Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Notering og ophævelse af landbrugspligt

Kapitel 2   Bopælspligt

Kapitel 3   Beboelsesbygninger, bygningsløse landbrugsejendomme mv.

Kapitel 4   Personers erhvervelse af hele landbrugsejendomme

Kapitel 5   Personers erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom

Kapitel 6   Selskabers mv. erhvervelse af landbrugsejendomme

Kapitel 7   Offentlige myndigheders, vandforsyningsanlægs og fondes erhvervelse af landbrugsejendomme

Kapitel 8   Samdrift og forpagtning

Kapitel 9   Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme

Kapitel 10   Oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme

Kapitel 11   Fortrinsstilling til suppleringsjord

Kapitel 12   Generelle bestemmelser

Kapitel 13   Ikrafttræden mv.

Den fulde tekst

Cirkulære om lov om landbrugsejendomme

(Til samtlige jordbrugskommissioner)

Kapitel 1

Notering og ophævelse af landbrugspligt

§ 1. Jordbrugskommissionen kan i medfør af lovens § 4, stk. 3, i særlige tilfælde meddele tilladelse til notering af en ejendom som en landbrugsejendom, selv om betingelserne i lovens § 4, stk. 1, ikke er opfyldt, jf. nedenfor stk. 2-5.

Stk. 2. Ved afgørelse efter lovens § 4, stk. 3, af, om en ejendom, der ønskes noteret som landbrugsejendom, anvendes til en jordbrugsvirksomhed, der foruden landbrug og gartneri mv. omfattes af lovens § 4, stk. 1, skal der bl.a. lægges vægt på, at der er tale om en virksomhed, der naturligt kan indgå i driften af en landbrugsejendom såsom pelsdyrfarm, hestestutteri, biavl, dambrug, ålebrug mv.

Stk. 3. En ejendom uden bygninger kan normalt ikke tillades noteret som en landbrugsejendom, medmindre det dokumenteres, at ejendommen lovligt vil blive forsynet med en beboelsesbygning, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Der kan efter lovens § 4, stk. 3, i særlige tilfælde meddeles tilladelse til, at en ejendom uden bygninger kan noteres som en landbrugsejendom, hvis ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning, jf. lovens §§ 9 og 10, og der tinglyses deklaration i overensstemmelse med lovens § 10, stk. 2.

§ 2. Ved ophævelse af landbrugspligt efter reglerne i lovens § 7, stk. 2, skal der bl.a. lægges vægt på, om landbrugsjorden inden 5 år skal inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål af varig karakter, f.eks. bymæssige formål, bebyggelse eller andre faste anlæg. Det samme gælder f.eks. ved etablering af større søarealer i forbindelse med naturgenopretning efter naturbeskyttelsesloven.

Stk. 2. Reglen i lovens § 7, stk. 2, om ophævelse af landbrugspligt kan normalt ikke anvendes, hvis der er tale om en anvendelse af et areal til ikke-jordbrugsmæssige formål af midlertidig karakter, der ikke udelukker, at arealet igen kan anvendes jordbrugsmæssigt, jf. dog cirkulærets § 3.

§ 3. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 7, stk. 2, på arealer, der påtænkes inddraget til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, f.eks. golfbane, losseplads, campingplads, råstofindvinding, vindmølle, antennemast eller vandboring, der ikke udelukker, at arealerne igen kan anvendes jordbrugsmæssigt, kan tillades, når særlige forhold taler for det, jf. cirkulærets § 2, stk. 2. Det samme gælder, hvis der er tale om arealer, der påtænkes anvendt til almene sociale eller sundhedsmæssige formål, undervisnings- og idrætsformål mv. Ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse, skal der bl.a. lægges vægt på,

1) om der er tale om en anvendelse af længere varighed,

2) om der er tale om delarealer af en eller flere landbrugsejendomme, der ønskes erhvervet som en samlet ejendom,

3) om anvendelsen er af sådan en karakter, at den vanskeligt kan ske på grundlag af en lejeaftale, eller

4) om parterne har indgået bindende aftale om tilbagekøb af delarealer til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når den midlertidige anvendelse ophører, eventuelt således at denne aftale tinglyses med jordbrugskommissionen som påtaleberettiget.

Stk. 2. En tilladelse til ophævelse af landbrugspligt på et areal, hvor den påtænkte anvendelse ikke udelukker, at arealet senere igen kan inddrages til jordbrugsmæssige formål, kan betinges af vilkår, der kan kræves tinglyst på ejendommen, jf. lovens § 7, stk. 5.

§ 4. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 7, stk. 2, på arealer, der senere påtænkes inddraget til bymæssige formål, f.eks. efter gennemførelse af lokalplan, kan tillades, hvis de jordbrugsmæssige interesser tilgodeses.

Stk. 2. Er arealerne ved kommuneplanen ikke udlagt til bymæssige formål mv., skal der normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealerne skal afhændes, hvis de ikke anvendes til det ansøgte formål inden en vis frist, jf. lovens § 7, stk. 5.

§ 5. Landbrugspligten kan efter lovens § 7, stk. 2, tillades ophævet på jorder, der ligger uden for områder, der i lokalplan eller lignende er udlagt til bymæssige formål, når særlige forhold taler for det, jf. cirkulærets §§ 6-17.

Stk. 2. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på at tilgodese de hensyn, der varetages gennem loven, ved en restriktiv praksis med hensyn til ophævelse af landbrugspligt i det åbne land, herunder at modvirke dannelsen af nye frie jorder.

§ 6. Landbrugspligten kan normalt ikke tillades ophævet efter lovens § 7, stk. 2, på arealer, der skal anvendes til bebyggelse mv., før der foreligger landzonetilladelse til bebyggelse og ændret anvendelse mv., jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. Kravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om, at jorden inden 5 år skal anvendes til formål, der udelukker en senere jordbrugsmæssig anvendelse, kan fraviges, således at der fastsættes en senere frist for inddragelse af jorderne til bebyggelse mv., jf. cirkulærets § 4, stk. 2.

§ 7. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 7, stk. 2, på arealer, der agtes anvendt til supplering af en parcel med helårs- eller fritidsbolig, og som ikke er omfattet af reglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 3, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 420 af 3. juni 2005 om landinspektørerklæringer i henhold til lov om landbrugsejendomme, kan tillades, når forholdene taler for det, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Hvis jordbrugskommissionen finder, at der er tale om supplering af en parcel i landzone, der ud fra sin beliggenhed mv. kan karakteriseres som en fritliggende parcel, uanset at afstanden til andre beboelsesbygninger er mindre end 100 m, jf. betingelserne for afgivelse af landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt, kan parcellen tillades suppleret op til arealgrænsen på 2 ha. Det er normalt en betingelse, at der er tale om en sammenhængende lod, eller at der kun er tale om en mindre adskillelse mellem lodderne.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om landbrugspligten i andre situationer end nævnt i stk. 2 kan tillades ophævet ved supplering af en parcel i landzone med helårs- eller fritidsbolig til et samlet areal, der er over 5000 m2, men under 2 ha, hvor der i begge situationer kan ske fradrag af arealet af offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom, skal der bl.a. lægges vægt på,

1) at der er tale om arealer til bebyggelse, have, parkering, lagerplads, afskærmende beplantning og lignende formål,

2) at parcellen får en naturlig afgrænsning i marken i forhold til eksisterende skel, veje, hegn, mindre træbevoksninger, vandhuller, skrænter mv., herunder at parcellen normalt kun omfatter en sammenhængende lod, eller at der kun er tale om en mindre adskillelse mellem lodderne, og

3) at de jordbrugsmæssige interesser tilgodeses ved, at der tages hensyn til jordernes bonitet og til, at der ikke opstår en uhensigtsmæssig arrondering af landbrugsjorderne.

Stk. 4. Landbrugspligten kan tillades ophævet ved supplering af en ejendom med helårs- eller fritidsbolig i byzone eller sommerhusområde med et areal i landzone, når særlige forhold taler for det.

Stk. 5. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse til ophævelse af landbrugspligt på et areal, der agtes anvendt til supplering af en ejendom med helårs- eller fritidsbolig op over 2 ha, jf. tillige cirkulærets § 77.

Stk. 6. Landbrugspligten kan efter lovens § 7, stk. 2, i almindelighed tillades ophævet på arealer, der agtes anvendt til supplering af ejendomme, der anvendes til formål som f.eks. erhverv, industri, offentlige formål mv. I disse situationer gælder der ikke en arealgrænse på 2 ha. Ved vurderingen af, om landbrugspligten kan ophæves, skal der bl.a. lægges vægt på de forhold, der er nævnt under stk. 3, nr. 1-3, og cirkulærets § 5, stk. 2.

§ 8. Ophævelse af landbrugspligt på arealer, der overstiger arealgrænsen på 2 ha i lovens § 6, stk. 1, nr. 4, og som erhverves af en offentlig dansk myndighed, kan normalt kun ske efter lovens § 7, stk. 2, hvis jorden skal inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål af varig karakter, jf. cirkulærets § 2, stk. 1.

§ 9. Ophævelse af landbrugspligt på fredskovsarealer under arealgrænsen på 20 ha, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 5 og 6, kan normalt ikke tillades efter lovens § 7, stk. 2, jf. dog nedenfor stk. 2.

Stk. 2. Arealgrænsen på 20 ha, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 5 og 6, kan fraviges i særlige situationer, hvor der er tale om opkøb med henblik på samling af mindre parcelskove til større driftsenheder. Der skal normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration, der sikrer, at der ikke kan opstå nye frit omsættelige fredskovsejendomme under 20 ha. Der kan f.eks. stilles vilkår om, at de erhvervede arealer ved førstkommende ejerskifte, herunder arv, enten skal afhændes til sammenlægning med en skovejendom, der efter suppleringen overstiger 20 ha, eller til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, jf. lovens § 29.

Stk. 3. Betingelsen i lovens § 6, stk. 1, nr. 5 og 6, om, at den fremtidige skovejendom skal udgøre en sammenhængende fredskovsejendom, kan fraviges i særlige situationer, hvor hensynene til såvel landbrugets som skovbrugets arronderings- og beliggenhedsmæssige forhold taler for det.

Stk. 4. Ophævelse af landbrugspligt på arealer, der pålægges fredskovspligt, kan betinges af, at der tinglyses deklaration, jf. lovens § 7, stk. 5, om, at arealet på ny skal pålægges landbrugspligt og afhændes enten som en bygningsløs landbrugsejendom eller til sammenlægning med en landbrugsejendom inden 6 måneder, hvis fredskovspligten ophæves på det pågældende areal.

§ 10. Udover de situationer, der er nævnt i lovens § 6, stk. 1, nr. 7, kan landbrugspligten tillades ophævet efter lovens § 7, stk. 3, på arealer, som en fond ønsker at erhverve til naturformål af almen samfundsmæssig karakter, når særlige forhold taler for det. Det gælder f.eks. i situationer, hvor en godkendt fond ikke umiddelbart opfylder betingelserne for ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 6, stk. 1, nr. 7, eller hvor en fond, der ikke har indhentet en forhåndsgodkendelse, jf. lovens § 24, stk. 3, ønsker at erhverve arealer med henblik på anvendelse til naturformål mv. af almen samfundsmæssig karakter, f.eks. ved erhvervelse af mindre arealer med særlig stor naturværdi (naturperler), ved erhvervelse af arealer til naturpleje og naturgenopretning mv. eller i forbindelse med etablering af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljøministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Tilsvarende gælder for projekter til gennemførelse af Vandmiljøplan III og for arealer, der erhverves til erstatning for arealer, der inddrages til statslige eller kommunale miljø- og naturprojekter med det formål at gennemføre EU’s vandrammedirektiv eller Natura 2000 direktiver, jf. miljømålsloven. Ved vurderingen af, om tilladelse kan meddeles, kan der dog også lægges vægt på, om projektet vil kunne medføre ulemper for nærliggende landbrug.

Stk. 2. Tilsvarende stk. 1 gælder, at landbrugspligten kan tillades ophævet, når en forening, institution mv., der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, jf. lovens § 21, nr. 4, ønsker at erhverve arealer til naturformål mv. af almen samfundsmæssig karakter.

Stk. 3. En tilladelse efter stk. 1 og 2 skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration, jf. lovens § 7, stk. 5, om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når arealet ikke længere anvendes i overensstemmelse med det ansøgte formål.

Stk. 4. Der kan desuden stilles krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier samt almene samfundsmæssige hensyn og lignende, og krav om, at der sikres offentligheden adgang til arealerne, jf. cirkulærets § 70, stk. 3 og 4.

§ 11. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 7, stk. 2, på arealer, der ønskes erhvervet af et vandforsyningsanlæg med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, og som ikke fuldt ud er omfattet af reglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 8, kan tillades, når særlige forhold taler for det.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration, jf. lovens § 7, stk. 5, om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når der ikke længere er behov for beskyttelse af drikkevandsressourcer det pågældende sted.

§ 12. Landbrugspligten kan tillades ophævet i medfør af lovens § 7, stk. 2, i forbindelse med elforsyningsvirksomheders erhvervelse af landbrugsjord til etablering af vindmølleparker eller vindmølleklynger, såfremt placeringen af anlægget sker i overensstemmelse med den offentlige planlægning for området.

Stk. 2. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på,

1) at der alene er tale om arealer, der er nødvendige til etablering af vindmølleanlægget, herunder arealer mellem de enkelte vindmøller (opstillingsfeltet), og

2) at parcellen får en naturlig afgrænsning i marken, hvor der tages hensyn til, at der ikke opstår en uhensigtsmæssig arrondering af landbrugsjorderne.

Stk. 3. En tilladelse til ophævelse af landbrugspligt skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration, jf. lovens § 7, stk. 5, om, at arealet skal ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører.

§ 13. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 7, stk. 2, på arealer, der påtænkes anvendt til private rekreative formål, jagt, fiskeri, naturgrund eller lignende formål, kan normalt ikke tillades, jf. cirkulærets § 5, stk. 2. Tilsvarende gælder for skovarealer, der ikke er omfattet af lovens § 6, stk. 1, nr. 5 og 6. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

§ 14. Ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 7, stk. 2, på arealer, der påtænkes fraskilt med bestående driftsbygninger til en fortsat jordbrugsmæssig anvendelse eller med henblik på opførelse af nye bygninger til jordbrugsproduktion, f.eks. svine-, kyllinge- eller gartneriproduktion, kan normalt ikke tillades, jf. dog cirkulærets § 17. Det samme gælder for virksomheder som hestestutteri, ålefarme, sneglefarme og lignende samt for arealer, som skal anvendes til fortsat jordbrugsmæssig drift, f.eks. frilandsgartneri eller dyrkning af juletræer.

Stk. 2. Landbrugspligten kan tillades ophævet, hvis der er tale om udstykning af det hertil nødvendige areal med henblik på oprettelse af en pelsdyrfarm eller et dambrug, der ikke opfylder betingelserne for at kunne noteres som en landbrugsejendom efter lovens § 4, f.eks. hvis der ikke ønskes opført beboelsesbygning. Det samme gælder, hvis der er tale om supplering af en pelsdyrfarm med et areal, der er nødvendigt til opfyldelse af kravet til egen jord, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 1152 af 23. november 2006 om husdyrhold og arealkrav. Ophævelse af landbrugspligten på yderligere arealer til udbringning af husdyrgødning kan ske, når særlige forhold, f.eks. arronderingsmæssige forhold, taler for det. Der skal normalt stilles betingelse om tinglysning af deklaration om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når anvendelsen ophører, jf. lovens § 7, stk. 5.

§ 15. Ved vurderingen af, om arealgrænsen på 2 ha i lovens § 6, stk. 3, kan fraviges i forbindelse med ophævelse af landbrugspligt efter lovens § 7, stk. 2, kan der normalt ikke ske fradrag af arealer, f.eks. under hensyn til jordernes bonitet, jf. lovens § 12, stk. 5. Offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen, og private fællesveje, der tjener som færdselsareal for anden ejendom, kan dog fradrages. Er ejendommen over 2 ha, kan landbrugspligten kun ophæves med tilladelse efter reglerne i lovens § 7, stk. 2, medmindre der er tale om fredskovsarealer efter reglerne i lovens § 6, stk. 1, nr. 5 og 6.

Stk. 2. I situationer, hvor en landbrugsejendom er uden beboelsesbygning efter reglerne i lovens § 9, stk. 1, jf. § 10, kan landbrugspligten normalt ikke tillades ophævet, selvom ejendommens areal nedbringes under 2 ha. Det samme gælder, hvis en landbrugsejendom ulovligt er uden beboelsesbygning.

§ 16. Der kan efter lovens § 7, stk. 2, dispenseres fra arealgrænsen på 1,5 ha i lovens § 6, stk. 3, når forholdene taler for det, f.eks. hvis bygningslodden er naturligt afgrænset med et areal, som i forvejen er mindre end 1,5 ha.

§ 17. Landbrugspligten kan efter lovens § 7, stk. 4, tillades ophævet på en landbrugsejendom på 2 ha eller derover, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, der drives med et erhvervsmæssigt sigte, hvis der er tale om en landbrugsejendom, som for størstedelens vedkommende anvendes til væksthusgartneri eller planteskole. Landbrugspligten kan ligeledes tillades ophævet på en del af en landbrugsejendom, der anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, der drives med et erhvervsmæssigt sigte, jf. dog lovens § 6, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der er tale om et væksthusgartneri eller en planteskole, der drives med et erhvervsmæssigt sigte, skal der bl.a. lægges vægt på, at driften foregår på en måde, der tilsigter at skaffe ejeren et driftsmæssigt overskud mv.

Stk. 3. Landbrugspligten kan tillige tillades ophævet på arealer, som ønskes anvendt til supplering af et væksthusgartneri eller en planteskole som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. En tilladelse til ophævelse af landbrugspligten skal normalt betinges af, at der tinglyses deklaration om, at ejendommen på ny pålægges landbrugspligt, hvis ejendommen ikke mere anvendes til væksthusgartneri eller planteskole.

Stk. 5. En tilladelse efter stk. 1 kan ligeledes betinges af, at arealer, der ikke anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til gartneriets udviklingsmuligheder og bl.a. lægges vægt på gartnerivirksomhedens behov for rimelige reservearealer, arealer til kombineret produktion (friland/væksthus) og for planteskolers vedkommende tillige arealbehov i forbindelse med nødvendigt sædskifte.

Kapitel 2

Bopælspligt

§ 18. Hvis erhververen selv skal tage fast bopæl på ejendommen som følge af betingelserne for erhvervelse af ejendommen, jf. lovens § 8, stk. 1, og §§ 12-16, kan jordbrugskommissionen meddele dispensation fra kravet om fast bopæl efter reglerne i lovens § 8, stk. 5, jf. cirkulærets §§ 21-31.

§ 19. Hvis det samlede areal af de efter en erhvervelse ejede eller medejede landbrugsejendomme er under 30 ha, kan der meddeles dispensation fra bopælspligten, hvis beboelsesbygningen ikke kan udlejes, jf. lovens § 8, stk. 2, og § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme og cirkulærets § 32.

§ 20. Ved vurderingen af, om pligten til at tage fast bopæl i henhold til lovens § 8 og § 8a, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, er opfyldt, kan der f.eks. lægges vægt på, om den, der skal have fast bopæl på ejendommen,

1) reelt benytter ejendommen som sin faste helårsbopæl,

2) har rådighed over en bolig, der anvendes til helårsbolig for husstanden,

3) bor sammen med sin ægtefælle, samlever og eventuelle børn under 18 år på ejendommen,

4) har sit bohave på ejendommen og

5) fører normal husholdning på ejendommen.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om bopælspligten kan opfyldes fra en jordbrugsbedrift i udlandet, skal der bl.a. lægges vægt på, om den udenlandske jordbrugsbedrift svarer til en dansk jordbrugsbedrift, eller om den pågældende ejendom anses som en jordbrugsdriftsenhed i det pågældende land. Der skal endvidere lægges vægt på, at bopælsejendommen har et areal på mere end 2 ha, jf. lovens § 4, stk. 1.

Bopælspligt ved erhvervelse (lovens § 8)

§ 21. Der kan efter lovens § 8, stk. 5, meddeles en forlængelse af den i lovens § 12, stk. 1, nr. 3, og § 13, nr. 3, nævnte 6-måneders frist for opfyldelse af bopælspligten, hvis det dokumenteres, at beboelsesbygningen er udlejet til en lejer, der kun kan opsiges med en frist på 1 år efter lejelovens almindelige regler. Fristforlængelsen fastsættes på baggrund af forholdene i den konkrete situation og bør normalt ikke overstige det for opsigelsesvarslet nødvendige tidsrum.

Stk. 2. Der kan meddeles en tidsbegrænset dispensation fra bopælspligten i tilfælde, hvor det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme er under 30 ha, og hvor det ikke har været muligt at udleje beboelsesbygningen, jf. § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Stk. 3. Der kan efter lovens § 8, stk. 5, jf. tillige lovens § 9, stk. 3, meddeles en forlængelse af den i lovens § 12, stk. 1, nr. 3, og § 13, nr. 3, nævnte 6-måneders frist for opfyldelse af bopælspligten, hvis det dokumenteres, at det er nødvendigt at foretage istandsættelse eller ombygning af beboelsesbygningen, før indflytning på den erhvervede ejendom kan finde sted. Fristforlængelsen fastsættes på baggrund af forholdene i den konkrete situation og bør normalt ikke overstige 1 år.

Stk. 4. Der kan efter lovens § 8, stk. 5, meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med en kortere udsættelse af bopælspligten efter lovens § 12, stk. 1, nr. 3, og § 13, nr. 3, hvis det dokumenteres, at erhververen

1) er under jordbrugsuddannelse, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, har gennemført en væsentlig del af denne og er fyldt 18 år, og

2) forpligter sig til ved uddannelsens afslutning at opfylde bopælspligten og et eventuelt krav om egen drift, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, og § 13, nr. 3 og 5.

Stk. 5. Der kan efter lovens § 8, stk. 5, meddeles en kortere udsættelse fra bopælspligten i lovens § 14, stk. 2, nr. 2, og § 15, nr. 3, hvis erhververen på grund af uddannelse eller arbejdsforhold midlertidigt er forhindret i at opfylde bopælspligten.

§ 22. Der kan efter lovens § 8, stk. 5, meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælspligten i lovens §§ 12-15, hvis erhververen er forpagter af en landbrugsejendom og er forpligtet til at bo på den forpagtede ejendom. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på,

1) om den erhvervede ejendom ligger inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den forpagtede ejendom,

2) om erhververen opfylder de øvrige erhvervelsesbetingelser i lovens §§ 12, 13, 14 eller 15, og

3) om erhververen forpligter sig til at opfylde bopælspligten i mindst 8 år, enten ved fast bopæl på den forpagtede ejendom eller på den erhvervede ejendom.

Stk. 2. Der kan efter lovens § 8, stk. 5, meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med udsættelse af indtræden af bopælspligten efter lovens §§ 12-15 i indtil 5 år, hvis erhververen er bestyrer eller forvalter af en landbrugsejendom. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på,

1) om erhververen er forpligtet til at bo på ejendommen, og

2) om erhververen opfylder de øvrige erhvervelsesbetingelser i lovens §§ 12, 13, 14 eller 15.

Stk. 3. Hvis jordbrugskommissionen ikke kan meddele tilladelse til, at erhververen driver ejendommen fra beboelsesbygningen på den i stk. 1 eller 2 nævnte landbrugsejendom, jf. lovens §§ 27 og 28, kan en tilladelse efter stk. 1 eller 2 betinges af, at den erhvervede ejendom eller dennes jorder i dispensationsperioden bortforpagtes i overensstemmelse med reglerne i lovens §§ 27 og 28.

§ 23. Der kan efter lovens § 8, stk. 5, meddeles en tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten i lovens § 14, stk. 2, nr. 2, og § 15, nr. 3, når en landbrugsejendom i længere tid har været i slægtens eje, og ejendommen overdrages til en person, der opfylder betingelserne for at være en legal arving efter arveloven, jf. desuden cirkulærets § 32, stk. 2.

Stk. 2. En landbrugsejendom anses som udgangspunkt for at have været i slægtens eje i længere tid, når ejendommen har været i slægtens eje i mindst 3 generationer eller i mindst 75 år. Ved afgørelsen heraf skal der bl.a. lægges vægt på, om omstændighederne ved generationsskiftet udelukker forsøg på omgåelse. Det gælder bl.a. situationer, hvor generationsskifter er sket inden for en meget kort periode, eller hvor der inden for de seneste år er sket en væsentlig supplering af ejendommen.

§ 24. Der kan, bortset fra § 23, kun i ganske særlige tilfælde meddeles tilladelse efter lovens § 8, stk. 5, til erhvervelse af en landbrugsejendom med tidsubegrænset dispensation fra kravet om bopælspligt, jf. lovens §§ 12-15. Det gælder f.eks., hvor det på grund af beliggenhedsforholdene er umuligt at opfylde bopælspligten en stor del af året.

§ 25. Der kan efter lovens § 8, stk. 5, meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælspligten efter lovens §§ 12-15 i situationer, hvor erhververen har fast bopæl på en skovejendom uden landbrugspligt. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, om skovejendommen hidtil har været drevet sammen med den erhvervede landbrugsejendom, normalt inden for en luftlinjeafstand på 10 km regnet fra skovejendommens beboelsesbygning.

§ 26. Der kan efter lovens § 8, stk. 5, normalt meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælspligten efter lovens §§ 12-15 i situationer, hvor erhververen vil have den pågældende landbrugsejendom som sin eneste faste bopæl, men hvor vedkommende på grund af andet erhverv mv. er forhindret i at bo på ejendommen hele året. Det gælder f.eks., hvor der er tale om personer, der er udrejst en stor del af året (handelsrejsende, sømænd, udsendte militærpersoner eller lignende), og hvor den pågældende eller dennes ægtefælle, samlever eller børn under 18 år ikke har nogen anden bolig, hverken i Danmark eller i udlandet, jf. tillige cirkulærets § 32, stk. 3.

Stk. 2. Der kan normalt meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra bopælspligten efter lovens §§ 12-15, hvis erhververen varetager et offentligt hverv som minister eller medlem af Folketinget eller Europaparlamentet, jf. tillige cirkulærets § 32, stk. 4.

§ 27. Der kan efter lovens § 8, stk. 5, normalt meddeles udsættelse fra bopælspligten i lovens § 14, stk. 2, nr. 2, og § 15, nr. 3, hvis arveladers ægtefælle eller overdrageren eller dennes ægtefælle fortsat ønsker at bo på ejendommen. En tilladelse skal normalt betinges af, at arvingen eller erhververen inden 4 uger tager bopæl på ejendommen, når arveladers ægtefælle eller overdrageren eller dennes ægtefælle fraflytter ejendommen efter udløbet af den i lovens § 14, stk. 2, nr. 2, og § 15, nr. 3, nævnte 2-års frist.

Stk. 2. Hvis en arving, der i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 14, eller en erhverver, der i øvrigt opfylder betingelserne i lovens § 15, ikke har til hensigt at opfylde bopælspligten i lovens § 14, stk. 2, nr. 2, eller § 15, nr. 3, skal der normalt meddeles tilladelse til erhvervelsen betinget af, at ejendommen er afhændet inden 2 år efter arveudlægget eller erhvervelsen.

Stk. 3. Der kan meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 14, stk. 2, nr. 2, og § 15, nr. 3, om fast bopæl efter retningslinjerne i cirkulærets § 21-26.

§ 28. Tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom efter lovens § 8, stk. 5, med dispensation fra bopælspligten efter lovens §§ 12-15 kan endvidere meddeles i tilfælde, hvor ganske særlige familiemæssige eller sociale hensyn taler for det, f.eks. i forbindelse med tvangsauktion, hvor erhververen er i nær familie med den hidtidige ejer af ejendommen, og hvor denne fortsat skal bo på ejendommen og forestå driften. En tilladelse skal betinges af, at der tinglyses deklaration om, at ejendommen genafhændes, når den pågældende fraflytter ejendommen, medmindre erhververen selv opfylder bopælspligten.

§ 29. Tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom med dispensation fra bopælspligten skal normalt betinges af, at ejendommen eller dennes jorder i dispensationsperioden bortforpagtes i overensstemmelse med reglerne i lovens §§ 27 og 28, medmindre erhververen har fast bopæl i nærheden af ejendommen, jf. cirkulærets § 31, stk. 1. Dette gælder dog ikke i situationer, hvor der kan meddeles en tidsubegrænset dispensation efter cirkulærets § 23, jf. cirkulærets § 32, stk. 2.

Stk. 2. Vilkår om bortforpagtning, jf. stk. 1, kan dog bl.a. fraviges, hvis jorderne henligger som naturarealer, jf. lov om drift af landbrugsjorder.

§ 30. Hvis der inden udløbet af den 8-årige periode, hvor bopælspligten gælder, indtræder særlige forhold, der midlertidigt hindrer bopælspligtens opfyldelse, kan denne efter omstændighederne suspenderes efter lovens § 8, stk. 5. Afkortning af den nævnte 8-årige periode kan normalt kun tillades i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvis helbredsmæssige forhold taler for det.

§ 31. Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra kravet om bopælspligt alene med henvisning til,

1) at ejendommens beboelsesbygning er udlejet, jf. dog de særlige regler for ejendomme under 30 ha i lovens § 8, stk. 2,

2) at ejendommen er bortforpagtet i sin helhed,

3) at sælger eller en tidligere ejer har forbeholdt bopælsret for sig selv eller andre, eller

4) at der består et aftægtsforhold vedrørende beboelsesbygningen.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er dog ikke til hinder for dispensation efter cirkulærets §§ 21-31, hvis disse regler i øvrigt giver grundlag for en dispensation.

Bopælspligt ved drift (lovens § 8 a)

§ 32. Der kan efter lovens § 8 a, stk. 4, meddeles dispensation fra bopælspligten i lovens § 8 a, stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det. Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation, kan der bl.a. lægges vægt på, om der er tale om en kortere periode, hvor driftslederen (ejeren eller en forpagter eller bestyrer) er forhindret i at bo på ejendommen, og om driftslederen bor i nærheden af ejendommen.

Stk. 2. Der kan meddeles en tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten i lovens § 8 a, stk. 1, ved driften af en landbrugsejendom, der i længere tid har været i slægtens eje, jf. tillige cirkulærets § 23.

Stk. 3. Der kan meddeles dispensation fra bopælspligten ved driften af en landbrugsejendom i situationer, hvor erhververen vil have den pågældende landbrugsejendom som sin eneste faste bopæl, men hvor vedkommende på grund af andet erhverv mv. er forhindret i at bo på ejendommen hele året. Det gælder f.eks., hvor der er tale om personer, der er udrejst en stor del af året (handelsrejsende, sømænd, udsendte militærpersoner eller lignende), og hvor den pågældende eller dennes ægtefælle, samlever eller børn under 18 år ikke har nogen anden bolig, hverken i Danmark eller i udlandet, jf. tillige cirkulærets § 26, stk. 1.

Stk. 4. Der kan tillige meddeles dispensation fra bopælspligten ved driften af en landbrugsejendom i situationer, hvor erhververen varetager et offentligt hverv som minister eller medlem af Folketinget eller Europaparlamentet, jf. tillige cirkulærets § 26, stk. 2.

Stk. 5. Ved bortforpagtning af en landbrugsejendom kan ejeren opnå tilladelse til selv at drive ejendommens skovareal fra en bolig andetsteds, jf. cirkulærets § 74, stk. 3.

Kapitel 3

Beboelsesbygninger, bygningsløse landbrugsejendomme mv.

§ 33. I tilfælde, hvor en landbrugsejendom ikke ejes sammen med en landbrugsejendom med en passende beboelsesbygning, kan der efter lovens § 9, stk. 5, meddeles dispensation fra reglen i lovens § 9, stk. 1, om, at en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, når særlige grunde taler for det.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der kan gives dispensation fra kravet om beboelsesbygning, skal der bl.a. lægges vægt på,

1) om ejendommen ligger i byzone, i sommerhusområde eller inden for en landzonelokalplan, og om jorderne i nær fremtid påregnes at overgå til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, eller

2) om bestemmelserne i lovens § 9, stk. 4 eller 6, kan bringes i anvendelse.

Stk. 3. En tilladelse kan betinges af, at der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres bygninger på ejendommen.

§ 34. Er der tale om en beboelsesbygning, der ikke er holdt forsvarligt ved lige, skal jordbrugskommissionen normalt stille krav om fornøden istandsættelse mv. inden en passende frist, jf. lovens § 9, stk. 3. Fristen fastsættes på baggrund af forholdene i den konkrete situation, jf. også cirkulærets § 21, stk. 1 og 2.

Stk. 2. En tilladelse til at fraskille en landbrugsejendoms beboelsesbygning kan betinges af, at der opføres en fornøden beboelsesbygning inden 2 år, jf. lovens § 9, stk. 3, og der kan stilles krav om, at den nye beboelsesbygning ligger hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendommens jorder, jf. § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. I forbindelse hermed kan der stilles krav om tinglysning af deklaration om opførelse af fornøden beboelsesbygning. En tilladelse kan også betinges af, at ejendommens jorder sammenlægges med en anden ejendom med beboelsesbygning, der ligger hensigtsmæssigt i forhold til ejendommens jorder, normalt tilgrænsende.

Stk. 3. Ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse til at fraskille en landbrugsejendoms beboelsesbygning på betingelse af, at der opføres en ny beboelsesbygning, skal der bl.a. lægges vægt på, om ejendommen har en sådan størrelse og beskaffenhed, at det ud fra lovens formålsbestemmelser skønnes hensigtsmæssigt, at der opføres nye bygninger på ejendommen, og om kommunen finder, at opførelse af nye bygninger vil være stridende mod de hensyn, der søges varetaget ved lands- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning.

§ 35. Ved vurderingen af, om ubenyttede beboelses- og driftsbygninger virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne i en sådan grad, at de skal kræves istandsat eller fjernet efter bestemmelsen i lovens § 9, stk. 4, skal der tages hensyn til, om beboelsesbygningen er nødvendig efter lovens § 9, stk. 1, eller om bestemmelserne i lovens § 9, stk. 4 eller 6, kan bringes i anvendelse.

Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1 bør kommunen inddrages.

§ 36. Ved vurderingen af, om bestemmelsen i lovens § 9, stk. 6, skal bringes i anvendelse, skal der bl.a. lægges vægt på,

1) om ejendommen har en sådan størrelse og beskaffenhed, at det ud fra lovens formålsbestemmelser skønnes uheldigt eller uhensigtsmæssigt, at der opføres nye bygninger på ejendommen, eller

2) om der er tale om en ejendom af en sådan størrelse og karakter, at der ikke skønnes grundlag for at hindre bebyggelse.

Stk. 2. Bestemmelsen bør normalt kun anvendes, hvis

1) jordbrugskommissionen finder særligt grundlag for at fravige kravet om beboelsesbygning i lovens § 9, stk. 1, og

2) kommunen finder, at opførelse af nye bygninger vil være stærkt stridende mod de hensyn, der søges varetaget ved lands- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning.

Stk. 3. Er der meddelt en frist til opførelse af en beboelsesbygning, kan bestemmelsen i lovens § 9, stk. 6, kun bringes i anvendelse, hvis ejendommen har været uden beboelsesbygning i mere end 2 år, efter at fristen er udløbet.

Stk. 4. Ved nedlæggelse af forbud mod bebyggelse mv. efter lovens § 9, stk. 6, skal jordbrugskommissionen foranledige, at der foretages notering herom i matriklen og i tingbogen, jf. § 12, stk. 1, i tinglysningsloven.

§ 37. Der kan efter lovens § 10, stk. 5, meddeles tilladelse til i forbindelse med fraskillelse eller nedrivning af en beboelsesbygning at fravige kravet om, at der skal opretholdes en beboelsesbygning for hver påbegyndt 200 ha, når særlige forhold taler for det, f.eks. ved en ubetydelig arealoverskridelse eller hvis bygningerne ønskes fraskilt til offentlige formål mv.

Stk. 2. Der kan efter lovens § 10, stk. 5, meddeles dispensation, eventuelt tidsbegrænset, fra kravet i lovens § 10, stk. 1, om, at der skal være samme ejerforhold på landbrugsejendommen med bygninger og på den eller de landbrugsejendomme, hvor bygningerne ønskes fraskilt, når særlige forhold taler for det, f.eks. i forbindelse med generationsskifte, som færdiggøres i løbet af kort tid.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan i øvrigt efter lovens § 10, stk. 5, fravige reglerne i § 10, stk. 1-4, når særlige forhold taler for det. Det gælder f. eks. i situationer, hvor restejendommen med ejendommens beboelsesbygning nedbringes til en størrelse på under 1,5 ha, jf. lovens § 6, stk. 3, og jordbrugskommissionen i medfør af lovens § 7, stk. 2, kan dispensere fra grænsen på 1,5 ha efter reglerne i cirkulærets § 16. Hvis oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning i øvrigt kan ske uden tilladelse efter lovens § 10, bør dette anføres i afgørelsen.

Stk. 4. Ved erhvervelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, som er oprettet i medfør af § 8, stk. 4, i den hidtidige landbrugslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, skal der ifølge den samhørighedsdeklaration, der er tinglyst på både ejendommen uden beboelsesbygning og på ejendommen med beboelsesbygning, indhentes samtykke fra jordbrugskommissionen, hvis der sker ændring af ejerforholdene, der medfører, at ejendommen uden beboelsesbygning ikke mere ejes og drives sammen med ejendommen med beboelsesbygning. I disse situationer skal jordbrugskommissionen sørge for, at den tinglyste deklaration aflyses og erstattes med en deklaration efter reglerne i den gældende lovs § 10, stk. 2. Aflysning af deklaration kan eventuelt ske ved en særskilt erklæring herom.

§ 38. Tilladelse til opførelse af en ny beboelsesbygning på en landbrugsejendom, hvor bygningerne er fraskilt efter lovens § 10, og godkendelse af, at ejendommen igen registreres i matrikelregistret som en landbrugsejendom med beboelsesbygning, kan kun meddeles, når ganske særlige forhold taler for det. Samtidig skal den tinglyste deklaration, jf. lovens § 10, aflyses. Ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse, skal der bl.a. lægges vægt på,

1) om ejendommens størrelse, jordernes arrondering og bonitet og den påtænkte driftsform kan danne grundlag for en jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervsmæssigt med en væsentlig jordbrugsproduktion, eller

2) om kommunen finder, at opførelsen af nye bygninger vil være i strid med de hensyn, der generelt søges varetaget ved lands- og kommuneplanlægningen og ved administrationen af lov om planlægning.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan godkende, at en landbrugsejendom uden beboelsesbygning igen registreres som en landbrugsejendom med beboelsesbygning, og at den tinglyste deklaration, jf. lovens § 10, aflyses, når

1) ejendommen sammenlægges med en ejendom med en passende beboelsesbygning, og

2) bygningslodden ligger hensigtsmæssigt i forhold til landbrugsejendommens jorder, normalt tilgrænsende.

§ 39. Ved afgørelsen af, om en landbrugsejendom drives på forsvarlig måde, jf. lovens § 11, skal jordbrugskommissionen lægge vægt på, hvorledes landbrugsejendommen i dens helhed (jord, bygninger og tilhørende produktionsapparat) drives, herunder om jord, bygninger og produktionsapparat anvendes til en virksomhed, der naturligt kan indgå i driften af en landbrugsejendom såsom pelsdyrfarm, hestestutteri, biavl, dambrug, ålebrug mv., jf. stk. 2. Anvendelsen af jorder og bygninger til ikke-jordbrugsmæssige formål reguleres i øvrigt af lov om planlægning og lov om råstoffer, medens anvendelsen af jorderne til jordbrugsmæssige formål omfattes af lov om drift af landbrugsjorder.

Stk. 2. Kravet om forsvarlig drift vil normalt være opfyldt, hvis bestemmelserne i lov om planlægning og lov om råstoffer er opfyldt.

Kapitel 4

Personers erhvervelse af hele landbrugsejendomme

Alder

§ 40. Der kan normalt ikke meddeles tilladelse efter lovens § 17, stk. 1, til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet om alder, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 1, § 13, nr. 2, og § 15, nr. 2. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Uddannelseskrav

§ 41. Hvis betingelserne for at få en uddannelsesattest er opfyldt, jf. lovens § 12, stk. 2, nr. 1, og § 11 i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, påtegner jordbrugskommissionen uddannelsesattesten. Jordbrugskommissionen skal kontrollere, at erhververen har vedlagt fornøden dokumentation for opfyldelse af uddannelseskravet, jf. nedenfor stk. 2. Hvis erhververen har afgivet erklæring om at have drevet en jordbrugsbedrift (uddannelsesattestens pkt. 2.4 eller 2.5) eller været beskæftiget som arbejdstager ved praktisk jordbrug (uddannelsesattestens pkt. 2.6), skal jordbrugskommissionen anføre, at attesten er gyldig i indtil 6 måneder efter jordbrugskommissionens attestation.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan kræve dokumentation i form af uddannelses- eller kursusbeviser, anbefalinger, selvangivelser, skøder eller forpagtningskontrakter samt lønsedler og dokumentation for, at en arbejdstager har været fuldtidsbeskæftiget ved praktisk landbrug. Arbejdskraftsbehovet skal opgøres efter de normtimesatser, der er fastsat i medfør af lov om støtte for yngre jordbrugere, jf. § 11, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Jordbrugskommissionens vurdering af arbejdskraftsbehov opgjort i normtimer kan eventuelt ske på grundlag af en udtalelse fra en konsulent eller lignende.

Stk. 3. Til brug ved vurderingen af, om uddannelsesattest kan opnås, når en person selvstændigt og aktivt har drevet en jordbrugsbedrift, jf. § 11, stk. 1, nr. 4 og 5, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, skal jordbrugskommissionen kontrollere, at der er vedlagt fornøden dokumentation for, at den pågældende rent faktisk har deltaget i driften i et væsentligt omfang. Tilsvarende gælder ved vurderingen af, om en person, der er medejer af en landbrugsejendom, jf. lovens § 18, kan opnå godkendelse af sin uddannelse, jf. § 11, stk. 5, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme. En medarbejdende ægtefælle opfylder derimod ikke betingelserne for at få uddannelsesattest, medmindre den pågældende som medejer af en landbrugsejendom har deltaget aktivt i driften i et omfang, der i forhold til ejendommens eller bedriftens størrelse og antallet af medejere svarer til det almindelige uddannelseskrav efter bekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 4 eller 5.

§ 42. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation efter lovens § 17, stk. 2, fra uddannelseskravet i særlige tilfælde, hvor jordbrugskommissionen finder, at erhververen på grundlag af tidligere beskæftigelse eller anden uddannelse end den, der kræves i § 12, stk. 2, nr. 1, og § 13, nr. 4, må antages at være kvalificeret til at forestå driften af den pågældende ejendom. Ved vurderingen skal der tages hensyn til forholdene i den konkrete situation, herunder såvel erhververens kvalifikationer som ejendommens størrelse og karakter. Der kan også tages hensyn til, om der i området er efterspørgsel efter landbrugsejendomme af den omhandlede størrelse og karakter fra erhververe, der opfylder uddannelseskravene, eller om der er efterspørgsel efter suppleringsjord til sammenlægning med nærliggende landbrugsejendomme. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, om

1) erhververen har været beskæftiget i væsentligt omfang i ægtefællens landbrugsbedrift i mindst 4 år inden for de sidste 10 år, bedriften opfylder betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, og om der foreligger ganske særlige familiemæssige forhold, jf. cirkulærets § 28,

2) erhververen har en uddannelse eller erfaring inden for en specialproduktion som pelsdyravl, hjorteavl og lignende, og den pågældende ejendom er særligt egnet til en sådan specialproduktion,

3) erhververen har en anden uddannelse, der må anses for velegnet til brug for driften af den pågældende ejendom, eller

4) der i øvrigt er særlige forhold hos erhververen og ved den erhvervede ejendom, der taler for en tilladelse.

Stk. 2. Der kan desuden efter lovens § 17, stk. 2, normalt meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra uddannelseskravet, jf. lovens § 12, stk. 2, nr. 1, hvis erhververen

1) er under jordbrugsuddannelse, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, har gennemført en væsentlig del af denne uddannelse og er fyldt 18 år, og

2) forpligter sig til ved uddannelsens afslutning at opfylde kravene om bopælspligt og egen drift, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, og § 13, nr. 3 og 5.

Stk. 3. Der kan desuden meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation efter lovens § 17, stk. 1, fra uddannelseskravet, når forholdene i øvrigt taler for det, jf. de retningslinjer, der er omtalt ovenfor under stk. 1.

§ 43. Der kan meddeles tilladelse til erhvervelse af en eller flere landbrugsejendomme efter lovens §§ 12 og 13 med dispensation efter lovens § 17, stk. 3, fra uddannelseskravet (bestyrerreglen), hvis det godtgøres, at ejendommen eller bedriften er af en sådan størrelse og beskaffenhed, at den kan give fuld beskæftigelse til mindst 2 personer, og erhververen forpligter sig til i en periode af mindst 4 år at have ansat en bestyrer, der opfylder uddannelseskrav som anført i § 11, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, jf. dog nedenfor stk. 2. Bestyreren skal senest på overtagelsesdagen, der ikke må ligge senere end 6 måneder efter datoen for købsaftalen, være heltidsbeskæftiget på ejendommen eller bedriften og tage fast bopæl på ejendommen eller bedriften. Kravet om, at bestyreren skal have fast bopæl på ejendommen eller bedriften, indebærer ikke i sig selv nogen ret til at opføre ny beboelsesbygning på ejendommen eller bedriften. Erhververen skal i hele perioden have fast bopæl på en landbrugsejendom inden for bedriften. Erhververen skal desuden være forpligtet til at deltage aktivt i driften. Såvel erhververens tidligere erfaring og kvalifikationer som erhververens mulighed for at deltage i den daglige drift kan indgå i vurderingen af, om bestyrerreglen kan anvendes.

Stk. 2. Dispensationsreglen i stk. 1 er ikke forudsat anvendt i situationer, hvor en erhverver af en landbrugsejendom eller bedrift ønsker at ansætte sin ægtefælle eller samlever som bestyrer for at opfylde uddannelseskravet.

Egen drift

§ 44. Der kan normalt meddeles tilladelse efter lovens § 17, stk. 1, til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravet om egen drift, jf. lovens § 12, stk. 2, nr. 2, og § 13, nr. 5, i tilfælde, hvor der kan dispenseres fra uddannelseskravet efter reglerne i cirkulærets § 42, eller hvor ejendommens størrelse og karakter taler for det.

Stk. 2. Der kan normalt meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med udsættelse i en kortere periode af indtræden af kravet om egen drift, hvis

1) forpagtningsaftale på den erhvervede ejendom er indgået af den hidtidige ejer, og

2) omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse.

Stk. 3. Der kan meddeles dispensation fra kravet om egen drift, hvis særlige forhold taler for det, f.eks. hvis der er tale om bortforpagtning af et areal, og der samtidig forpagtes et tilsvarende areal (jordbytte).

Stk. 4. Der kan normalt ikke meddeles dispensation fra kravet om egen drift alene med henvisning til, at ejendommen eller dens jorder er bortforpagtet.

Afstandsgrænsen på 10 km

§ 45. Der kan efter lovens § 17, stk. 4, normalt dispenseres fra kravet i lovens § 12, stk. 3, nr. 5, om, at alle de efter erhvervelsen ejede eller medejede landbrugsejendomme skal ligge inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, hvor erhververen bor eller tager fast bopæl, når

1) erhververen i forvejen er lovlig ejer eller medejer af landbrugsejendomme, hvor afstandsgrænsen på 10 km er overskredet, f.eks. fordi erhververen har erhvervet landbrugsejendomme efter reglerne for arv og familiehandel, og

2) den landbrugsejendom, der ønskes erhvervet, ligger inden for en luftlinjeafstand på 10 km fra beboelsesbygningen på den ejendom, hvor erhververen har fast bopæl og hvorfra bopælspligten forudsættes opfyldt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Det er normalt en betingelse for at erhverve yderligere landbrugsejendomme med dispensation efter reglerne i stk. 1, at erhververen ikke som følge af erhvervelsesbetingelser for en af de i forvejen ejede landbrugsejendomme er forpligtet til i en periode på 8 år at opfylde bopælspligten fra en landbrugsejendom, som ligger mere end 10 km fra den landbrugsejendom, der ønskes erhvervet. Der kan normalt ikke dispenseres fra afstandsgrænsen på 10 km, hvis bopælspligten opfyldes på en landbrugsejendom, der ejes af den pågældendes ægtefælle eller samlever.

Stk. 3. Hvis der ikke er tale om en situation, der er omfattet af reglerne i stk. 1 og 2, kan en tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom betinges af, at en eller flere af de i forvejen ejede eller medejede landbrugsejendomme, der ligger mere end 10 km fra beboelsesbygningen, hvor ejeren har eller vil tage fast bopæl, afhændes. Vilkår om afhændelse kan dog kun omfatte landbrugsejendomme, der er erhvervet i fri handel, hvor der fortsat gælder et krav om, at ejeren skal opfylde bopælspligten på en landbrugsejendom inden for afstandsgrænsen på 10 km.

Stk. 4. Der kan desuden i særlige tilfælde meddeles tilladelse efter lovens § 17, stk. 1, til erhvervelse af en landbrugsejendom med en mindre overskridelse af afstandsgrænsen på 10 km fra beboelsesbygningen, jf. lovens § 12, stk. 3, nr. 5, til den landbrugsejendom, der ønskes erhvervet.

Stk. 5. Ved vurderingen af, om afstandsgrænsen på 10 km kan fraviges efter stk. 4, skal der bl.a. lægges vægt på,

1) om udvidelse af en bestående gartnerivirksomhed stiller særlige krav til jordbonitet eller produktionsapparatet på den erhvervede ejendom, eller

2) om den hidtil ejede landbrugsejendom ligger nær kyster, større skove eller byer mv., således at mulighederne for at købe yderligere en landbrugsejendom er stærkt begrænset.

Stk. 6. Der kan efter lovens § 17, stk. 1, dispenseres fra afstandsgrænsen på 10 km i lovens § 12, stk. 3, nr. 5, i situationer, hvor der er tale om en midlertidig situation, jf. stk. 3, eller i situationer, der er omfattet af reglerne i lovens § 17, stk. 6, jf. cirkulærets § 52.

Stk. 7. Der kan efter lovens § 17, stk. 1, meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom, der drives som væksthusgartneri eller planteskole, men som ikke helt opfylder betingelserne i lovens § 17, stk. 4, på betingelse af, at arealer, der ikke anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. cirkulærets § 17, stk. 5.

§ 46. Der kan i visse tilfælde meddeles tilladelse efter lovens § 17, stk. 1, til erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom med dispensation fra afstandsreglen i lovens § 12, stk. 3, nr. 5, hvis erhververen forpligter sig til senest 1 år efter erhvervelsen at afhænde den eller de i forvejen ejede ejendomme (flyttereglen).

Stk. 2. Tilladelse i henhold til stk. 1 skal tidsbegrænses og betinges af vilkår i overensstemmelse med de forudsætninger, der er grundlag for afgørelsen.

Højst 400 ha eller højst 4 landbrugsejendomme

§ 47. Der kan kun i særlige tilfælde, jf. dog stk. 2-4, meddeles dispensation efter lovens § 17, stk. 1, fra reglen i lovens § 12, stk. 3, nr. 6, om, at erhververen ikke efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha ekskl. fradragsarealer (uden antalsgrænse) eller af mere end 4 landbrugsejendomme (uden arealgrænse) opgjort efter vægtede ejerandele, jf. lovens § 12, stk. 6 og 7.

Stk. 2. Der kan meddeles tilladelse efter lovens § 17, stk. 1, til erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom med dispensation fra begrænsningen på 400 ha eller 4 landbrugsejendomme i lovens § 12, stk. 3, nr. 6, hvis erhververen inden 1 år efter erhvervelsestilladelsen opfylder betingelsen om ikke at være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha eller af mere end 4 landbrugsejendomme.

Stk. 3. Der kan meddeles dispensation efter lovens § 17, stk. 1, fra begrænsningen på 400 ha eller 4 landbrugsejendomme i lovens § 12, stk. 3, nr. 6, i forbindelse med mageskifte/jordfordeling, hvor der afgives og modtages nogenlunde lige store arealer.

Stk. 4. Der kan tillige efter lovens § 17, stk. 1, meddeles dispensation fra begrænsningen på 400 ha eller 4 landbrugsejendomme i lovens § 12, stk. 3, nr. 6, i forbindelse med anpartserhvervelse efter lovens § 16 i situationer, hvor de pågældende anpartshavere i forvejen, eventuelt hver for sig, ejer en eller flere landbrugsejendomme og ønsker at drive den eller de erhvervede ejendomme i et driftsfællesskab, jf. cirkulærets § 71. Der kan dispenseres i et omfang, der svarer til, hvad deltagerne hver for sig ville kunne erhverve efter reglerne i lovens §§ 12-15. En dispensation skal normalt betinges af, at ejendommen afhændes, hvis ejendommene ikke mere drives i et driftsfællesskab.

Fortrinsstilling til suppleringsjord

§ 48. Tilladelse til erhvervelse af yderligere landbrugsejendomme, hvorved en erhverver eller dennes børn under 18 år efter erhvervelsen vil blive ejer eller medejer af landbrugsejendomme, hvis samlede areal overstiger 100 ha, skal meddeles efter lovens § 17, stk. 1, jf. § 31, stk. 1, hvis jordbrugskommissionen efter undersøgelse af ønsker om suppleringsjord finder, at der ikke er ejere af nærliggende landbrugsejendomme, der ønsker suppleringsjord, og som opfylder betingelserne for en fortrinsstilling, jf. lovens §§ 31-33 og §§ 28-32 i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Det er en forudsætning, at de øvrige erhvervelsesbetingelser efter lovens § 12 er opfyldt. Tilsvarende gælder, hvis jordbrugskommissionen finder, at reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ikke skal bringes i anvendelse, jf. lovens § 33.

Stk. 2. Reglerne i lovens §§ 31-33 om fortrinsstilling, jf. §§ 28-33 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme, kan fraviges med dispensation efter lovens § 17, stk. 6, jf. bekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 5, og cirkulærets § 52.

Familiekreds

§ 49. Der kan efter lovens § 17, stk. 1, efter omstændighederne meddeles dispensation fra familiekredsen i lovens § 14, stk. 1, ved arv mv. fra samlever, hvis den pågældende har haft lovlig adkomst på ejendommen.

Stk. 2. Der kan efter lovens § 17, stk. 1, efter omstændighederne meddeles dispensation fra familiekredsen i lovens § 15, f.eks. hvis der er tale om overdragelse til eller fra stedbørn og plejebørn mv.

Stk. 3. Ved behandlingen af ansøgning om dispensation fra familiekredsen skal der bl.a. lægges vægt på, om ejendommen i længere tid har været i slægtens eje, og om ansøgeren har en nær personlig tilknytning til ejendommen.

8 års ejertid

§ 50. Der kan efter lovens § 17, stk. 1, meddeles dispensation fra bestemmelsen i lovens § 14, stk. 2, nr. 1, og § 15, nr. 1, om mindst 8 års ejertid for overdrageren eller dennes ægtefælle, når særlige forhold taler for det, og omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse. Det gælder bl.a. situationer, hvor der inden for de seneste år er sket supplering af en landbrugsejendom.

Overdragelse af en bedrift

§ 51. Der kan efter lovens § 17, stk. 5, meddeles tilladelse til overdragelse af en bedrift bestående af flere landbrugsejendomme i etaper, jf. lovens § 13, eventuelt i anparter efter lovens § 16, i forbindelse med et planlagt generationsskifte.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 skal normalt betinges af,

1) at generationsskiftet gennemføres i sin helhed inden en frist på normalt højst 10 år, og

2) at erhververen ikke erhverver andre landbrugsejendomme i den periode, hvor overdragelsen finder sted, idet der dog ses bort fra landbrugsejendomme, der arves, jf. lovens § 14.

Stk. 3. Ved generationsskifte af en bedrift er det ikke nødvendigt, at generationsskiftet omfatter alle ejendomme eller hele ejendomme inden for bedriften.

Øvrige forhold

§ 52. Der kan meddeles tilladelse efter lovens § 8 og § 17, stk. 6, til erhvervelse af en landbrugsejendom med dispensation fra kravene i lovens §§ 12-16 i særlige situationer, hvor forholdene taler for det, jf. nedenfor stk. 2-9. I disse situationer kan reglerne i cirkulærets §§ 18-31 og §§ 40-51 fraviges ud fra en konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag.

Stk. 2. Ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom efter lovens § 17, stk. 6, skal der bl.a. lægges vægt på,

1) at tilgodese de hensyn, der varetages gennem loven,

2) at der foreligger særlige samfundsmæssige forhold, der taler for, at ejendommen erhverves til det pågældende formål,

3) at de påtænkte aktiviteter er godkendt og anbefalet af andre myndigheder, og ejendommens karakter og størrelse gør den velegnet til formålet, og

4) at det godtgøres, at ejendommen i nær fremtid skal anvendes til det pågældende formål.

Stk. 3. En tilladelse skal normalt tidsbegrænses og betinges af,

1) at arealer, der ikke er nødvendige for den påtænkte anvendelse, fraskilles til sammenlægning med bestående landbrugsejendomme eller afhændes som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, normalt inden 1 år efter erhvervelsen,

2) at jorderne drives jordbrugsmæssigt, indtil de tages i brug til det påtænkte formål, eventuelt ved bortforpagtning efter reglerne i lovens §§ 27 og 28, og

3) at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes, hvis den ikke inden en frist, der fastsættes på grundlag af forholdene i den konkrete situation, normalt ikke over 5 år, anvendes til formålet, eller hvis den omhandlede anvendelse ophører.

Stk. 4. Tilladelse efter lovens § 17, stk. 6, nr. 1, kan navnlig meddeles i tilfælde, hvor en landbrugsejendom ønskes erhvervet med henblik på, at den i nær fremtid helt eller delvis skal anvendes til bymæssige formål mv., og dele af ejendommen ligger

1) i byzone, sommerhusområde eller inden for en endeligt vedtaget eller godkendt landzonelokalplan, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 1, eller

2) inden for et område, der i kommuneplanen er udlagt til bymæssige formål mv.

Stk. 5. Tilladelse efter lovens § 17, stk. 6, nr. 2, kan meddeles i tilfælde, hvor en landbrugsejendom ønskes erhvervet med henblik på, at den i nær fremtid helt eller delvis agtes anvendt til ikke-jordbrugsmæssige formål. Det gælder navnlig tilfælde, hvor ejendommen helt eller delvis

1) skal anvendes til udnyttelse af råstofforekomster i jorden, og tilladelse til råstofindvinding er eller vil kunne forventes meddelt i nær fremtid, eller

2) skal drives som en virksomhed af ikke-jordbrugsmæssig karakter som f.eks. golfbane, rideskole, hestepension eller anvendes til større anlæg til almene rekreative formål mv.

Stk. 6. Tilladelse efter lovens § 17, stk. 6, nr. 3, kan meddeles i tilfælde, hvor det godtgøres, at der foreligger særlige forhold, jf. ovenfor stk. 2, der taler for, at ejendommen erhverves med henblik på jordens anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale, sundhedsmæssige eller almene rekreative formål.

Stk. 7. Tilladelse efter lovens § 17, stk. 6, nr. 4, kan meddeles i forbindelse med aftaler med offentlige myndigheder om etablering eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljøministeriet s cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, eller ved aftaler med offentlige myndigheder eller offentlige eller almene vandforsyningsanlæg om forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med en indsatsplan. Tilsvarende gælder for projekter til gennemførelse af Vandmiljøplan III og for arealer, der erhverves til erstatning for arealer, der inddrages til statslige eller kommunale miljø- og naturprojekter med det formål at gennemføre EU’s vandrammedirektiv eller Natura 2000 direktiver, jf. miljømålsloven. Det er normalt en forudsætning, at der er indgået aftale om etablering af de pågældende projekter, og at der er tale om aftaler af en varighed på mindst 20 år. Tilladelse kan meddeles i indtil 8 år efter, at der er indgået aftale om etablering af projekterne. Tilladelse kan gives efter de retningslinjer, der fremgår nedenfor i stk. 8 og 9. Tilsvarende gælder, hvis de omhandlede arealer etableres efter påbud fra en offentlig myndighed.

Stk. 8. Ved erhvervelse af yderligere en landbrugsejendom, der erhverves som erstatningsjord for arealer, der inddrages til de i stk. 7 nævnte formål, kan der dispenseres fra erhvervelsesbetingelserne i lovens § 12, stk. 1-3, jf. ovenfor stk. 1. Der kan normalt ikke dispenseres til erhvervelse af erstatningsarealer som kompensation for arealer, der i forvejen er fradragsarealer, jf. lovens § 12, stk. 5.

Stk. 9. Hvis der ikke er tale om erhvervelse af erstatningsjord, jf. stk. 8, kan der i ganske særlige tilfælde dispenseres fra en eller flere erhvervelsesbetingelser i lovens § 12, stk. 3, jf. ovenfor stk. 1.

Familieejendomme

§ 53. Det påhviler jordbrugskommissionen i sager, der forelægges kommissionen, at foranledige noteringen som familieejendom slettet i matrikelregistret,

1) hvis overdragelse sker til andre end ejerens ægtefælle eller personer, der er beslægtede eller besvogrede med den tidligere ejer i op- eller nedstigende linje eller i sidelinje så nær som søskende eller disses børn, jf. lovens § 19, stk. 2, eller

2) hvis jordtilliggendet til en familieejendom forøges med landbrugspligtige jorder eller frie jorder, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Notering som familieejendom skal ikke slettes, når en familieejendom suppleres efter reglerne i lovens § 29 med jord fra en anden familieejendom, der tilhører samme ejer. Tilsvarende gælder ved supplering med jord fra en landbrugsejendom, der er frikøbt efter § 11, stk. 1, i lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme, og som tilhører samme ejer. Notering skal heller ikke slettes ved uvæsentlige arealforøgelser.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan bestemme, at noteringen som familieejendom ikke skal slettes ved overdragelse af en landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 20 til et selskab, hvor den hidtidige ejer eller en person, som er omfattet af den personkreds, der er nævnt i lovens § 19, stk. 2, har stemmeflertal.

Stk. 4. Jordbrugskommissionen skal sikre, at der i forbindelse med ændringer af familieejendomme sker de nødvendige ændringer og aflysninger af deklarationer vedrørende disse ejendomme.

Stk. 5. Kort- og Matrikelstyrelsen meddeler på jordbrugskommissionens vegne dommeren, hvorvidt noteringen som familieejendom skal slettes eller bevares i forbindelse med jordomlægninger mv.

Kapitel 5

Personers erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom

§ 54. Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 17, stk. 1, dispensere fra bestemmelserne i lovens § 16, stk. 1-3. Der kan normalt dispenseres, jf. nedenfor stk. 2, når der er tale om,

1) overdragelse af en anpart i en landbrugsejendom til en person, der i forvejen ejer en anpart i ejendommen, hvor erhververen opfylder de forpligtelser, der måtte påhvile sælgeren (partsprincippet), eller

2) erhvervelse af en anpart, der ville kunne erhverves lovligt uden tilladelse efter lovens § 16, stk. 1-3, ved to handler.

Stk. 2. Afslag kan f.eks. meddeles i situationer, hvor jordbrugskommissionen finder, at en fravigelse af erhvervelsesbetingelserne for ankermanden vil

1) kunne tilsidesætte sigtet med bopælspligten, f.eks. i forbindelse med generationsskifte, eller

2) kunne tilsidesætte reglerne for erhvervelse af to eller flere landbrugsejendomme, herunder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens §§ 31-33.

Stk. 3. Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens §§ 31-33, gælder ikke i de situationer, hvor der kan gives dispensation efter stk. 1, nr. 1. Jordbrugskommissionen kan desuden i særlige tilfælde bestemme, at fortrinsstillingen til suppleringsjord ikke skal bringes i anvendelse, f.eks. hvis en person vil blive eneejer af en ejendom ved erhvervelse af en eller flere anparter.

Stk. 4. Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 17, stk. 1, normalt meddele tilladelse til, at en samlever kan få tilladelse til at erhverve en anpart i en landbrugsejendom efter de retningslinjer, der efter lovens § 16, stk. 1, gælder for ægtefællers erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom.

Stk. 5. Ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom ved arv eller familiehandel efter lovens § 16, stk. 1-3, kan der dispenseres efter de samme retningslinjer, som gælder for personers erhvervelse af en hel landbrugsejendom, jf. lovens §§ 12-15 og § 17.

Stk. 6. Dispensation fra bestemmelserne i lovens § 16, stk. 1-3, om de betingelser, der skal opfyldes af ankermanden, kan gives efter de samme retningslinjer, som gælder for personers erhvervelse af en hel landbrugsejendom, jf. lovens §§ 12-15 og § 17.

Stk. 7. Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 17, stk. 1, dispensere fra bestemmelserne i § 16, stk. 1-3, ved overdragelse af en bedrift bestående af flere landbrugsejendomme, jf. lovens § 13, efter de retningslinjer, der er omtalt i cirkulærets § 51.

§ 55. Dispensation efter lovens § 17, stk. 1, fra bestemmelserne i lovens § 16, stk. 2, med hensyn til personer, der i øvrigt opfylder kravene i lovens § 16, stk. 2, men som på grund af deres antal eller andre særlige forhold ikke eller kun med betydelige vanskeligheder kan opfylde lovens krav om, at den, der skal opfylde kravene i lovens §§ 12-15 (ankermanden), skal eje en anpart på mindst 1/5 af ejendommen, kan normalt gives ved at dispensere fra størrelsen af denne anpart, eventuelt kun midlertidigt.

Stk. 2. Dispensation fra bestemmelserne i lovens § 16, stk. 2 og 3, om, at en af anpartshaverne skal opfylde kravene i lovens §§ 12-15, kan normalt gives, hvis erhvervelsen var lovlig efter de regler, der var gældende på erhvervelsestidspunktet.

§ 56. Der kan efter lovens § 17, stk. 1, normalt kun i særlige situationer meddeles dispensation fra reglen i lovens § 16, stk. 3, nr. 1, om, at der skal være en ankermand, der skal eje en anpart på mindst 1/5 af ejendommen, jf. dog cirkulærets § 55.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 17, stk. 1, meddele dispensation fra kravet i lovens § 16, stk. 3, nr. 2, om, at de øvrige anpartshavere inden 6 måneder efter erhvervelsen skal tage fast bopæl på den erhvervede landbrugsejendom eller på en anden ejendom, der ligger inden for en luftlinjeafstand på højst 10 km, når særlige forhold taler for det, jf. dog de særlige regler for de øvrige anpartshavere i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Det samme gælder, hvis den 8-årige bopælspligt ønskes suspenderet i en periode eller afkortet, jf. cirkulærets § 30.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 17, stk. 1, meddele dispensation fra kravet i lovens § 16, stk. 3, nr. 3, om, at erhververen ikke efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha eller ejer af mere end 4 landbrugsejendomme. Der kan dispenseres efter retningslinjerne i cirkulærets § 47.

§ 57. Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 17, stk. 1, meddele dispensation fra afstandsgrænsen på 10 km i lovens § 16, stk. 3, nr. 2, i situationer, hvor de pågældende anpartshavere i forvejen, eventuelt hver for sig, ejer en eller flere landbrugsejendomme og ønsker at drive den eller de erhvervede ejendomme i et driftsfællesskab, jf. cirkulærets § 71. Der kan dispenseres i et omfang, der svarer til, hvad deltagerne hver for sig ville kunne erhverve efter reglerne i lovens §§ 12-15, dog således at afstanden mellem de enkelte deltageres bopæl normalt ikke overstiger en luftlinjeafstand på højst 10 km.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 17, stk. 1, tillige meddele dispensation fra reglen i lovens § 16, stk. 3, nr. 3, om, at samtlige anpartshavere skal opfylde betingelsen om, at de ikke efter erhvervelsen vil være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha eller ejer af mere end 4 landbrugsejendomme i situationer, hvor anpartshaverne ønsker at drive de pågældende ejendomme i et driftsfællesskab. Der kan dispenseres efter retningslinjerne i cirkulærets § 47, stk. 3.

Stk. 3. En dispensation efter stk. 1 og 2 forudsætter, at de øvrige erhvervelsesregler, herunder reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, er opfyldt, og at der er tale om et reelt samarbejde, jf. cirkulærets § 71. En dispensation skal normalt betinges af, at den erhvervede ejendom afhændes, hvis ejendommen ikke mere drives i fællesskab.

§ 58. Der kan meddeles tilladelse efter lovens § 17, stk. 1, til erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom, hvor erhvervelsen sker med henblik på formål, der omfattes af lovens § 17, stk. 6, efter de retningslinjer, der fremgår af cirkulærets § 52.

Kapitel 6

Selskabers mv. erhvervelse af landbrugsejendomme

§ 59. Opfylder den person, der besidder stemmeflertallet i et selskab efter lovens § 20 (landmanden i selskabet), ikke betingelserne i lovens § 20, stk. 1, nr. 1, for at selskabet kan erhverve en landbrugsejendom, kan jordbrugskommissionen eventuelt meddele dispensation efter lovens § 17, hvorefter selskabet kan erhverve ejendommen efter reglerne i lovens § 20. I situationer, hvor den pågældende landmand i selskabet efter erhvervelsen er ejer eller medejer af 2 eller flere landbrugsejendomme, hvis samlede areal overstiger 100 ha eller 125 ha, træffer jordbrugskommissionen tillige afgørelse vedrørende reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord i lovens §§ 31-33, jf. §§ 28-33 i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme. Tilsvarende gælder ved udskiftning af landmanden i selskabet. Jordbrugskommissionen træffer ligeledes afgørelse vedrørende krav om egen drift, jf. lovens § 12, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Ved behandling af ansøgning om dispensation efter lovens § 17 kan jordbrugskommissionen søge oplysning hos FødevareErhverv om, hvorvidt selskabet opfylder betingelserne i lovens § 20 samt bestemmelserne i §§ 13-24 i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Stk. 3. Påbud i medfør af lovens § 41 om, at et landmandsselskab efter lovens § 20 skal afhænde en landbrugsejendom, fordi landmanden i selskabet ikke opfylder de personlige erhvervelsesbetingelser, meddeles af FødevareErhverv.

§ 60. Tilladelse til, at et selskab eller lignende, der ikke er omfattet af lovens § 20 og §§ 22-24, erhverver en landbrugsejendom efter lovens § 21, kan meddeles i særlige situationer, hvor en række nærmere angivne betingelser skal opfyldes, jf. cirkulærets §§ 61-67, og i særlige situationer, hvor forholdene taler for det.

Stk. 2. Er der tale om en erhvervelse med henblik på jordbrugsmæssige formål, herunder skovbrug, kan der normalt kun meddeles tilladelse til erhvervelse i de situationer, der er nævnt i cirkulærets §§ 61-63, medmindre der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. hensyn af almen samfundsmæssig karakter til bevaring af fredede bygningsværker og landskaber. Hvis selskabet i forvejen er ejer af en landbrugsejendom, skal der bl.a. lægges vægt på de retningslinjer, der fremgår af cirkulærets §§ 45-48 og § 52. Der kan også lægges vægt på, om der i området er efterspørgsel efter landbrugsejendomme af den omhandlede størrelse og karakter fra erhververe, der opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, eller om der er efterspørgsel efter suppleringsjord til sammenlægning med nærliggende landbrugsejendomme.

Stk. 3. Er der tale om en erhvervelse med henblik på ikke-jordbrugsmæssige formål, f.eks. til bymæssige formål eller råstofindvinding eller til formål af almen samfundsmæssig karakter, kan der gives tilladelse til erhvervelse i overensstemmelse med de retningslinjer, der fremgår af lovens § 17, stk. 6, jf. cirkulærets § 52.

Stk. 4. En tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21 skal normalt betinges af,

1) at arealer, der ikke er nødvendige for den påtænkte anvendelse, fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, normalt inden 1 år efter erhvervelsestilladelsen, og

2) at der tinglyses deklaration om, at ejendommen skal genafhændes, hvis den ikke inden en frist, normalt 5 år, tages i brug til den påtænkte anvendelse, eller hvis den ikke længere anvendes til formålet.

Stk. 5. En tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21 kan tidsbegrænses og betinges af, at der sikres jordbrugskommissionen indseende med

1) ændringer i selskabets vedtægter, den samlede kapital og deltagerkredsen, herunder fordeling af kapital og stemmer på de enkelte, navngivne deltagere, og

2) driften af ejendommen, herunder med selskabets regnskab.

Stk. 6. En tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21 kan tillige betinges af, at selskabet efter anmodning fra jordbrugskommissionen skal indsende de i stk. 5 nævnte oplysninger til jordbrugskommissionen inden en af kommissionen fastsat frist.

§ 61. Ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til erhvervelse efter lovens § 21, nr. 1, med henblik på jordernes anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed, skal der bl.a. lægges vægt på,

1) om anvendelsen er af en sådan karakter, at den vanskeligt kan ske på grundlag af lejeaftale, og

2) om der er behov for de påtænkte forsøgsaktiviteter mv. i relation til allerede gennemførte eller igangværende forsøg, f.eks. ved statens forsøgsstationer.

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt tidsbegrænses og betinges, jf. cirkulærets § 60, stk. 4-6. Der kan desuden stilles betingelser, f.eks. om at forsøgsaktiviteter mv. gennemføres i et vist samarbejde med offentlige forsøgs- og forskningsinstitutter.

§ 62. Jordbrugskommissionen kan efter lovens § 21, nr. 2, normalt meddele tilladelse til, at et aktie- eller anpartsselskab kan erhverve og bevare adkomst på indtil 4 landbrugsejendomme til anvendelse til væksthusgartneri eller planteskole, hvis selskabet har en ansvarlig leder af bedriften, der opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, herunder bopælspligten. Den ansvarlige leder behøver ikke at eje kapital i det pågældende selskab.

Stk. 2. En tilladelse skal desuden normalt betinges af, at de enkelte deltagere i selskabet personligt ejer deres aktier eller anparter i selskabet, jf. dog stk. 4, og at deltagerne ikke efter erhvervelsen vil være ejer eller medejer af mere end 4 landbrugsejendomme.

Stk. 3. En tilladelse til erhvervelse efter stk. 1 bør normalt bl.a. betinges af,

1) at selskabets vedtægter og eventuelle senere ændringer skal godkendes af jordbrugskommissionen,

2) at det af vedtægterne skal fremgå, at selskabets formål er at drive væksthusgartneri eller planteskole,

3) at deltagerbeviserne skal være noteret på navn,

4) at der sikres jordbrugskommissionen indseende med deltagerkredsen og fordeling af kapital og stemmer på de enkelte, navngivne deltagere,

5) at oplysning om ændring i selskabets vedtægter og i deltagerkredsen skal sendes til jordbrugskommissionen inden 4 uger efter ændringen, og

6) at selskabet tillige efter anmodning fra jordbrugskommissionen skal indsende de nævnte oplysninger til kommissionen inden en af jordbrugskommissionen fastsat frist.

Stk. 4. Der kan meddeles tilladelse til, at de i stk. 2 nævnte aktier eller anparter ejes i en holdingkonstruktion. En tilladelse til erhvervelse i en holdingkonstruktion skal normalt betinges af,

1) at selskabet fuldt ud ejes af personer, der opfylder betingelserne i stk. 1 og 2,

2) at der er fuld gennemsigtighed i selskabskonstruktionen, således at bl.a. investorernes ejerskab af andre landbrugsejendomme til enhver tid kan kontrolleres,

3) at der ikke indgår mere end 2 led af selskaber i en vertikal ejerkæde,

4) at selskabets vedtægter og aftaler mellem deltagerne ikke må stride mod lovgivningen, og

5) at aktier i alle aktieselskaber skal noteres på navn.

Stk. 5. En tilladelse til erhvervelse efter stk. 1 kan ligeledes betinges af, at arealer, der ikke anvendes til væksthusgartneri eller planteskole, fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. cirkulærets § 17, stk. 5.

§ 63. Tilladelse til, at et selskab, hvis deltagere er personer, der opfylder betingelserne i lovens § 16, stk. 2 eller 3, erhverver en landbrugsejendom, kan normalt meddeles efter lovens § 21, nr. 3, hvis betingelserne nedenfor i stk. 2-3 er eller vil blive opfyldt ved erhvervelsen. Det samme gælder, hvis der kan meddeles tilladelse til erhvervelse efter lovens § 17. Betingelserne kan normalt ikke fraviges.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 skal normalt betinges af,

1) at den person, der skal opfylde kravet i lovens § 16, stk. 2, nr. 2, eller § 16, stk. 3, nr. 1, om, at der skal være en ankermand, der ejer en anpart på mindst 1/5 af ejendommen, eventuelt i en holdingkonstruktion, og som skal opfylde lovens erhvervelsesbetingelser, i hele selskabets ejertid skal eje mindst 1/5 af selskabets kapital, jf. dog cirkulærets §§ 55 og 56, og

2) at deltagerne ved selskabets etablering og udstedelse af deltagerbeviser, f.eks. aktier, samt ved senere omsætning heraf, skal afgive erklæring til jordbrugskommissionen om, at betingelserne i lovens § 16, stk. 2 eller stk. 3, er eller vil blive opfyldt.

Stk. 3. En tilladelse kan desuden betinges af vilkår som anført i cirkulærets § 62, stk. 3, nr. 1, og nr. 3-6.

§ 64. Tilladelse til, at en forening, institution mv., der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, erhverver en landbrugsejendom, eventuelt som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. lovens § 10, kan normalt meddeles efter lovens § 21, nr. 4, når det pågældende areal skal anvendes til almennyttige naturformål.

Stk. 2. En tilladelse til erhvervelse efter stk. 1 skal normalt betinges af, at arealer der ikke skal anvendes til det pågældende formål, fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning.

Stk. 3. En tilladelse til erhvervelse efter stk. 1 skal normalt betinges af vilkår, der svarer til de vilkår, der gælder for fondes erhvervelse af landbrugsjord til naturformål, jf. lovens § 24 og cirkulærets § 70.

Stk. 4. En tilladelse til erhvervelse efter stk. 1 skal normalt ligeledes betinges af, at der tinglyses deklaration om, at arealet skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, når anvendelsen ophører.

§ 65. Tilladelse til, at en elforsyningsvirksomhed erhverver en landbrugsejendom med henblik på etablering af en vindmøllepark, kan normalt meddeles efter lovens § 21, nr. 5, hvis det over for jordbrugskommissionen dokumenteres, at etableringen af vindmølleparken sker i overensstemmelse med den fysiske planlægning, jf. reglerne i lov om planlægning, f.eks. på grundlag af en lokalplan.

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt betinges af,

1) at de arealer, der ikke er nødvendige til vindmølleparken, fraskilles til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller afhændes som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, normalt inden 1 år efter erhvervelsestilladelsen, og

2) at der tinglyses deklaration om, at ejendommen ryddes for vindmølleanlæg mv. og afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejendomme, når anvendelsen til vindmølleanlæg ophører.

§ 66. Tilladelse til, at en elforsyningsvirksomhed erhverver en landbrugsejendom med henblik på etablering af et planlagt luftledningsanlæg kan normalt meddeles efter lovens § 21, nr. 5, hvis det over for jordbrugskommissionen dokumenteres,

1) at der fra samtlige relevante myndigheder er givet tilladelse til, at elvirksomheden kan påbegynde rettighedserhvervelse til etablering af det pågældende ledningsanlæg,

2) at ledningsanlæggets tracemidte vil komme til at ligge nærmere ved landbrugsejendommens beboelsesbygning end ca. 54 m for 132/150 kV luftledninger og ca. 80 m for 400 kV luftledninger, og

3) at der med bistand fra en praktiserende landinspektør, lokale landboorganisationer eller FødevareErhverv er foretaget undersøgelse af mulighederne for mageskifte og lignende (jordfordeling).

Stk. 2. Tilladelsen skal normalt tidsbegrænses og betinges af, at der tinglyses deklaration om,

1) at ejendommens jorder anvendes jordbrugsmæssigt ved bortforpagtning efter reglerne i lov om landbrugsejendomme i den udstrækning, dette er foreneligt med gennemførelsen af anlægsarbejderne for ledningsanlægget, og

2) at ejendommen inden 5 år efter erhvervelsestilladelsen, dog senest 1 år efter at ledningsanlægget er taget i brug, afhændes efter reglerne i lov om landbrugsejendomme.

§ 67. Tilladelse til, at et selskab kan erhverve en landbrugsejendom kan i øvrigt kun meddeles efter lovens § 21, nr. 5, hvor ganske særlige forhold taler for det.

Kapitel 7

Offentlige myndigheders, vandforsyningsanlægs og fondes erhvervelse af landbrugsejendomme

§ 68. Tilladelse til, at en udenlandsk offentlig myndighed kan erhverve en landbrugsejendom, kan meddeles efter lovens § 22, stk. 3, når særlige forhold taler for det. Ved vurderingen skal der bl.a. lægges vægt på, at der er tale om offentlige eller almennyttige formål.

§ 69. Der kan efter lovens § 23, stk. 4, meddeles tilladelse til, at ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til beskyttelse af drikkevandsressourcer.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 skal normalt betinges af,

1) at arealer, der ikke ligger inden for et indsatsområde, hvor der er behov for en særlig indsats til beskyttelse af drikkevandet, skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom eller som en landbrugsejendom uden beboelsesbygning, jf. dog stk. 3, og

2) at der på ejendommen tinglyses deklaration i overensstemmelse med lovens § 23, stk. 3.

Stk. 3. Hvis særlige forhold taler for det, kan jordbrugskommissionen også meddele tilladelse til erhvervelse af arealer uden for de i lovens § 23, stk. 1, nævnte områder. Der vil f.eks. kunne meddeles tilladelse, hvis arronderingsmæssige forhold eller lignende gør det naturligt at beholde de pågældende arealer under ejendommen.

§ 70. Der kan efter lovens § 24, stk. 5, normalt meddeles tilladelse til, at en fond, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom til naturformål. Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, at ejendommen ligger inden for områder, der er omfattet af § 26, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, eller om ejendommen har særlige naturværdier mv., der kan begrunde en tilladelse, og at der redegøres nærmere for formålet med erhvervelsen, eventuelle naturprojekter mv.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 skal efter lovens § 24, stk. 6, normalt betinges af,

1) at der på ejendommen tinglyses deklaration, der tager sigte på opfyldelse af formålet med erhvervelsen og indeholder vilkår om afhændelse i overensstemmelse med lovens regler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikke overholdes, og

2) at der inden 1 år efter erhvervelsen indsendes en plan, der skal udarbejdes i samarbejde med lokale myndigheder, for ejendommens anvendelse til naturformål og for offentlighedens adgang til arealerne.

Stk. 3. Der kan desuden efter lovens § 24, stk. 6, stilles krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier samt almene samfundsmæssige hensyn og lignende, og krav om, at der sikres offentligheden adgang til arealerne. Kommunen bør inddrages ved vurderingen af, hvilke krav der skal stilles efter lovens § 24, stk. 6. Krav om anlæg af stier, parkeringspladser mv. kan alene stilles af de lokale myndigheder.

Stk. 4. Jordbrugskommissionen kan normalt fravige kravene i stk. 1-3, hvis forholdene taler for det, f.eks. hvor der er behov for særlig beskyttelse af flora eller fauna, eller hvor der er konkrete adgangsbestemmelser i medfør af anden lovgivning, f.eks. ved fredning.

Stk. 5. Når en fond, der har erhvervet en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom uden tilladelse, indsender en plan for ejendommens anvendelse til naturformål og for offentlighedens adgang, jf. § 27, stk. 3, nr. 3, i bekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme og ovenfor stk. 2, nr. 2, skal jordbrugskommissionen normalt alene påse, at der er tale om erhvervelse af et areal til almennyttige naturbeskyttelsesformål, at planen er udarbejdet i samarbejde med lokale myndigheder, og at der er offentlig adgang til arealerne.

Stk. 6. Ved behandling af ansøgning om dispensation efter lovens § 24 kan jordbrugskommissionen søge oplysning hos FødevareErhverv om, hvorvidt fonden har opnået forhåndsgodkendelse efter lovens § 24, stk. 1, nr. 1, eller om fonden opfylder betingelserne for en sådan forhåndsgodkendelse.

Kapitel 8

Samdrift og forpagtning

§ 71. Ved afgørelsen af, om der er tale om et driftsfællesskab, hvor to eller flere ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme har aftalt helt eller delvist at drive deres bedrifter i fællesskab, jf. lovens § 26, stk. 2, skal der bl.a. lægges vægt på,

1) at der er tale om et reelt samarbejde mellem deltagerne, og

3) at de enkelte deltagere hver for sig opfylder bopælspligten efter lovens §§ 8 og 8 a på de bedrifter, der indgår i fællesskabet eller bidrager med arealer til fællesskabet.

§ 72. Ved afgørelsen af, om der er tale om et forpagtningsforhold, der er omfattet af reglerne i lovens §§ 27 og 28, eller om der er tale om andre aftaleformer, der ikke er omfattet af bestemmelserne i lovens §§ 27 og 28, f.eks. aftale om anvendelse af maskinstation, pasningsaftale, dyrkningskontrakt, eller aftaler, der er udformet som servitutrettigheder eller partielle brugsrettigheder så som aftaler om udbringning af husdyrgødning, slam eller lignende, hvor ejeren har forbeholdt sig den egentlige jordbrugsmæssige udnyttelse af arealet, skal der bl.a. lægges vægt på, for hvis regning og risiko driften foregår, og hvem der afgør, hvorledes jorderne skal drives. En aftale, der angår driften af flere landbrugsejendomme, og hvor driften ikke fuldt ud sker for ejerens regning og risiko, f.eks. hvor der er aftale om bonus eller deling af driftsudbytte, kan således være omfattet af reglerne om forpagtning i lovens §§ 27 og 28.

§ 73. Der kan efter lovens § 27, stk. 5, dispenseres fra bestemmelserne i lovens § 27, stk. 1 og 3, når forholdene taler for det. Der vil normalt kun kunne gives dispensation med hensyn til en enkelt eller ganske få af lovens betingelser. Vurderingen af, om der kan gives dispensation, skal i princippet ske efter de samme retningslinjer, som gælder for erhvervelse af landbrugsejendomme i fri handel. Betingelserne i lovens §§ 12 og 13 kan dog fraviges, f.eks. ved forpagtning inden for familiekredsen eller til visse selskaber mv., hvis særlige forhold taler for det, jf. dog cirkulærets § 44.

Stk. 2. Der kan efter lovens § 27, stk. 5, normalt dispenseres fra bestemmelserne i lovens § 27, stk. 1-3, med henblik på jordernes anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed, jf. cirkulærets § 61.

Stk. 3. I forbindelse med aftaler med offentlige myndigheder om etablering af våde enge eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljøministeriet s cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, kan der normalt forventes dispensation til forpagtning af en landbrugsejendom som kompensation for arealer, der ikke længere kan indgå i omdriften, jf. cirkulærets § 52, stk. 7. Dette gælder tillige for projekter til gennemførelse af Vandmiljøplan III og for statslige eller kommunale miljø- og naturprojekter med det formål at gennemføre EU’s vandrammedirektiv eller Natura 2000 direktiver, jf. miljømålsloven. Tilsvarende gælder ved aftaler med offentlige myndigheder eller offentlige eller almene vandforsyningsanlæg om forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med områdeudpegningen i den offentlige fysiske planlægning. Der kan normalt også dispenseres, hvis de omhandlede arealer etableres efter påbud fra en offentlig myndighed.

Stk. 4. Hvis forpagteren i forvejen er ejer, medejer eller forpagter af en eller flere landbrugsejendomme, der ikke skal indgå i samdrift med en ejendom, der ønskes forpagtet, kan der gives dispensation til forpagtningen på vilkår af, at en eller flere af disse ejendomme bortforpagtes til selvstændig drift eller eventuelt til samdrift med en bestående landbrugsejendom efter reglerne i lovens §§ 27 og 28.

Stk. 5. Der kan normalt kun dispenseres fra begrænsningen på 500 ha eller højst 5 landbrugsejendomme eller 2 landbrugsejendomme ud over det lovligt ejede,

1) når der er behov for arealer til udbringning af husdyrgødning efter de til enhver tid gældende regler herom,

2) når der er tale om forpagtning til et fællesskab, der er etableret af to eller flere ejere eller forpagtere af landbrugsejendomme, jf. cirkulærets § 71, eller

3) når ganske særlige forhold taler for det.

§ 74. Der kan efter lovens § 28, stk. 2, dispenseres fra bestemmelserne i § 28, stk. 1, når særlige forhold taler for det. Der henvises til cirkulærets § 73 om dispensation fra forpagtningsreglerne i lovens § 27.

Stk. 2. Leje af jorder med henblik på jordbrugsmæssig drift uden samdrift med anden landbrugsejendom kan normalt ikke tillades. Dette gælder dog ikke leje af vedvarende græsarealer eller naturarealer, som benyttes til græsning, og arealer til opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion, jf. lovens § 28, stk. 1, nr. 2 og 5. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til bortleje til et selskab, hvor ejeren er deltager, f.eks. ved bortleje af jorder til særligt kapitalkrævende driftsformer såsom dyrkning af juletræer eller pyntegrønt. Der bør normalt stilles krav om, at ejeren har stemmeflertal i selskabet.

Stk. 3. Et skovareal kan normalt tillades forpagtet til samdrift med anden landbrugsejendom med dispensation fra kravene i lovens § 27, stk. 1, nr. 1-4. Et skovareal kan også tillades forpagtet til samdrift med anden skovejendom. Ved bortforpagtning af en landbrugsejendom kan ejeren normalt opnå tilladelse til selv at drive ejendommens skovareal fra en bolig andetsteds, jf. cirkulærets § 32, stk. 5.

Stk. 4. Leje af jorder med henblik på en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse kan normalt kun tillades, hvis der er tale om en anvendelse, som er i overensstemmelse med lov om planlægning eller lov om råstoffer.

Stk. 5. Leje af arealer til private rekreative formål, jf. cirkulærets § 13, kan normalt ikke tillades. Bestemmelsen skal administreres restriktivt.

Stk. 6. En tilladelse efter lovens § 28, stk. 2, skal tidsbegrænses. Der kan bl.a. stilles betingelse om tinglysning af deklaration, der skal sikre, at arealet efter lejeforholdets ophør på ny kan inddrages til jordbrugsmæssig drift, herunder betingelser om, at eventuelle bygninger og anlæg, der er etableret under lejeforholdet, skal fjernes ved lejemålets ophør.

Kapitel 9

Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme

§ 75. Sammenlægning kan tillades i videre omfang efter lovens § 29, stk. 4, når særlige forhold taler for det. Ved vurderingen skal der tages hensyn til forholdene i den konkrete situation, herunder bl.a. ejendommenes beboelses- og driftsbygninger, og om sammenlægningen fører til en i øvrigt velarronderet ejendom. Der skal også tages hensyn til, om der er tale om jordombytninger (mageskifte), hvor en landbrugsejendom afgiver og modtager arealer af nogenlunde samme størrelse og karakter. Der kan ligeledes tages hensyn til, om der er tale om arealer, der grænser sammen, eller om der i forvejen ejes arealer i området. Hvis der er tale om en dispensation, der vil gå noget videre end sædvanlig praksis, skal der desuden tages hensyn til, om der er andre, der opfylder betingelserne for at erhverve suppleringsjord, og som er interesseret i suppleringsjord til deres bedrift.

Stk. 2. Ved vurderingen bør følgende retningslinjer iagttages:

1) Arealgrænsen på 200 ha i lovens § 29, stk. 1, kan normalt kun tillades fraveget, når særlige forhold taler for det.

2) Afstandsgrænsen på 2 km kan normalt kun tillades fraveget, når særlige forhold taler for det, f.eks. hvor der er tale om mindre arealer, der grænser til køberens ejendom, herunder lodder af denne, eller hvor der er tale om områder med en særlig ejendomsstruktur med stor afstand mellem jorder og landbrugsbygninger, og hvor der ikke er andre, bedre beliggende landbrugsejendomme, der har ønske om suppleringsjord. Det samme gælder ved jordomlægninger, hvor der afgives og modtages arealer af nogenlunde samme størrelse og karakter (mageskifte), og hvor beliggenhedsforholdene forbedres.

3) Afstandsgrænsen på 2 km kan normalt tillades fraveget, når der er tale om arealer af ringere dyrkningsmæssig værdi, jf. desuden nr. 4.

4) Afstanden fra beboelsesbygningen til vedvarende græsarealer og arealer af ringere dyrkningsmæssig værdi kan normalt kun tillades fraveget ud over 5 km, når særlige forhold taler for det. Tilsvarende gælder for arealer som f.eks. marskområder, hævede havbundsområder, inddæmmede arealer og engarealer langs vandløb og fjorde, hvor der ikke findes bygninger.

5) Afstanden fra beboelsesbygningen til fredskovsarealer kan normalt kun tillades fraveget ud over 10 km, når særlige forhold taler for det.

6) Betingelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 3, herunder bopælspligt og uddannelseskrav mv., kan fraviges, når særlige forhold taler for det. Ved afgørelsen skal der bl.a. lægges vægt på, om der kan dispenseres efter reglerne i lovens § 17, jf. § 8, eller om erhvervelsesbetingelserne kan fraviges under hensyn til, at der er tale om mindre arealer, særlig god arrondering mv.

Stk. 3. Ved supplering af en landbrugsejendom, der ejes af et fællesskab efter lovens § 16, stk. 2 og 3, jf. § 17, stk. 6, kan der dispenseres fra begrænsningen på højst 400 ha eller højst 4 landbrugsejendomme i lovens § 29, stk. 1, nr. 3, efter de retningslinjer, der fremgår af cirkulærets § 47.

Stk. 4. Ved supplering af en landbrugsejendom, der ejes af et selskab efter lovens § 20, kan jordbrugskommissionen søge oplysning hos FødevareErhverv om, hvorvidt selskabet opfylder betingelserne i lovens § 20 samt bestemmelserne i §§ 13-24 i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Stk. 5. Ved supplering af en hovedejendom, jf. lovens § 33, stk. 1, skal jordbrugskommissionen normalt imødekomme erhververens ønske om hvilken ejendom, der skal være hovedejendommen, medmindre særlige forhold taler imod det, jf. § 29, stk. 3, i bekendtgørelsen om reglerne i lov om landbrugsejendomme.

Stk. 6. I forbindelse med aftaler med offentlige myndigheder om etablering eller genopretning af vådområder med henblik på gennemførelse af Vandmiljøplan II, jf. Miljøministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, kan der normalt dispenseres fra arealgrænserne i lovens § 29, stk. 1, til supplering som kompensation for arealer, der inddrages til de nævnte formål. Dette gælder tillige for projekter til gennemførelse af Vandmiljøplan III og for statslige eller kommunale miljø- og naturprojekter med det formål at gennemføre EU’s vandrammedirektiv eller Natura 2000 direktiver, jf. miljømålsloven. Tilsvarende gælder ved aftaler med offentlige myndigheder eller offentlige eller almene vandforsyningsanlæg om forbud mod tilførsel af gødning med henblik på beskyttelse af drikkevand i overensstemmelse med områdeudpegning i regionplanlægningen. Det er en forudsætning, at det dokumenteres, at arealerne vil blive inddraget til de nævnte formål. Der kan også dispenseres fra erhvervelsesbetingelser, der indgår i lovens § 29, stk. 1, nr. 3, herunder bopælspligt og uddannelseskrav mv. Det er normalt en forudsætning, at der er indgået aftale om etablering af vådområder mv., og at der er tale om aftaler af en varighed på mindst 20 år. Dispensation kan meddeles i indtil 8 år efter, at der er indgået aftale om inddragelse af arealer til de nævnte formål. Der kan også dispenseres, hvis de omhandlede arealer etableres efter påbud fra en offentlig myndighed.

Stk. 7. Der kan normalt ikke dispenseres til erhvervelse af erstatningsarealer som kompensation for arealer, der i forvejen er fradragsarealer.

Stk. 8. Ved ansøgning om jordomlægning efter lovens § 29, hvorved restejendommen med ejendommens beboelsesbygning nedbringes til en størrelse på under 1,5 ha, jf. lovens § 6, stk. 3, kan jordbrugskommissionen i medfør af lovens § 7, stk. 2, dispensere fra grænsen på 1,5 ha efter reglerne i cirkulærets § 16. Hvis jordomlægningen i øvrigt kan ske uden tilladelse efter lovens § 29, bør dette anføres i afgørelsen.

Stk. 9. I forbindelse med jordfordeling efter reglerne i jordfordelingsloven, hvor der indgår jordomlægninger mellem et større antal ejendomme, kan der tillige tages hensyn til, at en eller flere jordomlægninger, hvortil der ikke umiddelbart ville kunne meddeles tilladelse efter stk. 1-6, kan være nødvendig for at fremme ejendomsstrukturen og jordarronderingen i et område. Afstandsgrænsen kan herunder fraviges i særlige tilfælde, hvor dette kan være nødvendigt for at opnå en tilfredsstillende samlet løsning.

Kapitel 10

Oprettelse af nye selvstændige landbrugsejendomme

§ 76. Udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med nye bygninger efter lovens § 30, stk. 2, kan normalt kun tillades, når særlige forhold taler for det. Ved denne vurdering skal der bl.a. lægges vægt på følgende:

1) Både den nye landbrugsejendom og restejendommen skal kunne danne grundlag for en jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervsmæssigt med en væsentlig jordbrugsproduktion vurderet på grundlag af forholdene i den konkrete situation, normalt mindst 30 ha, og med udgangspunkt i, at der ikke er tale om en specialproduktion.

2) Er der tale om etablering af en specialproduktion som f.eks. gartneri, planteskole eller lignende, skal det tillige indgå i vurderingen, om den påtænkte produktion stiller særlige krav til jordbonitet, vandings- og afvandingsforhold, beliggenhed, klimaforhold og lignende, og om der er særlige forhold til hinder for, at den påtænkte produktion etableres på en bestående landbrugsejendom.

3) Erhvervelsesbetingelserne i lovens § 12, stk. 1 eller 2, skal være opfyldt, idet dog bopælspligten og et eventuelt krav om egen drift skal opfyldes inden en frist, der fastsættes af jordbrugskommissionen på baggrund af forholdene i den konkrete situation. Ved erhvervelse efter lovens § 16, stk. 2 eller 3, eller efter lovens § 20, stk. 1, er det ankermanden, henholdsvis landmanden i selskabet, der skal opfylde betingelserne i lovens § 12, stk. 1 eller 2.

Stk. 2. Ved udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med nye bygninger skal der som hovedregel stilles krav om, at der tinglyses deklaration om, at der inden en frist, normalt 1 år efter den endelige udstykningsgodkendelse, skal være opført fornøden beboelsesbygning på ejendommen.

Stk. 3. Ved udstykning med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med bestående bygninger skal der bl.a. lægges vægt på,

1) at den nye landbrugsejendom får et areal på mindst 2 ha, inklusive bebygget areal, gårdsplads, have mv.,

2) at der findes fornøden beboelsesbygning på såvel den nye landbrugsejendom som restejendommen, jf. § 10, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, og

3) at erhververen opfylder betingelserne for erhvervelse af ejendommen efter lovens § 12, stk. 1, 2 eller 3. Ved erhvervelse efter lovens § 16, stk. 2 eller 3, eller efter lovens § 20, stk. 1, er det ankermanden, henholdsvis landmanden i selskabet, der skal opfylde betingelserne i lovens § 12, stk. 1, 2 eller 3.

§ 77. Nedlagte landbrug og fritliggende beboelsesejendomme i landzone, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 3, og cirkulærets § 7, stk. 2, kan efter lovens § 30, stk. 3, tillades oprettet som nye selvstændige landbrugsejendomme ved supplering op over arealgrænsen på 2 ha, inklusive bebygget areal, gårdsplads og have mv., jf. lovens § 4, stk. 1. Det er normalt en forudsætning,

1) at jorderne grænser til bygningslodden, eller at der kun er tale om en mindre adskillelse mellem lodderne,

2) at der findes fornøden beboelsesbygning, og

3) at ansøgeren opfylder betingelserne for erhvervelse af den supplerede ejendom som ejendom nr. 1 efter lovens § 12, stk. 1 eller 2, idet det dog ved erhvervelse efter lovens § 16, stk. 2 eller 3, eller efter lovens § 20, stk. 1, er ankermanden, henholdsvis landmanden i selskabet, der skal opfylde betingelserne i lovens § 12, stk. 1 eller 2.

Kapitel 11

Fortrinsstilling til suppleringsjord

§ 78. Jordbrugskommissionen skal i sager om fortrinsstilling til suppleringsjord vejlede parterne, såvel den primære ansøger som naboer, der ønsker fortrinsstilling, om reglerne i samme omfang. Kommissionen skal desuden lægge vægt på, at procedureforskrifter og tidsfrister, jf. §§ 31 og 32 i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008 om reglerne i lov om landbrugsejendomme, kun fraviges, når ganske særlige forhold taler for det, f.eks. hvis der er uklarhed om, hvorvidt naboen opfylder betingelserne for fortrinsstilling.

Kapitel 12

Generelle bestemmelser

§ 79. Betingelser efter lovens § 39, som går ud over de normale erhvervelsesbetingelser, f.eks. om fast bopæl mv., skal normalt tinglyses.

Stk. 2. En tidsbegrænset tilladelse ophører umiddelbart, når den fastsatte frist udløber. Hvis forholdet søges lovliggjort, eventuelt ved ansøgning om fristforlængelse, skal der træffes afgørelse efter en konkret vurdering på baggrund af forholdene på det tidspunkt, hvor den fastsatte frist udløber, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Er der tale om en tidsbegrænset tilladelse, hvor der er meddelt tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med fravigelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. cirkulærets § 52, stk. 1, kan jordbrugskommissionen dog ved udløbet af tilladelsen i særlige tilfælde, f.eks. hvis det vurderes, at der er tale om forsøg på omgåelse, træffe afgørelse om en eventuel fortrinsstilling på baggrund af forholdene på det tidspunkt, hvor ejendommen blev erhvervet, jf. desuden cirkulærets § 86.

§ 80. Jordbrugskommissionen kan efter ansøgning forlænge den frist på 4 uger, der gælder for ansøgning om tilladelse til erhvervelse eller forpagtning af en landbrugsejendom, jf. lovens § 40.

§ 81. Ved meddelelse af påbud efter lovens § 41 fastsættes normalt en frist på 6 måneder. Der kan dog i særlige tilfælde fastsættes en frist på indtil 1 år.

Stk. 2. En meddelt frist kan i særlige tilfælde forlænges yderligere, normalt med indtil 1 år.

§ 82. Der kan normalt meddeles op til 1 års forlængelse ud over den i lovens § 42 fastsatte frist på 1 år, når forholdene taler for det. Fristen kan under særlige omstændigheder forlænges yderligere.

§ 83. Det påhviler jordbrugskommissionens medlemmer, jf. lovens § 46, i forbindelse med deres arbejde i området at være opmærksomme på, om reglerne i lov om landbrugsejendomme overholdes.

Stk. 2. Hvis jordbrugskommissionen bliver opmærksom på, at lovens regler ikke er overholdt, skal kommissionen tage sagen op til behandling med henblik på, at det ulovlige forhold berigtiges.

Stk. 3. Besigtigelse, jf. lovens § 45, skal i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter normalt ske efter forudgående skriftlig meddelelse, medmindre formålet, f.eks. kontrol og tilsyn med overholdelse af loven, derved forspildes. Besigtigelse, der kræver adgang i bygninger, må kun foretages under medvirken af ejeren eller dennes repræsentant eller, hvis bygningerne er udlejet eller udlånt, under medvirken af lejeren eller låneren eller dennes repræsentant.

Stk. 4. Jordbrugskommissionen skal fremsende kopi af domsudskrifter vedrørende loven og afgive statistiske oplysninger til FødevareErhverv vedrørende afgørelser efter loven.

Stk. 5. Jordbrugskommissionen skal endvidere efter anmodning fra FødevareErhverv afgive yderligere oplysninger vedrørende administrationen af loven. Oplysningerne skal indsendes inden 4 uger efter anmodningen, medmindre anden frist er fastsat.

§ 84. Jordbrugskommissionens afgørelser skal i overensstemmelse med forvaltningsloven indeholde klagevejledning, hvis afgørelsen ikke fuldt ud imødekommer det ansøgte. Klagevejledningen skal indeholde oplysning om,

1) at kun retlige spørgsmål kan påklages til FødevareErhverv,

2) at enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, kan klage,

3) at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er modtaget hos ansøgeren, og

4) at klage skal indgives til jordbrugskommissionen, der videresender klagen med bemærkninger og bilag til FødevareErhverv, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1155 af 24. november 2006 om jordbrugskommissioner mv.

Stk. 2. I sager, hvori der indgår spørgsmål om fortrinsstilling til suppleringsjord, jf. lovens § 31-33, har både ansøgeren og naboer, der har fremsat ønske om suppleringsjord, klageadgang. Jordbrugskommissionens afgørelse skal derfor tillige indeholde vejledning om, at også andre parter i sagen har klageadgang, og at jordbrugskommissionens afgørelse kan blive omgjort af FødevareErhverv.

Stk. 3. Jordbrugskommissionen skal ved videresendelse af en klage til FødevareErhverv fremsætte bemærkninger til klagen samt vedlægge kopi af sagens akter, herunder evt. partshøringer. Det skal oplyses over for FødevareErhverv, om klageren og eventuelle andre parter i sagen har fået kopi af jordbrugskommissionens fremsendelsesskrivelse med bemærkninger, og om de ved fremsendelsen af sagen til FødevareErhverv har fået lejlighed til at fremkomme med en supplerende udtalelse, samt hvilken frist, der er givet dertil, jf. stk. 4.

Stk. 4. Kopi af jordbrugskommissionens bemærkninger til klagen, jf. stk. 3, skal sendes til klageren og eventuelle andre parter i sagen. Ved fremsendelsen af bemærkningerne skal kommissionen gøre opmærksom på, at klageren og eventuelle andre parter i sagen inden en frist på højst 4 uger kan fremkomme med en supplerende udtalelse til kommissionens bemærkninger i sagen. Det skal samtidigt oplyses, at kommissionens supplerende bemærkninger vil indgå i grundlaget for FødevareErhvervs afgørelse af sagen. En supplerende udtalelse sendes til FødevareErhverv via jordbrugskommissionen.

Stk. 5. Hvis klagen angår en bebyrdende afgørelse, hvor jordbrugskommissionen har meddelt et påbud af indgribende betydning for klageren såsom et påbud om afhændelse af en landbrugsejendom, skal jordbrugskommissionen ved videresendelsen af klagen til FødevareErhverv give klageren oplysning om, at påbudet om afhændelse af ejendommen stilles i bero, indtil FødevareErhverv har truffet afgørelse i klagesagen.

§ 85. Jordbrugskommissionen skal, når en klage giver anledning til, at jordbrugskommissionen genoptager sagen, jf. § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1155 af 24. november 2006 om jordbrugskommissioner mv., underrette parterne i sagen om, at sagen tages op til ny afgørelse.

Stk. 2. Hvis jordbrugskommissionen træffer en ny afgørelse efter stk. 1, skal kommissionen sende kopi af afgørelsen til FødevareErhverv.

§ 86. Finder jordbrugskommissionen, at der er afgivet oplysninger, foretaget handlinger eller indgået proformaaftaler med henblik på omgåelse af reglerne i lov om landbrugsejendomme, kan kommissionen i henhold til lovens bestemmelser eller regler fastsat i henhold til loven inden en vis frist kræve forholdet bragt til ophør eller tilbageført til tidligere retstilstand. Sker dette ikke inden den fastsatte frist, overgives sagen til politimesteren, jf. lovens § 50.

Stk. 2. Jordbrugskommissionen skal ved anmodning til politimesteren om at rejse tiltale med henblik på idømmelse af bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i loven som følge af en omgåelsessituation eller proformaaftale redegøre for, hvilke af lovens bestemmelser, der er søgt omgået eller har været baggrund for en proformaaftale.

Kapitel 13

Ikrafttræden mv.

§ 87. Cirkulæret træder i kraft den 1. november 2008.

Stk. 2. Cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005 om lov om landbrugsejendomme ophæves.

FødevareErhverv, den 24. oktober 2008

Arent B. Josefsen

/ Kurt Vagner Jensen