Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om aftaler om børnebidrag

Indhold

1.
Indledning
2.
Relevante lovbestemmelser om børnebidrag
3.
Sådan kan en bidragsaftale eventuelt formuleres
4.
Formkrav, klare relevante forudsætninger m.v.
5.
Skattemæssige forhold m.v.
6.
Afsluttende bemærkninger

1. Indledning

Når forældre med mindreårige børn ophæver samlivet, er der mange forskellige forhold, der skal klarlægges. Der skal eksempelvis tages stilling til barnets bopæl, samvær m.v.

Der skal også tages stilling til, hvordan barnet fremover skal forsørges, og forældrene kan stort set frit aftale, hvordan dette skal ske.

Der er rigtig mange måder at organisere forsørgelsen af et barn på, og aftaler findes i mange varianter. For eksempel kan forældrene aftale, at de hver især forsørger barnet, når barnet er hos den pågældende forælder, evt. kombineret med at faste udgifter deles – eksempelvis daginstitution, tøj m.v.

Man kan eksempelvis også aftale, at den forælder, som barnet bor hos, skal have et børnebidrag fra den anden forælder. Det er herefter bopælsforælderen, der har ansvaret for at forsørge barnet, og den anden forælder har herefter ud over børnebidraget alene pligt til at afholde udgifter i forbindelse med samvær med barnet.

Børnebidragsaftaler kan være en fordel, fordi forældrene kan skræddersy en aftale om børnebidrag til lige præcis deres situation.

Denne vejledning giver et kort rids over nogle af de væsentligste forhold, som man bør være opmærksom på i forbindelse med indgåelse af en aftale om børnebidrag. Vejledningen giver endvidere i de fleste situationer et godt udgangspunkt for udformningen af en aftale om børnebidrag.

2. Relevante lovbestemmelser om børnebidrag

Forældres privatretlige forsørgelsespligt over for deres børn følger af § 13i lov om børns forsørgelse, som har følgende ordlyd:

 
§ 13. Forældre er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets tarv.
Stk. 2. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten over for barnet, kan statsforvaltningen pålægge ham at udrede bidrag til barnets forsørgelse.”

Det følger af § 14 i lov om børns forsørgelse, at bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til det for barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag.

Hvis et bidrag er fastsat af statsforvaltningen, kan det til enhver tid – men normalt kun med virkning for fremtiden – ændres af statsforvaltningen efter ansøgning, hvis der efter de almindelige retningslinier er grundlag for det. Familiestyrelsen udsender hvert år en vejledning med retningslinier for fastsættelse af børnebidrag og ægtefællebidrag, der indeholder vejledende indtægtsgrænser for fastsættelse af bidragets størrelse. Den gældende vejledning kan ses på Familiestyrelsens hjemmeside: www.familiestyrelsen.dk.

Derimod kan et aftalt bidrag som udgangspunkt kun ændres af statsforvaltningen, hvis aftalen skønnes åbenbart ubillig, hvis forholdene væsentligt har forandret sig, eller hvis aftalen strider mod barnets tarv. Dette følger af § 17i lov om børns forsørgelse.

Ved indgåelse af bidragsaftaler er det derfor meget vigtigt, at man er klar over, at der er stor forskel på muligheden for efterfølgende at få ændret bidraget, hvis det er aftalt mellem forældrene og ikke fastsat af statsforvaltningen, og det ikke udtrykkeligt er aftalt, hvornår bidraget skal kunne ændres og efter hvilke kriterier.

Endvidere skal man være opmærksom på, at en aftale om ikke at skulle betale bidrag eller betale et lavere bidrag end statsforvaltningen ville have fastsat normalt efter ansøgning vil kunne blive tilsidesat efter § 17 som stridende mod barnets tarv.

Ligeledes skal man være opmærksom på, at der efter § 17 skal ganske meget til at tilsidesætte en aftale om et højere bidrag, end hvad der ellers ville blive fastsat. Mange forældre indgår børnebidragsaftaler i den tro, at bidraget uden videre kan nedsættes i takt med, at deres økonomiske forhold ændres, herunder at de indgår nye parforhold, får flere børn el. lign. Praksis viser dog, at der skal ganske meget til for at tilsidesætte en aftale om et højere børnebidrag efter § 17, hvis ikke andet er aftalt, og det er derfor meget vigtigt, at aftalen udformes, så den passer til forældrenes forudsætninger og behov.

3. Sådan kan en børnebidragsaftale formuleres

1) Bidraget er aftalt, og denne aftale kan ændres af statsforvaltningen, hvis betingelserne i §§ 13 og 14 i lov om børns forsørgelse er opfyldt.

Formuleringen kan anvendes, hvis det er meningen, at det aftalte bidrag skal kunne ændres på samme måde som bidrag, der er fastsat af statsforvaltningen - altså til enhver tid, hvis der efter de almindelige retningslinier er grundlag for det.

2) Bidraget er aftalt, og denne aftale kan kun ændres af statsforvaltningen, hvis aftalen skønnes åbenbart ubillig, hvis forholdene har ændret sig væsentligt, eller hvis aftalen strider mod barnets tarv, jf. § 17 i lov om børns forsørgelse.

Formuleringen kan anvendes, hvis det kun ønskes, at bidragets størrelse skal kunne ændres efter kriterierne i § 17 i lov om børns forsørgelse. Forældrene bør forinden indgåelse af en sådan aftale kende til praksis for ændring af et børnebidrag efter § 17, herunder f.eks. hvor stor en indtægtsnedgang skal den bidragspligtige normalt have, førend statsforvaltningen efter ansøgning vil tilsidesætte en bidragsaftale om et højt børnebidrag alene på grund af ændrede økonomiske forhold.

3) Bidraget er aftalt, og indtil den [indsæt dato] kan bidraget kun ændres af statsforvaltningen, hvis aftalen skønnes åbenbart ubillig, hvis forholdene har ændret sig væsentligt, eller hvis aftalen strider mod barnets tarv, jf. § 17 i lov om børns forsørgelse. Efter dette tidspunkt kan statsforvaltningen ændre bidraget, hvis betingelserne i §§ 13 og 14 i lov om børns forsørgelse er opfyldt.

Formuleringen kan anvendes, hvis man ønsker, at der i en nærmere angivet periode skal mere til at ændre bidraget (jf. kriterierne i § 17 og pkt. 2), og at bidraget efter udløbet af denne periode til enhver tid skal kunne ændres af statsforvaltningen, hvis de almindelige retningslinier giver grundlag herfor.

4) Bidraget er aftalt, og denne aftale kan ændres i følgende situationer: [Indsæt individuel aftale]

Formuleringen kan anvendes, hvis man ønsker at indgå en individuel aftale om børnebidraget. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der ønskes en aftale om, at bidragspligtige både skal betale et bestemt bidrag til barnet samt udgifterne til eksempelvis privatskole. I så fald kan det eksempelvis aftales, at bidraget for så vidt angår udgifterne til privatskole kun kan nedsættes, hvis barnet skifter skole m.v. Det kan eksempelvis også aftales, at bidraget kan ændres, hvis bidragspligtige får en indtægtsnedgang på f.eks. 10 %, hvis bidragspligtige får flere børn, hvis bidragsberettigede får en ny partner etc.

Selvom der indgås en sådan individuel aftale, kan statsforvaltningen dog fortsat efter ansøgning tage stilling til, om aftalen kan tilsidesættes efter § 17 i lov om børns forsørgelse. Ved statsforvaltningens afgørelse herom vil aftalens forudsætninger – eksempelvis udgifterne til privatskole – indgå i statsforvaltningens samlede vurdering af, om der er grundlag for at ændre aftalen om bidrag. Hvis statsforvaltningen finder, at aftalen kan tilsidesættes, fastsættes størrelsen af bidraget efter de almindelige retningslinier.

4. Formkrav, klare relevante forudsætninger m.v.

Det er uden betydning for gyldigheden af en børnebidragsaftale, om aftalen er mundtlig eller skriftlig, og gyldigheden afhænger ikke af, om den direkte eller indirekte er ”godkendt” af en statsforvaltning, f.eks. ved notering i en protokol fra en vilkårsforhandling eller ved udfærdigelse af et bidragsdokument. Men det må klart anbefales, at aftaler om børnebidrag er skriftlige, og at forudsætningerne klart fremgår af aftalen, ligesom det er vigtigt, at der tages højde for, hvad der skal ske med bidraget, når nogle forudsigelige begivenheder indtræffer – f.eks. hvis den bidragspligtige bliver forælder igen, eller når børnene fylder 18 år, og der f.eks. er aftalt betaling af et samlet bidrag til flere børn. Skal den bidragspligtige så fortsat betale det samme beløb, eller skal der ske en forholdsmæssig reduktion af bidragets størrelse. Sådanne og mange andre forudsigelige begivenheder bør der tages højde for i aftalen, så begge parter ved, hvad de kan regne med og indrette sig efter.

Endvidere bør det klart fremgå af aftalen, hvornår bidraget forfalder til betaling – f.eks. forskudsvist den 1. i hver måned eller halvårsvist forud på bestemte datoer.

Hvis en børnebidragsaftale ikke er meget klar, og hvis forældrenes forudsætninger ikke er kommet klart til udtryk i aftalen, kan dette efterfølgende føre til utilsigtede konsekvenser for forældrene og deres familier. Som for eksempel hvis en bidragspligtig forælder tror, at enhver indtægtsnedgang eller bortfald af visse faste udgifter (f.eks. en dyr fritidsaktivitet) vil kunne føre til nedsættelse af et aftalt bidrag.

5. Skattemæssige forhold m.v.

Efter ligningsloven har den bidragspligtige som udgangspunkt skattefradrag for betalte børnebidrag, bortset fra det faste tillæg til normalbidraget. Fradragsretten omfatter også aftalte bidrag. Det fremgår af ligningsvejledningen, at fradragsretten for aftalte børnebidrag undtagelsesvist kan begrænses i det omfang, bidraget ”åbenbart overstiger hvad statsforvaltningen ville have fastsat”, hvis der ikke var indgået en bidragsaftale.

Hvis man er i tvivl om de skattemæssige konsekvenser af en aftale om bidrag, bør man rette henvendelse til skattemyndighederne, inden aftalen indgås.

Betaler den bidragspligtige af forskellige årsager ikke bidraget, eller sker betalingen ikke til tiden, kan et aftalt bidrag på samme måde som et fastsat bidrag opkræves og inddrives via kommunen og SKAT. I så fald kan den bidragsberettigede rette henvendelse til kommunen, som normalt vil starte en opkrævnings- og inddrivelsessag.

Er bidraget fastsat af statsforvaltningen, kan der forskudsvist udlægges et beløb svarende til normalbidraget. Dette er ikke muligt ved aftalte bidrag.

6. Afsluttende bemærkninger

Hvis man ønsker at indgå en aftale om børnebidrag, kan det således klart anbefales, at aftalen er skriftlig, og at forudsætningerne klart fremgår af aftalen, ligesom det er vigtigt, at der tages højde for, hvad der skal ske med bidraget, når nogle forudsigelige begivenheder indtræffer, så begge parter ved, hvad de kan regne med og indrette sig efter.

Man kan rette henvendelse til statsforvaltningen, hvis man ønsker at få vejledning om reglerne om bidragsaftaler, ligesom man kan søge informationer herom på statsforvaltningernes hjemmeside www.statsforvaltning.dk og Familiestyrelsens hjemmeside www.familiestyrelsen.dk.

Familiestyrelsen, den 2. november 2007

Carina Fogt-Nielsen

/ Brian Gresell Nørgaard