Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag

Den fulde tekst

Vejledning om regionernes pligt til at tilbyde patienter udvidet frit sygehusvalg ved mere end 1 måneds ventetid og til at informere henviste patienter

Denne vejledning retter sig til regionerne og de regionale sygehuse og har til formål at vejlede om reglerne om udvidet frit sygehusvalg ved ventetid på mere end 1 måned på sygehusbehandling. Vejledningen har endvidere til formål at vejlede om reglerne om de regionale sygehuses pligt til at informere patienter, som er henvist til undersøgelse og behandling på sygehus.

Denne informationspligt omfatter alle patienter, som er henvist til undersøgelse og behandling på sygehus. Bilaget indeholder en oversigt over indholdet af vejledningen.

Vejledningen erstatter Sundhedsstyrelsens skrivelse af 5. juli 2002 om udvidet frit sygehusvalg til landets sygehuse og Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning af 2. december 2004 til amtskommunerne m.v. om oplysningspligt og patientinformation som led i styrkelse af det frie sygehusvalg.

1. Den udvidede fritvalgsordning

Den udvidede fritvalgsordning er fastlagt i § 87 i sundhedsloven og uddybet i § 15-18 i bekendtgørelse nr. 1085 af 14. september 2007 om ret til sygehusbehandling m.v.

Ansvaret for at tilbyde patienter udvidet frit sygehusvalg efter disse regler påhviler sygehusvæsenet i patientens bopælsregion.

Tilrettelæggelse af patientforløb og tilbud til patienterne på baggrund af indikationsniveau for undersøgelse og behandling samt prioritering af patienter og arten af behandlingstilbud, skal altid ske på et lægefagligt forsvarligt grundlag. Den udvidede fritvalgsordning indebærer ikke ændringer heri.

Boks 1

§§ 15-19 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.

§ 15. Personer, der er henvist af en læge til sygehusbehandling, kan vælge at blive undersøgt og behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v. her i landet eller i udlandet, som regionsrådene har indgået aftale med efter § 32 (aftalesygehuse), hvis bopælsregionen ikke inden for 1 måned efter, at henvisningen er modtaget, kan tilbyde både forundersøgelse, herunder diagnostisk undersøgelse, og behandling ved regionens egne sygehuse (regionssygehuse) eller et af de sygehuse, som regionen samarbejder med eller sædvanligvis benytter (samarbejdssygehuse), jf. dog §§ 17-18.
Stk. 2. Vælger en person i medfør af stk. 1 behandling på et aftalesygehus, henviser regionssygehuset personen til undersøgelse og/eller behandling på dette aftalesygehus.
Stk. 3. Vælger en person, som efter regionssygehusets vurdering har behov for en diagnostisk undersøgelse som led i forundersøgelsen på regionssygehuset, i medfør af stk. 1, at få foretaget den diagnostiske undersøgelse på et aftalesygehus, henviser regionssygehuset personen til undersøgelsen på dette aftalesygehus.
§ 16. Tidsfristen efter § 15, stk. 1, regnes fra den dag, sygehuset modtager henvisningen fra personens læge til den dag, behandlingen kan iværksættes.
Stk. 2. I opgørelsen af tidsfristen medregnes ikke perioder, hvor personen gennemgår et forundersøgelsesforløb. Dog medregnes ventetid ud over 2 uger til hver enkelt undersøgelse i tidsfristen.
Stk. 3. I opgørelsen af tidsfristen medregnes ikke perioder, hvor behandling må udsættes på grund af personens helbredstilstand eller efter personens ønske.
§ 17. Bestemmelsen i § 15 gælder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, herunder refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk behandling, kønsskifteoperation, psykiatrisk behandling og rekreations- og rehabiliteringsophold.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 15 gælder heller ikke henvisning til forskningsmæssig, eksperimentel eller alternativ behandling.
§ 18. Retten til at vælge et aftalesygehus efter § 15 bortfalder, hvis ventetiden til behandling på dette sygehus overstiger ventetiden til behandling på bopælsregionens sygehuse eller et af regionens samarbejdssygehuse, jf. § 15, stk. 1.
§ 19. Regionsrådene offentliggør en oversigt over deres samarbejdssygehuse, og over aftalesygehuse, jf. § 15, stk. 1, og § 32, stk. 1.

A. Om retten til udvidet frit sygehusvalg ved mere end 1 måneds ventetid

1 måned

Patienter, som skal vente mere end 1 måned på behandling på bopælsregionens sygehuse eller samarbejdssygehuse, kan benytte det udvidede frie sygehusvalg.

Regionen skal offentliggøre en oversigt over sine samarbejdssygehuse, dvs. offentlige sygehuse, som regionen samarbejder med eller benytter, jf. §§ 15, stk. 1 og 19 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.

Hvem er omfattet

Det udvidede frie sygehusvalg omfatter patienter, der er henvist til behandling, herunder undersøgelse på en sygehusafdeling. Henvisningen kan fx komme fra en praktiserende læge eller speciallæge, en anden sygehusafdeling, herunder en skadestue, andre regionssygehuse og private sygehuse.

Ordningen omfatter derimod ikke patienter, som er henvist af en praktiserende læge eller praktiserende speciallæge til en diagnostisk undersøgelse, fx røntgenundersøgelse, til brug for denne læges egen diagnostik og stillingtagen til behandling m.v.

Hel eller delvis benyttelse af det udvidede frie sygehusvalg

Hvis en patient ikke kan tilbydes behandling inden 1 måned, har patienten mulighed for at benytte det udvidede frie sygehusvalg helt eller delvist.

Helt hvis patienten ønsker behandlingen, herunder undersøgelsesforløbet på et aftalesygehus - delvist, hvis patienten kun ønsker en eller flere planlagte diagnostiske delundersøgelser, som fx scanninger på et aftalesygehus, men behandling på bopælsregionens sygehus. Det sidste kan fx være relevant for patienten, hvis der er lang ventetid til en bestemt delundersøgelse, f.eks. en scanning, på bopælsregionens sygehus.

Når patienten har benyttet det frie sygehusvalg

Patienter, som har benyttet det frie sygehusvalg til at blive henvist til et regionssygehus i en anden region end patientens bopælsregion, har til enhver tid mulighed for at vælge om. Patienten kan fx ønske dette, hvis fritvalgssygehusets ventetider viser sig at være længere end forventet af patienten. Patienten har ret til at få en viderehenvisning til et hvilket som helst andet regionalt sygehus i bopælsregionen eller en anden region, der kan varetage behandlingen.

Viser det sig, at bopælsregionens sygehuse har mere end 1 måneds ventetid, har patienten ret til at benytte sit udvidede frie sygehusvalg. Det vil i denne situation være i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at bopælsregionen giver fritvalgssygehuset mulighed for at viderehenvise patienten direkte til et aftalesygehus, hvis patienten ønsker det.

Hvis ventetiden på aftalesygehuset overstiger ventetiden på regionssygehuset

Retten til at benytte det udvidede frie sygehusvalg til at blive behandlet, herunder undersøgt på et aftalesygehus bortfalder, hvis ventetiden på behandling på aftalesygehuset overstiger ventetiden på bopælsregionens sygehuse eller samarbejdssygehuse. Retten bortfalder ligeledes, hvis en patient er henvist til en diagnostisk delundersøgelse på et aftalesygehus, hvis ventetiden på aftalesygehuset overstiger ventetiden på undersøgelsen på bopælsregionens sygehuse og samarbejdssygehuse.

Er patienten først blevet henvist til et aftalesygehus, kan bopælsregionen ikke trække henvisningen tilbage, selvom undersøgelses- eller behandlingsdatoen senere bliver ændret af hensyn til patientens ønsker.

Relevante journaloplysninger til aftalesygehuset

Når en sygehusafdeling henviser en patient til et aftalesygehus efter den udvidede fritvalgsordning, er afdelingen forpligtet til at sørge for, at relevante journaloplysninger om patienten sendes til aftalesygehuset, jf. reglerne om videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger i sundhedslovens §§ 42ff.

B. Beregning af venteperioden

Beregning

Et behandlingsforløb består af forundersøgelse og behandling. Forundersøgelsen kan bestå af et forløb, som omfatter forskellige diagnostiske delundersøgelser. Ved første indkaldelse af patienten lægges der så vidt muligt en undersøgelsesplan, som ofte vil indeholde en eller flere diagnostiske delundersøgelser, og der aftales en tid til en informationssamtale, hvor patienten kan få information om konklusionen heraf. I visse tilfælde viser der sig efterfølgende behov for yderligere delundersøgelser som led i forundersøgelsesforløbet. Når forundersøgelsesforløbet er afsluttet, får patienten information om resultatet heraf og giver informeret samtykke til eventuel behandling, fx operation.

Venteperioden beregnes fra den dato, sygehuset har modtaget en henvisning, til den dato behandlingen påbegyndes.

Ved beregningen kan fratrækkes den tid, som medgår - dog højst 2 uger - til hver diagnostisk delundersøgelse i forundersøgelsesforløbet. Den tid, der kan fratrækkes, er således den samlede ”produktionstid” for den enkelte diagnostiske delundersøgelse i forundersøgelsesforløbet, dvs. den tid der går, fra delundersøgelsen er rekvireret, til resultatet af delundersøgelsen foreligger. Overstiger den samlede venteperiode herefter 1 måned, har patienten ret til udvidet frit sygehusvalg.

Ved 1 måned forstås 30 dage, inklusiv weekend og helligdage. Ved 2 uger forstås 14 dage, inklusiv weekend og helligdage.

Deltager flere sygehusafdelinger på et sygehus i bopælsregionen i forundersøgelse og behandling, beregnes venteperioden fra den dato, hvor henvisningen af patienten bliver modtaget på sygehuset. Er patienten henvist til en sygehusafdeling, som siden viderehenviser patienten til behandling på en anden sygehusafdeling på sygehuset, beregnes venteperioden således fra den dato sygehuset modtog henvisningen til den dato, hvor behandlingen påbegyndes på den anden sygehusafdeling.

Deltager flere sygehuse i forundersøgelse og behandling af patienten, beregnes venteperioden ligeledes fra den dato, hvor henvisningen af patienten bliver modtaget på det første sygehus. Er patienten henvist til ét sygehus i bopælsregionen, som viderehenviser patienten til et andet sygehus i eller uden for regionen, beregnes venteperioden således fra den dato, det første sygehus modtog henvisningen til den dato, hvor behandlingen påbegyndes på det andet sygehus.

Perioder, der ikke medregnes i beregningen af venteperioden

I opgørelsen af den samlede venteperiode medregnes ikke perioder, hvor undersøgelse eller behandling må udsættes på grund af patientens ønske eller helbredstilstand. Helbredstilstanden omfatter i denne forbindelse såvel den enkelte patients samlede helbred som den aktuelle sygdoms karakter.

Ved en række sygdomstilfælde skal patienternes symptomer således observeres i en periode for at se, om der indfinder sig en bedring eller anden udvikling i sygdomstilstanden, før der eventuelt tilbydes sygehusbehandling, som fx operation. Sådanne lægefagligt betingede observationsperioder er ikke ventetid. Har sygehusafdelingen informeret patienten om, at sygehuset først efter en vis observationsperiode kan tage endelig stilling til patientens behandlingsbehov, tæller observationsperioden derfor ikke med i beregningen af patientens ventetid - heller ikke selvom det efterfølgende viser sig, at patienten har behov for sygehusbehandling.

I andre tilfælde bliver patienten henvist af sygehuset til fx selv at udføre øvelser, træning eller til fysioterapi i en periode for at se, om der indfinder sig bedring eller anden udvikling i sygdomstilstanden, før der eventuelt tilbydes sygehusbehandling, som fx operation. Henvisning til øvelser, træning, fysioterapi m.v. betragtes her som henvisning til behandling. Viser det sig efterfølgende, at patienten har behov for sygehusbehandling, fx operation, beregnes venteperioden på 1 måned fra den dato, hvor sygehuset får information om, at øvelserne, træningen eller fysioterapien ikke har haft den nødvendige effekt. Den dato kan fx være datoen for en forud aftalt kontrolundersøgelse eller datoen for en henvendelse fra en fysioterapeut.

Venteperioden dokumenteres ved følgende datoer

Til brug for dokumentation og beregning af venteperioden skal følgende datoer i behandlingsforløbet registreres i journalen eller et andet registreringssystem:

A) Datoen for, hvornår sygehuset modtager henvisningen af patienten

B) Dato/er for, hvornår diagnostiske delundersøgelser rekvireres.

C) Dato/er for, hvornår resultaterne af delundersøgelsen/rne foreligger.

D) Datoen for, hvornår behandling påbegyndes.

De datoer, som skal registreres, er de datoer, som sygehuset har tilbudt patienten. Hvis de faktiske aftalte datoer afviger herfra på grund af patientens helbredstilstand eller efter patientens eget ønske, registreres dette også, idet der i opgørelsen af den samlede venteperiode ikke medregnes perioder, hvor undersøgelse eller behandling må udsættes på grund af patientens helbredstilstand eller efter patientens eget ønske, jf. ovenfor.

Boks 2

Eksempler på beregning af venteperioden

(jf. at 1 måned = 30 dage og 2 uger = 14 dage)

Eksempel 1 (uden delundersøgelse)
Sygehuset modtager henvisning af en patient den 1.4. Patienten indkaldes til forundersøgelse og tilbydes her umiddelbart behandling, fx operation. Operationsdatoen bliver fastsat til den 30.4.
Patienten skal ikke have tilbudt henvisning til et aftalehospital efter det udvidede frie sygehusvalg, idet patienten kun har ventet 1 måned (30 dage) på behandling. Bliver patienten først tilbudt behandling den 1.5, skal patienten tilbydes henvisning til et aftalehospital, idet den samlede ventetid da overstiger 1 måned.
 
Eksempel 2 (med en delundersøgelse, som tager 2 uger)
Sygehuset modtager en henvisning af en patient den 1.4. Patienten indkaldes til forundersøgelse den 14.4 og får tilbudt en delundersøgelse, fx en scanning, som rekvireres samme dag. Resultatet af scanningen foreligger den 28.4. Patienten får en tid til information om undersøgelsesresultatet med henblik på samtykke til behandling. Patienten bliver tilbudt behandling, fx operation, og operationsdatoen fastsættes til den 13.5.
Patienten skal ikke have tilbudt behandling efter det udvidede frie valg, idet patientens samlede ventetid kun er 1 måned (30 dage) og 2 uger (14 dage), og herfra kan trækkes de 2 uger (14 dage), som delundersøgelsen har taget. Bliver patienten først tilbudt behandling den 14.5, skal patienten tilbydes henvisning til et aftalehospital, idet den samlede ventetid, da overstiger 1 måned.
 
Eksempel 3 (med 2 delundersøgelser af forskellig længde)
Sygehuset modtager en henvisning af en patient den 1.4. Patienten indkaldes til forundersøgelse den 10.4 og får tilbudt en delundersøgelse, fx en røntgenundersøgelse, som rekvireres samme dag. Resultatet af undersøgelsen foreligger den 26.4. Patienten får en tid til information om undersøgelsesresultatet den 28.4. Patienten bliver her tilbudt en yderligere delundersøgelse, fx en scanning, som rekvireres samme dag. Resultatet heraf foreligger den 9.5. Patienten modtager herefter information om det samlede undersøgelsesresultat med henblik på samtykke til behandling. Patienten bliver tilbudt behandling, f.eks. operation, og operationsdatoen fastsættes til den 26.5.
Patienten skal ikke have tilbudt behandling efter det udvidede frie valg, idet patientens samlede ventetid kun er i alt 56 dage. Herfra kan trækkes 14 dage (maksimalt 2 uger) for den første delundersøgelse, og 12 dage for den anden delundersøgelse, i alt 26 dage. Patientens samlede ventetid er herefter 30 dage. Bliver patienten først tilbudt behandling den 27.5, skal patienten tilbydes henvisning til et aftalehospital, idet den samlede ventetid, da overstiger 1 måned.

2. Information til henviste patienter

Formål

Regionsrådenes informationspligt er fastlagt i § 89, stk. 2, og § 90 i sundhedsloven og uddybet i § 10 i bekendtgørelse nr. 1085 af 14. september 2007 om ret til sygehusbehandling m.v. samt i § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1749 af 21. december 2006 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.

Formålet med informationspligten er at sikre, at patienterne hurtigt får information om undersøgelses- og behandlingstidspunkt samt om deres muligheder for at benytte det frie og udvidede frie sygehusvalg.

Bopælsregionens ansvar

Ansvaret for at give henviste patienter information efter disse regler påhviler i praksis det regionale sygehus, som modtager en henvisning af en patient.

Boks 3

§ 10 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.

Et regionsråd skal senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget en henvisning af en patient, oplyse patienten om:
1)
dato og sted for undersøgelse eller behandling,
2)
patienten kan tilbydes behandling inden for 1 måned efter reglerne i § 15,
3)
patientens ret til at vælge sygehus efter § 11, stk. 1-3, og § 15,
4)
ventetiden på behandling ved regionens egne og andre regioners sygehuse samt ved de i § 11, stk. 2-3, nævnte private specialsygehuse m.fl.,
5)
at sygehuset tilbyder, at patienten ved henvendelse dertil kan få oplyst antal behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse, og
6)
at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter § 11, stk. 1-3, og § 15.

Boks 4

§ 7, stk. 2, i bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.

Senest 8 hverdage efter, at bopælsregionens sygehus har modtaget en henvisning af en patient til undersøgelse for en livstruende sygdom, skal sygehuset meddele patienten, om vedkommende kan tilbydes behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid på bopælsregionens sygehuse eller på et andet sygehus, som regionsrådet har indgået aftale med. I bekræftende fald skal patienten have meddelt en dato for forundersøgelsen.

A. Krav til informationen – bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. § 10

a) Om 8 dages reglen

Ad bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. § 10, stk. 1, 1. pkt.

Henvisning af en patient til behandling, herunder undersøgelse kommer i de fleste tilfælde fra en praktiserende læge eller speciallæge, en anden sygehusafdeling, herunder skadestuen, andre regionssygehuse eller private sygehuse.

Et regionsråd skal senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget en sådan henvisning meddele patienten en række nærmere bestemte oplysninger.

Beregningen af de 8 hverdage starter den dag, sygehuset modtager henvisningen. Weekend og helligdage indgår ikke i beregningen.

8-dages reglen indebærer således, at patienten skal modtage et oplysningsbrev fra sygehuset senest den 8. hverdag efter den dag sygehuset har modtaget en sådan henvisning.

Boks 5

Eksempel 1
Modtager sygehuset en henvisning fra en praktiserende læge mandag den 3. december, skal sygehusafdelingen sørge for at udsende oplysningsbrevet, så patienten modtager det senest torsdag den 13. december.
 
Eksempel 2
Modtager sygehusafdelingen henvisningen fra en anden sygehusafdeling mandag den 3. december, skal sygehusafdelingen, som har modtaget henvisningen, sørge for at udsende oplysningsbrevet, så patienten modtager det senest torsdag den 13. december.
 

Bopælsregionen skal sikre, at patienter, som får tilbudt en undersøgelse før, de 8 dage er gået, forud for undersøgelsen får samme information som andre henviste patienter.

b. Om dato og sted for undersøgelse og behandling

Ad bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. og bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. § 7, stk. 2, § 10, stk. 1, nr. 1 og 2

Det skal fremgå af oplysningsbrevet, på hvilken dato, afdeling samt på hvilket sygehus undersøgelse og/eller behandling tilbydes.

Det skal også fremgå, om patienten kan tilbydes behandling inden for 1 måned efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg.

I oplysningsbreve til patienter, som er henvist for livstruende kræftsygdomme eller visse hjertesygdomme, skal det også fremgå, om sygehuset kan tilbyde påbegyndelse af behandling inden for den for disse patienter særligt fastsatte maksimale ventetid på bopælsregionens sygehuse eller på et andet sygehus, som regionsrådet har indgået aftale med. Hvis sygehuset ikke kan det, skal det oplyse, at det tilbyder at henvise patienten til et andet regionalt sygehus, privat sygehus eller sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandling inden for de maksimale ventetider.

Når sygehuset allerede ved modtagelsen af en henvisning af en patient er klar over, at patienten ikke vil kunne tilbydes påbegyndelse af behandling inden for 1 måned hverken på sygehuset eller på regionens andre sygehuse eller samarbejdssygehuse, skal det fremgå af oplysningsbrevet.

Boks 6

Eksempel 1
Modtager sygehuset en henvisning af en patient til operation for slidgigt i hoften den 3. januar, og har sygehuset allerede da viden om, at der ikke kan tilbydes patienten en operation på sygehuset, på regionens andre sygehuse eller samarbejdssygehuse senest den 1. februar, skal det stå i oplysningsbrevet, at regionen ikke kan tilbyde behandling inden for 1 måned.
 

Kan sygehuset ikke vurdere, om patienten kan tilbydes behandling inden for 1 måned, fx fordi henvisningsdiagnosen er uklar, skal det fremgå af oplysningsbrevet. Se nedenfor under pkt. 3 om, hvornår en diagnose kan anses for uklar.

Det skal samtidigt fremgå, at sygehuset indkalder patienten til forundersøgelse med henblik på nærmere at undersøge patientens symptomer, samt at sygehuset først derefter kan tage stilling til eventuel behandling og behandlingstidspunkt.

Når patientens diagnose er blevet afklaret, og et nærmere behandlingsforløb er blevet fastlagt, skal patienten have tilbudt en behandlingsdato i et nyt oplysningsbrev. Det skal være patienten i hænde, senest 8 hverdage efter den afklarende diagnose er stillet. I de tilfælde, hvor patienten ved et ambulant besøg skriftligt får en behandlingstid, er det dog ikke nødvendigt at fremsende et nyt oplysningsbrev. Patienten skal i givet fald så også oplyses om sine muligheder frit og udvidet frit sygehusvalg.

Det bemærkes i øvrigt, at patienten ved at møde op til en aftalt undersøgelse, ikke herved har afskåret sig fra efterfølgende at benytte sine valgmuligheder efter reglerne om frit og udvidet frit sygehusvalg.

c. Om patientens frie og udvidede frie sygehusvalg

Ad bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. § 10, stk. 1, nr. 2

Det frie sygehusvalg

Det skal fremgå af oplysningsbrevet, at patienten har frit sygehusvalg og derfor altid kan vælge mellem enhver regions sygehuse samt de private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling § 11, stk. 2 og 3. De private specialsygehuse skal dog kun omtales i det omfang, de er relevante i forhold til patientens henvisningsdiagnose.

Boks 7

§ 11 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v.

§ 11. Personer, der henvises af en læge til sygehusbehandling m.v., kan vælge mellem enhver regions sygehuse, jf. dog §§ 12-14.
Stk. 2. Retten til at vælge behandling efter stk. 1 gælder også følgende private specialsygehuse m.fl.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge Oasis, RCT-Jylland og RCT i København, Epilepsihospitalet i Dianalund, sclerosecentrene i Haslev og Ry, Polio-Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, Center for sundhed og træning i Middelfart, Center for sundhed og træning i Århus, Center for sundhed og træning i Skælskør, Institut for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade, jf. § 37, stk. 1.
Stk. 3. Retten til at vælge behandling efter stk. 1 gælder endvidere KamillianerGaardens Hospice, Hospice Fyn, Arresødal Hospice, Hospice Sjælland, Hospice Sønderjylland, Anker Fjord Hospice, Hospice Limfjorden og Hospice Sydvestjylland, jf. § 37, stk. 2 samt Kong Chr. X's Gigthospital i Gråsten.
Stk. 4. Retten til at vælge sygehusbehandling efter stk. 1-3 gælder uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen, jf. dog §§ 12 og 14.
Stk. 5. En læge, der henviser en person til sygehusbehandling, skal henvise til det sygehus, som personen vælger efter stk.1-3, hvis sygehuset kan varetage behandlingen af personen.
 

Det skal fremgå, hvor i landet, de(t) relevante private specialsygehus(e) er beliggende, så patienten kan lade afstanden til sygehuset indgå i sine eventuelle overvejelser om at benytte det frie sygehusvalg.

Det udvidede frie sygehusvalg

Retten til udvidet frit sygehusvalg samt betingelserne herfor skal fremgå af oplysningsbrevet.

Det skal endvidere stå i oplysningsbrevet, hvis sygehusafdelingen ikke inden 1 måned efter, at sygehuset har modtaget henvisningen kan tilbyde patienten en startdato for behandling, hverken på sygehuset, bopælsregionens andre sygehuse, samarbejdssygehuse eller på de nævnte private specialsygehuse m.fl., jf. boks 3.

Patienten skal da informeres specifikt, om sin mulighed for at anvende det udvidede frie sygehusvalg helt eller delvist. Det skal således fremgå af oplysningsbrevet, at patienten i den situation kan vælge både undersøgelse og behandling på et aftalesygehus. Det må også fremgå, at det er en forudsætning for at benytte det udvidede frie sygehusvalg, at aftalesygehuset kan tilbyde behandlingen hurtigere, end bopælsregionen kan på sine sygehuse og samarbejdssygehuse.

Det skal endvidere fremgå af oplysningsbrevet, at patienten i den situation vil have mulighed for at blive behandlet på regionssygehuset og samtidig benytte det udvidede frie sygehusvalg til at vælge at få foretaget en eller flere af de af regionssygehuset planlagte diagnostiske delundersøgelser, fx røntgenundersøgelse, scanning mv. på et aftalesygehus, forudsat, at der er et sådant, som har aftale herom med Danske Regioner. Det må også i den sammenhæng fremgå, at det dog er en forudsætning, at aftalesygehuset vil kunne tilbyde undersøgelsen hurtigere.

Aftalesygehuse og de undersøgelser og behandlinger mv., som de har indgået aftaler om med Danske Regioner, kan ses på www.sygehusvalg.dk.

Hvis det undervejs i undersøgelsesforløbet viser sig, at det alligevel ikke vil være muligt at tilbyde patienten behandling inden for 1 måned, skal sygehusafdelingen på dette tidspunkt, give patienten oplysninger om patientens ret til at benytte det udvidede frie sygehusvalg.

d. Om ventetiden på behandling

Ad bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. § 10, stk. 1, nr. 4

Sygehusafdelingen skal i oplysningsbrevet til patienten informere om ventetiden på behandling ved regionens egne og andre regioners sygehuse samt ved de private specialsygehuse m.fl., som er nævnt i § 11, stk. 2-3, i bekendtgørelsen om ret til sygehusbehandling, jf. boks 7.

Der skal oplyses om ventetiden på bopælsregionens egne sygehuse, samarbejdssygehuse, andre regionssygehuse og relevante private specialsygehuse. Det vil normalt være tilstrækkeligt at give de oplysninger, som kan findes på www.venteinfo.dk.

Hvis patienten henvender sig for at få oplysning om ventetider på flere regionale sygehuse, skal patienten da have oplysning herom. Sygehusafdelingerne bør dog checke Venteinfos ventetidsoplysninger, før de videregiver dem til en patient, hvis de har mistanke om, at ventetiderne er væsentligt forskellige fra det oplyste.

Ventetider, som ikke fremgår af Venteinfo, må sygehuset søge oplyst på anden vis.

Det skal fremgå af oplysningsbrevet, hvor patienten kan henvende sig for at få oplysninger om ventetider på andre offentlige sygehuse. Det kan fx være på sygehusafdelingen, det centrale visitationskontor eller patientkontoret.

e. Om hvor mange behandlinger de enkelte sygehuse foretager

Ad bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. § 10, stk. 1, nr. 5

Det skal fremgå af oplysningsbrevet, at patienten kan få oplyst hvor mange behandlinger, der foretages på hver af regionens egne og andre regioners sygehuse samt på de nævnte private specialsygehuse m.fl.

Det skal også fremgå, hvor patienten kan henvende sig for at få oplysning om antallet af behandlinger.

Når patienten anmoder om det, skal patienten have oplysning om de behandlinger, der fremgår af Venteinfo. Det vil være tilstrækkeligt at fremsende en udskrift fra Venteinfo. Der bør efter omstændighederne gives oplysninger i videre omfang, hvis disse er tilgængelige på afdelingen m.v.

f. Om tilbud om viderehenvisning af patienten til et andet sygehus

Ad bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. § 10, stk. 1, nr. 6

Det skal fremgå af oplysningsbrevet, at sygehuset tilbyder at viderehenvise patienten til et andet regionalt sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, hvis patienten ønsker det.

Hvis patienten ikke kan tilbydes behandling inden for 1 måned, skal det tillige fremgå af oplysningsbrevet, at sygehusafdelingen tilbyder at viderehenvise patienten til undersøgelse og behandling på et aftalesygehus, hvis patienten ønsker det efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg.

Det skal også fremgå, hvor patienten kan henvende sig, hvis patienten ønsker at benytte sit frie eller udvidede frie sygehusvalg, eller blot ønsker at få nærmere oplysninger herom. Det kan være på sygehusafdelingen, det centrale visitationskontor, patientkontoret eller lignende.

I alle tilfælde bør oplysningsbrevet indeholde informationer om regionens patientkontor med angivelse af træffetid og telefonnummer. Det bør også fremgå, hvilken information og vejledning patientkontoret kan være behjælpelig med.

B. Patienter med livstruende kræftsygdomme og visse hjertesygdomme

Patienter med livstruende kræftsygdomme og visse hjertesygdomme har også ret til frit sygehusvalg, samt til udvidet frit sygehusvalg hvis bopælsregionen ikke kan tilbyde behandling indenfor 1 måned. De skal derfor have det samme oplysningsbrev som andre patienter.

Patienter med livstruende kræftsygdomme og visse hjertesygdomme har desuden ret til behandling indenfor de maksimale ventetider, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1749 af 21. december 2006 om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. De skal derfor også have information herom i oplysningsbrevet.

3. Uklar diagnose

Hvis sygehuset ikke kan tilbyde behandling inden for 1 måned, skal sygehuset allerede i oplysningsbrevet tilbyde patienten viderehenvisning til et aftalesygehus, hvis der er et, som kan varetage undersøgelse og behandling. Sygehuset har således pligt til ved hver henvisning at vurdere, om det kan tilbyde behandling inden for 1 måned - og hvis ikke - at tilbyde viderehenvisning til et relevant aftalesygehus.

Lægens henvisningsdiagnose har stor betydning for sygehusets mulighed for at foretage denne vurdering.

I de fleste tilfælde vil sygehuset umiddelbart kunne foretage vurderingen på baggrund af henvisningsdiagnosen, men i nogle tilfælde er henvisningsdiagnosen mere eller mindre uklar, og det kan vanskeliggøre vurderingen.

Er henvisningsdiagnosen ikke helt klar, men kan sygehuset ved modtagelsen af henvisningen i nogen grad vurdere karakteren af patientens undersøgelses- og behandlingsbehov, og vurderer sygehuset, at det ikke vil være i stand til at tilbyde behandling inden for 1 måned, skal det tilbyde patienten viderehenvisning til et aftalesygehus.

Er henvisningsdiagnosen så uklar, at det ikke er muligt for sygehuset ved modtagelse af henvisningen at vurdere karakteren af patientens undersøgelses- og behandlingsbehov, vil sygehuset ofte heller ikke kunne vurdere, om behandling kan tilbydes inden for 1 måned. Når sygehuset efter en vis nærmere undersøgelse af patienten er blevet mere afklaret med hensyn til en mulig diagnose og således kan vurdere karakteren af patientens videre undersøgelsesbehov og eventuelle behandlingsbehov, vil sygehuset da normalt også være i stand til at vurdere, om det kan tilbyde behandling inden for 1 måned. Kan sygehuset ikke tilbyde behandling inden for 1 måned, skal det oplyse patienten herom, og tilbyde viderehenvisning til et aftalesygehus.

Boks 8

Eksempel
En sygehusafdeling, der generelt har mere end 1 måneds ventetid på behandling af patienter, modtager en henvisning af en patient med en uklar henvisningsdiagnose. Henvisningsdiagnosen er dog ikke mere uklar end, at afdelingen forventer selv at kunne varetage undersøgelse og behandling af patienten. På det pågældende område er der et eller flere aftalesygehuse, som tilsvarende vil kunne varetage undersøgelse og behandling af patienten. Sygehuset skal da tilbyde patienten viderehenvisning dertil.
 

Det bemærkes, at patienter med uklare henvisningsdiagnoser også kan vælge at benytte det udvidede frie sygehusvalg delvist til planlagte diagnostiske delundersøgelser, hvis sygehuset ikke kan tilbyde behandling inden for 1 måned, jf. nærmere herom under 1A.

Også ved uklare diagnoser beregnes 1 måneds perioden, fra den dato sygehuset har modtaget henvisningen af patienten, jf. nærmere om beregningen under 1B.

4. Befordring

Det bør fremgå af oplysningsbrevet, hvornår patienten har ret til befordring. Det bør også fremgå at patienter, som benytter sig af det frie og udvidede frie sygehusvalg, selv skal sørge for egen befordring og for en eventuel ledsager m.v.

En patient, som er berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse efter reglerne herom, og som bliver behandlet på et af bopælsregionens sygehuse eller samarbejdssygehuse, har ret til fuld dækning af sine befordringsudgifter.

Har en patient valgt at blive behandlet på en anden regions sygehuse efter reglerne om frit sygehusvalg eller på et aftalesygehus efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg, har patienten ikke krav på dækning af sine befordringsudgifter dertil. Patienten har dog krav på befordringsgodtgørelse svarende til, hvad patienten ville have modtaget, hvis behandlingen havde fundet sted på dét sygehus, bopælsregionen ville have visiteret patienten til.

De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 37 af 12. januar 2007 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, den 14. februar 2008

Jakob Axel Nielsen

/ Jette Blichfeldt


Bilag

Indhold
1.
Den udvidede fritvalgsordning
 
A.
Om retten til udvidet frit sygehusvalg ved mere end 1 måneds ventetid
 
B.
Beregning af venteperioden
2.
Information til henviste patienter
 
A.
Krav til informationen - bekendtgørelsen § 10
   
a.
Om 8 dages reglen.
   
b.
Om dato og sted for undersøgelse og behandling
   
c.
Om patientens frie og udvidede frie sygehusvalg
   
d.
Om ventetiden på behandling
   
e.
Om hvor mange behandlinger de enkelte sygehuse foretager
   
f.
Om tilbud om viderehenvisning af patienten til et andet sygehus
 
B
Patienter med livstruende kræftsygdomme og visse hjertesygdomme
3.
Uklar diagnose
4.
Befordring
_____________