Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 9. juni 2006 i sag 01.2006

Klager NN (Dansk Metalarbejderforbund v/sekretær Bendt Egelund)

mod

Indklagede XX (HTS i Erhvervsorganisationen v/advokatfuldmægtig Christoffer Susé)

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), konsulent Karina Bahrenscheer Spiermann og konsulent Lise Bardenfleth (begge DA) samt juridisk konsulent Steven Vallik og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Endvidere deltog som særlig sagkyndigt medlem konsulent Erling Maglegaard Sørensen Dansk Industri og sekretær Erik B. Wiberg, Dansk Metal.

Mellem klageren, elev NN, født den 12. august 1977, og indklagede, XX, blev den 22. oktober 2004 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som ædelsmed med uddannelsesperiode fra den 1. april 2005 til den 30. september 2008.

Klageren har ved sin organisation, Dansk Metalarbejderforbund, ved klageskrift modtaget den 23. januar 2006 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 158.549,05 kr. til klageren. Beløbet er sammensat af 150.000 kr. i erstatning for ophævelse af uddannelsesaftalen og efterbetaling af 8.549,05 kr. hvoraf 5.538,36 kr. udgør manglende feriepenge, 242,58 kr. manglende lønregulering og 2.768,09 kr. løn fra den 10. til den 17. oktober 2005.

Indklagede har påstået frifindelse mod betaling af 788,94 kr., idet lønregulering med 242,58 kr. anerkendes, og idet der i klagerens feriepengekrav skal modregnes med 4.992 kr. svarende til feriegodtgørelse fra klagerens tidligere arbejde, som hun ikke har oplyst indklagede om, således at feriepengekravet reduceres til 546,36 kr.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 2. juni 2006.

Parterne har givet personligt møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af FF (indklagedes mand).

Sagens omstændigheder:

Den 3. oktober 2005 modtog klageren en skriftlig advarsel hvori der bl.a. anføres:

»Sidst men ikke mindst, kan vi ikke se bort fra at der efter du er startet, er forsvundet både guld, brillanter og færdige smykker. Det skal i samme moment siges at vi finder det meget svært at tro på at det er dig der er årsagen hertil, men da vi aldrig har haft problemet før, og det faktum at du er den eneste udover os selv, der har haft adgang til de forsvundne ting, kan jeg ikke se bort herfra. (Sagen vil herefter blive overgivet til politiet.)

På grund af den mistillid dette naturligvis medfører, vil jeg bede dig om at overveje en gensidig ophævelse af din lærlingekontrakt, evt. kontakt din fagforening.

FF«

Der blev den 6. oktober udarbejdet en advarsel svarende til advarslen af 3. oktober, men således, at det sidste afsnit var erstattet af følgende:

»Denne advarsel følges op senest 30. oktober 2005, og hvis ikke der er sket ændringer, ser vi os nødsaget til at ophæve lærlingekontrakten, uden yderligere varsel.«

Den 10. oktober 2005 hævede indklagede ensidigt uddannelsesaftalen. Ophævelsesblanketten er udfyldt og underskrevet af FF. På bagsiden af ophævelsesblanketten har FF anført følgende:

»Mistanke om tyveri

Arbejdsvægring

Forlader arbejdspladsen med ordene ”vil ikke være her”

Nægter at komme med lægeattest«

Af en erklæring fra klagerens læge fremgår vedrørende den 10. oktober 2005 følgende:

»TK. Jf. ovenst. Pt har været sygemeldt. Torsdag + fredag. Er gået på arb. d.d. (mandag), men gået hjem igen. Arb.giver ønsker sygemeld. Fagforening er involveret. Inf. Om sygemeld. –regler, Græder og psyk. Påvirket. Ønsker og får tid fredag.«

Det fremgår af lægens notater, at der den 14. oktober 2005 blev udstedt erklæring om uarbejdsdygtighed. Erklæringen er fremlagt under sagen.

Den 10. oktober 2005 skrev FF til Frederikssund politi og anmeldte tyveri af effekter opgjort til 36.783,75 kr. Af anmeldelsen fremgår bl.a.:

»Varerne er forsvundet fra lager/pengeskab som kun vores lærling og os selv har adgang til. Vi har aldrig tidligere haft problemer med at varer forsvinder, men siden april hvor en ny lærling startede, er der løbende forsvundet varer. Vi har hele tiden bildt os selv ind at det ikke kunne være rigtigt at lærlingen tog varerne men da problemet kan lokaliseres til 1 person med adgang hertil, udover os selv er vi nu nødt til at reagere.

Jeg kan naturligvis ikke bevise at vedkommende har taget varerne, da tyveriet typisk først bliver opdaget når vi skal bruge varerne.«

Herefter henviser FF til klagerens navn, cpr.nr. og adresse.

Der blev den 17. oktober 2005 afholdt forligsmøde mellem parterne. Af mødereferatet fremgår bl.a.:

»Sagen drøftedes og parterne var enige om, at der i denne sag ikke foreligger beskyldninger imod NN vedr. forsvundne effekter. Samtidig aftales det, at NN senest i morgen den 18. ds. melder tilbage, om hun ønsker at starte på H1. Er dette tilfældet, tilmeldes NN KTS. Endvidere aftales det, at uddannelsesaftalen ophører efter gensidig aftale, ved afslutningen af H1. NN H1, forbeholder Metal sig retten til at videreføre sagen.«

Den 18. oktober 2005 meddelte klageren sin fagforening, at hun ønskede sagen videreført.

Politimesteren meddelte den 13. februar 2006 klageren, at han havde besluttet at opgive påtale for tyveri, ”idet videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at De findes skyldig til straf.”

Klageren har forklaret bl.a., at hun den 3. oktober 2005 om eftermiddagen fik den skriftlige advarsel af FF. Hun fik fri til at tale med sin fagforening, hvilket hun gjorde dagen efter. Medarbejderen i fagforeningen talte i telefon med FF, der truede med at skade hendes ry i branchen. Hun var på arbejde den 5. oktober, men måtte sygemelde sig, og den 6. oktober ringede hun og sygemeldte sig for den 6. og 7. oktober. Mandag den 10. oktober var hun på arbejde og fik efter en time advarslen af 6. oktober af XX. Hun ville ikke underskrive den. Hun gav udtryk for, at hun ikke kunne klare at være på arbejde og måtte sygemelde sig indtil der kom en afgørelse på sagen. XX sagde, at hun så måtte have en lægeerklæring. Hun oplyste XX om 4-dages reglen. Hun modtog ophævelsen med posten den 15. oktober 2005. Lægeerklæringen fik hun den 14. oktober og afleverede den ved mødet den 17. oktober. Hun besluttede sig for ikke at acceptere den løsning, som Metal foreslog på mødet den 17. oktober, fordi hun ikke kunne acceptere beskyldningen for tyveri. Hun har ved jobansøgninger fortalt om sagen og har ikke kunnet få nyt arbejde. Det er rigtigt, at hun havde feriepenge fra et tidligere arbejde, men XX sagde, at hun havde ferie med løn, og hun tænkte ikke nærmere over betydningen af hendes egne feriepenge. Arbejdsgiveren har skrevet under på, at hun kunne få feriepengene udbetalt.

Indklagede har forklaret bl.a., at klagerens beskrivelse af forløbet fra den 3. til den 7. oktober 2005 er rigtig. Den 10. oktober 2005 afleverede hun advarslen af 6. oktober 2006 til klageren. NN begyndte at sidde og skrive sms´er, og hun bad hende holde op med det og i stedet arbejde. NN svarede, at hvis det skulle være på den måde, ville hun ikke være der, hvorefter hun gik. Der blev ikke talt om sygemelding eller lægeerklæring. Hun ringede til sin mand FF, der ikke var på arbejdspladsen den dag, og satte ham ind i situationen. Det er FF, der har udfyldt ophævelsesblanketten. Hun kan ikke forklare, hvorfor der på denne er anført, at NN nægter at komme med lægeattest. Hun har ikke skrevet under på, at NN kunne få sine feriepenge udbetalt.

FF har forklaret i det væsentlige i overensstemmelse med XX. Han har ikke truet med at ødelægge NN rygte. Advarslen og politianmeldelsen var nødvendig af forsikringsmæssige grunde. Han skrev ophævelsesblanketten den 10. oktober 2005, efter at have talt med XX og fagforeningen. Han kan ikke huske, hvorfor han har anført, at Susanne nægter at komme med lægeattest.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at klageren havde lovligt forfald den 10. oktober 2005, og at ophævelsen af uddannelsesaftalen derfor er uberettiget. Der skal ved udmålingen af erstatningen herfor tages hensyn til, at indklagede har beskyldt klageren for tyveri. Der er ikke grundlag for at modregne i klagerens feriepengetilgodehavende.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at det må lægges til grund, at klageren forlod arbejdspladsen den 10. oktober 2005 uden gyldig grund, og at indklagede derfor var berettiget til at hæve uddannelsesaftalen. Skulle ophævelsen anses for uberettiget bør en erstatning udmåles efter Tvistighedsnævnets sædvanlige praksis, da indklagede alene af forsikringsmæssige årsager har været nødt til at anmelde tyveriforholdet. Der bør ved opgørelsen af klagerens efterbetalingskrav tages hensyn til, at hun uberettiget har oppebåret løn under ferie, selvom hun havde feriepenge fra andet arbejde.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat:

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Det må efter NNs forklaring, der er underbygget af indklagedes påtegning på ophævelsesblanketten og lægens oplysninger, lægges til grund, at hun den 10. oktober 2005 forlod arbejdet efter at hun over for XX berettiget havde sygemeldt sig. Indklagede havde derfor ikke grundlag for at ophæve uddannelsesaftalen som sket den 10. oktober 2005.

Da indklagede ikke har påvist noget rimeligt grundlag for at anføre mistanke om tyveri på ophævelsesblanketten eller for entydigt at kaste mistanken om tyveri på klageren i forbindelse med politianmeldelsen, finder vi, at erstatningen for den uberettigede ophævelse af uddannelsesaftalen bør fastsættes til 60.000 kr. Erstatningen dækker perioden fra den 10. oktober 2005, og der kan derfor ikke gives klageren medhold i kravet på løn fra den 10. til den 17. oktober. Da klageren havde feriepenge fra tidligere arbejde, findes der som anført af indklagede at skulle ske modregning i klagerens feriepengekrav. Herefter finder vi, at klageren samlet bør tilkendes 60.788,94 kr.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Vi er enige med fletrallet i, at klageren skal have tilkendt 788,94 kr. Efter bevisførelsen finder vi det godtgjort, at klageren uden gyldig grund forlod arbejdet den 10. oktober 2005, og at indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen derfor var berettiget.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at klageren tilkendes en erstatning på 60.788,94 kr.

T h i b e s t e m m e s :

Indklagede, XX, skal inden 14 dage til klageren, NN, betale 60.788,94 kr.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.