Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Websites med relevans for specialundervisning
Den fulde tekst

Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Kapitel 1

Indledning

Som følge af de ændringer, der er sket på folkeskoleområdet1) i forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007, har Undervisningsministeriet ændret reglerne om folkeskolens specialundervisning m.v. De nye regler er indeholdt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Med nedlæggelse af amterne, sammenlægning af mange kommuner og opdeling af landet i fem regioner fra 1. januar 2007 overgik det samlede ansvar for specialundervisningen til kommunerne. Regionerne har dog fået ansvaret for at videreføre og udvikle de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.

Samlingen af ansvaret for specialundervisningen i kommunerne muliggør, at elever undervises i deres nærmiljø, hvilket åbner for at tænke på tværs af fx undervisningssektor og den sociale sektor.

Med kommunalreformen udvides klageadgangen for forældrene til elever på kommunale specialskoler og i kommunale specialklasser. Disse forældre får adgang til at klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Der vil også kunne klages til klagenævnet, hvis kommunalbestyrelsen ikke vil henvise elever til disse foranstaltninger.

Forældre til elever på de tidligere amtskommunale skoler bevarer klageadgangen, uanset om skolen overgår til beliggenhedskommunen eller regionen. Det gælder også for de såkaldte enkeltintegrerede elever, idet forældre til elever, hvis undervisning kun kan gennemføres, hvis den pågældende elev får støtte i den overvejende del af undervisningstiden, også får klageadgang.

Ud over ændringerne som følge af kommunalreformen er der i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 2 og 3, fastsat nye regler om tilrettelæggelsen af specialundervisning for elever, der har bevaret tilhørsforholdet til den almindelige klasse. Disse regler trådte i kraft pr. 1. august 2006.

Vejledningens opbygning og formål

Vejledningen forklarer og uddyber reglerne i bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Når der i denne vejledning henvises til ”bekendtgørelsen” uden yderligere præcisering, henvises der således til bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005.

I kapitel 2 beskrives, hvorledes bekendtgørelsens regler skal forstås ud fra den enkelte elevs særlige behov i spændingsfeltet mellem undervisningsdifferentiering og specialpædagogisk bistand. Kapitlet forklarer endvidere fremgangsmåden ved iværksættelse af specialpædagogisk bistand med særlig fokus på forældrenes, PPR’s og skolelederens rolle.

Vejledningens kapitel 3 beskriver, hvilke børn der er omfattet af bekendtgørelsens regler, jf. bekendtgørelsens § 1, og definerer, hvad specialpædagogisk bistand er, jf. bekendtgørelsens § 2.

Kapitel 4 beskriver fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelsens §§ 3-8.

Kapitel 5 forklarer reglerne i forbindelse med organiseringen af den specialpædagogiske bistand, jf. bekendtgørelsens §§ 9-11. Endvidere beskrives reglerne om elevplaner, fritagelse for prøver og test samt reglerne om enkeltmandsundervisning og fritagelse for folkeskolens fag, jf. bekendtgørelsens §§ 12-14.

Kapitel 6 beskriver reglerne i forbindelse med flytning, jf. bekendtgørelsens § 15, og reglerne om vejledning, jf. bekendtgørelsens § 16.

Kapitel 7 redegør for forventninger til kvalifikationer hos de lærere, der varetager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelsens § 17.

Kapitel 8 forklarer reglerne om specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, jf. bekendtgørelsens § 18.

I kapitel 9 beskrives særlige regler for Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej i Københavns Kommune, jf. bekendtgørelsens § 19.

Kapitel 10 forklarer reglerne for inddragelse af den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. bekendtgørelsens §§ 20-21.

Mulighederne for at klage over den specialpædagogiske bistand, jf. bekendtgørelsens § 22, uddybes i vejledningens kapitel 11.

Vejledningens sidste kapitel beskriver andre regler med relevans for skoler og institutioner, der varetager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Kapitel 2

Undervisning af elever med særlige behov

Kategorien af børn og unge med særlige behov i undervisningssammenhænge er bred og varieret. Vi har i de seneste tiår fået større viden om og indsigt i denne gruppe af elever blandt andet gennem hjerneforskningen, som har betydet et øget kendskab til det neurobiologiske grundlag for tænkning, følelser og udvikling.

I en tid med mere specialviden er det derfor af betydning at understrege det almene. Elever med særlige behov, eksempelvis elever med diagnoser, er også elever med almene behov, og det er i en balance mellem det almindelige og det specielle, at disse elever skal undervises.

Folkeskolen er det sted, hvor alle mødes, og det giver skolen en særlig forpligtelse til at nå de børn og unge, der er sårbare og udsatte. Skolen skal således på én gang give plads for det individuelle, det væsensforskellige samt have fokus på barnets faglige, personlige og sociale potentialer og kompetencer i fællesskabet.

Undervisningsdifferentiering i henhold til folkeskolelovens § 18 er således et bærende princip for folkeskolens undervisning, hvilket betyder, at undervisningen skal modsvare den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Undervisningsdifferentiering skal medtænkes såvel ved tilrettelæggelse af skolens samlede pædagogiske og specialpædagogiske organisation som ved tilrettelæggelse af undervisningens indhold og tid samt i valg af undervisningsmetoder og undervisningsmaterialer. Undervisningsdifferentiering er derfor ikke alene en opgave for den enkelte lærer inden for det enkelte fag, men i høj grad et anliggende der omfatter lærerteamet og hele skolens virksomhed.

Brug af holddannelse som en del af undervisningsdifferentieringen giver muligheder for varierende organisationsformer, der fleksibelt kan tilpasses den konkrete undervisnings mål og indhold efter elevens forudsætninger, potentialer og behov.

Eleven og forældrene inddrages i videst mulige omfang i undervisningens tilrettelæggelse, blandt andet i form af evaluering og elevplanen. Eleven inddrages under hensyntagen til elevens alder og forudsætninger. Det er en forudsætning for ydelse af specialpædagogisk bistand, at det vurderes, at undervisningsdifferentiering og brug af holddannelse ikke i tilstrækkelig grad vil kunne understøtte elevens udvikling inden for rammerne af den almindelige undervisning.

I henhold til bekendtgørelsen kan den specialpædagogiske bistand gives, så eleven så vidt muligt bevarer tilhørsforholdet til klassen, men eleven kan også henvises til tilbud uden for klassen, afhængig af elevens behov. Det væsentlige er, at den specialpædagogiske bistand skal gives på baggrund af en faglig og saglig vurdering af elevens undervisningsmæssige behov. Der kan således ikke i vurderingen henvises til manglende økonomiske ressourcer. For en gruppe af folkeskolens elever betyder det, at deres særlige undervisningsbehov bedst tilgodeses i en specialklasse, en specialskole, et regionalt undervisningstilbud, eller på en intern skole i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted (se i øvrigt kapitel 5).

Iværksættelse af specialpædagogisk bistand forudsætter som hovedregel et forløb på tre trin.

En indstilling til pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) om at foretage en vurdering af elevens behov for specialpædagogisk bistand. Indstillingen kan afgives af klasselæreren gennem skolens leder, skolens leder selv, den kommunale sundhedstjeneste, forældrene til eleven eller eleven selv. Indstillingen skal beskrive årsagen til, at der ønskes iværksat en vurdering af behovet for specialpædagogisk bistand, samt hvilke former for støtte der allerede er ydet.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering. Denne vurdering har til formål at belyse elevens faglige, personlige og sociale potentialer og færdigheder med henblik på at yde skolen, eleven og dennes forældre rådgivning og støtte til elevens fortsatte undervisning i relation til elevens særlige behov og forudsætninger. Såfremt det vurderes nødvendigt, skal vurderingen indeholde forslag til iværksættelse af den specialpædagogiske bistand.

Beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand. Beslutningen træffes enten af skolens leder eller af kommunalbestyrelsen på baggrund af den pædagogisk-psykologiske vurdering og efter samråd med forældrene.

I bekendtgørelsen er det blevet præciseret, at forældrene skal medvirke centralt i forløbet. Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger til PPR, den pædagogisk-psykologiske vurdering og beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand. Desuden skal forældrene informeres om klagemuligheder i forhold til den tildelte støtte. Endelig følger forældrene elevens skolegang via elevplanen. Elevplanen kan indgå som grundlag for, hvordan skolen og forældrene kan samarbejde om elevens skolegang. Formålet er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse, herunder den løbende evaluering i forhold til fagene.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering er præciseret i bekendtgørelsen. Vurderingen skal indeholde et forslag om form, omfang og indhold af en eventuel specialpædagogisk bistand. Under formen vægtes blandt andet foranstaltninger og løsningsmuligheder, som lægger op til et tværfagligt og tværsektorialt samarbejde i en erkendelse af, at elevens udviklingsmuligheder er kontekstbestemte. Således indgår forebyggende foranstaltninger i form af eksempelvis rådgivning, konsultation og supervision til de voksne omkring barnet som en oplagt form for specialpædagogisk bistand.

I det hele taget betones de forebyggende indsatser over for elever med særlige undervisningsmæssige behov. Særligt bør elever med risiko for læsevanskeligheder identificeres i starten af skoleforløbet, således at den specialpædagogiske bistand kan påbegyndes så tidligt som muligt.

Desuden åbnes der i bekendtgørelsen for inddragelse af specialpædagogisk ekspertise fra andre kommuner, ligesom man i de mere komplicerede problemstillinger kan få bistand fra VISO.

Endelig fastslår bekendtgørelsen, at den pædagogisk-psykologiske vurdering udgør det faglige grundlag for skolelederens beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand. Skolens leder er en central person i forløbet i forhold til indstilling, iværksættelse, fortsættelse, ændring og ophør af den specialpædagogiske bistand. Det gælder også ved henvisninger til blandt andet specialklasser på en anden skole og specialskoler, hvor beslutningen træffes af kommunalbestyrelsen. Skolens leder kan desuden træffe beslutning om at henvise en elev til specialpædagogisk bistand, selvom der ikke foreligger en tilslutning fra forældrene, hvis det vurderes, at bistanden er absolut påkrævet.

Kapitel 3

Hvilke børn er omfattet af den specialpædagogiske bistand, jf. bekendtgørelsens § 1 og folkeskolelovens § 4, stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter børn i børnehaveklasser og elever på 1.-10. klassetrin. Indstilling til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand forudsætter, at det vurderes, at såvel brug af undervisningsdifferentiering som brug af holddannelse ikke i tilstrækkelig grad kan understøtte elevens udvikling og læring.

Herudover kan elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, efter folkeskolelovens § 4, stk. 2, tilbydes undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen. Denne bestemmelse tager sigte på ordninger, hvor der på forhånd tilrettelægges et særligt undervisningsforløb for elever, der på grund af sensorisk handicap eller andre indlæringsvanskeligheder må formodes at have behov for 11 års undervisning for at kunne nå det samme, som andre elever opnår ved 10 års undervisning. De pågældende elever vil eventuelt kunne deltage i folkeskolens afsluttende prøver efter det 11. skoleår. Bestemmelsen åbner ikke mulighed for, at der i folkeskoleregi kan etableres undervisning i en 11. klasse med et indhold, der rækker ud over folkeskolens undervisning i 10. klasse.

Specialpædagogisk bistand til småbørn gives i henhold til bekendtgørelse nr. 356 af 24. april 2006 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Definition af specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelsens § 2

Specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevernes deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven. I bekendtgørelsens § 2 er specialpædagogisk bistand defineret som følgende:

Specialpædagogisk rådgivning i forhold til forældre, lærere og andre voksne, som har betydning for elevens udvikling. Rådgivning, konsultation og supervision vil udgøre det første forsøg på at finde hensigtsmæssige måder, hvorpå elevens udvikling kan understøttes. Det kan samtidigt være et nødvendigt supplement til andre og mere indgribende foranstaltninger. De forskellige metoder retter sig mod nye synsvinkler, forståelsesformer og løsningsforslag som støtte for de voksne, der er omkring eleven. Formålet er, at eleven får størst muligt udbytte af undervisningen og kan bibeholde tilhørsforholdet til den almindelige undervisning. Det er vigtigt at være opmærksom på den kontekst, som eleven befinder sig i, og hvorledes denne kan bidrage til at afhjælpe eller mindske de vanskeligheder, som eleven er i.

Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler kan i givne situationer være en del af den specialpædagogiske bistand, som skolevæsenet har ansvaret for. Der er her tale om materiale og hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. Det er skolens ansvar at sikre, at særlige hjælpemidler, som er en forudsætning for, at eleven får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, stilles vederlagsfrit til rådighed. Dette gælder også hjælpemidler, som er nødvendige for, at eleven kan forberede sin undervisning hjemme.

Der kan gives specialpædagogisk bistand i undervisning i folkeskolens fag og fagområder og i børnehaveklassen. Bistanden tilrettelægges under hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. Der henvises til kapitel 5 om de forskellige organisationsformer for specialpædagogisk bistand.

Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af elevens vanskeligheder. Undervisningen og metoderne varieres alt efter elevens særlige behov. Eksempler kan være træningsmetoder til støtte i læseprocessen, til støtte ved hukommelsesvanskeligheder eller ved adfærdsvanskeligheder.

Personlig assistance gives eksempelvis ved fysiske handicap, hvor eleven har brug for en personlig hjælper i diverse praktiske situationer.

Særligt tilrettelagte aktiviteter kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. Eksempler kan være træningsaktiviteter til støtte for opmærksomhed og koncentration samt træningsaktiviteter til styrkelse af den motoriske udvikling, eksempelvis fysioterapi.

Kapitel 4

Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelsens §§ 3-8

Ifølge folkeskolelovens § 12, stk. 2, forudsætter beslutning om iværksættelse af specialpædagogisk bistand, der ikke er af foreløbig karakter, at der er foretaget en pædagogisk-psykologisk vurdering og givet forslag til foranstaltning. Baggrunden for kravet om pædagogisk-psykologisk vurdering er, at elevernes behov for særlig støtte skal vurderes af sagkyndige. Den pædagogisk-psykologiske vurdering og forslag til foranstaltning giver således skolelederen et fagligt og sagligt solidt grundlag til at træffe beslutninger om iværksættelse, fortsættelse, ændring eller ophør af den specialpædagogiske bistand.

Indstillingens baggrund og indhold

Hvis en elev har et særligt undervisningsbehov, som trods undervisningsdifferentiering og brug af holddannelse antages ikke at kunne imødekommes inden for rammerne af den almindelige undervisning, eller hvis elevens situation i øvrigt giver anledning til alvorlig bekymring, indstilles eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Af hensyn til en grundig og helhedspræget beskrivelse må det forventes, at elevens situation over en periode har været drøftet mellem eleven, forældrene og det lærerteam, der er ansvarlig for elevens undervisning.

Indstillingen til pædagogisk-psykologisk vurdering bør indeholde en grundig beskrivelse af den uoverensstemmelse, der er opstået mellem mulighederne for at tilrettelægge undervisningen inden for skolens almindelige rammer og elevens kompetencer og potentialer. I beskrivelsen bør endvidere indgå, hvilke tiltag der har været iværksat for at tilgodese elevens særlige behov. Her kan blandt andet være tale om, hvilke former for undervisningsdifferentiering der har været anvendt, og hvordan holddannelse har været forsøgt. Det er væsentligt, at der i beskrivelsen tages udgangspunkt i elevens ressourcer og potentialer, og at de faktorer i organisering og gennemførelse af undervisningen, som virker henholdsvis fremmende eller fastholdende i forhold til elevens udvikling, beskrives.

Hvem afgiver indstillingen?

Normalt afgives indstillingen af klasselæreren eller den kommunale sundhedstjeneste gennem skolelederen og udarbejdes af den eller de, som har taget initiativ til, at elevens situation analyseres og vurderes med henblik på eventuel iværksættelse af specialpædagogisk bistand. For elever i børnehaveklassen afgives indstillingen normalt af børnehaveklasselederen. Det er også muligt for skolens leder selv at afgive indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Skolelederen har ansvaret for at vurdere, om elevens behov kan imødekommes inden for den almindelige undervisning. Skolelederen skal desuden sikre, at indstillingen indeholder den ovenfor nævnte beskrivelse af, hvad der hidtil er gjort for eleven, ligesom skolelederen har ansvaret for, at forældrenes holdning til indstillingen er indhentet. Det er skolelederen, der tager stilling til, om der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering, herunder om det er muligt gennem undervisningsdifferentiering eller brug af holddannelse at hjælpe eleven.

Ønsker forældrene eller eleven selv en pædagogisk-psykologisk vurdering, skal en sådan foretages, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3. Forældrene kan rette henvendelse herom til den kommunale skoleforvaltning eller til PPR.

Ifølge bekendtgørelsens § 3, stk. 4, afgives indstillingen om pædagogisk-psykologisk vurdering efter samråd med forældrene og eleven. Hvis forældrene ikke kan tilslutte sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, skal dette fremgå af indstillingen. I sådanne tilfælde må skolelederen afgøre, om det må anses for absolut påkrævet, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering med henblik på en belysning af elevens eventuelle behov for specialpædagogisk bistand, eller om skolen på anden vis har mulighed for yderligere at kvalificere elevens undervisning.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering

Den pædagogisk-psykologiske vurdering har til formål at belyse elevens kompetencer med henblik på at yde skolen samt eleven og dennes forældre rådgivning om tilrettelæggelse af og indhold i en undervisning, der kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger. Forældrene skal altid medvirke centralt i forløbet, dels fordi de kan bidrage med nødvendige oplysninger, dels fordi deres medvirken er afgørende for skolens muligheder for at tilgodese elevens særlige behov.

Et element i vurderingen kan være gennemførsel af en analyse af elevens særlige behov på grundlag af foreliggende oplysninger fra elevens lærere, forældre og andre nøglepersoner med betydning for elevens og klassens faglige og sociale funktion.

Et andet element kan være en grundig og dybtgående undersøgelse af elevens individuelle faglige og sociale kompetencer og potentialer, hvilket forudsætter, at eleven selv deltager i undersøgelsen. Undersøgelsens omfang afhænger af elevens behov og den sammenhæng, som eleven befinder sig i.

I særlige tilfælde må undersøgelsen suppleres med undersøgelser og udtalelser fra andre sagkyndige, herunder også bistand fra andre kommuner og i de mest specialiserede og komplicerede tilfælde fra VISO, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 6.

Den, der er ansvarlig for udarbejdelse af den pædagogisk-psykologiske vurdering, har ansvaret for at inddrage disse andre sagkyndige. Forældrene skal altid inddrages i beslutningerne om supplerende undersøgelser.

Fremsendelsen af den pædagogisk-psykologiske vurdering

Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til skolens leder og til elevens forældre. Den omfatter en vurdering af elevens kompetencer og potentialer, herunder de særlige læringsbetingelser, som er karakteristiske for den pågældende elev, samt et eller flere forslag til, hvorledes elevens særlige behov kan imødekommes.

Forslag til elevens videre undervisning

På baggrund af den pædagogisk-psykologiske vurdering udarbejdes forslag til rammerne for og indholdet i elevens videre undervisning.

Hvis konklusionen af den pædagogisk-psykologiske vurdering er, at der ikke bør iværksættes specialpædagogisk bistand, fremsendes forslag om, hvordan rammerne for og indholdet i den almindelige undervisning kan ændres for at imødekomme elevens særlige behov.

Hvis konklusionen af den pædagogisk-psykologiske vurdering er, at der bør iværksættes specialpædagogisk bistand, fremsendes forslag om formen, omfanget og indholdet af denne.

Vurderingen fremsendes skriftligt til skolens leder og forældrene. Klasselæreren, lærerteamet og andre lærere, der underviser eleven, og andre af skolens medarbejdere med tilknytning til eleven kan efter behov gøres bekendt med redegørelsens indhold.

Elevens udviklingsmuligheder skal ses i en kontekst, dvs. i skolens pædagogiske miljø, i fritidsmiljøet og i familielivet. Derfor bør løsningsmulighederne findes på baggrund af en tværfaglig og tværsektoriel vurdering, og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand bør ske i fællesskab med forældrene og de øvrige involverede parter.

Hvis forældrene ikke kan tilslutte sig det konkrete forslag, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering og tilhørende forslag indeholde en redegørelse herfor. Endvidere skal der tages stilling til, om det stillede forslag vurderes at være absolut påkrævet af hensyn til elevens undervisning, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 7.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering med tilhørende forslag til foranstaltninger er fortroligt materiale, og oplysninger herfra kan kun videregives til fx børnepsykiatriske afdelinger i tilfælde, hvor betingelserne i forvaltningslovens § 28 er opfyldt, dvs. at forældrenes samtykke som hovedregel skal foreligge.

Iværksættelsen af den specialpædagogiske bistand, jf. bekendtgørelsens § 4

Skolelederen træffer afgørelse på baggrund af den pædagogisk-psykologiske vurdering. Afgørelsen skal begrundes sagligt, og den skal foreligge skriftligt. Skolens leder skal orientere forældrene om deres klagemuligheder. Forældrene skal skriftligt orienteres om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand.

Kun i absolut påkrævede tilfælde kan specialpædagogisk bistand iværksættes uden tilslutning fra forældrene.

Som udgangspunkt gennemføres den specialpædagogiske bistand på elevens egen skole, men det kan være nødvendigt, at eleven overflyttes til en anden skole i egen kommune eller i anden kommune, hvis distriktsskolen ikke selv råder over et relevant undervisningstilbud. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om dette, ligesom kommunalbestyrelsen også kan træffe beslutning om henvisning til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted. Henvisning til undervisning i et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted forudsætter, at barnet eller den unge er anbragt her af de sociale myndigheder.

Som udgangspunkt skal børn og unge, der opholder sig på et dagbehandlingstilbud eller på et anbringelsessted, undervises i folkeskolen, også hvis de har behov for specialundervisning. Kun i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at imødekomme barnets særlige undervisningsbehov i folkeskolen, bør der ske henvisning til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted. Ved anbringelse af et barn uden for hjemmet skal der efter reglerne i serviceloven tages stilling til barnets skoleforhold samtidig med, at der tages stilling til anbringelsen.

Alle beslutninger om specialundervisning, truffet af kommunalbestyrelsen, skal foreligge skriftligt og være ledsaget af en begrundelse, jf. kapitel 6 i forvaltningsloven.

Kommunalbestyrelsen kan med forældrenes tilslutning henvise eleven til undervisning på en anmeldt fri grundskole, en godkendt efterskole, en godkendt husholdningsskole eller en godkendt håndarbejdsskole, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 3-6, og § 22, stk. 4. Forældrene kan også selv anmode om at få deres barn optaget på sådanne skoler. Kommunalbestyrelsen er kun forpligtet til at afholde udgifter i forbindelse hermed, hvis henvisningen er godkendt af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med en anden kommune henvise elever til undervisning i den anden kommunes skoler. Dette gælder også specialundervisningselever. Henvisning til en anden kommunes skole omfatter kun elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasse eller specialskole, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan ligeledes henvise elever til regionale undervisningstilbud, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 1.

Forældre til børn med særlige behov har - som alle andre forældre - ret til at få deres barn optaget i en folkeskole, herunder specialskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune. Det frie valg begrænses dog af, at der er et relevant specialundervisningstilbud på den valgte skole. Herudover er det frie valg også begrænset af, at der skal være plads på den valgte skole, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3.

Er barnet optaget i en skole i en anden kommune end bopælskommunen i medfør af folkeskolelovens § 36, stk. 3, skal der ved henvisning til et regionalt undervisningstilbud foreligge tilslutning fra bopælskommunen, før der kan ske henvisning, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 2.

Såfremt forældrene benytter sig af det frie skolevalg, er hverken bopælskommunen eller skolekommunen forpligtet til at yde fri befordring af barnet til og fra skolen.

Specialpædagogisk bistand med øjeblikkelig varsel, jf. bekendtgørelsens § 5

Der kan i særligt presserende tilfælde iværksættes specialpædagogisk bistand med øjeblikkelig varsel. Dette drejer sig om tilfælde, hvor eleven befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en indsats fra skolens side. Den sædvanlige procedure med indstilling til pædagogisk-psykologisk rådgivning skal iværksættes, hvis den specialpædagogiske bistand ikke er af ganske kort varighed, dvs. under 15 skoledage.

Specialpædagogisk bistand efter § 5 kan ikke anvendes som en disciplinær sanktion. Det må således være en forudsætning for at etablere øjeblikkelig specialpædagogisk bistand, at der er grund til at antage, at eleven har akut behov for denne indsats.

Specialpædagogisk bistand for elever med behov for særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, jf. bekendtgørelsens § 6

Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at elevens udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning, kan kommunalbestyrelsen henvise til en sådan foranstaltning. Det er regionsrådet, der på baggrund af en forhandling med kommunen, træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen. Ved afgørelsen skal der lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker.

Forældrene skal orienteres skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning.

Skolelederens tilsyn og opfølgning på den specialpædagogiske bistand, jf. bekendtgørelsens §§ 7-8

Det påhviler skolens leder at følge udviklingen hos elever, der modtager specialundervisning, blandt andet gennem drøftelse med de implicerede lærere, med forældrene og med eleven med henblik på ændringer og justeringer af den fastsatte ordning. Dette skal ske mindst en gang om året. Hvis en elev er henvist til en specialskole, påhviler det således denne skoles leder at følge elevens udvikling.

På baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering skal der mindst en gang om året tages stilling til, om den hidtidige ordning bør fortsætte, ændres eller ophøre. Beslutningen træffes efter samråd med forældrene, og disse orienteres skriftligt.

I grundlaget for det kommende års specialpædagogiske bistand tages der højde for de særlige aktiviteter, som er knyttet til skoleårets pædagogiske aktiviteter, fx lejrskoleophold, ekskursioner og andre aktiviteter som indgår i årsplanlægningen.

For elever, der modtager specialpædagogisk bistand i et regionalt undervisningstilbud, skal kommunalbestyrelsen, der har henvist den pågældende elev til undervisningstilbuddet, mindst en gang om året tage stilling til, om den specialpædagogiske bistand skal fortsætte eller ophøre.

Beslutning om ændring af det nærmere indhold af foranstaltningen for den pågældende elev træffes af regionsrådet efter forhandling med kommunalbestyrelsen. Dette er en følge af folkeskolelovens § 21, stk. 3, hvorefter regionsrådet træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen på de regionale undervisningstilbud. Beslutningen tages på grundlag af den pædagogisk-psykologiske vurdering og efter samråd med forældrene. Forældrene orienteres skriftligt.

Kapitel 5

Organiseringen af den specialpædagogiske bistand, jf. bekendtgørelsens § 9, og supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6

Den specialpædagogiske bistand kan organiseres på måder, der indebærer en mindre eller større udskillelse af eleven fra den almindelige undervisning i klassen. Det er elevens behov, der er afgørende for, hvilken organiseringsform der vælges.

Den specialpædagogiske bistand kan organiseres på følgende måder:

Den specialpædagogiske bistand kan organiseres som støtte i nogle eller alle timer. Ved denne organisationsform bevarer eleven sin tilknytning til klassen og deltager i den almindelige undervisning. Det er vigtigt at understrege, at tilbuddet om specialpædagogisk bistand ikke må medføre, at eleven går glip af klassens undervisning. Denne form for specialpædagogisk bistand kan bestå i, at der tilknyttes en ekstra lærer i nogle eller alle timer, eller at der yderligere undervisningsdifferentieres eller etableres holdundervisning. Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand skal i begge tilfælde ske i samarbejde med klassens lærerteam.

Den specialpædagogiske bistand kan også organiseres som særligt tilrettelagt undervisning uden for den almindelige undervisningstid. I sådanne tilfælde vil eleven følge den almindelige undervisning og bevare et tilknytningsforhold til sin klasse, men samtidig modtage særlig støtte i et eller flere fag uden for klassens almindelige skema. Grunden hertil er, at eleverne ikke må gå glip af klassens fagundervisning i fx dansk og matematik, således at de kommer fagligt bagud. Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand skal ske i samarbejde med klassens lærerteam. Specialundervisningen tilrettelægges under hensyntagen til elevens deltagelse i skolens fagrække og -indhold. For børnehaveklassen og 1.-3. klasse gælder, at såfremt den specialpædagogiske bistand gives uden for klassens skema, skal denne tilrettelægges under hensyntagen til folkeskolelovens § 16, stk. 3, 2. pkt., hvori rammerne for den højeste daglige undervisningstid er fastsat. Beslutning om specialpædagogisk bistand uden for klassens skema træffes – som alle andre beslutninger om specialpædagogisk bistand – efter samråd med forældrene. Denne undervisning kan både foregå før eller efter den almindelige undervisning.

En tredje måde at tilrettelægge den specialpædagogiske bistand på er ved at lade støtten foregå parallelt med den almindelige undervisningstid. I sådanne tilfælde bevarer eleven sin tilknytning til klassen, men modtager særligt tilrettelagt undervisning i det pågældende fag parallelt med den almindelige undervisning. Denne organiseringsform benyttes kun, hvis skolens leder ud fra den pædagogisk-psykologiske vurdering og efter samråd med forældrene vurderer, at eleven ikke får det nødvendige udbytte af de to ovenstående organisationsformer. Denne undervisning bør tilrettelægges således, at eleven ikke går glip af fagundervisning. Hvis støtten i en periode gives parallelt med anden undervisning, skal det sikres, at elevens undervisning samordnes, og at der eventuelt gives supplerende undervisning, således at eleven ikke fratages muligheden for at følge klassens undervisning.

Endvidere kan den specialpædagogiske bistand tage form af undervisning i både en almindelig klasse og en specialklasse. En sådan organisering betyder, at eleven enten har et tilhørsforhold til sin almindelige klasse eller til sin specialklasse.

Den specialpædagogiske bistand kan også bestå i undervisning i en specialklasse eller i en klasse på en specialskole. Herved ophører elevens tilhørsforhold til en almindelig klasse, og al undervisning gives i specialklassen. En sådan klasse kan være placeret på en almindelig folkeskole, på en kommunal specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud alt afhængigt af elevens behov.

Endelig kan den specialpædagogiske bistand organiseres som en del af et dagbehandlingstilbud eller i forbindelse med en anbringelse. Dette forudsætter, at barnet er anbragt her af de sociale myndigheder.

Udover bestemmelserne i folkeskolelovens § 17, stk. 1, er der ikke fastsat regler om elevtallet inden for de forskellige organisationsformer af specialundervisningen. Det forudsættes, at elevtallet afpasses efter elevernes særlige behov og muligheder.

Man skal dog være opmærksom på, at hvis elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, og undervisningen gives i en specialklasse eller på en specialskole, bør klassen have en sådan størrelse, at der kan gennemføres en undervisning med udstrakt grad af differentiering, og således at der gives eleven mulighed for at skabe sociale relationer til jævnaldrende.

Supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6

Skolen er endvidere forpligtet til at etablere supplerende undervisning til elever, der midlertidigt har vanskeligt ved at følge den almindelige undervisning i et eller flere fag, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6. Grunden hertil kan være, at eleverne har været uden undervisning i længere tid på grund af sygdom, ophold i udlandet eller lignende eller er overflyttet fra en skole, hvor undervisningen i faget med hensyn til indhold og metoder adskiller sig fra undervisningen på den nye skole.

Beslutning om at tilbyde supplerende undervisning til en elev træffes af skolens leder. Forældrene og klassens lærere bør inddrages i beslutningen. Supplerende undervisning kan ikke træde i stedet for specialpædagogisk bistand, men kan være relevant, hvor den specialpædagogiske bistand har medført, at eleven har været fraværende fra klassens undervisning i en periode, fx i forbindelse med deltagelse i læsekurser.

Specialklasser, specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, jf. bekendtgørelsens § 10

Specialskoler og specialklasser drives enten af kommunernes skolevæsen eller regionsrådene. I forbindelse med specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted forudsættes det, at kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst om undervisningstilbuddet, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5.

Timeplaner og læseplaner, jf. bekendtgørelsens § 11

For specialklasser og specialskoler udarbejdes timeplaner, der omfatter elevernes ugentlige undervisningstimetal i de enkelte fag. Efter § 11, stk. 3, er der mulighed for fravigelse af reglerne om et mindste antal årlige undervisningstimer på grund af befordringsordninger. Herudover gælder de almindelige regler om undervisningstimetal i folkeskolen, jf. bekendtgørelse nr. 1131 af 15. november 2006 om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 2006/07-2010/11 samt efterfølgende skoleår.

Undervisningen i specialklasser og specialskoler beskrives i læseplaner, der skal omfatte de i folkeskolelovens § 5, stk. 1-4, og § 8 nævnte fag. Undervisningen kan dog gives eleverne på andre klassetrin end nævnt i de anførte bestemmelser. Der er også mulighed for, at der kan tilbydes eleverne på 8.-10. klassetrin undervisning i valgfag, jf. folkeskolelovens § 9.

Kommunalbestyrelsen vil efter forslag fra skolebestyrelsen kunne fastsætte særlige læseplaner for specialklasser. Disse særlige læseplaner vil kunne omfatte nødvendige og hensigtsmæssige fravigelser m.m. fra de almindelige læseplaner, fx kan undervisning i et fag gives på et andet klassetrin end det sædvanlige.

Elevplaner, nationale test og afgangsprøver

I henhold til bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2006 om elevplaner i folkeskolen skal der udarbejdes elevplaner for alle folkeskolens elever, herunder også til elever der modtager specialpædagogisk bistand. For denne elevgruppe bør det endvidere af elevplanen fremgå, hvilke aftaler der er indgået med forældrene om omfanget, indholdet og organiseringen af den specialpædagogiske bistand, herunder hvilke hjælpemidler der skønnes nødvendige, for at eleven kan opnå bedst muligt udbytte af undervisningen, samt overvejelser om, hvordan den specialpædagogiske bistand koordineres med klassens øvrige undervisning.

Endvidere bør der senest fra 7. klasse indgå overvejelser om, hvordan elevens samlede undervisning tilrettelægges, således at eleven gives de bedste muligheder for at aflægge folkeskolens afgangsprøver ved udgangen af 9. klasse. Hvis prøveaflæggelse vurderes at skulle foregå på særlige vilkår, er det endvidere væsentligt, at eleven gennem sin skolegang opnår fortrolighed med de særlige hjælpemidler m.v., som anvendes i forbindelse med prøveaflæggelsen.

Skolen kan tilbyde en særlig tilrettelæggelse af en afsluttende prøve for elever, der har et særligt behov, jf. § 17 i bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser med senere ændringer.

Skolens leder kan ligeledes beslutte at fritage elever, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse eller utilstrækkelige danskkundskaber ikke skønnes hensigtsmæssig, fra at aflægge folkeskolens obligatoriske afgangsprøver. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. Beslutningen forudsætter, at der er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår. Beslutningen om fritagelse træffes på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering sammen med eleven og efter samråd med elevens forældre. Der tages samtidig stilling til, hvordan elevens udbytte af undervisningen evalueres på anden vis, jf. § 17 a i bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005 med senere ændringer.

I forbindelse med fritagelse fra afgangsprøverne skal overvejelser om prøvefritagelse fremgå af elevens uddannelsesplan, ligesom beslutning om prøvefritagelse skal træffes inden 1. december på elevens 9. klassetrin. Endelig skal der indgå oplysninger om prøvefritagelse i de respektive fag på afgangsbeviset.

Der kan i øvrigt henvises til Skolestyrelsens vejledning om fravigelse af bestemmelserne om folkeskolens afsluttende prøver. Vejledningen kan findes på styrelsens hjemmeside: www. skolestyrelsen.dk.

De nationale test er som udgangspunkt obligatoriske. Skolelederen kan dog give tilladelse til, at en elev i særlige tilfælde kan fritages for at gennemføre en eller flere test. Fritagelse kan kun besluttes, hvis forældrene og eleven er enige heri, og der foreligger en aktuel pædagogisk-psykologisk udtalelse om, at elevens særlige vanskeligheder gør, at gennemførelsen af testen ikke kan bidrage til kvalificering af den løbende evaluering. De nærmere regler om de nationale test er fastsat i bekendtgørelse nr. 1157 af 24. oktober 2006 om anvendelse af test i folkeskolen.

Arbejdspraktik, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 5

Arbejdspraktik er en særlig ordning for elever med særlige behov på 8.-10. klassetrin. Den adskiller sig fra de almindelige erhvervspraktikformer blandt andet ved, at der er mulighed for, at eleven kan aflønnes med en såkaldt arbejdsdusør. Arbejdspraktikken kan tilrettelægges på flere måder, men ofte således, at eleven enten modtager undervisning tre dage om ugen og er i arbejdspraktik to dage eller således, at eleven modtager undervisning alle formiddage og er i praktik alle eftermiddage. Deltagere i arbejdspraktik er omfattet af statens erstatningsordning, jf. bekendtgørelse nr. 667 af 28. juni 2005 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Efter denne bekendtgørelse er deltagerne ikke omfattet af reglerne om en sammenlagt praktikperiode på højst 13 uger inden for et skoleår.

Et væsentligt formål med arbejdspraktikken er at sikre eleven en foreløbig erhvervsplacering ved skolegangens ophør.

Hvis der i særlige tilfælde for en elev i 8.-10. klassetrin påtænkes længerevarende ophold i arbejdslivet, kan der gives tilladelse til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4.

Uddannelses- og erhvervsvejledningen bør i forbindelse med den enkelte elevs uddannelsesplanlægning og arbejdet med uddannelsesbogen inddrage valgfagsperspektiver og de valgfagsmuligheder, som eleven har. Der kan eventuelt etableres specialundervisning i et valgfag på små hold.

Undervisningsministeriet skal henlede opmærksomheden på, at § 33 i folkeskoleloven blev ændret med virkning fra den 1. august 2008 for så vidt angår bestemmelserne om undervisningspligtens opfyldelse ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb m.v., jf. lov nr. 559 af 6. juli 2007. Som følge heraf vil der skulle foretages nogle konsekvensændringer af § 11, stk. 5-6, i bekendtgørelse nr. 1373 af 15. december 2005.

Fag i 10. klasse

I henhold til folkeskolelovens § 8, stk. 5, nr. 1-3, skal der i 10. klasse ud over den obligatoriske undervisning i dansk, matematik og engelsk tilbydes yderligere undervisning i disse fag som tilbudsfag.

Dette giver mulighed for at etablere ekstra undervisning i de tre fag med henblik på at kvalificere eleven til at aflægge folkeskolens afgangsprøve i fagene. Deltagelse i en sådan undervisning beror på elevens eget valg og kræver ikke en henvisning af eleven i henhold til bestemmelserne om specialundervisning.

For så vidt angår undervisning på de ældste klassetrin af elever med særlige behov henledes opmærksomheden på bekendtgørelse nr. 586 af 12. juni 2006 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 928 af 17. juli 2007. Der henvises særligt til reglerne i kapitel 3.

Alle elever i 10. klasse skal udføre en selvvalgt opgave, jf. folkeskoleloven § 8 stk. 2, og bekendtgørelse nr. 497 af 31. maj 2000 om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse.

Indhold og form for opgaven, der afhænger af elevens interesser og forudsætninger, skal have sammenhæng med elevens uddannelsesplan og de valgforberedende aktiviteter i form af praktik, brobygning eller andet, som måtte være indeholdt i denne plan. Den selvvalgte opgave skal resultere i et konkret produkt, hvor udtryksformen vælges af eleven. Der kan således tages særligt hensyn til elever med særlige behov.

Etablering af enkeltmandsundervisning, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2

I ganske særlige tilfælde, hvor den hidtidige undervisning ikke kan fortsætte, og det midlertidigt ikke er muligt at placere en elev i en anden undervisningssammenhæng, kan der iværksættes enkeltmandsundervisning.

Skolemyndighederne skal i disse tilfælde uden ophør undersøge mulighederne for at henvise eleven til et egnet tilbud på en skole, således at enkeltmandsundervisningen får en så kort varighed som muligt.

Enkeltmandsundervisning kan kun etableres, hvis kommunalbestyrelsen/regionsrådet godkender en indstilling herom fra skolen.

Hvis det skønnes nødvendigt at iværksætte enkeltmandsundervisning, skal undervisningen etableres straks eller efter få dage, således at eleven ikke er uden undervisning i en periode. Det ugentlige undervisningstimetal for enkeltmandsundervisning bør omfatte mindst 4-6 ugentlige undervisningstimer på 1.-3. klassetrin og mindst 8-10 ugentlige undervisningstimer på de øvrige klassetrin. Timetallet kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge en lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.

Fritagelse for et af folkeskolens fag og erstatning for karaktergivning, jf. bekendtgørelsens §§ 13-14

Reglen om fritagelse for et af folkeskolens fag - dog ikke dansk og matematik - tager sigte på de situationer, hvor funktionsvanskeligheder på afgørende måde hindrer eleven i at få udbytte af undervisningen i faget. Fritagelse kan kun finde sted, hvis eleven i de frigjorte timer får anden relevant undervisning.

Inden der træffes beslutning om helt at fritage en elev for et fag, bør indholdet i og målet for undervisningen i faget forsøges tilpasset elevens forudsætninger.

Karaktergivning kan i et eller flere fag erstattes af en skriftlig udtalelse efter aftale med eleven og forældrene. Udtalelsen skal omhandle elevens standpunkt og bygge på, i hvor høj grad eleven har nået det mål, som blev opstillet for undervisningen i det pågældende fag. Hvis en skriftlig udtalelse erstatter karaktergivningen, skal udtalelsen medtages på elevens afgangsbevis.

Kapitel 6

Regler i forbindelse med flytning, vejledning m.v., jf. bekendtgørelsens §§ 15-16

Når en elev, der får specialpædagogisk bistand, flytter til en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen sikre, at kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen får meddelelse herom. Sammen med denne meddelelse fremsendes en rapport over den gennemførte specialpædagogiske bistand. Kun hvis der foreligger tilladelse fra forældrene, kan den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes. Tilflytningskommunen tager straks herefter kontakt til forældrene med henblik på etablering af fortsat bistand.

Specialpædagogisk rådgivning og vejledning efter endt skolegang

Elever, der har modtaget specialundervisning i folkeskolen, har også efter skolegangens ophør mulighed for relevant rådgivning og vejledning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, herunder orientering om tilbud om særligt tilrettelagt uddannelse og indføring i arbejdslivet. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal sørge for at holde eleven og forældrene orienteret om muligheden for sådan rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal tilse, at eleven får mulighed for at udnytte sin erhvervsevne og orienteres om muligheden for yderligere uddannelse.

Opmærksomheden henledes på lov nr. 564 af 6. juni 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Denne lov sikrer unge med særlige behov ret til 3 års ungdomsuddannelse med henblik på at opnå personlige, sociale og faglige kompetencer som grundlag for et selvstændigt og aktivt voksenliv. Det er en betingelse, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Adgang til uddannelsen sker via Ungdommens Uddannelsesvejledning, som sammen med den unge og eventuelt den unges forældre planlægger et forløb, som godkendes af kommunalbestyrelsen.

Kapitel 7

Kvalifikationer for de lærere, der varetager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelsens § 17

For at sikre kvalitet i specialundervisningen skal skolemyndighederne sørge for en fortsat udvikling af lærernes og andet personales kompetence. Det gælder ikke mindst efter kommunalreformen, hvor det samlede ansvar for folkeskolens specialundervisning påhviler kommunalbestyrelsen.

I dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder skal kravene til personalets kvalifikationer fremgå af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og det pågældende dagbehandlingstilbud/anbringelsessted, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 2.

Kapitel 8

Undervisningen og tilsynsfunktionen i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, jf. bekendtgørelsens § 18

Når en elev henvises til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted, jf. § 4, stk. 3, og § 9, stk. 1, nr. 5, forudsætter denne henvisning, at der er indgået en overenskomst mellem dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet og den stedlige kommunalbestyrelse om undervisningens omfang, indhold og tilrettelæggelse. En sådan overenskomst skal mindst omfatte følgende:

Læse- og timeplaner.

Personalets kvalifikationer.

Tilsynsfunktionen og dens indhold.

Den pædagogisk-psykologiske betjening.

Budgettet for undervisningen.

Den undervisning, der tilbydes på dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1, 1. pkt.

Efter kommunalreformens ikrafttræden er det kun kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at henvise elever, som er anbragt af de sociale myndigheder, til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted, der er beliggende i kommunen, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal sikre et forsvarligt tilsyn med undervisningen m.v. Der henvises herved til publikationen ”Manual for tilsyn med undervisning”, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 6, 2003. Publikationen kan findes på følgende adresse: www.kvis.org

Børn, der af de sociale myndigheder er henvist til et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted, bør så vidt muligt undervises i den lokale folkeskole, eventuelt i en af kommunens specialskoler.

Kapitel 9

Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej i Københavns Kommune, jf. bekendtgørelsens § 19

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har ansvaret for at drive de landsdelsdækkende undervisningstilbud Børneklinikken og Skolen på Kastelsvej på vilkår svarende til de, som gælder for de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, som det påhviler regionsrådene at drive. De fastsatte regler i § 3, stk. 6, 3. pkt., § 6 og § 8 om de regionale undervisningstilbud gælder derfor tilsvarende for de landsdelsdækkende tilbud beliggende i Københavns Kommune.

Kapitel 10

Inddragelse af den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. bekendtgørelsens §§ 20-21

Det påhviler PPR at sørge for, at den nødvendige sagkundskab er til stede som grundlag for den pædagogisk-psykologiske vurdering af den enkelte elev, jf. § 3, stk. 5, § 3, stk. 6, § 7, 2. pkt., og § 8, stk. 2. Som supplement hertil kan PPR indhente vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) til brug for sin rådgivning af skoler, forældre m.fl. Tilsvarende kan kommunen få vejledende bistand fra VISO til kommunens udredning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens undervisningstilbud.

PPR tager stilling til, om der er behov for at indhente specialrådgivning eller bistand til udredning fra VISO. Beslutningen træffes efter samråd med forældrene.

Forældrene kan bede PPR om at indhente specialrådgivning eller bistand til udredning fra VISO. Hvis PPR afslår forældrenes anmodning, skal det fremgå af den skriftlige udtalelse til skolens leder, som PPR skal udarbejde i henhold til § 3, stk. 5. Det samme gælder for de skriftlige udtalelser, PPR skal udarbejde som grundlag for stillingtagen om fortsættelse, ændring eller ophør af den specialpædagogiske bistand til den enkelte elev, jf. § 7, 2. pkt. og § 8, stk. 2.

Elever og forældre samt skoler m.v. kan også henvende sig til VISO om vejledende specialrådgivning, jf. bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO.

Ansvaret for den specialpædagogiske bistand til den enkelte elev er placeret i elevens bopælskommune. For at sikre, at PPR i elevens bopælskommune til enhver tid er vidende om grundlaget for den enkelte elevs foranstaltning, og at der er en dialog mellem skolen/det regionale undervisningstilbud, PPR og VISO, skal PPR inddrages, før en skole eller et regionalt undervisningstilbud indhenter vejledende specialrådgivning fra VISO om tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand til den enkelte elev.

Kapitel 11

Klageadgangen, jf. bekendtgørelsens § 22

Bestemmelserne om klageadgangen er fastsat i folkeskolelovens § 51.

I. Kommunale afgørelser

a. Klage over skolens afgørelse

Afgørelser, der er truffet af den enkelte skole, kan indbringes for de kommunale myndigheder. Afgørelserne i sådanne klagesager træffes som udgangspunkt af kommunalbestyrelsen, men er ofte ved intern delegation overladt til udvalg under kommunalbestyrelsen eller til den kommunale forvaltning, som træffer afgørelserne på kommunalbestyrelsens vegne. Klagen kan i alle tilfælde stiles til kommunalbestyrelsen. Klagefristen er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen.

b. Klage over kommunalbestyrelsens afgørelse

Kommunalbestyrelsens afgørelse af klagen kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, herunder Undervisningsministeriet, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 2. Undervisningsministeriet har således ikke hjemmel til at behandle klager over kommunalbestyrelsens afgørelser inden for folkeskoleområdet.

Der er dog mulighed for, at forældre kan indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning i enkelte tilfælde, jf. folkeskolens § 51, stk. 3-5. Klagefristen er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen.

Klagenævnet kan behandle klager over følgende afgørelser:

Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 1.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbagekaldelse af en henvisning til en regional foranstaltning.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning af børn til kommunale specialskoler eller til kommunale specialklasser.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på kommunale specialskoler eller i kommunale specialklasser.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning vedrørende børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen til børn, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Ved den overvejende del af undervisningstiden forstås, at undervisningen af det pågældende barn kun kan gennemføres, hvis der tildeles barnet omkring 12 støttetimer ugentligt, svarende til 9 timer a 60 minutter, eller flere.

II. Regionale afgørelser

Afgørelser, der er truffet af det enkelte regionale undervisningstilbud, kan indbringes for regionsrådet. Klagefristen er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen.

Regionsrådets afgørelse af klagen kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, herunder Undervisningsministeriet, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 7. Undervisningsministeriet har således ikke hjemmel til at behandle klager over regionsrådenes afgørelser inden for folkeskoleområdet.

Regionsrådets afgørelser i henhold til folkeskolelovens § 21, stk. 3, om det nærmere indhold af foranstaltningen på de regionale undervisningstilbud kan dog af forældrene indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Klagefristen er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen.

III. Klagenævnets behandling

I forbindelse med behandlingen af klager vil klagenævnet tage stilling til, om bestemmelserne i forvaltningsloven - lov. nr. 571 af 19. december 1985 - er overholdt, herunder bestemmelserne om partshøring, begrundelse og klagevejledning.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 20, stk. 1, at der i forbindelse med den pædagogisk-psykologiske vurdering efter bekendtgørelsens § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 6, § 7, 2. pkt., og § 8, stk. 2, skal pædagogisk-psykologisk rådgivning tage stilling til, hvorvidt der i den konkrete sag er behov for at indhente specialrådgivning eller bistand til udredningen fra VISO.

I forbindelse med behandlingen af klager vil klagenævnet også kunne tage stilling til, om der burde være indhentet specialrådgivning eller bistand til udredningen fra VISO.

Klagenævnet kan kun behandle klager over manglende overholdelse af forvaltningsloven og manglende rådgivning eller bistand til udredningen fra VISO i forbindelse med behandlingen af sager, der falder inden for klagenævnets kompetence, jf. § 51, stk. 3-5, og stk. 8, i folkeskoleloven.

Kapitel 12

Øvrige regler

Opbevaring og kassation af oplysninger om elever

I Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1000 af 28. september 2004 om bevaring og kassation af arkivalier i primærkommunerne er det fastsat, at alle journalsager i elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer (ESDH- og EDH-systemer) skal bevares, herunder pædagogisk-psykologiske rapporter. Pædagogisk-psykologiske vurderinger skal kun bevares i papirversion for børn, der er født den første i en måned. Hvis der eksisterer databaser eller registre vedrørende pædagogisk-psykologisk rådgivning, der indeholder identifikationsoplysninger, skoleoplysninger og oplysninger om enkeltpersoner, som er henvist til pædagogisk-psykologisk rådgivning, må disse ikke kasseres, men skal overføres til bevaring i et offentligt arkiv (Statens Arkiver eller et kommunalt arkiv) senest på det tidspunkt, hvor de skal slettes af den dataansvarlige myndighed, jf. arkivlovens § 21, stk. 1.

Kommunen kan opbevare papirversioner af pædagogisk-psykologiske vurderinger, såfremt de vurderer, at det er nødvendigt. Der henvises herved til § 5 i bekendtgørelse af nr. 1000 af 28. september 2004, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte at bevare arkivalier i videre omfang end fastsat i selve bekendtgørelsen.

Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på friskoler, private grundskoler og efterskoler

I § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 891 af 8. juli 2007 af lov om friskoler og private grundskoler m.v. fremgår det, at skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning. Disse skoler er således ligestillede med folkeskolerne i forhold til betjening fra PPR. For så vidt angår tilskudsregler om specialundervisning henvises til Undervisningsministeriets vejledning nr. 11840 af 1. marts 2001 om tilskud m.v. til specialundervisning, tosprogede elever og svært handicappede på frie grundskoler.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse af lov nr. 1149 af 21. november 2006 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), at skolerne kan tilbyde specialpædagogisk bistand. I § 3, stk. 2, fastsættes det, at elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på efterskoler.

Elevråd på specialskoler

Ifølge folkeskolelovens § 46, stk. 2, danner eleverne på alle skoler, som har 5. klasse eller højere, elevråd. Hvis eleverne ikke selv tager initiativet til at danne et elevråd, bør skolens leder tilskynde dem til at gøre det. Denne bestemmelse omfatter også specialskoler. Der er intet til hinder for, at en skole, der alene omfatter yngre klassetrin end 5. klassetrin, kan imødekomme et ønske fra eleverne om oprettelse af et elevråd.

Skolebestyrelser på specialskoler

På alle selvstændige skoler skal der oprettes en skolebestyrelse, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 1. Skolebestyrelsen skal bestå af fem til syv repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, som har forældremyndigheden over de elever, som er indskrevet i skolen. Såfremt skolen omfatter en specialklasserække, skal antallet af repræsentanter være syv, og mindst en person skal repræsentere specialklasserækken.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 11, fravige reglerne for skolebestyrelsens sammensætning ved kommunale specialskoler, herunder heldagsskoler eller lignende. Denne bestemmelse tager navnlig sigte på skoler, hvor elever med behov for specialundervisning henvises for en kortere periode.

Vejledningen fra 2002

Vejledning nr. 9904 af 6. december 2002 om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, bortfalder.

Undervisningsministeriet, den 21. januar 2008

P.M.V.
E.B.
Finn Christensen

/


Bilag 1

Websites med relevans for specialundervisning

Website for KVIS programmet: http://www.kvis.org

Website for specialundervisning i Norden: http://www.nordspes.org

Website for specialundervisning i EU: http://www.european-agency.org

Website for vejledning: http://www.ug.dk

Website for tilgængelighed: http://www.tilgaengelighed.emu.dk

Undervisningsministeriet: http://www.uvm.dk

Skolestyrelsen: http://www.skolestyrelsen.dk

Servicestyrelsen (VISO): http://www.servicestyrelsen.dk

Officielle noter

1) Lov nr. 592 af 24. juni 2005 om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.).