Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om udfyldelse og indberetning af dødsattester

 

1. Dødsattesten generelt
Elektronisk indberetning af dødsattester bliver mulig fra 1. november 2006 og obligatorisk fra den 1. januar 2007. I en overgangsperiode fra 1. november 2006 til 31. december 2006 kan der benyttes en papirblanket, som er vist i bilag B. Blanketten kan rekvireres hos Sundhedsstyrelsen.

Dødsattesten er dels et juridisk dokument, dels en primær kilde for statistisk og medicinsk forskning. Det er derfor vigtigt, at oplysninger, der påføres dødsattesten, er korrekte og fuldstændige.

1.1 Tilgrundliggende dødsårsag
For at kunne bruges til internationale sammenligninger følger dødsattesten de konventioner, der er fastlagt af WHO. Det centrale er den tilgrundliggende dødsårsag. Dermed forstås den lidelse eller hændelse, der starter den proces, der fører til døden. Den tilgrundliggende dødsårsag og det eventuelle efterfølgende forløb skal påføres dødsattesten. For præcisering og uddybelse af begrebet se 4.1 og bilag A.

1.2 Elektronisk indberetning og papirindberetning
Bortset fra underskriftfelterne, som kun findes på papirblanketten, er den elektroniske attest og papirblanketten ensartet opbygget, med en side 1 og en side 2. Side 1 indeholder civile oplysninger, som sammen med dødsanmeldelsen danner grundlaget for myndighedernes registrering af dødsfaldet, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester m.v. Dødsattestens side 2 indeholder de medicinske oplysninger om dødsårsag og dødsmåde der indgår i dødsårsagsregistreringen. Det skal bemærkes, at ved elektronisk indberetning vil side 1 komme til at findes i både elektronisk form og papirform, idet papirversionen skal følge med liget til begravelsesmyndighederne. Papirversionen betegnes i denne vejledning som side 1a, og den elektroniske version som side 1b. Den elektroniske version indberettes direkte til Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen stiller til den elektroniske indberetning et indberetningssystem til rådighed, Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI). Det er ikke obligatorisk at anvende netop dette system ved den elektroniske indberetning, hvis alternative systemer opfylder Sundhedsstyrelsens normer for dødsattestens indhold samt kan kommunikere elektronisk med Sundhedsstyrelsens modtagesystem for de elektroniske dødsattester. Yderligere oplysninger om SEI findes på http ://www.sst.dk/Informatik_og_sundhedsdata/Registre_og_sundhedsstatistik/Elektr onisk_indberetning.aspx .

1.3 Dødfødsler
Ifølge §189, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, finder bestemmelserne om ligsyn og obduktion m.v. tilsvarende anvendelse på børn, der efter udgangen af svangerskabsuge 22 fødes uden at vise livstegn (dødfødte børn), hvilket vil sige, at der i dette tilfælde skal udfyldes både dødsattest og dødfødselsanmeldelse.

2. Blanketgang og indberetningsfrister

2.1 Elektronisk indberetning
Med indførelsen af den elektroniske dødsattest bliver lægens underskrift på side 1b og side 2 erstattet af en digital signatur udstedt i henhold til regler om erhvervelse af digital signatur. Den digitale signatur er dels adgangsgivende til den elektroniske dødsattest, dels adgangsgivende til at kunne foretage indberetning af dødsattestens oplysninger til Sundhedsstyrelsen. Oplysning om den digitale signatur findes på:

http ://www.sst.dk/Informatik_og_sundhedsdata/Registre_og_sundhedsstatistik/Elektr onisk_indberetning.aspx . Her findes også vejledning til Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI), der som nævnt ovenfor kan anvendes til den elektroniske indberetning.

Ved elektronisk indberetning vil side 1 komme til at findes i både elektronisk form og papirform.

 

- Ved ligsynet kan papirblanketten anvendes til at udfylde side 1a, der underskrives og følger med liget til begravelsesmyndighederne. En kopi fremkommer ved gennemslag, og denne kan anvendes som kladde for den elektroniske indberetning.

 

- Alternativt udfyldes den elektroniske side 1b, hvorefter papirversion printes og underskrives, og følger med liget.

Den læge, der har foretaget ligsynet, udfylder og underskriver side 1a (papirversionen) til begravelsesmyndighederne. Side 1b (den elektroniske version) indsendes til Sundhedsstyrelsen umiddelbart efter ligsynet. Ved retslægeligt ligsyn påtegnes side 1a af politiet. Dette er ikke påkrævet for side 1b. Hvis side 1a og 1b er udfyldt af vagtlæge eller hospitalslæge og side 2 skal udfyldes af egen læge (se 3.9), vil Sundhedsstyrelsen fremsende sagen til afdødes egen læge, når side 1b er modtaget.

Side 2 skal senest 14 dage efter dødsfaldet indsendes til Sundhedsstyrelsen, dog samtidig med side 1b, hvis samme læge udfylder side 2. Foretages obduktion skal indsendelse af attestens side 2 afvente resultatet af denne.

2.2 Papirindberetning
Frem til 31. december 2006 kan indberetning ske på papirblanketten alene. Blanketten skal udfyldes med maskinskrift eller blokbogstaver. Der må ikke anvendes prægeplade, påsættes etiketter, labels eller lignende.

Alle dødsattestens oplysninger skal fremstå entydigt, og alle oplysninger skal skrives i de dertil beregnede rubrikker.

Den læge, der har afholdt ligsynet, udfylder og underskriver side 1 til begravelsesmyndighederne umiddelbart efter ligsynet. Ved retslægeligt ligsyn påtegnes side 1 af politiet. Hvis side 1 er udfyldt af vagtlæge eller hospitalslæge og side 2 skal udfyldes af egen læge (se 3.9), oversendes side 2 til afdødes egen læge. Inden oversendelsen kontrolleres at cpr-nummer og navn er læselige på side 2.

På side 2 anføres de medicinske oplysninger. Side 2 underskrives og indsendes til Sundhedsstyrelsen senest 14 dage efter dødsfaldet, dog samtidig med side 1 hvis samme læge udfylder side 2. Foretages obduktion skal indsendelse af attestens side 2 afvente resultatet af denne.

3. Attestens side 1 – udfyldelse
Dødsattestens side 1 udfyldes af den læge, der har afholdt ligsynet og har sikret afdødes identitet samt konstateret sikre dødstegn.

Det er lægens pligt at vurdere, hvorvidt dødsfaldet skal indberettes til politiet, jf. sundhedslovens §179 om indberetning til politiet.

Lægen må ikke udstede dødsattest, når lægen har en særlig tilknytning til afdøde, jf. bekendtgørelse nr. 474 af 22. juni 1990 om lægers adgang til at konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede dødsattest og foretage obduktion.

Dødsattesten skal udfyldes korrekt og fuldstændigt. Følgende oplysninger skal foreligge:

3.1 CPR-nr. (personnummer)
Personnummer anføres fuldt ud. For personer uden dansk CPR-nr., anføres et erstatnings CPR-nr. med følgende opbygning:

AAAAAA-BCCD

A = fødselsdato og år (de sidste to cifre af fødselsåret)
B = århundrede for fødsel (5 = født før 1900, 0 = født 1900 - 1999 og 6 = født efter 1999)
C = afdødes initialer
D = løbenummer, lige tal for kvinder og ulige tal for mænd

Ved dødfødsel anføres moderens CPR-nr., fulde navn og adresse. Der afkrydses i feltet ’Dødfødt’ og barnets fødselsdato, år, køn anføres samt klokkeslæt for fødslen.

3.2 Køn
Skal anføres.

3.3 Fulde navn
Samtlige fornavne og efternavn skrives helt ud på side 1a (papirversionen).

Anvendes Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) til den elektroniske indberetning, kan der foretages et online CPR-opslag og fulde navn og adresse vil fremkomme. Anvendes et erstatnings CPR-nummer, anføres samtlige fornavne og efternavn i side 1b (elektronisk version).

For dødfødte er det, som ovenfor nævnt, moderens fulde navn, der påføres dødsattesten.

3.4 Bopæl
Afdødes fuldstændige bopælsadresse (gade, etage, husnummer, side, postnummer, by og land) anføres på side 1a (papirversionen). Som ovenfor anført kan CPR-opslag anvendes i SEI. Anvendes et erstatnings CPR-nummer, anføres den fuldstændige bopælsadresse i side 1b (elektronisk version). Ved ukendt adresse kan ”Ukendt” anføres i samtlige felter.

For dødfødte er det moderens fuldstændige bopælsadresse, der påføres dødsattesten.

3.5 Dødstidspunkt eller findetidspunkt (dato og klokkeslæt)
Dødstidspunktet er det tidspunkt, hvor dødens indtræden er konstateret enten efter hjertedødskriteriet eller hjernedødskriteriet. Såfremt kriteriet er hjernedød, angives det tidspunkt, hvor lægerne efter gennemførelsen af de foreskrevne undersøgelser har konstateret hjernedødens indtræden, jf. cirkulære nr. 118 af 25. juni 1990 om dødens konstatering ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion.

Er afdøde fundet død, udfyldes Findetidspunkt.

Dødstidspunktet/Findetidspunktet anføres med dato og tidsangivelse (klokkeslæt) så præcist som muligt.

3.6 Dødssted
Dødsstedet er det sted, hvor døden er indtrådt. Var afdøde indbragt livløs til sygehus, men forsøgt genoplivet, er dødsstedet sygehuset, hvor genoplivningsforsøget fandt sted. Indtraf døden under transport til sygehus, er sygehuset ligeledes dødsstedet.

Er dødsstedet et sygehus eller hospice, angives navn og afdeling.

For dødssted uden for sygehus præciseres det, hvorvidt der er tale om:

 

- plejehjem

- eget hjem

- andet

For dødssted på afdødes bopæl angives blot præcisering (”Eget hjem” eller ”Plejehjem”). Ellers angives adresse, postnummer og by for dødsstedet.

Er dødsstedet uden adresse (eksempelvis en skov) angives så præcist et stednavn som muligt.

3.7 Findested
Et findested er det sted, hvor afdøde er fundet. Dette er oftest sammenfaldende med dødsstedet, men behøver ikke at være det. Er afdøde fundet død, skal findested altid angives.

Det præciseres, hvorvidt der er tale om:

 

- plejehjem

- eget hjem

- andet

For findested på afdødes bopæl angives blot præcisering (”Eget hjem” eller ”Plejehjem”). Ellers angives adresse, postnummer og by for findestedet.

Er findestedet uden adresse (eksempelvis en skov) angives så præcist et stednavn som muligt.

3.8 Dødstegn
Forudsætningen for at udfylde dødsattesten er sædvanligvis, at mindst ét af de tre sikre dødstegn: rigor mortis, livores og cadaverositas, er tilstede. Undtagelsesvis kan andre sikre dødstegn forekomme. Ved dødfødsel kan dødstegnet eksempelvis være maceratio, steril forrådnelse.

Primært ved ikke-naturlig død kan andre dødstegn være forkulning, halshugning eller sønderrivning. I disse tilfælde angives dødstegn som ’Andet’.

3.9 Lægens funktion i forbindelse med ligsynet og attestudstedelsen
Den læge, der afholder ligsyn, skal oplyse, hvorvidt vedkommende er afdødes egen læge, vagtlæge, sygehuslæge eller embedslæge.

For egen læge og embedslæge er det obligatorisk både at udfylde attestens side 1 og side 2.

Vagtlæger bør som regel fravælge at udfylde side 2 og i stedet indsende attesten til Sundhedsstyrelsen, som videresender attesten til afdødes egen læge.

Hvis den pågældende var død ved ankomsten til sygehuset, bør sygehuslægen fravælge at udfylde side 2 og indsende attesten til Sundhedsstyrelsen, som videresender dødsattestens side 2 til egen læge eller dennes stedfortræder.

Indtræffer døden under indlæggelse, udfylder sygehuslægen både side 1 og side 2.

Hvis den afdøde var medlem af Sygesikringsgruppe 2, skal lægen, der foretager ligsyn, angive lægens funktion som ’Egen læge’.

3.10 Tidspunkt og klokkeslæt for ligsynet
Tidspunktet for ligsynet angives med dato og klokkeslæt.

3.11 Kontakt til politiet
Det angives, om der har været kontakt til politiet.

3.12 Elektroniske Implantater
Det anføres, om afdøde har haft elektroniske implantater og at fjernelse er foretaget eller aftalt.

3.13 Underskrift på dødsattestens side 1a - papirversion til begravelsesmyndigheden
Lægens navn og arbejdsadresse skal anføres tydeligt med blokbogstaver eller stempel på side 1a (papirversion). Endvidere skal side 1a være forsynet med lægens underskrift, hvorved han/hun bekræfter at have identificeret afdøde, konstateret dødstegn og bekræftet, at der ikke foreligger tilknytningsforhold til afdøde, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 474 af 22. juni 1990 om lægers adgang til at konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede dødsattest og foretage obduktion, eller forhold som kræver indberetning til politiet.

Underskriftfelt A anvendes ved almindeligt ligsyn - d.v.s. ved de dødsfald, der ikke er omfattet af sundhedslovens bestemmelser om indberetning til politiet m.h.p. muligt retslægeligt ligsyn jf. afsnit 1.

Underskriftfelt B anvendes, når dødsfaldet er indberettet til politiet efter sundhedslovens § 179, men politiet ikke har fundet anledning til at kræve retslægeligt ligsyn og har meddelt lægen dette. Indberetning til politiet skal foretages straks, hvorved forstås uden unødigt ophold, når de nødvendige forudsætninger foreligger.

Underskriftfelt C anvendes af embedslægen, i Københavns Kommune af læge ved Retspatologisk Institut, når dødsfaldet har krævet retslægeligt ligsyn.

Underskriftfelt D anvendes af politiet i tilfælde af retslægeligt ligsyn. Politiet bekræfter herved, at der intet er til hinder for at liget begraves, brændes eller - efter udstedelse af ligpas - føres ud af landet. Feltet udfyldes efter det retslægelige ligsyn, såfremt der ikke foretages retslægelig obduktion ellers efter obduktionen.

3.14 Straf
Den, som til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. straffelovens § 163.

4. Dødsattestens side 2 - udfyldelse
Dødsattestens side 2 indeholder de medicinske oplysninger, der danner grundlag for dødsårsagsstatistikken og er udformet på grundlag af WHO’s anbefalinger. Dødsårsagerne anføres med diagnostiske udsagn og dertil hørende ICD-10 koder. Det gælder både på papirblanketten og i den elektroniske dødsattest.

Med henblik på korrekt angivelse af dødsårsag og de øvrige oplysninger, skal side 2 af dødsattesten udfyldes af den læge, som ud fra sit kendskab til afdøde har de bedste forudsætninger for at tage stilling til den tilgrundliggende dødsårsag, jf. afsnit 3.9 ovenfor. Attestens side 2 skal udfyldes med hensyntagen til eventuel obduktion og/eller andre undersøgelsesresultater.

4.1 Dødsårsager
Dødsårsagerne skal angives på attesten i overensstemmelse med reglerne i WHO´s ICD-10 sygdomsklassifikation. Dødsårsagerne skal beskrive det forløb, som fører frem til dødsfaldet.

Anvendes Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) til den elektroniske indberetning udvælges dødsårsager fra den indbyggede liste med et bogstav og 2 - 3 cifre. Den anvendte liste indeholder ICD-10 diagnosekoder inklusiv ulykkeskoder fra kapitel 20 i den internationale ICD-10.

Der skelnes indenfor dødsårsagsregistrering mellem tre begreber:

 

· Den umiddelbare dødsårsag
Den sygdom eller skade som umiddelbart leder til dødsfaldet

 

· Den tilgrundliggende dødsårsag
Den tilgrundliggende dødsårsag er den sygdom eller skade, der starter en sekvens af sygdomme eller begivenheder, der direkte fører til den umiddelbare dødsårsag - eller de omstændigheder omkring en ulykke eller vold, som forårsagede den dødelige skade

·

· Andre sygdomme, misbrug eller skader
Andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader, der kan have bidraget til dødsfaldet, uden direkte at indgå i hovedforløbet

I Sundhedsstyrelsens opgørelser over dødsårsager i Danmark publiceres den tilgrundliggende dødsårsag. De medvirkende og den umiddelbare dødsårsag er kodet og findes i Dødsårsagsregisteret. Oplysningerne anvendes bl.a. i epidemiologiske analyser og i anden forskning.

Felterne til angivelse af tilgrundliggende og medvirkende dødsårsag er opdelt i to afsnit:

 

· Del I: Dødsårsag I. Umiddelbare og tilgrundliggende dødsårsager

· Del II: Dødsårsag II. Andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader, der kan have medvirket til døden.

4.2 Del I
Del I - dødsårsag I: her angives den/de sygdomme eller skader, der har ført til døden. Det kan være en enkelt tilgrundliggende og derfor samtidig umiddelbar dødsårsag eller et forløb med en tilgrundliggende dødsårsag og en række heraf betingede sygdomme, der fører til den umiddelbare dødsårsag. Forløbet anføres med den umiddelbare dødsårsag øverst i felt A og den tilgrundliggende dødsårsag/hændelse i felt D, de mellemliggende led i kæden anføres i felterne B og C. Det understreges at Del I er hovedkilden til fastlæggelse af den tilgrundliggende dødsårsag, og derfor skal indeholde de afgørende årsager til dødsfaldet.

Hvis den attestudfyldende læge ikke kan afgøre dødsårsagen, og den ikke kan antages at blive oplyst ved indhentning af yderligere oplysninger, anføres mors subita, causa ignota eller hvis relevant alderdomssvækkelse/senilitas. I disse tilfælde kan der i feltet ’Supplerende oplysninger’ i tekst gøres nærmere rede for omstændighederne ved dødsfaldet.

Uspecifikke tilstande som dehydrering, opkastninger, gulsot med mere kan angives som umiddelbar eller medvirkende dødsårsag; men bør i det omfang det er muligt suppleres med en oplysning om den tilgrundliggende dødsårsag.

Ikke-naturlig død: I de tilfælde, hvor dødsfaldet skyldes en ydre påvirkning - ikke-naturlig død - skal der foretages en registrering af

 

1: Hvordan hændelsen indtraf - ulykkesklassifikation

2: Hvad den medførte - klassifikation af skader, læsioner, forgiftninger med mere.

Hvordan hændelsen indtraf opfattes som den tilgrundliggende dødsårsag og hvad der skete opfattes som led i sekvensen mod den umiddelbare dødsårsag.

Man skal være opmærksom på, at de koder, der anvendes ved ulykker, følger kapitel 20 i den internationale ICD-10.

Bilag A viser eksempler på udfyldelse af dødsattesten.

Kodeintervaller som anvendes som tilgrundliggende dødsårsag ved ikke-naturlig død er:

 

-

V01 - X59

Ulykker, inkl. arbejdsulykker

-

X60 - X84

Selvmord

-

X85 - Y09

Vold

-

Y10 - Y34

Uoplyst hensigt

-

Y35 - Y36

Legal intervention og krigshandlinger

-

Y60 - Y69

Uheld under kirurgisk/medicinsk procedure ved diagnostisk undersøgelse, hvor diagnosen ikke er fastlagt, terapeutisk procedure for banal lidelse samt unormal reaktion hos patient

-

Y85-Y89

Senfølger efter ydre påvirkning

Skader og læsioner skal opfattes som medvirkende dødsårsager, mens den tilgrundliggende dødsårsag er ulykken eller hændelsen. Både hændelse og skade skal angives.

Ved ikke-naturlig død, hvor døden ikke indtræder umiddelbart, men afdøde når at være indlagt på hospital, er den tilgrundliggende dødsårsag den hændelse, som lagde afdøde i seng.

En ulykkelig hændelse er ikke nødvendigvis en ulykke i dødsårsagssammenhæng. En komplikation i forbindelse med behandling af en ikke banal sygdom opfattes ikke som en ulykke. Den tilgrundliggende dødsårsag angives som den sygdom, der behandles. Operationskomplikationer kodes i intervallet T79-T88.

Ved død i relation til en diagnostisk procedure, hvor sygdommen ikke er diagnosticeret/afklaret, og ved død p.g.a. komplikationer til banal lidelse kodes tilgrundliggende dødsårsag i intervallet Y60-Y69.

Bivirkning ved terapeutisk brug af lægemidler og biologiske stoffer (Y40-Y59) og uheld med relation til udstyr samt medicinske og kirurgiske procedurer (Y70-Y84) kan ikke være tilgrundliggende dødsårsag. Det er den lidelse, der behandles, som er den tilgrundliggende dødsårsag.

4.3 Del II - Andre stadig aktive sygdomme, misbrug eller skader
Under ’Del II’ oplyses om medvirkende årsager til dødens indtræden. Sygelige tilstande, som har forringet personens modstandskraft og indirekte fremskyndet sygdomsforløbet, kan anføres her sammen med misbrug eller skader, der kan have bidraget til dødsfaldet, uden direkte at indgå i hovedforløbet. Misbrug specificeres med angivelse af medicinsk præparat (se senere). Sygdomstilstandene skal anføres i prioriteret rækkefølge, efter hvilken betydning de har haft for dødsfaldet.

4.4 Tidsintervallet mellem relevant sygdoms/skades opståen og dødens indtræden
Der skal angives så nøjagtige oplysninger som muligt om varigheden af alle de anførte sygdomme eller tilstande. Tidsintervallet angives som antal minutter, timer, dage, uger, måneder eller år, mellem sygdommen blev diagnosticeret/opstod og dødstidspunktet - eller mellem den ydre påvirknings/skadens opståen og dødstidspunktet.

4.5 Medicinsk præparat - handelsnavn på indtaget præparat
I forbindelse med forgiftning, medicinbivirkning og misbrug anføres handelsnavnet på det eller de relevante præparater, der er indtaget.

4.6 Dødsmåden - naturlig død eller ikke-naturlig død
Der skelnes mellem naturlig og ikke-naturlig død

Ved naturlig død forstås død som følge af sygdom eller alderdom, ved ikke-naturlig død forstås død som følge af ydre påvirkning. Kan dødsmåden ikke kan fastslås med sikkerhed, angives denne som uoplyst.

Til hver af grupperne for ikke-naturlig død findes et sæt koder, der skal anvendes ved udfyldelse af dødsattestens ’Del I’ som angivet ovenfor.

Ved ikke-naturlig død skal dødsfaldet altid indberettes til politiet m.h.p. evt. retslægeligt ligsyn. Det gælder også dødsfald, som indtræder længe efter et ulykkestilfælde som f.eks. et fald, og hvor den umiddelbare dødsårsag er lungebetændelse. Dødsmåden skal korrekt anføres som ’Ulykke’, idet skaden antages at være den begivenhed, der direkte førte til den umiddelbare dødsårsag.

4.7 Hændelsessted
For ikke-naturlig død anføres et hændelsessted, der angiver hvor den hændelse, der førte til døden, fandt sted. Der er en række valgmuligheder i kategorien hændelsessted. Såfremt hændelsesstedet ikke kan fastslås, angives hændelsesstedet som ’Andet’.

4.8 Operation
Er afdøde opereret indenfor den sidste sygdomsperiode, anføres for hvilken lidelse, der er opereret. Anvendes Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) til den elektroniske indberetning vælges fra den indbyggede ICD-10 liste. Dato for operation anføres.

4.9 Obduktion
Hvis der er foretaget obduktion anføres, hvilken type og obduktionsresultaterne skal medinddrages ved angivelse af dødsårsagerne, ligesom de væsentligste obduktionsfund anføres i feltet ’Væsentlige obduktionsfund’. Embedslægen venter med at udfylde dødsattestens side 2, indtil dødsårsag og dødsmåde er afklaret. Attesten indsendes snarest herefter.

4.10 Andre undersøgelser
Feltet ’Hvis yderligere undersøgelser er foretaget, specificer resultaterne heraf’ udfyldes, hvis der er foretaget analyser, som har haft indflydelse på fastlæggelse af dødsmåde og dødsårsag.

4.11 Supplerende oplysninger
Feltet kan anvendes til supplerende oplysninger med angivelse af omstændigheder ved dødsfaldet. Dette er især relevant for ikke-naturlige dødsfald. Feltet udfyldes altid ved retslægeligt ligsyn med politimæssige og lægelige oplysninger.

5. Henvisning
Generelt henvises der til Sundhedsstyrelsens vejledning af Sundhedsstyrelsens vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester m.v. samt til afsnit XIII om ligsyn og obduktion, m.v. i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005.

6. Ikrafttræden m.v.
Vejledningen har virkning fra 1. november 2006. Samtidig ophæves Sundhedsstyrelsens Vejledning af 30. januar 1997 om udfyldelse af dødsattester.

Sundhedsstyrelsen, den 1. december 2006

Else Smith

/Morten Andreas Hjulsager



Bilag A

Eksempler på sygdomme og sygdomsforløb, som førte til døden – naturlig død

I ’Del I: dødsårsagsoplysninger’ kan angives et forløb v.h.a. op til fire diagnoser/koder. Består forløbet af færre diagnoser/koder, anvendes tilsvarende færre felter

 

Eksempel 1

Del I – naturlig død - Brystcancer

A Den umiddelbare dødsårsag .

Lungebetændelse

J189

5

Dage

B Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Ascites

R189

7

Uger

C Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Levermetastaser

C787

3

Måneder

D Den tilgrundliggende dødsårsag

Brystkræft

C509

5

År

 

Del II

Ikke insulinkrævende sukkersyge uden komplikationer

E119

15

År

 

 

Eksempel 2

Del I – naturlig død – Gentagne AMI’er ved arteriosclerotisk hjertelidelse

A Den umiddelbare dødsårsag .

Hjerteinkompensation u. spec.

I509

4

Dage

B Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Infarctus myocardii u. spec.

I219

10

Dage

C Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Infarctus myocardii antea

I252

3

År

D Den tilgrundliggende dødsårsag

Morbus cordis art.scl.

I251

10

År

 

Del II

Reumatoid artrit uden specifikation

M069

15

År

 

 

Eksempel 3

Del I – naturlig død – komplikationer efter operation

A Den umiddelbare dødsårsag .

Sepsis.

A419

2

Dage

B Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Peritonitis

K650

2

Dage

C Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Sårruptur

T813

5

dage

D Den tilgrundliggende dødsårsag

Appendicitis acuta

K350

10

dage

 

Del II

 

 

 

 

 

 

Eksempler på sygdomme og sygdomsforløb, som førte til døden – ikke-naturlig død

 

Eksempel 4

Del I – ikke-naturlig død – Selvmord ved skud gennem mund foretaget af deprimeret

A Den umiddelbare dødsårsag .

 

 

 

 

B Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

 

 

 

 

C Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Laesio traumatica cerebri diffusa

S062

1

Sekund

D Den tilgrundliggende dødsårsag

Forsætlig selvtilføjet skade ved skud fra håndvåben

X72

 

1

Sekund

 

Del II

Bipolar affektiv sindslidelse uden specifikation

F319

15

År

 


Eksempel 5

Del I – ikke-naturlig død – Vold med skud i brystet ved kokainmisbrug

A Den umiddelbare dødsårsag .

 

 

 

 

B Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Blødning

R589

15

Minutter

C Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Læsion af kar i thorax u.spec.

S259

15

Minutter

D Den tilgrundliggende dødsårsag

Voldshandling med skud fra gevær, haglgevær og større skydevåden

X94

15

Minutter

 

Del II

Afhængighedssyndrom som følge af kokainmisbrug

F141

15

År

 

 

Eksempel 6

Del I – ikke-naturlig død – Vold med kvælning

A Den umiddelbare dødsårsag .

 

 

 

 

B Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

 

 

 

 

C Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Kvælning

T719

10

Minutter

D Den tilgrundliggende dødsårsag

Voldshandling med hængning, strangulation og kvæling

X91

 

10

Minutter

 

 

Eksempel 7

Del I – ikke-naturlig død – Cyklist påkørt af lastbil

A Den umiddelbare dødsårsag .

 

 

 

 

B Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Blødning fra luftveje u. spec.

R049

10

Minutter

C Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Conquassatio thoracis

S280

5

Timer

D Den tilgrundliggende dødsårsag

Fører på cykel skadet ved kollision med lastvogn eller bus

V144

5

Timer

 

Del II

Multiple traumatiske læsioner

T079

5

Timer

 

 

Eksempel 8

Del I – ikke-naturlig død – Fald på trappe

A Den umiddelbare dødsårsag .

 

 

 

 

B Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Bronkopneumoni u.spec.

J180

1

Uge

C Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Fractura colli femoris

S720

3

Uger

D Den tilgrundliggende dødsårsag

Fald på/fra trappe og trin

W10

3

Uger

 

Del II

Morbus cordis art.scl.

I251

10

År

 

 


Eksempel 9

Del I – ikke-naturlig død – Narkoman fundet død af overdosis – uoplyst hensigt

A Den umiddelbare dødsårsag .

 

 

 

 

B Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

 

 

 

 

C Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Forgiftning med heroin

T401

10

Minutter

D Den tilgrundliggende dødsårsag

Forgiftning med/eksposition for narkotika og psykodysleptika, uvist om ulykke eller forsætlig handling

Y12

10

Minutter

 

Del II

Skadelig brug af opioider

F191

10

År

 

 

Eksempler på sygdomme og sygdomsforløb, som førte til døden p.g.a. bivirkning ved lægemiddel eller biologisk stof ved terapeutisk brug

 

Eksempel 10

Del I – naturlig død – Død som følge af bivirkninger til behandling

A Den umiddelbare dødsårsag .

Coma

R402

2

Dage

B Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Haemorrhagia cerebri uden specifikation

I619

2

Dage

C Den lidelse, der førte til den umiddelbare dødsårsag

Antikoagulation

Y442

4

År

D Den tilgrundliggende dødsårsag

Flimren og flagren af hjertets forkamre

I489

5

År

 

Medicinsk præparat – handelsnavn

Marevan

B01AA03