Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til øvrige EU dokumenter
32005L0036
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Formål, struktur og varighed

Kapitel 2   Fagligt indhold og tilrettelæggelse

Kapitel 3   Klinisk undervisning

Kapitel 4   Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder

Kapitel 5   Eksamen m.v.

Kapitel 6   Studieordning

Kapitel 7   Fritagelse (merit)

Kapitel 8   Andre regler

Kapitel 9   Ikrafttræden mv.

Bilag 1

Bilag 2

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

I medfør af § 5, stk. 1-2, og § 11, stk. 2, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser og § 54 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, og efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse, fastsættes:

Kapitel 1

Formål, struktur og varighed

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje, kvalificere den studerende inden for teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber jf. bilag 1.

Stk. 2. Den studerende skal kunne:

1) udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter,

2) vurdere, begrunde og udvikle sit professionelle virke i forhold til patienten,

3) indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund,

4) udvikle sygepleje, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedsområdet samt

5) fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse.

§ 2. Uddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på 18-24 uger og er opdelt i 2 moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. Et modul indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf. I hvert modul bedømmes den studerendes opnåelse af det for modulet beskrevne læringsudbytte.

§ 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i sygepleje. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science in Nursing.

Stk. 2. Den uddannede autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

§ 4. Institutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Det kliniske undervisningssted er over for uddannelsesinstitutionen ansvarlig for gennemførelsen af den kliniske undervisning i henhold til retningslinier fastsat af uddannelsesinstitutionen.

Kapitel 2

Fagligt indhold og tilrettelæggelse

§ 5. Uddannelsens videngrundlag er professionsbaseret og udviklingsbaseret og baseret på kundskaber fra sygeplejefaget i sammenhæng med kundskaber fra sundhedsvidenskabelige fag, naturvidenskabelige fag, humanistiske fag samt samfundsvidenskabelige fag. Teoretisk og klinisk undervisning kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet med henblik på at sikre praksisnærhed og udvikling af professionsrettet kompetence.

Stk. 2. Uddannelsens professionsbasering sikres ved, at der til stadighed er samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen samt at udviklingen inden for professionen er implementeret i uddannelsens videngrundlag.

Stk. 3. Uddannelsens udviklingsbasering sikres gennem inddragelse af relevante resultater fra national og international forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden.

Stk. 4. Uddannelsen er tilrettelagt ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra sygeplejefag og andre fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som sygeplejersker arbejder med og i.

Stk. 5. Den studerende skal gennem deltagelse og øvelse i samt refleksion over sygepleje opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje.

Stk. 6. Varierende studieformer skal understøtte den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt evne til at skabe faglig fornyelse.

§ 6. I uddannelsen indgår teoretiske undervisningsdele svarende til i alt 120 ECTS-point og kliniske undervisningsdele svarende til i alt 90 ECTS-point. Klinisk undervisning svarende til mindst 15 ECTS-point indgår i uddannelsens 1. eller 2. semester. Et tværprofessionelt modul svarende til 15 ECTS-point og et valgmodul svarende til 10 ECTS-point indgår i uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt svarende til 20 ECTS-point.

Stk. 2. I uddannelsens teoretiske og kliniske dele indgår sygeplejefaget med 120 ECTS-point, sundhedsvidenskabelige fag med 40 ECTS-point, naturvidenskabelige fag med 25 ECTS-point, humanistiske fag med 15 ECTS-point samt samfundsvidenskabelige fag med 10 ECTS-point.

§ 7. Der indgår undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer, i det omfang det er relevant inden for det enkelte fagområde.

Kapitel 3

Klinisk undervisning

§ 8. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende færdigheder, således at generelle faglige kompetencer beherskes, og evnen til samt ansvarlighed for at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves.

Stk. 2. Den kliniske undervisning fokuserer på menneskets oplevelser, vilkår og handlinger i relation til sundhed og sygdom, på sygeplejebehov, sygeplejeydelser og resultater, på interaktion mellem patient, pårørende og sygeplejerske, den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske undervisningssteder og tilrettelægger den kliniske undervisning ud fra lokale muligheder inden for sundhedsområdet og det sociale område.

Stk. 4. Det kliniske undervisningssted udarbejder en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinierne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på det enkelte kliniske undervisningsforløb. Institutionen udarbejder en individuel studieplan i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted. Erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning.

Kapitel 4

Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder

§ 10. Uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske og kliniske undervisning og at sikre den studerendes tilegnelse af kompetencer i den kliniske undervisning. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes.

Kapitel 5

Eksamen m.v.

§ 11. Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Uddannelsen indeholder 5 eksterne prøver. En prøve placeres i 2. semester og bachelorprojektet placeres i 7. semester. Placeringen af øvrige prøver fremgår af studieordningen.

Stk. 2. Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved særskilte interne prøver såfremt det kliniske forløb har et omfang på 7 ECTS-point eller derover. Ved kliniske forløb på under 7 ECTS-point indgår bedømmelsen i den teoretiske prøve. Formålet med de kliniske prøver er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer. I prøver, der tilrettelægges efter 1. pkt., deltager en eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.

Stk. 3. De eksterne og interne prøver, der er placeret i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet.

Stk. 4. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor.

Kapitel 6

Studieordning

§ 12. Institutionerne udbyder uddannelsen i henhold til studieordningen, jf. bilag 2, der finder anvendelse for alle udbud af uddannelsen, jf. dog § 13, stk. 1.

Stk. 2. I studieordningen fastsættes de nærmere regler om prøver og eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen, samt en nærmere beskrivelse af:

1) Indhold i og ECTS-omfang af de enkelte fagområder og moduler i studieforløbet.

2) Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning.

3) Rammer og struktur for valgmodul.

4) Det tværprofessionelle modul.

5) Udarbejdelse af bachelorprojektet.

6) Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen.

7) Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder.

8) Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder.

9) Studieplaner.

10) Internationale uddannelsesmuligheder.

11) Prøver og anvendte bedømmelsesformer.

12) Deltagelsespligt.

13) Fritagelse (merit).

14) Dispensationsmuligheder.

§ 13. Det fremgår af studieordningen hvilke regler i studieordningen, der er fælles for alle uddannelsesudbud og hvilke regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den enkelte institution. Den enkelte institution kan i studieordningen på de i § 12, stk. 2, nr. 4, 7, 10 og 11 anførte områder fastsætte regler, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution.

Stk. 2. Hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan institutionen dispensere fra de regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution, jf. stk. 1.

Stk. 3. Inden en studieordning fastsættes og ved efterfølgende ændring af de regler i studieordningen, der er fælles for alle udbud, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

Stk. 4. Ved udarbejdelse og ændring af den del af studieordningen, der alene finder anvendelse for udbuddet på den enkelte institution, jf. stk. 1, deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Institutionen fastsætter overgangsordninger.

Stk. 5. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside.

Kapitel 7

Fritagelse (merit)

§ 14. Studerende har ret til fritagelse for dele af uddannelsen på baggrund af allerede opnåede kvalifikationer. Fritagelsen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller beskæftigelse, der står mål med den del af uddannelsen, der søges fritagelse for.

Stk. 2. Beståede uddannelsesmoduler ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelsesmoduler ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Kapitel 8

Andre regler

§ 15. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption, militærtjeneste samt FN-tjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde forlænge uddannelsen ud over 6 år.

§ 16. Undervisningsministeren kan fravige bekendtgørelsen som led i forsøg.

§ 17. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af den studerende indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen senest 14 dage efter modtagelsen af afgørelsen. Såfremt institutionen fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen til Undervisningsministeriet vedlagt institutionens begrundelse og genvurdering.

Kapitel 9

Ikrafttræden mv.

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. januar 2008.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1095 af 7. november 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske ophæves.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for de studerende, der inden den 30. januar 2008 er begyndt på uddannelsen.

Stk. 4. For studerende, der er begyndt på uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, og som ikke har afsluttet uddannelsen inden den 1. januar 2012, kan institutionen tilrettelægge overgangsordninger, således at disse studerende afslutter uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 24. januar 2008

P.M.V.
Jens Strunge Bonde
Afdelingschef

/ Cathrine Christensen


Bilag 1

af januar 2008 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Læringsudbytte for en professionsbachelor i sygepleje

Læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en professionsbachelor i sygepleje har opnået i uddannelsen.

Viden

En professionsbachelor i sygepleje:

1) kan beskrive centrale kundskabsområder inden for sygepleje samt de områder inden for sundhedsvidenskab, naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, som er relevante for sygeplejefaget,

2) kan beskrive generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger ud fra forskellige perspektiver,

3) kan beskrive og forklare centrale sygeplejefaglige interventionsmuligheders anvendelse i forhold til forskellige patientgrupper og kontekstuelle vilkår,

4) har viden om udvalgte analysemetoder inden for professionen,

5) kan redegøre for og reflektere over metoder, processer og barrierer, der er knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde og implementering af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis,

6) kan redegøre for og reflektere over metoder og procedurer, der anvendes i vurderinger, handlinger og evalueringer i professionsudøvelsen,

7) kan redegøre for og reflektere over generelle dokumentationsstrategier, klassifikationssystemer og standarder,

8) har viden om videnskabsteori og forskningsmetodologiske aspekter inden for sygeplejefaget,

9) kan redegøre for lovgrundlaget for professionsudøvelsen,

10) kan redegøre for sundhedsvæsnets organisation, herunder ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer, afdelinger og aktører, og kan forstå professionsudøvelsen i lyset af organisatoriske og administrative rammer og samfundsmæssige vilkår.

Færdigheder

En professionsbachelor i sygepleje:

1) kan søge, sortere og vurdere viden om generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger samt analysere og fortolke disse med anvendelse af relevant national og international viden,

2) kan søge, sortere og vurdere viden om kliniske retningslinjer samt relevante forsknings- og udviklingsarbejder anvendelse i sygeplejerskens virksomhed,

3) kan søge, sortere og vurdere viden om centrale sygeplejefaglige interventionsmuligheder,

4) kan analysere konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse,

5) kan anvende sygeplejefaglige analysemetoder til bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger,

6) kan anlægge et patientperspektiv i analysen af professionsfaglige aspekter og kan identificere mulige dilemmaer og magtrelationer i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor,

7) kan anvende dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og kan anvende dem til at analysere empiriske data,

8) kan mundtligt og skriftligt formidle og argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, kundskaber, analyser, vurderinger og interventionsforslag med anvendelse af et tydeligt fagsprog,

9) kan anvende principper for udarbejdelse og opdatering af pleje- og behandlingsprogrammer,

10) behersker centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder,

11) kan identificere og analysere etiske dilemmaer og problemstillinger i sundhedssektoren og i sygeplejen,

12) mestrer lægemiddelregning og medicingivning,

13) kan begrunde forslag til intervention isundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver,

14) behersker almindelig dokumentationspraksis og administrative procedurer,

15) kan anvende it i sygeplejerskens virksomhed,

16) kan læse og forstå international faglitteratur og forskningsresultater på engelsk.

Kompetencer

En professionsbachelor i sygepleje:

1) identificerer selvstændigt sygeplejebehov, opstiller målsætninger, udfører, evaluerer og justerer sygepleje for udvalgte patientgrupper,

2) samarbejder med patienter, pårørende og andre fagpersoner i planlægning, koordinering, delegering, udførelse og evaluering af sygepleje,

3) behersker sygeplejehandlinger i forhold til centrale kliniske patientsituationer som f.eks. patienten med smerter, patienten med ændret perception, patienten med ernærings- og væskeproblemer eller patienten, der er lidende og døende,

4) udøver selvstændigt sygepleje til patienter med forskellige livsopfattelser samt kulturelle, sociale og familiemæssige forhold,

5) understøtter patienter i mestring af deres livssituation og varetager sundhedspædagogiske opgaver,

6) kommunikerer med patienter med respekt for forskellige værdier, kultur samt intellektuelle og følelsesmæssige forudsætninger,

7) identificerer mulige dilemmaer og magtrelationer i pleje- og behandlingssituationer samt i strukturelle forhold i sundhedssektoren og handler ud fra gældende etiske retningslinier, regler om patientsikkerhed og miljømæssige risikofaktorer,

8) medvirker ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer knyttet hertil,

9) medvirker til at sikre kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre faggrupper og på tværs af sektorer og institutioner,

10) udfører kvalitets- og udviklingsarbejder inden for sygepleje og kan følge, anvende og deltage i forskningsarbejde i sundhedssektoren,

11) varetager ledende og koordinerende opgaver med henblik på at skabe kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb,

12) overholder etiske retningslinier relateret til sygeplejerskens virksomhed,

13) kan opsøge, sortere, tilegne sig og vurdere viden med relevans for professionsområdet herunder opsøge ny national og international forskningsbaseret viden,

14) har indsigt i egen læreproces og behersker læse- og studieteknikker som forudsætning for fortløbende faglig ajourføring og udvikling,

15) behersker grundlæggende akademiske metoder, der er en forudsætning for kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau.


Bilag 2

af januar 2008 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Uddannelsen er tilrettelagt i overensstemmelse med art. 31 og bilag V.2 i direktiv 2005/36 EF.

Sammenhængen mellem EU-direktivets beskrivelser og studieordningen fremgår af punkt 2.3 Sygeplejerskeuddannelsens faglige grundlag og punkt 4. Moduloversigt samt under de enkelte modulbeskrivelser.

Studieordningen er udarbejdet med det formål:

at tage højde for udviklingen på det sundhedsfaglige og uddannelsesmæssige område og medtænke fremtidens forventninger og krav til sygeplejerskens kvalifikationer og kompetencer

at sikre kvaliteten af uddannelsen gennem en fælles og ensartet fastlæggelse af uddannelsesbekendtgørelsens krav og forventninger

at skabe rammer for tværinstitutionel videndeling og udvikling af uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Indholdsfortegnelse:

1.
Formål
   
2.
Sygeplejerskeuddannelsens profil
 
2.1
Sygeplejerskens virksomhed
 
2.2
Sygeplejens kundskabsgrundlag og metoder
 
2.3
Sygeplejerskeuddannelsens faglige grundlag
   
3.
Uddannelsens struktur og opbygning
 
3.1
ECTS-point
 
3.2
Uddannelsens struktur
 
3.3
Fag og fagenes placering
 
3.4
Moduloversigt
   
4.
Moduler
 
4.1
Modul 1 - Fag og profession
 
4.2
Modul 2 - Sundhed og sygdom
 
4.3
Modul 3 - Somatisk sygdom og lidelse
 
4.4
Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed
 
4.5
Modul 5 - Det Tværprofessionelle Modul
 
4.6
Modul 6 - Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
 
4.7
Modul 7 - Relationer og interaktioner
 
4.8
Modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
 
4.9
Modul 9 - Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
 
4.10
Modul 10 - Akut og kritisk syge patienter/borgere
 
4.11
Modul 11 - Kompleks klinisk virksomhed
 
4.12
Modul 12 - Selvstændig professionsudøvelse
 
4.13
Modul 13 - Valgmodul - Sygepleje – Praksis-, udviklings- og forskningsviden
 
4.14
Modul 14 – Bachelorprojekt
   
5.
Undervisnings- og arbejdsformer
 
5.1
Den teoretiske undervisning
 
5.2
Den kliniske undervisning
 
5.3
Faglig vejledning
 
5.4
Informationsteknologi (it)
 
5.5
Studievejledning
   
6.
Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder
   
7.
Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder
   
8.
Studieplaner
   
9.
Internationale uddannelsesmuligheder
   
10.
Prøver og anvendte bedømmelsesformer
 
9.1
Oversigt over bedømmelser i uddannelsen
 
9.2
Retningslinjer for bedømmelser
 
9.3
Særlige prøvevilkår
   
11.
Deltagelsespligt
   
12.
Fritagelse (merit)
   
13.
Dispensation

1. Formål

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske, herunder til at indgå i et tværfagligt samarbejde.

Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje, kvalificere den studerende inden for teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber.

Den studerende skal kunne:

1) udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter,

2) vurdere, begrunde og udvikle sit professionelle virke i forhold til patienten,

3) indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund,

4) udvikle sygepleje, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedsområdet samt

5) fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse

Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i sygepleje. Den uddannede autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

2. Sygeplejerskeuddannelsens profil

Sygeplejerskeuddannelsen er professionsbaseret og udviklingsbaseret.

Professionsbasering indebærer, at uddannelsen har et professionsorienteret sigte og er orienteret mod den udvikling og de ændringer, som sker inden for sygeplejeprofessionen, sundhedsområdet og det sociale område.

Udviklingsbasering indebærer, at der fokuseres på forsøgs-, udviklings- og forskningsarbejder, som kan belyse aktuel faglig udvikling og behov herfor sammenholdt med erfaringer i professionen, sundhedsområdet og det sociale område.

Uddannelsen er funderet i praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden. I uddannelsen formidles og udvikles viden om professionens værdier, teorier, metoder og vilkår. Uddannelsens faglighed bygger på praksis samt på forsøgs-, udviklings- og forskningsarbejder, der afspejler aktuelle tendenser i professionen herunder ændringer i befolkningens sundheds- og sygdomsmønstre samt ændringer inden for sundhedsområdets og det sociale områdes funktion og prioriteringer. Dette sikres gennem professionsbasering samt udviklingsbasering i samarbejde med aftagere, forskningsinstitutioner og andre aktører.

Nationale og internationale forskningsresultater inddrages i uddannelsen og bidrager til at kvalificere professionsudøvelsen i praksis. I uddannelsen udvikles og formidles videnskabsteoretisk forståelse og forskningsmetodologisk indsigt på bachelorniveau.

Sygeplejerskeuddannelsen er tilrettelagt, så professionelle, akademiske og innovative kompetencer udvikles i sammenhæng og i samspil mellem teori og praksis.

2.1 Sygeplejerskens virksomhed

Sygeplejersken medvirker til at opfylde målsætninger for befolkningens sundhed på sundhedsområdet og det sociale område.

Sygeplejens specifikke genstandsområde omfatter pleje og behandling af patienter og borgere mhp. at kunne håndtere et liv med sygdom eller truende sygdom.

Sygeplejersken har i samarbejde med andre sundhedsprofessionelle et medansvar i forhold til sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver.

Sygeplejersken udfører, formidler, leder og udvikler sygepleje selvstændigt og som medlem af tværfaglige teams.

Sygeplejerskens virksomhed er rettet mod borgere i alle aldersgrupper, hvis sundhed er truet, og mod patienter med akut og kronisk somatisk og psykisk sygdom.

Sygeplejersken har fokus på både patientens grundlæggende behov og de særlige behov, der opstår ved sygdom eller når sundhed er truet.

2.2 Sygeplejens kundskabsgrundlag og metoder

De kundskabsmæssige forudsætninger for patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed omfatter praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sygepleje, herunder curologi og patientologi samt begreber, teorier, systematiserede overvejelser, metoder og modeller til forklaring, forståelse, refleksion, begrundelse og handling.

Sygeplejens centrale metoder omfatter:

Teoretiske og kliniske metoder til observation, vurdering, beslutningstagning, intervention, dokumentation og evaluering i relation til sygepleje.

Refleksionsmetoder til systematiske overvejelser vedrørende en velbegrundet, videnbaseret patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed.

Forskningsmetoder eller delelementer heraf til udvikling af sygeplejens videnskabelige grundlag, evidensgrundlag og interventionsgrundlag.

2.3 Sygeplejerskeuddannelsens faglige grundlag

Sygeplejerskeuddannelsens faglige grundlag baseres på teoretiske og kliniske kundskaber fra sygeplejefaget i samspil med kundskaber fra de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag. Den teoretiske og kliniske undervisning har som mål at fremme og støtte de studerendes udvikling af viden, færdigheder og kompetencer.

Sygeplejefaget
120 ECTS-point

Sygeplejefaget skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at udøve selvstændig, ansvarsbevidst og velbegrundet patient- og borgerrettet sygepleje baseret på sygeplejens kundskabsgrundlag, begreber, teorier og metoder, som kan bidrage til at beskrive, analysere og vurdere de problemstillinger, fænomener og kontekster, som sygeplejersker arbejder med og i.

Faget skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetence til at beskrive, analysere og vurdere pleje- og behandlingsmuligheder og betingelser inden for sundhedsområdet og det sociale område.

Faget skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til selvstændigt at udøve virksomhed som sygeplejerske.

Faget skal endelig medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at anvende sygeplejefagets teorier og metoder.

Sygeplejefaget indeholder teoretisk og klinisk undervisning indenfor almen medicin og medicinske specialer, almen kirurgi og kirurgiske specialer, barnepleje og pædiatri, barselshygiejne og pleje af moder og barn, mentalhygiejne og psykiatri, geriatrisk pleje og geriatri samt hjemmepleje jf. EU-direktivet 2005/36/EF af 7. september 2005.

Det sundhedsvidenskabelige fagområde
40 ECTS-point

Sundhedsvidenskabelige fag skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at observere, vurdere og dokumentere patienters og borgeres sundhedstilstand, sundhedsrisici, sygdomssymptomer og resultater af behandling.

Fagene skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at anvende viden relateret til sundhedsvidenskabens teori og metode.

Det naturvidenskabelige fagområde
25 ECTS-point

Naturvidenskabelige fag skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at forklare den menneskelige organismes kemiske og anatomiske opbygning samt menneskets biokemiske og fysiologiske processer og funktioner.

Fagene skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at forklare menneskets udvikling i et livsforløb i samspillet mellem menneske, miljø og mikroorganismer.

Fagene skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at anvende viden relateret til naturvidenskabens teorier og metoder.

Det humanistiske fagområde
15 ECTS-point

Humanistiske fag skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at beskrive, analysere, vurdere, forstå og respektere menneskets værdier, kultur, livsanskuelser, livsbetingelser, tænkning, adfærd og reaktioner. Fagene skal udvikle kompetencer til etisk refleksion, interaktion og kommunikation og til at vurdere behov for information, vejledning og undervisning af patient, pårørende, sundhedsprofessionelle og andre i det sociale netværk.

Fagene skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at anvende viden relateret til de humanistiske fags teorier og metoder.

Det samfundsvidenskabelige fagområde
10 ECTS-point

Samfundsvidenskabelige fag skal medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere sociale og kulturelle forholds indflydelse på menneskers betingelser og muligheder i forbindelse med sundhed og sygdom. Fagene skal føre til viden om social- og sundhedsområdets opbygning, funktion og udvikling, relevante retsregler samt udvikle kompetencer til at reflektere og agere professionelt og sygeplejefagligt i en tværfaglig, samfundsmæssig, kulturel og organisatorisk kontekst.

Fagene skal endvidere medvirke til, at den studerende udvikler kompetencer til at anvende viden relateret til samfundsvidenskabens teorier og metoder.

3. Uddannelsens struktur og opbygning

Sygeplejerskeuddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et studieår er opdelt i to semestre. Et semester har en varighed på 18-24 uger og er opdelt i to moduler. Et modul er en afsluttet uddannelsesenhed, der har til hensigt, at den studerende udvikler en helhed af faglige kompetencer. Modulet indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf.

Uddannelsen består af 14 moduler. Hvert modul har et omfang af 15 ECTS- point med undtagelse af modul 13 og modul 14, der har et omfang af henholdsvis 10 ECTS-point og 20 ECTS-point.

Modulernes begyndelsestidspunkt er koordineret med de andre sundhedsprofessionsuddannelser.

Uddannelsesinstitutionernes lokale forhold giver mulighed for at tilrettelægge modulerne således:

Modul 4 kan afvikles før modul 3

Modul 5-8 kan afvikles i vilkårlig rækkefølge

Modul 12 kan afvikles før modul 11

Hvert modul har fokus på et sygeplejefagligt tema. Modulets centrale fagområder reflekterer det professionsrettede og bidrager til belysning og fordybelse af modulets tema, indhold og kompetencer.

Det faglige indhold bidrager til opfyldelse af det sygeplejefaglige tema og de kompetencer som modulet retter sig mod. Fagområdernes indhold retter sig mod de aspekter af sygeplejerskens virksomhed, som er i fokus i modulet. Fagområdernes indhold retter sig ligeledes mod den udvikling og de ændringer, som foregår inden for professionen, sundhedsområdet og det sociale område.

Undervisningen tilrettelægges med faglig progression fra det enkle til det komplekse på inden for det enkelte modul og som helhed.

3.1 ECTS-point

ECTS-point (European Credit Transfer System) er den værdi, der tillægges uddannelsesenheder med henblik på at beskrive den arbejdsindsats, der kræves fra den studerendes side. Uddannelsen omfatter i alt 210 ECTS-point.

Et studenterårsværk er på 60 ECTS-point. Studenterårsværket omfatter den studerendes studieindsats i teoretisk og klinisk undervisning. Studieindsats omfatter forberedelse, selvstudier, undervisning, efterbearbejdning, opgaver, projekter, eksamensdeltagelse m.v.

3.2 Uddannelsens struktur

AT3231_1.jpg Size: (494 X 768)

3.3 Fag og fagenes placering

I sygeplejerskeuddannelsen indgår i alt 210 ECTS-point fordelt på teoretisk undervisning svarende til 120 ECTS-point og klinisk undervisning svarende til 90 ECTS-point. Fordelingen af ECTS-point på de enkelte fag fremgår af nedenstående skema:

AT3231_2.jpg Size: (338 X 706)

         
         
         
         
         

3.4 Moduloversigt

AT3231_3.jpg Size: (479 X 258)AT3231_4.jpg Size: (482 X 280)AT3231_5.jpg Size: (481 X 352)AT3231_6.jpg Size: (482 X 259)AT3231_7.jpg Size: (482 X 262)AT3231_8.jpg Size: (48 X 256)AT3231_9.jpg Size: (482 X 136)

Sygeplejefaget
120 ECTS-point
Naturvidenskabelige fag
25 ECTS-point
Sundhedsvidenskabelige fag
40 ECTS-point
Humanistiske fag
15 ECTS-point
Samfundsvidenskabelige fag
10 ECTS-point

4. Moduler

4.1 Modul 1 - Fag og profession

Tema: Sygepleje, fag og profession

Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener og kontekster, som sygeplejersker arbejder med og i. Modulet retter sig ligeledes mod patientologi, patientsituationer og fortællinger.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

At søge og udvælge praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende sygeplejesituationer og patienters oplevelser, reaktioner og handlinger.

At redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion.

At redegøre for menneskets fysiologiske behov.

At identificere centrale opfattelser af sygeplejens genstands- og virksomhedsområde, herunder hvad sygepleje retter sig mod begrebsmæssigt, teoretisk, praktisk og holdningsmæssigt.

At forstå, hvad det vil sige at være patient.

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje.

At tilrettelægge egen læring og anvende forskellige studiemetoder herunder indgå i forpligtende samarbejde med andre.

Centrale fagområder

ECTS-point
Teoretisk
Klinisk
Sygepleje
8
1
Biokemi og biofysik
2
0
Anatomi og fysiologi
3
1

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

Det kan være en forudsætning for at indstilles til prøve, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret opgaver og projekter mv. i henhold til lokalt tillæg til studieordningen.

4.2 Modul 2 - Sundhed og sygdom

Tema: Sygepleje - sundhed og sygdom

Modulet retter sig mod viden om sundheds- og sygdomsbegreber og kliniske metoder i sygepleje herunder klinisk observation, vurdering og intervention i relation til udvalgte fænomener. Modulet retter sig ligeledes mod udvalgte fysiologiske behov og beherskelse af praktiske færdigheder inden for udvalgte sygeplejefaglige områder.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

At redegøre for udvalgte metoder til vurdering af patienters fysiologiske behov.

At redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion.

At sammenfatte praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold.

At sammenligne udvalgte teorier om sundhed og sygdom.

At identificere og redegøre for udvalgte infektionspatologiske problemstillinger i et patient- og sygehusperspektiv.

At planlægge og tilrettelægge plejeforløb med udgangspunkt i patientsituationer med henblik på at udføre udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger.

At vurdere og forklare patienters fysiologiske funktioner f.eks. blodtryk, puls og respiration samt fremkomme med handlingsforslag ved afvigelser fra det normale.

At beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensyntagen til patientens/borgerens egne ressourcer og begrænsninger.

Centrale fagområder

ECTS-point
Teoretisk
Klinisk
Sygepleje
3
2
Anatomi og fysiologi
4
1
Mikrobiologi herunder bakteriologi, virologi og parasitologi samt hygiejne
3
0
Ergonomi
1
1

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet rettet mod klinisk observation og klinisk vurdering er en forudsætning for at den studerende kan indstilles til prøven. Det kan endvidere være en forudsætning for at indstilles til prøven, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret opgaver og projekter mv. i henhold til lokalt tillæg til studieordningen.

4.3 Modul 3 - Somatisk sygdom og lidelse

Tema: Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Modulet retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende og rehabiliterende karakter. Modulet retter sig ligeledes mod anatomiske, fysiologiske og patofysiologiske forhold.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

At redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion herunder genetiske aspekter.

At redegøre for fysiologiske/patofysiologiske, herunder ernæringsmæssige, sammenhænge og udlede sundhedsrelevante konsekvenser.

At anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom og lidelse, herunder menneskers oplevelser, reaktioner og handlinger i forbindelse med sygdom, lidelse eller forestående død.

At identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger.

At søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om udvalgte patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglige interventioner i forhold hertil.

At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand.

At beskrive klassiske naturvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på naturvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis.

Centrale fagområder

ECTS-point
Teoretisk
Klinisk
 
Sygepleje
6
0
 
Anatomi og fysiologi herunder genetik
5
0
 
Sygdomslære herunder patologi
2
0
 
Ernæringslære og diætetik
2
0
 

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve.

Det kan være en forudsætning for at indstilles til prøven, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret opgaver og projekter mv. i henhold til lokalt tillæg til studieordningen.

4.4 Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed

Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed

Modulet retter sig mod kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb knyttet til grundlæggende medicinsk og kirurgisk sygepleje i sekundær og/eller primær sundhedstjeneste. Modulet retter sig ligeledes mod at udføre sygepleje relateret til menneskets fysiologiske behov og samspil mellem patient og sygeplejerske. Modulet kan tilrettelægges i forhold til børn, unge, voksne og ældre.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed.

At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed.

At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse.

At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand.

At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb.

At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje.

At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger.

At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinier.

Centrale fagområder

ECTS-point
Teoretisk
Klinisk
 
Sygepleje
0
7
 
Anatomi og fysiologi
0
4
 
Mikrobiologi
0
2
 
Ernæringslære og diætetik
0
2
 
       

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve.

Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet rettet mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand er en forudsætning for at den studerende kan indstilles til prøven.

Det kan endvidere være en forudsætning for at indstilles til prøven, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret opgaver og projekter mv. i henhold til lokalt tillæg til studieordningen.

4.5 Modul 5 - Tværprofessionel virksomhed

Tema: Tværfagligt modul -tværprofessionel virksomhed

Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb. Modulet retter sig ligeledes mod sundhedsvæsenets lovgrundlag. Der er fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning.

At beskrive retlige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde.

At forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring.

At søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver.

At beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis.

Centrale fagområder

ECTS-point
Teoretisk
Klinisk
Sygepleje
2
1
Folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin
2
1
Sundhedsinformatik
2
0
Sygdomslære
1
0
Organisation og ledelse
1
0
Jura herunder social- og sundhedslovgivning
1
1
Sociologi - sundhedsantropologi
3
0

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet rettet mod it-baseret kommunikation og samarbejde er en forudsætning for at den studerende kan indstilles til prøven. Det kan endvidere være en forudsætning for at indstilles til prøven, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret opgaver og projekter mv. i henhold til lokalt tillæg til studieordningen.

4.6 Modul 6 - Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske metoder til observation og intervention. Modulet retter sig ligeledes mod at udføre sundhedspædagogisk virksomhed. Modulet tilrettelægges i primær og/eller i sekundær sundhedstjeneste i forhold til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom.

At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme.

At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå.

At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme.

At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation.

At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere.

At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere.

At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere.

At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse.

At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed.

Centrale fagområder

ECTS-point
Teoretisk
Klinisk
Sygepleje
1
11
Folkesundhedsvidenskab herunder epidemiologi og miljømedicin
2
1

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve.

Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet rettet mod risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse er en forudsætning forprøven. Det kan endvidere være en forudsætning for at indstilles til prøven, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret opgaver og projekter mv. i henhold til lokalt tillæg til studieordningen.

4.7 Modul 7 - Relationer og interaktioner

Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande. Modulet retter sig ligeledes mod pædagogiske og kommunikative aspekter og dilemmaer i patient-sygeplejerske samspil.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

At søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om menneskelige relationer og interaktioner, herunder psykologiske, pædagogiske og kommunikative aspekter som grundlag for sygeplejefaglige vurderings- og interventionsmuligheder.

At redegøre for udvalgte teorier om menneskets psykologiske udvikling, reaktioner og krisetilstande.

At redegøre for kommunikative og pædagogiske aspekter i samspillet mellem patient og sygeplejerske.

At redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik og -dynamik.

At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger herunder forklare sammenhænge, årsager og konsekvenser for menneskers mentale sundhed.

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis.

Centrale fagområder

ECTS-point
Teoretisk
Klinisk
 
Sygepleje
6
0
 
Farmakologi
2
0
 
Psykologi
2
0
 
Pædagogik
3
0
 
Kommunikation
2
0
 
       

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve.

Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet rettet mod pædagogisk aktivitet er en forudsætning for, at den studerende kan indstilles til prøven. Det kan endvidere være en forudsætning for at indstilles til prøven, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret opgaver og projekter mv. i henhold til lokalt tillæg til studieordningen.

4.8 Modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Tema: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modulet retter sig mod individuelle patientforløb og sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. Modulet retter sig mod patienter/borgere med psykisk sygdom og udsatte grupper. Modulet kan tilrettelægges i primær og i sekundær sundhedstjeneste i forhold til børn, unge, voksne og ældre.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter.

At reflektere over etiske og juridiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med psykiske problemer og sygdomme.

At redegøre for karakteristika vedrørende udvalgte psykologiske krisetilstande og psykiske sygdomme.

At observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse.

At tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje til patienter/borgere under hensyntagen til udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter som identitetsopfattelse, krise og angst og psykisk sygdom med respekt for den enkeltes integritet.

At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere.

At identificere dilemmaer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinier.

At etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med patienter, pårørende, andre i det sociale netværk og samarbejdsparter.

At anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter, pårørende og andre.

Centrale fagområder

ECTS-point
Teoretisk
Klinisk
 
Sygepleje
1
8
 
Sygdomslære
1
1
 
Farmakologi
1
0
 
Kommunikation
0
1
 
Pædagogik
0
1
 
Psykologi
0
1
 
       

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve.

Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet rettet mod kommunikativ aktivitet er en forudsætning for, at den studerende kan indstilles til prøven. Det kan endvidere være en forudsætning for at indstilles til prøven, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret opgaver og projekter mv. i henhold til lokalt tillæg til studieordningen.

4.9 Modul 9 - Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Tema: Sygepleje - etik og videnbaseret virksomhed

Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier, kultur og livsanskuelse. Modulet retter sig ligeledes mod bearbejdning af en klinisk sygeplejefaglig problemstilling, hvor der demonstreres anvendelse af grundlæggende arbejdsmetoder og samarbejde om at udforske en klinisk sygeplejefaglig problemstilling.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

At beskrive, afgrænse, analysere, diskutere og dokumentere en klinisk sygeplejefaglig problemstilling inden for sygeplejens genstandsområde

At søge, sortere og kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling.

At inddrage viden om grundlæggende filosofiske, videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske aspekter knyttet til sygeplejeforskning og –udvikling.

At formidle og argumentere sammenhængende og stringent.

At reflektere over etiske aspekter vedrørende udviklings- og forskningsarbejder.

At reflektere over menneskets livsanskuelse og kulturelle religiøse baggrund i relation til sygeplejerskers virksomhed.

At reflektere over sygeplejefaglige fænomener i forhold til eksistentielle, åndelige og etiske problemstillinger.

At perspektivere sygepleje i relation til sygeplejefagets historiske opkomst og udvikling.

At beskrive klassiske sundhedsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på sundhedsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis.

At planlægge og evaluere egen læring, herunder indgå i et forpligtende samarbejde med andre.

Centrale fagområder

ECTS-point
Teoretisk
Klinisk
Sygepleje
7
0
Filosofi, religion og etik
3
0
Videnskabsteori og forskningsmetodologi
5
0

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve.

Det kan være en forudsætning for at indstilles til prøven, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret opgaver og projekter mv. i henhold til lokalt tillæg til studieordningen.

4.10 Modul 10 - Akut og kritisk syge patienter/borgere

Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde

Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Modulet retter sig ligeledes mod organisering og samarbejde, herunder at lede sygepleje.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

At søge, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om akutte og kritiske sygeplejesituationer.

At søge, sortere og vurdere viden om kvalitetsudvikling inden for sygepleje.

At forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling.

At analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse og forestående død.

At identificere, analysere og vurdere udvalgte, komplekse sygeplejefaglige fænomener ved livstruende tilstande og begrunde udvalgte interventioner.

At identificere, analysere og vurdere udvalgte interventioner ved livstruende tilstande.

At forklare udvalgte farmakologiske behandlingsformer.

At beherske lægemiddelregning og medicingivning.

At forklare patologiske tilstande ved udvalgte akutte og kritisk sygdomme.

At reflektere over betydningen af samarbejde med den kritiske syge patient, pårørende og andre fagpersoner.

At forklare betydningen af prioritering, koordinering, delegering og anvendelse af ressourcer i sygepleje.

At redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb inden for sundhedsområdet og det sociale område.

At anvende lovgrundlaget for professionsudøvelsen og vide, hvilke konsekvenser, som lovgivningen har for professionsudøvelsen.

Centrale fagområder

ECTS-point
Teoretisk
Klinisk
Sygepleje
8
0
Farmakologi
2
0
Sygdomslære herunder radiologi
3
0
Organisation, administration og ledelse
2
0

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve.

Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet rettet mod medicinhåndtering, klinisk vurdering og intervention ved livstruende tilstande er en forudsætning for at den studerende kan indstilles til prøven. Det kan endvidere være en forudsætning for at indstilles til prøven, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret opgaver og projekter mv. i henhold til lokalt tillæg til studieordningen.

4.11 Modul 11 - Kompleks klinisk virksomhed

Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter sig også mod den enkelte patient og dennes netværk med henblik på at planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre og dokumentere sammenhængende patientforløb. Modulet kan tilrettelægges i psykiatri, i primær sundhedstjeneste eller i sekundær sundhedstjeneste i forhold til børn, unge, voksne og ældre.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter.

At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden.

At formidle mundtlig og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog.

At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer.

At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer.

At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper.

At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje.

At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger.

At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer.

Centrale fagområder

ECTS-point
Teoretisk
Klinisk
Sygepleje
0
7
Filosofi, religion og etik
0
2
Sygdomslære
0
3
Farmakologi
0
3

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve.

Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet rettet mod en udvalgt klinisk metode er en forudsætning for at den studerende kan indstilles til prøven. Det kan endvidere være en forudsætning for at indstilles til prøven, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret opgaver og projekter mv. i henhold til lokalt tillæg til studieordningen.

4.12 Modul 12 - Selvstændig professionsudøvelse

Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modulet retter sig mod enkelte eller grupper af patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme samt disses sociale netværk. Modulet retter sig ligeledes mod sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner herunder dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling. Modulet kan tilrettelægges i primær, i psykiatri og/eller i sekundær sundhedstjeneste i forhold til børn, unge, voksne og ældre.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet.

At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger.

At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver.

At inddrage kliniske retningslinier, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling.

At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner.

At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg.

At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde.

At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje.

At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed.

Centrale fagområder

ECTS-point
Teoretisk
Klinisk
Sygepleje
0
11
Sundhedsinformatik
0
2
Organisation og ledelse, herunder sundhedsøkonomi
0
2

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve.

Det kan være en forudsætning for at indstilles til prøven, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret opgaver og projekter mv. i henhold til lokalt tillæg til studieordningen.

4.13 Modul 13 – Valgmodul - Sygepleje – Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Valgmodulet retter sig mod sygeplejefaglig udvikling inden for patient- og borgerrettet sygeplejevirksomhed nationalt eller internationalt.

Modulet giver den studerende mulighed for fordybelse eller toning i uddannelsen ved at supplere eller uddybe temaer, der i forvejen indgår i uddannelsen Valgmodulet kan indeholde teoretiske, kliniske, tværfaglige og tværprofessionelle forløb.

Valgmodulet kan gennemføres enten på den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er indskrevet eller på en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution.

Den studerende har mulighed for selv at tilrettelægge valgmodulet som et teoretisk og/eller klinisk uddannelsesforløb, der godkendes af den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er indskrevet, efter uddannelsesinstitutionens gældende retningslinjer.

Den enkelte uddannelsesinstitution beskriver de valgmoduler, som institutionen udbyder og offentliggør tidspunkt for udbud på institutionens hjemmeside.

Den uddannelsesinstitution, der udbyder et valgmodul er ansvarlig for aftaler, niveau, bedømmelse m.v. af modulet.

Den uddannelsesinstitution, hvor den studerende er indskrevet skal godkende valgmodulet.

Beskrivelse af de enkelte valgmoduler og tilmeldingsproceduren offentliggøres på sundhedsuddannelsernes fælles hjemmeside (www.sundhedsuddannelse.dk). Ansøgningstidspunktet og afholdelse af valgmoduler er fælles for alle udbud af sundhedsuddannelserne på professionsbachelorniveau.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

At kritisk vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed

At udvælge, beskrive og foretage litteraturundersøgelse af en selvvalgt klinisk sygeplejefaglig problemstilling

At diskutere udviklings- og forskningsarbejde med relevans for sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed

At reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater inden for sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed

Centrale fagområder

ECTS-point
Teoretisk
Klinisk
 
Sygepleje
4
6
 

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en intern teoretisk prøve.

Det kan være en forudsætning for at indstilles til prøven, at den studerende har deltaget i planlagte studieaktiviteter eksempelvis afleveret opgaver og projekter mv. i henhold til lokalt tillæg til studieordningen.

4.14 Modul 14 – Bachelorprojekt

Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder og modeller til forklaring, forståelse, refleksion over patient- og borgerrettet sygepleje.

Professionsbachelorprojektet udarbejdes i et selvvalgt af uddannelsesinstitutionen godkendt emne vedrørende en klinisk sygeplejefaglig problemstilling.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

At kritisk undersøge, vurdere og formidle praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden relateret til sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed

At demonstrere viden inden for curologi og patientologi

At demonstrere grundlæggende akademiske arbejdsmetoder

At reflektere over kundskabsgrundlag og metoder relateret til sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed

At reflektere over forskellige værdiopfattelser og interessemodsætninger inden for sygeplejeprofession og sundhedsfaglig virksomhed

At læse og forstå international faglitteratur og forskningsresultater på engelsk.

Centrale fagområder

ECTS-point
Teoretisk
Klinisk
 
Sygepleje
14
6
 

Bedømmelse

Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve.

Prøven er et bachelorprojekt, der består af et skriftligt projekt og en efterfølgende individuel mundtlig eksamination, som vægtes ligeligt ved bedømmelsen.

5. Undervisnings- og arbejdsformer

Gennem uddannelsen skabes læringsmæssige betingelser for, at den studerende kan udvikle professionelle kompetencer til at fungere selvstændigt som sygeplejerske og til at fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse. Læreprocesser tilrettelægges med henblik på, at den studerende erhverver og udvikler selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og til at skabe faglig fornyelse. Dette sker i samspil med undervisere, klinisk vejledere og medstuderende og kræver en aktiv deltagelse fra de studerende. En udforskende indstilling til sygepleje og det omgivende samfund er gennemgående og bidrager til at fremme den studerendes refleksion over egen viden, færdigheder, holdninger og relationer.

Undervisningen tilrettelægges med henblik på faglig og pædagogisk progression og giver den studerende mulighed for at kombinere sin teoretiske viden med klinisk erfaring.

Undervisnings- og arbejdsformer afspejler det faglige indhold, der arbejdes med og støtter herved udviklingen af viden, færdigheder og kompetencer. Variation, differentierede arbejdsformer og brug af relevante medier medvirker til, at den studerende oplever perspektiv og sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fag og fagområder og mellem den teoretiske og kliniske undervisning. Der anvendes undervisningsformer og -metoder, der søger at fremme innovative kompetencer. Bredde i undervisnings- og arbejdsformer giver mulighed for at imødekomme forskelle i den enkelte studerendes læringsprofil.

5.1 Den teoretiske undervisning

De læringsmæssige aktiviteter i teoretisk undervisning tilrettelægges således, at undervisningens form understøtter det faglige indhold, der arbejdes med, og de kompetencer, som den studerende skal udvikle. Undervisnings- og arbejdsformer omfatter en bred vifte af aktiviteter, som kan variere mellem: forelæsninger, studenteroplæg, teoretiske øvelser og opgaver, dialog- og diskussionsbaseret undervisning, casebaseret undervisning, undervisning i færdighedslaboratorier, autentisk patient/borgerkontakt via patientforeninger, borgerråd og lign., samt projektorganiseret undervisning med variation i fremstilling og formidling af arbejdets resultat og produkt, vejledning, som foregår i forbindelse med individuelle og fælles arbejdsopgaver herunder i tilknytning til projektarbejde, forskellige former for brug af virtuelle læringsmuligheder, læsegrupper og studiekredse.

5.2 Den kliniske undervisning

Den kliniske undervisning tilrettelægges på kliniske undervisningssteder inden for sundhedsområdet og det sociale område. Endvidere kan udvalgte elementer af den kliniske undervisning undtagelsesvist tilrettelægges i et færdighedslaboratorium eller simulationslaboratorium. Undervisningen er tilrettelagt i et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og det kliniske uddannelsesvisningssted med henblik på at styrke sammenhæng mellem den studerendes læring i teori og praksis.

I den kliniske undervisning indgår den studerende i autentiske sygeplejesituationer og patientforløb i samspil med andre sygeplejersker og sundhedsprofessionelle.

Den kliniske undervisning og bedømmelse varetages af kliniske vejledere i samarbejde med uddannelsesinstitutionen og uddannelsesinstitutionens undervisere.

Den studerende gennemgår planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb med udgangspunkt i eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer, som er relevante i forhold modulernes tema, kompetence- og bedømmelseskrav, idet der kan arbejdes med patientforløb på tværs af afsnit og sektorer.

5.3 Faglig vejledning

Formålet med faglig vejledning er at tage hensyn til forskellige studerendes faglige forudsætninger og behov, således at uddannelsen kan tilrettelægges med varierede undervisningsformer, der tilgodeser den studerendes læringsstil og motivation samt støtter gennemførelse af uddannelsen. Den faglige vejledning kan støtte den enkelte studerende og differentierede studentergrupper gennem eksempelvis strukturerede samtaler i forhold til modul, fag, metode, klinisk og teoretisk undervisning, individuel studieplan, kontaktlærerfunktion m.m.

5.4 Informationsteknologi (it)

Gennem uddannelsen arbejdes der med it dels som redskab til læring dels som genstand for læring.

Som redskab i undervisningen medvirker integrering af it til at opbygge studierelevante kompetencer, der kan udvide den studerendes muligheder for aktivt at deltage, kommunikere, dele viden og samarbejde i uddannelsesmæssige sammenhænge. It indgår i undervisning og læreprocesser på lige fod med andre medier, der generelt understøtter og udvider forskellige former for interaktion.

I forhold til den studerendes aktuelle og fremtidige betingelser for faglig udvikling anvendes it-værktøjer til at støtte den studerende i at opbygge informationskompetence. Ved hjælp af it udvikler den studerende evne til at søge information, til kritisk at udvælge, vurdere, organisere og anvende information fra forskellige relevante kilder.

It som genstand for undervisning henviser til, at der i klinisk praksis implementeres it med det formål at optimere administrative og sundhedsfaglige processer, herunder dokumentation og samarbejde på tværs af professioner, sektorer og instanser. It medvirker til at styrke sammenhæng og koordinering mellem personer og instanser rettet mod sammenhængende patientforløb. Muligheden for at anvende forskellige it-værktøjer i studiearbejde og undervisning medvirker til udvikling af fortrolighed med forskellige it-funktionaliteter. Undervisnings- og studieformer, der støtter opbygning af relevante it-kompetencer, medvirker til at kvalificere opbygning af relevante professionsrettede kompetencer, herunder indsigt i hvordan it kan kvalificere administrative og sundhedsfaglige processer og forståelse for, hvilke krav der stilles til en kritisk reflekteret anvendelse af it.

Anvendelse af it i uddannelsen til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning skal bidrage til innovation, variation, fleksibilitet og alsidighed i undervisnings- og studieformer.

5.5 Studievejledning

Studievejledning skal støtte den studerende i uddannelsesforløbet fra valg af uddannelse til gennemførelse af studiet og forudsætter aktiv henvendelse fra både studievejleder, faglig vejleder og studerende.

Hensigten med studievejledning er, at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i studiet og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel. Studievejledning har endvidere fokus på at hjælpe den studerende i forbindelse med:

studiestart og uddannelsens første moduler,

sammenhæng mellem klinisk og teoretisk undervisning samt læring i forskellige kontekster,

studie- og arbejdsvaner, planlægning af tid, overblik og optimal udnyttelse af tiden.

Formålet med studievejledning er:

At give saglig information og vejledning, således at den studerende selvstændigt kan foretage kvalificerede valg i faglige og studierelaterede forhold.

At informere og vejlede i forhold til optagelse, studiestart, gennemførelse af studiet og karriereplanlægning.

Vejledning tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen som individuel og kollektiv vejledning, der gensidigt støtter og supplerer hinanden.

Vejledningsindsatsen er rettet mod studieteknik, studieredskaber, studie- og arbejdsvaner samt studiemiljø med henblik på at øge den studerendes bevidsthed om læring, studiekrav og gennemførelse. Herunder at hjælpe den studerende til at lære at studere i såvel teoretiske som kliniske læringsrum. Det vil sige at planlægge egen tid, vælge læringsmetoder og undervisningsformer samt udvikle læringsstil og etablere studiegrupper.

Studievejledere og studerende gør aktivt og systematisk brug af erfaringer og evalueringer/selvevalueringer med henblik på at øge mulighed for læring og kvalitetsudvikling i såvel teoretisk som klinisk undervisning.

Karriereplanlægning er rettet mod såvel tilrettelæggelse af lærings- og uddannelsesforløb, information og vejledning om jobsøgning, efter- og videreuddannelsesmuligheder, studieskift og internationalt udvekslingsophold.

6. Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder

Uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder samarbejder om rammer og vilkår for den studerendes læring og sammenhæng mellem teoretisk og klinisk uddannelse i overensstemmelse med den viden, de færdigheder og kompetencer, den studerende skal opnå.

Der er indgået aftaler om:

procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder,

den kliniske undervisnings tilrettelæggelse,

samarbejde mellem studerende, kliniske vejledere og undervisere,

inddragelse af studerende og undervisere i udviklingsprojekter i den kliniske undervisning samt inddragelse af kliniske undervisere i teoretisk undervisning,

rammer og vilkår for udlånsstillinger mellem uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder,

procedurer for evaluering og kvalitetssikring af den kliniske undervisning.

Samarbejdet er formaliseret på tre niveauer:

Mellem ledelse af uddannelsesinstitutionen og ledelse på de kliniske uddannelsessteder med henblik på at drøfte, evaluere og videreudvikle samarbejdet og de indgåede aftaler.

Mellem undervisere og kliniske vejledere med henblik på at nyeste viden om centrale tendenser i erhverv, profession og forskning inddrages i undervisning og udviklingsprojekter.

Mellem studerende, klinisk vejleder og underviser med henblik på den enkelte studerendes kliniske undervisningsforløb og bedømmelse.

Aftaler fremgår af den enkelte uddannelsesinstitutions tillæg til studieordningen.

7. Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder

Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, som af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende.

Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til.

Det kliniske uddannelsessted er ansvarlig for, at der foreligger en redegørelse for, hvordan de studerendes evalueringer af den kliniske undervisning indgår i en fortsat kvalitetsudvikling.

For at et klinisk undervisningssted kan godkendes, skal der udarbejdes et grundlag for godkendelse af, at det pågældende kliniske undervisningssted tilbyder klinisk undervisning på konkrete moduler.

Det er en forudsætning forgodkendelse, at der er tilknyttet kliniske vejledere, der er sygeplejersker og som har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTS-point.

De kliniske vejledere forestår og har ansvaret for den kontinuerlige daglige kliniske undervisning og vejledning af studerende på et godkendt klinisk undervisningssted.

Det er en forudsætning, at der på det kliniske undervisningssted er afsat ressourcer til den kliniske undervisning og vejledning.

Grundlaget for godkendelse af kliniske undervisningssteder

Grundlaget for godkendelse af kliniske undervisningssteder omfatter en beskrivelse af de organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, de sygeplejefaglige forhold og de uddannelsesmæssige forhold som følger:

Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, uddannelsesmæssige og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår, herunder en redegørelse for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer.

Sygeplejefaglige forhold

De sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold. Herunder de patientsituationer, - fænomener, -forløb, samt sygeplejefaglige opgaver og - metoder, der danner det faglige grundlag for, at de studerende kan udvikle de kompetencer, der er beskrevet i de(t) relevante modul(-er).

Uddannelsesmæssige forhold

Undervisningens organisering og tilrettelæggelse, herunder studiemetoder og vilkår for den studerendes deltagelse i den kliniske uddannelse.

De kliniske vejlederes funktion, herunder brug af ressourcer samt samarbejdsformer mellem vejledere og studerende.

Lærings- og studiemiljøet, herunder undervisningsfaciliteter, der understøtter de studerendes faglige og personlige læreprocesser i forhold til udvikling af kompetencer i det pågældende modul.

Godkendelse af et klinisk undervisningssted gælder for tre år. Godkendelsen er skriftlig.

En godkendelse kan undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene.

Hvis der i godkendelsesperioden sker ændringer, som får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, orienterer det kliniske undervisningssted snarest uddannelsesinstitutionen herom.

8. Studieplaner

Den kliniske undervisning og bedømmelse inden for et modul tilrettelægges på grundlag af modulbeskrivelsen og en generel studieplan, der beskriver undervisningsforløbet på det konkrete kliniske undervisningssted.

Med udgangspunkt i den generelle studieplan tilrettelægges en individuel studieplan for den enkelte studerende. Den individuelle studieplan udarbejdes af uddannelsesinstitutionen i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted.

En individuel studieplan omfatter aftaler om den studerendes fremmøde, tidspunkter for undervisningen og vejledning, undervisningens indhold og form, studieaktiviteter, herunder aflevering af og tilbagemelding på opgaver o. lign., samt tidspunkter for evaluering og bedømmelse.

Uddannelsesinstitutionen forbereder de studerende på de kliniske undervisningsforløb og erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning.

9. Internationale uddannelsesmuligheder

Formålet med internationale uddannelsesmuligheder i sygeplejerskeuddannelsen er at uddanne de studerende til at agere professionelt inden for sygeplejerskens virksomhedsområde i en globaliseret verden.

Uddannelsen sigter derfor imod, at de studerende opnår interkulturelle og internationale kompetencer, der indebærer viden om og respekt for andre kulturer samt evne til at reflektere over egne kulturelle værdier og til at forstå, hvordan disse kan influere på sygeplejepraksis. Endvidere fordres viden om andre kulturers opfattelser af sundhed og sygdom og om de sundhedsproblemer, som i Danmark overvejende vedrører mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

Internationaliseringen indgår i den daglige undervisning, på tværs af sundhedsuddannelser nationalt eller på en uddannelsesinstitution i udlandet, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen.

Den studerende har mulighed for at tage dele af uddannelsen i udlandet. Uddannelsesinstitution kan, hvis betingelserne herfor er til stede give tilsagn om forhåndsmerit.

Uddannelsesinstitutionerne har indgået landsdækkende aftaler om udveksling af studerende i kliniske eller teoretiske moduler i Thailand og Australien. Landsdækkende aftaler, procedure for ansøgning og godkendelse samt økonomiske støttemuligheder fremgår af hjemmesiden for Sygeplejerskeuddannelsen: www.sygeplejerskeuddannelsen.dk.

Den enkelte uddannelsesinstitution har derudover indgået aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om udveksling af studerende. Aftalerne, ansøgningsprocedure, godkendelse samt økonomiske støttemuligheder er beskrevet i den enkelte uddannelsesinstitutions tillæg til studieordningen.

10. Prøver og anvendte bedømmelsesformer

Efter hvert modul foretages der en bedømmelse. Bedømmelsen kan være en ekstern prøve eller en intern prøve.

Eksterne prøver bedømmes af eksaminatorer og censorer, hvor censorer er beskikket af Undervisningsministeriet.

Interne prøver bedømmes af mindst én eksaminator fra uddannelsesinstitutionen.

I nogle af modulerne indgår anden bedømmelse i form af aflevering af opgaver, projekter eller deltagelse i fastlagte studieaktiviteter mv. Anden bedømmelse kan indgå som en del af en prøve eller være en forudsætning for at kunne indstilles til prøven.

I de interne kliniske prøver er det desuden en forudsætning, at den studerende har udvist den studieaktivitet, der er beskrevet i den studerendes individuelle kliniske studieplan.

10.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen

Uddannelsen består af 14 moduler. Hvert modul afsluttes med en ekstern eller en intern prøve.

Der er eksterne prøver i modul: 3, 7, 9, 10, 14.

Der er interne prøver i modul: 1, 2, 4, 5, 6, 8, 11, 12, 13.

Der er fastlagte studieaktiviteter i modul: 2, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 11.

Det kan endvidere indgå planlagte studieaktiviteter i de enkelte moduler i henhold til lokalt tillæg til studieordningen.

Kliniske prøver bedømmes som bestået/ikke bestået.

Andre prøver bedømmes efter 7-trins-skalaen.

10.2 Retningslinjer for bedømmelser

Den studerende kan indstille sig til den samme prøve tre gange. Beståede prøver kan ikke tages om. Tilmelding til et modul medfører, at den studerende automatisk indstilles til eksamen i det pågældende modul.

En prøve betragtes som påbegyndt med hensyn til antallet af eksamensforsøg, medmindre den studerende har foretaget rettidig afmelding. Afmelding kan finde sted frem til prøvens begyndelse, medmindre en anden afmeldingsfrist er fastsat af uddannelsesinstitutionen

Regler for de ordinære prøver i uddannelsen finder tilsvarende anvendelse for sygeeksamen.

Prøver aflægges på dansk. Hvor forholdene gør det muligt, kan institutionen tillade en eksaminand, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog.

Ved bedømmelse af professionsbachelorprojektet skal der udover det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Institutionen kan dispensere herfra for eksaminander, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse.

Inden udgangen af 4. semester efter studiestart skal prøverne for uddannelsens 1. og 2. semester være bestået for at den studerende kan fortsætte uddannelsen på 5. semester.

Alle uddannelsens øvrige prøver skal være bestået for at den studerende kan afslutte bachelorprojektet.

Eksamensregler, der alene finder anvendelse for den enkelte institution, fremgår af det lokale tillæg til studieordningen.

10.3 Særlige prøvevilkår

Studerende, der opfylder betingelserne herfor kan tilbydes særlige prøvevilkår efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser.

11. Deltagelsespligt

I de teoretiske uddannelsesperioder deltager den studerende i de fastlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulets tema og centrale fagområder med henblik på at udvikle viden, færdigheder og kompetencer.

I de længerevarende kliniske uddannelsesperioder deltager den studerende i fastlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod eksemplariske patientforløb og sygeplejesituationer med henblik på at udvikle de beskrevne kompetencer i modulet.

De studerendes deltagelsespligt i de kliniske undervisningsperioder har et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen. Den kliniske vejleder attesterer, at den studerende har opfyldt deltagelsespligten. Den kliniske vejleders attestation er en forudsætning for at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve i det pågældende modul.

12. Fritagelse (merit)

Det er muligt at opnå fritagelse for dele af uddannelsen på baggrund af allerede opnåede kvalifikationer. Fritagelsen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller beskæftigelse, der står mål med den del af uddannelsen, der søges fritagelse for.

Fritagelse sker på baggrund af institutionens vurdering af, hvorvidt tidligere gennemførte undervisningsforløb svarer til teoretiske dele af uddannelsen, samt hvorvidt kvalifikationer opnået gennem beskæftigelse svarer til de mål, der er fastsat for de praktikforløb, der indgår i uddannelsen.

Vurderingen foretages på grundlag af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse. Dokumentation for gennemført undervisning vil være formelle prøve- og eksamensbeviser samt kursus- og uddannelsesbeviser. I relation til beskæftigelse vil dokumentation herfor almindeligvis være ansættelsesbeviser, udtalelser og lignende.

Fritagelse gives som egentlig tidsmæssig afkortning af uddannelsen eller som fritagelse for dele af uddannelsen. Afgørelse om fritagelse træffes af uddannelsesinstitutionen.

13. Dispensation

Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra det lokale tillæg til studieordningen, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Usædvanlige forhold vil almindeligvis også være uforudsete forhold, som den studerende ikke har haft mulighed for at tage højde for ved sædvanlig planlægning.