Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-595

Resumé

Klager klagede over en artikel i Helsingør Dagblad.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt forholdet er en overtrædelse af straffeloven, henhører under domstolene, og nævnet kan ikke tage stilling hertil.

Pressenævnet finder, at sagen har almen interesse, og nævnet udtaler ikke kritik af Helsingør Dagblad for at bringe artiklen ”Afpresning mod kommunen – byggetilladelse for et vandrør”.

Et medie bør udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Johannes Hecht-Nielsen er klagers modpart i sagen, hvilket gav Helsingør Dagblad anledning til at udvise særligt agtpågivenhed over for hans kommentarer. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere offentliggørelsen af Johannes Hecht-Nielsens vurderinger.

På vegne af sin klient, ejeren af Kjeldsbjerggaard, sendte [K] omtalte brev til kommunen. Brevet må opfattes som en opfordring til kommunen om at lovliggøre et byggeri på Nordre Strand­vej mod til gengæld at få lov til at indlægge en overløbssikring på Kjeldsbjerggaard. Nævnet finder herefter, at overskriften ”Afpresning mod kommunen – byggetilladelse for et vandrør” har fornøden dækning i artiklen, og nævnet udtaler ikke kritik heraf. Nævnet har lagt vægt på, at det af overskriften fremgår, hvori afpresningen skulle bestå.

Nævnet finder videre, at [K]s kommentarer til brevet fremgik af artiklen. Navnlig ved udsagnet ”Vi har hverken sagt ja eller nej til noget som helst. Vi vil gerne have en drøftelse af sagen, for der findes andre løsningsmuligheder. Min klient har flere sager kørende, og derfor har vi bedt om et møde, hvor alle data kan drøftes”, og nævnet udtaler ikke sin kritik.

Det er Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer i forhold til andre må tåle en mere nærgående og kritisk omtale. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Helsingør Dagblad for at bringe artiklen ”[K] og kommunen”. Nævnet finder videre, at oplysninger om, at der i Johannes Hecht-Nielsens kommentarer ”insinueres uhæderlig adfærd”, er klagers egen vurdering af artiklen og forløbet, og nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.

Pressenævnet finder, at Helsingør Dagblad heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

[K] opfordrede på sin klients vegne kommunen til at lovliggøre et forhold vedrørende byggeriet på Nordre Strandvej mod, at kommunen fik tilladelse til at etablere et overløbsrør på Kjeldsbjerggaard. Nævnet finder derfor, at der i overskriften ”Afpresning mod kommunen – byggetilladelse for et vandrør” – ikke er bragt faktisk forkerte oplysninger i artiklen.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [K] ikke længere fører så mange sager for Helsingør Kommune som tidligere. Det fremgår af artiklen, at klager har ført mange sager, hvor kommunen er modpart, hvorfor kommunen har fundet det nødvendigt at benytte også andre advokater. Det forhold, at den reelle årsag til nedgang i arbejdet for kommunen angiveligt var samarbejdsvanskeligheder, er ikke egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, hvorfor [K] heller ikke er berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende denne oplysning.

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Helsingør Dagblad den 13. oktober 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at Helsingør Dagblad har afvist at bringe et genmæle.

1. Sagsfremstilling

Helsingør Dagblad bragt den 13. oktober 2007 forsiden ”Ejendomsudvalgsformand mindes ikke lignende tilfælde af pression” og med større typer ”Afpresning mod kommunen – byggetilladelse for et vandrør”. Under overskriften var indsat en del af et brev, hvoraf følgende brevtekst var refereret:

”Set med min klients øjne, er der tale om to sager, der skal løses, og min klient kan dog godt sammen med mig håndtere forskellige lovområder og forskellige ejendomme samtidig, men jeg forstår, at De ikke ønsker dette.

På den baggrund skal jeg meddele Dem, at min klient vil være indstillet på, når hendes byggesag på Nordre Strandvej er løst på en for min klient tilfredsstillende måde, at diskutere etablering af overløbssikring for Egebækken.

På den måde får vi adskilt de to sager, og hvis De er interesseret i denne fremgangsmåde, er De velkommen til at kontakte mig.

Alternativt mener jeg ikke, at der er nogen grund til, at De kontakter mig og slet ikke min klient direkte mere om dette.”

Samme dag bragte Helsingør Dagblad inde i avisen en artikel under overskriften ”Udvalgsformand afviser at handle med dispensationer for ulovligt byggeri: Kalder pression fra Kjeldsbjerggaard-ejer for ”helt uacceptabel”” og underoverskriften ”Oversvømmelser hos Rørtang-beboere kan undgås, hvis der bliver opført overløbsrør på Kjeldsbjerggaard. Men det vil ejeren kun gå med til, hvis kommunen godkender ulovligt byggeri på Nordre Strandvej.” Af artiklen fremgik følgende:

”HELSINGØR: En helt uacceptabel form for pression!

Det er Helsingør Kommunes holdning til et omstridt forsøg på en noget-for-noget-handel, som ejeren af Kongevejs-ejendommen Kjeldsbjerggaard forsøger at indgå med kommunen. Med udvalgsformand Johannes Hecht-Nielsen i spidsen afviser kommunen blankt, at Kjeldsbjerggaard-ejeren kan slippe for at nedrive et ulovligt opført byggeri på Nordre Strandvej mod til gengæld at lade kommunen føre et vandrør, som kan forhindre oversvømmelse af boligejendommene i Rørtang-området, ind på Kjeldsbjerggaards grund.

Kjeldsbjerggaard-ejeren er i den situation, at kommunen har brug for at placere en såkaldt overløbssikring på ejendommens område. Den vil kunne forhindre oversvømmelser i Rørtang-området, som har været et gentagende problem for de omkringliggende huse.

Men den tilladelse vil Kjeldsbjerggaard-ejeren kun give, hvis en omstridt byggesag på Nordre Strandvej bliver behandlet på en ”for ejeren tilfredsstillende måde” – altså hvis ejeren får lov til at beholde den del af et millionbyggeri på en Nordre Strandvej-grund, der er opført uden for vejbyggelinjen, og som kommunen kræver nedrevet.

Ordlyden ”for ejeren tilfredsstillende måde” fremgår af et af de breve til Teknisk Forvaltnings Miljøafdeling fra Kjeldsbjerggaard-ejerens advokat, som Helsingør Dagblad har fået aktindsigt i. Kjeldsbjerggaard-ejeren har nemlig kun to muligheder i sagen på Nordre Strandvej – den ene betyder en nedrivning, og den anden er en dispensation fra kommunen.

Uacceptabel fremgangsmåde

Baggrunden for problematikken er den rørlagte bæk, der løber på Kjeldsbjerggaards grund. Rørene er for små, og når det regner meget, ender det i store oversvømmelser på de omkringliggende grunde. Kjeldsbjerggaard-ejeren har opfyldt sin pligt og har lagt større rør. Men det har ikke løst problemet. Derfor har kommunen foreslået at lave og betale en midlertidig løsning, der består af en overløbssikring, der kan lede det overskydende vand væk til et vådområde på Kjeldsbjerggaards grund. Men det vil Kjeldsbjerggaard-ejeren altså ikke give tilladelse til, hvis ikke der samtidig kommer en ”tilfredsstillende” løsning på hendes ansøgning om byggetilladelse på Nordre Strandvej.

- Det som generer mig i det pågældende brev, er, at udfaldet af vandløbssagen vil afhænge af en positiv behandling af byggesagen. Men jeg kan i virkeligheden ikke forestille mig, at en advokat kan skrive sådan. Jeg kan da ikke tro andet, end at der er tale om en fejl, for det her er jo en helt uacceptabel fremgangsmåde og pression, fastslår Johannes Hecht-Nielsen, der er formand for Ejendoms- og Miljøudvalget.

Kjeldsbjerggaard-ejerens advokat, [K], står dog ved formuleringen i brevet, som lyder at ”klienten er indstillet på, når byggesagen på Nordre Strandvej er løst på en, for min klient, tilfredsstillende måde, at diskutere etableringen af overløbssikring for Egebækken”.

Han afviser, at der er tale om pression.

- Det kunne lige så vel have været skrevet i omvendt rækkefølge. Et sted skal man jo starte, og vi skal have løst problemet på en eller anden måde, siger [K].

Villig til drøftelse

Ejeren af Kjeldsbjerggaard, [A], siger til Helsingør Dagblad, at hun er indstillet på at finde en løsning, men at hun derudover ikke ønsker at udtale sig yderligere i sagen. Hun henviser i stedet til sin advokat.

- Vi har hverken sagt ja eller nej til noget som helst. Vi vil gerne have en drøftelse af sagen, for der findes andre løsningsmuligheder. Min klient har flere sager kørende, og derfor har vi bedt om et møde, hvor de alle kan drøftes. Det er kun et spørgsmål om, at kommunen udviser god vilje. Vi kan ikke rende til møde i tide og utide, siger advokaten [K].

Udvalgsformand Johannes Hecht-Nielsen vil ikke afvise, at der kan blive tale om to møder i forlængelse af hinanden. Men politikeren pointerer, at sagerne vil blive holdt adskilt.

- Kjeldsbjerggaard-ejeren kan godt få afklaring på begge sager. Men de har jo intet med hinanden at gøre, og der er tale om to forskellige lovområder, som håndteres af forskellige embedsmænd. Derfor bliver tingene ikke afgjort i forbindelse med hinanden, siger Johannes Hecht-Nielsen, som ikke kender til fortilfælde af denne slags ”pression”.

Uden ansvar

Udvalgsformanden understreger, at Kjeldsbjerggaard som sådan intet ansvar har i forhold til en løsning af problemerne med oversvømmelse i området.

- Kjeldsbjerggaard-ejeren er i sin gode ret til at sige, at hun ikke vil være med til denne løsning. Men det vil helt klart være den bedste og billigste, lyder det fra Johannes Hecht-Nielsen.

Hvis det ikke lykkes de to parter at blive enige, må kommunen finde en alternativ løsning på problemet. I den forbindelse påpeger Johannes Hecht-Nielsen muligheden for kommunal ekspropriation, altså en tvangsovertagelse af en del af Kjeldsbjerggaards grund, men udvalgsformanden tror ikke, at det bliver nødvendigt, for som han siger:

- Mon ikke Kjeldsbjerggaard vender tilbage, når de får tænkt sig om?”

Til artiklen var indsat et billede af Johannes Hecht-Nissen med billedteksten:

”Formanden for Ejendoms- og Miljøudvalget, Johannes Hecht-Nissen, retter skarp kritik mod ejeren af Kjeldsbjerggaard, fordi hun kun vil lade kommunen opføre en såkaldt overløbssikring på hendes grund, hvis kommunen godkender ulovligt byggeri på Nordre Strandvej.”

Til artiklen var videre indsat udklippet af brevet fra forsiden med billedteksten:

”Helsingør Dagblad har bedt om og fået aktindsigt i brev- og mailvekslingen mellem Helsingør Kommune og blandt andet Drachmann Advokater. Dette brev er sendt til Helsingør Kommunes tekniske direktør, Jens Zøfting-Larsen.”

I forlængelse af artiklen var under overskriften ”[K] og kommunen” indsat et billede af [K] og følgende artikel:

”ADVOKAT: Der et [K], der er advokat for Kjeldsbjerggaards ejere i sagen, som beskrives her på disse sider. Drachmann, som Helsingør Kommune har benyttet som advokat i talrige år, står altså som underskriver af brevene, der forsøger at presse Helsingør Kommune til at koble en byggesag på Nordre Strandvej sammen med Kjeldsbjerggaard-sagen.

- Det er overordnet set ikke noget problem, at [K] har sager mod kommunen, hvis han selv kan finde ud af, hvilken kasket han har på. Men efterhånden er der så mange sager, hvor kommunen er modpart til Drachmann, at vi er nødt til at benytte mange andre advokater. Derfor bruger vi [K] mindre og mindre, siger Johannes Hecht-Nielsen, formand for byrådets ejendoms- og miljøudvalg.”

[K] anmodede ved brev af 22. oktober 2007 Helsingør Dagblad om at bringe et genmæle, hvilket avisen afslog ved e-mail af 22. oktober 2007.

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]s synspunkter

[K] har anført, at der ikke er en klar almen interesse i, hvorledes forhandlinger mellem ham på sin klients vegne og kommunen udspiller sig, idet sagen alene har konsekvenser for en snæver kreds af ejendomme.

[K] har videre anført, at Helsingør Dagblad ikke har udvist den fornødne kildekritik. Avisen har anvendt Johannes Hecht-Nielsen på Helsingør Kommunes vegne, selvom Helsingør Kommune som modpart i igangværende sager har interesse i at præge sagernes forløb ved de i artiklen fremsatte udtalelser. Klager har i den forbindelse henvist til udtalelsen ”- Mon ikke Kjeldsbjerggaard vender tilbage, når de får tænkt sig om?”. Det burde have stået avisen klart, at der var en særlig interesse, hvorfor klager burde have haft mulighed for at udtale sig til alle offentliggjorte udtalelser.

[K] har herudover anført, at afpresning er en grov beskyldning og et strafbart forhold, jf. straffelovens § 286. Helsingør Dagblad burde have forelagt klager beskyldningen om afpresning. Avisen anmodede imidlertid alene om en udtalelse til det omtalte brev, men ikke til avisens egne beskyldninger, hvorfor klagers forsvar fremstår ufuldstændigt. Det brev, klager udtalte sig ud fra, gav ikke belæg for at konkludere, at der var tale om afpresning. Avisens konklusioner kommer til at fremstå uimodsagt og giver læseren den opfattelse, at det er en objektiv korrekt gengivelse af et faktisk forhold.

[K] har herudover anført, at han beskyldes for interessekonflikt mellem sit virke som advokat for Helsingør Kommune og sit virke som advokat for private klienter, der er involveret i sager med kommunen som modpart. Henset til klagers virke som advokat i høj grad er afhængig af tillid hos klienterne, burde avisen have forelagt klager denne beskyldning. Beskyldningen er krænkende, idet der insinueres uhæderlig adfærd og tillige egnet til at udøve væsentlig skade på klagers faglige og personlige omdømme. Da der i artiklen ikke er fremkommet oplysninger til støtte herfor, har denne beskyldning ikke klar almen offentlig interesse. Klager har henvist til Pressenævnets kendelse af 25. september 2002 i sag 42/2002.

[K] har endelig anført, at han er berettiget til at få bragt et genmæle imod den fremsatte beskyldning, idet der ikke er foretaget hverken efterforskningsmæssige eller retslige skridt i medfør af det forløbne. Klager har endelig anført, at han er berettiget til at få bragt et genmæle over for oplysningen om, at Helsingør Kommune anvender ham mindre og mindre som følge af klagers interessekonflikt. Denne oplysning er ikke utvivlsom. Nedgangen i arbejde for Helsingør Kommune skete som følge af samarbejdsvanskeligheder, og ikke fordi klager var i en interessekonflikt.

2.2. Helsingør Dagblads synspunkter

Helsingør Dagblad har anført, at [K] er inddraget, da hans klient henviser til ham som advokat for udtalelser i sagen, ligesom Johannes Hecht-Nielsen udtaler sig vedrørende det brev, som klager på vegne af sin klient har skrevet til kommunen.

Helsingør Dagblad har videre anført, at det er brevet, der er udgangspunkt for historien, og klager har mulighed for at kommentere indholdet, og hans kommentarer er medtaget. Eksempelvis ”Han afviser, at der er tale om pression”. ”- Vi har hverken sagt ja eller nej til noget som helst. Vi vil gerne have en drøftelse af sagen, for der findes andre løsningsmuligheder…”. Det er korrekt, at klager ikke er blevet konfronteret med udtalelserne fra Johannes Hecht-Nielsen, men det er sagen, artiklen handler om. Det fremgår tydeligt af artiklen, at Johannes Hecht-Nielsen er part i sagen på kommunens vegne.

Artiklen handler om en tvist mellem ejeren af Kjeldsbjerggaard og Helsingør Kommune. Kommunen afpresses en positiv behandling af en byggesag for at få en dialog i gang vedrørende løsningen af et akut problem for andre borgere. I denne forbindelse er ordet afpresning dækkende. Johannes Hecht-Nielsen bruger ordet pression. Avisen anser ikke de to ord for at indeholde værdiforskelle.

Avisen har skrevet om den form for dobbeltrolle, klager som advokat for kommunen og advokat for borgere indtager. Det er relevant lokaljournalistik. [K] er endvidere en offentlig person og driftig forretningsmand i byen og må forvente, at han af og til figurerer i lokalavisens spalter.

Helsingør Dagblad har afvist at bringe et genmæle, da der ikke er bragt forkerte oplysninger.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt forholdet er en overtrædelse af straffeloven, henhører under domstolene, og nævnet kan ikke tage stilling hertil.

Pressenævnet finder, at sagen har almen interesse, og nævnet udtaler ikke kritik af Helsingør Dagblad for at bringe artiklen ”Afpresning mod kommunen – byggetilladelse for et vandrør”.

Et medie bør udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Johannes Hecht-Nielsen er klagers modpart i sagen, hvilket gav Helsingør Dagblad anledning til at udvise særligt agtpågivenhed over for hans kommentarer. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere offentliggørelsen af Johannes Hecht-Nielsens vurderinger.

På vegne af sin klient, ejeren af Kjeldsbjerggaard, sendte [K] omtalte brev til kommunen. Brevet må opfattes som en opfordring til kommunen om at lovliggøre et byggeri på Nordre Strand­vej mod til gengæld at få lov til at indlægge en overløbssikring på Kjeldsbjerggaard. Nævnet finder herefter, at overskriften ”Afpresning mod kommunen – byggetilladelse for et vandrør” har fornøden dækning i artiklen, og nævnet udtaler ikke kritik heraf. Nævnet har lagt vægt på, at det af overskriften fremgår, hvori afpresningen skulle bestå.

Nævnet finder videre, at [K]s kommentarer til brevet fremgik af artiklen. Navnlig ved udsagnet ”Vi har hverken sagt ja eller nej til noget som helst. Vi vil gerne have en drøftelse af sagen, for der findes andre løsningsmuligheder. Min klient har flere sager kørende, og derfor har vi bedt om et møde, hvor alle data kan drøftes”, og nævnet udtaler ikke sin kritik.

Det er Pressenævnets opfattelse, at offentlige personer i forhold til andre må tåle en mere nærgående og kritisk omtale. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Helsingør Dagblad for at bringe artiklen ”[K] og kommunen”. Nævnet finder videre, at oplysninger om, at der i Johannes Hecht-Nielsens kommentarer ”insinueres uhæderlig adfærd”, er klagers egen vurdering af artiklen og forløbet, og nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.

Pressenævnet finder, at Helsingør Dagblad heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

[K] opfordrede på sin klients vegne kommunen til at lovliggøre et forhold vedrørende byggeriet på Nordre Strandvej mod, at kommunen fik tilladelse til at etablere et overløbsrør på Kjeldsbjerggaard. Nævnet finder derfor, at der i overskriften ”Afpresning mod kommunen – byggetilladelse for et vandrør” – ikke er bragt faktisk forkerte oplysninger i artiklen.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [K] ikke længere fører så mange sager for Helsingør Kommune som tidligere. Det fremgår af artiklen, at klager har ført mange sager, hvor kommunen er modpart, hvorfor kommunen har fundet det nødvendigt at benytte også andre advokater. Det forhold, at den reelle årsag til nedgang i arbejdet for kommunen angiveligt var samarbejdsvanskeligheder, er ikke egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, hvorfor [K] heller ikke er berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende denne oplysning.

Afgjort den 19. december 2007