Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-578

Resumé

En virksomhed klagede over en udsendelse på Danmarks Radio.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til den lægefaglige virkning af præparatet Avandia.

På baggrund af parternes synspunkter lægger Pressenævnet til grund, at både Lægemiddelstyrelsen og Institut for rational farmakoterapi anbefalede en vis forsigtighed med anvendelsen af rosiglitazon uden dog at advare mod brugen. Man rådede patienter til at fortsætte behandlingen og i tvivlstilfælde kontakte lægen.

Pressenævnet finder på den baggrund, at der ikke har været dækning for udsagnet om, at myndighederne havde advaret mod bl.a. Avandia, og nævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik heraf. Nævnet bemærker i den forbindelse, at medierne ikke bør tage myndigheder til indtægt for at have udsendt advarsler om forhold som de foreliggende, medmindre der er dækning for det i myndighedernes egne formuleringer.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen skal efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Pressenævnet finder, at Arne Astrups udtalelser klart fremstår som hans vurderinger på baggrund af undersøgelserne og ikke som oplysninger. Pressenævnet finder derimod, at undersøgelsens konklusioner og navnlig udsagnene ”Ny forskning viser, at behandlingen giver bagslag” og ”Lægemiddelstyrelsen anbefaler patienterne, at man taler med sin læge om at finde en anden medicin” er oplysninger, der kan være skadelige, krænkende og virke agtelsesforringende for [K], hvorfor oplysningerne har skullet efterprøves i særlig grad inden offentliggørelse, først og fremmest ved forelæggelse for [K]. Da dette ikke er sket for så vidt angår radioudsendelserne af 14. august 2007 kl. 12 og 13 udtaler nævnet sin kritik.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Det følger af medieansvarslovens § 36, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen skade økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at såvel udsagnet ”Lægemiddelstyrelsen advarer mod en bestemt type medicin, som mange diabetes 2-patienter bruger” som udsagnet ”Lægemiddelstyrelsen anbefaler patienter, at man taler med sin læge om at finde en anden medicin” indeholder faktisk forkerte oplysninger, der er egnet til at påføre [K] økonomisk eller anden skade af betydning, idet Lægemiddelstyrelsen og Institut for rationel farmakoterapi rettelig anbefalede patienter at fortsætte behandlingen med medicinen, og i tvivlstilfælde drøfte behandlingen ved næste lægebesøg. Da oplysningernes rigtighed ikke er utvivlsom, er [K] berettiget til at få bragt et genmæle.

[K] har klaget til Pressenævnet over fire radioudsendelser på Danmarks Radio den 14. august 2007 kl. 12.00, kl. 13.00 og kl. 17.00 og den 17. august 2007 kl. 13.00, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Danmarks Radio sendte den 14. august 2007, kl. 12.00, udsendelsen ”Radioavisen”. Af udsendelsen fremgik bl.a. følgende:

”Radiovært (intro): Lægemiddelstyrelsen advarer mod en bestemt type medicin, som mange diabetes 2-patienter bruger, de såkaldte glitazoner.

Arne Astrup: Der er en øget risiko for, at man kan få kræft.

Radiovært: Det siger en professor.”

Af udsendelsen fremgik andre indslag, inden udsendelsen fortsatte:

”Radiovært: En gruppe af patienter på behandling mod diabetes 2 skal høre efter nu. Nemlig dem som ikke bare får standardbehandling, men også præparaterne Avandia og Actos, de såkaldte glitazoner. Ny forskning viser, at behandlingen giver bagslag. Det siger Professor Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet.

Arne Astrup: Man kan se at patienterne, de får en vægtøgning, og det er jo ikke så heldigt hos diabetikere, som jo i forvejen typisk er overvægtige. Og den vægtøgning ledsages både af ophobning af væske i kroppen, og de nye undersøgelser viser så også, at der er en øget risiko for at man ligefrem får blodprop i hjertet og hjertesvigt. Og for det ikke skal være løgn, er der så også nu nye undersøgelser, der peger på, at der er en øget risiko for, at man kan få kræft.

Speak reporter: Siger Arne Astrup. Det gælder især præparatet Avandia, men også Actos, og den er især gal for kvinder. Knap 3.000 patienter i Danmark bør droppe de to præparater, fordi de synes værre end den sygdom, man vil behandle, mener Arne Astrup.

Arne Astrup: Jeg vil nærmest for enhver pris finde alternativer.

Reporter: Kunne man gøre andet end at medicinere som alternativ?

Arne Astrup: Jamen der er faktisk lige kommet helt nye undersøgelser, der viser at en kostomlægning og øget motion i et intensivt forløb så patienterne taber sig, at det er ligeså effektivt som lægemidler til at regulere blodsukkeret og i det hele taget fremkalde gunstige ændringer i kolesterol og blodtryk, som den her patientgruppe har stor gavn af.

Reporter: Og den del af behandlingen gør man alt for lidt ud af i Danmark, siger Arne Astrup. Hvad mener myndighederne om Avandia og Actos, når de altså øger risikoen for kræft og hjertestop? Sådan her siger medicinsk sekretær ved Institut for Rationel Farmakologi under Lægemiddelstyrelsen, Mats Lindberg.

Mats Lindberg: Ja, vi har altid været ret skeptiske til de her glitazoner, og vi synes nu især med de nye data, der er kommet frem, at man skal være meget tilbageholdende med at bruge de her stoffer.

Reporter: Hvilket alternativ har lægen?

Mats Lindberg: Det ene er SU-stoffer, en ældre præparatgruppe, som bruges mod diabetes, og det andet det er at bruge insulin, og begge de her to stoffer det kan man så lægge oveni metformin, som er basisstoffet.

Radiovært: Og det sagde medicinsk sekretær ved Institut for Rationel Farmakologi, Mats Lindberg til Allan Høxbroe.”

Samme dag kl. 13.00 fremgik bl.a. følgende af ”Radioavisen”:

”Radiovært: En advarsel til de 3000 diabetes 2-patienter herhjemme, der får præparaterne Avandia eller Actos oveni standardbehandlingen med metformin. Ny forskning viser bivirkninger, der er værre end selve sygdommen, de bruges imod, siger professor Arne Astrup, fra institut ved Human Ernæring ved Københavns Universitet.

Arne Astrup: Patienterne får en vægtøgning, ophobning af væske i kroppen, og der er en øget risiko for at man ligefrem får blodprop i hjertet og hjertesvigt. Og for det ikke skal være løgn, er der så også nu nye undersøgelser, der peger på, at der er en øget risiko for, at man kan få kræft.

Radiovært: Lægemiddelstyrelsen anbefaler patienterne, at man taler med sin læge om at finde en anden medicin.”

Samme dag kl. 17.00 fremgik bl.a. følgende af ”Radioavisen”:

”Radiovært (intro): Der kan være bivirkninger ved den medicin en del diabetes 2-patienter tager.”

Af udsendelsen fremgik andre indslag, inden udsendelsen fortsatte:

”Radiovært: Hvis du er diabetes 2-patient og får medicinen Avandia eller Actos, så er det måske en god ide at tage det op næste gang, du er hos lægen. Nye undersøgelser tyder på, at præparaterne fordobler risikoen for et hjertesvigt og kræft.

Reporter: En fordobling af den lille risiko er stadig kun en lille risiko. Men her kommer hjertesvigt og kræft oveni bivirkningerne vægtøgning, væskeophobning i kroppen og knoglebrud. Og man får ikke noget til gengæld, der ikke kan opnås med gammelkendt medicin, mener afdelingslæge ved Institut for Rationel Farmakoterapi, Mats Lindberg. Professor i human ernæring, Arne Astrup, sagde det utvetydigt i middags:

Arne Astrup: Jeg vil nærmest for enhver pris finde alternativer.

Reporter: Producenten af Avandia, [K], er stærkt uenig og henviser til professor, overlæge Ole Schmitz ved Århus Universitet og Sygehus:

Ole Schmitz: Risikoen for øget hjertesvigt er meget meget minimal, hvis man har et nogenlunde sundt hjerte, og det må man diskutere med sin egen læge, om det er den rigtige behandling.

Reporter: Ole Schmitz godtager heller ikke den fordoblede kræftrisiko i den nye undersøgelse – det er kun dyreforsøg:

Ole Schmitz: Tværtom – det er vist, at det nedsætter risikoen for lungecancer.

Reporter: Har de her stoffer en dokumenteret bedre virkning end gammelkendte midler?

Ole Schmitz: Det er svært at sige. Det har en ganske anderledes virkning, fuldstændig anderledes. Så hos nogle patienter har de faktisk en bedre virkning. De gamle midler, de er også ganske effektive, og de skal være førstevalg. Men jeg er fuldstændig enig, at det primære det er vægtreduktion og øget fysisk aktivitet.

Radiovært: Og det sagde Ole Schmitz, som er overlæge og professor i klinisk farmakologi ved Århus Universitet og Sygehus.”

[K] og Danmarks Radio forsøgte forgæves at nå til enighed vedrørende udformningen af en rettelse, hvorefter Danmarks Radio den 17. august 2007 kl. 13.00 i udsendelsen ”Radioavisen” bragte følgende:

”Radiovært: I Radioavisen den 14. august fortalte vi, at lægemiddelstyrelsen advarer mod lægemidlet Avandia, der bruges af ca. 3.000 danske patienter med type 2-diabetes. Det er imidlertid ikke korrekt. Det var derimod Institut for rationel farmakoterapi - et institut UNDER Lægemiddelstyrelsen, der advarede mod medicinen. Lægemiddelstyrelsen selv råder patienter i behandling med Avandia til at fortsætte behandlingen - men i tvivlsspørgsmål kontakte lægen.”

Danmarks Radio bekræftede ved brev af 30. august 2007 til [K], at mediet ikke ville bringe klagers genmæle.

Lægemiddelstyrelsen udsendte den 23. maj 2007 en meddelelse under overskriften ”Mulig øget risiko for blodpropper ved brug af rosiglitazon (Avandia, Avandamet, Avaglim)”. Meddelelsen omhandlede en artikel offentliggjort i New England Journal of Medicin vedrørende forhøjet risiko for blodprop i hjerte. Konklusionerne var understøttet af 42 kliniske forsøg. Styrelsens meddelelse sluttede med følgende:

”Lægemiddelstyrelsen råder patienter til at fortsætte behandlingen og drøfte behandlingen ved næste lægebesøg.”

Lægemiddelstyrelsen udsendte den 15. august 2007 under overskriften ”Bivirkninger ved brug af rosiglitazon (Avandia, Avandamet, Avaglim)” en meddelelse, hvoraf følgende bl.a. fremgik:

”Som led i den rutinemæssige overvågning af lægemidlers bivirkninger ser myndighederne i EU i øjeblikket nærmere på 2 af bivirkningerne: 1) risiko for hjertebivirkninger 2) risiko for knoglebivirkninger.

...

Denne viden stammer primært fra en artikel i New England Journal of Medicine fra maj måned i år…

Det er ikke videnskabeligt dokumenteret, at der er øget risiko for hjertepatienter, men en mistanke herom kan heller ikke udelukkes. Der er sat en række videnskabelige undersøgelser i gang med henblik på at belyse risikoen for hjertebivirkninger yderligere.

Derfor fremgår det allerede af produktresumeet, at rosiglitazon ikke må anvendes til patienter med nedsat hjertefunktion…

Lægemiddelstyrelsens anbefalinger

Lægemiddelstyrelsen anmoder læger om at følge anvisningerne i produktresumeet…

Lægemiddelstyrelsen råder patienter i behandling med rosiglitazon til at fortsætte behandlingen og ved tvivlsspørgsmål kontakte lægen.”

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at Lægemiddelstyrelsen ikke har udsendt en ”advarsel”, hvilket understøttes af Lægemiddelstyrelsens meddelelse af 15. august 2007, hvori Lægemiddelstyrelsen rådede patienter til at fortsætte behandlingen med rosiglitazon og i tvivlstilfælde at kontakte deres læge. Institut for Rationel Farmakoterapi offentliggjorde den 31. august 2007 en anmeldelse af ”Glitazoner og hjertesvigt”, hvoraf det fremgik, at IRF rådede til en vis tilbageholdenhed med anvendelsen af glitazoner, hvilket ikke kan sidestilles med en ”advarsel”. IRF har heller ikke i andre sammenhænge advaret mod rosiglitazon, herunder Avandia. Lægemiddelstyrelsen benytter ordet ”advarsel” i meddelelser om forfalskede lægemidler, ulovlige lægemidler og tilbagekaldelse/bivirkninger. De seneste to år er der således udstedt 29 advarsler.

Danmarks Radio skelner ikke i indslagene mellem faktiske oplysninger og kommentarer. Arne Astrup er sammen med Mats Lindberg fra IFR forfatter til en af de artikler, som Radioavisen lægger til grund for indslagene. Der er forskel mellem ”advarsler” og formidling af en forskers holdninger. [K] kontaktede Mats Lindberg, der den 30. august 2007 oplyste følgende:

”Jeg har ikke på IRF’s vegne udfærdiget en formel advarsel vedrørende glitazonerne. Journalisten fra Radioavisen ringede med anledning af en artikel om glitazoner, som jeg har skrevet sammen med professor Arne Astrup. Jeg informerede journalisten om de dokumenterede og potentielle risici med glitazonbehandling, som vi gør rede for i artiklen…

Jeg har ikke anbefalet patienterne at tage kontakt til deres læge for at skifte medicin.

Jeg mener, at resultaterne af dyreforsøgene er bekymrende og bør motivere en vis tilbageholdenhed med anvendelsen af glitazoner…”

[K] har anført, at følgende udsagn er krænkende og skadelige for klager:

- Der er en øget risiko for, at man kan få kræft (Arne Astrup),

- En gruppe af patienter på behandling mod diabetes 2, skal høre efter nu. Nemlig dem som ikke bare får standardbehandling, men også præparaterne Avandia og Actos, de såkaldte glitazoner. Ny forskning viser, at behandlingen giver bagslag(Radiovært),

- Og for det ikke skal være løgn, er der så også nu nye undersøgelser, der peger på, at der er en øget risiko for at man kan få kræft. (Arne Astrup),

- Knap 3.000 patienter i Danmark bør droppe de to præparater, fordi de synes værre end den sygdom, man vil behandle, mener Arne Astrup (radiovært),

Arne Astrup: Jeg vil nærmest for enhver pris finde alternativer (Arne Astrup),

- En advarsel til de 3.000 diabetes 2-patienter herhjemme, der får præparaterne Avandia eller Actos oveni standardbehandlingen med metformin. Ny forskning viser bivirkninger, der er værre end selve sygdommen, de bruges imod, siger professor Arne Astrup … (radiovært),

- … Og for det ikke skal være løgn, er der så også nu nye undersøgelser, der peger på, at der er en øget risiko for at man kan få kræft (Arne Astrup),

- Lægemiddelstyrelsen anbefaler patienterne, at man taler med sin læge om at finde en anden medicin (radiovært),

- Nye undersøgelser tyder på, at præparaterne fordobler risikoen for et hjertesvigt og kræft (radiovært), og

- Jeg vil nærmest for enhver pris finde alternativer (Arne Astrup).

- Lægemiddelstyrelsen advarer mod en bestemt type medicin, som mange diabetes 2-patienter bruger, de såkaldte glitazoner (radiovært).

[K] har anført, at Danmarks Radio ikke forud for offentliggørelsen af indslagene kontaktede klager, selvom ovenstående udsagn burde have været efterprøvet i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager. Arne Astrups udsagn fremstår som videnskabelige fakta og burde derfor også have været forelagt klager inden offentliggørelse. Indslagene fremstod som et ensidigt angreb, indtil klager kontaktede Danmarks Radio, hvilket afstedkom indslaget af 14. august 2007 kl. 17.00, som i nogen grad afbalancerede historien.

[K] ønskede ikke Danmarks Radios rettelse af 17. august 2007 bragt, idet den indeholdt en oplysning, hvis rigtighed ikke er utvivlsom, idet man gentog advarslen ”et institut UNDER Lægemiddelstyrelsen, der advarede mod medicinen”.

De faktuelt forkerte oplysninger er skadelige, idet det er alvorligt, når Lægemiddelstyrelsen advarer mod brugen af medicin og derved sår tvivl om det pågældende medicinalfirmas evne til at levere sikre og pålidelige produkter. En sådan tvivl er ødelæggende for firmaets omdømme og forretning.

[K] har anført, at man er berettiget til at få bragt følgende genmæle:

”I Radioavisen bragte vi for nylig nogle indslag om lægemidlet Avandia, der bruges af ca. 3.000 danske patienter med type 2-diabetes. Indslagene har afstedkommet en del forvirring blandt læger og patienter. Derfor vil vi her præcisere, at hverken Lægemiddelstyrelsen eller Institut for rationel farmakoterapi advarer mod brugen af Avandia. Og hverken Lægemiddelstyrelsen eller Institut for rationel farmakoterapi anbefaler, at patienterne skal tale med deres læge om at finde en anden medicin. Det omvendte er faktisk tilfældet. Lægemiddelstyrelsen råder patienter i behandling med rosiglitazon (Avandia) til at fortsætte behandlingen og ved tvivlsspørgsmål kontakte lægen.”

2.2. Danmarks Radios synspunkter

Danmarks Radio har anført, at man den 14. august 2007 kl. 12.00 og kl. 13.00 omtalte en udtalelse fra Institut for rationel farmakoterapi om brugen af lægemidlet Avandia. Danmarks Radio har videre anført, at mediet må have en vis journalistisk frihed i anvendelsen af ord, herunder ordet ”advarsel”, som ikke har et fuldstændigt entydigt indhold. Mediet har imidlertid erkendt, at udtalelserne fra IRF burde have været forelagt [K] til kommentering.

Danmarks Radio har endvidere anført, at man i den første udsendelse ikke konkluderede på spørgsmålet om lægemidlets anvendelighed, men lod udtalelserne stå alene. I de efterfølgende udsendelser bragte mediet de synspunkter frem, som [K] havde fremført over for Danmarks Radio. Således bragte man bl.a. i Radioavisen den 14. august 2007 kl. 17, et interview med professor og overlæge Ole Schmitz ved Århus Universitet og Hospital.

Danmarks Radio har afvist, at offentliggørelsen af berigtigelsen i sig selv udgør en overtrædelse af god presseskik.

I udsendelserne oplystes det fejlagtigt, at udtalelsen kom fra Lægemiddelstyrelsen. [K] henvendte sig til Danmarks Radio med indvendinger mod Instituttets udtalelse og med krav om, at Danmarks Radio fremkom med et genmæle. Imidlertid ønskede [K] et genmæle, hvoraf det alene fremgik, at Lægemiddelstyrelsen ikke havde udtalt sig på den pågældende måde og med oplysning om, hvad Lægemiddelstyrelsen i stedet havde udtalt.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til den lægefaglige virkning af præparatet Avandia.

På baggrund af parternes synspunkter lægger Pressenævnet til grund, at både Lægemiddelstyrelsen og Institut for rational farmakoterapi anbefalede en vis forsigtighed med anvendelsen af rosiglitazon uden dog at advare mod brugen. Man rådede patienter til at fortsætte behandlingen og i tvivlstilfælde kontakte lægen.

Pressenævnet finder på den baggrund, at der ikke har været dækning for udsagnet om, at myndighederne havde advaret mod bl.a. Avandia, og nævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik heraf. Nævnet bemærker i den forbindelse, at medierne ikke bør tage myndigheder til indtægt for at have udsendt advarsler om forhold som de foreliggende, medmindre der er dækning for det i myndighedernes egne formuleringer.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen skal efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Pressenævnet finder, at Arne Astrups udtalelser klart fremstår som hans vurderinger på baggrund af undersøgelserne og ikke som oplysninger. Pressenævnet finder derimod, at undersøgelsens konklusioner og navnlig udsagnene ”Ny forskning viser, at behandlingen giver bagslag” og ”Lægemiddelstyrelsen anbefaler patienterne, at man taler med sin læge om at finde en anden medicin” er oplysninger, der kan være skadelige, krænkende og virke agtelsesforringende for [K], hvorfor oplysningerne har skullet efterprøves i særlig grad inden offentliggørelse, først og fremmest ved forelæggelse for [K]. Da dette ikke er sket for så vidt angår radioudsendelserne af 14. august 2007 kl. 12 og 13 udtaler nævnet sin kritik.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Det følger af medieansvarslovens § 36, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen skade økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at såvel udsagnet ”Lægemiddelstyrelsen advarer mod en bestemt type medicin, som mange diabetes 2-patienter bruger” som udsagnet ”Lægemiddelstyrelsen anbefaler patienter, at man taler med sin læge om at finde en anden medicin” indeholder faktisk forkerte oplysninger, der er egnet til at påføre [K] økonomisk eller anden skade af betydning, idet Lægemiddelstyrelsen og Institut for rationel farmakoterapi rettelig anbefalede patienter at fortsætte behandlingen med medicinen, og i tvivlstilfælde drøfte behandlingen ved næste lægebesøg. Da oplysningernes rigtighed ikke er utvivlsom, er [K] berettiget til at få bragt et genmæle.

I medfør af medieansvarsloven § 39 og § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre følgende:

Pressenævnet har udtalt alvorlig kritik af Danmarks Radio for at bringe forkerte oplysninger i Radioavisen. Pressenævnet har derfor bestemt, at det berørte firma, [K], er berettiget til at få bragt følgende meddelelse:

Radioavisen bragte den 14. august nogle indslag om lægemidlet Avandia, der bruges af ca. 3.000 danske patienter med type 2-diabetes. Indslagene har givet afstedkommet en del forvirring blandt læger og patienter. Derfor vil producenten, [K], præcisere, at hverken Lægemiddelstyrelsen eller Institut for rationel farmakoterapi advarer mod brugen af Avandia. Og hverken Lægemiddelstyrelsen eller Institut for rationel farmakoterapi anbefaler, at patienter skal tale med deres læge om at finde anden medicin. Det omvendte er faktisk tilfældet. Lægemiddelstyrelsen råder patienter i behandling med rosiglitazon, herunder præparatet Avandia, til at fortsætte behandlingen og til ved tvivlsspørgsmål at kontakte lægen.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på www.pressenaevnet.dk

Afgjort den 28. november 2007