Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning for 2008 om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag

1. Skattefri Indkomst

I sager om børnebidrag og ægtefællebidrag tager statsforvaltningen udgangspunkt i parternes indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag1).

Indkomst

En lønindkomst bliver beregnet før skat og arbejdsmarkedsbidrag, men med fradrag for ATP og obligatoriske pensionsindbetalinger, der er rimelige. Andre indtægter indgår også i bidragsbetalerens samlede indkomst. Dette gælder f.eks. overskud ved personlig virksomhed og overskud i selskaber, som bidragsbetaleren helt eller delvist ejer, renteindtægter og aktieudbytte.

Skattefri indkomst

Hvis en part har en indkomst, der reelt er helt eller delvist skattefri, er det nødvendigt at omregne denne indkomst til en indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag. En omregning er nødvendig for at kunne sammenligne indkomsten med en almindelige skattepligtig parts indkomst. På den måde ligestilles parter i bidragssager, uanset om deres indkomst er skattefri eller ej.

En part kan have en skattefri indkomst, eksempelvis hvis parten er udstationeret, arbejder på en boreplatform, eller er sømand med DIS-indkomst (Dansk Internationalt Skibsregister).

2. Retningslinjer for omregning af skattefri indkomst

Omregningen af den skattefri indkomst i en bidragssag skal ske efter de 2 omregningsmodeller, som Arbejdsdirektoratet bruger ved omregningen af sømænds skattefri DIS-indkomst ved vurderingen af retten til dagpenge.

Omregningsmodellerne er alene et hjælpemiddel til brug for vurderingen af parternes indkomstniveau og dermed bidragets størrelse. Da anvendelsen af omregningsmodellerne kan føre til en for høj bruttoindkomst, bør tendensen i vurderingen være at nedrunde.

Omregningsmodellerne gælder ikke for parter, der beskattes på Færøerne eller i Grønland.

Omregningsmodeller

Omregningsmodel A (punkt 2 i bilag 1):
En skattefri indkomst omregnes efter modellen i punkt 2 i bilag 1 til Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse.
Omregningsmodel B (punkt 1 i bilag 1):
Anvendes kun for sømænd, der sejler uden for begrænset fart.

Særligt om sømænd

Valget af omregningsmodellen for sømænd afhænger af, om sømanden sejler i begrænset fart (typisk på en indenlandsk færge), eller om sømanden sejler uden for begrænset fart (typisk på et containerskib)2). Hvis dette ikke fremgår af oplysningerne, kan statsforvaltningen spørge skattecentret.

Hvis sømanden får et ”kompensationstillæg”, bliver dette ikke medregnet ved omregningen af den skattefri indkomst. Der ses altså helt bort fra kompensationstillægget. Baggrunden for det er, at kompensationstillæg ydes som kompensation for de skattefradrag, sømanden ikke kan udnytte, fordi indkomsten er skattefri. Kompensationstillægget sidestiller dermed sømænd med almindelige skatteydere i Danmark.

Hvis sømanden ikke modtager et kompensationstillæg for den manglende fradragsret, skal der ved fastsættelsen af bidragets størrelse tages hensyn til, at sømanden dermed ikke har ligningsmæssigt fradrag for bidraget. Se nedenfor under punktet ”skatteforhold”.

Arbejdsmarkedsbidrag

Efter Arbejdsdirektoratets omregningsmodeller bliver den skattefri indkomst omregnet til skattepligtig indkomst efter fradrag for arbejdsmarkedsbidraget.

Da der i bidragssager tages udgangspunkt i parternes indkomst før betaling af arbejdsmarkedsbidrag, skal den omregnede indkomst forhøjes med arbejdsmarkedsbidraget. Ved at dividere indkomsten efter arbejdsmarkedsbidrag med 0,92 fremkommer indkomsten før betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Skatteforhold

I retningslinjerne for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag er der taget hensyn til de danske skatteregler. Efter disse regler har bidragsbetaleren normalt skattefradrag for betalte børne- og ægtefællebidrag. Værdien af fradraget er omkring 1/3 af bidraget.

Bidraget er en betydelig større økonomisk belastning, hvis bidragsbetaleren ikke har mulighed for at fradrage bidraget i sin skattepligtige indkomst. Derfor tager man hensyn til en eventuel manglende mulighed for skattefradrag. En part, der kun har skattefri indkomst, vil som udgangspunkt ikke kunne opnå fradragsret for bidraget, da parten ikke har en skattepligtig indkomst at fradrage bidraget i.

Et ægtefællebidrag og et forhøjet børnebidrag vil normalt skønsmæssigt blive nedsat med omkring 1/3, hvis bidragsbetaleren ikke har fradragsret. Der henvises til punktet ”skatteforhold” i Familiestyrelsens vejledninger om vejledende retningslinjer for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 20083).

3. Eksempler på omregning af skattefri indkomst

Eksempel 1 – omregningsmodel A, skattefri indkomst

En part (der ikke er sømand, som sejler uden for begrænset fart) har en årlig skattefri indkomst på 350.000 kr.
Efter punkt 2 i bilag 1 svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 41.000 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 41.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 140.411 kr. (181.411 kr. minus 41.000 kr.) ganges med 1,65 og svarer til brutto 231.678 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 29.965 kr. (211.376 kr. minus 181.411 kr.) ganges med 1,83 og svarer til brutto 54.835 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 138.624 kr. (350.000 kr. minus 211.376 kr.) ganges med 2,5 og svarer til brutto 346.560 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren 2,5 benyttes for al indkomst, der overstiger 211.376 kr.
I alt svarer 350.000 kr. til brutto 674.073 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 674.073 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 350.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 732.688 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Eksempel 2 – omregningsmodel B, sømand uden for begrænset fart

En sømand, der sejler uden for begrænset fart, har en årlig skattefri indkomst på 350.000 kr. Indkomsten er eksklusive et eventuelt kompensationstillæg.
Efter punkt 1 i bilag 1 svarer dette til følgende indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag:
De første 97.900 kr. ganges med 1,0 og svarer til brutto 97.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 110.242 kr. (208.142 kr. minus 97,900 kr.) ganges med 1,65 og svarer til brutto 181.899 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De næste 30.602 kr. (238.744 kr. minus 208.142 kr.) ganges med 1,83 og svarer til brutto 56.001 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De resterende 111.256 kr. (350.000 kr. minus 238.744 kr.) ganges med 2,5 og svarer til brutto 278.140 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Det bemærkes, at omregningsfaktoren på 2,5 benyttes for al indkomst, der overstiger 238.744 kr.
I alt svarer 350.000 kr. til brutto 613.940 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag.
De 613.940 kr. skal omregnes til bruttoindkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag og skal derfor divideres med 0,92. En skattefri indkomst på 350.000 kr. svarer dermed til en indkomst på 667.326 kr. før skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Familiestyrelsen, den 30. januar 2008

Carina Fogt-Nielsen

/ Brian Gresell Nørgaard

Officielle noter

1) Se Familiestyrelsens vejledning af 17. december 2007 om vejledende retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag i 2008 og vejledning af 17. december 2007 om vejledende retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag i 2008.

2) Terminologien ”uden for begrænset fart” og ”i begrænset fart” anvendes af Arbejdsdirektoratet, Dansk Internationalt Skibsregister og SKAT ved vurderingen af sømænds ret til et særligt sømandsskattefradrag. Hvis sømanden sejler ”i begrænset fart”, har sømanden ikke ret til det særlige sømandsskattefradrag.

3) Se note 1.