Lovgivning forskriften vedrører
Links til EU direktiver, jf. note 1
32001L0083
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
    Kapitel 1Definitioner og anvendelsesområde
    Kapitel 2Generelle forbud
    Kapitel 3Reklame over for offentligheden
    Kapitel 4Reklame over for sundhedspersoner
    Kapitel 5Reklame for homøopatiske lægemidler
    Kapitel 6Sammenlignende reklame, opbevaring af reklamer, lægemiddelkonsulenter
    Kapitel 7Økonomiske fordele
    Kapitel 8Personer beskæftiget med salg af lægemidler uden for apoteker
    Kapitel 9Omkostningsbegrundede rabatter til apoteker m.fl.
    Kapitel 10Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om reklame mv. for lægemidler 1)

 

I medfør af § 67, stk. 3, § 68, stk. 1, § 70, stk. 1, § 71 b, stk. 3 og 5, og § 104, stk.1, nr. 1, og stk. 2, i lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler samt § 3 b, stk. 1, og § 72, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995 om apoteksvirksomhed, senest ændret ved § 1 og § 2 i lov nr. 1557 af 20. december 2006 om ændring af lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomhed og lov om dyrlæger, fastsættes:

Kapitel 1

Definitioner og anvendelsesområde

§ 1. Ved reklame for lægemidler forstås enhver form for opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af lægemidler.

Stk. 2. Ved offentligheden forstås enhver, der ikke er læge, tandlæge, dyrlæge, farmaceut, sygeplejerske, veterinærsygeplejerske, farmakonom eller studerende inden for et af disse fag, jf. lægemiddellovens § 66, stk. 2.

Stk. 3. Ved sundhedspersoner forstås læger, tandlæger, dyrlæger, farmaceuter, sygeplejersker, veterinærsygeplejersker, farmakonomer og studerende inden for disse fag.

Stk. 4. Ved leverandører forstås indehavere af tilladelse i henhold til lægemiddellovens § 39, stk. 1, til fremstilling, indførelse eller forhandling af lægemidler.

Stk. 5. Ved apoteksforbeholdte lægemidler forstås lægemidler, der kun må forhandles til brugerne gennem apoteker, jf. lægemiddellovens § 60, stk. 1.

§ 2. Reglerne om reklame for lægemidler i lægemiddellovens kapitel 7 og i denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på:

1) Lægemidlers mærkning og indlægsseddel.

2) Individuel korrespondance, om nødvendigt ledsaget af dokumenter af ikke reklamemæssig karakter, der tjener til besvarelse af et konkret spørgsmål om et bestemt lægemiddel.

3) Nødvendig og konkret information eller dokumentation, der tjener sikkerhedsmæssige og ikke reklamemæssige formål.

4) Prislister, produktkataloger o.l., der ikke indeholder andre oplysninger om lægemidlerne end navne og priser. Publikationerne må ikke indeholde oplysninger om konkurrerende lægemidler.

5) Informationsmateriale om sundhed og sygdom, forudsat der hverken direkte eller indirekte omtales konkrete lægemidler.

6) Patientinformationsfoldere, der udleveres af receptudstederen i forbindelse med ordination af et lægemiddel eller af apoteket i forbindelse med udlevering af et lægemiddel, og som kun indeholder objektiv information af betydning for patienten og dennes pårørende. Oplysningerne i folderen må ikke være i strid med produktresumeet.

7) Pressemeddelelser,

a) der indeholder kortfattet information om et lægemiddel,

b) der har en almen nyhedsværdi,

c) der har pressen som målgruppe, og

d) som udsendes til eller stilles til rådighed for en flerhed af journalister eller medier med henblik på journalistisk vurdering og bearbejdning inden offentliggørelse.

8) Uredigeret og uforkortet gengivelse af myndighedsgodkendt information om et lægemiddel i form af indlægsseddel, produktresumé eller offentligt tilgængelig evalueringsrapport, jf. lægemiddellovens § 72, stk. 1, under forudsætning af at oplysningerne stilles til rådighed på en sådan måde, at brugerne aktivt skal opsøge informationen.

Kapitel 2

Generelle forbud

§ 3. Der må ikke reklameres for

1) lægemidler, som ikke lovligt kan forhandles eller udleveres her i landet, jf. lægemiddellovens § 64, nr. 1,

2) magistrelle lægemidler, jf. lægemiddellovens § 64, nr. 2,

3) lægemidler til ikkekliniske og kliniske forsøg, når der ikke er udstedt en markedsføringstilladelse til lægemidlerne, jf. lægemiddellovens § 7,

4) lægemidler, der sælges eller udleveres i henhold til en særlig udleveringstilladelse efter lægemiddellovens § 29, og

5) sera, vacciner, specifikke immunglobuliner og andre immunologiske testpræparater, der ikke er omfattet af en markedsføringstilladelse, og som sælges eller udleveres fra Statens Serum Institut eller Veterinærinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet i henhold til lægemiddellovens § 30.

Kapitel 3

Reklame over for offentligheden

Generelt

§ 4. Reklame over for offentligheden skal udformes, så det tydeligt fremgår, at der er tale om reklame, og at reklamen omhandler et lægemiddel.

§ 5. Reklame skal, bortset fra de i § 6 og § 7 nævnte tilfælde, indeholde følgende oplysninger:

1) Lægemidlets navn og fællesnavn.

2) Pakningsstørrelser.

3) Dateret pris (registerpris) inkl. moms samt henvisning til dagsaktuel pris på medicinpriser.dk, hvis lægemidlet er apoteksforbeholdt, jf. lægemiddellovens § 60, stk. 1.

4) Virkning, jf. dog § 10, stk. 1, nr. 13

5) Bivirkninger.

6) Dosering.

7) En udtrykkelig og letlæselig opfordring til at læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.

8) Andre oplysninger, som er nødvendige med henblik på korrekt og hensigtsmæssig brug af lægemidlet, fx advarsler og interaktionsforhold.

Stk. 2. Angivelse af virkning skal for et traditionelt plantelægemiddel, jf. lægemiddellovens § 34, nr. 2, formuleres således: ”Traditionelt plantelægemiddel til brug ved (indikation(er) angives). Virkningen er udelukkende godtgjort gennem lang tids erfaring med brug af planten (eller planterne)”.

Stk. 3. Hvis et veterinært lægemiddel er godkendt til anvendelse til flere dyrearter, og en reklame udelukkende bliver anvendt over for personer, der har en specifik interesse i en enkelt af dyrearterne, kan pligtteksten begrænses til information, der er relevant for netop denne dyreart.

Reklame i det fri, på film og i radio

§ 6. Reklame i det fri, på film, herunder videofilm, og i radioen skal indeholde følgende oplysninger:

1) Lægemidlets navn og fællesnavn. Hvis lægemidlet indeholder mere end ét virksomt stof, kan fællesnævn dog udelades.

2) Virkning.

3) Væsentlige bivirkninger.

4) En udtrykkelig opfordring til at læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.

5) En udtrykkelig opfordring til at kontakte lægen (eller dyrlægen) eller apoteket i tvivlstilfælde.

Stk. 2. Angivelse af virkning skal for et traditionelt plantelægemiddel ske i overensstemmelse med § 5, stk. 2.

Reklame i fjernsynet

§ 7. Reklame i fjernsynet skal indeholde følgende oplysninger:

1) Lægemidlets navn.

2) Virkning.

3) Væsentlige bivirkninger.

4) En udtrykkelig opfordring til at læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.

5) En udtrykkelig opfordring til at læse mere om lægemidlet på den pågældende fjernsynskanals tekst-tv og på internettet. Indehaveren af markedsføringstilladelsen til lægemidlet skal publicere alle de oplysninger, der er nævnt i § 5, på tekst-tv og internettet.

6) Sidetal på tekst-tv og internetadresse, hvor de i nr. 5 nævnte oplysninger er publiceret.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1-5, nævnte oplysninger skal enten angives i letlæselig tekst på skærmen eller speakes.

Stk. 3. De i stk. 1, nr. 6, nævnte oplysninger skal angives i letlæselig tekst på skærmen.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-4, gælder også for reklame, der vises på monitorer i apoteker eller andre butikker, der sælger lægemidler, under forudsætning af, at der er gratis adgang til internettet fra en PC, informationsstander e.l. i apoteks- eller butikslokalet. Reklamen skal endvidere indeholde:

1) En udtrykkelig opfordring til at læse mere om lægemidlet på internettet. Indehaveren af markedsføringstilladelsen til lægemidlet skal publicere alle de oplysninger, der er nævnt i § 5, på internettet.

2) Internetadresse, hvor de i nr. 1 nævnte oplysninger er publiceret.

3) Oplysning om, at der er gratis adgang til internettet fra en PC, informationsstander e.l. i apoteks- eller butikslokalet.

Stk. 5. Alle de i stk. 4 nævnte oplysninger skal angives i tekst på skærmen.

§ 8. De i §§ 5-7 nævnte oplysninger skal fremtræde (eller speakes) så tydeligt, at den naturlige målgruppe for reklamen ubesværet kan læse (eller høre og nå at opfatte) oplysningerne.

Reklame på internettet

§ 9. Reklame for lægemidler på internettet er omfattet af de samme regler som anden reklame for lægemidler.

Stk. 2. Reklame på internettet behandles som reklame over for offentligheden, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Reklame på internettet, hvor adgangen til oplysningerne via krav om personlig adgangskode eller på anden effektiv måde er begrænset til sundhedspersoner og personer beskæftiget med salg af lægemidler uden for apoteker, behandles som reklame over for sundhedspersoner m.fl.

Særlige krav

§ 10. Reklame over for offentligheden må ikke

1) give indtryk af, at det er overflødigt at konsultere en læge eller dyrlæge,

2) give indtryk af, at virkningen af lægemidlet er sikker (garanteres), er uden bivirkninger eller er bedre end eller lige så god som virkningen af en anden behandling, herunder et andet lægemiddel,

3) give indtryk af, at det almindelige velbefindende kan forbedres ved brug af lægemidlet,

4) give indtryk af, at det almindelige velbefindende kan forringes, hvis lægemidlet ikke bruges,

5) udelukkende eller hovedsageligt henvende sig til børn,

6) indeholde en anbefaling fra sundhedspersoner, forskere eller andre personer, sammenslutninger af personer, institutioner, virksomheder m.v., som i kraft af deres anseelse e.l. kan tilskynde til forbrug af lægemidler,

7) sidestille lægemidlet med levnedsmidler, kosmetik eller andre forbrugsvarer,

8) give indtryk af, at sikkerheden ved lægemidlet eller lægemidlets virkning skyldes, at indholdsstofferne kommer fra naturen,

9) være egnet til at forlede til fejlagtig selvdiagnosticering,

10) indeholde overdrevne, skræmmende eller vildledende udsagn om helbredelse,

11) på overdreven, skræmmende eller vildledende måde gøre brug af visuelle fremstillinger af ændringer i den menneskelige krop, der skyldes sygdomme eller læsioner, eller af et lægemiddels indvirkning på den menneskelige krop eller dele heraf,

12) indeholde oplysning om, at lægemidlet er godkendt af myndighederne,

13) direkte eller indirekte omtale alvorlige sygdomme eller symptomer på alvorlige sygdomme eller

14) indeholde henvisninger til undersøgelser, litterære værker, tidsskrifter m.v.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, gælder ikke for vaccinationskampagner, som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, jf. lægemiddellovens § 66, stk. 4.

Kapitel 4

Reklame over for sundhedspersoner

§ 11. Reklame for et lægemiddel over for sundhedspersoner skal indeholde følgende oplysninger:

1) Lægemidlets navn og fællesnavn. Fællesnavnet skal angives med samme typer og på lige så fremtrædende måde som lægemidlets særnavn. For kombinationspræparater uden et fællesnavn skal der gives tydelig oplysning om fællesnavnene for alle virksomme indholdsstoffer.

2) Navnet på indehaveren af markedsføringstilladelsen.

3) Indikationsområde, således som dette fremgår af produktresumeet. I reklame, som udelukkende henvender sig til en afgrænset gruppe sundhedspersoner, kan angivelsen af indikationsområdet indskrænkes til, hvad der er relevant for den pågældende gruppe.

4) Kontraindikationer.

5) Bivirkninger og risici.

6) Dosering.

7) Lægemiddelformer.

8) Pakningsstørrelser.

9) Dateret pris (registerpris) inkl. moms samt henvisning til dagsaktuel pris på medicinpriser.dk, hvis lægemidlet er apoteksforbeholdt, jf. dog stk. 4.

10) Udleveringsgruppe.

11) Tilskudsstatus.

Stk. 2. Hvis et lægemiddel er godkendt i flere lægemiddelformer med forskellige anvendelsesområder, og reklamen udelukkende omhandler en af lægemiddelformerne, skal reklamen kun indeholde oplysninger om denne lægemiddelform. Det skal endvidere fremgå af reklamen, at lægemidlet også findes i andre lægemiddelformer.

Stk. 3. Hvis et veterinært lægemiddel er godkendt til anvendelse til flere dyrearter, og reklamen udelukkende omhandler behandling af en enkelt dyreart, skal reklamen kun indeholde oplysninger om behandling af denne dyreart. Det skal endvidere fremgå af reklamen, at lægemidlet også er godkendt til behandling af andre dyrearter.

Stk. 4. Prisen kan udelades i reklamer, der

1) bliver udsendt over et længere tidsrum, hvis reklamen i stedet er vedlagt en prisliste e.l., eller

2) kun er målrettet de i § 1, stk. 3, nævnte studerende.

Stk. 5. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal fremtræde så tydeligt, at den naturlige målgruppe for reklamen ubesværet kan læse dem.

§ 12. Reklame, der udelukkende henvender sig til sundhedspersoner, kan begrænses til lægemidlets navn og fællesnavn.

§ 13. Informationsmateriale om et lægemiddel, som i salgsfremmende øjemed sendes eller udleveres til sundhedspersoner, skal mindst indeholde de i § 11, stk. 1, nævnte oplysninger, jf. dog § 11, stk. 2 og 3, og den dato, materialet er udarbejdet eller senest ændret.

Stk. 2. Alle oplysninger i det i stk. 1 nævnte informationsmateriale skal være nøjagtige, aktuelle, kontrollerbare og tilstrækkeligt udførlige til, at modtageren kan danne sig en personlig mening om lægemidlets behandlingsmæssige værdi.

Stk. 3. Citater, tabeller og illustrationer fra medicinske tidsskrifter, videnskabelige værker m.v., som benyttes i det i stk. 1 nævnte informationsmateriale, skal gengives loyalt, og den nøjagtige kilde skal oplyses.

Stk. 4. Som dokumentation for oplysninger om et lægemiddel må, ud over produktresumeet, kun anvendes videnskabeligt underbyggede undersøgelser. Undersøgelserne skal have været offentliggjort i anerkendte og uafhængige danske eller udenlandske værker, fagtidsskrifter e.l. Undersøgelserne skal forud for offentliggørelsen have været undergivet en uvildig bedømmelse.

Kapitel 5

Reklame for homøopatiske lægemidler

§ 14. Reklame for et homøopatisk lægemiddel der er registreret efter en særlig forenklet procedure uden dokumentation for den terapeutiske virkning, jf. lægemiddellovens § 34, nr. 3, og bekendtgørelse om homøopatiske lægemidler m.v., skal indeholde følgende oplysninger:

1) Den homøopatiske stammes eller de homøopatiske stammers videnskabelige benævnelse efterfulgt af fortyndingsgraden.

2) Indholdsmængde.

3) Anvendelsesmåde og eventuel dosering.

4) Navn og adresse på registreringsindehaveren.

5) Eventuelle vigtige advarsler.

6) Sætningen: ”Homøopatisk lægemiddel uden godkendte terapeutiske indikationer”, når lægemidlet er til human brug, og sætningen: »Homøopatisk lægemiddel til dyr uden godkendte terapeutiske indikationer«, når lægemidlet er til anvendelse til dyr.

Stk. 2. Reklame for et homøopatisk lægemiddel til dyr skal foruden de i stk. 1 angivne oplysninger, indeholde oplysning om den eller de dyreart(er) lægemidlet er bestemt for.

Stk. 3. Herudover må reklamen indeholde disse oplysninger:

1) Lægemidlets eventuelle særnavn (handelsnavn), jf. lægemiddellovens § 58.

2) Lægemiddelform.

3) Sammensætning.

4) Fremstiller, hvis denne er en anden end registreringsindehaveren.

Stk. 4. Ved reklame i fjernsynet kan oplysningerne i stk. 1, nr. 2-4, udelades, hvis de i stedet publiceres på den pågældende fjernsynskanals tekst-tv og registreringsindehaverens internetadresse. Reklamen skal indeholde en udtrykkelig opfordring til at læse disse yderligere oplysninger. Sidetal på tekst-tv og internetadresse skal fremgå med tydelig skrift på skærmen.

Stk. 5. Ved reklame, der vises på monitorer i apoteker eller andre butikker, der sælger homøopatiske lægemidler, kan oplysningerne i stk. 1, nr. 2-4, udelades, hvis de publiceres på registreringsindehaverens hjemmeside, og der er gratis adgang til internettet fra en PC, informationsstander e.l. i apoteks- eller butikslokalet. Reklamen skal indeholde en udtrykkelig opfordring til at læse mere om lægemidlet på registreringsindehaverens hjemmeside. Internetadressen skal fremgå med tydelig skrift på skærmen.

Stk. 6. Reklamen må ikke indeholde andre oplysninger, end hvad der fremgår af stk. 1-5.

§ 15. For homøopatiske lægemidler omfattet af § 15 gælder også bestemmelserne i § 4, § 10 og §§ 20-30.

Kapitel 6

Sammenlignende reklame, opbevaring af reklamer, lægemiddelkonsulenter

Sammenlignende reklame

§ 16. Hvis en reklame indeholder en sammenligning mellem flere lægemidler, herunder en prissammenligning, skal det tydeligt fremgå, hvilke lægemidler, herunder hvilke styrker, pakningsstørrelse m.m., sammenligningen omfatter. Sammenligningen må kun omfatte synonyme lægemidler, herunder styrker og pakningsstørrelser, som det objektivt set er relevant at sammenligne, dvs. lægemidler med sammenfaldende anvendelsesområde og samme aktive indholdsstof(fer).

Stk. 2. Sammenlignende reklame skal udarbejdes på grundlag af oplysningerne i produktresumeerne for de lægemidler, som indgår i sammenligningen.

Stk. 3. Der må ikke foretages sammenligning af lægemidlers virkning i reklame over for offentligheden, jf. § 10, stk. 1, nr. 2.

Opbevaring af reklamemateriale

§ 17. Den, der reklamerer for et lægemiddel, skal opbevare et eksemplar af eller anden dokumentation for reklamen, jf. lægemiddellovens § 68, stk. 1 og 3.

Stk. 2. Reklamen skal enten opbevares i trykt form e.l. eller digitalt i et gængs format.

Stk. 3. Ud over selve reklamen skal disse oplysninger opbevares:

1) Reklamens målgruppe, det vil sige den personkreds, som reklamen er blevet anvendt over for.

2) Distributionsmåde.

3) En oversigt over medier, hvor reklamen har været vist.

4) Den tidsperiode, hvor reklamen har været anvendt.

Lægemiddelkonsulenter

§ 18. Lægemiddelkonsulenter skal have gennemgået en passende uddannelse i den virksomhed, de arbejder for, og være i besiddelse af faglig viden, der er tilstrækkelig til, at de kan give præcise og fyldestgørende oplysninger om de lægemidler, de foreviser eller omtaler.

Stk. 2. Lægemiddelkonsulenter skal for hvert enkelt forevist lægemiddel stille produktresumeet til rådighed for den person, der besøges. Produktresumeet skal suppleres med oplysninger om priser (hvis lægemidlet er apoteksforbeholdt) og tilskudsstatus.

§ 19. Hvis en lægemiddelkonsulent fra personer, vedkommende besøger, får oplysninger om anvendelsen af et af de lægemidler, der forevises, herunder om bivirkninger ved lægemidlet, skal lægemiddelkonsulenten rapportere dette til indehaveren af markedsføringstilladelsen til lægemidlet.

Kapitel 7

Økonomiske fordele

Økonomiske fordele for offentligheden

Repræsentation

§ 20. I forbindelse med reklame for samt faglig information om lægemidler må der ikke gives eller tilbydes offentligheden repræsentation i form af betaling af udgifter til bespisning, rejse, ophold o.l.

Økonomiske fordele for sundhedspersoner

Gaver

§ 21. Der må ikke i reklameøjemed eller i øvrigt for at fremme salget af et lægemiddel gives eller tilbydes sundhedspersoner økonomiske fordele, jf. dog stk. 2, § 23, § 25, § 26, § 29 og § 30.

Stk. 2. Forbuddet i stk. 1, omfatter ikke gaver af ubetydelig værdi, når gaven kan anvendes i modtagerens erhverv, eller den gives til modtagerens mærkedag, fx til en udnævnelse eller rund fødselsdag.

Konkurrencer

§ 22. Der må ikke i reklameøjemed eller i øvrigt for at fremme salget af et lægemiddel afholdes konkurrencer for og udloddes præmier til sundhedspersoner.

Faglige ydelser

§ 23. Uanset bestemmelsen i § 21, stk. 1, er det tilladt at betale for ydelser fra en sundhedsperson eller et apotek, hvis vederlaget står i rimeligt forhold til ydelsen. Såvel yder som modtager af vederlaget skal efter påbud stille oplysning om grundlaget for vederlagets fastsættelse til rådighed for Lægemiddelstyrelsen.

Stk. 2. Vederlag efter stk. 1 må kun ydes i form af egentlig betaling, ikke ved modregning, overdragelse af naturalier eller anden indirekte måde.

§ 24. Sundhedspersoner må ikke anmode om eller modtage ydelser, der er i strid med § 21, stk. 1, og § 22 og § 23.

Repræsentation og sponsorering m.m.

§ 25. Uanset bestemmelsen i § 21, stk. 1, er det tilladt at give eller tilbyde en sundhedsperson

1) repræsentation, i form af betaling af de direkte udgifter til bespisning, rejse, ophold o.l., i forbindelse med reklame for samt faglig information om lægemidler og

2) faglig information og uddannelse om lægemidler, i form af betaling af de direkte udgifter til kurser, samt andre faglige og videnskabelige aktiviteter, som sundhedspersoner deltager i eller afholder.

Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 1, nævnte repræsentation skal holdes på et rimeligt niveau og være nøje begrænset til hovedformålet med mødet, herunder være tidsmæssigt underordnet i forhold til den reklamemæssige eller faglige aktivitet. Repræsentationen må kun omfatte sundhedspersoner.

Stk. 3. Ved reklamemæssig eller faglig aktivitet afholdt i udlandet må der kun ydes betaling til de i stk. 1 nævnte ydelser, hvis afholdelse i udlandet er begrundet i væsentlige indholdsmæssige, praktiske eller økonomiske omstændigheder. Disse væsentlige omstændigheder skal efter påbud dokumenteres over for Lægemiddelstyrelsen.

Borgermøder

§ 26. Uanset bestemmelsen i § 21, stk. 1, er det tilladt at sponsorere møder med faglig information om lægemidler, som apoteker afholder over for offentligheden.

Stk. 2. Den i stk.1 nævnte sponsorering må ikke overstige de direkte udgifter til afholdelse af den pågældende aktivitet, og repræsentanter for den sponsorerende virksomhed må ikke medvirke ved afholdelsen.

Underholdning

§ 27. Der må ikke betales for sundhedspersoners deltagelse i rent sociale eller kulturelle arrangementer.

Kapitel 8

Personer beskæftiget med salg af lægemidler uden for apoteker

§ 28. For indehavere af og ansatte i forretninger, der er godkendt til at sælge ikke apoteksforbeholdte håndkøbslægemidler eller lægemidler til produktionsdyr, jf. lægemiddellovens § 39, stk. 1, og § 60, stk. 2 og 3, gælder bestemmelserne i §§ 11 -13, §§ 21-27, § 29 og § 30, når reklamen eller den økonomiske fordel vedrører sådanne lægemidler. Bestemmelserne gælder dog kun for ansatte, som er beskæftiget med de nævnte lægemidler.

Kapitel 9

Omkostningsbegrundede rabatter til apoteker m.fl.

Krav til rabatter

§ 29. Uanset bestemmelsen i § 21, stk. 1, er det tilladt at yde rabatter på lægemidler, hvis rabatten er baseret på omkostningslettelser hos leverandøren, og er en direkte følge af en indkøbsadfærd udvist af modtageren, der afviger fra leverandørens standardbetingelser (omkostningsbegrundede rabatter).

Stk. 2. Rabatten skal stå i forhold til omkostningsbesparelsen. En leverandør skal anvende samme principper til beregning af rabat til modtagere, der udviser samme indkøbsadfærd.

Stk. 3. Der må ikke ydes rabatter, som

1) er beregnet på grundlag af leverandørens indkøbspris eller beregnet med leverandørens indkøbspris som et element i udregningen,

2) er baseret på omkostningslettelser, som følger af rationaliseringer internt hos leverandøren, eller

3) er baseret på rabatter, der er ydet af andre til leverandøren.

Udbetaling af rabatter

§ 30. Omkostningsbegrundet rabat må kun ydes i form af et nedslag i detailforhandlerens indkøbspris. Rabatten skal tilgå den direkte køber af lægemidlet og kunne relateres entydigt til leveringen af de enkelte lægemidler eller det enkelte parti lægemidler.

Skiltepligt for rabatter på apoteksforbeholdte lægemidler

§ 31. Leverandører skal udarbejde og offentliggøre opdaterede oplysninger om adgangen for apotekere til at opnå omkostningsbegrundede rabatter som led i handel med apoteksforbeholdte lægemidler. Oplysningerne skal på tydelig og let tilgængelig vis offentliggøres på leverandørens hjemmeside på internettet.

Stk. 2. Det skal af de i stk. 1 nævnte oplysninger fremgå, hvilke leveringsbetingelser leverandøren betragter som standardbetingelser og under hvilke, der ikke ydes rabatter. Standardleveringsbetingelserne skal indeholde grundlæggende oplysninger om de hertil knyttede leveringsvilkår, herunder oplysninger om betingelser vedrørende leveringsfrekvens, -kvantum og -tidspunkt. Det skal endvidere fremgå, hvilke typer af fravigelser i indkøbsadfærden i forhold til standardleveringsbetingelserne, apotekerne skal udvise for at kunne opnå rabat.

Stk. 3. Af oplysningerne, jf. stk. 1, skal det endvidere fremgå, hvilken rabat en given indkøbsadfærd, eller de enkelte ændringer heri, maksimalt kan udløse. Rabatten angives som et beløb eller en procentsats og kan opgøres inden for et interval.

Dokumentation for rabatter på apoteksforbeholdte lægemidler

Leverandører

§ 32. Den dokumentation for ydede omkostningsbegrundede rabatter på apoteksforbeholdte lægemidler, som leverandører i medfør af lægemiddellovens § 71 b, stk. 5, skal opbevare i 3 år, skal indeholde følgende:

1) De oplysninger om adgangen til at opnå rabatter, der har været skiltet med, herunder oplysninger om i hvilken tidsperiode rabatterne har været gældende, samt

2) fakturaer og kreditnotaer udstedt ikke senere end 30 dage efter leverancen har fundet sted, med oplysninger om, hvordan rabatterne har været sammensat og beregnet.

Apotekere

§ 33. Den dokumentation for modtagne omkostningsbegrundede rabatter på apoteksforbeholdte lægemidler, som apotekere i medfør af lægemiddellovens § 71 b, stk. 5, skal opbevare i 3 år, skal bestå i fakturaer eller kreditnotaer udstedt ikke senere end 30 dage efter leverancen har fundet sted, der indeholder følgende oplysninger:

1) Lægemiddelnavn og –nummer,

2) pris, samt

3) modtagne rabatbeløb.

Ledelseserklæring for rabatter på apoteksforbeholdte lægemidler

§ 34. Leverandører skal på baggrund af den opbevarede dokumentation i medfør af § 32 udarbejde en ledelseserklæring, hvori det erklæres, at

1) den opbevarede dokumentation opfylder betingelserne i § 32, at

2) rabatterne er ydet i overensstemmelse med de af leverandøren udarbejdede og offentliggjorte oplysninger om adgangen til at opnå omkostningsbegrundede rabatter, jf. § 31, samt

3) at rabatterne i øvrigt er ydet i overensstemmelse med reglerne om omkostningsbegrundede rabatter i denne bekendtgørelse, herunder at de ydede rabatter står i forhold til omkostningslettelsen.

Stk. 2. Ledelseserklæringen udarbejdes for hvert kalenderår og skal være indsendt til Lægemiddelstyrelsen senest den 1. april i det følgende kalenderår.

Revision af rabatter på apoteksforbeholdte lægemidler

§ 35. Den dokumentation som leverandører skal opbevare i medfør af § 32 skal undergives behandling af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 2. Revisors behandling af dokumentationen skal have indbefattet en prøvelse af;

1) om rabatterne er ydet i overensstemmelse med de af leverandøren udarbejdede og offentliggjorte oplysninger om adgangen til at opnå omkostningsbegrundede rabatter, jf. § 31, samt

2) om rabatterne i øvrigt er ydet i overensstemmelse med reglerne om omkostningsbegrundede rabatter i denne bekendtgørelse, herunder om de ydede rabatter står i forhold til omkostningslettelsen.

Stk. 3. Revisor skal på baggrund af sin behandling efter stk. 1 og 2 udarbejde en revisionserklæring. Revisionserklæringen udarbejdes for hvert kalenderår og skal være indsendt til Lægemiddelstyrelsen senest den 1. april i det følgende kalenderår.

Apotekerkæder

§ 36. Omkostningsbegrundede rabatter på alle lægemidler, opnået af en sammenslutning af apotekere (apotekerkæde), skal straks, direkte og ubeskåret tilgå hver enkelt af de apoteker, der er med i sammenslutningen.

§ 37. Sammenslutninger af apotekere må ikke anmode om eller modtage rabatter på apoteksforbeholdte lægemidler, som ikke er i overensstemmelse med de oplysninger om adgangen til at opnå rabatter, som leverandøren i medfør af § 31 er forpligtet til at udarbejde og offentliggøre eller som i øvrigt er i strid med reglerne herom i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Apotekerkæder skal opbevare dokumentation (i form af fakturaer eller kreditnotaer udstedt ikke senere end 30 dage efter leverancen har fundet sted) for opnåede og videregivne omkostningsbegrundede rabatter på apoteksforbeholdte lægemidler. Dokumentationen skal opbevares i 3 år.

Kapitel 10

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 38. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, nr. 3-5, § 4, § 5, stk. 1 og 2, §§ 6-8, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1-3 og 5, § 13, § 14, stk. 1, 2, 4 og 5, § 16, § 17, stk. 2 og 3, §§ 18-20, § 21, stk. 1, § 22, § 23, stk. 2, § 24, § 25, stk. 2 og 3, § 26, stk. 2, § 27 og §§ 29-37.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. april 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 793 af 10. september 2001 om reklame for lægemidler ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 722 af 22. juni 2006 om reklame for homøopatiske lægemidler ophæves.

 

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 21. marts 2007

Lars Løkke Rasmussen

/Paul Schüder

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som ændret bl.a. ved direktiv 2004/24/EF og direktiv 2004/27/EF.