Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Den fulde tekst

Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

§ 1. Overenskomst af 8. februar 1957 med Frankrig til undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig bistand med hensyn til skatter af indkomst og formue, jf. bekendtgørelse nr. 70 af 27. juni 1958, kan af regeringen opsiges på Danmarks vegne.

§ 2. Overenskomst af 3. juli 1972 mellem Danmark og Spanien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat og formueskat, jf. bekendtgørelse nr. 70 af 16. august 1973, kan af regeringen opsiges på Danmarks vegne.

§ 3. Ved opsigelse af de i §§ 1 og 2 nævnte overenskomster bliver en person, som den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig eller Spanien, og som den 31. januar 2008 modtog efterløn eller pension, som efter de nævnte overenskomster kun kunne beskattes i dette land, fritaget for beskatning af de pågældende indtægter, så længe vedkommende forbliver hjemmehørende i Frankrig, henholdsvis Spanien. Skattefritagelsen efter 1. pkt. gælder også for andre pensioner, som vedkommende senere modtager, og som efter de nævnte overenskomster kun kunne beskattes i Frankrig eller Spanien.

Stk. 2. Hvis et ægtepar den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig eller Spanien, og kun den ene ægtefælle er omfattet af stk. 1, fritages den anden ægtefælle for beskatning af efterløn eller pension, som vedkommende senere modtager, og som efter de i §§ 1 og 2 nævnte overenskomster kun kunne beskattes i Frankrig eller Spanien, så længe ægteparret forbliver hjemmehørende i Frankrig, henholdsvis Spanien.

§ 4. Ved opsigelse af den i § 1 nævnte overenskomst bliver en person, som den 28. november 2007 var omfattet af kildeskattelovens § 1, og som på dette tidspunkt ejede fast ejendom i Frankrig, fritaget for ejendomsværdibeskatning i Danmark af denne ejendom, så længe vedkommende forbliver omfattet af nævnte lovs § 1 og ejer den nævnte ejendom. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis der er indgået aftale om erhvervelse af ejendommen senest den 28. november 2007.

§ 5. Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en genfremsættelse af Forslag til lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien, L 26, som bortfaldt ved udskrivelsen af folketingsvalg.

Danmark ønsker en genforhandling af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien, så det sikres, at privattegnede pensioner, hvor indbetalingen har givet skattefradrag i Danmark, også udløser dansk beskatning ved udbetaling.

Forhandlinger om ændringer af de to overenskomster har ikke givet et resultat, der er mere til gensidig fordel. Der er ikke udsigt til, at nye forhandlinger vil give et sådant resultat, med mindre forudsætningerne ændres.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre skattelove (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger). Dette lovforslag medfører adgang til fradrag ved dansk beskatning for indbetalinger til en udenlandsk pensionsordning, hvorved overholdelsen af EU-retten sikres.

I den forbindelse er det et væsentligt problem, at de to overenskomster medfører, at Danmark ikke kan beskatte personer i de to lande, der modtager dansk pension (bortset fra tjenestemandspension). Det gælder, selvom Danmark har givet fradrag for indbetalingerne til disse pensionsordninger.

Desuden afviger overenskomsten med Frankrig fra andre danske dobbeltbeskatningsoverenskomster derved, at Danmark ikke kan beskatte personer her i landet, der ejer fast ejendom i Frankrig, af denne ejendom.

Lovforslaget går ud på at bemyndige regeringen til at opsige Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med Frankrig og Spanien. Baggrunden er, at overenskomsterne ikke længere giver afbalancerede fordele for Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.

Vedtagelsen af lovforslaget medfører ikke, at de to overenskomster opsiges. Det vil kun ske, hvis nye forhandlinger ikke giver et gunstigt resultat.

For at undgå usikkerhed for pensionister, der allerede bor i de to lande, foreslås en overgangsregel, som skal gælde, hvis overenskomsterne opsiges. Disse personer forbliver fritaget for dansk beskatning af dansk pension i samme omfang som nu.

På samme måde foreslås det, at uanset en opsigelse af overenskomsten med Frankrig skal de personer, der bor her i landet og allerede nu har fast ejendom i Frankrig, forblive fritaget for dansk ejendomsværdiskat af den franske ejendom.

Overgangsreglernes skæringsdato er principielt fremsættelsen af dette lovforslag for at begrænse virkningerne til de personer, som på grundlag af de gældende regler er flyttet til Frankrig eller Spanien eller har erhvervet fast ejendom i Frankrig. Overgangsreglen vedrørende pensionister er dog betinget af, at den pågældende er begyndt at modtage pension senest den 31. januar 2008.

Overgangsreglerne gælder kun ved opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster, idet lovforslaget omfatter bemyndigelse til opsigelse af disse overenskomster. Hvis de gældende overenskomster erstattes af nye overenskomster, må det forventes, at der indsættes tilsvarende overgangsregler.

2. Nærmere om dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien

Overenskomsten med Frankrig er underskrevet den 8. februar 1957. Overenskomsten med Spanien er underskrevet den 3. juli 1972 og ændret ved en protokol af 17. marts 1999.

En overenskomst mellem Danmark og et andet land må nødvendigvis være et kompromis mellem de to lande, hvor begge parter giver afkald på deres interesser på nogle områder for at tilgodese deres interesser på andre områder.

De to dobbeltbeskatningsoverenskomster med Frankrig og Spanien er ikke længere udtryk for kompromis mellem de berørte landes interesser.

Overenskomsternes regler om beskatningsret til pension er blevet til ensidig fordel for Frankrig og Spanien. Overenskomsterne medfører, at sociale pensioner (herunder sociale ydelser) og private pensioner, som betales fra den ene stat til en modtager i den anden stat, kun kan beskattes i den anden stat, dvs. den stat, hvor modtageren er hjemmehørende. I modsætning hertil kan tjenestemandspension beskattes i den stat, hvorfra den udbetales.

Overenskomsten med Frankrig medfører desuden, at Danmark skal anvende den såkaldte eksemptions-metode til at ophæve dobbeltbeskatning for personer og selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark og modtager indtægter fra Frankrig. Det medfører, at disse personer og selskaber ikke beskattes i Danmark af indtægter fra kilder i Frankrig, hvis dette land efter overenskomsten kan beskatte indtægterne, uanset om der rent faktisk sker fransk beskatning af indtægterne og i givet fald uanset størrelsen af fransk beskatning.

Overenskomsten med Frankrig har særlig betydning for dansk ejendomsværdiskat.

Efter ejendomsværdiskatteloven skal fuldt skattepligtige personer betale ejendomsværdiskat af deres ejendom, hvad enten denne er beliggende i Danmark eller i udlandet. Ejendomsværdiskatten af fast ejendom i udlandet nedsættes dog med tilsvarende udenlandsk skat.

Den dansk-franske dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at Danmark ikke kan opkræve ejendomsværdiskat af personer, der er hjemmehørende her i landet og ejer fast ejendom i Frankrig. Fritagelsen for dansk ejendomsværdiskat vedr. en ejendom i Frankrig gælder uanset, at ejeren får fradrag ved dansk indkomstbeskatning for renteudgifter vedr. den pågældende ejendom.

Der har i flere omgange været forhandlinger om ændring af overenskomsterne med Frankrig og Spanien, men det har ikke givet det ønskede resultat. Der er ikke udsigt til, at nye forhandlinger vil give et sådant resultat, med mindre forudsætningerne ændres, så alternativet ikke længere er at bevare de gældende overenskomster.

På den baggrund foreslås det, at Folketinget bemyndiger regeringen til at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien.

Hvis overenskomsten med Frankrig, henholdsvis Spanien, opsiges, kan Danmark derefter beskatte pensionister i det pågældende land af dansk pension efter de sædvanlige regler i dansk skatteret. Som nævnt foreslås det, at beskatningen alene skal ændres for fremtidige danske pensionister i de to lande.

Hvis overenskomsten med Frankrig opsiges, kan Danmark i fremtiden beskatte fuldt skattepligtige af fast ejendom i dette land. Som nævnt foreslås det, at ændringen ikke skal medføre ejendomsværdibeskatning af personer, som allerede har fast ejendom i Frankrig.

De senere årtiers udbygning af de private pensionsordninger, herunder virkningerne af EF-domstolens afgørelse om de danske pensionsfradragsregler, og den øgede generelle internationalisering gør det nødvendigt, at der nu findes en løsning på de uhensigtsmæssige virkninger af de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med Frankrig og Spanien.

3. Særligt om dobbeltbeskatningsoverenskomsternes regler om beskatning af pension

De interne danske skatteregler i kildeskatteloven medfører, at Danmark beskatter personer, som bor i udlandet, af deres pension her fra landet, hvad enten der er tale om danske sociale pensioner, udbetalinger fra danske pensionsordninger eller danske tjenestemandspensioner.

Hvis der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det andet land, hvor modtageren af dansk pension er hjemmehørende, kan kildeskattelovens regler om dansk beskatning alene gennemføres i det omfang, overenskomsten tillader dette.

Siden midten af 1970’erne har Danmark ved indgåelse af nye dobbeltbeskatningsoverenskomster lagt større og større vægt på, at pension skal kunne beskattes i det land, hvorfra den udbetales. Det medfører, at kildeskattelovens regler kan gennemføres over for pensionister i de pågældende andre lande.

For så vidt angår danske sociale pensioner og ydelser er baggrunden, at de er fastsat efter danske forhold og således, at de kan bære en almindelig dansk beskatning.

For så vidt angår udbetalinger fra danske pensionsordninger er baggrunden, at tidligere indbetalinger til ordningerne som altovervejende hovedregel har medført fradrag ved dansk beskatning. Forudsætningen for fradraget ved dansk beskatning er, at også udbetalingerne er omfattet af dansk beskatning.

De to overenskomster fra henholdsvis 1957 og 1972 med Frankrig og Spanien medfører imidlertid, at kildeskattelovens regler ikke kan gennemføres over for pensionister, der bor i de to lande, for så vidt angår sociale pensioner og løbende udbetalinger fra private pensionsordninger.

Personer i Frankrig og Spanien er derimod omfattet af fransk, henholdsvis spansk, beskatning. De to landes skattesystemer er meget forskellige fra det danske skattesystem. Fransk eller spansk skat af dansk pension er langt lavere end dansk beskatning, hvilket til dels hænger sammen med, at de to lande ikke giver fradrag for indbetalinger til private pensionsordninger på samme måde som Danmark. De to lande sidestiller desuden en dansk ratepensionsordning med almindelig opsparing, så udbetalinger ikke beskattes.

En eventuel opsigelse af overenskomsterne med Frankrig og Spanien vil medføre, at Danmark fremover kan beskatte alle pensioner, der betales her fra landet til personer i de to lande.

Som nævnt i de indledende bemærkninger foreslås der i § 3 en overgangsregel for at undgå, at en opsigelse medfører økonomiske virkninger for pensionister, som allerede bor i et af de to lande.

4. Særligt om Frankrigs-overenskomstens regler om metoden til undgåelse af dobbeltbeskatning

De allerfleste danske dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande medfører, at hvis en person eller et selskab, hjemmehørende i Danmark, modtager indkomst fra en kilde i det andet land, og dette andet land efter overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst, kan Danmark alligevel medregne indkomsten i personens eller selskabets danske skattepligtige indkomst, men den beregnede danske skat skal nedsættes med den skat, der er betalt i det andet land af denne indkomst. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske skat af den pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske regler om lempelse for dobbeltbeskatning, jfr. ligningslovens § 33.

Den dansk-franske overenskomsts artikel 19 bestemmer derimod, at hvis en person eller et selskab hjemmehørende i Danmark modtager indkomst fra en kilde i Frankrig, og dette land efter overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst, kan Danmark ikke beskatte indkomsten, uanset om der faktisk er sket fransk beskatning af indkomsten eller i givet fald størrelsen af denne. Overenskomsten tillader alene, at Danmark kan tage den franske indkomst i betragtning ved fastsættelsen af skattesatsen for den pågældendes andre indtægter.

5. Tidligere opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Danske dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande indeholder en artikel, som giver Danmark eller det andet land mulighed for at opsige overenskomsten.

Danmark har tidligere opsagt dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande, ligesom andre lande har opsagt overenskomster med Danmark.

Som eksempel kan nævnes, at den daværende regering ved note af 16. marts 1992 opsagde dobbeltbeskatningsoverenskomsten fra 1975 med Malta. Et andet eksempel er, at den daværende regering ved note af 19. januar 1994 opsagde overenskomsten fra 1972 med Portugal. Der er senere indgået nye overenskomster med de to lande.

Ved lov nr. 457 af 31. maj 2000 bemyndigede Folketinget den daværende regering til at opsige den daværende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Singapore. Overenskomsten var indgået i 1986 og ændret ved en protokol i 1994. Loven blev gennemført efter, at Danmark og Singapore havde forhandlet om ændring af overenskomsten, men uden at nå et resultat, der var tilfredsstillende for Danmark. Bemyndigelsen blev dog ikke udnyttet, og overenskomsten blev altså ikke opsagt. Efter vedtagelsen af loven blev forhandlingerne om en ny overenskomst genoptaget og denne gang med et resultat, som kunne godkendes af begge parter.

Omvendt opsagde Singapore i 1983 og Nigeria i 1979 de daværende dobbeltbeskatningsoverenskomster med Danmark.

6. Virkningen af opsigelse

En opsigelse af de to overenskomster vil ikke medføre, at danske personer og selskaber, der modtager indkomst fra Frankrig, henholdsvis Spanien, udsættes for dobbeltbeskatning. Ligningslovens § 33 bestemmer nemlig, at personer og selskaber, der modtager indkomst fra udlandet, kan få den danske skat af denne indkomst nedsat med den skat, der er betalt i det pågældende andet land.

En opsigelse af de to overenskomster kan dog få betydning både for personer og selskaber, som er hjemmehørende i Frankrig eller Spanien og modtager indtægter fra Danmark, og for personer og selskaber, der er hjemmehørende i Danmark og modtager indtægter fra Frankrig eller Spanien, som nærmere beskrevet nedenfor.

6.1. Personer og selskaber, som er fuldt skattepligtige til Danmark og modtager indtægter fra Frankrig/Spanien

En opsigelse vil medføre, at Danmark og Frankrig/Spanien beskatter de pågældende indtægter efter deres interne skatteregler.

De interne skatteregler vedr. udbytter, renter og royalties er dog reguleret af EU’s moder/datterselskabsdirektiv og rente-/royaltydirektiv. Det medfører, at et dansk moderselskab, der modtager udbytte fra et fransk eller spansk datterselskab, ikke skal betale fransk, henholdsvis spansk, skat af udbyttet. På samme måde skal et dansk selskab, der modtager renter eller royalties fra et koncernforbundet selskab i Frankrig eller Spanien, ikke betale fransk, henholdsvis spansk, skat af disse indtægter.

Selv om andre interne skatteregler i et EU-land ikke er reguleret ved et direktiv, har EF-domstolen ved flere domme fastslået, at de interne skatteregler alligevel skal tage hensyn til begrænsningerne i fællesskabsretten.

Et EU-land må således som udgangspunkt ikke have en hårdere beskatning af personer eller selskaber fra et andet EU-land, som kan hindre udøvelsen af de grundlæggende friheder (arbejdskraftens fri bevægelighed, fri udveksling af tjenesteydelser, fri etableringsret og frie kapitalbevægelser).

For så vidt angår tilfælde, hvor beskatningen ikke er omfattet af EU-retten, vil en opsigelse af de gældende overenskomster med Frankrig, henholdsvis Spanien, i mange tilfælde ikke få praktisk betydning.

I tilfælde, hvor et dansk selskab har virksomhed gennem en filial i Frankrig, henholdsvis Spanien, kan de to lande allerede efter de gældende overenskomster beskatte selskabet af disse indtægter.

På samme måde kan Frankrig, henholdsvis Spanien, allerede efter de gældende overenskomster beskatte en dansk lønmodtager af løn for arbejde udført i de to lande, med mindre der er tale om kortvarigt arbejde for en dansk arbejdsgiver uden filial i disse lande. En opsigelse vil medføre, at de to lande får ret til at beskatte en dansk lønmodtager også af løn for kortvarigt arbejde i de pågældende lande.

Som nævnt gælder for alle indtægter, at Danmark altid vil nedsætte skatten for en dansk person eller et dansk selskab, som har indtægt fra udlandet, med den skat, som det pågældende land har opkrævet af indtægten. Ligningslovens § 33 har en generel regel om nedsættelse af dansk skat af indtægter fra udlandet for at undgå dobbeltbeskatning.

En opsigelse vil alligevel få negativ virkning for danske fuldt skattepligtige personer og selskaber, hvis det andet lands skat efter national lovgivning er højere end den danske skat, og den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst hidtil har medført, at det andet land har nedsat denne skat, så den er lavere end dansk skat. Det vil især gælde for udbytte. De fleste landes nationale skatteregler medfører en kildeskat på mellem 20 og 30 pct. af udbytte, som et selskab i det pågældende land betaler til udenlandske aktionærer. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne nedsætter denne kildeskat til typisk 15 pct. for aktionærer, der ikke er moderselskaber.

En opsigelse vil medføre en stramning af den samlede beskatning i tilfælde, hvor udenlandske udbytter indgår på en pensionsordning, hvor afkastet beskattes med 15 pct. skat efter pensionsafkastbeskatningsloven (PAL-skat), og hvor den danske skat ikke ”er stor nok” til at rumme en udenlandsk skat, som er højere end 15 pct.

6.2. Personer og selskaber, som er hjemmehørende i Frankrig/Spanien og modtager indtægter fra Danmark

En opsigelse vil medføre, at Danmark beskatter de pågældende indtægter efter interne danske skatteregler.

Den vigtigste ændring vil omfatte dansk pension, men lovforslagets § 3 friholder pensionister, som allerede bor i Frankrig, henholdsvis Spanien, for virkningerne af opsigelsen vedr. pensionen. Disse personer vil fortsat ikke skulle betale dansk skat af sociale pensioner og private pensioner her fra landet, så længe de forbliver hjemmehørende i det pågældende land.

En opsigelse vil derimod medføre, at Danmark fremover kan beskatte pensionister, som i fremtiden flytter til Frankrig, henholdsvis Spanien, eller som i fremtiden begynder at modtage dansk pension, af deres danske sociale og/eller private pension.

En opsigelse vil som hovedregel ikke påvirke beskatningen af en fransk eller spansk lønmodtager, som arbejder her i landet. Danmark beskatter allerede personen af løn for arbejde udført i Danmark, med mindre der er tale om kortvarigt arbejde for en arbejdsgiver i de to lande, som ikke har filial i Danmark. Beskatningen er i overensstemmelse med de gældende overenskomster.

For så vidt angår udbytter, renter og royalties, som betales her fra landet til selskaber i Frankrig eller Spanien, kan disse indtægter dog være omfattet af EU’s moder/datterselskabsdirektiv og rente-/royaltydirektiv. Det medfører, at når et dansk datterselskab udlodder udbytte til et fransk eller spansk datterselskab, kan Danmark ikke beskatte udbyttet, uanset der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst. På samme måde kan et dansk selskab betale renter eller royalties til et koncernforbundet selskab i Frankrig eller Spanien, uden at der skal ske dansk beskatning af disse indtægter.

Selv om danske interne skatteregler ikke er reguleret ved et direktiv, medfører EF-domstolens retspraksis, at reglerne alligevel skal tage hensyn til begrænsningerne i fællesskabsretten.

De gældende danske interne skatteregler medfører, at personer og selskaber, som er hjemmehørende i et andet land og modtager udbytte fra danske selskaber, skal betale skat på 28 pct. af udbyttets bruttobeløb. Hvis Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, vil udbytteskatten dog blive nedsat i overensstemmelse med denne overenskomst. Hvis overenskomsten med Frankrig, henholdsvis Spanien opsiges, vil udbytteudlodninger til modtageren i disse lande altså blive beskattet med 28 pct. (uden for moder/datterselskabstilfælde).

Regeringen vil senere fremsætte et lovforslag, hvor det bl.a. foreslås, at udbytteskatten nedsættes til 15 pct., hvis modtageren ejer mindre end 10 pct. af det udbyttebetalende selskab, og det andet lands skattemyndigheder efter en international aftale skal bistå de danske skattemyndigheder med udveksling af oplysninger. Den foreslåede ændring gennemføres for at sikre overensstemmelsen med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende, idet danske skat af udbyttebetalinger til danske pensionsinstitutter kun er på 15 pct. På samme måde vil lovforslaget medføre, at den begrænsede skattepligt på renter og royalties ændres, så skatten nedsættes fra 30 pct. til 25 pct., svarende til beskatningen af renter og royalties, der modtages af danske selskaber.

En opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst vil ikke få betydning i tilfælde, hvor et fransk eller spansk selskab har virksomhed gennem en filial i Danmark. Efter de interne skatteregler beskatter Danmark allerede indkomsten ved denne virksomhed, hvilket er i overensstemmelse med de gældende overenskomster.

7. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

En opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien vil navnlig have provenumæssig betydning for stat og kommuner på pensionsområdet i relation til begge lande og i relation til fuldt skattepligtige personers ferieboliger i Frankrig.

For så vidt angår pensionsområdet, medfører de interne dansk skatteregler, at personer, der er bosat i udlandet og modtager pension her fra landet, skal betale dansk skat af pensionen.

De nuværende overenskomster med Frankrig og Spanien medfører, at pensioner – bortset fra tjenestemandspensioner – kun kan beskattes i det land, hvor modtageren er bosat. I dag kan de interne danske skatteregler altså ikke gennemføres i forhold til personer i Frankrig og Spanien.

Lovforslagets § 3 medfører, at i tilfælde af opsigelse af en overenskomst vil denne skattefritagelse blive fastholdt for pensionister, som allerede bor i det pågældende land, så længe de forbliver boende i samme land.

En opsigelse af overenskomsterne vil medføre, at personer, som i fremtiden flytter til Frankrig, henholdsvis Spanien, skal betale dansk skat af deres danske sociale pension eller private pension i overensstemmelse med dansk skatteret.

En opsigelse vil medføre et merprovenu i takt med, at personer flytter til Frankrig, henholdsvis Spanien efter overenskomsternes opsigelse, og personer i disse lande begynder at modtage dansk pension. Der er ikke holdepunkter for at skønne størrelsen heraf. Dog er det fra SKATs registre anslået, at der i 2005 boede ca. 2100 pensionister i Frankrig, der samlet modtog i størrelsesordnen 450 mio. kr. i pension fra Danmark. Tilsvarende skønnes, at ca. 3700 pensionister var bosiddende i Spanien, og at disse modtog i størrelsesordnen 550 mio. kr. i pension fra Danmark. Der må på længere sigt forventes et større omfang som følge af de seneste årtiers udbygning af de private pensioner og den generelle internationalisering.

For så vidt angår fast ejendom, medfører de interne danske skatteregler, at personer, som er fuldt skattepligtige og ejer fast ejendom, skal betale ejendomsværdiskat af denne ejendom, uanset om ejendommen ligger her i landet eller i udlandet. På samme måde medfører interne danske skatteregler, at fuldt skattepligtige personer beskattes af lejeindtægter ved udleje af deres faste ejendom, hvad enten den ligger her i landet eller i udlandet. Fuldt skattepligtige personer kan få fradrag for renteudgifter.

Den nuværende overenskomst med Frankrig medfører, at løbende indkomst fra fast ejendom og formue i form af fast ejendom kun kan beskattes i den stat, hvor ejendommen ligger. I dag kan de interne danske skatteregler om ejendomsværdiskat og beskatning af lejeindtægter altså ikke gennemføres for fuldt skattepligtige personer, der ejer ferieboliger i Frankrig. Uanset at fuldt skattepligtige personer ikke betaler ejendomsværdiskat af fast ejendom i Frankrig, kan de alligevel få fradrag for renteudgifter vedr. ejendommen ved dansk beskatning. Overenskomsten medfører også, at fuldt skattepligtige personer ikke betaler dansk skat af eventuelle nettoindtægter ved udleje af ferieboligen, dog således at indtægten får betydning for størrelsen af dansk beskatning af den pågældendes danske indkomst.

Lovforslagets § 4 medfører, at i tilfælde af opsigelse af overenskomsten med Frankrig vil fritagelsen for dansk beskatning af ejendom i Frankrig blive fastholdt for fuldt skattepligtige personer, som allerede ejer fast ejendom i dette land.

En opsigelse af overenskomsten vil derimod medføre, at personer, som i fremtiden erhverver fast ejendom i Frankrig, skal betale dansk ejendomsværdiskat af eller dansk skat af lejeindtægter fra denne ejendom i overensstemmelse med dansk skatteret.

En opsigelse af overenskomsten med Frankrig vil medføre et merprovenu i takt med, at personer køber feriebolig i Frankrig, idet Danmark med forslaget kan opkræve ejendomsværdiskat af fuldt skattepligtige personers ferieboliger i Frankrig, ligesom de skal betale dansk skat af eventuelle lejeindtægter. Med forslaget skal der også betales dansk skat af lejeindtægter fra ejendomme, der i dag ejes af fuldt skattepligtige. Den danske skat skal dog nedsættes med tilsvarende fransk skat af samme ejendom.

Provenuvirkningen skønnes at være meget begrænset de første år. Den varige provenuvirkning kan med et meget usikkert skøn anslås at udgøre mindst 100 mio. kr. årligt. Skønnet afhænger af omfanget af nye opkøb af ferieboliger samt antallet af personer, der flytter til Frankrig eller Spanien og får udbetalt dansk pension hertil.

Provenuvirkningen vil angå stat og kommuner, hvorimod der ikke vil være provenuvirkninger for regionerne.

8. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser af betydning.

9. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Selv om de nuværende dobbeltbeskatningsoverenskomster med Frankrig og Spanien opsiges, vil det som nævnt ovenfor ikke medføre væsentlige økonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv.

En opsigelse vil dog få negativ virkning for danske selskaber og erhvervsvirksomheder, hvis det andet lands skat efter national lovgivning er højere end den danske skat, og den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst hidtil har medført, at det andet land har nedsat denne skat, så den er lavere end dansk skat.

Denne virkning vil især gælde for udbytte, der ikke er omfattet af EU’s moder/datterselskabsdirektiv. De fleste landes nationale skatteregler medfører en kildeskat på mellem 20 og 30 pct. af udbytte, som et selskab i det pågældende land betaler til udenlandske aktionærer. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne nedsætter denne kildeskat til typisk 15 pct. for aktionærer, der ikke er moderselskaber.

I denne forbindelse skal det tages i betragtning, at selv om erhvervsvirksomheder i tilfælde af en opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mister fordele efter disse overenskomster, er de fortsat beskyttet af EU-rettens grundlæggende friheder, som medfører det princip, at et EU-land ikke må have en højere beskatning af ikke-hjemmehørende end af hjemmehørende.

Kommissionen har netop indledt sager om krænkelse af Traktaten mod flere EU-lande, som har en højere beskatning af udbytte, som et selskab i det pågældende land, betaler til en udenlandsk aktionær, i forhold til beskatningen af udbytte, som betales til en aktionær i samme land. Kommissionen anser dette for at stride mod Traktatens regler om den fri etableringsret og kapitalens fri bevægelighed.

På samme måde beskytter EU-Traktaten mod forskelsbehandling på andre områder.

Spanien har en 4 pct. bruttoskat, som gælder for udenlandske rederier, hvis skibe anløber spanske havne. Denne skat gælder ikke for spanske rederier med samme virksomhed. Denne forskelsbehandling må anses som i strid med etableringsfriheden og fri udveksling af tjenesteydelser. Den spanske bruttobeskatning af udenlandske rederier kan således ikke gennemføres overfor rederier fra Danmark og andre EU-lande.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

11. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser af betydning for borgerne.

12. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

13. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

14. Høring

Lovforslaget har ikke været sendt i høring.

15. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Der forventes et varigt merprovenu på mindst 100 mio. kr. årligt. Provenuvirkning de første år forventes at være meget begrænset.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen af betydning
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen af betydning
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 og § 2

De foreslåede bestemmelser giver regeringen bemyndigelse til at opsige Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med henholdsvis Frankrig og Spanien.

Som nævnt i de indledende bemærkninger vil en vedtagelse af loven ikke medføre, at de to overenskomster opsiges umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse. Danmark vil forhandle med de to lande om en ændring af overenskomsterne, og på baggrund af udfaldet af disse forhandlinger vil der blive taget stilling til en eventuel opsigelse.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at en person, som den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig, henholdsvis Spanien, og som senest den 31. januar 2008 er begyndt at modtage dansk efterløn eller pension, som efter den hidtidige overenskomst kun kunne beskattes i dette land, fortsat fritages for dansk beskatning af disse indtægter. Det foreslås også, at vedkommende person også skal fritages for dansk beskatning af andre pensioner (bortset fra tjenestemandspensioner), som først påbegyndes udbetalt senere.

Skæringsdatoen for betingelsen om at modtage pension er sat til 31. januar 2008. Baggrunden er, at personer, som den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig eller Spanien, kan være forhindret i at begynde at modtage pension på dette tidspunkt, fordi de har indbetalt til den pågældende ordning i 2007. Pensionsbeskatningsloven tillader nemlig ikke udbetalinger fra visse pensionsordninger i et år, hvis der er sket indbetaling til ordningen i samme år.

Skattefritagelsen gælder, så længe pensionisten forbliver hjemmehørende i det land, hvor den pågældende var hjemmehørende ved fremsættelsen af lovforslaget. Ved flytning til Danmark eller et andet land bortfalder skattefritagelsen med virkning for fremtidige pensionsudbetalinger.

Til stk. 2

Der kan være tilfælde, hvor et ægtepar den 28. november 2007 var hjemmehørende i Frankrig eller Spanien, og hvor kun den ene ægtefælle den 31. januar 2008 modtog dansk efterløn eller pension og dermed var omfattet af overgangsreglen i stk. 1. Stk. 2 medfører, at i så fald vil den anden ægtefælle også blive fritaget for beskatning under samme betingelser som nævnt i stk. 1, når denne begynder at modtage sin pension, så længe ægteparret stadig er hjemmehørende i Frankrig, henholdsvis Spanien.

Til § 4

Det foreslås, at personer, som den 28. november 2007 var fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 og som på dette tidspunkt ejede fast ejendom i Frankrig, der efter den hidtidige overenskomst ikke kunne beskattes i Danmark, skal forblive fritaget for dansk ejendomsværdibeskatning.

En person er også omfattet af overgangsreglen for en ejendom, hvis den pågældende har erhvervet ret til ejendommen senest den 28. november 2007. Der lægges vægt på, at både køber og sælger har underskrevet en bindende købsaftale for ejendommen senest denne dato, og der efterfølgende er udarbejdet skøde efter denne slutseddel.

Skattefritagelsen gælder, så længe personen forbliver fuldt skattepligtig til Danmark, og ejer den pågældende ejendom.

Til § 5

Loven træder i kraft den 1. januar 2008.