Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 9. december 2003 i sag nr. 41.2003

Elev A mod virksomhed B

Mellem klageren, elev A, født den 15. april 1978, og indklagede, virksomhed B, blev den 14. juli 2000 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som flymekaniker med uddannelsesperiode fra den 1. august 2000 til den 31. juli 2004.

Klageren har ved sin organisation, Dansk Metalarbejderforbund, ved klageskrift modtaget den 14. juli 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 563.214,80 kr. til klageren med tillæg af procesrente fra klagens indbringelse for nævnet.

Kravet er opgjort som klagerens tab som følge af indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen og udgør det beløb, som klageren kunne have tjent, såfremt han havde arbejdet som flymekaniker i en periode svarende til den uddannelsesperiode, der er tabt ved indklagedes ophævelse.

Indklagede har påstået frifindelse subsidiært betaling af et mindre beløb..

Klageren har givet personligt møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af teknisk chef C, virksomhed B.

Sagens omstændigheder:

I sommeren 2002 købte A et antal ID - flybilletter, der er billetter med specielle rabatter, der kan udstedes til bl.a. ansatte i luftfartselskaber. Sådanne billetter kan kun benyttes af modtageren personligt, hvilket kontrolleres i forbindelse med rejser på billetterne. Denne sag drejer sig særligt om to af disse billetter, med endenumrene 659 og 660, som klageren til sit forsikringsselskab anmeldte som stjålne. Der er mellem parterne enighed om, at billetterne ikke var blevet stjålet. Klageren gør gældende, at han ikke var klar over dette, da han sendte sin anmeldelse til forsikringsselskabet.

Hver billet har to kuponer. Nr. 659 gælder, efter den kopi, som klageren modtog til brug for sin forsikringsanmeldelse, København - London - København. Nr. 660 gælder New York - London - København.

Indklagede har oplyst, at kupon 1 vedrørende billet nr. 659 er benyttet og af British Airway er faktureret til virksomhed B, men ikke hvornår.

Den 1. juli 2002 blev billet nr. 660, kupon 1, benyttet. Continental Airlines har faktureret virksomhed B.

Den 12. juli 2002 blev klageren efter sine oplysninger bestjålet i New York.

Den 16. juli 2002 blev billet nr. 660, kupon 2, benyttet.

Den 22. juli 2002 blev billet nr. 659, kupon 2, refunderet af virksomhed B.

Den 31. juli 2002 modtog klageren fra “virksomhed B CPHHZ” telefax med kopi af såkaldte agentkuponer vedrørende billet nr. 659 og 660 og to andre billetter. Det fremgår af disse, at prisen for billet nr. 659 havde været 490 kr. og 715 kr. for billet nr. 660, i alt 1205 kr. Kopierne af billet nr. 659 og 660 blev af klageren sendt til forsikringsselskabet Gouda den 2. august 2002. Klageren anførte bl.a.:

“Tilføjelse af erstatningssum ved tyveriet i New York d. 12.7.2002

Undertegnede sender hermed bilag for rejsedokumenter som ligeledes blev stjålet ved tyveriet.

Disse billetter kan ikke genudstedes hos det pågældende flyselskab, da disse er specielle rabatterende “ID-billetter” udstedt af undertegnedes arbejdsgiver. For nærmere information kontakt da virksomhed B / Rejseafdelingen for privat rejser.

Beløb for stjålne dokumenter udgør: Dkk 1205…

Nb. disse bilag er rekvireret gennem virksomhed B’s rejse afdeling for/ privat/tjeneste rejser”

Det fremgår af klagerens brev af 2. august 2002, at han henviser til skade nr. 34.608.

Klageren modtog derefter på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt 1.205 kr. fra Gouda til dækning af de omhandlede billetter.

I december 2002 eller januar 2003 anmeldte klageren til Gouda yderligere et tyveri begået imod ham i New York den 28. december 2002.

Den 21. januar 2003 skrev Gouda under henvisning til “Ref.: 38062-PET” til klageren bl.a.:

“Hermed vender vi tilbage til sagen, idet vi med dit svar af 130103 har tilstrækkelige oplysninger til at kunne færdigbehandle sagen.

I den forbindelse skal vi meddele dig, at vi ikke kan imødekomme dit erstatningskrav, idet vi mener det er fremsat svigagtigt.

Derfor vil sagens oplysninger m.m. blive sendt til Kriminalpolitiet…med anmodning om at indlede undersøgelse vedrørende bedrageri.”

Det omtalte svar af 13. januar 2003 fra klageren er ikke fremlagt under sagen.

Indklagede skrev den 27. januar 2003 således til klageren:

SUSPENSION FRA LÆRLINGEANSÆTTELSEN I VIRKSOMHED B

Da virksomhed B har konstateret, at du, efter at have købt personalebilletter i virksomhed B, som du i mindst et tilfælde har brugt og mindst i et tilfælde efterfølgende har fået refunderet af virksomhed B, har anmeldt disse billetter stjålet til rejseforsikringsselskabet, finder vi ingen mulighed for at fortsætte din lærlingeuddannelse.

Virksomhed B vil nu indlede procedure i henhold til Erhvervsuddannelsesloven med henblik på ophævelse af din lærlingeaftale.

Du suspenderes hermed omgående, således at vi, under forudsætning af at Lærlingeforholdet ophæves, betragter lærlingeaftalen ophævet med virkning fra d.d.

Til orientering har vi spærret dit havnekort, og du har således ikke længere adgang til lufthavnen.”

Den 10. februar 2003 skrev klageren vedrørende skade nr. 34.608 således til Gouda:

“Refererende til min mail af september 2002 fremsendes hermed check på 1.205, som jeg fejlagtigt har fået udbetalt af Dem, som refusion for flybillet.

Jeg beklager meget denne fejl, som skyldes rod i mine papirer.”

Den omtalte mail af september 2002 er ikke fremlagt under sagen. Gouda returnerede ved skrivelse af 12. februar checken til klageren under henvisning til, at man set i forhold til sagens forløb og karakter ikke anerkendte returneringen af beløbet.

Der blev den 25. februar 2003 afholdt møde mellem parterne, men ikke opnået forlig. Indklagede har afregnet løn til udgangen af februar 2003.

Politidirektøren i København meddelte ved skrivelse af 8. maj 2003 klageren, at man havde besluttet at opgive påtale vedrørende anmeldelsen om tyveri den 28. december 2002. Den 18. juni 2003 meddelte Statsadvokaten for København mv. klageren, at han havde anmodet Politidirektøren om at fortsætte efterforskningen. Tvistighedsnævnets formand har i forbindelse med nærværende sag gjort klageren opmærksom på, at han kunne begære sagen udsat indtil der forelå en afklaring af spørgsmålet om tiltale for bedrageri, og formanden har i den forbindelse understreget, at klagerens eventuelle forklaring for nævnet vil fremgå af kendelsen. Klageren har herefter fastholdt gennemførelsen af tvistighedsnævnssagen.

Det anføres i en skriftlig redegørelse, som klageren har udarbejdet i forbindelse med sagen, at en ID-billet godt kan benyttes på andre ruter og på andre selskaber end det, der fremgår af billetten. Man kan f.x, bruge en ID-billet påtrykt virksomhed B fra f. eks. CHP-Gatwick til en rejse med Lufthansa til Frankfurt.

Klageren har forklaret bl.a., at han i forbindelse med rejser, bl.a. til New York i sommeren 2002, købte et større antal ID-billetter for at have mulighed for fleksibilitet. Når man har ID-billetter står man stand by for det tilfælde, at der bliver en ledig plads i et fly, og nogen gange må man med kort varsel skifte rejserute. I forbindelse med rejsen til New York havde han nok en 5-6 ID-billetter til rådighed. Da han blev bestjålet i New York var han i tvivl om, hvorvidt der i de stjålne tasker lå ID-billetter. Da han kom hjem henvendte han sig derfor til billetkontoret i Terminal 3 og bad dem skaffe ham kopi af de billetter, han havde købt, men ikke brugt eller fået refunderet. Han modtog den 31. juli 2002 kopi af fire billetter, men mente umiddelbart at de to af dem var nogen, han havde benyttet. Han indsendte herefter kopi af de to andre til Gouda, idet han mente at disse måtte være blevet stjålet i New York. I august eller september 2002 fandt han i sine papirer en original boardingslip vedrørende en af de to billetter, så han kunne da se, at han rent faktisk havde benyttet den. Han sendte en mail til Gouda herom i september, men der skete ikke noget fra Goudas side. Da han blev suspenderet i januar 2003 besluttede han efter råd fra sin vejleder at returnere beløbet til Gouda. Det er rigtigt, at billetkopierne ikke i sig selv viser, om de er benyttet eller refunderet. Han er enig i, at det nu kan konstateres, at der faktisk ikke blev stjålet nogen billetter fra ham i New York.

C har forklaret bl.a., at klageren i 2002 har fået udstedt i alt 28 ID-billetter og har benyttet 16 af disse. Baggrunden for suspensionen af klageren var en henvendelse fra Gouda vedrørende de to omhandlede billetter. Gouda ønskede oplyst, om billetterne havde været benyttet. De konstaterede ved henvendelse til billetafregningen straks, at tre af de fire kuponer var benyttet og den fjerde var refunderet. De talte ikke med klageren forud for suspensionen. Efterfølgende sagde klageren alene, at han havde begået en fejl, men han forklarede sig ikke yderligere. Det er tale om et alvorligt tillidsbrud fra klagerens side, og netop i flybranchen er tillid altafgørende. Hvis man konstaterer eller selv begår en fejl, skal det naturligvis straks rapporteres. Indklagede har afregnet løn og feriepenge til klageren til udgangen af februar 2003. Der har ikke under klagerens ansættelse været noget at udsætte på hans arbejde.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at ophævelsen af uddannelsesaftalen er uberettiget. Klageren er hverken tiltalt eller dømt for nogen forseelse, der i praksis har indflydelse på hans ansættelsesforhold. At klageren ved et uheld til sit forsikringsselskab har anmeldt nogle billetter stjålet, som efterfølgende viste sig at være benyttet eller refunderet, kan ikke i sig selv begrunde en ophævelse af ansættelsesforholdet. Klageren var i god tro, idet han måtte gå ud fra at de billetkopier, han modtog, netop var billetter, der ikke var brugt eller refunderet. Ved henvendelsen til forsikringsselskabet henviste klageren også selv til virksomhed B, hvis forsikringsselskabet ønskede yderligere oplysninger.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at indklagede på suspensionstidspunktet havde en stærkt begrundet formodning om, at klageren havde gjort sig skyldig i et svigagtigt forhold i relation til de særligt betroede ID-billetter. Det er således påfaldende, at klageren, der var særdeles fortrolig med systemet, rekvirerede billetkopier fra kontoret i Terminal 3, der ikke har mulighed for at tjekke, hvilke billetter, der er benyttet eller refunderet. Dette kunne klageren have fået et sikkert svar på, hvis han i stedet havde kontaktet virksomhed B’s billetafregning. Klageren har ikke dokumenteret, at han i efteråret 2002 rettede henvendelse til Gouda om en mulig fejl i hans anmeldelse. Klagerens adfærd indebærer et alvorligt tillidsbrud i en branche, hvor tillid også af sikkerhedsmæssige grunde er en altafgørende faktor. Misbrug af systemet med ID-billetter kan også have konsekvenser for virksomhed B som sådan, idet selskabet risikerer at blive sat uden for systemet, hvis medarbejderne misbruger dette. Klagerens erstatningskrav er udokumenteret og opgjort på et fejlagtigt grundlag. Hvis der skal betales erstatning til klageren skal det ske i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets sædvanlige praksis, og der må henses til, at klageren ved sin mistænkelige adfærd selv har givet anledning til ophævelsen af uddannelsesaftalen.

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og uddannelseskonsulent Simon Neergaard-Holm (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Ane K. Lorentzen (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særligt sagkyndigt medlem deltaget konsulent Erling Maglegaard Sørensen, Dansk Industri og faglig sekretær Keld Larsen, Dansk Metal.

Tvistighedsnævnets bemærkninger:

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Det kan lægges til grund, at klageren ikke i juli 2002 fik frastjålet nogen ID-billetter i New York, og at hans anmeldelse til Gouda af tab vedrørende billetterne 659 og 660 derfor objektivt set var urigtig. Dette forhold kan imidlertid alene give grundlag for ophævelse af elevforholdet, hvis det kan anses for godtgjort, at klageren på tidspunktet for sin anmeldelse til forsikringsselskabet var klar over, at billetterne ikke var stjålet, og at han således handlede svigagtigt. Efter oplysningerne om klagerens praksis med køb af flere ID-billetter - der var erhvervet i kraft af ansættelsesforholdet - end han nødvendigvis skulle bruge, sammenholdt med at han i anmeldelsen til Gouda henviste til virksomhed B’s rejseafdeling for nærmere information, og sagens omstændigheder i øvrigt, finder vi det ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at klagerens forsikringsanmeldelse var svigagtig. Indklagedes ophævelse af ansættelsesforholdet var derfor uberettiget og erstatningspådragende. Efter en samlet vurdering, herunder af begrundelsen for ophævelsen og den omstændighed, at klagerens adfærd har givet indklagede et vist grundlag for mistillid til ham, finder vi at erstatningen bør fastsættes til 40.000 kr.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Som anført af flertallet var klagerens forsikringsanmeldelse objektivt urigtig. Klageren henvendte sig ikke forinden til virksomhed B’s billetafregning, hvor han straks og med sikkerhed kunne have afklaret, om hans formodning om tyveri af billetter var rigtig. Efter sin egen forklaring var klageren allerede i september 2002 på det rene med, at han i hvert fald havde benyttet en af de anmeldte billetter, uden at det gav ham anledning til at tilbagesende den erstatning, han havde fået herfor. Det må endelig antages, at klageren efter suspensionen af ham ikke gjorde noget alvorligt for at rense sig for den mistanke, som indklagede berettiget havde mod ham. På denne baggrund - og i betragtning af, at klagers adgang til at anvende ID-flybilletter bygger på et tillidsforhold mellem parterne -finder vi, at klageren har gjort sig skyldig i et så alvorligt tillidsbrud, at indklagede var berettiget til at ophæve ansættelsesforholdet. Vi stemmer derfor for at frifinde indklagede.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

T h i b e s t e m m e s :

Indklagede, virksomhed B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 40.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 14. juli 2003.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.