Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Formål

Kapitel 2   Sygeplejerskens ansvars- og funktionsområde

Kapitel 3   Uddannelsen

Kapitel 4   Bedømmelse m.v.

Kapitel 5   Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur

Kapitel 6   Specialuddannelsesrådet

Kapitel 7   Klageadgang og tilsyn

Kapitel 8   Ikrafttræden

Bilag 1

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om specialuddannelsen i kræftsygepleje

I medfør af § 16 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og efter forhandling med undervisningsministeren fastsættes efter bemyndigelse fra ministeren for sundhed og forebyggelse:

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med specialuddannelsen i kræftsygepleje er, at sygeplejersken udvider sin faglige kompetence med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i kræftsygepleje.

Kapitel 2

Sygeplejerskens ansvars- og funktionsområde

§ 2. Specialsygeplejersken er ansvarlig for sin virksomhedsudøvelse i henhold til sin autorisation som sygeplejerske, jf. lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Stk. 2. Funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i kræftsygepleje omfatter:

1) Klinisk sygepleje

a) til patienter med alle typer kræftsygdomme og i alle stadier af sygdomsforløbet

b) individuel støtte og vejledning i forhold til at fremme sundhed, forebygge følgevirkninger ved sygdom og behandling, herunder iværksætte rehabiliteringstiltag

2) Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

a) tilrettelægge og koordinere udrednings- og behandlingsprogrammer i henhold til den fastlagte behandlingsplan

b) fremme og sikre kontinuitet og sammenhæng i det samlede patientforløb, herunder sikre at patienten og de pårørende informeres om, hvem der er ansvarlig for pleje- og behandlingsforløbet

c) fremme og sikre at den samlede indsats tager udgangspunkt i patientens og de pårørendes ønsker og ressourcer

d) fremme et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde vedrørende kræftpatienter

3) Kvalitetsudvikling og undervisning

a) iværksætte og deltage i udviklingsprojekter med fokus på den sygeplejefaglige indsats i relation til pleje- og behandling af kræftpatienter, herunder kunne forholde sig kritisk analyserende til ny viden på området samt medvirke i forskningsprojekter og implementering af ny viden

b) medvirke til at fremme og sikre den sygeplejefaglige kvalitet i pleje- og behandlingsforløbene indenfor det pågældende område

c) medvirke ved uddannelse af sygeplejersker, herunder sygeplejersker der skal uddannes til specialsygeplejersker i kræftsygepleje.

Kapitel 3

Uddannelsen

Adgangsbetingelser

§ 3. Til specialuddannelsen kan optages ansøgere, der opfylder alle følgende betingelser:

1) eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller eksamen i sygepleje samt i videnskabsteori og -metode på diplomniveau,

2) dansk autorisation som sygeplejerske,

3) mindst 2 års klinisk erfaring fra ansættelse inden for et eller flere relevante områder, herunder

a) Onkologi,

b) Hæmatologi,

c) Medicinske og kirurgiske afdelinger med et større grundlag af kræftpatienter,

d) Stråleterapi,

e) Palliation på institutionsniveau eller i primærsektoren,

f) Kræftrehabilitering, og

4) 1½-årig aftale med arbejdsgiveren om deltagelse i teoriundervisningen og om systematisk, superviseret og vejledt klinisk uddannelse.

Varighed

§ 4. Uddannelsen er af 1½ års varighed (svarende til 60 ECTS-point). Teori undervisning omfatter 23 uger (svarende til 35 ECTS-point) og den kliniske uddannelse 55 uger (svarende til 25 ECTS-point).

Indhold og mål

§ 5. Uddannelsen inddeles i følgende fire afsnit, der hver skal omfatte teoretisk undervisning og klinisk uddannelse og gennemføres i nævnte rækkefølge: Kræftsygeplejens grundlag, Pleje og behandlingsforløb, Dokumentation, Kvalitetsudvikling og formidling og Afsluttende eksamensopgave. Den teoretiske undervisning udgør henholdsvis 10, 7, 4 og 2 uger af de nævnte uddannelsesafsnit.

§ 6. Teoriundervisningen tilrettelægges dels som samlede perioder dels som enkelte studiedage under den kliniske uddannelse.

§ 7. Den kliniske uddannelse foregår med udgangspunkt i den pågældende sygeplejerskes ansættelsessted (klinisk uddannelsessted).

Stk. 2. Det kliniske uddannelsessted fastlægger i samarbejde med den kliniske vejleder og sygeplejersken program og plan for en løbende evaluering af den kliniske uddannelse. Programmet skal tage udgangspunkt i sygeplejerskens erfaring, den konkrete kliniske praksis og dertil hørende teori. Det skal tilstræbes, at sygeplejersken kan følge enkeltpatienter over tid og på tværs af enheder/områder.

Stk. 3. Det kliniske uddannelsessted udpeger en uddannelsesansvarlig sygeplejerske (klinisk vejleder), der yder supervision og vejledning i plejen af kræftpatienter, vejledning i forbindelse med opgaveskrivning og løbende evaluering.

Meritoverførsel

§ 8. Uddannelsesinstitutionen kan efter en individuel vurdering give dispensation til afkortning uddannelsen (merit) på baggrund af dokumenteret anden relevant uddannelse.

Stk. 2. Sygeplejersker, der har gennemført tidligere længerevarende efteruddannelse for onkologiske sygeplejersker, kan blive specialsygeplejersker ved at gennemgå et særligt tilrettelagt teoretisk forløb af tre ugers varighed og derefter udarbejde den afsluttende opgave og bestå den afsluttende eksamen.

Kapitel 4

Bedømmelse m.v.

Klinisk uddannelse

§ 9. De kliniske perioder skal gennemføres tilfredsstillende. Ved afslutning af hver af de kliniske perioder afgiver den kliniske vejleder en skriftlig standpunktsbedømmelse til uddannelsesinstitutionen på baggrund af en evalueringssamtale med sygeplejersken.

Opgaver

§ 10. Under uddannelsen afvikles 2 obligatoriske opgaver, der gennemgås og evalueres sammen med den kliniske vejleder og/eller underviser fra uddannelsesinstitutionen.

Prøve

§ 11. Første uddannelsesafsnit afsluttes med en prøve, der stilles af uddannelsesinstitutionen. Prøven er en skriftlig og individuel opgave, der tager udgangspunkt i en praksisbeskrivelse af eget sygeplejearbejde. Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået ved intern censur.

Afsluttende eksamen

§ 12. Den afsluttende eksamen er individuel og omfatter udarbejdelse af en skriftlig opgave, der danner grundlag for en mundtlig eksamination. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en teoretisk eller praktisk problemstilling relevant for specialsygeplejerskens funktionsområde.

Stk. 2. Såvel den skriftlige som mundtlige del af eksamen skal bestås. Eksamen bedømmes af en ekstern censor efter 7-skalaen, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse.

Omprøve og sygeeksamen

§ 13. Sygeplejersken kan indstille sig til prøven og den afsluttende eksamen 3 gange. Ved ikke bestået afsluttende eksamen, kan opgaven efter fornyet bearbejdelse indleveres igen til bedømmelse, eller en ny kan udarbejdes.

Stk. 2. Sygeeksamen kan tilbydes.

Bevis og titel

§ 14. Uddannelsesinstitutionen udsteder et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsesbevis for uddannelsens gennemførelse. Uddannelsens omfang af teori og klinisk uddannelse samt de opnåede resultater anføres i beviset.

Stk. 2. Den, der har gennemført specialuddannelsen, gives betegnelsen specialsygeplejerske i kræftsygepleje.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fører fortegnelse over de til uddannelsen optagne sygeplejersker og register over udstedte beviser. Uddannelsesinstitutionen orienterer Sundhedsstyrelsen om, hvilke sygeplejersker der har gennemført specialuddannelsen.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen fører register over sygeplejersker, der har gennemført specialuddannelsen.

Kapitel 5

Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur

§ 15. Regionerne iværksætter specialuddannelsen for sygeplejersker i kræftsygepleje og udpeger uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne udarbejder i fællesskab en landsdækkende uddannelsesordning for specialuddannelsen. I uddannelsesordningen fastsættes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse med bilag nærmere regler om:

1) Uddannelsens tilrettelæggelse i teoretiske og kliniske uddannelsesperioder

2) Mål for de enkelte uddannelsesafsnit

3) Oversigt over fag og timefordeling i teoriperioderne

4) Plan for afvikling af prøve, eksamen og opgaver (tidspunkt, form, vilkår, sygeeksamen m.v.)

5) Krav til medvirkende kliniske uddannelsessteder

6) Krav til lærerkræfter og kliniske vejledere

7) Fravær, herunder regler om forlængelse af uddannelsen ved fravær af et nærmere bestemt omfang

Stk. 3. Uddannelsesordningen indstilles af specialuddannelsesrådet til Sundhedsstyrelsens godkendelse. Optagelse af ansøgere til specialuddannelsen forudsætter, at Sundhedsstyrelsen har godkendt uddannelsesordningen.

§ 16. Udgifterne ved gennemførelse af specialuddannelsen afholdes af regionerne.

Kapitel 6

Specialuddannelsesrådet

§ 17. Regionerne nedsætter i fællesskab et landsdækkende specialuddannelsesråd med et ulige antal medlemmer, dog højst 15, sammensat af repræsentanter fra de ansættende myndigheder og personer med viden på kræftsygeplejeområdet, herunder mindst

1 repræsentant fra hver af de fem regioner

1 repræsentant fra kommunerne

2 repræsentanter fra relevante faglige selskaber

1 repræsentant fra uddannelsesinstitutionerne

2 repræsentanter for de kliniske uddannelsesansvarlige

1 repræsentant for de uddannelsessøgende

Stk. 2. Specialuddannelsesrådet har følgende opgaver og ansvar:

1) ansvar for at uddannelsen gennemføres i henhold til den godkendte uddannelsesordning

2) indstilling af den af uddannelsesinstitutionerne udarbejdede landsdækkende uddannelsesordning til Sundhedsstyrelsens godkendelse

3) godkendelse af de kliniske uddannelsessteder

4) etablering og koordinering af censorvirksomhed og beskikkelse af censorer

5) løbende vurdering af behovet for sygeplejersker med specialuddannelsen

6) medvirke til koordinering af det samlede antal uddannelsespladser

7) behandling af klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionerne og de kliniske uddannelsessteder

8) vurdering af udenlandske uddannelser med henblik på tilladelse til funktion som specialuddannet sygeplejerske inden for kræftsygepleje

9) løbende evaluering af uddannelsen

10) årlig indberetning til Sundhedsstyrelsen om uddannelsen m.m.

Stk. 3. Rådet kan indkalde særlige sagkyndige til belysning af specielle problemstillinger.

Kapitel 7

Klageadgang og tilsyn

§ 18. Klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionerne eller de kliniske uddannelsessteder kan indbringes for specialuddannelsesrådet senest 2 uger efter at klageren er gjort bekendt med afgørelsen.

§ 19. Klager over afgørelse truffet af specialuddannelsesrådet kan indbringes for Sundhedsstyrelsen senest 2 uger efter at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Sundhedsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 20. Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af specialuddannelsen.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan som tilsynsmyndighed anmode specialuddannelsesrådet og de beskikkede censorer om oplysninger om uddannelsesvirksomheden.

Kapitel 8

Ikrafttræden

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2008.

Sundhedsstyrelsen, den 7. februar 2008

Jesper Fisker

/ Eva Hammershøy


Bilag 1

Uddannelsens formål

Formål med uddannelsen er, at skal sikre, at sygeplejersken gennem videregående studier i teori og praksis

kan vurdere og analysere komplekse kliniske problemstillinger i sygeplejen til kræftpatienter med anvendelse af relevant viden, herunder kritisk brug af udviklings- og forskningsresultater

opnår et kompetenceniveau, der indebærer at opgaverne vedrørende kræftpatienter i alle aldre i den primære og sekundære sundhedssektor løses på et højt sygeplejefagligt niveau

kan påtage sig et særligt ansvar og initiativ for patientforløb og kvalitet i den kliniske sygepleje til kræftpatienter, herunder bliver i stand til at vurdere og anvende forskellige metoder for kvalitetsudvikling

erhverver yderligere viden om kræftsygdomme, behandlingsmodaliteter og teknologier, rehabilitering og palliation

videreudvikler sine kommunikative og pædagogiske kompetencer og bliver i stand til formulere og kommunikere faglige problemstillinger både til speciallister og andre relevante samarbejdspartnere

kan indgå i de kliniske pleje- og behandlingsteams, herunder lede og koordinere den sygeplejefaglige indsats og varetage vejledende og superviserende funktioner i forhold til det øvrige plejepersonale.

Mål og oversigt over centrale områder og emner i den teoretiske og kliniske uddannelse

Afsnit I: Kræftsygeplejens grundlag

Mål

I første uddannelsesafsnit skal sygeplejersken opnå øget viden om kræftpatientens særlige situation og reaktionsmønstre, etisk dilemmaer knyttet til det at få en livstruende sygdom, nyere sygeplejeteorier og begreber samt teorier og modeller for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering. Sygeplejersken skal demonstrere, at hun er i stand til at identificere etiske problemstillinger og dilemmaer og kan analysere og reflektere vanskelige patientsituationer og anvende relevant teori og metode i løsning af kliniske praktiske problemstillinger.

Centrale områder og emner

diagnosen kræft – at få kræft, at leve med sygdommen og at kunne dø af sygdommen
 
kræft som akut og kronisk sygdom
 
aldersperspektivet og roller i livet – børn, unge, midaldrende, ældre og gamle
sygepleje- og omsorgsteorier
 
sygepleje i teori og praksis – definitioner, kerneområder og praksisfunktioner, omsorgsbegrebet set i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv
kommunikation
 
kommunikationsmodeller
 
kommunikation som en del af behandlingen
 
praktiske øvelser i kommunikation
information til patient og pårørende
 
patienten og de pårørendes forudsætninger
 
vanskelige samtaler
 
den ambulante patient
 
tavshedspligt, informeret samtykke
krise og stress
 
forskellige tilgange til krisebegrebet
 
stressreaktioner
 
mestringsteorier og praksis
 
kriseintervention
rehabilitering
 
netværk - at leve og overleve
 
livsformsteorier - livsbetingelser og livsformer
 
hverdagsliv trods behandling
 
tilpasning til ny livssituationer
 
netværkets betydning for patienter med kræft
 
pårørendes rolle/familien
 
den enliges situation
forebyggelse og sundhedsfremme
 
menneske, miljø, sygdom, sundhed
 
forskellige værdiopfattelser
 
nyere teorier og modeller
 
genetiske og miljømæssige årsager til kræft
 
almene behov og særlige behov
 
at leve med arvelige dispositioner til en kræftsygdom
 
sygeplejerskens rolle i forebyggelse af kræft
 
sundhedsoplysning og adfærdsændring
etiske retninger og principper
 
forskellige etiske retninger – pligtetik, konsekvensetik, omsorgsetik
 
specielle etiske problemstillinger knyttet til kræft – dødshjælp versus livshjælp
 
betydningen af at handle i forhold til forskellige etiske retninger
love, regler og tilbud i sundhedsvæsenet
 
patientrettighedsloven, serviceloven
 
centrale retningslinjer og vejledninger
 
patientforeninger
 
Afsnit II: Pleje og behandlingsforløb
 
Mål

I det andet uddannelsesafsnit skal sygeplejersken opnå øget viden og indsigt i kræftsygdomme, undersøgelsesmetoder og behandlingsprincipper samt palliation. I dette uddannelsesafsnit skal der særlig fokuseres på patientforløb og overgange og sygeplejersken skal demonstrere, at hun er i stand til at udføre og koordinere den planlagte behandling og den sygeplejefaglige indsats. Sygeplejersken skal ligeledes vise, at hun er i stand til at tage vare på de palliative sygeplejefaglige opgaver, herunder formidle samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor og imellem aktørerne på området.

Centrale områder og emner

kræftsygdomme og behandlingsformer
 
udbredelse af kræftsygdomme
 
årsager til kræft
 
undersøgelse og diagnosticering af kræftsygdomme
 
tumorpatologi
 
klinisk stadieinddeling
 
behandlingsformer og principper – kurativ og palliativbehandling
 
kirurgi, kemoterapi, strålebehandling, hormonbehandling, immunterapi, vaccination nyere teorier vedr. kræft og kræftbehandling
følger af sygdom og behandling
 
smerter
 
symptomer fra mave/tarmkanalen
 
fatigue
 
lymfeødem
 
blødning
 
tværsnitslæsion
 
septisk chok
 
nedsat immunforsvar
 
mentale forandringer/funktionsforandringer
 
ernæring til kræftpatienter
 
respirationsproblemer
 
senkomplikationer
supplerende og alternativ behandling – definitioner/former/forskning
 
årsager til at patienter søger alternativ behandling
 
spændingsfelt mellem medicinsk behandling og alternativ behandling
 
eksisterende lovgivning på området
kræftformer hos børn: reaktioner, årsager, symptomer, behandling, prognose
 
børns reaktioner og problemer i forhold til sygdom og behandling
 
børn, ungdom og døden
 
børn og unges forståelse af dødsbegrebet
 
børn og unges sorgreaktion i forbindelse med sygdom og død
 
forældrereaktioner og problemer i forhold til at have et barn med kræft
 
søskende rektioner
 
sygeplejeaspekter knyttet til børn og unge med kræft
seksualitet og ændret kropsbillede
 
seksualitetens betydning i menneskers liv
 
ændret kropsbillede og seksuel identitet
 
kvindelige og mandlige genitalier og mammae – knyttet til behandling og sygdom
palliativ indsats
 
gældende anbefalinger og retningslinjer
 
handlinger i relation til lidelse, funktionsindskrænkning og forestående død
 
adskillelse, tab, sorg og eksistentielle spørgsmål
 
sorgreaktioner hos patient og pårørende
 
idealer, muligheder og etiske dilemmaer i den palliative indsats
 
mødet med menneskers lidelse og død
 
reaktioner hos den professionelle omsorgsudøver
 
dødsprocessen – døden i institution og i eget hjem
 
pårørendes behov – under og efter forløbet
overgange, patientforløb og tværfagligt samarbejde
 
professionalitet, roller og funktioner i relation til behandling og pleje af kræftpatienter
 
tværfagligt samarbejde
 
administrative procedurer i relation til indlæggelse, overflytning og udskrivelse
 
det sociale og kommunale område – forskellige forståelsesrammer
 
inddragelse af patienterfaringer.
 
Afsnit III: Dokumentation, kvalitetsudvikling og formidling
 
Mål
 
Centrale områder og emner
 
dokumentation og kvalitetsudvikling
 
den daglige dokumentation
 
forskellige dokumentationsformål og niveauer
 
valg af dokumentationsform – indhold og struktur
 
den elektroniske information - EPJ
 
kvalitetsudviklingsteorier og - metoder
 
overordnede kvalitetsstrategier
 
anvendelse af kliniske retningslinjer og guidelines
 
kliniske kvalitetsindikatorer
 
patientsikkerhed
ledelse og tværfagligt samarbejde
 
ledelsesformer/lederfunktion
 
organisering af sygehus og primær sundhedstjeneste
 
mono- og tværfagligt samarbejde
 
indsigt og forståelse for andre faggruppers fokus og tænkning
 
samarbejdsmodeller og strategier
pædagogik og formidling
 
pædagogiske teorier og metoder
 
planlægning, tilrettelæggelse og afvikling af læringsforløb
 
formidlingsteorier – mundtlig og skriftlig formidling
professionsudvikling
 
kompetenceudvikling i kræftsygeplejen
 
fastholdelse og videreudvikling af egne kompetencer
 
etablering og brug af netværk.

Afsnit IV: Udarbejdelse af afsluttende opgave

Mål

Den afsluttende opgave skal tage udgangspunkt i et relevant problem i relation til den special-uddannede kræftsygeplejerskes funktionsområde og opgaven skal dokumentere, at målene med uddannelsen er nået.

Redaktionel note
  • www.sst.dk