Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 9. juni 2006 i sag 05.2006

A (DS Håndværk & Industri v/advokat Charlotte Strøm Petersen)

mod

B (Dansk Metal v/sekretær Bendt Egelund)

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), konsulent Karina Bahrenscheer Spiermann og konsulent Lise Bardenfleth (begge DA) samt samt juridisk konsulent Pernille Leidersdorff-Ernst og konsulent Gert Svendsen (begge LO).

Endvidere deltog som særlig sagkyndigt medlem kontorchef Bo Andersen, DS Håndværk & Industri og sekretær Erik B. Wiberg, Dansk Metal.

Mellem klageren, A, og indklagede, elev B, født den 2. december 1981 blev den 2004 indgået uddannelsesaftale, hvorefter indklagede skulle uddannes som finmekaniker, låsesmed, med uddannelsesperiode fra den 29. marts 2004 til den 28. september 2007.

Klageren har ved sin organisation, DS Håndværk og Industri, ved klageskrift modtaget den 13. marts 2006 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 10.000 kr. til klageren. Beløbet udgør erstatning for indklagedes uberettigede ophævelse af uddannelsesaftalen.

Indklagede har påstået frifindelse subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 2. juni 2006.

Parterne, klagerne ved indehaverne C1 og C2, har givet personligt møde for nævnet og afgivet forklaring.

Sagens omstændigheder:

Indklagede ophævede ensidigt uddannelsesaftalen den 27. september 2005 med virkning fra den 7. oktober 2005. Der er under sagen fremlagt en redegørelse fra indklagede til hans fagforening med ”Eksempler på situationer, hvor jeg er blevet behandlet dårligt.” Redegørelsen omtaler forskellige episoder med C2 og det anføres afslutningsvis:

»Han har formået at gå over mine grænser så mange gange, at jeg ikke føler mig tilpas med at komme på arbejde mere.

Efter så mange dårlige episoder mener/føler jeg at vores samarbejde aldrig vil blive godt igen. Det kan ikke være rigtigt at man skal vågne med ondt i maven, hver gang man skal på arbejde. Fordi man ikke ved hvordan ens chefs humør er den kommende dag.

Ud fra disse forskellige episoder, har jeg fundet det svært, at skulle snakke med C2 om min opsigelse. Derfor kontaktede jeg fagforeningen og de rådede mig til at sende en skriftlig opsigelse, hvilket jeg så har gjort.«

Det fremgår af en lønseddel for september 2005, at B’s ferieberettigede løn udgjorde 19.530 kr., svarende til 121,81 kr. i timen. Af et brev af 28. september 2004 fra kommunens arbejdsmarkedsafdeling, til klageren fremgår, at kommunen havde bevilget B genoptræning med løntilskud (pr. 2004 102 kr. i timen) fra 1. juli 2004 til 28. september 2007.

C2 har forklaret bl.a., at B søgte elevstillingen uopfordret. Efter nogle måneders forløb oplyste B, at han var i revalidering og bad om en løn på ca. 20.000 kr. månedligt mod at virksomheden fik løntilskud fra kommunen. Han mente, at B burde have fortalt om dette fra staten, men det blev bragt i orden. Der var ikke efterfølgende særlige problemer ud over det, der følger af at en elev naturligvis må rettes og vejledes. B have overhovedet ikke tilkendegivet, at han var utilfreds og ønskede at holde op.

C1 har forklaret i det væsentlige i overensstemmelse med C2.

B har henholdt sig til sin skriftlige redegørelse og forklaret bl.a., at han, da han startede på skole primo august 2005, følte, at han ikke ville kunne vende tilbage til arbejdspladsen. Han havde ikke talt med arbejdsgiverne om sin utilfredshed. Han følte ikke, at han kunne. Han har fra 10. oktober 2005 haft en anden læreplads. Han fik dog først denne, efter at han havde hævet over for klageren.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at indklagede ikke havde grundlag for at ophæve uddannelsesaftalen. Der har ikke været episoder af en sådan karakter, at uddannelsesaftalen kunne ophæves, og indklagede har ikke gjort opmærksom på sin utilfredshed. Klageren har derfor ikke haft mulighed for at rette på forholdene, hvis dette var nødvendigt. Erstatningskravet svarer til en halv måneds løn og er i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets praksis. Den omstændighed, at klageren har fået løntilskud, bør ikke tillægges betydning ved erstatningsudmålingen.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at det efter indklagedes forklaring må lægges til grund, at forholdene hos klageren var så uacceptable, at indklagede var berettiget til at hæve. Såfremt indklagede skal betale erstatning, bør denne sættes til et betydeligt lavere beløb end påstået, da der bør tages hensyn til, at klagerens reelle lønudgift har været meget lavere ende 20.000 kr. månedligt.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat:

Allerede fordi, indklagede ikke over for klageren har tilkendegivet sin utilfredshed med arbejds- og samarbejdsforholdene findes indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen at være uberettiget.

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Klagerens erstatningskrav er i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets praksis, hvorefter elever, der uberettiget ophæver uddannelsesaftalen, som udgangspunkt skal betale en erstatning svarende til en halv månedsløn. Vi finder ikke, at den omstændighed, at klageren fik løntilskud af kommunen, kan begrunde, at erstatningen skal nedsættes. Vi stemmer derfor for at tage klagerens påstand til følge.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Vi finder, at erstatningen, under hensyntagen til, at klageren oppebar et betydeligt løntilskud fra kommunen, skal fastsættes til et lavere beløb end påstået. Efter stemmeafgivningen er der ikke anledning til en nærmere fastsættelse af erstatningsbeløbet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at indklagede skal betale klageren 10.000 kr. i erstatning.

T h i b e s t e m m e s :

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 10.000 kr.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.