Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 9. december 2003 i sag 09.2003

Elev A mod virksomhed B v/C

Mellem klageren, elev A, født den 13. august 1983, og indklagede, B v/ C, blev den 4. februar 2002 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok i indklagedes virksomhed i Viborg med uddannelsesperiode fra den 1. februar 2002 til den 7. august 2005.

Klageren har ved sin organisation, RestaurationsBranchens Forbund, ved klageskrift modtaget den 14. februar 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 94.268 kr. til klageren.

Kravet er sammensat af efterbetalingskrav 37.268 kr., godtgørelse for udgift til psykolog, 7.000 kr. og erstatning for ophævet uddannelse 50.000 kr.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen blev behandlet første gang den 19. maj 2003, hvor indklagede ikke mødte. Det blev efterfølgende besluttet at genoptage sagen, da indklagede muligt ikke var behørigt indkaldt til møde den 19. maj 2003.

Indklagede har anført, at hvis klagerens grundlag for beregningen af efterbetalingskravet lægges til grund, udgør beløbet frem til den 31. august 2002 15.459,86 kr. For den tilsvarende periode udgør efterbetalingskravet efter klagerens beregninger 20.805,49 kr.

Parterne har givet personligt møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af tidligere tjener hos indklagede D.

Sagens omstændigheder:

Den 28. august 2002 underskrev C blanket om ophævelse af uddannelsesaftale. Det er markeret ved afkrydsning, at uddannelsen er ophævet ensidigt af eleven, og der er anført følgende: “firma overdragelse/ingen kokke ansat”. Blanketten er ikke underskrevet af klageren.

Den 31. august 2002 skrev C således til A:

“Du har forladt arbejdspladsen uden grund kl. 13.45 d.d.

Vi må betragte din opførsel som en øjeblikkelig ophævelse af uddannelsesaftalen fra din side.

Efter omstændighederne accepterer vi den opsigelse, …”

As læge har i et notat af 2. september 2002 anført følgende:

“Lørdag den 31.8.2002 overfaldet på arbejdspladsen i forbindelse med skænderi angiveligt med arbejdsgiveren. Denne truede pt. og tog angiveligt kvælertag på ham. Har efterfølgende naturligvis været rystet over det passerede og haft noget søvnbesvær. Ingen fysiske seqv. Har haft kontakt til fagføren., hvorfra man har tilbudt psykolog.assistence.”

Af en skrivelse af 21. oktober 2002 fra cand. psych. E til RBF fremgår, at han har afregnet behandling for offer for vold, akut krisehjælp, med 7.000 kr. for 5 timer.

Klageren har forklaret bl.a., at han ikke underskrev blanket om ophævelse af uddannelsesaftalen den 28. august 2003. C ønskede ophævelsen, fordi der fra den 1. september 2002 ikke ville være nogen kok ansat i virksomheden i Viborg. Det blev i stedet aftalt, at han kunne tiltræde i C’s virksomhed i Silkeborg den 2. september 2002. Den 31. august 2003 påtalte C en fejl ved hans forberedelse af maden og C sagde i den forbindelse, at han skulle huske at tage sine piller, så han kunne huske bedre. Han syntes ikke det var sjovt og gav C “fingeren”. Derefter arbejdede han lidt videre, men pludselig kom C bagfra og hev fat i ham og trak ham ud i køkkenet. Her stødte C ham op mod en væg og råbte, at han ikke skulle give ham fingeren en gang til, for så ville han slå ham ihjel. C tog kvælertag på ham, gentog sine trusler og skubbede ham ind i en anden væg. Han blev meget chokeret, og det endte med, at han besluttede sig for at gå. C sagde, at hvis han gik, så skulle han aldrig komme igen. Han brød sammen, da han kom hjem, og han kom til psykologbehandling samme eftermiddag. Hans far kontaktede C om aftenen, men C sagde bare, at han havde irettesat klageren, og han ville i øvrigt ikke tale om episoden. Mandag den 2. september kontaktede han og hans far politiet, der ikke rigtig ville tage sig af sagen fordi der ikke var synlige spor og ikke havde været vidner til episoden. Han var også til læge. Han har modtaget psykologbehandling 5 gange over 5 uger. Han var sygemeldt ca. 1½ måned.

Indklagede har forklaret bl.a., at ophævelsesblanketten af 28. august 2002 var motiveret af, at virksomheden i Viborg ikke længere kunne uddanne A, da den i forbindelse med udlejning ikke længere ville have en kok. A skulle enten finde et nyt sted, og så skulle aftale ophæves, eller også kunne han fortsætte i indklagedes virksomhed i Silkeborg. Det endte med at de aftalte, at A skulle begynde i Silkeborg den 2. september. Der var ingen voldsepisode den 31. august.

A virkede hele dagen fraværende og langsom, og det påtalte han. Han spurgte A, om han havde taget en pille. A stod bare og grinede og gav ham fingeren. Han førte A lidt væk og sagde til ham at, det ville han ikke finde sig i. Der var ingen råben. A arbejdede videre, men forlod så pludselig arbejdspladsen. Derefter skrev han brevet af 31. august til A. Han husker ikke at være blevet kontaktet af As far om aftenen.

D har forklaret bl.a., at A den 31. august 2002 virkede lidt uoplagt og forvirret. C stak lidt til ham i den forbindelse. På et tidspunkt var de begge væk, og hun tænkte på, hvornår de kom tilbage, for der var meget at lave. Hun har ikke hørt nogen råbe, men de talte på en bestemt måde til hinanden. Bagefter kom C og hjalp hende. Efter lidt tid dukkede A op og sagde at, nu gik han hjem. Hun blev overrasket over det. Hun kunne se, at A ikke var glad, men han så beslutsom ud. Hun og C talte ikke om det, efter at A var gået.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at C har optrådt voldeligt og truende over for A, og at A derfor var berettiget til at forlade arbejdspladsen på grund af indklagedes misligholdelse. Efterbetalingskravet og udgiften til psykolog er dokumenteret ved de fremlagte bilag, herunder de vagtplaner, som A har arbejdet efter.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at der ikke er ført bevis for, at A var berettiget til at forlade arbejdspladsen. Klagerens forklaring er ikke bekræftet af vidnet, og politiet ville ikke tage sig af sagen. Indklagedes accept af klagerens ensidige ophævelse er derfor berettiget. Klageren har ikke krav på efterbetaling, idet der ikke er arbejdet strikt efter vagtplanen og klageren har under alle omstændigheder ikke haft udgifter til psykolog, idet denne bistand er rekvireret og betalt af klagerens forbund.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og uddannelseskonsulent Simon Neergaard-Holm (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Pernille Leidersdorff-Ernst (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særligt sagkyndigt medlem deltaget konsulent Karina B. Spiermann, DA og faglig sekretær Flemming Hansen, RBF.

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

Klageren findes efter bevisførelsen at have et efterbetalingskrav, der skal opgøres frem til den 31. august 2002. Som følge af usikkerheden ved opgørelsen af kravet fastsættes beløbet skønsmæssigt til 17.500 kr.

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Efter bevisførelsen, navnlig As forklaring sammenholdt med erklæringerne fra As læge og psykolog, findes det godtgjort, at A den 31. august 2002 blev udsat for en sådan behandling af C, at han var berettiget til at ophæve uddannelsesforholdet som groft misligholdt af indklagede. Vi vil derfor tilkende klageren yderlige 50.000 kr. i erstatning samt godtgørelse for udgift til psykolog med 7.000 kr., således at der samlet tilkendes klageren 74.500 kr.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Efter bevisførelsen, herunder navnlig vidnet D’s forklaring, finder vi det ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at klageren den 31. august 2002 blev udsat for en sådan behandling af arbejdsgiveren, at han var berettiget til at forlade arbejdspladsen. Klageren har derfor ikke krav på godtgørelse af psykologudgift eller erstatning for misligholdelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

T h i b e s t e m m e s :

Indklagede, B v/C, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 74.500 kr.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.