Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Lovens anvendelsesområde

Kapitel 2   Erhvervsakademiernes formål og opgaver

Kapitel 3   Styrelse

Kapitel 4   Tilskud, lån, vilkår m.v.

Kapitel 5   Kapitalforvaltning, regnskab og revision

Kapitel 6   Sammenlægning, spaltning og ophør

Kapitel 7   Tilsyn og kvalitetssikring

Kapitel 8   Oplysningsforpligtelser

Kapitel 9   Øvrige bestemmelser

Kapitel 10   De studerendes adfærd og klageadgang

Kapitel 11   Ikrafttræden, overgangsbestemmelser og ændringer i andre love

Den fulde tekst

Fremsat den 13. december 2007 af Undervisningsminister (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Stk. 2. Erhvervsakademier er selvstændige institutioner inden for den offentlige forvaltning.

§ 2. Erhvervsakademiets navn fastsættes i vedtægten. Betegnelsen »erhvervsakademi« skal indgå i navnet.

Kapitel 2

Erhvervsakademiernes formål og opgaver

§ 3. Erhvervsakademierne har til opgave at udbyde erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Dette kan ske ved, at erhvervsakademiet selv forestår undervisningen, og ved at en institution for erhvervsrettet uddannelse forestår undervisningen for erhvervsakademiet (udlagt undervisning). Erhvervsakademierne skal ved udbud af de nævnte uddannelser på et internationalt fagligt niveau imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af aftaler om udlægning af undervisning, herunder om erhvervsakademiets ydelse af tilskud til sådan undervisning.

§ 4. Erhvervsakademiet skal dække behovet for udbud af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i den region eller den del heraf, hvor erhvervsakademiet hører hjemme.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at flere erhvervsakademier skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere af de nævnte uddannelser, eller at erhvervsakademiet skal dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf for en eller flere af de nævnte uddannelser.

Stk. 3. Erhvervsakademiet skal medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter.

§ 5. Erhvervsakademiet skal udvikle eksisterende og nye erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser, udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner. Erhvervsakademiet skal bl.a. gennem nationalt og internationalt samarbejde samt viden- og kompetenceudvikling bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder.

Stk. 2. Erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, ingeniørhøjskolerne og universiteterne skal samarbejde strategisk og konkret. Erhvervsakademierne kan endvidere samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer. Erhvervsakademierne samarbejder tillige med de erhverv og professioner, som erhvervsakademiets uddannelser retter sig mod.

§ 6. Et erhvervsakademi kan have til opgave i partnerskab med en professionshøjskole i den region, hvor erhvervsakademiet hører hjemme, at dække behovet for udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser i regionen eller en del heraf.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at flere erhvervsakademier sammen i partnerskab med en eller flere professionshøjskoler kan have til opgave at dække behovet for en eller flere af de nævnte uddannelser i en region eller et geografisk område, eller at erhvervsakademiet i et partnerskab, som det nævnte, kan have til opgave at dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf for en eller flere af de i stk. 1 nævnte uddannelser.

Stk. 3. Erhvervsakademiet skal sammen med den eller de professionshøjskoler, som erhvervsakademiet har indgået et partnerskab med efter stk. 1, udvikle eksisterende og nye tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil.

Stk. 4. Når erhvervsakademiet varetager opgaver efter stk. 1, skal det sammen med professionshøjskolen sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, blandt andet gennem samarbejde med relaterede forskningsinstitutioner, jf. § 5, stk. 2.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om aftaler om partnerskab mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler, herunder om samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner.

§ 7. Erhvervsakademiet skal have et system til behandling af sager om merit og realkompetencevurdering, som er gennemskueligt og sammenhængende, og som giver de studerende en ensartet og hurtig behandling af ansøgninger på området. Erhvervsakademiets behandling af merit- og realkompetencesager sker i et enstrenget system, som sikrer tillid til resultatet af erhvervsakademiets vurdering og tillid til kvalitet i løsningen af opgaven.

§ 8. Erhvervsakademiet skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at informere herom.

§ 9. Erhvervsakademiet kan efter aftale med et eller flere andre erhvervsakademier, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, professionshøjskoler, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og for almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1.

§ 10. Erhvervsakademiet skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringsskik og må ikke påføre andre urimelig konkurrence.

Kapitel 3

Styrelse

Vedtægter

§ 11. Erhvervsakademiets forhold reguleres i en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren vedtægt.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om kravene til indholdet af erhvervsakademiernes vedtægter.

Bestyrelsens opgaver

§ 12. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af erhvervsakademiet og sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af erhvervsakademiet.

Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder erhvervsakademiets vedtægt, jf. § 11, og indgår en udviklingskontrakt med undervisningsministeren.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger erhvervsakademiets rektor. Ansættelse som rektor er uforeneligt med hvervet som medlem af bestyrelsen for eller ansættelse i en institution for erhvervsrettet uddannelse, som er udpegningsberettiget til akademiets bestyrelse.

Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor i vedtægten erhvervsakademiets organisatoriske opbygning. Herunder fastlægger de organisatoriske rammer, der er egnet til at sikre opfyldelsen af de studerendes behov for et varieret lokalt udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer, jf. § 4, stk. 3, og § 13, stk. 2, således at erhvervsakademiet kan opfylde sine formål og varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver, jf. lovens kapitel 2, og således at de studerendes mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning sikres, jf. § 13, stk. 2, og § 21.

Stk. 5. Bestyrelsen godkender studieordninger for de uddannelser, som erhvervsakademiet udbyder. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordningerne.

Stk. 6. Bestyrelsen vedtager det årlige budget efter indstilling fra rektor.

Stk. 7. Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors virksomhed.

Stk. 8. Bestyrelsen fastsætter kapaciteten på erhvervsakademiet. Dette gælder også kapaciteten for erhvervsakademiuddannelser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvortil undervisning er udlagt, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.

§ 13. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere erhvervsakademiet med faglige hovedområder eller tilsvarende enheder og bestemme, at ledelsen for et hovedområde eller lignende efter rektors nærmere bestemmelse varetages af en faglig områdechef eller lignende.

Stk. 2. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere erhvervsakademiet med studieråd for de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, som erhvervsakademiet udbyder i partnerskab med en eller flere professionshøjskoler, jf. § 6, for at sikre de lokale uddannelsessteders mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning samt erhvervsakademiets varetagelse af den opgave, der er nævnt i § 4, stk. 3.

Stk. 3. Studierådene rådgiver uddannelsesudvalg, rektor og bestyrelsen om tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af grunduddannelse og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil. Studierådene udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri til uddannelsesudvalg.

Bestyrelsens sammensætning

§ 14. Bestyrelsen sammensættes af medlemmer, som bidrager til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål inden for akademiets uddannelsesområder med deres erfaring med og faglige indsigt i de tekniske og merkantile områder samt kendskab til arbejdsmarkedets behov for personer med uddannelser, der udbydes på et erhvervsakademi. Medlemmerne skal tillige repræsentere faglige kvalifikationer, have erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes af medlemmer, der udpeges efter stk. 3 og 4. Medlemmer udpeget efter stk. 3, skal udgøre et flertal i bestyrelsen. Et medlem, der er udpeget efter stk. 3, repræsenterer den institution, som medlemmet er udpeget af. Et flertal af bestyrelsen kan ikke udpeges af den samme institution for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 3. En institution for erhvervsrettet uddannelse udpeger mindst et medlem af erhvervsakademiets bestyrelse, når

1) institutionen ved spaltning har overdraget aktiviteter, aktiver og passiver vedrørende erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser med tilhørende videncenterfunktion til erhvervsakademiet,

2) institutionen forestår udlagt undervisning for erhvervsakademiet, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., eller

3) institutionens faglige miljø er blevet akkrediteret til at kunne gennemføre udlagt undervisning for erhvervsakademiet, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4. Bestyrelsen skal endvidere sammensættes af:

1) Mindst et medlem, der udpeges af professionshøjskolen eller professionshøjskolerne i regionen.

2) Et medlem, der udpeges af den eller de ingeniørhøjskoler med udbud af uddannelser i regionen.

3) To medlemmer, der udpeges i forening af kommunalbestyrelserne og regionsrådet i erhvervsakademiets geografiske område.

4) To medlemmer, der udpeges af og blandt erhvervsakademiets medarbejdere og de medarbejdere på erhvervsakademiets uddannelser på de institutioner, der gennemfører uddannelser for erhvervsakademiet. De af medarbejderne valgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

5) To medlemmer, der udpeges af og blandt de studerende på erhvervsakademiets uddannelser.

Stk. 5. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, som er udpeget efter stk. 3 og 4, nr. 1-3.

Stk. 6. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.v. til erhvervsakademiet.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.v. til erhvervsakademiet, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.v. til erhvervsakademiet.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, som er omfattet af nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, som er omfattet af nr. 2.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, som er omfattet af nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, som er omfattet af nr. 2.

Stk. 7. Undtaget fra stk. 6 er personer, der i medfør af stk. 3 er udpeget af en institution for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 8. Er lejeforholdet af et uvæsentligt omfang, finder stk. 6, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Bortfald af udpegningsret

§ 15. En institutions udpegningsret efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, til erhvervsakademiets bestyrelse bortfalder, når

1) institutionens udlagte undervisning for erhvervsakademiet ophører som følge af afslag på eller bortfald af akkreditering,

2) institutionens udlagte undervisning for erhvervsakademiet ophører af anden grund end afslag på eller bortfald af akkreditering, herunder udlægning af undervisningen til en anden uddannelsesinstitution, og bestyrelsen med 2/3 flertal har truffet beslutning om bortfald af udpegningsretten, eller

3) der på det akkrediterede miljø ikke bliver gennemført udlagt undervisning for erhvervsakademiet, og bestyrelsen med 2/3 flertal har truffet beslutning om bortfald af udpegningsretten.

Stk. 2. Bestyrelserne for erhvervsakademiet og institutionen for erhvervsrettet uddannelse skal i en aftale om spaltning, jf. § 36, stk. 7, optage bestemmelse om bortfald af udpegningsret efter § 14, stk. 3, nr. 1.

§ 16. Bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvis udpegningsret er bortfaldet efter § 15, stk. 1, nr. 1, udtræder umiddelbart af bestyrelsen.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvis udpegningsret er bortfaldet efter § 15, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller bortfaldet efter en aftale indgået efter § 15, stk. 2, kan fortsætte som medlemmer af bestyrelsen indtil funktionsperiodens udløb.

Bestyrelsens ansvar for tilskud

§ 17. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for erhvervsakademiets samlede virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren beslutte, at

1) bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode skal varetages af personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2) bestyrelsen skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i erhvervsakademiets vedtægt.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer erhvervsakademiets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i erhvervsakademiets vedtægt.

§ 18. Bestyrelsen skal forvalte erhvervsakademiets midler, så de bliver til størst mulig gavn for erhvervsakademiets formål.

Stk. 2. Erhvervsakademiet er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en flerårig plan godkendt af bestyrelsen og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.

Stk. 3. Erhvervsakademiet skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:

1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

4) I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 4. Bestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som erhvervsakademiet bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.v., hvis erhvervsakademiet derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis erhvervsakademiet skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

Rektor

§ 19. Erhvervsakademiets øverste daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Erhvervsakademiets rektor deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Rektor eller den, som rektor anmoder herom, kan endvidere efter behov deltage i møder i andre kollektivt sammensatte organer, der er nedsat af bestyrelsen, i erhvervsakademiet.

Stk. 2. Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, ansætter og afskediger det øvrige personale.

Stk. 3. Rektor forelægger budgettet for bestyrelsen.

Stk. 4. Rektor har over for bestyrelsen ansvar for, at

1) uddannelserne og andre opgaver, herunder de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., gennemføres i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer uddannelserne eller opgaverne, og de givne bevillinger,

2) det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og

3) erhvervsakademiets virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.

Stk. 5. Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, træffer afgørelse om optagelse af ansøgere til uddannelserne, herunder de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervisning, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., og disciplinære foranstaltninger, jf. § 47.

Stk. 6. Rektor tegner erhvervsakademiet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom.

Uddannelsesudvalg

§ 20. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, medmindre væsentlige hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12, stk. 5.

Stk. 2. Uddannelsesudvalget består af 10-12 medlemmer. Udvalget sammensættes af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsesområde og personer med kendskab til arbejdsmarkedet.

Stk. 3. To af medlemmerne udpeges af og blandt medarbejdere ved erhvervsakademiet og på erhvervsakademiets uddannelser på de institutioner, der ved udlagt undervisning, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., gennemfører uddannelser for erhvervsakademiet. Udpegningen skal ske af og blandt de medarbejdere, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 4. To af medlemmerne udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde.

De studerendes råd

§ 21. Ved hvert erhvervsakademi har de studerende ret til på baggrund af valg at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som erhvervsakademiet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende.

Søgsmålskompetence

§ 22. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført erhvervsakademiet kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.

Kapitel 4

Tilskud, lån, vilkår m.v.

§ 23. Erhvervsakademiets midler må alene komme erhvervsakademiets formål til gode.

Stk. 2. Erhvervsakademiet disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et. Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud for. Erhvervsakademierne kan opspare tilskud til anvendelse til formål i efterfølgende finansår.

§ 24. Undervisningsministeren skal yde erhvervsakademiet institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af erhvervsakademiet, herunder udviklingsarbejde, videncenterfunktioner og samarbejde med forskningsinstitutioner.

Stk. 3. Undervisningsministeren skal yde tilskud til erhvervsakademiets administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene fastlægges ud fra antallet af studenterårsværk, årselever og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

Stk. 4. Udenlandske studerende på videregående uddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk. 3, hvis de pågældende

1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem erhvervsakademiet og en institution i udlandet, eller

3) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Stk. 5. Erhvervsakademiets udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4, sker som indtægtsdækket virksomhed.

§ 25. Undervisningsministeren kan pålægge et erhvervsakademi mod betaling at stille eventuel ledig lokalekapacitet til rådighed for andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner.

§ 26. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med finansministeren pålægge et erhvervsakademi for en periode at udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomheden.

§ 27. Tilskud efter denne lov ydes ikke til dækning af erhvervsakademiernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer erhvervsakademierne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som erhvervsakademierne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til erhvervsakademierne.

§ 28. Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til erhvervsakademier, der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lån eller tilskud skal betinges af, at erhvervsakademiet følger undervisningsministerens krav til omlægning af erhvervsakademiets aktivitet med henblik på genopretning af økonomien eller krav om, at der indgås en indsatsaftale.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med sammenlægning og spaltning efter § 36.

§ 29. Undervisningsministeren fastsætter regler om aktivitetsindberetninger, opgørelsen af antal studenterårsværk, årselever og dimittender. Ministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne.

§ 30. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vilkår og betingelser for tilskud og lån. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om erhvervsakademiernes budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til erhvervsakademierne. Ministeren fastsætter regler om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til erhvervsakademier stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 31. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for erhvervsakademierne end sædvanlige markedsvilkår.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end de, der er nævnt i stk. 1.

§ 32. Erhvervsakademiet skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold for erhvervsakademiets ansatte.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 10 og 19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved erhvervsakademiet, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i lov om tjenestemænd, finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af erhvervsakademiernes bestyrelser.

Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af bestyrelsen.

§ 33. Undervisningsministeren kan for erhvervsakademier, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler eller aftaler, jf. § 32, der er fastsat eller indgået i henhold til loven eller undervisningsministerens påbud, midlertidigt tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud til et erhvervsakademi eller lade tilskud bortfalde for erhvervsakademiet, hvis der er indgivet konkursbegæring mod erhvervsakademiet, hvis erhvervsakademiet standser sine betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at erhvervsakademiets virksomhed må indstilles.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Kapitel 5

Kapitalforvaltning, regnskab og revision

§ 34. Erhvervsakademiets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og rektor. I forbindelse med indsendelse af årsrapport til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 2. Erhvervsakademiets regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for erhvervsakademiet en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.

Stk. 3. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de regler om intern revision, der er fastsat i medfør af stk. 2, 2. pkt., eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af årsrapporten og om erhvervsakademiets regnskabsføring.

Stk. 5. Opfylder den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om revisors kontrol af erhvervsakademiets oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

§ 35. Bestyrelsen påser, at den interne revisor opfylder lovgivningens krav om revisorers uafhængighed.

Stk. 2. Bestyrelsen må ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.v., som erhvervsakademiet anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Kapitel 6

Sammenlægning, spaltning og ophør

§ 36. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade sammenlægning af to eller flere erhvervsakademier. Ved sammenlægning opløses erhvervsakademierne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiviteter, aktiver og passiver til det nye erhvervsakademi.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade, at et erhvervsakademi ved spaltning overdrager dele af sine aktiviteter med tilhørende aktiver og passiver til et andet erhvervsakademi.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade, at en institution for erhvervsrettet uddannelse ved spaltning overdrager aktiviteter, aktiver og passiver vedrørende en eller flere erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser med tilhørende videncenterfunktion som helhed eller en del heraf til et erhvervsakademi.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade oprettelse af et nyt erhvervsakademi ved sammenlægning af en institution for erhvervsrettet uddannelse med et erhvervsakademi, hvis den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser. Undervisningsministeren kan i den forbindelse efter ansøgning godkende fravigelse af § 14, stk. 3. Undervisningsministeren kan i den anledning fastsætte vilkår for godkendelse af fravigelsen.

Stk. 5. Det er en betingelse for en tilladelse efter stk. 1 - 4, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for erhvervsakademiet skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til et erhvervsakademis formue, når rettigheden ikke udløses ved sammenlægning eller spaltning.

Stk. 6. Sammenlægning og spaltning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om sammenlægninger og spaltninger efter stk. 1-4, herunder om indhold af aftaler om sammenlægning eller spaltning.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning og spaltning.

§ 37. Undervisningsministeren kan tillade, at en anden offentlig eller privat institution med et udbud svarende til erhvervsakademiets udbud indgår i en sammenlægning efter § 36 med et erhvervsakademi.

§ 38. Undervisningsministeren kan efter høring af erhvervsakademiets bestyrelse beslutte at nedlægge et erhvervsakademi, hvis ministeren skønner, at erhvervsakademiet efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller at der ikke længere er behov for erhvervsakademiet.

§ 39. Formue hidrørende fra et erhvervsakademi tilfalder statskassen ved ophør, jf. dog stk. 2. Gaver skænket til erhvervsakademiet tilfalder statskassen, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

Stk. 2. For erhvervsakademier, hvori der indgår en nettoformue fra en godkendt uddannelsesinstitution, der den 31. december 1990 var en selvejende institution, anvendes den del af erhvervsakademiets nettoformue, der svarer til institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990, til de formål, der var fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991.

Stk. 3. Gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, der er skænket til de i stk. 2 nævnte uddannelsesinstitutioner efter den 1. januar 1991 og indtil sammenlægningen til et erhvervsakademi, anvendes til de formål, der er fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1-3.

§ 40. Tjenestemænd, der er ansat ved en uddannelsesinstitution, eller personale ved uddannelsesinstitutionen, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, kan ved sammenlægning eller spaltning efter § 36, stk. 1-4, og § 37 vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd eller ansættelse på tjenestemandslignende vilkår under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 2. Tjenestemanden eller personalet, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af sammenlægning eller spaltning og har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne sammenlægning eller spaltning.

Stk. 3. Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført ved sammenlægning eller spaltning, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

Kapitel 7

Tilsyn og kvalitetssikring

§ 41. Undervisningsministeren fører tilsyn med erhvervsakademierne og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug.

Stk. 2. Hvis undervisningsministeren finder, at et erhvervsakademis virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til erhvervsakademiet om at ændre den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at der er behov herfor i forhold til erhvervsakademiets kvalitetsstyring. Indsatsaftalen skal bl.a. fastsætte mål for kvalitetsstyringen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.

§ 42. Hvis det af revisors beretning eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af erhvervsakademiets midler, skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning.

§ 43. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetssikring af erhvervsakademierne, herunder om kvalitetssikringssystemer.

Kapitel 8

Oplysningsforpligtelser

§ 44. Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra erhvervsakademierne om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om erhvervsakademiernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at erhvervsakademierne skal anvende fælles administrative systemer. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 45. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem erhvervsakademierne og Undervisningsministeriet, mellem erhvervsakademierne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning samt mellem erhvervsakademierne og brugerne heraf, herunder om anvendelse af digital signatur.

Stk. 2. Erhvervsakademierne skal sikre, at også andre informationer om erhvervsakademierne på en let tilgængelig måde er oplyst på erhvervsakademiernes hjemmeside på internettet. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Kapitel 9

Øvrige bestemmelser

§ 46. Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndige Universitets- og Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af huslejekontrakter og bygninger, som stilles til rådighed for erhvervsakademiet, og som Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 har overtaget fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune.

Kapitel 10

De studerendes adfærd og klageadgang

§ 47. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om erhvervsakademiets adgang til at fastsætte retningslinjer om de studerendes adfærd og om erhvervsakademiernes adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for studerende, som ikke overholder de retningslinjer, som erhvervsakademiet fastsætter.

§ 48. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klager over erhvervsakademiets afgørelser kan indbringes for undervisningsministeren, herunder om klagefrist eller om, at særlige afgørelser ikke kan indbringes for undervisningsministeren.

Stk. 2. Retlige spørgsmål vedrørende afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 11

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser og ændringer i andre love

§ 49. Loven træder i kraft den 1. maj 2008.

Stk. 2. Aftaler om partnerskab efter lovens § 6 eller § 5 a i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, som affattet ved denne lovs § 57, nr. 3, kan indgås med virkning indtil 1. januar 2015.

Stk. 3. § 27 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, som affattet ved denne lovs § 57, nr. 7 og 8, har virkning for institutionernes opgørelse af momskompensation for finansåret 2007 og senere.

Oprettelse af erhvervsakademier

§ 50. Undervisningsministeren opretter den 1. september 2008 eller snarest derefter indtil ti erhvervsakademier. Erhvervsakademierne påbegynder den 1. januar 2009 varetagelsen af de opgaver, som de overtager fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 53. Ministeren træffer bestemmelse om erhvervsakademiernes geografiske dækningsområde.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter for hvert erhvervsakademi en midlertidig vedtægt, som gælder for erhvervsakademiet, indtil der er fastsat og godkendt en vedtægt i medfør af lovens § 11.

Stk. 3. Ved oprettelsen af et erhvervsakademi nedsætter bestyrelserne for institutioner for erhvervsrettet uddannelse i overensstemmelse med den midlertidige vedtægt en bestyrelse for det erhvervsakademi, som institutionerne for erhvervsrettet uddannelse efter § 53 skal overdrage opgaver til. En institution for erhvervsrettet uddannelse kan udpege mindst et medlem af bestyrelsen for det pågældende erhvervsakademi, under følgende betingelser:

1) Institutionen pr. 30. april 2008 er godkendt til at udbyde en eller flere erhvervsakademiuddannelser eller efter- og videreuddannelser, eller er godkendt til at udbyde en eller flere tekniske eller merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser.

2) Institutionen i 2. kvartal 2008 har modtaget tilskud fra Undervisningsministeriet for en eller flere af de i nr. 1 nævnte uddannelsesaktiviteter.

3) Institutionens bestyrelse senest den 15. juni 2008 giver undervisningsministeren meddelelse om,

a) at institutionen senest den 31. december 2008 vil indgå en aftale med erhvervsakademiet om, at institutionen gennemfører erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser som udlagt undervisning for erhvervsakademiet,

b) at institutionen med virkning fra 1. januar 2009 ved spaltning vil overdrage aktiviteter, aktiver og passiver til et erhvervsakademi i medfør af § 36, stk. 3, eller

c) at institutionen med virkning fra 1. januar 2009 vil sammenlægges med et erhvervsakademi i medfør af § 36, stk. 4.

§ 51. Bestyrelsen har ansvaret for, at erhvervsakademiet pr. 1. januar 2009 kan påbegynde varetagelsen af de opgaver, som de overtager fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter snarest efter sin nedsættelse erhvervsakademiets rektor. I perioden indtil den ansatte rektor tiltræder varetages erhvervsakademiets øverste daglige ledelse af en rektor, som bestyrelsen uden opslag konstituerer midlertidigt hertil. Bestemmelsen i § 12, stk. 3, 2. pkt., finder ikke anvendelse ved denne midlertidige konstitution.

§ 52. Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra de udpegningsberettigede institutioner for erhvervsrettet uddannelse og den nye bestyrelse af betydning for oprettelsen og for erhvervsakademiet. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 53. En godkendelse til udbud af en eller flere erhvervsakademiuddannelser eller en eller flere efter- og videreuddannelser med tilhørende videncenterfunktion og en godkendelse til udbud af en eller flere tekniske eller merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser samt videncenterfunktion overgår pr. 1. januar 2009 til erhvervsakademiet i det geografiske område, hvor den pågældende udbudsgodkendte institution for erhvervsrettet uddannelse hører hjemme. Det er en betingelse, at der mellem erhvervsakademiet og den udbudsgodkendte institution senest den 31. december 2008 er indgået aftale om, at institutionen for erhvervsrettet uddannelse helt eller delvist forestår undervisningen i den pågældende uddannelse for erhvervsakademiet, jf. § 3. stk. 1, 2. pkt. Det samme gælder, hvis en institution for erhvervsrettet uddannelse med virkning senest fra 1. januar 2009 har overdraget ved spaltning en del af aktiviteterne med de tilhørende aktiver og passiver til et erhvervsakademi i medfør af § 36, stk. 3, eller er sammenlagt med et erhvervsakademi i medfør af § 36, stk. 4.

Stk. 2. For institutioner for erhvervsrettet uddannelser gælder, at øvrige godkendelser til udbud af de i stk. 1 nævnte uddannelser bortfalder med virkning fra førstkommende optag.

Stk. 3. Et erhvervsakademi, der overtager godkendelser til udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser, jf. stk. 1, skal senest 31. december 2008 indgå i et partnerskab med en professionshøjskole, jf. § 6. Indgår erhvervsakademiet ikke i et partnerskab som anført, bortfalder de godkendelser til udbud, som er overgået til erhvervsakademiet efter stk. 1, med virkning fra førstkommende optag.

§ 54. En studerende, der er optaget på en videregående uddannelse ved en institution for erhvervsrettet uddannelse, overgår pr. 1. januar 2009 til at være optaget på den samme uddannelse ved erhvervsakademiet, hvis godkendelse til udbud af den pågældende uddannelse er overgået til erhvervsakademiet efter § 53, stk. 1.

Stk. 2. En studerende, der er optaget på en videregående uddannelse ved en institution for erhvervsrettet uddannelse, hvis godkendelse til udbud af den pågældende uddannelse er bortfaldet efter § 53, stk. 2 og 3, 2. pkt., bevarer sin optagelse på uddannelsen ved den pågældende institution for erhvervsrettet uddannelse med henblik på færdiggørelse heraf. De studerende har dog ret til at blive optaget på den pågældende uddannelse ved et erhvervsakademi, der har godkendelse til at udbyde uddannelsen.

§ 55. Undervisningsministeren kan bestemme, at taxametertilskud til uddannelsesaktivitet, bygninger og fællesudgifter til videregående uddannelser fra 1. januar 2009 udbetales til erhvervsakademierne. Dette gælder dog ikke taxametertilskud til uddannelsesaktivitet på åben uddannelse i 4. kvartal 2008.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at taxametertilskud til uddannelsesaktivitet, bygninger og fællesudgifter udbetales til de institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvor studerende i medfør af § 54, stk. 2, færdiggør deres uddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter ansøgning fra erhvervsakademierne yde tilskud til særlige etableringsomkostninger.

Ændringer i andre love

§ 56. I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 576 af 9. juni 2006, § 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, § 12 i lov nr. 561 af 6. juni 2007 og § 69 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Institutionerne er selvejende og godkendt af undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter aftale med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi, gennemføre erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil.«

2. § 33 a, 1. pkt., affattes således:

»En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner samt erhvervsakademier varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.«

3. I § 37, stk. 1 , ændres »grund-, efter- og videreuddannelse« til: »grund- og efteruddannelse«.

§ 57. I lov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

»Stk. 2. Professionshøjskolen kan ved varetagelsen af de i stk. 1 nævnte uddannelsesopgaver selv forestå undervisningen. Professionshøjskolen kan endvidere indgå aftale med et erhvervsakademi om, at dette forestår undervisning som udlagt undervisning. En professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi, kan indgå aftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse om, at denne forestår undervisningen som udlagt undervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af udlægning af undervisning, herunder om professionshøjskolens ydelse af tilskud til sådan undervisning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at en eller flere professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

3. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. Professionshøjskolen kan dog varetage de opgaver, der er nævnt i §§ 4 og 5, og som vedrører udbud og udvikling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, i et partnerskab med et eller flere erhvervsakademier i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme, jf. § 6 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.«

4. § 8, stk. 1 , affattes således:

»Professionshøjskolen kan efter aftale med en eller flere professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler, erhvervsakademier, medie- og journalisthøjskolen, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.«

5. I § 13, stk. 2 , ændres »§ 4, stk. 3« til: »§ 4, stk. 4«.

6. I § 14, stk. 1 , indsættes efter 3. pkt.:

»Et erhvervsakademi i regionen kan udpege et medlem til bestyrelsen, hvis professionshøjskolen og erhvervsakademiet indgår i et partnerskab efter § 5 a.«

7. I § 27, stk. 1, ændres: »§ 24« til: »loven«.

8. I § 27, stk. 2, indsættes efter: »tilskud«: »efter loven«.

9. § 38, stk. 1 og 2 , affattes således:

»Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade oprettelse af en ny professionshøjskole ved sammenlægning af to eller flere professionshøjskoler for videregående uddannelser, eller sammenlægning af en professionshøjskole med et erhvervsakademi eller medie- og journalisthøjskolen. Undervisningsministeren kan endvidere efter indstilling fra bestyrelserne tillade oprettelse af en ny professionshøjskole ved sammenlægning af en professionshøjskole med en institution for erhvervsrettet uddannelse, hvis den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser. Ved sammenlægning opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den nye professionshøjskole.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade, at en professionshøjskole, et erhvervsakademi eller medie- og journalisthøjskolen ved spaltning overdrager en del af sine aktiver og gæld til en anden professionshøjskole.«

10. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

»Kapitel 10

De studerendes adfærd og klageadgang«

11. Efter § 48 indsættes i kapitel 10 :

»§ 48 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om professionshøjskolens adgang til at fastsætte retningslinjer om de studerendes adfærd og om professionshøjskolens adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for studerende, som ikke overholder de retningslinjer, som professionshøjskolen fastsætter.«

§ 58. I lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 556 af 6. juni 2007, § 14 i lov nr. 561 af 6. juni 2007, og § 74 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 2 indsættes efter »erhvervsrettet uddannelse,«: »erhvervsakademier,«.

§ 59. I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, som ændret ved § 7 i lov nr. 334 af 18. maj 2005, § 4 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, § 5 i lov nr. 556 af 6. juni 2007, § 7 i lov nr. 561 af 6. juni 2007 og § 77 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 6 a, stk. 1, indsættes efter »der er godkendt efter«: »lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,«.

Færøerne og Grønland

§ 60. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er en udmøntning af aftale af 12. juni 2007 om erhvervsakademier og etableringen af vækstlag i forhold til tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre.

Aftalen er en opfølgning på aftale af 2. marts 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser indgået af den samme kreds. Denne aftale af 2. marts 2007 er udmøntet i lov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Med loven etableres 8 professionshøjskoler, som har til opgave at udbyde og udvikle praksisnære videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser.

Lovforslaget er endvidere en udmøntning af et initiativ i Regeringsgrundlaget »Mulighedernes Samfund« (november 2007).

Med etableringen af de nye erhvervsakademier skabes en fælles institutionel ramme for udbud af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Endvidere skal erhvervsakademierne ifølge den politiske aftale indgå i et partnerskab med professionshøjskoler med henblik på at etablere det nødvendige vækstlag for professionsbacheloruddannelser på de tekniske og merkantile områder.

I aftalen lyder det om visionen for aftalen:

»Visionen med erhvervsakademierne er at styrke udviklingen af KVU og VVU. Desuden er det visionen, at etablere et vækstlag, som kan fremme udviklingen af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser.«

Målet med reformen af institutionsstrukturen for de videregående uddannelser er, at mindst halvdelen af alle unge i 2015 gennemfører en videregående uddannelse.

Der opstilles i aftalen af 12. juni 2007 følgende mål for 2015:

»1. Der er 7 flerfaglige professionshøjskoler, der forsyner både den private og den offentlige sektor med professionsbacheloruddannelser. Det vil sige, at de tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser også udbydes af disse professionshøjskoler, jf. aftale af 2. marts 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Dette udelukker ikke, at der kan være undtagelser i særlige tilfælde. Hertil kommer, at der i dag udbydes visse professionsbachelor- og diplomuddannelser på universiteterne. Disse udbud er ikke omfattet af denne aftale.

2. Der er en sektor inden for erhvervsakademiuddannelser med stærke uddannelsesmiljøer, som har den nødvendige faglige tyngde og ledelsesmæssige kapacitet til at udvikle og fremtidssikre erhvervsakademiuddannelser og videregående voksenuddannelser, som har tæt forbindelse til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (EUD), typisk ved udlagt undervisning på institutionerne for erhvervsrettet uddannelse, og som kan have udlagt undervisning fra professionshøjskolerne af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser.

3. Ungdomsuddannelser udbydes af institutioner for erhvervsrettet uddannelse og gymnasier. Det udelukker ikke, at der kan være undtagelser i særlige tilfælde.«

Lovforslaget fremsættes med henblik på at udmønte de i aftale af 12. juni 2007 opstillede mål.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de fremsatte forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og forslag til ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut (Akkreditering af videregående uddannelser, bestyrelse og repræsentantskab).

2. Gældende ret

De nuværende erhvervsakademier er aftalebaseret og er ikke en egentlig institutionsform. Erhvervsakademierne er etableret på et aftaleretligt grundlag og er således et ureguleret område.

Institutioner, der er deltager i de nuværende erhvervsakademier, er omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der er tale om erhvervsskoler, der er en fælles betegnelse, som dækker over handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler og skoler, der er resultatet af sammenlægninger af sådanne skoler. Det er primært handelsskoler og tekniske skoler, der deltager i det nuværende samarbejde om erhvervsakademier.

Baggrunden for etableringen af erhvervsakademier er reformen af de erhvervsakademiuddannelser, der blev iværksat i år 2000. Formålet var at sikre et opkvalificeret udbud af erhvervsrettede videregående uddannelser med landsdækkende kompetence. Opkvalificeringen af uddannelserne forudsatte tillige en opkvalificering af uddannelsesmiljøerne gennem etablering af regionale samarbejder mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der er godkendt til at udbyde erhvervsakademiuddannelser. Dette samarbejde betegnes erhvervsakademier. Ved region blev forstået institutionssamarbejdets »naturlige geografiske dækningsområde«.

Udbudsretten tildeles den enkelte institution, der indgår i samarbejdet: Det er ligeledes de enkelte institutioner, der tager initiativ til etableringen af samarbejderne. Der er imidlertid ikke i institutionslovgivningen bestemmelser, der regulerer samarbejderne.

I forbindelse med udbudsplaceringerne af erhvervsakademiuddannelserne har Undervisningsministeriet stillet vilkår, der støtter samarbejderne. For at kunne betegne sig ”erhvervsakademi” skal et samarbejde senest ved udløbet af en 4-årig periode kunne dokumentere, at det opfylder følgende fire mål:

Samarbejdet skal danne grundlag for kvalificerede uddannelsesmiljøer inden for de erhvervsakademiuddannelser.

Samarbejdet skal sikre et bredt udbud af erhvervsakademiuddannelser, herunder gennem udlagt undervisning.

Samarbejdet skal deltage i de lokale og regionale virksomheders kompetenceudvikling gennem udvikling og udbud af voksenuddannelse, herunder videregående voksenuddannelse (VVU).

Samarbejdet skal varetage en videns- og udviklingsfunktion i forhold til det lokale erhvervsliv.

Pr. juli 2007 er der godkendt 16 erhvervsakademisamarbejder med deltagelse af 75 institutioner. Herudover er Vitus Bering Danmark og TEKO Center Danmark godkendt til at udbyde visse erhvervsakademiuddannelser.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget fastsætter grundlaget for erhvervsakademiernes etablering og virke.

Det skal bemærkes, at en række af lovforslagets bestemmelser er videreførelser af gældende ret, herunder lov om professionshøjskoler og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

3.1. Etablering af erhvervsakademier

Lovforslaget indebærer, at de hidtidige erhvervsakademisamarbejder erstattes af nye selvstændige institutioner benævnt erhvervsakademier, som har selvstændig ledelse og økonomi. Akademiernes selvstændige status viser sig ikke mindst i, at statstilskud til erhvervsakademiuddannelser vil blive udbetalt til akademierne, der tilsvarende er ansvarlige over for Undervisningsministeriet for bevillingernes anvendelse.

Akademierne vil være en del af den offentlige forvaltning, hvilket bl.a. indebærer, at de vil være omfattet af offentlighedsloven, ombudsmandsloven og forvaltningsloven.

Undervisningsministeren opretter den 1. september 2008 eller snarest derefter indtil 10 erhvervsakademier, som skal være funktionsdygtige fra 1. januar 2009. Med etableringen af færre erhvervsakademier med en egentlig institutionel underbygning skabes rammerne for stærke uddannelsesmiljøer, som har den nødvendige faglige tyngde og ledelsesmæssige kapacitet.

Erhvervsakademiernes dækningsområde fastlægges af undervisningsministeren, og efter dialog med de enkelte institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Denne dialogproces blev igangsat medio august 2007, og blev indledt med Undervisningsministeriets præsentation af den politiske aftale af 12. juni 2007 på møder i landets fem regioner. Dialogen skal munde ud i fastlæggelse af erhvervsakademiernes geografiske placering, det vil sige antal og geografiske dækningsområde.

Bestyrelserne for institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal senest den 15. juni 2008 give undervisningsministeren meddelelse om, hvorvidt institutionerne vil gøre brug af den udpegningsret, som institutionerne har i medfør af lovforslagets bestemmelser om indstillingsberettigede til erhvervsakademiernes bestyrelser. En Institution for erhvervsrettet uddannelse har en sådan adgang, hvis institutionen er godkendt til at udbyde en eller flere videregående uddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser, og hvis institutionen har modtaget tilskud for disse aktiviteter, det vil sige, at der er tale om aktive udbudsgodkendelser. I givet fald skal institutionen give undervisningsministeren meddelelse om, at:

1.
institutionen agter at indgå aftale med et erhvervsakademi om at gennemføre udlagt undervisning for erhvervsakademiet,
2.
institutionen agter at lægge sig sammen med et erhvervsakademi, eller
3.
institutionen agter at overdrage ved spaltning af aktiviteter til et erhvervsakademi.

De nye erhvervsakademier overtager således institutioner for erhvervsrettet uddannelses udbud af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser. Erhvervsakademierne overtager også udbudsgodkendelserne til de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser under forudsætning af, at der indgås partnerskabsaftaler med professionshøjskoler.

Erhvervsakademierne etableres ved en af undervisningsministeren udstedt midlertidig vedtægt, som vil indeholde de nødvendige bestemmelser, som skal sikre, at erhvervsakademierne kan blive funktionsdygtige fra 1. januar 2009.

3.2. Erhvervsakademiernes opgaver

Lovforslaget indeholder bestemmelser om etablering af erhvervsakademier, deres virksomhed og opgaver. Erhvervsakademierne får forpligtelsen til at sikre forsyningen af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser. Erhvervsakademierne skal således udbyde og udvikle disse uddannelser. Erhvervsakademierne skal endvidere varetage videncenterfunktion og udføre udviklingsarbejde inden for de nævnte uddannelsesområder. I den politiske aftale hedder det blandt andet:

»–
De af erhvervsakademierne udbudte uddannelse skal på et internationalt fagligt niveau imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft og de studerendes behov for varierede og attraktive uddannelsesmiljøer.
Et erhvervsakademi skal sikre, at uddannelsernes vidensgrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering bl.a. gennem praktik og samarbejde med erhverv og professioner samt øvrige relevante videninstitutioner.
Erhvervsakademierne skal sikre forsyningen af videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor erhvervsakademiet hører hjemme.«

Det enkelte erhvervsakademis forsyningsforpligtelse kan dække en region, et større eller mindre geografisk område, eller hele landet. Udgangspunktet vil være, at erhvervsakademiet skal dække behovet i den region, hvor erhvervsakademiet er beliggende.

Selve varetagelsen af uddannelsesopgaven kan ske ved, at erhvervsakademiet selv forestår undervisningen. Erhvervsakademiet kan endvidere lade en institution for erhvervsrettet uddannelse forestå undervisningen på vegne af erhvervsakademiet, det vil sige som udlagt undervisning. Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om sådanne aftaler om udlægning af undervisning, og om erhvervsakademiets ydelse af tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

3.3. Vækstlag for professionsbacheloruddannelser på de tekniske og merkantile områder

Erhvervsakademierne får desuden mulighed for i fremtiden at udbyde og udvikle tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser. Denne mulighed forudsætter, at erhvervsakademiet enten indgår en partnerskabsaftale med en professionshøjskole, eller træffer beslutning om sammenlægning med en professionshøjskole.

Der skal etableres det nødvendige vækstlag for de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser. Dette sker gennem:

Fusion mellem et erhvervsakademi og en professionshøjskole i samme region, eller

Indgåelse af et partnerskab mellem et erhvervsakademi og en professionshøjskole.

Der gives i lovforslaget bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler. Undervisningsministeriet har efter et politisk ønske foretaget en supplerende høring over de specielle bemærkninger til lovforslagets § 6. Formålet med denne høring er at få fastlagt rammerne for partnerskabsaftalerne. Resultatet af denne høring er, at den nærmere uddybning af bemyndigelsens indhold vil blive forberedt i et udvalg mellem de berørte skoleforeninger, rektorforeninger og Undervisningsministeriet.

Erhvervsakademiernes mulighed for at indgå partnerskab med professionshøjskoler om udbud og udvikling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser gælder indtil 1. januar 2015. Bestyrelsen for erhvervsakademiet skal herefter træffe beslutning om en eventuel fusion med en professionshøjskole. Hvis partnerne er enige kan fusionen ske før 2015.

3.4. Ledelse og organisering

Erhvervsakademierne ledes af en bestyrelse, som bliver øverste myndighed. Bestyrelsens styringsredskab bliver en vedtægt, hvori institutionens forhold er reguleret.

Bestyrelsens sammensætning skal kunne bidrage til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål inden for erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser. Ved udpegning af bestyrelsesmedlemmerne skal der lægges vægt på, at det er personer med erfaring og indsigt i de tekniske og merkantile områder og arbejdsmarkedets behov for personer med disse erfaringer. Der skal endvidere være personer med erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi. Erhvervsakademiets medarbejdere og studerende skal også være repræsenteret i bestyrelsen.

Bestyrelsens flertal vil bestå af personer, der er udpeget af institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Disse medlemmer skal fungere som formidlere af institutionernes synspunkter og behov. Det indebærer, at disse medlemmer skal varetage institutioner for erhvervsrettet uddannelses interesser i tilknytning til de udbud, som den udpegende institution overdrager til erhvervsakademiet. Der er i lovforslaget særlige bestemmelser om disse medlemmers ind- og udtræden af erhvervsakademiets bestyrelse.

Bestyrelsens primære opgave er at varetage erhvervsakademiets interesser inden for uddannelser, udbud og videncenterfunktion. Bestyrelsen har herudover en række ledelsesmæssige, organisatoriske og administrative opgaver. Det er således bestyrelsen, som ansætter og afskediger rektor. Bestyrelsen får i lighed med bestyrelserne for professionshøjskoler vide rammer til at fastlægge erhvervsakademiets organisation.

Bestyrelsen nedsætter uddannelsesudvalg, som skal rådgive bestyrelsen, rektor m.fl. Uddannelsesudvalgene skal rådgive om de enkelte uddannelsers indhold, profil, kvalitet, kultur og relevans. Udannelsesudvalget afgiver indstilling til bestyrelsen om studieordningerne. Uddannelsesudvalgene sammensættes af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne med tilknytning til arbejdsmarkedet.

Bestyrelserne for erhvervsakademier skal lige som professionshøjskolerne indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren. Udviklingskontrakter er et nyt styringsredskab, der inden for udvalgte prioriterede indsatsområder skal understøtte erhvervsakademiernes strategiske arbejde. Udviklingskontrakterne skal medvirke til at styrke det strategiske fokus i ledelsen ved at definere målsætninger og resultatkrav inden for udvalgte indsatsområder. Udviklingskontrakterne indeholder mål for erhvervsakademiernes udviklingsarbejde. Erhvervsakademierne skal bl.a. forpligtes til via udviklingskontrakterne at udarbejde strategiske planer for udviklingsbasering og formidling af forskningsresultater. Udviklingskontrakterne skal endvidere indeholde konkrete mål for fastholdelse af de studerende.

Der vil i lighed med selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område blive ydet statstilskud til erhvervsakademiernes virksomhed. Endvidere vil erhvervsakademierne være underlagt ministeriets tilsyn.

3.5. Akkreditering

Med lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser og nedsættelsen af Akkrediteringsrådet i maj 2007 er der etableret et dansk akkrediteringssystem, der sikrer en høj kvalitet af de danske videregående uddannelser. Det er med den nye lov forudsat, at de relevante ministre som grundlag for Akkrediteringsrådets akkrediteringer fastsætter kriterier for kvalitet og relevans, og at kvalitetskriterier skal leve op til internationale standarder og samtidig afspejle den danske videregående uddannelsesstruktur.

Akkrediteringen af udlagt undervisning skal vedrøre det konkrete, faglige miljø på den institution, som undervisningen er udlagt til. Det vil typisk være en institutions faglige miljø, der vil skulle akkrediteres, for at et akademi kan udbyde en erhvervsakademiuddannelse eller VVU. Akademiets udbud heraf vil således være bundet til de akkrediterede miljøer. Derved sikres sammenhængen mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse og erhvervsakademier. På tilsvarende måde vil det typisk være en institutions faglige miljø, der akkrediteres for, at en professionshøjskole kan udbyde en teknisk eller merkantil professionsbachelor- og diplomuddannelse. Herved sikres sammenhængen mellem professionshøjskoler, erhvervsakademier og institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det understreges, at Undervisningsministeriets godkendelse af uddannelser og udbud fastholdes.

3.6. Evaluering i 2013

Det er i aftale af 12. juni 2007 fastlagt, at erhvervsakademistrukturen skal evalueres i 2013. I evalueringen skal indgå:

Erhvervsakademiernes samspil med professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler og universiteter.

En vurdering af konsekvenserne for erhvervsskolesektoren og erhvervsuddannelserne m.v. af etableringen af selvstændige erhvervsakademier.

Hensigtsmæssigheden og bæredygtigheden af de opnåede resultater.

Evalueringen skal danne grundlag for yderligere udvikling af institutionerne med henblik på realiseringen af de under afsnit 1 nævnte målsætninger, målsætningen om at halvdelen af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse (50 pct.-målsætningen) og målsætningen om flere og bedre videregående uddannelser på de tekniske og merkantile områder og om etableringen af et tæt samspil mellem erhvervsuddannelserne og de tekniske og merkantile videregående uddannelser.

Evalueringen skal således bl.a. belyse, i hvilket omfang der er:

Etableret en styrket sektor for erhvervsakademiuddannelser

Udviklet og udbudt nye professionsbachelor- og diplomuddannelser på de tekniske og merkantile områder.

Opnået en bedre søgning til de tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser fra erhvervsuddannelser og andre ungdomsuddannelser.

Skabt bedre overgange fra erhvervsakademiuddannelser til professionsbacheloruddannelser.

Parterne drøfter evalueringen med henblik på den videre udvikling af de tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser for at realisere de ovenfor fastsatte mål for 2015.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De nye erhvervsakademier vil fra 1. januar 2009 modtage taxametertilskud til finansiering af deres undervisningsaktivitet samt til dækning af bygnings- og fællesudgifter. Tilskuddene til ordinær uddannelse beregnes på baggrund af seneste kendte antal studenterårsværk og grundlagsårselever på ordinære videregående uddannelser, som har fundet sted på institutioner for erhvervsrettet uddannelse og erhvervsakademier. I et erhvervsakademis beregningsgrundlag indgår studenterårsværk og grundlagsårselever på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvis udbudsgodkendelse til videregående uddannelser erhvervsakademiet overtager pr. 1. januar 2009. Tilskud til åben uddannelse udbetales til erhvervsakademierne på baggrund af antal indberettede årselever i første kvartal 2009 og frem. Årselever, der udgør beregningsgrundlaget for udbetaling af bygningstaxameter overføres til erhvervsakademierne fra 1. januar 2009. Taxametertilskuddene fastsættes som hidtil på de årlige finanslove.

Etableringen af erhvervsakademier forventes at understøtte regeringens målsætning om, at 50 procent af en årgang gennemfører en videregående uddannelse i 2015. Meraktivitet som følge heraf er finansieret indenfor Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen punkt. 5.7. Det fremgår videre af Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen punkt 5.4, at der afsættes midler til at udvikle de tekniske og merkantile uddannelser. Konkret skal det ske ved etablering af erhvervsakademier pr. l. september 2008, der kan indgå partnerskabsaftaler med en professionshøjskole - det såkaldte vækstlag (jf. Aftale omerhvervsakademier og etableringen af vækstlag i forhold til tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser). Der er afsat 7,5 mio. kr. i 2008 og 2009 til udvikling af vækstlaget, som finansieres af midlerne afsat i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen.

Det forventes, at erhvervsakademierne fra 1. januar 2009 vil modtage faste institutionstilskud, som skal ses i sammenhæng med de nuværende grundtilskud til erhvervsskoler. De faste institutionstilskud fra 1. januar 2009 finansieres indenfor Undervisningsministeriets eksisterende bevilling til grundtilskud til institutioner, der udbyder korte videregående uddannelser.

Erhvervsakademierne etableres pr. 1. september 2008 og vil i perioden frem til 1. januar 2009 modtage et midlertidigt institutionstilskud til dækning af udgifter til løn til rektor, bestyrelseshonorarer, revisorudgifter, administrationsomkostninger, leje af lokaler samt øvrig løn eller udgifter til outsourcing af opgaver. Det midlertidige tilskud vil udgøre ca. 0,67 mio. kr. pr. erhvervsakademi svarende til 4/12 af de basisgrundtilskud på 2 mio. kr. årligt, som erhvervsskolerne modtager i dag. Der forudsættes oprettet op til 10 erhvervsakademier pr. 1. januar 2009, og de samlede udgifter til midlertidige institutionstilskud vil blive op til 6,7 mio. kr. i 2008. Udgifterne finansieres indenfor Undervisningsministeriets eksisterende bevillingsramme for 2008.

Herudover vil erhvervsakademierne efter konkret ansøgning have mulighed for at få dækket ekstraordinære etableringsomkostninger, herunder udgifter til indkøb, IT-systemer, licenser mv. samt eventuelle udgifter til løn og administration, som ikke dækkes af ovennævnte midlertidige institutionstilskud. De samlede merudgifter hertil skønnes at udgøre ca. 20 mio. kr. i 2008, som finansieres indenfor Undervisningsministeriets eksisterende bevillingsramme til tilskud til institutionsudvikling i 2008.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

8. Høring

Et udkast til lovforslag har været i høring hos

CVU Rektorkollegiet, Danske Landbrugsskoler, Erhvervsskolelederne i Danmark, Foreningen af skoleledere ved tekniske skoler, Frie Samarbejdende MVU-institutioner, Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI), Professionshøjskolernes Talsmandskollegium, Rektorkollegiet, SOSU-Lederforeningen, Sygeplejeskolernes Rektorforsamling, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler (B-SOSU), CVU-Bestyrelsesforening, Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, Danske Studerendes Fællesråd, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen af Kursusstuderende, Social- og sundhedsuddannelsernes Landselevbestyrelse,Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Transport og Logistik, Det Danske Advokatsamfund, Finansrådet, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS-A), Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere, Akademikernes Centralorganisation (AC), Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening (DS), Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Teknisk Lærerforbund, Fagligt Fælles Forbund (3F), FOA – Fag Og Arbejde, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Handelsskolernes Lærerforening (HL), HK, Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes hovedorganisation, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-Industri), Centralorganisationernes Fælles Udvalg (CFU), Det Kommunale Kartel, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO), Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Statsansattes kartel, Sundhedskartellet, Erhvervsakademirådet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de gymnasiale uddannelser, Rådet for Erhvervsrettede Voksen- og Efteruddannelse, Rådet for mellemlange Videregående Uddannelser, Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse, Landdistrikternes fællesråd, Landsforening af landsbysamfund, Sammenslutningen af Danske Småøer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Blindesamfund, De samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Danske Regioner, Bornholms Regionskommune, KL, Rigsrevisionen, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Center for Undervisningsmiljø.

9. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ingen
Statslige merudgifter til midlertidige institutionstilskud samt ekstraordinære etableringsomkostninger på op til 26,7 mio. kr. i 2008, som finansieres indenfor Undervisningsministeriets bevillingsramme.
Herudover er der statslige merudgifter på 7,5 mio. kr. i både 2008 og 2009 til vækstlaget, som finansieres af midlerne afsat i Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

Til § 1

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter lovens anvendelsesområde, som er erhvervsakademier for videregående uddannelser. Erhvervsakademierne oprettes efter lovforslagets §§ 50-55.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at de nye erhvervsakademier organiseres som institutioner inden for den offentlige forvaltning. Det indebærer, at erhvervsakademierne vil være omfattet af den generelle offentligretlige regulering, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og ombudsmandsloven m.v.

Erhvervsakademierne organiseres som selvstændige institutioner. Organiseringen vil dog i det væsentlige svare til selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. En afgørende forskel er, at et bestyrelsesmedlem i erhvervsakademiets bestyrelse, der er udpeget af en institution for erhvervsrettet uddannelse, repræsenterer den udpegende institution. Det pågældende bestyrelsesmedlem vil ikke være inhabilt i sager vedrørende den udpegende institution, jf. lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Det foreslås, at erhvervsakademiets navn fastsættes i institutionens vedtægt. Navnet anses for at være en væsentlig del af institutionens identitet, hvorfor der gives institutionens bestyrelse stor frihed til fastsættelse af navnet. Det foreslås imidlertid tillige, at betegnelsen »erhvervsakademi« skal indgå i navnet.

Kapitel 2

Erhvervsakademiernes formål og opgaver

Til § 3

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter erhvervsakademiernes opgaver, som for det første er at udbyde og udvikle erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser. Erhvervsakademiet kan enten selv forestå undervisningen, eller lade en institution for erhvervsrettet uddannelse forestå undervisning som udlagt undervisning. Erhvervsakademierne skal ved udbud af uddannelser i videst muligt omfang på et internationalt fagligt niveau søge at imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. Det er tillige en målsætning for erhvervsakademierne at kunne gøre uddannelsesinstitutionen mere attraktiv for kommende ansøgere og fastholde de studerende ved at imødekomme de studerendes behov for varierede og attraktive uddannelsesmiljøer.

Bestemmelsen i stk. 2 giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om aftale om udlægning af undervisning. Formålet hermed skal sikre, at undervisningen gennemføres i et kvalificeret fagligt miljø, typisk på en institution for erhvervsrettet uddannelse, og at institutionen for erhvervsrettet uddannelse varetager uddannelsesopgaven i overensstemmelse med erhvervsakademiets formål og institutionslovgivningen. Der vil endvidere skulle fastsættes regler om erhvervsakademiets ydelse af tilskud til institutionens udlagte undervisning. Staten yder tilskud til erhvervsakademierne, som skal sørge for omallokering af midlerne til institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Denne omallokering skal ske i overensstemmelse med lovforslagets § 23 om, at erhvervsakademiets midler skal anvendes inden for akademiets formål. Der vil blive fastsat regler om, at tilskud fra et erhvervsakademi til en institution for erhvervsrettet uddannelse ikke kan udgøre et større beløb end de af Undervisningsministeriet ydede taxametertilskud og eventuel deltagerbetaling.

Til § 4

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter erhvervsakademiernes forsyningsforpligtelse af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser. Erhvervsakademierne skal sikre forsyningen af videregående uddannelse og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor erhvervsakademiet hører hjemme. Med region forstås en af de fem regioner, som landet er inddelt i.

Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren kan bestemme, at flere erhvervsakademier sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere uddannelser, eller at erhvervsakademiet skal dække behovet i hele landet for en eller flere uddannelser. Formålet med bestemmelsen er at sikre forsyningen af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i en region eller et geografisk område. Der kan opstå et stort behov for en uddannelse i en region eller geografisk område, men hvor erhvervsakademiet i området ikke kan løfte opgaven alene, og hvor et samarbejde med andre erhvervsakademier kan blive nødvendigt. Endvidere kan der være tale om et erhvervsakademi, som har et fagligt miljø, der har en faglig tyngde, at erhvervsakademiet kan få lov til at dække behovet af den pågældende uddannelse i hele landet.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervsakademierne skal skabe eller fastholde attraktive uddannelsesmiljøer overalt i landet og derigennem medvirke til, at de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter bliver opfyldt.

Om akkreditering af det faglige miljø henvises til de specielle bemærkninger til § 8.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at erhvervsakademierne skal udføre udviklingsopgaver og varetage videncenterfunktioner i tilknytning til de udbudte uddannelser. Erhvervsakademierne skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelser, og hvor de på et eller flere felter har opbygget spidskompetence på landsdækkende niveau.

Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddannelserne og den faglige udvikling, og på den anden side at institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre offentlige og private virksomheders mulighed for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation. Et erhvervsakademi skal gennem sine uddannelser og øvrige aktiviteter bidrage til kvalitetsudvikling og innovation af processer, organisationer og ydelser.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, ingeniørhøjskolerne og universiteterne skal samarbejde strategisk og konkret. Formålet er, at nye forskningsresultater hurtigere og bedre bringes i anvendelse på arbejdsmarkedet, og at der sikres nem, hurtig og løbende adgang til den nyeste forskningsbaserede viden inden for fagområdet.

Endvidere skal erhvervsakademierne fungere som regionale vidensinstitutioner, der skal have tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder og andre aftagere, professionshøjskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, regionale vækstfora m.v. Erhvervsakademiet skal således samarbejde med de erhverv og professioner, som erhvervsakademiets uddannelser retter sig mod.

Erhvervsakademierne får med bestemmelsen pligt til at samarbejde med andre erhvervsakademier, og til at inddrage samarbejdspartnere, som erhvervsakademierne finder relevante.

Til § 6

I aftale af 12. juni 2007 om erhvervsakademier m.v., jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, fremhæves det som en vision, at der skal etableres et vækstlag, som skal fremme udviklingen af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Ved etableringen af det nødvendige vækstlag inden for de tekniske og merkantile områder vil der være behov for et tæt samspil mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Etableringen af vækstlaget sker gennem enten en fusion mellem et erhvervsakademi og en professionshøjskole, jf. lovforslagets § 57, nr. 9 og de specielle bemærkninger til § 36, eller ved indgåelse af partnerskabsaftale mellem et erhvervsakademi og en professionshøjskole.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at et erhvervsakademi efter undervisningsministerens godkendelse kan udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser. En godkendelse forudsætter, at der mellem erhvervsakademiet og professionshøjskolen er indgået en partnerskabsaftale. Uddannelsesinstitutionerne har denne mulighed indtil 1. januar 2015, hvorefter bestyrelsen for erhvervsakademiet skal træffe beslutning om en eventuel fusion med professionshøjskolen, jf. nærmere herom i lovforslagets specielle bemærkninger til § 36. Selve spørgsmålet om godkendelse af et erhvervsakademi til at udbyde en given uddannelse vil blive reguleret i uddannelseslovgivningen, jf. forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (L 25), der blev fremsat for Folketinget den 28. november 2007.

Der fremgår følgende af den politiske aftale af 12. juni 2007:

»Institutioner, som ikke er professionshøjskoler, skal også efter akkreditering fremover i særlige undtagelsestilfælde kunne udbyde professionsbachelor- og diplomuddannelser fra 2015.«

Lovforslaget ændrer ikke det generelle forhold om, at uddannelsesudbud kan placeres på relevante uddannelsesinstitutioner uafhængig af institutionsform. Dette fremgår af det fremsatte forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (L 25).

Der kan indgås partnerskab mellem ét erhvervsakademi og én professionshøjskole i den region, hvor erhvervsakademiet hører hjemme. Dækningsområdet for de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser vil være den region, hvor erhvervsakademiet hører hjemme eller en del heraf.

Det fastsættes i stk. 2, at undervisningsministeren kan bestemme, at flere erhvervsakademier sammen kan indgå partnerskab med en eller flere professionshøjskoler om at dække en regions eller et geografisk områdes behov for en eller flere af de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser. Der er tillige mulighed for, at et erhvervsakademi i partnerskab med en eller flere professionshøjskoler får til opgave at dække uddannelsesbehovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf.

Det fastsættes i stk. 3, at et erhvervsakademi i samarbejde med den eller de professionshøjskoler i et partnerskab skal udvikle eksisterende og nye tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og tilhørende efter- og videreuddannelser. Denne vækstlagsfunktion, der skal danne grundlag for etablering af nye professionsbacheloruddannelser på det tekniske og merkantile område, er en af de helt centrale opgaver for et erhvervsakademi. Bestemmelsen medfører, at placeringen på en professionshøjskole af nye udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser forudsætter beslutning herom blandt partnerne, i.e. erhvervsakademi og professionshøjskole, i det relevante partnerskab.

Det fastsættes i stk. 4, at et erhvervsakademi i samarbejde med den eller de professionshøjskoler, som erhvervsakademiet har indgået et partnerskab, skal sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, blandt andet gennem samarbejde med relaterede forskningsinstitutioner.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 skal sikre etableringen af det nødvendige vækstlag, som fremmer den faglige udvikling af de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, og dermed kvaliteten af de nævnte uddannelser.

Det foreslås i stk. 5, at der gives ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om partnerskabsaftaler.

Et partnerskab er ikke en ny juridisk enhed, men et ligeværdigt og forpligtende samarbejde. I et partnerskab varetager erhvervsakademiet og professionshøjskolen bl.a. følgende opgaver sammen:

Udvikling af uddannelsesmiljøer, der kan opfylde kravene til akkreditering til udbud af professionsbachelor- og diplomuddannelser. Dette omfatter også de krav om professions- og udviklingsbasering, sikring af det rette samspil mellem teori og praksis og varetagelse af videncenterfunktioner, som professionshøjskolerne skal opfylde efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Partnerskabet skal mindst en gang årligt drøfte udviklingen af alle professionsbachelor- og diplomuddannelser i regionen, herunder spørgsmål vedrørende rekruttering, den regionale uddannelsesdækning, arbejdsmarkedets behov m.v.

Partnerskabet skal tilvejebringe forudsætningerne for positive akkrediteringer og godkendelser af erhvervsakademiets udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser.

Et partnerskab vil ikke omfatte erhvervsakademiets udbud af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser. Alle erhvervsakademier skal have mulighed for at indgå partnerskab med en professionshøjskole.

Det foreslås, at der i reglerne om partnerskabsaftaler tillige fastsættes bestemmelser om, at erhvervsakademiet og professionshøjskolen i partnerskabet kan samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, herunder ingeniørhøjskoler og universiteter med tekniske og merkantile uddannelsesmiljøer. Dette vil særligt være relevant, hvor professionshøjskolen ikke har et teknisk eller merkantilt uddannelsesmiljø. Sådanne samarbejdsspørgsmål skal indgå i Undervisningsministeriets udviklingskontrakter med de relevante institutioner.

Den nærmere uddybning af bestemmelsens indhold vil som opfølgning på høringen blive forberedt i et udvalg mellem de berørte skole- og rektorforeninger og Undervisningsministeriet.

Om akkreditering af det faglige miljø henvises til de specielle bemærkninger til § 8.

Til § 7

Det foreslås med bestemmelsen, at erhvervsakademierne skal sikre en systematisk behandling af sager om meritgivning og realkompetenceudvikling. Det står erhvervsakademierne frit for at vælge forskellige metoder, herunder procedurer, sagsgange og retningslinjer, til vurdering af spørgsmål om merit og realkompetencevurdering.

Erhvervsakademierne skal uanset metode sikre, at uddannelsesudbuddet bliver relevant for den enkelte, og at erhvervsakademiet i sin opgavevaretagelse i forhold til arbejdsmarkedet kommer til at understøtte muligheden for livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet. Det vil derfor være relevant, at erhvervsakademierne har et system til meritgivning og realkompetencevurdering i form af vurdering af en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer.

Hensigten med bestemmelsen er, at erhvervsakademierne skal have det kvalitative grundlag for en forbedring på området i et enstrenget og effektivt system med bredere indsigt i uddannelsernes sammenhæng og relevans.

Retsgrundlaget for realkompetencevurdering, det vil sige, optagelse af en ansøger på en videregående uddannelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, hvis ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, er fastsat i uddannelseslovgivningen. Tilsvarende gælder for retsgrundlaget for meritgivning, det vil sige, godskrivning for allerede gennemførte dele af en uddannelse.

Til § 8

Det foreslås med bestemmelsen, at erhvervsakademierne skal have en systematisk kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion. Kvalitetssikringen vil ske gennem akkreditering.

Med lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser samt nedsættelse af Akkrediteringsrådet i maj 2007 er der etableret et dansk akkrediteringssystem, hvor akkreditering bliver en forudsætning for godkendelse af nye og eksisterende uddannelsesudbud.

Akkrediteringen skal sikre en høj kvalitet af de danske videregående uddannelser og endvidere sikre, at deres indhold svarer til samfundets behov.

Erhvervsakademiets udbud vil være bundet til de akkrediterede miljøer. Akkrediteringen skal vedrøre det konkrete faglige miljø på uddannelsesstedet, og for udlagt undervisning vil akkrediteringen derfor vedrøre det faglige miljø på den institution, som undervisningen er udlagt til. Derved sikres sammenhængen mellem erhvervsakademier og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. På tilsvarende måde vil det typisk være en institutions faglige miljø, der akkrediteres for, at en professionshøjskole kan udbyde en teknisk eller merkantil professionsbachelor- og diplomuddannelse. Herved sikres sammenhængen mellem professionshøjskoler, erhvervsakademier og institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Til § 9

Det foreslås, at erhvervsakademiet efter aftale med andre erhvervsakademier, professionshøjskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Formålet hermed er at sikre en bedre anvendelse af de eksisterende ressourcer.

Bestemmelsen i stk. 1, der også findes i Undervisningsministeriets øvrige institutionslovgivning, giver mulighed for, at institutionerne i fællesskab finder frem til en fælles løsning af de administrative opgaver. Det er et krav, at der er indgået en aftale, hvoraf det bl.a. skal fremgå, hvilken uddannelsesinstitution, der varetager opgaven. Endvidere skal det fremgå af aftalen, hvilke konsekvenser det skal medføre ved manglende opfyldelse af aftalen, adgang til udtræden af aftalen og opløsning af fællesskabet. Varetagelsen af administrative opgaver skal fremgå af vedtægten for erhvervsakademiet.

Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om samarbejdsaftaler. Krav til en samarbejdsaftale findes i bekendtgørelse nr. 50 af 27. januar 2006 om selvejende uddannelsesinstitutioners varetagelse af administrative opgaver for andre selvejende uddannelsesinstitutioner og om administrativt samarbejde mellem selvejende uddannelsesinstitutioner. Der påtænkes fastsat lignende regler for erhvervsakademierne.

Til § 10

Det foreslås i bestemmelsen, at erhvervsakademiet ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed skal følge god markedsføringsskik og ikke påføre andre urimelig konkurrence.

Indtægtsdækket virksomhed skal ske i overensstemmelse med Budgetvejledningens regler herom. Det forhold, at erhvervsakademier er institutioner inden for den offentlige forvaltning, medfører, at erhvervsakademierne ved udbud af kurser og andre aktiviteter har et særligt hensyn at tage overfor andre, herunder private udbydere. Erhvervsakademierne må derfor ikke udnytte sin position som offentligt udbyder til skade for private udbydere. Dette indebærer, at erhvervsakademiet ved en prisfastsættelse skal sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning over for andre private eller offentlige udbydere, men skal samtidig sikre, at omkostningerne bliver dækket.

Bestemmelsen er en præcisering af Undervisningsministeriets adgang til at føre tilsyn med erhvervsakademiernes virksomhed. Bestemmelsen har ikke til hensigt at ændre i den eksisterende lovgivning om disse spørgsmål.

Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Kapitel 3

Styrelse

Vedtægter

Til § 11

Det foreslås med stk. 1, at et erhvervsakademis forhold reguleres i en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren. Vedtægten vil være det grundlæggende styringsredskab for bestyrelsen og danne grundlag for organiseringen af erhvervsakademiet.

Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren fastsætter regler om erhvervsakademiernes vedtægter. Bestemmelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse om standardvedtægt for erhvervsakademier.

Udgangspunktet for udarbejdelsen af standardvedtægten vil være, at den skal indeholde en regulering af de forhold, som det efter lovforslaget er nødvendigt at fastlægge fælles regler for erhvervsakademiernes vedtægter. Standardvedtægten vil indeholde rammebestemmelser, som erhvervsakademierne inden for lovens rammer får frihed til at udfylde, herunder fastsættelse af erhvervsakademiets organisering. Standardvedtægten vil i hovedtræk indeholde følgende:

Krav om, at der fastsættes bestemmelser om navn, hjemsted og formål. Betegnelsen »erhvervsakademi« skal indgå som en del af navnet.

Krav om, at det fremgår, at institutionen er oprettet i medfør af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.

Krav om, at der fastsættes bestemmelser om bestyrelsens sammensætning, herunder præciserende angivelse af det antal af medlemmer, som institutioner for erhvervsrettet uddannelse og professionshøjskolerne kan udpeges. Der skal endvidere være præciserende angivelse af hvilke bestyrelsesmedlemmer, der kan udpeges ved selvsupplering. Formanden skal udpeges blandt de udefrakommende medlemmer.

Krav om, at der fastsættes bestemmelser om bestyrelsens opgaver, herunder om udarbejdelse af vedtægt, indgåelse af udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet, indgåelse af evt. partnerskaber med professionshøjskoler, fastlæggelse af erhvervsakademiets organisering, vedtagelse af budget, godkendelse af studieordninger m.v.

Det skal bemærkes, at antallet af medlemmer, der er udpeget af den enkelte institution for erhvervsrettet uddannelse, fastsættes primært på grundlag af enighed blandt de udpegningsberettigede institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Hvis institutionerne ikke kan opnå enighed om den indbyrdes fordeling, fastsætter undervisningsministeren en forholdsmæssig fordeling på baggrund af aktiviteten på den enkelte institution for erhvervsrettet uddannelse. Det er imidlertid et krav, at medlemmer, der er udpeget af institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal udgøre flertallet af bestyrelsens medlemmer, jf. nærmere herom bemærkningerne til lovforslagets § 14.

Herudover vil standardvedtægten indeholde bestemmelser om følgende:

Bestyrelsens ansvar over for Undervisningsministeriet, herunder for forvaltningen af statslige tilskud.

Bestyrelsens funktionsperiode og adgang til genudpegning.

Vederlag til bestyrelsens medlemmer

De studerendes råd

Tegningsret.

Regnskab og revision

Formueopgørelse ved institutionens ophør.

Krav til kvalificeret flertal f.eks. ved nedlæggelse.

Offentlig tilgængelighed. Der vil i standardvedtægten blive medtaget bestemmelse om, at bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt, vil derimod ikke kunne offentliggøres.

Bestyrelsens opgaver

Til § 12

Det foreslås i stk. 1, at erhvervsakademier i lighed med professionshøjskoler får en enstrenget ledelse, som indebærer, at erhvervsakademierne har et bestyrelsesniveau, og at bestyrelsen varetager erhvervsakademiets overordnede ledelse. Der bliver ingen besluttende fora med selvstændig kompetence ud over bestyrelsen.

Bestyrelsen skal endvidere varetage den overordnede strategiske ledelse af hele erhvervsakademiets virksomhed med ansvar for akademiets samlede aktiviteter. Det indebærer:

sikring af uddannelsernes indholdsmæssige kvalitet og udvikling, således at erhvervsakademiet er i stand til at leve op til sine forpligtelser til regional uddannelses- og videnforsyning af høj kvalitet,

sikring af, at erhvervsakademiets drift er effektiv inden for de givne økonomiske rammer.

Bestyrelsens opgave er at varetage erhvervsakademiets grundlæggende interesser, det vil sige uddannelser og udbud heraf, udvikling samt videncenterfunktion.

Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen fastsætter erhvervsakademiets vedtægt. Om vedtægtens indhold henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til § 11.

Bestyrelsen skal endvidere indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren. Udviklingskontrakterne vil indeholde en række resultatmål, som erhvervsakademierne forpligtes til at opfylde, og erhvervsakademiernes anvendelse af tilskudsmidler skal ske i overensstemmelse hermed. Overvågningen af realisering af mål og tilskudsanvendelse kan ske på grundlag af ressourceregnskaber. Formålet med ressourceregnskaberne er for det første at styrke informationsgrundlaget for styringen af uddannelsernes kvalitet gennem åbenhed og gennemsigtighed om institutionernes interne ressourceanvendelse og undervisningens kvalitet og resultater, og for det andet at give bedre mulighed for sammenligninger samt skabe øget gennemsigtighed på sektorniveau.

Det fastsættes i stk. 3, at bestyrelsen ansætter og afskediger erhvervsakademiets rektor. Det fastsættes endvidere, at rektor for et erhvervsakademi ikke samtidig kan være medlem af bestyrelsen for den institution for erhvervsrettet uddannelse, som er udpegningsberettiget til erhvervsakademiets bestyrelse. Endvidere kan rektor ikke være ansat i en udpegningsberettiget institution. Bestemmelsen skal sikre rektors uafhængighed i forhold til enkelte institutioner. Rektor må således ikke være i et loyalitets- eller afhængighedsforhold til en enkelt institution for erhvervsrettet uddannelse.

Det fastsættes i stk. 4, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor i vedtægten fastlægger erhvervsakademiets organisatoriske opbygning. Organiseringen af erhvervsakademiet skal tilrettelægges således, at erhvervsakademiet bedst muligt ud fra dets egne forhold kan varetage alle dets aktuelle og kommende opgaver i overensstemmelse med det fastsatte formål. Fastlæggelse af organiseringen skal ske under hensyntagen til den regionale dækning af de videregående uddannelser og skal samtidig bidrage til den regionale vækst.

Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen godkender studieordninger, og der gives bestyrelsen bemyndigelse til at delegere godkendelseskompetencen til erhvervsakademiets rektor.

Bestyrelsen har til opgave at fastlægge sammensætningen af udbuddet af godkendte uddannelser og indtægtsdækket virksomhed. Fastlæggelse af udbud skal ske under hensyn til erhvervsakademiets baggrund og uddannelsesmæssige og pædagogiske profil, idet der lægges vægt på, at der sikres et både fagligt og økonomisk bæredygtigt erhvervsakademi.

Erhvervsakademiet forventes at kunne tilbyde uddannelser og videreuddannelser, der er af betydning for deltagernes kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i regionen og i lokalområderne, samt uddannelser der knytter sig til den særlige karakter af regionens erhvervsvirksomheder. Der forudsættes et samarbejde med regionale og lokale virksomheder samt regionale vækstfora og andre relevante regionale fora.

Det fastsættes i stk. 6 og 7, at bestyrelsen udover de oven for nævnte organisatoriske og uddannelsesmæssige opgaver tillige varetager administrative opgaver som vedtagelse af det årlige budget og fastlæggelse af retningslinjer for rektors virksomhed. Bestyrelsen skal med henblik på varetagelse af disse opgaver udarbejde en forretningsorden og instrukser, som kan indeholde bl.a. følgende:

Retningslinjer for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og på den anden side erhvervsakademiets rektor, herunder med angivelse af muligheder for delegering.

Procedurer for stillingtagen til erhvervsakademiets tværgående administration, herunder regnskabsfunktionen, den interne kontrol, IT, organisering og budgettering.

Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for bestyrelsens opgaver.

Procedure for opfølgning på planer, budgetter, rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v.

Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret, herunder vurdering af budgettet og afvigelser herfra.

Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision.

Det fastsættes i stk. 8, at bestyrelsen fastsætter kapaciteten på erhvervsakademiet herunder for de erhvervsakademiuddannelser, der er udlagt til institutioner for erhvervsrettet udannelse. Fastsættelse af erhvervsakademiets kapacitet kan bl.a. være dimensionering af de enkelte uddannelser eller uddannelsesretninger. Begrundelsen herfor er, at det er erhvervsakademierne, der får udbudsretten til erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser og forsyningsforpligtelsen i sit geografiske område. Bestyrelsen for erhvervsakademiet har således ansvaret for uddannelsernes kvalitet, og er ansvarlig for administrationen af de statslige tilskud, der ydes i den forbindelse.

Til § 13

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at bestyrelsen i forbindelse med organiseringen af erhvervsakademiet kan oprette rådgivende udvalg, faglige hovedområder, administrative enheder m.v. Der gives bestyrelsen vide rammer med hensyn til organiseringen under forudsætning af, at erhvervsakademiet kan opfylde pligten om at sikre den regionale dækning af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser, bidrage til den regionale vækst og udvikling af erhverv og professioner. Organisering af erhvervsakademiet kan opdeles i faglige hovedområder, for eksempel teknisk og merkantile områder, eller andre opdelinger som for eksempel efter grnduddannelser, efter- og videreuddannelser og en afdeling for udviklingsarbejde. Såfremt stillingen som faglig områdechef eller lignende ønskes oprettet og klassificeret i lønramme 37 eller derover, er stillingen underlagt Finansministeriets stillingskontrol, jf. Budgetvejledningens afsnit 2.5.3.

Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor kan organisere erhvervsakademiet med studieråd for de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Formålet med bestemmelsen er at styrke mulighederne for at videreføre og udvikle en særlig identitet og kultur, der knytter sig til de eksisterende eller kommende videregående uddannelser på det tekniske og merkantile område for at bevare og udvikle en uddannelses særlige identitet og kultur samt aktivitet for de studerende. Etableringen vil give de studerende større indflydelse på deres uddannelse.

Det foreslås i stk. 3, at et studieråds opgave vil bestå i rådgivning af uddannelsesudvalget, rektor og bestyrelsen om, hvordan uddannelse bedst muligt kan tilrettelægges, gennemføres og udvikles. Studierådet udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri. Studierådets arbejde skal fastlægges således, at bestræbelser for at bevare og udvikle en særlig identitet og kultur i uddannelserne ikke sker på bekostning af bestyrelsernes muligheder for at lede og organisere erhvervsakademierne.

Der vil efter det enkelte erhvervsakademis vurdering af behov herfor kunne etableres en funktion som studieleder for et eller flere uddannelsesområder. Studielederen kan bl.a. have til opgave at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver.

Såfremt bestyrelsen nedsætter studieråd, vil det være naturligt at sikre studierådene repræsentation i uddannelsesudvalgene, jf. lovforslagets § 20. Udpegning af studerende som medlemmer af uddannelsesudvalgene kan i givet fald foretages af og blandt de studerende, der er medlemmer af studierådene.

Nedsættelse af studieråd vil ikke være til hinder for, at erhvervsakademierne kan organisere sig i campusmodeller, herunder i samarbejde med andre erhvervsakademier for at styrke uddannelsesmiljøerne og fremme uddannelsesmæssige formål.

Bestyrelsens sammensætning

Til § 14

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at bestyrelsens sammensætning skal kunne bidrage til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål inden for erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser. Bestyrelsesmedlemmerne skal i vid udstrækning dække erhvervsakademiets samlede virkefelt.

Der skal således være personer med erfaring og indsigt i de tekniske og merkantile områder og arbejdsmarkedets behov for personer med disse uddannelser. Der skal endvidere være personer med erfaring og indsigt i offentlig og private virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Den enkelte bestyrelse sammensættes derfor ud fra personlige kompetencer af relevans for erhvervsakademiernes profil. Bestyrelsen er omfattet af kravet om kønsmæssig ligestilling efter lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Erhvervsakademiets første bestyrelse i overensstemmelse med en af undervisningsministeren udstedte midlertidige vedtægt, som bliver udstedt samtidig med oprettelse af erhvervsakademierne, jf. nærmere herom lovforslagets bemærkninger til § 50, stk. 2.

Det fastsættes i stk. 2, at bestyrelsen sammensættes dels af medlemmer, der er udpeget af institutionerne for erhvervsrettet uddannelse i erhvervsakademiets geografiske område, jf. stk. 3, og dels af andre medlemmer, jf. stk. 4. Medlemmer udpeget efter stk. 3 skal udgøre et flertal i bestyrelsen. Det fastsættes endvidere i bestemmelsen, at flertallet ikke kan udpeges af den samme institution for erhvervsrettet uddannelse. Dette skal sikre, at en enkelt institution for erhvervsrettet uddannelse ikke får bestemmende indflydelse i bestyrelsen.

Der skal i vedtægten fastsættes bestemmelser, som sikrer, at denne medlemsgruppe udgør flertallet i bestyrelsen, også i tilfældet af bortfald af udpegningsret.

Endelig fastsættes det i stk. 2, at det af en institution for erhvervsrettet uddannelse udpegede bestyrelsesmedlem skal repræsentere den udpegende institutions interesser i bestyrelsen, således at et sådant medlem vil fungere som formidler af institutionens synspunkter og behov. Institutionernes udpegningsret skal således sikre, at institutionernes interesser i tilknytning til de udbud, som den udpegende institution for erhvervsrettet uddannelse udskiller til erhvervsakademiet, bliver varetaget. Der vil derfor være sammenfald af institutionernes og erhvervsakademiernes interesser. De af institutionerne for erhvervsrettet uddannelse udpegede medlemmer vil således som udgangspunkt ikke være inhabile ved behandling af sager vedrørende den institution for erhvervsrettet uddannelse, der har udpeget dem. På dette punkt vil disse bestyrelsesmedlemmers situation adskille sig fra det uafhængighedskrav, der gælder for medlemmer af bestyrelser for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område.

Det fastsættes i stk. 3, at institutioner for erhvervsrettet uddannelser, der har udbud af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser, hver udpeger mindst et medlem af erhvervsakademiets bestyrelse. Det fastsættes i erhvervsakademiets vedtægt hvor mange og under hvilke omstændigheder institutionen har mulighed for at udpege flere end et medlem. Udpegningen skal ske under iagttagelse af lovforslagets § 14, stk. 2, jf. de specielle bemærkninger herom. Bestemmelsen indebærer, at der ikke er et loft for antallet af medlemmer i de enkelte bestyrelser. Det vil derfor være en opgave for de indstillingsberettigede at sørge for, at bestyrelsen får en hensigtsmæssig størrelse.

Et erhvervsakademis udbud af videregående uddannelser, herunder professionsbachelor- og diplomuddannelser, vil være bundet til de akkrediterede miljøer. For at sikre uddannelsesudbuddets kvalitet og relevans, samt sammenhængen mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse og erhvervsakademier, findes det mest hensigtsmæssigt, at institutionernes repræsentation kommer fra et akkrediteret uddannelsesmiljø.

Det fastsættes i nr. 1, at institutioner, der ved spaltning overdrager aktiviteter, aktiver og passiver vedrørende erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser med tilhørende videncenterfunktion til erhvervsakademiet, får udpegningsret til erhvervsakademiets bestyrelse. Ved en fraspaltning flyttes uddannelsesaktiviteten fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse til erhvervsakademiet. Et bestyrelsesmedlem, der er udpeget af institutionen for erhvervsrettet uddannelse, vil herefter ikke have interessesammenfald som beskrevet i de specielle bemærkninger til § 14, stk. 2. Et sådant medlem vil derfor have samme status som de øvrige medlemmer af bestyrelsen.

Det fastsættes i nr. 2, at institutioner, der gennemfører uddannelserne som udlagt undervisning fra erhvervsakademiet, har ret til at udpege medlemmer til erhvervsakademiets bestyrelse. Disse medlemmer vil skulle repræsentere de institutioner, som har udpeget dem.

Det fastsættes i nr. 3, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvis faglige miljø er blevet positivt akkrediteret til at kunne gennemføre udlagt undervisning for erhvervsakademiet, får umiddelbar udpegningsret til erhvervsakademiets bestyrelse. Bestemmelsen anvendes i forhold til institutioner, der ikke i forvejen udbyder erhvervsakademiuddannelser eller efter- og videreuddannelser, men som efter en positiv akkreditering kan få mulighed for at udbyde sådanne uddannelser.

Medlemmer af bestyrelsen, der er udpeget efter nr. 1 - 3 skal udgøre flertallet i bestyrelsen.

Bestemmelsen i stk. 4, nr. 1-5, angiver bestyrelsens sammensætning i øvrigt.

Professionshøjskolen eller professionshøjskolerne i den region, hvor erhvervsakademiet er beliggende, udpeger mindst et medlem til bestyrelsen. Erhvervsakademierne kan efter undervisningsministerens godkendelse få mulighed for at udbyde tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplomuddannelser, under forudsætning af et samarbejde med professionshøjskolerne, jf. lovforslagets § 6. For at sikre etableringen af de nødvendige vækstlag for professionsbachelor- og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil inden for de tekniske og merkantile områder skal der være et tæt samspil mellem erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Dette sikres ved, at professionshøjskolerne bliver repræsenteret i erhvervsakademiernes bestyrelser. Det samme behov vil der være for erhvervsakademierne, som ligeledes skal sikres repræsentation i professionshøjskolernes bestyrelser, jf. lovforslagets § 57. I tilfælde af at der er flere professionshøjskoler i den region, hvor erhvervsakademiet er beliggende, vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte i erhvervsakademiets vedtægt, hvorvidt professionshøjskolerne skal udpege i forening.

Det foreslås, at ingeniørhøjskoler med udbud i samme region, hvor et erhvervsakademi er beliggende, udpege et medlem til bestyrelsen. De samme betragtninger som for professionshøjskolernes udpegningsret gør sig gældende for ingeniørhøjskolerne. Et samarbejde med ingeniørhøjskolerne kan blive relevant, navnlig hvor professionshøjskolen ikke har et teknisk eller merkantilt uddannelsesmiljø. I tilfælde af at der er flere ingeniørhøjskoler i den region, hvor erhvervsakademiet er beliggende, vil det være hensigtsmæssigt at fastsætte i erhvervsakademiets vedtægt, hvorvidt ingeniørhøjskolerne skal udpege i forening. Som det er tilfældet i forholdet til professionshøjskoler, bør der for erhvervsakademier tillige sikres repræsentation i ingeniørhøjskolernes bestyrelser.

Kommunalbestyrelser og regionsråd får mulighed for i forening at udpege to medlemmer til erhvervsakademiets bestyrelse. Der vil ved udpegningen blive lagt stor vægt på kendskab til lokalområdet, navnlig kendskab til behovet for uddannelse i det pågældende område. Det skal bemærkes, at kommunalbestyrelsernes og regionsrådets fælles udpegede medlemmer, ikke er underlagt instruktionsbeføjelse fra regionsrådet eller af kommunalbestyrelserne. Medlemmer, som udpeges af regionsrådet og kommunalbestyrelserne, skal lige som de øvrige uafhængige bestyrelsesmedlemmer alene varetage erhvervsakademiets interesser.

Det foreslås endeligt, at erhvervsakademiets medarbejdere og studerende hver får to pladser i bestyrelsen.

Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer.

Bestemmelsen i stk. 6 fastsætter personkredsen for dem, der ikke kan være medlemmer af bestyrelsen. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen skal sikre, at bestyrelsesmedlemmerne alene varetager institutionens interesser som uddannelsesinstitution, idet bestyrelsesmedlemmerne ikke samtidig må repræsentere interesser, der er modsatrettede. Begrebet udleje i lovteksten omfatter også udleje i form af leasing.

Den foreslåede bestemmelse er identisk med bestemmelserne i lovgivningen for selvejende uddannelsesinstitutioner, idet de hensyn, der ligger til grund for bestemmelserne er ens for de selvejende institutioner og erhvervsakademierne. Bestemmelserne blev i indført i lovene for de frie skoleformer i 1996 og for de øvrige selvejende uddannelsesinstitutioner ved lov nr. 478 af 31. maj 2000. Bestemmelserne er videreført i den efterfølgende øvrige institutionslovgivning.

Det fastsættes i stk. 7, at bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af institutioner for erhvervsrettet uddannelse, er undtaget fra bestemmelsen i stk. 5, jf. nærmere baggrunden herfor de specielle bemærkninger til stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 8 giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte en bagatelgrænse for udlejningsaktivitetens betydning for bestyrelsesmedlemmers inhabilitet. Det er antaget, at udlejningsaktivitet i meget begrænset omfang ikke indebærer en risiko for, at bestyrelsesmedlemmerne ikke varetager institutionens tarv. Det pågældende bestyrelsesmedlems habilitet vurderes efter forvaltningsloven, når spørgsmålet om udlejningsforholdet behandles i bestyrelsen.

Vederlag til bestyrelsen gives efter reglerne fastsat i Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v.

Bortfald af udpegningsret

Til § 15

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, hvornår en udpegningsberettigede institution mister retten til at udpege medlemmer til erhvervsakademiets bestyrelse.

Det fastsættes i nr. 1, at institutionen i tilfældet af, at institutionen får et afslag på eller bortfald af akkreditering af institutionens uddannelsesmiljø, vil miste udpegningsretten. Dette er en konsekvens af, at institutionen ikke længere vil kunne gennemføre udlagt undervisning for erhvervsakademiet.

Det fastsættes i nr. 2, at institutionens udpegningsret bortfalder, såfremt institutionens udlagte undervisning ophører af anden grund end afslag på eller bortfald af akkreditering af uddannelsesmiljøet. Bestemmelsen omfatter det tilfælde, hvor bestyrelsen træffer beslutning om at ophøre med uddannelsesaktiviteten på det pågældende uddannelsessted, for eksempel fordi uddannelsen flyttes til et andet uddannelsessted, eller fordi bestyrelsen træffer beslutning om at ophøre helt med at udbyde uddannelsen. Bortfald af udpegningsret forudsætter, at bestyrelsen med 2/3 flertal har truffet beslutning herom.

Det fastsættes i nr. 3, at en institution for erhvervsrettet uddannelse også mister udpegningsretten, såfremt der på det akkrediterede miljø ikke bliver gennemført udlagt undervisning. Bestemmelsen omfatter det tilfælde, hvor et erhvervsakademi, der efter en positiv akkreditering af det faglige miljø, træffer beslutning om ikke at anvende en udbudsgodkendelse. Bortfald af udpegningsret forudsætter, at bestyrelsen med 2/3 flertal har truffet beslutning om bortfald.

Bestemmelsen fastsætter særlige regler for institutionerne for erhvervsrettet uddannelse i forbindelse med bortfald af deres ret til udpegning af bestyrelsesmedlemmer til erhvervsakademierne.

Bestemmelsen i stk. 2 pålægger de respektive bestyrelser for henholdsvis erhvervsakademiet og institutionen for erhvervsrettet uddannelse i forbindelse med fraspaltning at fastsætte bestemmelser om bortfald af udpegningsret. Det skal bemærkes, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der vælger fraspaltning, reelt får en permanent plads i erhvervsakademiets bestyrelse. Det er derfor nødvendigt, at erhvervsakademiet og institutionen for erhvervsrettet uddannelse i forbindelse med indgåelse af en aftale om fraspaltning tillige aftaler bortfald af udpegningsretten.

Til § 16

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter konsekvenserne for de af institutionerne for erhvervsrettet uddannelse udpegede bestyrelsesmedlemmer i tilfælde af bortfald af udpegningsret.

Ved bortfald som følge af afslag på eller bordfald af akkreditering af uddannelsesmiljøet for alle udbud, udtræder bestyrelsesmedlemmet umiddelbart af bestyrelsen.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at et bestyrelsesmedlem ved bortfald af udpegningsret som følge af ophør af institutionens udbud, manglende brug af udbudsgodkendelse, eller hvis bestyrelserne indgår aftale om bortfald, kan fortsætte i bestyrelsen indtil funktionsperiodens udløb. Bestemmelsen skal sikre dels kontinuiteten i bestyrelsen, og dels at medlemmet kan gøre indsigelser mod beslutning om ændringer af udbuddet af den udlagte undervisning, for eksempel fordi det findes usagligt.

Bestyrelsens ansvar for tilskud

Til § 17

Bestemmelsen er identisk med bestemmelser i den øvrige lovgivning for uddannelsesinstitutioner inden for den offentlige forvaltning.

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at bestyrelsen som erhvervsakademiets øverste myndighed er ansvarlig overfor undervisningsministeren for erhvervsakademiets samlede virksomhed, herunder forvaltningen af statslige tilskud.

Bestemmelsen i stk. 2 giver undervisningsministeren mulighed for at sætte erhvervsakademiet under direkte administration af ministeriet, såfremt bestyrelsen for erhvervsakademiet ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold. Ministeriet påtager sig således ansvar for erhvervsakademiets fortsatte videreførelse, indtil ny bestyrelse er udpeget. Ministeren har endvidere mulighed for at beslutte, at erhvervsakademiets opgaver midlertidigt varetages af personer, som udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse vælges i overensstemmelse med erhvervsakademiets vedtægt.

Bestemmelsen i stk. 3 giver ministeren bemyndigelse til at gribe ind og afsætte bestyrelsen, såfremt erhvervsakademiets økonomiske situation på grund af bestyrelsens handlinger og undladelser er blevet af en sådan karakter, at erhvervsakademiet trues af lukning. Ministeren har mulighed for at indsætte et midlertidigt styre, indtil der i overensstemmelse med erhvervsakademiets vedtægt er udpeget en ny bestyrelse. Ministeren kan eksempelvis nedsætte en midlertidig bestyrelse eller udpege en anden overordnet ledelse, der referer direkte til ministeren. Det skal bemærkes, at valg af ny bestyrelse skal ske, så snart det midlertidige styre har udført sin opgave i forhold til den opståede situation.

Det skal bemærkes, at anvendelse af bestemmelsens bemyndigelser ikke udelukker ministeren fra på ethvert tidspunkt i forløbet at anvende lovens øvrige muligheder, jf. bl.a. lovforslagets § 33 om tilbageholdelse eller bortfald af tilskud.

Til § 18

Bestemmelsen fastsætter bestyrelsens pligter om forsvarlig forvaltning af erhvervsakademiets midler, vedligeholdelse af bygninger og anbringelse af likvide midler. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Det skal bemærkes, at i stk. 3, nr. 2, er »Kreditforeningen af Kommuner i Danmark«, som det er formuleret i den øvrige institutionslovgivning, ændret til »KommuneKredit«, jf. lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. Det fremgår af forarbejderne til loven, jf. lovforslag nr. 165, folketingssamling 2005/2006, at den vedtagne lov ikke medfører ændringer af foreningens rettigheder, herunder allerede indgåede låneaftaler, der fortsætter uændret under lov nr. 383 af 3. maj 2006.

Rektor

Til § 19

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at den overordnede daglige ledelse af erhvervsakademiet bliver varetaget af en rektor. Der oprettes en rektorstilling på hvert erhvervsakademi. Opgavevaretagelsen skal ske inden for de rammer, som bestyrelsen fastsætter. Rektor kan inden for de fastsatte retningslinjer og efter de almindelige forvaltningsretlige regler delegere opgaver til andre ansatte i erhvervsakademiet. Det fastsættes endvidere, at rektor har mødepligt i bestyrelsens møder og vil typisk fungere som sekretær for bestyrelsesmøderne. Rektor deltager dog uden stemmeret.

Bestemmelserne i stk. 2-3 fastsætter rektors opgaver, som består i varetagelse af personaleadministrative og regnskabsmæssige opgaver.

Bestemmelsen i stk. 4 fastsætter rektors ansvar overfor bestyrelsen. Rektor har ansvaret for den faglige ledelse af uddannelserne, overholdelse af det af bestyrelsen godkendte budget. Rektor har tillige ansvaret for, at akademiets virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.

Bestemmelsen i stk. 5 fastsætter, at rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, træffer afgørelse om optagelse af ansøgere til uddannelserne. Dette omfatter også de uddannelser, der gennemføres som udlagt undervisning. De samme hensyn som anført under de specielle bemærkninger til § 12, stk. 8, gør sig gældende ved denne bestemmelse.

Det fastsættes i stk. 6, at rektor tegner erhvervsakademiet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom. Der er imidlertid tale om en disposition, som bestyrelsen ikke kan delegere til rektor. Det vil således være bestyrelsen, der tegner erhvervsakademiet i disse tilfælde.

Uddannelsesudvalg

Til § 20

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor nedsætter et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelse, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde. Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og den faglige områdechef eller lignende om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans og som uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene har tillige til opgave at foretage indstilling af studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse.

Det skal bemærkes, at tilsvarende bestemmelse findes i § 18 i lov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Denne bestemmelse foreskriver, at der skal foreligge afgørende hensyn for at kunne samle flere nært beslægtede uddannelser under ét uddannelsesudvalg.

Bestemmelsen i stk. 1 foreskriver, at bestyrelsen for et erhvervsakademi kan samle flere nært beslægtede uddannelser under ét uddannelsesudvalg, hvis væsentlige hensyn taler herfor. Et erhvervsakademi har således en udvidet adgang til at nedsætte flere uddannelsesudvalg med forskellige, men dog nærtbeslægtede uddannelser.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at uddannelsesudvalgene sammensættes af personer med kompetencer inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og af personer med kendskab til arbejdsmarkedet. Dette indebærer, at udvalgene sammensættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra uddannelsens arbejdsmarked, personer med faglig indsigt, repræsentanter for de adgangsgivende uddannelser, repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor, repræsentanter for uddannelsens praktikområde samt personer med en bredere indgangsvinkel til uddannelsen.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 3 og 4, at uddannelsesudvalgene tillige har medarbejder- og studenterrepræsentanter. Der udpeges to personer af og blandt de medarbejdere ved institutionen, der fortrinsvis er beskæftiget inden for det pågældende udvalgs uddannelsesområde. Der udpeges to personer af og blandt de studerende.

De studerendes råd

Til § 21

Bestemmelsen giver de studerende ved erhvervsakademiet adgang til at danne et råd, som afspejler de studerendes synspunkter og yder rådgivning til bestyrelsen, rektor og områdecheferne. Institutionen skal stille lokaler til rådighed for de studerendes råd og udlevere nødvendige materialer til brug for rådets arbejde. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Søgsmålskompetence

Til § 22

Bortset fra de frie uddannelsesinstitutioner findes tilsvarende bestemmelse i institutionslovgivningen for de selvejende uddannelsesinstitutioner.

Bestemmelsen giver undervisningsministeren og erhvervsakademiets bestyrelse bemyndigelse til at træffe beslutning om at anlægge søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført erhvervsakademiet. Bestemmelsen findes i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen svarer til reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde og lov om fonde og visse foreninger. Bestemmelsen omhandler som i fondslovene alene erstatningssøgsmål i anledning af skade, som er tilføjet erhvervsakademiet.

Ministeren vurderer på baggrund af tabets størrelse og den udviste adfærd, om søgsmål skal anlægges i det enkelte tilfælde. Søgsmålsadgangen vil kun finde anvendelse i grove tilfælde. Bestemmelsen indebærer ikke en skærpelse af bestyrelsesmedlemmernes ansvars- og hæftelsesforhold. For bestyrelsesmedlemmerne gælder som hidtil dansk rets almindelige erstatningsregler, men bestyrelsesmedlemmerne hæfter i øvrigt ikke personligt for erhvervsakademiets økonomiske forpligtelser.

Uden for bestemmelsen falder tilfælde, hvor udenforstående eller ansatte har lidt tab på grund af udvist adfærd overfor personer med tilknytning til erhvervsakademiet. Disse personer vil som hidtil selv kunne rejse et selvstændigt krav over for den eller de ansvarlige.

Det er ikke hensigten, at bestemmelsen skal gøre udtømmende op med spørgsmålet om retlig interesse i forbindelse med en sags anlæggelse. Bestemmelsen skal alene præcisere, at undervisningsministeren og erhvervsakademiets bestyrelse kan træffe beslutning om søgsmål.

Kapitel 4


Tilskud, lån, vilkår m.v.

Til § 23

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at erhvervsakademiets midler alene må anvendes til erhvervsakademiets formål. Det indebærer, at erhvervsakademiet alene skal indrette sin virksomhed med henblik på at varetage erhvervsakademiets interesser til gavn for de studerende, og at de ikke kan indgå i nogen form for styret fællesskab, ud over den adgang de har til at lave fælles administration mellem flere forskellige typer af institutioner på forskellige niveauer efter lovforslagets § 9.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at erhvervsakademiet kan disponere frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et, forudsat at det sker inden for erhvervsakademiets formål. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Til § 24

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, som det er tilfældet med de øvrige selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område, erhvervsakademiets adgang til at modtage statstilskud. Tilskuddene ydes til brug for erhvervsakademiets opgaveløsning.

Da erhvervsakademierne allerede fra deres oprettelse den 1. marts 2008 vil havde visse udgifter, herunder til rektors løn, kontorhold og husleje, skal det bemærkes, at undervisningsministeren efter bestemmelsen tillige kan udbetale institutionstilskud til erhvervsakademierne fra denne dato.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at undervisningsministeren kan yde tilskud til andre opgaver, der varetages af erhvervsakademiet, herunder til udviklings- og forskningsopgaver, videncenterfunktioner og samarbejde med forskningsinstitutioner.

Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at undervisningsministeren yder tilskud til erhvervsakademiets administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene ydes dels som et institutionstilskud til basisomkostninger, drift og øvrige opgaver, og dels af taxametertilskud. Taxametertilskud er sammensat af bygningstaxameter og fællesudgiftstaxameter. Tilskuddene og satserne fastsættes på de årlige finanslove.

Taksterne fastsættes på de årlige finanslove ud fra en overordnet uddannelses- og udgiftspolitisk prioritering, således at et landsdækkende udbud tilgodeses bedst muligt inden for de økonomiske rammer. Taksterne er dermed uafhængige af den enkelte institutions udgiftsdispositioner og omkostningsforhold. Det betyder i praksis, at det er de politisk fastsatte takster, der bør være styrende for ressourceforbruget på institutionerne og ikke omvendt.

Det skal bemærkes, at tilskud til direkte undervisningsudgifter og færdiggørelsestaxameter er hjemlet i lovgivningen om de pågældende uddannelser.

Bygningstaxametertilskuddene til institutioner for erhvervsrettet uddannelse bliver i dag reguleret med en reguleringsfaktor, som afhænger af institutionernes beliggenhed. Reguleringsfaktorerne bliver fastsat i de årlige finanslove. Det er hensigten at videreføre denne praksis for erhvervsakademierne, idet uddannelsesaktiviteten for erhvervsakademiuddannelser fortsat vil foregå på institutioner for erhvervsrettet uddannelse som udlagt undervisning fra erhvervsakademierne. På de årlige finanslove fastsættes nærmere regler om regionalisering af bygningstilskud til erhvervsakademier, herunder om undervisningsministerens adgang til at justere de eksisterende regler og til at vurdere behovet for bevarelsen af den nuværende reguleringsfaktor.

Bestemmelsen i stk. 4 fastsætter den kreds af udenlandske studerende, der kan udløse statstilskud for erhvervsakademiet. Bestemmelsen indebærer, at erhvervsakademiets udbud af uddannelser til udenlandske studerende, der ikke opfylder bestemmelsens nr. 1-3, kan ikke udløse statstilskud til akademiet.

Bestemmelsen i stk. 5 fastsætter, at erhvervsakademiets udbud af uddannelser til udenlandske studerende, som ikke er tilskudsberettiget efter stk. 4, sker som indtægtsdækket virksomhed.

Til § 25

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 26

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Udskydelse af planlagte byggerier kan ske under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomhed. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 27

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 28

Bestemmelsen i stk. 1 giver undervisningsministeren bemyndigelse til at yde lån eller tilskud til erhvervsakademiet, såfremt erhvervsakademiet er kommet i en særlig økonomisk vanskelig situation. Bestemmelsen kan finde anvendelse i de tilfælde erhvervsakademiet er lukningstruet, eller hvis erhvervsakademiets situation kan medføre vanskeligheder med uddannelsesforsyningen. Det skal bemærkes, at berettigelse til tilskud efter denne bestemmelse beror på ministerens skøn af erhvervsakademiets særlige vanskelige situation. Ministeren kan i den forbindelse stille krav om omlægning af erhvervsakademiets aktivitet med henblik på genopretningen af økonomien, eller krav om indgåelse af en indsatsaftale.

Bestemmelsen i stk. 2 giver undervisningsministeren bemyndigelse til at yde tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med sammenlægning og spaltning efter lovforslagets § 36. Der er tale om videreførelse af praksis ved sammenlægning af centre for videregående uddannelser. Bevillingen af tilskud har været hjemlet i finanslovens § 20, tekstanmærkning nr. 172. Bestemmelsen i finansloven bortfalder i 2008, hvorfor bestemmelsen videreføres på samme måde, som bestemmelsen er videreført i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, og i forslag til lov om medie- og journalisthøjskolen (L 27), som blev fremsat for Folketinget den 28. november 2007.

Til § 29

Bestemmelsen fastsætter, hvorledes antallet af studerende opgøres i forbindelse med udbetaling af tilskud. Opgørelsen foretages i antallet af studenterårsværk, årselever og dimittender, og tilgangen til uddannelserne fastlægges som altovervejende hovedregel af erhvervsakademiet selv. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Til § 30

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Bestemmelsen i stk. 1 giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om vilkår og betingelser for tilskud og lån. Bestemmelsen vil som for andre selvejende uddannelsesinstitutioner blive udmøntet i en tilskudsbekendtgørelse.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af retten til at betinge tilskud af, at det skal fremme formålet i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Undervisningsministeren kan herefter stille krav om varetagelse af sociale hensyn som betingelse for at modtage tilskud (en social klausul). Det vil bero på ministerens vurdering, om og i givet fald hvilke sociale klausuler, der skal anvendes. En social klausul må imidlertid ikke få negative konsekvenser for undervisningen.

Inden for Undervisningsministeriets område er forholdet reguleret i bekendtgørelse nr. 1274 af 4. december 2006 om sociale klausuler som betingelse for modtagelse af statstilskud på selvejende uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om udarbejdelse af handlingsplaner om fremme af sociale formål og regnskabsaflæggelse. Det er hensigten, at der udarbejdes tilsvarende regler for erhvervsakademierne.

Til § 31

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at selvejende uddannelsesinstitutioner inden for den offentlige forvaltning i forbindelse med aftaler om husleje- og ejendomsaftaler ikke bliver stillet ringere end sædvanlige markedsvilkår. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 32

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Det skal til bestemmelsen i stk. 2 bemærkes, at bestemmelsen alene gælder ansatte som i forvejen er ansat på tjenestemandslignende vilkår.

Til § 33

Den foreslåede bestemmelse er identisk med bestemmelserne i lovgivningen for selvejende uddannelsesinstitutioner, idet de hensyn, der ligger til grund for bestemmelserne er ens for de selvejende institutioner og erhvervsakademierne. Bestemmelserne blev i indført i lovene for de frie skoleformer i 1996 og for de øvrige selvejende uddannelsesinstitutioner ved lov nr. 478 af 31. maj 2000. Bestemmelserne er videreført i den efterfølgende øvrige institutionslovgivning.

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist, hvis erhvervsakademiet ikke følger lovens bestemmelser eller efterlever påbud udstedt af ministeren.

Bestemmelsen i stk. 2 giver endvidere ministeren bemyndigelse til at tilbageholde tilskud til erhvervsakademiet eller lade tilskud bortfalde helt eller delvist, hvis der er indgivet konkursbegæring mod erhvervsakademiet, hvis erhvervsakademiet går i betalingsstandsning, eller når der i øvrigt er fare for, at erhvervsakademiets virksomhed må indstilles.

Bestemmelsen i stk. 3 foreskriver adgang til at kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Der kan fastsættes frist for erhvervsakademiet til at rette op på forholdet, således at tilskuddet først standses, når fristen er udløbet. Bortfald af hele tilskuddet vil kun ske, hvis der er tale om grove eller gentagne tilfælde. Genoptagelse af tilskud vil kunne finde sted, når bestyrelsen klart kan dokumentere, at alle forhold er bragt i orden. I mindre grove tilfælde vil Undervisningsministeriet som udgangspunkt ikke tilbageholde eller lade tilskuddet bortfalde helt eller delvist, men udstede et påbud efter lovforslagets § 41, stk. 2, om at ændre den pågældende virksomhed. Efterkommes påbuddet ikke, kan tilskuddet tilbageholdes, bortfalde eller kræves tilbagebetalt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis erhvervsakademiet efter at have modtaget påbud fortsat ikke efterlever aftaler eller regler om f.eks. løn- og ansættelsesforhold. Tilskud, der er oppebåret uretmæssigt, vil altid blive krævet tilbagebetalt.

Kapitel 5

Kapitelforvaltning, regnskab og revision

Til § 34

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at erhvervsakademiets regnskabsår er finansåret, og at der ved regnskabsårets udløb skal aflægges årsrapport til Undervisningsministeriet. Sammen med årsrapporten sendes det tilhørende revisionsprotokollat til ministeriet, og begge dele underskrives af alle stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne skal i forbindelse med regnskabsaflæggelse tillige afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmerne vil i den forbindelse være underlagt skærpet strafansvar efter straffelovens § 161.

Bestemmelsen stk. 2 fastsætter revision af erhvervsakademiet af en intern revisor og revidering af regnskab af rigsrevisor.

Bestemmelserne i stk. 3 og 5 fastsætter reaktionsmuligheder i tilfælde af, at den interne revisor ikke udfører revisionsopgaven på tilfredsstillende vis, hvis revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene til revision, eller hvis vedkommende i øvrigt tilsidesætter sine pligter som revisor. Bestemmelsen fastsætter, at rigsrevisor kan på bestyrelsen til at udpege en anden revisor. Endvidere kan undervisningsministeren af egen drift pålægge bestyrelsen at udpege en anden revisor.

Bestemmelserne i stk. 4 og 6 giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvorledes regnskaber opstilles og aflægges, og bemyndigelse til at fastsætte regler om revisors kontrol af erhvervsakademiets oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 35

Bestemmelsen i stk. 1. fastsætter, at bestyrelsen påser, at den interne revisor opfylder lovgivningens krav om revisorers uafhængighed.

Bestemmelsen i stk. 2 præciserer en række tilfælde, hvor revisor vil være inhabil. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til lovforslagets § 14, stk. 6, om personer med interessesammenfald, som er uforenelige med varetagelse af bestyrelsespost for erhvervsakademiet.

Bestemmelsen giver endvidere ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvornår et lejeforhold er af uvæsentligt omfang. Bestemmelsen er videreført fra selvejelovens § 24 a, 3. pkt., som er udmøntet i § 8 i bekendtgørelse nr. 919 af 18. november 2003 om tilskudsbetaling m.v. til Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. Det fremgår af denne bestemmelse, at et lejeforhold, herunder leasing, er af uvæsentligt omfang, hvis lejen udgør 2,0 pct. eller derunder af uddannelsesinstitutionens samlede ejendomsudgifter inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger inkl. installationer. Denne praksis agtes videreført med dette lovforslag.

Kapitel 6

Sammenlægning, spaltning og ophør

Til § 36

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at undervisningsministeren efter indstilling fra erhvervsakademiernes bestyrelser kan tillade en sammenlægning af to eller flere erhvervsakademier, således at der dannes et nyt erhvervsakademi. En sammenlægning sker uden forudgående nedlæggelse af de deltagende institutioner og ved universalsuccession. Det vil sige, at den institution, der fremkommer som følge af sammenlægningen, overtager såvel forpligtelser som rettigheder fra den eller de andre institutioner, der indgår i sammenlægningen.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at undervisningsministeren kan efter indstilling fra erhvervsakademiernes bestyrelser ved spaltning overføre aktiviteter, aktiver og passiver til et andet erhvervsakademi. Udgangspunktet er, at overdragelse af dele af erhvervsakademiets aktiviteter med tilhørende aktiver og passiver skal ske til et andet erhvervsakademi inden for erhvervsakademiets geografiske område. Det vil dog endvidere være muligt for erhvervsakademiet at overdrage aktiviteter m.v. til et andet erhvervsakademi, som er beliggende i en tilstødende region.

Muligheden for sammenlægning af et erhvervsakademi med en professionshøjskole til en ny professionshøjskole og et erhvervsakademis spaltning af aktiviteter, aktiver og passiver til en professionshøjskole vil blive reguleret i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovforslagets § 57.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 6 kan etablering af vækstlag inden for de tekniske og merkantile områder tillige ske ved sammenlægning af et erhvervsakademi med en professionshøjskole. Det fremgår således af aftalen af 12. juni 2007, at erhvervsakademiet inden 1. januar 2015 skal have taget stilling til, om det vil fusionere med en professionshøjskole i den region, hvor det er beliggende, eller om det vil fortsætte som en selvstændig institution. Er bestyrelserne enige herom, kan fusion ske før 1. januar 2015. Det skal dog bemærkes, at hvis bestyrelsen for erhvervsakademiet træffer beslutning om at fortsætte som selvstændig institution, overgår akademiets udbud af professionsbacheloruddannelse til professionshøjskolen.

Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter muligheden for, at en institution for erhvervsrettet uddannelsen kan fraspalte aktiviteter, aktiver og passiver vedrørende en eller flere erhvervsakademiuddannelser eller efter- og videreuddannelser med tilhørende videncenterfunktion som helhed eller blot en del heraf til et erhvervsakademi.

Bestemmelsen i stk. 4 fastsætter, at undervisningsministeren kan tillade en sammenlægning af en institution for erhvervsrettet uddannelse eller anden uddannelsesinstitution med et erhvervsakademi, såfremt institutionens væsentligste aktivitet er videregående uddannelse. Bestemmelsen agtes anvendt på de tilfælde, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt, at institutionen udspalter den videregående uddannelse til erhvervsakademiet, idet den tilbageværende del af institutionens aktivitet i sig ikke vil være tilstrækkeligt til at opretholde institutionens fortsatte drift.

Bestemmelsen indeholder endvidere en bemyndigelse til ministeren til efter ansøgning at godkende fravigelse af lovforslagets § 14, stk. 3, om institutioner for erhvervsrettet uddannelses udpegningsret til erhvervsakademiets bestyrelse. Det skal bemærkes, at ved en sammenlægning af en institution for erhvervsrettet uddannelse med et erhvervsakademi, vil institutionen for erhvervsrettet uddannelse blive opløst, hvorfor dette nødvendiggør en fravigelse af § 14, stk. 3. De to sammenlæggende institutioner vil i fusionsvilkårene skulle tage stilling til spørgsmålet om institutionen for erhvervsrettet uddannelses udpegningsret og antallet af medlemmer, som institutionen kan udpege. Disse forhold skal optages i vedtægten for den sammenlagte institution. Det skal bemærkes, at bestemmelsen desuden giver hjemmel til, at ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse af fravigelsen af § 14, stk. 3. Ministeren kan i den forbindelse bl.a. bestemme, at de af institutionen for erhvervsrettet uddannelse udpegede medlemmer vil tælle med i flertalskravet i § 14, stk. 2, 1. pkt., og at institutionerne i det tilfælde, hvor det pågældende bestyrelsesmedlem må udtræde af bestyrelsen, skal tage stilling til spørgsmål om udpegning på ny af sådanne medlemmer. Det kan endvidere som et vilkår stilles krav om, at der skal etableres et organ til at udpege det nye medlem. Sammensætningen af et sådant organ kan ske med udgangspunkt i brancheinteresser.

Bestemmelsen i stk. 5 fastsætter, at en sammenlægning eller spaltning ikke må medføre indskrænkninger i bestående rettigheder. Dette indebærer, at den fortsættende eller de modtagende institutioner får udbudsret til alle de uddannelser, som den overførende institution kunne udbyde. Ændringer heraf kan dog ske ved senere akkreditering eller udbudsrunder, hvis der i forbindelse hermed konstateres væsentlige ændringer af betingelserne for udbud.

Bestemmelsen i stk. 6 fastsætter, at sammenlægning og spaltning gennemføres uden kreditorernes samtykke. Som hidtidig praksis drager Undervisningsministeriet omsorg for bekendtgørelse af sammenlægninger og spaltninger ved offentliggørelse i Statstidende.

Bestemmelsen i stk. 7 indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om sammenlægninger og spaltninger efter stk. 1-4. Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om indholdet af en sammenlægnings- og spaltningsaftale, som bl.a. skal indeholde en beskrivelse af aktiviteter, aktiver og passiver, vedtægt for den fortsættende institution og vilkår for sammenlægningen eller spaltningen, herunder optagelse af bestemmelse om bortfald af udpegningsret til erhvervsakademiets bestyrelse for institutioner for erhvervsrettet.

Bestemmelsen i stk. 8 indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af aktieselskabslovens kapitel 15 efter fornødne tilpasninger. Aktieselskabslovens kapitel 15 fastsætter bestemmelser for gennemførelse af fusion eller spaltning af et selskab, herunder bestemmelser om udarbejdelse af plan for fusion, om generalforsamlingens funktion i forbindelse med fusion eller spaltning, krav til bestyrelserne i fusionerede eller spaltede selskaber, selskabernes navne, hjemsted, rettigheder, tidsplan m.v., og krav om uvildige, sagkyndige vurderingsmænds udtalelser og erklæringer om fusionsplan m.v.

Til § 37

Bestemmelsen fastsætter, at undervisningsministeren kan tillade, at en anden offentlig eller privat institution kan indgå i en sammenlægning med et erhvervsakademi. Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at institutionens uddannelsesudbud med rimelig grund kan sidestilles med erhvervsakademiets udbud. Det indebærer, at institutioner med kerneopgaver på et andet uddannelsesniveau end erhvervsakademiet ikke kan sammenlægges med et erhvervsakademi.

Der vil være en særdeles begrænset anvendelse af denne bestemmelse.

Til § 38

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til efter høring af erhvervsakademiets bestyrelse at nedlægge erhvervsakademiet, hvis ministeren skønner, at erhvervsakademiet efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller hvis der ikke længere er behov for akademiet. Bestemmelsen vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor erhvervsakademiet ikke lever op til lovforslagets krav om kvalitet, eller hvor erhvervsakademiets økonomiske forhold nødvendiggør en sådan beslutning. Endvidere kan bestemmelsen anvendes i det tilfælde, hvor erhvervsakademiet på grund af manglende ansøgere, og dermed faldende aktivitet, ikke længere er behov for akademiet.

Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 39

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 40

Bestemmelsen fastsætter forholdene for tjenestemænd eller personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, ansat ved institutioner for erhvervsakademier, erhvervsrettet uddannelse, professionshøjskole eller andre uddannelsesinstitutioner i forbindelse med sammenlægning mellem to eller flere af de nævnte institutioner og ved spaltning af aktiviteter, aktiver og passiver fra en eller flere af institutionerne til en eller flere af de nævnte institutioner.

Det skal bemærkes, at de gældende regler om ansattes rettigheder og lovgivning om virksomhedsoverdragelse af personale finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7

Tilsyn og kvalitetssikring

Til § 41

Der er tale om videreførelse af praksis for selvejende uddannelsesinstitutioner inden for Undervisningsministeriets område.

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, undervisningsministeren fører tilsyn med erhvervsakademiet. Ministeren kan til brug herfor indhente alle nødvendige oplysninger hos erhvervsakademiet.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at såfremt det konstateres, at erhvervsakademiet i dens virksomhed ikke overholder lovens bestemmelser, regler der er fastsat, eller aftaler der er indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud om at ændre den pågældende virksomhed. Manglende efterlevelse af et påbud kan medføre bortfald af tilskud, jf. lovforslagets § 33, eller ministeren kan beslutte, at erhvervsakademiet sættes under Undervisningsministeriets administration, jf. lovforslagets § 17, stk. 2 og 3.

Bestemmelserne i stk. 3 giver ministeren adgang til anden reaktionsmulighed. Bestemmelserne fastsætter, at ministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå indsatsaftale med ministeren. Indsatsaftalen skal bl.a. opstille mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen. Den skal endvidere indeholde procedurer, der sikrer, at der følges op på, at målene nås. Der vil typisk være fastsat tidshorisont for målopfyldelsen.

Bestemmelsen findes også i den øvrige institutionslovgivning inden for ministeriets område.

Til § 42

Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning over for erhvervsakademiet, såfremt det af revisors afrapportering eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af erhvervsakademiets midler. Bestemmelsen skal ses i tilknytning til lovforslagets § 41 om Undervisningsministeriets tilsyn med uddannelsesinstitutionerne.

Til § 43

Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om kvalitetssikring af erhvervsakademiet, herunder om kvalitetssikringssystemer. Der kan fastsættes regler om den eksterne kvalitetssikring som f. eks. institutionsakkrediteringer, auditeringer og benchmarking. Der kan endvidere fastsætte regler om, at institutionerne skal anvende et kvalitetssikringssystem, som kan understøtte den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering.

Kapitel 8

Oplysningsforpligtelser

Til § 44

Bestemmelsen i stk. 1 giver hjemmel til, at ministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger til brug for gennemførelse af tilsyn, fastlæggelse af regnskab, udarbejdelse af statistik m.v. Det vil være oplysninger, der vedrører erhvervsakademiets forhold, som for eksempel oplysninger om uddannelsesaktivitet, personaleforhold og erhvervsakademiets økonomi. Ministeren kan træffe bestemmelse om, at oplysningerne skal leveres i elektronisk form, herunder bestemme formatet. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler herom.

Behandling af oplysninger og regelfastsættelse vil ske under iagttagelse af persondataloven, og der vil ikke blive indhentet flere oplysninger end nødvendigt.

Der gives i stk. 2 ministeren bemyndigelse til at bestemme, at erhvervsakademierne skal anvende fælles administrative systemer. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler herom.

Til § 45

Bestemmelsen i stk. 1 giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om elektronisk kommunikation i alle funktioner og til at anvende digital signatur.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at de oplysninger, som ikke kommunikeres elektronisk, jf. stk. 1, og som har almen offentlig interesse, skal gøres tilgængelige på erhvervsakademiernes hjemmeside.

Kapitel 9

Øvrige bestemmelser

Til § 46

Der er tale om videreførelse af en tilsvarende bestemmelse, der gennemført ved kommunalreformen.

Bestemmelsen er en videreførelse af praksis for selvejende institutioner, jf. § 17 b i lov om Centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, og § 21 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006.

Bestemmelsen fastsætter, at undervisningsministeren overtager i forbindelse med overflytningen af de amtskommunale institutioner til statsligt regi de faste ejendomme, der huser institutionerne, således at ministeren herefter stiller ejendommene til rådighed for institutionerne på nærmere fastsatte vilkår. Det er herved forudsat, at institutionerne i lighed med øvrige, tilsvarende institutioner på ministeriets område senere overgår til bygningstaxameterstyring. Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndige Universitets- og Byggestyrelsen til at varetage administrationen af huslejekontrakter og bygninger.

Kapitel 10

De studerendes adfærd og klageadgang

Til § 47

Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om erhvervsakademiernes adgang til at fastsætte retningslinjer for de studerendes adfærd på erhvervsakademierne. Reglerne vil tillige indeholde adgang til, at erhvervsakademierne kan gennemføre disciplinære foranstaltninger over for de studerende. En statslig institution vil under normale omstændigheder kunne fastsætte ulovregulerede ordensreglementer, de såkaldte anstaltsanordninger. Erhvervsakademier er imidlertid selvstændige institutioner, og vil i sit virke være organisatorisk og økonomisk uafhængige af Undervisningsministeriet. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom.

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5, stk. 3, i lov om mellemlange videregående uddannelser. Der er tale om en nyaffattelse, men bestemmelsen svarer i sit retlige indhold til den nævnte bestemmelse.

Der vil i reglerne blive fastsat bestemmelser om, at det enkelte erhvervsakademi skal udarbejde et ordensreglement for de studerende på institutionen, hvori der opstilles krav og standarder for almindelig god opførsel som grundlag for et godt og aktivt studiemiljø. Der skal af ordensreglementet fremgå de foranstaltninger, som institutionen kan sætte i værk ved den studerendes uacceptable adfærd. Særligt i relation til konsekvenser forventes det, at der vil blive stillet krav om, at de af institutionen beskrevne konsekvenser ikke må gå videre, end formålet tilsiger, og derfor skal stå i rimeligt forhold til den forseelse eller adfærd, der er konstateret.

Til § 48

Bestemmelsen i stk. 1 giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at klager over erhvervsakademiets afgørelser kan indbringes for undervisningsministeren. Der kan i den forbindelse tillige fastsættes regler om procesforudsætninger, klagefrist m.v. Udgangspunktet er således, at der ikke er klageadgang for erhvervsakademiets afgørelser, med mindre der er fastsat regler herom.

Bestemmelsen i stk. 2 modificerer dette udgangspunkt, således at retlige spørgsmål om afgørelser om studerendes retsstilling altid kan indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 11

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser og ændringer i andre love

Ikrafttræden

Til § 49

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft 1. maj 2008.

Det fastsættes i stk. 2, at aftaler om partnerskab mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler om udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser er tidsbegrænset indtil 1. januar 2015. Der henvises nærmere herom til lovforslagets bemærkninger til § 6 (erhvervsakademier) og § 57, nr. 3 (professionshøjskoler).

Det foreslås i stk. 3, at ændringen i anvendelsesområdet for momskompensationsbestemmelsen i lov om professionsskoler for videregående uddannelser har virkning for finansåret 2007 og senere. Det betyder, at der i 2008 kan ydes momskompensation også til de udgifter, som de midlertidige bestyrelser har haft i 2007 til aktiviteter, hvortil der er ydet tilskud efter § 54, stk. 3, i lov om professionsskoler for videregående uddannelser.

Oprettelse af erhvervsakademier

Til § 50

Det i foreslås stk. 1, at undervisningsministeren den 1. september 2008 eller snarest derefter opretter op til ti erhvervsakademier, som pr. 1. januar 2009 påbegynder varetagelsen opgaver, som erhvervsakademierne overtager fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Tidspunktet for erhvervsakademiernes etablering og påbegyndelse af opgavevaretagelse er udskudt i forhold til det anførte tidspunkt i den politiske aftale af 12. juni 2007. Udskydelse skyldes afholdelse af nyvalg til Folketinget den 13. november 2007, hvilket har medført, at tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er udskudt i forhold til det oprindeligt planlagte.

Der gives ministeren bemyndigelse til at træffe bestemmelse om det geografiske dækningsområde for erhvervsakademierne. Processen for etablering af erhvervsakademierne sker i dialog med institutionerne for erhvervsrettet uddannelse. Denne dialogproces blev igangsat medio august 2007, og blev indledt med Undervisningsministeriets præsentation af den politiske aftale af 12. juni 2007 på møder i landets fem regioner. På baggrund af resultatet af denne proces, træffer undervisningsministeren bestemmelse om den geografiske placering af erhvervsakademierne, det vil sige antallet og det enkelte akademis geografiske dækningsområde.

Undervisningsministeriet vil som led i oprettelsen rette henvendelse til de indstillingsberettigede til erhvervsakademiets bestyrelse, og foranstalte, at de forbereder og gennemfører processen for etablering af erhvervsakademier, herunder tager initiativ til at nedsætte erhvervsakademiets første bestyrelse. Bestyrelsen skal nedsættes i overensstemmelse med lovforslagets § 14.

Det foreslås i stk. 2, at undervisningsministeren samtidig med oprettelsen udsteder en midlertidig vedtægt for det enkelte erhvervsakademi. Den midlertidige vedtægt vil være gældende, indtil der er fastsat og godkendt en vedtægt i medfør af lovforslagets § 11. Den midlertidige vedtægt vil indeholde de fornødne bestemmelser, som skal sikre, at erhvervsakademiet kan blive funktionsdygtigt fra 1. januar 2009.

Den midlertidige vedtægt vil således indeholde bestemmelser om nedsættelse af erhvervsakademiets første bestyrelse, herunder stillingtagen til spørgsmål om bestyrelsens beslutningsdygtighed uanset om medarbejder- og studenterrepræsentanterne ikke er udpeget. Den midlertidige vedtægt vil endvidere indeholde bestemmelser om sammenlægning, spaltning, indgåelse af partnerskabsaftaler og udlægningsaftaler, samt om udarbejdelse af åbningsbalance og vedtægt m.v. Undervisningsministeriet agter snarest efter lovens vedtagelse at udmønte lovens § 11, stk. 2, om udarbejdelse af en standardvedtægt for erhvervsakademier.

Der fastsættes i stk. 3, at den første bestyrelse for erhvervsakademiet bliver nedsat af de institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som skal overdrage uddannelsesopgaver til det pågældende erhvervsakademi. Bestemmelsen fastsætter endvidere betingelser for at få ret til at udpege medlemmer til erhvervsakademiets bestyrelse. Den geografiske afgrænsning af de relevante institutioner for erhvervsrettet uddannelse vil være de institutioner, som ligger i den region eller det geografiske område, hvis der etableres flere erhvervsakademier i samme region, hvor erhvervsakademiet er beliggende.

En institution for erhvervsrettet uddannelse, der opfylder bestemmelsens nr. 1-3 får mulighed for at udpege mindst et medlem af bestyrelsen for det pågældende erhvervsakademi. Antallet af medlemmer, der er udpeget af den enkelte institution for erhvervsrettet uddannelse, fastsættes primært på grundlag af enighed blandt de udpegningsberettigede institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Hvis institutionerne ikke kan opnå enighed om den indbyrdes fordeling, fastsætter undervisningsministeren en forholdsmæssig fordeling på baggrund af aktiviteten på den enkelte institution for erhvervsrettet uddannelse.

Det fastsættes i nr. 1, at det skal være tale om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der den 30. april 2008 er godkendt til at udbyde erhvervsakademiuddannelser eller efter- og videreuddannelser, eller godkendt til at udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser.

Det skal bemærkes, at institutioner, der på oprettelsestidspunktet har ret til at udbyde dele af en videregående voksenuddannelse ikke er omfattet af bestemmelsen, og sådanne institutioner har således ikke udpegningsret til erhvervsakademiets bestyrelse.

Det fastsættes i nr. 2, at den pågældende institution i 2. kvartal 2008 skal have modtaget tilskud fra Undervisningsministeriet for en eller flere af de nævnte uddannelsesaktiviter. Det er en forudsætning for at få udpegningsret, at der skal have været aktivitet for den pågældende uddannelse. For uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau, er der tale om aktivitet, der har fundet sted i perioden 16. september 2007 til 15. marts 2008. For efter- og videreuddannelser vil det relevante tidspunkt være tidspunktet for indberetning af aktivitet for 1. kvartal, som finder sted primo april 2008.

Det fastsættes i nr. 3, at de nævnte institutioner senest den 15. juni 2008 skal give undervisningsministeren meddelelse om, hvorvidt institutionen for erhvervsrettet uddannelse agter at gøre brug af adgangen til at udpege medlem af erhvervsakademiets bestyrelse. Litra a - c fastsætter de muligheder, der er for institutionen, der vil gøre brug af denne adgang.

Det fastsættes i litra a, at institutionen senest den 31. december 2008 vil indgå en aftale med erhvervsakademiet om, at institutionen gennemfører erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser eller tekniske eller merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser, som udlagt undervisning for erhvervsakademiet. Bestemmelsen indebærer, at en institution, der på oprettelsestidspunktet gennemfører udlagt undervisning for en anden institution for erhvervsrettet uddannelse, ikke får udpegningsret til bestyrelsen, idet institutionen ikke har udbudsgodkendelsen, jf. ordene i stk. 3, nr. 1: »godkendt til at udbyde«.

Det fastsættes i litra b, at institutionen kan give meddelelse om, at institutionen med virkning senest fra 1. januar 2009 agter ved spaltning at overdrage en del af aktiviteterne med tilhørende aktiver og passiver i medfør af § 36, stk. 3.

Det fastsættes i litra c, at institutionen kan give meddelelse om, at institutionen med virkning senest fra 1. januar 2009 ønsker at lægge sig sammen med et erhvervsakademi i medfør af lovforslagets § 36, stk. 4. Det er således en forudsætning for sammenlægning, at institutionens væsentligste aktivitet er videregående uddannelser. Som det er tilfældet ved § 36, stk. 4, vil det være institutioner, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt, at institutionen kun udspalter den videregående uddannelse til et erhvervsakademi, idet den tilbageværende del af institutionens aktivitet i sig selv ikke vil være tilstrækkeligt til at opretholde institutionens fortsatte drift.

Til § 51

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at den nye bestyrelse, der er nedsat i medfør af § 50, stk. 3, 1. pkt., skal sikre, at erhvervsakademiet den 1. januar 2009 kan påbegynde varetagelsen af de opgaver, som de overtager fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Det vil således være bestyrelsens opgave at forberede erhvervsakademiet med henblik på påbegyndelse af opgavevaretagelsen fra 1. januar 2009. Bestyrelsen skal i perioden indtil denne dag foranstalte forberedelse og gennemførelse af de relevante sammenlægninger eller spaltninger mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse og erhvervsakademier. Bestyrelsen skal endvidere sikre, at de relevante aftaler om udlægning af undervisning til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og partnerskaber med professionshøjskoler bliver indgået. Bestyrelsen skal tillige udarbejde en vedtægt for erhvervsakademiet. Vedtægten skal udarbejdes i overensstemmelse med en af undervisningsministeren udstedt standardvedtægt.

Det foreslås i stk. 2, at bestyrelsen snarest efter sin nedsættelse ansætter erhvervsakademiets rektor. Bestemmelsen giver bestyrelsen hjemmel til at konstituere en midlertidig rektor, indtil den ansatte rektor tiltræder. Bestemmelsen fastsætter, at lovforslagets § 12, stk. 3, 2. pkt. ikke finder anvendelse, idet det normalt vil være en ledende medarbejder på den udpegningsberettigede institution, der konstitueres. Det skal bemærkes, at bestemmelsens udstrækning ikke vil være af mere end 2-3 måneders varighed.

Til § 52

Bestemmelsen fastsætter, at undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra de udpegningsberettigede institutioner. Det kan være oplysninger om institutionens aktive udbudsgodkendelser, hvilket vil være relevant ved fastlæggelse af kredsen af udpegningsberettigede. Det kan endvidere være oplysninger om institutionens økonomiske forhold, som kan få indflydelse på erhvervsakademiets økonomiske bæredygtighed. Det vil tillige være relevant at kunne indhente oplysninger om økonomiske dispositioner, der får betydning for erhvervsakademiet. Bestemmelsen skal sikre, at institutionerne skal samarbejde loyalt og sikre, at erhvervsakademiet kan blive funktionsdygtig til at varetage uddannelsesopgaven fra 1. januar 2009.

Til § 53

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at erhvervsakademierne med virkning fra 1. januar 2009 overtager fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse udbudsgodkendelser til erhvervsakademiuddannelser eller efter- og videreuddannelser, eller tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser.

Overtagelsen sker, såfremt der mellem erhvervsakademiet og den pågældende udbudsgodkendte institution senest den 31. december 2008 er indgået aftale om, at institutionen helt eller delvist forestår undervisningen i den pågældende uddannelse for erhvervsakademiet.

Endvidere overtager erhvervsakademierne de nævnte uddannelsesaktiviteter efter en sammenlægning med eller ved spaltning fra en institution for erhvervsrettet uddannelse. Der henvises nærmere herom til lovforslagets specielle bemærkninger til lovforslagets § 50, stk. 3, nr. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsætter, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ikke indgår aftale om udlagt undervisning for erhvervsakademiet eller indgår i en sammenlægning, mister udbudsgodkendelsen til de nævnte uddannelser med virkning fra 1. januar 2009.

Bestemmelsen skal ses i lyset af, at forsyningsforpligtelsen af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser fremover påhviler erhvervsakademierne. For så vidt angår de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser, skal disse kunne udbydes af erhvervsakademier i partnerskab med professionshøjskoler. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse vil herefter kun kunne udbyde de nævnte uddannelser, hvis det sker på vegne af et erhvervsakademi som udlagt undervisning.

Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at såfremt et erhvervsakademi har fået overdraget tekniske eller merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser, skal akademiet senest 31. december 2008 indgå partnerskab med en professionshøjskole. Hvis dette ikke sker, bortfalder udbudsgodkendelsen til disse uddannelser med virkning fra førstkommende optag.

Til § 54

Bestemmelsen i stk. 1 skal sikre, at studerende, der er optaget på en uddannelse ved en institution for erhvervsrettet uddannelse, hvis godkendelse til udbud er overgået til et erhvervsakademi, har mulighed for at færdiggøre uddannelsen, uanset ændringer i institutionsstrukturen.

Det fastsættes i stk. 2, at de studerende, der er optaget på en uddannelse ved en institution for erhvervsrettet uddannelse, hvis godkendelse til udbud er bortfaldet efter § 53, stk. 2 (erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser) eller stk. 3 (tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser), kan færdiggøre deres uddannelse ved den pågældende institution for erhvervsrettet uddannelse, eller fortsætte ved et erhvervsakademi, der har godkendelse til at udbyde den pågældende uddannelse. Bestemmelsen giver de institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der har mistet udbudsgodkendelsen, ret til at fortsætte uddannelsesaktiviteten, således at de studerende kan færdiggøre studiet. Bestemmelsen indebærer, at institutionen ikke kan optage nye studerende. De studerende har endvidere muligheden for at kunne fortsætte studiet ved et erhvervsakademi, der har godkendelse til at udbyde den pågældende uddannelse.

De studerendes retsstilling ved ophør af udbud er særskilt reguleret i uddannelseslovgivningen.

Til § 55

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at uddannelsestaxameter og taxametre til bygnings- og fællesudgifter udbetales fra 1. januar 2009 til erhvervsakademierne. Taxametrene udbetales sædvanligvis til institutionerne med forskydning i forhold til det tidspunkt, hvor uddannelsesaktiviteten gennemføres. For erhvervsakademierne betyder forskydningen, at de for de ordinære videregående uddannelser først ville modtage taxametertilskud til uddannelsesaktivitet i 2. halvår 2009 og til bygninger og fællesudgifter i 2. halvår 2010. Da bestyrelsen for et erhvervsakademi efter § 17, stk. 1, er ansvarlig for erhvervsakademiets samlede virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud, foreslås det, at taxametertilskud til uddannelsesaktivitet og tilskud til bygnings- og fællesudgifter til videregående uddannelser allerede fra 1. januar 2009 udbetales til erhvervsakademierne og ikke til institutionerne for erhvervsrettet uddannelse. Undtaget herfra er taxametertilskud til uddannelsesaktivitet på åben uddannelse i 4. kvartal 2008. Idet der er tale om aktivitet, der vedrører finansåret 2008, men som først kommer til udbetaling primo 2009.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at undervisningsministeren kan bestemme, at der udbetales uddannelsestaxameter og tilskud til bygnings- og fællesudgifter til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvor studerende færdiggør deres uddannelse, selvom institutionen har mistet retten til at udbyde den pågældende uddannelse efter § 54, stk. 2 og 3, 2. pkt.

Bestemmelsen i stk. 3 giver undervisningsministeren hjemmel til at yde tilskud til erhvervsakademiernes særlige etableringsomkostninger, som bl.a. kan være udgifter til indkøb, IT-systemer, licenser m.v. Tilskud til etableringsomkostninger tildeles efter ansøgning.

Ændringer i andre love

Til § 56

Der er tale om konsekvensændringer i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Til nr. 1

De kommende erhvervsakademier vil fremover skulle varetage forsyningsforpligtelsen til udbud af erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse får imidlertid mulighed for at udbyde videregående uddannelser på såvel erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau ved at indgå en udlægningsaftale med erhvervsakademier eller en professionshøjskole, som er sammenlagt med et erhvervsakademi.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af bestemmelsen om administrative fællesskaber.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af bestemmelserne om erhvervsakademiernes opgaver og formål.

Til § 57

Der er tale om konsekvensændringer i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Til nr. 1

Bestemmelsen fastsætter, hvorledes professionshøjskolerne kan varetage uddannelsesopgaven. Professionshøjskolen kan enten selv forestå undervisningen, og kan endvidere indgå aftale med et erhvervsakademi om, at erhvervsakademiet forestår undervisningen som udlagt undervisning. Endvidere er der mulighed for en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi, at indgå aftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse om, at institutionen forestår undervisningen som udlagt undervisning.

Bestemmelsen indeholder bemyndigelse til undervisningsministeren om at fastsætte nærmere regler om indholdet af udlægning af undervisning. Formålet hermed er at sikre, at erhvervsakademiet har det nødvendige faglige miljø til at gennemføre undervisningen, og at erhvervsakademiet varetager uddannelsesopgaven i overensstemmelse med professionshøjskolens formål og institutionslovgivningen i øvrigt. Der vil blive fastsat regler om niveauet og kvaliteten af undervisningen. Det vil endvidere være relevant at få fastlagt, hvorledes ressourcerne skal fordeles. Der vil skulle fastsættes regler om professionshøjskolens ydelse af tilskud til erhvervsakademiets udlagte undervisning. Taxametertilskuddene gives til professionshøjskolen, som skal sørge for omallokering af midlerne til erhvervsakademiet. Denne omallokering skal ske i overensstemmelse med lovens bestemmelse om, at professionshøjskolens midler skal anvendes inden for professionshøjskolens formål. Tilskud fra en professionshøjskole til et erhvervsakademi kan ikke udgøre et større beløb end de af Undervisningsministeriet ydede taxametertilskud og eventuel deltagerbetaling.

Til nr. 2

Bestemmelsen giver undervisningsministeren bemyndigelse til at træffe bestemmelse om, at professionshøjskoler kan udbyde erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser. Der er mulighed for, at en eller flere professionshøjskoler udbyder en eller flere af de nævnte uddannelser. Professionshøjskolerne kan dække en region eller et geografisk område, således at et geografisk område kan enten være hele landet eller nærmere bestemte dele heraf.

Bestemmelsen skal endvidere videreføre de nuværende udbudsgodkendelser til erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser, der udbydes på Centre for Videregående Uddannelse, og som pr. 1. januar 2008 overgår til professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Til nr. 3

Bestemmelsen er en konsekvensændring af lovforslagets bestemmelse om, at et erhvervsakademi i partnerskab med en professionshøjskole kan varetage opgaver, der vedrører udbud og udvikling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser. Bestemmelsen er en modifikation til lovens §§ 4 og 5, hvorefter professionshøjskolen fortsat har forsyningsforpligtelsen af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. En partnerskabsaftale vil således kun omfatte tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser. Bestemmelsen indebærer således, at placering af nye udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser på en professionshøjskole i tiden frem til 2015 forudsætter en beslutning herom blandt partnerne, i.e. erhvervsakademi og professionshøjskole, i det relevante partnerskab.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af bestemmelsen om administrative fællesskaber.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringspunkt 2.

Til nr. 6

Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets bestemmelser om partnerskaber mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler. Et erhvervsakademi, der indgår i partnerskab med en professionshøjskole, skal have ret til at udpege et medlem af professionshøjskolens bestyrelse.

Til nr. 7 og 8

Der foreslås en præcisering af momskompensationsbestemmelsen med hensyn til udbetaling af momskompensation til professionshøjskoler, hvorved det tydeliggøres, at ordningen også omfatter andre tilskud end dem, der ydes efter § 24, jf. den nuværende affattelse af § 27, stk. 1, i modsætning til affattelsen af § 27, stk. 2.

Forslaget indebærer, at alle aktiviteter, hvortil der ydes tilskud efter loven vil blive omfattet af ordningen. Det vil sige, at der vil kunne ydes momskompensation til professionshøjskolerne, ingeniørhøjskolerne og Den frie Lærerskole i Ollerup med hensyn til aktiviteter, der finansieres via tilskud efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, hvorved ordningen får samme anvendelsesområde som for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 49, stk. 2.

Til nr. 9

Der er til bestemmelsen tilføjet, at undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelserne kan tillade, en professionshøjskole kan sammenlægges med et erhvervsakademi eller medie- og journalisthøjskolen til en ny professionshøjskole. Endvidere kan ministeren efter indstilling fra bestyrelserne godkende en sammenlægning af en professionshøjskole med en institution for erhvervsrettet uddannelse til en ny professionshøjskole, hvis den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser.

Bestemmelsen giver mulighed for en sammenlægning af medie- og journalisthøjskolen med en eller flere professionshøjskoler, således at der dannes en ny professionshøjskole. Baggrunden for, at der ved sammenlægning bliver dannet en ny professionshøjskole og ikke en medie- og journalisthøjskole, er, at forudsætningen for dannelse af en medie- og journalisthøjskole ikke længere vil være til stede, idet uddannelsesaktiviteten vil være bredere end hvad, der kan rummes inden for de rammer, der gælder for medie- og journalisthøjskolen.

Sammenlægning af en professionshøjskole med et erhvervsakademi vil navnlig kunne gøre sig gældende som led i etablering af vækstlaget for udviklingen af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser. Der henvises nærmere herom til lovforslagets bemærkninger til § 36, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 2 er udvidet med en bemyndigelse til undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelserne at tillade, at et erhvervsakademi eller medie- og journalisthøjskolen ved spaltning kan overdrage aktiviteter, aktiver og passiver til en professionshøjskole.

Om sammenlægning med og spaltning fra erhvervsakademier og institutioner for erhvervsrettet uddannelse henvises til lovforslagets specielle bemærkninger til § 36.

Tilsvarende betragtninger, som er anført under bemærkningerne til stk. 1, gør sig gældende ved spaltning af medie- og journalisthøjskolens aktiviteter, aktiver og passiver til en eller flere professionshøjskoler.

Til nr. 10 og 11

Der er tale om konsekvensændringer som følge af bestemmelsen om de studerendes adfærd.

Til § 58

Der er tale om konsekvensændringer i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af bestemmelsen om administrative fællesskaber.

Til § 59

Der er tale om konsekvensændringer i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.


Bilag 1

Lovforslagets §§ 56-59 sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
Lovforslaget
 
§ 56.I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 576 af 9. juni 2006, § 18 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, § 12 i lov nr. 561 af 6. juni 2007 og § 69 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
§ 1. Loven omfatter institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Institutionerne er selvejende og godkendt af undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse til og med niveauet for korte videregående uddannelser efter ministerens nærmere bestemmelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt. Institutionerne kan i særlige tilfælde give erhvervsrettet uddannelse på niveauet for mellemlange videregående uddannelser. Undervisningsministeren kan godkende, at en institution inden for den offentlige forvaltning også kan udbyde almengymnasial uddannelse.
Stk. 2. --
Stk. 3. --
1.§ 1, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Institutionerne er selvejende og godkendt af undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund- og efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter aftale med et erhvervsakademi gennemføre erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser eller en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi.«
§ 33 a. En institution kan efter aftale med en eller flere andre institutioner omfattet af § 1, stk. 1, institutioner for uddannelsen til studentereksamen, institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, institutioner for almen voksenuddannelse og Centre for Videregående Uddannelse eller andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
2.§ 33 a, 1. pkt., affattes således:
»En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner samt erhvervsakademier varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.«
§ 37. Institutionerne kan udbyde tilskudsberettiget erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, når institutionen er godkendt hertil i overensstemmelse med reglerne for uddannelserne eller efter denne lovs § 19.
Stk. 2. --
3. I § 37, stk. 1, ændres »grund-, efter- og videreuddannelse« til: »grund- og efteruddannelse«.
   
 
§ 57. I lov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser foretages følgende ændringer:
§ 3.Professionshøjskolen har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor.
 
 
1. I § 3 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Professionshøjskolen kan ved varetagelsen af de i stk. 1 nævnte uddannelsesopgaver selv forestå undervisningen. Professionshøjskolen kan endvidere indgå aftale med et erhvervsakademi om, at dette forestår undervisning som udlagt undervisning. Endelig kan en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi, indgå aftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse om, at denne forestår undervisningen som udlagt undervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af udlægning af undervisning, herunder om professionshøjskolens ydelse af tilskud til sådan undervisning.«
Stk. 2. En professionshøjskole skal sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, bl.a. gennem samarbejde med relevante forskningsinstitutioner, jf. § 5, stk. 2.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 4. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at flere professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere af de nævnte uddannelser, eller at professionshøjskolen skal dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf for en eller flere af de nævnte uddannelser.
 
 
2. I § 4 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at en eller flere professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser. Undervisningsministeren kan endvidere bestemme, at en eller flere professionshøjskoler skal dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf for en eller flere af de nævnte uddannelser.«
Stk. 3. Professionshøjskolerne skal medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
   
 
3. Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a.Indtil den 1. januar 2015 kan professionshøjskolen dog varetage de opgaver, der er nævnt i §§ 4 og 5, og som vedrører udbud og udvikling af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, i et partnerskab med et eller flere erhvervsakademier i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme, jf. § 6 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.«
§ 8. Professionshøjskolen kan efter aftale med en eller flere andre professionshøjskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. --
4.§ 8, stk. 1, affattes således:
»Professionshøjskolen kan efter aftale med en eller flere professionshøjskoler, ingeniørhøjskoler, erhvervsakademier, medie- og journalisthøjskolen, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.«
§ 13. --
Stk. 2. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor endvidere organisere professionshøjskolen med interne studieråd for grunduddannelserne, herunder studieråd for særskilte, lokale uddannelses- og studiemiljøer med udbud af den eller de samme professionsbacheloruddannelser, for at sikre de lokale uddannelsessteders mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning samt professionshøjskolens varetagelse af den opgave, der er nævnt i § 4, stk. 3.
Stk. 2. --
5. I § 13, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 3« til: »§ 4, stk. 4«.
§ 14. Bestyrelsen består af 10-15 medlemmer. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende, fortrinsvis fra det regionale område, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde, jf. § 4, stk. 2, sammensættes af medlemmer fra flere områder. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme, udpeger i forening 2 medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer.
Stk. 2. --
Stk. 3. --
Stk. 4. --
Stk. 5. --
Stk. 6. --
Stk. 7. --
Stk. 8. --
6. I § 14, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:
»Et erhvervsakademiet i regionen kan udpege et medlem til bestyrelsen, hvis professionshøjskolen og erhvervsakademiet indgår i et partnerskab efter § 5 a.«
§ 27.Tilskud efter § 24 ydes ikke til dækning af professionshøjskolernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.
7. I § 27, stk. 1 ændres: »§ 24« til: »loven«.
Stk. 2.Undervisningsministeren kompenserer professionshøjskolerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som højskolerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud.
Stk. 3. --
8. I § 27, stk. 2 indsættes efter: »tilskud«: »efter loven«.
§ 38. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade sammenlægning af to eller flere professionshøjskoler for videregående uddannelser. Ved sammenlægning opløses professionshøjskolerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den nye professionshøjskole.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade, at en profes­sionshøjskole ved spaltning overdrager en del af sine aktiver og gæld til en anden professionshøjskole.
Stk. 3. --
Stk. 4. --
Stk. 5. --
9.§ 38, stk. 1 og 2, affattes således:
»Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade sammenlægning af to eller flere professionshøjskoler for videregående uddannelser, eller sammenlægning af en professionshøjskole med et erhvervsakademi eller medie- og journalisthøjskolen til en ny professionshøjskole. Undervisningsministeren kan endvidere efter indstilling fra bestyrelserne tillade sammenlægning af en professionshøjskole med en institution for erhvervsrettet uddannelse til en ny professionshøjskole, hvis den væsentligste aktivitet for institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser. Ved sammenlægning opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den nye professionshøjskole.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade, at en professionshøjskole, et erhvervsakademi eller medie- og journalisthøjskolen ved spaltning overdrager en del af sine aktiver og gæld til en anden professionshøjskole.«
Kapitel 10
Klageadgang
10.Overskriften til kapitel 10 affattes således:
»Kapitel 10
De studerendes adfærd og klageadgang«
 
11. Efter § 48 indsættes i kapitel 10:
»§ 48 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om professionshøjskolens adgang til at fastsætte retningslinjer om de studerendes adfærd og om professionshøjskolens adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for studerende, som ikke overholder de retningslinjer, som professionshøjskolen fastsætter.«
   
 
§ 58. I lov nr. 575 af 9. juni 2007 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 556 af 6. juni 2007, § 14 i lov nr. 561 af 6. juni 2007, og § 74 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
»§ 2.En institution kan efter aftale med en eller flere andre institutioner omfattet af § 1, stk. 1, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, professionshøjskoler eller andre selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
1. I § 2 indsættes efter »erhvervsrettet uddannelse,«: »erhvervsakademier,«.
   
 
§ 59. I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, som ændret ved § 7 i lov nr. 334 af 18. maj 2005, § 4 i lov nr. 593 af 24. juni 2005, § 5 i lov nr. 556 af 6. juni 2007, § 7 i lov nr. 561 af 6. juni 2007 og § 77 i lov nr. 562 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
»§ 6 a.Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, ydes tilskud efter § 6, stk. 1 og 2, ikke til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.
Stk. 2. --
Stk. 3. --
1. I § 6 a, stk. 1, indsættes efter »der er godkendt efter«: »lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,«.