modellens specifikationer og sammenholde modellens estimater med de faktiske udfald.

e) Virksomheden skal supplere den statistiske model med kvalitative vurderinger, gennemgå de modelbaserede ratings og sikre, at modellen anvendes korrekt. Forretningsgangene for denne gennemgang skal sigte på at identificere og begrænse fejl, som skyldes modellens svagheder. De kvalitative vurderinger skal tage højde for al relevant information, der ikke bearbejdes af modellen. Virksomheden skal dokumentere, hvorledes de kvalitative vurderinger og modellens resultater kombineres.

Dokumentation af ratingsystemet

157) Virksomheden skal dokumentere ratingsystemets struktur og funktion. Af dokumentationen skal fremgå, at minimumskravene i dette bilag er opfyldt, og omfatte emner som kriterier for segregering af porteføljen og opdeling i puljer, ratingkriterier, ansvarlige for rating af modparter og eksponeringer, hyppigheden for gennemgang af de tildelte ratings samt bestyrelsens og direktionens gennemgang af ratingprocessen.

158) Virksomheden skal dokumentere det rationale samt de analyser, der ligger til grund for dens valg af ratingkriterier. Virksomheden skal dokumentere alle væsentlige ændringer i ratingprocessen og kunne identificere, hvilke ændringer der er foretaget efter Finanstilsynets seneste undersøgelse. Virksomheden skal endvidere dokumentere procedurerne vedrørende tildeling af ratings, herunder ratingprocessen og den interne kontrolstruktur.

159) Virksomheden skal dokumentere de definitioner af misligholdelse og tab, som anvendes internt, og kunne godtgøre, at de stemmer overens med henholdsvis definitionen af misligholdelse i pkt. 26-48 og definitionen af økonomisk tab, jf. pkt. 50.

160) Hvis virksomheden anvender statistiske modeller i ratingprocessen, skal den dokumentere sit metodevalg. Dokumentationen skal omfatte:

a) En overordnet beskrivelse af teorien, antagelser og/eller matematisk og empirisk baggrund for tildeling af estimater til ratingklasser, individuelle modparter, eksponeringer eller puljer og den eller de datakilder, der er anvendt til estimering af modellen.

b) En stringent statistisk proces til validering af modellen, herunder test af modellen uden for den population og tidsperiode, som anvendes ved kalibreringen (out-of-time og out-of-sample test).

c) En redegørelse for de forhold, under hvilke modellen ikke fungerer effektivt.

Vedligeholdelse af data

161) Virksomheden skal indsamle og opbevare data vedrørende dens interne ratings som krævet i henhold til bilag 20 (Virksomhedens oplysningsforpligtelser).

Erhvervs-, institut- og statseksponeringer

162) Virksomheden skal indsamle og opbevare følgende:

a) Fuld ratinghistorik for modparter og anerkendte garantistillere.

b) Datoerne for, hvornår de pågældende ratings blev tildelt.

c) Nøgledata og metodik, der har dannet grundlag for de pågældende ratings.

d) Oplysninger om, hvem der er ansvarlig for tildeling af de pågældende ratings.

e) Identiteten på modparter og eksponeringer, der har været registreret som i misligholdelse.

f) Tidspunktet og omstændighederne for disse misligholdelser, herunder hvilke misligholdelseskriterier der har været bestemmende for misligholdelsen.

g) Data om ratingklassernes PD-værdi og faktiske misligholdelsesfrekvenser samt migration mellem ratingklasser.

h) Data vedrørende sammenligninger af faktiske LGD-værdier med værdierne fastsat i pkt. 50-60 og sammenligninger af faktiske CF-værdier med værdierne fastsat i § 27, stk. 8, i bekendtgørelsen, hvis virksomheden ikke har tilladelse til at anvende egne LGD- og CF-estimater.

163) Hvis virksomheden har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF på eksponeringer mod erhverv, institutter og stater, skal virksomheden indsamle og opbevare følgende:

a) En fuld datahistorik over facilitet-ratings og LGD- og CF-estimater for de respektive facilitet-ratingklasser.

b) Datoerne for, hvornår de pågældende ratings blev foretaget, og hvornår estimaterne blev udledt.

c) Nøgledata og metodik, der er blevet anvendt ved ratings og ved estimeringen af LGD og CF.

d) Oplysning om hvem der har foretaget ratingen, og hvem der har tilvejebragt estimater for LGD og CF.

e) Data vedrørende estimerede og realiserede LGD'er og CF'er på hver misligholdt eksponering.

f) Data vedrørende eksponeringernes LGD før og efter vurdering af virkningerne af garantier eller kreditderivater, hvis virksomheden tager hensyn til garantiers eller kreditderivaters kreditrisikoreducerende virkninger i estimatet for LGD.

g) Data vedrørende det økonomiske tabs bestanddele for hver misligholdt eksponering.

Detaileksponeringer

164) Virksomheden skal indsamle og opbevare følgende:

a) De data, der ligger til grund for inddeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer.

b) Data vedrørende de estimerede PD-, LGD- og CF-værdier for de respektive ratingklasser eller puljer.

c) Identiteten på modparter og eksponeringer, der har været registreret som i misligholdelse.

d) Data vedrørende, hvilke ratingklasser eller puljer som misligholdte eksponeringer blev henført til et år forud for misligholdelsen, samt de faktiske LGD- og CF-værdier.

e) Data til brug for vurderingen af volatiliteten på tabsrater for kvalificerede revolverende detaileksponeringer, jf. pkt. 17, litra d.

Stresstest

165) Virksomheden skal have pålidelige stresstestmetoder til brug for vurderingen af dens kapitalgrundlag i medfør af bestemmelserne i bilag 1, pkt. 44 og 45.

Estimering af risikoparametre

Generelle krav til estimering af risikoparametre

166) Egne estimater af risikoparametre skal bygge på alle relevante data, oplysninger og metoder. Estimaterne skal være troværdige og intuitive og skal bygge på de faktorer, der har størst indvirkning på de respektive risikoparametre. Estimaterne skal bygge på såvel historisk erfaring som empiriske data og kan ikke kun baseres på skøn. Jo færre data en virksomhed har, des mere forsigtige skal estimaterne være.

167) Virksomheden skal være i stand til at opsplitte dens tabserfaringer udtrykt ved PD, LGD, CF eller tab, hvis virksomheden anvender estimater af det forventede tab (EL), i de faktorer, der efter virksomhedens opfattelse er bestemmende for de respektive risikoparametre. Virksomheden skal kunne godtgøre, at dens estimater repræsenterer langsigtede erfaringer.

168) Virksomheden skal tage højde for eventuelle ændringer i udlånspraksis og procedurer for inddrivelse af gæld i observationsperioderne. Virksomhedens estimater skal afspejle virkningerne af tekniske fremskridt, nye data og andre oplysninger, efterhånden som disse bliver tilgængelige. Virksomheden skal gennemgå dens estimater, når nye oplysninger fremkommer. Estimaterne skal dog mindst gennemgås en gang om året.

169) Populationen af eksponeringer, der er repræsenteret i de data, som er anvendt ved estimering, kreditpolitikken, da data blev genereret, og andre relevante forhold skal være sammenlignelige med virksomhedens aktuelle eksponeringer og kreditpolitik. Virksomheden skal ligeledes kunne godtgøre, at de økonomiske eller markedsmæssige betingelser, der ligger bag de anvendte data, er relevante for aktuelle og forudseelige forhold. Antallet af eksponeringer i populationen, som blev anvendt ved estimeringen af parametre, og dataperiodens længde skal være tilstrækkelige til, at virksomheden har tiltro til estimaternes nøjagtighed og stabilitet.

170) Virksomheden skal tillægge dens estimater en forsigtighedsmargen, som relaterer sig til den forventede fejlmargen forbundet med estimeringen. Når virksomhedens anvendte metoder og data er mindre betryggende, og der forventes en større fejlmargen, skal virksomheden fastsætte en større forsigtighedsmargen.

171) Hvis en virksomhed anvender forskellige estimater til beregning af risikovægte og til interne formål, skal det dokumenteres, og virksomheden skal kunne godtgøre overfor Finanstilsynet, at estimaterne er hensigtsmæssige.

172) Hvis virksomheden godtgør overfor Finanstilsynet, at der for data opsamlet før 1. januar 2007 er foretaget passende tilpasninger med henblik på at skabe generel overensstemmelse med definitionerne af misligholdelse eller tab, kan Finanstilsynet tillade virksomheden en vis fleksibilitet med hensyn til overholdelse af de krævede datastandarder i pkt. 166-222.

173) Anvender virksomheden data fra en pulje, der er fælles for flere virksomheder, skal virksomheden kunne godtgøre, at:

a) De øvrige virksomheder anvender ratingsystemer og kriterier, der svarer til virksomhedens egne.

b) Puljen er repræsentativ for den portefølje, som de fælles data anvendes på.

c) Virksomheden anvender de fælles data til dens estimater på en ensartet måde over tid.

174) Uanset at virksomheden anvender data, der er fælles for flere virksomheder, skal virksomheden kunne godtgøre overfor Finanstilsynet, at den har det fornødne kendskab til egne ratingsystemer, herunder at den er i stand til at udføre en effektiv overvågning og revision af ratingprocessen.

175) Virksomheden skal identificere og analysere mulige systematiske ændringer af risikoparametrene over eksponeringernes løbetid.

Erhvervede fordringer

176) For erhvervede fordringer skal estimaterne afspejle alle relevante oplysninger om kvaliteten af de underliggende fordringer, som er tilgængelige for virksomheden. Dette omfatter data om lignende puljer stillet til rådighed af sælgeren, hos virksomheden selv eller fra eksterne kilder. Den erhvervende virksomhed skal vurdere alle data fra sælgeren, som benyttes.

Specifikke krav til estimering af risikoparameteren PD

Erhvervs-, institut- og statseksponeringer

177) For hver modpart-ratingklasse skal virksomheden estimere PD på baggrund af et langsigtet gennemsnit af etårige misligholdelsesfrekvenser. Virksomheden kan dog vælge at estimere en individuel PD for hver enkelt modpart på baggrund af de specifikke forhold, der påvirker PD for den pågældende modpart.

178) Virksomhedens metoder til estimering af PD skal understøttes af analyser. Virksomheden skal i den forbindelse være opmærksom på vigtigheden af at foretage individuelle vurderinger, når estimeringsmetoders resultater kombineres og ved justeringer som følge af begrænsninger ved de anvendte metoder og information.

179) Såfremt virksomheden ved estimering af PD anvender data for intern misligholdelseserfaring, skal virksomheden i dens analyser godtgøre, at estimaterne både afspejler virksomhedens aktuelle udlånspolitik og eventuelle afvigelser mellem virksomhedens aktuelle ratingsystem og ratingsystemet, der genererede de anvendte data. Hvis udlånspolitikken eller ratingsystemet er blevet ændret, skal virksomheden tillægge dens estimater af PD en større forsigtighedsmargen.

180) En virksomhed kan forbinde eller foretage en konvertering af egne ratingklasser til en ratingskala, der anvendes af et kreditvurderingsbureau eller en anden lignende organisation, og anvende den eksterne organisations observerede misligholdelsesfrekvens på virksomhedens egne ratingklasser. Konverteringen skal være baseret på en sammenligning mellem virksomhedens interne ratingkriterier og den eksterne organisations anvendte kriterier. Virksomheden skal foretage en sammenligning af henholdsvis interne og eksterne ratings for eventuelle fælles modparter. Systematisk skævhed (bias) eller manglende konsistens forbundet med konverteringen eller de underliggende data skal undgås. De kriterier, som den eksterne organisation lægger til grund for de anvendte data, skal kun fokusere på risikoen for misligholdelse og må ikke afspejle facilitetskarakteristika. Virksomhedens analyse skal omfatte en sammenligning af de anvendte definitioner af misligholdelse og kravene i pkt. 31-38. Virksomheden skal dokumentere grundlaget for konverteringen.

181) Uanset at virksomheden estimerer PD direkte på modpartsniveau, jf. pkt. 129, kan PD-værdien, der indgår ved opgørelse af de risikovægtede poster, opgøres som et gennemsnit af estimaterne for PD for de enkelte modparter i en given ratingklasse. Virksomheder, der til dette formål anvender modeller til forudsigelse af misligholdelse, skal opfylde kravene i pkt. 156.

Erhvervede erhvervsfordringer

182) For erhvervede erhvervsfordringer kan virksomheden estimere EL for hver modpartratingklasse ud fra langsigtede gennemsnit af etårige misligholdelsesfrekvenser.

183) Hvis en virksomhed fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af PD og LGD for erhvervede erhvervsfordringer på grundlag af et estimat for EL og et passende estimat for PD eller LGD, skal den metode, der anvendes ved estimering af det samlede tab, opfylde de overordnede retningslinjer for estimering af PD og LGD angivet i pkt. 113-242, og resultatet skal være i overensstemmelse med LGD opgjort efter metoden i pkt. 192.

Detaileksponeringer

184) For hver modpart-ratingklasse eller pulje skal virksomheden estimere PD på baggrund af enten a eller b:

a) Langsigtede gennemsnit af etårige misligholdelsesfrekvenser.

b) Faktiske tab og passende estimater af LGD.

185) Virksomheden skal ved estimering af tabskarakteristika primært anvende interne data, som anvendes til at placere eksponeringer i modpart-ratingklasser eller puljer. Virksomheden kan også anvende eksterne data, herunder data som er fælles for flere finansielle virksomheder, eller eksterne statistiske modeller ved estimeringen, forudsat at virksomheden kan godtgøre, at der eksisterer en tæt sammenhæng mellem følgende:

a) Virksomhedens forretningsgange for placering af eksponeringer i modpart-ratingklasser eller puljer og den eksterne datakildes forretningsgange.

b) Virksomhedens risikoprofil og sammensætningen af de eksterne data.

Erhvervede detailfordringer

186) For erhvervede detailfordringer kan virksomheden anvende eksterne og interne referencedata. Virksomheden skal som sammenligningsgrundlag anvende alle relevante datakilder.

187) Hvis en virksomhed fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af PD og LGD for erhvervede detailfordringer på grundlag af et estimat for de samlede tab og et passende estimat af PD eller LGD, skal den metode, der anvendes ved estimering af det samlede tab, opfylde de overordnede retningslinjer for estimering af PD og LGD angivet i pkt. 113-232, og resultatet skal være i overensstemmelse med LGD opgjort efter metoden i pkt. 192.

Dataperiodens længde (Erhvervs-, institut- og statseksponeringer og erhvervede erhvervsfordringer)

188) Uanset om virksomheden anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination af disse ved estimering af PD, skal den anvendte underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst en af datakilderne. Hvis observationsperioden strækker sig over en længere periode for en af kilderne, og de pågældende data er relevante, skal denne længere periode anvendes. Denne bestemmelse gælder også for PD/LGD-metoden for aktieeksponeringer.

189) Finanstilsynet kan på porteføljeniveau give en virksomhed, der ikke har tilladelse til at anvende egne LGD- og CF-estimater, tilladelse til at benytte relevante data, der kun strækker sig to år tilbage, når den implementerer IRB-metoden. I disse tilfælde skal dataperioden hvert år forøges med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år. Ved en portefølje forstås alle de eksponeringer, som er omfattet af ét ratingsystem.

Dataperiodens længde (Detaileksponeringer og erhvervede detailfordringer)

190) Uanset om virksomheden anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination af disse ved estimering af tabskarakteristika, skal den anvendte underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst en af datakilderne. Hvis observationsperioden strækker sig over en længere periode for en af kilderne, og de pågældende data er relevante, skal denne længere periode anvendes. Virksomheden skal ikke nødvendigvis tillægge alle de historiske data samme vægt, hvis virksomheden kan godtgøre over for Finanstilsynet, at nyere data er bedre til at forudsige tabsfrekvenserne.

191) Finanstilsynet kan på porteføljeniveau give virksomheden tilladelse til at benytte relevante data, der kun strækker sig to år tilbage, når den implementerer IRB-metoden. I disse tilfælde skal dataperioden hvert år forøges med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år. Ved en portefølje forstås alle de eksponeringer, som er omfattet af ét ratingsystem.

Specifikke krav til estimering af risikoparameteren LGD

192) For hver facilitets-ratingklasse eller pulje skal virksomheden estimere tabet givet misligholdelse (LGD) på baggrund af de gennemsnitlige realiserede LGD-værdier for den pågældende facilitets-ratingklasse eller pulje. Virksomheden kan dog vælge at estimere en individuel LGD for hver facilitet på baggrund af de specifikke forhold, der påvirker LGD for den pågældende facilitet. Ved estimeringen skal alle observerede misligholdelser i datasættet anvendes.

193) Virksomheden skal anvende estimater for LGD, der afspejler en økonomisk nedgangsperiode, hvis disse er mere forsigtige end det langsigtede gennemsnit. Hvis et ratingsystem forventes at levere konstante realiserede LGD-værdier over tid for en ratingklasse eller pulje, skal virksomheden justere dens estimater for risikoparametre for at begrænse virkningen af en økonomisk nedgangsperiode på virksomhedens kapitalberedskab.

194) Virksomheden skal undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem risikoen forbundet med modparten og den risiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelsen eller sikkerhedsstilleren. Tilfælde, hvor der er en signifikant sammenhæng, skal behandles forsigtigt.

195) Valuta-mismatch mellem eksponeringen og sikkerhedsstillelsen skal behandles forsigtigt ved opgørelsen af LGD.

196) Såfremt der i estimater af LGD tages højde for sikkerhedsstillelse, skal disse estimater ikke udelukkende baseres på sikkerhedsstillelsens estimerede markedsværdi. Estimater af LGD skal tage højde for effekten af, at det ikke altid er muligt for virksomheden omgående at overtage kontrollen med den stillede sikkerhed og likvidere den.

197) Såfremt der i estimater af LGD tages højde for sikkerhedsstillelse, skal virksomheden udarbejde interne retningslinjer for henholdsvis overvågning af sikkerhedsstillelsen, juridisk sikkerhed og risikostyring, som overordnet er i overensstemmelse med kravene fastsat i bilag 7 og 9 for henholdsvis finansielle sikkerheder, jf. bilag 7, pkt. 50, fast ejendom, jf. bilag 9, pkt. 27, fordringer, jf. bilag 9, pkt. 38, andre ikke finansielle sikkerheder, jf. bilag 9, pkt. 44, leasede aktiver, jf. bilag 9, pkt. 50 og 51, og anden kreditbeskyttelse, jf. bilag 9, pkt. 52, jf. bilag 7, pkt. 97-104.

198) Hvis en virksomhed anerkender sikkerhedsstillelse ved fastsættelse af eksponeringens værdi for modpartsrisiko i overensstemmelse med bilag 16, pkt. 16-36 eller pkt. 37-80, må de beløb, sikkerhedsstillelsen forventes at indbringe, ikke medregnes i LGD-estimaterne.

199) I de tilfælde hvor eksponeringerne allerede er misligholdt, skal virksomheden anvende summen af de forventede tab for hver eksponering givet de aktuelle økonomiske forhold, eksponeringens status og de mulige yderligere uforventede tab i inddrivelsesperioden.

200) Såfremt virksomheden har kapitaliseret ubetalte forfaldne gebyrer i dens driftsregnskab, skal disse gebyrer indgå i virksomhedens opgørelse af eksponeringer og tab.

Særlige bestemmelser vedrørende detaileksponeringer

201) Uanset bestemmelsen i pkt. 192 kan estimater af LGD udledes ud fra realiserede tab og passende estimater af PD.

202) Uanset bestemmelsen i pkt. 208 kan virksomheden tage højde for modparters fremtidige træk på kreditfaciliteter i enten dens CF- eller LGD-estimater.

203) For erhvervede detailfordringer kan virksomheden anvende eksterne og interne referencedata ved estimering af LGD.

Dataperiodens længde (erhvervs-, institut- og statseksponeringer)

204) Ved implementering af IRB-metoden skal estimater af LGD baseres på minimum fem års data for mindst en datakilde. Dataperioden skal efter gennemførelse hvert år forøges med et år, indtil dataperioden strækker sig over syv år. Hvis observationsperioden strækker sig over en længere periode for en af datakilderne, og de pågældende data er relevante, skal denne længere periode anvendes.

Dataperiodens længde (detaileksponeringer)

205) For estimater af LGD for detaileksponeringer gælder samme krav til dataperiodens længde som for estimater af PD, jf. pkt. 190 og 191.

Specifikke krav til estimering af risikoparameteren CF

206) For hver facilitet-ratingklasse eller pulje skal virksomheden estimere CF på baggrund af de gennemsnitlige forventede CF-værdier for den pågældende facilitet-ratingklasse eller pulje. Virksomheden kan dog vælge at estimere en individuel CF for hver forpligtelse på baggrund af de specifikke forhold, der påvirker CF for den pågældende forpligtelse. Ved estimeringen skal alle observerede misligholdelser i datasættet anvendes.

207) Virksomheden skal anvende CF-estimater, der afspejler en økonomisk nedgangsperiode, hvis disse er mere forsigtige end det langsigtede gennemsnit. Hvis et ratingsystem forventes at levere konstante realiserede CF-værdier over tid for en ratingklasse eller pulje, skal virksomheden justere dens estimater for at begrænse virkningen af en økonomisk nedgangsperiode på virksomhedens kapitalberedskab.

208) Virksomhedens estimater af CF skal afspejle muligheden for, at modparten foretager yderligere træk på kreditfaciliteten, både før og efter misligholdelse. I de tilfælde, hvor det kan forventes, at der er en stærk positiv korrelation mellem PD og CF's størrelse, skal virksomheden indregne en større forsigtighedsmargen i estimatet af CF.

209) I forbindelse med estimering af CF skal virksomheden tage dens politikker og strategier, hvad angår kontostyring og betalingsprocesser, i betragtning. Virksomheden skal også tage stilling til dens evne og vilje til at forhindre yderligere træk på kreditfaciliteter i situationer, hvor der ikke er tale om misligholdelse af betalinger men om tilsidesættelse af klausuler eller andre tekniske årsager til misligholdelse.

210) Virksomheden skal have hensigtsmæssige systemer og forretningsgange til overvågning af aktuelle tilgodehavender, også i forhold til bevilgede eksponeringer og ændringer i tilgodehavender pr. modpart og pr. ratingklasse. Virksomheden skal dagligt kunne overvåge tilgodehavenderne.

211) For CF gælder samme krav til dataperiodens længde som for LGD, jf. pkt. 204 og 205.

212) For detaileksponeringer kan virksomheden uanset bestemmelsen i pkt. 208 tage højde for modparters fremtidige træk på kreditfaciliteter i enten dens CF- eller LGD-estimater.

Minimumskrav vedrørende garantier og kreditderivater

213) Kravene i pkt.216-222 gælder for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, hvor egne LGD-estimater anvendes, samt for detaileksponeringer.

214) Kravene i pkt.216-222 finder ikke anvendelse for garantier, der stilles af institutter og stater, hvis virksomheden har fået tilladelse til at anvende standardmetoden for kreditrisiko for disse eksponeringer. I så fald gælder kravene i bilag 7.

215) For garantier for detaileksponeringer gælder kravene i pkt. 216-222 tillige for fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer og for estimeringen af PD.

Anerkendte garantier og garantistillere

216) Virksomheden skal have klare fastsatte kriterier for, hvilke typer af garantistillere virksomheden anerkender ved beregning af de risikovægtede poster.

217) Anerkendte garantistillere skal rates i overensstemmelse med de minimumskrav, som er fastsat for modparter i henhold til pkt. 144-155.

218) Garantier skal være skriftlige, garantistilleren må ikke kunne opsige dem, og garantier skal gælde, indtil forpligtelsen er fuldt indfriet i forhold til det garanterede beløb og garantiernes ordlyd. Garantier skal endvidere være juridisk bindende for garantistilleren i en retskreds, hvor det er muligt at gøre udlæg i garantistillerens aktiver og fuldbyrde en dom. Garantier, som indeholder betingelser om, at garantistilleren kan fritages for sine forpligtelser (betingede garantier), kan anvendes efter Finanstilsynets godkendelse. Virksomheden skal kunne godtgøre, at kriterierne for fordeling af eksponeringer i ratingklasser tager tilstrækkelig højde for eventuelle begrænsninger i den risikoreducerende effekt.

219) Virksomheden skal have fastsat klare kriterier for at justere ratingklasser, puljer eller LGD-estimater med henblik på at kunne afspejle garantiers indvirkning ved beregning af de risikovægtede poster. For detaileksponeringer og erhvervede fordringer, der opfylder kravene i pkt. 228-233, skal virksomheden ligeledes fastsætte kriterier for justering af retningslinjerne for placering af eksponeringer i ratingklasser eller puljer. Disse kriterier skal opfylde minimumskravene i pkt.144-155.

220) Justeringskriterierne, jf. pkt. 219, skal indeholde en beskrivelse af garantistillerens evne og villighed til at opfylde de forpligtelser, garantien foreskriver, samt afspejle, hvornår garantistilleren forventes at foretage eventuelle betalinger. Kriterierne skal endvidere indeholde en beskrivelse af, i hvilket omfang garantistillerens evne til at opfylde de forpligtelser, garantien foreskriver, er korreleret med modpartens evne til at indfri gælden, og i hvilken udstrækning der fortsat resterer en restrisiko på modparten.

Kreditderivater

221) Minimumskravene for garantier i pkt. 213-220 gælder også for »single-name« kreditderivater. I tilfælde af mismatch mellem det underliggende aktiv og referenceaktivet for det pågældende kreditderivat eller det aktiv, der anvendes til at bestemme, om en kreditbegivenhed har fundet sted, finder kravene i bilag 7, pkt. 34, anvendelse. For detaileksponeringer og erhvervede fordringer omfatter denne bestemmelse endvidere retningslinjerne for placering af eksponeringer i ratingklasser eller puljer.

222) Kriterierne skal tage højde for kreditderivatets udbetalingsstruktur og ud fra en forsigtig vurdering tage højde for, hvilke konsekvenser denne struktur har for tidspunktet for og størrelsen på tilbagebetalingen. Virksomheden skal vurdere, i hvilket omfang der resterer andre former for restrisiko.

Valideringsproces

223) Virksomheden skal have veludbyggede og stabile systemer til at validere nøjagtigheden og konsistensen i ratingsystemerne, forretningsgangene og estimeringen af alle relevante risikoparametre. Virksomheden skal over for Finanstilsynet kunne godtgøre, at den ved hjælp af sin interne valideringsproces kan gennemføre en konsistent og meningsfuld vurdering af de interne rating- og risikoestimeringssystemers præstationer.

224) Virksomheden skal regelmæssigt sammenligne realiserede misligholdelsesfrekvenser med den estimerede PD for hver ratingklasse (back tests). Såfremt de realiserede misligholdelsesandele ligger uden for det forventede område for en ratingklasse, skal virksomheden foretage en nærmere analyse af årsagerne til afvigelsen. Benytter virksomheden egne estimater for LGD eller CF, skal den foretage en tilsvarende analyse for disse estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, der dækker så lang en periode som muligt. Virksomheden skal dokumentere de benyttede metoder og data til sådanne sammenligninger. Analysen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året.

225) Virksomheden skal også anvende andre kvantitative valideringsredskaber og sammenligninger med relevante eksterne datakilder (benchmarking). Analyserne skal baseres på data, som er relevante for porteføljen, som opdateres regelmæssigt, og som dækker en relevant observationsperiode. Virksomhedens interne vurderinger af sine ratingsystemers præstationer skal baseres på så lang en tidsperiode som muligt.

226) De metoder og data, virksomheden anvender i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsistente over tid. Virksomheden skal dokumentere ændringer i estimerings- og valideringsmetoder og data - såvel datakilder som relevante perioder.

227) Virksomheden skal have forsvarlige interne retningslinjer for situationer, hvor de realiserede værdier for PD, LGD og CF afviger så væsentligt fra de forventede værdier, at det skaber usikkerhed om validiteten af estimaterne. Tilsvarende gælder for det samlede tab, hvis virksomheden anvender estimater af det forventede tab (EL). Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforhold og lignende systematiske variationer, der indgår i virksomhedens erfaringer med misligholdelse. Hvis de realiserede værdier vedvarende er højere end de forventede værdier, skal virksomheden opjustere estimaterne i overensstemmelse med sine erfaringer med misligholdelse og tab.

Minimumskrav til særlige eksponeringskategorier

Minimumskrav til erhvervede fordringer

228) Hvis virksomheden for dens erhvervede fordringer benytter metoden for estimering af PD i pkt. 41 eller LGD i pkt. 53, litra e og f, eller placerer disse i detaileksponeringskategorien under øvrige detaileksponeringer, jf. pkt. 38, skal den opfylde kravene i pkt. 229-233. Hvis virksomheden ikke opfylder kravene, skal den behandle fordringerne som eksponeringer mod fordringens modpart og opgøre de risikovægtede poster til kreditrisiko og udvandingsrisiko på fordringerne i overensstemmelse med bestemmelserne for henholdsvis erhvervs- og detaileksponeringer, herunder overholdelse af minimumskravene til ratingsystemer og kvantitativ estimering i pkt. 125-222.

Juridisk sikkerhed

229) Virksomheden skal sikre sig, at den under alle forudseelige omstændigheder har den reelle ejendomsret til og kontrol over samtlige midler, der indbetales i tilknytning til fordringerne. Såfremt fordringens debitor indbetaler direkte til en sælger (den oprindelige udsteder af fordringen) eller et administrationsselskab, skal virksomheden regelmæssigt kontrollere, at samtlige betalinger videresendes, og at de kontraktlige vilkår overholdes. Ved et administrationsselskab forstås en enhed i tilknytning til erhvervede fordringer, der varetager den daglige styring af en pulje af erhvervede fordringer eller de underliggende kreditter, som fordringerne omfatter. Virksomheden skal have forretningsgange, som sikrer, at ejendomsretten til fordringerne og de modtagne betalinger er beskyttede mod udlæg ved konkurs og øvrige juridiske indvendinger, der kunne indebære mærkbare forsinkelser for virksomhedens mulighed for at realisere eller disponere over fordringerne eller bevare kontrollen med de modtagne betalinger.

Effektiviteten af overvågningssystemer

230) Virksomheden skal overvåge både kvaliteten af de erhvervede fordringer og sælgerens eller administrationsselskabets økonomiske situation, herunder særligt:

a) Virksomheden skal vurdere sammenhængen mellem kvaliteten af de erhvervede fordringer og den økonomiske situation hos både sælgeren og administrationsselskabet. Desuden skal virksomheden have politikker og forretningsgange, som giver tilstrækkelig beskyttelse mod risikoen ved sådanne sammenhænge, herunder tildeling af interne ratings for hver sælger og administrationsselskab.

b) Virksomheden skal have klare og effektive politikker og forretningsgange for godkendelse af sælgere og administrationsselskaber. Virksomheden eller en, som virksomheden har bemyndiget hertil, skal føre periodisk tilsyn med sælgere og administrationsselskaber for at kontrollere sælgerens eller administrationsselskabets indberetninger, afsløre svig eller operationelle svagheder og kontrollere kvaliteten af sælgerens kreditpolitik og administrationsselskabets opkrævningspolitikker og forretningsgange. Virksomheden eller dens agent skal dokumentere dette tilsyn.

c) Virksomheden skal vurdere karakteristika for puljer af erhvervede fordringer, herunder overtræk, historikken over sælgerens restancer, uerholdelige fordringer og nedskrivninger på uerholdelige fordringer samt betalingsvilkår og eventuelle modkonti.

d) Virksomheden skal have effektive politikker og forretningsgange for overvågning af koncentrationer på enkelte modparter både inden for og på tværs af puljer af erhvervede fordringer.

e) Virksomheden skal sørge for, at administrationsselskabet leverer aktuelle og tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om udviklingen i aldersfordelingen og udvanding af fordringerne med henblik på at sikre overholdelsen af virksomhedens anerkendelseskriterier og udlånspolitik for erhvervede fordringer og med henblik på at tilvejebringe et effektivt grundlag for overvågning og kontrol af sælgerens salgsvilkår og udvanding af fordringerne.

Effektiviteten i håndteringen af problematiske erhvervede fordringer

231) Virksomheden skal have systemer og forretningsgange for tidligt at opdage forringelser i sælgers økonomiske situation og kvaliteten af erhvervede fordringer og for at håndtere opståede problemer på et tidligt stadie. Virksomheden skal særligt have klare og effektive politikker, forretningsgange og informationssystemer til overvågning af klausuler (covenants) og klare og effektive politikker og forretningsgange for at iværksætte retslige skridt og til håndtering af problematiske erhvervede fordringer.

Effektiviteten af systemer til styring af erhvervede fordringer, kreditmuligheder og indbetalinger

232) Virksomheden skal have klare og effektive systemer og forretningsgange for styring af erhvervede fordringer, kreditmuligheder og indbetalinger. Særligt skal skriftlige interne politikker specificere alle væsentlige elementer i forbindelse med erhvervelse af fordringer, herunder udlånsrenter, anerkendte sikkerheder, nødvendig dokumentation, koncentrationsgrænser og håndtering af indbetalinger. Disse elementer skal tage passende hensyn til alle relevante og væsentlige forhold, herunder sælgerens og administrationsselskabets økonomiske situation, risikokoncentrationer og udviklingen i kvaliteten af de erhvervede fordringer og i sælgerens kundegrundlag. Interne systemer skal sikre, at udbetalinger af lån kun finder sted, når der foreligger specificerede sikkerheder og dokumentation.

Overholdelse af virksomhedens interne politikker og forretningsgange

233) Virksomheden skal have effektive procedurer for at sikre overholdelse af dens interne politikker og forretningsgange. Procedurerne skal omfatte regelmæssig revision af alle kritiske faser i forbindelse med virksomhedens erhvervelse af fordringer. Desuden skal procedurerne inkludere kontrol af funktionsadskillelse på to områder: For det første mellem på den ene side vurderingen af sælgeren og administrationsselskabet og på den anden side vurderingen af fordringens debitor. For det andet mellem på den ene side vurderingen af sælgeren og administrationsselskabet og på den anden side revisionen på stedet af sælger og administrationsselskabet. Virksomheden skal tillige vurdere sælgerens og administrationsselskabets back-office funktioner, med særlig fokus på kvalifikationer, erfaring, bemanding og understøttende automatiske systemer.

Minimumskrav for anvendelse af egne modeller til opgørelse af risikovægtede aktieeksponeringer

Risikokvantificering

234) Virksomheder, der anvender egne modeller til opgørelse af risikovægtede aktieeksponeringer, skal opfylde følgende krav:

a) Estimatet af potentielle tab skal have indarbejdet effekterne af ugunstige markedsbevægelser, som er relevante henset til den langsigtede risikoprofil for virksomhedens specifikke aktiebesiddelser. Data, der anvendes til at repræsentere afkastfordelingen, skal afspejle den længste periode, hvor data er tilgængelige og meningsfulde med hensyn til at repræsentere risikoprofilen for virksomhedens specifikke aktieeksponeringer. Data skal være tilstrækkelige til at give forsigtige, statistisk pålidelige og stabile estimater af tab, som ikke udelukkende baseres på subjektive eller skønsmæssige antagelser.

b) Virksomheden skal overfor Finanstilsynet kunne godtgøre, at de markedshændelser, der anvendes i forbindelse med udviklingen af modellen, resulterer i et forsigtigt estimat for de potentielle tab i løbet af en relevant langsigtet markeds- eller konjunkturcyklus. Virksomheden skal kombinere empirisk analyse af tilgængelige data med justeringer baseret på flere forskellige faktorer for at opnå tilstrækkeligt realistiske og forsigtige modelresultater. Når Value-at-Risk-modeller (VaR-modeller) udvikles med henblik på at beregne potentielle kvartalsvise tab, kan virksomheden anvende kvartalsdata eller konvertere data med kortere tidshorisont til modsvarende kvartalsdata ved hjælp af analytiske værktøjer, der understøttes af empirisk dokumentation og gennem veludviklede og dokumenterede kvalitative analyser. Denne fremgangsmåde skal anvendes forsigtigt og konsistent over tid. Hvis mængden af data er begrænset, skal virksomheden tillægge en passende forsigtighedsmargen.

c) Modellen skal i tilstrækkelig grad kunne opfange alle væsentlige risici, der er forbundet med aktieafkast, inklusive både den generelle markedsrisiko og den specifikke risiko, der knytter sig til virksomhedens aktieportefølje. Den interne model skal i tilstrækkeligt omfang kunne forklare historiske prisudsving, opfange både størrelsen og ændringer i sammensætningen af potentielle koncentrationer og være stabil i forhold til ugunstige markedsforhold. Den population af risikoeksponeringer, der er repræsenteret i de data, der anvendes til estimering, skal modsvare eller i det mindste være sammenlignelig med de risikoeksponeringer, der knytter sig til virksomhedens aktieeksponeringer.

d) Den interne model skal være tilpasset virksomhedens risikoprofil og kompleksiteten af virksomhedens aktieportefølje. Hvis virksomheden har væsentlige beholdninger, som i høj grad baserer sig på instrumenter, hvis risici er ikke-lineære, skal den interne model udformes, så den tager tilstrækkeligt højde for disse risici. Hvis virksomheden som en tilnærmelse til egne positioner anvender sammenlignelige værdipapirer (proxies), indeks og risikofaktorer, skal de være troværdige, intuitivt forståelige og teoretisk velbegrundede.

e) Virksomheden skal gennem empiriske analyser godtgøre, at risikofaktorerne er velvalgte, herunder med hensyn til deres evne til at dække både generel og specifik risiko.

f) Skøn for volatiliteten af aktieeksponeringernes afkast skal inddrage relevante og tilgængelige data og metoder samt relevant og tilgængelig information i øvrigt. Der skal anvendes uafhængigt reviderede interne data eller data fra eksterne kilder (herunder puljer af data fra forskellige virksomheder).

g) Virksomheden skal have implementeret et stringent og fuldt dækkende program for stresstests.

Risikostyring og kontroller

235) I forbindelse med udviklingen og anvendelsen af interne modeller til fastlæggelse af risikovægte skal virksomheden etablere politikker, forretningsgange og kontroller, som skal omfatte følgende områder:

a) Fuld integration af interne modeller i virksomhedens overordnede ledelsesinformationssystemer og i styringen af aktieporteføljen uden for handelsbeholdningen. Interne modeller skal integreres fuldt ud i virksomhedens risikostyringssystemer, når de specielt anvendes til måling og vurdering af aktieporteføljens resultater - inklusiv risikojusteret resultat, allokering af økonomisk kapital til aktieeksponeringer samt vurdering af den samlede kapitaldækning og styring af aktieinvesteringerne.

b) Fastlagte styringssystemer, forretningsgange og kontroller til sikring af periodisk og uafhængig gennemgang af alle elementer af den interne modeludviklingsproces, herunder godkendelse af ændringer af modeller, kontrol af modelinput og gennemgang af modelresultater, f.eks. verificering af risikoberegninger. Disse gennemgange skal vurdere rigtigheden, fuldstændigheden og hensigtsmæssigheden af modelinput og modelresultaterne og fokusere på både at finde og begrænse potentielle fejl, der hidrører fra kendte svagheder, samt identificere potentielle svagheder ved modellen. Sådanne gennemgange kan gennemføres af en intern uafhængig enhed eller af en uafhængig ekstern tredjepart.

c) Tilstrækkelige systemer og forretningsgange for overvågning af limits og risikoen på aktieeksponeringer.

d) De enheder, der er ansvarlige for modellens udformning og anvendelse, skal være funktionelt uafhængige af de enheder, der har ansvaret for forvaltningen af de enkelte investeringer.

e) Alle med ansvar for nogen del af modeludviklingsprocessen skal have de fornødne kvalifikationer. Direktionen skal afsætte tilstrækkeligt uddannet og kompetent personale til modeludviklingsarbejdet.

Validering og dokumentation

236) Virksomheden skal have indrettet et veludbygget og stabilt system til validering af de interne modellers og modeludviklingsprocessers nøjagtighed og konsistens. Virksomheden skal dokumentere alle væsentlige elementer i de interne modeller og modeludviklingsprocesser og valideringen.

237) Virksomheden skal anvende den interne validering til en konsistent og meningsfuld vurdering af resultaterne af sine interne modeller og processer.

238) De metoder og data, der anvendes til den kvantitative validering, skal være konsistente over tid. Ændringer i estimerings- og valideringsmetoder og i data - både datakilder og de perioder, der dækkes - skal være dokumenterede.

239) Virksomheden skal regelmæssigt sammenligne faktiske aktieafkast - beregnet på grundlag af realiserede og ikke-realiserede gevinster og tab - med de modelberegnede estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, der går så langt tilbage i tiden som muligt. Virksomheden skal dokumentere metoderne og data anvendt ved sådanne sammenligninger. Denne analyse og dokumentationen skal opdateres mindst en gang om året.

240) Virksomheden skal gøre brug af andre kvantitative valideringsværktøjer og sammenligninger med eksterne datakilder. Analysen skal baseres på data, der er relevante for porteføljen, som opdateres jævnligt, og som dækker en relevant observationsperiode. Virksomhedens interne vurdering af dens modellers resultater skal baseres på en så lang periode som muligt.

241) Virksomheden skal have klare interne retningslinjer for situationer, hvor sammenligningen af de faktiske aktieafkast med modelestimaterne giver anledning til tvivl om gyldigheden af estimaterne eller af modellerne. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforhold og lignende systematiske udsving i aktieafkast. Alle ændringer af de interne modeller, som foretages som følge af gennemgange af modellerne, skal dokumenteres og være i overensstemmelse med virksomhedens retningslinjer for modelændringer.

242) De interne modeller og modeludviklingsprocessen skal være dokumenterede, herunder med hensyn til ansvaret hos de involverede deltagere i modeludviklingsprocessen, modelgodkendelsesprocessen og i forbindelse med modelændringer.

Beregning og behandling af forventede tab

Beregning af forventede tab

243) De forventede tab (EL) for henholdsvis statseksponeringer, instituteksponeringer, erhvervseksponeringer, detaileksponeringer og aktieeksponeringer skal beregnes i overensstemmelse med metoderne i pkt. 244-255.

244) De forventede tab vedrørende securitiseringspositioner beregnes i overensstemmelse med bilag 11.

245) De forventede tab for aktiver uden modparter sættes til nul.

246) Beregningen af de forventede tab skal baseres på de samme inputparametre for PD, LGD og CF, som benyttes til beregningen af eksponeringernes risikovægtede poster, hvor CF indgår ved opgørelsen af eksponeringens størrelse i formlen i pkt. 247.

247) De forventede tab (EL) vedrørende henholdsvis stats-, institut-, erhvervs- og detaileksponeringer beregnes således:

Forventet tab (EL) = PD × LGD

Værdien af det forventede tab = EL × eksponeringens størrelse

248) For misligholdte eksponeringer (PD=1), hvor virksomheden anvender egne estimater for LGD, skal de forventede tab være ELBE, jf. pkt. 79.

249) For eksponeringer, der falder ind under pkt. 80 og 81 (dobbelt misligholdelses-effekten), skal det forventede tab (EL) sættes til nul.

250) For specialiseret långivning, hvor virksomheden anvender tabelmetoden, der er anført i pkt. 82-85, skal det forventede tab (EL) opgøres i henhold til nedenstående tabel.

Tabel 2:

Restløbetid
Kategori 1
Kategori 2
Kategori 3
Kategori 4
Kategori 5
Under 2½ år
0 pct.
0,4 pct.
2,8 pct.
8 pct.
50 pct.
2½ år eller derover
0,4 pct.
0,8 pct.
2,8 pct.
8 pct.
50 pct.

251) Hvis virksomheden har fået tilladelse af Finanstilsynet til at anvende risikovægte på 50 pct. for eksponeringer i kategori 1 og 70 pct. for eksponeringer i kategori 2 uanset løbetiden, skal det forventede tab sættes til 0 pct. for eksponeringer i kategori 1 og 0,4 pct. for eksponeringer i kategori 2 uanset løbetiden.

252) Værdien af det forventede tab (EL) vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede poster af disse eksponeringer opgøres efter den enkle risikovægt-metode, beregnes således:

Værdien af det forventede tab = EL × eksponeringens størrelse

hvor der anvendes følgende EL-værdier:

a) Eksponeringer i børsnoterede aktier: 0,8 pct.

b) Alle andre aktieeksponeringer: 2,4 pct.

253) Det forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede poster af disse eksponeringer opgøres i overensstemmelse med PD/LGD-metoden, beregnes således:

Forventet tab (EL) = PD × LGD

Værdien af det forventede tab = EL × eksponeringens størrelse

254) Det forventede tab (EL) vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse eksponeringer opgøres ved brug af VaR-metoden, sættes til 0 pct.

255) Det forventede tab (EL) vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer beregnes således:

Forventet tab (EL) = PD × LGD

Værdien af det forventede tab = EL × eksponeringens størrelse

Behandling af forventede tab (EL)

256) Værdien af det forventede tab, som beregnet i overensstemmelse med metoderne i pkt. 243-251 og 255, skal fratrækkes summen af de værdireguleringer og hensættelser, der foretages for eksponeringer i de respektive eksponeringskategorier. Værdireguleringer i form af gruppevise nedskrivninger, der omfatter flere eksponeringskategorier, fordeles skønsmæssigt på de respektive eksponeringskategorier. Nedslag i prisen på balanceførte poster, som er erhvervet, mens de er misligholdte, jf. § 27, stk. l, i bekendtgørelsen, skal behandles som værdireguleringer. Det forventede tab vedrørende securitiseringspositioner og de værdireguleringer og hensættelser, der foretages for disse eksponeringer, indgår ikke i denne beregning.


Bilag 9

Kreditrisikoreducerende metoder under den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko

Indholdsfortegnelse
Pkt.
   
Anvendelsesområde
1-5
   
Garantier og kreditderivater uden anerkendelse af dobbelt misligholdelseseffekten
6-13
Anerkendte beskyttelsesgivere
6-8
Minimumskrav og opgørelse af kreditbeskyttelsens dækning
9
Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af garantier og kreditderivater
10-13
   
Garantier og kreditderivater med anerkendelse af dobbelt misligholdelseseffekten
14-16
Krav vedrørende yderen af kreditbeskyttelse
15
Øvrige krav til kreditbeskyttelsen
16
   
Finansielle sikkerheder
17-18
   
Ikke-finansielle sikkerheder
19-51
Fast ejendom
19-36
Ejendomskategorier
19-22
Sikkerhed i fast ejendom, der kan medregnes
23-26
Minimumskrav for medregning af sikkerhed i fast ejendom
27
Værdiansættelse af fast ejendom
28-30
Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom
31-36
Fordringer
37-42
Sikkerhed i fordringer, der kan medregnes
37
Minimumskrav for medregning af sikkerhed i fordringer
38
Værdiansættelse af fordringer
39
Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med sikkerhed i fordringer
40-42
Andre ikke-finansielle sikkerheder
43-49
Andre ikke-finansielle sikkerheder, der kan medregnes
43
Minimumskrav for medregning af andre ikke-finansielle sikkerheder
44
Værdiansættelse af andre ikke finansielle sikkerheder
45
Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med andre ikke-finansielle sikkerheder
46-49
Særlige bestemmelser vedrørende leasede aktiver
50-51
   
Anden kreditbeskyttelse
52
   
Nettingaftaler vedrørende balanceførte fordringer
53
   
Blandede puljer af sikkerheder
54-55

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder bestemmelser om medregning af effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige indlån og udlån ved opgørelse af de risikovægtede poster og de forventede tab for erhvervs-, institut- og statseksponeringer for virksomheder, der anvender den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, og som ikke har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF for de pågældende eksponeringer, jf. § 29, stk. 1, i bekendtgørelsen.

2) Bestemmelserne i pkt. 6-13 gælder endvidere for aktieeksponeringer uden for handelsbeholdningen for virksomheder, der anvender den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, og som enten anvender den enkle risikovægtmetode eller PD/LGD-metoden for aktieeksponeringer, jf. § 29, stk. 4, i bekendtgørelsen.

3) Uanset pkt. 1 gælder bestemmelserne i pkt. 14-16 om betingelserne for at anvende risikovægtformlen for anerkendelse af »dobbelt misligholdelseseffekten« for garantier og kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps« i bilag 8, pkt. 80-81, også for virksomheder, der anvender den interne ratingbaserede metode, og som har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, jf. § 29, stk. 2, i bekendtgørelsen.

4) Bestemmelserne vedrørende medregning af effekten af sikkerhedsstillelse, henholdsvis effekten af garantier og kreditderivater i forbindelse med anvendelse af egne estimater af LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer samt detaileksponeringer fremgår af bilag 8, pkt. 192-205 og 213-222.

5) Uanset pkt. 1 skal virksomheder, der anvender egne estimater af LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer samt detaileksponeringer, udarbejde interne retningslinjer for henholdsvis overvågning, juridisk sikkerhed og risikostyring for sikkerheder, der medregnes i deres LGD-estimater, som overordnet er i overensstemmelse med kravene fastsat i bilag 7, pkt. 50 og pkt. 27, 38, 44 og 50-51 i dette bilag, jf. bilag 8, pkt. 197.

Garantier og kreditderivater uden anerkendelse af dobbelt misligholdelseseffekten

Anerkendte beskyttelsesgivere

6) Virksomheden kan ved opgørelse af de risikovægtede poster, når bestemmelserne i pkt. 7 er overholdt, medregne garantier og kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps« med følgende garantistillere og ydere af kreditrisikobeskyttelse (beskyttelsesgivere):

a) Beskyttelsesgivere angivet i bilag 7, pkt. 2.

b) Erhvervsvirksomheder, der ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt kreditvurderingsbureau, men som ifølge den interne rating har en sandsynlighed for misligholdelse, som svarer til kreditkvalitetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

7) Virksomheden kan kun medregne garantier og kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps« med beskyttelsesgivere, der er tildelt en intern rating i overensstemmelse med minimumskravene i bilag 8, pkt. 113-242, jf. dog pkt. 8 i dette bilag.

8) Kreditrisikobeskyttelse fra garantier og kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps« fra beskyttelsesgivere, der ikke opfylder bestemmelserne i pkt. 7, kan medregnes, hvis eksponeringer mod disse er omfattet af en permanent eller midlertidig undtagelse fra IRB-metoden, og hvis bestemmelserne i bilag 7, pkt. 2-9, for så vidt angår garantier, eller bestemmelserne i bilag 7, pkt. 29-34, for så vidt angår kreditderivater, er opfyldt. Virksomheden skal for den sikrede del af eksponeringen anvende bestemmelserne i bilag 7, pkt. 14-28, for så vidt angår garantier, og bestemmelserne i bilag 7, pkt. 35-42, for så vidt angår kreditderivater

Minimumskrav og opgørelse af kreditbeskyttelsens dækning

9) Minimumskravene til garantier og kreditderivater samt bestemmelserne vedrørende kreditbeskyttelsens dækning, herunder også bestemmelserne vedrørende valuta-mismatch og løbetids-mismatch i bilag 7, pkt. 3-13, 18-28 og 32-40, gælder også ved medregning af effekten af garantier og kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps« efter bestemmelserne i dette afsnit.

Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af garantier og kreditderivater

10) Den dækkede del af eksponeringen kan behandles som en eksponering mod beskyttelsesgiver med dennes PD, men hvor den oprindelige facilitets LGD beholdes. Hvis virksomheden vurderer, at der ikke er sket en fuldstændig risikooverførsel, skal PD sættes til en forsigtigt valgt værdi, der ligger mellem eksponeringens oprindelige PD og beskyttelsesgivers PD. Hvis eksponeringen er efterstillet, men garantien ikke er, kan LGD for ikke-efterstillede eksponeringer anvendes for den dækkede del af eksponeringen. For aktieeksponeringer under den enkle risikovægtmetode anvendes en LGD på 90 pct. på den dækkede del af eksponeringen.

11) Eventuelle ikke-dækkede dele af eksponeringen behandles som en eksponering mod den oprindelige modpart, jf. dog pkt.12.

12) Når garantien ikke dækker hele eksponeringen, og den dækkede del er efterstillet den ikke-dækkede del, f.eks. når betaling fra garantien først udløses, når tabet overstiger en tærskelværdi (selvrisiko), skal eksponeringen vægtes i henhold til bestemmelserne om securitiseringspositioner, jf. bilag 11, pkt. 64-84.

13) Pkt. 10-12 gælder tilsvarende for kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps«. For »credit linked notes« og lignende instrumenter, som virksomheden udsteder, behandles indbetalte beløb fra investorer i de pågældende instrumenter som kontant sikkerhedsstillelse, efter tilsvarende bestemmelser som angivet i bilag 7, pkt. 42.

Garantier og kreditderivater med anerkendelse af dobbelt misligholdelses-effekten

14) Når bestemmelserne i pkt. 15-16 er opfyldt, kan virksomheder, der anvender IRB-metoden til kreditrisiko, anvende risikovægten ved anerkendelse af »dobbelt misligholdelses-effekten« i forbindelse med kreditrisikobeskyttelse fra garantier og kreditderivater i form af »total return swaps« og »credit default swaps« i henhold til bilag 8, pkt. 80-81.

Krav vedrørende yderen af kreditbeskyttelse

15) Yderen af kreditbeskyttelse (beskyttelsesgiver) skal være et institut, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, forsikrings- eller genforsikringsselskab, eksportkreditbureau eller en tilsvarende udenlandsk enhed, der opfylder følgende betingelser:

a) Beskyttelsesgiver har stor ekspertise med ydelse af kreditrisikobeskyttelse.

b) Beskyttelsesgiver er underlagt regler svarende til dem, der er fastsat i direktiv 2006/48/EF, eller havde på tidspunktet, hvor kreditrisikobeskyttelsen blev stillet, en kreditvurdering udarbejdet af et anerkendt kreditvurderingsbureau svarende til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

c) Beskyttelsesgiver havde på tidspunktet, hvor kreditrisikobeskyttelsen blev stillet, eller på et andet tidspunkt derefter en intern rating med en sandsynlighed for misligholdelse svarende til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

d) Beskyttelsesgiver har en intern rating med en sandsynlighed for misligholdelse svarende til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

For så vidt angår dette pkt. kan virksomheden i forbindelse med kreditbeskyttelse fra eksportkreditbureauer ikke gøre brug af en eksplicit regaranti fra en centralregering.

Øvrige krav til kreditbeskyttelsen

16) Kreditbeskyttelsen skal endvidere opfylde følgende betingelser:

a) Den underliggende gældsforpligtelse skal være:

 
i
En erhvervseksponering som defineret i bilag 8, pkt. 8-10, dog ikke en eksponering mod et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
 
ii
en eksponering mod en regional myndighed, lokal myndighed eller offentlig enhed, som ikke behandles som en eksponering mod centralregering eller centralbank i henhold til bilag 8, eller
 
iii
en eksponering mod et mindre erhvervsforetagende, der er klassificeret som en detaileksponering i henhold til bilag 8, pkt. 11-19.

b) De underliggende modparter må ikke være del af samme koncern som beskyttelsesgiver.

c) Eksponeringen skal sikres af et af følgende instrumenter:

 
i
»single-name«-kreditderivater eller garantier,
 
ii
»first-to-default«-kurv-produkter - dobbelt misligholdelses-effekten anvendes på det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede værdi,
 
iii
»nth-to-default«-kurveprodukter – der kan kun tages højde for den opnåede beskyttelse, hvis den (n-1)'te misligholdelsesbeskyttelse ligeledes er opnået, eller (n-1) af aktiverne i kurven allerede er misligholdt. Hvis dette er tilfældet, anvendes dobbelt misligholdelses-effekten på det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede værdi.

d) Kreditbeskyttelsen opfylder kravene for garantier i bilag 7, pkt. 3, 6-8 og 11, eller kravene for kreditderivater i bilag 7, pkt. 3, 6, 33 og 34.

e) Virksomheden skal have retten til og forventningen om at modtage betaling fra beskyttelsesgiveren, uden at den skal anlægge retssag mod denne for at opnå betaling. Virksomheden skal så vidt muligt sikre sig, at beskyttelsesgiveren er villig til at betale med det samme, hvis en kredithændelse indtræffer.

f) Den erhvervede kreditbeskyttelse skal dække alle kredittab på den sikrede del af eksponeringen, som skyldes de kredithændelser, der er specificeret i kontrakten.

g) Hvis udbetalingsstrukturen indebærer mulighed for fysisk afvikling, skal der være juridisk sikkerhed med hensyn til overdragelsesmuligheden af lån, obligationer eller eventualforpligtelser. Hvis virksomheden har til hensigt at overdrage en anden gældsforpligtelse end den underliggende eksponering, skal den sikre sig, at den gældsforpligtelse, der skal overdrages, er tilstrækkelig likvid, således at virksomheden har mulighed for at købe den med henblik på at overdrage den i overensstemmelse med kontrakten.

h) Der skal være indgået en bindende skriftlig aftale mellem beskyttelsesgiver og virksomheden om kreditbeskyttelsesarrangementet.

i) Virksomheden skal have udarbejdet retningslinjer med henblik på at identificere eventuel høj korrelation mellem kreditværdigheden hos beskyttelsesgiver og den underliggende eksponerings debitor som følge af, at deres resultater er afhængige af fælles faktorer, der ligger ud over den systematiske risikofaktor.

j) Såfremt der er foretaget beskyttelse mod udvandingsrisici, må sælgeren af de erhvervede fordringer ikke indgå i den samme koncern som beskyttelsesgiver.

Finansielle sikkerheder

17) Virksomheder, der anvender IRB-metoden, og som ikke har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, kan medregne finansielle sikkerheder ved opgørelsen af de risikovægtede poster og beregningen af de forventede tab for disse eksponeringsklasser efter den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, der er beskrevet i bilag 7, pkt. 57-96, dog med følgende justeringer:

a) Eksponeringens størrelse, E, der indgår i formlen i bilag 7, pkt. 68, opgøres i henhold til bekendtgørelsens § 27, stk. 1. Ikke-balanceførte poster indgår før anvendelse af konverteringsfaktorerne (CF) i bekendtgørelsens § 27, stk. 8, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 4.

b) Pkt. 71, litra h, nr. iii, i bilag 7 erstattes af følgende: Andre finansielle selskaber (herunder forsikringsselskaber), som ikke har en kreditvurdering fra et anerkendt kreditvurderingsbureau, og som er internt rated med en sandsynlighed for misligholdelse, der svarer til en kreditvurdering foretaget af et kreditvurderingsbureau, som forbindes med kreditkvalitetstrin 2 eller bedre for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder og centralregeringer og centralbanker i henhold til Finanstilsynets hjemmeside.

c) Pkt. 96 i bilag 7, der omhandler opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder, erstattes af pkt. 18 i dette bilag.

18) Ved opgørelse af de risikovægtede poster og de forventede tab kan virksomheden for eksponeringer, der er dækket af finansielle sikkerheder, anvende en justeret LGD-værdi (LGD*) i stedet for den LGD-værdi, som ellers skulle anvendes. Den justerede LGD-værdi beregnes ud fra følgende formel:

LGD*=LGD(E*/E), hvor

LGD er tabet givet misligholdelse, der ville finde anvendelse på eksponeringen, hvis eksponeringen ikke var dækket af sikkerheder.

E er eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a.

Opgørelsen af den del af eksponeringen, der ikke er dækket af finansielle sikkerheder, dvs. den fuldt justerede størrelse af eksponeringen under hensyn til såvel eksponeringens og sikkerhedernes prisvolatilitet som sikkerhedernes risikoreducerende virkninger, E*, skal ske på tilsvarende måde som angivet i bilag 7, pkt. 62-95, jf. dog pkt. 17 i dette bilag.

Ikke-finansielle sikkerheder

Fast ejendom

Ejendomskategorier

19) Fast ejendom omfatter grunde med beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme samt matrikulerede grunde udlagt til beboelsesformål eller erhvervsformål. Ved beboelsesejendomme forstås i dette bilag følgende ejendomskategorier: Ejerboliger til helårsbrug, herunder beboelsesejendomme tilknyttet erhvervsejendomme, fritidshuse, private andelsboliger, private boligejendomme til udlejning, alment boligbyggeri, ungdomsboliger, ældreboliger o.l. Alle andre ejendomme kategoriseres som erhvervsejendomme.

20) Sikkerhed i andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som vedrører boliger, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren, sidestilles i dette afsnit med sikkerhed i beboelsesejendomme.

21) Eksponeringer med sikkerhed i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, opdeles på basis af de enkelte ejendomskategoriers andel af det samlede bruttoareal og behandles særskilt efter bestemmelserne i pkt. 22-36 for eksponeringer med sikkerhed i de respektive ejendomskategorier. Såfremt én ejendomskategori udgør mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoareal, kan hele eksponeringen behandles efter reglerne for denne ejendomskategori.

22) Eksponeringer med sikkerhed i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, der ikke kan opdeles på basis af de enkelte ejendomskategoriers andel af det samlede bruttoareal, behandles som eksponeringer med sikkerhed i erhvervsejendomme.

Sikkerhed i fast ejendom, der kan medregnes

23) Virksomheden kan ved opgørelse af de risikovægtede poster medregne sikkerhed i fast ejendom, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Ejendommens værdi afhænger ikke i væsentlig grad af modpartens kreditkvalitet. Dette krav vedrører ikke tilfælde, hvor rent makroøkonomiske forhold påvirker såvel ejendommens værdi som modpartens tilbagebetalingsevne.

b) Risikoen ved modparten afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men snarere af modpartens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis. Indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere.

24) Virksomheder, der medregner effekten af sikkerhed i fast ejendom ved opgørelse af risikovægtede poster, skal have klare forretningsgange med henblik på at sikre sig, at pkt. 23, litra a og b, er opfyldt.

25) Pkt. 23, litra b, gælder ikke for eksponeringer med sikkerhed i beboelsesejendomme i Danmark. For eksponeringer med sikkerhed i beboelsesejendomme beliggende i andre lande inden for EU/EØS, hvor det pågældende lands myndigheder ikke tillader at se bort fra betingelsen i pkt. 23, litra b, skal virksomheden sikre sig, at betingelsen i pkt. 23, litra b, er opfyldt, såfremt sikkerheden i sådanne ejendomme medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster.

26) Virksomheden kan medregne sikkerheder i erhvervsejendomme, der er beliggende i et andet land inden for EU/EØS, ved opgørelse af de risikovægtede poster, uanset at betingelsen i pkt. 23, litra b, ikke er opfyldt, såfremt de kompetente myndigheder i det pågældende medlemsland har anerkendt de pågældende erhvervsejendomme på baggrund af en undtagelse fra kravet i pkt. 23, litra b.

Minimumskrav for medregning af sikkerhed i fast ejendom

27) Følgende betingelser skal være opfyldt, for at sikkerhed i fast ejendom kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) Juridisk sikkerhed: Sikkerheden skal være juridisk gyldig og kunne håndhæves i alle relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen, og sikkerheden skal være registreret korrekt og i tide. Aftalen om sikkerhedsstillelse og den underliggende juridiske procedure skal give virksomheden mulighed for at realisere værdien af sikkerheden inden for en rimelig frist.

b) Overvågning af ejendommens værdi: Ejendommens værdi skal overvåges regelmæssigt og mindst en gang om året, når det drejer sig om erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når det drejer sig om beboelsesejendomme. Der skal foretages en hyppigere overvågning, når markedssituationen er præget af betydelige forandringer. Der kan anvendes statistiske metoder til at overvåge ejendommens værdi og til at identificere, hvilke ejendomme der skal revurderes. Ejendomsvurderingen skal revurderes af en uafhængig person, når der foreligger oplysninger, der godtgør, at ejendommens værdi kan være faldet betydeligt i forhold til generelle markedspriser. Ved lån, der overstiger modværdien af 3 mio. euro eller 5 pct. af virksomhedens basiskapital, skal ejendomsvurderingen revurderes af en uafhængig person mindst hvert tredje år. Personen, der foretager revurderingen af værdiansættelsen, skal have de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaring til at foretage en værdiansættelse og skal være uafhængig af kreditbevillingsprocessen.

c) Dokumentation: Det skal klart dokumenteres, hvilke typer af beboelses- og erhvervsejendomme virksomheden accepterer, herunder særskilt dokumentation for, hvilke ejendomskategorier virksomheden medregner som sikkerheder ved opgørelse af risikovægtede poster, samt hvad virksomhedens udlånspolitik er for lån med sikkerhed i de pågældende typer ejendomme.

d) Forsikring: Virksomheden skal have indført forretningsgange til overvågning af, at den faste ejendom, der anvendes som sikkerhed, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.

Værdiansættelse af fast ejendom

28) Ejendommen skal være vurderet til markedsværdien eller derunder af en person med de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaring til at foretage en værdiansættelse, og som er uafhængig af kreditbevillingsprocessen.

29) Ved markedsværdien forstås det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen mellem en interesseret køber og en interesseret sælger, der er indbyrdes uafhængige, efter korrekt markedsføring, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag, med forsigtighed og uden tvang. Markedsværdien skal dokumenteres på en gennemskuelig og klar måde.

30) Værdien af sikkerheden er markedsværdien, for hvilken der er foretaget passende nedskrivninger, der dels afspejler resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til pkt. 27, litra b, dels tager hensyn til eventuelle foranstående krav på ejendommen.

Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom

31) Ved beregningen af de risikovægtede poster og de forventede tab kan virksomheden i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 32-36, for eksponeringer, der har sikkerhed i fast ejendom, anvende en justeret LGD-værdi (LGD*) i stedet for den LGD-værdi, som ellers skulle anvendes.

32) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør 140 pct. eller mere af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, svarende til en belåning på 71,4 pct. eller derunder, sættes LGD* til 30 pct., jf. dog § 70, stk. 12, i bekendtgørelsen.

33) Hvis eksponeringen er efterstillet alle andre almindelige kreditorer, sættes LGD* dog til 65 pct. Der sondres ved fastsættelsen af LGD* ikke mellem sikkerheder i beboelsesejendomme og sikkerheder i erhvervsejendomme.

34) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheder udgør under 30 pct. af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, foretages ingen justering af LGD.

35) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør mere end 30 pct. af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, men mindre end 140 pct. af eksponeringens størrelse, fastsættes LGD* som et vægtet gennemsnit af LGD* i henhold til pkt. 32-33 og den ujusterede LGD, hvor vægtene fastsættes på baggrund af den andel af eksponeringen størrelse, der ligger inden for 71,4 pct. af værdien af sikkerheden, jf. pkt. 32-33, og den andel af eksponeringens størrelse, der ligger ud over 71,4 pct. af værdien af sikkerheden.

36) Virksomheder, der har eksponeringer med sikkerhed i beboelses- eller erhvervsejendomme beliggende i et andet land inden for EU/EØS, hvor de kompetente myndigheder tillader en behandling i henhold til direktiv 2006/48/EF, bilag VIII:3:73, kan anvende den risikovægt for disse eksponeringer, der er tilladt i henhold til denne bestemmelse. En forudsætning for dette er, at virksomheden opfylder de vilkår og bestemmelser, som det pågældende land anvender.

Fordringer

Sikkerhed i fordringer, der kan medregnes

37) Virksomheden kan medregne sikkerhed i form af fordringer i tilknytning til en eller flere handelstransaktioner med en oprindelig løbetid på et år eller derunder ved opgørelse af de risikovægtede poster. Fordringer vedrørende securitiseringer, indirekte deltagelse eller kreditderivater eller beløb, der skyldes af tilknyttede parter, kan ikke medregnes som sikkerheder.

Minimumskrav for medregning af sikkerhed i fordringer

38) Følgende betingelser skal være opfyldt, for at sikkerhed i fordringer kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) Juridisk sikkerhed:

 
i
Det juridiske grundlag for sikkerhedsstillelsen skal være solidt og effektivt og sikre, at långiver har entydig adkomst til indbetalingerne fra fordringerne.
 
ii
Virksomheden skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde lokale krav vedrørende håndhævelsen af aftaler om sikkerhedsstillelse. Der skal forefindes juridiske rammer, som sikrer, at långiver har første prioritets sikkerhed, dog under hensyn til eventuelle lovgivningsmæssige bestemmelser om privilegerede kreditorer.
 
iii
Virksomheden skal have foretaget tilstrækkelige juridiske undersøgelser til at kunne bekræfte håndhævelsen af aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder.
 
iv
Aftalerne om sikkerhedsstillelse skal være behørigt dokumenterede med en entydig forretningsgang for inddrivelse af sikkerheden inden for en rimelig kort tidsperiode. Virksomhedens forretningsgange skal sikre overholdelsen af juridiske betingelser, der er påkrævede for at erklære modparten i misligholdelse og sikre, at sikkerheden kan realiseres inden for en rimelig kort tidsperiode. Hvis modparten får økonomiske problemer eller misligholder, skal virksomheden have juridisk bemyndigelse til at sælge eller overføre fordringerne til tredjemand uden samtykke fra fordringernes modparter.

b) Risikostyring:

 
i
Virksomheden skal have en forretningsgang for opgørelse af kreditrisikoen i forbindelse med fordringerne. Forretningsgangen skal blandt andet omfatte analyser af modpartens forretning og branche samt en vurdering af de typer af kunder, som modparten foretager transaktioner med. Når virksomheden benytter modpartens vurdering til at fastlægge kreditrisikoen ved kunderne, skal virksomheden gennemgå modpartens kreditpraksis for at vurdere, hvorvidt den er pålidelig og troværdig.
 
ii
Fordringernes værdi skal afspejle alle relevante faktorer, herunder udgifterne til inddrivelse, koncentrationen inden for den samlede pulje af fordringer, som er stillet til sikkerhed af en enkelt modpart, samt den potentielle koncentrationsrisiko inden for virksomhedens samlede eksponeringer udover den del, der styres ved hjælp af virksomhedens generelle styringsredskaber. Virksomheden skal have forretningsgange for løbende overvågning, der er relevante i forhold til fordringerne. Desuden skal virksomheden regelmæssigt gennemgå overholdelsen af klausuler, miljørestriktioner og andre juridiske krav.
 
iii
Fordringerne, der stilles til sikkerhed af en modpart, skal være diversificerede og ikke være væsentligt korreleret med modparten. Når der er tale om en væsentlig, positiv korrelation, skal der tages hensyn til de dermed forbundne risici ved opgørelsen af værdien af den samlede pulje af fordringer under ét.
 
iv
Fordringer fra enheder, der er tilknyttet modparten, herunder datterselskaber og ansatte, kan ikke medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster.
 
v
Virksomheden skal have en forretningsgang for inddrivelse af betalinger fra fordringer under konkurs og lignende vanskelige situationer. Den krævede forretningsgang til inddrivelsen skal forefindes, selv hvor virksomheden normalt vil overdrage inddrivelsen til modparten.

Værdiansættelse af fordringer

39) Værdien af fordringerne sættes til udestående beløb, justeret i overensstemmelse med pkt. 38, litra b, nr. ii og iii.

Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med sikkerhed i fordringer

40) Ved beregningen af de risikovægtede poster og de forventede tab kan virksomheden for eksponeringer, der har sikkerhed i fordringer, anvende en justeret LGD-værdi (LGD*) i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 41-42 nedenfor, i stedet for den LGD-værdi, som ellers skulle anvendes.

41) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør 125 pct. eller mere af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, svarende til en belåning på 80 pct. eller derunder, sættes LGD* til 35 pct. Hvis eksponeringen er efterstillet alle andre almindelige kreditorer, sættes LGD* dog til 65 pct.

42) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør mindre end 125 pct. af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, fastsættes LGD* som et vægtet gennemsnit af LGD* i henhold til pkt. 41 og den ujusterede LGD, hvor vægtene fastsættes på baggrund af den andel af eksponeringens størrelse, der ligger inden for 80 pct. af værdien af sikkerheden, jf. pkt. 41, og den andel af eksponeringens størrelse, der ligger ud over 80 pct. af værdien af sikkerheden.

Andre ikke-finansielle sikkerheder

Andre ikke-finansielle sikkerheder, der kan medregnes

43) Virksomheden kan ved opgørelse af de risikovægtede poster medregne sikkerhed i fysiske genstande ud over dem, der er anført i pkt. 23-26, hvis den finder det godtgjort:

a) at der findes likvide markeder, hvor det er hurtigt og billigt at afhænde den pågældende sikkerhed, og

b) at der foreligger velfunderede, offentligt tilgængelige markedspriser for sikkerheden. Virksomheden skal kunne godtgøre, at der ikke er grund til at antage, at de nettopriser, den opnår ved realiseringen af sikkerheden, afviger væsentligt fra disse markedspriser.

Minimumskrav for medregning af andre ikke-finansielle sikkerheder

44) Følgende betingelser skal være opfyldt, for at andre ikke-finansielle sikkerheder kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) Aftalen om sikkerhedsstillelsen skal være juridisk gyldig, kunne håndhæves i alle relevante retsområder og give virksomheden mulighed for at realisere sikkerhedens værdi inden for en rimelig tidsramme.

b) Med de tilladte foranstående krav i henhold til pkt. 38, litra a, nr. ii, som eneste undtagelse, tillades kun primær sikkerhed. Dermed skal virksomheden have forrang til provenuet fra sikkerheden frem for alle andre långivere.

c) Sikkerhedens værdi skal overvåges hyppigt og mindst en gang om året. Der kræves hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbetingelserne.

d) Aftalen om sikkerhedsstillelsen skal indeholde detaljerede beskrivelser af sikkerheden samt detaljerede specifikationer af måden, hvorpå værdiansættelser skal foretages, samt deres hyppighed.

e) De typer af ikke-finansielle sikkerheder, som virksomheden accepterer, samt politikker og praksis vedrørende det relevante beløb for de enkelte typer af sikkerheder i forhold til eksponeringens størrelse skal være tydeligt dokumenterede.

f) Virksomhedens forretningsgange skal omfatte passende krav til sikkerheden i forhold til eksponeringens størrelse, muligheden for hurtigt at realisere sikkerheden og muligheden for objektivt at fastsætte en pris eller en markedsværdi. Derudover skal virksomheden fastsætte rammer for den hyppighed, hvormed værdiansættelse kan ske, herunder muligheden og tidsrammerne for en professionel vurdering eller værdiansættelse, samt fastsætte rammer for volatiliteten eller et skøn over volatiliteten i værdien af sikkerheden.

g) Ved såvel den oprindelige værdiansættelse som ved fornyede værdiansættelser skal der tages hensyn til, at sikkerheden eventuelt kan være blevet forringet eller forældet.

h) Virksomheden skal have ret til at foretage fysisk inspektion af sikkerheden. Den skal have politikker og forretningsgange vedrørende udøvelsen af retten til fysisk at undersøge sikkerheden.

i) Virksomheden skal have forretningsgange til overvågning af, at den sikkerhed, der anvendes, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.

Værdiansættelse af andre ikke-finansielle sikkerheder

45) Værdien af andre ikke-finansielle sikkerheder opgøres til markedsværdien, som er det skønnede beløb, som aktivet kan handles til på værdiansættelsesdatoen mellem en interesseret køber og en interesseret sælger, der er indbyrdes uafhængige.

Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med andre ikke-finansielle sikkerheder

46) Ved beregningen af de risikovægtede poster og de forventede tab kan virksomheden, i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 47-49, for eksponeringer, der har sikkerhed i andre ikke-finansielle sikkerheder, anvende en justeret LGD-værdi (LGD*) i stedet for den LGD-værdi, som ellers skulle anvendes.

47) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør 140 pct. eller mere af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, svarende til en belåning på 71,4 pct. eller derunder, sættes LGD* til 40 pct. Hvis eksponeringen er efterstillet alle andre almindelige kreditorer, sættes LGD* dog til 70 pct.

48) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør under 30 pct. af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, foretages ingen justering af LGD.

49) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør mere end 30 pct. af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, men mindre end 140 pct. af eksponeringens størrelse, fastsættes LGD* som et vægtet gennemsnit af LGD* i henhold pkt. 47 og den ujusterede LGD, hvor vægtene fastsættes på baggrund af den andel af eksponeringens størrelse, der ligger inden for 71,4 pct. af værdien af sikkerheden jf. pkt. 47, og den andel af eksponeringens størrelse, der ligger ud over 71,4 pct. af værdien af sikkerheden.

Særlige bestemmelser vedrørende leasede aktiver

50) Eksponeringer som følge af transaktioner, hvor virksomheden leaser et aktiv til tredjemand, behandles som lån med sikkerhed i den type aktiv, der leases, i henhold til bestemmelserne i pkt. 19-36 og 43-49, jf. dog pkt. 51, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Afhængigt af typen af det leasede aktiv skal minimumskravene for medregning af sikkerhed i pkt. 27 eller pkt. 44 være opfyldt.

b) Leasinggiver skal regulere og overvåge det leasede aktivs anvendelse og planlagte anvendelsesperiode samt foretage en overvågning af det leasede aktivs værdi.

c) Der skal være etableret et juridisk grundlag, der fastlægger leasinggivers ejendomsret til aktivet og dennes mulighed for at udøve sine rettigheder som ejer på hensigtsmæssig vis.

d) Ved opgørelsen af LGD skal der tages højde for risici, som følge af eventuelle forskelle mellem værdien af det uamortiserede beløb og sikkerhedsstillelsens markedsværdi.

51) Virksomheden kan for ikke-efterstillede fordringer i form af leasing af udstyr anvende en LGD på 35 pct., jf. dog § 70, stk. 13, i bekendtgørelsen.

Anden kreditbeskyttelse

52) Bestemmelserne i bilag 7, pkt. 97-104, gælder tilsvarende for kreditrisikoreducerende metoder under IRB-metoden for kreditrisiko.

Nettingaftaler vedrørende balanceførte fordringer

53) Bestemmelserne i bilag 7, pkt. 105, gælder tilsvarende for kreditderivater i forbindelse med kreditrisikoreducerende metoder under IRB-metoden for kreditrisiko.

Blandede puljer af sikkerheder

54) Ved beregning af de risikovægtede poster og de forventede tab skal virksomheden anvende en justeret LGD-værdi (LGD*) i overensstemmelse med pkt. 55, når eksponeringen er sikret med både en finansiel sikkerhed og andre sikkerheder.

55) Virksomheden skal opdele eksponeringens volatilitetsjusterede værdi - dvs. værdien efter anvendelse af volatilitetsjustering som angivet i bilag 7, pkt. 66, 68 og 69 - i dele, der hver især dækkes af kun én type sikkerhed. Det vil sige, at virksomheden skal opdele eksponeringen i en del, der dækkes af en finansiel sikkerhed, en del, der dækkes af fordringer, dele, der dækkes af sikkerhed i form af erhvervsejendomme og/eller beboelsesejendomme, en del, der er dækket af andre ikke-finansielle sikkerheder, samt den usikrede del. LGD* for hver del af eksponeringen beregnes særskilt i henhold til de relevante bestemmelser i dette bilag.


Bilag 10

Opgørelse af eksponeringens størrelse for værdipapirfinansieringsinstrumenter m.v. ved netting

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder bestemmelser om opgørelse af eksponeringens størrelse for værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger, der er omfattet af en nettingaftale, jf. § 10, stk. 2-3, og § 27, stk. 7, i bekendtgørelsen. Endvidere indeholder bilaget bestemmelser om ansøgning og tilladelse til anvendelse af interne modeller til beregning af eksponeringens størrelse ved netting for værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger, jf. § 10, stk. 4, og § 27, stk. 7, i bekendtgørelsen.

Minimumskrav for nettingaftaler, der kan medregnes

2) Følgende betingelser skal være opfyldt, for at nettingaftaler kan anvendes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) De skal være juridisk gyldige og kunne håndhæves i alle relevante retsområder, også i tilfælde af modpartens konkurs eller insolvens.

b) De skal give den part, der ikke misligholder aftalen, ret til på passende vis at afslutte og lukke alle transaktioner i henhold til aftalen i tilfælde af misligholdelse, herunder i tilfælde af modpartens konkurs eller insolvens.

c) De skal give mulighed for netting af gevinster og tab på transaktioner, der afsluttes under en nettingaftale, således at den ene part skylder den anden et enkelt nettobeløb.

3) Hvis nettingaftalen opfatter værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger uden for handelsbeholdningen, kan alene aktiver, der kan medregnes i henhold til den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, jf. bilag 7, pkt. 57-60, medregnes blandt de aktiver, der kan lånes, købes, modtages eller stilles til sikkerhed i forbindelse med nettingaftalen.

4) Hvis nettingaftalen udelukkende omfatter værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger, der indgår i handelsbeholdningen, kan alle aktiver, der kan indgå i handelsbeholdningen, medregnes blandt de aktiver, der kan lånes, købes, modtages eller stilles til sikkerhed i forbindelse med nettingaftalen.

5) Kravene i bilag 7, pkt. 50, skal være opfyldt for aktiver, der kan lånes, købes, modtages eller stilles til sikkerhed i forbindelse med nettingaftalen.

Eksponeringens størrelse under nettingaftaler opgjort ved anvendelse af volatilitetsjusteringer

6) Metoden i pkt. 7-13 er ikke tilgængelig for nettingaftaler, der omfatter margenlån, der ikke omfatter løbende margenindbetalinger, og terminsforretninger.

7) En virksomhed kan medregne effekten af nettingaftaler, der dækker værdipapirfinansieringsinstrumenterer, bortset fra margenlån uden løbende margenindbetaling, jf. pkt. 6, og som opfylder betingelserne i pkt. 2-5. Dette skal ske ved at erstatte størrelsen af de eksponeringer, som de enkelte instrumenter under nettingaftalen særskilt giver anledning til, med en nettoposition for hver valuta, der er omfattet af nettingaftalen, opgjort i henhold til pkt. 8-10, tillagt volatilitetsjusteringer for de værdipapirer, der indgår ved opgørelse af nettopositionen, og valuta. Virksomheden kan enten anvende de volatilitetsjusteringer, der er foreskrevet for den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, som fremgår af bilag 7, pkt. 70-79, eller anvende egne estimater for volatilitetsjusteringerne i henhold til bestemmelserne i bilag 7, pkt. 80-84. Den sidstnævnte mulighed forudsætter, at kravene i bilag 7, pkt. 85-95 er opfyldt.

8) Nettopositionen for hver type af værdipapirer, der er omfattet af nettingaftalen, beregnes ved at trække den samlede værdi af værdipapirer af den pågældende type, der lånes, købes eller modtages i henhold til nettingaftalen, fra den samlede værdi af værdipapirer af den pågældende type, der udlånes, sælges eller stilles til rådighed i henhold til aftalen.

9) Ved »type af værdipapirer« forstås i dette bilag værdipapirer, som udstedes af samme enhed, har samme udstedelsesdato, samme løbetid, er omfattet af de samme betingelser og bestemmelser og er underlagt de samme likvidationsperioder som angivet i bilag 7, pkt. 70-95.

10) Nettopositionen i den enkelte valuta beregnes ved at opgøre den samlede værdi af værdipapirer, som er udstedt i denne valuta, og som er udlånt, solgt eller stillet til rådighed i henhold til aftalen. Hertil lægges kontantbeløb i den pågældende valuta, som er udlånt eller overført i henhold til aftalen. Fra denne sum trækkes den samlede værdi af værdipapirer, som er udstedt i den pågældende valuta, og som er lånt, købt eller modtaget i henhold til nettingaftalen. Endvidere fratrækkes kontantbeløb i den pågældende valuta, som er lånt eller modtaget i henhold til aftalen.

11) Volatilitetsjusteringen for en given type af værdipapirer eller en kontantposition foretages for den numeriske værdi af den positive eller negative nettoposition for værdipapirer af den pågældende type.

12) Volatilitetsjusteringen for valuta foretages for den positive eller negative nettoposition for hver valuta bortset fra nettingaftalens afregningsvaluta.

13) Eksponeringens størrelse under nettingaftalen, E*, beregnes ved hjælp af følgende formel:

E* = max {0, [(∑(E) - ∑(C)) + ∑(|nettopositionen i de enkelte værdipapirer| x Hsec) + (∑|Efx| x Hfx)]}, hvor

E er værdien af de værdipapirer eller råvarer, som er udlånt, solgt eller leveret, eller kontantbeløb, som er udlånt eller leveret i henhold de enkelte værdipapirfinansieringsinstrumenter under nettingaftalen,

∑(E) er summen af alle E'er under aftalen,

C er værdien af værdipapirer eller råvarer, som er lånt, købt eller modtaget, eller kontantbeløb, som er lånt eller modtaget i henhold til de enkelte værdipapirfinansieringsinstrumenter under nettingaftalen,

∑(C) er summen af alle C'er under aftalen,

Hsec er volatilitetsjusteringen for en given type værdipapir, jf. pkt. 11,

Efx er nettopositionen (positiv eller negativ) i en given valuta, bortset fra aftalens afregningsvaluta, som beregnet i henhold til pkt. 10, og

Hfx er volatilitetsjusteringen for valuta, jf. pkt. 12.

Eksponeringens størrelse under nettingaftaler opgjort ved anvendelse af interne modeller (VaR-modeller)

14) Som et alternativ til at anvende volatilitetsjusteringer i forbindelse med opgørelsen af eksponeringers størrelse under en nettingaftale (E*), jf. pkt. 6-13, kan virksomheden søge Finanstilsynet om tilladelse til at benytte en metode med interne modeller, jf. dog pkt. 17. Ved denne metode tages der hensyn til korrelationsvirkninger mellem værdipapirpositioner, der er omfattet af den pågældende nettingaftale samt hensyn til de pågældende instrumenters likviditet. De interne modeller, der anvendes ved denne metode, skal omfatte estimater af den potentielle ændring af størrelsen af den ikke-sikrede eksponering (∑(E) - ∑(C)).

15) Udover de instrumenter, som kan medregnes ved opgørelse af eksponeringens størrelse under en nettingaftale i henhold til pkt. 6-13, kan virksomheden søge Finanstilsynet om tilladelse til at medregne margenlån uden løbende margenindbetaling samt terminsforretninger ved opgørelse af eksponeringens størrelse under en nettingaftale ved anvendelse af interne modeller, jf. § 10, stk. 4, i bekendtgørelsen. Når margenlån uden løbende margenindbetaling samt terminsforretninger indgår under nettingaftalen, skal aftalen opfylde kravene til nettingaftaler, der dækker modpartsrisiko, jf. bilag 16, pkt. 81-90.

16) Hvis virksomheden benytter en metode med interne modeller, skal den gøre det for alle modparter og værdipapirer, undtagen uvæsentlige porteføljer, hvor den kan benytte en af metoderne med anvendelse af volatilitetsjusteringer, jf. pkt. 6-13.

17) Virksomheder, der har fået godkendt en intern model for markedsrisiko (VaR-model) i medfør af §§ 40 og 41 i bekendtgørelsen, kan anvende metoden beskrevet i dette afsnit uden særskilt godkendelse dertil.

18) Godkendelse i medfør af pkt. 14 gives kun, hvis Finanstilsynet anser det for godtgjort, at virksomhedens risikostyringssystem til styring af risici, der opstår i forbindelse med transaktioner omfattet af nettingaftalen, er teoretisk velfunderet og implementeret omhyggeligt, og navnlig at følgende kvalitative standarder er opfyldt:

a) Den interne risikomålingsmodel, der anvendes til beregning af transaktionernes potentielle prisvolatilitet, skal udgøre en integreret del af virksomhedens daglige risikostyringsprocedurer og udgøre grundlaget for rapportering om risikoeksponering til virksomhedens direktion.

b) Virksomheden skal have en risikokontrolenhed, der er uafhængig af handelsafdelingerne, og som rapporterer direkte til direktionen. Enheden skal have ansvaret for at udforme og implementere virksomhedens risikostyringssystem. Den skal udarbejde og analysere daglige rapporter om resultaterne fra risikomålingsmodellen samt om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende størrelsen af de tilladte positioner.

c) De daglige rapporter fra risikokontrolenheden skal gennemgås på et ledelsesniveau med tilstrækkelige beføjelser til at foretage reduktioner af positioner og af den samlede risikoeksponering.

d) Virksomheden skal råde over et tilstrækkeligt antal medarbejdere i risikokontrolenheden med erfaring i brugen af de avancerede modeller.

e) Virksomheden skal have indført forretningsgange for overvågning samt sikring af overholdelsen af skriftlige retningslinjer og kontroller vedrørende driften af risikomålingssystemet.

f) På baggrund af back-testing skal virksomhedens modeller have vist sig at være tilpas nøjagtige til måling af risici. Denne back-testing skal basere sig på mindst et års data.

g) Virksomheden skal regelmæssigt gennemføre et grundigt program med stresstest, og resultaterne af disse test skal gennemgås af direktionen og afspejles i de politikker og limits, som denne fastsætter.

h) Virksomheden skal som led i sin interne revisionsprocedure foretage en uafhængig gennemgang af sit risikomålingssystem. Denne gennemgang skal både omfatte handelsafdelingernes og den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter.

i) Virksomheden skal mindst en gang årligt foretage en gennemgang af sit risikostyringssystem.

j) Den interne model skal opfylde de krav, der er anført i bilag 16, pkt. 79 og 80.

19) Beregningen af de potentielle ændringer af værdien af størrelsen af den ikke-sikrede eksponering (∑(E) - ∑(C)) skal udføres i henhold til følgende minimumsstandarder:

a) Der skal foretages mindst en daglig beregning af den potentielle ændring af værdien.

b) Der skal anvendes et 99 pct. ensidigt konfidensinterval.

c) Der skal anvendes en 5-dages ækvivalent likvidationsperiode, bortset fra ved margenlån og terminsforretninger, hvor der skal benyttes en 10-dages ækvivalent likvidationsperiode.

d) Der skal anvendes en effektiv historisk observationsperiode på mindst et år, undtagen når en betydelig stigning i prisvolatiliteten kan begrunde en kortere observationsperiode.

e) Datasættene skal opdateres mindst hver tredje måned.

20) Den interne risikomålingsmodel skal omfatte et tilstrækkeligt antal risikofaktorer med henblik på at registrere alle væsentlige prisrisici.

21) Virksomheden kan benytte empiriske korrelationer inden for og på tværs af risikokategorier (rente-, aktie-, råvare- og valutakursrisiko), hvis virksomhedens system til måling af korrelationer er teoretisk velbegrundet og implementeret omhyggeligt.

22) Eksponeringens størrelse under nettingaftalen (E*), ved anvendelse af metoden med interne modeller, beregnes ved hjælp af følgende formel:

E* = max {0, [(∑(E) - ∑(C)) + (VaR-resultatet af den interne model)], hvor

E er værdien af de værdipapirer eller råvarer, som er udlånt, solgt eller leveret, eller kontantbeløb, som er udlånt eller leveret i medfør af de enkelte værdipapirfinansieringsinstrumenter under nettingaftalen,

∑(E) er summen af alle E'er under aftalen,

C er værdien af værdipapirer eller råvarer, som er lånt, købt eller modtaget, eller kontantbeløb, som er lånt eller modtaget i medfør af de enkelte værdipapirfinansieringsinstrumenter under nettingaftalen,

∑(C) er summen af alle C'er under aftalen, og

hvor VaR-resultatet af den interne model er resultatet af beregningen af de potentielle ændringer af værdien af størrelsen af den ikke-sikrede eksponering (∑(E) - ∑(C)) i henhold til bestemmelserne i pkt.19-21.

23) Ved beregning af de risikovægtede posters størrelse ved hjælp af interne modeller skal virksomheden benytte resultatet af modellen fra den foregående arbejdsdag.


Bilag 11

Securitisering

Indholdsfortegnelse
Pkt.
   
Anvendelsesområde
1-2
   
Definitioner
3
   
Behandling af securitiserede eksponeringer
4-14
Traditionelle securitiseringer
4-8
Syntetiske securitiseringer
9-14
   
Behandling af securitiseringspositioner for standardinstitutter
15-50
Eksponeringens størrelse (standardinstitutter)
18-25
Generelt (standardinstitutter)
18-21
Likviditetsfaciliteter (standardinstitutter)
22-25
Risikovægte (standardinstitutter)
26-33
Generelt (standardinstitutter)
26-29
Securitiseringspositioner i et ABCP-program (standardinstitutter)
30-31
Ikke-ratede likviditetsfaciliteter (standardinstitutter)
32
Kreditbeskyttelse for securitiseringspositioner (standardinstitutter)
33
Supplerende bestemmelser ved securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsindfrielse (standardinstitutter)
34-50
   
Behandling af securitiseringspositioner for IRB-institutter
51-89
Eksponeringens størrelse (IRB-institutter)
57-63
Generelt (IRB-institutter)
57-59
Likviditetsfaciliteter (IRB-institutter)
60-63
Risikovægte (IRB-institutter)
64-84
Valg af metode (IRB-institutter)
64-70
Afledte eksterne ratings
68
Overførte eksterne ratings for positioner i ABCP-programmer
69-70
Den ratingbaserede metode (IRB-institutter)
71-75
Tilsynsformelmetoden (IRB-institutter)
76-77
Anvendelse af forenklede inputs
76
Særlige bestemmelser for likviditetsfaciliteter når Kirb ikke kan beregnes
77
Kreditbeskyttelse for securitiseringspositioner (IRB-institutter)
78-84
Den ratingbaserede metode
79
Tilsynsformelmetoden – fuld kreditbeskyttelse
80-82
Tilsynsformelmetoden – delvis kreditbeskyttelse
83-84
Supplerende bestemmelser ved securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsindfrielse (IRB-institutter)
85-89

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder bestemmelser om medregning af effekten af securitisering af virksomhedens eksponeringer ved opgørelsen af de risikovægtede poster samt bestemmelser om opgørelsen af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen, jf. §§ 11 og 30 i bekendtgørelsen.

2) Bestemmelserne om opgørelse af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner inden for handelsbeholdningen fremgår af bilag 12.

Definitioner

3) I dette bilag er nedenstående begreber defineret således:

a) Securitisering: En transaktion eller ordning, hvorved risikoen ved en eksponering eller en pulje af eksponeringer opdeles i trancher, og som er karakteriseret ved følgende, jf. definitionen af »securitisation« i § 129, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed:

 
i
Betalingerne i forbindelse med transaktionen eller ordningen afhænger af udviklingen i eksponeringen eller en pulje af eksponeringer, og
 
ii
rangordningen af trancher afgør fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens levetid.

b) Traditionel securitisering: En securitisering, der indebærer, at de eksponeringer, som securitiseres, overføres økonomisk til en securitiseringsenhed med et særligt formål (SSPE), som udsteder værdipapirer. Dette sker ved overførsel af ejerskabet af de securitiserede eksponeringer fra den eksponeringsleverende virksomhed eller gennem indirekte deltagelse. De udstedte værdipapirer må ikke medføre betalingsforpligtelser for den eksponeringsleverende virksomhed.

c) Syntetisk securitisering: En securitisering, hvor opdelingen i trancher sker ved brug af kreditderivater eller garantier, og hvor securitiserede eksponeringer ikke fjernes fra den eksponeringsleverende virksomheds balance.

d) Tranche: Et kontraktligt defineret segment af kreditrisikoen, der knytter sig til en eksponering eller et antal eksponeringer, hvor en position i segmentet indeholder en risiko for tab, der er større end eller mindre end risikoen for tab i en position med det samme beløb i andet sådant segment, når der ikke indregnes kreditbeskyttelse ydet af en tredjepart direkte til indehavere af positioner i segmentet eller i andre segmenter.

e) Eksponeringsleverende virksomhed: En af følgende virksomheder:

 
i
En virksomhed, der enten selv eller via tilknyttede virksomheder direkte eller indirekte var involveret i den oprindelige aftale, der skabte låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser eller potentielle forpligtelser, som ligger til grund for den eksponering, som blev securitiseret, eller
 
ii
en virksomhed, der overtager tredjemands eksponeringer og derefter securitiserer dem.

f) Organiserende virksomhed: En anden virksomhed end den eksponeringsleverende, der etablerer og forvalter et ABCP-program eller en anden securitiseringsordning, hvor der opkøbes eksponeringer fra tredjemand.

g) ABCP-program (asset-backed commercial paper programme): Securitiseringsprogram, hvor værdipapirerne hovedsagelig er gældsbreve med en løbetid på et år eller derunder.

h) SSPE (securitisation special purpose entity – securitiseringsenhed med særligt formål): Et administrationsselskab eller en anden enhed, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere securitiseringer. Securitiseringsenheden må ikke være en virksomhed, som defineret i § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen, og dens aktiviteter må ikke omfatte andet end, hvad der kræves for at gennemføre securitiseringer. Dens struktur skal være udformet med henblik på at adskille dens forpligtelser fra den eksponeringsleverende virksomhed. Indehavere af retten til overskud i securitiseringsenheden skal have ubegrænset ret til at pantsætte eller sælge denne ret.

i) Securitiseringsposition: Eksponeringer mod securitiseringer, jf. § 4, stk. 8, i bekendtgørelsen. Hvis eksponeringen omfatter forskellige trancher i en securitisering, skal eksponeringen mod hver tranche anses som en separat securitiseringsposition. Ved en traditionel securitisering vil securitiseringspositioner bl.a. omfatte eksponeringer mod en securitiseringsenhed med et særligt formål, SSPE. Ved en syntetisk securitisering vil securitiseringspositioner ofte være i form af trancheopdelte garantier og kreditderivater med den eksponeringsleverende virksomhed som modpart, og hvor securitiseringen ikke nødvendigvis omfatter en SSPE. Securitiseringspositioner omfatter tillige eksponeringer mod en securitisering, der opstår ved anvendelse af rente- eller valutakursderivatkontrakter.

j) Kreditforbedring: Et ved aftale indgået arrangement, hvorved en positions kreditkvalitet i forbindelse med en securitisering forbedres i forhold til, hvad den ville have været, hvis der ikke var sket en kreditforbedring, herunder forbedringer via flere lavere rangerende trancher i forbindelse med securitiseringen eller andre typer kreditbeskyttelse.

k) Mer-spread: Opkrævede finansieringsudgifter og andre gebyrindtægter, der modtages i forbindelse med de securitiserede eksponeringer fratrukket omkostninger og udgifter.

l) Clean-up call option: En kontraktbestemt option, som giver den eksponeringsleverende virksomhed mulighed for at genkøbe eller annullere securitiseringspositionerne, før alle de underliggende eksponeringer er tilbagebetalt, når størrelsen af de udestående eksponeringer når under et bestemt niveau.

m) Likviditetsfacilitet: Securitiseringsposition, der udspringer af en kontraktmæssig aftale om at stille finansiering til rådighed for at sikre rettidige udbetalinger til investorer.

n) Ikke-rated position: En securitiseringsposition, som ikke har en rating foretaget af et godkendt kreditvurderingsbureau.

o) Rated position: En securitiseringsposition, som har en rating foretaget af et godkendt kreditvurderingsbureau.

p) Kirb: 8 pct. af størrelsen af de risikovægtede poster, som skulle beregnes for de securitiserede eksponeringer under IRB-metoden, hvis de ikke var securitiserede, plus størrelsen af de forventede tab i forbindelse med de pågældende eksponeringer.

q) Den ratingbaserede metode: Metode til opgørelse af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner, jf. pkt. 71-75.

r) Tilsynsformelmetoden: Metode til opgørelse af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner, jf. pkt. 76-77.

Behandling af securitiserede eksponeringer

Traditionelle securitiseringer

4) Ved en traditionel securitisering kan den eksponeringsleverende virksomhed udelukke securitiserede eksponeringer ved opgørelse af de risikovægtede poster og, hvor relevant, ved beregningen af forventet tab, hvis en betydelig del af kreditrisikoen ved de securitiserede eksponeringer er blevet overført til tredjemand, og overførslen opfylder følgende betingelser:

a) Dokumentationen vedrørende securitiseringen afspejler transaktionens økonomiske substans.

b) De securitiserede eksponeringer bringes uden for den eksponeringsleverende virksomheds og dennes kreditorers rækkevidde, herunder i tilfælde af konkurs og likvidation. Dette skal underbygges med en udtalelse fra en kvalificeret advokat.

c) De udstedte værdipapirer må ikke udgøre betalingsforpligtelser, der påhviler den eksponeringsleverende virksomhed.

d) Modtageren af kreditrisikoen er en securitiseringsenhed med et særligt formål (SSPE).

e) Den eksponeringsleverende virksomhed bevarer ikke en reel eller indirekte kontrol over de overførte eksponeringer. En eksponeringsleverende virksomhed anses for at have bevaret reel kontrol over de overførte eksponeringer, hvis den har ret til at tilbagekøbe de tidligere overførte eksponeringer fra modtageren af kreditrisikoen med henblik på at realisere gevinsterne af disse, eller hvis den er forpligtet til igen at påtage sig den overførte risiko. Hvis den eksponeringsleverende virksomhed bevarer sine rettigheder eller forpligtelser vedrørende forvaltningen af eksponeringerne, udgør dette ikke i sig selv nogen indirekte kontrol over eksponeringerne.

f) Dokumentationen for securitiseringen indeholder ikke bestemmelser som:

 
i
stiller krav om, at securitiseringspositionen skal forbedres af den eksponeringsleverende virksomhed, f.eks. gennem ændringer af de underliggende eksponeringer eller en forøgelse af de ydelser, som udbetales til investorerne i tilfælde af en forringelse af de securitiserede eksponeringers kreditkvalitet – dette gælder dog ikke eventuelle bestemmelser om førtidsindfrielse – eller
 
ii
øger ydelserne, der skal udbetales til indehavere af securitiseringspositioner, i tilfælde af en forringelse af kreditkvaliteten i de underliggende eksponeringer.

g) Når der foreligger en »clean-up call option«, skal følgende betingelser endvidere være opfyldt:

 
i
Den pågældende »clean-up call option« kan udnyttes, når den eksponeringsleverende virksomhed ønsker det.
 
ii
Den pågældende »clean-up call option« kan kun udnyttes, når 10 pct. eller derunder af den oprindelige værdi af de securitiserede eksponeringer stadig er ubetalt.
 
iii
Den pågældende »clean-up call option« må ikke være udformet med henblik på at undgå fordeling af tab på securitiseringspositioner, som indehaves af investorer, herunder securitiseringspositioner i form af kreditforbedringsarrangementer, eller på anden vis være udformet med henblik på at yde kreditforbedring.

5) Hvis den eksponeringsleverende virksomhed udelukker de securitiserede eksponeringer ved opgørelse af de risikovægtede poster, samt, hvor relevant, ved beregningen af forventet tab i overensstemmelse med pkt. 4, skal den opgøre de risikovægtede poster for eventuelle egne securitiseringspositioner i overensstemmelse med bestemmelserne herom i pkt. 15-50, eller hvor relevant pkt. 51-89.

6) Hvis den eksponeringsleverende virksomhed ikke kan udelukke de securitiserede eksponeringer i henhold til pkt. 4, skal virksomheden ikke opgøre de risikovægtede poster for eventuelle egne securitiseringspositioner, samt, hvor relevant, de risikovægtede poster for de securitiserede eksponeringer i henhold til pkt. 34-50 og 85-89.

7) En eksponeringsleverende virksomhed, der anvender bestemmelsen i pkt. 4 ved opgørelsen af de risikovægtede poster, eller en organiserende virksomhed må ikke med henblik på at reducere investorernes potentielle eller faktiske tab yde støtte til securitiseringen ud over sine kontraktlige forpligtelser

8) Opfylder den eksponeringsleverende virksomhed eller den organiserende virksomhed ikke pkt. 7, skal den opgøre de risikovægtede poster for alle de securitiserede eksponeringer, som om de ikke var securitiserede. Virksomheden skal offentliggøre, at den har ydet ikke-kontraktbaseret støtte, og hvad virkningen på solvensen som følge heraf har været.

Syntetiske securitiseringer

9) Ved en syntetisk securitisering kan den eksponeringsleverende virksomhed opgøre de risikovægtede poster og, hvor relevant, det forventede tab for de securitiserede eksponeringer i overensstemmelse med pkt. 10-14, hvis en betydelig del af kreditrisikoen ved de securitiserede eksponeringer er blevet overført til tredjemand, og overførslen opfylder følgende betingelser:

a) Dokumentationen vedrørende securitiseringen afspejler transaktionens økonomiske substans.

b) De kreditrisikoreducerende metoder, gennem hvilken kreditrisikoen er overført, opfylder bestemmelserne i bilag 7, og, hvor relevant, bilag 9 om anerkendelse af og minimumskravene for garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse. For så vidt angår dette pkt. anerkendes et SSPE ikke som udsteder af garantier eller kreditderivater.

c) Instrumenterne, der anvendes til overførsel af kreditrisikoen, indeholder ikke betingelser eller vilkår, som:

 
i
indeholder høje tærskelværdier for, hvornår kreditbeskyttelsen kan udløses, hvis en kreditbegivenhed indtræffer,
 
ii
giver mulighed for at ophæve kreditbeskyttelsen som følge af en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet,
 
iii
stiller krav om, at securitiseringspositionen skal forbedres af den eksponeringsleverende virksomhed – dette gælder dog ikke eventuelle bestemmelser om førtidsindfrielse – eller
 
iv
øger virksomhedens omkostninger til kreditbeskyttelse eller ydelserne der skal udbetales til indehavere af securitiseringspositioner i tilfælde af en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet.

d) Virksomheden skal indhente en udtalelse fra en kvalificeret advokat, hvori det bekræftes, at kreditbeskyttelsen kan håndhæves i alle relevante retsområder.

10) Ved opgørelsen af de risikovægtede poster for de securitiserede eksponeringer, der opfylder kravene i pkt. 9, skal den eksponeringsleverende virksomhed anvende de relevante beregningsmetoder, der fremgår af pkt. 15-89, og ikke den metode, der fremgår af bilag 3 og 7, eller, hvor relevant, bilag 8 og 9. Anvender virksomheden IRB-metoden for kreditrisiko, jf. §§ 19-33 i bekendtgørelsen, skal det forventede tab for de securitiserede eksponeringer, der opfylder kravene i pkt. 9, sættes til nul.

11) Bestemmelserne i pkt. 6-8 gælder tilsvarende i forbindelse med syntetiske securitiseringer.

12) Virksomheden skal tage hensyn til eventuel løbetids-mismatch mellem kreditbeskyttelsen, der anvendes til opdelingen af de securitiserede eksponeringer i trancher, og de securitiserede eksponeringer i overensstemmelse med pkt. 13 og 14.

13) Som løbetid for de securitiserede eksponeringer anvendes den længste løbetid for disse eksponeringer, dog højst fem år. Løbetiden for kreditbeskyttelsen skal fastsættes i overensstemmelse med bilag 7.

14) Den eksponeringsleverende virksomhed skal ved opgørelsen af de risikovægtede poster for trancher, der tillægges en risikovægt på 1.250 pct., ikke tage hensyn til løbetids-mismatch. For alle andre trancher skal den eksponeringsleverende virksomhed anvende den behandling af løbetids-mismatch, som er angivet i bilag 7 i overensstemmelse med følgende formel:

 
AU3068_12.jpg Size: (30 X 19)
, hvor

RW* er de risikovægtede poster, der skal indgå i opgørelsen af virksomhedens solvens,

RW(Ass) er de risikovægtede poster for eksponeringerne, hvis de ikke var securitiseret, beregnet pro rata,

RW(SP) er det risikovægtede poster beregnet i henhold til pkt. 15-89, hvis der ikke var tale om løbetids-mismatch,

T er løbetiden for de underliggende eksponeringer udtrykt i år,

t er løbetiden for kreditbeskyttelsen udtrykt i år, og

t* er 0,25.

Behandling af securitiseringspositioner for standardinstitutter

15) Hvis virksomheden anvender standardmetoden for kreditrisiko (standardinstitutter), jf. § 9-18 i bekendtgørelsen, skal den opgøre de risikovægtede poster for securitiseringspositioner i henhold til bestemmelserne i pkt. 16-50.

16) Det risikovægtede beløb for en securitiseringsposition skal opgøres ved at multiplicere eksponeringens størrelse, jf. pkt. 18-25, med en risikovægt baseret på positionens kreditkvalitet, som kan bestemmes ud fra en rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau eller på anden vis, jf. pkt. 26-33.

17) En eksponeringsleverende virksomhed eller en organiserende virksomhed, der lader revolverende eksponeringer indgå i en securitisering, der omfatter en mulighed for førtidsindfrielse, skal endvidere opgøre de risikovægtede poster for henholdsvis den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 34-50.

Eksponeringens størrelse (standardinstitutter)

Generelt (standardinstitutter)

18) Eksponeringens størrelse for en balanceført securitiseringsposition opgøres til dens værdi opgjort i henhold til regnskabsbestemmelserne.

19) Eksponeringens størrelse for en ikke-balanceført securitiseringsposition opgøres til dens nominelle værdi, bortset fra securitiseringspositioner i form af visse likviditetsfaciliteter, jf. pkt. 22-25.

20) Eksponeringens størrelse for en securitiseringsposition, der er opstået gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter, som fremgår af bilag 17, opgøres i overensstemmelse med § 42 eller, hvor relevant, §§ 45 og 46 i bekendtgørelsen.

21) Har en virksomhed to eller flere overlappende positioner inden for en securitisering, skal den, for så vidt angår de overlappende positioner, ved opgørelsen af de risikovægtede poster kun medtage den position eller dele af en position, der giver de højeste risikovægtede poster. Med henblik på dette pkt. betegner »overlappende«, at positionerne, helt eller delvis, repræsenterer en eksponering for samme risiko, således at der i den overlappende del er tale om en og samme eksponering.

Likviditetsfaciliteter (standardinstitutter)

22) For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, der opfylder betingelserne i litra a-f, kan anvendes en konverteringsfaktor på 20 pct. på den nominelle værdi af likviditetsfaciliteten, hvis den oprindelige løbetid er på et år eller derunder, og en konverteringsfaktor på 50 pct. på den nominelle værdi af likviditetsfaciliteten, hvis den oprindelige løbetid er på over et år.

a) Dokumentationen for likviditetsfaciliteten skal entydigt identificere og afgrænse de omstændigheder, hvorunder faciliteten kan udnyttes.

b) Det må ikke være muligt at trække på faciliteten for at yde kreditstøtte ved at dække tab, der allerede er opstået på det tidspunkt, hvor faciliteten udnyttes - f.eks. ved at stille likviditet til rådighed i forbindelse med misligholdte eksponeringer på tidspunktet for udnyttelsen af faciliteten eller ved at erhverve aktiver til mere end deres dagsværdi.

c) Faciliteten må ikke anvendes til at stille permanent eller regelmæssig finansiering til rådighed for securitiseringen.

d) Tilbagebetaling af trækninger på faciliteten må ikke være efterstillet investorers fordringer, bortset fra fordringer, der opstår i forbindelse med derivatkontrakter vedrørende renter eller valuta, gebyrer eller andre tilsvarende betalinger, og den må heller ikke være genstand for eftergivelse eller udsættelse.

e) Det må ikke være muligt at trække på faciliteten, efter at alle muligheder for kreditforbedring, som likviditetsfaciliteten kan være omfattet af, er udtømt.

f) Faciliteten skal omfatte en bestemmelse, der medfører en automatisk reduktion af det beløb, der kan udnyttes, svarende til størrelsen af misligholdte eksponeringer, eller hvor puljen af de securitiserede eksponeringer består af ratede instrumenter, en bestemmelse der medfører, at faciliteten ophæves, hvis den gennemsnitlige kvalitet af puljen falder til under »investment grade«.

23) For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, der opfylder betingelserne i pkt. 22, og som kun kan udnyttes i tilfælde af en generel markedsforstyrrelse, kan anvendes en konverteringsfaktor på 0 pct. på likviditetsfacilitetens nominelle værdi. En generel markedsforstyrrelse forekommer, når mere end én SSPE på tværs af flere forskellige transaktioner er ude af stand til at forny gældsbreve, der nærmer sig forfald, og hvor denne manglende evne ikke skyldes en forringelse af den pågældende SSPE's kreditværdighed eller kreditværdigheden af de securitiserede eksponeringer.

24) For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, som kan ophæves betingelsesløst, og som opfylder betingelserne i pkt. 22, kan anvendes en konverteringsfaktor på 0 pct. på likviditetsfacilitetens nominelle værdi, forudsat at tilbagebetaling af træk på faciliteten har forrang frem for andre fordringer på betalingerne fra de securitiserede eksponeringer.

25) For likviditetsfaciliteter, der ikke opfylder betingelserne i pkt. 22, samt for ratede likviditetsfaciliteter skal anvendes en konverteringsfaktor på 100 pct.

Risikovægte (standardinstitutter)

Generelt (standardinstitutter)

26) Virksomheden skal opgøre det risikovægtede beløb for en securitiseringsposition med en rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau, jf. bilag 6, ved at anvende en risikovægt i overensstemmelse med tabel 1 for positioner med en rating som ikke er kortsigtet, eller tabel 2 for positioner med en kortsigtet rating.

Tabel 1. Positioner med en rating som ikke er kortsigtet

Kreditkvalitetstrin
1
2
3
4
Øvrigekvalitetstrin
Risikovægt
20 %
50 %
100 %
350 %
1.250 %

Tabel 2. Positioner med en kortsigtet rating

Kreditkvalitetstrin
1
2
3
Øvrigekvalitetstrin
Risikovægt
20 %
50 %
100 %
1.250 %

27) Virksomheden skal anvende en risikovægt på 1.250 pct. for ikke ratede securitiseringspositioner, jf. dog pkt. 28-32.

28) Uanset bestemmelserne i pkt. 26 og 27 kan de risikovægtede poster for securitiseringspositionerne hos en eksponeringsleverende eller en organiserende virksomhed begrænses til den størrelse, som de risikovægtede poster for de securitiserede eksponeringer ville antage, hvis de ikke var securitiserede. I denne forbindelse forudsættes anvendelse af en risikovægt på 150 pct. for securitiserede eksponeringer i restance.

29) Uanset bestemmelsen i pkt. 27 kan virksomheden, for en ikke-rated securitiseringsposition, forudsat at sammensætningen af de securitiserede eksponeringer til enhver tid er kendt, anvende følgende risikovægt: Den vægtede, gennemsnitlige risikovægt for de securitiserede eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede, multipliceret med en koncentrationsfaktor. Koncentrationsfaktoren fastsættes til summen af de nominelle værdier af alle trancher divideret med summen af de nominelle værdier af de trancher i securitiseringen, som er efterstillet eller ligestillet med tranchen, i hvilken securitiseringspositionen indehaves, inklusive den pågældende tranche. Den resulterende risikovægt må ikke være højere end 1.250 pct. eller lavere end en risikovægt, der finder anvendelse på en foranstillet tranche med rating.

Securitiseringspositioner i et ABCP-program (standardinstitutter)

30) Virksomheden kan for securitiseringspositioner i et ABCP-program, der opfylder betingelserne i pkt. 31, anvende den højeste værdi af henholdsvis 100 pct. og den højeste risikovægt, der ville skulle anvendes på en af de securitiserede eksponeringer i henhold til bestemmelserne i bilag 3.

31) Hvis behandlingen i pkt. 30 skal finde anvendelse, skal securitiseringspositionen opfylde følgende vilkår:

a) Positionen skal være i en tranche, der økonomisk er placeret i en second loss-position eller bedre inden for securitiseringen, og first loss-tranchen skal yde en relevant kreditforbedring af second loss-tranchen.

b) Positionens kreditkvalitet skal svare til »investment grade«.

c) Virksomheden må ikke ligge inde med en position i first loss-tranchen.

Ikke-ratede likviditetsfaciliteter (standardinstitutter)

32) Risikovægten for en position i en ikke-rated likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i pkt. 22, skal sættes til den højeste risikovægt, der ville skulle anvendes på en af de securitiserede eksponeringer i henhold til bilag 3.

Kreditbeskyttelse for securitiseringspositioner (standardinstitutter)

33) Ved opgørelse af de risikovægtede poster for en securitiseringsposition kan virksomheden medregne effekten af kreditbeskyttelse i henhold til bestemmelserne i bilag 7 og 10.

Supplerende bestemmelser ved securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsindfrielse (standardinstitutter)

34) En eksponeringsleverende virksomhed og en organiserende virksomhed, der er omfattet af pkt. 17, skal opgøre de risikovægtede poster for henholdsvis den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 35-50.

35) Ved en revolverende eksponering forstås en eksponering, hvor kundens udestående kan variere som følge af, at kunden kan vælge at låne og tilbagebetale op til en aftalt beløbsgrænse. Ved en mulighed for førtidsindfrielse forstås en kontraktbestemmelse, som stiller krav om, at investorernes securitiseringspositioner indfries eller ophører inden den oprindeligt anførte udløbsdato, hvis angivne begivenheder indtræffer.

36) Ved securitiseringer, hvor de securitiserede eksponeringer omfatter både revolverende og ikke-revolverende eksponeringer, skal den eksponeringsleverende virksomhed anvende den behandling, der beskrives i pkt. 37-50, på den del af den underliggende pulje af eksponeringer, der omfatter revolverende eksponeringer.

37) Den eksponeringsleverende virksomhed er undtaget fra at opgøre de risikovægtede poster for den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse ved følgende typer af securitiseringer:

a) Securitiseringer af revolverende eksponeringer, hvor investorerne forbliver fuldt eksponerede mod fremtidige trækninger foretaget af låntagere, således at risikoen på de underliggende eksponeringer ikke vender tilbage til den eksponeringsleverende virksomhed, heller ikke hvis der forekommer en førtidsindfrielse.

b) Securitiseringer, hvor en mulighed for førtidsindfrielse udelukkende udløses af begivenheder, der ikke har nogen sammenhæng med, hvordan de securitiserede eksponeringer eller den eksponeringsleverende virksomhed klarer sig, f.eks. væsentlige ændringer i skattelovgivning eller anden lovgivning.

38) Ved den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse forstås den nominelle størrelse af den andel af puljen af trukne beløb på revolverende eksponeringer omfattet af securitiseringen, hvor den pågældende andel bestemmer den del af betalingsstrømmen fra hovedstol, renter og øvrige tilknyttede beløb, som ikke er til rådighed til udbetaling til indehavere af securitiseringspositioner, og som ikke er efterstillet investorernes kapitalinteresse.

39) Ved investorernes kapitalinteresse forstås den nominelle størrelse af den resterende andel af puljen af trukne beløb på de securitiserede eksponeringer, der er omfattet af securitiseringen, dvs. den andel, der giver anledning til betalingsstrømme, der er til rådighed for indehavere af securitiseringspositioner.

40) Puljen af trukne beløb på de revolverende eksponeringer i pkt. 38 og 39 opgøres efter bestemmelserne i pkt. 18-21.

41) Eksponeringer, der knytter sig til den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse, behandles ikke som en securitiseringsposition, men som en pro rata-eksponering mod de securitiserede eksponeringer, som om disse ikke var omfattet af securitiseringen, jf. bilag 3.

42) De risikovægtede poster for investorernes kapitalinteresse skal opgøres ved, at investorernes kapitalinteresse multipliceres med produktet af den relevante konverteringsfaktor, som fastsat efter bestemmelserne i pkt. 43-48, og den vægtede gennemsnitlige risikovægt, der ville finde anvendelse på de securitiserede eksponeringer, hvis disse ikke var securitiserede.

43) For securitiseringer af detaileksponeringer, som virksomheden kan opsige når som helst, uden betingelser og uden forudgående varsel, og hvor securitiseringen er omfattet af en mulighed for førtidsindfrielse, som udløses hvis mer-spreadet falder til et nærmere angivet niveau, skal virksomheden anvende de konverteringsfaktorer, der fremgår af tabel 3.

Tabel 3

 
Securitisering omfattet af en kontrolleret mulighed for førtidsindfrielse, jf. pkt. 46
Securitisering omfattet af en ikke-kontrolleret mulighed for førtidsindfrielse
Tre-måneders gennemsnitlig mer-spread
Konverteringsfaktor (pct.)
Konverteringsfaktor (pct.)
Over niveau A
0
0
Niveau A
1
5
Niveau B
2
15
Niveau C
10
50
Niveau D
20
100
Niveau E
40
100

44) I tabel 3 betegner Niveau A niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 133,33 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes (tilbageholdelsespunktet), jf. pkt. 45, men ikke under 100 pct. af dette niveau. Niveau B betegner niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 100 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes, men ikke under 75 pct. af dette niveau. Niveau C betegner niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 75 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes, men ikke under 50 pct. af dette niveau. Niveau D betegner niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 50 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes, men ikke under 25 pct. af dette niveau. Niveau E betegner niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 25 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes.

45) Tilbageholdelsestidspunktet, der ligger til grund for opgørelsen af niveauerne for mer-spread i tabel 3 er det niveau for mer-spread, hvor det ifølge kontrakten kræves, at mer-spreadet tilbageholdes. Hvis kontraktvilkårene ikke kræver, at mer-spreadet tilbageholdes, fastsættes tilbageholdelsestidspunktet til 4,5 procentpoint højere end det niveau for mer-spread, hvor en førtidsindfrielse ifølge kontrakten udløses.

46) En mulighed for førtidsindfrielse anses for kontrolleret, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Den eksponeringsleverende virksomhed har udarbejdet en kapitalplan og likviditetsplan med henblik på at sikre, at den råder over tilstrækkelig kapital og likviditet i tilfælde af førtidsindfrielse.

b) Under hele transaktionens varighed fordeles rentebetalinger, afdrag, udgifter, tab og resultat af inddrivelser pro rata mellem den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse på baggrund af udestående fordringer på et eller flere referencetidspunkter i hver måned.

c) Tilbagebetalingsperioden anses for tilstrækkelig til at 90 pct. af det samlede trukne beløb på de securitiserede eksponeringer (den eksponeringsleverende virksomheds og investorernes kapitalinteresse) ved begyndelsen af perioden for førtidsindfrielse enten tilbagebetales eller anerkendes som værende misligholdt.

d) Tilbagebetalingen sker ikke hurtigere, end den ville ske for en lineær tilbagebetaling i løbet af den periode, der fastsættes i litra c.

47) For alle øvrige securitiseringer af revolverende eksponeringer, der er omfattet af en kontrolleret mulighed for førtidsindfrielse, skal anvendes en konverteringsfaktor på 90 pct.

48) For alle øvrige securitiseringer af revolverende eksponeringer, der er omfattet af en ikke-kontrolleret mulighed for førtidsindfrielse, skal anvendes en konverteringsfaktor på 100 pct.

49) For en eksponeringsleverende virksomhed, der skal opgøre de risikovægtede poster for securitiserede eksponeringer, der indgår i en securitisering for revolverende eksponeringer med mulighed for førtidsindfrielse, må de samlede risikovægtede poster for henholdsvis dens positioner i investorernes kapitalinteresse og de risikovægtede poster ikke være større end den højeste af følgende værdier:

a) De risikovægtede poster beregnet med hensyn til dens positioner i investorernes kapitalinteresse, eller

b) de risikovægtede poster, som skulle opgøres for de securitiserede eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede med et beløb svarende til investorernes kapitalinteresse.

50) Nettogevinster, der skyldes kapitalisering af fremtidige indtægter, som fratrækkes basiskapitalen i medfør af § 129, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed skal ikke medregnes ved opgørelsen af maksimumsbeløbet for de risikovægtede poster, der angives i pkt. 49.

Behandling af securitiseringspositioner for IRB-institutter

51) Hvis virksomheden anvender IRB-metoden for kreditrisiko (IRB-institutter), jf. §§ 19-33 i bekendtgørelsen, skal den opgøre de risikovægtede poster for securitiseringspositioner i henhold til bestemmelserne i pkt. 52-89.

52) Det risikovægtede beløb for en securitiseringsposition skal opgøres ved at multiplicere eksponeringens størrelse, jf. pkt. 57-63, med en risikovægt baseret på positionens kreditkvalitet, som kan bestemmes ud fra en rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau eller på anden vis, jf. pkt. 64-84.

53) En eksponeringsleverende virksomhed eller en organiserende virksomhed, der lader revolverende eksponeringer indgå i en securitisering, der omfatter en mulighed for førtidsindfrielse, skal endvidere opgøre de risikovægtede poster for henholdsvis den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 85-89.

54) De risikovægtede poster for en securitiseringsposition, der tillægges en risikovægt på 1.250 pct., kan reduceres med 12,5 gange størrelsen af eventuelle nedskrivninger eller anden værdiregulering, som virksomheden har foretaget med hensyn til de securitiserede eksponeringer. I den udstrækning der tages højde for nedskrivninger eller anden værdiregulering i denne forbindelse, skal der ikke tages hensyn til disse i forbindelse med beregningen, som angives i bilag 8, pkt. 256.

55) De risikovægtede poster for en securitiseringsposition kan reduceres med 12,5 gange størrelsen af eventuelle nedskrivninger eller anden værdiregulering, som virksomheden har foretaget med hensyn til securitiseringspositionen.

56) En eksponeringsleverende virksomhed, en organiserende virksomhed eller andre virksomheder, som kan opgøre Kirb, kan reducere de risikovægtede poster, som er opgjort for dens positioner i en securitisering, til den størrelse, der vil medføre et kapitalkrav, svarende til 8 pct. af de risikovægtede poster, som ville skulle opgøres, hvis de securitiserede eksponeringer ikke var securitiserede og placeret på virksomhedens balance plus de forventede tab for de pågældende eksponeringer.

Eksponeringens størrelse (IRB-institutter)

Generelt (IRB-institutter)

57) Eksponeringens størrelse for en balanceført securitiseringsposition opgøres til dens værdi før nedskrivning eller anden værdiregulering.

58) Eksponeringens størrelse for en ikke-balanceført securitiseringsposition opgøres til dens nominelle værdi, bortset fra securitiseringspositioner i form af visse likviditetsfaciliteter, jf. pkt. 60-63.

59) Bestemmelserne i pkt. 20 og 21 gælder tilsvarende for virksomheder, der anvender IRB-metoden.

Likviditetsfaciliteter (IRB-institutter)

60) For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, der opfylder betingelserne i pkt. 22, og som kun kan udnyttes i tilfælde af en generel markedsforstyrrelse, jf. pkt. 23, kan anvendes en konverteringsfaktor på 20 pct. på likviditetsfacilitetens nominelle værdi.

61) For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, der opfylder betingelserne i pkt. 24, kan anvendes en konverteringsfaktor på 0 pct. på likviditetsfacilitetens nominelle værdi.

62) For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, der risikovægtes i henhold til bestemmelsen i pkt. 77, kan anvendes en konverteringsfaktor på 50 pct. på den nominelle værdi af likviditetsfaciliteten, hvis den oprindelige løbetid er på et år eller derunder. Hvis likviditetsfaciliteten opfylder betingelserne i pkt. 60, kan anvendes en konverteringsfaktor på 20 pct.

63) For alle andre likviditetsfaciliteter end de, der er nævnt i pkt. 60-62, anvendes en konverteringsfaktor på 100 pct.

Risikovægte (IRB-institutter)

Valg af metode (IRB-institutter)

64) En securitiseringsposition med rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau, jf. bilag 6, eller med en afledt ekstern rating, jf. pkt. 68, eller en overført ekstern rating jf. pkt. 69 og 70, skal tildeles en risikovægt i overensstemmelse med »den ratingbaserede metode«, som beskrives i pkt. 71-75.

65) Positioner uden rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau og uden en afledt ekstern rating, jf. pkt. 68, eller en overført ekstern rating jf. pkt. 69 og 70, kan tildeles en risikovægt i overensstemmelse med »tilsynsformelmetoden« som beskrevet i pkt. 76 og 77.

66) En virksomhed, der hverken er en eksponeringsleverende virksomhed eller en organiserende virksomhed, skal søge Finanstilsynet om tilladelse til at benytte tilsynsformelmetoden.

67) Positioner uden rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau og uden en afledt ekstern rating, jf. pkt. 68, eller en overført ekstern rating jf. pkt. 69 og 70, skal tildeles en risikovægt på 1.250 pct. i følgende tilfælde:

a) Virksomheden er en eksponeringsleverende eller en organiserende virksomhed, men er ikke i stand til at beregne Kirb under tilsynsformelmetoden.

b) Virksomheden er ikke en eksponeringsleverende eller en organiserende virksomhed og har ikke har fået tilladelse til at anvende tilsynsformelmetoden.

Afledte eksterne ratings

68) Når følgende operationelle minimumskrav er opfyldt, skal en ikke-rated position tildeles en rating, der svarer til den bedste rating, der er tildelt positioner i securitiseringen med en ekstern rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau (referencepositionerne), hvor disse positioner i alle henseender er efterstillet den pågældende ikke-ratede securitiseringsposition:

a) Referencepositionernes løbetid skal være lig med eller længere end for den pågældende ikke-ratede position.

b) Alle afledte ratings skal ajourføres løbende for at afspejle eventuelle ændringer i ratingen i referencepositionerne.

Overførte eksterne ratings for positioner i ABCP-programmer

69) Virksomheden kan søge om Finanstilsynets tilladelse til at anvende en overført rating, der udledes af en intern vurdering af positionens kreditkvalitet efter bestemmelserne i pkt. 70, for positioner uden en rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau i forbindelse med ABCP-programmer. Tilladelse kræver, at følgende betingelser er opfyldt:

a) Alle gældsinstrumenter, der udstedes under ABCP-programmet, skal være ratede af et godkendt kreditvurderingsbureau.

b) Virksomheden skal kunne godtgøre overfor Finanstilsynet, at dens interne vurderinger af positionens kreditkvalitet afspejler den offentligt tilgængelige vurderingsmetode, der anvendes af et eller flere godkendte kreditvurderingsbureauer i forbindelse med rating af værdipapirer med sikkerhed i eksponeringer af den type, der securitiseres. Kravet om, at kreditvurderingsbureauets vurderingsmetode skal være offentligt tilgængelig, kan fraviges efter tilladelse fra Finanstilsynet, hvis der som følge af specifikke egenskaber ved securitiseringen - f.eks. en unik struktur - endnu ikke foreligger nogen offentligt tilgængelig kreditvurderingsmetode.

c) De kreditvurderingsbureauer, som har udarbejdet en ekstern rating for de gældsinstrumenter, der er udstedt i forbindelse med ABCP-programmet, skal indgå blandt de kreditvurderingsbureauer, som nævnes i litra b. De kvantitative faktorer - såsom stressfaktorer - som anvendes ved vurderingen af, om en position svarer til en bestemt kreditkvalitet, skal være mindst lige så forsigtige som de, der anvendes inden for den relevante vurderingsmetode af det pågældende kreditvurderingsbureau.

d) Ved udviklingen af metoden for interne vurderinger skal virksomheden tage hensyn til relevante offentliggjorte ratingmetoder fra godkendte kreditvurderingsbureauer, som vurderer gældsinstrumenter i ABCP-programmet. Virksomheden skal dokumentere, hvorledes dette gøres, og regelmæssigt ajourføre sammenligningen med relevante offentliggjorte ratingmetoder som beskrevet i litra g.

e) Metoden for interne vurderinger skal omfatte ratingklasser. Der skal være sammenhæng mellem disse ratingklasser og de godkendte kreditvurderingsbureauers ratings. Denne sammenhæng skal dokumenteres.

f) Metoden for interne vurderinger skal anvendes i virksomhedens interne risikostyringsprocesser, herunder ved beslutningstagning, ledelsens information samt kapitalallokering.

g) De interne eller eksterne revisorer, et kreditvurderingsbureau eller virksomhedens interne kreditrisikokontrolenhed eller risikostyringsenhed skal regelmæssigt foretage en gennemgang af metoden for interne vurderinger og kvaliteten af de interne vurderinger af kreditkvaliteten af virksomhedens eksponeringer mod et ABCP-program. Hvis virksomhedens kreditrisikokontrolenhed eller risikostyringsenhed foretager gennemgangen, skal disse være uafhængige af forretningsområdet for ABCP-programmet samt af kunderelationer.

h) Virksomheden skal registrere resultaterne af sine interne ratings over tid for at evaluere metoden til interne vurderinger. Den skal foretage justeringer af metoden, når eksponeringernes kreditbonitet regelmæssigt adskiller sig fra boniteten i henhold til den interne rating.

i) ABCP-programmet skal være omfattet af retningslinjer for kreditgivning og investering. Når der skal træffes beslutning om erhvervelse af et aktiv, skal administratoren af ABCP-programmet vurdere, hvilken type aktiv der erhverves, typen og den økonomiske værdi af de eksponeringer, der opstår fra adgangen til likviditetsfaciliteter og kreditforbedringer, tabsfordelingen samt den juridiske og økonomiske isolering af de afledte aktiver fra den enhed, der sælger aktiverne. Der skal foretages en analyse af sælgeren af aktivets kreditrisikoprofil, som skal omfatte analyser af hidtidige og forventede økonomiske præstationer, den nuværende markedsposition, forventet fremtidig konkurrenceevne, gearing, betalingsstrømme, rentedækning og gældsrating. Desuden skal der foretages en gennemgang af sælgers kreditpolitik, kapacitet til at servicere sin udlånsportefølje og forretningsgange for inddrivelse af skyldige beløb og andre betalinger i tilknytning til de securitiserede aktiver.

j) ABCP-programmets kreditpolitik skal omfatte minimumskriterier for godkendelse af aktiver, som navnlig:

 
i
Udelukker erhvervelse af aktiver, som er i væsentlig restance, eller som er misligholdt.
 
ii
Begrænser uforholdsmæssig koncentration på enkelte debitorer eller geografiske områder.
 
iii
Begrænser løbetiden på de aktiver, der kan erhverves.

k) ABCP-programmet skal omfatte forretningsgange for inddrivelse af skyldige beløb og andre betalinger i tilknytning til de securitiserede aktiver, der tager hensyn til administrationsselskabets operationelle kapacitet og kreditkvalitet. ABCP-programmet skal reducere risiko ved sælger og/eller administrationsselskabet gennem forskellige metoder, f.eks. bestemmelser relateret til den aktuelle kreditkvalitet, hvorefter foranstaltninger kan iværksættes med henblik på at sikre, at midler ikke tildeles de forkerte juridiske personer.

l) Det aggregerede tabsestimat for en pulje af aktiver, som ABCP-programmet overvejer at erhverve, skal tage hensyn til alle potentielle risikokilder, såsom kreditrisiko og udvandingsrisiko. Hvis omfanget af den kreditforbedring, som sælger står for, udelukkende er baseret på kreditrelaterede tab, skal der oprettes en separat reserve til udvandingsrisiko, hvis udvandingsrisikoen er væsentlig for den pågældende pulje af eksponeringer. Ved udmålingen af det krævede niveau for kreditforbedring skal programmet desuden gennemgå adskillige års historiske oplysninger, inklusiv tab, forfaldne beløb, udvandinger samt fordringernes omsætningshastighed.

m) ABCP-programmet skal indeholde bestemmelser i forbindelse med erhvervelse af eksponeringer med henblik på at begrænse følgerne af en potentiel forringelse af kreditkvaliteten af den underliggende portefølje, f.eks. om afvikling, hvis givne betingelser er ikke er opfyldt.

70) Virksomheden skal placere den ikke-ratede position i en af de ratingklasser, der beskrives i pkt. 69, litra e. Positionen skal tildeles en overført ekstern rating, der er den samme som den rating fra et godkendt kreditvurderingsbureau, der svarer til det ratingniveau, der fastlægges i pkt. 69, litra e. Når denne overførte eksterne rating ved begyndelsen af securitiseringen svarer til »investment grade«, kan den overførte eksterne rating anses som den samme som en ekstern rating foretaget af et godkendt kreditvurderingsbureau i forbindelse med opgørelsen af de risikovægtede poster efter metoden i pkt. 71-75.

Den ratingbaserede metode (IRB-institutter)

71) Virksomheden skal opgøre det risikovægtede beløb for en securitiseringsposition med en rating, jf. pkt. 64, ved at anvende en risikovægt i overensstemmelse med tabel 4, for positioner med en rating som ikke er kortsigtet, eller tabel 5, for positioner med en kortsigtet rating. Den relevante risikovægt ganges med en faktor på 1,06.

Tabel 4: Positioner med en rating som ikke er kortsigtet

Kreditkvalitetstrin
 
Risikovægt
 
 
A
B
C
1
7 %
12 %
20 %
2
8 %
15 %
25 %
3
10 %
18 %
35 %
4
12 %
20 %
35 %
5
20 %
35 %
35 %
6
35 %
50 %
50 %
7
60 %
75 %
75 %
8
100 %
100 %
100 %
9
250 %
250 %
250 %
10
425 %
425 %
425 %
11
650 %
650 %
650 %
Øvrige kvalitetstrin
1.250 %
1.250 %
1.250 %

Tabel 5: Positioner med en kortsigtet rating

Kreditkvalitetstrin
 
Risikovægt
 
 
A
B
C
1
7 %
12 %
20 %
2
12 %
20 %
35 %
3
60 %
75 %
75 %
Øvrige kvalitetstrin
1.250 %
1.250 %
1.250 %

72) Risikovægten i søjle A i de to tabeller skal anvendes, når securitiseringspositionen er i securitiseringens bedst stillede tranche, jf. dog pkt. 73 og74. Ved afgørelse af, om en tranche er den bedst stillede, kan der ses bort fra forfaldne beløb under kontrakter vedrørende rente- og valutaderivater, forfaldne gebyrer eller tilsvarende betalinger.

73) Der kan anvendes en risikovægt på 6 pct. for positioner i den bedst stillede tranche i en securitisering, hvis denne tranche i alle henseender er foranstillet en anden tranche i samme securitisering, der har en risikovægt på 7 pct. i henhold til pkt. 71, forudsat at:

a) Finanstilsynet anser dette som berettiget som følge af de efterstillede tranchers evne til at absorbere tab indenfor securitiseringen, og

b) positionen enten har en ekstern rating eller en overført ekstern rating, som svarer til kreditkvalitetstrin 1 i tabel 4 eller 5, eller, hvis det drejer sig om en position med en afledt rating, såfremt »referencepositionen« kan anses for en position i en efterstillet tranche, der ville få en risikovægt på 7 pct. i henhold til pkt. 71.

74) Risikovægtene i søjle C i tabel 4 og 5 skal anvendes, når positionen er i en securitisering, hvor det »faktiske« antal securitiserede eksponeringer er lavere end seks. Ved beregning af det »faktiske« antal securitiserede eksponeringer skal flere eksponeringer mod samme låntager behandles som en enkelt eksponering. Det »faktiske« antal eksponeringer beregnes som:

AU3068_13.jpg Size: (88 X 62)

hvor EADi udgør summen af eksponeringernes størrelser for alle eksponeringer mod den i'te låntager. I tilfælde af resecuritisering (securitisering af securitiseringspositioner) skal virksomheden tage hensyn til antallet af securitiseringspositioner i puljen og ikke antallet af underliggende eksponeringer i den oprindelige pulje, hvorfra de underliggende securitiseringspositioner stammer. Hvis den største eksponerings andel af porteføljen er kendt, kan virksomheden beregne N som 1/ C1, hvor C1 angiver den største eksponerings andel af porteføljen.

75) Risikovægtene i søjle B i tabel 4 og 5 skal anvendes på alle andre positioner end positionerne under pkt. 72-74.

Tilsynsformelmetoden (IRB-institutter)

76) Når risikovægten for en securitiseringsposition fastsættes i overensstemmelse med tilsynsformelmetoden, skal risikovægten være den største af 7 pct. eller den risikovægt, som beregnes i overensstemmelse med følgende, jf. dog pkt. 77: Risikovægt = 12,5 *(S[L + T]- S[L])/Thvor

T (tykkelsen af den tranche, hvor positionen holdes) måles som forholdet mellem tranchens pålydende beløb og summen af eksponeringernes størrelse for de securitiserede eksponeringer. I forbindelse med beregning af T skal eksponeringens størrelse for et afledt finansielt instrument, som fremgår af bilag 17, når den aktuelle genanskaffelsesværdi ikke er positiv, sættes til den potentielle, fremtidige krediteksponering beregnet i overensstemmelse med § 42 eller, hvor relevant §§ 45-46 i bekendtgørelsen.

L (kreditforbedringsniveauet) måles som forholdet mellem det pålydende beløb for alle trancher, der er efterstillede den tranche, i hvilken positionen holdes, og summen af eksponeringernes størrelse for de securitiserede eksponeringer. Kapitaliserede fremtidige indtægter skal ikke medtages i beregningen af L. Forfaldne beløb fra modparter i forbindelse med de i bilag 17 nævnte afledte finansielle instrumenter, der udgør trancher, som er efterstillet den pågældende tranche, kan måles med deres aktuelle genanskaffelsesværdi (uden de potentielle fremtidige krediteksponeringer) ved beregning af kreditforbedringsniveauet, og hvor

AU3068_14.jpg Size: (462 X 56)

hvor

AU3068_15.jpg Size: (279 X 102)AU3068_16.jpg Size: (254 X 331)

Beta [x; a, b] refererer til den kumulative beta-fordeling med parametrene a og b evalueret ved x.

Kirbr er forholdet mellem (a) Kirb og (b) summen af eksponeringernes størrelse for de securitiserede eksponeringer. Kirbr udtrykkes som et decimaltal (f.eks. vil Kirb lig med 15 pct. af puljen blive udtrykt som en Kirbr på 0,15).

N er det »faktiske« antal eksponeringer, som beregnes i henhold til pkt. 74.

ELGD, det eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab i tilfælde af misligholdelse, beregnes som følger:

AU3068_17.jpg Size: (130 X 53)

hvor LGDi repræsenterer den gennemsnitlige LGD vedrørende alle eksponeringer med den i'te låntager, idet LGD fastsættes i overensstemmelse med IRB-metoden for kreditrisiko, jf. bilag 8. I forbindelse med resecuritisering anvendes en LGD på 100 pct. på de securitiserede positioner. Når risikoen for misligholdelse og udvanding for erhvervede fordringer behandles samlet inden for en securitisering (hvor man f.eks. kan benytte en enkelt reserve eller overdækning af sikkerhedsstillelse til at dække tabene fra begge kilder), skal LGDi-værdien angives som et vægtet gennemsnit af henholdsvis LGD-værdien for kreditrisikoen og LGD-værdien på 75 pct. for udvandingsrisikoen. Vægtene skal være de risikovægtede poster for henholdsvis kreditrisiko og udvandingsrisiko, som ville gælde, hvis de respektive risikotyper blev behandlet separat.

Anvendelse af forenklede inputs

Hvis eksponeringens størrelse for den største securitiserede eksponering ikke er større end 3 pct. af summen af eksponeringernes størrelse for alle de securitiserede eksponeringer, kan virksomheden i forbindelse med tilsynsformelmetoden sætte LGD til 50 pct. og N til enten

AU3068_18.jpg Size: (243 X 40)

eller

N=1/C1

hvor

C1 angiver den største eksponerings andel af porteføljen, jf. pkt. 74.

Cm er forholdet mellem summen af eksponeringernes størrelse for de største 'm' eksponeringer og summen af eksponeringernes størrelse for alle de securitiserede eksponeringer. Niveauet for 'm' kan fastsættes af virksomheden.

For securitiseringer, der omfatter detaileksponeringer, kan Finanstilsynet give tilladelse til at benytte tilsynsformelmetoden med følgende forenklinger: h = 0 og v = 0.

Særlige bestemmelser for likviditetsfaciliteter når Kirb ikke kan beregnes

77) Når det ikke er praktisk muligt for virksomheden at opgøre de risikovægtede poster for de securitiserede eksponeringer, som om de ikke var securitiserede, kan virksomheden ved opgørelse af de risikovægtede poster for en ikke-rated securitiseringsposition i form af en likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i pkt. 22, undtagelsesvis og med Finanstilsynets tilladelse midlertidigt anvende den højeste risikovægt, der i henhold til bilag 3 ville skulle anvendes på en hvilken som helst af de securitiserede eksponeringer, hvis ikke de var securitiserede. Eksponeringens størrelse skal opgøres efter metoden i pkt. 62.

Kreditbeskyttelse for securitiseringspositioner (IRB-institutter)

78) Ved opgørelsen af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner kan virksomheden medregne effekten af følgende former for kreditbeskyttelse under den ratingbaserede metode og tilsynsformelmetoden:

a) Garantier og kreditderivater, jf. bilag 7 eller, hvor relevant, bilag 9.

b) Finansielle sikkerheder, jf. bilag 7

c) Anden kreditbeskyttelse, jf. bilag 7.

Den ratingbaserede metode

79) Når de risikovægtede poster opgøres ved hjælp af den ratingbaserede metode, kan eksponeringens størrelse og/eller de risikovægtede poster for en securitiseringsposition, som er dækket af kreditbeskyttelse, ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 7.

Tilsynsformelmetoden – fuld kreditbeskyttelse

80) Når de risikovægtede poster opgøres ved hjælp af tilsynsformelmetoden, skal virksomheden bestemme den »faktiske« risikovægt for positionen. Dette sker ved at dividere de risikovægtede poster for securitiseringspositionen med securitiseringspositionens størrelse, jf. pkt. 57-59, og gange resultatet med 100.

81) Når en securitiseringsposition er dækket af finansielle sikkerheder, credit linked notes eller anden kreditbeskyttelse, jf. pkt. 78, skal de risikovægtede poster for securitiseringspositionen opgøres ved at gange værdien af den fuldt justerede størrelse af securitiseringspositionen E*, jf. bilag 7, pkt. 69, (hvor E er securitiseringspositionens størrelse, jf. pkt. 57-59), med den »faktiske« risikovægt.

82) Når en securitiseringsposition er dækket af kreditbeskyttelse i form af en garanti eller et kreditderivat, bortset fra en credit linked note, skal de risikovægtede poster for securitiseringspositionen opgøres ved at gange GA (garantien eller kreditderivatets dækning justeret for eventuelt valuta-mismatch og løbetids-mismatch, jf. bilag 7, pkt. 28) med beskyttelsesgiverens risikovægt. Dette beløb skal derefter lægges til det beløb, der opnås ved at gange securitiseringspositionens størrelse, jf. pkt. 57-59,fratrukket det dækkede beløb, GA, med den »faktiske« risikovægt.

Tilsynsformelmetoden - delvis kreditbeskyttelse

83) Hvis kreditbeskyttelsen dækker »first loss« tranchen eller dækker forholdsmæssigt tab på securitiseringspositionen, kan virksomheden anvende bestemmelserne for fuld kreditbeskyttelse, jf. pkt. 80-82.

84) I øvrige tilfælde skal virksomheden behandle securitiseringspositionen som to eller flere positioner, og den ikke-dækkede del skal betragtes som positionen med den laveste kreditkvalitet. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster for positionen med den laveste kreditkvalitet finder bestemmelserne i pkt. 76 anvendelse, dog med følgende ændringer:

a) T skal ændres til e*, når der er tale om finansielle sikkerheder, credit linked notes eller anden kreditbeskyttelse, jf. pkt. 78, og til T-g, når der er tale kreditbeskyttelse i form af en garanti eller et kreditderivat, bortset fra credit linked notes, hvor

 
i
e* betegner forholdet mellem E* og det samlede nominelle beløb i den underliggende pulje, hvor E* er den fuldt justerede størrelse af securitiseringspositionen, jf. bilag 7, pkt. 69, (hvor E er securitiseringspositionens størrelse), og
 
ii
g er forholdet mellem garantien eller kreditderivatets dækning, GA (justeret for valuta-mismatch og løbetids-mismatch, jf. bilag 7, pkt. 28) og summen af de securitiserede eksponeringers størrelse.

b) Når der er tale om garantier og kreditderivater, skal beskyttelsesgivers risikovægt anvendes på den del af positionen, der ikke falder inden for den justerede værdi for T, jf. litra a.

Supplerende bestemmelser ved securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsindfrielse (IRB-institutter)

85) Bestemmelserne i pkt. 34-50 gælder tilsvarende for securitisering under IRB-metoden for kreditrisiko, dog skal pkt. 38-41 erstattes af pkt. 86-89.

86) Ved den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse forstås summen af:

a) Den nominelle størrelse af den andel af puljen af trukne beløb på revolverende eksponeringer omfattet af securitiseringen, hvor den pågældende andel bestemmer den del af betalingsstrømmen fra hovedstol, renter og øvrige tilknyttede beløb, som ikke er til rådighed til udbetaling til indehavere af securitiseringspositioner, og som ikke er efterstillet investorernes kapitalinteresse.

b) Den nominelle størrelse af den andel af puljen af utrukne beløb på revolverende eksponeringer omfattet af securitiseringen, som svarer til den andel, som den nominelle størrelse af den i litra a nævnte andel udgør af puljen af trukne beløb, og som ikke er efterstillet investorernes kapitalinteresse.

87) Ved investorernes kapitalinteresse forstås den nominelle størrelse af den andel af puljen af trukne beløb, der ikke falder ind under pkt. 86, litra a, plus størrelsen af den andel af puljen af utrukne forpligtelser, hvor de modsvarende trukne beløb er omfattet af securitiseringen, som ikke falder ind under pkt. 86, litra b.

88) Puljen af trukne beløb og utrukne forpligtelser på de revolverende eksponeringer i pkt. 86 og 87 opgøres efter bestemmelserne i pkt. 57-59.

89) Eksponeringer, der knytter sig til den del af den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse, som er omfattet af pkt. 86, litra a, behandles ikke som en securitiseringsposition, men som en pro rata-eksponering mod de securitiserede eksponeringer, som om disse ikke var omfattet af securitiseringen, jf. bilag 8. Eksponeringer, der knytter sig til den del af den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse, som er omfattet af pkt. 86, litra b, opgøres som en pro rata-eksponering mod de utrukne beløb på de revolverende eksponeringer, hvis trukne beløb er omfattet af securitiseringen, jf. bilag 8.


Bilag 12

Positionsrisiko i handelsbeholdningen

Indholdsfortegnelse
Pkt.
   
Anvendelsesområde
1-4
   
Nettopositioner m.v.
5-8
   
Opgørelse af delta og deltaværdier for optioner og lignende derivater
9-10
   
Positionsrisiko for gældsinstrumenter
11-93
Positioner, der er omfattet
12
Opgørelse af nettopositioner
13-30
Behandling af kreditderivater ved opgørelse af positionsrisiko for gældsinstrumenter
31-41
Specifik risiko for gældsinstrumenter
42-57
Specifik risiko for gældsinstrumenter ved afdækning med kreditderivater
51-57
Generel risiko for gældsinstrumenter
58-93
Modificeret varighed
59
Beregning af modificeret varighed
60-64
Beregning af modificeret varighed for særlige instrumenter m.v.
65-70
Vægtning for forudsat renteændring
71-75
Beregning af matchede og umatchede positioner
76-81
Matchningens første trin
82-83
Matchningens andet trin
84-86
Matchningens tredje trin
87
Vægtning af matchede og umatchede positioner
88-93
   
Positionsrisiko for aktier
94-113
Positioner, der er omfattet
95
Opgørelse af nettopositioner
96-111
Specifik risiko for aktier
112
Generel risiko for aktier
113
   
Positioner i kollektive investeringsordninger
114-122
Generelle krav for kollektive investeringsordninger
118
Specifikke metoder for kollektive investeringsordninger
119-122

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder, jf. § 35 i bekendtgørelsen, bestemmelser om standardmetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for positionsrisiko for gældsinstrumenter, aktier og andele i kollektive investeringsordninger.

2) Bilagets bestemmelser omfatter ikke poster uden for handelsbeholdningen, jf. kapitel 3 i bekendtgørelsen.

3) Bilagets bestemmelser omfatter ikke positioner, hvor virksomheden har tilladelse til at anvende interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller), jf. §§ 40-41 i bekendtgørelsen.

4) De risikovægtede poster for positionsrisiko i handelsbeholdningen består af følgende dele:

a) Positionsrisiko for gældsinstrumenter.

 
i
Specifik risiko for gældsinstrumenter, jf. pkt. 42-57.
 
ii
Generel risiko for gældsinstrumenter, jf. pkt. 58-93.

b) Positionsrisiko for aktier m.v.

 
i
Specifik risiko for aktier, jf. pkt. 112.
 
ii
Generel risiko for aktier, jf. pkt. 113.

c) Risikovægtede poster for kollektive investeringsordninger, jf. pkt. 114-122.

Nettopositioner m.v.

5) Ved en lang position forstås en position, der giver en gevinst ved en kursstigning/et rentefald for det pågældende værdipapir eller derivat. Erhvervede call-optioner og solgte put-optioner er omfattet af definitionen af en lang position.

6) Ved en kort position forstås en position, der giver et tab ved en kursstigning/et rentefald for det pågældende værdipapir eller derivat. Solgte call-optioner og erhvervede put-optioner er omfattet af definitionen af en kort position.

7) Ved en nettoposition forstås forskellen mellem den lange og den korte position i identiske værdipapirer og derivater.

8) Ved en syntetisk kort eller lang position forstås en kort eller lang position, der ikke kan medregnes sammen med andre positioner ved opgørelsen af nettopositioner.

Opgørelse af delta og deltaværdier for optioner og lignende derivater

9) For deltaer og deltaværdier for positioner i optioner og lignende derivater baseret på renter, gældsinstrumenter, aktier, råvarer og valuta kan virksomheden anvende de deltaer, der offentliggøres af den fondsbørs, hvorpå optionerne er noteret, eller den clearingcentral, der clearer optionskontrakterne.

10) Virksomheden kan som alternativ til metoden i pkt. 9 anvende egne modeller til beregning af deltaer for de pågældende optioner. Modellerne skal kunne dokumenteres overfor Finanstilsynet.

Positionsrisiko for gældsinstrumenter

11) Positionsrisiko for gældsinstrumenter indgår i de risikovægtede poster med summen af risikovægtede poster for specifik risiko for gældsinstrumenter, jf. pkt. 42-57, og risikovægtede poster for generel risiko for gældsinstrumenter, jf. pkt. 58-93.

Positioner, der er omfattet

12) Opgørelsen af positionsrisiko for gældsinstrumenter omfatter positioner i variabelt og fast forrentede gældsbeviser. Disse positioner omfatter stats- og realkreditobligationer (herunder udtrukne obligationer), skatkammerbeviser, statsgældsbeviser, corporate bonds, certificates of deposit, commercial paper notes, konvertible gældsbeviser og lignende fast og variabelt forrentede gældsbeviser, jf. § 10 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Opgørelse af nettopositioner

13) De enkelte gældsinstrumenter indgår med deres nettopositioner, jf. pkt. 7, opgjort til markedsværdi efter dispositionsprincippet.

14) Der kan kun beregnes nettopositioner mellem lange og korte positioner i identiske gældsinstrumenter. For børsnoterede gældsinstrumenter indebærer det, at positionerne skal være i samme fondskode. For andre gældsinstrumenter indebærer det, at gældsinstrumentets udsteder, pålydende rente, afdragsprofil og valuta skal være identiske. Der kan ikke opgøres nettopositioner mellem udtrukne og ikke-udtrukne obligationer i samme fondskode.

15) Ved opgørelsen af nettopositionen medtages spot- og terminsforretninger samt de korte og lange positioner, der opstår efter opdelingen af derivater baseret på gældsinstrumenter, jf. pkt. 17-30. Endvidere medtages ved opgørelsen de lange og korte positioner, der opstår efter opdelingen af aktierelaterede instrumenter, jf. pkt. 100-111, og som ikke er aktiepositioner, samt de lange og korte positioner, der opstår efter opdelingen af råvarerelaterede instrumenter, jf. bilag 13, pkt. 9, og som ikke er råvarepositioner.

16) Nettopositionerne fordeles efter de valutaer, som positionerne er indgået i, og omregnes til danske kroner pr. opgørelsesdagen. Det vægtede beløb for den specifikke risiko, jf. pkt. 42 og den generelle risiko, jf. pkt. 58, beregnes for hver enkelt valuta separat.

17) Obligations- og rentefutures, forward rate agreements (FRA-kontrakter), terminsforpligtelser til køb eller salg af gældsinstrumenter, ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger i gældsinstrumenter, optioner baseret på gældsinstrumenter, renteswaps og andre finansielle instrumenter med tilsvarende karakteristika opdeles i lange og korte positioner, jf. pkt. 18-24. Beregningen af de vægtede beløb for den specifikke risiko på disse positioner og for positionerne i de i pkt. 26 omtalte valutaforretninger sker i henhold til pkt. 43. Uafviklede spotkøb eller -salg af gældsinstrumenter behandles i overensstemmelse med pkt. 25. Valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures, valutaoptioner og lignende valutaforretninger behandles i overensstemmelse med pkt. 26.

18) En lang obligationsfuture- eller rentefutureposition opdeles i en lang position i det underliggende instrument eller den underliggende position bag den pågældende future og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. En kort obligationsfuture- eller rentefutureposition opdeles i en kort position i det underliggende instrument eller den underliggende position bag den pågældende future og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren.

19) En solgt FRA opdeles i en lang position i et gældsinstrument med forfaldsdato på afregningstidspunktet plus kontraktperioden samt en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på afregningstidspunktet. En købt FRA opdeles tilsvarende i en kort og en lang position.

20) Et terminskøb af et gældsinstrument opdeles i en lang position i selve gældsinstrumentet og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet. Et terminssalg opdeles tilsvarende i en kort og en lang position.

21) En ægte salgs- og tilbagekøbsforretning i form af spotsalg mod terminskøb medtages i opgørelsen som en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for kontraktens udløb. En ægte købs- og tilbagesalgsforretning i form af spotkøb mod terminssalg medtages i opgørelsen som en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for kontraktens udløb. En ægte salgs- og tilbagekøbsforretning i form af terminssalg mod terminskøb medtages som en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminssalget, og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminskøbet. En ægte købs- og tilbagesalgsforretning i form af terminskøb og terminssalg medtages i opgørelsen som en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminskøbet, og en lang position, der forfalder på tidspunktet for terminssalget.

22) Ved ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ved udlån af værdipapirer indgår det tilbagekøbte henholdsvis udlånte værdipapir i opgørelsen af de risikovægtede poster. Ved ægte købs- og tilbagesalgsforretninger og lån af værdipapirer indgår det tilbagesolgte henholdsvis lånte værdipapir ikke i opgørelsen af de risikovægtede poster for positionsrisiko.

23) Optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, obligationsfutures, rentefutures eller swaps opdeles i to positioner på samme måde som futures, jf. pkt. 17, idet begge positioner desuden ganges med optionens delta, opgjort i overensstemmelse med pkt. 9 og 10. Købte call-optioner og solgte put-optioner opdeles i en lang position i det underliggende gældsinstrument og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på optionens udløbsdag. Solgte call-optioner og købte put-optioner opdeles i en kort position i det underliggende gældsinstrument og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på optionens udløbsdag.

24) En renteswap, i henhold til hvilken virksomheden modtager variabel rente og betaler fast rente, opdeles i en lang position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en kort position i et fast forrentet instrument med samme løbetid som swap'en. En renteswap, i henhold til hvilken virksomheden modtager fast rente og betaler variabel rente, opdeles i en kort position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en lang position i et fast forrentet instrument med samme løbetid som swap'en.

25) Ved uafviklede spotkøb medtages positionerne som lange positioner i de pågældende gældsinstrumenter, og ved uafviklede spotsalg medtages positionerne som korte positioner i de pågældende gældsinstrumenter.

26) Valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures og lignende valutaforretninger opdeles i lange og korte positioner svarende til forretningernes betalinger. Valutaoptioner opdeles på tilsvarende måde, idet de fremkomne positioner ganges med optionens delta, opgjort i overensstemmelse med pkt. 9 og 10.

27) Positioner i futures på et obligationsindeks kan af virksomheden valgfrit behandles som futurepositioner i hver af de af indekset omfattede enkeltobligationer eller som futurepositioner i selve indekset.

28) Hvis de i pkt. 27 nævnte futures behandles som futurepositioner i hver af de omfattede obligationer, indgår disse hver for sig med den vægt, hvormed de indgår i indekset, ganget med futurepositionen i det samlede indeks. Positionerne behandles i øvrigt som futurepositioner i de omfattede obligationer.

29) Hvis de i pkt. 27 nævnte futures behandles som futurepositioner i selve indekset, indgår positionerne ved beregningen af den specifikke risiko med den vægt, som er tillagt den obligation i indekset, der har den højeste vægt i henhold til pkt. 42-57. Ved beregningen af den generelle risiko indgår positionerne med en varighed svarende til det vægtede gennemsnit af de omfattede obligationers varighed.

30) Ved futures baseret på flere obligationer, hvor der gælder et »cheapest to deliver«-princip, skal virksomheden ved beregningerne af specifik og generel risiko forudsætte, at disse futures er baseret på den obligation, der på opgørelsestidspunktet er billigst at levere i henhold til kontrakten.

Behandling af kreditderivater ved opgørelse af positionsrisiko for gældsinstrumenter

31) Virksomheden er sælger af risiko, hvis den ved kreditderivater reducerer sin risiko, og den er køber af risiko, hvis den ved kreditderivater forøger sin risiko.

32) Hvis ikke andet er angivet, skal beregningen af risikovægtede poster for specifik og generel risiko baseres på kreditderivatets underliggende hovedstol.

33) Ved opgørelsen af risikovægtede poster for specifik risiko kan virksomheden anvende kreditderivatets løbetid i stedet for gældsforpligtelsens løbetid. Dette gælder dog ikke for »total return swaps«.

34) For køberen af risiko medfører en »total return swap« en lang position i referenceforpligtelsens generelle og specifikke risiko og en kort position i et gældsinstrument uden specifik risiko og med en løbetid svarende til perioden indtil næste rentefastsættelse.

For sælgeren af risiko medfører en »total return swap« en kort position i referenceforpligtelsens generelle og specifikke risiko og en lang position i et gældsinstrument uden specifik risiko og med en løbetid svarende til perioden indtil næste rentefastsættelse.

35) For køberen af risiko medfører en »credit default swap« ikke generel risiko. Med hensyn til specifik risiko har køberen af risiko en syntetisk lang position i referenceforpligtelsen. Dette gælder dog ikke, hvis kreditderivatet har en ekstern rating og opfylder betingelserne i pkt. 44 eller 45. I så fald har køberen af risiko en lang position i kreditderivatet.

For sælgeren af risiko medfører en »credit default swap« ikke generel risiko. Med hensyn til specifik risiko har sælgeren af risiko en syntetisk kort position i referenceforpligtelsen. Dette gælder dog ikke, hvis kreditderivatet har en ekstern rating og opfylder betingelserne i pkt. 44 eller 45. I så fald har sælgeren af risiko en kort position i kreditderivatet.

Hvis en »credit default swap« indebærer betaling af rente eller løbende præmie, skal en køber og en sælger af risiko tage højde for betalingerne, som om det var positioner i statsobligationer.

36) For køberen af risiko medfører en »single name credit linked note« en lang position i kreditderivatets generelle risiko som et renteprodukt. Med hensyn til specifik risiko har køberen af risiko en syntetisk lang position i referenceforpligtelsen. Derudover har køberen af risiko en lang position i udstederen af kreditderivatet. Hvis kreditderivatet har en ekstern rating og opfylder betingelserne i pkt. 44 eller 45, skal køberen af risiko ved opgørelsen af specifik risiko kun medtage en enkelt lang position med derivatets specifikke risiko.

For sælgeren af risiko medfører en »single name credit linked note« en kort position i kreditderivatets generelle risiko som et renteprodukt. Med hensyn til specifik risiko har sælgeren af risiko en syntetisk kort position i referenceforpligtelsen.

37) For både køberen og sælgeren af risiko medfører en »multiple name credit linked note«, der giver proportional beskyttelse i forhold til hver referenceforpligtelses andel af kurven, en syntetisk position i hver referenceforpligtelse, hvor kreditderivatets underliggende hovedstol fordeles på referenceforpligtelserne i forhold til deres andel af kurven. Hvis der er mulighed for at levere mere end én gældsforpligtelse i forbindelse med en given referenceforpligtelse, er det gældsforpligtelsen med den højeste risiko, der skal indgå i opgørelsen af specifik risiko.

Derudover får køberen af risiko en lang position i den specifikke risiko ved udstederen af derivatet. Hvis en »multiple name credit linked note« har en ekstern rating og opfylder betingelserne i pkt. 44 eller 45, skal køberen af risiko ved opgørelsen af specifik risiko kun medtage en enkelt lang position med derivatets specifikke risiko.

38) For køberen og sælgeren af risiko medfører et »first-asset-to-default« kreditderivat en syntetisk position svarende til kreditderivatets underliggende hovedstol i hver af referenceforpligtelserne. Hvis den højeste betaling i tilfælde af kreditbegivenheder er mindre end de således opgjorte risikovægtede poster divideret med 12,5, skal køberen og sælgeren af risiko lade de risikovægtede poster for specifik risiko være den højeste betaling i tilfælde af kreditbegivenheder ganget med 12,5. Hvis kreditderivatet har en ekstern rating og opfylder betingelserne i pkt. 44 eller 45, skal køberen og sælgeren af risiko kun opgøre ét mål for specifik risiko, der afspejler kreditderivatets rating.

39) For køberen og sælgeren af risiko medfører et »second-asset-to-default« kreditderivatet en position svarende til kreditderivatets nominelle værdi i hver af referenceforpligtelserne udtagen den, hvor de risikovægtede poster for specifik risiko er lavest. Hvis den højeste betaling i tilfælde af kreditbegivenheder er mindre end de således opgjorte risikovægtede poster divideret med 12,5, skal køberen og sælgeren af kreditrisiko lade de risikovægtede poster for kreditrisiko være den højeste betaling i tilfælde af kreditbegivenheder ganget med 12,5. Hvis kreditderivatet har en ekstern rating og opfylder betingelserne i pkt. 44 eller 45, skal køberen og sælgeren af risiko kun opgøre ét mål for specifik risiko, der afspejler kreditderivatets rating.

40) Hvis sælgeren af risiko har mulighed for et førtidigt ophør af kreditderivatet, og denne mulighed er kombineret med en stigning i omkostningerne ved derivatet, skal derivatets løbetid for sælgeren af risiko sættes til tidspunktet for denne mulighed.

41) Ved et »nth to default« kreditderivat kan sælgeren af risiko foretage en nettoopgørelse for den specifikke risiko for de n-1 referenceforpligtelser med den laveste specifikke risiko.

Specifik risiko for gældsinstrumenter

42) Ved opgørelsen af specifik risiko for gældsinstrumenter skal virksomheden fordele sine nettopositioner i handelsbeholdningen opgjort i overensstemmelse med pkt. 13-41 på de relevante kategorier i pkt. 44-47 på grundlag af udsteder/debitor, ekstern eller intern kreditvurdering og restløbetid. Nettopositionerne skal ganges med de anførte vægte. De risikovægtede poster for specifik risiko opgøres som summen af de risikovægtede nettopositioner, hvor både korte og lange nettopositioner indgår med positivt fortegn.

43) Efter opdelingen, jf. pkt. 18, 19, 23 og 24, af FRA'er, renteswaps, rentefutures og renteoptioner baseret på underliggende positioner indgår begge de nye positioner med nulvægt ved beregningen af den specifikke risiko. Det samme gælder for valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures, valutaoptioner og lignende valutaforretninger. Ved en terminsforpligtelse til køb af et gældsinstrument og ved en købt future eller option baseret på et gældsinstrument medtages den korte position efter opdelingen i henhold til pkt. 18, 20 og 23 med nulvægt og den lange position med vægten for det pågældende gældsinstrument, jf. pkt. 44-47. Ved en terminsforpligtelse til salg af et gældsinstrument og ved en solgt future eller option baseret på et gældsinstrument medtages den lange position efter opdelingen med nulvægt og den korte position med vægten for det pågældende gældsinstrument, jf. pkt. 18, 20 og 23. Ved en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning medtages den korte position med nulvægt. Ved en ægte købs- og tilbagesalgsforretning medtages den lange position med nulvægt. Efter opdelingen af derivater baseret på aktier eller råvarer, jf. pkt. 100-111 samt pkt. 9 i bilag 9, medtages de positioner, der ikke er aktiepositioner henholdsvis råvarepositioner, med nulvægt. Uafviklede spotforretninger medtages med vægten i henhold til pkt. 44-47 for det pågældende gældsinstrument.

44) Følgende poster indgår i de risikovægtede poster med en vægt for specifik risiko på 0 pct.: Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af centralregeringer, udstedt af centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker samt regionale og lokale myndigheder. For alle er det en forudsætning, at de kan henføres til kreditkvalitetstrin 1 eller tillægges en risikovægt på 0 pct. i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

45) Følgende poster indgår i de risikovægtede poster med en vægt for specifik risiko på

3,125 pct., hvis de har en restløbetid på 6 måneder eller derunder
12,5 pct., hvis de har en restløbetid på over 6 måneder og op til og med 24 måneder
20 pct., hvis de har en restløbetid, der overstiger 24 måneder:

a) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af centralregeringer, udstedt af centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker samt regionale og lokale myndigheder. For alle er det en forudsætning, at de kan henføres til kreditkvalitetstrin 2 eller 3 eller til landeklassifikation 2 eller 3 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

b) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af institutter, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 1 eller 2 eller til hjemlandets landeklassifikation 0, 1 eller 2 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3, pkt. 11.

c) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af institutter, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 3 i henhold til bilag 3, pkt. 30-32.

d) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af erhvervsvirksomheder mv., der kan henføres til kreditkvalitetstrin 1 eller 2 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

e) Lange og korte positioner i aktiver, der i henhold til bilag 3 kan henføres til et kreditkvalitetstrin svarede til »investment grade«.

f) Lange og korte positioner i aktiver, der som følge af udstederens solvens har en sandsynlighed for misligholdelse (PD), der ikke overstiger sandsynligheden for misligholdelse for aktiverne i litra e.

g) Lange og korte positioner i aktiver, hvor der ikke foreligger en kreditvurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau, og som opfylder følgende betingelser:

 
i
Virksomheden betragter dem som tilstrækkeligt likvide.
 
ii
Deres investeringskvalitet svarer efter virksomhedens vurdering mindst til investeringskvaliteten for aktiverne i litra e.
 
iii
De er noteret på mindst et reguleret marked i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller på en fondsbørs i et land uden for EØS, forudsat at Finanstilsynet har anerkendt, at denne fondsbørs er omfattet af denne regel.

h) Lange og korte positioner i aktiver, der er udstedt af institutter, som er omfattet af kapitalkravene i direktiv 2006/48/EF, som af virksomheden betragtes som tilstrækkelig likvide, og som efter virksomhedens opfattelse har en investeringskvalitet, der mindst svarer til investeringskvaliteten for aktiverne i litra e.

i) Værdipapirer, der er udstedt af institutter, og som vurderes at være af mindst samme kreditkvalitet som aktiver, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 2 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, og hvor instituttet er omfattet af regulering og tilsyn, der svarer til det, der er fastsat i direktiv 2006/48/EF.

46) Følgende poster indgår i de risikovægtede poster med en vægt for specifik risiko på 100 pct.:

a) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af centralregeringer, udstedt af centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker samt regionale og lokale myndigheder. For alle er det en forudsætning, at de kan henføres til kreditkvalitetstrin 4 eller 5 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

b) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af institutter, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 3 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3, og som ikke er omfattet af pkt. 45, litra c.

c) Gældsinstrumenter udstedt af institutter, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 4 eller 5 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

d) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af erhvervsvirksomheder mv., der kan henføres til kreditkvalitetstrin 3 eller 4 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

e) Eksponeringer for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et eksternt kreditvurderingsbureau.

47) Følgende poster indgår i de risikovægtede poster med en vægt for specifik risiko på 150 pct.:

a) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af centralregeringer, udstedt af centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker samt regionale og lokale myndigheder. For alle er det en forudsætning, at de kan henføres til kreditkvalitetstrin 6 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

b) Gældsinstrumenter udstedt af institutter, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 6 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

c) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af erhvervsvirksomheder mv., der kan henføres til kreditkvalitetstrin 5 eller 6 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

48) For eksponeringer, der er omfattet af den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, jf. §§ 19-33 i bekendtgørelsen, gælder følgende metode, når en debitor henføres til et kreditkvalitetstrin i pkt. 44-47. Debitor skal have en intern rating med en sandsynlighed for misligholdelse (PD), som ikke overstiger den sandsynlighed for misligholdelse, som er forbundet med det pågældende kreditkvalitetstrin i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

49) Dækkede obligationer, jf. bilag 3, pkt. 27, indgår i de risikovægtede poster med en vægt for specifik risiko, der afhænger af vægten for specifik risiko for andre gældsinstrumenter med samme restløbetid udstedt af det samme institut. For særligt dækkede obligationer reduceres vægtene således:

a) Vægten på 3,125 pct. i pkt. 45 reduceres til 1,5625 pct.

b) Vægten på 12,5 pct. i pkt. 45 reduceres til 6,25 pct.

c) Vægten på 20 pct. i pkt. 45 reduceres til 10 pct.

d) Vægten på 100 pct. i pkt. 46 reduceres til 50 pct.

e) Vægten på 150 pct. i pkt. 47 reduceres til 100 pct.

50) Med hensyn til securitiseringer, som ville skulle indgå med en vægt på 1.250 pct. i henhold til bilag 11 om securitisering, gælder, at disse også i handelsbeholdningen skal indgå med en vægt på 1.250 pct.

Specifik risiko for gældsinstrumenter ved afdækning med kreditderivater

51) Virksomheden kan ved opgørelsen af specifik risiko for gældsinstrumenter tage højde for afdækning med kreditderivater i overensstemmelse med pkt. 52-57.

52) Beregning af risikovægtede poster sker for virksomhedens nettopositioner i kreditderivater. Ved nettoposition forstås forskellen mellem en lang og en kort position i fuldstændig ens kreditderivater.

53) Hvis virksomheden har en position i en »total rate of return swap«, kan den foretage en nettoopgørelse mellem en lang/kort position i referenceforpligtelsen og den afdækkede korte/lange underliggende gældsforpligtelse. Dette forudsætter, at referenceforpligtelsen og den afdækkede underliggende gældsforpligtelse er identiske. Swappens løbetid kan dog være forskellig fra den afdækkede underliggende gældsforpligtelses løbetid.

54) Hvis kravene i litra a-e nedenfor er opfyldt for et kreditderivat, der afdækker et andet kreditderivat eller en underliggende gældsforpligtelse, behøver virksomheden kun at opgøre det risikovægtede beløb for specifik risiko for en position svarende til 20 pct. af markedsværdien for den af de to positioner, der giver anledning til det højeste risikovægtede beløb for specifik risiko:

a) De to positioners markedsværdi skal altid bevæge sig i hver sin retning.

b) Kreditderivatet må ikke være udformet på en sådan måde, at udviklingen i dets markedsværdi vil afvige væsentligt fra udviklingen i den afdækkede underliggende gældsforpligtelses markedsværdi.

c) Referenceforpligtelsen og den afdækkede underliggende gældsforpligtelse eller – hvis der er tale om to kreditderivater – referenceforpligtelserne skal være identiske.

d) Kreditderivatet og den afdækkede position skal være i samme valuta.

e) Løbetiden på referenceforpligtelsen og kreditderivatet skal være identiske.

55) Hvis virksomheden har positioner i en »total rate of return swap« og en afdækket underliggende gældsforpligtelse, kan den nøjes med at medtage risikovægtede poster for specifik risiko for den af de to positioner, der giver anledning til det største risikovægtede beløb for specifik risiko.

Dette forudsætter, at kravene i litra a-c nedenfor er opfyldt:

a) Referenceforpligtelsen og den afdækkede underliggende gældsforpligtelse skal have samme udsteder.

b) Referenceforpligtelsen skal være ligestillet med eller efterstillet den afdækkede underliggende gældsforpligtelse.

c) Der skal foreligge juridisk gyldige tværgående klausuler mellem referenceforpligtelsen og den afdækkede underliggende gældsforpligtelse, som indebærer, at hvis låntageren misligholder andre lån, som denne har optaget, så medfører dette, at referenceforpligtelsen ligeledes anses for misligholdt. Tilsvarende gælder, at forfalder et af låntagers lån før tiden, så medfører det, at referenceforpligtelsen ligeledes forfalder før tiden.

56) Hvis kravene i litra a og b i pkt. 54 er opfyldt for et kreditderivat, der afdækker et andet kreditderivat eller en underliggende gældsforpligtelse, kan virksomheden nøjes med at medtage risikovægtede poster for specifik risiko for den af de to positioner, der giver anledning til det højeste risikovægtede beløb for specifik risiko. Dette forudsætter, at kravet i litra a eller kravet i litra b nedenfor er opfyldt:

a) Kravet i pkt. 54, litra c, er opfyldt, men ikke kravene i pkt. 54, litra d og e.

b) Kravene i pkt. 54, litra d og e, er opfyldt, men ikke kravet i pkt. 54, litra c. Dette forudsætter, at den afdækkede underliggende gældsforpligtelse er medtaget blandt de gældsforpligtelser, der kan leveres i medfør af kreditderivatets aftalegrundlag.

57) Hvis virksomhedens positioner ikke opfylder kravene i de ovenstående punkter i pkt. 52-56, beregnes der et risikovægtet beløb for specifik risiko for begge de involverede positioner.

Generel risiko for gældsinstrumenter

58) Af pkt. 89 fremgår opgørelsen af de risikovægtede poster for generel risiko for gældsinstrumenter. Beregningen heraf fremgår af pkt. 59-88.

Modificeret varighed

59) Ved opgørelsen af generel risiko for gældsinstrumenter skal nettopositionerne, jf. pkt. 13-30, blandt andet vægtes med deres modificerede varighed. Derudover skal de vægtes i overensstemmelse med pkt. 73. Den modificerede varighed angiver den procentvise ændring i et gældsinstruments kurs ved en ændring i renten på 1 procentpoint. Den modificerede varighed måles i år. Af pkt. 60-70 fremgår, hvordan modificeret varighed beregnes.

Beregning af modificeret varighed

60) Den modificerede varighed beregnes for alle positioner, inkl. de positioner, der opstår efter opdelingen af positioner i derivater.

61) Den modificerede varighed beregnes ved at dividere varigheden for det pågældende gældsinstrument med 1+ r, hvor r er den effektive rente på instrumentet.

62) Varigheden og den modificerede varighed beregnes på baggrund af den effektive rente efter følgende formel, jf. dog pkt. 65-70.

Modificeret varighed = AU3068_19.jpg Size: (35 X 36), hvor varigheden (V) er givet

AU3068_20.jpg Size: (77 X 70)

r = effektiv rente (implicit diskonteringssats),

t = termin,

Ct = afdrag og renter på tidspunkt t,

M = samlet løbetid

63) Den effektive rente i pkt. 62 beregnes således:

a) For fast forrentede værdipapirer beregnes den effektive rente på baggrund af værdipapirets handelsværdi. For variabelt forrentede gældsinstrumenter beregnes den effektive rente på samme måde men under antagelse af, at hovedstolen på gældsinstrumentet forfalder på det tidspunkt, hvor renten kan fastlægges næste gang.

b) For de positioner, der opstår ved opdelingen af FRA'er og futures baseret på renter og obligationer, og som ikke er positioner i værdipapirer, opgøres den effektive rente som renten på et deposit, aftaleudlån eller indlån med samme løbetid.

c) For de positioner, der opstår ved opdelingen af swaps, anvendes de gældende swaprenter på opgørelsestidspunktet.

d) For de positioner, der opstår ved opdelingen af positioner i optioner, anvendes den samme metode som ved futures, idet positionerne desuden ganges med optionens delta.

64) Virksomheden kan i stedet beregne den modificerede varighed i pkt. 62 på baggrund af en beregnet nulkuponrentestruktur. Virksomheden skal i så tilfælde overfor Finanstilsynet på forlangende kunne dokumentere de beregningsmodeller, virksomheden anvender hertil.

Beregning af modificeret varighed for særlige instrumenter m.v.

65) For børsnoterede gældsinstrumenter kan virksomheden anvende de værdier for varighed og modificeret varighed, der offentliggøres af den pågældende fondsbørs eller clearingcentral.

66) For variabelt forrentede gældsinstrumenter skal antages, at hovedstolen på gældsinstrumentet forfalder på det tidspunkt, hvor renten tidligst kan ændres næste gang.

67) For obligationer, der på udstederens initiativ kan indfries til pari inden obligationens udløbsdato (konverterbare obligationer), eller som har et renteloft (garantiobligationer), skal den modificerede varighed reduceres med de faktorer, der offentliggøres af Finanstilsynet. Virksomheden kan dog vælge i stedet at anvende egne beregningsmodeller til beregning af varighed og modificeret varighed på konverterbare obligationer og/eller garantiobligationer. Virksomheden skal orientere Finanstilsynet om, hvilke modeller virksomheden anvender hertil.

68) Varigheden for udtrukne obligationer og andre gældsinstrumenter sættes lig med restløbetiden indtil indfrielsestidspunktet. For udtrukne obligationer foretages ikke fradrag for konverteringsrisiko eller renteloft.

69) For andre gældsinstrumenter, der kan indfries til en fast kurs inden udløb, kan virksomheden reducere varigheden med en faktor, der afspejler konverteringsrisikoen, beregnet efter virksomhedens egne beregningsmodeller. Virksomheden skal orientere Finanstilsynet om, hvilke modeller virksomheden anvender hertil.

70) For de positioner, der opstår efter opdelingen af derivater, og som ikke er positioner i værdipapirer eller i råvarer, kan den modificerede varighed sættes lig med restløbetiden, hvis det ikke er muligt at fastsætte en markedsrente.

Vægtning for forudsat renteændring

71) Foruden en vægtning for rentefølsomheden (modificeret varighed) skal nettopositionerne ved opgørelsen af generel risiko for gældsinstrumenter ganges med en vægt, der afhænger af den forudsatte renteændring, dvs. rentevolatiliteten. Jo større varighed gældsinstrumentet har, des lavere volatilitet forudsættes der at være på instrumentets effektive rente, jf. pkt. 72 og 73.

72) Positioner i gældsinstrumenter, inkl. de positioner, der er opstået efter opdelingen af derivater, opdeles i følgende tre varighedszoner:

 
Zone 1:
Positioner i gældsinstrumenter med en modificeret varighed på højst 1 år.
 
Zone 2:
Positioner i gældsinstrumenter med en modificeret varighed på over 1 år og højst 3,6 år.
 
Zone 3:
Positioner i gældsinstrumenter med en modificeret varighed på over 3,6 år.

73) Hver enkelt nettoposition i de tre varighedszoner ganges med en af de følgende vægte, der udtrykker den forudsatte renteændring i hver varighedszone:

a) Positioner i varighedszone 1: En vægt på 12,5 pct. (svarende til en forudsat renteændring på 1 procentpoint).

b) Positioner i varighedszone 2: En vægt på 10,625 pct. (svarende til en forudsat renteændring på 0,85 procentpoint).

c) Positioner i varighedszone 3: En vægt på 8,75 pct. (svarende til en forudsat renteændring på 0,7 procentpoint).

74) Positioner, der er ganget med henholdsvis den modificerede varighed og vægten for den forudsatte renteændring, betegnes de varighedsvægtede positioner.

75) For hver varighedszone beregnes summen af de varighedsvægtede lange positioner og summen af de varighedsvægtede korte positioner.

Beregning af matchede og umatchede positioner

76) Ved en matchet position forstås den mindste af

a) summen af de varighedsvægtede lange positioner i en given valuta

og

b) summen af de varighedsvægtede korte positioner i denne valuta (medregnet uden fortegn).

77) En varighedsvægtet lang position og en varighedsvægtet kort position dækker i et vist omfang hinanden risikomæssigt for så vidt angår den matchede position, afhængig af hvor stor forskellen er i positionernes varighed.

78) Ved en varighedsvægtet umatchet position forstås forskellen mellem litra a og litra b i pkt. 76.

79) Den varighedsvægtede umatchede position er lang, hvis summen af de varighedsvægtede lange positioner er større end summen af de varighedsvægtede korte positioner, og kort, hvis det modsatte er tilfældet.

80) Matchningen sker trinvis dels inden for hver varighedszone dels parvis mellem varighedszonerne.

81) Der kan ikke ske matchning mellem to lange eller to korte positioner. I så tilfælde overføres begge positioner til næste trin i matchningen. Der kan endvidere ikke ske matchning mellem en kort position i en valuta og en lang position i en anden valuta. Matchningen skal således foretages særskilt for hver enkelt valuta, som virksomheden har positioner i.

Matchningens første trin

82) Først matches summen af de varighedsvægtede lange positioner i varighedszone 1 med summen af de varighedsvægtede korte positioner i samme varighedszone. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position i varighedszone 1. Forskellen mellem summen af de lange og summen af de korte positioner udgør den umatchede position i varighedszone 1.

83) Derpå matches summerne i varighedszone 2 og 3 på samme måde.

Matchningens andet trin

84) Den eventuelle umatchede position i varighedszone 1 matches med den eventuelle umatchede position i varighedszone 2. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 1 og 2.

85) Hvis der efter matchningen mellem varighedszone 1 og 2 resterer en umatchet position i varighedszone 2, matches denne med den eventuelle umatchede position i varighedszone 3 på samme måde som matchningen mellem varighedszone 1 og 2. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 2 og 3.

86) Virksomheden kan vælge at matche positionerne i omvendt rækkefølge, dvs. at positionerne i varighedszone 2 og 3 matches først, hvorefter de resterende positioner i varighedszone 2 matches med positionerne i varighedszone 1.

Matchningens tredje trin

87) Hvis der efter matchningerne mellem varighedszone 1 og 2 og mellem varighedszone 2 og 3 resterer umatchede positioner i varighedszone 1 og 3, matches de sidstnævnte på samme måde som matchningen mellem varighedszone 1 og 2. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 1 og 3.

Vægtning af matchede og umatchede positioner

88) De varighedsvægtede matchede positioner i hver varighedszone (matchningens første trin), mellem varighedszone 1 og 2 og mellem varighedszone 2 og 3 (matchningens andet trin), mellem varighedszone 1 og 3 (matchningens tredje trin) samt de resterende umatchede varighedsvægtede positioner ganges med følgende vægte ved beregningen af den generelle risiko:

a) Vægt 0,02: Summen af de varighedsvægtede matchede positioner i hver varighedszone.

b) Vægt 0,4: De varighedsvægtede matchede positioner mellem varighedszone 1 og 2 og mellem varighedszone 2 og 3.

c) Vægt 1,5: Den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 1 og 3.

d) Vægt 1,0: De varighedsvægtede umatchede positioner.

89) For hver af de valutaer hvori virksomheden har positioner, lægges alle de vægtede beløb i pkt. 88 sammen. Summen af alle beløbene udgør de risikovægtede poster for generel risiko for gældsinstrumenter.

90) Ved beregningen af vægtene for den generelle risiko, jf. pkt. 88, kan virksomheden efter orientering af Finanstilsynet erstatte positionerne i gældsinstrumenter og derivater mv. med nettobetalingsstrømmene fra positionerne, jf. pkt. 91-92. Metoden skal i så tilfælde anvendes på alle sådanne positioner i handelsbeholdningen. Efter tilladelse fra Finanstilsynet kan virksomheden dog anvende den i pkt. 91-92 anførte metode på en del af handelsbeholdningen.

91) Nettobetalingsstrømmene beregnes ved, at gældsinstrumenternes betalingsstrømme ud fra en interpolationsmodel fordeles på udvalgte rentefølsomhedspunkter på rentekurven med mindst ét rentefølsomhedspunkt i hvert af følgende tidsintervaller:

Fra 0
til og med 1 måned.
Fra 1 måned
til og med 3 måneder.
Fra 3 måneder
til og med 6 måneder.
Fra 6 måneder
til og med 12 måneder.
Fra 1 år
til og med 2 år.
Fra 2 år
til og med 3 år.
Fra 3 år
til og med 4 år.
Fra 4 år
til og med 5 år.
Fra 5 år
til og med 7 år.
Fra 7 år
til og med 10 år.
Fra 10 år
til og med 15 år.
Fra 15 år
til og med 20 år.
Over 20 år.
 

92) For hvert rentefølsomhedspunkt beregnes nettobetalingsstrømmen ved at trække summen af udbetalinger fra summen af indbetalinger. Rentefølsomheden for hver nettobetalingsstrøm skal dernæst vurderes ud fra uafhængige renteændringer i rentefølsomhedspunkterne. Herefter indgår nettobetalingsstrømmen i hvert rentefølsomhedspunkt i opgørelsen i henhold til pkt. 88. Positive nettobetalingsstrømme indgår som lange positioner, og negative nettobetalingsstrømme indgår som korte positioner. Følsomheden målt ved renterisikoen for de resulterende nettobetalingsstrømme skal være den samme som for de underliggende betalingsstrømme. Der skal foretages separate beregninger for hver enkelt valuta, som virksomheden har positioner i, inkl. danske kroner. Modellen skal kunne dokumenteres overfor Finanstilsynet.

93) En virksomhed, der vælger at beregne de varighedsvægtede positioner i gældsinstrumenter efter principperne i pkt. 91 og 92, kan ikke uden Finanstilsynets godkendelse senere ophøre med at anvende disse principper.

Positionsrisiko for aktier

94) Positionsrisiko for aktier indgår i de risikovægtede poster med summen af risikovægtede poster for specifik risiko for aktier, jf. pkt. 112, og risikovægtede poster for generel risiko for aktier, jf. pkt. 113.

Positioner, der er omfattet

95) Opgørelsen af positionsrisiko for aktier omfatter følgende:

a) Positioner i aktier og andre kapitalandele, jf. § 5, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

b) Positioner i aktier og aktieindeks, der opstår ved opdelingen af derivater baseret på aktier og aktieindeks.

Opgørelse af nettopositioner

96) De enkelte aktier indgår med deres nettopositioner, jf. pkt. 7, opgjort til markedsværdi efter dispositionsprincippet.

97) Ved opgørelsen medtages spot- og terminsforretninger samt de korte og lange aktiepositioner, der opstår efter opdelingen af afledte instrumenter baseret på aktier, jf. pkt. 100-111.

98) Ved beregningen af nettopositioner i aktier må der ikke foretages en nettoopgørelse mellem forskellige aktieklasser, mellem aktier noteret på forskellige fondsbørser eller mellem konvertible obligationer m.v. og de aktier, som obligationerne kan konverteres til.

99) Nettopositioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner pr. opgørelsesdagen inden beregningen af den specifikke og den generelle risiko.

100) Købte og solgte optioner og futures på enkeltaktier, terminsforpligtelser til køb eller salg af aktier og andre derivater med tilsvarende karakteristika opdeles i lange og korte positioner, jf. pkt. 101-106.

101) En købt future på en enkeltaktie opdeles i en lang position i den underliggende aktie og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. Den korte position indgår i beregningerne i henhold til pkt. 42-93. En solgt future på en enkeltaktie opdeles tilsvarende i en kort position i den underliggende aktie og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. Den lange position indgår i beregningerne i henhold til pkt. 42-93.

102) Et terminskøb af en aktie opdeles i en lang position i selve aktien og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for aktien. Den korte position medtages ved beregningerne i henhold til pkt. 42-93. Et terminssalg af en aktie opdeles tilsvarende i en kort position i aktien og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for aktien. Den lange position medtages ved beregningerne i henhold til pkt. 42-93.

103) Ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger, ægte købs- og tilbagesalgsforretninger samt lån og udlån af aktier behandles efter de samme principper som er angivet i pkt. 21 og 22.

104) En swap, i henhold til hvilken virksomheden betaler fast eller variabel rente og modtager et afkast, der afhænger af udviklingen i prisen på en aktie eller et aktieindeks, opdeles i en kort position i et gældsinstrument og en lang position i den underliggende aktie eller aktieindeks. Den korte position skal have en løbetid, der er lig med swap'ens løbetid (ved fast rente) henholdsvis perioden indtil næste rentefastsættelse (ved variabel rente). En swap, i henhold til hvilken virksomheden modtager fast eller variabel rente og betaler en ydelse, der afhænger af udviklingen i prisen på en aktie eller et aktieindeks, opdeles i en lang position i et gældsinstrument og en kort position i den underliggende aktie eller aktieindeks. Den lange position skal have en løbetid, der er lig med swap'ens løbetid (ved fast rente) henholdsvis perioden indtil næste rentefastsættelse (ved variabel rente).

105) Optioner baseret på aktier og aktieindeks opdeles i to positioner på samme måde som futures, jf. pkt. 101, idet begge positioner desuden ganges med optionens delta, opgjort i overensstemmelse med pkt. 9 og 10.

106) Warrants, herunder warrants der udstedes af en anden end emittenten af det underliggende værdipapir (covered warrants), behandles på samme måde som optioner.

107) Ved uafviklede spotkøb medtages positionerne som lange positioner i de pågældende aktier, og ved uafviklede spotsalg medtages positionerne som korte positioner i de pågældende aktier.

108) Positioner i futures på et aktieindeks kan af virksomheden valgfrit behandles som futurepositioner i hver af enkeltaktierne omfattet af indekset eller som futurepositioner i selve indekset.

109) Hvis de i pkt. 108 nævnte futures behandles som futurepositioner i hver af de omfattede aktier, indgår disse hver for sig med den vægt, hvormed de indgår i indekset, ganget med future-positionen i det samlede indeks. Positionerne behandles i øvrigt som futurepositioner i de omfattede aktier.

110) Hvis de i pkt. 108 nævnte futures behandles som futurepositioner i selve indekset, indgår positionerne under følgende forudsætninger i beregningerne af den generelle risiko i pkt. 113, men ikke i beregningerne af den specifikke risiko i pkt. 112:

a) Aktierne i indekset er likvide.

b) Antallet af aktier i indekset er mindst 18.

c) Aktierne i indekset repræsenterer mindst 3 hovedbrancher.

d) Sammensætningen af indekset justeres med jævne mellemrum med henblik på, at indekset holdes likvidt og diversificeret.

111) I alle andre tilfælde end de i pkt. 110 nævnte indgår futurepositionerne i indekset i beregningerne af såvel den generelle som den specifikke risiko.

Specifik risiko for aktier

112) Den samlede bruttoposition i aktier beregnes som summen af lange nettopositioner plus den numeriske sum af korte nettopositioner. Til dækning af den specifikke risiko indgår den samlede bruttoposition i de risikovægtede poster med en vægt på 50 pct.

Generel risiko for aktier

113) Opgørelsen af den samlede nettoposition i aktier indeholder følgende trin:

a) For hver valuta – inkl. danske kroner – hvori virksomheden har aktiepositioner, opgøres forskellen mellem summen af lange nettopositioner og summen af korte nettopositioner.

b) De numeriske værdier af de opgjorte forskelle lægges sammen.

c) Til dækning af den generelle risiko indgår den opgjorte sum i de risikovægtede poster med en vægt på 100 pct.

Positioner i kollektive investeringsordninger

114) De risikovægtede poster for positioner i kollektive investeringsordninger i handelsbeholdningen skal opgøres i overensstemmelse med metoderne i pkt. 115-122.

115) Medmindre virksomheden benytter de metoder, der er beskrevet i pkt. 119-122, indgår positioner i kollektive investeringsordninger i de risikovægtede poster med en samlet vægt for specifik og generel risiko på 400 pct. Positionerne kan dog ikke indgå med en vægt, der overstiger 500 pct., for summen af specifik risiko, generel risiko og valutakursrisiko, jf. bilag 14, pkt. 10-17.

116) For positioner i kollektive investeringsordninger, som opfylder kriterierne i pkt. 118, kan virksomheden opgøre de risikovægtede poster efter metoderne i pkt. 119-122.

117) Medmindre det fremgår eksplicit i pkt. 118-122 kan der ikke foretages nettoopgørelser mellem positioner i kollektive investeringsordninger og andre positioner, som virksomheden har.

Generelle krav for kollektive investeringsordninger

118) Der er følgende generelle krav for at anvende metoderne i pkt. 119-122:

a) Den kollektive investeringsordnings prospekt eller tilsvarende dokument skal indeholde følgende:

 
i
De aktivkategorier, som ordningen må investere i.
 
ii
De relative investeringsgrænser og metoderne til at opgøre dem, hvis der gælder investeringsgrænser.
 
iii
Det højeste gearingsniveau, hvis der tillades gearing.
 
iv
En politik til begrænsning af modpartsrisiko fra finansielle derivater, der handles OTC, og transaktioner af repo-typen, hvis investeringer i disse er tilladt.

b) Der skal aflægges beretning om den kollektive investeringsordnings virksomhed i halvårsrapporter og årsrapporter, således at det er muligt at vurdere aktiver og passiver, indtægter og drift i regnskabsperioden.

c) Den kollektive investeringsordnings andele skal hver dag på indehaverens forlangende kunne indløses kontant af ordningens aktiver.

d) Den kollektive investeringsordnings investeringer skal holdes adskilt fra aktiver, der tilhører administratoren af ordningen.

e) Virksomheden skal foretage en fyldestgørende risikovurdering af den kollektive investeringsordning.

Specifikke metoder for kollektive investeringsordninger

119) har kendskab til den kollektive investeringsordnings underliggende investeringer, kan virksomheden anvende disse underliggende investeringer med henblik på at opgøre de risikovægtede poster for specifik og generel risiko i overensstemmelse med dette bilag. Nettoopgørelse i overensstemmelse med pkt. 7 er tilladt mellem positioner i den kollektive investeringsordnings underliggende investeringer og virksomhedens øvrige positioner, hvis virksomheden har en tilstrækkelig mængde andele til at foretage indløsning eller for en exchangefond at modtage de underliggende investeringer.

120) Hvis den kollektive investeringsordnings investeringer kopierer et indeks eller en kurv af værdipapirer, kan virksomheden behandle positioner i ordningen, som om virksomheden havde positioner i de værdipapirer, som indgår i indekset eller kurven. Dette forudsætter dog, at følgende er opfyldt:

a) Den kollektive investeringsordnings formål ifølge vedtægterne er at kopiere sammensætningen og resultaterne af et eksternt indeks eller en kurv af aktier eller gældsinstrumenter.

b) Korrelationskoefficienten mellem de daglige priser på den kollektive investeringsordning og de daglige priser på indekset eller kurven af værdipapirer skal over en periode på mindst 6 måneder mindst udgøre 0,9.

121) Hvis virksomheden ikke på daglig basis har kendskab til den kollektive investeringsordnings underliggende investeringer, kan virksomheden opgøre de risikovægtede poster for specifik og generel risiko i overensstemmelse med metoderne i dette bilag, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Virksomheden skal forudsætte, at den kollektive investeringsordning har investeret så meget, den har mulighed for i henhold til sine vedtægter og andre relevante bestemmelser, i de aktivkategorier, som giver de højeste risikovægtede poster for summen af specifik og generel risiko. Virksomheden skal dernæst forudsætte, at ordningen har investeret så meget som muligt i øvrige aktivkategorier, og det skal løbende forudsættes, at der er investeret i den resterende aktivkategori, hvor summen af de risikovægtede poster for specifik og generel risiko er størst. Virksomheden skal forudsætte, at de således beregnede positioner er positioner, som virksomheden direkte har.

b) Virksomheden skal ved sin beregning af risikovægtede poster for specifik og generel risiko tage højde for den højeste indirekte risiko, som den kan få, ved at den kollektive investeringsordning gearer sin risiko. Dette skal ske ved forholdsmæssigt at forøge positionen i den kollektive investeringsordning svarende til de største positioner, denne kan have i de underliggende investeringsaktiver i henhold til sine vedtægter og andre relevante bestemmelser.

c) Hvis summen af de risikovægtede poster for specifik og generel risiko opgjort i overensstemmelse med dette pkt. overstiger kravet i pkt. 115, er det kravet i pkt. 115, der gælder.

122) Virksomheden kan basere sig på en beregning og rapportering fra tredjemand vedrørende de risikovægtede poster for specifik og generel risiko for positioner i kollektive investeringsordninger. Dette skal ske i overensstemmelse med metoderne i pkt. 119-121, og virksomheden skal på passende vis sikre sig, at rapporteringen er korrekt.


Bilag 13

Råvarerisiko

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder, jf. bekendtgørelsens § 38, bestemmelser om standardmetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for positioner i råvarederivater.

2) Både poster i og uden for handelsbeholdningen er omfattet af bilaget.

3) Bilagets bestemmelser omfatter ikke positioner, hvor virksomheden har tilladelse til at anvende interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller), jf. bekendtgørelsens §§ 40 og 41.

Opgørelse af råvarerisiko

4) Positioner i råvarederivater, indgår i de risikovægtede poster med summen af de vægtede beløb, jf. pkt. 11 og 12, opgjort for hver enkelt råvare.

5) Spotpriser for de enkelte råvarer opgøres i danske kroner på opgørelsestidspunktet.

6) Ved opgørelsen medtages korte og lange råvarepositioner, der opstår efter opdelingen af råvarederivater, jf. pkt. 9.

7) Ved beregning af nettopositioner i råvarer må der kun foretages en nettoopgørelse mellem positioner i identiske råvarer.

8) Positioner i guldbaserede derivater indgår ikke i opgørelsen af råvarerisiko, men i opgørelsen af virksomhedens valutaposition, jf. bilag 14.

9) Købte og solgte optioner og futures på råvarer og andre derivater med tilsvarende karakteristika opdeles i lange og korte positioner efter de samme principper, som er angivet i bilag 12, pkt. 18 og 23.

10) Positioner i råvarederivater, der er identiske med hensyn til råvare, positionsstørrelse, udløbstidspunkt og instrument, men er henholdsvis korte og lange positioner, vægter med nul.

Den samlede nettoposition i hver råvare

11) For hver enkelt råvare opgøres en nettoposition pr. udløbstidspunkt og pr. instrument. Summen af de således opgjorte lange nettopositioner minus den numeriske sum af de således opgjorte korte nettopositioner i en råvare er den samlede nettoposition i råvaren. Den samlede nettoposition i hver råvare vægtes med 187,5 pct.

Den samlede bruttoposition i hver råvare

12) Summen af lange nettopositioner pr. udløbstidspunkt og pr. instrument plus den numeriske sum af korte nettopositioner pr. udløbstidspunkt og pr. instrument i en råvare er den samlede bruttoposition i råvaren. Den samlede bruttoposition i hver råvare vægtes med 37,5 pct.


Bilag 14

Valutakursrisiko

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder, jf. § 39 i bekendtgørelsen, bestemmelser om standardmetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for positioner i fremmed valuta og guld.

2) Både poster i og uden for handelsbeholdningen er omfattet af bilaget.

3) Bilagets bestemmelser omfatter ikke positioner, hvor virksomheden har tilladelse til at anvende interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller), jf. §§ 40 og 41 i bekendtgørelsen.

Opgørelse af valutakursrisiko

4) I opgørelsen i henhold til dette bilag medtages positionerne i pkt. 5-18. Positionerne opgøres som angivet i pkt. 19-27. De risikovægtede poster for positioner i fremmed valuta og guld opgøres som indikator 1 i henhold til metoden i pkt. 28 og 29.

Valutapositioner omfattet af opgørelsen

Valutaer m.v., der er omfattet af opgørelsen

5) Opgørelsen omfatter alle fremmede valutaer.

6) Positioner i guldbaserede derivater indgår i opgørelsen af virksomhedens valutaposition og beregnes og vægtes ligeledes i henhold til den metode, der er angivet i dette bilag. Guld opfattes dermed i dette bilag som en valuta.

Positioner omfattet af opgørelsen

7) Ved opgørelsen af positionen i den enkelte valuta medtages mellemværender i den pågældende valuta, hvor virksomheden selv bærer valutakursrisikoen. Dette gælder både poster i og uden for handelsbeholdningen.

Følgende positioner medregnes:

a) Nettospotpositionen (dvs. alle aktivposter minus alle passivposter, inklusiv påløbne men endnu ikke forfaldne renter samt uafviklede spotforretninger, i den pågældende valuta).

b) Nettoterminspositionen (dvs. alle beløb, der vil indgå, minus alle beløb, der skal udbetales, i henhold til valutaterminsforretninger, valutafutures og den for valutaswaps underliggende hovedstol, og som ikke indgår i spotpositionen).

c) Uigenkaldelige garantier og lignende instrumenter, der med sikkerhed vil blive effektive.

d) Nettodeltaværdien af den samlede mængde af valutaoptioner opgjort i overensstemmelse med principperne i bilag 12, pkt. 9 og 10.

e) Markedsværdien af optioner, der er indgået i fremmed valuta, men som ikke er valutaoptioner, og markedsværdien af visse andre finansielle instrumenter, jf. pkt. 23, litra i.

8) Ved mellemværender i fremmed valuta forstås også kronemellemværender, hvis værdi reguleres i forhold til kursen på fremmed valuta.

9) Alle mellemværender opgøres efter fradrag af nedskrivninger.

Positioner i kollektive investeringsordninger

10) Ved opgørelsen i henhold til pkt. 7 indgår andele i kollektive investeringsordninger efter principperne i pkt. 11-17.

11) Kender virksomheden den kollektive investeringsordnings valutapositioner på opgørelsestidspunktet, skal der i opgørelsen i henhold til pkt. 7 indgå den andel af disse positioner, som svarer til virksomhedens andel af den samlede investeringsordning. Virksomheden kan basere sig på en rapportering fra tredjemand om ordningens valutapositioner, hvis den på passende vis har sikret sig, at rapporteringen er korrekt.

12) Kender virksomheden ikke den kollektive investeringsordnings valutapositioner på opgørelsestidspunktet, skal den ved opgørelsen af de risikovægtede poster for valutakursrisiko forudsætte, at den kollektive investeringsordning har investeret så meget i fremmed valuta, som ordningen har mulighed for i henhold til sine vedtægter og andre relevante bestemmelser. Virksomheden skal i forbindelse hermed tage højde for den højeste indirekte risiko, virksomheden kan få ved, at den kollektive investeringsordning foretager gearede investeringer i fremmed valuta. Dette skal ske ved forholdsmæssigt at forøge positionen i den kollektive investeringsordning svarende til de største positioner, denne kan have i de underliggende investeringsaktiver i henhold til sine vedtægter og andre relevante bestemmelser.

13) Ved opgørelse i henhold til pkt. 12 skal den forudsatte indirekte valutaposition via den kollektive investeringsordning behandles som en særskilt valuta.

14) Har virksomheden kendskab til, at den kollektive investeringsordning på opgørelsestidspunktet har en lang nettoposition i valuta, skal den særskilte valuta, jf. pkt. 13, lægges sammen med positionerne i de valutaer, hvori virksomheden har en lang nettoposition, jf. pkt. 29, 1itra a.

15) Har virksomheden kendskab til, at den kollektive investeringsordning på opgørelsestidspunktet har en kort nettoposition i valuta, skal den numeriske værdi af den særskilte valuta, jf. pkt. 13, lægges sammen med de numeriske værdier af positionerne i de valutaer, hvori virksomheden har en kort nettoposition, jf. pkt. 29, litra b.

16) Har virksomheden ikke kendskab til, om den kollektive investeringsordning på opgørelsestidspunktet har en lang eller en kort nettoposition i valuta, skal der både ske en sammenlægning i overensstemmelse med pkt. 14 og en sammenlægning i overensstemmelse med pkt. 15.

17) I opgørelserne i henhold til pkt. 12-16 må der ikke foretages nettoopgørelser mellem indirekte valutapositioner via den kollektive investeringsordning og virksomhedens øvrige valutapositioner.

Ikke-omfattede positioner

18) Følgende valutamellemværender medtages ikke:

a) Valutamellemværender i forbindelse med puljeordninger, hvor hele det positive afkast tilfalder kunderne, og hele det negative afkast bæres af kunderne.

b) Garantidebitorer og afgivne garantier, bortset fra garantier, der med sikkerhed bliver effektive.

c) Fremtidige, kendte, ikke-finansielle resultatposter, f.eks. lønninger, gebyrindtægter og husleje.

d) Derivater med et eller flere udenlandske finansielle instrumenter som underliggende aktiv(er), hvor hovedstolen og afkastet er fastsat i danske kroner.

Opgørelse af positioner

Opgørelse af åbne nettopositioner i de enkelte valutaer

19) Den åbne nettoposition i en valuta beregnes som forskellen mellem summen af de lange positioner og den numeriske sum af de korte positioner i den pågældende valuta opgjort i henhold til pkt. 7-17.

20) Nettopositionen i hver enkelt valuta omregnes til danske kroner til markedsspotkursen på opgørelsestidspunktet.

Værdiansættelse af mellemværender

21) Ved værdiansættelse af mellemværender i fremmed valuta skal virksomheden anvende nutidsværdien, jf. pkt. 23.

22) For visse mellemværender er der mulighed for en alternativ opgørelse, jf. pkt. 24-27.

Værdiansættelse ved anvendelse af nutidsværdi

23) En nutidsværdiopgørelse indebærer, at alle fremtidige betalinger tilbagediskonteres til opgørelsestidspunktet med markedsrenten for den pågældende valuta og løbetid. Kendes markedsrenten ikke, kan virksomheden anvende en skønnet værdi for markedsrenten.

Konsekvenserne af anvendelse af nutidsværdi er følgende:

a) Beholdninger af noterede værdipapirer optages til kursværdi med tillæg/fradrag for eventuelle tilgodehavende/skyldige renter (optjente renter pr. opgørelsestidspunktet). Unoterede værdipapirer optages i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for kvartals- og årsrapporter. Tilgodehavende og skyldige renter medtages i opgørelsen.

b) Fast forrentede udlån, indlån, korrespondentmellemværender og efterstillede kapitalindskud optages til nutidsværdi, beregnet ved tilbagediskontering af fremtidige betalinger med markedsrenten.

c) Variabelt forrentede udlån, indlån, korrespondentmellemværender og efterstillede kapitalindskud optages i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for kvartals- og årsrapporter. Tilgodehavende og skyldige renter medtages i opgørelsen.

d) Valutaterminsforretninger og valutaspotforretninger i en fremmed valuta mod danske kroner indgår med det handlede beløb tilbagediskonteret fra det aftalte afviklingstidspunkt til opgørelsestidspunktet med den relevante markedsrente for den pågældende fremmede valuta. For valutaterminsforretninger og valutaspotforretninger i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer.

e) Valutafutures baseret på en fremmed valuta mod danske kroner indgår med det underliggende beløb (kontraktens hovedstol) tilbagediskonteret fra aftaletidspunktet (exercise date) til opgørelsestidspunktet med markedsrenten for den fremmede valuta. For valutafutures i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer.

f) Valutaoptioner baseret på en fremmed valuta mod danske kroner indgår med optionens spot-delta multipliceret med det underliggende beløb (kontraktens hovedstol). For valutaoptioner i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer.

g) Betalingerne i den fremmede valuta i valutaswaps, der indebærer faktiske eller beregningsmæssige betalinger i danske kroner og i en fremmed valuta, tilbagediskonteres med markedsrenten for den pågældende valuta. For valutaswaps, der indebærer faktiske eller beregningsmæssige betalinger i flere fremmede valutaer, skal opgørelsen foretages for hver af de fremmede valutaer.

h) Nettobetalingerne i renteswaps (betalinger i samme fremmede valuta) tilbagediskonteres med markedsrenten for den fremmede valuta.

i) Terminsforretninger, futures og optioner, der er baseret på værdipapirer eller råvarer i fremmed valuta, samt FRA'er i fremmed valuta og lignende instrumenter medtages med instrumentets markedsværdi.

j) Materielle og immaterielle aktiver samt øvrige aktiver og passiver, der ikke fremgår af litra a-i, og som er bogført i fremmed valuta, medtages i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for kvartals- og årsrapporter.

Alternativ værdiansættelsesmetode

24) Ved opgørelsen af positionen i den enkelte valuta er der for nedennævnte mellemværender mulighed for at anvende følgende alternativer til værdiansættelsesmetoden i pkt. 23:

a) Fast forrentede udlån, indlån, korrespondentmellemværender og efterstillede kapitalindskud kan medtages i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for kvartals- og årsrapporter. Virksomheden kan undlade at medtage tilgodehavende og skyldige renter.

b) For værdipapirbeholdninger, valutaterminsforretninger, valutaspotforretninger, valutafutures, valutaoptioner og valutaswaps kan beregningen af nutidsværdi baseret på markedsrenten på opgørelsestidspunktet erstattes af nutidsværdien baseret på en historisk markedsrente. Dette forudsætter, at mellemværendet er dækket af et andet mellemværende, der har samme nutidsværdi ved den pågældende historiske rente, og at det pågældende andet mellemværende også medtages til nutidsværdien ved den historiske rente. Endvidere kan virksomheden undlade at medtage tilgodehavende og skyldige renter.

25) Virksomheden skal i videst mulig udstrækning anvende nutidsværdiprincippet for de pågældende mellemværender.

26) Mellemværender, der ikke er omfattet af pkt. 24, skal altid medtages med nutidsværdien, jf. pkt. 23.

27) Mellemværender, der bruges til at afdække hinanden, skal medtages efter ens principper.

Opgørelse af den samlede valutaposition

28) Indikator 1 skal indgå i de risikovægtede poster, hvis virksomheden har positioner i fremmed valuta, eller hvis virksomheden har positioner i guldbaserede derivater.

29) Virksomhedens valutaposition opgøres som indikator 1.

Indikator 1 beregnes på grundlag af positionerne i samtlige valutaer, som virksomheden har positioner i, efter følgende retningslinjer:

a) Positionerne i de valutaer, hvori virksomheden har en lang nettoposition, sammenlægges (herunder medtages en eventuel lang nettoposition i guld). Ved en lang nettoposition forstås en nettoposition, der giver virksomheden en gevinst ved en stigning i kursen på den pågældende valuta.

b) De numeriske værdier af positionerne i de valutaer, hvori virksomheden har en kort nettoposition, sammenlægges (herunder medtages en eventuel kort nettoposition i guld). Ved en kort nettoposition forstås en nettoposition, der giver virksomheden et tab ved en stigning i kursen på den pågældende valuta.

Indikator 1 er lig med det største af de to fremkomne tal, og indikator 1 skal indgå i de risikovægtede poster med en vægt på 100 pct.


Bilag 15

Interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller)

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder bestemmelser om opgørelse af de risikovægtede poster for markedsrisiko ved anvendelse af interne modeller, jf. § 40 i bekendtgørelsen.

2) De interne modeller, der kan søges om tilladelse til at anvende, skal være Value-at-Risk modeller (VaR-modeller), der på baggrund af statistiske forudsætninger angiver det beløb (VaR-tallet), virksomheden med en given sandsynlighed maksimalt vil tabe inden for en nærmere angivet periode. Som følge af pkt. 6 skal VaR-tallet for de modeller, der ansøges om, angive det beløb, virksomheden med 99 pct. sandsynlighed maksimalt vil tabe inden for de næste 10 dage.

3) Bilag 22 indeholder en beskrivelse af kravene til ansøgninger om at anvende interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller).

Kvalitative krav

4) Virksomhedens interne modeller kan kun anvendes til beregning af markedsrisici, hvis virksomhedens interne risikostyring og kontroller er fyldestgørende og gennemføres på betryggende vis. Dette indebærer bl.a., at følgende kvalitative krav skal være opfyldt:

a) Modellerne skal være tæt integreret i virksomhedens daglige risikostyring og skal danne grundlag for rapportering af risici til virksomhedens bestyrelse og direktion.

b) Virksomheden skal have en risikokontrolfunktion, der er uafhængig af handelsfunktioner, og som rapporterer direkte til virksomhedens direktion. Risikokontrolfunktionen skal have til opgave at udforme, opdatere og gennemføre virksomhedens risikostyringssystemer, herunder interne modeller. Funktionen skal dagligt udarbejde og analysere rapportering vedrørende modellernes resultater, herunder udarbejde rapportering vedrørende overholdelse af limits fastsat i instrukser m.v. Risikokontrolfunktionen skal også varetage den indledende og løbende validering af de interne modeller.

c) Virksomhedens bestyrelse og direktion skal være aktive i risikokontrolprocessen, og risikokontrolfunktionens daglige rapporter skal behandles på et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige beføjelser til at kunne reducere virksomhedens positioner og risici.

d) Virksomheden skal råde over et tilstrækkelig stort antal kvalificerede medarbejdere i handels-, kontrol- og backofficefunktioner samt i intern revision.

e) Virksomheden skal have fastlagt kontrolprocedurer, der sikrer, at virksomhedens skriftlige instrukser og forretningsgange vedrørende anvendelse af modellerne efterleves og overvåges.

f) Virksomheden skal have tilstrækkelig dokumentation for, at modellerne historisk har beregnet virksomhedens risici med rimelig nøjagtighed.

g) Virksomheden skal hyppigt gennemføre omfattende stresstests, og resultaterne deraf skal gennemgås af direktionen. Resultaterne af udførte stresstests skal afspejles i instrukser og limits, der fastsættes af bestyrelsen og direktionen. Virksomhedens stresstests skal specielt omfatte forhold som illikviditet under pressede markedsforhold, koncentrationsrisiko, markeder hvor der ikke kan handles, risikoen ved uforudsete begivenheder (event risks) og risikoen ved pludselig misligholdelse, ikke-lineære produkter, positioner der er »deep out-of-the-money«, positioner med bud/udbud-spænd og andre risici, som ikke i tilstrækkeligt omfang indgår i de interne modeller. De stød, som modellerne udsættes for, skal tage højde for porteføljernes sammensætning og den tid, det vil kunne tage at risikoafdække eller styre risici under alvorlige markedsforhold. Virksomheden skal anvende hypotetiske porteføljer for at sikre, at modellerne er i stand til at tage højde for særlige strukturelle forhold, der måtte opstå, som eksempelvis basisrisici og koncentrationsrisici. Virksomhedens stresstests skal ikke omfatte risikotyper, som virksomheden ikke eller kun i uvæsentligt omfang er eksponeret overfor.

h) Intern revision skal foretage uafhængige gennemgange af modellerne, herunder anvendelsen af disse i handels- og kontrolfunktioner.

i) Virksomheden skal mindst én gang årligt foretage en gennemgang af modellerne og risikostyringen som helhed, hvilket som minimum indebærer en undersøgelse af følgende:

 
i
Hvorvidt dokumentationen af modellerne, risikostyringen samt risikokontrolfunktionens organisering og opgaver er fyldestgørende.
 
ii
Hvorledes markedsrisici beregnet ved modellerne er integreret i den daglige risikostyring, og hvorvidt ledelsesrapporteringen er fyldestgørende.
 
iii
Virksomhedens interne procedurer for godkendelse af risikoberegnings- og værdiansættelsesmetoder samt systemer hertil, der anvendes af handels- og back-office-funktioner.
 
iv
De markedsrisici, der er omfattet af risikoberegningsmetoderne, og valideringen af eventuelle større ændringer i risikoberegningsmetoderne.
 
v
Hvorvidt opgørelsen af virksomhedens positioner er korrekt og fuldstændig, hvorvidt anvendte volatiliteter og korrelationer er nøjagtige, samt hvorvidt opgørelsen og beregningen af risikofølsomheder er nøjagtige.
 
vi
Den kontrolproces, som virksomheden anvender ved vurderingen af, om de informationskilder, der bruges i modellerne, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne informationskilder er uafhængige.
 
vii
Virksomhedens procedurer for udarbejdelse af back-tests, som gennemføres med henblik på at vurdere de interne modellers nøjagtighed.

5) Virksomheden skal have procedurer til at sikre, at dens interne modeller i tilstrækkeligt omfang er valideret af personer med tilstrækkelige kvalifikationer, der er uafhængige af modellernes udviklingsproces, for derved at sikre, at modellerne er velfungerende samt tager tilstrækkelig højde for alle væsentlige risici. Denne validering skal foretages i forbindelse med modellens udvikling, og når der foretages væsentlige modelændringer. Validering skal endvidere foretages regelmæssigt, men især i forbindelse med væsentlige strukturelle markedsændringer eller ændringer i porteføljesammensætningen, der kan betyde, at modellerne ikke længere er dækkende. I takt med udviklingen af metoder, teknikker og markedspraksis skal virksomheden sikre sig, at de interne modeller er i overensstemmelse hermed. Validering af modellerne skal foruden back-tests som et minimum inddrage følgende:

a) Virksomheden skal foretage tests, der viser, at de forudsætninger, som de interne modeller baseres på, er passende og hverken under- eller overvurderer risici.

b) Virksomheden skal ud over de i pkt. 21 og 22 specificerede back-tests foretage egne modelvalideringstests med hensyn til de risici og strukturer, der kendetegner porteføljerne.

Kvantitative krav

6) Virksomhedens interne modeller skal som minimum anvende følgende kvantitative kriterier ved beregning af markedsrisici:

a) Beregning af virksomhedens potentielle risiko (VaR-tallet) på mindst daglig basis.

b) Ensidigt 99 pct. konfidensinterval.

c) Ihændehaverperiode svarende til 10 dage.

d) Effektiv observationsperiode på mindst et år, medmindre en kortere observationsperiode er berettiget som følge af en betydelig forøgelse af prisvolatiliteten.

e) Mindst kvartalsvis ajourføring af korrelationer, volatiliteter m.v.

Backtests

7) Virksomheden skal kontrollere nøjagtigheden og resultaterne af modellerne ved at gennemføre backtests. Backtests udføres ved, at den daglige potentielle risiko for tab (VaR-tallet), der beregnes ved hjælp af virksomhedens interne modeller for porteføljernes daglige slutpositioner, sammenholdes med den daglige ændring i porteføljeværdien ved slutningen af den efterfølgende hverdag. Virksomheden skal kunne udføre backtests på grundlag af både faktiske og hypotetiske ændringer i porteføljeværdien.

8) Backtests på grundlag af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi, og under antagelse af uændrede positioner, med dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag, dvs. der ses bort fra de handler, som indgås den efterfølgende dag. Backtests på grundlag af faktiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi med slutværdien på virksomhedens portefølje den efterfølgende dag, dvs. der tages højde for handler, som indgås den efterfølgende dag, men idet der ses bort fra indtægter i form af gebyrer, provisioner og nettorenteindtægter.

9) Virksomheden skal træffe passende foranstaltninger med henblik på at forbedre sine backtests, hvis disse må anses for at være mangelfulde.

Risikofaktorer

10) Virksomhedens interne modeller skal tage højde for et tilstrækkeligt stort antal risikofaktorer afhængigt af virksomhedens aktivitetsniveau på de respektive markeder, herunder væsentlige risici vedrørende optioner og optionslignende positioner. Specielt skal følgende risikofaktorer indgå:

a) For renterisici skal den interne model anvende en række risikofaktorer, der svarer til renterne i de enkelte valutaer, hvori virksomheden har rentefølsomme balanceførte og ikke-balanceførte positioner. Virksomheden skal estimere afkastkurverne ved anvendelse af generelt accepterede fremgangsmåder. For betydelige renterisici i de væsentligste valutaer og på de væsentligste markeder skal rentekurven opdeles i mindst seks løbetidssegmenter for at opfange forskelle i volatiliteter langs rentekurven. Den interne model skal tillige opfange risikoen for, at korrelationen imellem forskellige afkastkurver ikke er fuldstændig.

b) For valutakursrisici skal den interne model anvende risikofaktorer, der svarer til de enkelte fremmede valutaer (guld medregnet), virksomheden har positioner i. For kollektive investeringsordninger skal der tages højde for den kollektive investeringsordnings faktiske valutaposition. Virksomheden kan basere sig på eksterne opgørelser af den kollektive investeringsordnings valutaposition, såfremt den har sikret, at opgørelsen er korrekt. Har virksomheden ikke kendskab til valutapositionen i den kollektive investeringsordning, skal denne position ikke medtages, men behandles i overensstemmelse med i bilag 14, pkt. 10.

c) For aktiekursrisici skal den interne model anvende mindst én særskilt risikofaktor for hvert af de aktiemarkeder, hvor virksomheden har væsentlige positioner.

d) For råvarerisici skal den interne model anvende mindst én særskilt risikofaktor for hver af de råvarer, hvori virksomheden har væsentlige positioner. Den interne model skal tillige tage højde for risikoen ved ikke-fuldstændigt forbundne bevægelser mellem sammenlignelige, men ikke identiske råvarer og risikoen for ændringer i terminspriserne som følge af, at løbetiderne ikke er sammenfaldende. Den skal også tage højde for markedskarakteristika, herunder især leveringstidspunkter og dealernes mulighed for at lukke positioner.

11) Virksomheden skal sikre, at effekten af risici, der ikke omfattes af modellen, kan medregnes ved vurderingen af basiskapitalen, jf. § 124, stk. 1, og § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

12) Finanstilsynet kan give virksomheden tilladelse til at anvende empiriske korrelationer inden for risikokategorierne og på tværs af risikokategorierne, hvis virksomhedens systemer til beregning og vurdering af korrelationer er velfungerende og gennemføres på betryggende vis.

Beregning af specifik risiko

13) Finanstilsynet kan i overensstemmelse med § 40, stk. 4, i bekendtgørelsen give virksomheden tilladelse til at anvende interne modeller til beregning af specifik risiko for aktier og gældsinstrumenter. Modellerne skal udover de øvrige krav i dette bilag opfylde følgende:

a) Forklare porteføljens historiske prisudsving.

b) Tage højde for koncentrationen udtrykt i størrelse og ændringer i porteføljesammensætningen.

c) Være robust over for ugunstige ændringer i forudsætninger.

d) Valideres gennem back-tests, som tager sigte på at vurdere, om der præcist tages højde for den specifikke risiko. Gennemføres back-tests på grundlag af relevante underporteføljer, skal disse vælges på konsistent vis.

e) Tage højde for navnerelateret basisrisiko, dvs. virksomheden skal vise, at modellerne er følsomme over for forskelle mellem ensartede men ikke identiske positioner.

f) Tage højde for risikoen ved uforudsete begivenheder (event risk).

14) Virksomheden skal yderligere opfylde følgende krav:

a) Er virksomheden udsat for risikoen ved uforudsete begivenheder (event risk), der ikke indgår i VaR-tallet, fordi det ligger uden for en 10-dages holdeperiode og 99 pct. konfidensintervallet (dvs. en begivenhed med lille sandsynlighed og alvorlige følger), skal virksomheden sikre, at effekten heraf kan medregnes ved vurderingen af basiskapitalen, jf. § 124, stk. 1, og § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

b) Virksomhedens modeller skal ved forsigtige skøn indregne risici som følge af mindre likvide positioner og positioner med begrænset prisgennemsigtighed under realistiske markedsscenarier. Modellerne skal desuden opfylde minimums datastandarder. Tilnærmede værdier (proxier) skal være passende forsigtige og må kun anvendes, hvor tilgængelige data ikke er tilstrækkelige eller ikke afspejler positionens eller porteføljens reelle volatilitet.

15) I takt med udviklingen af metoder, teknikker og markedspraksis skal virksomheden sikre sig, at de interne modeller udvikles i overensstemmelse hermed.

16) Virksomheden skal endvidere have en metode ved beregningen af risikovægtede poster, der gør det muligt at medregne risikoen for misligholdelse af positioner i handelsbeholdningen, der ligger udover den i den interne model indeholdte risiko for misligholdelse i henhold til kriterierne i pkt. 13 og 14 for specifik risiko. For at undgå dobbelttælling af specifik risiko kan virksomheden tage højde for, hvorvidt risikoen for misligholdelse allerede er inkluderet i VaR-beregningen, især for risikofyldte positioner som kunne, og ville, blive afviklet inden for 10 dage i tilfælde af ugunstige markedsforhold eller andre indikationer på forværrede kreditforhold. Hvis virksomheden medregner en forøget risiko for misligholdelse på baggrund af et tillæg, skal den have fastlagte metoder for validering heraf.

17) Virksomheden skal dokumentere, at dens metoder i pkt. 16 efterlever velfungerende standarder, som er sammenlignelige med kravene til den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden), jf. §§ 19-33 i bekendtgørelsen, under antagelse om af et konstant niveau for risici og hvor nødvendigt justeret for at afspejle effekten af likviditet, koncentrationer, afdækning og optionselementer.

18) Såfremt virksomheden ikke medregner en forøget risiko for misligholdelse gennem egenudviklede modeller, skal den beregne tillægget jf. pkt. 16 gennem en metode, der er i overensstemmelse med kravene til standardmetoden for kreditrisiko, jf. §§ 9-18 i bekendtgørelsen, eller kravene til den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden), jf. §§ 19-33 i bekendtgørelsen.

19) Med hensyn til traditionelle eller syntetiske securitiseringer, som ville skulle risikovægtes med 1.250 pct. i henhold til bilag 11 om securitisering, gælder, at disse skal indgå i de risikovægtede poster med et beløb, der ikke er mindre end ved denne behandling. Virksomheder, der handler med disse securitiseringer, kan dog ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at anvende en anden metode. Dette forudsætter, at de kan dokumentere, at der foruden handelshensigt findes et likvidt tovejsmarked for handel med securitiseringer. For syntetiske securitiseringer, der udelukkende afhænger af kreditderivater, forudsætter det, at de kan dokumentere, at der eksisterer et likvidt tovejsmarked for disse securitiseringer eller deres risikokomponenter. Et likvidt tovejsmarked anses at eksistere, såfremt der er uafhængige prisstillere på markedet, så en pris, der er relateret til den senest handlede pris eller nuværende købs/salgsnotering, kan fastsættes inden for én dag, og der kan afvikles til denne pris inden for relativt kort tid i overensstemmelse med normal handelskutyme. En virksomhed, der ønsker at søge om tilladelse til at anvende en sådan anden metode, skal have tilstrækkelige markedsdata for herved at sikre, at den fuldt ud tager højde for den koncentrerede misligholdelsesrisiko for de pågældende securitiseringer i beregningen af den forøgede risiko for misligholdelse i overensstemmelse med de ovenfor definerede standarder.

20) Opfylder virksomhedens interne modeller ikke pkt. 13-19, skal den specifikke risiko beregnes ved standardmetoden, jf. bilag 12.

Beregning af virksomhedens risikovægtede poster med markedsrisiko

21) Såfremt virksomheden anvender interne modeller, udgør de risikovægtede poster omfattet af disse modeller det største beløb af følgende værdier ganget med 12,5:

a) VaR-tallet beregnet for gårsdagens positioner plus et eventuelt tillæg, jf. pkt. 16.

b) Gennemsnittet af VaR-tallet beregnet de sidste 60 arbejdsdage ganget med summen af en multiplikationsfaktor på mindst 3 og en plusfaktor, som afhænger af antallet af overskridelser konstateret ved virksomhedens back-tests de seneste 250 arbejdsdage. Plusfaktorens værdi ligger i intervallet mellem 0 og 1 i overensstemmelse med tabel 1. Til det fremkomne tal lægges et eventuelt tillæg, jf. pkt. 16.

Tabel 1

Antal overskridelser
Plusfaktor
under 5
0,00
5
0,40
6
0,50
7
0,65
8
0,75
9
0,85
10 eller flere
1,00

22) Virksomheden skal beregne de daglige overskridelser ensartet ved back-tests på grundlag af enten faktiske eller hypotetiske ændringer i værdien af porteføljen, jf. pkt. 8. En overskridelse er en daglig ændring i værdien af porteføljen, der overstiger den hermed forbundne daglige potentielle risiko (VaR-tallet), der er beregnet ved hjælp af virksomhedens interne modeller. Antallet af overskridelser opgøres løbende med henblik på fastsættelse af plusfaktoren.

23) For at Finanstilsynet løbende kan kontrollere plusfaktoren og modellens pålidelighed, skal virksomheden underrette Finanstilsynet snarest, og senest inden for fem arbejdsdage, om overskridelser i de daglige back-tests.

24) Finanstilsynet kan i individuelle tilfælde og på baggrund af særlige omstændigheder se bort fra kravet om en plusfaktor i overensstemmelse med tabel 1 i pkt. 21, hvis virksomheden over for Finanstilsynet kan påvise, at en sådan forhøjelse er ubegrundet, og at den interne model principielt er korrekt.

25) Såfremt en intern model har mange overskridelser, hvilket indikerer, at den ikke er tilstrækkelig nøjagtig, trækker Finanstilsynet anerkendelsen tilbage eller pålægger virksomheden at træffe nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den interne model omgående forbedres.


Bilag 16

Modpartsrisiko

Indholdsfortegnelse
Pkt.
   
Anvendelsesområde
1-2
   
Definitioner
3-7
   
Markedsværdimetoden for modpartsrisiko
8-15
   
Standardmetoden for modpartsrisiko
16-36
   
Den interne modelmetode for modpartsrisiko (EPE-modeller)
37-80
Generelle betingelser
37-40
Beregning af eksponeringens størrelse
41-52
Minimumskrav for EPE-modeller
53-78
Kontrol af modpartsrisiko
54-63
Anvendelsestest
64-68
Stresstests
69-70
Korrelationsrisiko (»Wrong-way« risiko)
71-72
Modelleringsprocessens integritet
73-78
Valideringskrav for EPE-modeller
79-80
   
Netting
81-90
Risikoreducerende nettingtyper
81-83
Virkninger af aftaler om netting
84-85
Betingelser for medregning af nettingaftaler
86-90

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder bestemmelser om modpartsrisiko, jf. §§ 42-49 i bekendtgørelsen.

2) Bilag 23 indeholder en beskrivelse af kravene til ansøgninger om at anvende EPE-modeller til opgørelse af modpartsrisiko.

Definitioner

3) En nettinggruppe er en gruppe transaktioner, som indgås med en enkelt modpart og er omfattet af et juridisk gyldigt bilateralt nettingsystem, og for hvilke netting opfylder betingelserne i pkt. 81-90 i dette bilag og bilag 7. Enhver transaktion, som ikke er omfattet af et juridisk gyldigt bilateralt nettingsystem, som opfylder betingelserne i pkt. 81-90 i dette bilag, betragtes i forbindelse med dette bilag som sin egen nettinggruppe.

4) En margenaftale er en kontraktmæssig aftale eller bestemmelser i en aftale, hvorefter en modpart skal stille sikkerhed over for en anden modpart, når den anden modparts eksponering mod den førstnævnte modpart når over et bestemt niveau.

5) Margentærskelværdien er det beløb, som en eksponering højst må andrage, før en part har ret til at kræve sikkerhedsstillelse.

6) En margenrisikoperiode er tidsrummet fra den seneste udveksling af sikkerhedsstillelse for en nettinggruppe af transaktioner med en misligholdende modpart, indtil nettingaftalen med modparten er lukket, og den deraf følgende markedsrisiko igen er afdækket.

7) Den aktuelle eksponering er den højeste værdi af nul og markedsværdien af en transaktion eller portefølje af transaktioner i en nettinggruppe med en modpart, hvor værdien af disse transaktioner tabes i tilfælde af modpartens misligholdelse, idet det forudsættes, at det ikke er muligt at inddrive beløb i forbindelse med en konkurs.

Markedsværdimetoden for modpartsrisiko

8) Opgørelsen af eksponeringens størrelse efter markedsværdimetoden for modpartsrisiko følger nedenstående trin:

a) Kontrakter opgøres til markedsværdi for at opnå den aktuelle genanskaffelsesomkostning for alle kontrakter med en positiv værdi.

b) For at nå frem til et tal for den potentielle fremtidige krediteksponering multipliceres kontrakternes nominelle hovedstole eller de underliggende værdier med procentsatserne i tabel 1. Swaps baseret på to variable renter i samme valuta er undtaget herfor, idet kun den aktuelle genanskaffelsesomkostning skal beregnes.

c) Summen af de aktuelle genanskaffelsesomkostninger og de potentielle fremtidige krediteksponeringer udgør eksponeringsværdien.

Tabel 1
Restløbetid
Rentekontrakter
Valutakurs- kontrakter samt kontrakter vedrørende guld
Kontrakter vedrørende aktier
Kontrakter vedrørende ædelmetaller (eksklusive guld)
Kontrakter vedrørende råvarer (eksklusive ædelmetaller)
Kreditderivater i handelsbeholdningen*
Et år og derunder
0 pct.
1 pct.
6 pct.
7 pct.
10 pct.
10 pct.
Over et år, men højst fem år
0,5 pct.
5 pct.
8 pct.
7 pct.
12 pct.
10 pct.
Over fem år
1,5 pct.
7,5 pct.
10 pct.
8 pct.
15 pct.
10 pct.

*Kreditderivater i form af total return swaps og credit default swaps.

9) Kontrakter, der ikke falder ind under en af de seks kategorier i tabel 1 i pkt. 8, behandles som kontrakter vedrørende råvarer (eksklusive ædelmetaller), jf. dog pkt. 10.

10) En kontrakt vedrørende kollektive investeringsordninger, jf. pkt. 33, i bilag 3, hvor virksomheden har kendskab til de aktivkategorier, som ordningen må investere i, kan behandles som en kontrakt vedrørende den aktivkategori, blandt de kategorier, som ordningen må investere i, der har den højeste procentsats i henhold til tabel 1 i pkt. 8.

11) For kreditderivater i handelsbeholdningen i form af total return swaps og credit default swaps, hvor referenceforpligtelsen er en post, som fremgår af pkt. 45, litra e-i, i bilag 12, kan anvendes en procentsats på 5 % i stedet for satsen for kreditderivater i tabel 1 i pkt. 8. Hvis kreditderivatet er et »nth to default« kreditderivat, kan procentsatsen på 5 % kun anvendes, hvis referenceforpligtelsen med den n'te dårligste kreditkvalitet er en post, som fremgår af pkt. 45, litra e-i, i bilag 12.

12) For kreditderivater i handelsbeholdningen i form af credit default swaps kan den part, for hvilken swappen udgør en lang position i referenceforpligtelsen (køber af risiko), jf. pkt. 31 og 35 i bilag 12, anvende en procentsats på 0 % i stedet for satsen for kreditderivater i tabel 1 i pkt. 8. Dette gælder dog ikke, hvis swappen er omfattet af en slutafregning i tilfælde af insolvens hos modparten, selv om den underliggende position ikke er misligholdt.

13) For kontrakter, der indebærer flere udvekslinger af hovedstolen, multipliceres procenterne i tabel 1 i pkt. 8 med antallet af betalinger, der mangler at blive effektueret ifølge kontrakten.

14) Virksomheden skal sikre, at det nominelle beløb, der lægges til grund ved beregning af den potentielle fremtidige krediteksponering, er en relevant målestok for den risiko, der er forbundet med kontrakten. Hvis der f.eks. i kontrakten er foreskrevet en multiplikation af betalingsstrømmene, skal det nominelle beløb justeres for derved at tage højde for multiplikationseffekten på den pågældende kontrakts risikostruktur.

15) For kontrakter, der er sammensat med henblik på at afvikle udestående risici på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres således, at kontraktens markedsværdi er nul på disse bestemte datoer, er restløbetiden lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato. I forbindelse med rentekontrakter, der opfylder disse kriterier, og som har en restløbetid på over ét år, må procenten, jf. tabel 1 i pkt. 8, dog ikke være lavere end 0,5 pct.

Standardmetoden for modpartsrisiko

16) Standardmetoden for modpartsrisiko kan kun benyttes i forbindelse med derivater og terminsforretninger. Eksponeringens størrelse beregnes særskilt for hver nettinggruppe. Eksponeringens værdi, når der tages højde for sikkerhedsstillelse, fastsættes på følgende måde:

Eksponeringens størrelse =

AU3068_21.jpg Size: (299 X 42)

hvor

a) CMV = den aktuelle markedsværdi, der beregnes som nettomarkedsværdien af porteføljen af transaktioner i den nettinggruppe, der er etableret med en modpart, uden hensyn til sikkerhedsstillelse, dvs. hvor

AU3068_22.jpg Size: (90 X 3)

hvor CMVi = den aktuelle markedsværdi af transaktion i, der kan være såvel positiv som negativ.

b) CMC = den aktuelle markedsværdi af sikkerhedsstillelsen, der er stillet i nettinggruppen, dvs. hvor

AU3068_23.jpg Size: (88 X 3)

hvor CMCl = den aktuelle markedsværdi af sikkerhedsstillelsen l.

c) RPTij = risikoposition, jf. pkt. 26, vedrørende transaktionen i med hensyn til risikoafdækningsgruppen j.

d) RPClj = risikoposition, jf. pkt. 26, vedrørende sikkerhedsstillelsen l med hensyn til risikoafdækningsgruppen j.

e) CCRMj = modpartsrisiko-multiplikator, der er fastsat i tabel 3 i pkt. 33 for risikoafdækningsgruppen j.

f) i = indeks, der angiver transaktionen.

g) l = indeks, der angiver sikkerhedsstillelsen.

h) j = indeks for risikoafdækningsgrupper, der er en gruppe af risikopositioner vedrørende transaktioner, der tilhører samme nettinggruppe, hvor risikopositioner med modsat fortegn kan modregnes, så der fremkommer en nettorisikoposition, som eksponeringens værdi herefter beregnes ud fra, jf. pkt. 27.

i) β = 1,4.

j) Sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart, har positivt fortegn, mens sikkerhedsstillelse stillet til en modpart har negativt fortegn.

k) Sikkerhedsstillelse, der er godkendt til denne metode, omfatter den sikkerhedsstillelse, som er tilladt i henhold til bilag 7, pkt. 58 og 77.

17) Ved en transaktion i et derivat med en lineær risikoprofil, hvor et finansielt instrument skal udveksles mod en betaling, betegnes sidstnævnte som betalingselementet. Transaktioner, hvor en betaling skal udveksles mod en betaling, består af to betalingselementer. Betalingselementerne består af de kontraktmæssigt fastsatte bruttobetalinger, herunder transaktionens nominelle beløb. Virksomheden kan undlade at tage højde for renterisikoen ved betalingselementerne i forbindelse med de følgende beregninger, hvis transaktionen har en restløbetid på under et år. Virksomheden kan behandle transaktioner, der består af to betalingselementer, denomineret i samme valuta, som f.eks. en renteswap, som én samlet transaktion. Behandlingen af betalingselementerne gælder i det tilfælde for den samlede transaktion.

18) Transaktioner i derivater med en lineær risikoprofil, hvor de underliggende finansielle instrumenter udgøres af aktier (inklusive aktieindeks), guld, andre ædelmetaller eller andre råvarer, tildeles en risikoposition for den respektive aktie (eller aktieindeks) eller råvare (inklusive guld og andre ædelmetaller) og en renterisikoposition for betalingselementet. Hvis betalingselementet er denomineret i en fremmed valuta, tildeles det desuden en risikoposition i den pågældende valuta.

19) Transaktioner i derivater med en lineær risikoprofil, hvor det underliggende instrument er et gældsinstrument, tildeles en renterisikoposition for gældsinstrumentet og en anden renterisikoposition for betalingselementet. Transaktioner med en lineær risikoprofil, hvor en betaling skal udveksles mod en betaling, herunder valutaterminsforretninger, tildeles en renterisikoposition for hvert betalingselement. Hvis det underliggende gældsinstrument er denomineret i en fremmed valuta, tildeles gældsinstrumentet en risikoposition i denne valuta. Hvis betalingselementet er denomineret i en fremmed valuta, tildeles betalingselementet en risikoposition i den pågældende valuta. Eksponeringens størrelse i forbindelse med en basis swap i fremmed valuta fastsættes til nul.

20) Medmindre der er tale om gældsinstrumenter, svarer størrelsen af en risikoposition fra en transaktion med lineær risikoprofil til den faktiske nominelle værdi (markedsprisen gange mængden) af de underliggende finansielle instrumenter (inklusive råvarer) omregnet til danske kroner.

21) For gældsinstrumenter og betalingselementer svarer størrelsen af risikopositionen til den faktiske nominelle værdi af de udestående bruttobetalinger (inklusive det nominelle beløb) omregnet til danske kroner og multipliceret med den modificerede varighed for henholdsvis gældsinstrumentet eller betalingselementet.

22) Størrelsen af risikopositionen i forbindelse med en »credit default swap« svarer til referencegældsinstrumentets nominelle værdi multipliceret med den pågældende »credit default swaps« restløbetid.

23) Medmindre der er tale om et underliggende gældsinstrument, svarer størrelsen af risikopositionen vedrørende et derivat med en ikke-lineær risikoprofil (inklusive optioner og swaptioner), til den delta-ækvivalente faktiske nominelle værdi af det finansielle instrument, der ligger til grund for transaktionen.

24) Størrelsen af risikopositionen vedrørende et derivat med en ikke-lineær risikoprofil (inklusive optioner og swaptioner), hvor det underliggende instrument er et gældsinstrument eller et betalingselement, svarer til den delta-ækvivalente faktiske nominelle værdi af det finansielle instrument eller betalingselement multipliceret med gældsinstrumentets eller betalingselementets modificerede varighed.

25) Ved opgørelse af risikopositioner i en derivatkontrakt behandles sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart, som en fordring på modparten (lang position), som forfalder i dag, mens stillet sikkerhed behandles som en forpligtelse over for modparten (kort position), som forfalder i dag.

26) Virksomheden kan anvende følgende formler til at fastsætte størrelsen og fortegnet på en risikoposition:

a) For alle instrumenter, undtagen gældsinstrumenter, beregnes risikopositionen som den faktiske nominelle værdi, også betegnet den delta-ækvivalente nominelle værdi:

Faktisk nominel værdi = Pref
 
AU3068_24.jpg Size: (19 X 31)

hvor

Pref = prisen på det underliggende instrument angivet i referencevalutaen,

V = værdien af det finansielle instrument (for optioner er det optionsprisen, mens det for transaktioner med en lineær risikoprofil er værdien af det underliggende instrument), og

p = prisen på det underliggende instrument angivet i samme valuta som V.

b) For gældsinstrumenter og betalingselementet af alle transaktioner beregnes risikopositionen som den faktiske nominelle værdi multipliceret med den modificerede varighed, eller delta-ækvivalente nominelle værdi multipliceret med den modificerede varighed, hvor

modificeret varighed =
 
AU3068_24.jpg Size: (19 X 31)

hvor

V = værdien af det finansielle instrument (for optioner er det optionsprisen, mens det for transaktioner med en lineær risikoprofil er værdien af det underliggende instrument eller betalingselementet), og

r = renteniveauet.

Hvis V er denomineret i en anden valuta end referencevalutaen, skal derivatet omregnes til referencevalutaen ved at multiplicere med den relevante valutakurs.

27) Risikopositionerne grupperes i risikoafdækningsgrupper, der er grupper af risikopositioner vedrørende transaktioner, der tilhører samme nettinggruppe. Ved fastsættelse af eksponeringens værdi er det den samlede nettoposition, der er relevant. Nettorisikopositionen, angivet som den numeriske værdi af summen af de risikopositioner, der indgår i risikoafdækningsgruppen, beregnes for hver gruppe. Nettorisikopositionen er repræsenteret ved

AU3068_26.jpg Size: (10 X 35)

i formlen i pkt. 16.

28) I forbindelse med renterisikopositioner vedrørende pengeindskud modtaget fra modparten som sikkerhedsstillelse for betalingselementer og underliggende gældsinstrumenter, som ifølge bilag 12, pkt. 44, 45 og 49 indgår med en vægt på 20 pct. eller derunder, er der opstillet seks risikoafdækningsgrupper for hver valuta i tabel 2 nedenfor. Risikoafdækningsgrupper defineres ved hjælp af en kombination af kriterierne »løbetid« og »referencerenter«.

Tabel 2
Statslige referencerenter
Løbetid ≤ 1 år
1 år < Løbetid ≤ 5 år
Løbetid > 5 år
Ikke-statslige
referencerenter
Løbetid ≤ 1 år
1 år < Løbetid ≤ 5 år
Løbetid > 5 år

29) For renterisikopositioner vedrørende underliggende gældsinstrumenter eller betalingselementer, hvor rentesatsen er knyttet til en referencerente, der afspejler den generelle markedsrente, svarer restløbetiden til perioden op til den næste justering af rentesatsen. I alle andre tilfælde lægges det underliggende gældsinstruments restløbetid eller for et betalingselement, transaktionens restløbetid, til grund.

30) Der etableres en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder af et referencegældsinstrument, som ligger til grund for en »credit default swap«.

31) I forbindelse med renterisikopositioner vedrørende pengeindskud placeret hos en modpart som sikkerhedsstillelse, når denne modpart ikke har udestående gældsforpligtelser med lav specifik risiko, og vedrørende gældsinstrumenter, som ifølge bilag 12, pkt. 46-49, vægtes med over 20 pct., fastsættes der en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder. Når et betalingselement har samme egenskaber som et sådant gældsinstrument, fastsættes der også en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder af referencegældsinstrumentet. Virksomheden kan vælge at samle risikopositioner, der er knyttet til en bestemt udsteders gældsinstrumenter eller til samme udsteders referencegældsinstrumenter, i samme risikoafdækningsgruppe, hvis de har samme egenskaber som betalingselementet eller er underlagt en »credit default swap«.

32) Underliggende finansielle instrumenter, som ikke er gældsinstrumenter, henføres kun til de samme risikoafdækningsgrupper, hvis der er tale om identiske eller lignende instrumenter. I alle andre tilfælde henføres de til forskellige risikoafdækningsgrupper. Om der er tale om lignende instrumenter vurderes ud fra følgende kriterier:

a) For aktier er lignende instrumenter, instrumenter der er fra samme udsteder. Et aktieindeks behandles som en særskilt udsteder.

b) For ædelmetaller er lignende instrumenter, instrumenter der vedrører samme metal. Et ædelmetalindeks behandles som et særskilt ædelmetal.

c) For elektricitet er lignende instrumenter de leveringsrettigheder og -forpligtelser, som vedrører det samme »load time interval« inden for og uden for spidsbelastningen inden for et interval på 24 timer.

d) For råvarer er lignende instrumenter, instrumenter der vedrører samme råvare. Et råvareindeks behandles som et særskilt indeks.

33) Modpartsrisiko-multiplikatorerne (CCRM) for de forskellige kategorier af risikoafdækningsgrupper er fastsat som anført i tabel 3:

Tabel 3
1.
Renter
0,2 pct.
2.
Renter på risikopositioner vedrørende et referencegældsinstrument, som ligger til grund for en »credit default swap«, og som ifølge bilag 12, pkt. 44, 45 og 49 vægtes med 20 pct. eller derunder
0,3 pct.
3.
Renter på risikopositioner vedrørende et gældsinstrument eller referencegælds-instrument, som ifølge bilag 12, pkt. 46-49 vægtes med mere end 20 pct.
0,6 pct.
4.
Valutakurser
2,5 pct.
5.
Elektricitet
4,0 pct.
6.
Guld
5,0 pct.
7.
Aktier
7,0 pct.
8.
Ædelmetaller (eksklusive guld)
8,5 pct.
9.
Andre råvarer (eksklusive ædelmetaller og elektricitet)
10,0 pct.
10.
Underliggende instrumenter vedrørende derivater og som ikke er omfattet af ovenstående kategorier
10,0 pct.

Underliggende instrumenter vedrørende derivater og som er omfattet af tabel 3, nr. 10, henføres til særskilte individuelle risikoafdækningsgrupper for hver kategori af underliggende instrumenter.

34) For transaktioner, som har en ikke-lineær risikoprofil, eller for betalingselementer og transaktioner med gældsinstrumenter som underliggende instrumenter, for hvilke virksomheden ikke kan beregne henholdsvis delta-værdien eller den modificerede varighed ved hjælp af en model, som Finanstilsynet kan acceptere med henblik på at opgøre de risikovægtede poster vedrørende markedsrisiko, kan Finanstilsynet fastsætte risikopositionernes og de relevante modpartsrisikomultiplikatorers (CCRM'ers) størrelse ud fra en forsigtig vurdering. Alternativt kan Finanstilsynet pålægge virksomheden at anvende metoden i pkt. 8-15. Netting anerkendes ikke, dvs. eksponeringens størrelse skal fastsættes som om, der var en nettinggruppe, der kun indeholder den enkelte transaktion.

35) Virksomheden skal have interne procedurer til at kontrollere, at en transaktion er omfattet af en juridisk gyldig nettingaftale, der opfylder kravene i pkt. 81-90, før denne transaktion inkluderes i nettinggruppen.

36) Gør virksomheden brug af sikkerhedsstillelse med henblik på at reducere modpartsrisikoen, skal den benytte interne procedurer til at kontrollere, at sikkerhedsstillelsen opfylder de juridiske standarder, der er anført i bilag 7, før den indregner sikkerhedsstillelsens virkninger i sine beregninger.

Den interne modelmetode for modpartsrisiko (EPE-modeller)

Generelle betingelser

37) Virksomheden kan under forudsætning af Finanstilsynets tilladelse, jf. § 49 i bekendtgørelsen, anvende den interne modelmetode for modpartsrisiko (EPE-modeller) til opgørelse af eksponeringens størrelse for afledte finansielle instrumenter, jf. § 42 i bekendtgørelsen, for værdipapir-finansieringsinstrumenter, jf. § 43 i bekendtgørelsen, eller, for afledte finansielle instrumenter og værdipapirfinansieringsinstrumenter, samlet. Uafhængigt af valget af metode for afledte finansielle instrumenter og værdipapirfinansieringsinstrumenter kan virksomheden i overensstemmelse med § 44 i bekendtgørelsen anvende den interne modelmetode for terminsforretninger. For eksponeringer, som er uvæsentlige med hensyn til størrelse og risiko, kan virksomheden vælge ikke at anvende den interne modelmetode. For at anvende metoden skal virksomheden opfylde betingelserne i pkt. 38-80.

38) Anvendelsen af EPE-modeller kan under forudsætning af Finanstilsynets tilladelse ske i faser over forskellige transaktionstyper, og i denne periode kan virksomheden anvende metoderne i pkt. 8-36. Det kræves det ikke, at virksomheden anvender en særlig modeltype.

39) For alle transaktioner med derivater og terminsforretninger, som virksomheden ikke har modtaget godkendelse til at medtage i EPE-modellen, skal virksomheden anvende metoderne i pkt. 8-36. Det er tilladt sideløbende at anvende disse to metoder permanent i en koncern. Sideløbende anvendelse af disse to metoder i en juridisk enhed er kun tilladt, hvis en af metoderne anvendes i de tilfælde, der er beskrevet i pkt. 34.

40) Virksomheder, der har fået tilladelse til at anvende EPE-modeller, kan ikke på ny anvende metoderne i pkt. 8-36, undtagen hvis virksomheden har påvist en god grund hertil, og det er blevet godkendt af Finanstilsynet. Hvis virksomheden ikke længere opfylder kravene for anvendelse af EPE-modeller, skal den enten forelægge Finanstilsynet en plan for en rettidig fornyet overholdelse eller påvise, at virkningen af den manglende overholdelse er uvæsentlig.

Beregning af eksponeringens størrelse

41) Eksponeringens størrelse skal beregnes ud fra nettinggruppen. Modellen skal angive den skønnede fordeling af ændringer i nettinggruppens markedsværdi, som kan tilskrives ændringer i markedsvariable, eksempelvis renter og valutakurser. Herefter skal modellen beregne eksponeringens størrelse for nettinggruppen på alle fremtidige datoer givet ændringerne i markedsvariablene. For modparter, der stiller margen, kan modellen også beskrive fremtidige ændringer i sikkerhedsstillelsen.

42) Virksomheden kan tage hensyn til finansiel sikkerhedsstillelse som defineret i bilag 7, pkt. 58 og 77, i de skønnede fordelinger af ændringer i nettinggruppens markedsværdi, hvis de kvantitative og kvalitative krav samt datakravene for EPE-modeller er opfyldt for sikkerhedsstillelsen.

43) Eksponeringens størrelse beregnes som:

Eksponeringens størrelse = α * faktisk EPE, hvor α sættes til 1,4.

Finanstilsynet kan kræve, at α tildeles en højere værdi.

44) Den faktisk forventede positive eksponering (faktisk EPE) er det vægtede gennemsnit over tid af den faktiske forventede eksponering (faktisk EE) for det første år, eksponeringerne løber. Hvis alle eksponeringer i en nettinggruppe har en løbetid på under et år, er faktisk EPE det vægtede gennemsnit af faktisk EE for den periode, som den eksponering i nettinggruppen, der har den længste løbetid, dækker. Vægten er løbetiden for den enkelte forventede eksponering set i forhold til det samlede tidsinterval. Den faktiske EPE beregnes som:

AU3068_27.wmf Size: (41 X 14)AU3068_28.jpg Size: (16 X 34)

hvor vægtene ∆tk = tk – t(k-1) tager højde for, at den fremtidige eksponering kan være beregnet på datoer, der ikke er jævnt fordelt over det pågældende tidsinterval.

En forventet positiv eksponering (EPE) er det vægtede gennemsnit over tid af forventede eksponeringer (EE) for det første år, eksponeringerne løber. Hvis alle eksponeringer i en nettinggruppe har en løbetid på under et år, er EPE det vægtede gennemsnit af EE for den periode, som den eksponering i nettinggruppen, der har den længste løbetid, dækker. Vægten er løbetiden for den enkelte forventede eksponering set i forhold til det samlede tidsinterval.

45) Den faktisk forventede eksponering (faktisk EE) på en given dato er den maksimale forventede eksponering, der foreligger på denne eller en tidligere dato. Alternativt kan den fastsættes til den største værdi af enten den forventede eksponering på denne dato eller den faktiske eksponering på den foregående dato. Den faktiske EE beregnes rekursivt som:

AU3068_29.jpg Size: (238 X 21)

hvor t er en tidsparameter, mens k angiver nettinggruppen.

En forventet eksponering (EE) er gennemsnittet af fordelingen af eksponeringer på en given fremtidig dato, før den transaktion i nettinggruppen, der har den længste løbetid, forfalder.

46) Den forventede eller maksimale eksponering skal beregnes på grundlag af en fordeling af eksponeringer, der tager hensyn til, at eksponeringerne ikke nødvendigvis er normalfordelt.

47) Virksomheden kan benytte en størrelse for eksponeringen, der er mere forsigtig end størrelsen som beregnet i pkt. 43.

48) Den faktiske løbetid for en nettinggruppe med en løbetid på over et år er forholdet mellem summen af den forventede eksponering i nettinggruppens transaktioners levetid diskonteret med den risikofrie rente og summen af den forventede eksponering i løbet af et år i nettinggruppen diskonteret med den risikofrie rente. Den faktiske løbetid kan korrigeres, så den afspejler fornyelsesrisiko (»rollover« risiko) ved at erstatte den forventede eksponering med den faktiske forventede eksponering for prognosehorisonter på mindre end et år. Fornyelsesrisiko er det beløb, hvormed værdien af den forventede positive eksponering undervurderes, når der forventes en løbende fornyelse af transaktioner med en modpart. Den yderligere eksponering, som disse fremtidige transaktioner resulterer i, indgår ikke i beregningen af EPE.

49) Finanstilsynet kan uanset bestemmelserne i pkt. 43 tillade virksomheden at anvende den højeste værdi af 1,2 og virksomhedens egne estimater af α, hvor α svarer til forholdet mellem den interne kapital baseret på en samlet simulering af markeds- og kreditrisici for eksponeringer med modpartsrisiko (tæller) og den interne kapital baseret på EPE (nævner). EPE skal i nævneren anvendes, som om der var tale om et fast udestående beløb. Virksomheden skal godtgøre, at dens interne estimater af α i tælleren afspejler væsentlige elementer af stokastisk afhængighed i fordelingen af markedsværdierne af de pågældende transaktioner eller af porteføljer af transaktioner på tværs af modparter. Interne estimater af α skal tage hensyn til porteføljernes diversifikation.

50) Virksomheden skal sikre, at tælleren og nævneren ved opgørelsen af α beregnes på en måde, der er konsistent med hensyn til modelleringsmetoder, parameterspecifikationer og porteføljesammensætning. Den anvendte metode skal baseres på virksomhedens interne kapitalmodeller, være veldokumenteret og genstand for en uafhængig validering. Virksomheden skal desuden revidere sine estimater mindst fire gange om året eller hyppigere, hvis porteføljens sammensætning varierer over tid. Virksomheden skal også vurdere modelrisikoen.

51) Volatiliteten og korrelationen af de markedsrisikofaktorer, der anvendes i den samlede simulering af markeds- og kreditrisiko, skal, hvor det vurderes nødvendigt, afspejle mulige stigninger i volatiliteten eller korrelationen under en økonomisk nedgang.

52) Hvis nettinggruppen er omfattet af en margenaftale, skal virksomheden måle EPE på en af følgende måder:

a) Faktisk EPE uden hensyntagen til margenaftalen.

b) Den tærskelværdi - såfremt denne er positiv - der er fastlagt i margenaftalen, plus et tillæg, der afspejler den potentielle forøgelse af eksponeringen i løbet af margenrisikoperioden. Tillægget beregnes ud fra den forventede forøgelse af nettinggruppens eksponering regnet fra en aktuel eksponering på nul og over margenrisikoperioden. For nettinggrupper, der kun består af repo-lignende transaktioner, som er omfattet af en daglig margenafregning og daglig markedsværdifastsættelse, skal der anvendes en margenrisikoperiode på minimum 5 arbejdsdage, mens der for alle andre nettinggrupper skal anvendes en margenrisikoperiode på minimum 10 arbejdsdage.

c) Hvis modellens estimering af EE afspejler betydningen af margen, kan modellens EE-værdi under forudsætning af Finanstilsynets godkendelse anvendes direkte i ligningen i pkt. 45.

Minimumskrav for EPE-modeller

53) Virksomhedens EPE-model skal opfylde de operationelle krav i pkt. 54-78.

Kontrol af modpartsrisiko

54) Virksomheden skal råde over en kontrolenhed med ansvar for udformningen og iværksættelsen af styringssystemet for modpartsrisiko, herunder den indledende og løbende validering af den interne model. Denne enhed skal kontrollere, at inputdata er betryggende, og udarbejde og analysere rapporter om resultaterne af virksomhedens risikomålingsmodel, herunder evaluere forholdet mellem mål for risikoeksponeringer og limits for eksponeringer på kredit- og markedsrisikoområdet. Enheden skal være uafhængig af de enheder, der står for etablering og fornyelse af eksponeringer samt handelsaktivitet, og må ikke udsættes for upassende indflydelse. Den skal have det fornødne personale og rapportere direkte til virksomhedens øverste ledelse. Enhedens arbejde skal integreres tæt med virksomhedens daglige kreditrisikostyring. Resultaterne skal som følge heraf udgøre en integreret del af proceduren for planlægning, overvågning og styring af virksomhedens kreditrisikoprofil og overordnede risikoprofil.

55) Virksomheden skal råde over styringspolitikker, -procedurer og -systemer for modpartsrisiko, der er forsvarlige og betryggende implementeret. Et forsvarligt styringsværktøj for modpartsrisiko skal indeholde identifikation, måling, styring, godkendelse og intern rapportering af modpartsrisiko.

56) Virksomheden skal i sine risikostyringspolitikker tage hensyn til markeds- og likviditetsrisici og til juridiske og operationelle risici, der kan relateres til modpartsrisikoen. Virksomheden må ikke have forretninger med en modpart uden at bedømme dennes kreditværdighed og skal tage fornødent hensyn til den kreditrisiko, der forekommer i forbindelse med afviklingen og forud for denne. Disse risici skal i den udstrækning, det er praktisk muligt, håndteres for hele virksomheden og på modpartsniveau, idet eksponeringer med modpartsrisiko lægges sammen med andre krediteksponeringer.

57) Virksomhedens bestyrelse og direktion skal deltage aktivt i kontrolproceduren vedrørende modpartsrisiko og betragte dette som et væsentligt aspekt af virksomhedens aktiviteter, som det er nødvendigt at afsætte betydelige ressourcer til. Direktionen skal være opmærksom på de begrænsninger og antagelser, der knytter sig til den anvendte model, og på de konsekvenser, disse kan få for resultaternes pålidelighed. Direktionen skal også tage hensyn til de usikkerheder, der kendetegner markedsforholdene og de operationelle forhold, og vide, hvordan disse afspejles i modellen.

58) De daglige rapporter vedrørende virksomhedens eksponeringer med modpartsrisiko skal gennemgås på et tilstrækkeligt højt ledelsesniveau med beføjelser til at foretage både reduktioner af positioner, som individuelle kreditansvarlige eller handlere har foretaget, og reduktioner af virksomhedens samlede eksponeringer med modpartsrisiko.

59) Virksomhedens system til styring af modpartsrisiko skal anvendes i kombination med interne kredit- og handelslimits. Kredit- og handelslimits skal i den henseende relateres til virksomhedens risikomålingsmodel på en måde, som er konsistent over tid, og som er velkendt af kreditansvarlige, handlere og direktion.

60) Virksomheden skal i forbindelse med sin opgørelse af modpartsrisiko måle anvendelsen af kreditlines fra dag til dag og inden for samme dag. Virksomheden skal måle den aktuelle eksponering både før og efter sikkerhedsstillelse. På portefølje- og modpartsniveau skal virksomheden beregne og overvåge den maksimale eksponering eller den potentielle fremtidige eksponering (PFE) med det konfidensinterval, virksomheden har valgt. Virksomheden skal tage hensyn til store eller koncentrerede positioner, bl.a. i forhold til grupper af indbyrdes relaterede modparter, brancher og markeder.

61) Virksomheden skal have et systematisk og grundigt program med stresstests, som understøtter analysen af modpartsrisiko, og som baseres på de daglige resultater af virksomhedens risikomålingsmodel. Resultaterne af disse stresstests skal gennemgås regelmæssigt af direktionen og skal afspejles i de politikker og kreditlimits for modpartsrisiko, som bestyrelsen og direktionen fastsætter. Hvis stresstests afslører en særlig sårbarhed over for bestemte omstændigheder, skal det øjeblikkeligt sikres, at disse risici håndteres på en hensigtsmæssig måde.

62) Virksomheden skal have forretningsgange, der sikrer overholdelse af dokumenterede interne politikker, kontroller og procedurer vedrørende styringen af modpartsrisiko. Virksomhedens system til styring af modpartsrisiko skal være veldokumenteret, og der skal foreligge dokumentation for de empiriske teknikker, der benyttes til måling af modpartsrisiko.

63) Virksomheden skal regelmæssigt foretage en uafhængig gennemgang af systemet til styring af modpartsrisiko ved hjælp af sin egen interne revisionsprocedure. Denne gennemgang skal både omfatte aktiviteterne i forretningsafdelingerne, der er nævnt i pkt. 54, og den uafhængige modpartsrisiko-kontrolenheds aktiviteter. Der skal med regelmæssige mellemrum foretages en gennemgang af den samlede procedure for styring af modpartsrisiko, hvor der som et minimum ses på:

a) Hvorvidt dokumentationen vedrørende modpartsrisiko-styringssystemet og modpartsrisikoproceduren er fyldestgørende.

b) Modpartsrisiko-kontrolenhedens organisering.

c) Integreringen af modpartsrisiko-målinger i den daglige risikostyring.

d) Proceduren for godkendelse af de risikoberegningsmodeller og værdiansættelsessystemer, der anvendes af personalet i front- og back-office.

e) Valideringen af eventuelle større ændringer i modpartsrisiko-målingsproceduren.

f) Omfanget af modpartsrisici der tages højde for i risikomålingsmodellen.

g) Ledelsesinformationssystemets integritet.

h) Modpartsrisiko-dataenes nøjagtighed og fuldstændighed.

i) Kontrollen af, om de datakilder, der anvendes i forbindelse med interne modeller, er konsistente, aktuelle og pålidelige, herunder om sådanne datakilder er uafhængige.

j) Nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger til grund for volatiliteter og korrelationer.

k) Nøjagtigheden af værdiansættelse og beregningen af risikotransformering.

l) Kontrollen af modellens nøjagtighed ved hyppige back-tests.

Anvendelsestest

64) Den fordeling af eksponeringer, som opgøres ved hjælp af den interne model, der anvendes til beregning af den faktiske EPE, skal være tæt integreret med virksomhedens daglige styringsprocedure for modpartsrisiko. Resultaterne fra den interne model skal som følge heraf spille en væsentlig rolle i kreditbevillingen, styringen af modpartsrisikoen, den interne kapitalallokering og virksomhedens bestemmelser for god selskabsledelse.

65) Virksomheden skal have erfaring med anvendelse af interne modeller, der viser fordelingen af eksponeringer med modpartsrisiko. Virksomheden skal således dokumentere, at den har anvendt en intern model til beregning af fordelingen af eksponeringer, som beregningen af EPE baseres på, og som i det store og hele i mindst et år forud for Finanstilsynets godkendelse har opfyldt minimumskravene, der er fastsat i pkt. 53-80.

66) Den interne model, der anvendes til at beregne en fordeling af eksponeringer med modpartsrisiko, skal indgå i en struktur til styring af modpartsrisiko, der skal inkludere identificering, måling, styring, godkendelse og intern rapportering af modpartsrisiko. Denne struktur skal indeholde måling af anvendelsen af kreditlines (hvor eksponeringer med modpartsrisiko lægges sammen med andre krediteksponeringer) og allokering af intern kapital. Ud over EPE skal virksomheden måle og styre sine aktuelle eksponeringer. Virksomheden skal, hvor det vurderes nødvendigt, måle den aktuelle eksponering både før og efter sikkerhedsstillelse. Anvendelsestesten er opfyldt, hvis virksomheden måler modpartsrisikoen på andre måder, f.eks. i form af den maksimale eksponering eller PFE, jf. pkt. 60, baseret på den fordeling af eksponeringer, der opgøres med den samme model, som anvendes til beregning af EPE.

67) Virksomheden skal være i stand til at estimere EE hver dag, medmindre den godtgør over for Finanstilsynet, at modpartsrisikoen berettiger en mindre hyppig beregning. Virksomheden skal beregne EE med prognosehorisonter, der på dækkende vis afspejler tidsstrukturen for fremtidige betalingsstrømme og kontrakternes løbetid, og på en måde, der stemmer overens med eksponeringens væsentlighed og sammensætning.

68) Eksponeringer skal måles, overvåges og kontrolleres i hele den periode, som de enkelte kontrakter i nettinggruppen dækker (og ikke kun det første år). Virksomheden skal have procedurer, der gør det muligt at identificere og kontrollere modpartsrisici, hvor eksponeringen viser sig at have en løbetid på mere end et år. Anslåede forøgelser af eksponeringen skal indarbejdes i virksomhedens interne kapitalmodel.

Stresstests

69) Virksomheden skal have gennemarbejdede procedurer for stresstests til brug ved vurderingen af kapitalbehovet i forbindelse med modpartsrisiko. Resultaterne fra stresstests skal sammenholdes med EPE-værdien, og virksomheden skal betragte dem som en del af de interne procedurer, der er beskrevet i bilag 1. Stresstests skal også afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige ændringer i økonomiske forhold, som vil kunne påvirke virksomhedens eksponeringer i negativ retning, og vurdere virksomhedens evne til at modstå sådanne ændringer.

70) Virksomheden skal foretage stresstests af eksponeringer med modpartsrisiko, herunder foretage en samlet stresstest af markeds- og kreditrisikofaktorer. Stresstests af modpartsrisici skal indbefatte koncentrationsrisici (vedrørende en enkelt modpart eller grupper af modparter), korrelationsrisici for markeds- og kreditrisici og risikoen for, at en likvidation af modpartens positioner kan flytte markedet. Der skal i disse stresstests også tages højde for sådanne markedsbevægelsers indflydelse på virksomhedens egne positioner, og denne påvirkning skal indgå i virksomhedens vurdering af modpartsrisikoen.

Korrelationsrisiko (»Wrong-way« risiko)

71) Virksomheden skal tage tilstrækkeligt hensyn til eksponeringer, der giver anledning til en væsentlig generel korrelationsrisiko, dvs. eksponeringer hvor modparters sandsynlighed for misligholdelse (PD) er positivt korreleret med generelle markedsrisikofaktorer.

72) Virksomheden skal indføre procedurer, der gør det muligt at identificere, overvåge og kontrollere situationer, hvor der opstår specifik korrelationsrisiko – begyndende ved transaktionens indgåelse og videre gennem hele dens løbetid. Specifik korrelationsrisiko opstår, når en eksponering mod en bestemt modpart er positivt korreleret med modpartens sandsynlighed for misligholdelse (PD) som følge af egenskaberne ved transaktionerne indgået med modparten. En virksomhed anses for at være eksponeret over for specifik korrelationsrisiko, hvis den forventede eksponering mod en specifik modpart forventes at være høj, når modpartens PD også er høj.

Modelleringsprocessens integritet

73) Den interne model skal afspejle de vilkår og specifikationer, transaktionerne er underlagt, på en aktuel, fyldestgørende og forsigtig måde. Disse vilkår skal bl.a. omfatte nominelle kontraktbeløb, løbetid, referenceaktiver, margenordninger og nettingaftaler. Vilkårene og specifikationerne skal opbevares i en database, der skal omfattes af formel og regelmæssig revision. Proceduren ved godkendelse af nettingaftaler indebærer, at juridisk personale gennemgår aftalen for at kontrollere, at den kan fuldbyrdes. Nettingaftalen skal af en uafhængig enhed lægges i databasen. Overførslen af data vedrørende transaktionsvilkår og -specifikationer til den interne model skal også underlægges intern revision. Der skal være formel afstemning mellem den interne model og kildedatasystemer med henblik på løbende at kontrollere, at transaktionsvilkår og transaktionsspecifikationer afspejles på korrekt eller i det mindste forsigtig vis i EPE.

74) Den interne model skal benytte aktuelle markedsdata til beregning af aktuelle eksponeringer. Når der anvendes historiske data til estimering af volatilitet og korrelation, skal der inddrages historiske data for en periode på minimum tre år, og de skal opdateres hver tredje måned eller hyppigere, hvis markedsforholdene gør det nødvendigt. Dataene skal dække et bredt spektrum af økonomiske omstændigheder, f.eks. et helt konjunkturforløb. En enhed uden tilknytning til handelsafdelingen skal validere den pris, handelsafdelingen beregner. Dataene skal tilvejebringes uafhængigt af forretningsområderne, indlæses i den interne model på en aktuel og fyldestgørende måde og opbevares i en database, der underkastes formel og regelmæssig revision. Virksomheden skal også råde over en veludviklet dataintegritetsprocedure, der gør det muligt at rense data for fejlagtige og/eller anomale observationer. I det omfang den interne model baseres på markedsdata i form af indikatorer, herunder for nye produkter, hvor der ikke er historiske data for en periode på tre år, skal der være interne retningslinjer for at identificere egnede indikatorer, og virksomheden skal vise rent empirisk, at den pågældende indikator giver en forsigtig fremstilling af den underliggende risiko under negative markedsforhold. Hvis modellen indregner virkningen fra sikkerhedsstillelse som følge af markedsændringer på værdien af nettinggruppen, skal virksomheden have relevante historiske data for at beregne sikkerhedsstillelsens volatilitet.

75) Modellen skal omfattes af en valideringsprocedure. Proceduren skal defineres nærmere i virksomhedens forretningsgange. Valideringsproceduren skal præcisere, hvilke undersøgelser der kræves for at sikre modellens integritet, og identificere forhold, som bevirker, at forudsætningerne ikke er opfyldt, hvilket kan resultere i, at EPE undervurderes. Valideringsproceduren skal indeholde en gennemgang af, hvor dækkende EPE-modellen er.

76) Virksomheden skal overvåge relevante risici og have procedurer med henblik på at justere estimeringen af EPE, når disse risici antager et vist omfang. Dette gælder bl.a. følgende forhold:

a) Virksomheden skal identificere og styre sine eksponeringer over for specifikke korrelationsrisici.

b) Hvis eksponeringernes risikoprofil efter et år er stigende, skal virksomheden med regelmæssige mellemrum sammenligne EPE-estimatet for et år med EPE-estimatet for hele eksponeringens levetid.

c) For eksponeringer med restløbetid under et år skal virksomheden regelmæssigt sammenligne genanskaffelsesomkostningerne (den aktuelle eksponering) med den realiserede eksponeringsprofil og/eller opbevare data, der gør det muligt at foretage en sådan sammenligning.

77) Virksomheden skal, før transaktioner inkluderes i en nettinggruppe, have forretningsgange for kontroller af, at den pågældende transaktion er omfattet af en juridisk gyldig nettingaftale, der opfylder de gældende krav, jf. pkt. 81-90.

78) En virksomhed, der gør brug af sikkerhedsstillelse for at begrænse modpartsrisikoen, skal have forretningsgange for kontroller af, at sikkerhedsstillelsen opfylder de juridiske sikkerhedsstandarder, der er anført i bilag 7, før den tager højde for sikkerhedsstillelsens virkninger i sine beregninger.

Valideringskrav for EPE-modeller

79) Virksomhedens EPE-model skal opfylde følgende valideringskrav:

a) Den skal opfylde de kvalitative valideringskrav, der er anført i bilag 15, pkt. 4 og 5.

b) Virksomheden skal opstille langsigtede prognoser over udviklingen i renter, valutakurser, aktiekurser, råvarepriser og andre markedsrisikofaktorer med henblik på at beregne modpartsrisiko. Modellens evne til at forudsige udviklingen i markedsrisikofaktorer skal valideres over en lang tidshorisont.

c) De beregningsmodeller, der anvendes til bestemmelse af modpartsrisiko for et givet scenario af fremtidige stød til markedsrisikofaktorer, skal testes som led i modelvalideringsproceduren. Modeller til prisfastsættelse af optioner skal tage højde for, at sammenhængen mellem optionernes værdi og markedsrisikofaktorer har en ikke-lineær karakter.

d) EPE-modellen skal omfatte transaktionsspecifikke oplysninger, der gør det muligt at aggregere de eksponeringer, der indgår i nettinggruppen. Virksomheden skal sikre sig, at transaktionerne henføres til den relevante nettinggruppe inden for modellen.

e) EPE-modellen skal også omfatte transaktionsspecifikke oplysninger, der gør det muligt at indregne virkningerne af margen. Den skal tage hensyn både til det nuværende margenbeløb og til den margen, der på et senere tidspunkt måtte blive overført mellem modparterne. Der skal i en sådan model tages højde for de margenaftaler, der indgås (en- eller tosidige), hyppigheden af margenafregninger, margenrisikoperiodens længde, den maksimale eksponering, som virksomheden er villig til at acceptere uden margenafregning, og det mindste overførselsbeløb ved margenafregning. Modellen skal enten modellere ændringer i markedsværdien af den stillede sikkerhed eller følge reglerne i bilag 7.

f) Der skal som led i modelvalideringsproceduren foretages en statisk historisk back-test af repræsentative modpartsporteføljer. Virksomheden skal med regelmæssige intervaller efterfølgende foretage en sådan kontrol af en række repræsentative modpartsporteføljer (faktiske eller hypotetiske). Disse repræsentative porteføljer skal udvælges ud fra deres følsomhed over for væsentlige risikofaktorer og korrelationer, som virksomheden er udsat for.

80) Hvis back-testen viser, at modellen ikke er tilstrækkelig nøjagtig, trækker Finanstilsynet modelanerkendelsen tilbage eller pålægger virksomheden passende foranstaltninger til at sikre, at modellen straks forbedres. Finanstilsynet kan også kræve, at virksomheden afsætter yderligere kapital i henhold til bestemmelserne i bilag 1.

Netting

Risikoreducerende nettingtyper

81) I forbindelse med bestemmelserne om netting forstås ved »modpart« enhver enhed (inklusive fysiske personer), der lovligt kan indgå en aftale om netting, og ved »aftale om netting på tværs af produkter« forstås en skriftlig bilateral aftale mellem en virksomhed og en modpart, der skaber en enkelt juridisk forpligtelse, der dækker alle involverede, bilaterale aftaler og transaktioner inden for forskellige produktkategorier. Aftaler om netting på tværs af produkter dækker udelukkende netting på bilateralt grundlag.

82) Med henblik på netting på tværs af produkter betragtes følgende som forskellige produktkategorier:

a) Salgs- og tilbagekøbsforretninger, købs- og tilbagesalgsforretninger, transaktioner vedrørende udlån og indlån af værdipapirer.

b) Margenlån.

c) De derivater, der er nævnt i bilag 17, samt terminsforretninger.

83) Følgende typer aftaler om netting er risikoreducerende ved opgørelsen af risikovægtede poster:

a) Bilaterale aftaler om netting mellem en virksomhed og dens modpart.

b) Aftaler om netting på tværs af produkter for virksomheder, der af Finanstilsynet har fået tilladelse til at anvende den metode, der er fastlagt i pkt. 37-80, i forbindelse med transaktioner, der falder ind under denne metode. Netting på tværs af transaktioner, der foretages af selskaber, der tilhører samme koncern, anerkendes ikke i forbindelse med beregningen af de risikovægtede poster.

Virkninger af aftaler om netting

84) For så vidt angår metoderne i pkt. 16-80, kan der tages højde for netting som beskrevet i disse punkter.

85) Anvender virksomheden metoden i pkt. 8-15, gælder følgende for aftaler om netting:

a) I trin a) under pkt. 8 kan de aktuelle genanskaffelsesomkostninger for kontrakter, der indgår i en aftale om netting, beregnes ved at tage hensyn til de aktuelle hypotetiske nettogenanskaffelsesomkostninger, der følger af aftalen. Hvis netting fører til en nettoforpligtelse for den virksomhed, der beregner nettogenanskaffelsesomkostningerne, skal de aktuelle genanskaffelsesomkostninger fastsættes til nul.

b) I trin b) under pkt. 8 kan tallet for den potentielle fremtidige krediteksponering for alle kontrakter, der indgår i en aftale om netting, reduceres i overensstemmelse med følgende ligning:</